Mangel på arbejdskraft
|
|
- Egil Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Mangel på arbejdskraft 1.1 Sammenfatning... side Arbejdskraftmangel koster dyrt... side Virksomhedernes rekrutteringsformer... side Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft... side 53
2 1.1 Sammenfatning 58. forgæves rekrutteringer Manglen på ufaglærte er et paradoks Nogle kvalifikationer mangler i Danmark andre tilfælde kvalifikationsmangel et paradoks Virksomhederne går nye veje Udenlandsk arbejdskraft en uundværlig ressource Private virksomheder og offentlige institutioner har i foråret 27 forgæves søgt efter 58. nye medarbejdere. Halvdelen af de forgæves rekrutteringer vedrører faglærte. Mere end hver fjerde medarbejder, der mangler, er ufaglært. Det svarer til 14. ufaglærte job, som virksomhederne forgæves har forsøgt besat. Mere end 1. ledige har pligt til at tage disse job. Manglen på medarbejdere til ufaglærte job er derfor et stort paradoksproblem på det danske arbejdsmarked. På dele af det faglærte arbejdsmarked, og for en række grupper med videregående uddannelse, er manglen på medarbejdere så stor, at den overstiger antallet af ledige. Her er medarbejdere fra udlandet det eneste svar på kort sigt. På andre dele af det faglærte arbejdsmarked og blandt grupper med videregående uddannelse er der den samme form for paradoksproblemer, som der er for ufaglærte. F. eks. mangler virksomhederne 2.2 salgsassistenter, men samtidig har mere end 7. ledige en erhvervsuddannelse inden for detailhandel. Antallet af ledige med en uddannelse som pædagog er fire gange højere end den mangel, som de offentlige institutioner giver udtryk for. I jagten på medarbejdere går virksomhederne nye veje og betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Virksomhederne vender ligeledes i stigende omfang blikket mod udlandet. ¼ million medarbejdere i Danmark er udlændinge. Det danske arbejdsmarked ville således bryde sammen uden bistand fra udlændinge. Væksten i udlændinge på arbejdsmarkedet er sket, selv om Danmark i starten var langsommere end de øvrige nordiske lande til at drage fordel af EUudvidelsen med de østeuropæiske lande. Danmark henter stadig langt mindre arbejdskraft i udlandet end f. eks. Norge og Irland. 35
3 1.2 Arbejdskraftmangel koster dyrt Virksomhederne har i dag vanskeligt ved at rekruttere de medarbejdere, som de har brug for. Hvis ikke det danske arbejdsmarked havde fået tilført arbejdskraft fra udlandet, ville situationen have været endnu værre. Mere arbejdskraft forudsætning for vækst Lønpres skader konkurrenceevnen Skal de senere års gode udvikling i dansk økonomi fortsætte, så er det en forudsætning, at udbuddet af arbejdskraft stiger, så det kan komme til at matche virksomhedernes efterspørgsel. Bliver arbejdskraftmanglen ikke afhjulpet, så vil væksten i dansk økonomi blive lav, fordi virksomhederne ikke kan producere i det omfang, de ønsker, men det vil også sætte sig spor på længere sigt. Med mangel på arbejdskraft er der stor risiko for lønpres. Det vil langvarigt skade konkurrenceevnen hos virksomheder, der producerer i Danmark. Inden for industrien havde over 1 pct. af virksomhederne produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft i slutningen af 2. kvartal 27, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Kapacitetsmangel i Danmark 5 Pct. Ledig produktionskapacitet, industri Industri - arbejdskraftmangel Bygge- og anlægsvirksomhed - arbejdskraftmangel KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk 36
4 Højeste niveau for industriens mangel på folk Hver tredje undgår nye opgaver 32 mia. i tabt produktion Manglen på arbejdskraft inden for industrien overgår niveauet fra midten af 198 erne, hvor arbejdskraftmangel resulterede i et stort lønpres og tab af konkurrenceevne. Manglen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet er på et lige så højt niveau som i midten af 198 erne. Mere end hver tredje byggevirksomhed oplever, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen. Det er også hver tredje virksomhed inden for handel, transport og service, der som konsekvens af for få medarbejdere, har begrænset antallet af nye opgaver. I 25 gjaldt dette kun ca. hver tiende virksomhed, jf. HTS (27). Manglen på arbejdskraft begrænser den økonomiske vækst i Danmark svarende til 32 mia. kr. eller 1,1 pct. af den samlede danske produktion, jf. Dansk Industri (27b). Det er ikke kun arbejdskraft, der begrænser mulighederne for fortsat vækst i Danmark. Aktiviteten på industriens område er i dag så høj, at virksomhederne lige nu mangler produktionskapacitet. Udbredt mangel på arbejdskraft i Danmark 58. job er ubesatte Private virksomheder og offentlige institutioner søgte i to måneder i foråret 27 forgæves medarbejdere til mere end 58. job, jf. boks 1.1. Til sammenligning var manglen på medarbejdere i den tilsvarende periode i 26 på 47.. Virksomhederne har flest gange forgæves søgt efter faglærte medarbejdere, jf. tabel
5 Tabel 1.1 Størst mangel på faglærte medarbejdere 27 Antal forgæves rekrutteringer Pct. Faglærte Ufaglærte Videregående uddannelser I alt ANM.: Der indgår alene stillingsbetegnelser med mere end 5 forgæves rekrutteringer. Lederstillinger på højere niveau og elever er ikke medtaget. Under ufaglærte indgår også stillingsbetegnelser, hvor der er tilknyttet kortvarige erhvervsuddannelser som køkkenassistent, buschauffør og pædagogmedhjælper mv. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. Halvdelen af arbejdskraftmanglen er knyttet til stillingsbetegnelser, der typisk forudsætter erhvervsfaglige kompetencer. Mangel på medarbejdere til alle slags stillinger Manglen på medarbejdere omfatter såvel højtuddannede ingeniører som medarbejdere til at løse opgaver i industriel produktion eller transport, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 De største mangler på medarbejdere 27 Forgæves rekrutteringer Chauffører Elektrikere Salgsassistenter mv Ingeniører Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere 1.61 Tømrere Social og sundhedsassistenter Mekanikere It-medarbejdere Industriarbejdere 1.77 Pædagoger 1.73 Rengøring 1.34 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. 38
6 Hver 1. chauffør mangler Det er inden for to store ufaglærte jobområder, at virksomhederne flest gange har oplevet ikke at kunne få de medarbejdere, de har ønsket. Der er i alt beskæftiget ca. 25. lønmodtagere som chauffør. Manglen på medarbejdere svarer således til, at beskæftigelsen blandt chauffører kunne øges med mere end 1 pct.. Boks 1.1 Undersøgelse af manglen på arbejdskraft Arbejdsmarkedsstyrelsen får to gange om året lavet en undersøgelse af manglen på arbejdskraft. I undersøgelsen tilkendegiver et panel af virksomheder, om de har haft forgæves rekrutteringer. I undersøgelsen fra foråret 27 indgår svar fra virksomheder. Heraf angav virksomheder, at de havde haft behov for nye medarbejdere. 15 procent af de adspurgte virksomheder har ikke kunnet rekruttere de ønskede medarbejdere. Undersøgelsen er gennemført fra medio februar til medio april 27 (uge 8 til 16) af Rambøll Management. Virksomhederne repræsenterer ca. 4 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, (2) hvor mange personer det drejer sig om, (3) om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være repræsentative for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Usikkerheden er på landsplan på ca. 4.5 stillinger i et 95 procent konfidensinterval. 39
7 Mangel på ufaglærte medarbejdere I mere end hver fjerde forgæves rekruttering er der tale om, at virksomhederne ikke har kunnet få opfyldt deres arbejdskraftbehov til stillinger, der typisk er ufaglærte. Blandt ufaglærte er der størst mangel på chauffører, hvor virksomhederne ikke har kunnet besætte næsten 3. job, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Top fem over manglen på ufaglærte 27 Forgæves rekrutteringer Chauffør Industriarbejde 1.77 Rengøring 1.34 Lagerarbejde 798 Køkken og servering 65 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og egne beregninger. De fem største områder med mangel på arbejdskraft dækker knapt halvdelen af den samlede mangel på medarbejdere til stillinger som ufaglærte. Paradokser ved en ledighed på over 1. Højtuddannede skal tage alle job Virksomhederne har forgæves søgt at besætte over 1. job både inden for rengøring og til industriarbejde. Der er tale om job, som hovedparten af de mere end 1. ledige skal kunne varetage. På trods af dette betydelige arbejdskraftudbud er der virksomheder, der står og mangler sådant personale. Ledige er forpligtigede til at påtage sig alle de job, de er i stand til at varetage. Det betyder, at f.eks. ledige med en videregående uddannelse også aktivt skal søge efter ufaglærte job, jf. kapitel 2. 4
8 Ledige, der allerede har et erhvervskørekort, kan opnå de krævede kvalifikationer for at køre bus i løbet af 5 dage. Har personen alene et stort kørekort, er det muligt at erhverve de nødvendige kvalifikationer i løbet af 6 uger. De kvalifikationskrav, som virksomhederne stiller for at kunne besætte ét af de ca. 3. ledige chaufførjob, kan ledige typisk erhverve gennem AMU-kurser inden for en periode på 6 uger, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 Chaufførjob med arbejdskraftmangel 27 Antal forgæves rekrutteringer Lastbilchauffør 979 Buschauffør 734 Taxichauffør 698 Turistbuschauffør 22 Flyttechauffør 18 Varevognschauffør 69 Tankvognschauffør 56 I alt KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27). For få får tilbudt målrettet kortvarig uddannelse Den nødvendige opkvalificering af ledige for at kunne varetage denne type stillinger på det ufaglærte område er en klassisk opgave for jobcentrene. Sådanne kortvarige jobrettede kursusforløb indebærer typisk, at ledige efterfølgende har et konkret job. Alligevel får væsentligt færre disse uddannelsesforløb, end behovet i virksomhederne tilsiger. 41
9 Mangel på faglærte medarbejdere Virksomhederne har forgæves søgt at rekruttere over 2. elektrikere eller salgsassistenter, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5 De største mangler på faglærte medarbejdere 27 Forgæves rekruttering Fuldtidsledige Elektrikere Salgsassistenter Smede og metalarbejdere Social og sundhedshjælpere Tømrere KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. De 5 største områder med mangel på faglært arbejdskraft tegner sig tilsammen for ca. 35 pct. af manglen på faglært arbejdskraft. Arbejdskraftmanglen dækker et bredt udsnit af de beskæftigelsesmæssigt store områder, som elektrikere, tømrere, smede og metalarbejdere. Set i forhold til en samlet beskæftigelse på elektrikerområdet på ca. 2. personer svarer det til, at mere end hver 1. elektriker er savnet på arbejdsmarkedet. Underskud af tømrere og elektrikere Der vil være arbejdskraftmangel, uanset om det lykkes at få alle tømrere og elektrikere med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. Skal virksomhederne være i stand til at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere, er der behov for en betydelig rekruttering fra udlandet. 42
10 Jobcentrene skal være aktive Over 2. salgsassistenter ledige i 13 uger Omvendt forholder det sig for salgsassistenter. Antallet af ledige med den uddannelse overstiger langt manglen på medarbejdere. Jobcentrene skal bringe dette betydelige arbejdskraftudbud i spil over for virksomhederne. Såfremt det viser sig, at ledige med uddannelse på området ikke kan varetage job inden for faget, så skal de pågældende personer varetage job på f.eks. det ufaglærte område. Det betydelige paradoks for salgsassistenter bliver understreget af, at der i uge 11 i 27 var knapt 2. ledige personer med kvalifikationer som salgsassistent, som havde været ledig i mere end 13 sammenhængende uger, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Det er således ikke manglen på ledige med den nødvendige uddannelse, der er årsagen til, at virksomhederne ikke kan rekruttere et tilstrækkeligt antal salgsassistenter. Ledige på kontanthjælp har også uddannelse Der er ikke kun arbejdskraft med en erhvervsuddannelse blandt forsikrede ledige. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der næsten 1.4 fuldtidsledige, svarende til næsten 1 pct. af alle ledige, som har en erhvervsuddannelse inden for de 5 største områder med mangel på arbejdskraft. Manglen på personer med videregående uddannelse Ingeniører er det kvalifikationsområde blandt videregående uddannede, hvor manglen på arbejdskraft er mest udbredt, jf. tabel 1.6. Tabel 1.6 De 5 største mangler på videreuddannede Antal forgæves rekrutteringer Fuldtidsledige Ingeniører It-medarbejdere Pædagoger Sygeplejersker Revisorer KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 43
11 De fem største områder med mangel på højtuddannet arbejdskraft omfatter mere end halvdelen af forgæves rekrutteringer af medarbejdere til job, der normalt forudsætter en videregående uddannede. Den største mangel er til ingeniørstillinger, der alene udgør næsten 2 pct. af manglen på personer med en videregående uddannelse. Ikke ledige nok med visse kvalifikationer Jobmuligheder i Danmark skal være synlige Pædagogmangel bør kunne løses Virksomhederne kan ikke få dækket manglen på ingeniører, it-medarbejdere og sygeplejersker på det danske arbejdsmarked. Selv en situation, hvor alle ledige med en videregående uddannelse inden for de tre områder kom i beskæftigelse, vil ikke kunne tilgodese manglen på medarbejdere. Det er således afgørende for virksomhederne, at der er en let adgang til at rekruttere de nødvendige kompetencer fra udlandet, og at Danmark får sig markeret på verdenskortet som et land med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er derimod et betydeligt større udbud af pædagoger. Næsten fire gange flere ledige har en pædagogisk uddannelse, end antallet af tilfælde, hvor de har været forgæves rekrutteret. Næsten hele manglen på pædagoger kan afhjælpes, hvis de 921, som i uge havde været ledige i mindst 13 sammenhængende uger, kom i job, jf. Beskæftigelsesregionerne (27). Flest ubesatte job på Sjælland Manglen på arbejdskraft er i foråret 27 mest udbredt i det østlige Danmark. Den forgæves rekruttering udgør her ca. 2,4 pct. af den samlede beskæftigelse, jf. tabel
12 Tabel 1.7 Ubesatte stillinger Beskæftigelsesregion Ubesatte Andel af stillinger beskæftigelsen, pct. Hovedstaden og Sjælland ,4 Midtjylland ,1 Nordjylland 4.2 1,4 Syddanmark , I alt ,1 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27) og Danmarks Statistik, RAS. København har mange ledige Ledighedsbilledet afspejler ikke, at det er i den østlige del af Danmark, at manglen på arbejdskraft er størst. Det geografiske område, hvor ledigheden er højst er i Københavns Kommune. Her var der næsten 2. fuldtidsledige i starten af 27, hvilket svarer til en ledighedsprocent på lidt over 7. Ledigheden i København er ca. 2 pct. point højere end i landet som helhed, jf. kapitel 2. I beskæftigelsesregion Nordjylland er manglen på arbejdskraft i forhold til beskæftigelsen lavere end i resten af landet. 45
13 1.3 Virksomhedernes rekrutteringsformer Arbejdsmarkedet i Danmark er sammenlignet med de fleste andre EU-lande karakteriseret ved mange nyansættelser hvert år. Uanset konjunktursituationen ansætter virksomhederne et betydeligt antal nye medarbejdere hvert år. Omkring 1 pct. af de nyansatte kommer fra ledighed, jf. DA (21). Hver tredje medarbejder ny kollega Der var i 26 beskæftiget i alt ca. 71. fuldtidslønmodtagere på virksomheder på DA-området. Heraf var 6 pct. arbejdere og 4 pct. funktionærer. Hver tredje arbejder var ny på arbejdspladsen i 26. Antallet af nye kolleger er knapt så højt for funktionærer. Her udgør nye kolleger hver fjerde medarbejder, jf. tabel 1.8. Tabel 1.8 Nyansættelser på DA-området Andel nyansatte af alle beskæftigede, pct., 26 Arbejdere Funktionærer Fremstillingsvirksomhed 26,2 16,6 Bygge- og anlægsvirksomhed 35,8 18,8 Serviceprægede erhverv 38,1 25,2 Hele DA - området 32,5 22,2 ANM.: Hele DA-området dækker flere end 3 brancher. Her er de med den største beskæftigelse udvalgt. KILDE: DA (27c). Omfanget af nyansættelser for både arbejdere og funktionærer er bestemt af strukturer og traditioner inden for de enkelte brancheområder. Serviceerhvervene, der har det højeste niveau for nyansættelser for arbejdere, har også det højeste niveau for funktionærer. 19. nyansættelser årligt på DAområdet I alt blev der på DA-området, der udgør godt 3 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, nyrekrutteret mere end 19. medarbejdere i løbet af
14 Det er således vigtigt for virksomhederne, at der på arbejdsmarkedet er et klart overblik over udbuddet af arbejdskraft. Sammenlignet med andre lande har danske lønmodtagere en høj jobmobilitet. I løbet af en karriere har danske lønmodtagere i gennemsnit haft flest job, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Danmark har højst jobmobilitet Gennemsnitligt antal job til dato for en lønmodtager, AT IT GR BE DE EU-25 FR NL FI SE UK DK KILDE: Eurostat (26) Konkurrenceevnen styrkes En hurtig og nem adgang til nye medarbejdere har en betydning for konkurrenceevnen hos virksomheder i Danmark og dermed for et højt beskæftigelsesniveau. Virksomhedernes veje til nye medarbejdere Når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere, anvender de en bred vifte af metoder. De mest udbredte metoder er annoncer eller uopfordrede ansøgninger, jf. tabel
15 Tabel 1.9 Mest anvendte rekrutteringskanaler Pct Annoncer i aviser eller fagblade Uopfordrede ansøgninger eller egne ventelister Via allerede ansatte Internet AF's åbne tilbud 9 19 AF-formidling 2 19 Direkte fra en anden virksomhed 5 9 Private konsulenter/ jobformidlere 7 7 Fagforeninger/a-kasser 5 6 Kommuner 1 3 Andet - 2 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Inden for håndværksfagene er det oftest via allerede ansatte, at virksomhederne rekrutterer nye medarbejdere. Mere end 2/3 af virksomhederne rekrutterer på denne måde, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Håndværkets foretrukne rekrutteringskanaler Andel virksomheder inden for byggeri mv., pct. Dansk Byggeri Tekniq Annoncer i aviser/fagblade Via allerede ansatte AF's åbne tilbud AF-formidling 2 Fagforeninger/a-kasser KILDE: Dansk Byggeri (26) og Tekniq (27). 48
16 Brugen af internettet eller andre elektroniske formidlingsværktøjer er i stærk vækst. Fra 23 til 25 steg andelen af virksomheder, der bruger internet og AF s åbne jobopslag (nu Jobnet.dk) i rekrutteringen, fra 29 pct. af virksomhederne til 38 pct. Jobbanker mest benyttede redskab Mindre rolle til jobnet.dk Virksomhederne bruger oftest internettet til at få adgang til andre jobbanker. Seks ud af ti virksomheder, der brugte internettet i 25, gjorde det på den måde. Brugen af Jobnet.dk, som er den offentlige arbejdsformidlings job- og CV-database, blev i 25 benyttet af fire ud af ti virksomheder. Det er på linje med den andel virksomheder, der anvender deres egen hjemmeside, når de søger nye medarbejdere, jf. tabel Tabel 1.11 Brugen af internettet i rekrutteringen Virksomhedernes brug af internettet, 25 Pct. Andre jobbanker på internettet 63 Egen hjemmeside på internettet 43 AF s job- og CVbank/Jobnet 41 Ved ikke 3 KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (25). Den offentlige arbejdsformidlings rolle Fald i formidling ved henvisning Den traditionelle formidling ordinære ordrer, hvor virksomhederne beder jobcentrene om at henvise ledige til konkrete job, spiller en mindre og mindre rolle i virksomhedernes rekruttering. Siden 1994 er der sket et betydeligt fald i denne rekrutteringsform. I 1994 var der 127. jobopslag. Det var i 26 faldet til 45., jf. figur
17 Figur 1.3 Traditionel jobformidling falder stærkt 3 25 Jobordrer, Åben annoncering Job med henvisning ANM.: Tal for året 23 er estimeret på grundlag af tal for 1. kvartal. Opgørelsen omfatter jobordrer, som i nogle tilfælde vil indeholde flere stillinger. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27 c). Varige job falder mest Åbne jobopslag i vækst Det største fald i jobordrer er til varige job, dvs. af mere end fem dages varighed. Fra i 1994 at ligge på ca. 73. jobopslag udgør varige job i 26 kun ca. 16. jobopslag. Job under fem dages varighed overstiger nu varige job i antal og udgør med et antal på 28.6 næsten 6 pct. af alle jobordrer anmeldt til jobcentrene. I den samme periode har jobcentrene koncentreret sig om at formidle kontakten mellem virksomhed og ledige ved bl.a. at synliggøre jobopslag på Jobnet.dk og i højere grad lade ledige selv søge på jobopslag. Denne rekrutteringsform, åbne ordrer, er nu på omkring 275. jobopslag. Det har været en del af Arbejdsmarkedsstyrelsen strategi i højere grad at lade aktørerne betjene sig selv, således at opgaven for arbejdsmarkedssystemet i højere grad er at understøtte sammenkædningen mellem virksomhed og ledige ved at synliggøre viden om jobmuligheder og lediges kompetencer, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2). 5
18 Virksomhederne bestemmer formidlingsformen Selv om henvisning af ledige er faldet betragteligt er der virksomheder, der i valg af service fra jobcentrene, foretrækker denne form for formidling. Formidlingsformen har den fordel for virksomhederne, at jobcentrene kan udsøge et antal ledige, som bedst passer til den profil af medarbejdere, som virksomheden søger, og henvise de udvalgte til en jobsamtale i virksomheden med henblik på ansættelse. Virksomhederne går nye veje Manglen på arbejdskraft har i stigende omfang fået virksomhederne til at udvikle de veje, hvor igennem de søger nye medarbejdere. F.eks. gør detailhandlen brug af deres almindelige husstandsomdelte tilbudsaviser i deres søgen efter nye medarbejdere. Virksomhederne deltager i jobmesser både i Danmark og i udlandet. Virksomhederne udsøger selv Virksomhederne betjener sig i stigende omfang af muligheden for selv at udsøge mulige emner til rekruttering. Fra i gennemsnit hver måned i 26 at have set på ca. 28. CV er på Jobnet.dk er gennemsnittet de første 9 måneder af 27 nu oppe på over 3. opslag hver måned, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (27c). Udlandet en ny mulighed Et andet område, hvor virksomhederne går nye veje, er i rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet. Inden for vvsog elektrikererhvervet er det 18 pct. af virksomheder, der har erfaring med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, jf. Tekniq (27). Op mod 3 pct. af byggevirksomhederne havde i 26 ansat udenlandske arbejdstagere. Samtidig udfører udenlandske virksomheder et stort antal byggeopgaver, hvor medarbejderne ikke er ansat på en virksomhed i Danmark, jf. Dansk Byggeri (27). 51
19 6 pct. har prøvet udlandet Når først prøvet en gang, så Blandt virksomheder med over 1 ansatte inden for El og vvs-faget er det knap 6 pct., der har erfaring med udenlandsk arbejdskraft. El-virksomhederne har i noget højere grad end vvs-virksomhederne erfaring med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Der har primært været tale om tyske og svenske medarbejdere og i mindre grad polske og andre nationaliteter, jf. Tekniq (27). Inden for industrien er det særligt virksomheder, der allerede har erfaringer med at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, som har planer om at gå videre ad det spor i deres søgen efter nye medarbejdere i det kommende år, jf. Dansk Industri (27c). 52
20 1.4 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft I en tid med omfattende mangel på arbejdskraft i Danmark er det nødvendigt, at virksomhederne har mulighed for at rekruttere medarbejdere i udlandet for at sikre en fortsat gunstig udvikling i vækst og beskæftigelse i Danmark. Er medarbejderressourcerne udtømt i Danmark og har virksomhederne ikke de fornødne muligheder for at rekruttere medarbejdere i udlandet, så bliver virksomhederne nødt til enten at sige nej til ordrer eller flytte produktion ud af landet. I begge tilfælde vil det betyde mindre velstand og velfærd for danskerne. Største indvandring i 25 år i 26 Trods en række stramninger af mulighederne for at indvandre med henblik på asyl og familiesammenføring, så er indvandringen til Danmark steget de senere år. Indvandringen til Danmark var således større i 26 end på noget tidspunkt de sidste 25 år, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Danmark har vandringsoverskud årige, 1. personer Indvandring Nettoindvandring Udvandring KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken VAN 111 og 122. Både ind- og udvandring er steget over hele perioden, men indvandringen er de sidste år vokset mere end udvandringen. Det har resulteret i en voksende nettoindvandring. 53
21 Stor vækst i arbejdstilladelser Siden 22 er antallet af arbejdstilladelser steget markant. I fik ca. 5. udlændinge tilladelse til at arbejde i Danmark. Det tal er i 27 vokset til 28., jf. figur 1.5. Figur 1.5 Antallet af arbejdstilladelser stiger markant personer ANM.: Indeholder både egentlige arbejdstilladelser og EU/EØSopholdsbeviser med henblik på arbejde. Nordiske borgere indgår ikke, da de ikke skal have arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Hele 27 er beregnet på baggrund af tal for januar til og med september 27. EU/EØSopholdsbeviser for 27 er beregnet som antallet i 26 plus stigningen fra 25 til 26. KILDE: Danmarks Statistik, VAN6, Udlændingestyrelsen (23) (25), Udlændingeservice (27) og egne beregninger. Registrering halter bagefter Tallet for 27 vil sandsynligvis blive over 3. arbejdstilladelser. Det skyldes, at flere tusinde arbejdstilladelser til medarbejdere ansat i forhåndsgodkendte virksomheder endnu ikke er registreret i Udlændingeservice, og at der traditionelt bliver udstedt mange arbejdstilladelser i oktober måned. Jobkort spiller kun en lille rolle Stor mangel på arbejdskraft, men få jobkort En af måderne at få adgang til det danske arbejdsmarked er den såkaldte jobkortordning. Jobkort er én af en række måder, udlændinge kan få tilladelse til at arbejde i Danmark. Jobkort indebærer, at udlændinge inden for særlige beskæftigelsesområder med mangel på arbejdskraft lettere 54
22 kan få opholds- og arbejdstilladelse. Trods stor mangel på arbejdskraft, så er der stadig relativt få højtuddannede fra 3. lande, der kommer til Danmark for at arbejde. I 27 vil ca. 1.7 borgere fra lande uden for EU få et jobkort, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Stadig relativt få jobkort Antal personer KILDE: Kun 6 personer kan klare indkomstkravet Fra 1. maj 27 kan borgere fra 3. lande komme til Danmark på jobkortordningen, hvis de får en løn på mindst 45. kr. fra et arbejde i Danmark. Indkomstkravet indebærer, at der kun er kommet 6 flere personer til Danmark i løbet af fem måneder. Det lave antal skyldes, at relativt få job giver en løn på 45. kr. eller derover. Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, kan gøre det af en række forskellige årsager. Det er som arbejdstagere, at den største gruppe er i Danmark, men også andre opholdsgrundlag spiller en væsentlig rolle f.eks. familiesammenføring. I starten af 26 arbejdede 215. udlændinge i Danmark, jf. tabel
23 Tabel 1.12 Udlændinge der arbejder i Danmark årige, 26 Antal Arbejdstagere, herunder - EU-15/EØS EU lande pendlere 13.3 Udstationering 26.4 Selvstændig virksomhed 1.7 Illegale? I alt ANM.: Pendling omfatter kun Sverige og Tyskland. Det er antaget, at alle virksomheder, som indgår i Tønderregisteret, har 15 medarbejdere på det danske arbejdsmarked, jf. FAOS (27a). KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Smidt (27), SkatØresund (27), Skattecenter Tønder (27) og FAOS (27a). Mindst 25. udlændinge arbejder i Danmark Antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, er siden starten af 26 steget væsentligt. F. eks. skønnes antallet af udstationerede nu at være godt 6., antallet af pendlere fra Sverige og Tyskland at være ca. 23. og antallet af aktive arbejdstilladelser som led i de særlige indvandringsregler for de østeuropæiske medlemslande er nu Medio 27 arbejder der dermed mindst en kvart million udlændinge i Danmark. En del udlændinge, der arbejder i Danmark, er kommet til landet på baggrund af asyl eller familiesammenføring. Det gælder særligt mange af de mere end 1. arbejdstagere fra 3. lande. Tyrkere den største gruppe Tyrkere udgør den største enkeltgruppe med udenlandsk baggrund på det danske arbejdsmarked, som samtidig er bosiddende i landet. 18. tyrkere er i arbejde, og det er særligt inden for handel, hotel og restauration m.v., jf. figur
24 Figur 1.7 Flest beskæftigede med tyrkisk baggrund Antal beskæftigede, 2-64-årige, 1. personer, 26 2 Landbrug, fiskeri mv. Bygge og anlæg Transportvirks., post og telekomm. Off. og personlige tjenesteydelser Industri Handel, hotel og restauration mv. Finansieringsvirksomhed mv. Øvrige erhverv Tyrkiet Tyskland Sverige Norge Polen Bosnien- Hercegovina Storbritannien Pakistan Jugoslavien Iran KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, RAS. Halvdelen af de ca. 17. beskæftigede udlændinge stammer fra de 1 lande med flest arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Udstationeringer på det danske arbejdsmarked Også virksomheder uden for Danmark opererer her En række arbejdsopgaver på det danske arbejdsmarked bliver udført af virksomheder, som er hjemhørende uden for Danmark, og som leverer konkrete tjenesteydelser i Danmark. De virksomheder, der opererer på dansk grund, og som har en indkomst fra det pågældende arbejde, skal af hensyn til betalingen af bl.a. moms lade sig registrere hos Skat i det såkaldte Tønder-register. Nu 4.5 virksomheder med adresse uden for Danmark Siden 24 er antallet af udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked, der har hjemadresse i udlandet, vokset i betydeligt omfang, og er nu oppe på ca. 4.5 virksomheder, jf. figur
December 2007 Dansk Arbejdsgiverforening
ARBEJDS MARKEDS RAPPORT December 27 Dansk Arbejdsgiverforening Forord Den måske største udfordring for det danske samfund er at takle den stigende mangel på arbejdskraft. Alt peger på, at den udfordring
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereSammenfatning. Det største samfundsproblem... side. Virksomhederne tørster efter arbejdskraft... side. Udenlandske medarbejdere...
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Det største samfundsproblem... Virksomhederne tørster efter arbejdskraft...... Udenlandske medarbejdere... 9 1 12 Mangel på ufaglærte et paradoks... 14 Stadig
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereHver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft
16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens
Læs mereAnsættelse af udlændinge
Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereJANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1
JANUAR MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke data
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereREKRUTTERING I NORDJYLLAND
REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i foråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Forår 2009 SAMMENFATNING Det er blevet lettere at rekruttere medarbejdere i Nordjylland. Virksomhederne
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereStigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2009
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2009 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2009. Undersøgelsen
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereØkonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU
Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2018 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereDet er blevet sværere at rekruttere medarbejdere
29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2013 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereUdviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Nordjylland 2 halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance FORTSAT FLERE
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereUdenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere
Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereRekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer
Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft
Læs mereANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE
ANALYSE: VIRKSOMHEDERNES SAMARBEJDE MED JOBCENTRENE og tilfredshed med jobcentrenes indsats Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Januar 18 HOVEDKONKLUSION: Hovedparten af de virksomheder, der samarbejder
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereDanske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft
Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereNyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereDe private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark Juni 2009 1/20 De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark
Læs mereAUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 7
AUGUST MÅNED Indhold: Sammenfatning (side 2) Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (delvist nye tal) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke nye tal) Arbejdsfordelinger Opfølgning
Læs mereØsteuropæisk beskæftigelse i Danmark
Østeuropæisk beskæftigelse i Danmark siden 2000 Af nihb, @kl.dk Den største gruppe af indvandrere til Danmark i 2. kvartal 2017 kom fra Rumænien, mens den næststørste gruppe kom fra Polen. Dette afspejler,
Læs mere- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland
- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereFlere brancher fravælger dansk arbejdskraft
Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereSpotanalyse af jern og metalbranchen
Spotanalyse af jern og metalbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på sit møde i juni 2007 besluttet, at der skal udarbejdes
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mere