kr fa Hanne Boel magasinet Når faglighed og talent arbejder sammen side 4 et værdifuldt valg side 8 side 16 side 18 side 26 Nr. 3.

Transkript

1 kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr UDDANNELSE Giver dig højere livskvalitet og mere i løn side 8 FANDT KÆRLIGHEDEN og blev cirkusprinsesse side 16 NYE FERIEREGLER lidt lettere for dig side 18 Hanne Boel Når faglighed og talent arbejder sammen TVILLINGEMOR FYRET under barsel side 26 side 4

2 Bryd muren ned Føler du, at du løber hovedet mod en mur af bøger, så snart du hører ordet uddannelse? Men uddannelse er ikke en mur - det er en trappe, der fører til nye muligheder! Og med trapper er det sådan, at man ikke ta r dem i ét spring, men trin for trin. Det bliver sværere og sværere at få et job, hvis man ingen uddannelse har. Og det er heller ikke længere nok at få et svendebrev eller et eksamensbevis som ung. Der skal løbende videreuddannelse til. Eller måske et brat skift i karrieren, der kræver en helt ny uddannelse. Derfor sætter vi i dette nummer af Krifa Magasinet fokus på uddannelse. Læs det og få ny inspiration. Du kan også læse helt andre artikler: Du får historien om pigen med en kontoruddannelse, der i dag er cirkusprinsesse, og historien om en ung mor, der blev fyret, mens hun var på barsel. Du får ny viden om ret og regler på arbejdsmarkedet og gode råd til pensionsopsparingen. God læselyst Allan Bruhn Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 3/2011 er udgivet 15. juni. Næste nummer udkommer 13. september. Forside: Hanne Boel Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM..Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne Afdelingen flytter 29. juni og er lukket hele dagen. Åbner 30. juni på Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY...Industrivej 9f, Brøndby ESBJERG... Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD... Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS...Sintrupvej 71, 8220 Brabrand ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING

3 KÆRLIGHED TIL MUSIKKEN Hanne Boel giver i dag nogle af sine musikalske erfaringer videre som underviser på Rytmisk Musikkonservatorium. UDDANNELSE BETALER SIG Uddannelse giver højere livskvalitet, mindre ledighed og mere i løn. REPRÆSENTANTSKABSMØDE Kristelig Fagbevægelse har succes. Det skal også komme kunderne til gavn. KÆRLIGHED OG CIRKUSLIV Laura arbejdede som kontorassistent, da hun blev forelsket i Jackie fra Cirkus Arena. Det vendte op og ned på hendes liv. NYE FERIEREGLER Fra 1. maj er ferieloven ændret til fordel for dig som lønmodtager. HER ER PLADS TIL ALLE Vi besøger arbejdspladsen, der flere gange er kåret som en af de mest rummelige. TVILLINGEMOR FYRET SIDE26

4 PORTRÆT HANNE BOEL Hanne Boel: Et musikalsk talent med fagligheden i orden Hanne Boel, professor i sang ved Rytmisk Musikkonservatorium. Er det hende sangeren Hanne Boel? Er hun professor? Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Highlight a/s På YouTube har over hørt sangen I wanna make love to you med Hanne Boel, der siden 80 erne har været kendt for sit store sangtalent. Men de færreste ved, at samme Hanne Boel som 23-årig blev uddannet som musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. At hun faktisk i større eller mindre grad har været underviser lige siden for senest at blive professor i sang ved Rytmisk Musikkonservatorium i København. Har du talentet? Hanne Boel vidste tidligt, at hun ville synge. Hun sagde det bare ikke til så mange. Men da hun var omkring 16 år, fandt hendes far ud af det. - Skal du være refrænsangerinde! spyttede min far ud som noget af det værste, han kunne finde på at sige, husker Hanne Boel og tilføjer: - Det lå fjernt fra ham, at man kunne leve af at synge. Men hvis jeg ville bruge min tid på det, måtte vi finde ud af, om jeg havde talent. Far ringede til sin fætter, der var operasanger på Det Kgl.Teater, og sagde: Min datter har fået det åndssvage indfald, at hun vil synge. Så det bliver vi nødt til at finde ud af, om hun kan. Begejstring, der smittede Fætteren henviste til Kurt Westi, der var en stor tenor. Han ville gerne høre den unge frk. Boel synge. - Han blev begejstret på en måde, som man ønsker, at alle voksne ville møde et ungt menneske på. Du kan noget! Det var en fuldstændig abnorm følelse at gå ud fra hans lejlighed i Holbergsgade og så svæve ned til Nørreport station i en bevidsthed om, at jeg var noget, men at jeg selvfølgelig manglede en masse træning. Han underviste mig gennem hele min gymnasietid. Det var også ham, der anbefalede, at jeg fik en musikpædagogisk uddannelse med speciale i sang. - Uddannelsen var 100 procent en pædagogisk uddannelse, der omfattede både klassisk, folkemusik og rytmisk musik, husker Hanne, der allerede under studierne fik job som underviser på en musikskole. 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

5 HANNE BOEL PORTRÆT Jeg vil ikke bare synge godt og pænt. Men jeg vil fortælle nogle historier, der rører menneskers hjerter. Hannes ide om at blive operasanger forsvandt efterhånden. For hun blev inspireret af andre genrer, hun blev præsenteret for. Hun blev helt sin egen. Kendt som sanger Da Hanne Boel var færdig med uddannelsen, fik hun et års ophold på Berklee College of Music i Boston. - Efter det år var jeg klar over, at det blev den rytmiske vej, jeg ville gå. Jeg kom så småt med i nogle ting, blandt andet bigbandet Blast i Rygtet var løbet, at der var uddannet en musikpædagog på konservatoriet, der ikke var klassisk pædagog alene. Derfor blev hun brugt alle mulige steder: På teaterskolen, det klassiske konservatorium og til forelæsninger på universiteter. - Det var smør på brødet, for jeg kunne først leve af at synge i På det tidspunkt droppede jeg undervisningen, men fortsatte som censor ved eksamener, ligesom jeg sad med i forskellige udvalg om musikuddannelser. Med kærlighed til musikken At Hanne Boel i dag er professor på det rytmiske musikkonservatorium på en fem-årig ansættelse, havde hun ikke lige set komme. - Jeg gør det, fordi jeg gerne vil give nogle af mine erfaringer videre, men også af kærlighed til musikken og de unge, der både er talentfulde og supercharmerende. Hanne Boel kan klart se forskelle i undervisningen fra, dengang hun selv studerede, og til i dag. - Dengang blev der lagt vægt på, at vi skulle være improviserende og sjove pædagoger. Vi tog, hvad der var, ligegyldigt om folk spillede blokfløjte, sækkepibe eller stampede i gulvet. Vi kunne altid lave noget musik. Det var meget grundformen i min uddannelse, som jeg elsker den dag i dag. Uddannelsen hjalp os ikke til at finde ud af, hvem vi var som kunstnere, men med, hvordan vi underviste i musik. - Når jeg underviser i dag, taler vi også om, hvem den enkelte elev er. Der JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 5

6 PORTRÆT HANNE BOEL Hanne Boel: " Som underviser kan jeg ikke komme med gammeldags mesterlære og sige, at det her virkede for mig for længe siden, så virker det nok også for dig." skal være et lille gran af noget originalt, når de kommer ind på uddannelsen. Og så skal der være en vilje til at ville andre mennesker noget. Det handler om at røre nogle mennesker, publikum eller folk bag højtalerne, eller at man vil undervise og formidle. Det handler om at finde en platform, der kan blive ens arbejdsplads. For der er nok ikke nogen, der kommer og ansætter dig. Vi uddanner til et freelanceliv. - Som underviser kan jeg ikke komme med gammeldags mesterlære og sige, at det her virkede for mig for længe siden, så virker det nok også for dig. Jeg har ingen sandheder, jeg kan kun støtte, bære, mærke, rådgive og tilbyde min erfaring. Og ofte er det lige så meget eleverne indbyrdes, der giver hinanden noget. Jeg opfatter mig i høj grad som en ligemand, når jeg går ind ad døren. Som uddannelsessted kan vi tilbyde et kæmpe netværk, vi kan lære eleverne at reflektere over det, de gør, og give dem nogle udfordringer. Talent og faguddannelse Ifølge Hanne Boel udgør kendis-kulturen et uddannelsesmæssigt problem. - Vi lærer børn, at det bare er et valg, om du vil være kendt, så kan du blive det på fem minutter. Men det er ofte ikke nogen god måde at blive kendt på. Det er et stort problem for en uddannelse som vores. For vi er ikke et sted for elever, der vil være berømte på fem minutter. Man får ikke det hele foræret ind ad bagdøren som i X-Factor. Man skal ville det. For livet som sanger og musiker er på langt sigt ikke særligt glamourøst. Du skal ville det så meget, at du ikke kan lade være. Så tag en uddannelse, hvis du ikke kan lade være. Men synes du ikke, det er dig, kan du i stedet blive en vidunderlig, glad amatør, som spiller for fornøjelsens skyld sammen med vennerne. Det kan du kun selv bedømme. At røre hjerterne Ved siden af jobbet som professor har Hanne Boel sin karriere at holde dampen oppe på, som hun udtrykker det. - Jeg har min karriere at pleje. Det kan være svært, når undervisningen her tager så hårdt på mig - på den gode måde. Jeg har min platform at stå på. Men som kunstner kan jeg skrue op og ned for det, jeg gør. Jeg vil ikke bare synge godt og pænt. Men jeg vil fortælle nogle historier, der rører menneskers hjerter. Netop at finde sin egen genre er svært. Især hvis man som jeg kommer fra en meget bred musikalsk baggrund. Det er en af de sværeste og mest smertefulde opgaver, jeg har i mit liv. Som rytmisk musiker må man vælge fra for at blive unik nok. 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

7 synspu n kt HANNE BOEL PORTRÆT kr fa Fremtiden kræver bedre uddannelser Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse En af fremtidens store udfordringer på det danske arbejdsmarked er, om danske lønmodtagere er uddannet til det, der er brug for. Det er de ikke, hvis ikke der sker noget på uddannelsesområdet - både mht. videreuddannelse og uddannelse af unge. Ufaglærte job forsvinder Udfordringen er, at mange af de ufaglærte job forsvinder, så der bliver for mange ufaglærte og kortuddannede i forhold til, hvor mange job der er til dem. Mens der på den anden side bliver behov for lønmodtagere med en høj uddannelse. Det er en udvikling, som kræver et uddannelsessystem, der motiverer ikke-uddannede og lavt uddannede til at videreuddanne sig, og som motiverer "Spørgsmålet er ikke, om det kan betale sig at uddanne sig. Det er en nødvendighed." flere unge til at tage en uddannelse. Både for den enkeltes og for samfundets skyld. Flere unge skal uddanne sig Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Kristelig Fagbevægelse mener derfor, det har afgørende betydning, at flere unge uddanner sig. Nu kommer hver femte unge ikke Også forældrenes ansvar Forældrene har også et ansvar for at støtte tte deres børn i at uddanne sig. Hvis opbakningen mangler, er der stor risiko iko for, at unge ikke uddanner sig eller ikke gennemfører deres es uddannelse. Spørgsmålet er ikke, ke, om det kan betale sig at uddanne sig. Det er en nødvendighed. videre efter folkeskolen kolen eller gymnasiet. Det skal blive bedre. Kristelig Fagbevægelse gelse overvejer, om det kan være en idé at gøre 10. klasse se til en form for obligatorisk orisk erhvervsklasse for dem, der ikke går videre i gymhvanasiet eller ikke ved, de vil være. Mere enkelt efteruddannelsessystemssystem Samtidig er det vigtigt med et uddannelsessystem, der understøtter den livslange læring. uddannelsessystemet t skal være så enkelt, og reglerne for økonomisk tilskud så overskuelige, at det er let Efter- at få et overblik over uddannelsesmulighederne og de økonomiske kår for at tage uddannelserne. vilnelserne. JUNI 2011 KRIFA JUNI MAGASINET 2011 KRIFA 7 MAGASINET 7

8 TEMA UDDANNELSE Ta en uddannelse - det er lettere, end du tror Fik du aldrig taget den uddannelse eller efteruddannelse, som du gerne ville? Så læs videre og få fjernet de to største barrierer til at komme i gang Tekst: uddannelseskonsulent Henri Hummelmose Brorson De to største barrierer for at tage en uddannelse er: 1. Økonomien: Hvordan får jeg råd, for jeg kan ikke leve af SU? 2. Mangel på overblik: Hvilke muligheder har jeg? Men det er ikke så svært, som man skulle tro. Hvad skal jeg leve af? Mange tror fejlagtigt, at al uddannelse er på SU. Altså kr. om måneden før skat. Men der er masser af andre muligheder for økonomisk støtte, og SU en kan sagtens være mere end de kr. Se oversigten på siden her og få et hurtigt overblik. Du kan også læse mere på krifa.dk. Det kan godt være, at du går glip af nogle indtægter, mens du tager en uddannelse. Til gengæld er der en god chance for, at du tjener mere efter uddannelsen! Du bliver også fastere knyttet til arbejdsmarkedet og har dermed mindre risiko for at blive ledig. Uddannelsen er med andre ord en investering. En manglende indtægt på kr. kan hurtigt være tjent hjem igen. Har du mange år på arbejdsmarkedet foran dig, giver investeringen solide afkast. Og så har vi slet ikke talt om alt det andet, en uddannelse kan føre med sig: mere spændende job og nye udfordringer. Hvor starter jeg? Selv hvis både lysten og økonomien er der, kan man blive mødt af en mur: Uddannelsesområdet er stort og indviklet! Et godt sted at starte er på krifaselvbetjening.dk. Log på og klik på Min karriere og Mulighed for uddannelse. Her er en lille guide, der reducerer de mange muligheder til dem, der er relevant for dig. Det er meget enkelt at gennemgå guiden. Men det gør den ikke mindre interessant. Prøv også ug.gk. Her er der mange gode værktøjer, der giver inspiration til at vælge uddannelse God fornøjelse med at uddanne dig! 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

9 UDDANNELSE TEMA Økonomiske muligheder - Er du i arbejde, får du 80 % af dagpengesatsen, ca kr. om måneden. - Er du ledig, får du 100 % af dagpengesatsen, men kan i udgangspunktet kun få VEU i seks uger. Ellers skal du have været ledige i mere end ni måneder. - Du må højst have en erhvervsuddannelse. Eller en længere uddannelse, som du ikke har brugt i fem år. Du skal være i arbejde for at få SVU, som udgør 80 % af dagpengesatsen. Det er uddannelsestypen og dit uddannelsesniveau, der afgør, om du får SVU og VEU. Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse for dig, der er fyldt 25 år. Ordningen sikrer, at du får en løn under uddannelsen, der svarer til lønnen som ufaglært på området, mens virksomheden får tilskud til lønnen. Se listen over de uddannelser, du kan tage som voksenlærling på fremtidenerfaglaert.dk. Oven i SU en kan du tage et SU-lån. Hvis du har børn, kan du få et supplerende SU-lån, og i nogle tilfælde kan du få et SU-tillæg. Kompetencefondene blev oprettet i 2009 og giver mulighed for at søge tilskud til selvvalgt efter- og videreuddannelse. Læse mere på kompetencefonde.dk. Du kan blive fri for at betale kontingent i a-kassen og fagforeningen, når du er under uddannelse. Læs mere side 29. Uddannelse betaler sig Hvem vil ikke gerne have mere i løn? Leve længere? Spise færre piller? Sikre sine børn? Være mindre ledig? Det vil de fleste sige ja tak til. Faktisk er det inden for rækkevidde, og uddannelse er vejen dertil. Uddannelse betaler sig på mange måder. Faktisk viser en række undersøgelser, at: Uddannede har højere livsindkomst end ikke-uddannede Uddannede mænd lever i gennemsnit fire år længere end ufaglærte mænd Forbruget af piller er gange mindre hos uddannede personer i forhold til ufaglærte Mange af de unge, som i dag ikke får en uddannelse efter grundskolen, kommer selv fra hjem, hvor mor og far ikke har en uddannelse Uddannede er mindre ledige over et helt arbejdsliv end ufaglærte, og de arbejder længere. Der er altså mange gode grunde til at tage en uddannelse - og det er aldrig for sent! JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA UDDANNELSE Uddannelse Uddannelse, uddannelse og uddannelse. Det kan ikke overdrives, mener chefanalytiker Martin Liebing Madsen, som her giver et bud på, hvilke uddannelsesområder og kompetencer der er gode at satse på. Tekst: Mette Swartz To ting er vigtige, når det handler om at geare sig selv til fremtidens arbejdsmarked. Dels hvilke brancher der er gode at uddanne eller efteruddanne sig til, fordi der er jobmuligheder. Dels hvilke kompetencer man skal have styr på. - Man skal få sig en uddannelse og blive ved med at uddanne sig. Og så skal man øve sig i nogle kompetencer, som fx forretningsforståelse og sociale kompetencer, som bliver et uomtvisteligt krav fra arbejdsgivere uanset branche, siger chefanalytiker Martin Liebling Madsen fra New Insight. Mere forretningsforståelse Tiden, hvor man kom på arbejde og fik at vide, hvad man skulle gøre, er helt forbi. Man skal selv tage ansvar og stilling. - Forretningsforståelse bliver et krav. Det handler om, at man har et bredere udsyn og selv finder ud af, hvordan man får opgaven til at passe ind i det, arbejdsgiveren har gang i. Der bliver en større grad af selvledelse og en mindre grad af at være tilskuer, forklarer Martin Liebling Madsen. - Det bliver meget svært blot at gå på arbejde for at tjene penge. I de analyser, vi har lavet, siger arbejdsgiverne: Vi hyrer folk efter, hvem og hvordan de er, og hvordan de forholder sig til jobbet. Kan de lede sig selv og forstå, hvad virksomheden har brug for. Altså handler det mere om personen, end det handler om den faglige kompetence. Mange arbejdsgivere siger: Det skal vi nok lære dem. Sociale kompetencer Den anden store tendens er evnen til sociale kompetencer. Siden 90 erne har mange arbejdet i teams, men Martin Liebling Madsen påpeger, at sociale kompetencer handler om mere end evnen til at arbejde sammen. Sociale kompetencer handler dels om samarbejde, dels om dialog med kunder og samarbejdspartnere. - Man skal have empati, levere service, oplevelse og kende kundens behov. Der er sådan set ikke noget hot ELEKTRIKER: Især hvis man bygger ovenpå med installatøruddannelsen. VVS: Her gælder også, at man skal tage en installatøruddannelse. INDUSTRITEKNIKER: Den moderne udgave af maskinarbejderen. Mange maskinarbejdere går på pension, så selv om branchen er vigende, vil nogle af dem skulle afløses. SERVICEOMRÅDET: Alle uddannelser inden for detail- og engroshandel, finans og kontor er relevante i fremtiden især for dem, der har forstået oplevelsesdimensionen. Merkonom og serviceledelse er gode overbygninger. FØDEVAREOMRÅDET: Der er brug for akademisk arbejdskraft, hvor man fx kan noget med højt forædlede fødevarer. GRØN ENERGI: Der vil være masser af forskning og udvikling i fremtiden, og det vil betyde nye job. LÆRERE: Både lærere i skoler og på ungdomsuddannelserne går på efterløn eller pension, og på den lange bane er lærerjobbet derfor attraktivt. PRIVAT HJEMMESERVICE: Behovet for pleje og hjemmehjælp vil vokse, fordi der kommer flere ældre. Der vil sikkert blive etableret flere private hjemmehjælpsfirmaer. 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

11 men hvilken? UDDANNELSE TEMA nyt i det, men tendensen er, at det skal gøres endnu bedre, og de bedste til det vinder. - Det bliver sværere og sværere at sidde i et hjørne for sig selv. Man skal ville samarbejdet og de andre kolleger, og kravene til samarbejde bliver intensiveret. Byggeri og industri Når chefanalytikeren anbefaler, hvilke uddannelsesområder man skal satse på, taler han om et kort og et langt tidsperspektiv. Den økonomiske krise betyder nemlig, at udsigterne er meget forskellige. - Krisen har fx ramt industrien og byggeriet, og der er lige nu dårlig beskæftigelse. Men der kan godt på den lange bane være god grund til at uddanne sig inden for de områder. Fx er elektriker- og VVS-uddannelserne attraktive. Især hvis man bygger ovenpå med installatøruddannelsen. På få år er der blevet færre job i industrien. Martin Liebling Madsen ser ikke gode beskæftigelsesmuligheder, men tør alligevel anbefale uddannelsen til industritekniker, som er den moderne udgave af maskinarbejderen. Den sikre hest Martin Liebling Madsen betegner privat service som et jubelområde. Det handler om detail- og engroshandel, finans- og kontorområdet. - Det er et meget stort område, og man forventer, at der kommer vækst. Både erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser er gode at have her, siger han og anbefaler medarbejdere at bygge videre med fx en uddannelse til merkonom eller i serviceledelse. - De, der har forstået oplevelsesmomentet, vil klare sig. Medarbejderne skal passe ind i den oplevelse, som arbejdsgiveren har besluttet skal være fortællingen i virksomheden. De kreative fag - Hold dig væk fra det kunstneriske og kreative, lyder den korte besked fra Martin Liebling Madsen. - Hvis man drømmer om individuel udfoldelse, skal man vide, at konkurrencen er hård. - It-området er lidt et cowboyland, hvor der kom mange unge ind, som er autodidakte. Den branche er fyldt op mange år frem. Vil man noget der, skal man helst have et akademisk niveau, lyder det gode råd fra Martin Liebling Madsen - Det bliver meget svært blot at gå på arbejde for at tjene penge, siger chefanalytiker Martin Liebling Madsen. LANDBRUG: Beskæftigelsen er stærkt faldende. INDUSTRI: Faldende beskæftigelse, og der er overskud af ufaglært arbejdskraft. BYGGERI: Det er lige nu krisepræget og vil altid være et område, der er konjunkturbestemt. Det skal man vide, når man går ind i branchen. KOK OG TJENER: Godt nok har Danmark verdens bedste restaurant, og der er lidt grøde på området. Men en uddannelse inden for branchen er ikke at anbefale. KREATIVE FAG: Musik, design, kunst. Der er for mange om de kreative fag, men ønsker man individuel udfoldelse, skal man selvfølgelig gå den vej. IT-FAGET: Skal man noget, skal man tage en akademisk uddannelse not JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA UDDANNELSE Fik familiens støtte til videreuddannelse Elektriker Martin Berg Lauridsen læser til elinstallatør. En drøm, der blev til virkelighed, fordi familien var indstillet på, at fars indtægt i to år er SU og et banklån. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Spisebordet er belagt med bøger, pc, lommeregner, linealer og notatpapir, når Martin Berg Lauridsen kaster sig ud i lektierne til det komplekse pensum, der knytter sig til uddannelsen som elinstallatør ved Erhvervsakademiet Midtvest i Herning. - Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, kommer det smilende fra Martin, der blev udlært som elektriker for seks år siden. - Jeg havde et rigtig godt job. Jeg var glad for det og gik op i arbejdet. Men på et tidspunkt ville jeg gerne have mulighed for at stå for lidt større byggerier og få indflydelse på planlægningen og udformningen af elinstallationerne, siger Martin, der går med planer om måske at begynde for sig selv. Og det giver installatøruddannelsen mulighed for. Far, mor og familie Martin er gift og far til to. Faktisk var den yngste med til at udskyde uddannelsen. - Jeg ville ikke begynde, før min kone havde født, og vi havde set, om den yngste var lige så nem som spæd som den ældste. Og det gik godt. Martin havde et godt job og en god løn. Det valgte han fra. For selvom han erkender, at økonomien i de to år, han læser, er svær, så er det det hele værd. Han får SU, og familien har ved siden af måtte tage et banklån for at få det til at hænge sammen. - Inden jeg gik i gang, talte min kone og jeg tingene igennem. Det hele fungerer kun, fordi hun er med på, at jeg skal have min uddannelse, og at det blandt andet betyder, at jeg tager nogle aftener og weekender med til lektier. Vi har også skåret ned i ferier, for vi skal sætte tæring efter næring. Omvendt føler vi ikke, at vi mangler noget. Halvvejs Martin har for længst lært at sidde stille på skolebænken, men han husker tydeligt, at sofaen i begyndelsen var en rigtig god ven at komme hjem til. - Det var en hård start. Men jo mere jeg lærer, jo bedre synes jeg, det går. Jeg bruger ikke nær så mange timer på det, som i begyndelsen. Når jeg kommer hjem, prioriterer jeg at være sammen med børnene. Når de er puttet, finder jeg lektierne frem. Kan du klare en almindelig arbejdsuge, kan du også klare en efteruddannelse, lyder det konkluderende fra Martin, der ud over familie, lektier og børn også finder tid til at gå i haven og at tage på jagt. Gør det Til alle, der har lyst til en videregående uddannelse: Gør det, lyder det kontante råd fra Martin. - Det er da irriterende, hvis du om 20 år kan se, hvad du burde have gjort. Jeg kunne for eksempel ikke se mig selv som elektriker som 60-årig. Det var ikke det, jeg stilede efter. Der skulle noget andet til, siger Martin, der har lovende muligheder for at finde et job som installatør. 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

13 Jeg glæder mig til at få fødder mellem hænderne Anne Marie Rokkjær ville have mere indflydelse på sit arbejdsliv. Derfor tog hun springet fra butiksassistent til fodplejer. UDDANNELSE TEMA Tekst og foto: Lars Stig Madsen, 38-årige Anne Marie Rokkjær viser glad rundt i det, der snart bliver hendes nye fodplejeklinik, som er indrettet i et værelse i hjemmet syd for Thisted. Glæden, den er ikke til at tage fejl af hos Anne Marie, der lige nu går på Fodplejeskolen Holstebro. Om et halvt år siger hun farvel til tilværelsen som lønmodtager for at begynde som selvstændig fodplejer. Det hang ikke sammen Anne Marie er uddannet inden for butik i Men fagets arbejdstider hang dårligt sammen med familielivet. - En overgang havde jeg job på fabrik og senere som dagplejer. Tankerne om at blive fodplejer rumsterede da også for ca. fire år siden. Men jeg turde ikke. Jeg troede ikke nok på mig selv. Og så var der også hele den økonomiske side af sagen, fortæller Anne Marie, der i stedet kom i butik igen. God mavefornemmelse Men da hun blev sagt op i oktober sidste år, var hun ikke i tvivl om, at nu skulle det være. I mellemtiden var der på det personlige plan sket det, at Anne Marie havde mistet sin mand ved en ulykke. - Da jeg mistede min mand og stod alene tilbage med mine tvillinger, satte det også masser af tanker i gang. Jeg fandt ud af, at man skal beskæftige sig med noget, der gør en glad, og som giver én en god mavefornemmelse. Det var nu, hvis jeg ville have medbestemmelse på mit arbejdsliv og min fritid I skole igen Anne Marie er nu halvvejs i sin fodplejeuddannelse på den branchegodkendte skole i Aulum. Hun er på skolen fast to gange om ugen, hvor det veksler mellem praksis og teori. De øvrige tre dage er hun hjemme, hvor den står på læsning og skrivning af opgaver. - Mine to drenge nyder, at jeg er så meget hjemme. Jeg har fået en kampgejst og en selvstændighed efter det, jeg har været igennem. Og så var det i øvrigt nemmere at komme i gang, end jeg havde ventet. Familien synes, at det er sejt, at jeg er gået i gang. Jeg glæder mig meget til at få nogle fødder i hænderne. Sådan kom Anne Marie i gang Anne Marie tog allerede, da hun blev fyret, kontakt til Jobcentret og fagforeningen. De hjalp hende i gang med at få lavet en jobplan. Den betød, at hun kunne tage uddannelsen på dagpenge uden at skulle søge arbejde, mens hun var under uddannelse. - Man skal være ledig i tre måneder før Jobcentret må lave en jobplan. Men jeg syntes, det var bedre at komme i gang med det samme, og det fik jeg lov til, fortæller Anne Marie, der var godt forberedt til mødet på Jobcentret og havde papirer og planer klar. - Jeg havde i forvejen undersøgt mulighederne og markedet for at blive selvstændig fodplejer hos blandt andre Thy Iværksætterråd. Jobcentret kunne derfor se mulighederne i at hjælpe mig i gang med det samme. Jobplanen er blevet omdrejningspunktet. Hvis ikke den var gået igennem, havde jeg ikke haft råd til at tage uddannelsen. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 13

14 REPRÆSENTANTSKABSMØDE Repræsentantskabsmøde Succes skal komme kunderne til gavn Tekst: Ove Klausen, og Mikkel Hundborg, Foto: Lars Stig Madsen Hvert andet år mødes kunder i Kristelig Fagbevægelse til repræsentantskabsmøde for at høre formanden give en status og for at debattere fremtid, holdninger og politik. På en varm maj-dag mødtes således 80 repræsentanter fra Kristelig Fagbevægelses regionale bestyrelser til repræsentantskabsmøde i Fredericia. Et af dagens hovedpunkter var beretningen, hvor landsformand Søren Fibiger Olesen og administrerende direktør Jesper Wengel leverede et overblik over Kristelig Fagbevægelse her og nu. Succes på alle fronter På alle fronter kan Kristelig Fagbevægelse melde om rekordresultater: Kundetilfredsheden er helt i top med 97 ud af 100 kunder, der vil anbefale Kristelig Fagbevægelse til andre. Men også overskud og medarbejdertilfredshed satte rekord i 2010, forklarede administrerende direktør Jesper Wengel og tilføjede: - Kristelig Fagbevægelse vokser, og vi er i dag landets 3. største a-kasse. Men væksten skal bruges til gavn for kunderne ved at fastholde en lav pris og samtidig forbedre service og kvalitet og skabe nye produkter. Politik og indflydelse Kristelig Fagbevægelse er en tværpolitisk organisation, der ikke støtter nogen partier økonomisk. Men det betyder ikke, at der ikke arbejdes politisk. Hver eneste dag arbejder Kristelig Fagbevægelse på at påvirke landets politikere ved at foreslå ændringer af regler og sætte vigtige emner på dagsordenen, forklarede landsformand Søren Fibiger Olesen. I øjeblikket har særligt tre emner fokus: lønmodtagerlov, fagforeningsfrihed og kompetenceløft. - Vi arbejder for en lønmodtagerlov, så basisrettigheder, som fx barnets første sygedag, bliver for alle. Kompetenceløft og uddannelse generelt fyldte også i debatten. - Hver femte ung får i dag ikke en ungdomsuddannelse. Så vi er nødt til at se på, hvordan vi i Danmark sikrer, at vores vigtigste råstof, arbejdskraften, er opdateret og får et kompetenceløft, sagde landsformanden. Citater fra debatten " Det er vigtigt, at Kristelig Fagbevægelse ikke vælger politisk side, men arbejder på maksimal politisk indflydelse uanset regering. " Kristelig Fagbevægelse skal tiltrække og fastholde sine kunder ved at udvikle flere værdiskabende produkter. " Der er behov for at samle op på dem, der er tabt i uddannelsessystemet - de ikkeboglige. " Der er behov for at kommunikere, at det ikke er sådan, at Kristelig Fagbevægelse ikke har nogen holdning, men at vores holdninger ikke har en bestemt politisk farve. Aktiviteter og resultater Beskæftigelsesministerens kampagne Væk med bøvlet, Inger, der handler om regelforenkling for ledige, fik også et ord med på vejen. - Vi er den organisation, der har indsendt flest input til ministeren. Jeg står her med det færdige forlig, der kom ud af arbejdet, og det er tydeligt at se, at Kristelig Fagbevægelse har sat markante fingeraftryk, sagde Søren Fibiger Olesen. Også på det faglige område har der været stor aktivitet. - Sidste år førte vi næsten faglige sager og inddrev over 300 mio. kroner til vores kunder. Den indsats kan vi godt være stolte af, sagde administrerende direktør Jesper Wengel. Undervejs i beretningen blev der åbnet for debat, hvor de delegerede kunne stille spørgsmål og kommentere dagens emner. Her blev der diskuteret politik, resultater, fremtid og holdninger. 14 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

15 Kristelig Fagbevægelses rolle og fremtid I Kristelig Fagbevægelse har vi mulighed for at stå for det, vi mener, uden at tænke på, hvad de forskellige politiske partier mener. Vi kan gøre en forskel på en anden måde end de andre fagbevægelser. - Vores fantastiske værdier gør os meget menneskelige og gør arbejdsmarkedet mindre koldt, end det ellers ville være. Ole Frederiksen Beinthin, Region Sjælland - Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ud med vores værdier. Vi er et alternativ til de andre fagbevægelser. - På mange arbejdspladser er der stadig et pres i forhold til valg af en bestemt fagforening, så derfor skal vi fortsætte kampen for fagforeningsfrihed. Karen Tinggaard Dalgaard, Region Østjylland REPRÆSENTANTSKABSMØDE - Jeg tror, det bliver ved at gå fremad for Kristelig Fagbevægelse, fordi vores service bliver bedre og bedre, og fordi vores kunder bliver hjulpet. De kan mærke, at det, vi ser på, er det enkelte menneske, og ikke så meget på pengene. Denne fokusering på det enkelte menneske tror jeg, folk kan lide. Claus Chr. Bøgh Larsen, Region Nordjylland - Kristelig Fagbevægelse bliver større og mere hørt, fordi vi står for nogle gode værdier, og fordi vi arbejder målrettet med at være en god fagforening og a-kasse. - Vores værdier skal vi beholde, så det er kunderne, der kommer i første række. Når vi gør det, bliver vi ved at være en god fagbevægelse, hvor folk synes, det er godt at være. Pia Nørlev Sletved, Region Fyn Den nye hovedbestyrelse Hovedbestyrelsen set fra venstre: Karina Schärfe, Ib Hørup, Charlotte Mester, Magnus H. Søndergaard, Jørgen Boiskov Hansen, Esben Aabenhus, Tanya Sørensen, Henriette Berwick, Mikael Arendt Laursen, Ulla Kusk og Søren Fibiger Olesen. Der var nyvalg til Charlotte Mester, sygeplejerske på Rigshospitalet, og Tanya Sørensen, supplier quality manager hos Vestas. Jørgen Boiskov Hansen, Gram, blev genvalgt som næstformand, og Esben Aabenhus, Egå, og Henriette Berwick, Odense, blev genvalgt som hovedbestyrelsesmedlemmer Mogensen og Kristiansen TV-journalisterne Mogensen og Kristiansen havde landsformand Søren Fibiger Olesen i krydsild. I interviewet fremhævede Søren Fibiger Olesen, at det er en klar holdning for Kristelig Fagbevægelse ikke at bruge partistøtte. - Vi køber os ikke til indflydelse, vi arbejder os til indflydelse, understregede Søren Fibiger Olesen. Han forklarede også, at Kristelig Fagbevægelses politiske påvirkningsarbejde i princippet er den samme uanset, om der er en blå eller rød regering. - Vi kan være taktiske med, hvad vi bringer på banen, men vi skal ikke vælge politisk side. Vi skal være seriøse i vores politik ved, at det, vi gør, gør vi godt, sagde Søren Fibiger Olesen. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 15

16 CIRKUS Syv minutter som cirkusprinsesse Laura Berdino voksede op i en helt almindelig familie i Viborg. Hun arbejdede som kontorassistent og var i gang med ombygning af sit hus, da hun forelskede sig i Jackie Berdino fra Cirkus Arena Laura Berdino voksede op i en kernefamilie i den jyske muld. Det skiftede hun imidlertid ud til fordel for savsmuld og cirkusliv. Tekst og foto: Mette Swartz Vi er i gang med at tage det helt rigtige pletskud af højgravide Laura Berdino foran cirkusvognen, inden hun skal i manegen. Elefanterne kommer forbi på pladsen, og billedet af cirkusprinsessen bliver endnu mere fuldendt, da hun klapper en af dem. Inden vi får set os tilbage, griber en af elefanterne journalistens blok i græsset, og på 10 sekunder er alle de mange ord om Laura Berdinos liv og vej ind i cirkus havnet i elefantens mave. Men historien om Laura er så enestående, at der skal mere end en elefant til at stoppe den. Feriebarn i cirkus Som 11-årig kom Laura til Cirkus Arena som feriebarn. Hendes far kendte cirkusdirektøren Benny Berdino. - Det var spændende at være en del af cirkuslivet. Selvfølgelig drømte jeg om at blive en af de fine cirkusprinsesser, men det var jo helt uopnåeligt, forklarer Laura Berdino og smiler. I dag ved hun, at livet som cirkusprinsesse er noget helt andet end barnedrømmen. - Det er kun i syv minutter, man er prinsesse med fin kjole, make up og en snert af glamour. De minutter nyder jeg, for resten af tiden er det hård træning og masser af arbejde. Ja til cirkussøn Laura blev ved med at være feriebarn i Cirkus Arena, frem til hun var år. - Som barn og teenager nød jeg det meget. Det var skønt at lege med de andre cirkusbørn, men på et tidspunkt blev det for primitivt at bo i cirkusvogn. I 2007, som 26-årig, kom hun på besøg, da Arena var i Viborg, og hun fik kontant besked af cirkusdirektørens søn, Jackie: Du kunne godt 16 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

17 CIRKUS Laura Berdino venter sig og er i syvende måned. Hun har dog tænkt sig at blive ved som cirkusprinsesse, så længe hun får lov af jordemoderen. bruge os som barn, men ikke som voksen. Kan du ikke lide cirkus mere? - Det ville jeg ikke have siddende på mig, så jeg tog med til Bornholm, og ja så blev Jackie og jeg forelsket. I 2009 sagde Laura ja til cirkussønnen og hele cirkuslivet. - Jackie havde gjort mig klart, at cirkus er hans første prioritet og går forud for alt, så jeg kendte forudsætningerne. Nogle mænd har en hund; min har et cirkus, siger Laura og ler. Elsker cirkuslivet - Jeg elsker cirkuslivet. Fællesskabet, respekten for hinanden og det, at vi har et fælles mål, hvor alt i forestillingen bare skal klappe, forklarer Laura Berdino, som altid glæder sig til en ny dag og til arbejdet med hestene. Dagen begynder med morgenmad for hele familien Berdino hos svigerforældrene. Herefter har Laura fire timers hjemmeundervisning med Jackies datter, Anastazja, inden kontorarbejde, udmugning hos hestene og træning. - I cirkus har man mange opgaver, fx sælger jeg popcorn inden forestillingen og i pausen. Men jeg er vant til hjemmefra at tage fat, så det gør mig ikke noget. Fridage og ferie er der ikke noget af fra marts til september. Om vinteren er der lidt mere frihed, men her skal den kommende forestilling planlægges, og der skal trænes. En uges barsel Selv om Laura er i syvende måned, har hun tænkt sig at blive i sadlen så længe som muligt. - Jeg har det fantastisk, er sund og rask, og så længe jordemoderen siger, at jeg må ride, gør jeg det. Jeg har taget på men det overlever hesten nok, og kjolen kan snøres ud i ryggen, siger Laura. Barselsorlov skal hun ikke regne med. - Jackie siger, at jeg kan få en uge. Men alt det planlægger vi slet ikke noget om. Vi ser, hvordan det går, og tager det, som det kommer, for vi ved jo intet om, hvordan fødslen eller barnet bliver. Så hvorfor bekymre sig om det nu? lyder det fra den vordende mor. FAKTA OM CIRKUS ARENA 120 medarbejdere fra 14 nationer arbejder sammen med familien Berdino, som ejer Cirkus Arena. Benny Berdino er cirkusdirektør, og det var hans far, Arne Berdino Olsen, der stiftede Arena i Fire afrikanske elefanter, 14 heste, to søløver og et utal af hunde rejser med cirkus. 120 cirkusvogne rejser til 107 byer i Til dette års vandshow medbringes fire store tankvogne med liter vand. CIRKUS MED SUCCES Kristelig Fagbevægelse har holdt familiedag fem steder i Danmark. I år var tilbuddet, at kunder kunne tage familien med til årets forestilling i Cirkus Arena. Det tog ca kunder imod. Mange ringede imidlertid forgæves efter billetter. Det beklager vi meget. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 17

18 FERIEREGLER Nye ferieregler Fra 1. maj er dele af ferieloven blevet ændret til fordel for dig som lønmodtager. Læs her, hvad ændringerne kommer til at betyde Tekst: jurist Heidi Bang En række ændringer i ferieloven gør livet lidt lettere for lønmodtagerne. Vi gennemgår her de tre vigtigste fornyelser: Ferie ved fritstilling Tidligere skulle man så vidt muligt holde al sin ferie, hvis man blev sagt op og fritstillet. Men nu betragtes ferien kun som afholdt, hvis den periode, man er fritstillet, er så lang, at den kan omfatte både den lovpligtige varslingsperiode og selve ferien. Varslingsperioden er den frist, arbejdsgiveren har til at varsle ferien. Den er på tre måneder for de tre ugers hovedferie, og en måned for den øvrige ferie. På den måde bliver ferien kun betragtet som afholdt, hvis fritstillingsperioden er på tre måneder og tre uger eller derover. Hvis man får nyt arbejde, mens man er fritstillet, regnes ferien ikke længere automatisk for afholdt. Kun hvis man har haft en periode uden arbejde, som varslingsperioden på tre måneder plus antallet af feriedage kan indeholdes i, betragtes ferien som afholdt. Hvis man fx får arbejde efter to måneder, er hovedferien ikke afholdt, kun de to ugers øvrige ferie. Men de nye regler gælder fx ikke, hvis man holder ferie i fritstillingsperioden hos den nye arbejdsgiver. Eller hvis man er blevet fritstillet, fordi ens arbejdsgiver er gået konkurs. Der er andre undtagelser - kontakt os, hvis du er i tvivl. Feriepenge udbetalt Hvis man ikke får holdt sin ferie, kan man få feriepengene udbetalt. Tidligere var fristen for at søge om det 30. september efter ferieårets udløb. Det er nu ændret til tre år. Hvis man derfor har penge til gode for ferie, der skulle være holdt inden 1. maj i år, kan man søge om dem helt frem til 30. april Feriepenge fra tidligere ferieår er stadig omfattet af de gamle regler. Udskyde 5. ferieuge Tidligere skulle man have aftalt det med sin arbejdsgiver inden 30. april, hvis man gerne ville udskyde den femte ferieuge til næste ferieår. Nu er fristen forlænget, så man først skal have sådan en aftale i hus 30. september efter ferieårets afslutning. Hvis man ikke har fået holdt den sidste uges ferie før 1. maj i år, kan man altså stadig nå at søge om at få den overført til ferieåret 2011/2012. Det har hidtil været sådan, at man kun havde denne ret til at overflytte en uges ferie, hvis ens overenskomst gav mulighed for det. Nu er det ændret til, at alle kan overflytte en uges ferie, medmindre overenskomsten udtrykkeligt forbyder det. Spørg bare! Reglerne på ferieområdet er temmelig indviklede. Hvis du er i tvivl om, hvordan de nye regler berører dig i din konkrete situation, så kan du kontakte os. Tre ændringer Ferie bliver ikke automatisk regnet for afholdt i en opsigelsesperiode med fritstilling. Feriepenge forældes fremover over efter tre år Det er muligt frem til 30. september at aftale at udskyde den femte ferieuge. 18 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

19 Har du tjek på din arbejdsmarkedspension? De fleste af os har en arbejdsmarkedspension, vi betaler til via vores løn. Har du én? Af: overenskomstchef Kurt Bech Arbejdsmarkedspensionerne blev indført først i 90 erne efter aftale mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter. I Danmark er der tradition for, at arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til disse ting. Og der kan laves forskellige aftaler fra branche til branche. Fornuftigt nok. Men det betyder også, at de, der ikke er omfattet af en overenskomst, som udgangspunkt heller ikke har en arbejdsmarkedspension. De står selv med ansvaret for opsparingen til pension og nyder ikke godt af de stordriftsfordele, der er ved at være en del af en samlet ordning. Mange er imidlertid utilfredse med, at de ikke selv kan vælge, hvilken pensionskasse deres penge skal spares op i. Tjek selv Som for alle andre forsikringer vil det være en god ide at gennemgå forsikringsdækningen på din arbejdsmarkedspension hvert år. Det er vigtigt, at du selv undersøger, om dine forsikringer passer til den livssituation, du står i. Når der ikke er frit valg af pensionskasse, ryger fleksibiliteten i forsikringspakken. Hvis du ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension på din arbejdsplads, er det værd at undersøge muligheden for at blive det. Du vil typisk få meget bedre vilkår og priser på forsikringer og administrationsgebyrer ved at gå med i en større ordning. Så spørg din arbejdsgiver. Spar selv op Er du ikke omfattet af en arbejdsmarkedspension, er et alternativ, at du selv stå for opsparing til pension. Hvis det er tilfældet, har Kristelig Fagforening lavet en aftale med Danica, hvor du kan få en pensionsordning på fordelagtige vilkår. Læs mere på krifa.dk/ tilbud/danica-pension. Kristelig Fagforenings pensionsordning Arbejder du under Kristelig Fagforenings overenskomst, er du med i vores arbejdsmarkedspension, som er etableret sammen med Kristelig Arbejdsgiverforening. Den dækker de virksomheder, hvor vi har overenskomst. Vi har ikke egen pensionskasse. I stedet har vi valgt et privat pensionsselskab, Danica Pension. Men det står den enkelte arbejdsgiver frit for at vælge et andet pensionsselskab. Der skal blot være garanti for, at medarbejderne har den forsikringsdækning, der er aftalt mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening. En nylig kundetilfredshedsanalyse siger, at 90 procent af kunderne er godt tilfredse med ordningens indhold, fleksibilitet og service. Er du omfattet af den ordning, vi har med Danica pension kan du gå ind på danicapension.dk/ og tilmelde dig netpension. Her får du et hurtigt overblik over dine forsikringer og opsparing. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 19

20 GRATIS fagforening For unge under uddannelse Under 30 år Psst... kender du en studerende, en elev eller en lærling? Færdig med uddannelsen og på dagpenge Tekst: Anette Broberg Knudsen, Foto: Privat Maria Daugaard Møller blev færdig med sin uddannelse som pædagog i januar og kunne få dagpenge med det samme. Hun var nemlig med i Krifa Boost i Kristelig Fagforening og havde fået et tip af en veninde om at melde sig ind i Kristelig A-kasse et år, før uddannelsen sluttede. Så behøvede hun ikke at vente en måned på den første udbetaling af dagpenge, hvis der ikke var et job til hende fra dag 1. - Det kostede ikke noget, så jeg tænkte, at jeg kunne lige så godt udnytte den mulighed, siger hun. - Da jeg blev færdig, var jeg kun ledig i tre uger. Men hvis jeg ikke havde fået dagpenge i den tid, havde jeg slet ikke haft noget. SU en var jo stoppet. Jeg behøvede ikke låne ret meget til husleje og den slags den første måned, fortæller Maria, der lige nu er ansat i et vikariat i en børneinstitution. Tjek krifaboost.dk Sådan gør du Hvis du har været med i Kristelig A-kasse mindst et år, mens du har uddannet dig, kan du få dagpenge fra dag 1. Du skal bare skrive til os, at du ønsker ret til dagpenge som nyudannet senest 14 dage efter, du er blevet færdig. Får du et job med det samme, er det alligevel vigtigt, at du skriver til os om at få ret til dagpenge som nyuddannet. Så er du nemlig sikret dagpenge, hvis du bliver ledig inden for det første år. Hvis du ikke har et job, når du har afsluttet din uddannelse, skal du melde dig ledig på Jobcentret og hos os.