krete empiriske analyse, så relationen mellem dem er tydelig. Det betyder, at der ikke alene præsenteres forskningsresultater i bogen, men også

Transkript

1 Forord Bogen her drejer sig om unge, danske kvinders reception af to tvtalkshows: den amerikanske serie Ricki Lake og den danske serie Det ny Synnøve. De to serier tilhører den form for talkshow, som i amerikansk og britisk tv kaldes daytime talkshows, fordi den netop sendes i dagtimerne. I Danmark sendes den amerikanske serie sidst på eftermiddagen, men den danske serie blev sendt om aftenen, idet der er et meget begrænset publikum til tv i løbet af dagen i Danmark. Der er to overordnede intentioner med bogen. For det første skal resultaterne af min forskning i genren daytime talkshow og i den måde, hvorpå denne genre bliver oplevet og brugt af seerne formidles. Receptionen af daytime talkshowet blandt danske seere har ikke før været undersøgt i dansk medieforskning, selvom genren har været tilgængelig på dansk tv siden midten af 1990 erne. Desuden har genren hverken i dansk eller international medieforskning været belyst i et tværkulturelt perspektiv, hvor tv-genren er omdrejningspunktet. Målet med undersøgelsen af receptionen har således været at undersøge, om daytime talkshowet, allerede før dansk tv begav sig ud i at producere denne type talkshow til seerne, var et etableret genreskema for de danske seere. Desuden har målet været at undersøge, om den kulturelle oprindelse af de to serier spillede en rolle i receptionen, og i bekræftende fald hvilken rolle. Ved hjælp af denne konkrete program- og genreanalyse, hvor receptionsanalysen er blevet brugt som central undersøgelsesmetode, har det endelig været målet at belyse tv-mediets formodende rolle i kulturelle globaliseringsprocesser. Den anden overordnede intention med bogen er at komme med en udførlig redegørelse for de metodiske valg bag undersøgelsen og en metodisk diskussion af receptionsanalysen som undersøgelsesmetode inden for medievidenskaben. Der er således et ønske om at forbinde den konkrete metodiske tilgangsvinkel og den kon- 5

2 6 krete empiriske analyse, så relationen mellem dem er tydelig. Det betyder, at der ikke alene præsenteres forskningsresultater i bogen, men også hvordan de skabes gennem teoretiske og metodiske valg. Denne intention skyldes, at de metodiske overvejelser generelt har det svært i forskningsmæssige publikationer. Ofte er diskussionen af metodiske redskaber og metodeteoretiske overvejelser henvist til bøger om netop metode. I den videnskabelige artikel til fagtidsskrifter og antologier er fokus alene på teoretiske diskussioner, og resultaterne og de metodiske aspekter redegøres der ikke for. I monografien er der måske inddraget metodiske aspekter, men de er tit henvist til noter og bilag. Igen er resultaterne og de teoretiske diskussioner det vigtigste. Den adskillelse mellem forskningsprojekters resultater og de metodiske refleksioner er uheldig. For det første er de metodiske redegørelser og refleksioner nødvendige for, at man som læser kan vurdere resultaterne af en kvalitativ undersøgelse. Uden de informationer kan man i høj grad diskutere, om resultaterne er gyldige og troværdige, hvis der ikke er metodisk transparens. For det andet betyder adskillelsen, at det bliver ganske vanskeligt at lære af andres metodiske erfaringer, når disse ikke indgår i fremlæggelserne af forskningsresultaterne. Jeg vil gerne sende en meget stor tak til den gruppe unge kvinder, som stillede tid og viden til rådighed ved at deltage i to individuelle interviews hver om deres oplevelser af henholdsvis Ricki Lake og Det ny Synnøve. Uden deres deltagelse ville denne bog kort og godt ikke være blevet til noget. Dernæst skal der lyde en tak til deltagerne i forskningsprojektet «Mediekulturer unden grænser«, der løb fra 1999 til Projektet var støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og ledet af professor Stig Hjarvard, Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. Diskussioner og respons fra denne gruppe af kolleger har været til stor hjælp.

3 I Indledning I efteråret 1999 forsøgte den kommercielle tv-station TvDanmark at gå målrettet og aggressivt efter at blive de unges tv-kanal. Det foregik i skarp konkurrence med TV3 og TV 2. Et middel i kampen om de kommercielt interessante yngre seere var at lave et dansk talkshow modelleret over amerikanske talkshows såsom Jenny Jones, Oprah Winfrey, Ricki Lake og Jerry Springer. De amerikanske serier kaldes daytime talkshows, fordi de sendes i dagtimerne, og de har i flere år været sendt på TV3, 3+ og TvDanmark. TvDanmark forsøgte med Det ny Synnøve at gøre sine forbilleder og især Ricki Lake kunsten efter. Der blev i markedsføringen af serien henvist til, at dette var et dansk Ricki Lake med den konfrontationssøgende stil, som kendetegner den serie. Bl.a. kunne man på kæmpeplakater i København se studieværten Synnøve Søe i fuld figur stille spørgsmålet: «Hvad tror du din mand laver lige nu?«til de forbipasserende trafikanter. Det var første gang denne specielle form for talkshow med dens konfrontationer og præg af offentlig terapi blev forsøgt produceret i Danmark. Trods masser af presseomtale og en for TvDanmark god begyndelse på seere og en andel på 14,8 procent af dem, der så tv, til det første program i serien, så begyndte seertalskurven at dykke. Allerede ved andet program var seertallet faldet, og serien endte med et seertal på og en andel på 5,4 procent af dem, der så tv d Faldet skulle desuden ses i lyset af, at serien havde et udmærket sendetidspunkt på onsdage fra kl. 21:55 til 22:45. Det amerikanske show havde i samme periode en gennemsnitlig rating på og en seerandel på 12 procent til hovedudsendelsen, der i perioden lå fra kl. 17:15 til 18:15. Selvom tallene var små, så var de ganske gode sammenlignet med tallene for Det Ny Synnøve, når man tager 7

4 sendetidspunktet i betragtning, og at der var tale om udenlandsk fakta-tv. Det ny Synnøve var kort sagt en fiasko 1. At få belyst, hvorfor det gik TvDanmarks serie så ilde, var startskuddet til det arbejde, der nu har ført til denne bog. Der var tre grunde til at tage TvDanmarks fiasko med et dansk daytime talkshow alvorligt. For det første kunne den betragtes som et tegn på en skærpet konkurrence om ressourcerne på det danske tv-marked. Aktørerne på det danske tv-marked forsøgte med alle midler, men dog med skiftende held, at tiltrække den mest kommercielt attraktive del af befolkningen, nemlig de 15- til 50-årige. At kampen om de unge og yngre seere i 1999 blev tydelig, hang sammen med, at vi i Danmark i løbet af de sidste ti år er gået fra at have to konkurrerende public service tv-stationer et duopol til at have noget, der ligner en reel flerkanalssituation: I 1999 havde den ene af de to public service stationer allerede knopskudt med en søsterkanal, idet DR lancerede DR2 i Først i oktober 2000 kom TV 2 med Zulu. TV3 har været på det danske tv-marked siden 1988 i følgeskab med forskellige supplementskanaler, men først fra midten af 1990 erne fik stationen en reel betydning for det kommercielle tv-marked i Danmark. I 1998 fik kanalen tilmed et slags folkeligt gennembrud, og i særlig grad blandt de unge, med første omgang af Robinson Ekspeditionen. TvDanmark var mod slutningen af 1990 erne tilmed ved at slå god rod på det danske tv-marked og var en konkurrent, som både TV 2 og især TV3 tog meget alvorligt 2. Det Ny Synnøve-seriens skæbne kunne i lyset af den intensiverede konkurrence betragtes som et tegn på, hvordan et danskproduceret programtilbud ville klare sig på et mere globaliseret mediemarked, og det var den anden grund til at tage TvDanmarks fiasko alvorligt. De mange nye tv-stationer, som satellitteknologien og dereguleringen af mediemarkedet i 1980 erne medførte, skabte 8 1. Det er ikke muligt at analysere yderligere på seertallene, idet de meget beskedne tal gør den statistiske usikkerhed for stor. 2. TvDanmark har dog siden haft store problemer, idet stationen satte sin markedsposition over styr, da stationen i 2000 delte sig i TvDanmark1 og 2. Men i 1999 er der en situation, hvor mange mere fremgangsrige kanaler er i konkurrence.

5 et meget stort behov for programmer i løbet af 1990 erne. Dels steg behovet for at importere færdige tv-produkter, dels for produktion af nyt materiale, og endelig steg behovet for versioneringer af indkøbte tv-formater til lokale markeder (Moran 1998). Alt i alt kan der tales om, at tv-udbuddet også i Danmark i perioden bliver resultatet af en tydelig internationalisering og en kraftig kommercialisering af det europæiske tv-programmarked, hvor der eksempelvis er mange penge i det gode tv-koncept. På grund af tv-teknologiens udvikling i 1980 erne, som bl.a. betød, at en række tv-stationer i dag modtages på tværs af nationale grænser og derfor har øget seernes adgang til tv i det hele taget, befinder både producenter og seerne sig i en situation med nogle forandrede vilkår og muligheder. Det er den tredje helt afgørende grund til, at det var vigtigt at interessere sig for TvDanmarks fiasko med daytime talkshowet. At den danske serie klarede sig dårligt kunne betragtes som et tegn på, at producenterne på det danske tv-marked i stigende grad skulle være i stand til at producere og tilrettelægge et tilbud, der tog seernes øgede programviden alvorligt. Den er på grund af den øgede adgang og de mange tv-stationer sandsynligvis blevet øget betragteligt og kan i dag tænkes at være blevet ganske omfattende. Ofte ved seerne godt, at der er tale om indkøbte programkoncepter, eller at der er tale om endog meget kraftig inspiration fra andre stationers programtilbud, da de har set genren eller simpelthen selve inspirationskilden på andre stationer. Seerne er tilmed ofte ganske erfarne brugere af specifikke tv-genrer og af helt konkrete serier, må man formode, og nye produkter vil sandsynligvis blive vurderet i forhold til den eksisterende programviden på området. Kort sagt kan producenten tænkes at skulle leve op til nogle forventninger hos seerne, som kan være ganske etablerede og omfangsrige. Den internationalisering, som generelt må siges at præge tv, programudbuddet og relationen til seerne, bliver ofte diskuteret som et muligt bidrag til en kulturel globaliseringsproces, hvor netop de elektroniske mediers evne til tid- og rumkompression spiller en uhyre væsentlig rolle. Det overordnede formål med denne bog er derfor at levere en konkret empirisk analyse, der kan bidrage til diskussionen af mediernes formodede rolle i kulturelle globa- 9

6 10 liseringsprocesser. Intentionen er dermed at forankre de generelle teorier om kulturel globalisering i en undersøgelse, som tager udgangspunkt i et aktørperspektiv, dvs. tager udgangspunkt hos seerne og i de formodede erfaringer og den viden, som seerne har. Desuden er det intentionen at benytte en genremæssig tilgangsvinkel i analysen af mediernes rolle i globaliseringsprocesser. Tv er et medie, som indeholder mange og meget forskellige tilbud til seerne, og det betyder, at de teoretiske forestillinger måske ikke er tilstrækkeligt følsomme over for, hvordan specifikke genrer kan bidrage til diskussionen om medier og kulturel globalisering. Om de amerikanske daytime talkshows allerede havde skabt et genreskema hos seerne, som TvDanmarks serie blev oplevet og vurderet i forhold til, vil være et spørgsmål, som bogen vil forsøge at belyse. Bogen indeholder resultaterne af en receptionsundersøgelse af en gruppe unge danske kvinders oplevelse af daytime talkshowene Ricki Lake og Det Ny Synnøve. Desuden indeholder bogen den teoretiske og metodiske baggrund for undersøgelsen. Det amerikanske daytime talkshow har været sendt på de kommercielle tv-kanaler TV3+ og TV3 siden 1996, og de danske kvinder, som undersøgelsen fokuserer på, har gennem en årrække fulgt med i serien. Undersøgelsens overordnede spørgsmål er tvedelt. For det første vil den søge at belyse, om daytime talkshowet er en transnational og i den forstand global tv-genre, sådan som studier har vist, at nogle af tv-mediets fiktionsgenrer synes at være. For det andet vil undersøgelsen søge at belyse, om den enkelte series kulturelle oprindelse spiller en rolle i seernes oplevelse af denne form for tv. Er det betydningsfuldt og i givet fald på hvilken måde, at der er tale om danske seere, som oplever et henholdsvis amerikansk og et dansk tv-program inden for denne tv-genre? Alt i alt er målet med undersøgelsen af seernes reception at øge indsigten i tv-genren daytime talkshowet og ad den vej informere om en globaliseret mediekultur. Ud over at fremlægge baggrunden for og resultaterne af undersøgelsen, så har bogen også et ønske om, at det specifikke casestudie skal diskuteres receptionsteoretisk og metodisk. Der vil derfor blive lagt op til en diskussion af den kvalitative receptionsanalyses aktuelle status i dansk medieforskning. I dansk og i interna-

7 tional medieforskning har interessen for receptionsanalyse været stor i 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne. Diskussionen af den forskningsmæssige tilgang var intens i perioden, men den er i dag stilnet meget af, samtidig med at forskningsmetoden er en fuldstændig integreret del af det medievidenskabelige fagfelt og derfor fortsat udvikler sig. Dermed kunne en fornyet diskussion af de erkendelsesinteresser samt de receptionsteoretiske og metodiske tilgange, der er forbundet med forskningsmetoden, være væsentlig. De forskellige intentioner med bogen fører til, at bogen er struktureret på følgende måde: Kapitel II vil dreje sig om tv-mediet og begrebet kulturel globalisering. I de senere år har begrebet afløst tidligere tiders begreber såsom amerikanisering og kulturimperialisme, der har været udbredt i de empiriske publikumsanalyser af mediernes tværkulturelle betydning. Der vil blive sat fokus på den opfattelse af specielt tv-mediet, som præger diskussionerne om kulturel globalisering. Interessen for selve tv-mediets indholdsmæssige og udtryksmæssige mangfoldighed samt de oplevelsesmæssige konsekvenser heraf spiller ofte en forholdsvis beskeden rolle i globaliseringsdiskussionerne til trods for den betydning, som de elektroniske medier tillægges. Dog har der i de seneste år været en interesse for at få en større indsigt i, hvilken rolle især tv-mediet og mediets forskellige oplevelsesmæssige tilbud egentlig kunne tænkes at spille. For at kunne inddrage de tekstlige og oplevelsesmæssige aspekter ved tvmediet og fastholde spørgsmålet om kulturel globalisering er der et behov for et nedefra og op -perspektiv, der tager udgangspunkt i tv-mediets æstetiske former og genreorganisering samt i receptionen af denne genreorganisering og af specifikke tv-genrer. Kapitel III tager derfor udgangspunkt i talkshowet som en specifik tv-genre og en internationalt udbredt tv-genre med en række generelle, kommunikative træk og dramaturgiske kendetegn. De karakteristiske måder, hvorpå man i dansk tv har gjort brug af talkshowgenren, vil desuden blive beskrevet, og det kan kaste lys tilbage på TvDanmarks håndtering af forsøget med daytime talkshowet. Det kan betragtes som en særlig undergenre inden for talkshowet, som er uhyre udbredt i amerikansk tv og i stigende omfang 11

8 12 også kan findes i britisk og tysk tv. Danske tv-seeres formodede fortrolighed med denne form for talkshow forfølges dernæst, idet en række centrale receptionsanalyser har dokumenteret, hvorledes fænomenet tv-genre i samspil med kulturel oprindelse på forskellig vis har betydning for seeroplevelsen. Et centralt begreb til beskrivelsen af seeroplevelsen synes her at være nærhed, men en mere udfoldet analyse af forbindelsen mellem nærhedsoplevelser og specifikke tv-genrer savnes. Forskellige tv-genrer kunne formodes at lægge op til lige så forskellige former for nærhedsoplevelser, og en analyse af denne relation kan dermed formodes at være væsentlig for forståelsen af tv-mediets rolle i kulturelle globaliseringsprocesser. Det receptionsteoretiske udgangspunkt for den empiriske del af undersøgelsen diskuteres i kapitel IV. Her præsenteres den sociokognitive receptionsteoris bud på tilgangsvinkel til receptionsanalysens centrale og grundlæggende problemstillinger. Receptionsteorien tilbyder et helhedsperspektiv på det kommunikative kredsløb samt et sociologisk og kognitionsteoretisk argumenteret tekstsyn og modtagersyn. Dermed kan nogle af den pragmatiske og receptionsæstetisk-inspirerede receptionsteoris begreber udvikles. Desuden kan en receptionsteoretisk tilnærmelse mellem den medievidenskabelige receptionsanalyses humanistiske og samfundsvidenskabelige udgangspunkter praktiseres. Begrænsningerne i den sociokognitive receptionsteori er, at det er en tankegang uden særlig mange konkrete undersøgelser at henvise til. Desuden er tilgangsvinklen præget af et relativt uudfoldet mediebegreb. En inddragelse af den britiske medieforsker Paddy Scannells fænomenologiske medieteori og det tv-mediesyn, som præger denne tilgangsvinkel, er dermed en mulighed og en inspirationskilde. I kapitlet følger dernæst redegørelsen for undersøgelsens metodiske design, for dataindsamlingen og -bearbejdningen. Undersøgelsens resultater fremlægges i kapitel V, og i kapitel VI sammenfattes og diskuteres disse resultater. Daytime talkshowets kvaliteter er tæt knyttet til de særlige oplevelsesmæssige kvaliteter, der ligger i fraværet af reciprocitet. Det giver genren potentialer som forum for diskussioner og bearbejdninger af normer forbundet med selvkontrol og ære, og normer forbundet med stærke følelsesmæssige

9 relationer mellem mennesker. Det kan f.eks. være normer for venskaber, troskab, forældreskab og lignende. Endelig synes genreperspektivet at være en frugtbar forskningsmæssig tilgangsvinkel, idet en mere differentieret forestilling om, hvilken rolle tv spiller i kulturelle globaliseringsprocesser, synes at tegne sig. 13