Fremtidsscenarier. Århus Kommune
|
|
- Jeppe Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidsscenarier Kommune 13. november, 2007 Anna Warberg Larsen Jacob Møller Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
2 Indhold AFFALDSFRAKTIONER I SYSTEMET... 1 TEKNOLOGISCENARIER OG FØLSOMHEDSANALYSE... 3 OPBYGNING AF SCENARIER FOR INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD... 4 BASISSCENARIE... 6 SCENARIE SCENARIE SCENARIE SCENARIE SCENARIE SCENARIE
3 Affaldsfraktioner i systemet Her opsummeres hvilke særskilte affaldsfraktioner, der skal indgå med forskellige indsamlingsordninger i fremtidsscenarierne. Det beskrives, hvad vi indtil videre ved om fraktionerne mht. miljø, praktiske og servicemæssige aspekter samt økonomi. Restaffald (dagrenovation) Fraktionen er uundgåelig i alle systemer. Selv hvor plads er en begrænsende faktor, skal man finde en løsning for bortskaffelse af restaffald. Indsamlingen skal være hyppig og regelmæssig af hygiejniske årsager. Økonomisk kan det være interessant at begrænse mængde af restaffald, da det er den største udgiftspost i affaldssystemet. Papir (dagrenovation) Fraktionen udgør ca. en tredjedel af al dagrenovation. Derfor er der også et behov for borgerne for at få bortskaffet papiraffald hyppigt og regelmæssigt. Analyse af fordele og ulemper ved genanvendelse kontra forbrænding af dagrenovationsfraktioner viste, at papir potentielt giver den største miljøgevinst som følge af, at der er tale om store mængder. Udgiften til indsamling og behandling er lavere for papir end for restaffald. Uudnyttet potentiale: ton/år inkl. pap. Småt pap (dagrenovation) Flere miljøvurderinger har vist, at det er tvivlsomt, om der er en miljømæssig gevinst ved at papaffald. Det skyldes, at papirfibrene har for lav kvalitet. Der kan dog være en vis logik i at indsamle det alligevel, da det i så fald er enklere for borgerne ikke at skulle skelne mellem papir og pap. Økonomisk set medfører en for stor mængde pap i papiraffaldet lavere pris på genbrugsmaterialet. Glasemballage (dagrenovation) Det er bedre at genanvende glas end at brænde det, men gevinsten er relativt lille i det samlede system. Det er velkendt og enkel fraktion at udsortere for borgerne, og derfor virker det fornuftigt at have separat indsamling af glas. Udgiften til indsamling og behandling er lavere for glas end for restaffald. Uudnyttet potentiale: ton/år Plast- og metalemballage (dagrenovation) For begge materialer er det miljø- og ressourcemæssigt fornuftigt af genanvende frem for at forbrænde. Men de potentielle mængder er så små, at der er tale om små besparelser i det samlede affaldssystem. Lovgivningsmæssigt set er emballageaffald den næste affaldsfraktion i dagrenovation, der skal indsamles til genanvendelse. Af hygiejniske årsager kan det muligvis være nødvendigt med hyppige tømninger. Det vides ikke, hvad de økonomiske konsekvenser af separat indsamling vil være. Uudnyttet potentiale: 900 ton/år (plast) og 1700 ton/år (metal). (Materialefraktioner: Plastflasker, Andet hård plast dss. bøtter, aluminiumsdåser dss. øldåser, konservesdåser, brugsting af metal. Fraktionerne er delvist valgt på baggrund af Frederiksberg Kommunes indsamlingssystem.). Der kommer sandsynligvis pant på kildevandsflasker. Det vides ikke, hvordan det vil påvirke plastmængden i dagrenovation, og derfor tages der ikke højde for dette i fremtidsscenarierne. 1
4 Sorteringseffektiviteterne for papir, pap, glas, plast, metal afhænger af indsamlingsordningerne og borgernes vilje og evne til at sortere. Generelt, jo tættere det er på borgerne, og jo enklere sorteringen er, jo højere er effektiviteten. Storskrald, hele affaldstypen Storskrald forekommer uregelmæssigt i den enkelte husstand, og der er oftest behov for omgående bortskaffelse, fx efter en renovering eller oprydning. Henteordningerne er væsentligt dyrere end bringeordningen/genbrugsstationerne, men nødvendige for at servicere de borgere, der ikke selv har bil. Henteordning 9% ~ ton/år. Maling (farligt affald) Malingaffald er mængdemæssigt den største fraktion af farligt affald. Der indsamles 358 ton/år. Da undersøgelser har vist, at malingaffald ikke indeholder væsentlige mængder af tungmetaller, kan det overvejes at indsamle det med restaffaldet eller bevare de nuværende ordninger, men brænde det på. Det vil formentligt betyde bedre energiudnyttelse og lavere behandlingsomkostninger. Malingaffald udgør 0,5% af restaffaldsmængden, så der opstår ikke kapacitetsproblemer. Batterier (farligt affald) Uudnyttet potentiale 35 PR/ton. Indsamles i dag 37 ton/år. => 1300 PR/år, hvilket er i samme størrelse som ressourcebesparelsen fra kølemøbler og jernskrot. Der indsamles i dag 25% af den potentielle mængde batterier gennem et flerstrenget indsamlingssystem. Endvidere er der en gevinst ved at holde røggas og slagge fri for tungmetaller. Farligt affald i øvrigt Af det øvrige farlige affald er kun spildolie med i vurderingen. Der overvejes ikke alternative indsamlingsordninger eller behandling for øvrigt farligt affald. 2
5 Teknologiscenarier og følsomhedsanalyse Eurostandard Alle scenarier modelleres med lastbiler med Euro3-motorer. Effekten af at udskifte til biler med Euro4 eller Euro5 undersøges i en følsomhedsanalyse. Det kan gøres for basisscenariet samt scenarierne med lavest/højest brændstofforbrug. De økonomiske konsekvenser af investering i nye biler kan evt. også inkluderes. get En række af de vigtigste miljøpåvirkninger i systemet knytter sig til forbrændingsanlægget. De miljømæssige konsekvenser af at ændre forbrændingsanlægget undersøges i dette scenarie. De økonomiske konsekvenser af investering kan evt. også inkluderes. Hvilke ændringer, der skal indgå, er ikke besluttet endnu, men følgende har tidligere været nævnt: NOx-rensning, spare strøm til pumpe NOx-rensning, spare ammoniak Røggaskondensering Bedre rensning for Hg med mere aktivt kul Papirgenanvendelse Tidligere studier har vist, at valg af teknologi kan have indflydelse på resultatet for genanvendelse af papir og pap. Derfor laves en følsomhedsanalyse med både den mest favorable og den mindst favorable genanvendelsesteknologi fra databasen. Malingaffald I basisscenariet brændes malingaffald med MAL-kode 00-1 på, mens resten brændes på et specialanlæg. Denne behandling fastholdes i alle scenarierne, da Kommune ikke har aktuelle planer om at ændre dette. Der laves ved siden af en sammenligning af at brænde alt malingaffald på eller på et specialanlæg. Batterier og småt elektronik Udover den mængde batterier og småt elektronik, der indsamles som farligt affald og storskrald, havner en del af det også i restaffaldet. Der gennemføres to forbrændingstest, som skal fastslå, hvordan disse typer affald opfører sig i forbrændingsanlæg. På baggrund heraf kan betydningen af at udsortere dette affald vurderes. Følsomhedsanalysen skal anslå de miljømæssige konsekvenser ved at fjerne disse fraktioner fra restaffaldet og fokuserer primært på tungmetaller. Ved forbrænding har tungmetallerne en toksisk effekt, hvis de udledes til miljøet. Ved genanvendelse kan man derimod spare metalressourcer. Øvrige miljøpåvirkninger ved forbrænding og genanvendelse er mere vanskelige at vurdere, da datagrundlaget ikke er fuldt tilstrækkeligt på dette område. Screening af genanvendelse af batterier og småt elektronik anvendes. 3
6 Opbygning af scenarier for indsamling af husholdningsaffald Koncept Der tages udgangspunkt i indsamlingen af dagrenovation, som omfatter både restaffald og diverse genanvendelige fraktioner. Der er udvalgt 4 forskellige basistyper af indsamlingsordninger for dagrenovation, hvilke er husstandsindsamling, kubeordninger, afhentning sammen med storskrald og bringeordning på genbrugsstationer. Restaffaldet indsamles på samme måde, men systemerne er forskellige mht. indsamlingsordningerne for de genanvendelige fraktioner. Ændringerne gælder kun for enfamilieboliger og etageboliger uden for midtbyen, da det nye system med nedgravede kuber i midtbyen ikke ønskes ændret. Scenariernes navne: 1. Husstandsindsamling 2. Husstandsindsamling med begrænsninger 3. Husstandsindsamling med valgfrihed 4. Kubeordninger 5. Afhentning med storskraldsordninger 6. Der er også forskellige alternativer for udformning af indsamlingsordninger for storskrald. I hvert scenarie udvælges de indsamlingsordninger, som overordnet set bedst vil passe ind. Der tages også højde for at udformningen af indsamlingsordningerne vil være forskellig i de hvert af de tre delsystemer. Ordningerne for farligt affald ændres ikke og indgår derfor ikke i scenarierne. I hvert scenarie vurderes, hvor meget batteriaffald og småt elektronik, der vil kunne udsorteres, hvis nye indsamlingsordninger introduceres sammen med de nye dagrenovationsordninger. Miljøeffekten af at udsortere flere batterier og småt elektronikaffald vurderes dog i et særskilt scenarie. Scenarie 1-4 Scenarierne har forskellig grad af hente- og bringeordninger for papir, glas, plast og metal, se Tabel 1, for enfamilieboliger og etageboliger. Midtbyens ordninger ændres ikke med undtagelse af, at emballageaffald kan afleveres på genbrugsstationer. Tabel 1. Grad af udbredelse af indsamlingsordninger. Enfamilie Etageboliger Hente Kuber Hente Kuber 1 Papir 100% 0% 100% 0% Emballage 100% 0% 100% 0% 2 Papir 100% 0% 100% 0% Emballage 0% 100% 25% 75% 3 Papir 25% 75% 50% 50% 4
7 Emballage 25% 75% 25% 75% 4 Papir 0% 100% 50% 50% Emballage 0% 100% 0% 100% Scenarie 5 Ordningerne er som udgangspunkt som i basisscenariet. Emballageaffald fra enfamilieog etageboliger indsamles med storskraldsordningen og på genbrugsstationerne. Midtbyens ordninger ændres ikke med undtagelse af, at emballageaffald kan afleveres på genbrugsstationerne. Ændringerne forventes ikke at ændre mængder og behandlingsform for storskrald og farligt affald. Scenarie 6 Indsamling med storskraldsbilen mindskes og kuber til glas og papir nedlægges. Borgerne henvises i stedet til genbrugsstationer. Dog intensiveres henteordninger for papir, for at give borgerne en mulighed for at komme af med denne store fraktion. Midtbyens ordninger ændres ikke i forhold til basisscenariet med undtagelse af, at emballageaffald kan afleveres på genbrugsstationerne. Ændringerne forventes ikke at ændre mængder og behandlingsform for storskrald og farligt affald. Scenarie Restaffald Papir Glas Emballage Batterier Storskrald Hente/GS Basis
8 Basisscenarie Basisscenariet er det samme som beskrevet i projekt 1. Eneste ændring er, at indsamling i midtbyen er ændret til nedgravede kuber, og at de tidligere metalkuber er nedlagt. Der er ikke nye data for dieselforbrug og sorteringseffektiviteter, så de gamle data er anvendt. I miljøvurderingen tages der ikke højde for udsortering af batterier, da miljøeffekten først kan vurderes efter nye forbrændingstest er gennemført. Derfor undersøges udsorteringen af batterier i et særskilt scenarie efterfølgende. Basisscenariet i projekt 2 om fremtidsscenarier vil derfor afvige en smule fra resultatet af projekt 1, men det får ingen betydning for at sammenligningen af fremtidsscenarierne. Basis Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton 3,64 l/ton 0,10 l/ton/km, 14 km 1,57 l/ton 0,08 l/ton/km, 10 km 3,07 l/ton 0,09 l/ton/km, 10 km Papir Bringe: 24% Hente: 42% 8131 ton Bringe: 22% Hente: 39% 6583 ton Kuber: 61% 3851 ton kuber Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas 52% 1828 ton 52% 1478 ton 52% 866 ton Plast- og metalemballage Storskrald 0% 0% 0% Batterier og småt elektronik Skraldespandslåg: 25% 12,5 ton restaff. Ingen særlige tiltag Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton restaff. Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 6
9 Scenarie 1 Mest muligt husstandsindsamling Beskrivelse Scenariet omhandler mest muligt husstandsindsamling af genanvendelige fraktioner fra dagrenovation. Kildesorteringen skal ske tættes muligt på borgerne, og borgerne skal selv have ansvar for, at sorteringen er udført korrekt. Jo lettere det er for borgerne at aflevere kildesorteret affald, jo højere vil sorteringseffektiviteten være. Fraktioner, der skal udsorteres er, papir, glasemballage, rent plastemballage og metalemballage. Beregning af det miljømæssige råderum for disse fraktioner viser, at det miljø- og ressourcemæssigt højst sandsynligt er en god ide med genanvendelse. Enfamilieboliger Alle enfamilieboliger skal tilmeldes henteordningen. Der udleveres 3 beholdere, som stilles frem på tømningsdagen. 1 beholder til restaffald, tømmes hver 2. uge 1 beholder til papiraffald, tømmes hver 4. uge 1 beholder med 2 rum til glas- og plast-/metalemballage fx hver 8. uge Batterier afleveres i poser på restaffaldsbeholderen Etageboliger Alle etageboliger til af flerfamilieboliger tilmeldes henteordningen. Beholdere til restaffald ved alle boliger, tømmes hver uge eller efter behov Beholdere til papiraffald ved alle boliger, tømmes hver 2. uge eller efter behov Beholder til glas-/plast-/metalemballage ved alle boliger, tømmes efter behov Beholder til batterier ved alle boliger Midtbyen I det nye system med nedgravede kuber afleveres plast- og metalemballage afleveres i storskraldsordningen. 7
10 Scenarie 1: Mest muligt husstandsindsamling Scenarie 1 Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton Papir Hente: 81% 9757 ton Hente: 76% 7994 ton Kuber: 61% 3851 ton kuber Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas Hente: 80% 2812 ton 2xpapir Hente: 70% 1991 ton Inds. 2xpapir 52% 866 ton Plast- og metalemballage Hente: 55% 649 ton Hente: 45% 413 ton Tilkald: 5% 26,8 ton Storskrald glas Inds. som glas storskraldsordning Batterier og småt elektronik Skraldespandslåg: 30% 14 ton Beholdere: 25% 12 ton Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton Inds. som restaffald Inds. som restaffald restaff. Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 8
11 Scenarie 1: Mest muligt husstandsindsamling Beholdere Volumenbehovet for emballageaffald hos enfamilieboliger er ca. 500 liter/bolig/år (se note med overslagsberegning). Hvis beholderen tømmes hver 6. uge (8 gange om året) er der således behov for en beholder på 80 liter. Samlet mængde affald i beholderen er ca. 70 kg/bolig/år, hvilket svarer til ca. 9 kg pr. tømning. Mængden af papir er 18 kg pr. tømning. Sorteringseffektivitet Hos enfamilieboligerne opnås den højst mulige sorteringseffektivitet. For papir vurderes det at være 90%. Sorteringseffektiviteterne hos etageboligerne er en smule lavere end hos enfamileboligerne og er sat til 85% for papir. I midtbyen er indsamlingen uændret i forhold til basisscenariet. Mængden af papir, der afleveres på genbrugsstationerne, antages at være som i det nuværende system og er indregnet i den samlede sorteringseffektivitet. SE for glas er i andre undersøgelser bestemt til min. 60%, (UK), 75-85% (S) henh. 77% (AUS). Her antages den at være 80% enfamilieboliger og 75% for etageboliger med genbrugspladser. SE for plast- og metalemballage er bestemt til ca % for plastflasker og ca. 70% for metal (UK), 50-65% for blandet emballageaffald (S) henh. ca. 75% for plastflasker og 40-55% for dåser (AUS). Her antages SE at være 55% i enfamilieboliger og 50% i etageboliger med genbrugspladser. Boliger i midtbyen afleverer deres plast- og metalemballage i storskraldsordningen, men effektiviteten er meget lav, her sat til 5%, se endvidere scenarie 5. Storskrald og farligt affald Indsamling og behandling af storskrald er uændret i forhold til basisscenariet. Med øget husstandsindsamling øges hos sorteringseffektiviteten for batterier. SE er baseret på skøn. Indsamling og behandling af øvrigt farligt affald er uændret. Indsamling Dieselforbrug for eksisterende henteordninger for restaffald og papiraffald anvendes. Dieselforbruget for indsamling af emballageaffald (glas, metal, plast) via henteordninger vurderes at være dobbelt så som for papiraffald, da mængden pr. tømning er halvt så stor. Transport Transport til behandling for plast-/metalemballage er 2500 km med lastbil, da det faktiske behandlingssted ikke kendes. Transportafstanden for malingaffald vil være den samme som for restaffald. Behandling Processer for genvinding af plast og metal findes i databasen. Der er indregnet materialeog lødighedstab i processerne. Forsortering antages at ske på samme anlæg som MRF glas. Øvrige behandlingsanlæg er uændret i forhold til basisscenariet. 9
12 Scenarie 2 Husstandsindsamling med begrænsninger Beskrivelse Der accepteres kun max. 2 beholdere ved hver husstand og max. 2 fraktioner ved hver kubestandplads pga. pladsbegrænsninger. Øvrige fraktioner kan kun bortskaffes på genbrugsstationer eller øvrige eksisterende ordninger. Enfamilieboliger Alle enfamilieboliger skal tilmeldes henteordningen for restaffald og papir. Der udleveres 2 beholdere, som stilles frem på tømningsdagen. 1 beholder til restaffald, tømmes hver 2. uge 1 beholder til papiraffald, tømmes hver 4. uge Batterier afleveres i poser på restaffaldsbeholderen Glas-/plast-/metalemballageafleveres på kubestandpladser Etageboliger Alle etageboliger skal have henteordninger for restaffald og papir. Beholdere til glas- og plast-/metalemballage på genbrugspladser er valgfrit, og der henvises i øvrigt til kubestandpladser. Beholdere til restaffald, tømmes hver uge Beholdere til papiraffald, tømmes hver 2. uge Valgfri beholder til glasemballage (25% deltager) Valgfri beholder til plast- og metalemballage (25% deltager) Valgfri beholder til batterier (50% deltager) Kuber til glas-/plast-/metalemballage med dækning af 75% af området. Midtbyen I det nye system med nedgravede kuber afleveres plast- og metalemballage afleveres i storskraldsordningen. 10
13 Scenarie 2: Husstandsindsamling med begrænsninger Scenarie 2 Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton Papir Hente: 81% 9757 ton Hente: 76% 7994 ton Kuber: 61% 3851 ton kuber Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas Kuber: 60% 2109 ton Plast- og metalemballage Storskrald 1,5xglas Kuber: 30% 354 ton glas Hente (25%) 70%: 17,5% Kuber (75%) 60%: 45% 1777 ton Hente: Inds. 2xpapir Kuber: Inds. 1,5xglas Hente (25%) 45%: 11,25% Kuber (75%) 30%: 22,5% 310 ton Hente: Inds. som glas Kuber: Inds. som glas 52% 866 ton Tilkald: 5% 26,8 ton storskraldsordning Batterier og småt elektronik Skraldespandslåg: 30% 14 ton Hente (50%) 25%: 12,5% 6 ton Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton Inds. som restaffald restaff. Inds. som restaffald Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 11
14 Scenarie 2: Husstandsindsamling med begrænsninger Beholdere Restaffald og papiraffald modelleres som i scenarie 1. Kuber til glas-/plast- /metalemballage benyttes af alle pånær etageboliger, der vælger selv at have beholdere til det. Det antages, at 25% vil vælge den løsning, hvilket svarer til halvdelen af alle med genbrugspladser. Deltagelsen er dog 50% for batteribeholdere. Sorteringseffektivitet Der kan afleveres flere fraktioner i de oprindelige glaskuber, og dette formodes at give en stigning i den eksisterende sorteringseffektivitet. Den er derfor sat til 60% for glas. For plast- og metalemballage skønnes den at være det halve, dvs. 30%. De samme sorteringseffektiviteter anvendes i scenarie 4 om kubeindsamling. Indsamling I kubeordningen antages dieselforbruget til tømning at være 1,5 gange forbruget for de oprindelige glaskuber, da plast-/metalemballage har en væsentligt lavere vægtfylde. Øvrige dieselforbrug er som i scenarie 1. Transport Data som i scenarie 1 Behandling Data som i scenarie 1 12
15 Scenarie 3 Husstandsindsamling med valgfrihed Beskrivelse Scenariet omhandler husstandsindsamling af genanvendelige fraktioner fra dagrenovation. Kildesorteringen skal ske tættes muligt på borgerne, og borgerne skal selv have ansvar for, at sorteringen er udført korrekt. Jo lettere det er for borgerne at aflevere kildesorteret affald, jo højere vil sorteringseffektiviteten være. Ordningerne er frivillige, og tilslutningen til dem vil være forskellig for de forskellige fraktioner. Tilvalget afspejles i gebyret. Fraktioner, der skal udsorteres er, papir, glasemballage, rent plastemballage og metalemballage. Beregning af det miljømæssige råderum for disse fraktioner viser, at det miljø- og ressourcemæssigt højst sandsynligt er en god ide med genanvendelse. Enfamilieboliger Alle enfamilieboliger kan tilmelde sig henteordningerne. Restaffald er dog obligatorisk. Der kan udleveres op til 3 beholdere, som stilles frem på tømningsdagen. 1 beholder til restaffald, tømmes hver 2. uge (obligatorisk) 1 beholder til papiraffald, tømmes hver 4. uge (25% deltager) 1 beholder med 2 rum til glas- og plast-/metalemballage hver 8. uge (25% deltager) Batterier afleveres i poser på restaffaldsbeholderen (som nuværende) Kuber til glas-/plast-/metalemballage med dækning af 75% af området. Etageboliger Alle etageboliger skal have henteordninger for restaffald. Beholdere til papir, glas- og plast-/metalemballage er valgfrit, og der henvises i øvrigt til kubestandpladser. Beholdere til restaffald, tømmes hver uge Valgfri beholder til papiraffald, tømmes hver 2. uge (50% deltager) Valgfri beholder til glasemballage (25% deltager) Valgfri beholder til plast- og metalemballage (25% deltager) Valgfri beholder til batterier (50% deltager) Kuber til glas-/plast-/metalemballage med dækning af 75% af området. Midtbyen I det nye system med nedgravede kuber afleveres plast- og metalemballage afleveres i storskraldsordningen. 13
16 Scenarie 3: Husstandsindsamling med valgfrihed Scenarie 3 Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton Papir Hente (25%) 81%: 20,25% Hente (50%) 76%: 38% Kuber: 61% Bringe (75%) 60%: 45% Bringe (50%) 50%: 25% 3851 ton 8049 ton 6771 ton kuber Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas Hente (25%) 80%: 20% Kuber (75%) 60%: 45% 2284 ton Plast- og metalemballage Storskrald Hente: Inds. 2xpapir Kuber: Inds. 1,5xglas Hente (25%): 55% Kuber (75%): 30% 428 ton Hente: Inds. som glas Kuber: Inds. som glas Hente (25%) 70%: 17,5% Kuber (75%) 60%: 45% 1777 ton Hente: Inds. 2xpapir Kuber: Inds. 1,5xglas Hente (25%) 45%: 11,25% Kuber (75%) 30%: 22,5% 310 ton Hente: Inds. som glas Kuber: Inds. som glas 52% 866 ton Tilkald: 5% 26,8 ton storskraldsordning Batterier og småt elektronik Skraldespandslåg: 30% 14 ton Hente (50%) 25%: 12,5% 6 ton Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton Inds. som restaffald Inds. som restaffald restaff. Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 14
17 Scenarie 3: Husstandsindsamling med valgfrihed Beholdere Tilslutningen til papirbeholdere i områder med enfamilieboliger er på baggrund af data for den nuværende tilslutning fastsat til 25%, hvilket er det maksimalt forventelige i en frivillig ordning. Samme tilslutning forventes til emballagebeholderne. Tilslutning til papirbeholdere blandt etageboliger er dog vurderet til 50%, hvilket svarer til udbredelsen af genbrugspladser. Sorteringseffektivitet Sorteringseffektiviteten for papirhenteordninger formodes at være som i de foregående scenarier. Sorteringseffektiviteten for aflevering af papir i kuber formodes at være højere for enfamilieboliger (60%) end for etageboliger (50%). Det skyldes, at folk her formentligt er mere mobile, og derfor lettere kan transportere større mængder. Sorteringseffektiviteten for papir på genbrugsstationerne fastholdes. Sorteringseffektiviteterne på 60% for glas og 30% for plast-/metalemballage i bringeordninger fastholdes. Her skelnes ikke mellem forskelle mellem boligtyperne. Indsamling Data som i scenarie 1 og 2 Transport Data som i scenarie 1 Behandling Data som i scenarie 1 15
18 Scenarie 4 Mest muligt kubeindsamling Beskrivelse Formålet er med mest muligt kubeindsamling er at give borgerne en samlet løsning, som ikke lægger beslag på deres private rum. Papir- og glaskubepladserne udbygges med flere beholdere, så de kan modtage mere papir og emballageaffald. Sidstnævnte indsamles sammen med glas. Der opstilles også batteribeholdere ved kuberne. Enfamilieboliger Husstandsindsamling af papir nedlægges. Papir, glas, plast og metal fra dagrenovation afleveres på kubestandpladserne. Etageboliger Henteordning for papir er frivillig, og 50% deltager som i de foregående scenarier. Kubeordning for glas beholdes, og emballageaffald afleveres sammen med. Midtbyen I det nye system med nedgravede kuber afleveres plast- og metalemballage afleveres i storskraldsordningen. 16
19 Scenarie 4: Mest muligt kubeindsamling Scenarie 4 Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton Papir Bringe: 60% Hente (50%) 76%: 38% Bringe (50%) 50%: 25% Kuber: 61% 7480 ton 3851 ton 6771 ton kuber Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas Kuber: 60% 2109 ton Kuber: 60% 1706 ton 52% 866 ton Plast- og metalemballage Kuber: Inds. 1,5xglas Kuber: 30% 354 ton Kuber: Inds. 1,5xglas Kuber: 30% 276 ton Tilkald: 5% 26,8 ton Storskrald Kuber: Inds. som glas Kuber: Inds. som glas storskraldsordning Batterier og småt elektronik Kuber: 20% 14 ton Kuber: 20% 5,8 ton Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton Inds. som restaffald Inds. som restaffald restaff. Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 17
20 Scenarie 4: Mest muligt kubeindsamling Beholdere På baggrund af den nye sorteringseffektivitet beregnes behovet for flere papirkuber. Emballagekuber modelleres som i øvrige scenarier. Der opstilles batteribeholdere ved kubestandpladserne, og batterier indsamles ikke længere ved husstandene. Sorteringseffektivitet For etageboliger vil sorteringseffektiviteten for papirhenteordning være som i de foregående scenarier. Bemærk, at den sorteringseffektiviteten for papir formodes at være højere for enfamilieboliger (60%) end for etageboliger (50%). Det skyldes, at folk her formentligt er mere mobile, og derfor lettere kan transportere større mængder. Sorteringseffektiviteterne på 60% for glas og 30% for plast-/metalemballage i bringeordninger fastholdes. Her skelnes ikke mellem forskelle mellem boligtyperne. Sorteringseffektiviteten for batterier ved kuberne er 20%, ligesom det blev opnået i ordningen med metalkuber i midtbyen. Indsamling Data som i scenarie 1 og 2 Transport Data som i scenarie 1 Behandling Data som i scenarie 1 18
21 Scenarie 5 Mest muligt med storskrald Beskrivelse I tillæg til storskraldsafhentninger kan bilerne tage flere fraktioner med. Formålet er at give borgerne et tilbud om enkel bortskaffelse af mange fraktioner. Emballageaffald, maling og batterier kan indsamles med storskraldet. Af praktiske årsager skal det ikke være fraktioner, som forekommer hyppigt og i store mængder, dvs. papir og glas. Den væsentligste ændring i forhold til det nuværende system er, at der sættes fokus på at indsamle emballageaffald med storskraldsordningen og på genbrugsstationerne. Enfamilieboliger Eksisterende ordninger for indsamling af papir og glas bevares. Emballageaffald, maling og batterier tages med på tilkaldeordningen eller kan afleveres på genbrugsstationerne. Etageboliger Eksisterende ordninger for indsamling af papir og glas bevares. Emballageaffald, maling og batterier tages med efter tilkald eller fra de faste genbrugspladser. Borgerne kan også benytte genbrugsstationerne. Midtbyen I det nye system med nedgravede kuber afleveres plast- og metalemballage afleveres i storskraldsordningen. 19
22 Scenarie 5: Mest muligt med storskrald Scenarie 5 Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton Papir Bringe: 24% Hente: 42% 8131 ton Bringe: 21% Hente: 39% Genbrugsstation:9% 6489 ton Kuber: 61% 3851 ton kuber Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas Kuber: 52% 1828 ton Kuber: 52% 1479 ton 52% 866 ton Plast- og metalemballage Storskrald Storskrald: 5% Genbrugsstation: 5% 118 ton storskrald og genbrugsstationer Storskrald: 10% Genbrugsstation: 5% 138 ton storskrald og genbrugsstationer Tilkald: 5% 26,8 ton storskraldsordning Batterier og småt elektronik Ingen særlige tiltag Ingen særlige tiltag Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton restaff. Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 20
23 Scenarie 5: Mest muligt med storskrald Beholdere Der skal ikke investeres i særligt opsamlingsmateriel. Dog kan der blive tale om ekstra beholdere/pladser på de lokale genbrugspladser. Sorteringseffektivitet Der er ca. 700 tilkald pr. måned. Det svarer til 8400 tilkald pr. år. Der er ca boliger udenfor midtbyen, hvoraf ca har genbrugspladser. Dvs boliger reelt kan benytte sig af tilkald. Det er således højest 10% af boligerne, der benytter tilkaldeordningen, under forudsætning af, at de samme boliger ikke laver flere tilkald pr. år. Sorteringseffektiviteten for emballageaffald hos enfamilieboliger skønnes på baggrund her af at være 5%. Den antages at være større hos etageboliger, fordi der i en vis udstrækning er genbrugspladser, hvor det vil være nemmere at indsamle emballageaffaldet. Derfor er her SE sat til 10%. Derudover antages det, at der kan indsamles noget på genbrugsstationerne. SE er sat til 5%, idet den formentlig vil være mindre end for papir, 8-9%. Indsamling Dieselforbruget er det samme som for de eksisterende storskraldsordninger. Den potentielle mængde af emballageaffald, batterier og maling er ca ton/år. Modsvarende indsamles der i dag ca ton storskrald via henteordningerne, men med de lave sorteringseffektiviteter, vil der ikke være tale om behov for en væsentlig forøgelse af kapaciteten for indsamlingsbiler. Transport Data som i scenarie 1 Behandling Data som i scenarie 1 21
24 Scenarie 6 Mest muligt på genbrugsstationer Beskrivelse Borgerne benytter allerede genbrugsstationerne meget, og i det nye system skal også genanvendelige fraktioner fra dagrenovation afleveres på genbrugsstationerne. De skal kun have en beholder til restaffald, men det er muligt at tilkøbe en større beholder. Det kan evt. begrænses til at gælde de områder, hvor ejerskab af bil er mest udbredt. Henteordning for papir opretholdes også, da målet er at nedlægge kubestandpladserne, og borgerne har behov for et alternativ til at komme af med papir, som er den største genanvendelige fraktion. Enfamilieboliger Enfamilieboliger kan vælge at tilslutte sig husstandsindsamling af papir. Glas-, plast- og metalemballage, batterier og malingaffald afleveres på genbrugsstationerne. for storskrald nedlægges eller begrænses ved fx max antal tilkald pr. år eller betaling for tilkald. Kubeordning for papir og glas nedlægges. Etageboliger Henteordning for papir opretholdes. Muligheden for lokale genbrugspladser opretholdes, for at sikre, at beboerne kan komme af med affaldet, hvis foreningen ønsker det. Alternativt må beboerne selv bringe til genbrugsstationerne, da kubeordningerne er nedlagt. Midtbyen Der foretages ingen ændringer i forhold til basisscenariet, udover at plast- og metalemballage henvises til genbrugsstationerne. 22
25 Scenarie 6: Mest muligt på genbrugsstationer Scenarie 6 Enfamilieboliger Etageboliger Midtby Restaffald ton ton ton Papir Hente (50%) 81%: 40,5% Genbrugsstation: 25% 7101 ton Hente (50%) 76%: 38% Genbrugsstation: 20% 5881 ton Kuber: 61% Genbrugsstation:9 % 3851 ton og og kuber genbrugsstationer genbrugsstationer Pap Inkluderet i papir Inkluderet i papir Inkluderet i papir Glas Genbrugsstation: 20% 703 ton Genbrugsstation: 15% 427 ton 52% 866 ton Plast- og metalemballage genbrugsstationer Genbrugsstation: 15% 117 ton genbrugsstationer Genbrugsstation: 10% 91,9 ton Genbrugsstation: 5% 26,8 ton genbrugsstationer Storskrald (4%) Genbrugsstation (96%) genbrugsstationer (4%) Genbrugsstation (96%) genbrugsstationer Batterier og småt elektronik 10% 4,8 ton 10% 4,6 ton Nedgravede kuber: 20% 5,3 ton genbrugsstationer genbrugsstationer restaff. Farligt affald Flerstrenget system Flerstrenget system Flerstrenget system 23
26 Scenarie 6: Mest muligt på genbrugsstationer Beholdere Der er ikke behov for investering i nye beholdere udover etablering af flere genbrugspladser og tilmelding til henteordning for papir. Sorteringseffektivitet Sorteringseffektiviteten vil blive lavere for glas-, plast- og metalemballage end i de øvrige scenarier. Tilslutning til papirhenteordning og genbrugspladser skal estimeres. Kuberne nedlægges og tilslutningen til henteordning for papir forventes at blive større. Tilslutningsgraden er sat til 50% for både enfamilie- og etageboliger. I gennemsnit besøger hver husstand genbrugsstationerne 6-7 gange årligt, men der er formentligt stor variation. Sorteringseffektiviteterne for papir, glas, plast, metal og batterier er fastsat til 5-25%, men det er rent skøn uden væsentlig dokumentation. Sorteringseffektiviterne er gradueret, så de er højest for enfamilieboligerne, efterfulgt af etageboligerne og lavest for midtbyen. Det skyldes, at brugen af egen bil formodes at være størst hos husejere og mindst blandt byboerne. Storskrald og farligt affald Mængden af affald fra storskraldsordningen halveres fra 8% af den samlede mængde storskrald til 4%. Indsamling Som med nuværende ordninger. Transport Data som i scenarie 1 Behandling Data som i scenarie 1 24
Bilagsrapport 8: Scenarier for det fremtidige affaldssystem i Århus Kommune
Bilagsrapport 8: Scenarier for det fremtidige affaldssystem i Århus ommune 9. juli, 2008 Anna Warberg Larsen Jacob Møller Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet 2 Indhold AFFALDSFRATIOER
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereBilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune
Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereIndsamling af pap, plast og metal
Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereData om affaldsindsamling i Aarhus Kommune 2018
Data om affaldsindsamling i Aarhus Kommune i store tal Affaldsindsamling i Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus står for den samlede håndtering af affald fra private husstande i Aarhus Kommune. Affaldsløsningerne
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereBilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2
Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:
Læs mereAffaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)
Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers
Læs mereAnbefaling: Aalborg uden affald
Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,
Læs mereSorø Kommunes affaldsplan 2010-2020
Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:
Læs mereStatus 2013 for Affald
2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune Larsen, Anna Warberg Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereUdenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald Nedenstående er en kort sammenfatning af udenlandske erfaringer
Læs mereFørst beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med
Læs mereRedegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer
Notat Sagsnr.: 2013/0009370 Dato: 20. august 2014 Titel: Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Sagsbehandler: Per Hauge Miljøsagsbehandler Generelt for
Læs mereProjekt 2: Vurdering af fremtidige indsamlingssystemer for husholdningsaffald i Århus Kommune
Projekt 2: Vurdering af fremtidige indsamlingssystemer for husholdningsaffald i Århus Kommune Miljø, økonomi og service 10. september, 2008 Anna Warberg Larsen Jacob Møller Hanna Merrild Thomas Højlund
Læs mereFormålet med regulativet
Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereStorskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper:
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 - Udbud af storskrald NOTAT Dato: 25. september 2015 Af: Lenette Møller Jensen, Anja Hoff Hansen og Malene Matthison-Hansen Introduktion og lovgrundlag Gladsaxe
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereNOTAT. Bilag 1 til indstilling til Teknik- og Miljøudvalget 6. april Forudsætninger og sammenhænge m.v.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Bilag 1 til indstilling til Teknik- og Miljøudvalget 6. april 2017 Forudsætninger og sammenhænge m.v. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk
Læs mereSvar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal
Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereØkonomien i sorteringsanlæg
Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6
Læs mereSvendborg uden affald 2022
Svendborg uden affald 2022 Svendborg Kommune skal ændre på ordningerne for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. Det nationale mål er, at der skal genanvendes minimum 50% af
Læs mereJohansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående
Læs mereAffaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.
VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereØget genanvendelse i Frederikssund Kommune
Øget genanvendelse i Frederikssund Kommune Indledning Frederikssund Kommune har i 2015 nået en genbrugsprocent på 52,8 %. Med udgangspunkt i kommunens affaldsordninger redegør dette notat for mulighederne
Læs mereIndstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet
Læs mereBILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016
TAKSTER I Administration, bolig 1309 af 18/12/2012, Kapitel 8. Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter dække udgifterne på funktion 1.38.60 Generel administration
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereForslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune
Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas
Læs mereMiljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8
Bilag 1: Forslag til takster på affaldsområdet i Administration, bolig fastsættelsen følger Miljøstyrelsens bekendtgørelser, hvorfor taksten Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal
Læs mereN O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen
N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm
Læs mereNye indsamlingsordninger for affald fra husstande Baggrund Overordnede målsætninger i forhold til arbejdet med nye ordninger
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Nye indsamlingsordninger for affald fra husstande Baggrund Den nationale ressourcestrategi, som kom i efteråret 2013 og sætter de samlede mål for
Læs mereIndledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune
Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2208095 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret
Læs mereAlbertslund Kommunes nye affaldsordninger. Høringsmateriale 16. december februar 2015
Albertslund Kommunes nye affaldsordninger Høringsmateriale 16. december 2014 1. februar 2015 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal
Læs mereBenævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8
BILAG 1b Takster på affaldsområdet og etablering af lille innovativt affaldsanlæg Benævnelse: Administration, bolig Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter
Læs mereVordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012
Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereNOTAT. 1. Økonomisk konsekvens af nye affaldsordninger i Stevns Kommune
NOTAT Projekt Økonomisk konsekvens af nye affaldsordninger i Stevns Kommune Kunde KARA/NOVEREN Notat nr. 3 Dato 21. oktober 2016 Til Fra Kopi til Ejvind Mortensen, KARA/NOVEREN Dorte Hvid-Jacobsen og Marianne
Læs mere/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016
/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan
Læs mereEVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008
EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereHerning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning
Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling
Læs mereAffald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune
Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring
Læs mereEnfamiliehuse, række, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger Scenarie A: 2 stk. 2-delt 240 liter beholder
Enfamiliehuse, række, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger Scenarie A: 2 stk. 2-delt 240 liter beholder Borgeren har mulighed for at gå op eller ned i beholder størrelse:
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer. Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer NOTAT Dato: 25. september 2015 Anja Hoff Hansen & Malene-Mattison Hansen Introduktion I april 2013 indførte Gladsaxe
Læs mere. Obligatoriske affaldsordninger... 3
AFFALDSTAKSTER KOMMUNALE INSTITUTIONER 2019 Indholdsfortegnelse. Obligatoriske affaldsordninger... 3 Restaffald, alm. beholdere... 3 Genanvendeligt affald, alm. beholdere... 3 Offentlige nedgravede beholdere...
Læs mereAnalyse af restaffald. Domus Vista Park 3
Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer
Læs mereNotat om valg af fremtidig indsamlingsordning af husholdningsaffald i Stevns Kommune.
Notat om valg af fremtidig indsamlingsordning af husholdningsaffald i Stevns Kommune. INDLEDNING OG BAGGRUND Kommunen har i sin affaldsplan (2014-18 (24)) fastlagt, at der i perioden 2014-18 skal planlægges
Læs mereSammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ
Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereNOTAT. bioaffald. Relative omkostninger samt fordele og ulemper ved scenarier
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 22. september 2016 2016-004730-6 Relative omkostninger samt fordele og ulemper ved scenarier Baggrund Det nationale genanvendelsesmål på 50% af
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 4. december 2012 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager I dag indsamles glasflasker, emballageglas, plastflasker og øl- og sodavandsdåser
Læs mereAffaldsplan 2009-2012
Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast
Læs mere4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.
Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført
Læs mereAffaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald NOTAT Dato: 18. september 2015 Af: Anja Hoff Hansen og Lenette Møller Jensen Gladsaxe Kommunes affaldsordninger skal
Læs mereBilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser
Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note
Læs mereDette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.
Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette
Læs mereDagrenovation i tal. DAKOFA konference 21. august 2012 Claus Petersen, Econet AS. Oplægget bygger på. Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning
Dagrenovation i tal DAKOFA konference Claus Petersen, Econet AS Oplægget bygger på Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning Enfamilieboliger 4 eksemplariske kommuner Madspild/madaffald, batterier
Læs mereSvendborg uden affald. Gode råd til udlejere og andre med fælles affaldsløsninger i forbindelse med nye affaldsordninger for hele Svendborg Kommune
Svendborg uden affald i forbindelse med nye affaldsordninger for hele Svendborg Kommune Baggrund Fra september 2020 indfører Svendborg Kommune nye affaldsordninger, hvor vi skal sortere mere affald til
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereBilagsrapport 5: Datagrundlag for økonomiske beregninger
Bilagsrapport 5: Datagrundlag for økonomiske beregninger 16. juli, 2007 Hanna Kristina Lindvall Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 2 OPSAMLING...
Læs mereMere sortering Mindre bøvl
Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,
Læs mereVELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017
VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017 PROGRAM 1. Velkomst - rammerne for det fælles affaldsprojekt 2. Erfaringer fra forsøg med affaldssortering 3. Anbefaling til et nyt indsamlingssystem
Læs mereNOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen
NOTAT Dato: 27. juni 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner Om oversigten Dette notat giver et kort overblik over nuværende og planlagte
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen TAKSTOVERSIGT Bilag 3 Takstoversigt, affaldsgebyrer UDKAST
Bilag 3 Takstoversigt, affaldsgebyrer UDKAST Miljø Administration, bolig Skal sammen med Administration, erhverv over en årrække dække omkostningerne på funktion 1.38.60 Fælles formål. Bygnings- og Boligregistret
Læs mereDin nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere
Din nye affaldsordning Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere Sammen om genbrug I Rudersdal Kommune ønsker vi at tage ansvar og være med til at bevare de værdifulde ressourcer i affaldet. Derfor
Læs mereWorkshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Læs merePRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug
PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE
Læs mereStatus projekt Vejen til 50 % genanvendelse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Til beboerne i Tjæreborg Maj 2016 Status projekt Vejen til 50 % genanvendelse Vi er 2/3 gennem forsøget med at finde vejen til 50 % genanvendelse af husholdningsaffald, og tallene
Læs mereForslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug
Forslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Hvorfor
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereKommunen kan etablere forskellige ordninger for kommunens husstande, når forskellen er begrundet i objektive kriterier som forskellige boligtyper.
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 Udbud af storskraldsindsamling NOTAT: Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 2 Dato: 9. maj 2011 Af: Anja Hoff Hansen & Gorm Falk Nuværende ordninger Lovgrundlag
Læs mereAffaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14
Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.
Læs mereAffaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger, status... 5 4. Affaldskortlægning...
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mere1. Præsentation af Hillerød Forsyning
Agenda 1. Præsentation af Hillerød Forsyning 2. Affaldshåndtering i Hillerød Kommune Ved affaldsplanlægger og projektleder Kasper Damsgaard Thomsen Præsentation af Hillerød Forsyning Hillerød Forsyning
Læs mereDebatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund
Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald senest i 2018. Det
Læs mereAffalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015
Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6 Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Affald og Genbrug www.skidtergodt.dk affaldsplan@roskilde.dk tlf. 46313788 Layout: Annabir.dk
Læs mere