Dagplejerens arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagplejerens arbejdsmiljø"

Transkript

1 Branchevejledning for dagplejere 37 TEMA Branchevejledning Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere

2 Branchevejledning for dagplejere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K 2. rev. udgave 2009 Tekst: Lise Bache, Arbejdsmiljø København Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Produktion: Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Foto: Thomas Søndergaard Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion ISBN: Styregruppe: Charlotte Bredal, FOA Fag og Arbejde Preben Meier Pedersen, KL Projektleder: Charlotte Tradsborg T: E:

3 Branchevejledning for dagplejere Indhold Dagplejerens arbejdsmiljø 4 Dit arbejdsmiljø kort fortalt 4 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? 4 Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? 7 Dit psykiske arbejdsmiljø 10 Arbejde i eget hjem 10 Hvis det er svært at leve op til kravene 11 Udbrændthed 13 Traumatiserende hændelser 13 Alenearbejde 14 Andre forhold 28 Arbejdsskader 28 Seniorpolitik 29 Få hjælp til et bedre arbejdsmiljø 30 Sikkerhedsorganisation 30 Netværk 31 Tavshedspligt 33 Supervision 33 Genveje til viden om arbejdsmiljø 34 Dit fysiske arbejdsmiljø 16 Ergonomi brug kroppen rigtigt 16 Indretning af hjemmet 18 Hygiejne 23 Indeklima 25 Støj 26

4 Branchevejledning for dagplejere Dagplejerens arbejdsmiljø Dit arbejdsmiljø kort fortalt Dit arbejdsmiljø er alt det, du bliver påvirket af, når du arbejder. Det er både de gode påvirkninger og det, som kan belaste dig fysisk eller psykisk. Det kan fx være tunge løft og belastende arbejdsstillinger, at arbejde uden faglig sparring i hverdagen eller samarbejdsproblemer med kolleger, dagplejepædagog eller forældre. Denne vejledning giver dig en ide om, hvad du skal være opmærksom på, og hvilke muligheder du har for at bevare de gode påvirkninger og undgå det, der belaster dig. Endvidere finder du nogle bud på, hvor du kan søge viden og hjælp. Som dagplejer er dit arbejdsmiljø anderledes end mange andre faggruppers, fordi dit private hjem er rammen om arbejdet. Alligevel gælder arbejdsmiljøloven, selvom der er enkelte undtagelser bl.a. skal indretningen af hjemmet ikke leve op til lovens bestemmelser om indretning af arbejdspladsen. Men du skal kunne udføre arbejdet forsvarligt. Inden du starter som dagplejer bliver dit hjem godkendt af kommunen, men det er primært med sigte på børnenes forhold. Dog vil du i den forbindelse få en række hjælpemidler stillet til rådighed som fx barnevogn og puslebord. Når arbejdet foregår i dit eget hjem, har du gode muligheder for at give børnene en god hverdag i hjemlige omgivelser. Samtidig har du stor frihed og mulighed for at planlægge din egen dag. Men arbejde i eget hjem skaber også en række udfordringer og dilemmaer ikke mindst i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det kan, især hvis man er nyansat, være svært at finde grænserne mellem arbejde og privatliv. Samtidig har du ingen kolleger i din umiddelbare nærhed til at rådføre dig med. Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Kommunen er din arbejdsgiver, og derfor har den ansvar for: At arbejdsmiljøet i det enkelte hjem vurderes, og at der træffes de nødvendige foranstaltninger, inden hjemmet skal fungere som dagpleje. At arbejdsforholdene er i orden, så arbejdet kan udføres fysisk og psykisk fuldt forsvarligt. At der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt. At du som dagplejer får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der kan være forbundet med arbejdet.

5 Branchevejledning for dagplejere Det er derfor vigtigt at huske, at du kan hente støtte og vejledning fra dagplejepædagogen Det er en god ide at sætte sig ind i, hvilke rammer loven og kommunen sætter for arbejdsmiljøet. Hvad kan du forvente af dit arbejdsmiljø? Hvad skal dit hjem leve op til, og hvad skal du rette dig efter? Hvilken rådgivning kan du forvente? Det kan du læse mere om i denne vejledning. At du som dagplejer får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet forsvarligt. Det gælder fx korrekt brug af hjælpemidler, mulighed for faglig udvikling, erfaringsudveksling m.v. At du som dagplejer er informeret om, hvor du kan henvende dig om arbejdsmiljøforhold. At arbejdsskader bliver anmeldt.

6 Branchevejledning for dagplejere Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Som dagplejer skal du: Efterleve de krav, kommunen stiller for at sikre et godt arbejdsmiljø. Medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige, fx ved at anvende de hjælpemidler, kommunen stiller til rådighed. Samarbejde med kommunen om arbejdsmiljøet. Desuden aftaler du med kommunen: Hvilke hjælpemidler kommunen stiller til rådighed. Hvilke bygningsmæssige ændringer der evt. skal iværksættes. Muligheden for faglig supervision og psykologisk krisehjælp.

7 Branchevejledning for dagplejere Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? Skal man forbedre arbejdsmiljøet, må man have et udgangspunkt. Man skal skaffe et overblik over de forhold, som belaster, og derefter skal man beslutte sig for, hvilke forbedringer man vil prøve at lave. Det er det, man kalder en arbejdspladsvurdering eller APV. Ved hjælp af en APV bliver arbejdsmiljøet systematisk vurderet, og man får lavet en plan for forbedringer, der kan mindske og forebygge de forhold, som belaster og slider. APV skal dække alle forhold ved dit arbejde dvs. både forholdene i dit hjem og forholdene uden for, fx i kommunens legestue, og når du bevæger dig rundt med børnene. Det er kommunen, der skal sørge for, at der bliver lavet en APV. I praksis bliver APV en udarbejdet af sikkerhedsgruppen dvs. en lokal sikkerhedsrepræsentant og en leder fra kommunen. Du skal være med til at foretage vurderingen. Det kan fx foregå ved, at du udfylder et spørgeskema, eller I holder et møde om eventuelle problemer. Måske kan det være lidt grænseoverskridende, at andre på den måde skal forholde sig til forhold i dele af dit hjem. Men se det som en mulighed for at snakke med nogen dvs. sikkerhedsgruppen om, hvordan dit arbejde fungerer i dagligdagen, og for at fortælle, om der er nogle forhold, du gerne vil have hjælp til at ændre eller forbedre. APV forløber i 4 faser: 1) Kortlægning af arbejdsmiljøforhold: Arbejdsmiljøforholdene beskrives og vurderes. 2) Vurdering af, om sygefravær kan skyldes arbejdsmiljøforhold. 3) Der opstilles handlingsplan, og handlingerne udføres. 4) Der følges op på, om handlingerne er udført og virker efter hensigten. APV skal omfatte alle væsentlige forhold i dit arbejde fx løft, arbejdsstillinger, forhold omkring børnene samt samarbejde med forældrene, dine dagplejekolleger, dagplejepædagogen og dagplejelederen. Sikkerhedsgruppen og organisering af arbejdsmiljøarbejdet Enhver virksomhed skal have en organisation, der tager sig af arbejdsmiljøet. Organisationen er opbygget af en række lokale sikkerhedsgrupper, der består af en sikkerhedsrepræsentant, som er valgt af medarbejderne, og en repræsentant for lederne. For dagplejerne vil medarbejderen være en af de lokale dagplejere. Ledelsesrepræsentanten vil typisk være dagplejepædagogen eller dagplejelederen. Sikkerhedsgruppernes arbejde koordineres typisk af MED-udvalget, som har ansvaret for både arbejdsmiljøarbejde og samarbejdsforhold for et større område. Har kommunen ikke en MED-organisation, er der i stedet et sikkerhedsudvalg. Læs mere om sikkerhedsorganisationen på side 30.

8 Branchevejledning for dagplejere Der skal laves en ny APV hvert tredje år. Men sker der væsentlige ændringer i dit arbejde, skal der også laves en APV for disse ændringer. Se eksempler på væsentlige ændringer nedenfor. Sikkerhedsgruppen sørger for at skrive tingene ned, da arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig. Måden at gøre det på kan I selv vælge. I kan fx bruge tjeklister og skemaer eller metoder, hvor dialogen om arbejdsmiljø er det centrale. Både hos Arbejdstilsynet og de faglige organisationer kan du få mere viden om forskellige metoder. Hvis kommunen har mulighed for at trække på en arbejdsmiljørådgiver, er der også hjælp og inspiration at hente her. Når I har lavet en handleplan, kan der være nogle ting, I kan ændre med det samme. Andre koster måske penge, og så skal sikkerhedsgruppen sørge for at bringe handleplanen videre til forvaltningens sikkerhedsudvalg eller MED-udvalg. I dette udvalg sidder repræsentanter for ansatte og ledelse og beslutter, hvilke arbejdsmiljøforbedringer der skal prioriteres. Det er en god ide at sætte dig ind i, hvordan arbejdsmiljøarbejdet er organiseret i din kommune, så du ved, hvem der er din sikkerhedsrepræsentant. Spørg evt. dagplejepædagogen. Det er sikkerhedsgruppens ansvar at følge op på, hvad der sker med handleplanen, og om den virker efter hensigten. Yderligere information På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde de såkaldte arbejdsmiljøvejvisere, som beskriver, hvad Arbejdstilsynet betragter som væsentlige forhold i forskellige brancher. Den mest relevante vejviser for dig er nr. 31 Daginstitutioner fordi der ikke er lavet en speciel vejviser til dagplejen. Væsentlige ændringer Mange forskellige ændringer i hverdagen kan få så stor betydning for dit arbejdsmiljø, at det skal vurderes i en APV. Det kan fx være: Du har fået væsentligt flere børn. Du har fået mere pasningskrævende børn. Alderssammensætningen i børnegruppen har ændret sig. Du er begyndt i selvstyrende legestue, eller organiseringen af arbejdet har ændret sig på anden måde. Ny indretning. Nye redskaber. En helt ny type legetøj.

9 Branchevejledning for dagplejere

10 10 Branchevejledning for dagplejere Dit psykiske arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø indebærer, at arbejdet er organiseret, så man trives i det og føler, at man udvikler sig fagligt og personligt i kraft af arbejdet. Desuden er det vigtigt at indgå i sociale og faglige relationer, der kan støtte én, når man har brug for det. De fleste dagplejere trives i deres arbejde. Det er et meningsfuldt arbejde, og man har gode muligheder for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag. Og samværet med børnene giver ofte livsbekræftende oplevelser. Alligevel kan dagplejere godt løbe ind i forhold, der kan være psykisk belastende. Synes du, at det kunne være bedre, så kontakt din sikkerhedsgruppe, og drøft dit arbejdsmiljø med dem. Arbejde i eget hjem At arbejde i eget hjem skaber en række udfordringer og dilemmaer ikke mindst i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være svært at trække grænsen mellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri og kan være privat. Fx kan det være en belastning, hvis der ikke er klare retningslinjer for, hvornår og hvordan forældre afleverer eller henter deres børn.

11 Branchevejledning for dagplejere 11 Forvaltningen kan i samarbejde med dagplejen sørge for at informere forældrene om: At dagplejen skal betragtes som en arbejdsplads. Klare retningslinjer for, hvornår og hvordan man henter og afleverer børn. At dagplejeren ikke er forpligtiget til at modtage syge børn. Det er vigtigt, at du selv ved, præcis hvornår du har ret til at sige fra og hvornår du skal gøre det. Du bør også vide, hvornår du selv kan træffe beslutninger, og hvornår du skal inddrage dagplejepædagogerne eller dagplejeadministrationen. Hvis det er svært at leve op til kravene I et godt psykisk arbejdsmiljø er arbejdet organiseret, så man kan håndtere de krav, som arbejdet stiller fx at tackle hverdagens situationer med børnene og at komme godt ud af det med forældrene. Nogle børn kan imidlertid have det særligt svært, og der kan være perioder med mange konflikter mellem børnene, som er svære at håndtere. Du kan også blive uenig med forældrene om forskellige ting, fx aktiviteter i dagplejen, og hvad børnene må og ikke må. Det kan også handle om pressede forældre, som bliver sure, hvis du ringer og beder dem om at hente et sygt barn. Det er psykisk belastende at udsættes for krav, man føler, at man ikke magter. Forekommer det ofte og over længere tid, kan det give stress og være skadeligt for helbredet. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne grænser og løbende drøfter eventuelle problemer med dagplejepædagogen og dine kolleger. Det er en god ide på forhånd at forestille dig, hvilke situationer der kan opstå, og overveje, hvor din grænse går i disse situationer både i forhold til børn og forældre. Det kan også være belastende, hvis der er samarbejdsproblemer eller konflikter med dagplejekolleger eller med dagplejepædagogen. Det kan være en uenighed om, hvordan man som dagplejer skal omgås børnene. Uenigheder kan føre til konflikter, og konflikter kan føre til samarbejdsproblemer og måske sladder, hvis de ikke bliver løst. Derfor er det en god ide at tage fat i eventuelle konflikter så hurtigt som muligt og få inddraget en uvildig part, der kan hjælpe jer videre. Spørg sikkerhedsgruppen, om de har nogle gode råd til, hvordan I kan gribe det an. Det er også vigtigt at slappe af indimellem. Din krop har brug for at opbygge ny energi. Blot 10 minutters pause nogle gange om dagen, hvor man tænker på noget andet og slapper af, er med til at begrænse stress betydeligt. Prøv derfor, om du kan udnytte børnenes middagslur til en pause for dig selv. Hvis du oplever stress-symptomer, er det vigtigt, at du får drøftet med nogen, hvad der kan være årsager til stressen, og hvad man kan gøre ved den. Det kan enten være med sikkerhedsgruppen eller med dagplejelederen.

12 12 Branchevejledning for dagplejere BAR SoSu har udviklet en række stress-værktøjer. Især to af dem kan være relevante for dig og dine kolleger: Visioner og ressourcer er beregnet til at fungere i en gruppe. Sammen stiller I skarpt på, hvad der er det vigtigste i arbejdet hvad er det for opgaver, I skal udføre, og hvilke kan I udføre? Det kan skabe lidt ro at skaffe sig dette overblik, fordi man bliver mere sikker på, at man har fokus det rigtige sted. Personlige strategier mod stress kan bruges i en gruppe, men der er også en række afklarende spørgsmål, som du kan have glæde af at overveje med dig selv. Begge værktøjer kan du finde på Stress en reaktion på belastninger Symptomer på stress kan være nervøsitet, angst, anspændthed, hovedpine, uro, rastløshed, irritation og søvnproblemer. En stresstilstand påvirker måden, man arbejder på. Det kan fx føre til, at man arbejder mindre hensigtsmæssigt og derfor bruger mere energi end nødvendigt. Man kan også føle øget trang til at spise, drikke, ryge e.l. Er man stresset i en meget lang periode, kan det påvirke helbredet og øge risikoen for fx udbrændthed, depressioner og hjerte-kar-lidelser. Se mere om udbrændthed nedenfor.

13 Branchevejledning for dagplejere 13 Udbrændthed Man kan risikere at blive udbrændt, hvis man gennem længere tid oplever et misforhold mellem det, man kan gøre, og det man vil og synes man bør gøre. Eller at man gentagne gange gør noget, der strider mod ens egen overbevisning. Det kan være forældre, som vedvarende stiller spørgsmålstegn ved din pasning af børnene, eller som stiller krav, som du har svært ved at leve op til eller er uenig i. Udbrændthed viser sig bl.a. ved følelsesmæssig udmattelse, lavt engagement og interesse i arbejdet, desillusion og nedtrykthed. Udbrændthed er en sygdom og kan i værste fald udvikle sig til depressioner og angsttilstande. For at forebygge udbrændthed er det vigtigt, at du har mulighed for at få støtte fra bl.a. dagplejepædagogen og kollegial feedback fx gennem netværk eller supervision. Her vil du fx kunne vende eventuelle følelsesmæssige belastninger. Traumatiserende hændelser Det sker heldigvis sjældent, men du kan være uheldig at komme ud for en traumatiserende hændelse. Du lærer som dagplejer mange familier at kende, og sker der en ulykke, eller opstår der alvorlig sygdom i en af familierne, kan det ikke undgå at påvirke dig. Der kan også ske noget med et barn, mens det er hos dig. Er du ude for en voldsom begivenhed, er det vigtigt, at du ikke spiller stærk og forsøger at bagatellisere eller ignorere oplevelsen. Det er vigtigt, at du hurtigt sørger for at få støtte og omsorg og fx ikke er alene umiddelbart efter. Det er helt normalt at opleve både fysiske og psykiske eftervirkninger af en voldsom begivenhed. Det kan fx være: Kropslige reaktioner: utilpashed, rysten på hænder, vanskeligheder ved at styre sine bevægelser, varme- eller kuldefornemmelser, hjertebanken, svimmelhed. Symptomer på udbrændthed: som du selv oplever dem: pessimisme følelse af fiasko manglende lyst til handling søvnforstyrrelser psykosomatiske lidelser, fx hovedpine mindre selvværd. som dine omgivelser oplever dem: ændret adfærd manglende menneskelig interesse sproglig distance mistænksomhed vrede og irritabilitet modstand mod forandringer øget brug af alkohol og medicin.

14 14 Branchevejledning for dagplejere Følelsesmæssige reaktioner: vrede, skyldfølelse, angst, nedtrykthed, panikreaktioner, følelse af magtesløshed. Ændret opmærksomhedsmønster: ændret afstandsbedømmelse, forvrænget tidsfornemmelse, hvor egne eller andres bevægelser opfattes unaturligt langsomme. Adfærdsmæssige reaktioner: overdreven eller formålsløs aktivitet, passivitet, overdreven pjattet adfærd eller sort humor. I de følgende dage eller uger kan man opleve forskellige eftervirkninger af oplevelsen, fx gråd, søvnbesvær, angst eller ensomhed. Varer tilstanden ved, kan det være nødvendigt med professionel hjælp, fx fra en psykolog. Kontakt din sikkerhedsrepræsentant eller dagplejelederen om, hvilke muligheder du har for at få krisehjælp. Alenearbejde Selvom du har mulighed for at få støtte fra din dagplejepædagog, arbejder du ofte alene uden mulighed for lige at vende din arbejdssituation eller dagligdagens problemer med en kollega. Du har heller ikke daglig kontakt med en leder, der fx kan hjælpe med at prioritere i arbejdsopgaverne. Det betyder, at du har et stort ansvar for de beslutninger og valg, du træffer i arbejdet. Det kan være udviklende og udfordrende, men det kan også skabe usikkerhed i hverdagen. Alenearbejde kan forstærke andre psykiske belastninger og føre til, at den samlede psykiske belastning bliver større. Hvis du fx skal tage beslutninger, der er konfliktfyldte, hvis du skal håndtere kritik, eller du skal forholde dig til andre menneskers følelsesliv, så kan det opleves værre, når du er alene. Omvendt vil belastningen synes mindre, hvis du har faglig eller social støtte fra nogen. Derfor er kollegiale netværk en god ide. Her får du mulighed for at diskutere store og små udfordringer og erfaringer i arbejdet som dagplejer. Det kan fx foregå gennem legestueordningerne. Læs afsnittet om legestuegrupper og andre netværk på side 31. Undgå ulykker i hjemmet FOA Fag og Arbejde har udgivet vejledningen Tænk dig om så der ikke sker ulykker. Her kan du finde en tjekliste, der gennemgår de mest almindelige ulykkesfarer.

15 Branchevejledning for dagplejere 15

16 16 Branchevejledning for dagplejere Dit fysiske arbejdsmiljø Ergonomi brug kroppen rigtigt Gode ergonomiske forhold skal sikre, at du ikke overbelaster dine led og muskler, når du arbejder som dagplejer. Generelt er det en god ide at tænke over, at børnene kan mere, end man umiddelbart går og tænker på. Inddrag børnene og sæt dem i gang så slår du to fluer med ét smæk: Du styrker børnenes udvikling og passer bedre på dig selv. Ud og ind Lad de større børn så vidt muligt selv klæde sig af og på. Måltider Lad de større børn være med til at dække bord. Brug service, som børnene selv kan hælde af og tage fra. Lad børnene selv kravle op på stolene. Puslebordet Hvis muligt og sikkert så lad barnet selv kravle op på puslebordet. Lær barnet at løfte numsen, når bleen skal af og på. Middagssøvn Lad børnene selv kravle op i sengene. Brug ergonomipyramiden dvs. gør mest af det i bunden og mindst af det i toppen. Yderligere information: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udgivet pjecen Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Den kan hentes på

17 Branchevejledning for dagplejere 17 Løft rigtigt God løfteteknik Brug den rigtige teknik, hvis du ikke kan undgå at løfte: Kom tæt til barnet, hold ryggen lige og så oprejst som muligt og undgå at vride ryggen, mens du løfter og prøv at få barnet til at hjælpe med. Find alternativer til at løfte Alternativer til løft og dårlige arbejdsstillinger Find alternativer til løft og dårlige arbejdsstillinger, hvis børnene ikke kan selv uden din hjælp. Det kan være taburetter i garderoben og på badeværelset, så du ikke skal bøje dig for at hjælpe børnene. Lad børnene bruge deres egne ressourcer Børnenes ressourcer Lad børnene selv bære tasken, dække bordet og kravle op på gyngen. Gør det lettere for dem med fx en stige til krybben og mindre kander til mælk og vand. På den måde støtter du børnenes motoriske udvikling, samtidig med at du passer på dig selv.

18 18 Branchevejledning for dagplejere Indretning af hjemmet Som dagplejer skal du vænne dig til at betragte dit hjem med nye øjne: som en arbejdsplads og et arbejdsmiljø. Der skal være plads nok til at udføre arbejdet, og dit hjem skal indrettes, så du kan undgå belastende løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Sammen med kommunen skal du finde ud af, hvilke ændringer og anskaffelser der er brug for i dit hjem. Det er kommunen, der skal anskaffe og betale for barnevogne, pusleborde o.l. Når du løfter børn, skal du være særlig opmærksom på løft op og ned fra: puslebord senge høje stole barnevogn eller klapvogn.

19 Branchevejledning for dagplejere 19 Også andre situationer kræver, at du er ekstra opmærksom på dine arbejdsstillinger. Det gælder blandt andet: hjælp med overtøj og sko måltider toiletbesøg improviserede bleskift, fx på ture skub og træk af barnevogn og klapvogn aktivering og leg. Sammen med sikkerhedsgruppen kan du sætte fokus på, hvordan indretning, inventar og hjælpemidler kan være med til at sikre dig det bedst mulige arbejdsmiljø i hjemmet. Det kan dreje sig om at have egnede pusleborde, senge, stole og borde, men også om at indrette og udnytte lokalerne, så det bliver let at bruge gode arbejdsrutiner og -teknikker. Puslebord, bleskift og toiletbesøg Sørg så vidt muligt for: At puslebordet indstilles, så bordpladen er ca. 15 cm lavere end din albuehøjde. At puslebordet er dybt nok (typisk cm) til, at barnet kan ligge lige ud for dig, og du kan undgå at bøje eller vride i ryggen. At du kan nå vandfad eller vask, uden at du vrider ryggen. At børnenes tøj, bleer osv. ligger inden for rækkevidde. At puslebord, der ikke har indstillelig højde, er forsynet med en stige, så de større børn selv kan kravle op og ned. At stellet under puslebordet ikke forhindrer dig i at komme tæt på barnet. Bleskift bør foregå på puslebord, når det er muligt. Men nogle gange kan det være nødvendigt at skifte et barn, der står op. I så fald kan du sidde på en lav skammel. Så kan du komme helt tæt på barnet og behøver ikke at bukke dig. Du kan evt. have en skammel eller taburet ved vasken, så børnene selv kan vaske hænder i håndvasken, og en ved toilettet, så de større børn selv kan komme op og ned af toilettet. Aktiviteter ved bordet Når børnene spiser eller leger ved et bord, er det en god ide at bruge et voksenbord og lade børnene sidde på høje stole. Det kan fx være høje taburetter med fodpinde i forskellig højde, så de kan anvendes af børn i flere aldre. De mindste har brug for rygstøtte og bøjle. Kravlebørn kan selv komme op og ned, hvis der bruges trip-trap-stole eller lignende. Vurdér også dine egne stole og siddestillinger: Er sædet lige eller fremadhældet, så din ryg har en god stilling? Kan sædet drejes, så du undgår vrid i ryggen? Har du en saddelstol, så du har mulighed for at skifte stilling ofte? Har stolen hjul, så du let kan komme omkring? Når du mader barnet, kan det med fordel foregå omkring et bordhjørne, så barnet er tæt på og du undgår vrid.

20 20 Branchevejledning for dagplejere Aktiviteter på gulvet Når du arbejder på gulvet, er det bedst at skifte mellem forskellige siddestillinger: Skrædderstilling er velegnet, når børn fx skal have flaske. Modificeret skrædderstilling, hvor det ene ben placeres foran kroppen og det andet let strakt, er en god aktiv siddestilling. Når det gælder om at skåne ryggen, er det godt at ligge ned fx på maven. Undgå at knæle eller sidde på hug i længere tid ad gangen. Du kan fx bruge en knæpudestol, når du arbejder på gulvet eller sidder ved siden af børnemøbler. Når børnene skal sove Et sovende eller meget træt barn er tungt at løfte. Hvis du har sådanne løft, er det godt at overveje: Om børnenes senge har hævet bund, så de store belastninger ved løft op og ned kan begrænses. Om børnene selv kan komme op i og ned fra sengene. Der findes fx weekendsenge med en åbning i den ene ende. Om børnene i stedet kan sove på madrasser på gulvet. Om kravlegården har en hævet bund og en side, der kan åbnes. Garderobe Når du skal hjælpe børnene med at få udetøj og sko af og på, er det en god ide at lade dem kravle op på en solid skammel eller et trappetrin. Så undgår du at bøje ryggen. Du kan evt. sidde på en lav taburet med hjul under. Så kan du nå børnene uden at bøje fremad i ryggen. Overvej altid, hvor meget barnet selv kan hjælpe til. Barnevogn og klapvogn Egnede barne- og klapvogne er vigtige arbejdsredskaber i hverdagen. Som regel er det kommunen, der sørger for indkøbet af vognene. Normalt er det sikkerhedsgruppens opgave at være med til at vælge, hvilke barne- og klapvogne der skal indkøbes, så kontakt dem, hvis du har nogle ønsker. Vil du selv sætte dig lidt ind i det, kan du finde information i Forbrugerrådets blad Tænk og i Forbrugerstyrelsens blad Råd & Resultater. Begge har testet mange vogne og andre hjælpemidler. Gode råd om løft: Tænk, FØR du løfter Forbered dit løft: Er de ting du skal bruge i nærheden? Er de døre, du skal igennem, åbne? Er der god plads? Undgå at løfte og bære børn, der selv kan gå eller stå. Sæt dig ned og trøst barnet i stedet for at løfte det. Undgå løft, når du er træt i ryggen eller har ondt.

21 Branchevejledning for dagplejere 21 En række generelle råd kan give dig en fornemmelse af, om du har de rigtige vogne, og om du bruger dem ergonomisk korrekt: Ønsker til vognene Store hjul og hårde dæk gør vognene lettere at køre med. Regn med, at hjulene på klapvogne skal være mindst cm og på barnevogne ca cm. Skal du køre med mange børn, er det en lettelse af have en barnevogn med servostyring. Skal du tilmed køre i skrånende terræn, kan der være behov for en vogn med motor. Når styret er ca. 13 cm lavere end din albuehøjde, har du en god arbejdshøjde, når du skal køre med vognen. En god arbejdsstilling får du, når øverste kant på barnevognskassen er ca. 13 cm under albuehøjde. Brug af vognene Slå kalechen ned, hvis ikke du kan undgå at løfte. Det er mindst belastende at køre med tvillingevogne, hvor børnene sidder ved siden af hinanden i stedet for over for hinanden. Yderligere information: Tænk, NÅR du løfter Få barnet til at hjælpe til. Brug bæresele. Hold barnet tæt til kroppen, når du løfter. Hold ryggen ret ingen vrid. Brug benene gå ned i knæ. Bøj i hoften ikke i ryggen Spænd i bækkenbunden under løftet. På kan du finde mere materiale om arbejdsstillinger, indretning mv. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde vejledningen D.3.3: Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Her er en udmærket illustration af, hvad man skal passe på, når man løfter.

22 22 Branchevejledning for dagplejere Tjek, om styret på barne- eller klapvognen kan indstilles, så det passer til din højde. Sørg for, at vognene bliver vedligeholdt. Det er kommunens ansvar, men mindre ting er det ofte let at klare selv. Fx skal hjulene smøres en gang imellem, så de kører let og ikke piber. Indretning af legestue Den kommunale legestue skal betragtes som en fast arbejdsplads. Derfor skal indretningen følge Arbejdstilsynets regler for faste arbejdspladser og bygningsreglementet. Det betyder blandt andet, at der skal være toilet og spiseplads til jer, som er ansatte. Legestuen skal være indrettet med højdeindstillelige pusleborde. Der skal også være børnemøbler, voksenmøbler og hjælpemidler. Arbejdsrutiner og løfteteknik Når du arbejder med småbørn, kan løft aldrig helt undgås. Men planlægger du arbejdet godt og sørger for at få nogle gode pædagogiske rutiner, kan du nedsætte belastningen og antallet af løft betydeligt. Du kan fx overveje: Om barnet er for tungt at løfte. Om der er et godt alternativ til at løfte barnet. Om barnet kan deltage aktivt ved selv at kravle op. Om du kan trække tunge møbler og legeredskaber i stedet for at løfte dem. Når du arbejder ved pusleborde, krybber og barnevogne, kommer du ofte til at læne dig frem. Det belaster din ryg. Hvis ikke du kan undgå en foroverbøjet arbejdsstilling, så bøj hellere i hofteleddet end i ryggen. På den måde holder du stadig ryggen i dens naturlige let svajede stilling. Instruktion i løfte- og arbejdsteknik Kommunen skal sørge for, at du bliver instrueret i arbejdet som dagplejer herunder i løfteteknik og indretning af arbejdspladsen. Det skal helst ske, inden du begynder i jobbet, og ellers umiddelbart efter. Kommunen er også forpligtet til at give dig instruktion i, hvordan du bedst bruger inventar og eventuelle tekniske hjælpemidler. Nogle kommuner har tilknyttet en ergo- eller fysioterapeut, der kan vejlede i løfte- og arbejdsteknik.

23 Branchevejledning for dagplejere 23 Hygiejne Hav fokus på god hygiejne, og snak så vidt muligt med dagplejebørnene om det som en del af jeres fælles hverdag. God hygiejne er først og fremmest god håndhygiejne. Det vil sige håndvask med sæbe inden tilberedning af madvarer, spisning og hjælp til spisning og efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg, bleskift og sortering af vasketøj. Det er selvfølgelig også vigtigt, at der er en rimelig rengøringsstandard i hjemmet. Tip om hygiejne Brug engangsting: vaskeklude, lommetørklæder mv. Brug service (kopper, bestik, tallerkener mv.), som kan tåle opvaskemaskine (min. 60 grader). Brug handsker ved rengøring eller andet vådt arbejde. Håndsprit (ethanol med glycerol) kan bruges som alternativ til håndvask, bl.a. når man er på tur, for at forebygge allergiske reaktioner, medmindre hænderne er synligt beskidte. Har du fået tørre hænder, kan du bruge en fed creme 1-2 gange dagligt (fx efter håndvask og før sengetid). Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. uden farve og parfume. Du kan læse mere om, hvordan du holder din hud sund på Bleskift mv. Pusleplads skal ikke placeres i køkkenet. Pusleplads skal jævnligt rengøres med vand og sæbe. Desinfektionsmidler er under normale forhold ikke nødvendige. Man kan lejlighedsvis spritte af med ethanol. Engangsvaskeklude anbefales. Hvert barn skal have sit eget håndklæde. Brugte bleer og vaskeklude mv. skal i særskilt spand med vippelåg. Brug fx engangsforklæde af plastik, når du bader mindre børn. Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. uden farve og parfume. Sygdomme Hvis du er gravid, skal du være særlig opmærksom på smitsomme sygdomme. For en sikkerheds skyld bør du, inden du starter, vaccineres mod fx røde hunde, hvis du ikke har haft sygdommen tidligere. Hvis der er udbrudt lussingesyge blandt børnene, kan den gravide dagplejer sygemeldes, hvis hun ikke har haft sygdommen (dét kan undersøges med en blodprøve). Se i øvrigt Arbejdstilsynets vejledning Gravides og ammendes arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsen har udgivet flere vejledninger om børn og hygiejne og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Læs fx Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Din kommune skal informere dig om reglerne for at modtage syge børn. Generelt må børn med smitsom sygdom ikke modtages i dagpleje i den periode, hvor de kan smitte.

Dagplejerens arbejdsmiljø

Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere 37 TEMA Branchevejledning Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere Branchevejledning for dagplejere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd.

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Udgivet af: Indhold God pædagogik gør mindre ondt Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Oktober 2007

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Et godt Arbejdsmiljø. En vigtig brik. Den kommunale Dagpleje

Et godt Arbejdsmiljø. En vigtig brik. Den kommunale Dagpleje Et godt Arbejdsmiljø En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Arbejdsmiljø i Dagplejen Et godt arbejdsmiljø i Dagplejen er en vigtig forudsætning for at undgå ulykker og varige skader. Udover at det er vigtigt,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Handicaphjælperens arbejdsmiljø

Handicaphjælperens arbejdsmiljø TEMA Branchevejledning Handicaphjælperens arbejdsmiljø Branchevejledning for handicaphjælpere Branchevejledning for handicaphjælpere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K sekretariat@3bar.dk

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2.

Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. Tønder kommunes kriterier for godkendelse af Kommunale dagplejere Dagtilbudslovens 21. stk. 2. 21: Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. 21 Stk. 2: Dagtilbud

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen Branchevejledning om unge under 18 år i hotel- og restaurationsbranchen 1 Indledning Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, hvor mange unge under 18 år har fritidsjob. Når der er unge ansatte,

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Undgå skader under arbejde

Undgå skader under arbejde Undgå skader under arbejde Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Som chauffør skal du dagligt udføre mange arbejdsopgaver, som du kan komme til skade ved læs folderen,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Branchevejledning 2 Indhold Indhold 3 Unge under 18 år i arbejde som en del af social- og sundhedsuddannelsen 5 På skolen

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere