UGEBREVET A4. Hård kritik af jobplan. ikke rokkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UGEBREVET A4. Hård kritik af jobplan. ikke rokkes"

Transkript

1 UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier I 01 I 2008 Hård kritik af jobplan KALORIEFATTIG Der skal meget mere til, hvis problemerne med mangel på arbejdskraft skal løses, lyder kritikken af regeringens jobplan fra mange sider. Den kan, ifølge regeringen, øge arbejdsstyrken med personer. Men uafhængige økonomer og organisationer fra begge sider af det politiske spektrum kalder planen alt for spinkel. Beskæftigelsesministeren erkender, at udspillet ikke er en»trylleformular«. SIDE 15 Papirhelvede breder sig i det offentlige De ansatte i den offentlige sektor er ved at bukke under for bureaukratiet. Tre ud af fire ansatte mener, at papirarbejdet er voksende. Eksperter genkender og advarer mod udviklingen. SKEMAER Mere og mere af arbejdstiden går med at udfylde blanketter, kontrolskemaer og anden form for bureaukrati i det offentlige. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt offentligt ansatte oplyser tre ud af fire, at de inden for de seneste fem år er kommet til at bruge mere og mere arbejdstid på at udfylde papirer. Og flere end seks ud af ti vurderer, at det omfattende papirarbejde stjæler tid fra deres kerneopgaver. Professor Peter Dahler- Larsen fra Syddansk Universitet mener, at den offentlige sektor i de senere år er blevet»tæppebombet«af en bølge af dokumentationskrav, der går hårdt ud over de ansattes kerneopgaver:»et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og med mindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget.«formand for fagforbundet Fag og Arbejde Dennis Kristensen mener, undersøgelsen understreger, at den offentlige sektor kunne levere masser af ekstra velfærd for de samme penge, hvis bare de ansatte ikke skulle spilde så megen tid med papirnusseri. Han håber derfor, at regeringens kvalitetsreform vil tage livtag med det stigende bureaukrati. Det er der dog intet, der tyder på. Ifølge et internt forhandlingsoplæg fra arbejdet med kvalitetsreformen lægges der tværtimod op til, at der i fremtiden skal bruges endnu flere penge på dokumentation og evalueringer. Eller med andre ord: Mere papirarbejde til de offentligt ansatte. SIDE 17 EU-forbehold kan ikke rokkes UMULIGT Det bliver næsten umuligt for politikerne at overtale danskerne til at fjerne EUforbeholdene. Det vurderer forskerne Derek Beach fra Aarhus Universitet og Rasmus Leander fra Syddansk Universitet på baggrund af indgående analyser af de tidligere EU- afstemninger. Kun hvis danskerne kan se meget klare gevinster ved at stemme ja eller uoverskuelige negative konsekvenser ved at stemme nej, vil de stemme ja til at fjerne forbeholdene, konstaterer forskerne. Kun forbeholdet på det retlige område har en reel chance for at blive fjernet. Men selv der skal politikerne ikke føle sig for sikre, vurderer forskerne. EU- ordførere fra Venstre og Socialdemokraterne er dog fortsat optimistiske og tror, at en»god diskussion«vil overbevise danskerne. SIDE 6

2 INDHOLD I Mandag den 28. januar årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 04. UDGIVET AF Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Telefon ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Harald Børsting REDAKTØR Per Michael Jespersen, REDAKTIONSSEKRETÆR Søren Kudahl, Gladis Johansson, (orlov) REDAKTION Iver Houmark Andersen, Jan Birkemose, Michael Bræmer, Peter G.H. Madsen, Tanja Nyrup Madsen, Gitte Redder, ABONNEMENT/ADM. Mariane Hvestendahl, LAYOUT Lisbeth Frellsen, RESEARCH Jens Peter Houe, Steen Nilsson, ILLUSTRATION Pernille Mühlbach WEB redaktør Michael Bræmer, CITATER Tilladt med tydelig kildeangivelse. ABONNEMENT PÅ A4 eller per brev. Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et LO-forbund. INDLÆG TIL KALENDER Sendes til INDLÆG TIL DEBATTEN Sendes til eller til ugebrevets postadresse PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR Omslag 150 gram Cyklus Print Indhold 100 gram Cyklus Offset Svanemærket papir TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. ISSN Efteruddannelse står i stampe TRAVLHED Fyldte ordrebøger og mangel på arbejdskraft har sat efteruddannelsen i stå. Ifølge en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 kom kun hver tredje lønmodtager på efteruddannelse sidste år, og det er færre end tidligere, selv om der har været voldsom politisk fokus på efteruddannelse. Både lønmodtagere og arbejdsgivere forklarer den manglende kompetenceudvikling med travlhed på arbejdspladserne. Tom politisk debat LEDER Et i bund og grund mindre politisk spørgsmål, om afviste asylansøgere skal bo to eller tre år i asylcentrene, blokerer fuldstændig for, at langt vigtigere samfundsproblemer bliver sat til debat. De helt store dagsordener som uddannelsessvigt, social mobilitet, sundhedsvæsen og østeuropæisk underklasse på arbejdsmarkedet svigtes til fordel for endeløse diskussioner om det politiske spil. En spin- fikseret presse og en regering, der er løbet tør for ideer, må dele ansvaret. Hr. og fru Spekulant FARLIG KURS I Kina, USA, Europa og også Danmark er helt almindelige mennesker sprunget ud som spekulanter. Formuerne i friværdierne, børneopsparingen og pensionsafkastet bliver investeret i aktier og spekulative boliginvesteringer. Nu advarer førende økonomer om, at det ikke alene er risikabelt for den enkelte investor at placere opsparingen i risikable projekter, men at det også er farligt for samfundsøkonomien. Jo flere investorer uden økonomisk indsigt, jo større er risikoen for økonomiske bobler, lyder analysen. Mangel på danske babyer DEMOGRAFI Danske kvinder føder så få børn, at de etniske danskere ikke har været i stand til at reproducere sig selv siden Derfor bør vi være taknemmelige for den indvandring, der foregår. Det mener økonomen og forfatteren Hans Kornø Rasmussen. Han har kortlagt den demografiske udvikling i Danmark og konstaterer, at befolkningen før 1960 bedst kunne betegnes som en stammebefolkning. Derfor er det ikke overraskende for Kornø Rasmussen, at der er opstået gnidninger på grund af den, i et historisk perspektiv, pludselige indvandring. Svenskerne flygter fra fagbevægelse NEDTUR Efter den svenske borgerlige regering har fjernet skattefradraget for fagforeningskontingenter og sat a- kassebidraget op, er medlemmerne begyndt at flygte ud af fagbevægelsen i et hidtil uhørt antal. Hver eneste måned sidste år forsvandt over medlemmer, og den samlede organisationsprocent er på kun et år faldet fra 77 til 72 procent. Nu strammer økonomien til i flere forbund, og arbejdsmarkedsforskere frygter, at det er begyndelsen på en ond cirkel. Jernnæve mod kriminelle HÅRDT MOD HÅRDT En eliteenhed af politifolk og socialarbejdere skal nu sættes målrettet ind i de mest belastede områder i Københavns Kommune. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) mener, at det er nødvendigt med en både hård og forsonende linje. Problemer med leveringen? Fra mandag den 4. februar 2008 bliver Ugebrevet A4 omdelt af en ny distributør. Hvis der mod forventning skulle være problemer med at få A4 om mandagen, må du meget gerne sende en mail til adressen 2 UGEBREVET A4

3 UDDANNELSE I Fyldte ordrebøger bremser efteruddannelse Fuld skrue på arbejdsmarkedet betyder, at færre lønmodtagere tager på efteruddannelse og får et nødvendigt kompetenceløft. Ny undersøgelse viser, at kun godt hver tredje dansker på arbejdsmarkedet deltog i efteruddannelse sidste år. Forsker advarer om, at vi er meget langt fra livslang læring, mens undervisningsministeren ser optimistisk på muligheden for at motivere kortuddannede til efteruddannelse. LIVSLANG LÆRING De ansatte hos pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro knokler. Det vælter ind med nye ordrer, og selv om mange på fabrikken leger med tanken om at bruge et par uger på efteruddannelse, dropper de hurtigt ideen. Fyldte ordrebøger, travlhed i produktionen og besvær med at rekruttere nye medarbejdere betyder ifølge fællestillidsrepræsentant på Grundfos Gert Steen Nielsen, at de fleste udskyder efteruddannelsen til næste år eller året efter.»folk har i stor udstrækning lyst til at lære nyt, men når vi er presset i produktionen og mangler arbejdskraft, vælger de fleste at passe kunderne og sætte efteruddannelsen i bero. Når vi har travlt, tænker medarbejderne mere på firmaets bedste end på deres egen uddannelse,«siger Gert Steen Nielsen, der repræsenterer knap specialarbejdere, elektrikere og HK ere på fabrikken i Bjerringbro. Det er ikke kun på Grundfos, at lønmodtagerne springer over efteruddannelsen. To ud af tre danske lønmodtagere har slet ikke været på skolebænken sidste år, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er den første, som afdækker danskernes holdning til, og brug af, efteruddannelse, efter regeringen og arbejdsmarkedets parter i de seneste år har sat livslang læring og kompetenceløft på dagsordenen. Og at dømme efter A4- undersøgelsen har hverken retten til efteruddannelse i overenskomsterne eller politikernes fokus på livslang læring betydet nogen form for gennembrud i efteruddannelsesaktiviteterne. Lektor på Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen kalder det yderst beskæmmende, at kun godt hver tredje deltog i efteruddannelse i En lignende undersøgelse fra Institut for Konjunkturanalyse i 2001 viste, at fire ud af ti lønmodtagere dengang deltog i efteruddannelse.»det er ganske urovækkende, at der ikke er sket en stigning. Lønmodtagerne udnytter ikke de muligheder, de har for at tage efteruddannelse, og det kan undre, når behovet for livslang læring har været så højt på den politiske dagsorden i de seneste to- tre år,«siger Christian Helms Jørgensen. Hans forbavselse bliver ikke mindre af, at de fleste overenskomster på både det private og offentlige arbejdsmarked i dag giver lønmodtagerne ret til betalt efteruddannelse. Offentligt ansatte mest på efteruddannelse Når man dykker længere ned i A4- undersøgelsen, viser den også, at: Blandt de offentligt ansatte har fire ud af ti været på efteruddannelse sidste år. Folkeskolelærere, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er generelt lidt flittigere til at tage efteruddannelse end de privatansatte, hvor kun hver tredje var på efteruddannelse i Godt fire ud af ti lønmodtagere angiver, at der har været så travlt på arbejdspladsen sidste år, at der ikke var tid til at tage på kurser. Fuld skrue på arbejdsmarkedet vil også forhindre, at mange lønmodtagere kommer på efteruddannelse i Tre ud af ti privatansatte erklærer, at travlhed kan bremse deres efteruddannelse i år, mens det blandt offentligt ansatte er hver fjerde. Også økonomien kan være stopklods for efteruddannelse i den offentlige sektor. Hver fjerde offentligt ansatte vurderer, at budgettet er så presset, at de vil få nej til at bruge tid og penge til efteruddannelse. Lektor Christian Helms Jørgensen peger på, at globaliseringen og den teknologiske udvikling udfordrer den danske arbejdsstyrke. I I Livslang læring... Alle taler om efteruddannelse, men de færreste lønmodtagere gør noget ved det. Kun godt hver tredje danske lønmodtager var på efteruddannelse sidste år. Har du deltaget i efteruddannelse i 2007? Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. I Tiden mangler Ja Nej I procent Fire ud af ti lønmodtagere mener, at fyldte ordrebøger og travlhed på arbejdspladsen forhindrer efteruddannelse. Der har været så travlt på min arbejdsplads i 2007, at der ikke har været tid til at tage på efteruddannelse? Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Helt enig eller enig Hverken eller/ ved ikke Helt eller delvist uenig I procent 28 JANUAR

4 Om undersøgelsen Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt danske lønmodtagere om deres holdning til og brug af efteruddannelse. Et repræsentativt udvalg af danskere har deltaget i undersøgelsen. Heraf er ansat i den private sektor, 720 i den offentlige sektor, mens resten er selvstændige eller ikke i arbejde. Undersøgelsen er foretaget via et internetbaseret spørgeskema i perioden januar I Lysten mangler ikke takt med udflytning af arbejdspladser og en omstilling af arbejdsmarkedet til mere krævende vidensjob er et kompetenceløft derfor nødvendigt for danske lønmodtagere, men også for arbejdsgiverne, der er afhængige af veluddannet arbejdskraft. Det var også baggrunden for, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tilbage i 2004 nedsatte det såkaldte trepartsudvalg for styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen herhjemme, og det var også ambitionen om livslang læring, der fik udvidet rettighederne til efteruddannelse i overenskomsterne på det private arbejdsmarked i 2007.»På nutidens arbejdsmarked er det nødvendigt at forbedre sine kompetencer løbende, men hvad nytter det, at mulighederne er der, hvis lønmodtagere og arbejdsgivere ikke bruger dem? Og her har arbejdsgiverne et stort ansvar, for i nedgangstider har de ikke råd til at efteruddanne medarbejderne, og i opgangstider har de ikke tid. Men virksomhederne prioriterer kortsigtet, hvis de ikke tilskynder medarbejderne til efteruddannelse,«fastslår Christian Helms Jørgensen. Bertel Haarder ikke alarmeret Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er ikke umiddelbart alarmeret over, at kun godt hver tredje lønmodtager sidste år deltog i efteruddannelse.»det er fuldt forståeligt, at de fyldte ordrebøger giver reduktion i brugen af efteruddannelse. Når folk har 37 timers arbejdsuge og kan skalte og valte mellem job, er der nogle, der udskyder efteruddannelse, som altid har været bestemt af konjunkturerne,«siger Bertel Haarder. Halvdelen af lønmodtagerne har planer om at efteruddanne sig i 2008, men fuld skrue på arbejdsmarkedet kan forhindre det. Blandt offentligt ansatte vurderer hver fjerde, at økonomien på arbejdspladsen kan blive stopklodsen. I procent Har du planer om at deltage i efteruddannelse i løbet af 2008? Ja Nej Ved ikke Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Hvad kan forhindre dig i at komme på efteruddannelse i 2008? Privatansat Offentlig ansat Travlhed på arbejdspladsen Arbejdsgiveren siger nej Økonomien på arbejdspladsen 8 25 Stress, fordi jeg skal arbejde hurtigere/mere 7 5 Kollegerne skal arbejde hurtigere, når jeg er på efteruddannelse 4 6 Men undervisningsministeren understreger, at der ikke mangler penge og initiativer til formålet. I løbet af kort tid iværksætter ministeren en kampagne målrettet de kortest uddannede på arbejdsmarkedet, og derudover er der afsat en ekstra milliard kroner til efteruddannelse i forbindelse med trepartsaftalen. Endelig etableres der 22 voksenvejledningnetværk rundt om i landet, der skal igangsætte og udbrede efteruddannelse til små og mellemstore virksomheder, hvor efteruddannelse altid har haft trange kår.»når vi taler om voksen- og efteruddannelse, har vi udvist rettidig omhu,«siger Bertel Haarder. Set med fagbevægelsens øjne er de nye tal for uddannelsesaktivitet på det danske arbejdsmarked nedslående. LO- sekretær Ejner K. Holst fastslår, at fagbevægelsen står over for en stor opgave med at overbevise både lønmodtagerne og arbejdsgiverne om, at efteruddannelse skal tages alvorligt hvert eneste år og ikke gang på gang udskydes med henvisning til en trængt økonomi eller en fyldt ordrebog.»det kan godt være, at man har travlt nu, men det er de globale markedsvilkår jo flintrende ligeglad med. Verden skal nok få lavet tingene, og hvis vi på morgendagens arbejdsmarked ikke har kvalifikationerne til ny produktion, bliver arbejdspladserne lukket, og vores medlemmer står uden job,«siger Ejner K. Holst og beklager, at der er for mange hovsaløsninger, når det gælder livslang læring. Nu skal boomet komme LO- sekretæren sætter dog sin lid til, at der over de næste to år sker et boom i efteruddannelseaktiviteten. De nye kompetencefonde, som lønmodtagere via deres overenskomster fra og med 2009 skal indbetale til, vil begynde at virke, ligesom udmøntningen af trepartsaftalen ifølge Ejner K. Holst vil begynde at skinne igennem.»når vi forhandler overenskomst på det private arbejdsmarked i 2010, skal vi helt klart se en stigning i efteruddannelsesaktiviteten. Elles er det en katastrofe,«fastslår Ejner K. Holst. I Dansk Arbejdsgiverforening påpeger chefkonsulent Ann Poulsen, at stagnationen på efteruddannelsesområdet er et tegn på, at virksomhederne desperat mangler arbejdskraft.»i det øjeblik, der er mangel på arbejdskraft, vil der også være færre på efteruddannelse. Derfor understøtter undersøgelsen om efteruddannelse blot behovet for, at vi får en jobplan og an- 4 UGEBREVET A4

5 dre initiativer til at virke, så vi får ekstra tilgang af arbejdskraft,«siger Ann Poulsen. Hun afviser, at det skorter på vilje hos arbejdsgiverne til at sende deres ansatte på efteruddannelse og henviser til, at arbejdsgiverne også har nikket ja til overenskomster og trepartsaftale, hvor de har store udgifter til efteruddannelse af medarbejderne. DA- chefkonsulenten vurderer, at efteruddannelsesaktiviteterne vil stige støt i løbet af de næste par år, og i lyset af at Danmark i forvejen ligger i top i verden med udgifter til efteruddannelse, er hun ikke bekymret.»hvis konjunkturerne vender, vil flere også komme på efteruddannelse,«siger Ann Poulsen. Ud over ambitionen om at styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats var det også regeringens målsætning med trepartsudvalget og de efterfølgende initiativer, at især de kortuddannede og ufaglærte skulle løftes med nye kompetencer. Kort sagt, skulle bunden af arbejdsmarkedet med en ekstraordinær indsats have nye kompetencer og lærdom. Heller ikke den målsætning er nået ifølge A4- undersøgelsen: Blandt lønmodtagere, der har forladt skolesystemet efter folkeskolen, er det kun hver fjerde, der sidste år var på efteruddannelse. Ikke engang hver tredje faglærte lønmodtager tog efteruddannelse sidste år. Blandt de højtuddannede er interessen for efteruddannelse væsentligt større, og sidste år deltog hver anden højtuddannede i et kursus. Uddannelseskløften øges På baggrund af de nye tal advarer uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen om, at uddannelseskløften vokser, og at politikerne og arbejdsmarkedets parter fortsat har en stor udfordring i at nytænke form og udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne.»de, der har færrest kernekompetencer, er mest udsatte, når ordrebogen bliver tyndere. De kortuddannede er i farezonen, og det er et meget kortsigtet perspektiv ikke at sikre dem et uddannelsesløft. Med øgede krav om kompetencer risikerer de at blive marginaliseret, hvis vi får lavkonjunktur,«siger Christian Helms Jørgensen. Undervisningsministeren er udmærket klar over, at uddannelseskløften risikerer at øges, og derfor understreger han, at ministeriet især har fokus på de kortuddannede og de små- og I Højtuddannede får mest efteruddannelse De ufaglærte og kortuddannede bruger slet ikke efteruddannelse i samme omfang som de faglærte og folk med højere uddannelse. Blandt lønmodtagere, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen, er det ikke engang hver fjerde, som har deltaget i efteruddannelse i Har du deltaget i efteruddannelse i 2007? Højeste uddannelse Folkeskole Studentereksamen eller lignende Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse under to år Videregående uddannelse på 2-3 år Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A Procentdel, der svarer ja mellemstore virksomheder i de kommende års arbejde.»vores kraftanstrengelse skal ses som en vej til ikke at øge kløften yderligere mellem de uddannede og uuddannede. Ud over at satse på de kortuddannede, er jeg også meget optaget af at lokke flere til at efteruddanne sig ved at modernisere tilbuddene ved blandt andet øget anvendelse af it,«siger Bertel Haarder. På Grundfos ærgrer fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen sig over, at de ansatte ikke tager mere efteruddannelse. Han oplever, at ældre medarbejdere ofte stritter imod og siger, at de kun har fire- fem år tilbage på arbejdsmarkedet og derfor ikke gider nogen form for efteruddannelse. Andre har ikke lyst til eller mod på, at tage et kursus.»den modstand duer ikke. Med det tryk, der er på verdensmarkedet, og med det pres, der er på det danske arbejdsmarked, skal vi jo arbejde i stadig flere år, samtidig med, at vi hele tiden har brug for at lære nyt for at kunne omstille os,«siger Gert Steen Nielsen. Derfor opfordrer tillidsrepræsentanten sine medlemmer til at melde sig på flere kurser:»at være solidarisk over for ens arbejdsplads og sørge for, at kunderne får leveret ordrer til tiden er godt. Men uanset hvilken virksomhed man er ansat i, bør medarbejderne tænke mere på deres egen fremtid på arbejdsmarkedet. Trenden er jo, at man ikke længere fejrer 25- års jubilæum på samme arbejdsplads, og derfor skal man holde sig selv i gang og hele tiden lære nyt.«af Gitte Redder, I Den er feset ind Politikere og fagbevægelse har de seneste år talt meget om efteruddannelse som vigtig for, at Danmark kan klare sig i globaliseringen. Og budskabet er trængt ind. Det er vigtigt, at danske lønmodtagere efteruddanner sig? Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Helt enig eller enig Hverken eller/ ved ikke Helt eller delvist uenig I procent 28 JANUAR

6 EU I EU-forbehold bliver næsten umulige at fjerne Det er højst usandsynligt, at danskerne vil stemme ja til at fjerne de danske EU-forbehold, uanset hvor mange argumenter ja-partierne kommer op med. Sådan lyder den klare konklusion fra to danske eksperter på baggrund af ny undersøgelse. Ordførerne fra de største ja-partier tror på, at befolkningen kan overtales. I Partierne om forbeholdene HÅRDT ARBEJDE Politikere med hede drømme om et fuldgyldigt dansk medlemskab af EU kan godt begynde at slå koldt vand i blodet. Muligheden for få at danskerne til at stemme ja til at fjerne de danske EU- forbehold er nemlig nærmest ikke eksisterende. Sådan lyder den barske konklusion fra lektor Derek Beach fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med ph.d.- stipendiat Rasmus Leander fra Syddansk Universitet har analyseret danskernes stemmeafgivning ved tidligere EU- valg. Deres artikel»voting behavior in EU- referendums«bliver offentliggjort senere på året.»alt i vores undersøgelse tyder på, at det vil være spild af kræfter at sende EU- forbeholdene til afstemning. Det er næsten sikkert, at det vil ende med et nej,«siger Derek Beach og forklarer:»det skyldes to ting. Enten skal vælgerne kunne se, at der er store og meget klare fordele ved at droppe forbeholdene. Eller også skal konsekvenserne af et nej være meget synlige og negative. Og ingen af delene gør sig gældende for de danske forbehold,«siger Derek Beach. Han afviser samtidig, at politikerne alene ved brug af deres talegaver kan overtale danskerne til at sætte kryds ud for ja.»en af de overordnede konklusioner i vores undersøgelse er, at det ikke er kampagner, der Der er stor uenighed om, hvad der skal ske med de fire forbehold. Hvor Dansk Folkeparti helst ser, at forbeholdene består, vil Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti gerne af med alle forbeholdene. De tre partier mener dog, at en afskaffelse af retsforbeholdet skal afløses af et nyt miniforbehold, så Danmark kan bevare den stramme udlændingepolitik. Vil bevare alle forbehold Kilde Infomedia og de enkelte partier. Vil afskaffe alle forbehold Vil af med rets- og forsvarsforbeholdet afgør valget. Det er den grundlæggende dynamik i situationen, som har den største indflydelse på vælgernes kryds,«siger Derek Beach. Euroen er umulig at få indført Vil det være svært at få danskerne til at fjerne forbeholdene over en kam, kan der måske være idé i at sætte forbeholdene til afstemning ét for ét, som det er blevet foreslået flere gange i den seneste tid. Men det vil også være en vanskelig mission. Mest problematisk er forbeholdet over for Danmarks deltagelse i ØMU ens tredje fase, hvis kerne er euroen. Ifølge Derek Beach er det næsten sikkert, at en afstemning om indførelsen af den fælles mønt vil ende med et svidende nederlag til ja- siden.»euroen tror jeg simpelthen ikke på,«siger han og fortsætter:»vælgerne kan ikke se nogen synderlige fordele ved at indføre euroen. Og de fordele, som de kan se, er langt fra store nok til at trumfe det ønske om status quo, der hersker i befolkningen. Samtidig virker omkostningerne ved at stemme nej ikke synderligt store. Så fortsætter vi jo bare som nu. Og det går jo meget godt.«men hvordan kan man så forklare, at flertallet af danskerne ifølge de seneste meningsmålinger går ind for at droppe den danske krone til fordel for euroen? Ifølge Derek Beach skyldes det, at vælgerne på nuværende tidspunkt ikke har sat sig ordentligt ind i emnet.»det er først i de sidste uger op til valget, at vælgerne virkelig tænker over, hvor krydset skal sættes,«siger Derek Beach og henleder opmærksomheden på erfaringerne fra euro- afstemningen i Her så meningsmålingerne også gode ud for ja- siden, men da valgkampen gik i gang, dykkede opbakningen til euroen, og det endte med, at 53,2 procent stemte nej. Forsvarsforbeholdet, som blandt andet for- 6 UGEBREVET A4

7 hindrer danskerne i at deltage i militære aktioner i samarbejde med de andre EU- lande, er der lidt bedre chancer for at få fjernet, mener Derek Beach. Hvis EU- landene gennemfører en populær militæraktion, vil danskerne undre sig over Danmarks manglende deltagelse. Og det kan skabe grundlag for et folkeligt ja på et senere tidspunkt. Men i øjeblikket er det svært at se, at en militæraktion med stort folkeligt gehør skulle være lige på trapperne.»meget af historien om EU s forsvarspolitik er, at der ikke rigtig sker noget. Det er en masse flotte ord og floskler, men meget lidt handling,«siger Derek Beach. Skal han endelig pege på et forbehold, der har en relativ god chance for at blive afskaffet, peger pilen på det retlige forbehold, der vedrører blandt andet visum- og asylpolitikken og politisamarbejdet. Områder, hvor danskerne kan se god mening i et bredt internationalt samarbejde. Der er dog den krølle på retsforbeholdet, at regeringen i stedet for det nuværende forbehold vil have indført et nyt på visum- og asylområdet, så Danmark kan bevare den stramme indvandrings- og asylpolitik. Det kan skabe polemik på den indenrigspolitiske scene og få nogle partier til at droppe deres opbakning til at fjerne forbeholdet og skabe uro blandt vælgerne. Det sidste forbehold, der handler om unionsborgerskab, er groft sagt ligegyldigt. Da unionsborgerskabet ikke er indført i resten af EU, er det ifølge Derek Beach praktisk talt betydningsløst, om man afskaffer forbeholdet eller ej. I 4-2 til ja-siden Danmark har afholdt seks folkeafstemninger om EU. Fire gange har danskerne stemt ja. To gange nej. Emne Dato Stemmeprocent Ja Nej Danmark i EU 2. oktober ,1 63,4 36,6 EF-pakken 27. februar ,4 56,2 43,8 Maastricht-traktaten 2. juni ,1 49,3 50,7 Maastricht-traktaten + Edinburgh-afgørelsen 18. maj ,5 56,7 43,3 Amsterdam-traktaten 28. maj ,2 55,1 44,9 Euroen 28. september ,6 46,8 53,2 Kilde Folketingets EU-oplysning. Afstemning vil aldrig være spildt Resultaterne af Derek Beach og Rasmus Leanders undersøgelse er dårligt nyt for de mange politikere i det danske folketing, der gerne vil vinke farvel til de danske forbehold. Særligt alvorligt er det for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Ikke alene vil et nej blive opfattet som et nederlag for regeringen. Et nej kan også betyde, at Anders Fogh Rasmussen må vinke farvel til en endnu ukendt toppost i EU- regi, som mange politiske kommentatorer spekulerer i, at han går efter, når tiden i Statsministeriet er forbi. Venstres EU- ordfører Michael Aastrup Jensen virker dog ikke tynget af bekymring, da han bliver præsenteret for resultaterne af forskernes undersøgelser. Han sætter sin lid til, at han selv og resten af ja- politikerne kan overbevise danskerne om det fornuftige i at stemme ja.»vi er først nu ved at komme i gang med en diskussion om, hvordan forbeholdene skader. Og jeg har en tiltro til, at når borgerne begynder at være med i den diskussion, så vil de anerkende de budskaber, vi kommer med,«siger han. Også hos Socialdemokraterne sætter man sin lid til, at en veltilrettelagt kampagne med en fin dosering af slagord vil få danskerne til at stemme ja til at fjerne EU- forbeholdene.»med den rigtige åbenhed fra politikernes side og med den rigtige diskussion vil der være et flertal for at afskaffe forbeholdene,«siger Socialdemokraternes EU- ordfører Kim Mortensen, der i tråd med partiets linje går ind for en afskaffelse af alle fire forbehold. I SF er holdningen, at kun rets- og forsvarsforbeholdet bør afskaffes, hvilket EU- ordfører Anne Grethe Holmsgaard tror på, at befolkningen vil bakke op om. Hun mener i modsætning til forskerne, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af danskernes tidligere stemmeafgivning. Sagen er nemlig, at hvor danskerne ved de fleste tidligere afstemninger har forholdt sig til traktater, hvis indhold var stort og svært overskueligt, så er afstemningerne om forbeholdene meget»rene«og konkrete.»det er en anden form for afstemninger end dem, der er flest erfaringer med,«siger hun. Skulle danskerne alligevel vælge at holde fast i alle forbehold, mener hun i lighed med de andre politikere ikke, at afstemningen har været spildte kræfter, som Derek Beach ellers slår til lyd for:»afstemningen vil have tjent to ting. For det første vil vi have fået en nødvendig og tiltrængt diskussion af forbeholdene. For det andet så vil en afstemning gøre, at der er lang tid til, at vi igen skal stemme,«siger Anne Grethe Holmsgaard. Af Peter G. H. Madsen, I De danske forbehold I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik Danmark forhandlet en aftale på plads, som betød, at Danmark ville ratificere Maastricht med forbehold inden for fire områder. De danske forbehold er en aftale, som Danmark har indgået med resten af EU-landene om, at der er visse dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene vedrører fire områder Unionsborgerskab. Tredje fase af den økonomiske og monetære union euroen. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Kilde Folketingets EU-oplysning. 28 JANUAR

8 LEDER I Af Per Michael Jespersen, redaktør, Debat i frit fald De store samfundsproblemer sættes ikke længere til debat i Danmark. Desværre. Der er for meget Khader, for lidt substans og masser af presserende udfordringer, der træng- er til at blive samlet op. DEMOKRATI»Khader hånet og ydmyget«,»foghs lydige skoledreng«og»bendtsen truer Christmas«. Det opsigtsvækkende ved farcen om asylsagen i sidste uge var hverken Naser Khader, Pia Christmas Møller, eller at regeringen undgik at komme i mindretal. Nej, det opsigtsvækkende var, at spørgsmålet om, hvorvidt asylansøgere kan bo uden for et asylcenter efter to eller tre år, overhovedet kunne komme til at dominere debatten i et helt samfund. At aviser, tv, radio og politikere i dagevis kunne være optaget af det, der må kaldes for detaljer i en lovgivning, viser dansk politiks tilstand lige nu: De store samfundsproblemer sættes ikke for alvor til debat. Til gengæld er der fokus på spillet, spinnet og personerne: Hvem er inde? Hvem er ude? Og hvilke personer bliver nu ydmyget af hvem? Sådan var det også under valgkampen i november, hvor debatten handlede om bogstaver, om at holde et parti ude, og hvor den eneste fornyelse var et parti, der i virkeligheden slet ikke var et parti, men en strategi ved navn Ny Alliance. Og sådan er det altså stadig. Hvor er de store dagsordener? Det politiske indhold? Substansen? Der er ellers nok af substantielle emner, politikerne kunne forholde sig til. Der er for eksempel uddannelsessvigtet, hvor stadig flere svage unge ikke får en ungdomsuddannelse. Eller hvad med debatten om, hvad vi gør ved den nye form for ulighed, der betyder, at hvert sjette barn vokser op i en stærkt ressourcesvag familie? Eller problemet med den sociale mobilitet, der er gået i stå? Eller det nødvendige løft til det nødlidende offentlige sundhedsvæsen? Den snigende privatisering af velfærden? Opkomsten af en østeuropæisk underklasse på arbejdsmarkedet? Eller den sociale ghettoisering i begge ender af samfundspyramiden? Og hvor er de ideer, der skal modvirke de offentligt ansattes sociale rutsjetur ned ad prestige- rangstigen? Rækken af store uløste samfundsproblemer, som sætter velfærdssamfundet under pres, er lang. Og alt for lang til, at vi kan tillade os at bruge tiden på at sludre om spin og personfnidder. Udgangspunktet er ellers ikke dårligt. For når det gælder evnen til at debattere fælles udfordringer, er vi godt vant i Danmark. Så sent som for to år siden formåede danskerne at debattere velfærdssamfundets fremtid i det samme offentlige rum igennem mange måneder. Og det hele kulminerede med en velfærdsreform. En imponerende demokratisk øvelse! Desværre har debatniveauet siden været i frit fald. Årsagen er blandt andet, at medierne på få år har optrappet sit fokus på den kunstneriske fremførelse spillet og spinnet og i ekstrem grad vurderer politikere på deres strategiske evner. At dette mediefokus er snævert forbundet med kopimaskinepolitikken, som betyder, at de politiske forskelle mellem lejrene svinder ind, er uomtvisteligt. Men det handler også om, at regeringen for længst har fået gennemført sine store projekter fra udlændinge- og skattestop til velfærds- og globaliseringsreformer, er løbet tør for nye ideer og derfor i dag har blikket stift rettet mod at placere sig dér, hvor flertallet ligger i dagens Epinion- måling. Og så spiller det naturligvis også ind, at oppositionen ikke har formået at sætte en dagsorden, der har kunnet begejstre befolkningen og sætte regeringen under pres. Dansk politik anno 2008 er sjældent kedelig og ufokuseret. Der er for meget Khader, for lidt substans og masser af presserende udfordringer, der trænger til at blive samlet op. 8 UGEBREVET A4

9 ØKONOMI I En verden besat af spekulation Over alt i den vestlige verden kaster alle fra skolelæreren til renovationsarbejderen sig over mere eller mindre kreative og risikable investeringer. Det øger risikoen for ødelæggende investeringsbobler, som den, der netop nu er ved at blive punkteret på aktiemarkedet, mener den amerikanske økonom Robert J. Shiller. Også i Danmark har spekulationsfeberen godt fat. LUDOMANI Den seneste tid har ikke været sjov for de danske aktie- og boligejere. Pludseligt og meget brutalt er de seneste års økonomiske fremgang og guldhøst blevet afløst af krak- lignende tilstande. Således har de danske aktionærer siden nytår tabt godt 200 milliarder kroner. Ifølge den anerkendte amerikanske økonom Robert J. Shiller, professor på Yale- universitetet, er de voldsomme udsving i aktie- og boligpriser en naturlig konsekvens af den udvikling, som er sket i de seneste år. Hvor risikofyldte investeringer før var forbeholdt analytikerne i de største investeringsbanker, opfatter alle sig i dag som spekulanter, der kan og bør tjene kassen på kreative investeringer i alt fra huse og aktier til skibe og sojabønner:»vi har flere og flere helt almindelige mennesker uden nødvendigvis den store økonomiske indsigt, der er begyndt at tænke som spekulanter. Deres selvopfattelse er, at de selvfølgelig også skal lave en masse penge på Wall Street. Det er en tankegang, der skaber øget risiko for spekulative bobler,«siger Robert J. Shiller. Og ifølge Robert J. Shiller er det ikke kun i USA, at spekulation er gået fra at være en sport for de velbeslåede til at være en integreret del af dagligdagen for både høj og lav.»jeg mener, at der er tale om en global kultur,«siger han. Og hvad så? Vil nogle måske fristes til at sige. Er det ikke den enkeltes problem, hvis de vil sætte deres hårdt tjente sparepenge på spil? Selvfølgelig. Problemet er imidlertid, at der med folkeskolelæreren, kassedamen og journalistens indtog på de finansielle markeder opstår en øget risiko for spekulative bobler, som kan have en meget negativ indflydelse på økonomien og beskæftigelsen, når de punkteres.»nationalbankerne og politikerne skal selvfølgelig gøre deres for at forhindre fremvæksten af ødelæggende spekulative bobler, hvilket de blandt andet kan gøre ved at advare mod de risici, som er forbundet med investeringer. Men de vil næppe kunne bremse den spekulative entusiasme, som er groet frem i de seneste år,«siger Robert J. Shiller. Boblerne bliver større og større Hans advarsel er mere end almindelig relevant netop i disse dage. I januar er aktiekurserne tordnet ned med potentielt ødelæggende konsekvenser for resten af økonomien og beskæftigelsen. Retter man blikket blot få år tilbage i tiden, finder man også masser af belæg for den amerikanske økonoms bekymring for den omsiggribende spekulation. Det er blot få år siden, at den globale it- feber rasede og sendte aktiekurserne på ukendte, forgældede og dybt uprofitable it- firmaer til himmels i forventningen om, at firmaerne ville score kæmpegevinster og vokse sig lige så store som Microsoft, når bare internettet for alvor blev udviklet. It- boblen voksede mest markant i 1999, hvor det førende amerikanske indeks for teknologiaktier Nasdaq steg med 86 procent, og hvor 457 nye it- firmaer blev introduceret på det amerikanske aktiemarked. En fjerdedel af de firmaer fordoblede deres aktiekurs på den første handelsdag. Boblen brast den 11. marts I det følgende halvandet år tabte Nasdaq- aktierne 78 procent af sin værdi, hvilket ikke alene skabte voldsomme problemer for aktionærerne i både indog udland, men også lagde en voldsom dæmper på den økonomiske vækst og fik arbejdsløshedstallene til at vokse voldsomt. Samtidig var en ny spekulativ boble imidlertid på vej til at vokse sig stor. Blandt andet på Robert J. Shiller Professor i økonomi ved Yale University i New Haven i USA. Forfatter til talrige bøger og artikler om spekulative bobler. Robert J. Shiller er anerkendt for at have forudset it-boblens punktering og de seneste måneders problemer på boligmarkedet. I anden udgave af sin bog»irrational Exuberance«beskæftiger han sig blandt andet med boligprisudviklingen i Danmark. 28 JANUAR

10 I Den første boble var fyldt med tulipaner Selv om der er sket en vækst i omfanget og antallet af spekulative finansbobler i de seneste år, er fænomenet i sig selv flere hundrede år gammelt. Den ældste, kendte boble opstod i Holland i slutningen af det 16. århundrede, hvor handlen med tulipanløg gik amok. Tulipanmanien i Holland opstod, da tulipaner importeret fra Tyrkiet i 1593 blev introduceret til hollænderne. Tulipanen blev lynhurtigt en populær blomst, og dens popularitet og pris voksede, da blomsten blev smittet med en virus, som ændrede farverne på blomsterne, så de fik et mosaiklignende mønster. De voldsomme prisstigninger tiltrak flere og flere investorer, hvilket fik priserne på tulipanløg til at skyde endnu mere i vejret. Da det gik vildest for sig, steg prisen på et tulipanløg til det tyvedobbelte på en måned. Boblen sprang, da de mest forudseende investorer valgte at sælge ud. Det startede en lavine, hvor alle pludselig ville af med deres løg, uden at nogen ville købe. Konsekvenserne for det hollandske samfund var dybt alvorlige. Alle også de investorer, der havde solgt ud i tide blev ramt hårdt af den efterfølgende depression. Kilde Forbes. grund af de faldende aktiekurser og den generelt lave økonomiske vækst valgte den amerikanske centralbank at sænke renten markant, så den nåede én procent den 25. juni Det gjorde det umådeligt billigt at låne til køb af eksempelvis en ny bolig, hvorfor prisen på boliger i USA begyndte at stige kraftigt. Da huspriserne for alvor begyndte at skyde i vejret spredtes en guldfeber, der strakte sig langt ud over USA s grænser og fik priserne på selv den mest vanrøgtede et- værelses lejlighed til at eksplodere. Den seneste og mest livlige boble findes i Kina, hvor aktiepriserne er blevet pumpet op i de seneste år. Siden sommeren 2005 er aktieindekset i Shanghai steget med flere hundrede procent, drevet frem af taxi- chauffører, rengøringsfolk og buddhistiske munke, der ifølge den amerikanske avis USA Today alle har kastet sig over aktieinvesteringer. Danskerne er også smittet Kendetegnet ved alle disse bobler er, at det ikke kun har været traditionelle storspekulanter, der har været indblandet, men også den almindelige lønmodtager. Det gør sig også gældende for den seneste spekulative bobler i Danmark. For mindre end et par år siden var det ikke ualmindeligt, at»friske«danskere brugte overskuddet på bankbogen eller friværdien i deres eget hus til at købe både tre, fire og fem projektlejligheder ved den københavnske havn i håbet om en stor og hurtig gevinst. Professor ved handelshøjskolen i København Ole Thyssen er heller ikke i tvivl om, at danskerne er mindst lige så ramte af spekulationsfeberen som alle andre. Han mener, at der er sket en demokratisering af spekulationen:»tidligere var investering i aktier forbeholdt dekadente og ejendommelige investorer. Men nu er det noget, som alle gør fra deres hjemmecomputer,«siger han og fortsætter:»i opgangstider, som vi har haft i de seneste år, har ganske mange oplevet den berusende fornemmelse at blive rigere uden at røre en finger.«personligt har Ole Thyssen imidlertid holdt sig langt fra mere eller mindre kreative investeringer:»begynder jeg at investere i håbet om gevinst, vil jeg blive optaget af det. Og så vil jeg på en eller anden måde føle mig påvirket af, om det går op eller ned. Det kan udvikle sig til en mild form for besættelse. Men jeg skal selvfølgelig ikke udelukke, at der er mange, som kan gøre det med fred i sjælen,«siger han. Professor Ole Thyssens fornemmelser for udviklingen i investeringskulturen herhjemme bliver bekræftet af de sparsomme data, der findes på området. Ifølge Værdipapircentralen er antallet af aktieinvestorer vokset fra 1,2 millioner i april 2004 til 1,4 millioner i august 2006, som er de nyeste tal. Samtidig er antallet af danskere, der har investeret i investeringsbeviser, vokset fra til , svarende til en vækst på 18 procent. Desværre findes der ikke tidligere opgørelser over antallet af enkelt personer, der har investeret i aktier. Skat har dog opgjort udviklingen i antallet af husstande med aktieinvesteringer fra 1999 til Og her viser det sig, at antallet af husstande, der enten ejede aktier eller børsnoterede investeringsbeviser, voksede fra til en stigning på 15 procent. Mediebilledet afspejler også, at stadig flere danskere er begyndt at sætte deres sparepenge på højkant. TV 2 har gjort finansnyheder til en fast del af deres aftenprogram. De største danske dagblade har opprioriteret deres erhvervsstof. Og Danmarks oplagsmæssigt mest succesfulde dagblad i de seneste år er Dagbladet Børsen, der udførligt redegør for udviklingen på alverdens aktiemarkeder hver eneste dag. En tendens i tiden Hos Dansk Aktionærforening oplever man også en voksende interesse for at investere. Antallet af medlemmer i foreningen er vokset fra i marts 2003 til ved udgangen af år Altså næsten en fordobling på bare fire år. Direktør i Danmarks Aktionærforening Linda Overgaard bekræfter da også, at der er en øget interesse i at investere i aktier.»det er en tendens i tiden. Nogle vil sige, at der er flere, som er sig selv nærmest. Jeg synes dog kun, det er godt, at flere og flere tager ansvar for deres privatøkonomi,«siger hun. Blandt forklaringerne på den øgede interesse for at investere nævner Linde Overgaard, at internettet har gjort det væsentligt lettere og billigere at handle aktier:»men der er også det politiske aspekt. Flere og flere indser, at samfundet ikke tager hånd om os i samme grad som tidligere. Og det er et brandgodt argument for selv at spare op.«10 UGEBREVET A4

11 Linda Overgaard mener dog ikke, at de private investorer kan klandres for væksten i spekulative bobler. Dertil er hr. og fru Danmarks økonomiske formåen simpelthen for lille. Grundlæggende er professor i økonomi tilknyttet Københavns Universitet Jakob Brøchner Madsen, der siden 1980 erne har forsket i dansk og international økonomi og finansiering, enig i, at»den lille mands investering«ikke ved sin størrelse kan flytte markedet. Men som Robert J. Schiller også påpeger, så kan de alligevel spille en afgørende rolle. For på de finansielle markeder spiller psykologi en stor rolle:»de kan forstærke en bestemt tendens. Og er der tilstrækkeligt mange små investorer, så kan de flytte markedet,«siger Jakob Brøchner Madsen. Han fortæller, at man talrige gange i historien har set, at det er, når manden på gaden kaster sig over spekulation, at det går galt. Det gjaldt blandt andet for 1920 ernes USA. Således var kvindemagasinerne i USA spækkede med artikler om spekulation og aktieinvesteringer kort før krakket på Wall Street i Bobler er ødelæggende for økonomien Men hvor alvorligt er det, at der fra tid til anden opstår spekulative bobler. Selvfølgelig er det beklageligt for den investor, som har sat sine sparepenge på spil, men har det nogen større betydning for den samlede økonomi? Utvivlsomt, mener Jakob Brøchner Madsen. Han mener, at de store op- og nedture er ødelæggende. Problemet er, at når først de spekulative bobler brister, så lammer det økonomien og fører til en kraftig vækst i arbejdsløsheden. De første tegn ses allerede i USA, hvor boligboblens punktering og det medfølgende stop for byggeriet har drevet arbejdsløsheden op og investeringerne ned. Det samme kan ske herhjemme, mener Jakob Brøchner Madsen:»Det kan altså godt gå grueligt galt det her. Og så kan vi komme til at se en arbejdsløshed, der er mangedoblet i forhold til i dag,«siger han. Et andet problem er, at spekulative bobler altid rammer meget skævt og helt tilfældigt. Det mærker mange nyslåede huskøbere i København allerede. De købte deres lejligheder og huse på toppen og vil stå med store tab, hvis de skal flytte. Derfor er flere af dem bundet til deres nye hjem. Spørgsmålet er imidlertid, om man overhovedet kan gøre noget for at forhindre de spekulative bobler i at opstå. Trods alt har de været en del af økonomien i flere hundrede år. Og som Robert J. Schiller påpeger, kan det være næsten umuligt for nationalbankerne og de ansvarlige politikere at bremse den spekulative entusiasme, der er groet frem i de senere år. Centralbankerne i Europa og USA kan dog gøre deres for ikke at kaste benzin på bålet, mener Jakob Brøchner Madsen:»En af grundene til, at huspriserne og aktiekurserne gik bersærk, var, at renten var kommet alt for langt ned. Hvis bare den tidligere amerikanske centralbankchef Alan Greenspan havde været mere aggressiv i sine renteforhøjelser, kunne man have forhindret meget.«af Peter G. H. Madsen, Vi har flere og flere helt almindelige mennesker uden nødvendigvis den store økonomiske indsigt, der er begyndt at tænke som spekulanter. Deres selvopfattelse er, at de selvfølgelig også skal lave en masse penge på Wall Street. ROBERT J. SHILLER, økonomiprofessor på Yale-universitetet 28 JANUAR

12 INDVANDRING I I Foto Hanne Loop Farvel til den danske stamme Indvandrerne kan blive danskernes redning.»tak for polakkerne«og»velkommen til tyrkerne«, siger økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen med en ny danmarkshistorie set med demografiske briller. Hvorfor har vi opbygget den der nationale selvglæde? En selvopfattelse, hvor man ikke kan have et politisk parti, uden hedder»folkeparti«, eller firma uden hedder»dansk-et-eller-andet«? DANSKHED Her kommer et regnestykke, som alle danskere burde interessere sig for. Det er ret enkelt: De seneste 40 år har hver dansk kvinde kun leveret 1,7 barn til stammen af leverpostejfarvede dannebrogsbærere. For hver 100 forældrepar mangler der rundt regnet 15 børn, for at den danske stamme kan overleve på lang sigt. Når væksten i velfærd og velstand alligevel kan fortsætte i Danmark, så skyldes det i høj grad indvandringen. Det er et forhold, der burde ændre danskernes syn på indvandrere som en trussel mod det danske samfund, mener økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen. For indvandrerne redder os faktisk fra et faldende folketal, der ville gøre det mere end svært at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det i dag:»opbremsningen i det danske folketal er total. Sidste gang, danskerne var i stand til at reproducere sig selv, var i Det er stort set kun indvandrere og børn af indvandrere, der får folketallet til at stige i dag!«men den danske indvandrerdebat foregår, som om ingen har opdaget den enorme demografiske øretæve, vi ville stå med, hvis Danmark stadig skulle klare sig selv uden den indsprøjtning af unge, arbejdsdygtige hænder, der er fulgt med indvandringen de seneste årtier.»i andre lande diskuterer man det her meget. Sammenkoblingen mellem indvandringen og de lave fødselstal. Men ikke i Danmark. Vores debat fokuserer først og fremmest på danskheden og på, at vi skal passe på vores kultur og alt det der.«hans Kornø Rasmussen begyndte selv at interessere sig for indvandring og befolkningsstatistik i starten af 1990 erne. Hvor meget den danske de- 12 UGEBREVET A4

13 bat adskiller sig fra resten af verden, blev for alvor tydelig for ham, da han for nylig var i Melbourne til en international konference om migration, hvor små eksperter, politikere og embedsmænd diskuterede de folkevandringer, der følger i globaliseringens kølvand. Værtslandet Australien ligger som en vestlig ø midt mellem u- lande, hvor befolkningerne stadig vokser eksplosivt. Men debatten bar ikke præg af den samme angst for kulturel fremmedhed, som fylder den politiske scene herhjemme.»den måde, de håndterer indvandring på, er helt anderledes positiv. De tager imod dem med glæde. Fordi de godt er klar over det tilskud, det giver til økonomien. Men indvandringen giver også et kæmpe tilskud til den danske økonomi. Prøv lige at forestille dig, at vi ikke havde fået indvandrere siden 1985!«Nogle ville jo sige, at så havde vi sparet en formue på kontanthjælp og boligsikring op gennem 1980 erne og 1990 erne.»det havde vi også. Men prøv lige at se på statsoverskuddet i dag. I dag er de fleste indvandrere i beskæftigelse i centrale sektorer. Mange af dem er jo faktisk kommet i arbejde nu. I dag tager vi jo også imod polakkerne, men der har godt nok skullet et langt tilløb til og vi er ikke helt glade alligevel, vel, for hvad kan det ikke ende med?«hvor kommer denne danske skepsis fra?»ja, det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Hvorfor har vi opbygget den der nationale selvglæde? En selvopfattelse, hvor man ikke kan have et politisk parti, uden det hedder»folkeparti«, eller et firma uden det hedder»dansk- et- eller- andet«?«en af forklaringerne kunne være, at danskerne slet ikke er en nation men snarere en stamme, der er vant til at stole på hinanden, fordi alle er ens, mener Hans Kornø Rasmussen. Den danske stamme Ifølge Nudansk Ordbog er en stamme»en gruppe mennesker af samme race og med samme sprog og kultur og med en høvding som overhoved«. Udskifter man høvding med dronning, så passer billedet smukt på den danske befolkning før 1960, mener Hans Kornø Rasmussen:»Vi er den der stamme af hvide, danske protestanter stort set alle sammen. Op til 1960 havde der højst været personer i Danmark, som kom fra lande uden for Europa det er under en promille. Og først i midten af 80 erne ændrer det billede sig for alvor.«i bogen»den danske stamme«følger Hans Kornø Rasmussen den danske stammes demografiske historie fra istiden til Her dokumenterer han, at selv om Danmark til alle tider har haft indvandring, så har der aldrig i landets historie fundet en demografisk forskydning sted, som den, vi har set, siden midten af 80 erne.»det kan forklare de reaktioner, der kommer i Danmark. Vi var så inderligt uforberedte på det, der kom. Mens de andre europæiske lande har haft kolonier og havde haft meget bedre historiske forudsætninger for at håndtere indvandrerspørgsmål. Det betyder, at debatten bliver meget mere drabelig herhjemme, og at indvandringen bliver selve det politiske omdrejningspunkt. Noget, der kan afgøre et valg. Det ser du ingen andre steder.«når venstrefløjen prædiker, at den situation, vi står i, ikke er så usædvanlig i historisk perspektiv, så er det lodret forkert, mener Hans Kornø Rasmussen.»Der er ingen tvivl om, at det er Dansk Folkeparti, der har ret i den diskussion,«siger han. Og retter brodden mod den modsatte fløj i debatten:»jeg ville virkelig ønske, venstrefløjen erkendte, at vi har en historisk usædvanlig indvandring, og at det giver nogle helt nye, anderledes udfordringer men samtidig sagde: Vores politiske løsninger er altså nogle andre end dem, Pia Kjærsgaard byder på. Men problemet er, at der vil være så mange ting, der skal laves om, også i hele velfærdssystemets indretning. Og det er nok derfor, venstrefløjen ikke har brudt sig om at tale om det her.«indvandring giver ulighed En af de svære forandringer, som indvandrerne bliver katalysatoren for, er opgøret med den danske lighedstanke, mener Hans Kornø Rasmussen.»Vi bliver nok nødt til at acceptere, at der bliver en større ulighed, når der kommer mere indvandring. Vi har skabt vores velfærdssamfund sådan, at vi forsørger alle, der kommer ind. Men det er upraktisk, hvis man er indvandrerland. Introduktionsydelse er et forsøg på at løse det problem. Det vil venstrefløjen jo ikke acceptere men det tror jeg, de bliver nødt til,«siger han og uddyber:»en anden ting er, at vi har en lighed på ar- Hans Kornø Rasmussen Født Cand.polit fra København Universitet 1983 Lic.merc. (Ph.D) Adjunkt og lektor i International økonomi ved Handelshøjskolen i København Journalist ved en række medier: Dagbladet Information, Børsens Nyhedsmagasin og Ugebrevet Mandag Morgen Medlem af Flygtningenævnet Fuldtidsforfatter og foredragsholder Har skrevet en stribe bøger om økonomi, verdenshandel og indvandring, heriblandt»flygtninge og indvandrere i Europa«(1996),»Dem og os Det multi-etniske Danmark«(2002),»Det Danske Dilemma Om Danmark, EU og indvandring«(2004),»mellem kontrol og afmagt: EU s asyl- og indvandrerpolitik«(2006),»den danske stamme En befolkningshistorie«(2008). Ad hoc opgaver for EU-Kommissionen, Danida, Red Barnet, UNHCR i Genève, Center for Alternativ Samfundsanalyse og Dansk Flygtningehjælp. 28 JANUAR

14 Jeg ville virkelig ønske, venstrefløjen erkendte, at vi har en historisk usædvanlig indvandring og at det giver nogle helt nye, anderledes udfordringer men samtidig sagde: Vores politiske løsninger er altså nogle andre, end dem Pia Kjærsgaard byder på. bejdsmarkedet, der gør, at selv meget dårlige job bliver aflønnet relativt højt. Det er nok en af forklaringerne på, at vi er blandt verdens dårligste til at integrere på arbejdsmarkedet. Når vi uddanner vores egen befolkning, så er der mange job, som vi ikke selv gider have, og som indvandrerne tager. Vi er der næsten allerede nu: Det er udlændinge, der gør rent og kører taxa og busser. Gå ned på tandlægeklinikken, så er klinikassistenten en indvandrerpige. Og på min mors plejehjem er mange af sosu- assistenterne også indvandrere. Det er helt centrale opgaver, de mennesker løser, og de giver et kæmpe økonomisk tilskud til vores samfundsøkonomi.«velkommen til tyrkerne Forståelsen for, at vi er dødeligt afhængige af indvandrerne, bliver stærkt relevant, når vi skal diskutere Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU, mener Hans Kornø Rasmussen.»I dag kan beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger: Takket være polakkerne og litauerne har opsvinget kunne køre og inflationen holdes nede. Tak for polakkerne! Problemet er jo bare, at den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og lave fødselstal i Polen og de lande er meget værre end her. Så man kan med stor sikkerhed sige, at den arbejdskraftreserve, vi har i Østeuropa, tørrer ud på et eller andet tidspunkt. Og hvor er den næste arbejdskraftreserve? Det er selvfølgelig i Tyrkiet.«I følge Hans Kornø Rasmussen kan man så vælge at beklage, at Europa er omgivet af muslimske lande på alle sider:»men det er vi altså, hvis du kigger på et verdenskort. Det bør skærpe vores evne til at højere grad at forstå og samarbejde med muslimer. For vi får brug for dem. Det er hævet over enhver tvivl. Så det kan godt være, at min generation vil sige: Vi er en stamme, og det må vi hellere holde fast i, men det vil de kommende generationer ikke være enige i, når de vokser op. Om nogle hundrede år vil Europa se helt anderledes ud, så vil vi mere ligne USA med alle slags mennesker.«vil det ændre stammementaliteten, hvis det går op for danskerne, at vi har brug for indvandrerne?»jeg har stor forståelse for den der stammementalitet. Men der vil komme folk ind! Fordi vi er så rige, og de er så fattige. Så der er ikke nogen vej udenom. Så kan vi lige så godt sige, at vores stamme skal være kendetegnet ved åbenhed og inkludering.«hans Kornø Rasmussen ville i den grad ønske, vi kunne fjerne EU- forbeholdet også på indvandrerområdet, så vi kunne oparbejde en fælles indvandrerpolitik i Europa.»For det er klart, at det er et fælles problem, hvis du kigger på landkortet. Millioner og millioner af fattige står på spring, og det skal løses i fællesskab, der er ikke noget at spille om. Hvorfor skal vi så stå udenfor som det eneste rige land? Det har jeg svært ved at acceptere, humanistisk og politisk.«af Tanja Nyrup Madsen, 14 UGEBREVET A4

15 ARBEJDSKRAFTMANGEL I Regeringens jobplan får hård kritik fra alle sider Regeringens nye plan for at få flere til at arbejde mere møder kritik fra en bred vifte af økonomer og organisationer. Planen ses som et uambitiøst og smalt svar på et bredt problem med mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesministeren fremhæver, at jobplanen blot er ét af flere tiltag. INGEN TRYLLEFORMULAR»Manglen på arbejdskraft er den største udfordring, Danmark står overfor. Det koster vækst og velfærd, at vi har ubesatte stillinger.«der bliver ikke sparet på de store ord, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) taler om de mange hænder, der mangler i både det private erhvervsliv og det offentlige. Men ifølge en stribe uafhængige eksperter og organisationer fra begge sider af det politiske spektrum bliver ordene slet ikke omsat til handling i regeringens nye plan for at skaffe mere arbejdskraft. Ifølge den seneste opgørelse foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen var der i andet halvår af 2007 hele stillinger, som arbejdsgiverne ikke kunne få besat. Men ifølge kritikerne løser beskæftigelsesministerens jobplan hverken den akutte eller den langsigtede mangel på arbejdskraft. En dråbe i havet Økonomiprofessor og prorektor ved Aarhus Universitet Nina Smith, der også var medlem af regeringens nu nedlagte velfærdskommission, er hård i sin bedømmelse af planen:»den samlede jobplan er en dråbe i havet, når det gælder om at afhjælpe manglen på arbejdskraft,«siger Nina Smith. Hun kalder dog de konkrete initiativer i forhold til blandt andet førtidspension og supplerende dagpenge for»meget fornuftige«. Men samlet set er planen for spinkel. Den samme tilgang har økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen:»Venligt og forsigtigt sagt er jobplanen en beskeden begyndelse på at løse den langsigtede mangel på arbejdskraft,«siger Torben M. Andersen. Ifølge regeringens beregninger vil jobplanen i løbet af et par år øge arbejdsstyrken med personer målt i fuldtidsjob. Det er dog langt fra nok til at opveje faldet i antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 64 år. Den uafhængige institution DREAMgruppen har lavet en fremskrivning, som viser et støt fald fra i år og mange år frem. I 2040 vil der ifølge DREAM- gruppen være færre i den erhvervsaktive alder i forhold til i dag. Det er ikke blot de tidligere topfigurer i Velfærdskommissionen, der ikke er imponeret af jobplanen. Det er andre økonomieksperter absolut heller ikke. Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kalder planen»ét skridt fremad i en situation, hvor der er brug for 10«. Professor ved Roskilde Universitetscenter og debattør Jesper Jespersen kigger på jobplanen og regeringens øvrige initiativer for at få flere i arbejde og øge importen af arbejdskraft og siger:»regeringens indsats kan ikke betragtes som andet end lappeløsninger. Der er brug for helt andre store tiltag. Eksempelvis kan man mindske efterspørgslen på arbejdskraft. Men den har regeringen givet frit løb ved at lade friværdierne vokse uhæmmet samtidig med skattelettelser. Eller regeringen kunne gøre mere for at indrette uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, så man får erhvervsfrekvensen blandt unge helt op på 90 procent (den er nu 73 procent for de 16- til 29- årige, red.),«siger Jesper Jespersen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at jobplanen ikke er nogen»trylleformular«i forhold til manglen på arbejdskraft. Den skal da ifølge ministeren også mere ses som ét tiltag ud af flere.»jobplanen er langt fra en enlig svale. Regeringen har de seneste år gennemført en række reformer, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet, og vi justerer hele tiden beskæftigelses- Regeringens indsats Regeringen fremlagde 21. januar sit forslag til en jobplan, der blandt andet indeholder disse elementer: Retten til supplerende dagpenge begrænses. Sikkerhed for ret til førtidspension, selv om man som førtidspensionist går i arbejde. Studerende på SU får mulighed for at arbejde mere uden at blive trukket i SU en. 64-årige i arbejde får et nedslag i skatten. Folkepensionister får et bundfradrag for personligt arbejde. Mere om regeringens jobplan på Den samlede jobplan er en dråbe i havet, når det gælder om at afhjælpe manglen på arbejdskraft. NINA SMITH, professor i økonomi og prorektor ved Aarhus Universitet. 28 JANUAR

16 I ubesatte stillinger I andet halvår af 2007 forsøgte danske virksomheder uden held at besætte cirka stillinger. De ubesatte stillinger gjorde, at omkring virksomheder svarende til syv procent af alle virksomheder måtte opgive konkrete ordrer. Kilde»Rekruttering på det danske arbejdsmarked 2. halvår 2007«udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. I færre i arbejdsstyrken Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (15 til 64 år) ventes at falde støt fra nu af til I år er omkring 3,6 millioner danskere i den erhvervsaktive alder. I 2040 vil der være omkring 3,3 millioner altså færre. I 2006 udgjorde personer over 64 år 15,2 procent af befolkningen. I 2040 ventes aldersgruppen at udgøre omkring 25 procent af befolkningen. Kilde»Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007«udarbejdet af DREAM-gruppen. politikken for at sikre den bedst mulige indsats over for de ledige,«siger Claus Hjort Frederiksen. Kunsten at få politisk flertal Hverken organisationer for lønmodtagere eller arbejdsgivere er tilfredse med tempoet i regeringens indsats for at udvide arbejdsstyrken. Formanden for HK/Danmark, Kim Simonsen, siger:»jobplanen er hverken progressiv eller offensiv nok. Manglen på arbejdskraft skal tænkes ind i en bredere sammenhæng. Eksempelvis ved at sætte skatten på arbejde ned. Eller sørge for mere opkvalificering af de svageste ledige. Og hvis vi vil gøre noget ved de lave fødselstal og manglen på erhvervsaktive i fremtiden, så skal der sættes politisk turbo på at gøre livet bedre for børn og børnefamilier.«i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) værdsætter man, at regeringen med jobplanen vil beskære retten til supplerende dagpenge. Men direktør i DA med ansvar for arbejdsmarkedspolitikken Henrik Bach Mortensen vil gerne have skåret endnu mere i pengene til de ledige.»når det gælder om at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft, fører regeringen an i det politiske felt, men desværre går det ikke hurtigt nok. Det er godt, at regeringen nu vil reducere adgangen til supplerende dagpenge, for i en periode med stor arbejdskraftmangel skal staten ikke belønne folk på deltid. Vi ser imidlertid gerne, at regeringen går endnu videre i forhold til dagpengene og beskærer perioden, man kan få dem i,«siger Henrik Bach Mortensen. Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk at nedsætte perioden med ret til dagpenge. Og Henrik Bach Mortensen fra DA mener, at jobplanen er udtryk for, hvad der måske kan skaffes et flertal for i Folketinget.»Der er ikke politisk opbakning nu til at tage fat på de virkelig store ting som senere folkepensionsalder eller reduktion af dagpengeperioden eller efterlønsordningen,«konstaterer Henrik Bach Mortensen. Claus Hjort Frederiksen fik i 2003 med egne ord»en blodtud«for at spille ud med et forslag om at spare 800 millioner kroner på dagpengeområdet. Efter politisk stormvejr blev forslaget pillet af bordet. Claus Hjort Frederiksen har siden blodtuden bevæget sig mere forsigtig frem på dagpengeområdet. Om sit forslag til reduktion af de supplerende dagpenge siger han:»regeringen lægger op til en nænsom, men nødvendig justering af reglerne om supplerende dagpenge. Jeg håber, at de øvrige partier vil bakke op om at ændre reglerne, men hvis ikke, må vi jo hente mere arbejdskraft i udlandet. Det er ærgerligt, når vi ved, at der er mennesker her i landet, som vi kan trække på.«ministeren håber i februar at kunne lande et forlig om jobplanen. Forhandlingerne bliver svære, for både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har vendt tommelfingeren nedad, når det gælder beskæring af retten til supplerende dagpenge. Fagbevægelsen protesterer også kraftigt mod dagpengeindgrebet, hvilket af nogle iagttagere ses som en rygmarvsreaktion. Herom siger Kim Simonsen fra HK:»Claus Hjort Frederiksen har også slået automatpiloten til. Han har ikke fundet på nogle nye og glimrende løsninger på arbejdskraftmanglen i sin ministertid.«arbejdsmarkeds-syltekrukke-kommission I december 2007 nedsatte regeringen en arbejdsmarkedskommission, der skal komme med bud på, hvordan beskæftigelsen kan øges. Det er et udmærket tiltag ifølge Kim Simonsen, men han tvivler på, at kommissionen vil komme med ret mange kreative bud.»jeg forventer ikke noget særligt af Arbejdsmarkedskommissionen, for den er snævert sammensat af eksperter. Der mangler blandt andre folk fra arbejdsmarkedets organisationer, der kan»tænke ud af boksen«,«siger Kim Simonsen. Professor Nina Smith ser Arbejdsmarkedskommissionen i et specielt skær. Hun kan nemlig sammenligne med sin egen tid som medlem af Velfærdskommissionen. Den afleverede i december 2005 ikke færre end 110 forslag til at sikre fremtidens velfærd. En stor del af forslagene vedrørte fremtidig mangel på arbejdskraft. På baggrund af sine erfaringer siger Nina Smith:»Jeg skal naturligvis ikke kunne udelukke, at Arbejdsmarkedskommissionen kan være mere innovativ, end vi var i Velfærdskommissionen, hvor vi også gennemtyggede arbejdskraftmanglen. Men jeg tror ikke, det er viden og analyser, der mangler. Det er uheldigt, hvis nedsættelsen af endnu en kommission blokerer for, at der træffes større beslutninger, inden Arbejdsmarkedskommissionen afleverer sin slutrapport i 2009,«siger Nina Smith. Af Iver Houmark Andersen, 16 UGEBREVET A4

17 VELFÆRD I Offentligt ansatte drukner i papir Velfærdens kernetropper er ved at bukke under for bureaukrati. Tre ud af fire offentlige ansatte mener, at omfanget af dokumentation og andet papirarbejde er vokset inden for de seneste fem år, og to ud af tre mener, at det stjæler tid fra deres kerneopgaver. Ekspert i den offentlige sektor mener, at kvalitetsstyringen er misforstået og løbet løbsk. KONTROL Offentligt ansatte føler sig fanget i et papirhelvede, hvor det hele efterhånden går ud på at dokumentere, at de laver noget. Deres faglige indsats for de borgere, de er uddannet og ansat til at drage omsorg for, er blevet trængt i baggrunden af kvalitetsstyring og krav om indberetninger, registreringer, dokumentation og andet bureaukrati. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Kontroltyranniet forringer ikke bare offentligt ansattes arbejdsindsats, men har også voldsomme konsekvenser for deres arbejdsglæde og faglige stolthed ifølge undersøgelsen. Den viser, at: 78 procent af de offentligt ansatte har været udsat for et voksende omfang af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde de seneste fem år. 65 procent mener, at papirarbejdet stjæler tid fra deres kerneopgaver. Socialrådgivere bruger over halvdelen af deres tid på administration, sygeplejersker 43 procent og omsorgspersonale en fjerdedel. Over halvdelen mener, at arbejdet med skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er med til at svække deres arbejdsglæde. 47 procent mener, at der er tale om en unødvendig kontrol med deres arbejde. Netop nu sidder regeringen og forhandler med Folketingets partier om den såkaldte kvalitetsreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lanceret som regeringens fremtidssikring af kvaliteten i velfærdsydelserne. Ifølge regeringens interne forhandlingsoplæg, som A4 kom i besiddelse af og skrev om for knap to måneder siden, lægger regeringen op til, at der i fremtiden skal bruges endnu flere penge på bureaukrati, evaluering og afrapportering. Altså det papirarbejde, som der ifølge de offentligt ansatte i A4- undersøgelsen allerede er alt for meget af. Ikke mindst folkeskolelærere er blevet ramt af en byge af dokumentationskrav. Et nærmest enigt kor af lærere klager over stærkt forringet arbejdsglæde og manglende muligheder for at beskæftige sig med deres egentlige arbejde. 93 procent af lærerne har således været udsat for voksende krav om papirarbejde og næsten lige så mange mener, at det stjæler af den tid, som de skulle have brugt på deres kerneopgaver. Otte ud af ti ser kravene til papirarbejde som udtryk for mistillid, og 84 procent giver udtryk for, at udviklingen svækker deres arbejdsglæde. Tallene kommer ikke bag på formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. De svarer til de klager, han hører, når han mødes med medlemmer rundt omkring i landet. Alligevel gør de ondt, og allermest bekymrer det ham, at hans medlemmer er så hårdt ramt på arbejdsglæden.»noget af det værste, man kan gøre ved et fag som lærerarbejdet, er at vise mistillid og tage arbejdsglæden fra fagets udøvere. Kvaliteten i undervisningen står og falder med, at man har engagerede lærere, der brænder for deres fag og de unger, de underviser,«siger han.. Anders Bondo Christensen påpeger, at det I To ud af tre offentligt ansatte har ikke tid til arbejdet Papirarbejde er udbredt over alt på det danske arbejdsmarked, men helt galt er det i den offentlige sektor, hvor to ud af tre medarbejdere ikke har tid til deres egentlige arbejde, fordi de er druknet i bureaukratiske opgaver. Dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde stjæler af den tid, som jeg skulle have brugt på mine kerneopgaver. Offentligt ansatte Privatansatte Enig Hverken eller/ved ikke Uenig I procent Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Om undersøgelsen Tallene i artiklen og grafikkerne stammer fra en internetbaseret undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt årige danskere, heraf offentligt ansatte. Svarene er indsamlet i perioden januar JANUAR

18 De ansatte befinder sig i pseudoverdener, hvor det hele går ud på at tilfredsstille evalueringsog kontrolsystemer. De bruger masser at tid på at fælde ting ned på papir, som de ikke har chance for at føre ud i virkeligheden. For klienterne eller borgerne kommer i bedste fald i anden række. TAGE SØNDERGAARD KRIS- TENSEN, professor på Det Nationale Center for Arbejdsmiljø netop var den negative påvirkning af lærernes engagement og arbejdsglæde, som Danmarks Lærerforening betonede i sit høringssvar, da regeringen med sin seneste ændring af folkeskoleloven blandt andet pålagde lærerne at lave detaljerede elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test. Lærerformanden mener, at politikerne med deres håndhævelse af nationale standarder og manglende tillid til, at lærerne af egen drift og faglighed kan sikre en ordentlig undervisning og pædagogisk udvikling, er med til at bringe faget i miskredit. På den måde bærer de et stort ansvar for, at lærerstillinger på landsplan nu er besat af personer uden læreruddannelse, og at der år for år bliver stadig færre unge, som søger lærerfaget, mener Anders Bondo Christensen.»Vi kan se frem til massiv lærermangel, og dermed er der for alvor sat gang i en negativ spiral. For hvis ikke fagets udøvere er uddannede, så kan man heller ikke have tillid til, at de kan løfte opgaven, og så får vi bare endnu mere kontrol. Hele fundamentet i folkeskolen er ved at blive ødelagt,«siger han. Professor på Syddansk Universitet Peter Dahler- Larsen har forsket i kvalitetsmålinger og for nylig udgivet bogen»kvalitetens beskaffenhed«om kvalitet i den offentlige sektor. Han er enig i, at kvalitetsmålinger og kontrollen ikke bare med lærere, men med alle offentligt ansatte, har taget overhånd.»selv i den bedste af alle verdener vil der være mere dokumentation i det offentlige på grund af regler og hensynet til retssikkerhed i sagsbehandlingen. Men når det er sagt, så har vi i de sidste 5-10 år haft en veritabel dokumentations-, evaluerings- og kvalitetsbølge, som har tæppebombet den offentlige sektor. Der er en tendens til, at når politikerne er usikre på noget i den offentlige sektor, så synes de, det er smart at sætte ind med et kvalitetsmålingssystem,«siger han. Peter Dahler- Larsen forstår godt, at de ansatte lider under dokumentationskravene. De bliver indført helt uden tanke for den tid, de kræver af medarbejderne. Og det er mere ressourcekrævende, end man umiddelbart skulle tro, påpeger han:»et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og medmindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget. Men fordi det har haft så meget medvind, har kvalitetsstyringen i vid udstrækning været i stand til at usynliggøre sine egne omkostninger.«i Papirarbejde stjæler arbejdstiden Krav om at dokumentere deres arbejde har de seneste fem år kvalt offentligt ansatte i papirarbejde, så de i stadig mindre omfang har tid til at lave det, de er uddannet til. For eksempel har 93 procent af folkeskolelærerne oplevet et voksende omfang af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde, så 44 procent af dem nu er i en situation, hvor de sjældent eller aldrig har tid til deres arbejdsopgaver. I procent Pædagoger Folkeskolelærere Sosu-assistenter/hjælpere Sygeplejersker Socialrådgivere Politi/ forsvar HK ere Akademikere Omfanget af dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er vokset/uændret/blevet mindre de seneste fem år. Vokset Uændret Mindre Ved ikke Hvor stor en procentdel af din tid bruger du om ugen på dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde? I gennemsnit Dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er udtryk for en unødvendig kontrol med mit arbejde. Enig Hverken eller/ved ikke Uenig Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid/ofte Sommetider Sjældent/aldrig Dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde er med til at svække min arbejdsglæde. Enig Hverken eller/ved ikke Uenig Note Andelen af socialrådgivere i undersøgelsen er så lav, at tallene for gruppen skal tages med et vist forbehold. Kilde Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 18 UGEBREVET A4

19 Der er en naturlig forklaring på, at især lærerne, social- og sundheds- hjælpere/assistenter (sosu er), pædagoger og socialrådgivere lider under målingstyranniet, siger Peter Dahler- Larsen:»Det er jo fag, hvor udøverne møder meget forskellige mennesker, og hvor kvaliteten i arbejdet bliver til i et samspil med det enkelte menneske. Det er meget situationsbestemt og derfor meget vanskeligt at standardisere,«siger han. Princippet gælder for det meste af det arbejde, den offentlige sektor står for, og derfor mener Peter Dahler- Larsen, at det er en håbløs og forfejlet kontrol, der praktiseres, hvis målet er kvalitet i velfærden.»grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet, og det er sjældent, at tal kan bruges som målestok for kvalitet. Især på områder, hvor det er svært at opstille gode kriterier, ser vi sådan noget som landsgennemsnit, der sættes op som det rigtige. Men det er jo bare en matematisk størrelse, og vi har aldrig vedtaget, at gennemsnittet er godt,«påpeger han. Vil man have kvalitetsudvikling, skal man i langt højere grad satse på professionalisme, faglig stolthed og offentligt omdømme, mener Peter Dahler- Larsen:»Bare sådan noget som at blive talt pænt til som erhvervsgruppe det koster næsten ingenting, men effekten kan være enorm.«pseudoverdener Professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen har lavet feltstudier i stort set alle de offentlige faggrupper. Han har oplevet den samme voldsomme frustration, som kommer til udtryk i A4 s undersøgelse. Den utilfredshed, han møder, drejer sig altid om de samme fire punkter: Manglende tid til kerneydelsen, stigende kontrol og mistillid, for hurtige og uforståelige forandringer og mere besværlige og krævende borgere og klienter.»de ansatte befinder sig i pseudoverdener, hvor det hele går ud på at tilfredsstille evaluerings- og kontrolsystemer. De bruger masser at tid på at fælde ting ned på papir, som de ikke har en chance for at føre ud i virkeligheden. For klienterne eller borgerne kommer i bedste fald i anden række,«siger han. Mest ekstrem er situationen ifølge Tage Søndergaard Kristensen for socialrådgiverne på landets jobcentre.»de er helt derude, hvor kerneydelserne er tæt på at forsvinde. Det hele går op i ritualisme. De befinder sig i en fuldstændig barok situation, hvor de synes, at deres job er blevet væk. For alt papiret fremmer jo ikke målet: At få folk i arbejde. Det er dybt frustrerende og har en stærk påvirkning af socialrådgivernes selvværd og professionelle opfattelse af sig selv,«siger Tage Søndergaard Kristensen. Han finder det afgørende nødvendigt, at velfærdssamfundets kernetropper får vores tillid og deres egen tid tilbage. Styr på den offentlige sektor Det bifalder Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Hun mener, at hendes medlemmer lider af en årelang mistillid, der for alvor blev sået, da de borgerlige partier i 2001 gik til valg på at få styr på den offentlige sektor.»deri lå jo underforstået, at der ikke var styr på noget i det offentlige, og at alle arbejdede i alle mulige forskellige og tilfældige retninger. Og derfor sidder vi i dag og skal følge manualer, fordi der ikke er tillid til, at vi selv kan forvalte vores arbejde. Og vi bruger uforholdsmæssigt meget tid på at indberette alt mulig mærkeligt. Det stresser virkelig socialrådgiverne,«siger Bettina Post. Helt galt gik det ifølge Bettina Post, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik opfyldt sit ønske om en samlet beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, og kommunale sagsbehandlere for lidt over et år siden tog plads i de nye jobcentre ved siden af tidligere ansatte i arbejdsformidlingerne. I arbejdsformidlingssystemet i forhold til de registrerede ledige havde man i mange år registreret alting, og den kultur blev nu presset ned over sagsbehandlere, der er vant til at udføre socialrådgiverarbejde.»socialrådgivere er jo vant til at sidde over for ledige med andre problemer end ledighed. Men nu sidder de og bruger tiden på en masse ting, der skal foregå inden for givne frister og alene skal vise, om kontanthjælpsmodtagere står til rådighed. Men det er bureaukratiske ting, der ikke bringer de ledige nærmere et arbejde, og så sidder socialrådgiverne med fornemmelsen af, at det er skide ligegyldigt det hele, bare det bliver gjort til tiden,«siger hun. Man har ikke fået borgeren i centrum med Et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og medmindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget. PETER DAHLER-LARSEN pro- fessor på Syddansk Universitet 28 JANUAR

20 kommunalreformen, og det får man heller ikke med den kommende kvalitetsreform af den offentlige sektor, medmindre der sker en kraftig afbureaukratisering på det sociale område, og socialrådgiverne slippes fri af fluebenstyranniet, mener Bettina Post.»Hvis man ikke stoler på socialrådgiveres faglighed og giver dem lov til at arbejde kreativt, så får man rigide opgaveløsninger, som ikke rammer plet. Det er vigtigt med et frirum til at tænke selvstændigt, hvis vi skal komme med de løsninger, der lige passer til borgerne.«dennis Kristensen, formand for fagforbundet Fag og Arbejde, hvis sosu- medlemmer blandt andet klager over mangel på tid, minuttyranni og helt overdreven styring med, hvordan de disponerer deres tid med brugerne, mener, at tallene i A4- undersøgelsen sætter tredobbelt udråbstegn ved, at den offentlige sektor rummer masser af ekstra velfærd for de samme penge, hvis den skulle spilde mindre tid på unødvendigt papirarbejde.»det understreger, at den afbureaukratisering, som regeringen oprindeligt lagde op til med kvalitetsreformen, og som også er med i trepartsaftalen fra i sommer, skal være en revolution og ikke det sædvanlige småpjatteri. Det er et kraftigt signal om, at der er velfærd at hente i at fjerne bureaukrati,«siger Dennis Kristensen. Af Michael Bræmer, Hadet og udsultet Pædagogisk hjerteblod holder lærer Thomas Damsgaard i gang i en skrantende folkeskole, hvor papirarbejdet fylder mere og mere. PAPIR»Hvordan er det at være hadet,«lød spørgsmålet fra hans niende klasse i sidste uge.»hvad mener I,«spurgte han forundret.»ja, man kan jo ikke lide lærere,«begrundede de spørgsmålet. Så forklarede lærer Thomas Damsgaard fra Peder Lykke Skolen på Amager ungerne, at det jo ikke var sådan, han oplevede dagligdagen med dem. Hvad folk udefra gjorde sig af tanker, det måtte de sådan set selv om. Der skal mere end et omdømme i frit fald til at slå den 35- årige lærer med otte års anciennitet ud af kurs. Han har lige sagt nej tak til et tilbud om et it- job i en virksomhed, fordi han er skolemand af kald, lyst og overbevisning. Men han er også tillidsmand og ved, at mange af kollegerne har det anderledes. Der er gang i orlovsansøgninger fra dem, der lige skal prøve noget andet eller bare have sig en puster. Og så er der kollegerne i 50 erne, der bare venter på at blive 60 år, så de kan trække sig tilbage. Mange gider ikke mere. Der er jo alt det med papirarbejdet. Fra om morgenen, når den store elevregistrering går i gang: Mødt, kommet for sent, fraværende med eller uden gyldig grund eller syg. Bagefter sidder de oppe på kontoret og taster oplysningerne fra 33 klasser med hver nogle og tyve elever ind. Det er immervæk en del. Ganske vist er der kontorfolk til at gøre det, men ved månedens udgang laver læreren en samlet opgørelse, som sendes ind til forvaltningen. Hvad den bruges til, ved Thomas Damsgaard ikke, og det er måske det, der irriterer ham mest. For lærerne har jo altid haft styr på fraværet og altid været i stand til at ringe til Torbens forældre og spørge, hvad den var af, hvis der var for store uregelmæssigheder i hans fremmøde. Det er papirerne, der skal bevise, at lærerne faktisk har tænkt sig at lære børnene noget. Nyeste skud på stammen er de skriftlige elevplaner, der skal udarbejdes for hver enkelt elev: Hvordan går det, og hvad er sigtet fremover? Thomas Damsgaard synes, at ideen er udmærket, men der er ikke afsat tid til det, så tiden går fra noget andet, og det må nødvendigvis være forberedelse og udvikling. Man klarer, hvad man skal, men dropper så faglitteraturen og at gå på nettet efter nyt input. Rutinen tager over. Der er også flere elevsager, fordi folkeskolen nu også skal rumme blandt andet damp- børn, som der ikke længere er tilbud til andre steder. Det giver sager, som der skal kommunikeres med forvaltningen om. Og igen, når forvaltningens nye medarbejder skal opdateres. A4- side på A4- side. Der er så meget, men Thomas Damsgaard holder foreløbig fast.»ét sted har man vel en grænse, men hvor min er, det ved jeg ikke,«siger han. Af Michael Bræmer, 20 UGEBREVET A4

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kristian Thulesen Dahl:
Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4

Kristian Thulesen Dahl:</br>Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4 PARTILEDERRUNDE : Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads til flygtninge Af Gitte Redder @GitteRedder Mette Lauth @mettela Fredag den 11. september 2015, 05:00 Del: Uden en effektiv grænsekontrol,

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere