Kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Aarhus Universitet, Herning

Transkript

1 Kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Aarhus Universitet, Herning Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor, Åsa Lindholm-Dahlstrand, Centre for Innovation, Research and Competence in the Learning Economy (CIRCLE), Lunds Universitet Åsa Lindholm Dahlstrand (f. 1964) er, civilingeniør i maskinteknik fra Chalmers Tekniska Högskola 1986, ph.d. fra Chalmers Tekniska Högskola i 1994 og professor i virksomhedsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Högskolan i Halmstad fra Siden 2011 har hun været professor i Innovation Studies ved Lunds Universitet. Åsa Lindholm Dahlstrands forskningsområde er virksomhedsøkonomi med særligt fokus på små og nye tekniske virksomheders rolle i den økonomiske udvikling. Hendes doktorafhandling behandlede emnet om et økonomisk system, hvor små og store tekniske virksomheder samarbejder via opkobling og opkøb. Aftagerrepræsentant Direktør Mads Søndergaard, NIRAS A/S Mads Søndergaard (f. 1963) er akademiingeniør med speciale i bygningskonstruktion fra Aalborg Universitet, og derudover har han gennemført et Executive Management program fra Insead, Frankrig. Han har bred erfaring med alle aspekter og udfordringer omkring byggeindustrien, herunder stor erfaring og viden om samarbejdsformer samt optimering af innovationsprocesser. Studerende Anna Hellmers, kandidatstuderende, Danmarks Tekniske Universitet Anna Hellmers studerer matematisk modellering og computing på DTU, hvor hun forventer at afslutte foråret Anna Hellmers påbegyndte en bacheloruddannelse i fysik og nanoteknologi, men færdiggjorde den som en bachelor i matematik og teknologi. Hun har deltaget i studienævnsmøder for Fysik og har i flere år arbejdet med uddannelsespolitik. Ved siden af studiet arbejder hun i Søfartsstyrelsen. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 12. april 2013 modtaget supplerende dokumentation vedr. aftagerdialog og forskningsbasering Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 15. marts

6 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 28. maj 2013 Høringssvar modtaget 12. juni 2013 Kriterium 1 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var en løbende dialog med uddannelsens dimittender, som blev anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har bekræftet, at uddannelsen er del af universitetets årlige dimittendundersøgelser og har vist, at universitetet har uformel kontakt med dimittenderne og løbende opdaterer en liste over deres aktuelle arbejdsmarkedssituation. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 16. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober 2013 Bemærkninger Henvisningerne i akkrediteringsrapporten henviser til dokumentationsrapportens samlede sidetal. Uddannelsen hørte indtil 1. februar 2012 under studienævnet på School of Business and Social Sciences, men er nu placeret under studienævnet for Science and Technology. De første studerende er optaget på uddannelsen i 2007, inden uddannelsen blev godkendt og akkrediteret i

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering i en periode på to år. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). Der er ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsområder knyttet til uddannelsen, da flere af de centrale personer bag uddannelsen kun i nogen grad er aktivt publicerende forskere. Forskningen bag uddannelsen er ikke af tilstrækkelig kvalitet, da der er stor variation i forskningsaktiviteten i forskningsmiljøet. Herudover undervises og vejledes de studerende kun i nogen grad af VIP er. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), da der ikke gennemføres studenterevaluering af og opfølgning på virksomhedsforløbene, og da der er problemer med undervisernes engelskkompetencer. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Uddannelsen har samlet set ikke udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem i tilstrækkelig grad, da der ikke gennemføres systematiske studenterevalueringer af forløbene i mentorvirksomhederne, og der er ikke sikret en mentorvirksomhed til de studerende. Den manglende opfølgning på mentorvirksomhedsforløbene i studienævnet forringer ledelsens muligheder for at følge op på eventuelle problemer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). Titlen cand.polyt. er ikke dækkende for uddannelsens kompetenceprofil og indhold, og kompetenceprofilen lever ikke i tilstrækkelig grad op til kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har tiltag til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Der vurderes at være en række problemer på uddannelsen, hvoraf flere er forbundne. Det mest alvorlige er, at uddannelsen ikke vurderes at leve op til uddannelsesbekendtgørelsens krav til en ingeniøruddannelse. Uddannelsens kompetenceprofil har ikke tilstrækkeligt fokus på ingeniørvidenskabelige kompetencer til at kunne leve op til titlen cand.polyt., og lever ikke op til kvalifikationsrammens niveaukrav til kandidatuddannelser. Dertil kommer, at uddannelsens fag og læringsmål understøtter et primært fokus på forretningsudvikling og et sekundært fokus på teknologi. Forskningsmiljøet består af i alt 26 VIP er, heraf enkelte uden forskningsforpligtelse. Miljøet består af forskere inden for både teknisk videnskab, samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab og vurderes at være karakteriseret ved, at nogle er meget forskningsaktive, mens andre er mindre forskningsaktive. Det 7

8 vurderes, at flere af de centrale personer bag uddannelsen kun i nogen grad er aktivt publicerende forskere, hvilket til dels kan forklares med, at AU Herning er i gang med at opbygge forskningsmiljøet. Der er mangler i kvalitetssikringssystemet, da de studerende ikke evaluerer forløbene i mentorvirksomhederne, og det ikke er sikret, at de studerende kan komme i en mentorvirksomhed. Der har desuden været et højt frafald på uddannelsen. Universitetet har foretaget begrænsninger i adgangsgrundlaget for at stabilisere frafaldet, og tiltaget har vist en nedgang i frafaldet. Der er blevet afholdt et enkelt dimittendmøde med syv dimittender, og dimittenderne indgår i universitetets årlige dimittendundersøgelser. Der er tilstrækkelig dialog med aftagere, og dialogen anvendes til at udvikle uddannelsen. Uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er progression på uddannelsen, der er sammenhæng mellem kompetenceprofil og læringsmål, og prøveformerne udprøver centrale kompetencer i kompetenceprofilen. Derudover sikres uddannelsens fysiske rammer, og der er mulighed for et studieophold i udlandet. Universitetet har iværksat tiltag til at styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Flere af de centrale personer bag uddannelsen har opnået eller er påbegyndt en ph.d.-grad, og universitetet er på tidspunktet for akkreditering i en ansættelsesproces i forhold til adjunktstillinger. Ansøgningerne til adjunktstillingerne bedømmes i et udvalg i sommeren Derudover har AU i 2012 overflyttet flere forskere med erhvervsøkonomisk baggrund til Herning fra Interdisciplinary Center for Organizational Architechture (ICOA) fra School of Business and Social Science ved Aarhus Universitet. Endelig har universitetet tilknyttet en række internationale forskere til miljøet ved en 10 % ansættelse. Disse forskere har dog fortsat deres primære arbejdssted i udlandet. Det vurderes, at disse tiltag vil kunne styrke forskningsmiljøet bag uddannelsen. Det vurderes i den forbindelse som væsentligt, at både den ingeniørvidenskabelige og den samfundsvidenskabelige del af forskningsmiljøet styrkes. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Aarhus Universitet i den periode, hvor uddannelsen har en betinget positiv akkreditering. 8

9 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Herning Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidaten er i stand til at opsøge, forstå, vurdere og tiltrække ny viden, nye forretningsmuligheder og nye relevante teknologier til virksomheden gennem eksterne vidensnetværk og videnskilder Kandidaten kan implementere ny viden i virksomheden, således at der kan skabes helt nye produktfeatures og forretningsområder. Herunder at udvikle og tilpasse teknikken. Dette gøres ved at skabe et kreativt fysisk og psykisk læringsmiljø, som fremmer lysten til, at medarbejderne vedvarende sætter sig ind i nye teknologier og forretningsområder Kandidaten kan identificere de nødvendige faglige og personlige medarbejderkompetencer hos det teknologiske og merkantile personale og gennem rekruttering og medarbejderudvikling at skabe ovennævnte medarbejderkultur Kandidaten kan udvikle en industriel relationsplatform, der kan sikre positive kommercielle resultater Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces Kandidaten kan på ingeniørvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling (Studieordning, pkt. 1.4). 10

11 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 35). Uddannelsen består af fire obligatoriske kurser, to Company Projects (CP1 og CP2), tre Technology Specialisations (TS1, TS2 og TS3), valgfag og speciale. Virksomhedsprojekterne skrives som hovedregel i samarbejde med en mentorvirksomhed og vil typisk have fokus på forretningsudvikling. Teknologispecialiseringerne er en individuel teknologisk specialisering, hvor den studerende kan tage udgangspunkt i virksomhedens teknologiske platform (Dokumentationsrapport, s. 35). 11

12 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere I perioden har der været nedsat en rådgivende bestyrelse for AU Herning, som har fungeret som et aftagerpanel for uddannelsen. Der var bl.a. repræsentanter fra Grundfos, Cheminova, Dantherm og Unimerco (Bilag 2). I forbindelse med omstruktureringen af Aarhus Universitet blev den rådgivende bestyrelse afviklet. I oktober 2012 er der nedsat et nyt aftagerpanel for AU Herning, hvis arbejde er planlagt frem til slutningen af 2013 (Dokumentationsrapport, s. 8). Af kommissoriet fremgår det, at aftagerpanelet skal mødes mindst en gang om året (Bilag 1b). Aftagerpanelets medlemmer repræsenterer virksomheder som Siemens Wind Power, Vestas Nacelles, kaastrup/andersen, Erhvervsrådet Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Forsyning (Bilag 1a). Aftagerpanelet skal bl.a. rådgive uddannelsesudvalget om uddannelsens kompetenceprofil, opbygning, indhold samt undervisnings- og prøveformer i forhold til erhvervslivets ønsker og behov (Bilag 1b). Aftagerpanelet er blevet præsenteret for og har diskuteret uddannelsen på det seneste møde den 7. marts 2013 (Høringssvar, bilag 6). Universitetet redegør for, at der i perioden har været uformel dialog med aftagere, fx har der været uformel dialog med tidligere udviklingsdirektør i Bang og Olufsen Peter Petersen, der også er ekstern lektor på uddannelsen. Universitetet er også i dialog med aftagere igennem mentorordningen. Mentorordningen er en central del af uddannelsen, hvor de studerende skriver projekter med afsæt i en virksomhed (jf. kriterium 4). Undervisningskoordinatoren godkender forløbet med mentorvirksomheden, og der finder som regel et eller flere vejledningsmøder sted på virksomheden, hvor virksomhedens kontaktpersoner har mulighed for at deltage (Dokumentationsrapport, s. 8). I regi af Skandinavisk Innovationskultur har AU Herning desuden sendt et spørgeskema til mentorvirksomhederne med henblik på at evaluere og styrke studieprogrammet. Ud over at evaluere selve mentorforløbet blev virksomhederne bedt om at forholde sig til de studerendes faglige niveau og karakteristika (Høringssvar, bilag 9). Endelig nævner universitetet censorinstitutionen og erhvervsrådene i de lokale kommuner som kontaktflader med aftagere (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet nævner en række eksempler på anvendelse af dialogen med aftagere: - Oprettelse af valgfagene Cleantech Innovation and Business Development, Six Sigma og Entrepreneurskab på baggrund af dialog med bl.a. Siemens Wind Power, Velux, Vestas, Arla, Jysk Aluminium og LEGO, samt de omkringliggende erhvervsråd og kommuner - Dialog med den rådgivende bestyrelse og mentorvirksomheder om hensigtsmæssigheden af at Business Strategy Technology and Innovation som et fag på 5 ECTS-point frem for 10 ECTS-point. - Det obligatoriske fag Management of Technology o Inddragelse af fagkomponentet Integrated Management Systems med udgangspunkt i Rick Edgeman, Jacob Eskildsen, Peter Klaas og Torben Tambos forskning efter dialog med LE- GO, Jysk Aluminium, Siemens Wind Power, Arla, Bang & Olufsen, Grundfos og Danfoss 12

13 o Fastholdelse af elementer af new business development roadmapping på baggrund af dialog med bl.a. Grundfos og Danfoss - Styrkelse af elementer af Additive Manufacturing som tilbud på Technology Specialisation 1, 2 og 3 gennem indkøb af bedre 3D printudstyr og software efter dialog med Teknologisk Institut, Davinci, Siemens Wind Power, LEGO, Bang & Olufsen og DSB. (Supplerende dokumentation, 12. april 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets medlemmer er relevante for kandidatuddannelsens faglighed. Dialogen med aftagerpanelet er etableret og vil være løbende fremover, da aftagerpanelet vil afholde møder en gang om året. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med aftagere, og at universitetet udvikler uddannelsen på baggrund af input fra aftagere. I forhold til mentorvirksomhederne vurderer panelet, at dialogen primært vedrører den enkelte studerendes projektarbejde frem for den samlede uddannelse. Det er dog uklart for panelet, hvornår og hvordan den uformelle dialog med aftagere konkret finder sted, og på hvilket grundlag disse aftagere forholder sig til uddannelsen. Det er også uklart for panelet, hvordan der samles op på aftagerinput, jf. kriterium 5. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftagere i tilstrækkelig grad anvendes i udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Panelet lægger vægt på kvaliteten af dialogen, og at dialogen med aftagerpanelet fremadrettet vil være uddannelsesnær, løbende og systematisk. Dialog med dimittender Der er uddannet 74 kandidater fra uddannelsen. De første kandidater dimitterede i 2009 og ca. halvdelen dimitterede i Der er blevet afholdt et dimittendmøde i juni 2012 med syv dimittender. Disse udgjorde ifølge universitetet 24 % af uddannelsens dimittender med mindst et års erfaring (Høringssvar, s. 2). Universitetet redegør for, at dimittenderne lagde vægt på, at uddannelsen havde givet dem en særlig faglighed, og at det problemorienterede projektarbejde var med til at sikre deres muligheder på jobmarkedet. Samtidig var dimittenderne bekymrede for udhuling af fagligheden ved et bredere optag (Dokumentationsrapport, s. 9; Bilag 5). Ud over dimittendmødet har universitetet uformel dialog med flere dimittender. Universitetet giver flere eksempler på, at dimittender bidrager til placering af nye studerende i mentorforhold i deres respektive virksomheder (Dokumentationsrapport, s. 10), og at dimittender engageres i undervisningen. Derudover opdaterer universitetet løbende en liste over dimittendernes aktuelle arbejdsmarkedstilknytning (Høringssvar, s. 2; Høringssvar, bilag 1). Universitetet gennemfører årlige dimittendundersøgelser. Uddannelsens dimittender er omfattet af undersøgelsen, men uddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling har ikke kunnet udskilles på grund af et lavt antal respondenter (Høringssvar, s. 2). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet gennem regelmæssige dimittendundersøgelser i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender. Panelet vurderer derudover, at universitetet er i uformel dialog med en væsentlig del af uddannelsens dimittender, og at dialogen i nogen grad anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Nedenstående tal viser ledigheden for civilingeniører fra AU og fra det teknisk-videnskabelige hovedområde på landsplan 4-19 måneder efter dimission: 13

14 Civilingeniører fra AU 0 % 0 % 6 % Antal dimittender fra AU Hovedområdet på landsplan 1 % 6 % 4 % Kilde: Universitetet har desuden foretaget en beskæftigelsesundersøgelse af uddannelsens 74 dimittender på baggrund af internetsøgninger og telefonisk kontakt (Bilag 3). I nedenstående tabel er ledigheden opgjort for uddannelsens dimittender: (Dokumentationsrapport, s. 12). Tallet for 2012 er højt, da opgørelsen er foretaget i oktober Der er flere af dimittenderne fra 2012, som på opgørelsestidspunktet har været ledige i mindre end tre måneder. Universitetet henviser til, at Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) i slutningen af 2012 opgjorde ledigheden for dimittender vest for Storebælt til 40,3 % (Dokumentationsrapport, s. 12). AU Herning tilbyder følgende til de ledige dimittender: - skriftlige udtalelser, - brug af vejledere som referencer - der rundsendes jobtilbud, som er tilsendt universitetet, - samarbejde om Forsknings- og Innovationsstyrelsens program for Højtuddannede i virksomheder, herunder tilbud om værtsskab for videnpiloter, - anvendelse af AU karrierecenter, både i Herning og Århus - generel udveksling af information om jobmuligheder, bl.a. samarbejde med virksomheden Temp- Team om systematisk søgning af ledige akademikerjobs i Norge. Akkrediteringspanelet noterer, at der er en større andel af dimittenderne fra 2012, som ikke er gået direkte i beskæftigelse efter endt uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at universitetets vejledningstiltag til ledige dimittender er relevante. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Af nedenstående tabel fremgår det, at dimittenderne overvejende finder beskæftigelse i den private sektor: 14

15 (Dokumentationsrapport, s. 13). Dimittenderne ansættes blandt andet som forretningsudviklingsingeniør, development engineer, forretningsudvikler, project manager, innovation manager, technology specialist, business developer og produktledere (Dokumentationsrapport, s. 13). Universitetet oplyser desuden, at 24 dimittender har fået job i deres mentorvirksomhed, svarende til 40,7 % af dimittenderne (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag - Bilag 1a: Aftagerpanelets medlemmer - Bilag 1b: Kommissorium for aftagerpanelet - Bilag 2: Tidligere rådgivende bestyrelse - Bilag 3: Beskæftigelsesundersøgelse for TBD-dimittender fra AU Herning - Bilag 5: Referat fra alumnemøde Bilag 16: Artikel af Susanne Jensen: Universiteter og regional udvikling et udkantsperspektiv Supplerende dokumentation, 12. april 2013 Høringssvar Høringssvar, bilag 1 Høringssvar, bilag 6 Høringssvar, bilag 9 15

16 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet fremhæver forskningsdisciplinerne teknologiledelse, tilegnelse, systematisering og administration af teknologisk viden, organisering af teknologiske processer, strategiudvikling omkring innovation og teknologi, samt metodiske tilgange til såvel produktinnovation som bredere innovationsbegreber. Studiet af kommercialisering af innovation spiller desuden en væsentlig rolle (Dokumentationsrapport, s. 26). Universitetet er i gang med at styrke forskningsmiljøet på AU Herning. Dette sker bl.a. ved, at personale fra Interdisciplinary Center For Organizational Architecture (ICOA) overføres fra Aarhus til Herning. Med integrationen af disse medarbejdere har AU Herning oprettet forskningsgruppen Strategy, Management & Organisation Group (SMOG). Universitetet forventer, at gruppen bliver til et center i Forskerne i denne gruppe beskæftiger sig med organisatorisk arkitektur, hvor der dels fokuseres på person- og gruppeorientering og dels mod de teknologiske vilkår, som er væsentlige faktorer i organisatorisk design (Høringssvar, bilag 4). Tilsvarende vil universitetet samle den ingeniørvidenskabelige forskning i forskningsgruppen Teknologibaseret forretningsudvikling. Forskningsgruppen skal arbejde med udvikling, definition og afgrænsning af fagområdet med udgangspunkt i feltet Engineering Management. Denne gruppe består i begyndelsen af 2013 af - Professor Allan Gross - Lektor Hans Henrik Hansen - Lektor Lars Bækgaard - Lektor Martin Olsen - Lektor Torben Tambo - Lektor John Bang Mathiasen - Professor og institutleder Michael Goodsite (Supplerende dokumentation, 12. april 2013). Universitetet har beskrevet, hvem der er ansvarlig for de enkelte fagelementer på uddannelsen. Nedenfor er denne information opstillet i et skema for uddannelsens fire obligatoriske kurser med angivelse af tilrettelæggernes forskningsområder: 16

17 Fagelement Tilrettelæggere Forskningsområder Management of Technology Lektor Lars Bækgaard Information systems. Service innovation. Conceptual modeling. Enterprise architecture Adjunkt Martin Olsen Separable hedonic games and community structures Lektor (ing.) Hans Henrik Hansen Development of hydrogen injected biogas plant Lektor Torben Tambo Information Systems. IT and Organization interaction. Enterprise Architecture. IT Innovation. Supply Chain Management. Enterprise Resource Planning systems. Methods and Approaches to Technology in Enterprises Lektor Steen Hyldgaard Christensen Engineering studies. Engineering Education. Philosophy of technology. Theory of science. STS Organising, Human Resources and Innovation Business Strategy, Technology and Innovation Lektor Lars Bækgaard Professor mso Anders Frederiksen 2 forskere fra ICOA (fra 2013) Lektor Jens Holmgren Adjunkt Ole Friis Adjunkt Michael Nørager Lektor Jean-Paul Peronard (fra 2013) Se ovenfor ICOA - Personnel economics. Employee careers Innovation Management - Innovation in the public sector. Strategy development and implementation in SME s Strategi. Strategisk ledelse. Forretningsudvikling. Forandringsledelse. Ledelse. HRM. Organisation. Personlig udvikling Ph.d.: How to manage SMEs through the transformation from non-innovative to innovative? Kultur, service og teknologi. Netværksanalyse, kultur og videnskommunikation (Skemaet er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, cv er og oplysninger på AU Hernings hjemmeside.) Universitetet har desuden udarbejdet en oversigt over, hvem der underviser og vejleder i de enkelte fagelementer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggernes og undervisernes samlede forskning er af relevans for uddannelsen. Panelet bemærker, at det kun er Management of Technology som delvist tilrettelægges af forskere med ingeniørvidenskabelig baggrund. Derudover består tilrettelæggergruppen af dataloger og forskere med samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund. Panelet anerkender, at ingeniører og dataloger i praksis fagligt er nært beslægtede, og at det er relevant at inddrage forskere med samfundsvidenskabelig og humanistisk baggrund som følge af uddannelsens tværfaglige profil og indhold. Der er dog en del af de nævnte personer, som enten ikke er aktive forskere eller først er begyndt at publicere inden for de seneste år. Panelet noterer, at de mindre aktive forskere har såvel teknisk-videnskabelig som samfundsvidenskabelig baggrund. Enkelte har ifølge de vedhæftede CV er og universitetets hjemmeside ingen forskningsaktivitet, jf. afsnittet om forskningens kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Panelet lægger vægt på, at flere af de centrale personer bag uddannelsen kun i nogen grad er aktivt publicerende forskere. Forskningens samvirke med praksis Forskningen ved AU Herning har ifølge universitetet traditionelt været orienteret mod praksis i det omkringliggende erhvervsliv. Samspillet med praksis har rettet sig mod at finde veje til økonomisk og kommerciel udvikling af samfundsliv og marked for såvel mere traditionelle brancher som nye brancher. Den praksisori- 17

18 enterede forskning udføres fra både en ingeniørvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig vinkel (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen hører under studienævnet for School of Engineering. Derudover er der på AU Herning nedsat et uddannelsesudvalg, som forestår den daglige faglige koordinering af uddannelsen. Uddannelsesudvalget refererer til studienævnet. Uddannelsesudvalget mødes ca. hver 2. måned og består af VIP er og fire studerende. Planlægningen af det enkelte semester varetages af undervisningskoordinator Torben Tambo. Undervisningskoordinatoren refererer til uddannelsesudvalget, studienævnet og centerledelsen (Dokumentationsrapport, s. 20). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Nedenstående tabel viser antal timer og årsværk for VIP og DVIP samt VIP/DVIP-ratioen i årsværk for det akademiske år 2011/2012: Timer Årsværk VIP/DVIP-ratio VIP ,11 1,39 DVIP ,23 (Skemaet er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af oplysningerne om VIP og DVIP s timetal i dokumentationsrapporten, s. 24). VIP/DVIP-ratioen på det teknisk-videnskabelige hovedområde er 7,62. Det vil sige, at uddannelsen har en markant lavere VIP/DVIP-ratio end hovedområdet. Universitetet forklarer, at AU Herning er i gang med at opbygge forskningsmiljøet, og derfor har det været nødvendigt at indhente eksterne undervisere. Det er i overvejende grad VIP, som varetager undervisningen på uddannelsens fire obligatoriske kurser, mens der gøres brug af DVIP i vejledningsforløbene. Når der gøres brug af en DVIP som underviser, er der altid en fagansvarlig VIP (Dokumentationsrapport, s. 25). Uddannelsen er i høj grad bygget op omkring mentorordningen, hvor de studerende skriver projekter i samarbejde med en virksomhed. Det giver ifølge universitetet udsving i bemandingsbehovet og løses ved at gøre brug af DVIP i vejledningsforløbene. Universitetet argumenterer videre for, at DVIP i nogle tilfælde har repræsenteret særlige kompetencer så som supply chain management og byggeteknik. Mere end halvdelen af undervisningen ved DVIP har de seneste to år været fordelt på tre personer: - Civilingeniør Peter Petersen, tidligere udviklingschef i Bang & Olufsen. Egen konsulentvirksomhed siden 2010 og administrerende direktør i Business Park Struer siden 2011 (CV Peter Petersen). - Adjungeret professor og civilingeniør Steen Bilde Jørgensen, tidligere logistikdirektør i Bang & Olufsen (CV Steen Bilde Jørgensen). - Cand.oecon. Finn Heintzelmann, ansættelser i konsulentbranchen (CVFinn Heintzelmann) - (Dokumentationsrapport, s. 24). Akkrediteringspanelet anerkender, at de tilknyttede DVIP har stor erfaring fra erhvervslivet og har fungeret som censorer. Da projekterne skrives i mentorvirksomheden vurderer panelet dog, at det er centralt, at de studerende har mulighed for at få teoretisk og metodisk vejledning af en aktiv forsker. Akkrediteringspanelet vurderer således, at udstrakt brug af DVIP i vejledningsforløbene udfordrer uddannelsens forskningsbasering, jf. kriterium 5. 18

19 Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende kun i nogen grad undervises af VIP er, da de studerende kun i nogen grad får undervisning og vejledning af aktive forskere. Antal studerende pr. VIP Tabellen nedenfor angiver antallet af VIP og studerende, årsværk og STUD/VIP-ratioen i antal og årsværk: Antal Årsværk STUD/VIP antal STUD/VIP årsværk VIP 29 3,11 5,7 22,19 Studerende (Skemaet er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af oplysningerne om VIP timetal, angivelse af antal studerende og optjente STÅ i dokumentationsrapporten, s ). Der er 5,7 studerende per VIP, og de studerende optjener 22,19 årsværk (STÅ) per VIP-årsværk. De studerende på besøget gav udtryk for, at det er nemt at komme i kontakt med undervisere og vejledere, og de oplever dem som meget engagerede og hjælpsomme. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til underviserne. Samtidig vurderer panelet at væsentlige vigtige dele af undervisning og vejledning varetages af DVIP, jf. afsnittet om VIP/DVIP-ratioen ovenfor. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Uddannelsen er placeret på AU s campus i Herning. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens centrale undervisere er placeret på campus Herning. En mindre andel af underviserne har kontor i Aarhus og tager til Herning, når de underviser på uddannelsen eller afholder vejledning for studerende. Ud over at der er blevet overflyttet forskere fra ICOA i Aarhus, har universitetet tilknyttet 16 internationale forskere, som universitetet betegner 10 % VIP. Dette er et udtryk for, at disse personer skal levere 10 % af deres arbejdstid om året på AU Herning. Universitetet har dokumenteret, hvordan disse personer skal inddrages i uddannelsen fremadrettet. De såkaldte 10 % VIP har deres primære arbejdsplads på udenlandske universiteter i lande som USA, Canada og Storbritannien. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at det vil være begrænset, hvor nær tilknytning de studerende vil have til disse forskere. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet bag uddannelsen. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i nedenstående tabel opgjort forskningsmiljøets aktivitet i perioden : Delsum Fast VIP NIV NIV Øvrige peer reviewed Delsum (Supplerende dokumentation, 12. april 2013) Akkrediteringspanelet har desuden forholdt sig til og vurderet forskernes cv er og publikationslisterne, som fremgår af universitetets hjemmeside. 19

20 Der indgår 26 personer i ovenstående opgørelse. Universitetet har medtaget forskningen for personer, som har været en del af forskningsmiljøet i den pågældende periode. Det vil sige, at opgørelsen inkluderer personer, som ikke længere er ansat på fuldtid, og personer som er kommet til miljøet i løbet af perioden. Derudover er der en mindre andel af underviserne på uddannelsen, som er ansat uden forskningsforpligtelse. Forskningsmiljøet er karakteriseret ved en forankring i både ingeniør- og samfundsvidenskaben. Dertil kommer, at der er knyttet flere naturvidenskabelige forskere (bl.a. dataloger og kemikere) til miljøet. Flere af de centrale personer bag uddannelsen har været ansat under stillingsstrukturen ved diplomingeniøruddannelserne, men har inden for de sidste par år opnået eller er påbegyndt en ph.d.-grad. Denne gruppe er karakteriseret ved, at nogen har en teknisk-videnskabelig baggrund, mens andre har en samfundsvidenskabelig baggrund. Disse personer har naturligt nok endnu ikke opbygget en stor publikationsmængde og -bredde. Nogle af disse personer har dog heller ikke været særligt forskningsaktive efter erhvervelsen af ph.d.-graden. På tidspunktet for akkreditering pågår der en styrkelse af forskningsmiljøet på AU Herning i form af rekruttering til miljøet, bl.a. i form af ansættelser af adjunkter. Ansøgerne bedømmes i et bedømmelsesudvalg i sommeren 2013 (Høringssvar, s. 5). Derudover har AU Herning styrket den erhvervsøkonomiske del af forskningsmiljøet ved at overflytte forskere til Herning fra ICOA i Aarhus. De såkaldte 10 % VIP er ansat til at støtte op om miljøet i en udvikling frem mod en stærkere forankring i internationale relationer og deres arbejdsopgaver er aftalt med institutlederen med stærke input fra uddannelseskoordinatoren (Supplerende dokumentation, 12. april 2013). Universitetet har dokumenteret, hvordan disse personer skal inddrages i forskningsaktiviteterne på AU Herning og argumenterer for, at ordningen er et led i den forskningsmæssige udvikling på AU Herning. Universitetet lægger særligt vægt på, at deltidstilknytningen giver mulighed for længerevarende ophold på AU Herning, ligesom VIP erne kan tage ophold på udenlandske universiteter (Høringssvar, s. 5). 10 % VIP er ikke medregnet i ovenstående opgørelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er variation i, hvor aktive forskerne er. Nogle forskere i miljøet er meget forskningsaktive og niveauet er højt. Til gengæld er der også personer i miljøet, som har en meget lav forskningsaktivitet. Panelet vurderer, at flere af de centrale personer bag uddannelsen kun i nogen grad er aktivt publicerende forskere Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke er af tilstrækkelig kvalitet, da der er stor variation i forskningsaktiviteten i forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet lægger særligt vægt på, flere af de centrale personer bag uddannelsen kun i nogen grad er aktivt publicerende forskere. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsområder knyttet til uddannelsen, da flere af de centrale personer bag uddannelsen kun i nogen grad er aktivt publicerende forskere. Panelet vurderer, at forskningen bag uddannelsen ikke af tilstrækkelig kvalitet, da der er stor variation i forskningsaktiviteten i forskningsmiljøet. Herudover vurderer panelet, at de studerende kun i nogen grad undervises og vejledes af VIP er. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at forskningen samvirker med praksis, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, at uddannelsens udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet bag uddannelsen, og at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP erne. 20

21 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 8: CV på VIP er Supplerende dokumentation, 12. april CV er og publikationer for undervisere og tilrettelæggere Høringssvar Høringssvar, bilag 4 21

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsens danske titel er civilingeniør, cand.polyt. i teknologibaseret forretningsudvikling, og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Technology Based Business Development). Uddannelsesbekendtgørelsen har følgende bestemmelser til en civilingeniøruddannelse, cand.polyt.: - Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. - Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. ( ) (Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 1 6.2). Det fremgår af studieordningen, at Kandidatuddannelsen i Teknologibaseret Forretningsudvikling skal uddanne kandidater, som medvirker til at skabe nye innovative produktions- og produktkoncepter, forretningskoncepter og forretningsområder. Der opbygges således viden, kompetencer og færdigheder indenfor to kernekompetenceområder; et ingeniørvidenskabeligt med fokus på teknisk design og teknologiudvikling og ét integreret hermed der er forretningsudviklende. (Studieordning 1 (3)). Videre er der betydelig fokus på opbygning af tværfaglige kompetencer indenfor teknologi og forretning, ligesom der er fokus på metakompetencer indenfor udvikling af systematisk forretningsudviklingsviden på basis af videnskabelig teori og metode. (Studieordning 1 (4)). Akkrediteringspanelet vurderer, at hovedvægten i kompetenceprofilen er inden for forretningsudvikling og Human Ressources, og at de tekniske og ingeniørmæssige elementer af kompetenceprofilen er af sekundær karakter. Som eksempel er uddannelsens tekniske kompetencemål opstillet nedenfor: - Kandidaten er i stand til at opsøge, forstå, vurdere og tiltrække ny viden, nye forretningsmuligheder og nye relevante teknologier til virksomheden gennem eksterne vidensnetværk og videnskilder - Kandidaten kan implementere ny viden i virksomheden, således at der kan skabes helt nye produktfeatures og forretningsområder. Herunder at udvikle og tilpasse teknikken. Dette gøres ved at skabe et kreativt fysisk og psykisk læringsmiljø, som fremmer lysten til, at medarbejderne vedvarende sætter sig ind i nye teknologier og forretningsområder - Kandidaten kan identificere de nødvendige faglige og personlige medarbejderkompetencer hos det teknologiske og merkantile personale og gennem rekruttering og medarbejderudvikling at skabe ovennævnte medarbejderkultur ( ) - Kandidaten kan på ingeniørvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger Akkrediteringspanelet vurderer, at titlen som civilingeniør, cand.polyt. ikke modsvares af et tilstrækkeligt fokus på tekniske fagelementer i uddannelsen. Denne vurdering foretages dels på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil, dels på baggrund af uddannelsens fagelementer og disse fagelementers læringsmål og dels på baggrund af den forskningsmæssige dækning af uddannelsen (jf. kriterium 2). 22

23 Det er akkrediteringspanelets vurdering, at teknologispecialiseringerne (15 ECTS-point) udgør uddannelsens tekniske fundament. Management of Technology, virksomhedsprojekterne og specialet trækker derimod på en bred forståelse af teknologi (i alt 60 ECTS-point). Uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at vinkle uddannelsen i teknisk retning, men de har også i vid udstrækning mulighed for at fravælge det tekniske og i stedet lægge hovedfokus på forretningsudvikling. Akkrediteringspanelet bemærker, at flere af de studerende på besøget gav udtryk for, at med mindre de selv opsøgte de tekniske fag, var det muligt at sammensætte en uddannelse, som primært var baseret på forretningsforståelse og -udvikling. Universitetet argumenterer for, at uddannelsen optager studerende med en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse, og at hovedparten af de studerende opnår en ingeniørfaglig profil (Høringssvar, s. 5-6). Akkrediteringspanelet anerkender, at de studerende i virksomhedsprojekterne, teknologispecialiseringerne og specialet har mulighed for at fokusere på tekniske og ingeniørfaglige problemstillinger. Akkrediteringspanelet lægger dog til grund for vurderingen, at det tekniske indhold ikke i tilstrækkelig grad fremgår af uddannelsens kompetenceprofil og ikke er sikret i studieordningens kursusbeskrivelser. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsernes kompetenceprofil svarer til uddannelsernes fagbetegnelse teknologibaseret forretningsudvikling, men at titlen cand.polyt. ikke er dækkende for uddannelsens kompetenceprofil og indhold. Niveau Universitetet har udarbejdet et skema til at illustrere sammenhængen mellem niveaukravene i den danske kvalifikationsramme og uddannelsens kompetenceprofil. Nedenfor er vist et uddrag: Viden Færdigheder Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. Kandidaten er i stand til at opsøge, forstå, vurdere og tiltrække ny viden, nye forretningsmuligheder og nye relevante teknologier til virksomheden gennem eksterne vidensnetværk og videnskilder. Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. Kandidaten kan implementere ny viden i virksomheden, således at der kan skabes helt nye produktfeatures og forretningsområder. Herunder at udvikle og tilpasse teknikken. Dette gøres ved at skabe et kreativt fysisk og psykisk læringsmiljø, som fremmer lysten til, at medarbejderne vedvarende sætter sig ind i nye teknologier og forretningsområder. Kandidaten kan identificere de nødvendige faglige og personlige medarbejderkompetencer hos det teknologiske og merkantile personale og gennem rekruttering medarbejderudvikling at skabe ovennævnte medarbejderkultur. Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces. Kandidaten kan på ingeniørvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning 23

24 af faglige problemstillinger. (Dokumentationsrapport, s. 31). Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil er orienteret mod de praktiske kompetencer, som dimittenden vil kunne bidrage med i en virksomhed. Derimod er det akademiske niveau, som skal opnås på en kandidatuddannelse, ikke tydeligt i kompetenceprofilen. Det er særligt gældende for viden. Således fremgår det ikke af kompetenceprofilen, at de studerende vil have viden, som er baseret på højeste internationale forskning, og det fremgår heller ikke, at de studerende på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over fagområdets viden og identificere videnskabelige problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens kompetenceprofil ikke i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er ikke tilfredsstillende opfyldt, da titlen cand.polyt. ikke er dækkende for uddannelsens kompetenceprofil og indhold, og da kompetenceprofilen ikke i tilstrækkelig grad lever op til kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag Høringssvar 24

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser og diplomingeniøruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen: - Diplomingeniøruddannelsen Business Development Engineer (BDE) (uddannelsens treårige grundforløb svarende til 180 ECTS-point) - Diplomingeniøruddannelse som maskin-, kemi-, elektro-, bygnings-, produktions-, bioproces-, sundhedsteknologi- eller eksportingeniør - Global Management and Manufacturing (GMM) og Electronic Design Engineer (EDE) - Global Business Engineer, Value Chain Management Engineer - Diplomingeniøruddannelse i materialeteknologi - Bachelor i Innovation and Business, SDU - Teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse (Dokumentationsrapport, s. 33). Den adgangsgivende uddannelse skal indeholde et element af innovation og forretningsudvikling svarende til mindst 15 ECTS-point. Universitetet beskriver, at dette typisk opnås ved, at afgangsprojektet indeholder betydelige dele af innovation og forretningsskabelse eller gennem suppleringsfag. Da uddannelsen udbydes på engelsk, stilles endvidere krav om engelskkundskaber på B-niveau eller internationalt anerkendte tests. Ansøgere, der ikke har 15 ECTS-point inden for innovation og forretningsudvikling, skal bestå et intensivt kursusforløb inden studiestart. Kurset bidrager ifølge universitetet til at sikre, at alle studerende har forudsætningerne for at kunne følge fagene på uddannelsen (Studieordning 1 (7)). 81 % af de studerende har BDE som bachelorbaggrund, mens 19 % har en anden bacheloruddannelse (Dokumentationsrapport, s. 9). Optaget af udenlandske studerende har været stigende siden uddannelsen optog de første studerende i Uddannelsen skal ifølge universitetet bygge bro mellem ingeniørvidenskab og forretningsudvikling og udvikle de studerendes kompetencer inden for disse fagområder. Uddannelsen bygger dog ikke direkte videre på konkrete bacheloruddannelser, men har til formål at give de studerende generiske kompetencer. De studerende anvender de generiske kompetencer og vil typisk bringe de ingeniørfaglige kompetencer opnået på deres bacheloruddannelse i spil i projektarbejdet (Dokumentationsrapport, s. 33). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Undervisningen i de obligatoriske kurser finder sted på 1. og 2. semester. Company Projects er en del af mentorordningen, hvor de studerende skriver et projekt i virksomheden med et forretningsperspektiv. Akkrediteringspanelet noterer, at de studerende skal indgå i en mentorvirksomhed fra 1. semester. Universitetet 25