INSPIRATIONSMATERIALE. Fællesskaber og sammenhængskraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSMATERIALE. Fællesskaber og sammenhængskraft"

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Fællesskaber og sammenhængskraft

2 26 INFORMATION WEEKEND NOVEMBER 2014 Frihed Er frigørelsen løbet løbsk? De sidste 300 år har været en lang kamp for individets frihed, og da Muren faldt, håbede vi på frihed for alle i en gennemdemokratiseret verden. Men nu kritiserer vestlige samtidsfortællinger al den frigørelse, som Oplysningstiden søsatte, og som moderniteten har realiseret. Kunsten indvarsler en ny fase i frihedens historie ved at spørge: Bør vi skabe et mere fællesskabsorienteret demokrati? AF JAN MAINTZ»Man forstår da let, at den grænseløse frihed må slå om netop i grænseløs trældom, både for den enkelte og i det offentlige liv«platon I de senere år ser vi noget nyt i litterære samtidsfortællinger fra Vesten: Meget kraftigt kritiseres Vestens omfattende frigørelse af individet og de eksistentielle bagsider, som al den frihed er forbundet med: angst, meningsløshed, ensomhed, depression, stress, selvmord, misbrug, præstationsangst etc. Kritikken optegner konturerne af en ny fase i frihedens historien. Men for at forstå dette, må vi først se, hvor frihedsdyrkelsen kommer fra, og Vestens historie er på mange måder historien om stridende frihedsopfattelser. Den kortest mulige fremstilling af frihedens idéhistorie kan operere med fire faser: Antikken, Middelalderen, Oplysningstiden og moderniteten. I Antikken opfattede man individets frihed som samfundsundergravende og dermed skadeligt her i Platons Staten:»Har nu demokratiet ikke på tilsvarende måde et nøje afgrænset Gode, som det er så umætteligt efter, at det fører til dets fald? Hvilket mener du? Friheden! svarede jeg. For overalt hvor du kommer i demokratiske stater, vil du høre friheden lovprist som det dyrebareste af alt ( ) Og enden på det hele bliver, at de vender ryggen til alle love, både skrevne og uskrevne, for ikke i ringeste måde at have nogen herre over sig.«friheden skal man vogte sig for. Individet er til for fællesskabet. Ifølge Aristoteles er menneskets natur ligefrem at være et samfundsbyggende væsen. I Middelalderen fortsætter denne opfattelse af frihedens ulyksaligheder her er det blot menneskets plads under Guds vilje, der begrunder frihedens dårligdomme. I Oplysningstiden frihedsbegrebets tredje fase sker der så for alvor noget nyt. Her bliver individets frihed selve betingelsen for det gode liv og derfor et ideal, man som individ og samfund må realisere. Immanuel Kant inkarnerer denne tanke: Hans ideal er at være»fri for fremmed styrelse«, som han skriver i artiklen»hvad er oplysning?«fra Med oplysningsprojektet bliver individets frihed et højt besunget mål. Historien bør bevæge sig mod stadig højere niveauer af menneskelig frihed. Menneskelivet er et frigørelsesprojekt. Frihed fra umyndiggørende normer, vedtagne dogmer og undertrykkelse og frihed til sandere erkendelse og selvudfoldelse. Frihed som kriterium for fremskridt er Oplysningstidens historiefilosofi. Og dette fremskridt finder netop løbende sted, for så ind i moderniteten frihedens fjerde fase at nå sit mål: I løbet af det 19. og 20. århundrede hvor sekulariseringen og individualiseringen i harmoni med idealet om demokratiseringen af mellemmenneskelige relationer accelererer bliver friheden en normaltilstand, som vi hylder og tager for givet samfundsbærende og indskrevet, som den er, i forfatninger og menneskerettigheder. I moderniteten bliver det vestlige individs frihed et faktum og en absolut værdi. Man kan bemærke, som den engelske filosof og teolog Phillip Blond gør det, at modernitetens to store ideologier, liberalismen og socialismen, begge er individualistiske ideologier, som er enige om hovedmålet, nemlig individets frigørelse og mulighed for selvrealisering. Uenigheden angår blot vejen hertil (konservatismen prioriteter i højere grad fællesskaber: familiære, nationale, religiøse, historiske). Frihedens femte fase Dette var fire faser i frihedsbegrebets historie. To mod to. Fra kritik af friheden til kritik af ufriheden. Det interessante nu er, at vi ser et nybrud og konturerne af frihedens femte fase i kunsten: Friheden bliver i meget høj grad opfattet som et problem. Deri ligger der en oplysnings- og modernitetskritik og således noget nyt. Frihedskritikken vender tilbage: Spørgsmålet bliver, om vi kan og bør skabe en mere fællesskabsorienteret kultur inden for det liberale demokratis rammer Individet kan ikke administrere sin frigjorte tilstand. Den høje grad af frihed ødelægger både individet og det sociale. Vestens problem er frihedens problem. Dette er en standardkritik af Vesten fra et religiøst eller ikke-vestligt ståsted. Men denne pointe fremsættes ikke længere kun uden for Vesten om Vesten. Vesten er slet ikke en frihedsideologisk monolit. I de senere års kunst af vesterlændinge dukker frihedskritikken op for fuld udblæsning. Den radikaliserede frihed Den amerikanske, verdensberømte tv-serie The Wire ( ) handler om forskellige sociale klasser i Baltimore. Serien er rost for sin realisme, som er så stærk, at serien anvendes i sociologiundervisningen på universiteter i USA. Serien indledes sørgmodigt med en betydningstung, rammesættende dialog mellem en betjent og en ung fyr et bandemedlem om hans unge ven, der netop er blevet dræbt. Betjenten og fyren snakker nedslåede sammen i skæret fra politibilernes blå lys. Fyren fortæller betjenten om den dræbte dreng, at når de hver fredag spillede terninger om narkopenge i en fælles pulje, tog han altid pludselig pengene og løb.»hver gang!?«spørger betjenten forbløffet.»han kunne ikke gøre for det,«lyder svaret. Yderligere forbløffet spørger betjenten, om de bare lod ham foretage denne amoralske handling?»vi tog ham og gav ham et los i røven,«men ikke mere end det, lyder svaret. Nu har betjenten dybe, forundringsfulde furer i panden i nogle sekunder. Og så spørger han dybt forundret:»jeg må spørge dig: Hvis han hver gang snuppede pengene og stak af, hvorfor

3 INFORMATION WEEKEND NOVEMBER er altid fra noget og til noget kan de ikke administrere. Deres menneskets evner til at opstille en meningsramme større end dem selv spoleres ukontrollerbart i den totale friheds altopløsende rum. Bogens titel Verdensmestre er dybt ironisk: Bogens mennesker mestrer netop ikke verden. Bemærk, at Verdensmestre, ud over at være lige så realistisk som Freedom og The Wire, også er lige så pointeret som dem. Hvad der ellers ikke er realismens modus. Frihedskritikken må åbenbart bare ud ikke blot mellem linjerne, men på linjerne. Frihedskamp. LechWalesa i spidsen for strejkende arbejdere på Lenin-værftet i Gdansk i Men har friheden en grænse, hvis fællesskabet skal bevares? Og kan frihed uden fælles mål føre til andet end opløsning, spørger kritikken. Foto: Marek Zarzecki/Scanpix lod i ham så spille med?hvad...?«svarer den unge mand uforstående.»hvis han hele tiden stjal pengene, hvorfor lod I ham så være med?«fortsætter betjenten insisterende. Og så kommer indledningsdialogens pointe:»det er vi da nødt til. This is america, man!«og så var den pointe, som hele serien så mesterligt udfolder, ellers skåret ud i pap: I USA trumfer individets frihed alt. Også den sociale orden. Midt i serien bliver en betjent dens talerør, da han erklærer:»vi lever i en kultur i moralsk forfald!«the Wire er en serie om sociale problemer og moralsk afstumpethed i en verden, hvor individets frihed ikke står til diskussion og er radikaliseret. Her løber menneskeliv og det sociale løbsk. Her stjæler, tæver, anholder, dræber, magtmisbruger, pusher og dør mennesker konstant. Vi er omend inden for en demokratisk ramme tilbage ved begyndelsen for frihedsbegrebets vestlige historie, nemlig ved Platons kritik af individets frihed Den nedbrydende frihed Præcis samme problematik bærer amerikaneren Jonathan Franzens berømte samtidsroman Freedom fra 2010 romanen, som Obama af forlaget fik lov til at få med på ferie, før den kom på gaden. Den er en realistisk skildring af en middelklassefamilies liv i USA de sidste 20 år. Bogen kan overordnet læses som en gennemlysning af den radikale friheds betydning for mellemmenneskelige relationer. Og bogens pointe er utvetydig: Friheden er et problem. Ordet frihed optræder hyppigt hen over bogens 562 sider, og hele 13 gange omtales friheden direkte som årsag til personernes ulykker, f.eks.»der var en mere generel frihed, som hun kunne mærke var ved at slå hende i hjel.«på side 318 bliver bogens kritiske udsagn om individets frihed og konsekvensen af fraværet af udefrakommende rammer endda ualmindeligt markant pointeret:»han vidste ikke, hvad han skulle, han vidste ikke, hvordan han skulle leve sit liv... Der var ingen styrende fortælling... «Fraværet af forpligtende overindividuelle fortællinger korrumperer. For megen frihed, ingen retning og eksistentiel orden. Relationer går i stykker, og alle er depressive i denne store samtidsroman om den personlige friheds dominans. Ordene»USE WELL THY FREEDOM«er indgraveret på en sten, som en kvindelig hovedperson ser på. Men dette påbud kan ingen mennesker i bogen efterleve. Bogens kritiske pointe er umisforståelig. Den lammende frihed Man kunne så tro, at frihedskritikken er et amerikansk fænomen. Men også i ny dansk litteratur udstilles frihedsproblemet eftertrykkeligt. Nikolaj Zeuthens samtidsroman Verdensmestre en historie fra 00 erne fra 2010 om et dansk par med et nyfødt barn og deres eksistentielle problemer er også en stærk kritik af friheden som totalrealiseret tilstand; bogen åbner med ordene:»det var ikke sådan, at der skulle have været frihed. Friheden var. Og alle steder, det unge par så hen, syntes den at blive enten fejret eller omsat til handling.«og lidt senere:»det var simpelthen bare om at glæde sig, gribe friheden og bruge den.«men hele bogen handler om det umulige heri om friheden som problematisk livsbetingelse og kløften mellem idealer og praksis.»de var frie til frihed [men] i mangel af et større mål uden for dem selv var deres eget velbefindende og deres egen sociale status det eneste pejlemærke for hvor gode de var til at leve i ikke bare en fri verden, men i den frie verden. ( ) Det var kernen i deres problem. De var frie, men vidste ikke til hvad.«den fuldfede frihed, som er defineret ved frihedens definitoriske dobbelthed frihed Mindre frigørelse? Moderniteten er defineret ved, at friheden er en hyldet og realiseret tilstand. I moderniteten fuldføres det mål om individuel frigørelse, som Oplysningstiden og Kant opstillede. Samfundsforskere og moderne kunst har påpeget frihedens bagsider, men Freedom, The Wire og Verdensmestre gør noget nyt ved æstetisk at fuldtone en så udtalt og indædt frihedskritik; de har som bærende projekt at kritisere friheden radikalt. I den forstand er de derfor både oplysnings- og modernitetskritikker, og de indvarsler dermed en ny epoke i frihedens historie: Nyantikken kan vi kalde den. For vi er omend inden for en demokratisk ramme tilbage ved begyndelsen for frihedsbegrebets vestlige historie, nemlig ved Platons kritik af individets frihed. Den dominerende tyrkertro på frihedens velsignelser er ikke ubetinget god for mennesker og fællesskaber, lyder det nu igen i vestlig kunst. Frihedskritikken er i det 21. århundrede tilbage for fuld udblæsning. Men problemet er, at de ulykkelige aspekter ved friheden fra al slags undertrykkelse er en konsekvens af vores højt udviklede frie samfund med hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder og gennemdemokratiserede relationer, som vi næppe vil give køb på. Frihedsproblemet er også et demokratisk problem, for demokratiets ideal er frihed. Som demokratiforskeren Barry Holden påpeger i bogen The Nature of Democracy (1974), bygger teorier om demokrati på en individualistisk forudsætning formet af Oplysningstiden: De grundlæggende byggesten i forestillinger om demokrati er individer. Demokratiet er båret af en bestemt etik:»det moralsk rigtige er altid det, der er godt for individet, frem for det, der er godt for samfundet,«skriver Holden. Individet er den definitive moralske målestok i det liberale demokrati. Vi må undgå totalitarisme, undertrykkelse og andre dårligdomme, men ved siden af klimaproblemer mv. står vi over for frigørelsens stigende problemer med tomhed, ensomhed og eksplosionen i en lang række af psykiske lidelser. Så spørgsmålet bliver, om vi kan og bør skabe en mere fællesskabsorienteret kultur inden for det liberale demokratis rammer. Kan vi skabe den i civilsamfundet, eller bør staten træde til med initiativer eller institutioner, der kultiverer os i retning af mere fællesskab og mindre frigørelse? Disse er og bliver nogle af det 21. århundredes største politiske spørgsmål.

4 14 INFORMATION TORSDAG 4. DECEMBER 2014 DEBAT Myter står for fald Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Niels Kristian Lind og Oliver Riel Telefon: Fax: Kronik: enheder inkl. mellemrum. Læserbreve: enheder inkl. mellemrum. Hjælp os børnefamilier, inden vi segner Vi skal af lære stress at lytte ( ) Enderne kan bare mere ikke til vores mødes indre i vores liv, der pendulerer stemme, finde som ro et gammelt bornholmerur mellem sengen, institu- der, hvor vi er, og acceptere, at vi har tionen, brug for arbejdet, at være institutionen og sengen. offline (Journalist Anne Marie Løkkegaard, Politiken) I dag skal vi alle være opkoblet, men frakobler samtidig det menneskelige nærvær. Vi er derfor begyndt at forvente mere af teknologien end af hinanden. Vi er sammen, men alligevel langt væk Per Brændgaard, ernæringsog sundhedsekspert Jakob Birkler, formand for Etisk Råd Er nærværet druknet i teknologi, eller Vores onlineadfærd gør os til asociale mennesker, der tilbringer mere tid bag skærmen end med de mennesker, vi fysisk omgiver os med. Nærværet er forsvundet, og det er teknologiens skyld. Eller er det? Måske er det i virkeligheden vores opfattelse af nærvær, der er forældet? Af Ditte Jensen I gamle dage samledes familien om et veldækket bord og konverserede i timevis. Vi nød hinandens selskab uden at blive forstyrret. I dag spiser familierne aftensmad med deres smartphones i hånden. Børn lærer at like, før de kan sige hej, og de fleste venskaber er primært holdt sammen af en internetforbindelse. Den moderne teknologi har kortsluttet vores kredsløb og givet os twitter-hjerne. Vi er overfladiske junkier på konstant jagt efter det næste digitale fix med øjnene fæstnet på smartphoneskærmen. Det går ud over vores sociale relationer. Vi har mistet nærværet. Eller har vi? Information har bedt en evolutionspsykolog, en forsker i digitale medier og en journalist om at gå forestillingen om det forsvundne nærvær efter i sømmene. > Jill Byrnit Evolutionspsykolog Hvordan forholder du dig til myten om, at vi er blevet mindre nærværende efter, at smartphones er blevet allemandseje?»når vi har den her diskussion om, hvad smartphonen gør ved middagsbordet, så har vi et billede af nærvær som noget meget statisk. At alle mennesker på Kloden lever ligesom os. Man skal have en aftale med folk, før man møder op, og der er stilhed, fordi vi sidder og spiser sammen. Men det er jo ikke sådan, det foregår. Den måde, man er nærværende på i Mexico, er jo helt anderledes end den måde, man er nærværende på i Danmark, som er helt anderledes end den måde, man er nærværende på i Grønland. Vores forståelse af nærvær er en ny historisk ting. Når det er sagt, så er der selvfølgelig en social forskel i koncentrationsniveauet. Alle rundt om bordet har mulighed for at deltage i det sociale fællesskab, men når du sidder med din telefon, er det meget privat. Det er noget, du har med din telefon, og dem, du sidder og interagerer med.«ud fra et evolutionssynspunkt, hvad betyder moderne teknologi så for vores sociale relationer?»generelt kan man jo sige, at evolutionen går ret langsomt hos mennesker. Vores sociale programmer er ikke gearet til moderne social teknologi. Hverken fastnettelefonen, da den kom frem, eller internettet i dag. Mennesket er skabt til, at kontakt foregår ved, at vi kan se folk og være i sådan nogle grupper på en individer, som alle sammen kender de hinanden, fordi de personligt og fysisk har oplevet, hvem de andre er. Foto: Hanne Loops Generelt kan man jo sige, at evolutionen går ret langsomt hos mennesker. Vores sociale programmer er ikke gearet til moderne social teknologi Jill Byrnit Evolutionspsykolog Når vi bruger Facebook eller bare sender s, så bevæger vi os ind i en sfære, som er meget bizar fra et evolutionspsykologisk perspektiv, men det er ikke ensbetydende med, at vores hjerner ikke kan vænne sig til at tackle det.«nogle forskere taler om, at vi ikke længere kan fordybe os, fordi visse centre i hjernen bliver sløve, når vi hele tiden bliver stimuleret af teknologi. Er det rigtigt?»vores hjerne er også enormt plastisk. Det vil sige, alt efter, hvor du vokser op, har hjernen potentiale til at kunne leve med mange forskellige ting. Derfor er det heller ikke så enkelt med synspunktet, at det var bedre dengang, vi var stenaldermennesker.«så forestillingen om, at nærværet er forsvundet, er måske i højere grad en generationskløft?»man kan i hvert fald ikke sige, at nærvær er en eller anden objektiv ting. Jeg tror, at hvis vi giver det et par generationer, så vil det være en anden måde, vi definerer nærvær på.«> Carsten Jessen Lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Du har beskæftiget dig med børn og sociale medier. Hvordan forholder du dig til forestillingen om, at vi er blevet mindre nærværende?»jeg synes, at hvis man sætter det op på den måde, så sætter man en bestemt måde at være sammen på som ideal. Det er at sidde face to face måske oven i købet ved et bord og tale sammen, og det er altså noget, der stammer fra den borgerlige verden i 1800-tallet, og det er nogle idealer, som vi i virkeligheden sjældent opfylder. Jeg tror ikke, børn har så svært ved at håndtere det. Men rigtig mange voksne har travlt med deres arbejde, og så er det, som om det ideal bliver sat op til noget, man skal opdrages til, fordi man ikke selv har nemt ved at overholde det.«hvad er det så for en type nærvær, vi har i dag?»når børn kommer lidt op i alderen, så kommer forskellige typer af medier ind i billedet. Det er en form for nærvær, som er meget vigtig. Går vi bare et par generationer tilbage, var det jo ikke typisk, at man sad alene, så havde man søskende og venner og kammerater lige uden for døren. I dag sidder de enkelte børn og unge isoleret derhjemme, og der er de sociale medier og mobiltelefonen med til at bryde den isolation og den ensomhed, som man ellers kan udsættes for.«men mister de nye generationer

5 INFORMATION TORSDAG 4. DECEMBER DEBAT Langt læserbrev: enheder inkl. mellemrum. Kommentar: enheder inkl. mellemrum. DEBAT Vi tror, vi er så effektive. At vi lige kan tjekke vejret, mens vi har en samtale med nogen, men vi opdager ikke, at vi faktisk går glip af rigtig mange ting Det skaber udfordringer, fordi det tager vores tid fra familien. Efter middag, hvor der tidligere blev læst godnathistorie, sidder man og tjekker sin Facebook, mens børnene ser tv. Vi mister noget af nærheden og næstekærligheden, hvis vi er på hele tiden Søren Hebsgaard, videnskabsjournalist Lola Jensen, familierådgiver har vi bare glemt, hvad nærvær er? så ikke evnen til det fysiske nærvær?»nej, det synes jeg bestemt ikke. Det kan de også. Men hvis forældre sætter sig ned ved middagsbordet og siger, at nu skal vi alle sammen være nærværende, så er det jo på forældrenes betingelser, det er jo ikke noget, børnene beder om. Hvis vi går historisk til værks, så vil vi se, at børnene jo kom ind for at spise, og så var det ellers om at komme ud til kammeraterne hurtigst muligt igen. Det var typisk, at børn var meget sammen med børn tidligere, Hvis forældre sætter sig ned ved middagsbordet og siger, at nu skal vi alle sammen være nærværende, så er det jo på forældrenes betingelser Carsten Jessen Lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier de voksne var ikke nogle, man legede med.«hvis det ideelle nærvær er en nyopfindelse historisk set, hvorfor har vi så den forestilling om, at nærværet er forsvundet netop nu?»jeg tror, det ideal kommer af, at man tror, det er meget vigtigt, at man sidder sammen med børnene. Det er sådan et pædagogisk ideal, vi får lagt ned over hovedet. Det er nærmest, som om vi alle sammen skal være pædagoger eller lærere, der hele tiden skal være sammen med børnene, og det passer jo ikke helt ind i, hvordan forældre og børn har det. Rigtig mange familier sidder og ser tv, når de er sammen. Det betyder ikke, at de ikke taler sammen, men man bruger ofte medier til at skabe et samvær.«har de nye generationer så en anden forståelse af nærvær, end man havde tidligere?»det kan man sige. For dem er det også nærvær at være en del af den on going-dialog, der ligger på de sociale medier og på mobiltelefonen. Det er også en del af et nærvær. De kan gå lige hjem fra skole, hvor de har været sammen med vennerne, og så kan de begynde og sms e med hinanden eller skrive på Instagram det er jo en fortsættelse af det nærvær, de har med deres kammerater.«> Tor Nørretranders Journalist Hvordan forholder du dig til myten om, at vi er blevet mindre nærværende i takt med den teknologiske udvikling?»for det første var der jo samme diskussion, da telefoni opstod, at det ville erstatte almindelig samtale, når man nu fik telefonen. Det, der viste sig at være erfaringen, var, at den vigtigste anvendelse af telefonen var, at folk brugte den til at aftale fysiske møder. Sådan er det i vid udstrækning også med den moderne telefon og de sociale medier. En anden pointe er, at hvis man går 10 eller 20 år tilbage, så var mobiltelefoni jo en pest, fordi folk snakkede i tide og utide. Der er jo helt klart sket en tilpasning. Vi har fået en masse tavse aftaler, det er ikke noget, vi lægger mærke til, det er bare en måde, vi kollektivt har indrettet os på. Det skal vi selvfølgelig også finde ud af med smart-telefoner og Facebook.«Hvis vi så forestiller os, at mennesker udvikler en kultur, som matcher det, der sker teknologisk. Hvorfor har vi så den her forestilling om, at nærværet er forsvundet?»det tror jeg ikke er smart-telefonens skyld. Det er, fordi de fleste mennesker oplever, at de har meget travlt. De her moderne telefoner giver jo nogle fantastiske muligheder for at være nærværende, selv om man skal noget andet.«er det en ny form for nærvær, der er ved at udvikle sig som konsekvens af den her teknologi?»det umiddelbare nærvær, hvor man bare er sammen med andre mennesker, det er jo grundlæggende det samme. Men jeg tror, vi skal leve med to former for nærvær. Et, som Tidligere var det sådan, at vi havde en masse huller i vores hverdagsliv. Så røg man en smøg, og man syntes, det var rart at få den lille pause. Nu trækker man i stedet sin smart-telefon op af lommen Tor Nørretranders Journalist er meget lokalt og meget materielt, der handler om mad børn og venner, og så skal vi leve i et andet netværk, som er meget globalt og virtuelt og handler om nogle informationer, vi udveksler med folk, som er interesserede i de samme ting som os selv.«men har den nye form for nærvær ikke erstatte en form for nærvær, som tidligere tilfaldt det nære fællesskab?»den niche, smart-telefonen har invaderet, vil jeg kalde nichen for cigaretter. Tidligere var det sådan, at vi havde en masse huller i vores hverdagsliv. Så røg man en smøg, og man syntes, det var rart at få den lille pause. Nu trækker man i stedet sin smart-telefon op af lommen og undersøger et eller andet, man har lyst til. I en urbanitet er der jo sindssygt mange menneskelige kontakter, som er helt uden kvalitet, fordi vi bare er i samme s-togskupe. Vi har ikke en skid tilfælles, og vi kommer aldrig til at snakke sammen. Så kan man enten sidde og glo eller købe en burger, eller også kan man finde ud af, om den , man venter på, er kommet. Jeg mener, det er lavkvalitetsnærvær, som vi i vid udstrækning erstatter. Der, hvor det bliver farligt, er, hvis det så også ødelægger vores nærværs nærvær. Det er et tilbud, vi har, og vi skal lære at sige nej til, når det ikke er et godt

6 4 INFORMATION ONSDAG 8. OKTOBER problemer i Holte Danmarks næstrigeste kommune Rudersdal kan næsten ikke håndtere af modtage 70 flygtninge. Borgmesteren mener, at det koster, og han bliver nu imødekommet af statsminister Helle Thorning-Schmidt, der vil stramme asylreglerne for at hjælpe kommunerne. Det er mange borgere i Rudersdal glade for flygtninge bekymrer dem nemlig Af Christian Bennike Jeg ved godt, det er forkert at sige, og det er ikke noget, jeg siger højt til mine børn. Jeg ved godt, at vi har råd til det og alt det dér, men inderst inde er jeg bare bange for, at mine børn bliver voldtaget, eller at de (flygtningene, red.) kommer og røver vores hjem. Så får de også en masse børn her, og så har vi balladen. Det er en økonomisk byrde, og så kommer al den kriminalitet, som de laver, som man hører om alle steder. Jeg er bare ærlig. Don t hate.«sådan siger en kvinde, Information møder i indkøbscentret Holte Midtpunkt i Rudersdal. Hun ønsker ikke at opgive sit navn.»jeg kan godt sidde to og to med veninder og tale om de her ting, men ellers tør man ikke sige det. Så bliver man hatet på,«siger hun. Efter nabokommunen Gentofte er Rudersdal Danmarks rigeste kommune med en gennemsnitlig indkomst på kroner pr. person om året før skat; for hele landet er tallet kroner. Kommunen skal modtage 70 flygtninge, der har fået asyl, hvoraf cirka halvdelen er syrere på flugt fra borgerkrigen i Syrien, der siden 2011 har kostet mennesker livet. Men det bliver ikke let for Rudersdal at finde plads til flygtningene, mener borgmester Jens Ive (V).»Nu er vi der, hvor vi ikke kan blive ved,«sagde han i sidste uge til Berlingske og gjorde sig overvejelser over, at kommunen kunne blive nødt til at leje villaer til kroner om måneden for at imødekomme behovet.»vi ender der, hvor vi tager et total nedslidt hotelværelse og overbetaler for at få lov til at lægge fire mennesker ind på et enkeltværelse. Er det det vi vil byde flygtninge som modtagelse i Danmark?,«siger Jens Ive til Information og opfordrer Københavns Kommune til at hjælpe med at finde midlertidige boliger til flygtningene. I går blev borgmesterens bekymring så imødekommet af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der bebudede, at regeringen vil stramme asylreglerne for at»tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre,«som hun formulerede det i sin åbningstale til Folketinget Jeg ved godt, at vi har råd til det og alt det dér, men inderst inde er jeg bare bange for, at mine børn bliver voldtaget, eller at de (flygtningene, red.) kommer og røver vores hjem Kvinde i Holte Midtpunkt Der er ikke plads En muzak-udgave af»smooth Operator«flyder ud af loftshøjttalerne mellem de lyserøde balloner i Holte Midtpunkt. Irmaslagteren har tilbud på en»flot dansk kalveculotte«til 60 kroner halvkiloet, og de første Fejøæbler er landet i grøntafdelingens trækasser. Her deler mange borgmesterens bekymring over at skulle modtage de 70 flygtninge.»kig dig omkring. Der er ikke plads til flygtninge. Selvfølgelig skal vi tage nogle flygtninge selvfølgelig men jeg tror også, man skal passe på i Danmark med at tage flere, end vi kan huse,«siger 38-årige Rasmus Borre, der er selvstændig og på vej tilbage til kontoret med frokostsmørrebrød fra Kvickly. Men det handler om 70 mennesker. Synes du, det er for mange?»jeg har svært ved at se det ske i praksis. Jeg ville bedre kunne se det andre steder,«siger han. Mellem Holte Helsekost og Rudersdal Juveler møder vi 43-årige Selahattin Ceran. Han kom selv til Danmark fra Tyrkiet for 17 år siden og har i 13 år arbejdet på Café Emil i Holte Midtpunkt.»Der er ikke plads,«siger han, da vi spørger til de 70 flygtninge. Men der var plads til dig engang?»det var dengang. Det er anderledes nu. Vi har massere af udgifter og de (flygtningene, red.) kan ikke finde arbejde. Det er svært,«siger han I en Megafon-måling i forrige uge, svarede 55 pct. af danskerne, at de gerne ville have de eksisterende asylregler strammet; et ønske, regeringen altså nu vil imødekomme. Når flygtninge har fået asyl, fordeler Udlændingestyrelsen de nyankomne til landets kommuner efter en model, der bl.a. tager højde for indbyggertal og antal af udlændinge. Derfor skal en kommune som Ishøj, hvor 30 pct. af indbyggerne er fra et ikkevestligt land, ikke tage mod nye flygtninge, mens en kommune som Rudersdal hvor kun 5,8 pct. af de indbyggere kommer fra ikke-vestlige lande altså skal modtage 70 flygtninge. Til og med august i år har personer fået asyl i Danmark, og er blevet familiesammenført. Klokken 14 hos frisør Kisum er Caroline på 52 år ved at få stylet sit lysstribede hår. Hun er hjemmegående og har god tid til at læse de fire aviser, hun abonnerer på, fortæller hun.»det er en meget konservativ kommune det her, så det er svært at blive integreret. Vi skal passe på med at tage imod asylansøgere, som vi ikke kan følge op på med bolig og job. Man kan jo ikke bare daske rundt, vel. Det tror jeg ikke er så populært her i kommunen. Medmindre man selv har valgt det og har økonomisk mulighed for det,«siger hun. Det er der nok ikke så mange af dem, der er flygtet fra borgerkrig, der har»nej præcis. Det er også svært.«så må han skaffe plads Bag Holte Midtpunkt strækker et liebhaverkvarter sig langs Furesø. Her

7 FOKUS Folketingets åbning INFORMATION ONSDAG 8. OKTOBER Vi er så godt i gang med at have mennesker fra den anden verden boende, hvorfor skulle vi ikke kunne have 70 mere? Hvis det var 7.000, kunne jeg forstå, at vi begyndte at snakke om det; men 70, mener Tille Jessen fra Holte. Foto: Tor Birk Trads er glaserede tegl, postkasser i mat kobber og forgyldte flagstangsknopper. En sort Audi og en Mini Cooper hygger sig i en garage i ly for efterårsblæsten, som langsomt ændrer farven på kvarterets bøgehække fra grøn til gyldenbrun. På plænerne er hibiscus og rhododendron allerede afblomstret. En enkelt villa er til salg: 153 m² med syv værelser til 4,7 mio. Vi er i en såkaldt rigmandsghetto: en type boligområde, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en række analyser har peget på har været i vækst siden 1980 erne. Netop på grund af den store velstand i Rudersdal mener gymnasielærer Christina Kramer, at kommunen burde tage imod flere flygtninge. Hun er netop flyttet til Holte fra Nørrebro og kalder Rudersdal»et urealistisk smørhul«.»det er godt for mine børn at bo her, men jeg tænker nogle gange, at det ikke er sådan, verden ser ud,«siger hun.»vi er ret selvoptagede heroppe,«siger Tille Jessen på 78 år, der har boet i Holte i 60 år.»70 mennesker. Betyder det noget økonomisk? Der kan godt bo et par stykker hos mig, selv om jeg ikke har så meget plads,«siger hun. I tøjbutikken Henius & Møllgaard er en kvinde ved at prøve et par sorte cowboystøvler i læder. Hun vil ikke have sit navn i avisen, når det handler om flygtninge.»jeg skal ikke have noget klinket,«som hun siger.»på et tidspunkt handlede jeg nede i Netto og nu bryder jeg mig ikke om Nettos varer men de var næsten indvandrere alle sammen der. Jeg havde et par Yves Saint Laurent-solbriller med, som kostede over kroner. Da jeg kom ud, var de væk. Og jeg ved godt, hvem det var. Det var sådan en dame med tørklæde og det hele på kroner, værsgo!«fortæller hun. Alligevel vil hun gerne have flere flygtninge til kommunen.»der vil altid være brodne kar. Lige meget hvor du er i verden. Jeg vil kalde det småborgerligt, når man ikke gør det. Det er også derfor jeg gerne vil flytte. Jeg er ved at skrive en musical, og jeg er træt at det her. Folk er så snobbede,«siger hun. 72-årige Bente Rantsen, der er pensioneret jurist, er enig.»der er jo ingen, der står og siger: her er plads til flygtninge. Man finder altid et argument, der passer ind: Man har ikke råd, man har så mange i forvejen, man har ikke plads. Det burde ikke være noget problem,«siger hun, der er ulasteligt klædt i bidselsko, silketørklæde og termojakke. Det er netop en af de ting, Jens Ive peger på. At det er svært at finde plads»så må han skaffe plads,«siger Bente Rantsen. Det bliver syriske kvinder og børn, der betaler prisen Regeringens planer om at begrænse mulighederne for familiesammenføring for krigsflygtninge møder voldsom kritik fra generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm Af Ulrik Dahlin Stik imod tidligere udmeldinger fra justitsminister Karen Hækkerup (S) og socialminister Manu Sareen (R) vil regeringen alligevel begrænse mulighederne for familiesammenføring til krigsflygtninge, der søger asyl i Danmark. Først hvis krigsflygtninge fra bl.a. Syrien har opholdt sig i Danmark i 12 måneder, kan familiesammenføring komme på tale. Det fremgik af statsminister Helle Thorning-Schmidts redegørelse i går ved Folketingets åbning:»regeringen vil også i lyset af den ekstraordinære situation begrænse adgangen til familiesammenføring,«sagde statsministeren og fortsatte:»en flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien med hertil det første år, efter at han eller hun har fået opholdstilladelse.«generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er ikke i tvivl om det centrale budskab i statsministerens redegørelse: Danmark skal vælges fra som muligt flygtningeland, hvis syrere forsøger at komme væk fra deres borgerkrigshærgede land. Og metoden skal være at trække tiden ud, så den samlede sagsbehandlingstid i Danmark nærmer sig niveauet i andre EU-lande.»Det er indlysende, at øvelsen går ud på at få antallet af asylansøgere fra Mellemøsten og Syrien til at falde. Hvis jeg var syrisk flygtning og vidste, at der ville gå mere end et år, før jeg igen kunne tage ansvaret for min kone og børn, så ville jeg måske vælge et andet land end Danmark,«siger Andreas Kamm. Også borgerkrig om et år Generalsekretæren forstår på den ene side godt regeringens vanskelige situation, når antallet af krigsflygtninge stiger. På den anden side er det ifølge Andreas Kamm»slet ikke rimeligt«, at det er traditionelt sårbare grupper som efterladte kvinder og børn, som kommer til at betale prisen for den danske regerings nye udspil om begrænsning af familiesammenføring for krigsflygtningene.»i vores optik er det en skrækkelig tanke, at en flygtning kan blive anerkendt som forfulgt, mens vedkommendes kone og fire små børn stadig skal befinde sig i nærområdet et eller andet sted. Helt fundamentalt går vores arbejde ud på at holde familierne samlet, men udspillet fra regeringen vil tværtimod føre til en splittelse af familierne,«siger generalsekretæren. At der skal gå et år, handler ifølge Andreas Kamm ikke om, at borgerkrigen i Syrien så vil være overstået.»den gennemsnitlige varighed for den slags dybe konflikter er på ca. 20 år. Så medmindre vi er vildt heldige, så vil der også være borgerkrig i Syrien om et år, om to år og måske også om tre år. Der er næppe nogen, der tror, at konflikten vil være overstået om et år.«for nylig fik Andreas Kamm på egen hånd et indtryk af, hvor udsat en enlig kvinde med små børn er, selv i det forholdsvis fredelige sydlige Jordan.»Vi besøgte en ung kvinde, der sammen med sine seks små børn var flygtning. Når jeg spurgte, hvor hendes mand var, svarede hun, at han var lige på gaden et øjeblik. Men sandheden var, at hun ikke havde nogen mand, men hun af hensyn til sin sikkerhed og tryghed var nødt til at lade, som om hendes mand var lige i nærheden.«som ikkejurist kan Andreas Kamm have svært ved at tro, at begrænsningen af familiesammenføring kan være i overensstemmelse med artikel otte om familiens enhed i Den Europæiske Menneskeretskonvention.»Der skal kloge jurister til at få regeringens udspil til at flugte med Menneskerettighedskonventionens artikel otte. Regeringen ser ud til at gå en anden vej og tværtimod splitte familierne,«siger han. Hårdere kurs end under VK Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder ønsker først at se detaljerne i det Vi risikerer, at børn bliver slået ihjel, mens de venter på, at fristen på 12 måneder er gået Johanne Schmidt-Nielsen Enhedslisten lovforslag, som ifølge statsministeren skal hastebehandles.»men vi er bekymrede over, at børnefamilier holdes adskilt,«siger han. SF s retsordfører, Karina Dehnhardt Lorentzen, har på forhånd»en god portion skepsis og en række betænkeligheder«over for regeringens udspil, men hun vil også se et egentligt lovforslag, før hun udtaler sig mere konkret.»men umiddelbart synes jeg ikke, at udspillet harmonerer særligt godt med, at vi vil gøre alt muligt og sende jagerfly af sted. Alle siger jo, at der nok vil gå mere end et år, før der er fred i Syrien. Spørgsmålet er så, hvor længe man kan holde krigsflygtninge ud i strakt arm, før man giver dem beskyttelse,«siger Karina Dehnhardt Lorentzen. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) er intet mindre end»chokeret«over regeringens planer.»vi kan nu se frem til en mere hårdhændet asylpolitik med Radikale Venstres deltagelse end i ti år med VK-regeringen,«siger hun og tilføjer:»på den ene side vil vi gerne give asyl til en syrisk krigsflygtning, hvis han kommer til Danmark. På den anden side vil vi ikke sikre tryghed og beskyttelse til hans kone og børn. Vi risikerer, at børn bliver slået ihjel, mens de venter på, at fristen på 12 måneder er gået,«siger Johanne Schmidt-Nielsen. Justitsminister Karen Hækkerup siger til Information, at regeringen med et kommende lovforslag ønsker at sende»et stærkt signal om, at man tager situationen alvorligt«, og at begrænsningen af familiesammenføring skal ses i sammenhæng med regeringens tidligere udmelding om at indføre en form for midlertidig beskyttelse af krigsflygtninge, hvor opholdstilladelsen i første omgang kun gælder et år.»man har stadig ret til at få sin familie hertil, bare ikke lige med det samme. Jeg synes, det er meget rimeligt, at man lige ser situationen an. Og det bliver ikke en lex Syrien, men en lov, der skal gælde for alle situationer,«siger justitsministeren. Ifølge Andreas Kamm er hensigten at forlænge tiden, før en krigsflygtning kan få familiesammenføring, så han måske vælger et andet land?»så må jeg koldt og nøgtern sige, at der findes jo også menneskesmuglere, som interesserer sig for den type informationer. Højst sandsynlig er der ikke fred i Syrien om et år, men den nye lov skal også tage højde for, at der kan være andre situationer, hvor det giver god mening med en midlertidig opholdstilladelse,«siger hun. Leder på bagsiden

8 16 INFORMATION WEEKEND NOVEMBER 2014 DEBAT Kronik Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Line Bloch Kretzschmar, Ditte Jensen og Barbara Hilton Telefon: Fax: Kronik: enheder inkl. mellemrum. Læserbreve: enheder inkl. mellemrum. Der er et yndigt land trods alt Jeg flygtede fra Afghanistan som 11-årig. I dag er jeg dansk helt ind til benet. Men min kærlighed til Danmark har intet med politikernes integrationsanstrengelser at gøre. Tværtimod Af Khaled Alizai Jeg kom til Danmark fra Afghanistan som 11-årig med min far, men uden min mor og mine fem søskende. Der gik et år og tre måneder, fra min og min fars asylsag blev behandlet, til vores familiesammenføringssag endelig var afgjort, og vi blev genforenet med resten af vores familie. Jeg husker en tirsdag i 2001, en måned før min mor og søskende kom til landet. Jeg var lige kommet hjem fra skole, far var til sprogundervisning, så der stod kogte pølser på menuen til frokost. Lige da jeg satte mig til rette for at spise, bankede naboen, som var den anden afghanske flygtning i byen, ekstatisk på døren. Han havde lige fået melding om, at hans familiesammenføringssag var blevet behandlet, og at hans familie snart ville være i Danmark. Jeg bød på et glas afghansk grøn te og tilbød nogle af mine dejlige kogte pølser, som han takkede nej til, og satte mig til at spise, mens jeg lyttede til hans begejstring for at se sin familie meget snart. Mens jeg smilede og udtrykte glæde på hans vegne, mærkede jeg pludselig tårerne trille ned ad mine kinder. På det tidspunkt havde vi ikke fået svar på vores familiesammenføringssag. Omsorgsfuld sagsbehandler Samme eftermiddag, mens jeg var midt i min middagslur, bankede det igen på døren. Det var vores sagsbehandler fra kommunen, som havde fået nys om episoden tidligere på dagen. Da hun spurgte ind til den, begyndte tårerne endnu en gang at trille helt umotiveret. Det påvirkede hende så meget, at hun valgte at gå personligt ind i sagen og kæmpe som en gal for, at jeg kunne se min mor inden for en måned. Det var første gang i mit dengang 11-årige liv, at jeg havde følt så meget omsorg fra andre end mine egne forældre. Det vil jeg aldrig glemme. Med den slags gode oplevelser opstår en taknemlighed og kærlighed, der rækker ud over den konkrete omsorgsfulde person. Taknemmeligheden favner også det lokale samfund og det land, man har oplevet den i. Det er et stærkt udgangspunkt for vellykket integration. Regeringens seneste stramninger på familiesammenføringsområdet bygger på det stik modsatte af den logik, der kendetegnede min sagsbehandler. Her drejer det sig tilsyneladende om at udsætte genforeningen længst muligt. Halvdelen af dem, der bliver Den samhørighed, dagens kronikør føler, skyldes ikke politikeres skåltaler om mental integration, men at han ville lokalsamfundet, og at det tog imod ham og hans familie med fødselsdage, blå mandag, fodbold og indfølelse. Arkivfoto: Thomas Vilhelm Den første gang, jeg var i en diskussion, hvor modparten var fundamentalt uenig med mig, men stadig respekterede min ret til min holdning, fik jeg øjnene op for basale demokratiske værdier som retten til at have en holdning og at ytre den holdning på lige fod med alle andre ramt af stramningerne, er børn under 12 år. Regeringens argument for at stramme familiesammenføringsreglerne er, at man gerne vil aflaste kommunerne, så de bedre kan klare integrationsudfordringerne. Hvordan er man i regeringen kommet frem til, at en familie, der bliver splittet pga. krig, har godt af at vente med at blive genforenet i mindst et år? Politikerne gør sig selv og det danske samfund en bjørnetjeneste ved at udsætte familiesammenføringen, i hvert fald hvis man har i sinde, at de mennesker, der allerede er her, skal integreres i samfundet. En familie, hvor faren har været i Danmark, mens resten af familien har boet i et konfliktplaget område i længere tid, har behov for en del tid sammen for igen at kunne kalde sig en familie, efter de er genforenet. Og først da kan man påbegynde en integrationsproces. Politikernes kynisme er ikke svær at få øje på. Når man ikke lader familierne genforene, er det ikke, fordi man har nogen som helst forhåbning om, at situationen i deres hjemland bliver forbedret i løbet af et år, for det slog man fast med syvtommersøm, da man sendte danske F-16-fly til Syrien. Baggrunden for beslutningen er efter alt at dømme drømmen om lette stemmer. Men ligegyldigt, hvor inhumane vores kære folkevalgte er, vil det ikke ændre mit billede af det land, som jeg elsker. For mig vil det altid være landet med de brede bøge og folk med store hjerter og medmenneskelighed. Landet, hvor vores socialrådgiver så en lille drengs savn efter sin mor og følte hans smerte, som var det hendes egen. Mental integration Vi boede i en by ved navn Møldrup. Vi var en af to flygtningefamilier, og jeg gik på en skole, hvor mine søskende og jeg var de eneste flygtningebørn. Alle i byen kendte os, og det var let at blive en aktiv del af det lokale samfund. Min mor begyndte at arbejde som lærer i folkeskolen og blev taget rigtig godt imod. Det gjorde, at der aldrig var modvilje hjemmefra, når jeg ville til fødselsdage, skolefester eller lege hjemme hos vennerne. Jeg har endda deltaget i konfirmationsforberedelsestimerne hjemme hos den lokale præst, hvor vi spillede fodbold og talte om det hinsides. Og selvfølgelig var jeg også med til blå mandag, selv om jeg er muslim. Det hele foregik uden nogen form for planlagt integrationsindsats. Vi faldt til, fordi de lokale ville os, og vi ville dem så enkelt er det. På et tidspunkt flyttede vi til Aarhus på grund af min fars arbejde. På min sidste dag i skolen havde mine klassekammerater hver for sig købt en afskedsgave til mig,

9 Langt læserbrev: enheder inkl. mellemrum. Kommentar: enheder inkl. mellemrum. INFORMATION WEEKEND NOVEMBER DEBAT Kommentar Debattonen truer sårbarheden og hele byen tog afsked med vores familie. Den samhørighed, jeg følte, kan ikke indføres gennem noget politisk tiltag. Basale værdier som ligestilling blandt kønnene, religionsfrihed, religiøs pragmatisme og demokrati har jeg ikke taget til mig, fordi jeg kunne lide politikernes prædiken om dem, eller fordi politiske tiltag har manipuleret mig til at synes om dem. De er ikke vokset frem som resultatet af mental integration som den, Københavns Kommune netop har vedtaget at give sig i kast med. Jeg har tilegnet mig dem ved at være sammen med mennesker, der lever deres liv efter disse værdier. Det er mennesker, som jeg ser op til den dag i dag. Den første gang, jeg var i en diskussion, hvor modparten var fundamentalt uenig med mig, men stadig respekterede min ret til min holdning, fik jeg øjnene op for basale demokratiske værdier som retten til at have en holdning og at ytre den holdning på lige fod med alle andre. Det er sand integration. Og den lærer man ved at dele hverdagen med andre mennesker ikke fordi myndighederne skubber på med mental integration. Patriot til benet Nu har jeg boet i dette dejlige land i 14 år. Da vi flygtede fra Talebanregimet i år 2000, var det uden et afghansk pas, fordi staten Afghanistan under Taleban ikke var anerkendt. Det betyder, at jeg er de facto statsløs. Jeg opfyldte kravene for at få dansk statsborgerskab i 2009, men jeg har ikke ansøgt om det. Min danskhed er ikke afhængig af, at 179 smålige, manipulerende levebrødspolitikere blåstempler den. Ligegyldigt om jeg har nul, et, to eller 10 pas, vil jeg af hele mit hjerte være loyal over for det danske. Jeg er ikke født med min danskhed; jeg har tilegnet mig den og har accepteret den ved mine fulde fem. Det er også min loyalitet over for Danmark, der driver mig til indædt at protestere imod Danmarks krigsførelse, også i Afghanistan. For jeg mener inderligt, at krigene ikke er i Danmarks interesse. Vi er gået fra humanitær stormagt til militant lilleput. Jeg vil til det sidste kæmpe imod denne bevægelse og alt, hvad jeg mener, er til skade for det land, jeg elsker. Ligegyldigt om nogle politikere vil opfatte mig som ikkeintegrerbar. Min loyalitet over for det danske vil til hver en tid drive mig til at fremvise tolerance, generøsitet, medmenneskelighed og alle de andre dejlige sider af danskheden også selv om cirkusset i postnummer 1240 vil prøve at bilde omverdenen det modsatte ind For jo: Der er et yndigt land. Khaled Alizai er fysikstuderende ved Københavns Universitet Viser man sårbarhed offentligt, dukker de hånende og nedladende kommentarer op med det samme. Det er den slags, der gør, at det er så svært at fortælle om sine inderste og sværeste følelser. Det er den slags, der gør, at alt for mange lider i stilhed Af Sofia Rasmussen Sidste weekend havde jeg en kronik i Information. Den handlede om min kærestes og mit forsøg på at blive gravide. Det er en svær opgave for os, da jeg lider af endometriose. En sygdom, der rammer cirka 10 procent af alle kvinder, og som i mange tilfælde forårsager ufrivillig barnløshed. I kronikken fortæller jeg om min sorg over ikke at kunne blive gravid. Da jeg havde skrevet teksten, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sende den til redaktionen. Det er et velkendt dilemma: Det er valget mellem at skjule sig eller vise sig. Det er forskellen mellem at gemme sig eller rent faktisk deltage i legen. Som de fleste andre mennesker er jeg bange for at være sårbar, fordi jeg frygter at blive afvist. Det kan sammenlignes med den følelse, man har, lige inden man siger:»jeg elsker dig«for første gang uden at vide, om det er gengældt. Der, hvor man svæver mellem at høre til og ikke høre til. Jeg besluttede mig for at sende den af sted. Jeg blev enig med mig selv om, at selv om jeg gemmer mig resten af mit liv, vil der stadig være nogen, der vil hviske om mig. Afvisning hører til menneskelivet. Men hvis jeg aldrig vover at vise mig for verden, har jeg heller ikke rigtig været til. Selvmedlidende ynk Det var derfor med lettere høj puls, at jeg begyndte at læse kommentarerne på netavisen og Facebook. Alle siger, man skal holde sig fra den slags, men hvor mange kan overholde det? Jeg kan ikke. Mit behov for at høre til er for stort. Mit ønske om forståelse trumfer min angst for afvisning. Trods alt. Heldigvis reagerede mange empatisk og forstående. Kvinder, der selv havde oplevet spontane aborter og fertilitetsproblemer, skrev tilbage, at de kendte til det sorte hul, jeg beskrev. De havde selv været der. Og så var der alle de andre. Nogle, kom med kommentarer som»kom videre«,»hvilken gang selvmedlidende ynk«, og»hvad har det med avismateriale at gøre?«andre kom med gode råd om fertilitet og generelle kommentarer om, hvordan jeg burde leve mit liv, om det var på tide at adoptere, at det sikkert var min egen skyld, fordi jeg havde brugt for lang tid på mit studie og på at drikke café latte. En enkelt skrev, at jeg ikke kunne udtale mig om sorg, når jeg ikke havde oplevet dødsfald tæt på. Et faktum, den pågældende kommentator gik ud fra, uden at vide hvad jeg ellers har oplevet i mit liv. Alle disse hårde udtalelser kom fra mennesker, der kun vidste en brøkdel om mit liv helt præcist tegn i en avis. Vi dømmer. Punktum Først blev jeg ked af kommentarerne og overvejede, om de var rigtige. Var jeg ynkelig? Skulle jeg bare tage mig sammen og komme videre? Overdramatiserede jeg min egen sorg? Jeg sad i bilen på vej hjem fra min fars fødselsdag og læste den ene negative kommentar op for min kæreste efter den anden, indtil jeg stoppede mig selv. Det gik op for mig, at der ikke var nogen af de kommentarer, der handlede om mig, og da jeg prøvede at fjerne mig selv fra ligningen, kom jeg til at tænke på, at det er denne form for manglende forståelse, der er skyld i, at det er så svært at fortælle om sine inderste og sværeste følelser i vores samfund. Det er den slags, der gør, at mange lider i stilhed. Det fik mig til at tænke på empati eller manglen på samme, for i virkeligheden er der ikke noget unikt over kommentarsporene på avissiderne eller på de sociale medier. De tiltrækker ikke flere idioter end andre rum. Nettet afspejler vores samfund. Fjendtligheden på nettet er ikke anderledes end skældsordene på legepladsen, da jeg var barn. Den er måske mere krysteragtig, fordi mobberne nu sidder beskyttet bag en skærm, men den manglende empati fremkalder det samme: skamfølelse og ensomhed. Og det er ikke bare på nettet, det foregår. Den manglende empati findes i skolerne, på arbejdspladserne og selv i familier og mellem venner. Det er afvisninger som disse, der gør, at min veninde, der lider af angst, ikke har lyst til at fortælle folk om det, fordi hun har fået kommentarer som:»kan du ikke bare lade være med at være bange?«ethvert empatisk menneske, der forsøger at møde sit medmenneske med kærlighed, forstår, at hun ligeså lidt kan lade være med at være bange, som en haj kan lade være med at svømme. Vi dømmer uden at kende hele historien. Eller: Vi dømmer. Punktum. Lad ikke idioterne tage over Jeg er ikke uskyldig. Jeg har også sladret og bagtalt, og hver gang har jeg fået det dårligt. Når jeg har fordømt andre, har det handlet om mit eget mindreværd og mit eget behov for at høre til. Men jeg har ikke en eneste gang oplevet at føle samhørighed ved at sladre eller fordømme. Den eneste, der oplever samhørighed, er ham, der vover at vise sig for verden med alle sine utilstrækkeligheder. Der er så lidt, vi ved om hinanden, og når et andet menneske fortæller os noget sårbart, er det en gave, vi bør tage vare på, som var det en lille fugl, vi holdt i vores hænder. Det er ærligheden og sårbarheden, der risikerer at blive ødelagt på grund af den manglende empati, der findes på nettet og i samfundet i almindelighed. En klog kvinde sagde engang til mig, at der er en idiot ombord på hver en bus. Vi kommer nok aldrig til at leve i en verden, hvor mennesker, der tør vise sårbarhed, ikke engang imellem bliver afvist eller fordømt. Kunsten er at undgå at lade idioterne overtage bussen. Den eneste måde, vi undgår det på, er ved at forstå, at mobningens stemme aldrig handler om modtageren, men om afsenderen. Det er så let at sidde i skjul eller bag ved skærmen og pege fingre; det er meget sværere og meget mere modigt at deltage i legen. Det handler ikke om at vinde eller tabe, at få ret eller uret. Det handler kun om at vove sårbarheden og vise sig for verden. Kun på den måde oplever vi den kærlighed, der heldigvis også findes overalt i verden. Sofia Rasmussen er tekstforfatter

10 4 INFORMATION ONSDAG 3. DECEMBER 2014 SAMFUND I Skagen er de vilde med østarbejdere I det affolkede Skagen er byens godt 200 rumænske arbejdere velkomne. Nøgleordet er integration, hvis en ny underklasse af løntrykkere skal undgås, lyder det fra kommune og fagforeninger. Information har mødt 31-årige Alin Mares, der i starten var ligeglad med regler og løn Tekst: Mette-Line Thorup Foto: Tor Birk Trads Alin Mares skulle ikke nyde noget af at være medlem af en fagforening, der i hans hjemland Rumænien stort set er det samme som mafiaen. Desuden var det fyringsgrund, sagde den rumænske arbejdsformand på fiskefabrikken Prime Ocean i Skagen, hvor Alin Mares og de omkring 50 andre rumænere arbejder. Løn og arbejdstidsregler gik den unge rumæner heller ikke så meget op i. Han ville bare gerne arbejde. I Rumænien var Alin Mares sidste job i en kulmine i bjergområdet, hvor han kommer fra, til 400 euro om måneden. Så da han i 2011 rejste til Danmark på ferie, var det en nem beslutning. Et par måneder efter kom hans jævnaldrene kone Maria til Skagen, og inden jul det år kom også deres datter, Delia. Men noget har ændret sig. I dag synes Alin Mares, at hans landsmænd accepterer for dårlige forhold.»før accepterede vi også alt for meget for at få lov til at arbejde. Men vi vil gerne blive her i Skagen, købe vores eget hus og lære sproget. Men så kræver det også, at vi får en ordentlig løn,«siger Alin Mares. Mares-familiens historie sætter perspektiv på den ophedede debat om det danske arbejdsmarked, hvor indvandring af østeuropæisk arbejdskraft på det nærmeste er blevet synonym med en dansk systemfejl. Er østarbejderne løntrykkere og fortroppen i et nyt parallelt underbetalt arbejdsmarked, en gevinst for samfundsøkonomien eller sløret, der hives fra øjnene på naive danskere, der betaler milliarder i overførsler til folk, der burde arbejde? Mange af svarene findes her på Danmarks nordligste punkt, hvor spørgsmålene i bogstaveligste forstand er sat på spidsen. Her hvor byen de sidste fire årtier har mistet en tredjedel af sine indbyggere, hvor butikkerne lukker om vinteren, og hvor en gruppe på omkring 200 rumænere fylder godt op på byens arbejdspladser og i al ubemærkethed afprøver, om den danske model stadig virker. Billig arbejdskraft Det var ikke, fordi der ikke var problemer på fiskefabrikken, hvor Alin Mares er ansat. For det meste var der rigeligt med arbejde, men den rumænske arbejdsformand tog sig godt betalt. Først for at skaffe Alin Mares og hans landsmænd arbejde på fabrikken kommissionen kunne være mellem og kroner. Og bagefter for hjælp til at få et sygesikringsbevis, eller hvad man nu ellers kan få brug for i et nyt land, hvor man ikke kender reglerne eller taler sproget. Flere vagter på fabrikken kostede også. Arbejdsdagene i den kolde fiskehal i de hvide lave bygninger på havnen var ofte langt over syv en halv time, og der var også overarbejde i weekenderne. Men timelønnen var den samme. Cirka 106 kroner hvilket er 20 til 30 kroner under den normale løn for tilsvarende arbejde i Skagen. Danske kolleger i produktionen var der ikke mange af.»vi er vant til at arbejde meget for at tjene penge. Måske synes danskerne, det er for hårdt,«som Alin Mares siger. I 2012 modtager Prime Ocean så Frederikshavns Erhvervsråds Iværksætterpris for at være en virksomhed med bemærkelsesværdige vækstrater i et meget presset marked. Fabrikken Vi er vant til at arbejde meget for at tjene penge. Måske synes danskerne, det er for hårdt Alin Mares forsøger at fastholde arbejdspladser i en lavtlønssektor, der har tradition for udenlandsk arbejdskraft. Men derefter begyndte de dårlige historier om udnyttelse af billig arbejdskraft at dukke op i Nordjyske Stiftstidende. Nogle af de rumænske ansatte talte som Alin Mares en smule engelsk. Det hjalp dem til efterhånden at forstå, at der er regler i Danmark. Regler, som kunne hjælpe dem med f.eks. at få deres børn i skole, selvom arbejdsformanden forsøgte at få dem til at vente. Men da de begyndte at stille spørgsmål, fik de færre timer af arbejdsformanden. Efter en del skriverier og forhandlinger med fagforeningen 3F indgik Prime Ocean overenskomst, timelønnen steg til omkring 124 kroner, og der blev indført varslingsregler for de arbejds- og overarbejdstimer, Alin Mares og de andre ansatte kunne blive bedt om at tage fra dag til dag. Alin Mares arbejder stadig på fabrikken. Men han bor ikke længere i lejligheden, som virksomheden stillede til rådighed for ham og tre andre rumænere i starten, og som han mener, han har betalt overpris for. Nu bor familien i et lille skagensgult rækkehus med hvidt stakit og baghave. Der er stue, et lille køkken med spiseplads og to værelser ovenpå. Alin Mares er i træningstøj og sølvkæde, og han har fri. For tiden er der ikke så meget arbejde på fiskefabrikken. Derfor er Alin Mares på supplerende dagpenge. Så i dag har han tid til at følge datteren Delia til dans i hallen. Han er stolt af hende, fortæller han. Hun taler godt dansk, hjælper faren med et dansk ord, når det engelske ikke slår til og har fået mange danske venner. Flere af de andre rumænske børn har sværere ved dansk. Derfor holdt familien to fødselsdage for Delia, da hun blev ti. En for de rumænske børn og en for de danske venner.»jeg er ikke interesseret i at tjene mange penge. Jeg har haft gode jobs i Rumænien, men nu handler det om, at Delia får en meget bedre skolegang her end i Rumænien. I Danmark er børnene glade for at gå i skole, og de lærer noget,«siger Alin Mares og forklarer, at han er uddannet inden for forarbejdning af forskellige slags materialer, metal eller træ, på maskiner. Da han kom for tre år siden, var han ligeglad med de tunge løft og overarbejdet. Nu synes han, det kan være hårdt at løfte fiskekasser på 40 kg i mange timer. Overarbejde kan være fint nok, siger han og kalder en lønseddel op på fladskærmen i stuen, der viser en udbetaling på godt kroner efter skat for to ugers arbejde.»det er også i orden med overarbejde i weekenden, men det ville også være rart at kunne sige nej,«supplerer Maria Mares, der også arbejder på fiskefabrikken. Historien gentager sig Lidt længere sydpå, i Hjørring, bor Thomas Klimek. Hjørring Kommune er lige som Skagen i Frederikshavn Kommune et af de udkantsområder der, ifølge beregninger foretaget af Ugebrevet A4, siden 2008 har oplevet den største vækst i antallet af tilflyttende østeuropæere. Thomas Klimek, der er handelsuddannet, er et levende bevis på, at den sociale opstigning og integration, som Alin Mares i dag stræber efter, tidligere har kunnet lade sig gøre til gavn for både samfundsøkonomien og indvandrerne fra øst. Thomas Klimeks oldefar Jan kom til Danmark i 1892 som 14-årig fra et område syd for Krakow i Polen. På et billede i en lokalhistorisk bog kan man se Jan og hans kone sammen med fire børn, heriblandt Thomas Klimeks farfar, foran det hus, familien endelig selv fik råd til at bygge i starten af 1930 erne på en grund i

11 INFORMATION ONSDAG 3. DECEMBER SAMFUND Ellested på Fyn. Smedeskuret, som Jan havde rejst rundt med på daglejervilkår, blev efterhånden erstattet af den smedje, der står den dag i dag.»det er tankevækkende, at de forhold, min oldefar arbejdede under, stadig eksisterer mange steder derude. Grov underbetaling af mennesker, som ikke har andre muligheder, og trusler om vold er udbredt f.eks. inden for landbruget, hvor østarbejdere bor under usle, nærmest slavelignende forhold. Sådan blev min oldefar også behandlet i starten. Han sov i stalden og blev underbetalt,«siger Thomas Klimek og peger ud på markerne, der suser forbi bilvinduet på vejen mellem Aalborg og Hjørring. Thomas Klimek er opstillet som folketingskandidat i Himmerlandskredsen for SF og har siddet i SF s landsledelse. I forbindelse med sit politiske arbejde har han fulgt den lokale 3F-afdeling på aktion, når de bekæmper løndumping i Hjørring og omegn.»jeg er med på, at vi skal være Fortsættes side 6 Tiårige Delia Mares går til dans i hallen. Vi betaler også for, at hun går i SFO, for at hun skal få danske venner og lære sproget, siger hendes mor. En gang imellem står Delia op selv om morgenen og går i skolen, når hendes forældre er på arbejde. Rumænske Alin Mares var ikke meget for fagforeninger, da han begyndte at arbejde i Skagen. Nu er han supplerende tillidsmand. THE & KAFFE JERN PANDER OLIVENTRÆ GODT KOBBERTØJ JAPANSKE KEDLER PLAIDER DÆKKESERVIETTER VOKSDUG Nikolaj Plads K - Tlf

12 6 INFORMATION ONSDAG 3. DECEMBER 2014 I Skagen virker den danske model... Fortsat fra side 5 konkurrencedygtige, men vi er ved at udvikle et proletariat, som man har på det amerikanske arbejdsmarked, hvor millioner af latinoer har dobbeltjobs for at kunne overleve, mens indkomsten går uden om statskassen, og som man også kender på det tyske arbejdsmarked, hvor folk arbejder til en meget lav løn. Der er et Danmark, som de fleste danskere ikke kender til, mens politikerne bruger ord som græshopper, og Dansk Folkeparti laver en kampagne, der hedder Meld en østeuropæer. Men de samme politikere taler aldrig om bagmændene, der tit er danskere, og som tjener mange penge på det her. Vi mangler en politisk samtale om, hvad konsekvenserne for velfærdssamfundet er, hvis vi får et omfattende parallelt arbejdsmarked, og lønnen presses i bund,«siger Thomas Klimek. Han mener, at borgerlige partier som Liberal Alliance går direkte ind for at skabe et mere uorganiseret arbejdsmarked til gavn for konkurrencen:»min familie fik chancen, blev en del af velfærdssamfundet og har nydt godt af det på alle måder. Men historien viser jo også, at det skal ske under ordnede forhold, og der skal være langt større kontrol, end der er i dag. Det er Arbejdstilsynet, Skat og fagforeningerne, der står for kontrollen, og de to sidste instanser er svækkede for øjeblikket på grund af medlemstilbagegang og manglende ressourcer.«han tror ikke på historien om, at der er danskere, der ikke gider tage det arbejde, som østeuropæerne har.»sagen er, at der er sektorer, der spekulerer i at oprette et alternativt arbejdsmarked, og som aldrig henvender sig til et jobcenter for at få anvist arbejdskraft. Der burde være langt højere straffe til arbejdsgiverne. For mange er bøderne en måde at slippe billigt på,«siger Thomas Klimek. Kan bare rejse hjem Ifølge en stor undersøgelse blandt arbejdsgivere, der har ansat østeuropæisk arbejdskraft, foretaget af arbejdsmarkedsforskere ved FAOS, Københavns Universitet, fremhæves den nye arbejdskraft som fleksibel. Østarbejderne er villige til at arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet og har minimalt sygefravær. Desuden får de ofte en lavere løn end deres danske kolleger. Spørger man Erik Trolle fra jobcentret i Skagen, om den danske arbejdskraft er for magelig, er svaret, at man flere gange har sendt arbejdsløs, ufaglært arbejdskraft ud til f.eks. Prime Ocean. Men de færreste er blevet tilbudt job. I stedet har de fundet noget ad andre veje.»det fungerer jo på markedsvilkår, og det kan vi som jobcenter ikke blande os i. Hvis man kan få nogen, der ikke kigger så meget på klokken, kan det jo være, man hellere vil have det,«siger Erik Trolle. Også fagforeningen melder hus forbi.»i bund og grund passer det jo ikke, at den danske arbejdskraft ikke vil. For lige så snart vi beder arbejdsgiverne om at fortælle os, hvor de mangler arbejdskraft, så er der pludselig ingen arbejdspladser. Vi har intet imod østeuropæisk arbejdskraft, hvis de arbejder på samme vilkår som andre, så vi kan konkurrere. Men de kommer fra andre kår, tjener meget mere end de kunne derhjemme, og hvis de ikke makker ret, kan de bare rejse hjem. Det lukrerer arbejdsgiverne på,«lyder det fra Morten Dahlberg, formand for 3F i Frederikshavn, der for nylig Jeg har da intet imod udenlandsk arbejdskraft. Men vi burde da sørge for vores egne først. Problemet er, at danskerne ikke gider lave det legemlige arbejde længere Karsten Drastruo Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti samlede over 120 rumænere til informationsmøde i byen, hvor man også har planer om at oprette sprogkurser. Flakkende fugle Der har da også været lidt murren i krogene over de østeuropæere, som nogle mener tager arbejdet fra de lokale. 3F Frederikshavn anslår, at der er omkring 300 østeuropæere, herunder cirka 200 rumænere i Skagen ud af cirka indbyggere. Men til citat er det svært at opdrive kritiske røster, der mener, at rumænerne er et problem, trods deres relativt store antal.»dem har vi ingen ballade med«, lyder det fra tilfældigt udvalgte skagboere. Hanne Aavang, der er næstformand i Bytinget og desuden har undervist flere udenlandske tilflyttere i dansk på en lokal virksomhed, mener, det er»vidunderligt«, at byen får flere beboere.»vi er et udkantsområde, der trues af affolkning og lukkede forretninger. Og det er jo ikke flakkende fugle, som ofte er blevet betragtet som lidt tyvagtige skader. De slår sig ned og får børn her, som går i skole og deltager i foreningslivet. Det er godt for byen,«siger Hanne Aavang, der ofte møder rumænerne i byens genbrugsbutikker, hvor de slæber af sted med de meget lidt brugte møbler fra sortimentet. Det lokale byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Karsten Drastrup, synes til gengæld, det er»forfærdeligt«, som han udtrykker det på sit lille kontor, der støder op til en lagerbygning, som mest af alt minder om et genbrugsmarked. Drastrups autoophug ligger i udkanten af byen, hvor blæsten kommer susende, men på kontoret er der varmeblæser, kaffe på kanden og tre hyggelige hunde og en kat i sofaen. Det, Karsten Drastrup synes er forfærdeligt, er imidlertid ikke østeuropæerne. Dem har han selv ansat indtil flere af. F.eks. Branko, der er kristen serber fra Kroatien og nærmest virker som en slags kompagnon. Han ville også stemme på Dansk Folkeparti, hvis han havde statsborgerskab, fortæller han, mens Drastrup finder et billede på computeren, hvor Branko står med armen omkring Pia Kjærsgaard.»Jeg har da intet imod udenlandsk arbejdskraft. Men vi burde da sørge for vores egne først. Problemet er, at danskerne ikke gider lave det legemlige arbejde længere. Hvis jeg skal have arbejdskraft her, så kommer det fra Polen,«siger Karsten Drastrup på drevent nordjysk. Han vil ikke ud med, hvor meget han betaler i løn, men siger, at en af de polakker, han har ansat, bor i en 150 kvadratmeter stor villa.»vi har ingen problemer med østeuropæerne. Det skyldes måske, at vi er et yderområde. Her kan de ikke bare lave en ghetto,«siger han. En gevinst Og sådan skulle det gerne forsætte, siger Mikael Jentsch, kommunaldirektøren i Frederikshavn Kommune. Han sukker lidt over spørgsmå-

13 INFORMATION ONSDAG 3. DECEMBER 2014 SAMFUND 7 Delia og hendes mor Maria Mares sidder i køkkenet med en veninde, der er god til at lave kunstige negle. Mens neglelakken tørrer, diskuterer de hvilket design der skal på neglene. let om, hvorvidt det er en god idé at importere ufaglært arbejdskraft, når der går danskere ledige i Frederikshavn Kommune, sådan som byens borgmester har opfordret til i pressen.»når det gælder ufaglært arbejde, hvorfor skal en dansker så ligge to år på sofaen, mens han modtager en eller anden bistandsydelse. Det giver jo ikke mening. Men man skal huske på, at det måske handler om en arbejdskraft, der accepterer at blive kaldt på arbejde på en søndag uden varselsbetaling,«siger han.»det handler om at give den udenlandske arbejdskraft en bevidsthed om danske forhold, så de kan sige nej. Og så dur det ikke, at så snart de bliver det, bliver de fyret, og man tager nogle nye herop.«derfor forsøger kommunen både at opkvalificere de ledige og hjælpe østarbejderne, som der for øjeblikket er cirka 860 af i kommunen, med boliganvisning og lignende. For at undgå snak om dovne danskere og østeuropæere, der stjæler danske arbejdspladser. Dernæst sætter Mikael Jentsch sin lid til den danske model, som han mener har vist sig at virke i Skagen.»Det er positivt, at de rumænske familier vil flytte hertil med deres familier og bosætte sig. For tager østarbejderne familien med, vil de også have mere ordnede vilkår og dermed bidrage til lokalsamfundet. Det kan ikke nytte, at vi får en underklasse, som er villige til at gøre noget, som andre ikke er. Så vælter hele vores velfærdssystem og den danske model. Men den balance er det svært for en kommune at gøre noget ved. Arbejdsgivere og fagforeninger, der regulerer arbejdsmarkedet, skal derimod være meget opmærksomme på udviklingen,«siger Mikael Jentsch. Han mener, det er fornuftigt, at kommunen yder hjælp til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ellers ville østarbejderne i højere grad være lette ofre for udnyttelse. Men egentlig er diskussionen om dansk versus østeuropæisk arbejdskraft på det nærmeste omsonst, hvis man kigger i de tal og prognoser, Jentsch har liggende på sit skrivebord. Frederikshavn får brug for al den arbejdskraft, der kan skrabes sammen i de kommende år. Og kommunen er dermed i samme situation som mange andre yderdistrikter i Danmark. I Frederikshavn alene forsvinder der godt mand ud af arbejdsstyrken de kommende år, som ikke kan erstattes af nye på grund af demografien. Selv hvis det lykkes kommunen at opkvalificere alle de ledige, som der for tiden er af, er der en manko. Derudover estimerer kommunen, at der kommer til at mangle yderligere hænder til de industriarbejdspladser inden for offshore og energi, der er på vej, fordi kommunen for øjeblikket er i fuld gang med at udbygge havnene i Frederikshavn og Skagen.»Når vi vælger at gå ind i det meget mere offensivt, så er det, fordi vi godt kan tiltrække den arbejdskraft, der vil bosætte sig med hele sin familie,«konstaterer kommunaldirektøren. En positiv historie Tilbage i rækkehuset serverer Maria Mares velsmagende rumænsk cognac og små udskårne kager med æble og kokos. Lidt efter kommer hendes veninde på besøg. Hun skal lave Marias negle. En lille luksus, selvom Maria står dagen lang med stålhandsker på og ophovnede hænder, der fileterer laks i kulden. Alin Mares har ringet efter sin ven Alexandru Enarche.»Han er mit forbillede. Hans familie er meget integreret,«griner Alin. Lidt efter kommer Alexandru Enarche kørende i en hvid BMW. På vej hjem til parcelhuset henter han faren Viorel, der træner et børnehold i bordtennis to dage om ugen, foran hallen. Viorel Enarche har siden 2007 arbejdet som elektriker på Elektromarine i Skagen, en virksomhed der sælger elinstallationer til offshoreindustrien.»vi er ikke specielle,«siger Alexandru Enarche afværgende, mens han viser rundt i det hus, som han bor i sammen med faren, sin kone Ana-Maria, der er på barsel, og deres to små børn, hvoraf den mindste er to uger. Huset købte faren i sommer, og de har selv sat det i stand. Viorel føler sig godt integreret, siger han. Han har meget at takke sin chef på Elektromarine for. Han har gode kolleger, og på arbejdspladsen har han fået hjælp til at lære det danske samfund at kende og fået danskundervisning. Og det er nødvendigt, siger direktør i Elektromarine, Jan Pedersen. Virksomheden har overenskomst og 13 faglærte østarbejdere ansat, fordi de ikke kan få kvalificerede medarbejdere. Nu har de selv taget syv lærlinge ind til oplæring. Den ufaglærte arbejdskraft har de ingen problemer med at finde blandt danskere i Skagen.»Vi vil helst ikke have folk, der bare lejer sig ind og ikke integrerer sig. For så lægger de pengene her i stedet for at sende dem tilbage til Rumænien, og Skagen kan vokse i stedet for at uddø. Som virksomhed er vi jo også interesserede i at ligge her i byen om ti-tyve år. Og så handler det om en virksomheds moral og det signal, man gerne vil sende. Vores norske kunder går meget op i, at de sociale forhold er i orden,«siger Jan Pedersen, der selv er skagbo. Alin Mares og mange af de andre rumænere har efterhånden lært den danske model. Den rumænske arbejdsformand på Prime Ocean er fyret. Og Alin Mares er blevet supplerende tillidsmand.»jeg vil gerne have, der bliver fortalt nogle positive historier om rumænere. Mange rumænere forstår ikke endnu, at det kan betale sig at være i fagforening. Men jeg vil ikke være med til løndumping,«siger han Aalto taburet 60, H.J ,- 02 Graphic Print Pillow 840,- 03 Paustian Mirror Mirror fra 2.000,- 04 Eames RAR gyngestol 4.342,- 05 Toto Wooden Dolls 1.645,- 06 Hex champagnekøler 2.000,- 07 Rotary Tray, 5 farver 396,- 08 Hang it All, New Edition 2.293,- 09 Baggu, mange farver 79,- 10 Swatch ur, mange farver 420,- Vi serverer gløgg i december alle lørdage og søndage inden jul Paustian Spinal Chair 80 fra 3.910, Kubus 4, kobber 1.299,- 15 Aalto grillhandske Siena 141,- Åbningstider: mandag - fredag kl lørdag - søndag kl København: Kalkbrænderiløbskaj 2, Aarhus: Skovvejen 2, Læs mere om julen hos Paustian på paustian.dk

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI Bunden prøve Prøven består af to dele: 1) En analyse og vurdering af Naser Khaders argumentation i kronikken Jeg ville aldrig forlade mine børn i et krigsramt land, ville du?

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere