Skak i Cuba Rejseberetning og fotos s

Transkript

1 september 2010 årgang 34 Nr. 3 September 2010 Årgang 34 Skak i Cuba Rejseberetning og fotos s Gerardo Massivt internationalt pres fik Gerardo Hernández, en af de 5, løsladt fra straffecelle s. 14 Raúl, Fidel, Machado Budskaber fra cubanske ledere i anledning af den 26. juli s CubaBladet 2/10 1

2 Forsidefoto: Cubanerne spiller ikke bare baseball og domino. De spiller også skak - her uden for Club Capablanca i Havanna,før den åbner. FOTO: ASGER JEPPESEN Indhold Leder 3 Leder Afskaf EU s fælles holdning Straffelov og politiske fanger 4 Cuba er arbejdernes stat 6 Solidaritetsfest 7 Fidel, Raúl og Machado Ventura 8 Vidnesbyrd om terror mod Cuba 11 Fidel Castro advarer mod atomkrig mod Iran 11 Skak i Cuba 12 Gerardo ude af straffecelle 14 Kvinder støtter Olga og Adriana 15 Beretning fra sommerbrigaden 16 Tag med på vinterbrigaden 17 Solidaritetslotteri Den Latinamerikanske Lægeskole 19 Behandling for hjerneskade i Cuba 20 EU s nuværende politik overfor Cuba, den fælles holdning blev vedtaget i 1996 på forslag fra den daværende spanske premierminister, den konservative José Maria Aznar. Hvori består denne lov? I formålsparagraffen er der ingen tvivl: Målet for Den Europæiske Unions forbindelser med Cuba er at tilskynde til en overgang til et pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder, samt en bæredygtig genopretning og forbedring af den cubanske befolknings levefod. Overgangen har de bedste muligheder for at forløbe fredeligt, hvis det nuværende styre selv iværksætter eller tillader processen. Og hvad vil EU så gøre for at fremme denne udvikling? Blandt andet endnu mere aktivt end tidligere gribe enhver lejlighed til - både privat og offentligt - at minde de cubanske myndigheder om deres grundlæggende ansvar med hensyn til menneskerettigheder, navnlig ytrings- og foreningsfrihed og opmuntre til en reform af den interne lovgivning om politiske og borgerlige rettigheder, herunder den cubanske straffelov, og som en konsekvens heraf til at ophæve bestemmelserne om politiske forbrydelser, frigive alle politiske fanger og ophøre med chikane og strafforfølgelse af afvigere. Og endelig: I takt med, at de cubanske myndigheder gør fremskridt i demokratisk retning, vil Den Europæiske Union støtte denne proces og undersøge, hvordan den bedst kan udnytte de midler, den har til rådighed til dette formål. Den fælles holdning er intet mindre end et krav om, at Cuba en suveræn stat ændrer sit politiske og økonomiske system efter europæisk forbillede, som betingelse for forbedrede relationer. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt for cubanerne at få retningslinjer for hvordan de skal indrette deres samfund, og dertil en moralprædiken fra deres tidligere koloniherrer, der i dag har indført terrorlove efter USA s billede og vedtager den ene sociale nedskæringspakke efter den anden. Trods de åbenlyse ligheder er der stadig stor forskel på EU s og USA s relationer til Cuba. Hvor USA opretholder den famøse blokade, som FN s generalforsamling gentagent har stemplet som folkemord, er EU-landene samlet set Cubas største handelspartner. Samtidig kommer over halvdelen af Cubas turister fra EU. Der er altså grundlag for at ændre EU s politik til det bedre og normale relationer mellem EU og Cuba vil lægge pres på USA. En sådan positiv udvikling kræver først og fremmest, at den fælles holdning bliver almindeligt kendt og afskaffet. Helene Caprani Citaterne stammer fra EU s fælles holdning overfor Cuba, EF-Tidende nr. L 322 af 12. dec CubaBladet ISSN: Cubabladet er medlemsblad for Dansk-Cubansk Forening. Det kan købes i løssalg for 25,-kr. + porto 18 kr. 26. juli i Fælledparken 20 Dvd-film fra Dansk-Cubansk Forening 21 Kort nyt fra Cuba 22 Kalender 24 Artikler og læserindlæg er velkomne. Artiklerne er på forfatterens eget ansvar. Deadline for næste nummer er den 1. november 2010 Oplag 800 stk. Dette nummer er produceret af: Sven-Erik Simonsen Helene Caprani Marie Herget Christensen Dann Simonsen Jytte Svensson Kirsten Schelbeck Dansk-Cubansk Forening Nygårdsvej 52, st Kbh. Ø. Tlf./fax Giro post@cubavenner.dk Lokalafdelinger Aalborg: Formand Jens Ravn Jørgensen Poul Buåsvej 15, 2. th Aalborg Tlf: Århus: Formand Jytte Svensson Volden 32, 1. tv Århus C. Tlf: Kolding: Formand Marianne Maass Irisvej Kolding Tlf: Sydvestjylland: Formand Lene B. Mikkelsen Bytoften 39 C Hjerting 6710 Esbjerg V. Tlf: Kontaktpersoner Herning: Axel Ingemann Pedersen Gl. Skolevej 22, 1tv Herning Tlf: Silkeborg: Inge Høgh Lupinvej 40 2 tv 8600 Silkeborg Tlf: Svendborg: Mette Pilegård Niels Juelsvej 20, Svendborg SV Gedser: Finn Frank Olsen Salimorvej Gedser Tlf: Bornholm: Jan Flemming Madsen Toftevej Gudhjem Tlf: CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 3

3 Straffelov og politiske fanger De af EU og USA benævnte politiske fanger i Cuba må nødvendigvis være at betragte som landsforrædere, som også i Danmark under lignende udenrigspolitiske forhold ville risikere lange fængselsdomme. Af Henrik Thejl Hansen Nu har vi i en længere periode læst adskillige artikler om politiske fanger i Cuba. I februar døde den politiske fange Orlando Zapata Tamayo efter en længere sultestrejke, der medførte et massivt medieskriveri samt officielle fordømmelser fra EU og USA. I de seneste par uger har vi kunnet læse om løsladelse af en større gruppe cubanske politiske fanger. Jeg har valgt at sætte politiske fanger i citationstegn, fordi jeg vil kigge nærmere på, om begrebet politiske fanger bliver brugt korrekt i den givne situation, eller om man i virkeligheden burde bruge udtrykket landsforrædere. Landsforrædere Søger man i Wikipedia på ordene politisk fange, står der, at det er en person, hvis idéer eller rene nærvær betragtes som en udfordring/ trussel mod myndighederne. Dette oplevede man eksempelvis i 1950 ernes USA under McCarthyperioden, da folk blev forfulgt og i værste tilfælde fængslet alene pga. deres politiske overbevisning. Begrebet landsforræder bruges derimod - ifølge Politikens Nudansk Leksikon - om en person, der forråder sit land ved at samarbejde med landets fjender. Lad os som udgangspunkt se på, hvad den danske straffelov siger om landsforræderi: Kapitel 12 handler om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Her tildeles indtil livstidsfængsel for handlinger til fordel for en eventuel fjende ( 98). Disse handlinger kan være trusler om magtanvendelse, sabotage o.l. fra en person, men det kan også være en offentlig udtalelse til fordel for fjenden, hvilket kan give indtil seks års fængsel ( 100, stk. 2) eller almindelig bistand til fjenden, der kan give op til 16 års fængsel ( 101). I juli 2007 anmeldte den konservative Rasmus Jarlov Enhedslistens Asmaa Hamid til politiet for landsforræderi (straffelovens 100) pga. hendes udtalelse om, at hun godt kunne forstå, at irakere skød mod de danske soldater. Sagen faldt til jorden, da Danmark ikke længere officielt var i krig med Irak. I kapitel 12, 102, stk. 2.4 står der, at råd eller dåd fra eksempelvis udgivere eller redaktører af dagblade til støtte for en evt. fjende straffes med indtil 16 års fængsel. Politiske fanger Lad os nu vende blikket tilbage mod den konkrete sag med de cubanske politiske fanger : De 52 personer, der nu løslades, er en del af en gruppe på 75 personer, der i 2003 blev dømt for netop at have støttet fjenden USA samt modtaget støtte derfra. I vestlig presse blev de fremstillet som uafhængige journalister, men kun fire havde egentlig journalistisk baggrund. Under retssagen blev der fremlagt beviser på, at gruppen havde modtaget penge fra USA. Man mødtes ofte i det amerikanske Orlando Zapata Tamayos død blev startskuddet til en international kampagne mod Cuba, hvor blandt andet USA s regering og EU-parlamentet fordømte Cuba. Sagen og mediekampagnen er også omtalt i sidste nummer af Cubabladet. interessehus (USA og Cuba har ikke diplomatiske forbindelser og derfor ingen ambassader. I stedet har man interessehuse i henholdsvis Havanna og Washington). Her fortalte James Cason (daværende chef for det amerikanske interessehus) journalisterne, hvad de skulle skrive om. Aflønning i form af penge eller ting kom fra forskellige fonde i USA med direkte forbindelse til den amerikanske regering. Alene i 2008 afsatte USA s regering 45 mio. US-dollars til undergravende virksomhed mod Cuba. I gruppen af journalister, der frekventerede det amerikanske interessehus i Havanna, befandt der sig også nogle folk, der hemmeligt arbejdede for og informerede den cubanske stat, hvorved man fik grundigt indblik i gruppens arbejde samt James Casons hensigter. For nylig bekræftede ekspræsident Bush viceudenrigsminister, Robert Noriega, at James Cason modtog instruktioner fra det amerikanske udenrigsministerium om at fremprovokere en udvisning fra Cuba med henblik på en politisk konfrontation. Cuba som USA s fjende Hvilken baggrund har Cuba for at betragte USA som fjende? Allerede fra den cubanske revolutions begyndelse i 1959 brød konflikten med USA ud. En landbrugsreform i Cuba kort efter revolutionens begyndelse begrænsede jordarealerne for den enkelte jordejer, og de overskydende jorder uddeltes til fattige jordløse bønder. Det fik drastiske konsekvenser for amerikanske virksomheder, der havde opkøbt store dele af de cubanske landbrugsjorder. Konsekvenserne af reformen mærkedes prompte: Sabotageaktioner, handelsrestriktioner mod Cuba samt forsøg på likvidering af Cubas leder, Fidel Castro. I april 1961 forsøgtes en invasion af CIAstøttede cubanere ( Svinebugtsinvasionen ), der havde forladt Cuba efter revolutionen. Invasionsforsøget blev nedkæmpet på tre dage, og præsident Kennedy fortrød, at han ikke havde sendt den amerikanske flåde ind i krigen. Derfor satte han sin forsvarsminister til at finde en årsag til at angribe Cuba. Dette kan man læse meget mere om på George Washington Universtity s arkiv over frigivede hemmeligstemplede dokumenter. Det amerikanske udenrigsministerium foreslog bl.a. bombninger af byer i USA, sabotage mod amerikanske skibe på vej til Guantánamo, nedskydning af amerikansk fly etc. for derefter at give Cuba skylden. Missilkrisen i efteråret 1962 stoppede dog disse planer. 4 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 5 Blokaden En effektiv økonomisk blokade og handelsblokade af Cuba blev resultatet, der stadigvæk virker og siden er blevet strammet op. Det betyder bl.a.: - at al handel mellem USA og Cuba er forbudt. I de senere år er der dog åbnet for salg af visse amerikanske landbrugsprodukter til Cuba, men ingen cubanske produkter må importeres til USA. Et produkt, der er produceret eksempelvis i Danmark og indeholder cubansk nikkel, må heller ikke importeres i USA. - at udenlandske skibe, der lægger til i cubansk havn, vil blive ramt af et halvt års karantæne fra at lægge til i amerikanske havne. USA s interessekontor i Havanna har spillet en central rolle i at finansiere de cubanske dissidenter. Som svar på skilte og lysreklamer med opfordringer til at vælte den cubanske regering opstillede cubanerne et sort flag for hver cubaner, der er blevet offer for terrorangreb siden revolutionen i I dag er flagene skiftet ud med det cubanske nationalflag. - at forskellige europæiske banker har måttet betale millionbøder for at lave pengetransaktioner for Cuba i US-dollars, hvorfor mange banker er blevet skræmt fra at lave transaktioner for Cuba, der gør det endnu sværere at handle med udlandet. - at udenlandske virksomheder, der handler med Cuba, risikerer at blive udelukket fra det amerikanske marked, så virksomheder med stor eksport til USA naturligvis ikke vover at handle med Cuba. - at det ifølge amerikansk lovgivning ikke er tilladt for amerikanere at rejse til Cuba. Dette kan medføre bødestraf på op til US-dollars samt op til 10 års fængsel. Var der nogen, der sagde politiske fanger? Terrorisme Derudover har såvel CIA som forskellige højreradikale grupper i hovedsageligt Miami flere gange forsøgt at likvidere Cubas tidligere leder, Fidel Castro, samt andre cubanske politikere og diplomater. Disse personer går ustraffet rundt i USA på trods af myndighedernes kendskab til aktionerne. Visse af disse personer har tillige begået terroraktioner som eksempelvis nedskydning af et cubansk fly i 1976, der kostede 73 mennesker livet; bombninger af hoteller i 1998 med henblik på at skræmme turister væk fra Cuba og derved ødelægge en vigtig indtægtskilde. Var der nogen, der sagde terrorisme? Der kunne nævnes mange flere groteske eksempler, men jeg vil stoppe her. Mit udgangspunkt var jo at undersøge, hvorvidt de politiske fanger i Cuba er politiske fanger, eller om de er at betragte som landsforrædere. Det burde træde tydeligt nok frem, idet Cuba har al mulig grund til at forsvare sig mod et fjendtligt USA, der på alle måder krænker internationale konventioner i sine bestræbelser på at bekæmpe det politiske system i Cuba. Derfor må de af EU og USA benævnte politiske fanger i Cuba nødvendigvis være at betragte som landsforrædere, som også i Danmark under lignende udenrigspolitiske forhold ville risikere lange fængselsdomme. Lignende lovgivninger til beskyttelse af et lands sikkerhed og suverænitet findes i alle lande, så EU s og USA s fordømmelse af de cubanske politiske fanger udtrykker kun endnu et eksempel på dobbeltmoral og eurocentrisme. Henrik Thejl Hansen har i hvert af de seneste 10 år boet cirka 9 måneder i Cuba. Artiklen har været bragt i Morgenavisen Jyllandsposten den 3. august 2010.

4 Fødevarepriserne på verdensmarkedet stiger, og det gør det endnu mere nødvendigt for Cuba at opnå fødevaresikkerhed. Derfor er landet i øjeblikket ved at omstrukturere hele landbrugssektoren. FOTO: PETRA HANSEN Arbejdsløsheden i Cuba er på 1,7 procent. Mens verden kan tælle 212 millioner arbejdsløse, er der fuld beskæftigelse i Cuba. Bevidste arbejdere Navarro regner også til det positive, at arbejderne er så organiserede, engagerede og bevidste om samfundsforholdene. Hver måned er der møder på arbejdspladserne og i fagforeningerne. 92 procent af alle arbejderne deltager i disse møder, hvor man diskuterer både de lokale forhold på virksomheden og nationale og internationale spørgsmål. Raymundo Navarro lægger vægt på, at de cubanske arbejdere er bevidste om deres dobbelte rolle både som arbejdere og som ejere af produktionsmidlerne i Cuba. Nej, det er ikke en modsætning, der giver problemer, fastslår han. På trods af de vanskelige udfordringer herunder USA s blokade, der koster Cuba, hvad der svarer til cirka ti milliarder danske kroner hvert år i tab og ekstra udgifter så voksede Cubas økonomi i 2009 med 1,4 procent. Det skal blive bedre, og derfor arbejder fagbevægelsen og arbejdermøderne med en række principper: at holde udgifterne på niveau med indtægterne. foretage investeringer, der hvor de giver det største og hurtigste afkast. øge eksporten. erstatte import med egen-produktion. øge produktiviteten, effektiviteten og produktionen. Og så er der den internationale solidaritet. Den er hjerteblod for cubanerne, og de er dybt taknemmelige for al den solidaritet, som Cuba mødes med i Danmark og internationalt. Og de er stolte af deres egen internationale solidaritet med fattige på alle kontinenter: Vi har udsendt læger, sygeplejersker, lærere, ingeniører, sportsinstruktører, agronomer og andre specialister til 72 lande, slutter Navarro. Artiklen er bragt i Arbejderen den 9. juni 2010 Cuba er arbejdernes stat Den 27. og 28. maj mødtes tillidsfolk fra Cuba, Norge og Danmark hos 3F i København til den Anden Nordiske Faglige Cuba-konference, der markerede 10-året for for den første konkrete samarbejdsaftale mellem 3F og den cubanske fagbevægelse. Af Sven-Erik Simonsen Raymundo Navarro påpeger. at cubanske arbejdere er organiserede, engagerede og bevidste om samfundsforholdene. Raymundo Navarro fra Cubas faglige LO (CTC) føler sig godt tilpas i Danmark. Solidariteten med Cuba er stærk og konkret hos de faglige tillidsfolk, som han og delegationen fra Cuba er sammen med. I en samtale med Arbejderen forklarer han, at arbejderne i Cuba står i en positiv, men også vanskelig situation. Vanskelighederne udspringer først og fremmest af USA s blokade, den internationale krise og tropiske orkaners hærgen i Cuba. Den globale økonomiske krise medfører, at priserne på vores eksport falder, og priserne på det, vi skal importere, vokser, siger Raymundo Navarro. Som eksempel angiver han prisen på verdensmarkedet på nikkel, der er en af Cubas vigtigste eksportvarer. I 2008 toppede prisen med dollar for et ton. I dag er prisen faldet til 8000 dollar. For sukker ser det lige så forfærdeligt ud. Prisen for et pund (knap 0,5 kg.) er faldet fra 0,12 dollar til 0,02 dollar. Samtidig er fødevarepriserne vokset, og Cubas udgift til import af fødevarer er vokset fra 1,5 til to milliarder dollar. Turismen Turismen er en vigtig indtægtskilde for Cuba, og man holder skindet på næsen: Antallet af turister er stabilt. De opholder sig i gennemsnit lidt flere dage i Cuba, men til gengæld bruger de lidt færre penge her under krisen, forklarer den internationale sekretær i CTC. Og hvad er så det positive? Jo, det positive er, at arbejderne i Cuba ja hele befolkningen fortsat er sikret mad, bolig, uddannelse, sundhed, social sikkerhed, bolig. Og arbejde, tilføjer fagforeningsmanden. Han bladrer i sine konferencepapirer og læser et afsnit op fra sin tale fra tidligere på dagen: Solidaritetsfest Der var høj stemning blandt deltagerne i solidaritetsfesten. Mellem taler, dans og sang blev der også tid til et billede. FOTO: FRANTS TIMMERMANN Den faglige delegation fra Cuba bestod af international sekretær i CTC Raymundo Navarro, Fabián Céspedes, som i CTC står for samarbejdet med Norden, Maura Portales fra bygningsarbejdernes fagforening, Néstor Martinez fra landarbejdernes fagforening og Reinerio Rojas fra fødevarearbejderne. I forbindelse med den faglige konference afholdt 3F-LPSF og Dansk-Cubansk Forening i fællesskab en fest i LPSF s lokaler i Nordvest i København den 22. maj. 3F s næstformand Steen Andersen og Raymundo Navarro holdt begge en tale, herboende cubaner América Labrador og Dansk-Cubansk Forenings formand Helene Caprani oplæste digtet Jeg er et menneske af Antonio Guerrero, en af de 5 cubanere fængslet i USA. Salsabandet Son Danesas spillede op til dans. Flere cubanere bidrog med egne vers til Guantanamera, aftenens finalenummer. Blandt deltagerne var også Cubas ambassadør Gullermo Vázquez og hans kone Maria Elena. 6 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 7

5 Fidel, Raúl og Machado Ventura I ugen omkring Moncada-årsdagen den 26. juli var både Cubas præsident Raúl Castro, Cubas vicepræsident Machado Ventura og formanden for Cubas Kommunistiske Parti Fidel Castro på banen. Fidel virker stærk efter en lang sygdom og Raúl virker fast besluttet på at få banket produktiviteten i Cuba højere op. Af Sven-Erik Simonsen Der er en fast tradition for, at årsdagen for oprørernes angreb på Moncada-kasernen i Santiago de Cuba den 26. juli 1953 markeres med en stor politisk manifestation og revolutionens og landets leder plejer at holde en af årets vigtigste taler. I mange år var revolutionens og landets leder en og samme person, nemlig Fidel Castro. Siden Fidels sygdom i august 2006 har Raúl Castro været præsident og landets leder, mens revolutionens historiske leder for altid vil være Fidel Castro. I 2007, 2008 og 2009 har Raúl opretholdt traditionen med at holde en skelsættende tale til hele nationen den 26. juli fra den by, der det pågældende år har vundet retten til at være vært for 26. juli festlighederne. Den ret og ære vindes i en produktiv kappestrid mellem landets 14 provinser. Især i 2008 holdt Raúl Castro en vigtig tale, som i det efterfølgende år blev anledning til diskussioner i hele Cuba om, hvordan man kunne gøre op med irrationelle procedurer og arbejdsformer, spare på brændstof, energi og råvarer, få mere produktion og flere forbrugsgoder og serviceydelser ud af hver arbejds- Efter sin tale gik Raúl Castro ned blandt tilhørerne og hilste på. FOTO: ALONG THE MALECÓN time, ud af hver liter brændstof, ud af hver kilowatt og ud af hver tønde land jord eller kvadratmeter økologisk byhave. I år blev 26. juli festlighederne markeret med taler af hele tre af landets og revolutionens ledere; nemlig præsident Raúl Castro, formand for Cubas Kommunistiske Parti Fidel Castro og vicepræsident José Machado Ventura og de vigtige taler spredte sig over en uge fra lørdag den 24. juli, hvor Fidel Castro, der nu er oppe af sygesengen igen, besøgte byen Artemisa i Havanna provins, over mandag den 26. juli, hvor Machado Venture holdt dagens tale i Santa Clara og til søndag den 1. august, hvor Raúl holdt en ny, handlingsrettet og vigtig tale i landets parlament i Havanna. Fidel i Artemisa Søndag den 24. juli tog Fidel Castro til Artemisa for at hædre mindet om de af byens sønner og døtre, der faldt under kampen mod Batistadiktaturet fra 26. juli 1953 til 1. januar I et mausolæum er der gravsat 25 af Fidels kammerater og avisen Granma beretter fra besøget, at Fidel lagde blomster ved alle de navneplader, som angiver, hvor de jordiske rester af de faldne ligger. Derefter holdt han en kort tale, i anledning af Oprørets dag: Kære kammerater. Mandag den 26. juli vil markere 57 år med vedholdende kamp for vort lands uafhængighed. Nogle få af os har stadig det privilegium at være i live. Jeg ønsker at takke medkæmperne fra Artemisa, som greb ind og redede mig, da jeg stod i indkørslen til Moncada-kasernen, hvor jeg forsøgte at uskadeliggøre et maskingevær rettet mod de kammerater, som jeg netop havde givet ordre til at trække sig tilbage. Vores revolutionære idealer var baseret på José Martí s ide om at Fædrelandet er hele menneskeheden. Den idé fastholder vi stadig. Den omstændighed, at vi har opretholdt kampen i så lang tid viser, hvad et lille land kan præstere trods et imperiums massive magt. Netop i år, hvor vi hver dag ser farer og dramatiske begivenheder i øjnene, føler jeg mig forpligtet til at gøre opmærksom på vores modige kammerater, der er spærret inde i høj-sikkerhedsfængsler i USA. Det had, som disse kammerater udløser hos de, der styrer imperiet er nærmest ufatteligt. De fatter ikke den ære, som driver vores fem fængslede kammerater. Disse kammerater er på linje med diplomatiske repræsentanter i dette land og i andre usikre lande trofaste på de poster, som pligten har udpeget dem til at tage. De kender farerne, og de er klar til at bære konsekvenserne. De nyheder, som vi læser den ene dag efter den anden bekræfter, vores advarsler om alvoren af de trusler som hænger over menneskeheden. (Fidel har i hele juli måned skrevet en række af sine såkaldte refleksioner, hvor han gør opmærksom på, at USA og Israel når som helst kan finde på at udløse en atomkrig rettet mod Iran og/eller Nordkorea; red.). Imidlertid skal det ikke fratage os retten til at nyde og festligholde den 26. juli som en dag med hæder og lykke. Intet skal heller fratage os retten til at drømme om, at det stadig er muligt for vores art at overleve de vanskelige opgaver og prøvelser, der venter os måske i en meget nær fremtid. Til lykke til jer alle. Glæde og værdighed tilflyder os gennem de forfædre, som har kæmpet gennem 200 år. Machado Ventura i Santa Clara Fidel Castros sidste sætning henviste til, at Cubas regering havde besluttet, at 26. juli i år skulle dedikeres til 200-året for frihedshelten Simón Bolivars kamp for Latinamerikas frihed fra europæisk koloniherredømme. Således har Venezuela den 4. juli i år fejret sin 200 års fødselsdag. Cuba havde da også inviteret Venezuelas præsident Hugo Chávez til at deltage i 26. juli-festlighederne i Santa Clara. Men på grund af mordtrusler og rygter om militær aggression mod Venezuela, besluttede Chávez at aflyse besøget i Cuba og blive på sin post i Caracas. I hans sted deltog Venezualas ambassadør i Cuba og en diplomatisk delegation fra Caracas i begivenhederne i Santa Clara. Dagen blev indledt med, at Raúl Castro nedlagde en blomsterkrans ved mindesmærket for Ernesto Che Guevara i Santa Clara. En stor statue af Che skuer fra en højt beliggende plads ud over Santa Clara. Under statuen er der et mausolæum, hvor de jordiske rester af Fra 26. juli-festlighederne i Cuba i år. FOTO: ALONG THE MALECÓN Den 24. juli besøgte Fidel Castro byen Artemisa. FOTO: CUBADEBATE 8 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 9

6 Che og andre af de revolutionære cubanere, der faldt sammen med ham i Bolivia, er gravsat. I sin tale til omkring mennesker fra Santa Clara og omegn bekræftede vicepræsident Machado Ventura Cubas ubrydelige solidaritet med Venezuela ikke mindst i denne farlige stund: - Venezuela har den fulde ret til at forsvare sig og kan til enhver tid regne med fuld støtte fra det cubanske folk, sagde Machado Ventura. Dem, der er bekendt med Cubas revolutionshistorie herunder Cubas indsats i Angola i Afrika vil vide, hvad dette løfte i en given situation kan betyde ud over det store og gensidige samarbejde, som i dag foregår mellem de to lande. Dagen efter manifestationen holdt man topmøde mellem Cuba og Venezuela og udviklede videre på de mange samarbejdsprojekter, som landene har tosidet eller i regi af ALBA-samarbejdet, der også omfatter en række andre lande i regionen. Raúl Castro i parlamentet Den 1. august var der møde i Cubas nationalforsamling. Den omfatter 614 valgte delegerede og en af dem er Fidel Castro. For første gang i fire år deltog han i samlingen, hvor han holdt en tale om den overhængende fare for atomkrig og appellerede indtrængende til USA s præsident Obama om at forhindre, at verden bliver kastet ud i et atomragnarok. Men det var først senere under samlingen. Den første større tale holdt præsident Raúl Castro og man kan sige, at han tog fat i de samme politiske temaer, som han talte om den 26. juli Produktiviteten skal op. Produktionen skal øges i Cuba. Staten skal indføre økonomiske systemer, der ansporer folk til at arbejde mere og arbejde mere effektivt: - Vi må en gang for alle gøre op med, at Cuba er det eneste land i verden, hvor man kan leve uden at arbejde, sagde Raúl Castro blandt andet. Han sagde, at mange af de statslige virksomheder må skille sig af med den arbejdskraft, som der ikke er brug for. Hans vurdering er, at det kan handle om helt op til 20 procent af de ansatte Cubanerne skal producere mere uden at gå på kompromis med socialismen, understreger Raúl Castro. FOTO: CUBADEBATE eller cirka en million mennesker i den arbejdsduelige alder. De går i dag og laver lidt eller intet i en statslig virksomhed, og det skal høre op. - Men ingen bliver bare efterladt alene ude i kulden, forsikrede han. Der skal ske omskoling og uddannelse, og der skal findes andre jobs til de fyrede. Det er også tanken at øge incitamenterne og udvikle rammerne for privat virksomhed. I dag står staten for mellem 90 og 95 procent af al økonomisk aktivitet i Cuba. Omkring cubanere lever som private restaurantejere, lejer værelser ud, har en lille transportvirksomhed, en frisørsalon eller reparerer elektriske apparater eller andet. Raúl Castro mener, at der godt må komme nogle flere private erhvervsdrivende, der kan øge produktionen af en lang række serviceydelser. Men den socialistiske samfundsordning og den planlagte nationale økonomi bliver der ikke lavet om på, slår præsidenten fast. Vidnesbyrd om terror mod Cuba Noam Chomsky skriver forord til ny bog om terrorkrigen mod Cuba I et 3000 ord langt forord til Keiths Bolenders netop udkomne bog om USA s terrorkrig mod Cuba Voices from the other side: An oral history of Terrorism against Cuba (Stemmer fra den anden side: Vidnesbyrd om terror mod Cuba), skriver den amerikanske professor og filosof, Noam Chomsky bl.a: Det måske mest slående kendetegn ved Washingtons krig mod Cuba, siden landet dristede sig til endelig at frigøre sig i 1959, har været det afsindige raseri, som har præget den. USAs daværende forsvarsminister Robet McNamara har i en vidnesforklaring i Senatets Kirkekomité erkendt, at Kennedys invasion af Svinebugt kort efter hans tiltrædelse blev godkendt i en atmosfære af hysteri. Viceudenrigsminister Chester Bowles har beskrevet stemningen på det første regeringsmøde efter den fejlslagne invasion som præget af nærmest vildt raseri sammen med et næsten hysterisk krav om handling. Det vigtigste element i hand- lingsprogrammet var en omfattende terrorkrig. Robert Kennedy, som fik til opgave at koordinere den massive kampagne af statsdirigeret international terrorisme, har gentagne gange erklæret, at omstyrtelse af regeringen i Cuba har topprioritet for USA s regering alt andet kommer i anden række ingen tid, penge, indsats eller arbejdskraft skal spares. ( ) Den indtil da faktiske koloni tilkæmpede sig sin reelle frigørelse i 1959 bortset fra den østlige del (Guantánamo-basen o.a.). Og inden for måneder herefter begyndte angrebsbølgen med anvendelse af våben som vold og økonomisk kvælning for at straffe indbyggerne i den forbandede lille republik, som havde fyldt den racistiske ekspansionist, Theodore Roosevelt med så megen vrede, at han i raseri erklærede, at jeg har lyst til at udslette dens befolkning fra jordens overflade, da cubanerne fortsatte deres oprør og ikke var taknemmelige for, at vi (USA) havde befriet dem. Og den dag i dag nægter cubanerne at forstå, at deres rolle er at tjene mesteren og ikke at lege uafhængige. Den værdifulde gennemgang, der foretages i denne bog, giver os for første gang mulighed for at lytte til stemmerne fra ofrene for den internationale terrorisme, der blev iværksat af Kennedy-brødrene den er en vægtig kommentar til den herskende imperialistiske kultur i USA og dets vestlige allierede. Noam Chomsky, 25. december Cubasolidarity.org 6. august Oversat af Kirsten Schelbeck Noam Chomsky. FOTO: WIKIMEDIA Fidel Castro klapper til mødet i Nationalforsamlingen. FOTO: CUBADEBATE Fidel Castro advarer mod atomkrig mod Iran Den cubanske leder Fidel Castro deltog den 7. august i et møde i den cubanske Nationalforsamling, hvor han fordømte den trussel om atomkrig, som verden i dag står overfor grundet USA s og Israels agressioner mod Iran. Det var hans første møde i den lovgivende forsamling i 4 år. Klædt i olivengrøn uniform holdt Fidel Castro en tale, hvor han placerede ansvaret for den spændte situation hos USA s præsident Barack Obama, og præciserede at det Hvide Hus leder kan forhindre krigen, der vil kunne få konsekvenser for hele verden. Iran vil ikke vige en tomme overfor USA s og Israels krav, sagde han. Hvis Obama forhindrer krigen, vil verden vise ham al den ære som han da vil fortjene, tilføjede han. Fidel Castro opfordrede verdens unge til at nægte at deltage i en kommende verdenskrig. På mødet, der blev sendt direkte i radio og tv, deltog også præsident Raúl Castro og den lovgivende forsamlings over 600 øvrige medlemmer. På et pressemøde bagefter påpegede Fidel Castro, at verdens nuværende våben har en samlet ødelæggelseskraft på over gange de 2 atombomber, der ramte de japanske byer Hiroshima og Nagasaki for 65 år siden. Radio Habana Cuba, 7. august 10 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 11

7 Klubben er opkaldt efter Capablanca Cubas eneste verdensmester i skak der er portrætteret i den ene ende af lokalet, og i den modsatte ende er udstillet det skakbord og de stole ikke brikkerne der blev benyttet, da Capablanca vandt verdensmesterskabet over Aljeckin i Matchen blev afviklet i et stort hus i et ambassadekvarter, vores guide pegede det ud, i Havanna. Under portrættet sidder min stærke modstander (1800 i rating) og tænker over næste træk. Jeg fik hevet en remis i land. Han kunne heldigvis en lille smule engelsk. Til venstre står han, der åbner lokalet og sørger for ro og orden. Klubben i Trinidad. Den ligger vistnok på hjørnet af Cristo og Boca. Ham helt til højre er fra ICAP, han viste mig derhen. Ham bagved Yoel Guellar, som jeg spillede med, se billedet til venstre er vist formand for klubben. Klokken er cirka to på en hverdagseftermiddag. Der er nogle, der råber meget i gaden. Yoel fortæller mig, at de taler om baseball. Havanna. Club Capablanca. Åbent alle dage undtagen søndag fra 14 til 21. Der er 400 medlemmer i klubben, og den er Cubas stærkeste. Skak i Cuba Asger Jeppesen var 14 dage i Cuba i april, hvor han fik lejlighed til at spille skak i både Trinidad og Havanna. Her viser han billeder fra de lokale skakklubber og fortæller om sine oplevelser. I Cuba spiller man også domino. Der er også juniorskak i klubben. Her ses de yngste medlemmer i de karakteristiske skoleuniformer. Asger i selskab med en af de lokale! Både unge og ældre er mødt op. Som I kan se, er der ikke stole nok til alle bordene. Udlændinge, der kigger indenfor i Club Capablanca, bliver budt velkommen. Jo stærkere du er jo bedre. Her er modstandere til ethvert niveau. Engelsk kommer man ikke langt med, men det er heller ikke nødvendigt, når bare man spiller skak. 12 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 13

8 Gerardo ude af straffecelle Kvinder støtter Olga og Adriana Massivt pres fra solidaritetsbevægelsen verden over fik Gerardo Hernández ud af isolationscelle på 2 kvadratmeter. Gerardo Hernández, en af De 5 antiterror-kæmpere, der sidder fængslede i USA for at have forsøgt at afsløre terrorplaner imod Cuba i det eksilcubanske miljø i Miami, er nu efter en massiv international kampagne rettet mod den amerikanske regering og fængselsmyndighederne blevet løsladt fra den isolationscelle på 91,44 cm x 231,36 cm, som han som straffeforanstaltning var blevet anbragt i den 21. juli 2010, og overført til almindelige fængselsvilkår. Det meddelte en af De 5 s advokater, Leonard Weinglass tirsdag den 3. august. Om den behandling, Gerardo havde været udsat, sagde han: Gerardo er ved godt mod, men han har haft det hårdt. Under hedebølgen har luften været så kvælende, at Gerardo måtte ligge på gulvet og trække frisk luft fra dørsprækken. Han kunne ikke tage sin ordinerede blodtryksmedicin på grund af de høje temperaturer. Han kunne ikke tage brusebad, fordi vandet var skoldende varmt. Han fik snavset sengetøj, som han var henvist til at vaske i toiletkummen. Weinglass fortalte endvidere, at advokaterne havde sendt en 5 siders skrivelse til fængslet, hvori de påpegede alle de fængselsregulativer, der var blevet overtrådt under isolationsfængslingen. Gerardo har sendt en telefonisk takkehilsen til alle, der har støttet ham: Kære søstre og brødre. Jeg dikterer disse ord telefonisk, og jeg er derfor nødt til at være kortfattet, så jeg vil ikke kunne sige alt det, jeg gerne ville. I går aftes blev jeg taget ud af fangehullet med samme hast, som jeg var blevet anbragt i det. Der blev sagt, at jeg skulle være der, fordi min sag var under udredning. En udredning kan vare 3 måneder og somme tider mere, men jeg var der i 13 dage. Som en kendt cubansk journalist ville have sagt: I kan selv tænke jer til grunden Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed til jer alle. I ved, at det har været nogle yderst vanskelige dage på grund af varmen og manglen på luft. Men I har alle været min ilt. Jeg kan ikke finde en bedre måde at sammenfatte den enorme betydning, jeres solidariske indsats har haft. En stor tak til alle kammeraterne i Cuba og verden over, som i fællesskab har protesteret over min situation. Også tak til de institutioner, organisationer og enkeltpersoner, som på den ene eller anden måde har forsøgt at sætte en stopper for uretten. Til vor præsident, Raúl Castro, som har ydet os så stor støtte. Til det cubanske Parlament og dets formand, Ricardo Alarcón, som har været en utrættelig forkæmper for De Fem. Til mine fire søskende, som har sendt mig opmuntrende hilsner, og som også har Gerardo Hernández i fængselsgården. FOTO: PRENSA LATINA lidt og levet i konstant fare for at blive udsat for lignende overgreb. Og selvfølgelig til vores kære øverstbefalende kommandant: Tak for al den ære! (jeg ved ikke, om jeg burde sige det, men alene det privilegium at høre Fidel udtale mit navn giver mig lyst til også at sige tak til dem, der sendte mig i fangehullet ) Tak, kommandant, for den glæde at høre Dem og se Dem lige så stor som altid! Tak til alle for endnu engang at have bevist magten i den solidaritet, der uden tvivl også engang vil give os vor frihed. Kampen fortsætter! Et stort knus. Gerardo Hernández Nordelo US Penitentiary, Victorville, CA Prensa Latina, 3. august Oversat af Kirsten Schelbeck Dansk-Cubansk Forening deltager i international kampagne for visa til Olga Salanueva og Adriana Pérez, der i 12 år ikke har fået tilladelse til at besøge deres fængslede mænd i USA: Gerardo Hernández og René Gonzalez, 2 af De 5 fængslede antiterrorister. Af Jytte Svensson Kære fru Michelle Obama. Vi beder dig om at gøre hvad du kan for at Olga og Adriana får visum og får lov til at besøge deres mænd. Sådan står der i et brev, som en lang række svenske kvinder har underskrevet og sendt til USA s præsidentfrue for et halvt år siden. Den 4. juli kom så det andet brev af sted. Og denne gang var den svenske appel også støttet af danske kvinder sammen med kvinder fra de andre nordiske lande samt Tyskland, Spanien og Irland. De 5 cubanske politiske fanger i USA. De blev arresteret for snart 12 år siden i Miami og udsat for justitsmord, da de blev dømt til flere gange livstidsstraf for at have infiltreret terrororganisationer, som angreb Cuba. Rundt om i verden har der længe været en kampagne i gang for frigivelse af De 5, og parallelt hermed en særskilt kampagne, som kræver, at Olga Salanueva og Adriana Pérez, hustruer til to af fangerne, får visum til USA for at kunne besøge deres mænd, som de ikke har set i alle de år. Den 12. september på årsdagen for fængslingen af De 5 bliver det tredje brev sendt. Denne gang kan du også skrive under! På grund af tidnød i foråret valgte vi i DCF at koble os på den svenske kampagne, som er ret god i sit indhold. Brevet er udformet som en appel fra kvinder til kvinde og understreger blandt andet, at det er i strid med internationale regler for human behandling af indsatte og deres familier at forhindre dem i at se hinanden. Samtidig satsede man på at få kendte kvinder til at støtte appellen. Den sydafrikanske Nobelpristager i litteratur, Nadine Gordimer, er en af dem. Materialet består af et følgebrev med opfordring til at støtte appellen; et brev til Michelle Obama; og en gennemgang af sagen om De 5 cubanere fra Nadine Gordimer, som besøgte De 5 s familier i Havana i februar i år. Vi oversatte materialet og sendte det per mail til alle danske kvindelige folketingsmedlemmer og EUparlamentarikere, biskopper og nogle kunstnere, jurister og kvindeforeninger m.m. der er et stort arbejde forbundet med at ringe rundt for at følge op på mails. Inden 4. juli nåede vi at få otte danske kvinders tilsagn, herunder tre EU-parlamentarikere og et folketingsmedlem. Vi fortsætter kampagnen frem til 12. september og satser fortsat Vi vil besøge vores mænd i fængsler i USA, hedder overskriften på den internationale kampagne for visa til Olga og Adriana. Indsamlingen af underskrifter fra kvinder er en del af kampagnen. på at få flere kendte danske kvinder til at støtte den. Men samtidig udvider vi til en egentlig underskriftindsamling blandt DCF s medlemmer og andre venner af Cuba både kvinder og mænd. Vær med til at samle underskrifter, send bud efter en liste. Hvis du vil være med til at ringe rundt eller du har en ide til, hvem der skal på listen, så kontakt: Jytte Svensson Koordinator for underskriftindsamling og afdelingsformand for Dansk-Cubansk forening, Århus Tlf Mail jysv@stofanet.dk 14 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 15

9 Beretning fra sommerbrigaden Brigaden er en unik mulighed for at møde Cuba-venner fra andre lande. FOTO: ANDERS DAVIDSEN Af Dann, brigadist Sommerbrigaden til CIJAM (Campamento Internacional Julio Antonio Mella) i Caimito i år var ikke som tidligere år en Brigada Nordica men derimod Brigada Europea José Martí, da den var sammensat af folk fra hele (især: Vest-) Europa med mange deltagere fra især Spanien, Portugal, Italien og Grækenland. Ud over de fem danske deltagere, var der en gruppe på samme størrelse fra Finland, men ellers ingen andre skandinaver. Glædeligt var det, at der var mange meget unge mennesker - om end den danske delegation adskilte sig lidt fra gennemsnittet på dette punkt med tre deltagere i halvtredserne, men vi havde da også en enkelt gymnasieelev. Sprogvanskeligheder Hvor Brigada Nordica normalt har været meget engelsksproget, betød den noget anderledes sammensætning af brigaden i år, at de fleste arrangementer i lejren foregik på spansk med simultantolkning til engelsk, fransk og portugisisk (vist nok) via høretelefoner udleveret ved indgangen til mødelokalet. Dette førte til en del frustration hos folk uden spanskkundskaber, da de spansktalende (naturligt nok!) ikke ventede med deres eventuelle bifald, til oversætterne var færdige, hvilket undertiden gjorde det vanskeligt at høre oversættelsen. Dette var også den vigtigste kritik fra de danske deltagere, om end enkelte, der havde hørt beretninger om luksusbrigaden sidste år til Guantánamo, efterlyste mere komfort og bedre betjening. Program Programmet for denne sommers brigade er stadig tilgængeligt på DCF s hjemmeside, men der var enkelte afvigelser. Således skulle Dr. Aleida Guevara March have talt om temaet Gyldigheden af Ches tanker onsdag d. 7. juli, men det blev aflyst, og dagen før skulle der ifølge det danske program have været Konference om fornyelsen af Cubas elektriske systemer, men selv om dette er både påkrævet og sker løbende, var der dog tale om en fejloversættelse af electoral, så vi fik foredrag og diskussion om det cubanske valgsystem. :-) Behov for arbejdskraft Via indlæggene torsdag d. 8. juli ved konferencen om ALBA-samarbejdet og den økonomiske krise og mødet med en fagforeningsrepræsentant fredag d. 9. fik jeg indtryk af, at en meget tung opgave for den cubanske økonomi i den allernærmeste fremtid vil være forsøget på at overtale folk fra overbemandede sektorer til at skifte arbejde til bygge- og især landbrugssektoren, hvor der er større brug for deres arbejdskraft. I forbindelse med den Specielle Periode i 1990 erne havde det høj prioritet at redde arbejdspladser for alle arbejdsduelige, hvilket vil sige, at mange landede i virksomheder, som måske ikke for alvor havde brug for deres arbejde, men i dag er der regulær mangel på arbejdere i landbruget, der også lokker med større aflønning og andre fordele ved jobskifte. Rom og dans Om aftenen bød CIJAM på billig rom og dans til cubansk musik - om end det dog ikke blev til så forfærdeligt meget med den cubanske dans, da der blandt de 150 brigadister ud over undertegnede kun var en enkelt salsadansende græker(inde), så musikken skiftede altid til reggaeton efter et par salsanumre. Det helt store hit i lejren såvel som i resten af Cuba er dog fortsat gruppen Sur Caribes fem år gamle conga-nummer Añoranza por la conga (Længsel efter congaen), om den stakkels Micaela, der er flyttet til fremmede himmelstrøg men plages af sin hjemlængsel og især savner congaen. Hvis man ikke kender nummeret, er det nemt at google sig frem til. Den danske brigades yngste deltager, Morten, på vej til arbejde. FOTO: ANDERS DAVIDSEN Tag med på vinterbrigaden Hver sommer og vinter laver Dansk-Cubansk Forening en arbejds- og solidaritetsrejse til Cuba. I år ligger vinterbrigaden fra den 15. december til den 4. januar i den Internationale Lejr i Caimito 30 km. udenfor Havanna, sammen med brigader fra resten af verden. Brigaden består af arbejde i landbruget, politiske og kulturelle besøg og møder, ferie og fritid. Om vinteren plejer vi at plukke clementiner til Havannas befolkning. Vi bor i Julio Antonio Mella-lejren 30 km. fra Havanna sammen med alle de andre brigader. Der er et rigt socialt liv i lejren, både under og efter arbejdet. Når vi ikke arbejder, får vi besøg af spændende cubanere der fortæller om deres samfund, og besøger selv Havanna - og der er også ture til de smukke cubanske strande. 16 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 17 Pris Brigaden koster 4000 kr. inklusiv et års medlemskab af Dansk-Cubansk Forening. Flybillet og visum skal du selv købe. Vi kan selvfølgelig hjælpe dig med køb af flybillet og visum, hvis du har brug for det. Prisen inkluderer: Program i Cuba, lokal transport, kost, logi, oversættelse til engelsk, forberedelsesmøde og evalueringsmøde. Informationsmøder Vi afholder informationsmøder onsdag den 22. september kl , onsdag den 13. oktober kl og onsdag den 10. november. Møderne bliver holdt i Dansk- Cubansk Forenings lokaler på Nygårdsvej 52, Østerbro i København. Her kan du møde tidligere brigadeledere og deltagere, og stille de spørgsmål du har lyst til. Vi afholder forberedelsesdag for alle brigadister den 4. december. Tilmelding Du indbetaler 4000 kr. på girokort eller via netbank til: Reg. nr. 1551, kontonr Mærk indbetalingen Vinterbrigade Vi skal modtage din indbetaling senest den 15. november Rejsegruppen

10 Solidaritetslotteri 2010: Cuba lever Dansk-Cubansk Forenings traditionsrige solidaritetslotteri starter den 15. september. Du kan allerede nu bestille lodsedler til dig selv, venner og familie. Lodsedlerne sælges i perioden 15. september til 5. december Der sælges 7000 lodsedler. Pris pr. lod er 10 kr. Hovedgevinsten har en værdi af ca kr. Dette inkluderer en rejse for 2 til Cuba med mulighed for hjælp til evt. besøg under opholdet. Bestillingsseddel De øvrige gevinster er: 10 x 7-års Cubarom fra Havana Club á 199,-, 10 x 2 ægte Cuba-cigarer á 180,- og et udvalg af foreningens salgsmaterialer: 10 The Day Diplomacy Died -dvd er, 10 Fællesskabets Styrke -dvd er samt 10 x frit valg mellem bøgerne Historien vil frikende mig, Man kan ikke slå idéer ihjel og Frihedskæmperen Ché Guevara. Vinderne offentliggøres ved Verdensjulemarkedet i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N, søndag d. 5. december Sidste år solgte vi næsten rub og stub af de 7000 flotte lodsedler. Næsten - fordi vi fik usolgte lodsedler tilbage i sidste øjeblik. Husk derfor at returnere eventuelle usolgte lodsedler senest den 1. december, så vi kan nå at sælge dem alle. Kopieres og faxes, sendes eller afleveres i Dansk-Cubansk Forening, Nygårdsvej 52, 2100 Kbh.Ø. Jeg ønsker tilsendt stk. lodsedler til mig selv/videresalg Navn: Vindernumrene offentliggøres kl. 17. Vindernumrene offentliggøres ligeledes i Dagbladet Arbejderen og Politiken tirsdag d. 7. december, samt bladene Skub og Kommunist og i Cubabladet i december. Du kan også få dem oplyst på tlf og Lotterigruppen Efter jordskælvet i Haiti i januar var den lokale cubanske sundhedsbrigade de første til at rejse et nød-hospital. Kort efter rejste et hold unge haitianere, der var sidsteårsstuderende på ELAM, hjem for at hjælpe den cubanske brigade. Til højre sorterer cubanske, venezuelanske og haitianske frivillige maddonationer i Port-Au-Prince. FOTOS: ELAM Den Latinamerikanske Lægeskole Årets lotteri støtter ELAM, hvor cubanerne uddanner tusinder af mindrebemidlede unge fra andre lande til læger og andet sundhedspersonale - helt gratis. Hvis du har været i Cuba med Dansk-Cubansk Forening indenfor de sidste 10 år, har du sikkert besøgt Den Latinamerikanske Lægeskole ELAM udenfor Havanna. ELAM blev oprettet i 1999, på opfordring fra en cubansk lægebrigade der havde været udsendt til Mellemamerika efter orkanen Mitch. Det var gået op for dem, at lokalbefolkningen havde behov for langt mere end katastrofehjælp - nemlig et sundhedssystem og først og fremmest læger. Derfor oprettede cubanerne et stipendium for fattige unge, der ikke har mulighed for at tage en lægeuddannelse i deres eget land. Uddannelsen og opholdet betaler den cubanske stat. Det eneste, der forventes af de studerende, er at de bruger deres uddannelse til at hjælpe befolkningen i deres eget land. Undervisningen kæder fagligheden tæt sammen med principperne om humanisme, etik og solidaritet. ELAM optager ca studerende om året, alle fra andre lande og hovedparten fra Latinamerika og Afrika. I dag går der ca studerende fra 29 lande på skolen. Knap 100 af dem kommer fra fattige områder i USA. En søsterskole til ELAM er ved at blive opført i Venezuela. Adresse: Postnr. og by:... og modtageren er: ACTAF Telefon: Bestilleren skal afregne eller returnere evt. usolgte lodsedler senest d. 1. december. Du hæfter for lodsedler, der ikke er returneret senest denne dato. ************************************************************************************* FORBEHOLDT DANSK-CUBANSK FORENING: København, den / 2010 Vedlagt fremsendes stk lodsedler. Løbenummer til (begge numre incl.) Note til den, der ekspederer i DCF: Der tages kopi af denne bestillingsseddel, som indsættes i mappen Lotteri Denne original sendes til bestilleren sammen med lodsedlerne og et girokort mærket lotteri. Sidste års lotteri gav et overskud på kroner, der er gået til den cubanske organisation af land- og skovbrugsteknikere, ACTAF. Mere konkret går pengene til et projekt i den havanesiske kommune Güira de Melena, hvor AC- TAF uddanner kooperatister i økologi. Güira de Melena og nabokommunen Quivicán var stærkt mekaniserede før Sovjetunionens sammenbrud, og produktionen brød fuldstændig sammen i I dag satser de på bæredygtighed og biologisk pestbekæmpelse. 18 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 19

11 Behandling for hjerneskade på Cuba På årsmødet i DCF Aalborg d. 13. februar fortalte Sussi Handberg om behandling for hjerneskade på Cuba. Sussi Handberg er 44 år, da hun som et lyn fra en klar himmel rammes af tre blodpropper. Hun er en travl underviser og forsker med miljø som speciale og er i Oslo til en forskningskonference. Sussi lammes i højre side af kroppen og får sprogproblemer, og hun fortæller, hvordan hun må genlære mange færdigheder, som hun har mistet adgangen til. Hjemme i Danmark bliver Sussi ikke tilbudt genoptræning, og det er ikke takket være det danske sygehusvæsen, at hun er kommet videre. Dette vil hun ikke affinde sig med, og efter et tip rejser hun til Cuba, hvor hun gennemgår en intens tværfaglig neuro-rehabilitering. Det giver stof til eftertanke, at Sussi så sent som for 11 år siden ikke blev tilbudt genoptræning, trods meget synlige følger. Heldigvis var hun i stand til selv at gå i aktion. Ikke alle er så heldige som Sussi: Hendes gode uddannelse og begavelse, hendes viljestyrke og muligheden for at betale for et ophold på Cuba. Sussi har lavet en film om forløbet: Det gode med det onde. Det gode med det onde kan købes gennem Sussi Handberg på: sussihandberg@gmail.com. Pris: 75 kr., varighed 30 min. Ester Christiansen, DCF Aalborg Sussi Handberg. Ambassadør-vikar Anselmo (foroverbøjet) sang med på de cubanske sange. FOTOS: DANSK-CUBANSK FORENING 26. juli i Fælledparken Vanen tro har Dansk-Cubansk Forening igen i år fejret starten på den cubanske revolutionskamp, angrebet på Moncada-kasernen den 26. juli 1953, med hygge i Fælledparken. I år mødte omkring 30 Cubavenner op søndag den 25. juli, hvor grillmester Pedro havde sørget for hvidglødende kul. Efter en bid mad leverede Anselmo, der er vikar for den cubanske ambassadør Guillermo Vázquez der er i Cuba, en hilsen fra det cubanske folk. Birthe spillede op til cubansk fællessang, og en tapper flok kæmpede sig igennem flere innings baseball i den stærke blæst. Arrangementsudvalget Dvd-film fra Dansk-Cubansk Forening Køb dem i vores butik på Nygårdsvej eller bestil på post@cubavenner.dk The Day Diplomacy Died Dansk-Cubansk Forening udgiver den nye dokumentarfilm The Day Diplomacy Died i samarbejde med de øvrige skandinaviske Cuba-venskabsforeninger i år: I 2003 blev 75 cubanere arresteret, stillet for retten, dømt og fængslet. I de vestlige massemedier blev det skreget ud som Fidel Castros undertrykkelse af politiske modstandere. Men hvad skete der egentlig? I den cubansk-irske dokumentarfilm The Day Diplomacy Died har Bernie Dwyer og Roberto Ruiz interviewet 4 cubanske efterretningsagenter, 2 tidligere ledere af USA s interessekontor i Havanna, den amerikanske menneskerettighedsadvokat José Pertierra og det cubanske parlaments formand Ricardo Alarcón. Sammen giver de et unikt indblik i, hvordan de højreekstreme eksilcubanske grupper i USA og de såkaldte dissidenter i Cuba arbejder sammen for at destabilisere det cubanske samfund i strid med international lov. Dvd en får undertekster på de skandinaviske sprog. 100 kroner. ALBA-folkemødet ALBA-folkemødet i Valbyhallen den 17. december 2009 var en enestående politisk begivenhed. Nu kommer det fantastiske arrangement på dvd, så folk, der ikke kunne være med, kan få del i oplevelsen, og så folk, der var med, kan genopleve de gyldne øjeblikke. Op mod 4000 mennesker deltog og lyttede til taler af Cubas vicepræsident Esteban Lazo, Nicaraguas udenrigsminister Samuel Santos, Bolivias præsident Evo Morales og Venezuelas præsident Hugo Chávez. Det blev et af de stærkeste udtryk i hele Europa for solidaritet med Cuba, Venezuela, Bolivia og Nicaragua ja med hele ALBA-samarbejdet og den såkaldte venstrebølge i Latinamerika. Den politiske begivenhed blev garneret med musikalske indslag og en tale af formand for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen. Caja Bruun fra 3F Lager Post og Service og Sven-Erik Simonsen fra Dansk-Cubansk Forening var konferencier-par på vegne af de over 20 organisationer, partier og fagforeninger, som stod bag folkemødet. 45 minutters koncentreret uddrag af taler og kultur. 100 kroner. Fællesskabets styrke Filmen handler om de livsnødvendige ændringer, som Cuba måtte foretage efter Sovjetunionens sammenbrud. Fra den ene dag til den anden forsvandt 80 % af Cubas udlandshandel og 50 % af deres energiforsyning. Filmen viser, hvordan det cubanske folk ved hjælp af fællesskabets styrke overlevede krisen, selvom landet var på randen af hungersnød. Cuba er i dag et bæredygtigt, lavt energiforbrugende land - en model for, hvad der vil ske i resten af verden, når olieressourcerne er opbrugt. Cuba har meget at vise verden om, hvordan man kan klare modgang når det gælder energireserver. Dansk-Cubansk Forenings klimagruppe har udgivet filmen med danske undertekster og udarbejdet det tilhørende teksthæfte, der samler filmens vigtigste budskaber og giver nyttig baggrundsviden. Danske undertekster. 100 kroner. 20 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/10 21

12 Kort nyt fra Cuba Ny erindringsbog fra Fidel Castro Fidel Castro er kommet sig efter næsten 5 års alvorlig mavesygdom. FOTO: CUBADEBATE Den 2. August præsenterede Fidel Castro sin nye 896 siders bog Den strategiske sejr, en detaljeret fortælling om hvordan oprørsstyrkerne besejrede den militære offensive I sommeren 1958 I bjergene I det østlige Cuba. Bogen er en hyldest til alle de, der kæmpede i den sidste fase af befrielseskrigen, der endte med sejr den 1. januar I bogen gennemgår Fidel Castro omhyggeligt de dage i 1958, hvor diktatoren Fulgencio Batistas USA-udstyrede og trænede militær indledte en voldsom offensiv rettet mod oprørshærens 1. Front, der gjorde indædt modstand og forsvarede området. Det var en ulige kamp mellem 300 dårligt udstyrede guerillaer overfor en velbevæbnet styrke på , understregede Fidel Castro. Hvem trænede den hær af torturbødler? Hvem kom med våbnene, kampvognene, flyene, skibene? Hvem lærte dem at torturere og dræbe fanger? spurgte Fidel Castro, og svarede selv: Det var USA s regering, den samme der i dag torturerer Gerardo Hernández, sagde han med henvisning til en af de 5 cubanske anti-terrorister, der sidder fængslet i USA. Fidel Castro har arbejdet på bogen siden juni De første eksemplarer er allerede trykt, og yderligere er på vej til distribution internt i Cuba. Den indeholder en lang række fotos fra kampene og originale dokumenter fra dengang. Fidel Castro vil snarest begynde arbejdet med en fortsættelse, der skal handle om rebellernes modoffensiv indtil de nåede Havanna på revolutionsdagen. Radio Havana Cuba, 3. august EU udsætter Cuba-beslutning Det afgående spanske formandsskab har arbejdet på at få ophævet EU s såkaldte»fælles holdning«til Cuba. Men forud for EU-topmødet har Spaniens udenrigsminister Moratinos meddelt, at det spanske formandsskab ikke sætter sagen på topmødets dagsorden. Moratinos peger på, at der er en dialog i gang mellem regeringen i Havanna og den katolske kirke. Denne dialog kan måske give et resultat, som EU-landene vil tolke som imødekommelse af krav om respekt for menneskerettighederne. Derfor er Moratinos og EU udenrigsminister Catherine Ashton blevet enige om, at EU s fælles holdning til Cuba først skal diskuteres og eventuelt ophæves eller ændres på et møde til september, oplyser det spanske formandsskab. Arbejderen, 16. juni Cuba er truet af forurening Venezuela har sendt et hold af eksperter til Cuba for at hjælpe med at undgå, at olieudslippet fra Den Mexicanske Golf når landets kyster, skriver avisen Morning Star. I erkendelse af truslen mod øens kyster, meddelte Venezuelas præsident Hugo Chavez søndag, at eksperter fra landets statsdrevne oliefirma, Petroleos de Venezuela (PDVSA), er taget til Cuba for at rådgive om, hvordan man håndterer olieudslip. Og den venezuelanske præsident udtalte i sin ugentlige tv-og radioudsendelse, at den amerikanske oliekatastrofe er»meget, meget, meget slem og til fare for hele Den Mexicanske Golf, Mexicos kyster, USA s kyster og Cubas kyster. Og også for Obamas energistrategi.«mercosur: Nej til blokaden Arbejderen, 27. maj Handelsblokken Mercosur bekræftede sin modstand mod USA s blokade af Cuba ved deres nylige møde i San Juan, Argentina. I en pressemeddelelse udtrykte præsidenterne deres afvisning af den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade som Cuba er underlagt, i den overbevisning at blokaden er et brud på principperne i FN s charter og strider imod principperne i international ret, og krævede en umiddelbar ophævelse af blokaden. Mercosurs medlemslande er Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Cubadebate, 3. august Status på Danskerhuset i Cotorro Ved lotterierne i 2007 og 2008 har Dansk Cubansk Forening indsamlet ca ,00 kr. til renovering af et hus i Cotorro. Huset skal bl.a. huse danskere, der ønsker at komme i praktik i Cuba. Desværre har de 3 orkaner der ramte i 2008 fået Cuba til at standse alle nye bygningsprojekter, og man kan først gå i gang med renoveringen af huset, når genopbygningen efter orkanødelæggelserne er vel overstået. Til gengæld har vi fået løfte om, at danskere kan deltage i renoveringen af huset, gennem oprettelse af minibrigader. Der er derfor brug for at tømrere, elektrikere, flisemurere og andre interesserede kontakter Dansk- Cubansk Forening, så vi kan være forberedte på at byggetilladelsen gives. Skriv til post@cubavenner.dk og mærk din mail Cotorro. Dansk-Cubansk Forenings butik tilbyder: Bøger Normal pris Medlemspris Man kan ikke slå ideer ihjel 200,-kr. 75,-kr. Historien vil frikende mig 140,-kr. 100,-kr. Frihedskæmperen Ché 140,-kr. 100,-kr. USB-nøgle 2GB T-Shirt m/farvetryk 22 CubaBladet 2/10 CubaBladet 2/ ,-kr ,-kr. LATINAMERIKANSKE DAGE OKTOBER 2010 Karensminde Kulturhus Wagnersvej 19, SV Casa Latinoamericana afholder i samarbejde med latinamerikanske ambassader og organisationer i Danmark en stor latinamerikansk festival i forbindelse med 200-året for en række latinamerikanske landes uafhængighed fra Spanien: Torsdag den 7. oktober kl Torsdag den 14. oktober kl Torsdag den 21. oktober kl bydes der på latinamerikanske retter, taler, optræden og musik i kulturhusets café Tilmelding: casa@casalatinoamericana.dk Lørdag den 30. oktober kl Stor latinamerikansk fest i hele Karensminde Kulturhus med dans, optræden og latinamerikanske bands. Kom og vær med til at fejre 200-året! Casa Latinoamericana arbejder for at udbrede kendskabet til Latinamerika og at skabe et latinamerikansk kulturhus i København og opfordrer alle grupper og enkeltpersoner til at deltage aktivt i denne proces. Se vores hjemmeside og kontakt os.

13 Kalender 28. august: International Dag Kl på Nørrebrogade fra Dronning Louises Bro til Fælledvej. Gadefest for mangfoldighed med musik og boder fra venskabs- og kulturforeninger i Københavns Kommune. Dansk-Cubansk Forening har en bod. 4. september: Roskilde Minifestival Kl på Strandengen 11. Årets tema er international solidaritet og antifascistisk kamp. Musik, underholdning og tale af Cubas ambassadør i Danmark Guillermo Vázquez. Overskuddet går til H. C. Andersen-børnehaven i Cuba. Pris 50 kr., tilmelding senest den 28. august på juncher@dadlnet.dk eller telefon Dansk- Cubansk Forening har en bod. 8. september: Film om Cuba anno 1970 Kl viser Jørgen Melskens den film om udviklingen i Cuba efter revolutionen, som han og en gruppe andre optog i Cuba i Filmen blev distribueret af Folkefilm og senere forsvandt den, men nu har Jørgen opsporet den og introducerer selv filmen på Nygårdsvej 52, Østerbro. 11. september: Forberedelsesmøde for deltagere i efterårsrejsen Kl. 12 på Nygårdsvej 52, Østerbro. 15. september - 5. december: Solidaritetslotteri 7000 lodsedler til en tier stykket til fordel for den Latinamerikanske Lægeskole i Cuba. 22. september: Informationsmøde om vinterbrigaden Kl på Nygårdsvej 52, Østerbro. 13. oktober: Informationsmøde om vinterbrigaden Kl på Nygårdsvej 52, Østerbro. 10. november: Informationsmøde om vinterbrigaden Kl på Nygårdsvej 52, Østerbro. 4. december: Forberedelsesmøde for deltagere i vinterbrigaden Kl. 10 på Nygårdsvej 52, Østerbro. 5. december: Verdensjulemarked Kl i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 11 på Nørrebro. Boder fra solidaritetsorganisationer og udtrækning af vinderne af årets lotteri. Få Cubabladet som pdf! Alle medlemmer af Dansk- Cubansk Forening modtager Cubabladet 4 gange om året, og det koster efterhånden en god sjat penge i porto: 18 kroner pr. udsendt blad. Derfor kan du fremover få tilsendt Cubabladet på mail som en pdf-fil, der kan ses på skærmen eller printes ud derhjemme. På den måde sparer foreningen penge, og du kan gemme Cubabladet på din computer og læse det i FARVER. Send en mail til post@ cubavenner.dk og husk at skrive både navn og adresse. Hvis du ikke tilmelder dig ordningen, vil du naturligvis fortsat få tilsendt Cubabladet med posten. 24 CubaBladet 2/10