EVALUERING AF ICF-PROJEKTET - ET DELPROJEKT UNDER DANSKE REGIONERS KVALITETSUDVIKLINGSPROJEKT PÅ DET

Transkript

1 EVALUERING AF ICF-PROJEKTET - ET DELPROJEKT UNDER DANSKE REGIONERS KVALITETSUDVIKLINGSPROJEKT PÅ DET SOCIALE OMRÅDE NÅR VIDEN SÆTTES I SPIL Januar

2 1. Forord ICF er WHOs internationale klassifikation af funktionsevne, som baserer sig på den bio-psykosociale model. Det hele menneske er i centrum, og ICF giver os bl.a. muligheden for et fælles sprog om vores funktion på kropsniveau, aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Alt set i forhold til vores personlige egenskaber og vores omgivelser. Det gælder for os alle med eller uden (kendt) funktionsnedsættelse. Projektet viser at brugen af det fælles sprog om funktionsevne ICF - giver fagpersoner større indsigt, og større glæde ved arbejdet. Jeg tror det er fordi ICF giver indsigt i menneskers ressourcer og derfor en bedre mulighed for at kombinere menneskers funktionsevner med den enkeltes ønsker og muligheder. Derfor vil brugen af ICF hjælpe med til at bedømme hvor en indsats skal prioriteres og hvor en for ønsket kompensation ligger, for netop denne borger. Således bliver det lettere for alle at skelne mellem områderne for kompensation og de krav til udnyttelse af egen funktionsevne som stilles. Krav giver os følelsen af deltagelse og inklusion. Hvor indsatsen skal iværksættes, hvad kompensationen er, hvor langt man kan nå afgøres ikke alene af ICF. Men den større indsigt og glæde fra fagpersoners side gør det muligt at se os alle som hele mennesker og ikke blot som sociale tilfælde. Dette vil uden tvivl komme beboere på bosteder til gavn fremover. Men så sandelig også for de af os med funktionsnedsættelser, som bor andre steder. Og ved anvendelsen af ICF, får vi mulighed for at dokumentere det! Den dokumentation vil jeg, fagpersoner og med garanti også politikere se frem til i fremtidige evalueringer. Freddy Nielsen Danske Handicaporganisationer 2

3 2. Sammenfatning 23 regionale, sociale tilbud fordelt på 4 regioner har arbejdet med at afprøve ICF til vurdering af borgerens funktionsevne i den individuelle plan. Den plan, som tilbuddene i henhold til lovgivningen er forpligtet til at udarbejde for borgere, der har ophold på eller benytter et socialt tilbud. Tilbuddene har arbejdet med afprøvningen af ICF på måder, der har givet mening og arbejdsglæde for det enkelte tilbud og som afspejler den praksis, der udøves. Tilbuddene har vurderet, hvad der er væsentligt at vide om de borgere, der benytter tilbuddet. Det vil sige vigtigt i forhold til de problemstillinger borgere med svære handicaps har, og vigtigt i forhold til den foreliggende viden, der er til rådighed for at yde en optimal indsats På det grundlag har tilbuddene udarbejdet lokale kernesæt, dvs. udvalgt kategorier i ICF-klassifikationen, som gør det muligt at give en entydig og fyldestgørende beskrivelse af borgerens helbredstilstand, funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Projektdeltagelsen har skabt grundlag for at udarbejde en ICF-baseret individuel plan. Evalueringen af ICF-projektet falder i 2 dele. En kvalitativ del, som er udarbejdet af projektets konsulent Jette Schjerning, fra Innovation og Samarbejde og en kvantitativ del, som er udarbejdet af ekstern evaluator Enhed for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden. Sammenfattende tegnes et billede af et meget succesfuldt projekt, der har vist et meget stort potentiale i anvendelsen af ICF. Formålet med at afprøve ICF klassifikationen i dette projekt har været at vurdere om ICF ville give et bedre grundlag for: Afklaring af borgerens ressourcer og vanskeligheder Planlægning af intervention At tilvejebringe et fælles sprog til beskrivelse af, hvad et menneske kan eller ikke kan på en række udvalgte områder i forhold til de kropslige og kognitive funktioner, aktiviteter og deltagelse i samfundslivet At styrke kommunikation mellem forskellige faggrupper, borgere og deres pårørende At monitorere og evaluere behandling/rehabilitering og effekt af indsatsen Systematiseret dataindsamling på tværs af alle borgere i et givent tilbud Pilotprojektets konkrete delmål var at afklare om ICF kan give: Forbedret grundlag for opfølgning af kommunernes handleplaner Forbedret grundlag for samarbejde og kommunikation, eksternt mellem o Sektorer o kommuner Forbedret grundlag for udarbejdelse og opfølgning af de individuelle/pædagogiske planer, undervisnings- eller elevplaner. Forbedret grundlag for samarbejde og kommunikation, mellem forskellige faggrupper og ved opstilling af fælles mål Større klarhed i opgaver, roller og fagligt ansvar for hver enkelt samarbejdspart Grundlag for tydeligere opstilling af delmål for brugere sammen med brugeren og pårørende, hvor det er relevant Højere oplevet brugertilfredshed 3

4 Højere af brugerinddragelse Grundlag for at måle effekt af indsatsen Opsummering af resultater Hovedresultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel, og omfatter såvel den kvalitative som den kvantitative vurdering. Resultater fra den kvalitative vurdering er skrevet i kursiv Tabel. Opfyldte mål Mål: Afklaring af borgerens ressourcer og vanskeligheder Forbedret grundlag for udarbejdelse og opfølgning af de individuelle/pædagogiske planer, undervisnings- eller elevplaner. Målopfyldelse: Medarbejdere og ledere vurderer, at ICF er særdeles egnet i arbejdet med at udrede og vurdere borgernes funktionsevne (81 % og 83% af besvarelserne) Medarbejdere og ledere oplever, at når ICF anvendes som fælles struktur og fælles sprog i de individuelle planer, så fører det til øget professionalisme i relation til opstilling af mål og delmål (70 %), at kunne prioritere indsatsen og at kunne evaluere borgerforløbene (71 %) De angiver endvidere, at der er forbedret grundlag for at følge op på delmål (56 %) De oplysninger der ligger til grund for funktionsevnevurderingen foretages på grundlag af faktiske oplysninger. Der er opmærksomhed på hvilke oplysninger der skal skaffes sygehus, andre eksperter. Den systematiske vurdering af borgerens funktionsevne betyder at medarbejdernes forståelse af borgerens funktionsevne bliver langt mere nuanceret Metarefleksion over borgerens sag i stedet for detaljefokusering Større opmærksomhed på at overholde lovgivningen Forbedret grundlag for samarbejde og kommunikation, mellem forskellige faggrupper og ved opstilling af fælles mål Forbedret grundlag for opfølgning af kommunernes handleplaner Forbedret grundlag for samarbejde og kommunikation, eksternt mellem sektorer og kommune Mange medarbejdere og ledere oplever også, at kommunikationen og samarbejdet med kommunerne bliver bedre, fordi kommunernes medarbejdere bedre kan forstå rationalet bag de anbefalinger, som de regionale tilbud kommer med i relation til indsatsen for den enkelte borger. Dette skyldes at ICF-strukturen er overskuelig at forholde sig til, også for de fagpersoner, der ikke er blevet introduceret til klassifikationen Øget bevidsthed om skriftlig formidling til 4

5 samarbejdspartnere Flere tilbud giver udtryk giver udtryk for, at de med brugen af ICF er blevet i stand til at give den bevilgende kommune et bedre vurderings- og beslutningsgrundlag. Flere tilbud melder tilbage, at de med brugen af ICF bliver mere synlige for kommunen som samarbejdspartnere, og at de fra kommunens side får respons og anerkendelse for de individuelle planer Medarbejderne ønsker, at ICF skal bruges som fælles sprog på tværs af hele det sociale område det vil sige både regionalt og kommunalt, idet de vurderer at det vil fremme kommunikationen med kommunen yderligere ICF kan anvendes som ramme for den tværfaglige kvalitetsudvikling af tilbuddene, flere tilbud efterlyser evidens for den indsats de yder Større klarhed i opgaver, roller og fagligt ansvar for hver enkelt samarbejdspart Der kommer større klarhed over begreber (80 %) i beskrivelserne af borgerne, og dermed fælles forståelse af beskrivelserne (82 %). På sigt kan dette medføre en større klarhed og roller og fagligt ansvar. Fagligheden bliver styrket, idet hver enkelt fagperson i højere bliver opmærksom på egen indsats i forhold til borgeren De spørgsmål som projektet stillede og skulle give svar på kan altså i langt overvejende besvares positivt. Projektet viser, at ICF har potentialet til at forbedre arbejdet med de individuelle planer og højne kvaliteten af det faglige arbejde. På nogle punkter er vurderingen dog mindre positiv eller negativ. Tabel: Mål, der ikke blev opfyldt. Mål: Forbedret grundlag for styrket samarbejde mellem medarbejderne Forbedret grundlag for medinddragelse af borgerne Målopfyldelse: 36 % af svarene er negative Grunden er formentlig at medarbejderne på de enkelte tilbud i projektperioden ikke har haft lejlighed til at afprøve ICF-planen på en større gruppe borgere. Dermed har de ikke fået mulighed for at få erfaring og viden, så grundlaget for samarbejdet kunne forbedres. 58 % negative svar: På grund af den korte tid der var afsat til 5

6 projektet og tilbuddenes forskellige forudsætninger og praksis på området, var der ikke mulighed for at arbejde med brugerinddragelse og kommunikation. Der er i andre og lignende projekter hvor der anvendes ICF, videnskabelig dokumentation for at ICF fremmer medinddragelsen. 1 Det er i dette lys at de følgende svar skal vurderes. Forbedret grundlag for styrket kommunikation med borgere og pårørende Forbedret grundlag for samarbejde med andre tilbud Højere oplevet brugertilfredshed Højere af brugerinddragelse Henholdsvis 46 % og 48 % negative svar Ledere og medarbejder vurderer med få undtagelser at det ikke ændrer på kommunikationen og samarbejdet med borgerne, når ICF anvendes. ICF er ikke let at lære at anvende, og det kræver konsulentbistand at blive fortrolig med klassifikationen og dens muligheder for personer med forskellige faglige baggrunde Til vurdering af ændring af kommunikation og samarbejde skal bemærkes at tilbuddene har brugt hovedparten af arbejdet i ICF projektet til at udvikle lokale kernesæt. De tilbud der har arbejdet i længere tid med ICF angiver større brugertilfredshed og mere bruger/pårørende inddragelse jævnfør den kvalitative undersøgelse. 51 % negative svar Eftersom tilbuddene vurderer, at ICF ikke på nuværende tidspunkt har medført en højere af brugerinddragelse og at tilbuddene for tiden fokuserer på at tilegne sig ICF, er vurderingen, at det er for tidligt at undersøge brugertilfredshed og brugerinddragelse 2.1. Overvejelser over resultater Som nævnt viser projektet, at anvendelsen af ICF i de individuelle planer øger kvaliteten. Det kan give anledning til overvejelse om hvorvidt borgerens retssikkerhed styrkes, når der anvendes en fast systematik, faste definitioner og der samtidigt er stærkt fokus på de oplysninger, der indsamles om vedkommende. Der er tegn på, at kommunikationen til samarbejdspartnerne fortrinsvis kommunerne - styrkes. 1 Torben Larsen, CAST, Syddansk Universitet, 2006: Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i Frederriksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade, s

7 Samtidig peger resultaterne på, at det er muligt i højere at dokumentere for effekten af den indsats, der ydes. ICF kunne være en ramme for dette, ligesom den er det i de øvrige nordiske lande. Det kan ske som en del af de ydelser, der leveres, men der er også behov for egentlig forskningsaktivitet på de kerneydelser, de regionale sociale tilbud yder. Det kræver tid og resurser at lære at anvende ICF, det tager tid at udarbejde en funktionsevnevurdering med ICF, og det kræver en løbende indsats at opretholde og udvikle viden og erfaring med ICF. Beslutter regionerne, eller for den sags skyld kommunerne sig for at tage ICF i anvendelse i stort omfang er det forhold, der skal tages i betragtning. Alle tilbud melder tilbage, at IT-understøttelse er nødvendig. Projektet er gennemført uden IT understøttelse af ICF arbejdet og det ligger uden for projektets formål at udvikle den nødvendige IT understøttelse. Samtidig er det dog blevet meget klart fra projektarbejdet at hvis ICF arbejdet skal integreres og være med til at udvikle de faglige kompetencer i de regionale botilbud, og for den sags skyld også de kommunale, kræver det adgang til IT systemer, der understøtter anvendelsen, og i øvrigt hænger fornuftigt sammen med de systemer, der allerede anvendes i det faglige arbejde i dag. Der vil med andre ord være behov for at der bliver adgang til de nødvendige IT services for anvendelsen af ICF klassifikationen, og at de kan tilgås gennem de faglige systemer, der i dag anvendes på området. 7

8 Indholdsfortegnelse 1. FORORD SAMMENFATNING OVERVEJELSER OVER RESULTATER INDLEDNING TAK TIL DELTAGERNE PROJEKTBAGGRUND ICF ICF-PROJEKTET DELPROJEKT UNDER DANSKE REGIONERS KVALITETSUDVIKLINGSPROJEKT PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Projektets gennemførelse VURDERING AF PROJEKTETS RESULTATER METODE KVALITATIV UNDERSØGELSE VED PROCESKONSULENT JETTE SCHJERNING KVANTITATIV UNDERSØGELSE VED ENHED FOR BRUGERUNDERSØGELSER Indledende interviews Spørgeskemaet Validering af spørgeskemaet Dataindsamling KVALITATIV UNDERSØGELSE KERNESÆT GENERELLE PROBLEMSTILLINGER KNYTTET TIL ANVENDELSEN AF ICF EKSEMPLER PÅ DE OPLEVELSER TILBUDDENE HAR HAFT MED AT ANVENDE ICF Vi har brug for at formidle vores viden - Mosetoft i Viborg Vi vil være endnu dygtigere til ICF - Børnetilbuddene i Region Midt Hvordan finder vi de vanskelige sager? Høreinstituttet i Ålborg Nu er det meget præcist hvad barnet kan og ikke kan Margueritten Vi får stillet de rigtige spørgsmål Rønnegård KONKLUSION PÅ DEN KVALITATIVE EVALUERING RESULTATER AF KVANTITATIV UNDERSØGELSE DATAMATERIALET KONKLUSION PÅ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSENS DELRESULTATER TEMAINDDELT GENNEMGANG AF RESULTATERNE Medarbejdernes involvering i ICF-projektet Udarbejdelse af ICF-baserede individuelle planer Udbytte Faglighed Samarbejde og kommunikation ICF i fremtiden LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: OVERSIGT OVER DELTAGENDE TILBUD BILAG 2: PROJEKTPLAN BILAG 3: PROJEKTØKONOMI BILAG 4: SPØRGESKEMA TIL KVANTITATIV UNDERSØGELSE BILAG 5: OVERSIGT OVER TILBUD DER DELTOG I FOKUSGRUPPEINTERVIEWS BILAG 6: INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW

9 9.7. BILAG 7 PROJEKTBESKRIVELSE AF 4/ BILAG 8 BESLUTNINGSREFERAT AF MØDE I SOCIALDIREKTØRKREDSEN VEDRØRENDE KVALITETSMODELLEN PÅ SOCIALOMRÅDET DEN 11. APRIL } 9

10 3. Indledning 3.1. Tak til deltagerne 23 regionale specialiserede tilbud fordelt på 4 regioner har med stort engagement deltaget i projektet. Den korte tidshorisont har givet en intensitet i projektet, som især har været rettet mod at lære at bruge ICF og udvikle lokale ICF-kernesæt, som de enkelte tilbud har udviklet og tilpasset specielt til deres målgruppe. Tilbuddene har også brugt mange kræfter på faglig refleksion og udvikling af det tværfaglige samarbejde. Resultaterne af dette arbejde ligger nu i denne evaluering, som giver nogle tydelige tegn på, at praksis på de regionale sociale tilbud er på vej mod en ny praksis som i højere end tidligere bygger indsatsen på en helhedsforståelse af den enkelte borger og de behov, borgerne har brug for at få tilgodeset. Fra projektledelsens side vil vi gerne takke medarbejdere og ledere på de tilbud, der har deltaget. Det har været givende og inspirerende at arbejde sammen med så mange engagerede og dygtige fagfolk, der har gjort projektet muligt og som har givet så markante positive erfaringer, som peger klart i retning af at ICF Klassifikationen er et brugbart redskab i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Vi takker også Freddy Nielsen for et godt og inspirerende samarbejde undervejs i projektet. Ligeledes tak til hjerneforsker Kjeld Fredens for udfordrende oplæg og stærk styring af temadagen i Vejle om Læring, forandring og samarbejde i organisationer i juni 09, og sidst men ikke mindst tak til professorerne Mats Granlund og Eva Björk Åkesson fra Högskolan i Jönköping for en spændende konference, hvor vi fik indblik i, hvordan svenskerne arbejder med og forsker i ICF. Gengivelse af indholdet i evalueringen er tilladt med angivelse af kilde. Projektleder Marianne Engberg Region Hovedstaden Handicap Kongens Vænge Hillerød Telefon: me@regionh.dk Psykiatri og Handicapchef Erik Pedersen Bornholms Regionskommune, Psykiatri- og Handicap Østre Ringvej Rønne Telefon: erikpedersen@brk.dk ICF-konsulent Jette Schjerning HA HD MScOT Innovation & Samarbejde Staktoften Vedbæk Telefon: mail@jetteschjerning.com 10

11 3.2. Projektbaggrund De regionale tilbud er lovgivningsmæssigt forpligtede til at udarbejde individuelle planer i forhold til de borgere, der er tilknyttet tilbuddet. Planerne går under forskellige betegnelser alt efter tilbuddenes karakter på undervisningsområdet tales der eksempelvis om undervisningsplaner, mens der på de pædagogiske institutioner ofte tales om pædagogiske planer jf. den lovgivning som tilbuddene er undergivet. I det følgende kaldes planerne under ét for individuelle planer. Tilbuddenes formål med deres arbejde med borgerne er at sætte borgerne i stand til at opnå og bevare det optimale funktionsniveau og dermed tilvejebringe muligheder for at borgerne uanset funktionsnedsættelse og handicap i videst muligt omfang kan opnå selvbestemmelse, større uafhængighed og bedre kvalitet i hverdagslivet. Dette stiller implicit krav om, at planen som minimum skal indeholde: oplysninger om borgerens funktionsevne, dvs. hvad er det grundlag der arbejdes ud fra en plan for indsatsen, så borgeren kan opnå det optimale funktionsniveau ud fra borgerens forudsætninger og mål for fremtiden. De individuelle planer skal være så specifikke og konkrete, at de giver læseren detaljeret beskrivelse af den (daglige) indsats, der skal ske i samarbejde med borgeren på eksempelvis et botilbud eller et undervisningstilbud. De kommunale handleplaner ( 141-handleplaner) derimod, angiver de mere overordnede mål for de indsatser, der samlet set iværksættes for borgeren, og er dermed ikke så detaljerede. For at styrke den faglige kvalitet i de individuelle planer, blev det besluttet at afprøve WHO s Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand - ICF, som struktur i de individuelle planer. I pilotprojektet blev ICF-klassifikationen anvendt forskelligt fra tilbud til tilbud, med henblik på at få så brede erfaringer med klassifikationen som muligt. Baggrunden for at ICF blev valgt som referenceramme er, at ICF med stor succes er brugt i flere regioner i forhold til at beskrive funktionsevnen for blandt andet personer med erhvervet hjerneskade 2 Succesen er især oplevet i forhold til: Øgede muligheder for på en systematisk og entydig måde, at indhente og afgive specifikke og detaljerede oplysninger om borgere med behov for lange rehabiliteringsforløb Bedre sammenhæng mellem borgerens problemer, ressourcer, potentialer, de faglige mål og de mål borgeren har Bedret tværfaglig kommunikation om og med borgeren Bedret tværsektoriel kommunikation Styrket faglig refleksion monofagligt såvel som tværfagligt Tydeliggørelse af, om de tværfaglige teams er tilstrækkeligt sammensat til, at man kan udtale sig på alle relevante områder om borgerens funktionsevne Den systematiske beskrivelse af borgeren sammenholdt med målsætningerne giver nye ideer til mulige indsatser (innovation). 2 Torben Larsen, CAST Syddansk Universitet: Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i Frederiksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade,

12 3.3. ICF I det foreliggende projekt blev WHO s Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, i det følgende forkortet ICF, anvendt som fælles referenceramme i udarbejdelsen af de pædagogiske planer. De borgerkontakter der tages til de regionale tilbud har udgangspunkt i borgerens handicap. På baggrund af de symptomer borgeren har, har lægen ofte stillet en diagnose, der angiver retning for den indsats, der skal ydes. Diagnosen giver dog ikke i sig selv information om hvilke problemer borgeren har i relation til funktionsevne. Derfor er der under WHO også udviklet en klassifikation der nuancerer borgerens problemstillinger og ressourcer i relation til funktionsevne. Klassifikationen hedder International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand og kaldes i daglig tale ICF. I udviklingen af ICF er der taget højde for de sidste 30 års udvikling af begreber om funktionsevne, om rettighedsaspekter for mennesker med nedsat funktionsevne, og udvikling af politikker inden for de områder, som berører menneskers muligheder for at leve på lige fod med andre borgere i samfundet. Medborgerskabsaspektet er fremhævet særligt i komponenterne deltagelse og i de omgivelsesmæssige faktorer. Funktionsevne skal i ICF s begrebsramme forstås som en overordnet betegnelse for samspillet mellem komponenterne: kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse. Afgørende for forståelsen af ICF er dynamikken komponenterne imellem. Hertil skal lægges den indflydelse, som omgivelser og personlige faktorer har. Disse er områder, der påvirker funktionsevnen i enten positiv eller negativ retning. Omgivelser og personlige faktorer kaldes til sammen de kontekstuelle faktorer. Under hver komponent (krop, aktivitet, deltagelse og omgivelsesmæssige faktorer) er der defineret en række domæner. Et eksempel på et domæne indenfor kropsfunktioner er mentale funktioner, mens et eksempel på et domæne indenfor aktivitet og deltagelse er bevægelse og færden. Indenfor hvert domæne, findes en række kategorier, som er mere specifikke områder, der kan vurderes i forhold til borgerens funktionsevne. Indenfor de mentale funktioner er det eksempelvis muligt at vurdere kategorien hukommelse, mens det indenfor domænet bevægelse og færden er muligt at vurdere kategorien forflytte sig. Under hver kategori findes der en række underkategorier, så det er muligt at give vurdering af borgerens funktionsevne indenfor helt specifikke områder. Funktionsevnen kan vurderes kvalitativt på baggrund af data om borgerens funktionsevne indenfor de enkelte kategorier. Funktionsevnen kan også vurderes kvantitativt ved hjælp af ienter, der angiver i hvilken funktionsevnen er påvirket. Indenfor de enkelte kategorier. Denne vurdering sker på en skala fra 0 = ingen eller minimal påvirkning, til 4 = ophævet funktion/kan ikke udføres. 3 Vurderingen af borgerens funktionsevne sammenholdt med de mål borgeren har for sit fremtidige liv, danner baggrund for den indsats der skal iværksættes, og som skal beskrives i den individuelle plan. ICF blev udgivet af WHO i 2001, den udkom på dansk i Det stod hurtigt klart, at ICF var udviklet til voksne, og dette gav anledning til en række problemer eftersom børns funktionsevne er 3 ICF International Klassifikation af Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen, Munksgaard Danmark (København)

13 anderledes end voksnes, og ICF mangler de udviklingselementer, der leder til at barnet på sigt kan fungere som voksen. WHO nedsatte derfor en childrens task force, der fik til opgave at udvikle en klassifikation til børn og unge. Den udkom i efteråret 2006 under betegnelsen International Classification of Functioning, Disability and Health, Children & Youth på dansk kaldet ICF-CY. ICF-CY er opbygget som ICF, men inkluderer en række kategorier særligt målrettet børn og unge, særligt indenfor læring, fysisk udvikling samt aktiviteter relateret til barndommen. ICF-CY er endnu ikke udkommet på dansk, men er alligevel blevet taget i anvendelse af en række af de tilbud, der har deltaget i projektet. Sundhedsstyrelsen er ved at oversættes ICF-CY og den forventes at udkomme på dansk primo ICF-projektet delprojekt under Danske Regioners kvalitetsudviklingsprojekt på det Sociale Område Kommunalreformen har betydet, at det er hjemkommunen, der beslutter hvilke indsatser en borger skal tilbydes. Når en borger tilknyttes et regionalt tilbud, fungerer den individuelle plan, der udarbejdes af det regionale tilbud for borgeren, i første omgang som et beslutningsgrundlag for kommunen. Når den individuelle plan skal danne grundlag for kommunale beslutninger, stiller det høje krav til specifikationsen af de oplysninger, der gives om borgeren, ligesom det stiller høje krav om at tydeliggøre rationalet bag den indstilling til beslutning, som planen i første omgang er. Dette skyldes, at de kommunale fagpersoner ikke altid selv har et indgående kendskab til borgeren. I April 2008 besluttede Socialdirektørkredsen i Danske Regioner, at de alle regioner skulle have tilbud om at deltage i ICF-projektet, der oprindeligt var udviklet i Region Hovedstaden. og projektet ville passe fint ind i Danske Regioners Kvalitetsudviklingsprojekt på det Sociale Område. Resultatet af ovenstående forløb blev, at i alt 25 tilbud på landsplan tilmeldte sig projektet, 23 tilbud gennemførte projektet: Region Hovedstaden: 7 tilbud Region Midt: 11 tilbud (1 tilbud faldt fra pga. for mange udviklingsopgaver i gang på samme tilbud) Region Nord: 5 tilbud (1 tilbud faldt fra pga. tovholders jobskift) Region Syd: 1 tilbud De 23 tilbud der gennemførte projektet fordelte sig således på tilbudstyper: Børnetilbud (specialpædagogiske tilbud og specialundervisningstilbud): 8 Tilbud på hjerneskadeområdet: 4 Tilbud på tale-, høre- og synsområdet: 5 Socialpsykiatriske tilbud: 3 Tilbud til voksne med mentale udviklingshandicap: 3 En oversigt over tilbuddene findes i bilag 1. Projektbeskrivelsen findes i bilag 2. Oversigten over projektets økonomi findes i bilag 3. 13

14 Projektets gennemførelse Hvert enkelt tilbud fik et indledende besøg med deltagelse af ledelse og projektgruppe fra tilbuddet, samt projektleder og ICF-konsulent fra projektet. Mødet blev på den ene side brugt til at præsentere tilbuddet for projektledelsen og ICF-konsulenten, og på den anden side fik projektledelsen og ICFkonsulenten lejlighed til at konkretisere projektet for tilbuddet. Hvert møde mundede ud i, at der blev udarbejdet en kontrakt mellem tilbuddet og projektledelsen med angivelse af hvilke lokale mål projektet skulle understøtte på tilbuddet. Disse lokale mål skulle være i overensstemmelse med projektets overordnede mål. Desuden fremgik det af kontrakten hvilke tiltag tilbuddet forpligtede sig til at tage. Projektet kom til at indbefatte en større vifte af undervisningsaktiviteter end først antaget, idet tilbuddene havde meget forskellige vidensbehov, der til dels kunne tilskrives de særlige lokale mål, der blev lagt for projektet og til dels kunne tilskrives de enkelte projektdeltagernes uddannelsesmæssige baggrund. Et eksempel på dette var, at nogle tilbud oplevede et behov for at kunne opsøge ny forskningsbaseret viden til at vurdere kvaliteten af deres udredninger med. De medarbejdere der var ansat på de givne tilbud havde ikke kendskab til at søge ny viden i elektroniske databaser, derfor var det nødvendigt at udvikle et modul om dette. ICF-konsulenten udviklede følgende undervisningsmoduler: 1. ICF-Klassifikationen (i flere versioner efter behov) 2. ICF-CY-Klassifikationen 3. Udvikling af ICF-kernesæt 4. Vurdering af funktionsevne og fælles faglig ræsonnering 5. Audit gennemgang af udvalgte journaler eller planer 6. Evidensbaseret praksis 7. Udarbejdelse af individuelle planer 8. Introduktionsmodul for nye ledere, der blev ansat i projektperioden 8 af de 23 projektdeltagere var tilbud til børn. Det viste sig hurtigt, at ICF-klassifikationen, der er udviklet til voksne ikke var tilstrækkeligt detailleret til at kunne rumme de udviklingsmuligheder børn har, ligesom den ikke gav mulighed for at beskrive børnene funktionsevne indenfor de mest betydningsfulde aktiviteter leg og læring. Dette gav anledning til, at ICF-konsulenten oversatte den engelske udgave af ICF-CY til dansk (i forståelse med Sundhedsstyrelsen). ICF-konsulenten udviklede en logbog som tilbuddene kunne bruge som styringsinstrument og kommunikationsmiddel til konsulenten. Gennem logbogen kunne konsulenten nemt kunne følge gruppernes arbejde og kunne gribe ind, hvis det fremgik af logbogen, at der var behov for ekstern hjælp. Ca. 40 % af tilbuddene benyttede logbogen. Det betød at konsulenten selv måtte rette forespørgsel til de øvrige tilbud om processens fremdrift. Undervejs fik tilbuddene supervision ved møder, pr. mail og pr. telefon i forhold til mange forskellige problemstillinger. De fik ligeledes hjælp til at udarbejde interne og eksterne arbejdspapirer. Undervejs blev der ligeledes formidlet forskningsresultater og anden viden, til de tilbud, som konsulenten skønnede kunne have glæde af heraf. Der blev afholdt en inspirations- og erfaringsdag med hjerneforsker Kjeld Fredens, som ekstern oplægsholder, over emnet forandringsprocesser. Pædagog Jane Henriksen fra Rønnegården i 14

15 Gørløse og børneneuropsykolog Henrik Okbøl fra Geelsgårdskolen i Virum, var interne oplægsholdere, over emnet hvordan ICF omsættes til praksis. Børnetilbuddene var på ekskursion til Jönköping i Sverige, for at høre hvilke erfaringer svenske regionale tilbud har med anvendelsen af ICF-CY, og for at høre svenske forskeres bud på klassifikationens muligheder og begrænsninger. Der er planlagt en afsluttende konference i januar 2010 med deltagelse af projektgrupper og ledelse fra samtlige af projektets deltagere, hvor rapportens resultater formidles. Eksterne oplægsholdere vil blive inviteret til at reflektere over projektets perspektiver. Tidsplanen blev fra starten en del forsinket. Det var flere årsager: Langt flere end de anslåede 15 tilbud tilmeldte sig projektet Nogle tilbud havde flere igangværende projekter og skulle planlægge ressourceforbrug Dermed havde ikke alle tilbud tidsmæssig mulighed for at få undervisning i januar og februar 2009, så undervisningsperioden strakte sig helt frem til juni Alle tilbud har dog ved projektets afslutning fundet frem til, hvordan ICF-Klassifikationen kan anvendes i de individuelle planer på det enkelte tilbud. Alle tilbud på nær ét har anvendt ICF til funktionsevnevurdering i projektperioden nogle har nået det på en enkelt borger, andre på flere tusinde borgere. Når der er så stor spredning i antallet af vurderinger hænger det sammen med at nogle tilbud årligt har kontakt til mange tusinde borgere, der får en mindre omfattende vurdering i forbindelse med en kompenserende indsats. Andre tilbud har kontakt til eksempelvis 20 borgere med særdeles komplekse problemstillinger, der kræver en intensiv trænende, plejemæssig, pædagogisk og kompenserende indsats. 4. Vurdering af projektets resultater Projektledelsen besluttede tidligt i forløbet, at projektet skulle evalueres systematisk. Evalueringen af ICF-projektet falder i 2 dele. En kvalitativ del, som er udarbejdet af projektets konsulent Jette Schjerning, fra Innovation og Samarbejde og en kvantitativ del, som er udarbejdet af ekstern evaluator Enhed for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden. Den første del vurderer organisatoriske læring, og er blevet til i form af en interviewundersøgelse suppleret med skriftlige data opsamlet undervejs i projekter. Anden del vurderer oplevelsen af målopfyldelsen hos deltagerne, og er som nævnt gennemført som en ekstern spørgeskemaundersøgelse. 5. Metode 5.1. Kvalitativ undersøgelse ved proceskonsulent Jette Schjerning Den kvalitative del af evalueringen blev foretaget af proceskonsulent Jette Schjerning. Baggrunden for den kvalitative evaluering er fokusgruppeinterviews med i alt 16 deltagere fra 11 af de deltagende tilbud i projektet. Forud for fokusgruppeinterviewene blev alle informanter skriftligt orienteret om formålet for den samlede evaluering såvel som for den kvalitative evaluering alene. De overordnede mål for ICFprojektet blev angivet, såvel som de lokale projektmål for at skabe sammenhæng mellem projektforløb og lokale målsætninger. 15

16 Fokusgruppeinterviewene fandt sted på de sociale tilbud. Der var 1 eller 2 interviewere til stede ved hvert møde. Informanternes svar blev skrevet ned på Post-It plancher, så alle kunne se hvad der blev svaret og havde mulighed for at knytte yderligere kommentarer til under vejs i interviewet. Plancherne blev renskrevet og referatet blev sendt til godkendelse/rettelse hos informanterne, for at sikre, at data var korrekt gengivet og forstået. Resultaterne af interviewene blev sammenlignet med logbogsnotater og konsulentens projektnotater. Dataanalyse blev foretaget med udgangspunkt i de generelle og sammenfaldende mønstre. i data holdt op mod forskelligheder og afvigelser i data. I den foreliggende evaluering er eksemplificeres resultaterne gennem beretninger fra 5 forskellige tilbud Kvantitativ undersøgelse ved Enhed for brugerundersøgelser Den kvantitative del af evalueringen blev foretaget af Enhed for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden (EfB) på vegne af Region Hovedstaden Handicap. Med løbende sparring fra projektlederne for ICF-projektet fra Region Hovedstaden Handicap, har EfB udarbejdet interviewguide og spørgeskema. Derudover har EfB varetaget afholdelse af de tre pilotinterview, udsendelse af spørgeskemaer og den efterfølgende analyse og afrapportering af data. Projektlederne fra Region Hovedstaden Handicap har stået for at udpege de tre interviewpersoner og leveret kontaktoplysninger og baggrundsdata for de ledere og medarbejdere i ICF-projektet, der skulle modtage et spørgeskema Indledende interviews Som inspiration til at udarbejde spørgeskemaet har en evalueringskonsulent fra Enheden for Brugerundersøgelser gennemført interview med tre ledere og medarbejdere, der har været involveret i ICF-projektet på tre tilbud på handicapområdet i Region Hovedstaden. Interviewene er gennemført fra den 20. til 25. august 2009, og var af ca. en times varighed. Baggrunden for interviewene har været projektbeskrivelsen for ICF-projektet og andet materiale om ICF-klassifikationen samt flere samtaler med projektlederne på pilotprojektet fra Region Hovedstaden Handicap. Input fra de kvalitative interview er blevet anvendt til identifikation af relevante temaer og udarbejdelse af et spørgeskema målrettet ledere og medarbejdere, der har arbejdet med ICF-klassifikationen i ICF-projektet Spørgeskemaet Spørgeskemaet indeholder op til 44 spørgsmål fordelt på temaerne: ICF-pilotprojektet, udarbejdelse af ICF-baserede individuelle planer, udbytte, faglighed, samarbejde og kommunikation, samlet vurdering samt ICF i fremtiden (bilag 3). I henhold til opdraget for delevalueringen indeholder spørgeskemaet en afdækning af følgende: Hvordan medarbejderne har anvendt ICF-baserede individuelle planer Hvordan medarbejderne vurderer, at brugen af ICF-baserede individuelle planer har bidraget til at dokumentere og kvalificere de individuelle planer samt delmålene for projektet Hvilke forudsætninger, medarbejderne mener, skal være til stede, for at ICF-baserede individuelle planer fremadrettet kan anvendes til at forbedre dokumentation, planlægning og 16

17 udvikling af enkelte borgerforløb og tilbud, samt hvilke barrierer, der kan begrænse brugen af ICF-baserede individuelle planer De fleste spørgsmål i spørgeskemaet er besvaret ved afkrydsning af på forhånd givne svarmuligheder, mens enkelte spørgsmål har åbne kommentarfelter, hvor medarbejderne har kunnet uddybe deres synspunkter Validering af spørgeskemaet Før spørgeskemaet er udsendt, er det valideret blandt fem ledere og medarbejdere, der er i målgruppen for delevalueringen fordelt på forskellige tilbud på handicapområdet i de fire involverede regioner. Formålet med valideringen er at afklare, om spørgsmålene i spørgeskemaet måler det, der er hensigten, om ledere og medarbejdere forstår det tilsigtede med spørgsmålene, og om spørgsmålene er formuleret forståeligt for målgruppen (konstruktvaliditet), og om de givne svarmuligheder er passende. Derudover er det undersøgt, om spørgeskemaet ud fra ledernes og medarbejdernes opfattelse indeholder relevante aspekter af de udvalgte temaer (indholdsvaliditet). Valideringen er foregået ved enkeltpersons interview over telefonen, der har haft en varighed på minutter. Forud for valideringsinterviewet har de udvalgte ledere og medarbejdere udfyldt spørgeskemaet. I interviewet er der spurgt ind til, hvordan ledere og medarbejdere har forstået et udvalg af spørgsmålene i spørgeskemaet, og de er bedt om med egne ord at fortælle, hvad der bliver spurgt om. Ved flere spørgsmål er de bedt om at forklare, hvilken betydning de tillægger specifikke ord. Der bliver endvidere spurgt ind til, om svarmulighederne er passende, og om nogle spørgsmål er svære at forstå, samt om rækkefølgen er logisk. Svarene fra interviewene er efterfølgende blevet anvendt i tilretning af spørgeskemaet inden udsendelse Dataindsamling Spørgeskemaet er udsendt til 76 ledere og medarbejdere fordelt på 24 tilbud på handicapområdet i de fire involverede regioner. Indsamling af data til undersøgelsen er foregået elektronisk, og spørgeskemaet er udsendt via den 24. september De involverede ledere og medarbejdere har modtaget en mail med en invitation til at deltage i undersøgelsen (bilag 1) med et personligt link til spørgeskemaet. Der er udsendt en påmindelsesmail (bilag 2) til de, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet den 30. september 2009, hvori der også var et link til spørgeskemaet. Dataindsamlingen blev afsluttet den 5. oktober 2009, hvorefter det ikke længere var muligt, at anvende de tilsendte link. 6. Kvalitativ undersøgelse De deltagende tilbud har ikke arbejdet fuldstændigt ensartet med ICF-klassifikationen. Hvor nogle alene har haft fokus på forbedring af den individuelle plan, har andre haft fokus på at udvikle en række sideløbende områder, hvor det er vurderet, at et kvalitetsløft ville være nødvendigt: Visitationsprocedurer, implementering af evidensbaseret praksis, implementering af tværfaglig ræsonneringsmodel eller udvælgelse af indikatorer for, hvornår en borgers sag skal have særlig opmærksomhed. 17

18 6.1. Kernesæt For at kunne afgive tilstrækkeligt specificerede oplysninger om borgeren, har 22 af de 23 tilbud arbejdet med at afgive oplysninger struktureret via et såkaldt ICF-kernesæt. Et ICF-kernesæt er en liste med kategorier fra hele ICF-Klassifikationen, som kan sikre, at borgernes ressourcer og problemer i relation til funktionsevne kan beskrives på en fyldestgørende og dynamisk måde. Oplysninger afgives på en sådan måde, så de professionelle gerne sammen med borgeren selv og evt. de pårørende kan ræsonnere over, hvordan der kan bygges videre på borgerens ressourcer, og hvordan problemstillinger kan afhjælpes på den mest hensigtsmæssige måde. Internationalt arbejdes der med at udarbejde diagnosespecifikke kernesæt med op til flere hundrede kategorier, der skal dække relevante områder af borgerens funktionsevne i hele borgerens rehabiliteringsproces. I det foreliggende projekt er de lokale kernesæt målrettet de borgere, der benytter de enkelte tilbud. Dermed er det også sagt, at der ikke nødvendigvis er tale om diagnosespecifikke kernesæt. I dette projekt har kernesættene overvejende et omfang på kategorier, dog er kernesættene på børneområdet ofte større, idet tilbuddene her modtager børn med vidt forskellige problemstillinger. Figuren nedenfor viser, den procentvise fordeling af kategorier udvalgt fra de forskellige komponenter i ICF-klassifikationen fordelt på tilbudstyper. De deltagende tilbud har udvalgt kernesæt som de fandt relevante for beskrivelsen af deres målgruppe.. 18

19 Figuren illustrerer, at særligt komponenterne kropsfunktion som er afledt af helbredstilstanden og aktivitet og deltagelse, har stor betydning i vurderingen af borgerens funktionsevne. Dette til trods for, at langt de fleste tilbud selv oplever at have fokus på borgerens funktionsevne indenfor aktivitet og deltagelse.. Når målgrupperne er børn eller voksne med erhvervet hjerneskade bliver der udvalgt forholdsvist flere kategorier ud på kropsniveau. Det skyldes formentlig, at disse borgere oftest befinder sig i den fase af deres rehabilitering, der ligger efter udskrivning fra sygehus, og når de modtager en regional indsats. Kategorier fra domænerne mentale funktioner og sanser og smerte stærkt repræsenterede i de udvalgte kernesæt, fordi disse områder er væsentlige for at kunne træne/rehabilitere disse målgrupper med det bedst mulige resultat, så disse grupper på sigt kan blive aktive samfundsdeltagere. På områderne for socialpsykiatri og mennesker med mentale udviklingshandicaps er der i højere udvalgt kernesæt med fokus rettet mod aktivitet og deltagelse. Formentlig fordi borgernes rehabilitering i høj har fokus på recovery og dermed på det at erkende, at man på trods af sygdom alligevel kan være en aktiv samfundsdeltager med magt over eget liv. På Tale-, høre- og synsområdet er der udvalgt kernesæt med særligt fokus på de omgivelsesmæssige faktorer. Der er nemlig på de omgivelsesmæssige faktorer, at kompenserende indsatser og afhjælpning af problemer via hjælpemidler kan vurderes i forhold til borgernes funktionsevne Generelle problemstillinger knyttet til anvendelsen af ICF Indholdsmæssigt har anvendelsen af ICF undervejs voldt nogle af projektdeltagerne problemer på følgende områder: På børneområdet er der behov for mere detaillerede kategorier under aktivitet og deltagelse indenfor domænet læring og anvendelse af viden hvor det ikke er muligt at vurdere barnets funktionsevne grundigt nok fx i relation til at kunne tilegne sig færdigheder indenfor matematik. Der mangler ligeledes for både børn og voksne et tilstrækkeligt antal kategorier til at kunne vurdere individets funktionsevne indenfor interpersonelt samspil og kontakt på en tilstrækkeligt detaljeret måde Der er skrivefejl i nogle definitioner ( et eksempel på dette er kategorien d 710: Basalt interpersonelt samspil). Fejl i definitionerne medfører subjektive fortolkninger af hvad det er der skal vurderes under den pågældende kategori. De tilbud, der anvender ienter (hvor borgerens funktionsevne vurderes kvantitativt), har oplevet det som forvirrende, at ienterne er forskelligt definerede indenfor de enkelte komponenter. De savner en stringens i definitionerne og i de generelle retningslinjer, der er for kodning af ienter, i forhold til de definitioner der er givet ud for den enkelte komponent Når der arbejdes med lokale kernesæt i størrelsesordenen kategorier, der skal anvendes til at vurdere borgerens funktionsevne med, så melder alle tilbud tilbage, at IT-understøttelse er nødvendig. Ellers er det alt for vanskeligt at administrere data om borgeren. Samtlige tilbud i projektet har derfor udviklet lokale IT-baserede løsninger på problemet. Disse løsninger er dog ikke holdbare på sigt, det er der flere grunde til en af de væsentligste er, at definitionerne fra ICF ikke automatisk er tilgængelige i systemerne. Derfor efterlyser alle tilbud, at ICF implementeres i de systemer, der i øvrigt anvendes i på tilbuddene. 19

20 6.3. Eksempler på de oplevelser tilbuddene har haft med at anvende ICF Vi har brug for at formidle vores viden - Mosetoft i Viborg Mosetoft et døgntilbud til voksne med udviklingshandicap og problemskabende adfærd, det vil sige en adfærd, der skaber problemer for dem selv og deres omgivelser i en sådan, at det er nødvendigt med en særlig faglig, målrettet indsats ex.: voksne med ADHD som lider af opmærksomhedsforstyrrelser. De kan være hyperaktive og impulsive og har store problemer med at tilrettelægge deres hverdag. udviklingshæmmede i lettere og følelsesmæssigt tidligt skadede, ofte med svær karakterafvigende personlighedsstruktur udviklingshæmmede der er idømt sanktionsdom udviklingshæmmede der har behov for særforanstaltning Projektgruppen på Mosetoft har i projektperioden arbejdet med at implementere ICF i de individuelle planer for disse grupper af borgere, der kan være vanskelige at vurdere funktionsmæssigt. Mosetofts medarbejdere fremhæver, at projektet direkte har haft betydning på flere områder, men særligt på 3 områder: Kvalitetsudvikling her og nu: Vi har fået gang i processen med at udvikle vores socialfaglige faglighed for ALLE medarbejdere, dvs. også dem, der ikke har en socialfaglig uddannelse. Der er opstået en fælles nysgerrighed, der går på: Hvad betyder beboerens diagnose ift. hans funktionsevne Hvordan hænger beboerens problemer og ressourcer sammen Hvor skal jeg selv opkvalificere mig for at kunne yde den rette indsats og der er rig lejlighed til at deltage i kurser mv. ICF har betydet en øget kvalitet i det tværfaglige samarbejde, fordi vi har et fælles sprog, fordi der er fokus på hvordan vi indhenter oplysninger (fælles vurderingsredskaber), hvordan vi dokumenterer, og fordi alle relevante medarbejdere kender til alle relevante data om beboerens funktionsevne Når der sker funktionsevnevurdering af beboerne ud fra ICF, betyder det, at vores vurderinger er mere stringent faglig, vi ser nye sider af beboerne, og det påvirker valget af indsats der bliver mere individuelt tilrettelagt og det giver en bedre indsats siger alle de, der har arbejdet med ICF Kvalitetsudvikling i fremtiden: ICF kan bruges som ramme for de visitationer der foretages til Mosetoft ICF kan anvendes, når vi udarbejder delhandleplaner sammen med personer med særlig faglig baggrund, ex. kan en psykiater gå ind og kvalificere vurderingerne af beboernes det mentale funktioner ift. ICF ICF kan indgå i det beregningsgrundlag der ligger til grund for forhandling af takster for ophold på Mosetoft Samarbejde med kommunerne 20

21 Vi har haft en meget svær sag, som vi gerne ville i dialog med hjemkommunen om, fordi det tidligere har været svært for dem at forstå, hvor kompleks sagen var. Vi udarbejdede en ICF-baseret individuel plan. Vi fik en fin tilbagemelding på planen, som de vurderede som: Et fantastisk flot stykke arbejde Yderst brugbart for kommunen, fordi oplysningerne var overskuelige og konkrete Tydeligt i forhold til hvilken ydelse vi havde tænkt os at iværksætte, ud fra vurderingen af borgerens funktionsevne Hvad skal vi arbejde videre med: Vi er blevet så begejstrede over alt det projektet har betydet på Mosetoft. Vi er derfor i fuld gang med at implementere ICF på hele tilbuddet. Der er udarbejdet en stram tidsplan for undervisning, supervision osv. med angivelse af, hvem der har ansvaret for hvad. Vi er også blevet meget ambitiøse i forhold til hvor stringent klassifikationen skal anvendes her hos os. Det har betydet, at vi har besluttet at anvende ienterne til at angive niveauet for borgerens funktionsevne. Herigennem håber vi på, at blive endnu bedre til at evaluere forløbene, og derigennem styrke den faglige refleksion yderligere Vi vil være endnu dygtigere til ICF - Børnetilbuddene i Region Midt Børnetilbuddene i Region Midt modtager børn med nedsat fysisk, psykisk og social funktionsevne. Børnene kan modtages på aflastningsophold eller på døgnophold. Børnene kan være frivilligt anbragte eller tvangsanbragte. Børnetilbuddene i Region Midt har i en årrække, via deres regionale netværk, udarbejdet individuelle planer, hvor strukturen i den funktionsevnevurdering, der ligger til grund for planarbejdet, følger ICF. Modellen for funktionsevnevurderingerne er udviklet som en dynamisk model, hvoraf det fremgår, hvordan funktionsevne på forskellige områder spiller sammen med de tilbud og de begrænsninger, som de omgivelsesmæssige faktorer medfører. Et eksempel på dette er hvordan et barns funktionsevne i forhold til at kunne begå sig i sociale fællesskaber kan påvirkes negativt af holdninger i lokalsamfundet, mens funktionsevnen på samme tid kan påvirkes positivt af de pædagogiske tiltag, der er sat i værk for barnet. Børnetilbuddene var blevet tilskyndet til at deltage i projektet af Center for Børn, Unge og Specialrådgivning i Region Midt, der ønskede en videreudvikling af anvendelsen af ICF på børnetilbuddene. Børnetilbuddene fremhæver, at projektet har haft betydning på 3 områder: Udvikling af ICF-forståelsen: Vi har fået hjælp til at komme videre i processen med at implementere ICF-CY Vi ved nu hvor der er plads til forbedringer i vores ICF-anvendelse, eksempelvis skal ICF fremover anvendes mere stringent end tidligere Udvikling af planarbejdet: Vi er nu opmærksomme på, hvad vi skal være særligt opmærksomme på i relation til lovgivningen, når vi udarbejder individuelle planer Barnets retssikkerhed står nu centralt i de planer vi udarbejder 21

22 Vi har fået en professionel sparring på de ting vi gør, i forbindelse med udarbejdelse af de individuelle planer. Vi har længe gerne villet udvikle os, men vidste ikke, hvor vi skulle henvende os, for at få tilstrækkelig kvalificeret hjælp til det Vi har en oplevelse af at have fået tjekket vores kvalitet i forhold til de individuelle planer Vi har fået overblik over, hvor børnetilbuddene skal arbejde mere ensartet i planarbejdet, og hvor vi har brug for lokale løsninger. Den faglige selvforståelse: Fagligheden er højnet Vi er blevet mere synlige som samarbejdspartnere og sparringspartnere for kommunerne Vi er ikke længere er i tvivl om, at vi er på rette vej det har været vigtigt at få denne fælles erkendelse på børneområdet og faktisk også fælles bekræftelse på, at vi kan det vi skal. Tilbuddene angiver selv, at det der har sikret fremdriften i deres tværinstitutionelle projekt har været: At ICF i projektet har været præsenteret som en klassifikation, der også rummer den pædagogiske faglighed og socialrådgivernes faglighed. Tidligere har tilbuddene fået ICF præsenteret som en klassifikation for ergo- og fysioterapeuters arbejde, og havde derved svært ved at se hvor de øvrige faggrupper passede ind. Ekstern faglig supervision på anvendelsen af ICF kombineret med en lyst hos tilbuddene til at blive konfronteret og udviklet på detaljeniveau omkring anvendelsen af ICF i de individuelle planer Opbakning fra Regionen, som sammen med projektledelsen sørgede for, at der var bevægelse i projektet At der lokalt er blevet sat flere timer af til at sikre kvaliteten i planarbejdet Netværksmøderne i Regionen er blevet omorganiseret, så de er mere effektive ift. det faglige udviklingsarbejde herunder erfaringsudveksling og supervision Hvad skal vi arbejde videre med: Under vejs i projektet, har der været fokus på at nå de opstillede mål. Ikke alle målene blev nået det kan især tilskrives, at den endelige danske version af ICF-CY endnu ikke foreligger, men også at der i projektperioden ikke har været mulighed for IT-understøttelse af ICF-anvendelsen. Der er lagt en detaljeret plan med udviklingspunkter for hvert af tilbuddene, og planen er allerede ved at blive realiseret Hvordan finder vi de vanskelige sager? Høreinstituttet i Ålborg Høreinstituttet i Ålborg dækker hele Region Nord og flere tusinde mennesker henvender sig årligt til Instituttet med høreproblemer. I lighed med de øvrige kommunikationstilbud på landsplan, har Høreinstituttet i en årrække anvendt ICF som referenceramme for vurdering og udredning af borgerne. Der er udviklet 2 forskellige skabeloner for udredning af borgere med høreproblemer. En skabelon, der skal anvendes til borgere med lettere problemstillinger og en til borgere med komplekse problemstillinger. I praksis har det vist sig, at det altid er skabelonen til borgere med lettere problemstillinger der tages i anvendelse, idet det er vanskeligt på forhånd at vurdere om en sag vil vise sig at være kompleks. Med henblik på at kunne finde indikatorer for, hvornår en sag er kompleks, blev der gennemført en række journalaudits af sager, som både ledelse og medarbejdere havde oplevelsen af var komplekse. 22