Beredskabssamarbejde på Fyn. Rapport til Borgmesterforum Fyn 22. april 2014

Transkript

1 Beredskabssamarbejde på Fyn Rapport til Borgmesterforum Fyn 22. april

2 1. Indledning... 4 Redningsberedskabets Strukturudvalg... 4 Borgmesterforum Fyns beslutninger... 4 Fælleskommunale beredskabssamarbejder... 5 Tværkommunalt samarbejde på Fyn... 5 Rapportens opbygning Hovedkonklusioner... 5 Fastholdelse af beredskabet på kommunale hænder... 5 Visionen om et fynsk beredskabssamarbejde... 6 Gevinster ved et fynsk beredskabssamarbejde... 6 Samarbejdsmodeller Et 60 selskab... 8 Selskabskonstruktion... 8 Økonomisk opbygning... 9 Ledelse og struktur Afhjælpende beredskab Myndighed og forebyggende arbejde Fælles indkøb og udbud Samarbejde med andre kommunale beredskabssamarbejder Økonomisk potentiale Forpligtende samarbejde Samarbejdskonstruktion Økonomisk opbygning Ledelse og struktur Afhjælpende beredskab Myndighed og forebyggende arbejde Fælles indkøb og udbud Samarbejde med andre kommunale beredskabssamarbejder Økonomisk potentiale Beredskabets snitflader til øvrige opgaver Det statslige regionale beredskab - Beredskabscenter Haderslev

3 7. Proces for etablering af samarbejdet Bilag 1. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium Bilag 2. Kort over potentiel forbedring af responstider ved ophævelse af kommunegrænser

4 1. Indledning Redningsberedskabets Strukturudvalg Folketinget indgik i 2012 aftale om redningsberedskabet i Som en del af aftalen blev det besluttet at nedsætte Redningsberedskabets Strukturudvalg til gennemførelse af en analyse af det samlede redningsberedskab i Danmark. Ifølge udvalgets kommissorium, skal der senest i foråret 2014 være udarbejdet et konkret oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab. Den nye struktur forventes implementeret primo I kommissoriet forventes der en besparelse på et trecifret millionbeløb, dels på strukturændringen, dels på øvrige effektiviseringer. Kommunerne må forventes at skulle bidrage væsentligt til besparelsen. Ifølge kommissoriet skal beredskabet fortsat have en forsvarlig indsættelseskapacitet, responstid og robusthed. Det betyder, at de beredskabsopgaver, som løses i dag, også skal kunne løses i fremtiden, herunder at en eventuel strukturændring ikke må lede til, at responstiden samlet set forringes. Strukturen skal således dimensioneres, så beredskabet fortsat kan håndtere det kendte hændelsesmønster og samtidigt være i stand til at håndtere store, langvarige, flere samtidige eller ekstreme hændelser. Strukturudvalgets arbejde tager afsæt i en omfattende budgetanalyse udarbejdet med støtte fra Deloitte. Analysen anbefaler, at der skabes et enhedsberedskab, som kan varetage de forskellige typer beredskaber, der i dag er indeholdt i det kommunale beredskab og det statslige regionale beredskab. Deloitte opstiller fire mulige modeller, der alle lægger op til større enheder end de nuværende kommunale enheder. Det anbefales, at Beredskabsstyrelsen bevarer rollen, som den overordnede regulerende myndighed. Borgmesterforum Fyns beslutninger Borgmesterforum Fyn har på baggrund af Redningsberedskabets Strukturudvalg drøftet perspektiverne i et fælles fynsk beredskab. På forummets møde den 18. juni 2013 var der enighed om at gå videre med en udarbejdelse af modeller, der kan udgøre strategiske alternativer til en statslig model. Middelfart kommune har meddelt, at de ønsker at indgå i et samarbejde på tværs af Lillebælt, og deltager derfor ikke i arbejdet på Fyn. Der er efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe til at udføre det videre analysearbejde. Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium fremgår af bilag 1. Arbejdsgruppen har i løbet af efteråret 2013 skitseret en række forslag til modeller gående fra et løsere ad hoc baseret samarbejde over et mere struktureret, forpligtende samarbejde, til et egentlig fælles beredskab i form af et 60 selskab. Forslagene til modeller blev præsenteret for Borgmesterforum Fyn den 11. december Borgmesterforum Fyn ønskede her, at der blev arbejdet videre med afsæt i et 60 selskab, samtidig med, at konsekvenserne af en samarbejdsstruktur uden en 60 konstruktion belyses. 4

5 Denne rapport er arbejdsgruppens endelige afrapportering til Borgmesterforum Fyn. Fælleskommunale beredskabssamarbejder Flere af landets kommuner er i øjeblikket i gang med forhandlinger om nye samarbejder eller egentlige sammenlægninger af deres beredskaber. Herunder har Vejle, Fredericia, Kolding, Billund og Middelfart indgået et samarbejde omkring en samordning af deres beredskaber, og der er truffet en principbeslutning om etableringen af et 60 selskab. Tværkommunalt samarbejde på Fyn Overvejelserne om et beredskabssamarbejde på Fyn har en naturlig sammenhæng med øvrige strategiske samarbejder på tværs af de fynske kommuner, herunder Byregion Fyn og Udvikling Fyn. Beredskabssamarbejdet lægger sig desuden op ad Strategi Fyn. Rapportens opbygning I afsnit 2 beskrives rapportens hovedkonklusioner. Dernæst beskrives, hvorledes et beredskabssamarbejde kan opbygges, dels som et 60 selskab (afsnit 3), dels som et forpligtende samarbejde (afsnit 4). I afsnit 5 redegøres der for et fælles fynsk beredskabs snitflader til øvrige opgaver, og i afsnit 6 for overvejelser i forhold til en overtagelse af det statslige regionale beredskabs opgaver (i Region Syd, Beredskabscenter Haderslevs opgaver). Endelig gøres der i afsnit 7 nogle få overvejelser om processen for etableringen af et fælles fynsk beredskabssamarbejde. 2. Hovedkonklusioner Fastholdelse af beredskabet på kommunale hænder Det er afgørende, at det daglige forebyggende og afhjælpende beredskab forbliver på kommunale hænder. På den måde sikres nærhed og kendskab til lokale geografiske, infrastrukturelle og bygningsmæssige forhold. Nærhed er desuden afgørende for fastholdelse af den store frivillig- og deltidsindsats, der kendetegner beredskabsarbejdet i dag, og som efterlyses på mange andre offentlige områder. Såfremt den samlede beredskabsstruktur i Danmark skal forenkles, er det oplagt at nedlægge de statslige regionale beredskabscentre (i Region Syd, Beredskabscenter Haderslev), og overdrage deres opgaver til kommunale beredskabssamarbejder. Dette vil kunne bidrage væsentligt til det forventede besparelsesprovenu, der er knyttet til nedsættelse af Redningsberedskabets Strukturudvalg. Fyn og øer fremstår som en naturlig geografisk afgræsning for et fælleskommunalt beredskabssamarbejde. Fyn og øer har på én gang en størrelse, der gør det muligt at indhente stordriftsfordele og fastholde nærhed samt lokalkendskab. Et fælles beredskab på Fyn vil desuden have en størrelse, der gør det muligt at overtage de statslige regionale beredskabsopgaver på Fyn. 5

6 Visionen om et fynsk beredskabssamarbejde Visionen er et samarbejde, der giver et fælles fynsk serviceniveau med et effektivt og borgernært beredskab. Gevinster ved et fynsk beredskabssamarbejde Et beredskabssamarbejde vil sikre det fynske perspektiv, og desuden bidrage til vækst, udvikling og arbejdspladser på Fyn. Der ses mulighed for på sigt at høste stordriftsfordele og effektiviseringer. Bl.a. i form af mere koordinerede beredskabsindsatser, kortere responstider ved ophævelse af kommunegrænserne, bedre udnyttelse af materiel, herunder specialkapaciteter, større faglighed, mere ensartet myndighedsudøvelse, bedre udnyttelse af spidskompetencer, mindre personafhængighed samt uddannelses- og storkøbsfordele. Et samarbejde giver mulighed for en styrket konkurrenceudsættelse af det afhjælpende beredskab. Dels idet der kan udbydes en større volumen, og dels idet egen drift bliver et reelt alternativ til udlicitering. Et fælles fynsk samarbejde giver bedre mulighed for at afsætte ressourcer til en løbende udvikling af beredskabsarbejdet. Dette vurderes helt nødvendigt, for at kunne møde f.eks. de nye klimaudfordringer og udnytte de nyeste teknologier på området. Samarbejdet vil styrke mulighederne for at udnytte beredskabet til løsning af øvrige kommunale opgaver. F.eks. vil et samarbejde om vagcentraler give muligheder for at løse en række opgaver, der kræver døgnovervågning. Et samarbejde vil styrke mulighederne for kommunal overtagelse af de statslige regionale beredskabers opgaver (i Region Syd, Beredskabscenter Haderslevs opgaver), og dermed bidrage til det samlede besparelsesprovenu ved en omstrukturering af beredskabet i Danmark. Samarbejdsmodeller Et fynsk beredskabssamarbejde kan etableres som et 60 selskab eller via et forpligtende samarbejde, hvor der indgås aftaler om et partnerskab med konkrete og økonomiske aftaler om fællesdrift og koordinering. I et 60 selskab afgiver den enkelte kommunalbestyrelse suverænitet på beredskabsområdet, og overdrager denne til 60 selskabet. I et forpligtende samarbejde bygges samarbejdet op via en række aftaler og kontrakter, men suveræniteten forbliver i kommunerne. Der er fordele og ulemper ved de to samarbejdsformer. Det vurderes dog, at ulemperne ved begge former ikke er større, end de kan håndteres ved opmærksomhed og en særlig indsats. Ved etablering af et 60 selskab vil der være fokus på det fælles, idet en fælles beredskabskommission og en fælles ledelse af selskabet vil afløse de nuværende ni kommissioner og ledelser i kommunerne. Det må derfor forventes, at denne samarbejdsform vil få forholdsvis stor 6

7 beslutningskraft. Endelig vil der i et 60 selskab være klare juridiske og økonomiske rammer for samarbejdet, da selskabsformen er kendt og afprøvet i kommunal sammenhæng. Til gengæld vil opstarten af et 60 selskab indebære forholdsvis store etableringsomkostninger. Selskabet skal godkendes af tilsynsmyndigheden, økonomien skal afklares og alle aktiver skal gøres op og overføres fra kommunerne til selskabet. Den centralisering, der ligger i modellen, indebærer desuden en risiko for tab af lokalkendskab og nærhed til borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger. Endelig er der en risiko for, at størrelsen og centraliseringen vil give tunge arbejdsgange bl.a. i samarbejdet med de kommunale forvaltninger. Det vil være forholdsvis hurtigt at komme i gang med et forpligtende samarbejde. Beredskaberne på Fyn samarbejder allerede, og overgangen til et mere forpligtende samarbejde vil være forholdsvis enkel. Der vil heller ikke være de store etableringsomkostninger, da der ikke skal bygges en fælles juridisk og økonomisk enhed op. Da kommunerne fastholder deres beredskabskommissioner, og da deres beredskabsledelser og medarbejdere i alt fald som et udgangspunkt forbliver i kommunerne, vil et forpligtende samarbejde fastholde lokalkendskab og nærhed til borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger. Dette vil også sikre nærhed til de frivillige og styrke rekrutteringen af deltidsansatte. Ved et forpligtende samarbejde, er der en risiko for, at der ikke er tilstrækkelig fokus på det fælles med tab af stordriftsfordele til følge, idet der ikke opbygges en formel økonomisk og juridisk beslutningsstruktur. Det kan endvidere resultere i lav beslutningskraft. Endelig vil der skulle bruges en del ressourcer på opbygning af de økonomske og juridiske rammer, når samarbejdet for alvor udvikler sig og bliver tæt og omfattende. Fordele og ulemper kan i en forenklet form sættes op på følgende måde: Fordele 60 selskab - Fokus på det fælles - Stor beslutningskraft - Klar juridisk og økonomisk rammesætning for samarbejdet Ulemper - Kræver tid at etablere og forholdsvis store etableringsomkostninger - Risiko for tab af lokalkendskab og nærhed til borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger - Risiko for tunge arbejdsgange Forpligtende samarbejde - Hurtig i gang og forholdsvis lave etableringsomkostninger - Fastholder lokalkendskab og nærhed til borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger - Fastholder nærhed til de frivillige og styrker rekrutteringen af deltidsansatte - Mindre fokus på det fælles - Risiko for lav beslutningskraft - Juridisk og økonomisk rammesætning skal bygges op 7

8 Borgmesterforum Fyn har efterspurgt, at det økonomiske rationale i henholdsvis et 60 selskab og et forpligtende samarbejde gennemanalyseres som en del af arbejdsgruppens oplæg. Da samarbejdet først skal bygges op, og derfor på nuværende tidpunkt ikke er konkretiseret, er det ikke muligt at opstille et præcist skøn over den økonomiske besparelse ved et 60 selskab eller et forpligtende samarbejde. Det bedste bud ved etablering af et 60 selskab er en omregning af Deloittes og KL s bud til fynske forhold. Dette skøn giver en besparelse på mellem og 5.8 mio. kr. ud af et samlet budget på ca. 87. mio. kr. til beredskab i de ni involverede kommuner. Et forpligtende samarbejde retter sig på mange måder imod de samme økonomiske rationaler, som et 60 selskab. Derfor må der forventes et lignede om end lidt mindre økonomisk provenu. Provenuet vurderes at ville være mindre, da modellen ikke på samme måde som 60 selskabet rammesætter samarbejdet juridisk og økonomisk. Ved begge samarbejdsmodeller vil der være etableringsomkostninger størst ved valg af modellen med et 60 selskab. De to samarbejdsmodeller er beskrevet nærmere i de to næste afsnit. 3. Et 60 selskab Selskabskonstruktion Ifølge beredskabslovens 10 kan to eller flere kommunalbestyrelser samordne deres redningsberedskab. Dette kan ske i et såkaldt 60 selskab. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission. Bestyrelsen for 60 selskabet og beredskabskommission er sammenfaldende. Den fælles beredskabskommission skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Der skal endvidere udpeges en repræsentant for de frivillige. Vedkommende kan udpeges som observatør. Flertallet af beredskabskommissionens medlemmer skal være valgt af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. En af de deltagende borgmestre udpeges som formand for beredskabskommissionen. Ved samordningen overgår de deltagende kommunalbestyrelsers kompetence og ansvar med hensyn til de opgaver, der samordnes, til den fælles beredskabskommission dvs. der etableres et kommunalt fællesskab for så vidt angår de opgaver, der omfattes af samordningen. Den fælles beredskabskommission vil herefter kunne træffe beslutninger, der forpligter de deltagende kommuner også i økonomisk henseende, indenfor det budget, der er til rådighed for det samordnede beredskab. De nærmere vilkår for samordningen fastsættes i en aftale (en samordningsaftale) eller en vedtægt, der godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser. 8

9 Den fælles beredskabskommission varetager de opgaver vedrørende redningsberedskabet, der er omfattet af samordningen. Efter beredskabslovens 25, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Dette ansvar kan ikke overdrages til den fælles beredskabskommission. Dog vil det være hensigtsmæssigt, at kommuner, der samordner deres beredskab, forbereder og koordinerer den samlede beredskabsplanlægning i fællessskab. Det samme forhold gælder for den risikobaserede dimensionering. Samordning af kommuners redningsberedskab, herunder samordningsaftalen skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Økonomisk opbygning Den økonomiske opbygning af et 60 selskab reguleres i samordningsaftalen, hvor der aftales flere af de grundlæggende økonomiske facetter af samarbejdet, bl.a. principper for budget, regnskab og udgiftsfordeling. Det er de enkelte kommunalbestyrelser i de fynske kommuner, der hvert år skal godkende bevillingen af kommunens andel af det samlede 60-selskabs budget. Denne andel kan fastsættes i samordningsaftalen og dannes eksempelvis på baggrund af nuværende budgetandele eller en fastlagt pris pr. indbygger. Nedenfor ses de nuværende økonomiske nøgletal, et fælles fynsk beredskabssamarbejde skal bygge på: Assens Faaborg Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Indbyggere pr. 1. jan Udgifter til redningsberedskab, regnskab Udgift pr. indbygger Fyn Kilde: Danmarks Statistik, REGK1 (funktion ) og FOLK! Note: Beløbene i tabellen er uden indtægter. Opgørelsen svarer til KL s metode. Generelt ventes det, at der i de kommende år vil være en stigende rekrutteringsudfordring for de beredskaber, der er placeret i landets udkantsområder. Dette er også gældende i Fyns tilfælde. Oprettelsen af et 60-selskab vil til dels kunne imødekomme denne udfordring, da man vil være i stand til at samle de beredskabsfaglige miljøer. 9

10 I den nærmere fremtid forestår der flere større infrastrukturprojekter på Fyn, og dimensioneringen af et samlet fynsk beredskab skal naturligvis løbende følge denne udvikling. På samme måde skal et samlet beredskab kunne håndtere eventuelle nye risikovirksomheder. Forud for en oprettelse af et 60 selskab skal der igangsættes en proces, hvor det nye redningsberedskabs samlede økonomi opgøres i detaljer. Ledelse og struktur Med inspiration fra Deloitte-rapporten, kan man forestille sig følgende ledelsesstruktur for et 60 selskab: - Fælles Beredskabskommission (for de involverede kommuner) - Beredskabschef (ansvar for ledelse og koordinering af redningsberedskabets opgaver - herunder faglig sparring med de øvrige chefer) - Udviklingschef (ansvar for tværgående udviklingsopgaver) - Forebyggelseschef (ansvar for forebyggelse, brandsyn, byggeteknisk sagsbehandling og planlægningsopgaver, herunder risikobaseret dimensionering og beredskabsplanlægning) - Teknisk servicechef (ansvar for bygninger, arealer, køretøjer og materiel, sikkerhedsarbejde samt udbud og indkøb) - Administrationschef (ansvar for økonomi og personaleadministration samt intern og ekstern kommunikation) - Viceberedskabschef (ansvar for det operative beredskab, vagtcentral, kapacitetsstyring, øvelsesog uddannelsesplanlægning, leverandørstyring og operative indsatsplaner) - Driftschef (ansvar for kontakten til Falcks stationsledere og private aktører) - Stationschef (ansvar for Odense Brandstation) - Vagtcentralleder (ansvar for vagtcentral) - Frivillighedskoordinator (ansvar for at koordinere rekruttering og uddannelse af alle frivillige i redningsberedskabet) Grafisk fremstilling af ledelsesstrukturen: 10

11 Da et 60 selskab bliver en større enhed end de nuværende kommunale beredskaber, er der et behov for også via organiseringen at sikre fortsat lokalkendskab og nærhed. I forbindelse med det afhjælpende beredskab vil dette bl.a. skulle ske ved, at der sikres en lokal forankring i forhold til indsatslederne, og i forbindelse med myndighedsopgaverne ved et tæt samarbejde med de kommunale forvaltninger. Afhjælpende beredskab Generelle forhold På længere sigt vil et fælles fynsk beredskabssamarbejde baseret på en fælles risikobaseret dimensionering, give mulighed for en gentænkning af den operative organisation, herunder placering af kapaciteter og bemanding m.v. Et fremtidigt fælles beredskab kan med fordel organiseres med et antal basis beredskaber, der kan håndtere hverdagshændelser og et udvidet beredskab centralt placeret på Fyn, der kan dække mere komplekse hændelser. En sådan organisering vil sikre, at materiellet til brug under komplekse hændelser bliver udnyttet i større omfang, og at personellet herigennem opnår større erfaring i at anvende køretøjer og materiel i såvel basis- som udvidet beredskab. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at den del af redningsberedskabet der er afhængig af rekrutteringen af deltidsbrandmænd, også skal ligge i geografiske områder, hvor der fortsat kan rekrutteres deltidsbrandmænd. Vagtcentral Vagtcentralydelsen ift. automatiske brandalarmer, 112-udkald og betjening af indsatsleder og holdleder vil lang tid fremover være fordelt på to leverandører. Organisatorisk bliver Odense Brandvæsens vagtcentral en direkte del af det fælles beredskab, mens alle de beredskaber, der i dag har Falck-kontrakter, fortsat vil skulle serviceres fra Falcks vagtcentral. Begge vagtcentraler er døgnbetjente. Denne opdeling videreføres i hele kontraktperioden, medmindre Falck-kontrakterne åbnes og ændres. Et fælles beredskab vil være operativt afhængigt af, at vagtcentrallederen har overblikket over såvel Falcks dispositioner som Odense Brandvæsens dispositioner. Der vil derfor være behov for en koordinering imellem de to vagtcentraler. På sigt kan det overvejes at udvikle en fælles vagtcentral for hele Fyn eller hele Region Syddanmark. Responstider Med etableringen af et 60 selskab vil man ophæve kommunegrænserne, således at den nærmeste brandstation løser opgaven. En meget foreløbig gennemgang af de nuværende stationers udrykningstider på et Fynskort viser, at der på nogle områder er potentialer ved en ophævelse af kommunegrænserne. Det skal understreges, at der her er tale om en foreløbig analyse, og at dette område vil skulle afdækkes 11

12 nærmere ved en grundigere proces. Analysen der er gennemført med udgangspunkt i forskellig fremkommelighed og i en vis udstrækning for vejforhold viser, at der er potentiale for kortere responstid på følgende områder: - Nordfyns Kommune i området mellem station Årup i Assens og station Søndersø i Nordfyns Kommune. Dette område kan hurtigere dækkes af Station Årup i Assens Kommune. - Fåborg-Midtfyn Kommune (Glamsbjergområdet) mellem station Glamsbjerg i Assens og station Ringe i Faaborg-Midtfyns Kommune. Dette område kan hurtigere dækkes af Station Glamsbjerg i Assens Kommune. - Faaborg-Midtfyn Kommune i området mellem Odense Syd og station Ringe i Faaborg-Midtfyns Kommune. Dette område kan hurtigere dækkes af station Bolbro i Odense Kommune. - Fåborg Midtfyn Kommune i området mellem station Langeskov i Kerteminde Kommune og station Ringe i Faaborg-Midtfyn kommune. Dette område kan hurtigere dækkes af station Langeskov i Kerteminde Kommune. - Nyborg Kommune (Ullerslev området) i området mellem station Langeskov i Kerteminde Kommune og stationerne Nyborg og Ørbæk i Nyborg Kommune. Dette område kan hurtigere dækkes af station Langeskov i Kerteminde Kommune. - Kerteminde Kommune (Munkebo/Lindø området) i området mellem station Åsumvej i Odense Kommune og station Kerteminde i Kerteminde Kommune. Dette område kan hurtigere dækkes af station Åsumvej i Odense Kommune. Se oversigtskortene i bilag 2. Uddannelse Ved en sammenslutning i et 60 selskab, vil undervisningen kunne foregå ved Odense Brandvæsen, på Brandskolen i Svendborg og på lokale virksomheder og institutioner. Ud over det overordnede uddannelsesbehov, skal der indtænkes mulighed for lokale tiltag, idet der ses et differentieret behov imellem brandstationerne i de forskellige områder af Fyn. Aktiviteten i et 60 selskab, vil også omfatte salg af kurser, både internt i de kommunale forvaltninger og til virksomheder. Uddannelser betales af kommunerne og Falck. For de frivillige refunderes ved enhedstimer afregningen af staten. Frivillighed I flere fynske kommuner spiller frivillige en særlig rolle. De frivillige er en vigtig ressource for at beredskabet kan være fleksibelt og gearet til bl.a. akutte situationer, hvor der er brug for ekstra mandskab. Dette bliver formentligt ikke mindre aktuelt med de nye klimaopgaver. Frivillige er ulønnede og indgår kontrakt med de enkelte kommuner eller Beredskabsforbundet. Frivillige kan også have kontrakt med Falck om forskellige opgaver, men kommunale opgaver har altid første prioritet i de indgåede kontrakter. Af og til rekrutteres deltids- og fastansatte blandt frivillige, der også bruges som aflønnede instruktører for både frivillige, fast- og deltidsansatte. Ved etablering af et 60 selskab foreslås det, at der oprettes en frivillighedskoordinator, der koordinerer rekruttering og uddannelse for alle frivillige i redningsberedskabet. 12

13 Placering af de frivillige skal afklares: - Centralt, f.eks. i Odense - Centralt i Odense, Nordfyn, Nyborg og Svendborg eller rationale heraf - Lokalt, tilknyttet kommunerne - Centralt og lokalt, i fleksibel blanding Det er Beredskabsforbundets tilgang, at frivillige primært vil være tilknyttet deres egen kommune. Der kan dog forventes en udbredt opbakning fra frivillige, når der er behov for hjælp i andre kommuner. Ø-beredskaberne Et 60 selskab skal fortsætte samarbejdet med de frivillige på de fynske øer. Øerne er meget afhængige af et frivilligt korps til at starte den afhjælpende indsats ved brande, ulykker og andre opgaver, der kræver hurtigt indgriben. Antallet af frivillige tilknyttet et ø-beredskab strækker sig fra nogle få personer til ca. 25. Forholdet til kommunen/beredskabet går fra frivillig (uden løn) til en form for deltidsansat. Indsatsledere Efter gældende lovgivning skal en kommune dimensionere en indsatsledelse, der skal varetage den tekniske ledelse på et skadested. Dette udmønter sig i en vagtordning med et passende antal indsatsledere, typisk fra tre til fem i en turnusordning eller efter aftalte spilleregler. Den vagthavende indsatsleder er en myndighedsperson, der skal sørge for, at indsatsen gennemføres. For at indsatsen kan forløbe effektivt og gnidningsfrit, samarbejder kommunens indsatsleder med politiets koordinerende indsatsleder og med den koordinerende læge på skadestedet. I et 60 selskab skal placeringen af indsatsledere i vagt afklares. Modeller, der ikke er rangordnede: - Centralt, f.eks. i Odense - Lokalt, tilknyttet kommunerne - Geografisk, optimalt placeret - Lokalt, efter en fælleskommunal risikobaseret dimensionering - Centralt og lokalt, i fleksibel blanding (Evt. efter en risikobaseret dimensionering) - Områdeopdelt, f.eks.: En Odense ordning og andre ordninger på det øvrige Fyn - Modeller med indsatsledere og bagvagt(er) Det er vigtigt, at der sikres en lokal forankring i forhold til indsatslederne, selvom de i et 60 selskab vil referere til et fælles beredskab. Indsatslederen skal desuden have en god viden om risici i kommunen. Det opnås gennem kendskab til kommunens beredskabsplaner, den risikobaserede dimensionering, og en god viden om de muligheder der foreligger for en effektiv og rationel indsats. 13

14 Et 60 selskab giver mulighed for, at indsatsledere fra kommuner hvor der er få udrykninger, f.eks. kan opnå større rutine ved at deltage i udrykninger i kommuner, hvor der er flere udrykninger. Det giver desuden også mulighed for at uddanne og anvende super indsatsledere, der har et indgående kendskab, viden og erfaring i taktisk udøvelse, herunder at være up to date med terrorhændelser, redningssituationer og sjældne forekomne situationer. Bygninger, køretøjer og materiel Ved et 60 selskab er der mulighed for en bedre udnyttelse af bygninger, køretøjer og materiel. Det skal afklares, hvorvidt dette samarbejde vil påvirke ejerforholdet (se afsnit 7 for nærmere beskrivelse). Specialberedskab Fyn har en række såkaldte risikovirksomheder i form af tre kolonne 3 virksomheder, og ni kolonne 2 virksomheder, som myndighedsmæssigt og operativt kræver et særskilt fokus. Et fælles fynsk beredskab skal også være i stand til at håndtere nye risikovirksomheder. Dertil kommer andre objekter som f.eks. H.C. Andersen Lufthavn og Vestbroen, der kræver særlig opmærksomhed. Et fremtidigt forpligtende samarbejde kunne med fordel organiseres således, at der centralt på Fyn placeres et fynsk støttepunkt, der kan løse tungere beredskabsopgaver. En sådan organisering vil sikre, at materiellet bliver udnyttet i større omfang, og at personellet (afhængig af opgaven fasteansatte/frivillige) herigennem opnår større erfaring i at anvende køretøjer og materiel i såvel basis- som udvidet beredskab. Myndighed og forebyggende arbejde Planlægningsopgaver: Risikobaseret dimensionering og beredskabsplaner Samtlige beredskabsplaner og den risikobaserede dimensionering skal opdateres mindst en gang for hver valgperiode for en kommunalbestyrelse. Dette er i dag en ressourcetung opgave i de enkelte kommuner. Ved dannelsen af et 60 selskab, vil det i fremtiden være selskabet, der skal forberede forelæggelsen af den risikobaserede dimensionering for de enkelte kommunalbestyrelser. Det fordrer et betydeligt lokalt kendskab. Et sådant fremtidigt arbejde skal fortsat tage afsæt i de lokale forhold, der måtte gælde for hver af kommunerne. Der kunne udarbejdes en risikobaseret dimensionering, der samler fælles interesser på hele Fyn. Der tænkes her f.eks. på opgaver, der blev udført af de nu nedlagte støttepunkter med svær frigørelse, kemikalieberedskab samt rense- og venteplads. Der udarbejdes beredskabsplaner for stort set alle kommunernes ansvarsområder f.eks. institutioner, forsyningsvirksomhederne og park og vej. Desuden laves der en helhedsorienteret beredskabsplan. Ved opdatering og vedligehold af samtlige beredskabsplaner vil kendskab til lokale forhold ligeledes være af afgørende betydning for at kunne levere et kvalificeret stykke arbejde. Det vil 14

15 være den enkelte gren af forvaltningen i hver kommune, der reelt har ansvaret for egen beredskabsplan. Det er erfaret, at alene brandvæsenet har den nødvendige tilgang til i påkrævet omfang at fokusere på opgaven med opdatering og vedligeholdelse af beredskabsplaner. Ved etablering af et 60 selskab vil der med tiden kunne indarbejdes en stor grad af systematisering ved opdatering og vedligeholdelse af beredskabsplaner. Det antages, at der vil medgå to årsværk ved den nødvendige opdatering og vedligeholdelse af beredskabsplaner i de ni kommuner, der er på tale ved etablering af et 60 selskab. Den samlede beredskabsplanlægning kan koordineres, men ansvar og vedtagelse af beredskabsplanen vil ligge hos den enkelte kommunalbestyrelse. De medarbejdere, der skal udføre vedligeholdelse og opdatering af beredskabsplaner, skal sikre en tæt kontakt til alle grene af forvaltningerne i de ni kommuner. Det kan overvejes at lade sagsbehandlerne arbejde en del af tiden ude i kommunerne. Brandteknisk byggesagsbehandling Brandteknisk byggesagsbehandling udgør sammen med brandsyn de vigtigste elementer i det forebyggende arbejde. Den brandtekniske byggesagsbehandling kan få stor indvirkning på de ønsker, en bygherre har til et byggeri. Brandvæsenet skal fremstå som en professionel sparringspartner over for en bygherre og dennes rådgivere. Der er på nuværende tidspunkt stor forskel blandt de fynske kommuner i organiseringen af den brandtekniske byggesagsbehandling. Hos nogle kommuner varetages kun dele af den brandtekniske byggesagsbehandling hos brandvæsenet, hos andre kommuner varetages alle elementer hos brandvæsenet, og endelig er der kommuner, hvor brandvæsenet alene varetager den brandtekniske byggesagsbehandling efter tekniske forskrifter. Ved etablering af et 60 selskab anbefales det, at alle aspekter af den brandtekniske byggesagsbehandling forankres hos brandvæsenet (dvs. i 60 selskabet). Mange løsninger af brandteknisk karakter fordrer kendskab til indsatstaktik, materiel, udrykningstider, brandfysik og brandteknisk design, hvorfor en brandteknisk byggesagsbehandling uden et sådant kendskab kan kollidere med de forhold, som brandvæsenet møder, når der skal gennemføres brandsyn. Ved et 60 selskab vil der kunne opnås et mere kompetent fagligt niveau ved en samling af den brandtekniske byggesagsbehandling. Der vil kunne ske en sparring blandt byggesagsbehandlerne. Der vil kunne sikres en ensartet sagsbehandling. Og endelig vil der kunne sættes mange ressourcer ind på en konkret sag i løbet af kort tid. Det vil med andre ord sige, at myndigheden bedre kan følge en bygherre og dennes rådgivere ved en støre byggesag. Ved etableringen af et 60 selskab skal der være stor opmærksomhed på, at sagsgangen ikke bliver for lang og bureaukratisk, ligesom, der skal sikres fortsat lokalkendskab og nærhed hos 15

16 sagsbehandlerne. Det kan overvejes at lade sagsbehandlerne arbejde en del af tiden ude i kommunerne. Myndighedsbehandling af risikovirksomheder Myndighedsbehandlingen af risikovirksomheder efter Seveso-direktivet kræver, at medarbejdere der arbejder med dette felt, har uddannelsesmæssige kompetencer, der ligger ud over den klassiske beredskabsinspektørs kompetencer. Endvidere løses myndighedsopgaven omkring risikovirksomheder ofte i samarbejde med andre myndigheder (miljømyndigheder, sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, politiet, arbejdstilsynet m.v.). I et 60 selskab kan de medarbejdere, der skal arbejde med risikovirksomheder sidde sammen og herigennem opnå videndeling. Dette vil ligeledes gøre sagsbehandlingen mindre sårbar, da et mindre antal medarbejdere har risikovirksomhederne på Fyn som deres arbejdsopgave. Det vurderes også vigtigt at tænke nærhed og tilgængelighed ind i relationen mellem kommune og risikovirksomhed, hvilket også taler for, at en gruppe af medarbejdere der kender de lokale forhold, arbejder med myndighedsopgaverne. Et kommende 60 selskab skal således prioritere en faglig nærhed og tilgængelighed (ikke nødvendighed med fysisk nærhed, da sagsbehandlingen som oftest foregår elektronisk/telefonisk, men også fysisk i forbindelse med periodiske inspektioner) med kommunernes miljømyndigheder, byggesagskontorer og virksomhederne. Brandsyn Det er under brandsynene, at brandvæsenet har den direkte kontakt med ejere og brugere af en bygning, hvor der er særlige forhold, der gør sig gældende omkring brandsikkerhed. Det er vigtigt, at der opbygges et tillidsforhold mellem brandvæsenet og virksomhed eller institution. Ved etablering af et 60 selskab vil der kunne udpeges en gruppe af medarbejdere, der arbejder med brandsyn, og der kan indarbejdes meget faste procedurer for gennemførelse af syn på tværs af kommuner. Det er samtidigt afgørende, at medarbejdernes lokalkendskab fastholdes. Snitflade til byggesagsbehandling, risikostyring og klimatilpasning Brandvæsenet har en række snitflader til øvrig sagsbehandling i kommunerne, herunder sagsbehandling af engangstilladelser (f.eks. fyrværkeri), udtalelser til lokalplaner, udtalelser i udstykningssager og vejsager samt input til miljøsagsbehandling. Det er desuden erfaret i kommunerne, at der er en betydelig synergi, hvor der er et tæt samarbejde mellem generel byggesagsbehandling og den brandtekniske sagsbehandling. Risikostyring kræver konstant bevågenhed. Brandvæsenet har i kraft af kontakt til kommunens institutioner og de private virksomheder i forbindelse med brandsyn en særlig mulighed for også at 16

17 påvirke opmærksomhed og adfærd i gunstig retning i arbejdet med at nedsætte risikoen for uheld og ulykker. Kommunerne er nødt til at forholde sig til klimapåvirkningen. Det er en kendsgerning, at der vil komme kraftigere udsving i vejrlig i form af større mængder af nedbør og kraftigere storme. Brandvæsenet spiller en hovedrolle i det akutte beredskab under de situationer, der følger af kraftigere vejrlig. Brandvæsenet har hele det setup med kommunikation, materiel og mandskab, der skal til i sådanne situationer. Som et yderst vigtigt element, er der kontakt til andre myndigheder både internt i kommunerne og på regionsplan. Det kan sammenfattes, at brandvæsenet har snitflader til samtlige dele af den kommunale forvaltning samt det regionale sundhedsvæsen og til politiet. Kontakten over disse snitflader er helt afgørende for, at kommunerne kan udøve den myndighed, der er givet ved lov samt håndtere det ansvar, der ligger overfor borgerne i krisesituationer. Sikring af kontakt til kommunernes forvaltninger For at sikre det fornødne flow i kommunernes sagsbehandling, fordrer opgaver forbundet med udøvelse af myndighedsopgaver tæt daglig kontakt mellem brandvæsen og kommunens øvrige afdelinger. Der kan her især peges på byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling. Det er væsentligt, at denne kontakt kan etableres meget hurtigt til løsning af akutte opgaver, typisk under borgerhenvendelser i forvaltningerne. Det kan foregå ved, at der reelt er løbende kontakt. Ved etablering af et 60 selskab foreslås det, at der sker dråbeplaceringer af brandvæsenets medarbejdere ude i den enkelte kommune. Disse personer skal kunne gennemføre selvstændig sagsbehandling for en bred vifte af opgaver. Medarbejderne skal kunne træffe selvstændige beslutninger i den konkrete sag. Fælles indkøb og udbud Det skal sikres, at brandvæsenet til enhver tid har opdateret materiel og udstyr. Et opdateret materiel og udstyr kan være afgørende for borgernes og mandskabets sikkerhed under indsats. Der vil være ca. 400 brandmænd og 150 frivillige i et fælles fynsk beredskab. Indkøb af branddragter og luftforsyninger vil udgøre meget store artikler. Brandhjelme, røgdykker-hætter, handsker, brandstøvler og lignende vil udgøre meget store partier. Det er sandsynligt, at der vil kunne opnås besparelser ved, at et fælles fynsk beredskab selv forestår indkøb af materiel og udstyr. Der vil dog være områder, hvor der ikke kan opnås storkøb, fordi behovene er forskellige for de forskellige områder, som samarbejdet vil dække. I det tilfælde, hvor et fælles fynsk beredskab i et 60 selskab vælger selv at forestå indkøb af materiel og udstyr, skal der ændres på de indgåede aftaler med Falck om at friholde sådanne indkøb fra kontrakterne. 17

18 Samarbejde med andre kommunale beredskabssamarbejder Det bør undersøges nærmere, hvilke opgaver, det kan give mening at samarbejde med andre fælleskommunale beredskabssamarbejder om. Det kan være brug af og indkøb af specialmateriel, uddannelse, erfarings-grupper, udveksling af inspektører med specialviden, udveksling af organisering, bistandsaftaler omkring assistance med specielt Trekantsområdet og Slagelse Kommune og udvikling generelt. Økonomisk potentiale Ved sammenlægning af de fynske beredskaber i et 60 selskab, vil der sandsynligvis kunne udmøntes et besparelsesprovenu. Det er imidlertid belagt med en del vanskeligheder at opgøre provenuets størrelse på forhånd, da detaljerne i samordningsaftalen omkring serviceniveau, organisering osv. i sagens natur ikke er kendt endnu. Desuden er det helt grundlæggende vanskeligt at beregne et provenu på forhånd. Hvis der vælges en løsning med et 60 selskab, vil der skulle finde en overgangsperiode sted, hvortil der vil være knyttet en række etableringsomkostninger, bl.a. i forbindelse med samkøring af kommunale edbsystemer. Dette er en forudsætning for, at et fælles fynsk beredskab på længere sigt vil kunne ressourceoptimere og derigennem sandsynligvis generere et provenu. Dette afsnit vil derfor både indeholde en kvantitativ del, hvor arbejdsgruppen præsenterer sit bedste bud på et provenuskøn for det samlede fynske beredskab, og en kvalitativ del, hvor de økonomiske potentialer beskrives indenfor hvert af elementerne, der vil udgøre det fynske beredskab. Kvantitative aspekter: Deloitte og KL har givet to forskellige skøn om provenuet ved kommunale sammenslutninger af beredskaber. Nedenfor er skønnede omregnet til fynske forhold: Kilde: Provenu ved strukturændringer: Fynsk provenu: KL s skøn Mellem 10 og 50 mio. kr. (fuldt Mellem og 3,4 mio. kr. indfaset) Deloittes budgetanalyse 117,9 mio. kr. (fuldt indfaset) (kommunal andel: 85 mio. kr.) 5,8 mio. kr. Ovenstående tabel repræsenterer de to yderligste provenuskøn for et fælles fynsk beredskab. Det reelle provenu vil dermed sandsynligvis placere sig mellem disse to yderpunkter mellem kr. og 5,8 mio. kr. Begge beregninger tager udgangspunkt i, at: - Provenuet opnås efter fuld indfasning, der angives til fire år - Den kommunale andel af det samlede provenu udgør 72,1 % - Det udelukkende er provenuet relaterende til strukturændringerne, der beregnes Begge beregninger skal tages med et stort forbehold. 18

19 Kvalitative aspekter: Nedenfor oplistes de økonomiske potentialer ved et 60 selskab indenfor de delelementer, der vil udgøre det fynske beredskab. Listen er ikke i prioriteret rækkefølge. 1. Fælles ledelse: Deloitte skitserer flere områder, der kan arbejdes med, herunder fælles koordination og styring, generel slankning af ledelseslaget osv. 2. Risikobaseret dimensionering: Ved dannelsen af et 60 selskab vil det være det fælles fynske beredskab, der skal forberede og koordinere den risikobaserede dimensionering, således at Fyn fungerer som én planlægningsenhed. I forvejen eksisterer der samarbejde på tværs af de fynske kommuner. Det kan systematiseres og derigennem generere et provenu. 3. Beredskabsplaner: Her følges samme logik som i punkt Indsættelseskapacitet: Grundlæggende er logikken at ophæve kommunegrænserne. Den nærmeste brandstation vil kunne tage sig af udrykningen og det være muligt at se nærmere på kapacitetstilpasninger. Den nye organisering vurderes ligeledes, at kunne lede til enkelte besparelser af køretøjer og materiel, når dimensioneringen skal ses i en helhed. 5. Indsatslederberedskabet: Jf. perspektiverne i punkt 4, er det i et vist omfang muligt, at se indsatslederberedskabet som en helhed, når kommunegrænserne ophæves. Samtidig kan der laves fælles retningslinjer for den samlede indsættelseskapacitet ved en række almindeligt forekommende hændelser. 6. Forebyggelsesområdet (brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling): De fynske kommuner løser i dag denne opgave på forskellig vis. Følges samme logik som i punkt 2 og 3, vil det være muligt i højere grad end tidligere at samordne denne opgave, uden lokalsamfundene oplever lavere serviceniveau pga. dårligere lokalkendskab. 7. Uddannelse: Samles rekrutterings- og uddannelsesindsatsen, kan de ressourcer, kommunerne i dag bruger på området, udnyttes bedre. Dette kan udmønte sig i økonomisk provenu, men kan også betyde bedre efteruddannelse af personalet. I dag finder der i forvejen en høj grad af samarbejde sted mellem de fynske kommuner, bl.a. ved brugen af brandskolen i Svendborg, men et fynsk beredskab kan uden tvivl drage fordel af et yderligere samarbejde på uddannelsesområdet. 8. Materiel: Sat på spidsen er det i dag sådan, at hver kommunes beredskab i princippet skal kunne tage hånd om alle eventualiteter på egen hånd. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis man blev gode til at dele materiellet imellem sig, så man kunne undgå, at man havde for meget materiel stående i de enkelte kommuner. De fynske kommuner er allerede godt i gang med denne proces, men der skønnes at være potentiale til et endnu stærkere samarbejde. 9. Fælles indkøb/udbud: Det er svært at vurdere, hvor meget provenu fælles indkøb vil kunne tilvejebringe, men et fælles fynsk beredskab vil alt andet lige stå i en stærkere forhandlingsposition, når der forhandles med leverandører. Dette giver vægt til formodningen om, at der i hvert fald kan tilvejebringes en vis mængde provenu. Der vil dog skulle forelægge en behovsafdækningsproces før udbudsprocessen, der vil være mere kompliceret og ressourcekrævende, end hvis denne foregik kommunevis. 19

20 10. Vagtcentraler: I dag er der forskelle mellem de fynske kommuner ift. hvem der driver vagtcentralerne, herunder i hvor stort et omfang de drives af Falck. Der vil være et fornuftigt effektiviseringspotentiale i at samle vagtcentralfunktionen én eller flere steder. En fælles vagtcentral for det fynske beredskab vil også give mulighed for en række indtægtsdækkede opgaver for kommunerne, f.eks. modtagelse af nødkald fra ældre, diverse alarmovervågninger osv. 11. Aftaler med tredjepart om afhjælpende beredskab: I dag har otte ud af de ni kommuner i samarbejdet aftaler med Falck om større eller mindre dele af det afhjælpende beredskab. Den samlede kontraktsum for de otte kommuner er minimum på 30 mio. kr. Et muligt provenu vil kunne komme på tale ved en eventuel fælles genforhandling af kontrakterne med Falck, uagtet at de nuværende kontrakter har forskelligt indhold og løbetid for de otte kommuner. Ved et fælles udbud i et 60 selskab vil der blive tale om en større volumen, og konkurrencen vil blive større, fordi egen drift vil blive en reel alternativ til udlicitering. 4. Forpligtende samarbejde Samarbejdskonstruktion Ifølge beredskabslovens 13 kan en kommune indgå aftale med en anden kommune, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver indenfor kommunens redningsberedskab. I modsætning til aftale om et samordnet beredskab ( 60 selskab) afgiver kommunerne ikke ved aftaler efter 13 kompetence og ansvar. Den enkelte kommune har således fortsat ansvaret for, at redningsberedskabets opgaver i kommunen udføres i overensstemmelse med de krav som er fastsat i beredskabsloven. I et sådant tilfælde, kunne man forestille sig at der indgås en form for partnerskab med konkrete og økonomiske aftaler om fællesdrift og koordinering, men hvor suveræniteten forbliver i kommunerne. Et samordnet beredskab kan også indgå aftaler med andre kommuner eller private efter 13. Udover aftaler efter 13, kan der indgås aftaler om forskellige former for praktisk samarbejde mellem to eller flere kommuner. Dette kan f.eks. være aftale om fælles uddannelse af frivillige, fælles anvendelse af øvelsesdepoter, øvelsesanlæg og materiel, fælles beredskabschef eller andre fælles beredskabsmedarbejdere. Der indgås en samarbejdsaftale mellem de deltagende kommuner, hvoraf særligt de økonomiske vilkår for samarbejdet skal fremgå. Det skal endvidere fremgå, at budgettet for det praktiske samarbejde skal vedtages i alle deltagende kommuner. Uanset om der er tale om en aftale om udførelse af arbejde inden for det kommunale redningsberedskab eller, der er tale om en aftale om praktisk samarbejde, bevares ansvaret for 20

21 udførelsen af den enkelte opgave i kommunen og under den enkelte kommunes beredskabskommission. Der skal således ikke etableres en fælles beredskabskommission. Økonomisk opbygning Der eksisterer allerede i dag et godt samarbejde mellem de fynske kommuner på beredskabsområdet, og et forpligtende samarbejde vil tjene til at videreudbygge dette under mere formelle rammer. Hvis de fynske beredskaber bliver organiseret efter modellen for et forpligtende samarbejde, kunne man forestille sig en større brug af aftaler med mellemkommunal afregning. Dette er især gældende, hvis vi ønsker at udnytte det økonomiske potentiale, der kan komme på tale ved indgåelsen af et forpligtende samarbejde. Som en del af aftalegrundlaget bag det forpligtende samarbejde skal der dermed udregnes en form for markedspris for de ydelser, de fynske kommuner køber hos hinanden, samt en mekanisme, der regulerer aftalerne. Disse aftaler kan både omhandle bestemte ydelsestyper og bestemte geografiske områder, ligesom aftalerne både kan have et bi- og multilateralt sigte. Med baggrund i et samarbejde om den risikobaserede dimensionering kan de fynske kommuner ligeså blive enige om en overordnet fælles serviceniveau, der gælder på tværs af kommunegrænserne. Et forpligtende samarbejde kan godt indebære samarbejder på myndighedsområdet f.eks. sagsoplysning og sagsforberedelse men den endelige afgørelse skal stadig træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggesagen eller brandsynet hører hjemme. Ved indgåelse af forpligtende samarbejde afgiver de enkelte kommunalbestyrelser ikke disponeringsret over deres budgetter til beredskab. Økonomisk set vil et forpligtende samarbejde bortset fra en forventet øget brug af kontrakter mellem kommunerne ikke forårsage større ændringer i den måde, kommunerne behandler beredskabet økonomistyringsmæssigt. Ledelse og struktur Et forpligtende samarbejde vil bygge videre på det gode samarbejde, der allerede i dag eksisterer mellem beredskaberne i de fynske kommuner. Ved at indgå en forpligtende aftale rammesættes samarbejdet, og derved vil der kunne høstes større fordele på tværs af beredskaberne. Et forpligtende samarbejde tager udgangspunkt i den nuværende ledelsesstruktur, hvor den enkelte beredskabschef fastlægger ledelsesorganisationen indenfor eget beredskab. Der kan aftales andre samarbejder om ledelse. Der indgås konkrete samarbejdsaftaler mellem kommunerne indenfor de områder, det er relevant at have et samarbejde på. Samarbejdet kan tage udgangspunkt i en slags partnerskabsaftale, hvor kommunerne giver hinanden håndslag på at harmonisere serviceniveauer og myndighedsudøvelse samt at koordinere og udnytte stordriftsfordele. 21

22 Det kan overvejes at nedsætte en slags politisk følgegruppe for samarbejdet, der kan sikre, at fokus på fællesskabet fastholdes. Der kan etableres faste mødefora for bl.a. beredskabscheferne til at sikre opfølgning på aftaler, koordinering af relevante opgaver og procedurer samt løbende udvikling af samarbejdet. Der kan endvidere oprettes ERFA-grupper til videndeling mv. på beredskabernes fagområder. På samme måde kan kommunerne indgå nærmere samarbejde om udvikling af beredskabsarbejdet, og på denne måde styrke beredskabernes evne til at møde nye udfordringer og tage nye teknologier i anvendelse. Endelig kan der indgås aftaler om udlån af ledere, medarbejdere og materiel. Afhjælpende beredskab Generelle forhold Ansvaret for det afhjælpende beredskab vil fortsat være placeret i den enkelte kommune, og et forpligtende samarbejde tager udgangspunkt i den nuværende ledelsesstruktur, hvor den enkelte beredskabschef fastlægger ledelsesorganisationen inden for eget beredskab. Omfang og placering af brandstationer vil fortsat ske i henhold til den enkelte kommunes risikobaserede dimensionering. Disse kan suppleres med en fælles overordnet risikobaseret dimensionering, der udarbejdes i fællesskab for Fyn. Vagtcentral Vagtcentralydelsen ift. automatiske brandalarmer, 112-udkald, betjening af indsatsleder og holdleder vil være fordelt på to leverandører: Odense Brandvæsen og Falcks vagtcentral. Organisatorisk vil Odense Brandvæsens vagtcentral servicere Odense Brandvæsen, mens alle beredskaber med Falck-kontrakt vagtcentralmæssigt blive serviceret fra Falcks vagtcentral. Begge vagtcentraler er døgnbetjente. Et forpligtende samarbejde kan omhandle koordinering af de to vagtcentralers arbejde og på sigt måske en sammenlægning. Responstider Et forpligtende samarbejde kan eventuelt betyde, at slukningsområderne ændres således, at nærmeste beredskab løser opgaven. I et forpligtende samarbejde vil det have økonomiske konsekvenser for de berørte kommuner, der skal betale naboberedskabet for den forventede ydelse. Som det fremgik under afsnittet vedrørende et 60 selskab, viser en meget foreløbig gennemgang af de nuværende stationers udrykningstider på et Fyns-kort, at der på nogle områder er potentialer for kortere responstider ved at ophæve kommunegrænserne (se bilag 2). Det samme vil være gældende i et forpligtende samarbejde, hvis det besluttes at nærmeste beredskab skal løse opgaven. Uddannelse Der er allerede i dag et vist samarbejde om uddannelse de fynske kommuner imellem, og 22