50 ÅRS SOLIDARITET OG ENGAGEMENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "50 ÅRS SOLIDARITET OG ENGAGEMENT"

Transkript

1 50 ÅRS SOLIDARITET OG ENGAGEMENT EFBWW European Federation of Building and Woodworkers

2

3 Indhold Indledning 5 A. Generelle oplysninger 7 B. Oprindelse og historie 9 1. Indledende skridt 9 2. Oprindelige struktur og opgaver Et øget behov for enhed? EFBT Medlemskab Sekretariatet 14 Mellemspil: En historie i billeder C. Opgaver Udvidelse af EFBT s arbejde En kort oversigt De seneste udviklinger Samarbejde med andre organisationer Fremtiden 25 Bilag 1: Skematisk fremstilling af EFBT s historie 27 Bilag 2: Medlemsorganisationer pr. land og tiltrædelsesår + medlemstal for EFBT Historie 3

4

5 Indledning Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere (EFBT) kan fejre sin halvtredsindstyvende fødselsdag. Domenico Pesenti Formand for EFBT december 2008 I løbet af sin efterhånden lange historie har EFBT opnået en række resultater, som vi ønsker at mindes og fortælle fremtidens generationer om. I foråret 1992 offentliggjorde vi den første udgave af brochuren Hvad er EFBT? med undertitlen Oprindelse, historie, opgaver. Fem år senere blev der udgivet en ny version af brochuren. Og nu afrunder vi de første 50 år af EFBT s historie med denne nye brochure. I betragtning af den betragtelige stigning i antallet af medlemsorganisationer, den øgede interesse for europæiske fagforeningsspørgsmål, EFBT s medlemsorganisationers tilstedeværelse i de store selskaber og i De Europæiske Samarbejdsudvalg, behovet for et tættere samarbejde med BWI m.h.t. migrationspolitik og globaliseringens konsekvenser, samt intensiveringen af kontakterne med fagforeningsfolk og deres ledere, trænger behovet for information om Den Europæiske Føderations oprindelse og opgaver sig på. Denne brochure er et forsøg på at imødekomme dette behov. Den er enkel og informativ og beskriver i korte træk EFBT s opståen og udvikling. Den omfatter en kortfattet beskrivelse af en række vigtige begivenheder og historiske øjeblikke, samt udviklingen inden for forskellige aktiviteter og temaer. Brochuren giver i øvrigt en oversigt over de begivenheder og afgørelser, der har haft betydning for EFBT s historie. Denne historie bliver stadig mere vigtig med udvidelsen af EU til at omfatte 27 medlemsstater og med udbredelsen af den fælles valutaenhed - euroen - samt behovet for at udvikle et socialt Europa. Denne brochure tilbyder - med dens gengivelse af vedtægterne, situationsrapporterne og handlingsprogrammet for informationer af interesse for alle fagforeningsorganisationer, paritetiske fonde, modparter, institutioner og socialhistoriestuderende. Vi ønsker at mindes de første 50 år med henblik på at finde fornyet styrke og energi til at fortsætte vores bestræbelser på at bygge en stærkere europæisk fagforeningsorganisation, som er i stand til at repræsentere og tale på arbejdernes vegne i EU-institutionerne, og samtidigt beskytte og mobilisere arbejderne til at udvikle et europæisk samfund med solidaritet og demokrati for alle. EFBT Historie 5

6 Indledning Derudover ønsker EFBT, at være et referencepunkt for fagbevægelsen i de europæiske lande som endnu ikke udgør del af det europæiske fællesskab, med henblik på at skabe solidaritet i form af aktioner og støtte. Den vej som EFBT afmærkede for sig selv begyndte for 50 år siden, da der endnu ikke var tale om globalisering; i dag udgør EFBT et stærkt og vigtigt instrument i bestræbelserne på at sikre arbejdstagerrettighederne og de demokratiske regler på globalt plan. Denne brochure er udarbejdet af EFBT s sekretariat med anvendelse af de foregående udgivelser. EFBT har ingen videnskabelige ambitioner i forbindelse med udgivelsen af denne brochure. Men vi håber imidlertid at denne brochure vil få stor udbredelse både blandt de organisationer inden for bygge- anlægs- og træindustrierne som er medlemmer af EFBT, og blandt alle aktive fagforeningsfolk og andre interesserede. Det er vores pligt at takke de 9 fagforeningsorganisationer, som med deres langsigtede syn oprettede EFBT, samt de medlemsorganisationer og personer som i årenes løb har bidraget til at gøre EFBT stærkere. En særlig tak til mine forgængere på formandsposten, samt til næstformændene og generalsekretærerne. 6 EFBT Historie

7 A. Generelle Oplysninger Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere Rue Royale 45/ Bruxelles Belgien Tlf : Fax : Website : Formand: Domenico Pesenti (I) 1. Næstformand: Luc Van Dessel (B) 2. Næstformand: Hans Tilly (S) Generalsekretær: Sekretær for Træ/Møbel/Skovbrug: Sekretær for Byggeri: Sekretær for Sundhed & Sikkerhed: Sekretariat: Sam Hägglund William Van der Straeten Werner Buelen Rolf Gehring Marina Saegerman Ann Cocquyt Frank Leus Tanja Vanmeenen EFBT Historie 7

8

9 B. Oprindelse og Historie 1. Indledende skridt Nogle år efter oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab besluttede byggeog anlægs- og træindustriorganisationerne (fra de daværende seks EØF-lande), der var medlemmer af IFBWW (Den Internationale Bygnings- og Træindustriarbejderføderation nu kaldet BWI) at oprette et kontaktorgan, som navnlig skulle tage sig af koordineringen af deres holdninger inden for socialpolitik og økonomisk politik. De pågældende organisationer i Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg og Holland ønskede at indtage en fælles holdning for at lette deres arbejde i de drøftelser, der uundgåeligt ville finde sted i det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskabs organer og tjenestegrene vedrørende specifikke problemer inden for disse industrisektorer. Oprettelsen af EØF rejste et andet spørgsmål: hvilken plads skulle fagbevægelsen indtage i denne nye sammenslutning for økonomisk samarbejde? Og et måske endnu vigtigere spørgsmål: på hvilken måde kunne fagbevægelsen følge den gradvise økonomiske integrationsproces og give sit svar herpå? I første instans var det klart muligt inden for IFBWW's rammer. Men et flertal af de organisationer, der var repræsenteret i Den Internationale Føderation, mente, at der var tale om regionale problemer. De besluttede at nedsætte et Fælles Udvalg, hvor de pågældende organisationer skulle yde et meget beskedent bidrag til sekretariatet. Eftersom sekretariatet var placeret der, hvor sekretæren arbejdede, blev en stor del af arbejdet varetaget af de berørte organisationer. Endvidere gjorde det, at visse organisationer varetog det nødvendige oversættelsesarbejde, at omkostningerne blev holdt på et minimum. Der gik adskillige drøftelser forud for de nationale fagforeningers oprettelse af en enkelt organisation. Udvalgets formål var, at indsamle sociale og økonomiske oplysninger vedrørende bygge-, anlægs- og træsektorerne, og at udveksle disse oplysninger mellem medlemsorganisationerne. Den formelle beslutning om at nedsætte et Fælles Udvalg blev truffet i Luxembourg i efteråret Udvalgets fulde navn var Det Fælles Europæiske Udvalg for Træ-, Byggeog Anlægssektorerne. I 1958 blev Det Fælles Udvalgs opgave fastlagt som følger: "Det Fælles Udvalgs opgave skal være at skabe nært samarbejde mellem fagforeningerne inden for bygge- og an lægs- og træindustrien i EØF-landene. Det skal have ansvar for fremmen af bygge- og anlægs- og træindustriarbejdernes interesser i forbindelse med alle sociale og økonomiske problemer, der kan opstå i bygge- og anlægs- og træindustrierne som følge af den europæiske integration". Det Europæiske Fagforbundssekretariat (DEF), der blev oprettet i 1957, var en koorperativ sammenslutning af nationale fagforbund og føderationer. Det Fælles Udvalg forsøgte at øve indflydelse på politikken ved at rapportere til DEF, eftersom dette var det eneste europæiske fagforeningsekretariat som var anerkendt af Europa- Kommissionen, og som havde direkte kontakt med EF-Kommissionens tjenestegrene, navnlig Direktoratet for Sociale Anliggender. EFBT Historie 9

10 Oprindelse og Historie DEF blev omdannet til føderationen EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation), og dens vedtægter blev udarbejdet i Det Fælles Udvalgs sekretariat var ikke medlem og kunne derfor ikke deltage i hovedbestyrelsesmøderne og på Kongressen, hvor fagforbundene deltog. Udvalget deltog dog i EFS' arbejdsgrupper, eftersom det ikke var nødvendigt at være formelt medlem for at deltage. 2. Oprindelige struktur og opgaver Det Fælles Udvalg bestod af formændene for de 9 organisationer, der var medlemmer af IFBWW, fra bygge- og anlægs- og træindustrisektorerne i deres respektive lande. Det Fælles Udvalg arbejdede uafhængigt af IFBWW, men var i jævnlig kontakt med den internationale føderation. Udvalget mødtes en gang årligt, og forskellige problemer blev drøftet i arbejdsgrupper, som i gennemsnit samledes en gang årligt. Disse arbejdsgrupper blev forløbere for de stående udvalg for træ- og bygge- og anlæg, men var på det tidspunkt endnu ikke rustede til at udøve lobbyvirksomhed. I de første år blev sekretariatet varetaget af den nederlandske organisation Bouwbond N.V.V.-Nederland, som beskæftigede sekretæren på halvtid. Sekretariatet flyttede derefter til Frankfurt i organisationen IG-BSE's lokaler for senere, i 1968, at flytte til Bruxelles i Algemene Centrale-ABVV's lokaler. Indtil 1981 nedsatte sekretariatet sig der, hvor sekretæren arbejde. Siden nedsatte sekretariatet sig i en bygning midt i Bruxelles. På Det Fælles Udvalgs årlige møde i 1972 var alle medlemmer enige om, at europæiske arbejdstagere skulle vise en forenet front indenfor EØF. Denne appel om en konsolidering af enheden blev stærkere i løbet af årene. Nu hvor der blev gjort alvorlige forsøg på at udvikle et Europæisk Økonomisk Fællesskab var det vigtig, at fagbevægelsen havde mulighed for at spille en vigtigere rolle. Der tegnede sig en trussel om at afgørelserne ville blive truffet uden at fagbevægelsen havde noget at skulle have sagt. Fagbevægelsen blev alt for ofte sat uden for spillet, og fundamentet for samspillet mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, som var karakteristisk for de "moderne" arbejdsmarkedsforbindelser i mange europæiske lande, manglede. 3. Et øget behov for enhed? Traktaterne om oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomnergifællesskab blev undertegnet i 1957 i Rom. Inden da var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab blevet oprettet i Disse tre institutioner fusionerede i Fællesskabet havde flere mål med at gennemføre et "fælles marked" og gradvist at harmonisere medlemsstaternes økonomiske politik: nemlig gradvist at udvikle den økonomiske aktivitet; en stadig og afbalanceret ekspansion; en forbedring af levevilkårene; og en øget stabilitet. 10 EFBT Historie

11 Oprindelse og Historie Toldunionen, som blev indført i 1968, indførte frihandel inden for Fællesskabet og en fælles toldtarif for handel med tredjelande. Tanken om europæisk forening lå længe brak, hvis man ser bort fra visse nye landes tiltrædelse. Danmark, Storbritannien og Irland blev medlem af Fællesskabet i 1972, Grækenland i 1979 og Portugal og Spanien i I 1985 udgjorde offentliggørelsen af hvidbogen om det indre marked (udarbejdet under ledelse af Lord Cockfield) en ny etape. Hvidbogen beskrev de etaper, der manglede at blive gennemgået, for at gennemføre det indre marked. Den indeholdt tidsplanen for ophævelse af grænsekontrol for personer og varer og fastsatte ophævelsen af de fiskale grænser til slutningen af De europæiske landes plan om at gennemføre det indre marked blev endnu engang bekræftet og formelt godkendt i EØF-traktaten med udarbejdelsen af Fællesakten den 1. juli I slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne nåede den økonomiske integration og udviklingen af det europæiske indre marked ud over rammerne af Det Økonomiske Fællesskabs Europa. Sociale og økonomiske ændringer gjorde, at erhvervslivet blev stadig mere europæiseret og internationaliseret. Den politiske integration i Europa blev intensiveret, og aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning medførte en ny udvidelse af det indre marked. Dette blev endnu en gang bekræftet af Sveriges, Finlands og Østrigs tiltrædelse i Den Europæiske Union og af indgåelsen af associeringsaftaler med lande som Polen, Den Tjekkiske Republik og Ungarn. Udviklingen af dette indre marked blev stærkt støttet af erhvervslivet og nogle store "industrimagnater" af følgende grunde: opretholdelse af konkurrenceevnen, navnlig over for USA, Japan og Sydøstasien, fjernelse af en lang række nationale handelshindringer og udvikling af europæiske standarder og standardisering på europæisk plan, fri bevægelighed for personer, varer og kapital, begrænsning af lovgivning og deregulering. Et grundlæggende træk ved oprettelsen af det indre marked er princippet om gensidig anerkendelse af nationale love og forbud. Målet er at introducere minimal harmonisering og maksimal gensidig anerkendelse navnlig indenfor områder som samhandlen med varer, friheden til at yde finansielle tjenester og erhvervsmæssig mobilitet. Subsidiaritetsprincippet udgjorde den ideologiske legitimation herfor. Bevidst heden om, at fagbevægelsen bør kræve sin plads i denne proces, er blevet større med årene. 4. EFBT Det var i Salerno (Italien), at det den 5. maj 1974 blev besluttet på den første Kongres at omdanne Det Fælles Udvalg for Bygge- og Anlægs- og Træsektoren i EØF til Den Europæiske Bygnings- og Træindustriarbejderføderation i Fællesskabet ( EFBTF). Organisationens vedtægter blev også ændret. Det blev besluttet, at der skulle opretholdes nær kontakt og samarbejde med IFBWW, men at den europæiske EFBT Historie 11

12 Oprindelse og Historie føderation skulle være selvstændig og fra nu af arbejde helt uafhængigt. Organisationens væsentligste opgave var fortsat udveksling af informationer blandt medlemsorganisationerne. Medlemmerne opretholdt deres uafhængighed. Det blev besluttet at begrænse organisationerne til de 9 lande i EØF: de seks oprindelige lande og de nye medlemslande, dvs. Danmark, Storbritannien og Irland. Ud over medlemmerne af IFBWW kunne andre organisationer, der var medlemmer af EFS, gennem deres forbund blive medlem af organisationen fra Dette drejede sig om de britiske organisationer og det italienske forbund CGIL. Der blev oprettet to brancheudvalg i organisationen, et for træsektoren og et andet for bygge- og anlægssektoren. Disse udvalg havde til opgave at behandle de specifikke problemer, der opstod i de forskellige sektorer. Det blev besluttet, at organisationen primært skulle forblive et organ for gensidig information indtil november De vedtægter, der blev udarbejdet i Salerno, blev ratificeret på Kongressen i Luxembourg i november De forskellige medlemsorganisationer havde forskellige opfattelser af EFBT's og sekretariatets struktur og opgaver. I april 1976 nedsatte Hovedbestyrelsen en arbejdsgruppe som skulle behandle dette punkt. Derefter blev punktet i en årrække diskuteret på hovedbestyrelsesmøderne. I september 1979 mente Hovedbestyrelsen, at EFBT's aktiviteter i arbejdstagernes interesse ikke kunne begrænses til en rent informativ rolle, de skulle udvides for at skabe mulighed for en aktiv og koordinerende strategi for de fælles interesser for arbejdstagerne i bygge- og anlægs- og træindustrisektorerne. Vedtægterne blev tilpasset i 1983 for at opnå EFS' godkendelse. Denne tilpasning omfattede bl.a. udeladelsen af betegnelsen "i Fællesskabet" fra organisationens navn. Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere i Fællesskabet veg pladsen for Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træindustriarbejdere (EFBT). I mellemtiden havde EFS besluttet, ikke automatisk at godkende alle kandidater, men at forelægge de europæiske sektorføderationer til godkendelse i EFS' Hovedbestyrelse. Denne godkendelse skete på visse betingelser: organisationen skulle have vedtægter, selvfinansiering og automatisk være åbne for de sektororganisationer, der er medlemmer af EFS via deres forbund. På den 7. Kongres i november 1995 blev navnet tilpasset for sidste gange, hvor det blev vedtaget at ændre det hollandske navn til "Europese Federatie van Bouw- en Houtarbeiders (EFBH)" (i stedet for Europese Bond ). Efterfølgende kan man konkludere, at arbejdet i EFBT igennem årene ikke kun har omhandlet information. Som pressionsgruppe har EFBT konkret bidraget på fagforenings- og sektorplan til at øge sammenhængen mellem medlemsorganisationerne. Ud over de møder, der har været i de to arbejdsgrupper og i ledelsesorganerne (Hovedbestyrelsen, det politiske og højeste beslutningsorgan, og Forretningsudvalget, ledelsesorganet) har der været afholdt en lang række workshops, seminarer og temamøder inden for EFBT's rammer. 12 EFBT Historie

13 Oprindelse og Historie Siden 1989 har dets arbejde også bestået i omfattende forberedelse af igangsættelsen af en social dialog i bygge- og anlægs- og træindustrisektorerne. Fra starten af 1990'erne har der været afholdt mange møder om fagforeningsarbejdet i de store selskaber inden for EFBT's sektorer. 5. Medlemskab Da Det Fælles Udvalg blev oprettet i 1958 blev 9 organisationer fra de daværende 6 medlemsstater i EØF medlemmer. Da andre lande tiltrådte til Fællesskabet (Danmark, Storbritannien, Irland, Spanien og Portugal) blev vedtægterne ændret så nye medlemmer kunne tiltræde. I 1974 tiltrådte en række organisationer fra EØF-landene, der ikke var medlemmer af IFBWW, men som var medlemmer af EFS via deres forbund. Efter nedlæggelsen af Den Europæiske Kristne Føderation i 1989 kunne kristne organisationer blive medlemmer af EFBT. Denne mulighed har også eksisteret siden 1990 for organisationer fra medlemslandene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA). Således blev den belgiske organisation CCHB medlem i 1989, fulgt af to schweiziske organisationer i 1990 og organisationer fra Island, Finland, Norge og Sverige i I løbet af perioden tiltrådte en række organisationer fra Storbritannien, Tyrkiet, Spanien, Sverige og Østrig. På den 6. Kongres den december 1991 blev det besluttet at udvide og begrænse føderationens territoriale anvendelsesområde i vedtægterne for at kunne optage forbund fra Europarådets medlemslande. Stigningen i antallet af medlemsorganisationer er bemærkelsesværdig. EFBTF talte i starten i organisationer fra de 6 EØF-medlemslande. I 1987 havde føderationen ikke mindre end 23 organisationer fra 9 lande. I 1991 deltog delegerede fra 33 medlemsorganisationer fra 12 lande (både EØF- og EFTA-lande) i den 6. Kongres. På den 7. Kongres i november 1995 talte EFBT 50 medlemsorganisationer fra 18 europæiske lande og i alt ca. 3 mio. medlemmer. De nationale organisationer, der ikke er medlemmer af EFS, har siden 1992 haft mulighed for at få observatørstatus. På Hovedbestyrelsens eget ansvar kan EFBT foreslå de organisationer, der (endnu) ikke er medlemmer af EFS via deres forbund, at få observatørstatus. Hertil kræves et flertal på 2/3 i Hovedbestyrelsen. Til trods for den generelle stigning i antallet af tilsluttede medlemmer er medlemsantallet dalet. I 2008 havde EFBT 74 medlemsorganisationer og i alt ca medlemmer. EFBT Historie 13

14 Oprindelse og Historie 6. Sekretariatet I 1981 nedsatte det permanente sekretariat sig i Bruxelles, og der blev ansat en fuldtidssekretær ud over den sekretær, der var ansat på halv tid. Ejendommen i Rue Fossé aux Loups blev erhvervet i I 1988 vælges den første fuldtidsgeneralsekretær på en ekstraordinær kongres. De nye vedtægtsbestemmelser pålægger Generalsekretæren en øget politisk opgave. Sammen med de andre valgte medlemmer af EFBT's Forretningsudvalg bliver han ansvarlig for føderationens daglige drift. Mandatets varighed fastsættes til 4 år. Deltagerne på kongressen i 1991 erkendte behovet for at forbedre sekretariatets situation, både for så vidt angik finansielle midler og for så vidt angik personale. Disse beslutninger blev gennemført i Antallet af administrative medarbejdere steg, og der blev ansat to ledende medarbejdere, en for træindustrisektoren og en anden for bygge- og anlægssektoren. I 1999 bliver der ansat endnu en administrativ medarbejder på fuldtid. Efter en periode, hvor der afholdes flere og flere møder, og hvor dels det fastansatte, dels det midlertidigt ansatte personale voksede, blev det nødvendigt at finde større lokaler. Købet af de nuværende kontorer, rue Royale 45 i Bruxelles, skete i Disse nye lokaler gav sekretariatet alle de faciliteter, der var nødvendige for tilrettelæggelsen af europæiske konferencer. I løbet af årene har de midlertidigt ansatte og praktikanterne ydet et bidrag til arbejdet i EFBT. De arbejdede som regel med specifikke projekter eller undersøgelser på initiativ fra sekretariatet eller medlemsorganisationerne. 14 EFBT Historie

15 Kongres I maj 1974 Salerno Kongres IV november 1983 Bryssel Extraordinær Kongres november 1988 Barcelona EFBT-besøg hos Eurotunnel-byggeværk EFBT Historie 15

16 Trækonference maj 1987 Bryssel EFBT-sekretariat Trækonference maj 1987 Bryssel Møde i V&G koordineringsgruppen november 2002 Bryssel Underholdning for deltagerne GF IX 2003 i Houffalize ) EFBT-aktionsdag maj 1999 Køln 16 EFBT Historie

17 3. Europæiske Stilladsbygningskonference oktober 1999 Weiterstadt Kongres VIII november 1999 Luxemburg Kongres VII november 1995 Blankenberge Kongres VIII november 1999 Luxemburg EFBT-demonstration mod Bolkestein-direktivet november 2004 Bryssel Kongres IX december 2003 Houffalize EFBT Historie 17

18 Konference omkring sort arbejde december 2006 Helsinki Repræsentanter EOR-koordinering EFBT-sekretariatsmedarbejdere december 2007 EFBT-aktion lige løn for lige arbejde (i slutning af 90 erne) Kongres X december 2007 Luxemburg Kongres X december 2007 Luxemburg 18 EFBT Historie

19 C. Opgaver 1. Udvidelse af EFBT s arbejde EFBT har siden sin oprettelse i 1958 ændret sig til en stor organisation, som man tager hensyn til i Europa, og den optræder som anerkendt samarbejdspartner i træindustriog bygningssektoren. Som vi allerede har nævnt, var EFBT i første omgang en organisation, der skulle indsamle og formidle information. Sekretariatets organisation var i øvrigt for begrænset til f.eks. at udføre lobbyarbejde. Siden det indre marked og de drøftelser herom, som blev ført i EFBT, har vi oplevet en udvidelse af sekretariatet og de opgaver, det får tildelt. Ud over det repræsentationsarbejde, som sekretariatet har udført fra starten, og den begrænsede indsamling af information, er antallet af opgaver blevet øget siden Vores nye opgaver er bl.a.: politisk indflydelse og lobbyarbejde i EU og på nationalt plan udvikling af en europæisk fagforeningspolitik for sektorerne der repræsenteres af EFBT støtte og koordination af ESU-aktiviteter koordination af de kollektive forhandlinger stimulering og fremme af faguddannelser repræsentation og samarbejde med andre (søster-)organisationer støtte til undersøgelser af sektoral og social interesse I de senere år er der også kommet omfattende aktiviteter inden for rammerne af den europæiske sociale dialog og koordination af fagforeningsarbejdet i de store virksomheder. Derudover peger ansættelsen af en politisk sekretær for arbejdsmiljøspørgsmål i retning af en yderligere politisk udvikling. EU er i stigende grad handlingsplanet for diverse politiske områder. EFBT s Koordinationsudvalg for Sikkerhed og Sundhed, som blev nedsat i 1994, er således sammensat af nationale eksperter og har til opgave at forberede EFBT-standpunkter m.h.t. EU-anliggender, udover at tage sig af implementeringen af de eksisterende bestemmelser og udviklingen af fagforeningspraktikker. 2. En kortfattet oversigt Den sociale dialog i sektorerne Udviklingen i den sociale dialog på europæisk plan er blevet drøftet meget siden oprettelsen af Det Fælles Udvalg. Siden 1980'erne bestræbte EFBTF sig på at skabe kontakt mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan gennem uformelle møder, fælles temamøder og ved Europa-Kommissionens mellemkomst. I starten var det ikke muligt at indføre et formelt samråd mellem arbejdsmarkedets parter i træindustrisektoren. I betragtning af det store antal samtalepartnere, det forhold at arbejdsgiverne ikke gik ind for særskilte sektorbestemte drøftelser, og at flertallet af arbejdsgiverorganisationer fandt, at interessen for det sociale aspekt EFBT Historie 19

20 Opgaver primært burde komme til udtryk på nationalt plan, nåede vi aldrig videre end til uformelle møder. Situationen ændrede sig i begyndelsen af 90'erne. Nu har vi oprettet en fælles ramme på europæisk plan sammen med arbejdsgiverføderationerne i både møbel- og træforarbejdningsindustrierne. I møbelindustrien startede den sociale dialog i begyndelsen af 1993 med UEA som repræsentant for arbejdsgiverne. Denne sociale dialog blev imidlertid afbrudt mellem midten af 1994 og slutningen af 1999 på grund af uoverensstemmelser mellem arbejdsmarkedsparterne. Herefter blev der etableret et officielt sektorbestemt udvalg for den sociale dialog. I mellemtiden har oprettelsen af den nye og anden arbejdsgiverføderation (FIEC) i 2006 resulteret i at den sociale dialog nu føres af tre partnere. Dette har ikke forhindret den sociale dialogs udvikling i de sidste par år. Der er blandt andet nedsat diverse arbejdsudvalg om arbejdsmiljø, erhvervsuddannelse og undervisning, der organiseres projekter omkring disse temaer, samt aktiviteter med henblik på at stimulere den sociale dialog i de nye medlemsstater og kandidatlande. I den træforarbejdende industri kom den officielle sociale dialog først i gang i I 1999 blev der nedsat et officielt sektorbestemt udvalg for den sociale dialog (i 1998 blev den sociale dialog kortvarigt afbrudt p.g.a. parternes uoverensstemmelse om træstøv). Denne sociale dialog har også gennemgået en positiv udvikling i de sidste år, navnlig med nedsættelsen af arbejdsudvalg om arbejdsmiljø, erhvervsuddannelse og undervisning, med temaer som f.eks. sektorens konkurrenceevne og biomassespørgsmålet på dagsordenen. Inden for bygge- og anlægssektoren har dialogen med den europæiske arbejdsgiverorganisation (FIEC) en endnu længere historie bag sig. I forbindelse med disse møder har EFBT's sekretariat virkelig kunnet gøre fremskridt, der har ført til en officiel social dialog inden for den europæiske bygge- og anlægsindustri. En dialog, der blev indledt den 8. marts 1990, og som førte til nedsættelse af to temagrupper: en gruppe, der arbejder med sundhed og sikkerhed, og en anden, der arbejder med erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedet. En konsekvens af dette samråd er, at Europa- Kommissionen hører arbejdsmarkedets parter i bygge- og anlægssektoren vedrørende spørgsmål om europæisk sociallovgivning. Den sociale dialog med FIEC har i årenes løb behandlet forskellige konkrete politiske temaer. Der er udarbejdet en række anbefalinger bl.a. til direktivet om sundhed og sikkerhed samt udstationeringsdirektivet. I 1995 blev der sluttet en fælles aftale om nedsættelsen af et europæisk forum for erhvervsuddannelse i bygge- og anlægssektoren. Arbejdsgiverne fra bygge- og anlægsindustrien har imidlertid været tilbageholdende med hensyn til at strukturere (særlige aspekter af) den sociale dialog. EFBT s politik er at styrke og udvide den officielle europæiske sociale dialog (ESD). EFBT s langsigtede mål er, at ESD skal udvikle sig til en europæisk forhandlingsplatform. Denne politik kan inddeles i to dele: (1) ESD s organisation, nedsættelse af arbejdsgrupper o.s.v... og (2) udvælgelse af de punkter der skal diskuteres med henblik på at nå frem til fælles holdninger. 20 EFBT Historie

21 Opgaver EFBT har de sidste mange år forvaltet en del af møderne under den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren. Nedsættelsen af det nye arbejdsudvalg om beskæftigelse under den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren er i linje med EFBT s ambitioner. Aktiviteterne indenfor den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren koordineres af et flerårigt arbejdsprogram. Følgende punkter er blot et par eksempler på hvilke punkter der er blevet grundigt diskuteret indenfor den europæiske sociale dialog for bygge- og anlægssektoren: Direktivudkastet om udvekslingen af tjenester i det indre marked (KOM(2004) endelig) Direktivet om udstationering af arbejdstagere som led i udvekslingen af tjenesteydelser 96/71EF Sort arbejde i bygge- og anlægssektoren Tværnational overførbarhed af supplerende pensionsrettigheder I øjeblikket har bygge- og anlægsindustrien et af de mest strukturerede udvalg for den sociale dialog. Der afholdes to plenummøder om året og der findes tre permanente arbejdsudvalg: erhvervsuddannelse, sundhed og sikkerhed, og beskæftigelse. Politisk indflydelse og politisk lobbyvirksomhed Dette arbejde har fået stor betydning igennem årene. I begyndelsen var sekretariatet for lille til at kunne udføre et tilfredsstillende arbejde med at øve politisk pres, og dets opgave var primært at indsamle og formidle information. På den ene side er sekretariatet gradvis vokset, og på den anden side følger udvidelsen af arbejdsområderne af den hyppige udarbejdelse af direktivudkast, der har direkte interesse for EFBT's sektorer. Et eksempel herpå er direktivet om sundhed og sikkerhed på ar bejdspladsen. Der blev indført strukturelt samråd med de største politiske grupperinger i Europa-Parlamentet ud over de eksisterende kontakter med Europa- Kommissionen. Vi fulgte samme vej for direktivet om udstationering, et initiativ fra Europa-Parlamentet, som efter vores mening var af stor betydning. I løbet af de sidste par år har vi oplevet at det europæiske plan i stigende grad er blevet et forhandlingsplan og et plan for praktisk politik. Dette viser sig f. eks tydeligt indenfor spørgsmålet om livslang læren. Selvom EU ikke er aktiv som lovgivende instans indenfor dette område udvikler det ikke desto mindre omfattende aktiviteter og er med til at støtte ændringer i medlemsstaterne, navnlig ved at opfordre til samarbejde. Med hensyn til arbejdstagerrepræsentationen i de europæiske tværnationale selskaber er EFBT i stigende grad involveret i at støtte og koordinere aktiviteterne i De Europæiske Samarbejdsudvalg. EFBT Historie 21

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2014 COM(2014) 176 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelse

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere