Workshop om, hvordan man udvikler en god sikkerhedskultur og hvordan Søfartsstyrelsen gennem sit tilsyn ønsker at fremme dette.

Transkript

1

2 Sessionsprogram MSSM 2014 Session nr. 1 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Vi har skabt en god sikkerhedskultur Ordstyrer: Søren Bøge Pedersen, Senior Arbejdsmiljøkonsulent, SEAHEALTH Lokale: HIJ Workshop om, hvordan man udvikler en god sikkerhedskultur og hvordan Søfartsstyrelsen gennem sit tilsyn ønsker at fremme dette. Martin Johnson og hans kollegaer har de sidste 3-4 år arbejdet målrettet med at forbedre sikkerhedskulturen og det har givet resultat. Værktøjet De 8 sikkerhedsled blev brugt til at starte op, og Martin har hen ad vejen udviklet videre på dette værktøj. Han blev klar over, at inddragelse af ISM-ledelsen og deres engagement var afgørende for at arbejdet skulle blive en succes. Som det seneste har Martin startet en sundhedskampagne, der skal være med til at forebygge nedslidning. Ved Skibsfører Martin Johnson, HH-Ferries Lars har siden han blev synschef arbejdet på at udvikle Søfartsstyrelsens tilsyn. Senest er det synene på passagerskibe, han har arbejdet med. Det er forsat vigtigt, at skib og udstyr er i orden og godt vedligeholdt, men det er lige så vigtigt, at rederi og besætning tager ansvar for sikkerheden og laver et godt sikkerhedsarbejde i dagligdagen. Dette skal afspejles i den måde der føres tilsyn. Da Søfartsstyrelsen i januar var på syn på HH-Ferries, blev der synet efter den nye model og meldingen var entydig fra alle. Der var sket en god udvikling med sikkerhedskulturen. Ved Synschef Lars Gerhard Nielsen, Søfartsstyrelsen Via vores adfærd, kommunikation eller attitude har vi alle sammen, hvad enten vi kan lide det eller ej, indflydelse på sikkerhedskulturen i vores organisationer. I dette henseende er vi alle bærere af sikkerhedskultur. I mange år har Green-Jakobsen været involveret i udviklingsprocesser omkring sikkerhedsledelse, hvor det primære fokus har været at udnytte potentialet i ledelse som et værktøj, der kan forbedre sikkerheden. Men hvordan leder vi sikkerhed, og hvad skal sikkerhedslederen gøre for at nå målet for såvel virksomheden som individet? Green-Jakobsen har udviklet en række idéer og værktøjer, som har hjulpet sikkerhedsledere med at forstå, hvordan denne proces skal håndteres. Ved Thomas Schmidt, Partner og Seniorkonsulent, Green-Jakobsen

3 Session nr. 2 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Sundhed Er forudsætningerne på plads? Ordstyrer: Carsten Gydahl-Jensen, Arbejdsmiljøkonsulent, SEAHEALTH Lokale: K Arbejdspladser til søs kan blive sundere! Kost og søvn har betydning for sundheden og det kan have indflydelse på de søfarendes helbred. MLC har sat fokus på kosten og STCW på hviletid og nogle rederier opruster for at forbedre sundheden. Udfordringerne er mange og komplekse, så hvordan skal man gribe det an? Sleep and fatigue in seafarers - a challenge to health (in English) Conditions for sleep at sea are often not all that good. On first sight, some feelings of fatigue might be easily survivable. But how serious are the effects of insufficient sleep when it concerns health? And is there anything we can do to improve sleep and fatigue at sea? By Wessel Von Leuwen, Research assistant - Stress Research Institute, Stockholm University Projekt NEPTUNE SEAHEALTH s projekt NEPTUNE har for nyligt nået sin afslutning. Projektet har affødt 4 nye guidelines som er målrettet de sejlende hovmestre og skibsassistenter, skibsførerne og rederiledelserne. Disse guidelines indeholder gode råd og vejledning om alt fra proviantering og leverandøraftaler til fødevarekvalitet, kostpolitikker og sundhedsledelse. De tager fat om en problematik, som erhvervet længe har kæmpet for at italesætte, og som vi nu adresserer her for at fremme det gode og sunde liv til søs. På denne session præsenteres resultaterne fra projekt NEPTUNE. Ved Carsten Gydahl-Jensen, Arbejdsmiljøkonsulent, SEAHEALTH Historien om en overvægtig sømand Hovmester Jan Møller giver et sjældent indblik i sit liv som overvægtig søfarende. Jan Møller har sejlet langfart siden 1974 og været svært overvægtig i ca. 30 år. Han fik konstateret diabetes 2 i 1997 og i 2011 fik Jan problemer med at få udstedt en helbredsattest på grund af vægten. I dag har han reduceret sin vægt med 62 kg og vejer endda 2 kg mindre end da han startede med at sejle. Jan har ikke længere diabetes 2 og han har fået job i Royal Artic Line som Hovmester. Et nyt liv startede for Jan Møller, da han var 55 år. Blodtryk, hvilepuls ligger i dag på niveau med en ung mands. Ved Jan Møller, Hovmester - Royal Arctic Line Sundhed på arbejdspladsen Sådan gør Novo Nordisk (NovoHealth) NovoHealth er Novo Nordisk s globale medarbejderprogram, der hjælper virksomhedens medarbejdere til at leve et sundt arbejdsliv. Novo Nordisk vil med NovoHealth danne en arbejdspladskultur, der praktiserer det, som virksomheden fortæller til omverdenen: Forebyg Type 2 diabetes og andre livstilsrelaterede sygdomme. Programmet fokuserer på sund mad, fysisk aktivitet, rygning og sundhedstjek. Novo Nordisk vil udover at fortælle om programmet komme ind på baggrunden for programmet og hvilke virkemidler, der gøres brug af for at motivere og skabe engagement i virksomheden. Ved Jesper Rud Kirkegaard, Project Manager, Novo Nordisk

4 Session nr. 3 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Skibe i nye materialer Ordstyrer: Anne Ries, Senior Arbejdsmiljøkonsulent, SEAHEALTH Lokale: 20 Vi ser i disse år et væld af innovative skibsdesigns, som bygges i nye materialer. Hvad er tanken bag disse nye skibe og hvordan fungerer de i praksis? Er der nogle sikkerheds, sundheds- eller miljømæssige konsekvenser forbundet med disse skibe i nye materialer? Sikker omgang med nanoteknologiske produkter i arbejdsmiljøet Nanoteknologien har medført udvikling af nye materialer, især hvad angår kompositmaterialer, malinger og overfladebehandlingsprodukter. Dansk Center for Nanosikkerhed har siden 2005 arbejdet på at afklare om de nye nanoteknologiske produkter udgør en sundhedsrisiko for brugerne. Vores og andres forskning har vist, at indånding af partikler i nanostørrelse udgør et potentielt sundhedsproblem. Vi har ligeledes fundet at nogle spray produkter til overfladebehandling er giftige ved indånding. Nanopartikler i maling udgør derimod ikke nogen sundhedsfare, da støv fra maling som indeholder nanopartikler gav samme effekt som maling uden nanopartikler. I foredraget vil jeg give et overblik over hvad man ved og hvad man ikke ved og hvor man som bruger skal være opmærksom på at søge yderligere oplysninger. Ved Ulla Vogel, Professor, cand.scient., ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fordele og farer ved brug af kunststofprodukter i skibe Med hjælp fra kunststofprodukter som for eksempel glasfiber armeret plast og kulfiberforstærket sandwich, kan et produkts egenskaber skræddersyes for at opnå specifikke effekter. Kravet kan være et let skibsskrog for at opnå et mindre energiforbrug ved skibets drift. Det kan være produktet skal være bæredygtigt og kunne genbrugs, eller at det skal kunne tilbyde en skridsikker overflade for at øge sikkerheden mod arbejdsulykker. Men hvilke farer ligger der ved produktion og brug af kunststofprodukter i forbindelse med bygning og brug af skibe? Ved Bengt Sangberg, Marine Chief Executive, Denmark, Iceland & Sweden, Bureau Veritas Marine and Offshore Fremtiden er her allerede - om fordele ved skibsbygning i fremtidens materialer Hvorfor vælge at bygge skibe i kulfiberkomposit? Hvad er fordelene ved dette materiale og hvilke egenskaber har det? Det er almindeligt kendt, at kulfiberkomposit er meget let, og at man således sparer vægt og derigennem bunkers, men er der andre fordele? Hvordan foregår selve bygningen af skibet - og komplicerede skrogformer som SWATH-skibe? Hvordan reparerer man en skade i materialet og hvordan skal det vedligeholdes? Hvordan forplanter støj og viberationer sig i kulfiberkomposit? Disse spørgsmål og hvad tilhørerne måtte have af spørgsmål, vil blive søgt belyst. Ved Hans Nadolny, Commercial Sales Director, Danish Yachts

5 Session nr. 4 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Ledelse i det martime en udviklingsproces Ordstyrer: Jonas Licht, Kommunikationsmedarbejder, SEAHEALTH Lokale: 22 På denne session stilles der skarpt på unge mennesker. Vi belyser blandt andet, hvordan forholdet til autoriteter har ændret karakter gennem tiden, og vi kigger på ledelse, som et vigtigt værktøj, der både skal bruges i håndteringen af de unge, men også som et værktøj, der skal indarbejdes hos de unge på de maritime uddannelser i dag. Herudover stiller denne session skarpt på et nyt ledelsesværktøj, Leading Diversity, som kan bruges af ledere, chefer og managers til evaluering af egen ledelsesindsats. Autoritet og opdragelse før og nu Dette oplæg vil bidrage med en kort historisk oversigt over udviklingen i autoritet i samfundet og i familien i sidste halvdel af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede samt bud på, hvad der forårsager denne udvikling. Herudover vil der blive præsenteret forskellige autoritetsbegreber, der på forskellige måder kobler kontrol og tillid eller, med lidt andre ord: autoritetsudøvelse og et blik for den enkelte unges situation og behov. Dette efterfølges af en analyse af, hvordan forskellige samfundsgrupper anvender autoritet forskelligt i deres opdragelsespraksis og afslutningsvis kortlægges sammenhængen mellem brug af forskellige typer af autoritet i opdragelse og unges risikoadfærd. Ved Karen Magrethe Dahl, forsker ph.d. Børn og Familie, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Ledelse i maskinmesteruddannelsen Over de senere ti år har discipliner inden for ledelse fået en mere og mere fremtrædende rolle i maskinmesteruddannelsen. Indlægget vil fokusere på indholdet i ledelsesfagemnerne af i dag samt fokusere på om indhold og niveau er fornuftigt afbalanceret i forhold til den virkelighed dimittenderne møder til søs efter maskinmestereksamen og lægge op til debat omkring de kompetencer, dimittenderne får med i forhold til arbejdsgivernes forventninger. Indlægget inddrager også tilbagemeldinger fra livet som nyuddannet maskinmester til søs og oplevelsen af styrker og svagheder i uddannelsen. Ved Niels Haastrup, Lektor/Kvalitetskoordinator, Fredericia Maskinmesterskole Leading Diversity nyt ledelsesredskab fra Seahealth. Det kræver sin leder at skulle lede forskellige personligheder, aldre, fagligheder og medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde om bord på skibene. I Seahealth har vi udviklet et ledelsesredskab, der kan understøtte arbejdet med at lede forskellighed og mangfoldighed om bord. Det ledelsesforskningen viser er, at tillid er et helt centralt parameter i forhold til at lykkedes med ledelse generelt. Er der en høj grad af tillid til lederen og er tilliden om bord på skibet høj så går arbejdet nemmere, trivslen er højere og konfliktniveauet lavere end, hvis tilliden til lederen er lav. Leading Diversity sætter blandt andet fokus på hvordan man som leder til søs kan speede arbejdet med at skabe et højt niveau af tillid op. Omdrejningspunktet for Leading Diversity -redskabet er et Selv-evaluerings værktøj, hvor lederen skal score sig selv på 6 forskellige dimensioner, der er særligt relevante i forhold til at skabe tillid og lede forskellighed om bord. Derudover får lederen også konkrete redskaber til at styrke sin ledelse indenfor de 6 dimensioner. Ved Mads Schramm, Erhvervspsykolog, SEAHEALTH

6 Session nr. 5 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 16:00-18:00 Administrative opgaver Ordstyrer: Steen Sabinsky, Direktør, EMUC Lokale: HIJ Nyt projekt sætter fokus på psykisk nedslidning af officerer Officerer på danske skibe skal forholde sig til mange administrative opgaver, og det påvirker det psykiske arbejdsmiljø. I samarbejde med rederiet UNI-TANKERS er Søfartsstyrelsen i fuld gang med at afslutte et projekt, der bl.a. har undersøgt, om man kan forbedre arbejdsmiljøet om bord ved at indføre administrative lettelser eller lette arbejdsgangene om bord. Psykisk nedslidning af officerer i danske skibe som følge af udefrakommende krav Projektet Psykisk nedslidning af officerer i DK skibe som følge af udefrakommende krav har en målsætning, der handler om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø om bord for officererne ved at ændre og minimere de udefrakommende opgaver fra rederi, myndigheder og andre interessenter som operatør, vetting osv. UNI-TANKERS A/S er projektejer og Søfartsstyrelsen er projektleder, og hovedpersonerne i undersøgelsen har været officererne fra tankskibet SELANDIA SWAN. De har sammen med en række kolleger fra specielt søsterskibet JUTLANDIA SWAN udfyldt et spørgeskema omkring holdningen til og fordelingen af de administrative opgaver og oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Der er i forbindelse med projektet bl.a. foretaget en række undersøgelser under medsejlads om bord på begge skibene, seminarer og deltagelse i officersmøder. Officerer har lange arbejdsdage med vagthold, skiftende arbejdstider og konstante havneanløb. Ofte er det ikke muligt at udskyde det administrative arbejde. Som led i projektet arbejder Søfartsstyrelsen og rederiet med f.eks. at ændre arbejdsgangene, så belastningen mindskes. Ved Hemming Hindborg, Kvalitetschef ved Søfartsstyrelsen og Benjamin Hansen, Nautical Superintendent ved UNI Tankers

7 Session nr. 6 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 16:00-18:00 Tabuer til søs - Har vi det? Ordstyrer: Mads Schramm, Erhvervspsykolog, SEAHEALTH Lokale: K De lever et stille liv i det usagte. Det er tabuets grundstof, fordi et tabubelagt emne kan være svært åbenlyst at tale om også på søen. Det sker, at et tabubelagt emne dukker op til overfladen, og sker det i arbejdstiden, blandt kolleger, kan det nemt komme bag på én. På sessionen Tabuer til søs Har vi det? vil vi prøve at bringe nogle tabuer frem for dagen og tage dem under behandling. Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen, sprut og stoffer Rusmiddelafhængighed er for nogle mennesker en kronisk dødeligt forløbende tilstand, der af sikkerhedsgrunde ikke er foreneligt med et liv til søs. Jeg vil omtale de hjernefunktioner, der aktiveres, når en person smider al livskvalitet over bord til fordel for alkoholrusen eller andre rusmidler og perspektivere det i forhold til sikkerheden på et moderne handelsskib, herunder forholdet til kollegaer og hvad man kan gøre, hvis man har mistanke om at en kollega om bord er afhængig af alkohol eller rusmidler. Ved Henrik Rindom, Overlæge i Psykiatri ved Stofrådgivningen Bullying and harassment (in English) All workers have the right to go to work without suffering harassment or bullying at the workplace. Unfortunately many workers do not enjoy this important freedom. The social partners in the European maritime sector have recognized this and collaborated on measures aimed at ensuring the right for seafarers. In this session, new guidelines to shipping companies and a training program on eliminating bullying and harassment from ships, launched earlier this year by the European Community Shipowners Associations and the European Transport Workers Federation, will be presented and discussed. Tim Springett, Head of Employment and Legal, UK Chamber of Shipping

8 Session number 7 Thursday 28. august 2014, 16:00-18:00 Vetting by oilmajors and tankers (Conducted in English) Moderator: Vivek Menon, Health and Safety Consultant & Anna Birkemose, Administrative employee, SEAHEALTH Room: 20 On this session the delegates can learn more about the entire vetting process at one of the large Nordic oil companies, Statoil, and hear how this company deals with risks including evaluating the risks at tanker companies. At this session the delegates will also have the opportunity to hear from a Tanker Safety Forum, a group of Tanker Operators with connection to Denmark represented by DS NORDEN A/S, who will provide insight into the tanker operator s perspective on the vetting process. A seafarer will also be sharing some of his personal experiences in this field. The vetting process in Statoil Initially a short introduction to the different aspects to the vetting process will be given and it will be answered why vetting has been raised to the level we see it today. Following this will be a look into the SIRE inspection, the SIRE report and how Statoil acts in this regard. Afterwards some statistics in regards to inspections will be presented and then a talk about how Statoil evaluates the risks and how they look upon how the shipping companies do their risk assessments. Finally there will also be said something in regards to the management of change process. By Fred Adolfsen, Principal Consultant Vetting, Statoil Tanker Vetting Tanker Operator s Perspective Tanker Safety Forum will be shortly introduced. Tanker Safety Forum fully supports the SIRE vetting and inspection regime as a contributor to the continuous improvement of the safety and the environmental performance of our vessels. Tanker Safety Forum Safety firmly believes that it is undisputed and has full support and attention of any operator and crew. However, a tendency observed during a very large number of inspections on the vessels operated by Forum members show risks ahead for SIRE. If the observed tendency continues there is a real risk that the commitment to SIRE will wither away. Recommendations on how to conduct an optimal and avoid a poor inspection will be given. Factual examples will illustrate the risks for SIRE and the recommendations on a way forward. By Jørn Andresen, General Manager/DPA Head of QA, DS NORDEN A/S What the fu is vetting! (The ship/masters view on vetting s) Gert seafarer Christensen started at sea in 1976 and has for most of his life been sailing in oil & chemical tankers. He has been sailing during the old days and experienced the big changes from the Martha - culture to today s modern view and running of ships. He has been working closely with SEAHEALTH and took part in the publication of the good working life at sea. He has always had a GREAT focus on safety at sea. Gert has been working ashore as well (superintendent at Wrist Shipping and as vetting manager at a Japanese chemical shipping company in Tokyo). In his presentation Gert will try to explain the view on vetting s from the ships perspective and he will be paying special attention to the onboard responsibilities, the owner s tasks, and the valuable influence of the oil majors on vetting s. By Gert Christensen, Skibfører, UNI-Tankers

9 Session nr. 8 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 16:00-18:00 Offshore Wind og det maritime Fremtidens sikkerhed? Ordstyrer: Carsten Gydahl-Jensen, Arbejdsmiljøkonsulent, SEAHEALTH Lokale: 22 Når en havvindmøllepark bygges, gælder regelsættet for bygherre-ansvar, naturligvis fordi det er en konstruktionsopgave at bygge vindmøller på land og til havs (på fundament). I offshore vind vil industrien selv sætte standarden og er ikke interesseret i utidig indblanden fra myndigheder og det giver også mening, når det ikke skaber problemer. Men fungerer vekselvirkningen af regelsæt fra land og til havs også efter hensigten? Med dette retoriske spørgsmål vil det maritime erhverv fortælle, hvad der rør sig i branchen. IMO og offshore vind Hvis dansk skibsfart skal opretholde en førerposition i offshore vind, er det nødvendigt at sikre de rette rammebetingelser. Danmarks Rederiforening deltager i samarbejde med Søfartsstyrelsen i IMO's arbejde med en ny særlig kode for vindmøllefartøjer på basis af SOLAS og guidelines til henholdsvis SPS-og HSC koden. Dette internationale udviklingsarbejde og andre udfordringer på fx kompetenceområdet, som Rederiforeningen kan se vil kunne få betydning for vilkårene i markedet, tages op for at give et indblik i arbejdet på de overordnede linjer. Ved Michael Wengel-Nielsen, Offshorechef, Danmarks Rederiforening Kun en tåbe frygter ikke havet... Er vi ved at blive tåber??? I DBB Jack-up Services arbejdes der hårdt på at skabe et sikkert og godt arbejdsmiljø. Dette arbejde vanskeliggøres ofte, idet der er mange forskellige regler at forholde sig til i Offshore vind. Der er reglerne fra land versus den maritime regulering og dermed en forskellig opfattelse af reglernes tolkning og best practice. Dette udfordrer især de søfarende i forhold til at fastholde en sikker arbejdsplads, overkomme den administrative arbejdsbyrde herunder overholdelse af hviletid, opfylde krav mm. Det er derfor vigtigt, at der skabes en fælles forståelsesramme mellem aktørerne på land og søfolkene, hvad angår arbejdsmiljø, uddannelse, fastholdelse af ressourcer, fremtidig involvering i - og udvikling af sikkerhedskulturen i Offshore vind. Hvordan sikrer vi at det sker og hvad er udfordringerne? Der vil blive taget udgangspunkt i nogle cases og lagt op til en diskussion. Ved CEO Thorsten Jalk, DBB Jack-up Service A/S G9 guidelines What is status in the implementation? (in English) G9 is nine energy companies who are developing in offshore wind and renewables. The goal of G9 Offshore Wind Health and Safety Association is to find solutions to the safety challenges in the industry. Since 2010 the organization has published statistics and guidelines to the industry and at this session we will hear about G9 and how G9 expects to implement guidelines in near future. By Anne Marit Hansen, HSE Manager Offshore Wind, Statoil (G9 member)

10 Session nr. 9 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 Offshore vind hvordan sikrer vi miljøhensynet fra planlægning til commissioning? Ordstyrer: Steen Sabinsky, Direktør, EMUC Lokale: K Er der styr på miljøet i offshore vind? Efter et årti med bygning af havvindmølleparker i Danmark ser vi på offshore vind i et miljø-økonomisk perspektiv og virksomheders muligheder for i dag at forbedre miljøet, når der planlægges og bygges nye havvindmølleparker. Støtte til vedvarende energi Danmark har en ambition om at gå foran i forhold til klimapolitikken. Den danske klima- og energipolitik indebærer, at der ydes store summer i støtte til vedvarende energi, herunder til havvindmøller. De miljøøkonomiske vismænd er af flere grunde kritiske overfor denne støtte. Flere vindmøller reducerer (måske) udledningen af CO2 i Danmark, men som følge af EU s kvotesystem påvirkes de samlede europæiske udledninger som udgangspunkt ikke. Et andet kritikpunkt er, at vindmøllerne finansieres ved hjælp af den såkaldte PSO, der betyder dyrere elektricitet. Denne finansiering indebærer større samfundsøkonomiske omkostninger end nødvendigt, og den gør det sværere at leve op til målet at reducere udledningen af CO2 fra ikke-kvotesektoren. Ved John Smidt, Sekretariatschef, Det Miljøøkonomiske Råd Offshore vind og CO2-aftrykket fra et livscyklus perspektiv Siemens Wind Power er for nyligt begyndt at benytte sig af livscyklusmålinger, som udover at opfylde kravene fra kunder, også giver mulighed for at zoome ind på vores offshore-projekter og analysere den miljømæssige virkning ud fra et holistisk forretningsperspektiv. Resultaterne af disse målinger anvendes internt som et prioriteringsværktøj, der indikerer, hvor vi skal fokusere for at opnå miljømæssige forbedringer. Med andre ord, det bliver muligt at understøtte individuelle projekter med statistik, der kan give en mere fokuseret målsætning inden for CO2 benchmarking og løbende strategiske forbedringer. Hasse A. Andreasen, Head of Offshore EHS ROE, Siemens Wind Power A/S Er der styr på miljøet i offshore vind - erfaringer fra de sidste 25 år Gennem de seneste 25 år er der sket en markant udvikling i installation af vindmøller; alene i Danmark er installeret ca MW, hvoraf en stor del er installeret offshore. Detaljeret myndighedsarbejde, både herhjemme og i udlandet, sikrer, at miljøhensyn varetages i alle projektets faser; anlægs-, drifts- og nedtagningsfase. Indlægget vil beskrive dette arbejde, herunder den udvikling og de ændringer, der er observeret. Helle Hegelund, Business Unit Director - Miljø & Offshore, NIRAS

11 Session nr. 10 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 MLC og PSC et år efter Ordstyrer: Søren Bøge Pedersen, Senior Arbejdsmiljøkonsulent, SEAHEALTH Lokale: HIJ Et år efter MLC trådte i kraft Hvad gør PSC? Før MLC trådte i kraft meldte klassifikationsselskaberne ud, hvad de forventede MLC ville få af betydning og udarbejdede guidelines. Siden fik rederierne travlt med at nærlæse MLC og guidelines for at få MLC certifikatet på plads. I mellemtiden har Port State Control været på banen og vi skal høre, hvad det har betydet og hvad der venter. Havnestatskontrol og kampagne på hviletid Danmark er en kvalitetsflagstat. Det måles bl.a. på vores gode placeringer på hvidlisterne i Paris MoU og Tokyo MoU. For at holde disse gode placeringer, er det yderst vigtigt, at danske skibe klarer sig godt ved havnestatskontrol i udlandet. På denne workshop vil Søfartsstyrelsen fortælle om, hvordan man planlægger og håndterer en havnestatskontrol på en god måde. De mest almindelige fejl vil blive gennemgået og workshopdeltagerne vil komme til at dele deres erfaringer med havnestatskontrol. I Paris MoU starter i efteråret en Concentrated Inspection Campaign (CIC), hvor der som følge af implementeringen af MLC særligt vil være fokus på hviletid. Søfartsstyrelsen vil oplyse om reglerne, krav til registrering og om, hvordan man undgår problemer med hviletid ved havnestatskontrol. Ved Synschef Lars G. Nielsen og Wytze Ludzer van der Molen, Søfartsstyrelsen Implementing the MLC: the offshore sector's perspective (in English) In this session, Emily Comyn, Technical Adviser for Regulatory Affairs at IMCA, will look at lessons learned from the first 12 months of port state control enforcement, and consider the particular challenges the MLC presents for the offshore sector and what affect the new requirements have had on the management of on board personnel and the relationship between shipowners and employers. Emily Comyn, Technical Adviser (Regulatory Affairs), IMCA (International Marine Contractors Association)

12 Session nr. 11 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 Ulykker og sygdom håndtering i skibsfart og offshore Ordstyrer: Connie S. Gehrt, Sekretariatschef, SEAHEALTH Lokale: 20 Sygdomsbehandleren om bord skal være uddannet til at være Radio Medical lægens øjne, ører og hænder. Alvorlige ulykker og alvorlig sygdom er heldigvis sjældent forekommende. De mindre alvorlige tilstande forekommer oftere og her er det også vigtigt at sygdomsbehandleren er godt klædt på til at tale med Radio Medical og derefter kunne hjælpe den syge. Uddannelsen af sygdomsbehandlere foregår på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø. Ny Lægebog for Søfarende Efter aftale med Søfartsstyrelsen skal SEAHEALTH udgive den nye lægebog. Projektet gennemføres med støtte fra Den Danske Maritime Fond og lægebogen skrives af læger fra Mentor Instituttet. Ud over bogen som udgives på dansk og engelsk bliver den nye lægebog tilgængelig som e-bog og på en website. Der er udarbejdet 18 instruktionsvideoer med procedurer. Målet med den nye lægebog er at gøre det lettere at være sygdomsbehandler og derfor er der gjort en stor indsats for at skrive let tilgængeligt og pædagogisk. Bogen udkommer primo Under sessionen vil der blive gennemgået enkelte cases, vist instruktionsvideoer og deltagerne vil få et indtryk af hvordan den nye lægebog bliver. Ved Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet, Lægefaglig konsulent for Søfartsstyrelsen og redaktør og medforfatter til den nye Lægebog for Søfarende. Radio Medical hvordan fungerer det og hvad ser vi? Radio Medical er de søfarendes akuttelefon og lægevagt og kan kontaktes af danske og udenlandske skibe hele døgnet uden beregning. Sygdomsbehandleren om bord skal være Radio Medical lægens øjne, ører og hænder. Men hvordan fungerer det i praksis og hvilke tilfælde bliver vi kontaktet om? Hvad skal der til for at der sættes en evakuering i gang? Ved Marie Hamming, Søfartslæge, Overlæge, MPM, leder af Radio Medical, Sydvestjysk Sygehus Occupational Health challenges in the UK North Sea Oil and Gas Industry (In English) What medical problems occur in the UK sector offshore workforce? How well can the Oil&Gas UK medical prevent these? What are the safety implications of the offshore workforce state of health, and what can be done about this? This presentation will review recent developments in health and safety in the UK oil industry offshore workforce and describe how these challenges are being responded to. By Dr. Graham Furnace, Medical Advisor to Oil & Gas UK.

13 Session nr. 12 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 Det sociale digitale liv Ordstyrer: Shøle B. Offenbach, Kommunikationsmedarbejder, EMUC, TINV og DKMK Lokale: 22 Denne session handler om de sociale og psykologiske aspekter ved den nye teknologi og de muligheder for kommunikation, den bringer med sig. Socialt samvær afhænger ikke længere af fysisk tilstedeværelse. Dette kan have konsekvenser som fx social isolation eller stress. Dette kan påvirke samværet og trivslen om bord. Og hvad med de søfarende, som sidder i mere og mere tomme fælles stuer og spiller kort og ser tv, medens andre ligger inde på deres værelser og skyper, tweeter, instagrammer, facebooker osv. At holde forbindelsen det digitale sociale liv Vi kender det alle sammen vi skal lige tjekke Facebook, vores mail, beskeder eller noget helt fjerde. Statusopdateringer, kommentarer og likes, er for mange blevet en integreret del af de almindelige sociale aktiviteter. Fra naturens side er vi som mennesker sociale væsner, og søger forbindelser med dem vi omgiver os med - nem adgang til bærbare, tablets og smartphones, betyder at vi holder kontakten til vores dag-til-dag netværk, lige meget hvor i verden vi befinder os (bare så længe der er en bredbåndsforbindelse eller telefondækning). I de fleste tilfælde en stor fordel, og til glæde for mange. Man kan holde kontakten, og være opdateret med hvad der sker derhjemme når man er ude men medaljen har også en bagside; stress, afmagt og social isolering kan i værste tilfælde være nogle af konsekvenserne. Kom og hør mere om hvordan de sociale teknologier transformere vores interaktioner, på godt og ondt. Ved Yngve Gregoriussen, Videnskabelig assistent, Institut for kulturvidenskaber, SDU Sociale medier og internet, en katalysator til det sociale liv om bord. Det sociale element har altid været vigtigt om bord på skibe. I dag er der flere dimensioner til det sociale liv; internettet, satellit-tv, PC, smartphones og sociale medier. Dette giver sømanden muligheden for daglig kontakt med venner og familie, men kan samtidige bidrage til social isolation. Hvor kaptajnen tidligere havde styr over hvilke informationer der kom til og fra skibet, er han i dag passager på de sociale mediers motorvej. Hvis han skal have styr over hvordan besætnings velbefindende bliver påvirket af begivenheder hjemme, stiller dette helt nye krav. Spørgsmålene er: Hvis mennesker ikke får stillet hele deres sociale behov gennem sociale medier, hvordan takler man så dette? Især hvis, dørene til kamrene er lukkede, og Facebook og Twitter har overtaget pauserne. Kan man tiltrække unge mennesker til erhvervet, uden konstant internetdækning, men samtidige holde fast i værdierne, som de erfarne kræfter påskønner? Ved Joachim Lund, Dual Senior Officer, Esvagt The Maritime Digital Revolution - how technology can support the wellbeing and welfare of seafarers (In English) The people behind Crewtoo will visit MSSM 2014 to talk about how technology can make changes and why they started Crewtoo in the first place. What has made it grow so rapidly and how small changes have developed into big opportunities to help crew stay connected and have a sense of value and belonging? What are the effects of Crewtoo s work on the social life on board and on shore? By Rob Parkin, Crewtoo representative and Business Development Manager KVH Media Group