Verdenskonference i Wien. nyhedsbrev om september i dette nummer: nr. 15 sep årgang ISSN

Transkript

1 & nyhedsbrev om september 2004 Ulykkesforskning nr. 15 sep årgang ISSN forebyggelse i dette nummer: th [ side 2-3 ] 7 World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Bjarne Laursen, SIF deltog på konferencen. Han beskriver sine indtryk fra arrangementet og de faglige indlæg. [ side 4 ] Svensk lov om beskyttelse mod ulykker Lothar Schelp fra det Svenske Räddningsverket skriver om formålet med og indholdet i den nye lov. [ side 6-7 ] Styrk fællesskaber - undgå arbejdsulykker Charlotte Baarts fra AMI, har skrevet ph.d.afhandling om sikkerhed på en byggeplads. [ side 9 ] Mestring af småskader Projekt under Sund By Netværket [ side 10 ] International forskning Udvalgte artikler. [ side 11 ] Rapport om national ulykkesregistrering Brugergruppen ved Center for Ulykkesforskning, SIF har samarbejdet om at beskrive forudsætninger og behov for et nationalt ulykkesregister, baseret på sygehusdata. [ side 12 ] Kalender Wien rådhus: Certificering af Wien by som en Safe Community. Foto: Sekretariatet i Wien Verdenskonference i Wien Den 7. internationale konference om Injury Prevention and Safety Promotion blev afholdt i Wien, d juni 2004 på konferencecenteret Austria Center Vienna. Siden den første konference om ulykkes- og skadeforebyggelse i 1989 i Stockholm er konferencerne blevet afholdt ca. hvert andet år med et stadigt stigende antal deltagere. I Wien samlede konferencen ca deltagere, og sammen med ledsagere voksede forsamlingen til over 2000 personer. Som mange har erfaret, bliver de store konferencers programmer med talrige sessioner og posterafdelinger mere og mere uoverskuelige, og man kan lede forgæves efter personer, som man ønsker at møde (og måske først finder den sidste dag). De personlige kontakter er nyttige, og blandt den aktuelle konferences tilbud om plenum sessioner, sessioner med frie foredrag og posters var der mange gode indlæg. Det vigtigste ved de internationale konferencer om ulykker og skader er, at politikere og andre beslutningstagere i stadigt højere grad findes repræsenteret blandt de tilmeldte deltagere. Dette kan betyde, at ulykkes- og skadeforebyggelse kommer til at indtage en højere prioriteret plads på den politiske dagsorden, hvor emnet oftest har manglet. Desuden er forskningsinstitutioner efterhånden stærkt repræsenterede og forskningsområderne stadigt mere varierede, og dermed udvikles dette nye emneområde. Praktikerne bør fortsat have en fremtrædende plads, fordi de står midt i det forebyggende arbejde. Denne sammenhæng mellem det politiske niveau, forskningen og det praktiske forebyggelsesarbejde afspejles bl.a. i konceptet for Safe Community strategien (den lokalsamfunds baserede intervention over for ulykker og skader). Derfor var det flot, at konferencen markerede på den store festaften, at Wien by blev optaget i Safe Community netværket! Indtryk fra konferencens faglige indhold er nærmere beskrevet inde i Nyhedsbrevet. Birthe Frimodt-Møller, SIF

2 Indtryk fra 7 th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion 2 Bjarne Laursen, Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed www. si-folkesundhed.dk Konferencen, der blev afholdt i Wien d juni 2004, var arrangeret af Sicher Leben instituttet i Wien. Konferencen var meget bred og omfattede alle aspekter af ulykkes- og skadesområdet. Blandt temaerne var trafikulykker, vold, selvmord, børneulykker, katastrofer, ældres ulykker, sportsulykker og arbejdsulykker. Med over 1500 præsentationer, fordelt på op til 60 parallelle sessioner og utallige postere var det kun muligt at opleve en lille del af alt det der foregik. Som altid var der tale om en meget international konference, med 1367 deltagere fra 102 lande. Ikke mindst udviklingslandene var velrepræsenterede, idet der var uddelt 170 scolarships til at betale deltagelsen. Desuden var der sammenlignet med forrige konference i Montreal i 2002 en større deltagelse af beslutningstagere. Dette blev af arrangørerne set som et udtryk for, at ulykker, vold og selvmord for alvor er kommet på den politiske dagsorden mange steder i verden hvilket også kunne ses ved, at der i forbindelse med WHOs Verdenssundhedsdag d. 7. april, som handlede om trafikulykker, var ikke mindre end besøg på WHOs websted ( Den politiske dagsorden Ved receptionen på Wiens rådhus blev Wien udnævnt til Safe Community. Sundhedsminister Maria Rauch-Kallat (Østrig) præsenterede i den forbindelse den politiske målsætning om over en 10- årig periode at placere Østrig i Europas top-3 med hensyn til bekæmpelse af ulykkestilfælde, ved at reducere dødsulykkerne med 25%, halvere børnedødsulykkerne og reducere ulykkesrelaterede indlæggelser med 10%. Tilsvarende fortalte Gilles Brücker, leder af InVS (Sundhedsinstitut) i Paris om et ambitiøst fransk program for ulykkesforebyggelse. Programmet har som mål i løbet af 5 år at reducere trafikdræbte med 50%, børne-ulykker med 50%, ældres fald med 25% og selvmord med 20%. På konferencen blev det foreslået at danne International Society for Violence and Injury Prevention (ISVIP), med det formål at fremme skadesforebyggelse og forskning, og bl.a. være medarrangør af de kommende verdenskonferencer m.fl.. En nærmere beskrivelse af formål mv. kan læses på violence_injury_prevention/en/ isvip_flyer.pdf. Interesserede mødtes i løbet af konferencen med det formål at danne en styregruppe som kunne udarbejde love mv. Det blev foreslået at den første generalforsamling for selskabet afholdes i forbindelse med den 8. verdenskonference om ulykkesforebyggelse i Johannesburg, Sydafrika i Dinesh Mohan (Indien) startede sin præsentation med at bede forsamlingen rejse sig for at mindes ofrene for statssponsoreret vold (ingen specifikt nævnt!), idet han konstaterede at ingen indlæg handlede om dette. Han mente at det var vigtigt at fokusere på samfundsplanlægning og infrastrukturer, da disse er de dybereliggende årsager til niveauet for ulykkesforekomst. Som eksempel sammenlignede han USA og Norge, som økonomisk ligner hinanden på BNPniveau, men hvor USA har dobbelt så mange dødsulykker i trafikken, på grund af ringere byplanlægning og ringere offentlig transport. Han argumenterede for altid at beregne trafikdødsulykkerne pr. indbygger, og ikke pr. transportkilometer Holdet bag organiseringen og afholdelsen af konferencen eller køretøj, som man ofte møder eksempler på. Prioritering af ulykkesforebyggelse Mary Forbes (Australien) havde regnet på omkostningerne ved ulykker og skader, også omkostninger beregnet ud fra tabte gode leveår. Hun fandt en samlet omkostning på 3,5 milliarder australske dollars årligt i Australien, heraf 2/3 i form af tabte gode leveår. De største udgifter skyldes fald (0,64 mia), selvmord (0,59 mia), trafikulykker (0,55 mia) og forgiftning (0,25 mia). Ian Roberts (UK) Beskrev hvorledes forskningen i ulykker ofte prioriteres lavt. F.eks. ofres der 40 gange flere forskningskroner til HIV/AIDS forskning i forhold til forskning i trafikskader, når det ses i forhold til tabte gode leveår. Endnu mere udpræget gælder det forskningen i bioterror. Ian Roberts hævdede, at det er væsentligt at se ulykker i en større sammenhæng: Billig energi giver billig transport og dermed mere international godstransport, som igen medfører mere forurening, flere krige (for at sikre billig olie) og flere trafikulykker. Han påpegede desuden betydningen af randomiserede forsøg i forbyggelsesarbejdet. Mange interventioner sættes ind, når der (ofte tilfældigvis) er særligt mange ulykker i et område. Interventionen vil derfor ofte give gode resultater, også selv om metoden måske ikke virker. Han gav flere eksempler på interventioner der viste markante effekter, men som ikke kunne eftervises i kontrollerede forsøg. Et

3 eksempel var foræring af brandalarmer til beboere i et område i Oklahoma, hvor der havde været særligt mange brande. Her blev fundet en markant reduktion i antal brande, som desværre ikke kunne eftervises i et tilsvarende men betydeligt større studie, baseret på randomisering af områder. Social ulighed Ragnar Andersson (Sverige) præsenterede nogle eksempler fra sine analyser af sammenhænge mellem økonomisk udvikling og skader, baseret på mortalitetsdata fra WHO. Han fandt, at med stigende velstand faldt ulykkesdødsfaldene, undtagen for aldersgruppen år og de ældre over 75 år. Drabstallet faldt også, undtagen drab på børn. Selvmord var til gengæld relativt uafhængige af økonomisk udvikling. Han fandt også, at ulykker som er relaterede til teknologi, har en tendens til at falde med stigende velstand, medens skader som skyldes sociale årsager, herunder alder, kriminalitet, psykisk sygdom og misbrug, fortsat vil være store problemer i den rige del af verden. En Canadisk undersøgelse (Catherine Birken) havde undersøgt forskelle mellem socialgrupper i dødelighed efter børneulykkker. Selv om ulykkesdødeligheden var faldet betydeligt fra 1971 til 1998 (som i Danmark), var der i Canada stadig en betydelig social ulighed, en ulighed, som endda havde en tendens til øgning siden Den sociale ulighed var størst for brandulykker og fald, til gengæld var der ingen social ulighed for bil- og cykelulykker. David Fone (Wales, UK) havde i en stor engelsk undersøgelse analyseret sociale forskelles betydning for ulykkesforekomst hos voksne. Han havde benyttet såvel den enkeltes socio-økonomiske forhold, som områdets økonomiske status (Townsend deprivation score, baseret på 833 valgkredse). Han fandt, at begge dele uafhængigt af hinanden havde betydning for de ulykkestyper (brud, sår, forbrænding) hvor der tidligere er fundet social ulighed. Desuden havde området, men ikke individuel socialgruppe, betydning for forgiftningsulykker. Blandede bolsjer Der var en del præsentationer om følgevirkningerne af ulykker. Therese Richmond (USA) havde fundet, at 52% af dem der havde været udsat for en ulykke, havde psykiske problemer inden ulykkeshændelsen også selv om vold i Konferencen foregik på Kongressenteret Austria Center Vienna hjemmet, selvskade og ulykker pga. sygdom var udeladt. De 52% er ca. det dobbelte af prævalensen i normalbefolkningen (ca. 25%). Både de fysiske og psykiske følger af ulykken var alvorligere blandt patienterne med psykiske problemer. Malka Avitzour (Israel) havde studeret de psykiske følger efter ulykker blandt jødiske og arabiske børn og fundet at en betydelig del af især de arabiske børn havde fysiske mén og stress-følger (søvnforstyrrelse, irritabilitet, koncentrationsbesvær) 5 måneder efter ulykken. Trafikulykker havde særlig høj risiko for stress-følger. Til gengæld så skadens alvorlighed ikke ud til at have betydning. Mange indlæg handlede om ældres faldulykker. En del undersøgelser handlede om træning, og gode resultater var fundet. Erin Cassell (Australien) fremhævede i forbindelse med faldforebyggelse vigtigheden af entusiasme og nærvær hos projektlederen af hensyn til projektets vedholdenhed. Han anbefalede at prioritere nogle få ting som kan gennemføres, og lave en detaljeret implementeringsplan, og ikke mindst en nedskrevet vedligeholdelsesplan. Jeg var interesseret i at høre hvad der sker i forhold til forebyggelsen af sportsulykker. Det så desværre ikke ud til, at der er banebrydende forskning på dette område - fokus ligger på beskyttelsesudstyr, og efter min mening alt for lidt på hvordan man bearbejder holdninger. Leonie Otago (Australien) præsenterede dog en undersøgelse af holdninger blandt basketball- og hockeyspillere. Spillernes opfattelse var, at eventuelle skader ikke var alvorlige, og dette var med til at gøre det svært at arbejde med sikkerhed. Man kunne her sikkert lære af arbejdsulykkesområdet, hvor man længe har forsket i sikkerhedskulturens betydning for ulykkesforekomst! Kari Schrøder Hansen havde på baggrund af en stor hyppighed af cykelulykker blandt 5-årige i Bergen undersøgt hvornår det er forsvarligt at lade børn starte på at cykle. Hun fandt, at det var bedre at vente til de var 6-7 år gamle, hvorved ulykkesrisikoen ville falde betydeligt. Mange præsentationer handlede om registrering af ulykker. Næsten alle registreringssystemer har mørketal, dvs. ulykker som ikke kommer til systemets kendskab. Som en behagelig undtagelse præsenterede Alvin Marcelo (Philippinerne) et SMS-baseret system med 100% dækningsgrad til indberetning af ulykker. Alle community health workers sendte informationer om ulykker via sms til en central database i et standardiseret format. Til mit spørgsmål om, hvordan de fik at vide om der var sket en ulykke, fik jeg svaret: Det ved de bare. De har hver ansvaret for ca. 20 boliger, og hører om alt hvad der foregår! Det kan man da kalde overvågning! Info: Konferences site: ww.safety2004.info, bl.a. kan det fulde program ses på final_programme.php 3

4 Skydd mot Olyckor - ny svensk lov Lothar Schelp, forskningsråd og professor i Folkehälsovetenskab Räddningssverket Sverige har fået en ny lov, som skal beskytte borgere, ejendom og miljø mod ulykker og dermed øge trygheden i samfundet. Lothar Schelp fra Räddningsverket i Sverige skriver her om den nye lov og det arbejde som Räddningsverket og kommunerne er ansvarlige for i denne forbindelse. 4 Den nye lov I slutningen af 1990 erne blev begrebet skydd mot olyckor lanceret som et nyt politikområde i Sverige og ved årsskiftet 2003/2004 trådte en ny lov med samme navn i kraft i Sverige (SFS 2003:778). Den nye lov erstatter den tidligere lov om redningstjeneste. Formålet med den nye lov er at beskytte menneskers liv og helbred, ejendom og miljø mod ulykker. Dette skal bl.a. sikres ved en forbedring af evnen til at forebygge og håndtere situationer som kan føre til redningsindsatser og gennem fleksibilitet mht. til at tilpasse indsatserne til de lokale forhold. Lovens struktur bygger på 3 stadier af ulykkeshændelsen: Før, under og efter, dvs. den forebyggende indsats, redningstjenesten og efterfølgende tiltag. Loven tydeliggør også hvilket ansvar de forskellige aktører har. Ansvaret er fordelt på tre grupper: Borgerne, kommunerne og staten. Räddningsverkets opgaver Tankegangen i skydd mot olyckor har for Räddningsverket ført til en udvikling hen mod et helhedssyn på sikkerhed med vægt på tværsektorielt samarbejde og en bredere forståelse af sikkerhed og tryghed. I år 2002 fik Räddningsverket til opgave af regeringen, at etablere et nationalt centrum for erfaringstilbageføring fra ulykker (NCO). NCO arbejder på at give et samlet billede af skadesomfanget og dets årsager. Omtrent samtidig overtog Räddningsverket ansvaret for det nationale skadeforebyggende program fra Statens Folkhälsoinstitut. Programmet bygger på samarbejde mellem kommuner, landsting, myndigheder, forskere og frivillige organisationer. På lokalt niveau videreudvikles og udbredes konceptet om en sikker og tryg kommune (WHOs Safe Community model). Räddningsverket skal i 2004, på regeringens opfordring, udrede hvordan det samlede ansvar for børnesikkerhedsarbejdet i Sverige kan indordnes i myndigheden. Siden sommeren 2003 har Räddningsverkets fire centre for risiko og sikkerhedsuddannelse udbudt en ny toårig postgymnasial uddannelse i skydd mot olyckor (SMO). Den nye uddannelse er en naturlig følge af ambitionen om at arbejde på tværs af sektorerne med skydd mot olyckor og ligger på linje med intentionerne i den nye lov. Kommunale handlingsprogrammer Den nye lov indeholder bestemmelser om de tiltag som stat og kommune skal sætte igang for at opfylde målsætningen med skydd mot olyckor. Istedet for detaljerede regler indeholder loven mål som skal opfyldes. Kommunerne får på denne måde en øget mulighed for at tilpasse sin virksomhed ud fra lokale forhold. I loven lægges der også større vægt på det forebyggende arbejde og på den enkeltes ansvar. Ifølge loven om skydd mot olyckor skal kommunerne udforme et handlingsprogram for forebyggelsesindsatsen og for redningstjenestens virksomhed. Ifølge FAKTA Räddningsverket (SRV) i Sverige er en statslig myndighed som arbejder for et sikrere samfund. SRVs formål strækker sig fra hverdagens ulykker til katastrofer og krig. Verket satser på forebyggende arbejde og på at mindske antallet af ulykker og deres konsekvenser. Som ekspertmyndighed er Räddningsverket den største formidler af viden indenfor sit ansvarsområde. overgangsbestemmelserne skal de første handlingsprogrammer være færdige inden d. 1. januar I et handlingsprogram skal bl.a. indgå følgende: Kommunens mål for virksomheden De risici for ulykker som findes i kommunen og som kan medføre redningsindsatser Hvordan kommunens forebyggende arbejde er organiseret og planlægges, samt opgaver som skal løses i samarbejde med andre kommuner, statslige myndigheder og borgere En god begyndelse kan være at udføre en situationsanalyse, dvs. en generel beskrivelse af riskobilledet i kommunen. Hvad sker og hvordan sker det, og hvilke ulykker og skader på liv, ejendom og miljø indtræffer? Hvilke risikomiljøer og hvilke grupper i kommunen rammes? Denne

5 Der er udgivet en temaavis om den nye lov, hvor fagfolk, politikere og ansatte i kommuner og styrelser giver deres bud på, hvad den nye lov kommer til at betyde. Kort nyt World Suicide Prevention Day viden er af betydning for prioritering af indsatsområder. Statistisk materiale til at belyse disse spørgsmål kan bl.a. hentes fra NCOs publikationer. Handlingsprogrammet skal ses som en proces med kontinuerlig opfølgning, vurdering og forbedring af indsatsen. Med tiden bør kommunerne bestræbe sig på at brede indsatsområderne ud og koordinere den ulykkesforebyggende, skadesbegrænsende og skadeafhjælpende virksomhed i kommunen med det formål at skabe konsensus i spørgsmål vedr. sikkerhed og tryghed. Ulykkesundersøgelser I loven om skydd mot olyckor fastslås, at når en redningstjeneste er afsluttet, skal kommunerne sørge for at ulykken undersøges for i rimelig omfang at klarlægge årsagerne til ulykken, ulykkesforløbet og hvorledes redningsindsatsen er blevet gennemført. Et projekt med sigte på at udvikle metoder og processer til at gennemføre ulykkesundersøgelser er startet inden for NCO. I projektet indgår repræsentanter fra Räddningsverket og repræsentanter fra et antal kommuner. Fire forsøgskommuner er knyttet til projektet. Formålet med ulykkesundersøgelserne er ifølge loven om skydd mot olyckor at man lokalt skal kunne opsamle erfaringer fra ulykkestilfælde. Disse erfaringer skal anvendes i samfundets generelle sikkerhedsarbejde, når der udformes handlingsprogrammer til kvalitetssikring og som basis for tilsyn og metodeudvikling. Målsætningen med projektet er at vejlede kommunernes lokale udviklingsarbejde med at tage vare på erfaringer fra indtrufne ulykker, således at disse erfaringer kan påvirke samfundets skydd mot olyckor. Projektet skal frem for alt støtte et aktør- og handlingsorienteret arbejde på kommunalt niveau. Med udgangspunkt i dette skal der udformes forskellige former for støtte til arbejdet. Forsøgskommunerne skal kontinuerligt undersøge den praktiske anvendelsesgrad af projektresultaterne. Info: En del materiale om den nye lov der er tilgængelig på Räddningsverkets hjemmeside. Her kan interesserede også tilmelde sig en nyhedsservice og få orientering om nyheder ang. skydd mot olyckor tilsendt pr. mail. (Redaktionen har oversat artiklen til dansk) Hvert år dør ca. 1 million mennesker pga. selvmord og det vurderes, at der udføres millioner selvmordsforsøg om året uden dødelig udgang. Den internationale forening for selvmordsforebyggelse, IASP, har i samarbejde med WHO taget initiativ til Verdensdagen for selvmordsforebyggelse som i 2004 markeres 10. september over hele verden. IASP og WHO opfordrer regeringer, regeringsorganer, frivllige organisationer, internationale og nationale foreninger, lokale interessefællesskaber, klinikere, forskere og frivillige til handling og engagement. På IASPs hjemmeside beskrives intentionerne for verdensdagen nøjere og der gives en række forslag til aktiviteter på dagen, såsom folkemøder, åbne forelæsninger, konferencer, udstillinger, gudstjenester, kampagner mv. Herhjemme har en national konference i juni gjort status over fem års arbejde med selvmordsforebyggelse. En konferenceavis er udarbejdet af Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Avisen kan læses på Bud på handlingsplan for Børns sikkerhed i EU European Child Safety Alliance udgav i juni 2004 Priorities for Child Safety in the European Union. Agenda for action. Ambitionen med handlingsplanen er at opfylde følgende 4 mål: 1. Medvirke til at udbrede viden og skabe opmærksomhed om omfanget af børneulykker i EU og mulighederne for at reducere dem. 2. Formidle et overblik over de nuværende strukturer, standarder og regulativer som allerede fungerer i EU på børneulykkesområdet samt disses begrænsninger og udfordringer. 3. Skitsere de nødvendige infrastrukturer, processer og støtteformer som kræves for at tackle børneulykker i EU medlemslandene effektivt. 4. Udforme specifikke anbefalinger til Det Europæiske Parlament, Kommissionen og medlemslandene om støtte til forebyggelse af børneulykker i EU. Handlingsplanen kan rekvireres ved at skrive til secretariatchildsafety@ecosa.org 5

6 Charlotte Baarts, Antropolog og forsker Arbejdsmiljøinstituttet Styrk fællesskabet undgå arbejdsulykker! Danske virksomheder og erhvervsledere oplever i disse år et stigende krav om at øge medarbejdernes sikkerhed for at bekæmpe og undgå alvorlige arbejdsulykker. I forebyggelsen af arbejdsulykker sættes der ofte ind for at ændre virksomheds- eller sikkerhedskulturen fx med strammere kvalitetskrav, håndhævelse af og implementering af nye sikkerhedsregler eller forbedrede værnemidler og andet sikkerhedsudstyr. Men sikkerheden kan øges og ulykker kan undgås uden dyre og omfattende forandringer simpelthen ved at styrke det sociale fællesskab på arbejdspladsen. På en byggeplads står der en elektriker på det øverste trin af en trappestige. Han arbejder i fjerde sals højde med begge arme strakt over hovedet og presser en stor, tung boremaskine mod betonvæggen. På venstre side af stigen er der betongulvet, på højre side er der hul helt ned til kælderen. Selvom det ser faretruende ud, borer han ufortrødent. 30 meter væk går der et par jord- og betonarbejdere. De bemærker elektrikeren og stopper op. Den ene siger: Hold kæft, hvor er han dum. Den anden nikker: Han er sgu ikke rigtig klog. Jeg spørger dem, hvorfor de ikke siger noget til ham. Det burde man jo også, svarer den ene, men han må jo selv om det. Men man ville nok have en dårlig smag i munden, hvis han faldt ned. Vi lægger sømbælterne og sjokker op i skuret for at spise frokost. Jeg hører ikke efterfølgende noget om, at en elektriker skulle være kommet til skade. 6 Forskningsprojekt om ulykker på en byggeplads Min tilstedeværelse på denne byggeplads er led i et forskningsprojekt om sikkerhed og arbejdsulykker, hvor jeg for at få indsigt i arbejdet på en byggeplads fra jord- og betonarbejdernes perspektiv har valgt gennem 7 måneder at arbejde i sjakket som lærling. Gennem min deltagelse i det praktiske arbejde har jeg lært at udføre opgaver på byggepladsen og gjort mine egne erfaringer med sikkerhed i forhold til eksempelvis at binde jern, støbe vægge, montere betonelementer og arbejde på stilladser og i højden. Størstedelen af arbejdet på byggepladsen bliver udført i tavshed - det er i det hele taget svært at sætte ord på, hvordan håndværket udføres og hvorfor, det udføres på bestemte måder. Tilsvarende er det yderst sjældent, at talen blandt jord- og betonarbejderne handler om sikkerhed. Det lærer de derimod om som et indbygget element i selve udførelsen af arbejdet og gennem deltagelse i det sociale fællesskab blandt arbejdskammeraterne. Entreprisen skyder i vejret støt og roligt. Min makker og jeg udveksler nogle ord ude på pladsen inden vi skal i gang med arbejdet efter pausen. En høj lyd afbryder os, og alt går pludselig meget stærkt. Mens jeg forsøger at lokalisere lyden, og iøvrigt er fokuseret på en stor cementspand, som svinger voldsomt og faretruende i kranens kæder, ser jeg ud af øjenkrogen, at min makker løber i dækning i bygningen. Jeg vælger at følge ham og styrter af sted. Det viser sig, at to kraner har ramt hinanden i luften, og at lampen på den ene er blevet beskadiget. Den hænger nu og dingler faretruende og må fastgøres. En af mine arbejdskammerater bliver hejst op i en gul mandskabsvogn for at fastgøre lampen. De fleste af folkene i sjakket har stoppet arbejdet. De kigger og kommenterer. Du er sgu da ikke rigtig klog. Den ka da ikke holde noget, når du ikke tager den ordentlig på. Kommentarerne vedrører min arbejdskammerats anvendelse af faldsikring. Inden han steg ind i mandskabsvognen iførte han sig det specifikke seletøj, hvis funktion er at gribe den person, der har det på i tilfælde af, at han skulle falde ud. Beton eren skal træde i seletøjet, som var det et par bukser, idet det er forsynet med skridtstropper, der kan gribe beton eren. Min arbejdskammerat er imidlertid ikke trådt i seletøjet, men har derimod kun taget det rundt om livet og over skuldrene. Skulle han falde ned, synes der at være risiko for, at selen slet ikke holder ham, og at han simpelthen glider ud af den. Sikkerhed og arbejdsfællesskab Eksemplet peger på, at ansvarlighed på en arbejdsplads går i to retninger; det individuelle ansvar, hvor den enkelte tager vare på sig selv, og det kollektive ansvar hvor den enkelte (eller flere) viser ansvar for andre i arbejdsfællesskabet. Ansvarlighed og sikkerhed er altid sociale forhold, der er forankret i arbejdsfællesskabet, idet den enkelte medarbejders oplevelse af ansvar og valg i forhold til sikkerhed kan have betydning for, hvorvidt en arbejdskammerat kommer til skade eller bliver udsat for risiko. Har beton eren ikke fastgjort det materiale kranen skal fragte op på øverste etage ordentligt, kan det under fragten falde af og forårsage skade på bygninger og materiel såvel som arbejdskammeraterne. I fællesskabet af jord- og betonarbejdere lever og deler medlemmerne risici i arbejdet. Risiko for arbejdsulykker er derfor et socialt forhold, hvor jord- og betonarbejderens måde at håndtere risiko på ikke kun er en udøvelse af ansvarlighed over for sig selv, men i ligeså høj grad for arbejdskammeraterne. Men hvad skete der egentlig i det valg jord- og betonarbejderne traf, da de valgte at lade elektrikeren ufortrødent ar-

7 bejde videre, skønt det så faretruende ud? Jord- og betonarbejdernes valg er udtryk for nogle prioriteringer, der kan karakteriseres gennem de livskvaliteteter, de synes at repræsentere, for eksempel at det er vigtigere at få arbejdet udført hurtigt end sikkert, eller at jord- og betonarbejderne foretrækker at holde deres tidsplan og gå til frokost nu frem for at bruge tid på at diskutere med elektrikeren. I moderne virksomheder vil de valg bygningsarbejderne træffer muligvis blive betragtet som udtryk for en bestemt virksomheds- eller sikkerhedskultur, men brugen af kultur som forklaring på medarbejdernes handlinger tjener i denne sammenhæng intet andet end at tilsløre, hvad der mere præcist er på spil og dermed, hvorledes der kan gribes ind overfor det. Det er langt mere konkrete forhold, der skal gribes ind over for som eksempelvis forholdet mellem den enkelte medarbejder og arbejdsfællesskabet, procedurer, regelbrud, dømmekraft eller social ansvarlighed. Valget jord- og betonarbejderne træffer i forhold til elektrikeren er udtryk for en forhandling af, hvor grænserne for det sociale fællesskab går, dvs. hvem er medlem, hvem er ikke medlem? Det er et valg, der inkluderer eller ekskluderer medlemmer af fællesskabet. Elektrikeren er ikke medlem af jord- og betonarbejdernes fællesskab, og der bliver derfor ikke passet på ham i samme omfang som fællesskabets medlemmer. Foto: Charlotte Baarts At være med eller ikke at være med En jord- og betonarbejder kvalificerer sig især til medlemskab af arbejdsfællesskabet ved at demonstrere at han er dygtig til sit håndværk. En dygtig jord- og betonarbejder arbejder selvstændigt, er initiativrig og kan løse et hvilket som helst uventet problem. Han er med andre ord lidt af en problemløser. De jord- og betonarbejdere, der ikke er dygtige til at tilegne sig den praktiske kunnen nyder ikke i samme grad faglig respekt som de lærenemme. En jord- og betonarbejder, der til trods for, at hans arbejdskammerater har forklaret og vist ham, hvorledes arbejdet skal udføres, og som stadig ikke følger fællesskabets anvisninger, kan risikere at blive ladt alene i udførelsen af arbejdet. Det faglige hierarki kan medføre, at de der gentagne gange ikke gør arbejdet ordentligt, snarere bliver anset for at være dumme end eksempelvis uerfarne, og i de situationer, hvor en dygtig og erfaren arbejdskammerat af sikkerhedsmæssige hensyn normalt ville gribe ind, er der risiko for, at fællesskabet overlader ansvaret for sikkerhed til den, der ikke kan leve op til de standarder fællesskabet har forhandlet sig frem til. Det sociale fællesskab fungerer med andre ord som risikohåndterende og forebyggende for dem, der vel at mærke er medlem af det. Sociale fællesskaber fokus for forebyggelse Når virksomheder tænker i forebyggelse af ulykker, er det utilstrækkeligt at udarbejde forandringstiltag, der bygger på forestillingen om, at medarbejderens tanker om og holdninger til sikkerhed munder ud i en bestemt risikoopfattelse eller praksis. Forestillingen om en direkte sammenhæng mellem fx tanke og handling, eller sikkerhedsregel og udøvelse af håndværket reducerer blot de vanskelige og langt mere komplekse processer, der er på spil på en arbejdsplads, til simple lineære forhold, der ikke svarer til den virkelighed medarbejderne handler på baggrund af. Selv standardiserede sikkerhedsregler er genstand for fortolkning der er forskel på, hvorledes den enkelte jord- og betonarbejder forstår en sikkerhedsregel, og dermed hvordan han følger den. I forebyggelsen af arbejdsulykker og forbedringen af sikkerhed, må virksomhederne nødvendigvis inddrage hele det sociale fællesskab omkring udførelsen af bestemte arbejdsopgaver og dernæst søge at forstå, hvad der ligger til grund for de konkrete valg den enkelte medarbejder træffer som medlem af det sociale fællesskab. Det handler om at indfange, studere og forstå medarbejderen i de sammenhænge, der medvirker til hele tiden at udfordre hans forestillinger om sikkerhed og dermed ændre hans fortolkning af sikkerhedsregler og udførelse af det konkrete arbejde. Den individuelle udførelse af håndværket er altid indvævet i den sociale kontekst, der udgør arbejdsfællesskabet. Der ligger med andre ord en mængde sociale faktorer til grund for, hvorledes individet udfører håndværket, der for eksempel kan være erfaringer fra lignende situationer, den enkeltes samarbejde med makkeren, eller oplevelsen af at føle sig tidsmæssigt presset. Det kan også være, at jord- og betonarbejderen ikke er fortrolig med den konkrete arbejdsopgave, men at han alligevel vil vise de andre, at han på eget initiativ kan løse opgaven og derigennem fortjene større faglig respekt. Det kan være disse forhold i samspil med aspekter som tillid, ansvarlighed, praktiske færdigheder, viden, solidaritet, fornemmelse for det sociale spil i fællesskabet, sikkerhedsregler og implicitte sociale regler samt jordog betonarbejderens dømmekraft, der medvirker til, at han helt konkret handler, som han gør i en bestemt situation. Virksomhederne bør orientere deres forebyggelsestiltag og sikkerhedspolitik mod de sociale fællesskaber i virksomheden. Det handler om at styrke oplevelsen af fællesskab og derigennem sprede den enkeltes oplevelse af ansvar til ikke kun at gælde sig selv, men også sine arbejdskammerater. Styrk fællesskabet undgå ulykker! Info: Læs mere i Charlotte Baarts ph.d.- afhandling Viden og Kunnen en antropologisk analyse af sikkerhed på en byggeplads. Arbejdsmiljøinstituttet & Institut for Antropologi, Københavns Universitet

8 Byg på sikkerhed Europæisk arbejdsmiljøkampagne Bygge- og anlægssektoren beskæftiger mere end 12 millioner alene i de 15 EU medlemsstater. Denne sektor har de dårligste arbejdsmiljøstatistikker i regionen og koster ud over menneskeliv og helbred både erhvervsliv og borgere mange penge. Dette er baggrunden for, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur 30. april i år lancerede kampagnen Byg på sikkerhed der fokuserer på forholdene i bygge- og anlægssektoren. Kampagnen støttes af alle medlemslande, tiltrædelsesog kandidatlande, EU Kommissionen, Parlamentet, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. På agenturets hjemmeside er adgang til kampagnematerialer som bl.a. består af informationspakker, et fler-sproget websted, uddeling af priser til organisationer som med god praksis og succes har taklet arbejdsmiljøspørgsmål i sektoren samt særlige arrangementer i organisationer, virksomheder mv. i Europa. Der er også mulighed for at underskrive et on-linecharter for kampagnen og derved tilkendegive sin støtte og engagement i kampagnen. Kampagnen kulminerer med arbejdsmiljø-ugen det største arbejdsmijløarrangement af sin art i Europa. Arbejdsmiljøugen løber af stabelen oktober Info: news/press_releases/index_en.htm Færre anmeldte arbejdsulykker 8 Kirsten Jørgensen, Ph.d. civ.ing. og Ulla Binger Civ.ing. Arbejdstilsynet Overvågning af arbejdsulykker Arbejdstilsynet gennemfører sammen med et udvalg under Arbejdsmiljørådet overvågning af udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af regeringens og folketingets Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø i I handlingsprogrammet er beskrevet visioner for syv områder i arbejdsmiljøet, hvoraf et af visionsområderne er dødsulykker og andre alvorlige arbejdsulykker, og overvågningen sker med henblik på at følge udviklingen inden for visionerne. I overvågningen af forekomsten af arbejdsulykker anvendes tre datakilder: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, Ulykkesregistret hos Statens Institut for Folkesundhed samt Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse. Af pladsmæssige hensyn refereres her alene analyser af anmeldte arbejdsulykker. En nærmere uddybning af disse og øvrige resultater kan findes i Overvågningsrapporten på Arbejdstilsynets hjemmeside ( Fald i anmeldelser Både for så vidt angår dødsulykker, andre alvorlige ulykker og samtlige arbejdsulykker falder anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet set i forhold til udviklingen i beskæftigelsen. Der ses et signifikant fald i anmeldte dødelige arbejdsulykker i perioden Antallet af dødelige arbejdsulykker topper i 1998, men falder herefter til det laveste niveau i 25 år i 2001 (50 tilfælde). I 2002 stiger antallet til 57 anmeldte tilfælde, men det er dog fortsat lavere end i årene før Disse resultater understøttes af senere opgørelser som viser, at niveauet i 2003 fortsat er lavt. Også for anmeldte arbejdsulykker i det hele taget er der tale om et fald i perioden. For amputationer, som hører til blandt de alvorlige arbejdsulykker ses ligeledes et fald i perioden. Det skal bemærkes, at en underrapportering af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet kan spille ind på udviklingen i de anmeldte arbejdsulykker. Ulykkestyperne ændret Nærmere analyser af de anmeldte arbejdsulykker viser tilsyneladende ændringer i mønstret i skadetyper og ulykkestyper i den 10-årige periode. Sammenholdes det fald der ses i sårskader med det fald der ses for ulykker, hvor der angiveligt er brugt tekniske hjæl- pemidler, ser det ud til, at udviklingen og benyttelsen af de tekniske hjælpemidler igennem årene har haft en vis effekt på ulykkesforebyggelsen. Samtidig ser det også ud til, at den tilsyneladende større grad af teknisk sikkerhed og ændringer i arbejdets udførelse fører til andre ulykkestyper og at der sker forskydninger mellem branche- og faggrupper. Den opmærksomhed, der hidtil især har været på sikkerheden ved tekniske hjælpemidler, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til fortsat at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Referencer: Arbejdstilsynet. Overvågning Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø København: Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsskader. Åropgørelse At-rapport København: Arbejdstilsynet 2004.

9 VI KAN SELV -Mestring af småskader Undervisning i behandling af småskader skal gøre personale i daginstitutioner bedre i stand til at udøve simpel førstehjælp og dermed få nedbragt antallet af skadestuebesøg med børn som har småskrammer Gitte Bræmer, Sundhedsplejerske og projektleder eller andre steder udenfor huset. Hertil kommer de ressourcer, som sundhedsvæsenet pådrages på grund af skadestuebesøget, som kunne være håndteret i institutionen. Håndbogen indeholder viden og råd om mestring af småkader såsom: Slag mod hovedet, fremmedlegemer, sår, knoglebrud og ledskred, næseblod, insektstik, klemning af fingre og splinter, forbrænding, tandskader, øjenskader og forgiftninger. Horsens Kommune www. horsenskom.dk Mestring af småskader og ulykker er et pilotprojekt under Sund By Netværket, støttet via midler fra Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet. Kurserne blev gennemført og evalueret i løbet af forår og sommer Hvorfor et mestringsprojekt? Baggrunden for projektet er, at antal skadestuehenvendelser igennem årene er steget kraftigt. Stigningen er størst blandt børn i daginstitutionsalderen, cirka børn i alderen 3 til 6 år kommer hvert år på skadestuen i forbindelse med ulykker i daginstitutionerne. I mange tilfælde, op mod 40%, er der tale om mindre skader, som ikke kræver behandling af sundhedspersonale. Der kan være flere årsager til, at børnene i stigende grad bringes til skadestuen. Usikkerhed hos institutionspersonale og forældre på egen formåen. Usikkerhed om en skade kræver professionel hjælp eller ej. Mangel på viden om almindelig førstehjælp, som kan udøves af alle. Sund By Netværket fik bevilget kr. til pilotprojektet: Bevillingen anvendes til aflønning af projektleder ½ år samt udvikling af kursusmateriale. Undervisning af institutionspersonale Institutionspersonale fra børnehaverne i Sund By Netværkets 6 amter og 8 kommuner fik tilbudt et dagskursus i mestring af småskader og ulykker i februar og marts Målet var at afholde 23 kurser. Vi nåede 16, idet et amt og tre kommuner takkede nej. Holdenes størrelse varierede fra 6 til 30 kursister. Så vi nåede 259 kursister mod forventet 450. Undervisningen tog udgangspunkt i en mestringshåndbog, som deltagerne fik udleveret på kurset. I håndbogen: Mestring af småskader sættes fokus på de småskader, som vi kan klare ved at udøve simpel førstehjælp. Den fungerer både som opslagsbog og som arbejdsbog, idet den trin for trin beskriver, hvordan man skal agere når skaden er sket. Arbejdsdelen er udviklet som et situationsspil (dialogspil) samt en tipskupon. Situationspillet, består af 16 spørgekort med efterfølgende kommentarer. Tipskupon, tester viden. Et eksempel på et spørgsmål herfra. Kan en bule i panden vokse indad, hvis man lægger et koldt omslag på? Disse pædagogiske redskaber er tænkt som værktøjer til at komme i dialog om småskader og behandlingen af disse. Bogen kan således bruges i såvel personalegruppen som i samarbejdet med forældregruppen. Evaluering af materialet Materialet blev vel modtaget. Deltagerne fandt materialet brugbart og anvendeligt, både som opslagsbog, og som redskab til at videreformidle konkret viden om behandling af småskader til kolleger og forældre. Projektet er nu næsten afviklet. Tilbage er at spørge kursisterne om deres udbytte af kursusdagen, og om kurset har gjort en forskel. Svarene får vi i september måned. 9 Der er flere grunde til at ændre på skadessituationerne og forsøge at nedbringe skadestuehenvendelser. Et skadestuebesøg kan være mere eller mindre angstfremkaldende for et barn. Det er en ressourcemæssig belastning, når institutionen skal sende en medarbejder med til læge, skadestue Info: Første udgave af håndbogen er tilgængelig som pdf-fil fra Sund By Netværkets hjemmeside - www. Sund-by-net.dk Kontakt: Sundhedsplejerske Gitte Bræmer, Horsens kommune. Telefon mandag og torsdag mellem kl.8-9. bugib@horsens.dk

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Mock et al. Strengthening the prevention and care of injuries worldwide. Lancet 2004;363: Harborview Injury Prevention and Research Center, University of Washington, Seattle, USA. Den globale byrde pga. ulykker er enorm, ikke mindst i lav-indkomstlande, men ulykker overses ofte når der tales om at forbedre sundheden for befolkningen. Dette er baggrunden for artiklen, der beskriver mulige foranstaltninger som kan benyttes til at styrke de nuværende indsatser for at forebygge og behandle ulykker i et globalt perspektiv. Artiklen beskriver følgende områder: Overvågning, ulykkesforebyggelse (alle ulykkestyper), behandling af ulykker og evnen til injury control. Larsen CF, Mulder S, Johansen AM, Stam C. The epidemiology of hand injuries in the Netherlands and Denmark. Eur J Epidemiol 2004;19:323-7 Universitetshospitalet, København, Rigshospitalet, København Dette studie beskriver omfanget af og kendetegn ved håndskader som har krævet behandling på skadestuer i Holland og Danmark. Det generelle billede for håndskader er ens i begge lande, undtagen når det gælder incidensrater og afslutningsmåde efter behandling. For begge lande udgør håndskader 29% af alle skader efter ulykker, en betragtelig del heraf er arbejdsulykker. Antallet af håndskader pr er ca. dobbelt så højt i Danmark som i Holland, hvilket kan skyldes forskelle i adgangen til skadestuer i de to lande. I Holland går flere til egen læge med småskader. De hollandske håndskader som behandles på skadestuerne er mere alvorlige sammenlignet med de danske skadestuer, som behandler langt flere overfladiske håndskader. Starr AJ et al. Symptoms of Post- traumatic stress disorder after orthopaedic trauma. J Bone Joint Surg Am. 2004;86A: Department of Orthopaedic Surgery, Denver Health Medical Center, USA. adam.starr@utsouthwestern.edu Studiet undersøger prævalensen af Post Traumatisk Stress syndrom (PTSS) hos patienter behandlet på skadestuen efter ulykker og identificerer hvorvidt ulykkesrelaterede og demografiske variable ledsager denne tilstand. Datagrundlaget var 580 patienter, som havde modtaget behandling på skadestuen og som udfyldte et spørgeskema. Resultat: 51% af de adspurgte opfyldte kriterierne for diagnosen PTSS. Disse havde signifikant højere ISS og en højere sum af Extremity AIS samt en længere varighed af symptomer siden ulykken end patienter uden PTSS. Spinks A. Et al. Community based prevention programs targeting all l injuries ies for childr ldren. en. Inj Prev. 2004; 10: Injury Research Unit, School of Population Health, Mayne Medical School, University of Queensland, Brisbane, Australia. Et systematisk review af videnskabelig litteratur med det formål at undersøge evidensen af effektiviteten af lokalsamfundsbaserede modeller for ulykkesforebyggelse. Fokus er indsatser mod alle former for børneulykker i aldersgruppen 0-14 år. Resultatet: Litteraturgennemgangen fandt kun ni formelt evaluerede forebyggelsesprogrammer, som kunne rapportere faktiske effekter af indsatsen. Af disse ni studier benyttede syv et højt niveau af evidens, med brug af samtidige kontrolområder til sammenligning. Kun tre ud af de syv studier fandt en signifikant effekt af interventionen. To studier uden kontrolområder beskrev signifikante reduktioner i ulykkesraterne efter interventionsperioden. Konklusion: Der er en knaphed på forskning, hvorfra evidensen af lokalsamfundsbaserede ulykkesprogrammer kan findes og derved et klart behov for at øge indsatsen for at udvikle denne evidensbase. Miettinen T. Et al. Whiplash inju- ries in Finland: The situation 3 years later ter. Eur Spine J. 2004;13: Department of Physical and Rehabilitiation Medicine, Kuopio University Hospital, Finland. timo.miettinen@kuh.fi Formålet med dette studie var at undersøge om whiplash skader påvirker det selvvurderede helbred hos de tilskadekomne 3 år efter ulykken. Undersøgelsen viste, at 11,8 % af de deltagende rapporterede at symptomer pga. ulykken var årsag til at deres helbred var betydeligt forringet, sammenlignet med før ulykken. Smerter i nakke var det mest udbredte enkelte symptom rapporteret af 14.6% af deltagerne % af respondenterne benyttede stadig sundhedsvæsenet regelmæssigt 3 år efter ulykken pga. disse symptomer. Arndt V. et al. All-ca l-cause use specific ific mortality in a cohort of construction workers; result from a 10 year follow up. Occup Environ Med 2004;61: German Centre for Research on Ageing, Department of Epidemiology, Bergheimer Strasse 20, D , Tyskland. arndt@dzfa.uniheidelberg.de mandlige bygningsarbejdere, ansat i tysk bygge- og anlægsindustri gennemgik regelmæssige sundhedscheck fra og blev fulgt indtil 1999/2000. Undersøgelsens formål var at undersøge dødsårsager mhp. at nedbringe sundhedsrisici og ulykker. 818 medarbejdere døde i løbet af follow-up perioden. Det blev fundet, at der var en stærkt forøget risiko for død efter faldulykker og kontakt med faldende genstande; for sidstnævnte var risikoen specielt høj hos udenlandske arbejdere.

11 Børn og sundhed - Beretning fra ministerkonferencen i Budapest Marie Louise Bistrup MPH, cand.arc. Statens Institut for Folkesundhed WHO afholdt den juni, i Budapest, sin fjerde ministerkonference om miljø og sundhed. Fra Danmark deltog 6 delegater fra Miljøministeriet og 5 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Konferencens overordnede tema var The future of our children og, på WHO s opfordring til alle medlemslandene, havde Danmark inkluderet to ungdomsdelegater, en for hvert ministerområde. Gruppen af ungdomsdelegater vedtog Youth Declaration hvori de beder om at blive involveret tidligt i processer der vedrører børn og unge. En gruppe skolebørn fra 8 forskellige lande fra projektet Young Minds deltog på konferencen for at diskutere med ministrene og de øvrige delegater. Børnene havde i forvejen samarbejdet over Internettet og på selve konferencen var de aktive i deres værksted hvor de viste deres arbejder med emner inden for miljø og sundhed. index.php Som baggrund for ministerkonferencen var udarbejdet en række dokumenter og et studie der ved anvendelse af begrebet Burden of Disease viser, at blandt alle årsager til sygdom og død blandt børn udgør fire miljøpåvirkninger de største byrder: 34% af dødsfald blandt børn fra fødsel til det 19 år skyldes: ulykker, forurenet drikkevand, indendørs luftforurening og udendørs luftforurening. Børn i forskellige dele af Europa er udsat for forskellige miljøpåvirkninger. Dårlige boligforhold og dårligt drikkevand, drukneulykker og forgiftninger udgør en stor trussel for børn i Østeuropa. I det vestlige Europa er trafikuulykker den mest fremtrædende dødsårsag. Bly er det enkeltstående mest giftige stof som kan påvirke børns intelligens. Andre kemiske stoffer kan være farlige for børn, og den danske miljøminister fremsatte forslag til og fik tilslutning til at der skal sættes mere fokus på det kemiske indhold i legetøj og produkter til børn. Ministerdeklarationen opfordrer blandt andet myndighederne til at overveje regulering af problematiske phthalater. Der er også en generel opfordring til fabrikanter om at stoppe markedsføring af produkter der kan have skadelige virkninger for børns sundhed eller for miljøet. En handleplan for Europa Children s environment and health action plan for Europe, CEHAPE, blev vedtaget at ministrene, som overordnet ramme. Medlemslandene skal senest i 2007 have udarbejdet nationale handlingsplaner for børns miljø og sundhed. Info og dokumenter kan læses på WHOs hjemmeside: Document/EEHC/ebakdoc10.pdf Reference: Burden of disease attributable to selected environmenatal factors and injuries among Europa s children and adolescents. Anbefalinger om et nationalt, forebyggelsesorienteret skaderegister 11 Ved Center for Ulykkesforskning på Statens Institut for Folkesundhed er der etableret en såkaldt Brugergruppe, som repræsenterer stort set alle myndigheder med ansvar for ulykkesforebyggelse, ansvarlige for ulykkesregistrering samt forskningsmiljøer vedr. ulykker og skader. Brugergruppen har i samarbejde med Center for Ulykkesforskning udarbejdet anbefalinger for et nationalt, forebyggelsesorienteret skaderegister. Disse anbefalinger og baggrunden herfor beskrives i en rapport, der sendes ud primo september 2004 til den bredest mulige kreds af beslutningstagere på centralt, regionalt og lokalt niveau. Formålet er dels at beskrive forskellige interessenters behov for sygehusdata i særdeleshed skadestuedata til belysning af tilskadekomst; dels at beskrive behovet for samordning af data mellem forskellige samfundssektorer for at udnytte oplysninger og ressourcer på den mest rationelle måde. Det overordnede mål er at styrke grundlaget for skadeforebyggelse i overensstemmelse med bl.a. Regeringens sundhedsprogram, Sund hele livet. Danmark har gode forudsætninger for at etablere et nationalt, forebyggelsesorienteret skaderegister, og dette mål bør planlægges nu i forbindelse med strukturreformen, der ønskes gennemført i Anbefalinger: 1. Der er behov for et nationalt, forebyggelsesorienteret skaderegister, der omfatter tilskadekomst som følge af arbejdsulykker, produktulykker, trafikulykker, hjemme- og fritidsulykker samt på længere sigt voldshændelser for børn og voksne og selvmordsforsøg. 2. Et nationalt skaderegister skal samtidigt kunne anvendes til lokal og regional ulykkesbekæmpelse og skadeforebyggelse. 3. Den praktiske anbefaling er, at der opbygges et nationalt skaderegister baseret på Landspatientregisteret, med visse udvidelser, og at dette register suppleres med detaljerede, forebyggelsesorienterede registreringer på udvalgte sygehuse, der dækker et repræsentativt udsnit af den Anbefalinger om et nationalt, forebyggelsesorienteret skaderegister danske befolkning (svarende til Ulykkesregisterets nuværende, detaljerede registreringer). 4. Der er behov for en organisatorisk og finansiel samordning i forhold til de omtalte anbefalinger ovenfor, fordi mange myndigheder er involveret i ulykkesregistrering og forebyggelse af ulykker. Info: Anbefalingernebliver lagt ud på Birthe Frimodt-Møller, Statens Institut for Folkesundhed

12 Kalenderen Konferencer Kursus om Selvmordsforebyggelse World Suicide Prevention Day Panuminstituttet, København 10. september selvmordsep2004.html International Safe C0mmunity Konference. Skadesregistrering og skadesovervågning Trondheim september 2005 European Child Safety Alliance Workshop - Safer Environments for Children i Europe Stockholm september th Annual California Conference on Childhood Injury Control San Francisco, USA September th European Conference on Public Health. Urbanisation and Health. Tema om Challenges in Health Promotion and Prevention - herunder Injury prevention Oslo, Norge Oktober K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Tlf.: Telefax: Skadeforebyggende Forums Årskonferanse Samfunnsplanlegging i et sikkerhetsperspektiv. Stavanger, Norge oktober Tlf: Kurs & kongresservice The 6 th Nordic Safe Community Conference Karlstad, Sverige, november NoFs - Nordisk forskningskonference om sikkerhed Gilleleje juni ham@si-folkesundhed.dk K urser 8 th MPH Course on Safety Promotion and Injury Prevention Stockholm, Sverige november research_and_training.htm moa.sundstrom@smd.sll.se International Course on Traffic Planning and Safety New Delhi, Indien december awconfer@vsnl.com Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Fotograf: Mogens Ulderup Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 4. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 5. nov 2004 Næste nr. udkommer i december 2004 Oplag: 800 ex. 1 st International Course - A Ph.D. Course Research in Injury Prevention and Safety Promotion Stockholm, Sverige 17. Januar - 18.februar moa.sundstrom@smd.sll.se 5 th international Course on Safety Research Første uge i Palmse, Estland, juni Anden uge Kasnäs, Finland februar pirjo.turtiainen@ttl.fi 5 th international course - a Ph.D Course on Global Burden of Injury Stockholm, Sverige april moa.sundstrom@smd.sll.se Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: ham@si-folkesundhed.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@si-folkesundhed.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.