UGEBREVET A4. Hård kritik af jobplan. ikke rokkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UGEBREVET A4. Hård kritik af jobplan. ikke rokkes"

Transkript

1 UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier I 01 I 2008 Hård kritik af jobplan KALORIEFATTIG Der skal meget mere til, hvis problemerne med mangel på arbejdskraft skal løses, lyder kritikken af regeringens jobplan fra mange sider. Den kan, ifølge regeringen, øge arbejdsstyrken med personer. Men uafhængige økonomer og organisationer fra begge sider af det politiske spektrum kalder planen alt for spinkel. Beskæftigelsesministeren erkender, at udspillet ikke er en»trylleformular«. SIDE 15 Papirhelvede breder sig i det offentlige De ansatte i den offentlige sektor er ved at bukke under for bureaukratiet. Tre ud af fire ansatte mener, at papirarbejdet er voksende. Eksperter genkender og advarer mod udviklingen. SKEMAER Mere og mere af arbejdstiden går med at udfylde blanketter, kontrolskemaer og anden form for bureaukrati i det offentlige. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt offentligt ansatte oplyser tre ud af fire, at de inden for de seneste fem år er kommet til at bruge mere og mere arbejdstid på at udfylde papirer. Og flere end seks ud af ti vurderer, at det omfattende papirarbejde stjæler tid fra deres kerneopgaver. Professor Peter Dahler- Larsen fra Syddansk Universitet mener, at den offentlige sektor i de senere år er blevet»tæppebombet«af en bølge af dokumentationskrav, der går hårdt ud over de ansattes kerneopgaver:»et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og med mindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget.«formand for fagforbundet Fag og Arbejde Dennis Kristensen mener, undersøgelsen understreger, at den offentlige sektor kunne levere masser af ekstra velfærd for de samme penge, hvis bare de ansatte ikke skulle spilde så megen tid med papirnusseri. Han håber derfor, at regeringens kvalitetsreform vil tage livtag med det stigende bureaukrati. Det er der dog intet, der tyder på. Ifølge et internt forhandlingsoplæg fra arbejdet med kvalitetsreformen lægges der tværtimod op til, at der i fremtiden skal bruges endnu flere penge på dokumentation og evalueringer. Eller med andre ord: Mere papirarbejde til de offentligt ansatte. SIDE 17 EU-forbehold kan ikke rokkes UMULIGT Det bliver næsten umuligt for politikerne at overtale danskerne til at fjerne EUforbeholdene. Det vurderer forskerne Derek Beach fra Aarhus Universitet og Rasmus Leander fra Syddansk Universitet på baggrund af indgående analyser af de tidligere EU- afstemninger. Kun hvis danskerne kan se meget klare gevinster ved at stemme ja eller uoverskuelige negative konsekvenser ved at stemme nej, vil de stemme ja til at fjerne forbeholdene, konstaterer forskerne. Kun forbeholdet på det retlige område har en reel chance for at blive fjernet. Men selv der skal politikerne ikke føle sig for sikre, vurderer forskerne. EU- ordførere fra Venstre og Socialdemokraterne er dog fortsat optimistiske og tror, at en»god diskussion«vil overbevise danskerne. SIDE 6

2 INDHOLD I Mandag den 28. januar årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 04. UDGIVET AF Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Telefon ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Harald Børsting REDAKTØR Per Michael Jespersen, REDAKTIONSSEKRETÆR Søren Kudahl, Gladis Johansson, (orlov) REDAKTION Iver Houmark Andersen, Jan Birkemose, Michael Bræmer, Peter G.H. Madsen, Tanja Nyrup Madsen, Gitte Redder, ABONNEMENT/ADM. Mariane Hvestendahl, LAYOUT Lisbeth Frellsen, RESEARCH Jens Peter Houe, Steen Nilsson, ILLUSTRATION Pernille Mühlbach WEB redaktør Michael Bræmer, CITATER Tilladt med tydelig kildeangivelse. ABONNEMENT PÅ A4 eller per brev. Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et LO-forbund. INDLÆG TIL KALENDER Sendes til INDLÆG TIL DEBATTEN Sendes til eller til ugebrevets postadresse PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR Omslag 150 gram Cyklus Print Indhold 100 gram Cyklus Offset Svanemærket papir TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. ISSN Efteruddannelse står i stampe TRAVLHED Fyldte ordrebøger og mangel på arbejdskraft har sat efteruddannelsen i stå. Ifølge en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 kom kun hver tredje lønmodtager på efteruddannelse sidste år, og det er færre end tidligere, selv om der har været voldsom politisk fokus på efteruddannelse. Både lønmodtagere og arbejdsgivere forklarer den manglende kompetenceudvikling med travlhed på arbejdspladserne. Tom politisk debat LEDER Et i bund og grund mindre politisk spørgsmål, om afviste asylansøgere skal bo to eller tre år i asylcentrene, blokerer fuldstændig for, at langt vigtigere samfundsproblemer bliver sat til debat. De helt store dagsordener som uddannelsessvigt, social mobilitet, sundhedsvæsen og østeuropæisk underklasse på arbejdsmarkedet svigtes til fordel for endeløse diskussioner om det politiske spil. En spin- fikseret presse og en regering, der er løbet tør for ideer, må dele ansvaret. Hr. og fru Spekulant FARLIG KURS I Kina, USA, Europa og også Danmark er helt almindelige mennesker sprunget ud som spekulanter. Formuerne i friværdierne, børneopsparingen og pensionsafkastet bliver investeret i aktier og spekulative boliginvesteringer. Nu advarer førende økonomer om, at det ikke alene er risikabelt for den enkelte investor at placere opsparingen i risikable projekter, men at det også er farligt for samfundsøkonomien. Jo flere investorer uden økonomisk indsigt, jo større er risikoen for økonomiske bobler, lyder analysen. Mangel på danske babyer DEMOGRAFI Danske kvinder føder så få børn, at de etniske danskere ikke har været i stand til at reproducere sig selv siden Derfor bør vi være taknemmelige for den indvandring, der foregår. Det mener økonomen og forfatteren Hans Kornø Rasmussen. Han har kortlagt den demografiske udvikling i Danmark og konstaterer, at befolkningen før 1960 bedst kunne betegnes som en stammebefolkning. Derfor er det ikke overraskende for Kornø Rasmussen, at der er opstået gnidninger på grund af den, i et historisk perspektiv, pludselige indvandring. Svenskerne flygter fra fagbevægelse NEDTUR Efter den svenske borgerlige regering har fjernet skattefradraget for fagforeningskontingenter og sat a- kassebidraget op, er medlemmerne begyndt at flygte ud af fagbevægelsen i et hidtil uhørt antal. Hver eneste måned sidste år forsvandt over medlemmer, og den samlede organisationsprocent er på kun et år faldet fra 77 til 72 procent. Nu strammer økonomien til i flere forbund, og arbejdsmarkedsforskere frygter, at det er begyndelsen på en ond cirkel. Jernnæve mod kriminelle HÅRDT MOD HÅRDT En eliteenhed af politifolk og socialarbejdere skal nu sættes målrettet ind i de mest belastede områder i Københavns Kommune. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) mener, at det er nødvendigt med en både hård og forsonende linje. Problemer med leveringen? Fra mandag den 4. februar 2008 bliver Ugebrevet A4 omdelt af en ny distributør. Hvis der mod forventning skulle være problemer med at få A4 om mandagen, må du meget gerne sende en mail til adressen 2 UGEBREVET A4

3 UDDANNELSE I Fyldte ordrebøger bremser efteruddannelse Fuld skrue på arbejdsmarkedet betyder, at færre lønmodtagere tager på efteruddannelse og får et nødvendigt kompetenceløft. Ny undersøgelse viser, at kun godt hver tredje dansker på arbejdsmarkedet deltog i efteruddannelse sidste år. Forsker advarer om, at vi er meget langt fra livslang læring, mens undervisningsministeren ser optimistisk på muligheden for at motivere kortuddannede til efteruddannelse. LIVSLANG LÆRING De ansatte hos pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro knokler. Det vælter ind med nye ordrer, og selv om mange på fabrikken leger med tanken om at bruge et par uger på efteruddannelse, dropper de hurtigt ideen. Fyldte ordrebøger, travlhed i produktionen og besvær med at rekruttere nye medarbejdere betyder ifølge fællestillidsrepræsentant på Grundfos Gert Steen Nielsen, at de fleste udskyder efteruddannelsen til næste år eller året efter.»folk har i stor udstrækning lyst til at lære nyt, men når vi er presset i produktionen og mangler arbejdskraft, vælger de fleste at passe kunderne og sætte efteruddannelsen i bero. Når vi har travlt, tænker medarbejderne mere på firmaets bedste end på deres egen uddannelse,«siger Gert Steen Nielsen, der repræsenterer knap specialarbejdere, elektrikere og HK ere på fabrikken i Bjerringbro. Det er ikke kun på Grundfos, at lønmodtagerne springer over efteruddannelsen. To ud af tre danske lønmodtagere har slet ikke været på skolebænken sidste år, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er den første, som afdækker danskernes holdning til, og brug af, efteruddannelse, efter regeringen og arbejdsmarkedets parter i de seneste år har sat livslang læring og kompetenceløft på dagsordenen. Og at dømme efter A4- undersøgelsen har hverken retten til efteruddannelse i overenskomsterne eller politikernes fokus på livslang læring betydet nogen form for gennembrud i efteruddannelsesaktiviteterne. Lektor på Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen kalder det yderst beskæmmende, at kun godt hver tredje deltog i efteruddannelse i En lignende undersøgelse fra Institut for Konjunkturanalyse i 2001 viste, at fire ud af ti lønmodtagere dengang deltog i efteruddannelse.»det er ganske urovækkende, at der ikke er sket en stigning. Lønmodtagerne udnytter ikke de muligheder, de har for at tage efteruddannelse, og det kan undre, når behovet for livslang læring har været så højt på den politiske dagsorden i de seneste to- tre år,«siger Christian Helms Jørgensen. Hans forbavselse bliver ikke mindre af, at de fleste overenskomster på både det private og offentlige arbejdsmarked i dag giver lønmodtagerne ret til betalt efteruddannelse. Offentligt ansatte mest på efteruddannelse Når man dykker længere ned i A4- undersøgelsen, viser den også, at: Blandt de offentligt ansatte har fire ud af ti været på efteruddannelse sidste år. Folkeskolelærere, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er generelt lidt flittigere til at tage efteruddannelse end de privatansatte, hvor kun hver tredje var på efteruddannelse i Godt fire ud af ti lønmodtagere angiver, at der har været så travlt på arbejdspladsen sidste år, at der ikke var tid til at tage på kurser. Fuld skrue på arbejdsmarkedet vil også forhindre, at mange lønmodtagere kommer på efteruddannelse i Tre ud af ti privatansatte erklærer, at travlhed kan bremse deres efteruddannelse i år, mens det blandt offentligt ansatte er hver fjerde. Også økonomien kan være stopklods for efteruddannelse i den offentlige sektor. Hver fjerde offentligt ansatte vurderer, at budgettet er så presset, at de vil få nej til at bruge tid og penge til efteruddannelse. Lektor Christian Helms Jørgensen peger på, at globaliseringen og den teknologiske udvikling udfordrer den danske arbejdsstyrke. I I Livslang læring... Alle taler om efteruddannelse, men de færreste lønmodtagere gør noget ved det. Kun godt hver tredje danske lønmodtager var på efteruddannelse sidste år. Har du deltaget i efteruddannelse i 2007? Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. I Tiden mangler Ja Nej I procent Fire ud af ti lønmodtagere mener, at fyldte ordrebøger og travlhed på arbejdspladsen forhindrer efteruddannelse. Der har været så travlt på min arbejdsplads i 2007, at der ikke har været tid til at tage på efteruddannelse? Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Helt enig eller enig Hverken eller/ ved ikke Helt eller delvist uenig I procent 28 JANUAR

4 Om undersøgelsen Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt danske lønmodtagere om deres holdning til og brug af efteruddannelse. Et repræsentativt udvalg af danskere har deltaget i undersøgelsen. Heraf er ansat i den private sektor, 720 i den offentlige sektor, mens resten er selvstændige eller ikke i arbejde. Undersøgelsen er foretaget via et internetbaseret spørgeskema i perioden januar I Lysten mangler ikke takt med udflytning af arbejdspladser og en omstilling af arbejdsmarkedet til mere krævende vidensjob er et kompetenceløft derfor nødvendigt for danske lønmodtagere, men også for arbejdsgiverne, der er afhængige af veluddannet arbejdskraft. Det var også baggrunden for, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tilbage i 2004 nedsatte det såkaldte trepartsudvalg for styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen herhjemme, og det var også ambitionen om livslang læring, der fik udvidet rettighederne til efteruddannelse i overenskomsterne på det private arbejdsmarked i 2007.»På nutidens arbejdsmarked er det nødvendigt at forbedre sine kompetencer løbende, men hvad nytter det, at mulighederne er der, hvis lønmodtagere og arbejdsgivere ikke bruger dem? Og her har arbejdsgiverne et stort ansvar, for i nedgangstider har de ikke råd til at efteruddanne medarbejderne, og i opgangstider har de ikke tid. Men virksomhederne prioriterer kortsigtet, hvis de ikke tilskynder medarbejderne til efteruddannelse,«fastslår Christian Helms Jørgensen. Bertel Haarder ikke alarmeret Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er ikke umiddelbart alarmeret over, at kun godt hver tredje lønmodtager sidste år deltog i efteruddannelse.»det er fuldt forståeligt, at de fyldte ordrebøger giver reduktion i brugen af efteruddannelse. Når folk har 37 timers arbejdsuge og kan skalte og valte mellem job, er der nogle, der udskyder efteruddannelse, som altid har været bestemt af konjunkturerne,«siger Bertel Haarder. Halvdelen af lønmodtagerne har planer om at efteruddanne sig i 2008, men fuld skrue på arbejdsmarkedet kan forhindre det. Blandt offentligt ansatte vurderer hver fjerde, at økonomien på arbejdspladsen kan blive stopklodsen. I procent Har du planer om at deltage i efteruddannelse i løbet af 2008? Ja Nej Ved ikke Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Hvad kan forhindre dig i at komme på efteruddannelse i 2008? Privatansat Offentlig ansat Travlhed på arbejdspladsen Arbejdsgiveren siger nej Økonomien på arbejdspladsen 8 25 Stress, fordi jeg skal arbejde hurtigere/mere 7 5 Kollegerne skal arbejde hurtigere, når jeg er på efteruddannelse 4 6 Men undervisningsministeren understreger, at der ikke mangler penge og initiativer til formålet. I løbet af kort tid iværksætter ministeren en kampagne målrettet de kortest uddannede på arbejdsmarkedet, og derudover er der afsat en ekstra milliard kroner til efteruddannelse i forbindelse med trepartsaftalen. Endelig etableres der 22 voksenvejledningnetværk rundt om i landet, der skal igangsætte og udbrede efteruddannelse til små og mellemstore virksomheder, hvor efteruddannelse altid har haft trange kår.»når vi taler om voksen- og efteruddannelse, har vi udvist rettidig omhu,«siger Bertel Haarder. Set med fagbevægelsens øjne er de nye tal for uddannelsesaktivitet på det danske arbejdsmarked nedslående. LO- sekretær Ejner K. Holst fastslår, at fagbevægelsen står over for en stor opgave med at overbevise både lønmodtagerne og arbejdsgiverne om, at efteruddannelse skal tages alvorligt hvert eneste år og ikke gang på gang udskydes med henvisning til en trængt økonomi eller en fyldt ordrebog.»det kan godt være, at man har travlt nu, men det er de globale markedsvilkår jo flintrende ligeglad med. Verden skal nok få lavet tingene, og hvis vi på morgendagens arbejdsmarked ikke har kvalifikationerne til ny produktion, bliver arbejdspladserne lukket, og vores medlemmer står uden job,«siger Ejner K. Holst og beklager, at der er for mange hovsaløsninger, når det gælder livslang læring. Nu skal boomet komme LO- sekretæren sætter dog sin lid til, at der over de næste to år sker et boom i efteruddannelseaktiviteten. De nye kompetencefonde, som lønmodtagere via deres overenskomster fra og med 2009 skal indbetale til, vil begynde at virke, ligesom udmøntningen af trepartsaftalen ifølge Ejner K. Holst vil begynde at skinne igennem.»når vi forhandler overenskomst på det private arbejdsmarked i 2010, skal vi helt klart se en stigning i efteruddannelsesaktiviteten. Elles er det en katastrofe,«fastslår Ejner K. Holst. I Dansk Arbejdsgiverforening påpeger chefkonsulent Ann Poulsen, at stagnationen på efteruddannelsesområdet er et tegn på, at virksomhederne desperat mangler arbejdskraft.»i det øjeblik, der er mangel på arbejdskraft, vil der også være færre på efteruddannelse. Derfor understøtter undersøgelsen om efteruddannelse blot behovet for, at vi får en jobplan og an- 4 UGEBREVET A4

5 dre initiativer til at virke, så vi får ekstra tilgang af arbejdskraft,«siger Ann Poulsen. Hun afviser, at det skorter på vilje hos arbejdsgiverne til at sende deres ansatte på efteruddannelse og henviser til, at arbejdsgiverne også har nikket ja til overenskomster og trepartsaftale, hvor de har store udgifter til efteruddannelse af medarbejderne. DA- chefkonsulenten vurderer, at efteruddannelsesaktiviteterne vil stige støt i løbet af de næste par år, og i lyset af at Danmark i forvejen ligger i top i verden med udgifter til efteruddannelse, er hun ikke bekymret.»hvis konjunkturerne vender, vil flere også komme på efteruddannelse,«siger Ann Poulsen. Ud over ambitionen om at styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats var det også regeringens målsætning med trepartsudvalget og de efterfølgende initiativer, at især de kortuddannede og ufaglærte skulle løftes med nye kompetencer. Kort sagt, skulle bunden af arbejdsmarkedet med en ekstraordinær indsats have nye kompetencer og lærdom. Heller ikke den målsætning er nået ifølge A4- undersøgelsen: Blandt lønmodtagere, der har forladt skolesystemet efter folkeskolen, er det kun hver fjerde, der sidste år var på efteruddannelse. Ikke engang hver tredje faglærte lønmodtager tog efteruddannelse sidste år. Blandt de højtuddannede er interessen for efteruddannelse væsentligt større, og sidste år deltog hver anden højtuddannede i et kursus. Uddannelseskløften øges På baggrund af de nye tal advarer uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen om, at uddannelseskløften vokser, og at politikerne og arbejdsmarkedets parter fortsat har en stor udfordring i at nytænke form og udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne.»de, der har færrest kernekompetencer, er mest udsatte, når ordrebogen bliver tyndere. De kortuddannede er i farezonen, og det er et meget kortsigtet perspektiv ikke at sikre dem et uddannelsesløft. Med øgede krav om kompetencer risikerer de at blive marginaliseret, hvis vi får lavkonjunktur,«siger Christian Helms Jørgensen. Undervisningsministeren er udmærket klar over, at uddannelseskløften risikerer at øges, og derfor understreger han, at ministeriet især har fokus på de kortuddannede og de små- og I Højtuddannede får mest efteruddannelse De ufaglærte og kortuddannede bruger slet ikke efteruddannelse i samme omfang som de faglærte og folk med højere uddannelse. Blandt lønmodtagere, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen, er det ikke engang hver fjerde, som har deltaget i efteruddannelse i Har du deltaget i efteruddannelse i 2007? Højeste uddannelse Folkeskole Studentereksamen eller lignende Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse under to år Videregående uddannelse på 2-3 år Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A Procentdel, der svarer ja mellemstore virksomheder i de kommende års arbejde.»vores kraftanstrengelse skal ses som en vej til ikke at øge kløften yderligere mellem de uddannede og uuddannede. Ud over at satse på de kortuddannede, er jeg også meget optaget af at lokke flere til at efteruddanne sig ved at modernisere tilbuddene ved blandt andet øget anvendelse af it,«siger Bertel Haarder. På Grundfos ærgrer fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen sig over, at de ansatte ikke tager mere efteruddannelse. Han oplever, at ældre medarbejdere ofte stritter imod og siger, at de kun har fire- fem år tilbage på arbejdsmarkedet og derfor ikke gider nogen form for efteruddannelse. Andre har ikke lyst til eller mod på, at tage et kursus.»den modstand duer ikke. Med det tryk, der er på verdensmarkedet, og med det pres, der er på det danske arbejdsmarked, skal vi jo arbejde i stadig flere år, samtidig med, at vi hele tiden har brug for at lære nyt for at kunne omstille os,«siger Gert Steen Nielsen. Derfor opfordrer tillidsrepræsentanten sine medlemmer til at melde sig på flere kurser:»at være solidarisk over for ens arbejdsplads og sørge for, at kunderne får leveret ordrer til tiden er godt. Men uanset hvilken virksomhed man er ansat i, bør medarbejderne tænke mere på deres egen fremtid på arbejdsmarkedet. Trenden er jo, at man ikke længere fejrer 25- års jubilæum på samme arbejdsplads, og derfor skal man holde sig selv i gang og hele tiden lære nyt.«af Gitte Redder, I Den er feset ind Politikere og fagbevægelse har de seneste år talt meget om efteruddannelse som vigtig for, at Danmark kan klare sig i globaliseringen. Og budskabet er trængt ind. Det er vigtigt, at danske lønmodtagere efteruddanner sig? Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Helt enig eller enig Hverken eller/ ved ikke Helt eller delvist uenig I procent 28 JANUAR

6 EU I EU-forbehold bliver næsten umulige at fjerne Det er højst usandsynligt, at danskerne vil stemme ja til at fjerne de danske EU-forbehold, uanset hvor mange argumenter ja-partierne kommer op med. Sådan lyder den klare konklusion fra to danske eksperter på baggrund af ny undersøgelse. Ordførerne fra de største ja-partier tror på, at befolkningen kan overtales. I Partierne om forbeholdene HÅRDT ARBEJDE Politikere med hede drømme om et fuldgyldigt dansk medlemskab af EU kan godt begynde at slå koldt vand i blodet. Muligheden for få at danskerne til at stemme ja til at fjerne de danske EU- forbehold er nemlig nærmest ikke eksisterende. Sådan lyder den barske konklusion fra lektor Derek Beach fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med ph.d.- stipendiat Rasmus Leander fra Syddansk Universitet har analyseret danskernes stemmeafgivning ved tidligere EU- valg. Deres artikel»voting behavior in EU- referendums«bliver offentliggjort senere på året.»alt i vores undersøgelse tyder på, at det vil være spild af kræfter at sende EU- forbeholdene til afstemning. Det er næsten sikkert, at det vil ende med et nej,«siger Derek Beach og forklarer:»det skyldes to ting. Enten skal vælgerne kunne se, at der er store og meget klare fordele ved at droppe forbeholdene. Eller også skal konsekvenserne af et nej være meget synlige og negative. Og ingen af delene gør sig gældende for de danske forbehold,«siger Derek Beach. Han afviser samtidig, at politikerne alene ved brug af deres talegaver kan overtale danskerne til at sætte kryds ud for ja.»en af de overordnede konklusioner i vores undersøgelse er, at det ikke er kampagner, der Der er stor uenighed om, hvad der skal ske med de fire forbehold. Hvor Dansk Folkeparti helst ser, at forbeholdene består, vil Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti gerne af med alle forbeholdene. De tre partier mener dog, at en afskaffelse af retsforbeholdet skal afløses af et nyt miniforbehold, så Danmark kan bevare den stramme udlændingepolitik. Vil bevare alle forbehold Kilde Infomedia og de enkelte partier. Vil afskaffe alle forbehold Vil af med rets- og forsvarsforbeholdet afgør valget. Det er den grundlæggende dynamik i situationen, som har den største indflydelse på vælgernes kryds,«siger Derek Beach. Euroen er umulig at få indført Vil det være svært at få danskerne til at fjerne forbeholdene over en kam, kan der måske være idé i at sætte forbeholdene til afstemning ét for ét, som det er blevet foreslået flere gange i den seneste tid. Men det vil også være en vanskelig mission. Mest problematisk er forbeholdet over for Danmarks deltagelse i ØMU ens tredje fase, hvis kerne er euroen. Ifølge Derek Beach er det næsten sikkert, at en afstemning om indførelsen af den fælles mønt vil ende med et svidende nederlag til ja- siden.»euroen tror jeg simpelthen ikke på,«siger han og fortsætter:»vælgerne kan ikke se nogen synderlige fordele ved at indføre euroen. Og de fordele, som de kan se, er langt fra store nok til at trumfe det ønske om status quo, der hersker i befolkningen. Samtidig virker omkostningerne ved at stemme nej ikke synderligt store. Så fortsætter vi jo bare som nu. Og det går jo meget godt.«men hvordan kan man så forklare, at flertallet af danskerne ifølge de seneste meningsmålinger går ind for at droppe den danske krone til fordel for euroen? Ifølge Derek Beach skyldes det, at vælgerne på nuværende tidspunkt ikke har sat sig ordentligt ind i emnet.»det er først i de sidste uger op til valget, at vælgerne virkelig tænker over, hvor krydset skal sættes,«siger Derek Beach og henleder opmærksomheden på erfaringerne fra euro- afstemningen i Her så meningsmålingerne også gode ud for ja- siden, men da valgkampen gik i gang, dykkede opbakningen til euroen, og det endte med, at 53,2 procent stemte nej. Forsvarsforbeholdet, som blandt andet for- 6 UGEBREVET A4

7 hindrer danskerne i at deltage i militære aktioner i samarbejde med de andre EU- lande, er der lidt bedre chancer for at få fjernet, mener Derek Beach. Hvis EU- landene gennemfører en populær militæraktion, vil danskerne undre sig over Danmarks manglende deltagelse. Og det kan skabe grundlag for et folkeligt ja på et senere tidspunkt. Men i øjeblikket er det svært at se, at en militæraktion med stort folkeligt gehør skulle være lige på trapperne.»meget af historien om EU s forsvarspolitik er, at der ikke rigtig sker noget. Det er en masse flotte ord og floskler, men meget lidt handling,«siger Derek Beach. Skal han endelig pege på et forbehold, der har en relativ god chance for at blive afskaffet, peger pilen på det retlige forbehold, der vedrører blandt andet visum- og asylpolitikken og politisamarbejdet. Områder, hvor danskerne kan se god mening i et bredt internationalt samarbejde. Der er dog den krølle på retsforbeholdet, at regeringen i stedet for det nuværende forbehold vil have indført et nyt på visum- og asylområdet, så Danmark kan bevare den stramme indvandrings- og asylpolitik. Det kan skabe polemik på den indenrigspolitiske scene og få nogle partier til at droppe deres opbakning til at fjerne forbeholdet og skabe uro blandt vælgerne. Det sidste forbehold, der handler om unionsborgerskab, er groft sagt ligegyldigt. Da unionsborgerskabet ikke er indført i resten af EU, er det ifølge Derek Beach praktisk talt betydningsløst, om man afskaffer forbeholdet eller ej. I 4-2 til ja-siden Danmark har afholdt seks folkeafstemninger om EU. Fire gange har danskerne stemt ja. To gange nej. Emne Dato Stemmeprocent Ja Nej Danmark i EU 2. oktober ,1 63,4 36,6 EF-pakken 27. februar ,4 56,2 43,8 Maastricht-traktaten 2. juni ,1 49,3 50,7 Maastricht-traktaten + Edinburgh-afgørelsen 18. maj ,5 56,7 43,3 Amsterdam-traktaten 28. maj ,2 55,1 44,9 Euroen 28. september ,6 46,8 53,2 Kilde Folketingets EU-oplysning. Afstemning vil aldrig være spildt Resultaterne af Derek Beach og Rasmus Leanders undersøgelse er dårligt nyt for de mange politikere i det danske folketing, der gerne vil vinke farvel til de danske forbehold. Særligt alvorligt er det for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Ikke alene vil et nej blive opfattet som et nederlag for regeringen. Et nej kan også betyde, at Anders Fogh Rasmussen må vinke farvel til en endnu ukendt toppost i EU- regi, som mange politiske kommentatorer spekulerer i, at han går efter, når tiden i Statsministeriet er forbi. Venstres EU- ordfører Michael Aastrup Jensen virker dog ikke tynget af bekymring, da han bliver præsenteret for resultaterne af forskernes undersøgelser. Han sætter sin lid til, at han selv og resten af ja- politikerne kan overbevise danskerne om det fornuftige i at stemme ja.»vi er først nu ved at komme i gang med en diskussion om, hvordan forbeholdene skader. Og jeg har en tiltro til, at når borgerne begynder at være med i den diskussion, så vil de anerkende de budskaber, vi kommer med,«siger han. Også hos Socialdemokraterne sætter man sin lid til, at en veltilrettelagt kampagne med en fin dosering af slagord vil få danskerne til at stemme ja til at fjerne EU- forbeholdene.»med den rigtige åbenhed fra politikernes side og med den rigtige diskussion vil der være et flertal for at afskaffe forbeholdene,«siger Socialdemokraternes EU- ordfører Kim Mortensen, der i tråd med partiets linje går ind for en afskaffelse af alle fire forbehold. I SF er holdningen, at kun rets- og forsvarsforbeholdet bør afskaffes, hvilket EU- ordfører Anne Grethe Holmsgaard tror på, at befolkningen vil bakke op om. Hun mener i modsætning til forskerne, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af danskernes tidligere stemmeafgivning. Sagen er nemlig, at hvor danskerne ved de fleste tidligere afstemninger har forholdt sig til traktater, hvis indhold var stort og svært overskueligt, så er afstemningerne om forbeholdene meget»rene«og konkrete.»det er en anden form for afstemninger end dem, der er flest erfaringer med,«siger hun. Skulle danskerne alligevel vælge at holde fast i alle forbehold, mener hun i lighed med de andre politikere ikke, at afstemningen har været spildte kræfter, som Derek Beach ellers slår til lyd for:»afstemningen vil have tjent to ting. For det første vil vi have fået en nødvendig og tiltrængt diskussion af forbeholdene. For det andet så vil en afstemning gøre, at der er lang tid til, at vi igen skal stemme,«siger Anne Grethe Holmsgaard. Af Peter G. H. Madsen, I De danske forbehold I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik Danmark forhandlet en aftale på plads, som betød, at Danmark ville ratificere Maastricht med forbehold inden for fire områder. De danske forbehold er en aftale, som Danmark har indgået med resten af EU-landene om, at der er visse dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene vedrører fire områder Unionsborgerskab. Tredje fase af den økonomiske og monetære union euroen. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Kilde Folketingets EU-oplysning. 28 JANUAR

8 LEDER I Af Per Michael Jespersen, redaktør, Debat i frit fald De store samfundsproblemer sættes ikke længere til debat i Danmark. Desværre. Der er for meget Khader, for lidt substans og masser af presserende udfordringer, der træng- er til at blive samlet op. DEMOKRATI»Khader hånet og ydmyget«,»foghs lydige skoledreng«og»bendtsen truer Christmas«. Det opsigtsvækkende ved farcen om asylsagen i sidste uge var hverken Naser Khader, Pia Christmas Møller, eller at regeringen undgik at komme i mindretal. Nej, det opsigtsvækkende var, at spørgsmålet om, hvorvidt asylansøgere kan bo uden for et asylcenter efter to eller tre år, overhovedet kunne komme til at dominere debatten i et helt samfund. At aviser, tv, radio og politikere i dagevis kunne være optaget af det, der må kaldes for detaljer i en lovgivning, viser dansk politiks tilstand lige nu: De store samfundsproblemer sættes ikke for alvor til debat. Til gengæld er der fokus på spillet, spinnet og personerne: Hvem er inde? Hvem er ude? Og hvilke personer bliver nu ydmyget af hvem? Sådan var det også under valgkampen i november, hvor debatten handlede om bogstaver, om at holde et parti ude, og hvor den eneste fornyelse var et parti, der i virkeligheden slet ikke var et parti, men en strategi ved navn Ny Alliance. Og sådan er det altså stadig. Hvor er de store dagsordener? Det politiske indhold? Substansen? Der er ellers nok af substantielle emner, politikerne kunne forholde sig til. Der er for eksempel uddannelsessvigtet, hvor stadig flere svage unge ikke får en ungdomsuddannelse. Eller hvad med debatten om, hvad vi gør ved den nye form for ulighed, der betyder, at hvert sjette barn vokser op i en stærkt ressourcesvag familie? Eller problemet med den sociale mobilitet, der er gået i stå? Eller det nødvendige løft til det nødlidende offentlige sundhedsvæsen? Den snigende privatisering af velfærden? Opkomsten af en østeuropæisk underklasse på arbejdsmarkedet? Eller den sociale ghettoisering i begge ender af samfundspyramiden? Og hvor er de ideer, der skal modvirke de offentligt ansattes sociale rutsjetur ned ad prestige- rangstigen? Rækken af store uløste samfundsproblemer, som sætter velfærdssamfundet under pres, er lang. Og alt for lang til, at vi kan tillade os at bruge tiden på at sludre om spin og personfnidder. Udgangspunktet er ellers ikke dårligt. For når det gælder evnen til at debattere fælles udfordringer, er vi godt vant i Danmark. Så sent som for to år siden formåede danskerne at debattere velfærdssamfundets fremtid i det samme offentlige rum igennem mange måneder. Og det hele kulminerede med en velfærdsreform. En imponerende demokratisk øvelse! Desværre har debatniveauet siden været i frit fald. Årsagen er blandt andet, at medierne på få år har optrappet sit fokus på den kunstneriske fremførelse spillet og spinnet og i ekstrem grad vurderer politikere på deres strategiske evner. At dette mediefokus er snævert forbundet med kopimaskinepolitikken, som betyder, at de politiske forskelle mellem lejrene svinder ind, er uomtvisteligt. Men det handler også om, at regeringen for længst har fået gennemført sine store projekter fra udlændinge- og skattestop til velfærds- og globaliseringsreformer, er løbet tør for nye ideer og derfor i dag har blikket stift rettet mod at placere sig dér, hvor flertallet ligger i dagens Epinion- måling. Og så spiller det naturligvis også ind, at oppositionen ikke har formået at sætte en dagsorden, der har kunnet begejstre befolkningen og sætte regeringen under pres. Dansk politik anno 2008 er sjældent kedelig og ufokuseret. Der er for meget Khader, for lidt substans og masser af presserende udfordringer, der trænger til at blive samlet op. 8 UGEBREVET A4

9 ØKONOMI I En verden besat af spekulation Over alt i den vestlige verden kaster alle fra skolelæreren til renovationsarbejderen sig over mere eller mindre kreative og risikable investeringer. Det øger risikoen for ødelæggende investeringsbobler, som den, der netop nu er ved at blive punkteret på aktiemarkedet, mener den amerikanske økonom Robert J. Shiller. Også i Danmark har spekulationsfeberen godt fat. LUDOMANI Den seneste tid har ikke været sjov for de danske aktie- og boligejere. Pludseligt og meget brutalt er de seneste års økonomiske fremgang og guldhøst blevet afløst af krak- lignende tilstande. Således har de danske aktionærer siden nytår tabt godt 200 milliarder kroner. Ifølge den anerkendte amerikanske økonom Robert J. Shiller, professor på Yale- universitetet, er de voldsomme udsving i aktie- og boligpriser en naturlig konsekvens af den udvikling, som er sket i de seneste år. Hvor risikofyldte investeringer før var forbeholdt analytikerne i de største investeringsbanker, opfatter alle sig i dag som spekulanter, der kan og bør tjene kassen på kreative investeringer i alt fra huse og aktier til skibe og sojabønner:»vi har flere og flere helt almindelige mennesker uden nødvendigvis den store økonomiske indsigt, der er begyndt at tænke som spekulanter. Deres selvopfattelse er, at de selvfølgelig også skal lave en masse penge på Wall Street. Det er en tankegang, der skaber øget risiko for spekulative bobler,«siger Robert J. Shiller. Og ifølge Robert J. Shiller er det ikke kun i USA, at spekulation er gået fra at være en sport for de velbeslåede til at være en integreret del af dagligdagen for både høj og lav.»jeg mener, at der er tale om en global kultur,«siger han. Og hvad så? Vil nogle måske fristes til at sige. Er det ikke den enkeltes problem, hvis de vil sætte deres hårdt tjente sparepenge på spil? Selvfølgelig. Problemet er imidlertid, at der med folkeskolelæreren, kassedamen og journalistens indtog på de finansielle markeder opstår en øget risiko for spekulative bobler, som kan have en meget negativ indflydelse på økonomien og beskæftigelsen, når de punkteres.»nationalbankerne og politikerne skal selvfølgelig gøre deres for at forhindre fremvæksten af ødelæggende spekulative bobler, hvilket de blandt andet kan gøre ved at advare mod de risici, som er forbundet med investeringer. Men de vil næppe kunne bremse den spekulative entusiasme, som er groet frem i de seneste år,«siger Robert J. Shiller. Boblerne bliver større og større Hans advarsel er mere end almindelig relevant netop i disse dage. I januar er aktiekurserne tordnet ned med potentielt ødelæggende konsekvenser for resten af økonomien og beskæftigelsen. Retter man blikket blot få år tilbage i tiden, finder man også masser af belæg for den amerikanske økonoms bekymring for den omsiggribende spekulation. Det er blot få år siden, at den globale it- feber rasede og sendte aktiekurserne på ukendte, forgældede og dybt uprofitable it- firmaer til himmels i forventningen om, at firmaerne ville score kæmpegevinster og vokse sig lige så store som Microsoft, når bare internettet for alvor blev udviklet. It- boblen voksede mest markant i 1999, hvor det førende amerikanske indeks for teknologiaktier Nasdaq steg med 86 procent, og hvor 457 nye it- firmaer blev introduceret på det amerikanske aktiemarked. En fjerdedel af de firmaer fordoblede deres aktiekurs på den første handelsdag. Boblen brast den 11. marts I det følgende halvandet år tabte Nasdaq- aktierne 78 procent af sin værdi, hvilket ikke alene skabte voldsomme problemer for aktionærerne i både indog udland, men også lagde en voldsom dæmper på den økonomiske vækst og fik arbejdsløshedstallene til at vokse voldsomt. Samtidig var en ny spekulativ boble imidlertid på vej til at vokse sig stor. Blandt andet på Robert J. Shiller Professor i økonomi ved Yale University i New Haven i USA. Forfatter til talrige bøger og artikler om spekulative bobler. Robert J. Shiller er anerkendt for at have forudset it-boblens punktering og de seneste måneders problemer på boligmarkedet. I anden udgave af sin bog»irrational Exuberance«beskæftiger han sig blandt andet med boligprisudviklingen i Danmark. 28 JANUAR

10 I Den første boble var fyldt med tulipaner Selv om der er sket en vækst i omfanget og antallet af spekulative finansbobler i de seneste år, er fænomenet i sig selv flere hundrede år gammelt. Den ældste, kendte boble opstod i Holland i slutningen af det 16. århundrede, hvor handlen med tulipanløg gik amok. Tulipanmanien i Holland opstod, da tulipaner importeret fra Tyrkiet i 1593 blev introduceret til hollænderne. Tulipanen blev lynhurtigt en populær blomst, og dens popularitet og pris voksede, da blomsten blev smittet med en virus, som ændrede farverne på blomsterne, så de fik et mosaiklignende mønster. De voldsomme prisstigninger tiltrak flere og flere investorer, hvilket fik priserne på tulipanløg til at skyde endnu mere i vejret. Da det gik vildest for sig, steg prisen på et tulipanløg til det tyvedobbelte på en måned. Boblen sprang, da de mest forudseende investorer valgte at sælge ud. Det startede en lavine, hvor alle pludselig ville af med deres løg, uden at nogen ville købe. Konsekvenserne for det hollandske samfund var dybt alvorlige. Alle også de investorer, der havde solgt ud i tide blev ramt hårdt af den efterfølgende depression. Kilde Forbes. grund af de faldende aktiekurser og den generelt lave økonomiske vækst valgte den amerikanske centralbank at sænke renten markant, så den nåede én procent den 25. juni Det gjorde det umådeligt billigt at låne til køb af eksempelvis en ny bolig, hvorfor prisen på boliger i USA begyndte at stige kraftigt. Da huspriserne for alvor begyndte at skyde i vejret spredtes en guldfeber, der strakte sig langt ud over USA s grænser og fik priserne på selv den mest vanrøgtede et- værelses lejlighed til at eksplodere. Den seneste og mest livlige boble findes i Kina, hvor aktiepriserne er blevet pumpet op i de seneste år. Siden sommeren 2005 er aktieindekset i Shanghai steget med flere hundrede procent, drevet frem af taxi- chauffører, rengøringsfolk og buddhistiske munke, der ifølge den amerikanske avis USA Today alle har kastet sig over aktieinvesteringer. Danskerne er også smittet Kendetegnet ved alle disse bobler er, at det ikke kun har været traditionelle storspekulanter, der har været indblandet, men også den almindelige lønmodtager. Det gør sig også gældende for den seneste spekulative bobler i Danmark. For mindre end et par år siden var det ikke ualmindeligt, at»friske«danskere brugte overskuddet på bankbogen eller friværdien i deres eget hus til at købe både tre, fire og fem projektlejligheder ved den københavnske havn i håbet om en stor og hurtig gevinst. Professor ved handelshøjskolen i København Ole Thyssen er heller ikke i tvivl om, at danskerne er mindst lige så ramte af spekulationsfeberen som alle andre. Han mener, at der er sket en demokratisering af spekulationen:»tidligere var investering i aktier forbeholdt dekadente og ejendommelige investorer. Men nu er det noget, som alle gør fra deres hjemmecomputer,«siger han og fortsætter:»i opgangstider, som vi har haft i de seneste år, har ganske mange oplevet den berusende fornemmelse at blive rigere uden at røre en finger.«personligt har Ole Thyssen imidlertid holdt sig langt fra mere eller mindre kreative investeringer:»begynder jeg at investere i håbet om gevinst, vil jeg blive optaget af det. Og så vil jeg på en eller anden måde føle mig påvirket af, om det går op eller ned. Det kan udvikle sig til en mild form for besættelse. Men jeg skal selvfølgelig ikke udelukke, at der er mange, som kan gøre det med fred i sjælen,«siger han. Professor Ole Thyssens fornemmelser for udviklingen i investeringskulturen herhjemme bliver bekræftet af de sparsomme data, der findes på området. Ifølge Værdipapircentralen er antallet af aktieinvestorer vokset fra 1,2 millioner i april 2004 til 1,4 millioner i august 2006, som er de nyeste tal. Samtidig er antallet af danskere, der har investeret i investeringsbeviser, vokset fra til , svarende til en vækst på 18 procent. Desværre findes der ikke tidligere opgørelser over antallet af enkelt personer, der har investeret i aktier. Skat har dog opgjort udviklingen i antallet af husstande med aktieinvesteringer fra 1999 til Og her viser det sig, at antallet af husstande, der enten ejede aktier eller børsnoterede investeringsbeviser, voksede fra til en stigning på 15 procent. Mediebilledet afspejler også, at stadig flere danskere er begyndt at sætte deres sparepenge på højkant. TV 2 har gjort finansnyheder til en fast del af deres aftenprogram. De største danske dagblade har opprioriteret deres erhvervsstof. Og Danmarks oplagsmæssigt mest succesfulde dagblad i de seneste år er Dagbladet Børsen, der udførligt redegør for udviklingen på alverdens aktiemarkeder hver eneste dag. En tendens i tiden Hos Dansk Aktionærforening oplever man også en voksende interesse for at investere. Antallet af medlemmer i foreningen er vokset fra i marts 2003 til ved udgangen af år Altså næsten en fordobling på bare fire år. Direktør i Danmarks Aktionærforening Linda Overgaard bekræfter da også, at der er en øget interesse i at investere i aktier.»det er en tendens i tiden. Nogle vil sige, at der er flere, som er sig selv nærmest. Jeg synes dog kun, det er godt, at flere og flere tager ansvar for deres privatøkonomi,«siger hun. Blandt forklaringerne på den øgede interesse for at investere nævner Linde Overgaard, at internettet har gjort det væsentligt lettere og billigere at handle aktier:»men der er også det politiske aspekt. Flere og flere indser, at samfundet ikke tager hånd om os i samme grad som tidligere. Og det er et brandgodt argument for selv at spare op.«10 UGEBREVET A4

11 Linda Overgaard mener dog ikke, at de private investorer kan klandres for væksten i spekulative bobler. Dertil er hr. og fru Danmarks økonomiske formåen simpelthen for lille. Grundlæggende er professor i økonomi tilknyttet Københavns Universitet Jakob Brøchner Madsen, der siden 1980 erne har forsket i dansk og international økonomi og finansiering, enig i, at»den lille mands investering«ikke ved sin størrelse kan flytte markedet. Men som Robert J. Schiller også påpeger, så kan de alligevel spille en afgørende rolle. For på de finansielle markeder spiller psykologi en stor rolle:»de kan forstærke en bestemt tendens. Og er der tilstrækkeligt mange små investorer, så kan de flytte markedet,«siger Jakob Brøchner Madsen. Han fortæller, at man talrige gange i historien har set, at det er, når manden på gaden kaster sig over spekulation, at det går galt. Det gjaldt blandt andet for 1920 ernes USA. Således var kvindemagasinerne i USA spækkede med artikler om spekulation og aktieinvesteringer kort før krakket på Wall Street i Bobler er ødelæggende for økonomien Men hvor alvorligt er det, at der fra tid til anden opstår spekulative bobler. Selvfølgelig er det beklageligt for den investor, som har sat sine sparepenge på spil, men har det nogen større betydning for den samlede økonomi? Utvivlsomt, mener Jakob Brøchner Madsen. Han mener, at de store op- og nedture er ødelæggende. Problemet er, at når først de spekulative bobler brister, så lammer det økonomien og fører til en kraftig vækst i arbejdsløsheden. De første tegn ses allerede i USA, hvor boligboblens punktering og det medfølgende stop for byggeriet har drevet arbejdsløsheden op og investeringerne ned. Det samme kan ske herhjemme, mener Jakob Brøchner Madsen:»Det kan altså godt gå grueligt galt det her. Og så kan vi komme til at se en arbejdsløshed, der er mangedoblet i forhold til i dag,«siger han. Et andet problem er, at spekulative bobler altid rammer meget skævt og helt tilfældigt. Det mærker mange nyslåede huskøbere i København allerede. De købte deres lejligheder og huse på toppen og vil stå med store tab, hvis de skal flytte. Derfor er flere af dem bundet til deres nye hjem. Spørgsmålet er imidlertid, om man overhovedet kan gøre noget for at forhindre de spekulative bobler i at opstå. Trods alt har de været en del af økonomien i flere hundrede år. Og som Robert J. Schiller påpeger, kan det være næsten umuligt for nationalbankerne og de ansvarlige politikere at bremse den spekulative entusiasme, der er groet frem i de senere år. Centralbankerne i Europa og USA kan dog gøre deres for ikke at kaste benzin på bålet, mener Jakob Brøchner Madsen:»En af grundene til, at huspriserne og aktiekurserne gik bersærk, var, at renten var kommet alt for langt ned. Hvis bare den tidligere amerikanske centralbankchef Alan Greenspan havde været mere aggressiv i sine renteforhøjelser, kunne man have forhindret meget.«af Peter G. H. Madsen, Vi har flere og flere helt almindelige mennesker uden nødvendigvis den store økonomiske indsigt, der er begyndt at tænke som spekulanter. Deres selvopfattelse er, at de selvfølgelig også skal lave en masse penge på Wall Street. ROBERT J. SHILLER, økonomiprofessor på Yale-universitetet 28 JANUAR

12 INDVANDRING I I Foto Hanne Loop Farvel til den danske stamme Indvandrerne kan blive danskernes redning.»tak for polakkerne«og»velkommen til tyrkerne«, siger økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen med en ny danmarkshistorie set med demografiske briller. Hvorfor har vi opbygget den der nationale selvglæde? En selvopfattelse, hvor man ikke kan have et politisk parti, uden hedder»folkeparti«, eller firma uden hedder»dansk-et-eller-andet«? DANSKHED Her kommer et regnestykke, som alle danskere burde interessere sig for. Det er ret enkelt: De seneste 40 år har hver dansk kvinde kun leveret 1,7 barn til stammen af leverpostejfarvede dannebrogsbærere. For hver 100 forældrepar mangler der rundt regnet 15 børn, for at den danske stamme kan overleve på lang sigt. Når væksten i velfærd og velstand alligevel kan fortsætte i Danmark, så skyldes det i høj grad indvandringen. Det er et forhold, der burde ændre danskernes syn på indvandrere som en trussel mod det danske samfund, mener økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen. For indvandrerne redder os faktisk fra et faldende folketal, der ville gøre det mere end svært at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det i dag:»opbremsningen i det danske folketal er total. Sidste gang, danskerne var i stand til at reproducere sig selv, var i Det er stort set kun indvandrere og børn af indvandrere, der får folketallet til at stige i dag!«men den danske indvandrerdebat foregår, som om ingen har opdaget den enorme demografiske øretæve, vi ville stå med, hvis Danmark stadig skulle klare sig selv uden den indsprøjtning af unge, arbejdsdygtige hænder, der er fulgt med indvandringen de seneste årtier.»i andre lande diskuterer man det her meget. Sammenkoblingen mellem indvandringen og de lave fødselstal. Men ikke i Danmark. Vores debat fokuserer først og fremmest på danskheden og på, at vi skal passe på vores kultur og alt det der.«hans Kornø Rasmussen begyndte selv at interessere sig for indvandring og befolkningsstatistik i starten af 1990 erne. Hvor meget den danske de- 12 UGEBREVET A4

13 bat adskiller sig fra resten af verden, blev for alvor tydelig for ham, da han for nylig var i Melbourne til en international konference om migration, hvor små eksperter, politikere og embedsmænd diskuterede de folkevandringer, der følger i globaliseringens kølvand. Værtslandet Australien ligger som en vestlig ø midt mellem u- lande, hvor befolkningerne stadig vokser eksplosivt. Men debatten bar ikke præg af den samme angst for kulturel fremmedhed, som fylder den politiske scene herhjemme.»den måde, de håndterer indvandring på, er helt anderledes positiv. De tager imod dem med glæde. Fordi de godt er klar over det tilskud, det giver til økonomien. Men indvandringen giver også et kæmpe tilskud til den danske økonomi. Prøv lige at forestille dig, at vi ikke havde fået indvandrere siden 1985!«Nogle ville jo sige, at så havde vi sparet en formue på kontanthjælp og boligsikring op gennem 1980 erne og 1990 erne.»det havde vi også. Men prøv lige at se på statsoverskuddet i dag. I dag er de fleste indvandrere i beskæftigelse i centrale sektorer. Mange af dem er jo faktisk kommet i arbejde nu. I dag tager vi jo også imod polakkerne, men der har godt nok skullet et langt tilløb til og vi er ikke helt glade alligevel, vel, for hvad kan det ikke ende med?«hvor kommer denne danske skepsis fra?»ja, det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Hvorfor har vi opbygget den der nationale selvglæde? En selvopfattelse, hvor man ikke kan have et politisk parti, uden det hedder»folkeparti«, eller et firma uden det hedder»dansk- et- eller- andet«?«en af forklaringerne kunne være, at danskerne slet ikke er en nation men snarere en stamme, der er vant til at stole på hinanden, fordi alle er ens, mener Hans Kornø Rasmussen. Den danske stamme Ifølge Nudansk Ordbog er en stamme»en gruppe mennesker af samme race og med samme sprog og kultur og med en høvding som overhoved«. Udskifter man høvding med dronning, så passer billedet smukt på den danske befolkning før 1960, mener Hans Kornø Rasmussen:»Vi er den der stamme af hvide, danske protestanter stort set alle sammen. Op til 1960 havde der højst været personer i Danmark, som kom fra lande uden for Europa det er under en promille. Og først i midten af 80 erne ændrer det billede sig for alvor.«i bogen»den danske stamme«følger Hans Kornø Rasmussen den danske stammes demografiske historie fra istiden til Her dokumenterer han, at selv om Danmark til alle tider har haft indvandring, så har der aldrig i landets historie fundet en demografisk forskydning sted, som den, vi har set, siden midten af 80 erne.»det kan forklare de reaktioner, der kommer i Danmark. Vi var så inderligt uforberedte på det, der kom. Mens de andre europæiske lande har haft kolonier og havde haft meget bedre historiske forudsætninger for at håndtere indvandrerspørgsmål. Det betyder, at debatten bliver meget mere drabelig herhjemme, og at indvandringen bliver selve det politiske omdrejningspunkt. Noget, der kan afgøre et valg. Det ser du ingen andre steder.«når venstrefløjen prædiker, at den situation, vi står i, ikke er så usædvanlig i historisk perspektiv, så er det lodret forkert, mener Hans Kornø Rasmussen.»Der er ingen tvivl om, at det er Dansk Folkeparti, der har ret i den diskussion,«siger han. Og retter brodden mod den modsatte fløj i debatten:»jeg ville virkelig ønske, venstrefløjen erkendte, at vi har en historisk usædvanlig indvandring, og at det giver nogle helt nye, anderledes udfordringer men samtidig sagde: Vores politiske løsninger er altså nogle andre end dem, Pia Kjærsgaard byder på. Men problemet er, at der vil være så mange ting, der skal laves om, også i hele velfærdssystemets indretning. Og det er nok derfor, venstrefløjen ikke har brudt sig om at tale om det her.«indvandring giver ulighed En af de svære forandringer, som indvandrerne bliver katalysatoren for, er opgøret med den danske lighedstanke, mener Hans Kornø Rasmussen.»Vi bliver nok nødt til at acceptere, at der bliver en større ulighed, når der kommer mere indvandring. Vi har skabt vores velfærdssamfund sådan, at vi forsørger alle, der kommer ind. Men det er upraktisk, hvis man er indvandrerland. Introduktionsydelse er et forsøg på at løse det problem. Det vil venstrefløjen jo ikke acceptere men det tror jeg, de bliver nødt til,«siger han og uddyber:»en anden ting er, at vi har en lighed på ar- Hans Kornø Rasmussen Født Cand.polit fra København Universitet 1983 Lic.merc. (Ph.D) Adjunkt og lektor i International økonomi ved Handelshøjskolen i København Journalist ved en række medier: Dagbladet Information, Børsens Nyhedsmagasin og Ugebrevet Mandag Morgen Medlem af Flygtningenævnet Fuldtidsforfatter og foredragsholder Har skrevet en stribe bøger om økonomi, verdenshandel og indvandring, heriblandt»flygtninge og indvandrere i Europa«(1996),»Dem og os Det multi-etniske Danmark«(2002),»Det Danske Dilemma Om Danmark, EU og indvandring«(2004),»mellem kontrol og afmagt: EU s asyl- og indvandrerpolitik«(2006),»den danske stamme En befolkningshistorie«(2008). Ad hoc opgaver for EU-Kommissionen, Danida, Red Barnet, UNHCR i Genève, Center for Alternativ Samfundsanalyse og Dansk Flygtningehjælp. 28 JANUAR

14 Jeg ville virkelig ønske, venstrefløjen erkendte, at vi har en historisk usædvanlig indvandring og at det giver nogle helt nye, anderledes udfordringer men samtidig sagde: Vores politiske løsninger er altså nogle andre, end dem Pia Kjærsgaard byder på. bejdsmarkedet, der gør, at selv meget dårlige job bliver aflønnet relativt højt. Det er nok en af forklaringerne på, at vi er blandt verdens dårligste til at integrere på arbejdsmarkedet. Når vi uddanner vores egen befolkning, så er der mange job, som vi ikke selv gider have, og som indvandrerne tager. Vi er der næsten allerede nu: Det er udlændinge, der gør rent og kører taxa og busser. Gå ned på tandlægeklinikken, så er klinikassistenten en indvandrerpige. Og på min mors plejehjem er mange af sosu- assistenterne også indvandrere. Det er helt centrale opgaver, de mennesker løser, og de giver et kæmpe økonomisk tilskud til vores samfundsøkonomi.«velkommen til tyrkerne Forståelsen for, at vi er dødeligt afhængige af indvandrerne, bliver stærkt relevant, når vi skal diskutere Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU, mener Hans Kornø Rasmussen.»I dag kan beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger: Takket være polakkerne og litauerne har opsvinget kunne køre og inflationen holdes nede. Tak for polakkerne! Problemet er jo bare, at den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og lave fødselstal i Polen og de lande er meget værre end her. Så man kan med stor sikkerhed sige, at den arbejdskraftreserve, vi har i Østeuropa, tørrer ud på et eller andet tidspunkt. Og hvor er den næste arbejdskraftreserve? Det er selvfølgelig i Tyrkiet.«I følge Hans Kornø Rasmussen kan man så vælge at beklage, at Europa er omgivet af muslimske lande på alle sider:»men det er vi altså, hvis du kigger på et verdenskort. Det bør skærpe vores evne til at højere grad at forstå og samarbejde med muslimer. For vi får brug for dem. Det er hævet over enhver tvivl. Så det kan godt være, at min generation vil sige: Vi er en stamme, og det må vi hellere holde fast i, men det vil de kommende generationer ikke være enige i, når de vokser op. Om nogle hundrede år vil Europa se helt anderledes ud, så vil vi mere ligne USA med alle slags mennesker.«vil det ændre stammementaliteten, hvis det går op for danskerne, at vi har brug for indvandrerne?»jeg har stor forståelse for den der stammementalitet. Men der vil komme folk ind! Fordi vi er så rige, og de er så fattige. Så der er ikke nogen vej udenom. Så kan vi lige så godt sige, at vores stamme skal være kendetegnet ved åbenhed og inkludering.«hans Kornø Rasmussen ville i den grad ønske, vi kunne fjerne EU- forbeholdet også på indvandrerområdet, så vi kunne oparbejde en fælles indvandrerpolitik i Europa.»For det er klart, at det er et fælles problem, hvis du kigger på landkortet. Millioner og millioner af fattige står på spring, og det skal løses i fællesskab, der er ikke noget at spille om. Hvorfor skal vi så stå udenfor som det eneste rige land? Det har jeg svært ved at acceptere, humanistisk og politisk.«af Tanja Nyrup Madsen, 14 UGEBREVET A4

15 ARBEJDSKRAFTMANGEL I Regeringens jobplan får hård kritik fra alle sider Regeringens nye plan for at få flere til at arbejde mere møder kritik fra en bred vifte af økonomer og organisationer. Planen ses som et uambitiøst og smalt svar på et bredt problem med mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesministeren fremhæver, at jobplanen blot er ét af flere tiltag. INGEN TRYLLEFORMULAR»Manglen på arbejdskraft er den største udfordring, Danmark står overfor. Det koster vækst og velfærd, at vi har ubesatte stillinger.«der bliver ikke sparet på de store ord, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) taler om de mange hænder, der mangler i både det private erhvervsliv og det offentlige. Men ifølge en stribe uafhængige eksperter og organisationer fra begge sider af det politiske spektrum bliver ordene slet ikke omsat til handling i regeringens nye plan for at skaffe mere arbejdskraft. Ifølge den seneste opgørelse foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen var der i andet halvår af 2007 hele stillinger, som arbejdsgiverne ikke kunne få besat. Men ifølge kritikerne løser beskæftigelsesministerens jobplan hverken den akutte eller den langsigtede mangel på arbejdskraft. En dråbe i havet Økonomiprofessor og prorektor ved Aarhus Universitet Nina Smith, der også var medlem af regeringens nu nedlagte velfærdskommission, er hård i sin bedømmelse af planen:»den samlede jobplan er en dråbe i havet, når det gælder om at afhjælpe manglen på arbejdskraft,«siger Nina Smith. Hun kalder dog de konkrete initiativer i forhold til blandt andet førtidspension og supplerende dagpenge for»meget fornuftige«. Men samlet set er planen for spinkel. Den samme tilgang har økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen:»Venligt og forsigtigt sagt er jobplanen en beskeden begyndelse på at løse den langsigtede mangel på arbejdskraft,«siger Torben M. Andersen. Ifølge regeringens beregninger vil jobplanen i løbet af et par år øge arbejdsstyrken med personer målt i fuldtidsjob. Det er dog langt fra nok til at opveje faldet i antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 64 år. Den uafhængige institution DREAMgruppen har lavet en fremskrivning, som viser et støt fald fra i år og mange år frem. I 2040 vil der ifølge DREAM- gruppen være færre i den erhvervsaktive alder i forhold til i dag. Det er ikke blot de tidligere topfigurer i Velfærdskommissionen, der ikke er imponeret af jobplanen. Det er andre økonomieksperter absolut heller ikke. Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kalder planen»ét skridt fremad i en situation, hvor der er brug for 10«. Professor ved Roskilde Universitetscenter og debattør Jesper Jespersen kigger på jobplanen og regeringens øvrige initiativer for at få flere i arbejde og øge importen af arbejdskraft og siger:»regeringens indsats kan ikke betragtes som andet end lappeløsninger. Der er brug for helt andre store tiltag. Eksempelvis kan man mindske efterspørgslen på arbejdskraft. Men den har regeringen givet frit løb ved at lade friværdierne vokse uhæmmet samtidig med skattelettelser. Eller regeringen kunne gøre mere for at indrette uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, så man får erhvervsfrekvensen blandt unge helt op på 90 procent (den er nu 73 procent for de 16- til 29- årige, red.),«siger Jesper Jespersen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at jobplanen ikke er nogen»trylleformular«i forhold til manglen på arbejdskraft. Den skal da ifølge ministeren også mere ses som ét tiltag ud af flere.»jobplanen er langt fra en enlig svale. Regeringen har de seneste år gennemført en række reformer, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet, og vi justerer hele tiden beskæftigelses- Regeringens indsats Regeringen fremlagde 21. januar sit forslag til en jobplan, der blandt andet indeholder disse elementer: Retten til supplerende dagpenge begrænses. Sikkerhed for ret til førtidspension, selv om man som førtidspensionist går i arbejde. Studerende på SU får mulighed for at arbejde mere uden at blive trukket i SU en. 64-årige i arbejde får et nedslag i skatten. Folkepensionister får et bundfradrag for personligt arbejde. Mere om regeringens jobplan på Den samlede jobplan er en dråbe i havet, når det gælder om at afhjælpe manglen på arbejdskraft. NINA SMITH, professor i økonomi og prorektor ved Aarhus Universitet. 28 JANUAR

16 I ubesatte stillinger I andet halvår af 2007 forsøgte danske virksomheder uden held at besætte cirka stillinger. De ubesatte stillinger gjorde, at omkring virksomheder svarende til syv procent af alle virksomheder måtte opgive konkrete ordrer. Kilde»Rekruttering på det danske arbejdsmarked 2. halvår 2007«udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. I færre i arbejdsstyrken Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (15 til 64 år) ventes at falde støt fra nu af til I år er omkring 3,6 millioner danskere i den erhvervsaktive alder. I 2040 vil der være omkring 3,3 millioner altså færre. I 2006 udgjorde personer over 64 år 15,2 procent af befolkningen. I 2040 ventes aldersgruppen at udgøre omkring 25 procent af befolkningen. Kilde»Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007«udarbejdet af DREAM-gruppen. politikken for at sikre den bedst mulige indsats over for de ledige,«siger Claus Hjort Frederiksen. Kunsten at få politisk flertal Hverken organisationer for lønmodtagere eller arbejdsgivere er tilfredse med tempoet i regeringens indsats for at udvide arbejdsstyrken. Formanden for HK/Danmark, Kim Simonsen, siger:»jobplanen er hverken progressiv eller offensiv nok. Manglen på arbejdskraft skal tænkes ind i en bredere sammenhæng. Eksempelvis ved at sætte skatten på arbejde ned. Eller sørge for mere opkvalificering af de svageste ledige. Og hvis vi vil gøre noget ved de lave fødselstal og manglen på erhvervsaktive i fremtiden, så skal der sættes politisk turbo på at gøre livet bedre for børn og børnefamilier.«i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) værdsætter man, at regeringen med jobplanen vil beskære retten til supplerende dagpenge. Men direktør i DA med ansvar for arbejdsmarkedspolitikken Henrik Bach Mortensen vil gerne have skåret endnu mere i pengene til de ledige.»når det gælder om at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft, fører regeringen an i det politiske felt, men desværre går det ikke hurtigt nok. Det er godt, at regeringen nu vil reducere adgangen til supplerende dagpenge, for i en periode med stor arbejdskraftmangel skal staten ikke belønne folk på deltid. Vi ser imidlertid gerne, at regeringen går endnu videre i forhold til dagpengene og beskærer perioden, man kan få dem i,«siger Henrik Bach Mortensen. Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk at nedsætte perioden med ret til dagpenge. Og Henrik Bach Mortensen fra DA mener, at jobplanen er udtryk for, hvad der måske kan skaffes et flertal for i Folketinget.»Der er ikke politisk opbakning nu til at tage fat på de virkelig store ting som senere folkepensionsalder eller reduktion af dagpengeperioden eller efterlønsordningen,«konstaterer Henrik Bach Mortensen. Claus Hjort Frederiksen fik i 2003 med egne ord»en blodtud«for at spille ud med et forslag om at spare 800 millioner kroner på dagpengeområdet. Efter politisk stormvejr blev forslaget pillet af bordet. Claus Hjort Frederiksen har siden blodtuden bevæget sig mere forsigtig frem på dagpengeområdet. Om sit forslag til reduktion af de supplerende dagpenge siger han:»regeringen lægger op til en nænsom, men nødvendig justering af reglerne om supplerende dagpenge. Jeg håber, at de øvrige partier vil bakke op om at ændre reglerne, men hvis ikke, må vi jo hente mere arbejdskraft i udlandet. Det er ærgerligt, når vi ved, at der er mennesker her i landet, som vi kan trække på.«ministeren håber i februar at kunne lande et forlig om jobplanen. Forhandlingerne bliver svære, for både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har vendt tommelfingeren nedad, når det gælder beskæring af retten til supplerende dagpenge. Fagbevægelsen protesterer også kraftigt mod dagpengeindgrebet, hvilket af nogle iagttagere ses som en rygmarvsreaktion. Herom siger Kim Simonsen fra HK:»Claus Hjort Frederiksen har også slået automatpiloten til. Han har ikke fundet på nogle nye og glimrende løsninger på arbejdskraftmanglen i sin ministertid.«arbejdsmarkeds-syltekrukke-kommission I december 2007 nedsatte regeringen en arbejdsmarkedskommission, der skal komme med bud på, hvordan beskæftigelsen kan øges. Det er et udmærket tiltag ifølge Kim Simonsen, men han tvivler på, at kommissionen vil komme med ret mange kreative bud.»jeg forventer ikke noget særligt af Arbejdsmarkedskommissionen, for den er snævert sammensat af eksperter. Der mangler blandt andre folk fra arbejdsmarkedets organisationer, der kan»tænke ud af boksen«,«siger Kim Simonsen. Professor Nina Smith ser Arbejdsmarkedskommissionen i et specielt skær. Hun kan nemlig sammenligne med sin egen tid som medlem af Velfærdskommissionen. Den afleverede i december 2005 ikke færre end 110 forslag til at sikre fremtidens velfærd. En stor del af forslagene vedrørte fremtidig mangel på arbejdskraft. På baggrund af sine erfaringer siger Nina Smith:»Jeg skal naturligvis ikke kunne udelukke, at Arbejdsmarkedskommissionen kan være mere innovativ, end vi var i Velfærdskommissionen, hvor vi også gennemtyggede arbejdskraftmanglen. Men jeg tror ikke, det er viden og analyser, der mangler. Det er uheldigt, hvis nedsættelsen af endnu en kommission blokerer for, at der træffes større beslutninger, inden Arbejdsmarkedskommissionen afleverer sin slutrapport i 2009,«siger Nina Smith. Af Iver Houmark Andersen, 16 UGEBREVET A4

17 VELFÆRD I Offentligt ansatte drukner i papir Velfærdens kernetropper er ved at bukke under for bureaukrati. Tre ud af fire offentlige ansatte mener, at omfanget af dokumentation og andet papirarbejde er vokset inden for de seneste fem år, og to ud af tre mener, at det stjæler tid fra deres kerneopgaver. Ekspert i den offentlige sektor mener, at kvalitetsstyringen er misforstået og løbet løbsk. KONTROL Offentligt ansatte føler sig fanget i et papirhelvede, hvor det hele efterhånden går ud på at dokumentere, at de laver noget. Deres faglige indsats for de borgere, de er uddannet og ansat til at drage omsorg for, er blevet trængt i baggrunden af kvalitetsstyring og krav om indberetninger, registreringer, dokumentation og andet bureaukrati. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Kontroltyranniet forringer ikke bare offentligt ansattes arbejdsindsats, men har også voldsomme konsekvenser for deres arbejdsglæde og faglige stolthed ifølge undersøgelsen. Den viser, at: 78 procent af de offentligt ansatte har været udsat for et voksende omfang af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde de seneste fem år. 65 procent mener, at papirarbejdet stjæler tid fra deres kerneopgaver. Socialrådgivere bruger over halvdelen af deres tid på administration, sygeplejersker 43 procent og omsorgspersonale en fjerdedel. Over halvdelen mener, at arbejdet med skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er med til at svække deres arbejdsglæde. 47 procent mener, at der er tale om en unødvendig kontrol med deres arbejde. Netop nu sidder regeringen og forhandler med Folketingets partier om den såkaldte kvalitetsreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lanceret som regeringens fremtidssikring af kvaliteten i velfærdsydelserne. Ifølge regeringens interne forhandlingsoplæg, som A4 kom i besiddelse af og skrev om for knap to måneder siden, lægger regeringen op til, at der i fremtiden skal bruges endnu flere penge på bureaukrati, evaluering og afrapportering. Altså det papirarbejde, som der ifølge de offentligt ansatte i A4- undersøgelsen allerede er alt for meget af. Ikke mindst folkeskolelærere er blevet ramt af en byge af dokumentationskrav. Et nærmest enigt kor af lærere klager over stærkt forringet arbejdsglæde og manglende muligheder for at beskæftige sig med deres egentlige arbejde. 93 procent af lærerne har således været udsat for voksende krav om papirarbejde og næsten lige så mange mener, at det stjæler af den tid, som de skulle have brugt på deres kerneopgaver. Otte ud af ti ser kravene til papirarbejde som udtryk for mistillid, og 84 procent giver udtryk for, at udviklingen svækker deres arbejdsglæde. Tallene kommer ikke bag på formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. De svarer til de klager, han hører, når han mødes med medlemmer rundt omkring i landet. Alligevel gør de ondt, og allermest bekymrer det ham, at hans medlemmer er så hårdt ramt på arbejdsglæden.»noget af det værste, man kan gøre ved et fag som lærerarbejdet, er at vise mistillid og tage arbejdsglæden fra fagets udøvere. Kvaliteten i undervisningen står og falder med, at man har engagerede lærere, der brænder for deres fag og de unger, de underviser,«siger han.. Anders Bondo Christensen påpeger, at det I To ud af tre offentligt ansatte har ikke tid til arbejdet Papirarbejde er udbredt over alt på det danske arbejdsmarked, men helt galt er det i den offentlige sektor, hvor to ud af tre medarbejdere ikke har tid til deres egentlige arbejde, fordi de er druknet i bureaukratiske opgaver. Dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde stjæler af den tid, som jeg skulle have brugt på mine kerneopgaver. Offentligt ansatte Privatansatte Enig Hverken eller/ved ikke Uenig I procent Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Om undersøgelsen Tallene i artiklen og grafikkerne stammer fra en internetbaseret undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt årige danskere, heraf offentligt ansatte. Svarene er indsamlet i perioden januar JANUAR

18 De ansatte befinder sig i pseudoverdener, hvor det hele går ud på at tilfredsstille evalueringsog kontrolsystemer. De bruger masser at tid på at fælde ting ned på papir, som de ikke har chance for at føre ud i virkeligheden. For klienterne eller borgerne kommer i bedste fald i anden række. TAGE SØNDERGAARD KRIS- TENSEN, professor på Det Nationale Center for Arbejdsmiljø netop var den negative påvirkning af lærernes engagement og arbejdsglæde, som Danmarks Lærerforening betonede i sit høringssvar, da regeringen med sin seneste ændring af folkeskoleloven blandt andet pålagde lærerne at lave detaljerede elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test. Lærerformanden mener, at politikerne med deres håndhævelse af nationale standarder og manglende tillid til, at lærerne af egen drift og faglighed kan sikre en ordentlig undervisning og pædagogisk udvikling, er med til at bringe faget i miskredit. På den måde bærer de et stort ansvar for, at lærerstillinger på landsplan nu er besat af personer uden læreruddannelse, og at der år for år bliver stadig færre unge, som søger lærerfaget, mener Anders Bondo Christensen.»Vi kan se frem til massiv lærermangel, og dermed er der for alvor sat gang i en negativ spiral. For hvis ikke fagets udøvere er uddannede, så kan man heller ikke have tillid til, at de kan løfte opgaven, og så får vi bare endnu mere kontrol. Hele fundamentet i folkeskolen er ved at blive ødelagt,«siger han. Professor på Syddansk Universitet Peter Dahler- Larsen har forsket i kvalitetsmålinger og for nylig udgivet bogen»kvalitetens beskaffenhed«om kvalitet i den offentlige sektor. Han er enig i, at kvalitetsmålinger og kontrollen ikke bare med lærere, men med alle offentligt ansatte, har taget overhånd.»selv i den bedste af alle verdener vil der være mere dokumentation i det offentlige på grund af regler og hensynet til retssikkerhed i sagsbehandlingen. Men når det er sagt, så har vi i de sidste 5-10 år haft en veritabel dokumentations-, evaluerings- og kvalitetsbølge, som har tæppebombet den offentlige sektor. Der er en tendens til, at når politikerne er usikre på noget i den offentlige sektor, så synes de, det er smart at sætte ind med et kvalitetsmålingssystem,«siger han. Peter Dahler- Larsen forstår godt, at de ansatte lider under dokumentationskravene. De bliver indført helt uden tanke for den tid, de kræver af medarbejderne. Og det er mere ressourcekrævende, end man umiddelbart skulle tro, påpeger han:»et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og medmindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget. Men fordi det har haft så meget medvind, har kvalitetsstyringen i vid udstrækning været i stand til at usynliggøre sine egne omkostninger.«i Papirarbejde stjæler arbejdstiden Krav om at dokumentere deres arbejde har de seneste fem år kvalt offentligt ansatte i papirarbejde, så de i stadig mindre omfang har tid til at lave det, de er uddannet til. For eksempel har 93 procent af folkeskolelærerne oplevet et voksende omfang af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde, så 44 procent af dem nu er i en situation, hvor de sjældent eller aldrig har tid til deres arbejdsopgaver. I procent Pædagoger Folkeskolelærere Sosu-assistenter/hjælpere Sygeplejersker Socialrådgivere Politi/ forsvar HK ere Akademikere Omfanget af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er vokset/uændret/blevet mindre de seneste fem år. Vokset Uændret Mindre Ved ikke Hvor stor en procentdel af din tid bruger du om ugen på dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde? I gennemsnit Dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er udtryk for en unødvendig kontrol med mit arbejde. Enig Hverken eller/ved ikke Uenig Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid/ofte Sommetider Sjældent/aldrig Dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er med til at svække min arbejdsglæde. Enig Hverken eller/ved ikke Uenig Note Andelen af socialrådgivere i undersøgelsen er så lav, at tallene for gruppen skal tages med et vist forbehold. Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 18 UGEBREVET A4

19 Der er en naturlig forklaring på, at især lærerne, social- og sundheds- hjælpere/assistenter (sosu er), pædagoger og socialrådgivere lider under målingstyranniet, siger Peter Dahler- Larsen:»Det er jo fag, hvor udøverne møder meget forskellige mennesker, og hvor kvaliteten i arbejdet bliver til i et samspil med det enkelte menneske. Det er meget situationsbestemt og derfor meget vanskeligt at standardisere,«siger han. Princippet gælder for det meste af det arbejde, den offentlige sektor står for, og derfor mener Peter Dahler- Larsen, at det er en håbløs og forfejlet kontrol, der praktiseres, hvis målet er kvalitet i velfærden.»grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet, og det er sjældent, at tal kan bruges som målestok for kvalitet. Især på områder, hvor det er svært at opstille gode kriterier, ser vi sådan noget som landsgennemsnit, der sættes op som det rigtige. Men det er jo bare en matematisk størrelse, og vi har aldrig vedtaget, at gennemsnittet er godt,«påpeger han. Vil man have kvalitetsudvikling, skal man i langt højere grad satse på professionalisme, faglig stolthed og offentligt omdømme, mener Peter Dahler- Larsen:»Bare sådan noget som at blive talt pænt til som erhvervsgruppe det koster næsten ingenting, men effekten kan være enorm.«pseudoverdener Professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen har lavet feltstudier i stort set alle de offentlige faggrupper. Han har oplevet den samme voldsomme frustration, som kommer til udtryk i A4 s undersøgelse. Den utilfredshed, han møder, drejer sig altid om de samme fire punkter: Manglende tid til kerneydelsen, stigende kontrol og mistillid, for hurtige og uforståelige forandringer og mere besværlige og krævende borgere og klienter.»de ansatte befinder sig i pseudoverdener, hvor det hele går ud på at tilfredsstille evaluerings- og kontrolsystemer. De bruger masser at tid på at fælde ting ned på papir, som de ikke har en chance for at føre ud i virkeligheden. For klienterne eller borgerne kommer i bedste fald i anden række,«siger han. Mest ekstrem er situationen ifølge Tage Søndergaard Kristensen for socialrådgiverne på landets jobcentre.»de er helt derude, hvor kerneydelserne er tæt på at forsvinde. Det hele går op i ritualisme. De befinder sig i en fuldstændig barok situation, hvor de synes, at deres job er blevet væk. For alt papiret fremmer jo ikke målet: At få folk i arbejde. Det er dybt frustrerende og har en stærk påvirkning af socialrådgivernes selvværd og professionelle opfattelse af sig selv,«siger Tage Søndergaard Kristensen. Han finder det afgørende nødvendigt, at velfærdssamfundets kernetropper får vores tillid og deres egen tid tilbage. Styr på den offentlige sektor Det bifalder Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Hun mener, at hendes medlemmer lider af en årelang mistillid, der for alvor blev sået, da de borgerlige partier i 2001 gik til valg på at få styr på den offentlige sektor.»deri lå jo underforstået, at der ikke var styr på noget i det offentlige, og at alle arbejdede i alle mulige forskellige og tilfældige retninger. Og derfor sidder vi i dag og skal følge manualer, fordi der ikke er tillid til, at vi selv kan forvalte vores arbejde. Og vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på at indberette alt mulig mærkeligt. Det stresser virkelig socialrådgiverne,«siger Bettina Post. Helt galt gik det ifølge Bettina Post, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik opfyldt sit ønske om en samlet beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, og kommunale sagsbehandlere for lidt over et år siden tog plads i de nye jobcentre ved siden af tidligere ansatte i arbejdsformidlingerne. I arbejdsformidlingssystemet i forhold til de registrerede ledige havde man i mange år registreret alting, og den kultur blev nu presset ned over sagsbehandlere, der er vant til at udføre socialrådgiverarbejde.»socialrådgivere er jo vant til at sidde over for ledige med andre problemer end ledighed. Men nu sidder de og bruger tiden på en masse ting, der skal foregå inden for givne frister og alene skal vise, om kontanthjælpsmodtagere står til rådighed. Men det er bureaukratiske ting, der ikke bringer de ledige nærmere et arbejde, og så sidder socialrådgiverne med fornemmelsen af, at det er skide ligegyldigt det hele, bare det bliver gjort til tiden,«siger hun. Man har ikke fået borgeren i centrum med Et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og medmindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget. PETER DAHLER-LARSEN pro- fessor på Syddansk Universitet 28 JANUAR

20 kommunalreformen, og det får man heller ikke med den kommende kvalitetsreform af den offentlige sektor, medmindre der sker en kraftig afbureaukratisering på det sociale område, og socialrådgiverne slippes fri af fluebenstyranniet, mener Bettina Post.»Hvis man ikke stoler på socialrådgiveres faglighed og giver dem lov til at arbejde kreativt, så får man rigide opgaveløsninger, som ikke rammer plet. Det er vigtigt med et frirum til at tænke selvstændigt, hvis vi skal komme med de løsninger, der lige passer til borgerne.«dennis Kristensen, formand for fagforbundet Fag og Arbejde, hvis sosu- medlemmer blandt andet klager over mangel på tid, minuttyranni og helt overdreven styring med, hvordan de disponerer deres tid med brugerne, mener, at tallene i A4- undersøgelsen sætter tredobbelt udråbstegn ved, at den offentlige sektor rummer masser af ekstra velfærd for de samme penge, hvis den skulle spilde mindre tid på unødvendigt papirarbejde.»det understreger, at den afbureaukratisering, som regeringen oprindeligt lagde op til med kvalitetsreformen, og som også er med i trepartsaftalen fra i sommer, skal være en revolution og ikke det sædvanlige småpjatteri. Det er et kraftigt signal om, at der er velfærd at hente i at fjerne bureaukrati,«siger Dennis Kristensen. Af Michael Bræmer, Hadet og udsultet Pædagogisk hjerteblod holder lærer Thomas Damsgaard i gang i en skrantende folkeskole, hvor papirarbejdet fylder mere og mere. PAPIR»Hvordan er det at være hadet,«lød spørgsmålet fra hans niende klasse i sidste uge.»hvad mener I,«spurgte han forundret.»ja, man kan jo ikke lide lærere,«begrundede de spørgsmålet. Så forklarede lærer Thomas Damsgaard fra Peder Lykke Skolen på Amager ungerne, at det jo ikke var sådan, han oplevede dagligdagen med dem. Hvad folk udefra gjorde sig af tanker, det måtte de sådan set selv om. Der skal mere end et omdømme i frit fald til at slå den 35- årige lærer med otte års anciennitet ud af kurs. Han har lige sagt nej tak til et tilbud om et it- job i en virksomhed, fordi han er skolemand af kald, lyst og overbevisning. Men han er også tillidsmand og ved, at mange af kollegerne har det anderledes. Der er gang i orlovsansøgninger fra dem, der lige skal prøve noget andet eller bare have sig en puster. Og så er der kollegerne i 50 erne, der bare venter på at blive 60 år, så de kan trække sig tilbage. Mange gider ikke mere. Der er jo alt det med papirarbejdet. Fra om morgenen, når den store elevregistrering går i gang: Mødt, kommet for sent, fraværende med eller uden gyldig grund eller syg. Bagefter sidder de oppe på kontoret og taster oplysningerne fra 33 klasser med hver nogle og tyve elever ind. Det er immervæk en del. Ganske vist er der kontorfolk til at gøre det, men ved månedens udgang laver læreren en samlet opgørelse, som sendes ind til forvaltningen. Hvad den bruges til, ved Thomas Damsgaard ikke, og det er måske det, der irriterer ham mest. For lærerne har jo altid haft styr på fraværet og altid været i stand til at ringe til Torbens forældre og spørge, hvad den var af, hvis der var for store uregelmæssigheder i hans fremmøde. Det er papirerne, der skal bevise, at lærerne faktisk har tænkt sig at lære børnene noget. Nyeste skud på stammen er de skriftlige elevplaner, der skal udarbejdes for hver enkelt elev: Hvordan går det, og hvad er sigtet fremover? Thomas Damsgaard synes, at ideen er udmærket, men der er ikke afsat tid til det, så tiden går fra noget andet, og det må nødvendigvis være forberedelse og udvikling. Man klarer, hvad man skal, men dropper så faglitteraturen og at gå på nettet efter nyt input. Rutinen tager over. Der er også flere elevsager, fordi folkeskolen nu også skal rumme blandt andet damp- børn, som der ikke længere er tilbud til andre steder. Det giver sager, som der skal kommunikeres med forvaltningen om. Og igen, når forvaltningens nye medarbejder skal opdateres. A4- side på A4- side. Der er så meget, men Thomas Damsgaard holder foreløbig fast.»ét sted har man vel en grænse, men hvor min er, det ved jeg ikke,«siger han. Af Michael Bræmer, 20 UGEBREVET A4

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42

Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne - UgebrevetA4.dk 03-12-2015 07:55:42 MEDIER Ja-siden dominerede medierne - men kritiseres for kampagne Af Cecilie Agertoft Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 3. december 2015, 05:00 Del: Det er ikke mangel på mediedækning, ja-siden

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00

MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00 MISMANAGEMENT Dårlig ledelse i overraskende mange virksomheder i industrien Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 13. november 2015, 05:00 Del: Cheferne i industrien gør det dårligt. Det påpeger

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 Del: Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om.

Ordnede forhold bliver det andet spor, som trepartsforhandlingerne vil koncentrere sig om. INTERVIEW Minister satser på trepartsaftale om uddannelse allerede næste år Af Gitte Redder @GitteRedder Iver Houmark Andersen @IHoumark Fredag den 28. august 2015, 05:00 Del: Beskæftigelsesminister Jørn

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag.

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Ejner K. Holst tale ved 1. maj 2011 Kære alle sammen. Tak for invitationen. DET TALTE ORD GÆLDER Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Her mødes vi for at bekræfte sammenholdet.

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17 Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed Af Iver Houmark Onsdag den 4.

DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17 Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed Af Iver Houmark Onsdag den 4. DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17 Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 4. januar 2017 Del: Seniorårene i jobbet skal være bedre, og det skal være nemmere

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

NEDSLIDNING Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension Af Iver Houmark Torsdag den 5. januar 2017

NEDSLIDNING Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension Af Iver Houmark Torsdag den 5. januar 2017 NEDSLIDNING Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Torsdag den 5. januar 2017 Del: Efterhånden som pensionsalderen stiger, vil op mod hver fjerde dansker

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere