Flere veje. inspiration til fastholdelse af etniske minoritetsunge i de erhvervsfaglige uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere veje. inspiration til fastholdelse af etniske minoritetsunge i de erhvervsfaglige uddannelser"

Transkript

1 Flere veje inspiration til fastholdelse af etniske minoritetsunge i de erhvervsfaglige uddannelser Rapport_251110_TRYK.indd 1 11/25/10 2:06 PM

2 Rapport_251110_TRYK.indd 2 11/25/10 2:06 PM

3 sfortegnelse Forord 5 Kapitel 1 7 For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse Mangfoldighedsledelse 8 Integrationspolitik skolepolitik og mangfoldighed 9 Pædagogisk ledelse 10 Sundhedsfremmende indsats 11 Fastholdelseskoordinator elevens mand på skolen 12 Drenge i gråzonen veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse 13 Kapitel 2 15 For undervisere Gråzonesprog klar tale i undervisningen 16 Differentiering ved brug af læringsstile 17 Motivationspædagogik i praksis hele vejen rundt om eleven 18 Intensiv læring 19 Værkstedssprog flere veje til læring af faglige begreber 20 Pædagogisk værkstedsledelse at lede et værksted i praksis 21 Udbud af valgfag praktikpladssøgning på skoleskemaet 22 Erhvervsrettet andetsprogsdansk 23 Hold fast ressourcesyn på eleverne 24 Konflikthåndtering 25 Overbygning til kontaktlæreruddannelsen kontakt i øjenhøjde 26 Kontaktlærere som mentorer 27 Studiecaféer lyst til læring 28 Dialogteater 29 Unge rollemodeller levende fortællinger 30 3 Rapport_251110_TRYK.indd 3 11/25/10 2:06 PM

4 Kapitel 3 31 For vejledere Del 1: Uddannelses- og erhvervsvejledning 32 Intensive vejledningsforløb styrk eleverne i deres uddannelsesvalg 33 Motiverende vejledningssamtaler 34 Styrkelse af elevens valgkompetence på grundforløbet 35 Værktøj til vejledere vejledning af unge med anden etnisk baggrund end dansk på social- og sundhedsuddannelserne 36 Fastholdelse af sårbare elever 37 Mentorordning 38 Ungementorer når unge hjælper unge 39 Lokale rollemodelkorps 40 Del 2: Forældre- og familiesamarbejde 41 Kursus i familiesamarbejde 42 Håndbog til hjemmebesøg familien som ressource 43 Forældrekurser forældrene tilbage på skolebænken 44 Forældrerollemodeller livskloge fortællinger 45 Del 3: Praktikvejledning 46 Arbejdspladskultur rust dine elever til livet på arbejdspladsen 47 Virksomhedsguider fortællinger fra virksomhedernes verden 48 Trainee- og forpraktikordninger 49 Styrkelse af elevens præsentationskompetencer 50 Praktikpladssøgning bliv klædt på til at vejlede eleverne 51 Guiden til praktikplads praktikpladsøgning på nettet 52 Publikationer 53 4 Rapport_251110_TRYK.indd 4 11/25/10 2:06 PM

5 Forord I anledning af Fastholdelseskaravanens midtvejskonference den 30. november 2010 har Fastholdelseskaravanen og Brug for alle unge udarbejdet denne inspirationssamling af forskellige værktøjer til øget fastholdelse. Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen sætter fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har svært ved at komme i gang med eller at gennemføre en uddannelse. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Brug for alle unge, der er forankret i Integrationsministeriet og blev oprettet i 2003, tilbyder og formidler en række nyskabende aktiviteter og indsatser som for eksempel rollemodelbesøg og holdningsbearbejdende kampagner. Fastholdelseskaravanen blev oprettet i 2008 og udvikler strategiske indsatser i samarbejde med produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at især flere unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører en erhvervsrettet uddannelse. Fastholdelseskaravanen tilbyder bl.a. kompetenceudvikling af undervisere, rådgiver om studiecaféer og familie- og forældresamarbejde, formidler virksomhedsguider, etablerer lokale uddannelsesnetværk og meget mere. Det er vores erfaring, at fastholdelse i de erhvervsfaglige uddannelser sikres bedst ved, at der tages udgangspunkt i de mange forskellige faktorer, som spiller ind på den unges uddannelsessituation: Der skal arbejdes med de unge selv, eksempelvis i form af at udvikle deres faglige og personlige kompetencer Der skal arbejdes med de forskellige aktører, som til daglig er omkring de unge, herunder kompetenceudvikling af undervisere Der skal arbejdes med at skabe de bedste organisatoriske rammer for de unges dagligdag, eksempelvis ved at udvikle integrationspolitikker på skolerne I dette inspirationshæfte har vi forsøgt at præsentere en bred vifte af værktøjer, som tager hensyn til alle de forhold omkring den unge, som, vi mener, er essentielle for at fastholde de unge i erhvervsuddannelserne. Forord 5 Rapport_251110_TRYK.indd 5 11/25/10 2:06 PM

6 Inspirationshæftet er skrevet til dig, der er leder, uddannelsesansvarlig, underviser eller vejleder på en erhvervs- eller produktionsskole eller arbejder på et UU-center. ålet med inspirationssamlingen er at give et indblik i de metoder og værktøjer, som vi arbejder med, og som, vi håber, kan inspirere dig i arbejdet med at tiltrække og fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne. Værktøjerne og metoderne er udviklet med særligt fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, men kan bruges i forhold til alle unge. Inspirationssamlingen præsenterer en række værktøjer, som umiddelbart kan introduceres i skolesammenhæng. Værktøjerne er inddelt i følgende kategorier: kursus, redskab og inspiration: Kursus er kurser, der kan udvikle dine kompetencer inden for et givent emne, og som allerede har vist sig nyttige på mindst én erhvervsskole Redskab er afprøvede metoder, der kan bruges som en ny vinkel i det daglige arbejde, eller som kan anvendes i undervisningen Inspiration er eksempler på metoder, som du og din skole enten kan afprøve som beskrevet eller lade jer inspirere af til at udvikle jeres egne metoder Hvert værktøj er beskrevet med indhold, udbytte, form og en henvisning til skoler, der har erfaring med brugen af værktøjet samt en konsulent i Brug for alle unge eller Fastholdelseskaravanen, der kan kontaktes, hvis du ønsker hjælp til at introducere et værktøj på din skole. Hæftet er opdelt i tre afsnit. Det første afsnit er skrevet for skoleledere, uddannelsesansvarlige og forstandere. Det giver inspiration til, hvordan du fra ledelsesplan kan sikre en større mangfoldighed på skolen og hvilke processer, der kan styrke din skoles evne til at tiltrække og fastholde unge med etnisk minoritetsbaggrund til en erhvervsuddannelse. Det andet afsnit er skrevet for undervisere og giver inspiration til nye pædagogiske metoder i undervisningen, nye værktøjer til kommunikationen mellem underviser og elev. Afsnittet omtaler kurser og redskaber, der kan være med til at styrke familiesamarbejdet. Det tredje afsnit er skrevet for vejledere. Det giver inspiration til, hvordan du kan hjælpe de unge godt igennem uddannelsen og forhindre frafald. Afsnittet giver også nye værktøjer til praktikpladssøgning og -vejledning. Bagerst i hæftet finder du en oversigt over de publikationer, som Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen har udgivet. Du kan også klikke ind på > eller > hvor du kan downloade publikationer og læse mere om vores indsatser. Vi håber, at du finder indholdet relevant og anvendeligt. God læselyst! Fastholdelseskaravanen og Brug for alle unge 6 Forord Rapport_251110_TRYK.indd 6 11/25/10 2:06 PM

7 Kapitel 1 For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse Mange erhvervsskoler oplever, at elevgruppen bliver stadig mere mangfoldig. Det er derfor vigtigt, at skolerne gør sig overvejelser om, hvordan de som institution bedst muligt favner mangfoldigheden. Enkeltstående initiativer er sjældent nok til at fastholde de frafaldstruede elever. Derfor kan skolen med fordel arbejde med sin organisation og sit læringsmiljø for at skabe de bedste rammer for at favne og fastholde alle skolens elever, uanset etnisk baggrund. Dette kapitel er rettet mod en sådan udvikling af skolen enten med fokus på en øget mangfoldighed på skolen, implementeringen af fastholdelsesfremmende indsatser eller et forbedret samarbejde omkring den unge. Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse 7 Rapport_251110_TRYK.indd 7 11/25/10 2:06 PM

8 Redskab > Ledelsesværktøj Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse handler om at give plads til medarbejdere med forskellig baggrund, historie, kultur og kompetencer, at gøre forskelligheden til en styrke for virksomheden og at omsætte medarbejdernes forskelle til en værdi. Forskellighed kan bruges til at skabe dynamik og udvikling. Der kan for eksempel arbejdes med at rekruttere mangfoldigt, så der er lærere med anden etnisk baggrund end dansk på skolen, og så der udvikles en mangfoldig arbejdspladskultur blandt andet ved, at skolen udarbejder og implementerer en egentlig mangfoldighedspolitik. En mangfoldighedstankegang kan sikre et bredere rekrutteringsgrundlag for skolen ved ansættelser, samt at medarbejderes ressourcer udnyttes bedst muligt. Det kan også være med til fastholde elever med anden etnisk baggrund end dansk på skolen ved at skabe større åbenhed og give dem et tryggere læringsmiljø. Det kan endvidere øge tolerancen blandt eleverne og dermed skabe inklusion samt forebygge diskrimination. Der er flere måder at arbejde med mangfoldighedsledelse på. Social- og sundhedsskolen Humanica er for eksempel i gang med en udvikling af mangfoldighedspolitikken på skolen. Ved hjælp af Mangfoldighedshjulet fra Institut for Menneskerettigheder ønsker skolen at fremme mangfoldigheden på deres skolefor eksempel kan Foreningen Nydanskers værktøj Mangfoldighedsledelse anvendes. Du er velkommen til at kontakte Foreningen Nydansker for at høre mere om deres værktøj Mangfoldighedsledelse. > nydansker@foreningen-nydansker.dk > Tlf.: Værktøjet er gratis og kan downloades på Foreningen Nydanskers hjemmeside: > projektleder i Fastholdelseskaravanen Preben Holm for at høre mere om mangfoldighedsledelse. > pho@inm.dk > Tlf.: Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse Rapport_251110_TRYK.indd 8 11/25/10 2:06 PM

9 Redskab > Ledelsesværktøj Integrationspolitik skolepolitik og mangfoldighed Alle på skolen bør have viden om de integrationsmæssige tiltag, der allerede sker på skolen. Samtidig bør tiltagene være indarbejdet i hele organisationen fra det strategiske til det operative niveau. I den sammenhæng kan det anbefales at udarbejde og synliggøre en handlingsplan for integrationspolitikken på skolen. Alle på skolen har kendskab til de integrationsmæssige tiltag, der allerede sker på skolen, og det hjælper med til at forankre integrationen aktivt i skolen lige fra ledelsen over læreren til den enkelte elev. Et eksempel på et projekt, som har styrket integrationspolitikken på en skole, er FOU-projektet Integration fra synlig strategi til fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, som fandt sted i 2004 på tre erhvervsskoler. Projektet havde til formål at Analysere skolernes strategi, procedure, politikker og tiltag, der gør, at unge med etnisk minoritetsbaggrund bliver bedre integreret på skolerne, i erhvervslivet og samfundet Beskrive eventuelle ændringer, der skal til for, at ovenstående bliver så optimalt som muligt De deltagende skoler skulle under projektets forløb indskrive forslagene i deres vision og strategi, udarbejde synlige politikker og procedurer på afdelinger og på elevniveau, implementere integrationsprojekter og lignende tiltag i alle afdelinger og medvirke til at hele erhvervsuddannelsessystemet fik øget fokus på integration. Du kan downloade rapporten med de erfaringer, man gjorde sig fra vores hjemmeside > under pædagogik, undervisning og vejledning. Du er velkommen til at kontakte CPH West for at høre mere om, hvordan skolen implementerer integrationspolitikken. > cphwest@cphwest.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Svend Erik Sørensen, hvis du ønsker flere oplysninger og rådgivning i forbindelse med en synlig integrationspolitik på din skole. > ses@inm.dk > Tlf.: Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse 9 Rapport_251110_TRYK.indd 9 11/25/10 2:06 PM

10 Kursus > Lederudvikling Pædagogisk ledelse Det er Fastholdelseskaravanens erfaringer, at det er vigtigt, at lederen kan håndtere de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med kompetenceudvikling af undervisere og implementering af nye pædagogiske metoder i undervisningen. Fastholdelseskaravanen tilbyder derfor et seminar i pædagogisk ledelse. Seminaret er målrettet ledere på de erhvervsfaglige uddannelser. På seminaret får lederne indsigt i hele processen omkring implementering af nye pædagogiske metoder i undervisningen fra den første præsentation af en idé til kommunikation omkring deltagelsen, planlægning og konkret implementering. Følgende udfordringer opstår ofte i denne proces: Lederen mener, at der er kommunikeret klart og tydeligt, men medarbejderne føler sig ikke orienteret Lederen og medarbejderen har ikke en ensartet opfattelse af, hvad der skal prioriteres på skolen Lederen brænder for et projekt, men medarbejderne føler ikke ejerskab Ildsjælene i medarbejdergruppen skygger for andres ressourcer Lederen observerer, at de gode resultater fra udviklingsindsatser og kompetenceudvikling ikke omsættes i undervisningsrummet At lederen bliver opmærksom på vigtigheden af at kunne kommunikere rettidigt og anerkendende At lederen lærer at skabe overblik over indsatsen for sig selv og sine ansatte At der gennem synlighed skabes rum og tid til involvering i projektet At lederen kan støtte op omkring afprøvning af nye pædagogiske tiltag i undervisningsrummet At lederen er opmærksom på at holde liv i processen At lederen sikrer forankringen på kort og langt sigt Gennem deltagelse i et seminar eller uddannelsesforløb arbejdes med konkrete cases og udfordringer. Deltagerne præsenteres for redskaber til at planlægge, prioritere og kommunikere i forbindelse med igangsættelse og forankring af pædagogiske udviklingstiltag og kompetenceudvikling af underviserne. Du er velkommen til at kontakte konsulent i Fastholdelseskaravanen Dorthe Kingo Thruelsen for at høre mere om seminaret om pædagogisk ledelse. > dkt@inm.dk > Tlf.: Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse Rapport_251110_TRYK.indd 10 11/25/10 2:06 PM

11 Inspiration > Studiemiljø Sundhedsfremmende indsats Flere og flere skoler ser indsatser vedrørende kost og motion som en vej til at fastholde flere elever. Særlige tilbud i forbindelse med idræt og sund kost kan være med til at give eleverne mere energi og velvære og øge deres lyst til læring. Erhvervsskoleelever er typisk i en alder, hvor de møder store identitetsmæssige udfordringer. For nogle betyder det, at de ikke har nok overskud til at koncentrere sig om deres uddannelse. I den sammenhæng kan sund kost og motion være med til at give disse elever mere overskud og energi til at gennemføre uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at de unge får en større forståelse for de positive aspekter ved en bedre livsstil. Det kan give dem øget selvværd, en bedre struktur i deres liv og samtidig gøre dem bedre rustede til deres uddannelse. Du er velkommen til at kontakte Teknisk Erhvervsskole Center for at høre mere om deres erfaringer med en sundhedsfremmende indsats. > tec@tec.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Henrik Mosbæk, hvis du vil vide mere eller ønsker rådgivning i forbindelse med sundhedsfremmende indsatser. > hmh@inm.dk > Tlf.: På Hansenberg i Kolding har man eksempelvis i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for øget gennemførsel sat fokus på idræt og motion. Gennem træning, ernæring, mentalt fokus og restitution/søvn skal elevernes energiniveau styrkes. Det skal bidrage til fastholdelsen, bedre indlæring, forhøjelse af elevernes præstationsniveau og den generelle trivsel. Samtidig skal det øge bevidstheden om, at der eksisterer en sammenhæng mellem en sund livsstil og energien til læring. Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse 11 Rapport_251110_TRYK.indd 11 11/25/10 2:06 PM

12 Redskab > Stilling Fastholdelseskoordinator elevens mand på skolen Fastholdelseskaravanen har udviklet en socialpædagogisk funktion til de erhvervsrettede uddannelser, som vi kalder en fastholdelseskoordinator. En fastholdelseskoordinator har fokus på at hjælpe elever, der på grund af personlige, sociale eller faglige problemer er i fare for ikke at gennemføre deres uddannelse. Fastholdelseskoordinatoren skal udvikle og gennemføre strategier for, hvordan den enkelte elev bliver fastholdt på skolen i samarbejde med vejledere, lærere og forældre. Med en fastholdelseskoordinator på din skole sørger I for, at der er en medarbejder med særlige kompetencer til at hjælpe de elever, der af den ene eller anden grund har behov for det. Fastholdelseskoordinatoren aflaster desuden underviserne, så de kan fokusere på det faglige. Du er velkommen til at kontakte CELF for at høre mere om deres erfaringer med at have en fastholdelseskoordinator, hvor Fastholdelseskaravanen har ydet støtte til oprettelsen af funktionen. > celf@celf.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Ramanan Balasubramaniam, hvis du ønsker råd og vejledning i forbindelse med oprettelsen af en fastholdelseskoordinator på din skole. > rba@inm.dk > Tlf.: Fastholdelseskaravanen anbefaler, at de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner opretter en funktion som fastholdelseskoordinator. Vi vil i den forbindelse kunne rådgive om oprettelse af en sådan stilling. 12 Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse Rapport_251110_TRYK.indd 12 11/25/10 2:06 PM

13 Inspiration > Publikation Drenge i gråzonen veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse Flere statistiske undersøgelser peger på, at udsatte drenge generelt synes at være særligt frafaldstruede i uddannelsessystemet. Der er derfor behov for en forebyggende indsats i forhold til at styrke drengenes gennemførelsesmuligheder. Derfor har Fastholdelseskaravanen i samarbejde med lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet udarbejdet inspirationshæftet Drenge i gråzonen veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. ålet med inspirationshæftet er at give undervisere, vejledere og ledere på de erhvervsfaglige uddannelser viden om de udsatte drenge og brugbare, konkrete værktøjer til undervisningen. er Du kan downloade publikationen Drenge i gråzonen veje til at få udsatte drenge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse fra vores hjemmeside under pædagogik, undervisning og vejledning. konsulent i Fastholdelseskaravanen Johan Linde eller konsulent Anne-Margrethe Johannesen, hvis du vil høre mere om drenge i gråzonen. > johan.linde@uvm.dk > Tlf.: > anjoh2@uvm.dk > Tlf.: Hæftet rummer en række generelle råd og metoder indhentet fra dem, der i dagligdagen er tæt på de udsatte drenge i de erhvervsfaglige uddannelser. Derudover indeholder hæftet seks anbefalinger og to bud på undervisningsforløb, der kan bruges direkte på din skole. Kapitel 1: For skoleledere og uddannelsesansvarlige samarbejde om fastholdelse 13 Rapport_251110_TRYK.indd 13 11/25/10 2:06 PM

14 Rapport_251110_TRYK.indd 14 11/25/10 2:06 PM

15 Kapitel 2 For undervisere Som underviser på en erhvervsskole kan det til tider være svært at favne elevernes faglige, personlige og sociale udfordringer. Det er desuden en udfordring for underviserne at gøre undervisningen nærværende og relevant. Derfor er praksisnær undervisning og motiverende pædagogik blandt de vigtigste redskaber i undervisningen. Dette kapitel præsenterer derfor de redskaber, som vi indtil videre har udviklet med fokus på underviserens hverdag og behov. På de følgende sider kan du blive inspireret til nye pædagogiske metoder og værktøjer. Kapitel 2: For undervisere 15 Rapport_251110_TRYK.indd 15 11/25/10 2:06 PM

16 Kursus > Undervisningsmetode Gråzonesprog klar tale i undervisningen Der kan opstå sproglige barrierer i undervisningen, når eleverne skal lære nye fagudtryk og nyt fagstof. Underviseren regner ofte med, at eleverne forstår hverdagsudtryk, ordsprog samt ironi og er fortrolige med, at ord kan have flere betydninger. Desværre er det langt fra altid tilfældet. Resultatet bliver, at en gruppe elever ikke får et fuldt udbytte af undervisningen. Med kurset i gråzonesprog får du en række praktiske værktøjer, der hjælper dig til at undgå sproglige faldgruber i undervisningen. Med disse værktøjer kan du øge elevernes faglige udbytte og skabe et inkluderende læringsrum. Gennem kurset opnår du Kendskab til sproglige og kulturelle barrierer Viden om sproglige gråzoner mellem hverdagssproget og fagsproget hvilke ord kan stå i vejen for elevernes forståelse Viden om, hvordan fagligt stof bedst formidles til elever med svage sproglige forudsætninger Metoder til at stimulere elevernes ordforråd og begrebsverden, så de kan udtrykke sig sikkert Kurset i gråzonesprog tager ca timer og henvender sig til alle faglærere. Det tager udgangspunkt i den enkelte undervisers fag og kan tilpasses efter aftale. Kurset består af: Et introduktionsmøde Tre kursusdage Mulighed for undervisningsobservation i mellemperioderne Du er velkommen til at kontakte Syddansk Erhvervsskole for at høre mere om deres erfaringer med brugen af gråzonesprog i undervisningen. > sde@sde.dk > Tlf.: Du er også velkomment til at kontakte konsulent i Fastholdelseskaravanen Dorthe Kingo Thruelsen for at høre mere om kurset. > dkt@inm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 16 11/25/10 2:06 PM

17 Inspiration > Undervisningsmetode Differentiering ved brug af læringsstile Ved brug af læringsstile er det muligt at differentiere undervisningen, så den enkelte elev arbejder med stoffet på den måde, der giver eleven størst tilegnelse. Den enkelte elev har en helt personlig måde, hvorpå eleven vælger at indrette sig, når nyt og svært stof skal tilegnes. Ved at være opmærksom på dette og tilrettelægge undervisningen så der er mulighed for, at de, der for eksempel lærer bedst i samtale med andre, gør det, og de, der lærer bedst alene, gør det. Andre lærer bedst ved at gå frem trin for trin, andre igen lærer bedst ved en bred mangfoldighed af inspiration og opgaveløsning. Så er der forhold, som at nogle lærer bedst ved at lytte, andre ved at læse, nogle ved at arbejde i værkstedet, og at andre lærer bedst, når de er i bevægelse. Forskning viser, at elever lærer mest, når de har lyst til at lære. Derfor skal det sikres, at der ikke opstår for mange situationer med for stor afstand mellem det, der er krav om, og det eleven har lyst til. Her kan lysten til at lære stimuleres ved hjælp af læringsstile. På Herningsholm Erhvervsskole har man arbejdet med læringsstile både i forhold til elever på grundforløb og hovedforløb med meget gode erfaringer. I forbindelse med Fastholdelseskaravanens samarbejde med udvalgte skoler, vælger flere skoler at have fokus på læringsstile, hvor der kan være tale om forskellige kombinationer af kompetenceudvikling, udvikling af materialer i teams og løbende sparring med læringsstilseksperter. Herningsholm Erhvervsskole, der har prøvet intensiv læring, hvis du vil høre mere om deres erfaringer. > mail@herningsholm.dk > Tlf.: konsulent Dorthe Kingo Thruelsen for at høre mere om intensive læringsforløb. > dkt@inm.dk > Tlf.: Ved afdækning af elevens læringsstil og efterfølgende tilrettelæggelse af undervisningen med inddragelse af denne viden opnår man at: Lærerens indsigt i og forståelse af en mangfoldig elevgruppe styrkes Elevens egen indsigt i egen foretrukne læringsstil motiverer og øger lysten til læring Arbejde med differentiering af undervisningen Elevens udbytte af undervisningen øges væsentligt Kapitel 2: For undervisere 17 Rapport_251110_TRYK.indd 17 11/25/10 2:06 PM

18 Kursus > Pædagogik Motivationspædagogik i praksis hele vejen rundt om eleven Flere undervisere på landets erhvervsskoler oplever, at elevernes sociale og personlige kompetencer er en vigtig ressource, når eleven skal opnå de faglige mål. Samtidig under-streger lærerne, at det er en stor udfordring at arbejde målrettet og systematisk med både sociale, personlige og faglige kompetencer i undervisningen. Fastholdelseskaravanen tilbyder derfor erhvervsskoler et praktisk orienteret kursus, der sætter fokus på, hvordan underviseren kan udnytte og styrke elevens sociale og personlige kompetencer. Det kan bidrage til en øget motivation hos eleven og understøtte opnåelsen af de faglige mål. Der arbejdes på kurset med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til eleven. Denne tilgang er især relevant, når målet er, at unge med forskellige sproglige og kulturelle forudsætninger skal præstere bedst muligt i uddannelsen. Det vil sige, at der lægges vægt på at møde eleven i øjenhøjde, og at der tages udgangspunkt i elevens ressourcer og muligheder. Kurset tager afsæt i praktiske erfaringer fra undervisningen og tilbyder konkrete værktøjer, som du som underviser kan bruge i mødet med eleven. Kurset har blandt andet fokus på: Hvilke ressourcer eleven har, og hvordan de kan sættes i spil i undervisningen Hvordan en god relation mellem elever og underviser kan understøtte motivationen og opnåelsen af faglige mål Hvilken betydning kendskab til elevens værdier har for opnåelsen af faglige mål Hvordan du som underviser sætter tydelige rammer for undervisningen og læringen Kursets indhold og form kan justeres i samarbejde med dig og de øvrige deltagere alt efter behov. Du er velkommen til at kontakte Tech College Aalborg for at høre mere om deres erfaringer med brugen af motivationspædagogik i praksis i undervisningen. > tcaa@tcaa.dk > Tlf.: konsulent Dorthe Kingo Thruelsen for at høre mere om kurset i motivationspædagogik i praksis. > dkt@inm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 18 11/25/10 2:06 PM

19 Inspiration > Undervisningsmetode Intensiv læring Intensiv læring er en undervisningsmetode, som tager udgangspunkt i, at alle elever har forskellige ressourcer og lærer på forskellige måder. Fastholdelseskaravanen vil gerne inspirere erhvervsskolerne til at planlægge intensive læringsforløb med fokus på elevernes ressourcer, differentierede læringsstile samt motivationsfaktorer for læring. På et intensivt undervisningsforløb kan skolerne anvende innovative metoder, værktøjer og undervisningsmaterialer, der ikke passer ind i den normale undervisning. Intensive læringsforløb egner sig især til elever, der ikke finder sig tilpas i en normal undervisningssituation. I disse forløb er der for eksempel mulighed for at inddrage visuelle materialer, lydbøger og spil, som kan imødekomme den enkelte elevs læringsstil. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om Intensiv Læring på Selandia CEU se under Del en god idé eller på Selandias hjemmeside på > Uddannelser/Erhvervsskolen/PlanB.aspx Herningsholm Erhvervsskole, der også har prøvet intensiv læring, hvis du vil høre mere om deres erfaringer. > mail@herningsholm.dk > Tlf.: konsulent Dorthe Kingo Thruelsen for at høre mere om intensive læringsforløb. > dkt@inm.dk > Tlf.: De unge kan styrke deres faglighed, når der tages udgangspunkt i deres egne ressourcer og læringsstile. Det vil desuden styrke elevens selvtillid, ambitioner og lysten til fortsat at lære. På Selandia CEU har man med tilskud fra Undervisningsministeriet arbejdet med intensiv læring i dansk og matematik. Her lærte eleverne over en intensiv periode på tre uger, hvornår og hvordan de lærer mest. Denne intensive periode var præget af differentierende undervisningsmetoder som leg eller lyd, som tog højde for elevernes forskellige læringsstile. Kapitel 2: For undervisere 19 Rapport_251110_TRYK.indd 19 11/25/10 2:06 PM

20 Redskab > Undervisningsmetode Værkstedssprog flere veje til læring af faglige begreber Eleverne på de erhvervsrettede uddannelser har vidt forskellige forudsætninger for at bruge og forstå det fagsprog, der anvendes i værkstedsundervisningen. Det er derfor en god ide, at faglærerne også fokuserer på fagsproget i deres undervisning. Fastholdelses-karavanen har i den forbindelse udviklet undervisningsmaterialer i værkstedssprog, som skal gøre det lettere for faglæreren at undervise i relevant fagsprog. Undervisningsmaterialet findes indtil videre inden for følgende fagområder: Træ- og byggeværksted Køkken Metal Materialet bidrager til at give eleverne et relevant ordforråd inden for det konkrete fagområde. Undervisningsmaterialet skal desuden styrke elevernes sproglige bevidsthed, formuleringsevne og begrebsverden. Du er velkommen til at kontakte Århus Produktionsskole for at høre mere om deres erfaringer med brugen af værkstedssprog. > aaps@aaps.dk > Tlf.: Mercantec for at høre mere om deres erfaringer med brugen af værkstedssprog. > mercantec@mercantec.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Johan Linde for at høre mere om, hvordan du kan bruge værktøjet på din skole. > johan.linde@uvm.dk > Tlf.: Undervisningsmaterialet indeholder praktiske opgaver, som eleverne kan løse enten alene eller i grupper. Opgaverne er på differentieret niveau, så faglæreren kan målrette undervisningen til den enkelte elevs behov. Alle opgaver er desuden opbygget, så underviseren selv kan udvikle indholdet, så det passer til den konkrete elevgruppe. 20 Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 20 11/25/10 2:06 PM

21 Kursus > Pædagogik Pædagogisk værkstedsledelse at lede et værksted i praksis Lærerne på produktionsskoler og erhvervsskoler har generelt meget forskellige uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrunde. På produktionsskolerne findes der ikke nogen overordnet læreplan for værkstederne, og lærerne definerer ofte selv værkstedernes produktionsopgaver. På erhvervsskolerne findes der faglige læreplaner, men de pædagogiske udfordringer synes at vokse. Således er der behov for, at lærerne i højere grad er i stand til at tage lederskab og har kompetencer til at strukturere og gennemføre undervisningen på værkstederne på en sådan vis, at alle elevgrupper motiveres og deltager aktivt. Kompetenceudviklingsforløbet i pædagogisk værkstedsledelse styrker lærernes pædagogiske værkstedsledelse for at medvirke til at øge de unges gennemførelse af de respektive ungdomsuddannelser. Med en praksisorienteret tilgang styrker kompetenceudviklingsforløbet lærernes autoritet og identitet som ledere på værkstedet og deres fokus på kerneydelsen. Kompetenceudviklingsforløbet i pædagogisk værkstedsledelse styrker din evne til at kunne tilrettelægge, involvere dig i og lede produktions- og læreprocesser på værkstedet. Det giver dig redskaber til at håndtere dilemmaet mellem at skabe rammerne for, at eleverne får en tryg faglig, personlig og social udvikling og samtidigt insistere på kvalitet og kvantitet i produktions- og/eller læringsopgaverne. En introduktionsdag med intro, metoder og temaer Individuelle observations- og super visionsforløb af fire timer pr. deltager En halv dag med erfaringsudveksling og præsentation af nye værktøjer Individuelle observations- og supervisionsforløb a fire timer pr. deltager En evaluerings- og forankringsdag med erfaringsudveksling og effektsikring Du er velkommen til at kontakte Inteam for at høre mere om, hvordan du tilmelder dig kurset i pædagogisk værkstedsledelse. > info@inteam.dk > Tlf.: Du er velkommen til at kontakte Elsesminde, Odense Produktions-Højskole for at høre mere om deres erfaringer med brugen af pædagogisk værkstedsledelse. > elsesminde@elsesminde.dk > Tlf.: Herningsholm Erhvervsskole for at høre mere om deres erfaringer med brugen af pædagogisk værkstedsledelse. > mail@herningsholm.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Henrik Mosbæk for at høre mere om pædagogisk værkstedsledelse. > hmh@inm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere 21 Rapport_251110_TRYK.indd 21 11/25/10 2:06 PM

22 Redskab > Fag Udbud af valgfag praktikpladssøgning på skoleskemaet Det ikke altid let for eleverne på de erhvervsrettede uddannelser at få en praktikplads. Det gælder ikke mindst for elever med etnisk minoritetsbaggrund, som kan møde mange udfordringer i praktikpladssøgningen. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Integrationsministeriet beskrevet indholdet til et valgfag, som skal gøre praktikplads-søgningen lettere og mere målrettet. Valgfaget skal motivere eleverne ved at tilbyde dem konkrete redskaber til at planlægge, gennemføre og evaluere deres praktikpladssøgning. Fagbilaget kan downloades fra Undervisningsministeriets hjemmeside > konsulent i Fastholdelseskaravanen Anne-Margrethe Johannesen, hvis du vil høre mere om oprettelsen af faget på din skole. > anjoh2@uvm.dk > Tlf.: Skolerne kan oprette faget lokalt som valgfag på grundforløbet, eller dele af faget kan integreres i grundfagsundervisningen. Faget bygges op omkring seks elementer: Hvad eleven kan kompetencer Hvem eleven er personlighed Hvad eleven vil forventninger Hvad eleven skal gøre Hvordan eleven søger Hvordan eleven håndterer afslag Det konkrete indhold vægtes i forhold til uddannelsesretning og i forhold til den enkelte elevs behov. 22 Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 22 11/25/10 2:06 PM

23 Redskab > Fag Erhvervsrettet andetsprogsdansk Undervisningsministeriet har udviklet Erhvervsrettet Andetsprogsdansk som valgfag på erhvervsuddannelser. Faget kan udbydes, hvis der er behov for at styrke de sproglige kompetencer hos unge med et andet modersmål end dansk. Gennem sprogtræning skal forudsætningerne for, at de unge gennemfører erhvervsuddannelsen, forbedres. Dette sker ved, at der i undervisningen er fokus på uddannelsesrettede og erhvervsrelaterede aspekter. Faget skal dermed understøtte undervisningen og den faglige uddannelse af eleven. Derudover skal det styrke elevens kommunikative, sproglige og kulturelle kompetencer. Erhvervsrettet Andetsprogsdansk er tænkt som et fag, som systematisk og struktureret skal styrke elevernes sproglige kompetencer. Sproget er i fokus på faget formålet er at forbedre elevernes kommunikative, sproglige og kulturelle færdigheder. Undervisningen i Erhvervsrettet Andetsprogsdansk tager udgangspunkt i brugen af dansk til faglige og fagsproglige formål i såvel formelle som uformelle sammenhænge inden for uddannelse, arbejde, erhvervsliv og samfund. Faget er bygget op omkring fire kompetenceområder: tale, lytte, læse og skrive. Der er fokus på sproglig viden og opmærksomhed i anvendelsen af sproget, herunder ordforråd, grammatik, sprogbrug i forskellige sammenhænge, tekstens og samtalens struktur m.m. Undervisningen tager udgangspunkt i tekster og emner, der understøtter elevens opfyldelse af målene for den faglige uddannelse, som eleven er i gang med. Faget kan udbydes i forbindelse med den valgfrie del af grundforløbet på de tekniske erhvervsuddannelser eller som valgfag på det merkantile grundforløb. Oplysninger om fagbeskrivelsen og vejledning til Erhvervsrettet Andetsprogsdansk findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: > Her findes der også en beskrivelse af faget > Erhvervs/PDF06/060101_fagbeskr_ erhv_2sprogsdk.ashx og en vejledning til Erhvervsrettet Andetsprogsdansk > Erhvervs/PDF06/060101_vejl_ erhvsret_2sprogsdk.ashx konsulent i Fastholdelseskaravanen Anne-Margrethe Johannesen, hvis du vil høre mere om oprettelsen af faget på din skole. > anjoh2@uvm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere 23 Rapport_251110_TRYK.indd 23 11/25/10 2:06 PM

24 Redskab > Publikation Hold fast ressourcesyn på eleverne Elevgruppen på erhvervsskolerne bliver mere og mere mangfoldig der bliver for eksempel optaget flere elever på uddannelserne, som er praktisk orienterede eller som har en anden etnisk baggrund end dansk. Et skridt i retning mod at favne hele denne elevgruppe er, at skolen og lærerne lærer at ændre udgangspunkt fra at se på dét, eleven ikke kan til at se på dét, eleven kan. Dermed skal der sættes fokus på elevens ressourcer og egen læringsproces. Bogen beskriver, hvordan du som lærer kan bruge ressourcesynet som en metode og undervisningsform, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes ressourcer. Dette skal sikre, at den enkelte elev føler, at han eller hun bliver anerkendt for det, han eller hun kan. Dermed kan du se på den enkelte elevs ressourcer i stedet for mangler i undervisningen og tilrettelægge undervisningen ud fra den enkelte elevs behov. Derudover kan ressourcesynet hjælpe dig til at sikre, at eleven har mulighed for at være med og deltage aktivt i undervisningen ved eksempelvis at bruge undervisningsmateriale, som tager højde for elevens baggrund. Bogen Hold Fast initiativer til fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i erhvervsuddannelserne af Michael Svendsen Pedersen omhandler ressourcesynet og indeholder samtidig konkrete forslag til pædagogiske initiativer for praktisk orienterede unge og unge med en anden etnisk baggrund end dansk. ålet med bogen er at give lærerne metoder og undervisningsmåder, så disse elever i højere grad kan fastholdes på uddannelsen. Du kan downloade bogen Hold fast initiativer til fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i erhvervsuddannelserne på Undervisningsministeriets hjemmeside > konsulent i Fastholdelseskaravanen Anne-Margrethe Johannesen, hvis du vil høre mere om publikationen. > anjoh2@uvm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 24 11/25/10 2:06 PM

25 Kursus > Vejledning Konflikthåndtering Konflikter mellem undervisere og elever kan være svære at få løst. Man kan skelne mellem to tilgange til konflikthåndtering. På den ene side er der konflikt-trappen, hvor du kan lære at analysere, på hvilket trin konflikten befinder sig, og hvad du kan gøre for at løse den. På den anden side er der assertionsteknikken, der er en slags afmonterings-værktøj for konflikten. Denne teknik viser dig, hvordan du som lærer kan undgå konflikter med eleven. Et kursus i konflikthåndtering kan hjælpe dig med at få konflikter til at fylde mindre og undervisningen til at fylde mere i din hverdag. Det handler ikke om, at konflikterne bliver skubbet til side, men at du lærer at møde konflikter åbent og konstruktivt. På et kursus om konflikttrappen som tilgang lærer du om forskellige metoder til at forstå og løse konflikter. Du får en forståelse for, hvilke dimensioner en konflikt har, hvordan den kan eskalere, og hvordan sag og relation spiller sammen i en konflikt. Du øver dig også i, hvordan du kan nedtrappe en konflikt, og hvilken rolle du selv spiller i konflikter. I et assertionsbaseret kursus vil du lære, hvordan du kan håndtere konflikter hensigtsmæssigt, hvordan du kan styrke ligeværd i kommunikation, og hvordan du kan sige din mening med respekt og gennemslagskraft. Du får redskaber til konfliktløsning, mægling og øget tillid og trivsel. Dermed tilegner du dig redskaber, som både virker forebyggende og afdæmpende på konflikter. Du er velkommen til at kontakte Køge Handelsskole for at høre mere om deres erfaringer med at bruge konflikthåndtering. > khs@khs.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Svend Erik Sørensen. > ses@inm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere 25 Rapport_251110_TRYK.indd 25 11/25/10 2:06 PM

26 Kursus > Vejledning Overbygning til kontaktlæreruddannelsen kontakt i øjenhøjde Fastholdelseskaravanen udbyder i samarbejde med Videncenter for Undervisning af tosprogede (VIFT) et kursus for kontaktlærere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Kurset er en overbygningsuddannelse for kontaktlærere. Kurset klæder kontaktlærerne på til at kunne håndtere de særlige udfordringer, der kan opstå i mødet med nogle elever med etnisk minoritetsbaggrund. Kurset sætter blandt andet fokus på: Kulturmøder i teori og praksis Ungdomsidentitet Generationskonflikter Konflikthåndtering Som kontaktlærer får du konkrete redskaber og metoder til at møde eleven i øjenhøjde, identificere elevens udfordringer og sikre, at dialogen forbliver frugtbar. Med disse redskaber i hånden kan du opbygge et positivt tillidsforhold til eleven, hvilket er afgørende for elevens videre uddannelsesforløb. Du kan læse mere om kurset på > action?menuid=16024 VIFT for at høre mere om, hvordan du får kurset ud på din skole. > videnscenter@cphwest.dk > Tlf.: Du er velkommen til at kontakte Herningsholm Erhvervsskole for at høre mere om, hvilken forskel overbygningen har gjort for deres arbejde. > mail@herningsholm.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Ramanan Balasubramaniam for at høre mere om overbygningen til kontaktlæreruddannelsen. > rba@inm.dk > Tlf.: Kurset afholdes på den enkelte skole, indhold og form tilpasses de lokale behov. Kurset strækker sig dog som udgangspunkt over fire møder med oplæg, plenumdrøftelser og gruppearbejde som de bærende undervisningsmetoder. Kurset udbydes også som åbne hold med deltagere fra flere skoler. 26 Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 26 11/25/10 2:06 PM

27 Redskab > Vejledning Kontaktlærere som mentorer Når man som kontaktlærer har samtaler med eleverne, viser det sig ofte, at det ikke nødvendigvis kun er faglige udfordringer, som den unge møder, der kan være andre ting, der optager den unge og fjerner fokus fra uddannelsen. Derfor kan det være en fordel for kontaktlæreren at være forberedt på, at samtalen med eleven bliver bredere end det uddannelsesbaserede. Fastholdelseskaravanen har i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole udviklet et projekt, hvor kontaktlærerne også fungerer som mentorer, så eleven får en bedre vejledning, der inddrager flere aspekter af dennes udfordringer. Du er velkommen til at kontakte Herningsholm Erhvervsskole for at høre mere om deres erfaringer med kontaktlærere som mentorer. > mail@herningsholm.dk > Tlf.: Du er også velkomment til at kontakte konsulent i Fastholdelseskaravanen Svend Erik Sørensen for at høre mere om forløbet. > ses@inm.dk > Tlf.: Kontaktlærerne bliver sat i gang og løbende støttet og rådgivet af proceskonsulenter, og der er gensidig erfaringsudveksling mellem kontaktlærerne. Det anbefales, at kontaktlæreren fungerer som kontaktperson for ca. 10 elever. Det er en forudsætning, at de involverede undervisere har gennemført overbygning til kontaktlæreruddannelsen. Kapitel 2: For undervisere 27 Rapport_251110_TRYK.indd 27

28 Redskab > Skolemiljø Studiecaféer lyst til læring En elev kan miste motivationen, have faglige udfordringer eller behov for ekstra støtte og sparring i et fag. En elev kan også ønske at dygtiggøre sig endnu mere i et fagområde. En studiecafé er et inkluderende læringsrum, der favner alle elever. Studiecaféen er et supplement til den daglige undervisning. Studiecaféens formål er at kvalificere, inspirere og fremme lyst til læring. Studiecaféen sætter elevens ressourcer, potentiale og trivsel i centrum. I studiecaféen kan eleven styrke sine faglige, personlige og sociale kompetencer. Eleven arbejder selvstændigt, men får den nødvendige støtte, vejledning og sparring af engagerede og kompetente personer. I studiecaféen kvalificerer eleven sig i almene og faglige fag, bliver klogere på sig selv, sin uddannelse og sine muligheder. Læring foregår individuelt eller i et fællesskab alt efter elevens behov og ønske. Hvis du ønsker at oprette en studiecafé kan du blandt andet få gode råd om: Pædagogik (for eksempel læringsstile og anerkendende pædagogik) Bemanding Markedsføring Indretning Placering I studecaféen skal pædagogik og ydre rammer matche hinanden. Studiecaféen skal derfor tilgodese den enkelte elevs behov i nogle trygge, fleksible og innovative rammer. Studiecaféen skal være et attraktivt sted for eleven og bør have et navn, som eleven kan identificere sig med. Rummet bør inddrage elementer fra ungdomsmiljøer og moderne virksomhedsmiljøer, som eleven finder sig tilpas i. Du er velkommen til at kontakte Humanica for at høre mere om deres erfaringer med en studiecafé. > kontakt@humanica.dk > Tlf.: Du kan også læse om gode råd, tips og tricks til at etablere og drive en studiecafé på din skole i Fastholdelseskaravanens foldere Studiecaféer og Lær med stil, som du kan finde på > konsulent i Fastholdelseskaravanen Carina Lykke Bielefeldt for at høre mere om deres erfaringer med en studiecafé. > cabie1@uvm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 28

29 Redskab > Arrangement Dialogteater Dialogteater er en innovativ metode til at skabe dialog om og refleksion over udfordringer og konflikter i dagligdagen. Det kan eksempelvis være interkulturelle konflikter, der udspiller sig i forholdet mellem elever og i forholdet mellem elever og undervisere på de erhvervsrettede uddannelser. Dialogteater er et godt værktøj til at sætte svære problematikker på dagsordenen og til at skabe dialog om vanskelige emner. Den interaktive form giver tilhørerne mulighed for at reflektere over, hvordan de selv ville handle i situationen. Metoden går ud på, at en professionel teatergruppe spiller scener fra hverdagen med en klar problematik. Det kan for eksempel være ukonstruktive venskaber eller manglende forståelse mellem underviser og elev. Scenerne spilles i to versioner: I første version bestemmer teatergruppen, hvordan skuespillerne skal handle I anden version kommer publikum med input til, hvordan skuespillerne kan håndtere de konflikter, der udspilles på scenen Du er velkommen til at kontakte CPH Wests merkantile grundforløb for at høre mere om, hvilken forskel en forestilling med dialogteater har gjort for dem. > cphwest@cphwest.dk > Tlf.: Teknisk Erhvervsskole Center for at høre mere om, hvilken forskel en forestilling med dialogteater har gjort for dem. > tec@tec.dk > Tlf.: Humanica for at høre mere om, hvilken forskel en forestilling med dialogteater har gjort for dem. > kontakt@humanica.dk > Tlf.: konsulent i Fastholdelseskaravanen Henrik Mosbæk, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan få en forestilling med dialogteater til din skole. > hmh@inm.dk > Tlf.: Der er nu udviklet forestillinger til handelsskoler, tekniske skoler og social- og sundheds-skoler. Kapitel 2: For undervisere 29 Rapport_251110_TRYK.indd 29

30 Redskab > Arrangement Unge rollemodeller levende fortællinger For nogle unge kan det være forbundet med en række udfordringer at tage en uddannelse. Når de unge møder en gruppe rollemodeller, bliver de bevidste om, at de ikke står alene med deres udfordringer. Rollemodellernes fortællinger motiverer og inspirerer de unge til selv at komme videre. Rollemodellerne går i dialog med andre unge og giver dem konkrete råd. De unge opfatter rådene som realistiske og troværdige, fordi de kommer fra nogen, der ligner dem selv. Rollemodellerne er mellem 18 og 30 år og har i de fleste tilfælde en etnisk minoritetsbaggrund. De har alle personlige erfaringer med at tage en uddannelse og de udfordringer, der kan følge med. Uanset om du er underviser, vejleder eller en anden fagperson, der har med unge at gøre, kan du bruge rollemodelbesøget til at skabe en dialog om forskellige emner. Et rollemodelbesøg kan for eksempel handle om: Valg af uddannelse At overvinde forskellige barrierer i samfundet At være etnisk minoritet i Danmark At være marginaliseret i forhold til det danske samfund Problemer i forhold til familien, valg af kæreste/ægtefælle og konflikter i forhold til fritid/venner Et besøg af rollemodellerne tilrettelægges efter besøgsstedets konkrete behov. Det varer typisk to timer og består af et eller flere oplæg fra rollemodellerne plus en efterfølgende dialog med tilhørerne. Rollemodellerne besøger for eksempel grundskoler, erhvervsskoleklasser, ungdomsklubber, foreninger, boligområder, biblioteker og fængsler. Derudover kan rollemodellerne holde oplæg for bestemte personalegrupper, for eksempel som led i kompetenceudvikling af undervisere, vejledere og frontmedarbejdere. er Du er velkommen til at kontakte Slagelse Produktionsskole for at høre mere om, hvilken forskel et rollemodelbesøg har gjort for deres undervisere, vejledere og ledere. > info@slagpro.dk > Tlf.: EUC Nordvestsjælland for at høre mere om, hvilken forskel et rollemodelbesøg har gjort for deres elever. > eucnvs@eucnvs.dk > Tlf.: Du kan også læse mere på hvor du kan bestille et gratis besøg til din skole. konsulent i Brug for alle unge Birgitte Degnegaard for at høre mere om, hvilken forskel et rollemodelbesøg kan gøre på din skole. > bde@inm.dk > Tlf.: Kapitel 2: For undervisere Rapport_251110_TRYK.indd 30

31 Kapitel 3 For vejledere Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og erhvervsskolerne står over for nye udfordringer med en stadig mere mangfoldig elevgruppe. Vejledningsarbejdet er fordelt blandt flere aktører, og det er afgørende for opnåelse af resultater, at der er et tæt samarbejde mellem UU og erhvervsskolerne. Aktørerne kan opdeles i tre grupper: UU-vejledere, der vejleder den unge i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse Vejledere og andre på erhvervsskolerne, der arbejder for, at den unge gennemfører sin uddannelse Praktikvejledere, som understøtter og vejleder eleverne i forbindelse med praktikpladssøgning og overgangen til praktikforløbet På alle tre områder har vi, i samarbejde med vejlederne, gjort os erfaringer med en række redskaber, der enten kan anvendes direkte i vejledningssituationen eller i samarbejdsprocesser herom. Desuden er der udviklet kompetenceudviklingsaktiviteter for de tre vejledergrupper, som ligeledes præsenteres i det efterfølgende. Kapitel 3: For vejledere 31 Rapport_251110_TRYK.indd 31

INDSATS - ERHVERVSSKOLER. Fokus på at fastholde flere unge

INDSATS - ERHVERVSSKOLER. Fokus på at fastholde flere unge INDSATS - ERHVERVSSKOLER Fokus på at fastholde flere unge Fokus på at fastholde flere unge Fastholdelseskaravanen indgår samarbejde med en række erhvervsskoler, som gerne vil blive bedre til at fastholde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer

Fra handlingsplan til virkelighed. En genvej til de vigtigste pointer Fra handlingsplan til virkelighed En genvej til de vigtigste pointer Indledning Dette hæfte er baseret på en større undersøgelse af erhvervsskolernes arbejde med handlingsplaner for øget gennemførelse,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fastholdelseskaravanen

Fastholdelseskaravanen Netværksmøde for Integrations sministeriet fastholdelseskoordinatorer og skolemiljømedarbejdere Fastholdelseskaravanen -En del af Brug for alle unge -et samarbejdsprojekt mellem Integrationsministeriet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Inspirationsdage. Pædagogisk ledelse. metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø

Inspirationsdage. Pædagogisk ledelse. metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø Inspirationsdage Pædagogisk ledelse metoder til at styrke et godt pædagogisk undervisningsmiljø Præsentation Inspirationsdag i et samarbejde imellem: FastholdelsesTaskforce Uddannelsesbenchmark ESB-netværket

Læs mere

lyst til læring på erhvervsskoler

lyst til læring på erhvervsskoler lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Motivationspædagogik. hvad er det?

Motivationspædagogik. hvad er det? Spor 2 Storskalaimplementering af Motivationspædagogik Motivationspædagogik hvad er det? Hvem, hvad, hvor for lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Afdeling

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Den karismatiske underviser

Den karismatiske underviser Uddannelsen: Den karismatiske underviser Beskrivelse af forløbet: Uddannelsen indeholder 2 seminarer med oplæg, øvelser, feedback og perspektivering. Det første seminar indeholder 18 lektioner og afvikles

Læs mere

FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne

FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne Konferencen Pædagogik der virker FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne tirsdag 23. maj 2017 oplæg ved teamleder Preben Holm Et tilbageblik fra endestationen Hvad med fremtiden

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Personlig kompetenceudvikling for unge

Personlig kompetenceudvikling for unge Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere