Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen"

Transkript

1 Bilag 1: Projektbeskrivelse SIBA Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (SIBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ulykkesanalysegruppen, Odense Universitetshospital Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalenheden Vest, Klinik Herning Antal anslag incl mellemrum:

2 Bilag 1: Projektbeskrivelse Formål Det overordnede formål med dette projekt er at etablere den nødvendige viden om ulykker og sikkerhedspraksis i bygge- og anlægsbranchen(ba-branchen), til at kunne udvikle en teoretisk og databåren intervention rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker, der vil blive afprøvet i et solidt videnskabeligt design i en kommende interventionsundersøgelse. Det er projektets specifikke formål at: Afdække årsager til arbejdsulykker i BA-branchen (delprojekt C+D) Undersøge udviklingen af risikoforståelse og sikkerhedspraksis i BA-branchen hos både lærlinge og erfarne arbejdere (delprojekt A+B) Udvikle en interventionsstrategi rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker, med henblik på iværksættelse af en interventionsundersøgelse i forlængelse af undersøgelsens resultater (hovedprojektet) Det har i både dansk og international sammenhæng været svært at nå frem til forebyggelsesmetoder, der har vist sig effektive i BA-branchen. Nærværende projekt søger at skabe det nødvendige vidensgrundlag til at udvikle en empirisk og teoretisk funderet interventionsstrategi specifikt tilpasset BA-branchen. Dette gøres ved at kombinere epidemiologisk kvantitative analyser af skadebesøg på danske skadestuer med kvalitative dybdestudier af læring i forhold til risikoforståelse og sikkerhedspraksis hos lærlinge og i etablerede firmaer/sjak. Det samlede projekt består af et hovedprojekt og 4 delprojekter (heraf 2 ph.d.-forløb). Interventionsstrategien vil blive udviklet i hovedprojektet, ud fra en integration af den viden delprojekterne fremkommer med. De 4 delprojekter er: Multicasestudier af 6 mindre håndværksvirksomheder samt 6 byggesjak Antropologisk analyse af udvikling af faglighed og sikkerhedspraksis blandt tømrerlærlinge Epidemiologiske analyser af ulykkesdata Case-crossover undersøgelse af incidente ulykker Hovedprojekt Udvikling af interventionsstrategi Delprojekt A Multicasestudie (indeholder ph.d.) Delprojekt B Antropologisk analyse (ph.d.-forløb) Delprojekt C Epidemiologiske ulykkesanalyser Delprojekt D Case-crossover undersøgelse 1

3 Bilag 1: Projektbeskrivelse Baggrund og status Ulykker i BA-branchen BA-branchen er en af de brancher der har den højeste forekomst af arbejdsulykker både i Danmark og internationalt 1;2. I Danmark dækker BA-branchen over branchekoderne 9-12, hvor der samlet i perioden er anmeldt knap arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvoraf de 62 var dødsulykker. I denne periode var incidensen af arbejdsulykker ca. 1,5 gang højere for BA-branchen end gennemsnittet for alle brancher. Samtidig er byggepladser det sted, hvor der sker flest dødsulykker på tværs af alle brancher 1. Siden 2003 har der været en stigning i antallet af anmeldte ulykker i Danmark, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra administrative eller strukturelle forhold 3. Analyser har vist at halvdelen af stigningen kan henføres til 5 specifikke branchegrupper, hvoraf de 2 er indenfor bygge- og anlægsbranchen 3. Både set i forhold til forekomst og alvorlighedsgrad er BA-branchen altså en udsat branche med et stigende problem. Effekten af intervention rettet mod ulykker i BA-branchen BA-branchen er en meget speciel branche at gennemføre forskning i. Det er en stor udfordring at opstille stringente videnskabelige designs, da den primære kontekst for arbejdets udførsel er dynamiske byggepladser. Det fysiske arbejdsmiljø på en byggeplads er under vedvarende forandring. Pladserne eksisterer i relativ kort tid, mens aktiviteter og risici skifter dagligt, ligesom bemandingen ændres i takt med byggeriets udførsel. Den enkelte medarbejder er ofte kun på en byggeplads i meget kort tid. Arbejdets karakter ændrer sig så hurtigt, at så snart én risiko er identificeret og elimineret, er der opstået nye risici, fordi pladsen og bemandingen har forandret sig. Disse forhold er velkendte indenfor forskningskredse og afspejler sig tydeligt i den foreliggende litteratur. I et nylig publiceret review gennemgås den foreliggende viden om effekten af interventionsstudier indenfor BA-branchen i international sammenhæng 4. En af konklusionerne er, at der er store design- og metodemæssige problemer i undersøgelser af ulykkesforebyggelse i BAbranchen. Ud af over identificerede artikler blev der kun fundet 5 undersøgelser der opfyldte de Cochrane-kriterier der blev valgt, for at sikre reliable og valide resultater. Men selv i disse 5 var den metodemæssige kvalitet lav. Der blev hverken fundet randomiserede studier eller kontrollerede før-efter designs. De udvalgte studier var alle af typen interrupted time-series og behæftede med analytiske problemer. Tre af de udvalgte studier omhandlede lovgivningsbaserede interventioner, hvilket ingen effekt viste i metaanalysen. Det 4. studie viste en svag effekt ved intervention rettet mod en misbrugsfri arbejdsplads. Det sidste studie er det danske, der blev foretaget ifm bygningen af Øresundsbroen 5. Her blev der påvist en moderat signifikant reduktion af ulykker efter der blev gennemført et flerstrenget sikkerhedstræningsprogram af byggekonsortiet. I det netop afsluttede FAIS-projekt blev der i et af delprojekterne forsøgt gennemført en intervention på en række byggepladser ud fra en ledelsesbaseret metode, der er udviklet i industrisektoren af den israelske forsker Dov Zohar 6-8. Ideen var at en øget ledelsesmæssig prioritering og synlighed på sikkerhedsområdet, ville føre til ændret sikkerhedsklima i hele organisationen med forbedret sikkerhedsadfærd og færre arbejdsulykker til følge. Resultaterne var dog ikke èntydige. På de fleste byggepladser var der ikke nogen effekt, mens der på enkelte var markante ændringer i sikkerhedskommunikationen, som imidlertid ikke kunne fastholdes vedvarende i studieperioden. Ligesom i andre studier i BA-branchen, var der også i FAIS-projektet metodiske og analytiske problemer, der umuliggør en definitiv tolkning af resultater og årsagssammenhænge. 2

4 Bilag 1: Projektbeskrivelse Der har også været foretaget andre danske undersøgelser af BA-branchen. Det har dog primært været deskriptive og eksplorative studier uden et interventionssigte. Fx har Baarts undersøgt hvordan sikkerhed håndteres og udspiller sig indenfor BA-branchen, ved at studere et betonsjak i en længerevarende undersøgelse 9. Hun fandt at ansvarlighed og sikker arbejdspraksis var knyttet til sjakket, og at man derfor ikke tog ansvar for andre faggrupper eller byggepladsen som helhed. Ligeledes fandt Kamp i to casestudier af små byggevirksomheder 10, at risici blev forstået som en del af professionen. Man måtte acceptere at arbejde under risikable forhold. I begge disse studier blev der fundet en fatalistisk og individfokuseret årsagsforståelse i BA-branchen. Ulykker skyldtes hændelige uheld eller var skadeslidtes egen skyld, og man mente derfor ikke det var muligt at forebygge. Ud fra den nuværende forskning har vi en del viden om de fysiske arbejdsmiljøforhold i BAbranchen og især de store virksomhedernes ofte betydelige fokus på arbejdsulykker. Den konkrete ulykkesforebyggende indsats mange byggefirmaers gør, er typisk fokuset på den enkelte byggeplads og består af fx sikkerhedsrunderinger, møsnterarbejdsplads, BYG SOL-initiativer samt forskellige informations- eller sanktionskampagner rettet mod fx brug af hjelm og sikkerhedssko. Effekten af disse aktiviteter begrænser sig dog normalt til den enkelte byggeplads. For at forstå hvorfor disse aktiviteter ikke har en længerevarende effekt mangler vi tilstrækkelig viden om de sociale, psykologiske og kulturelle mekanismer der udspiller sig blandt de ansatte i BA-branchen, og som har betydning i forhold til læring og håndtering af de generelt velafklarede fysiske risici. I en dynamisk kontekst som en byggeplads vil der altid opstå uventede situationer og det er derfor umuligt at gardere sig helt gennem procedurer, design og regler. I stedet bliver de indlejrede holdninger, vaner og rutiner vigtige, hvilket kan bringe kulturen i fokus. Sikkerhedskultur og klima i BA-branchen Den manglende vedvarende effekt af byggepladsrettede initiativer kan forklares ud fra den skelnen mellem sikkerhedskultur og klima, der er en væsentlig debat i den nuværende sikkerhedsforskning. Sikkerhedsklima refererer til den oplevede ledelsesmæssige prioritering af sikkerhed 11, mens sikkerhedskultur er de grundlæggende værdier og antagelser, der påvirker holdninger og adfærd, som har betydning for sikkerhedsniveauet 12;13. Selvom begge begreber refererer til en form for fælles referencerammer, der opbygges over tid, opfattes kultur generelt som noget mere abstrakt og vedvarende end klima, der er relativt konkret og foranderligt 14. Når der er fokus på sikkerhed på en byggeplads er det ofte en topstyret aktivitet sat i værk af bygherren og byggeledelsen. Medarbejderne på pladsen oplever altså en højere ledelsesmæssig prioritering af sikkerhed, hvilket svarer til et forbedret sikkerhedsklima. Et sikkerhedsfokus på byggepladsniveau påvirker altså det lokale sikkerhedsklima på den konkrete plads. Det giver dermed en kortvarig påvirkning af sikkerhedsniveauet, der forsvinder igen, så snart der ikke er en ledelse til stede, der fokuserer på sikkerhed. Vedvarende forandringer i sikkerhedsniveauet kræver ændringer i kulturen, men kulturelle ændringer tager længere tid end den kortvarige påvirkning, der kan finde sted på en byggeplads. Det er ikke ud fra den flygtige tilknytning til en byggeplads, at kultur dannes. Det kan i stedet tænkes at det er sjakket eller virksomheden, der er den bedst egnede interventionsenhed hvis formålet er at ændre på kulturen, da medlemskabet er mere stabilt i disse enheder. 3

5 Bilag 1: Projektbeskrivelse Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Trods det at der er foretaget en række studier i BA-branchen både nationalt og internationalt, er ulykker til stadighed et stort problem. Interventionsforskningen på området har været præget af metodiske og analytiske problemer, og kvaliteten af gennemførte undersøgelser er lav. Den nuværende viden på området er primært fremkommet gennem eksplorative og deskriptive studier, der ikke umiddelbart kan omsættes til interventioner. Nærværende projekt søger derfor at etablere et omfattende vidensmæssigt fundament om ulykker og risikoforståelse i den danske BA-branche, hvilket er nødvendigt for at der kan udvikles en plausibel interventionsstrategi, der er tilpasset de specielle forhold i branchen. Det er planen at denne strategi skal omsættes til en interventionsundersøgelse i BA-branchen, hvortil der vil blive søgt midler i en senere særskilt ansøgning. Forskningsplan Hovedprojektet varer 36 måneder, og skal sikre at der sker størst mulig integration af projektets resultater på tværs af delprojekterne. Det primære indhold i hovedprojektet er 6 halvårlige arbejdsseminarer, hvor projektgruppen samles, for at diskutere de indsamlede data på tværs af delprojekterne samt diskutere hvordan den akkumulerede viden bedst muligt omsættes til en konkret interventionsstrategi. Hvert andet af disse seminarer vil have deltagelse af internationalt førende forskere på området. Diskussionen vil også blive taget med en følgegruppe til projektet, der har til opgave at medvirke til udviklingen af interventionsstrategien. BAR-BA og Byggeriets Uddannelser har givet tilsagn om deltagelse i en denne følgegruppe, der yderligere vil blive suppleret med arbejdsmarkedets parter samt nøglepersoner fra de store aktører i BA-branchen. De 4 delprojekter supplerer hinanden ved at afdække en meget bred vifte af direkte og indirekte årsager til arbejdsulykker lige fra de umiddelbare epidemiologiske risikofaktorer til hvordan de bagvedliggende holdnings- og forståelsesmæssige faktorer dannes og fastholdes. Delprojekt A og B undersøger hvordan risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles hos lærlinge igennem deres uddannelsestid samt hvilke muligheder der er for at påvirker disse faktorer i hhv sjak og små håndværksvirksomheder efterfølgende. Den epidemiologiske ulykkesanalyse i delprojekt C, belyser selve arbejdssituationen i ulykkesøjeblikket, samt betydningen af konstante risikofaktorer som alder, køn, etnicitet mm. Case-crossover designet i delprojekt D supplere disse analyser, ved ikke kun at se på faktorer som påvirker personen lige umiddelbart forud for ulykken, men også faktorer som ligger timer til dage tilbage, men hvor effekten af påvirkningen vedvarer frem til ulykkestidspunktet. Case-crossover designet giver mulighed for at undersøge et bredere spektrum af mulige udløsende faktorer, som både kan være faktorer i arbejdsmiljøet, fx overarbejde, oplevet arbejdspres, konflikter mm, men også faktorer udenfor arbejdsmiljøet, fx private konflikter, rusmidler, søvn mm 15;16. Samlet vil delprojekterne give et unikt datamateriale i forhold til udviklingen af en interventionsstrategi. En lignende to-trins model er tidligere med succes blevet anvendt i DK indenfor landbruget 17;18 der på mange måder er en branche der giver de samme forskningsmæssige udfordringer som BA-banchen. Metoder Det samlede projekt bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, der supplerer hinanden. En af de væsentligste udfordringer i forhold til undersøgelser i BA-branchen har været at 4

6 Bilag 1: Projektbeskrivelse etablere valide effektmål. Der er dog indenfor de sidste par år udviklet valide måleinstrumenter til måling af faktorer der har betydning for ulykkesforekomsten indenfor bygge- og anlægsbranchen. Delprojekt Metode A B C D Formål Deltagerobservation X X Beskrive og forstå praksis, tavs viden Adfærdsobservation X Objektivt mål for sikkerhedsniveauet Interview X X X Beskrivelse af udviklingsprocesser og risikofaktorer Spørgeskema X Kortlægge holdninger Skadestuedata X X Kortlægge årsager og konsekvenser Registerdata X Kortlægge konsekvenser For det første er den finske TR-observationsmetode 19 til scoring af det fysiske arbejdsmiljø samt usikker adfærd blevet tilpasset danske forhold (kaldet BS-målinger) og blev bl.a. anvendt i FAISprojektet. Desuden er det danske sikkerhedskulturspørgeskema (DSCQ) blev udviklet ifm projektet Sikkerhedskultur & Arbejdsulykker ( ) bl.a. baseret på data fra BA-branchen. Dette skema har demonstreret evne til at skelne mellem virksomheder med høj og lav ulykkesfrekvens 20 samt at prediktere forekomsten af ulykker 21. Ydermere er et nordisk spørgeskema målrettet BAbranchen under udvikling, finansieret af Nordisk Ministerråd. Dette skema er dog endnu ikke valideret. Disse instrumenter vil alle blive anvendt i nærværende projekt, hvor der yderligere suppleres med registerdata, skadestuedata, deltagerobservation og interview. Mulighed for gennemførsel Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Danske Ramazzini Center i regi af Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning (AMK) (projektleder), Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital (UAG) samt Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Herning (OKA). AMK, NFA og UAG har alle mange års erfaring med både generel ulykkesforskning samt specifikt indenfor bygge- og anlægsbranchen. Der er indhentet tilsagn fra en række virksomheder og institutioner om deltagelse i de enkelte delprojekter (se bilag 6). 5

7 Bilag 1A: Projektbeskrivelse Multicasestudie Sjak og håndværksvirksomheder Multicasestudie af risikoforståelse og sikkerhedspraksis Antal anslag incl mellemrum: 5.595

8 Bilag 1A: Multicasestudie Formål Formålet med dette projekt er at afdække faktorer, der påvirker risikoforståelsen og sikkerhedspraksis i de mest udbredte sociale enheder i bygge- og anlægsbranchen: sjak og små håndværksvirksomheder. Konkret er formålene at: Kortlægge hvordan risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles og fastholdes i små håndværksvirksomheder og sjak Identificere forskelle i disse processer mellem små håndværksvirksomheder og sjak Identificere muligheder for at påvirke risikoforståelsen og sikkerhedspraksis i små håndværksvirksomheder og sjak Baggrund og status Ifølge BAR-BA er over halvdelen af alle ansatte i BA-branchen tilknyttet virksomheder med 5-20 ansatte. Store virksomheder med over 50 ansatte udgør mindre end 2% af branchen, men beskæftiger ca. 1/3 af arbejdsstyrken, heriblandt en række løst og fast tilknyttede sjak, der i stor udstrækning udgør selvstændige enheder. Langt størstedelen af de ansatte i BA-branchen er således enten tilknyttet en lille virksomhed eller et sjak. Ejerlederens og sjaks betydning i små virksomheder Adskillige studier har vist at ejerens værdier og prioriteter er bestemmende for små virksomheders kultur, de sociale relationer og holdninger til arbejds og sikkerhedsspørgsmål Dette gælder også indenfor BA-branchen, hvor arbejdet i små virksomheder ofte foregår i mindre grupper af 2-3 personer (fx 1-2 svende + 1 lærling), der udfører opgaver på egen hånd på forskellige mindre byggepladser. Den fælles referenceramme er mester /ejeren, der forhandler opgaverne og selv arbejder med 25. Ejeren spiller derfor sandsynligvis en stor rolle i forhold til udvikling og fastholdelse af en bestemt risikoforståelse og sikkerhedspraksis 23. Arbejdet på større byggepladser er ofte organiseret i autonome grupper kaldet sjak. Dette er faste arbejdsgrupper, som rejser fra byggeplads til byggeplads og fra firma til firma alt efter hvor der er arbejde. For den enkelte har det stor betydning at være medlem af et sjak. Det giver et socialt tilhørsforhold, bedre arbejdsopgaver og en bedre akkord. FAIS-projektet viste at medlemmerne i sjak i højere grad identificerer sig med sjakket end med den virksomhed, de var løst tilknyttet. Ifølge social identitetsteori betyder det, at medlemmerne i sjakket i højere grad vil arbejde for at opfylde sjakkets mål end virksomhedens mål 26. Derfor har medlemmets identifikation og tilknytning til sjakket stor betydning for arbejdsrelaterede holdninger og adfærd 27, herunder sandsynligvis også sikkerhedsforståelse og risikoadfærd. Det er derfor nødvendig at have større kendskab til sjakkenes påvirkninger af den enkeltes holdninger og adfærd for at opnå en succesfuld ændring af sikkerhedspraksis og risikoforståelse. Samlet peger den viden vi har om BA-branchen på, at det er sandsynligt at den naturlige interventionsenhed er den lille virksomhed eller sjakket, da det er derfra holdninger, kultur, risikoforståelser og sikkerhedspraksis udspringer. 1

9 Bilag 1A: Multicasestudie Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Ulykkesforebyggelse i BA-branchen består ofte af initiativer på store byggepladser som fx DRbyggeriet eller Øresundsbroen og har fokus på byggeledelsens og byggeherrens rolle. Nærværende projekt bidrager med en anden vinkel på ulykkesforebyggelse i BA-branchen ved at fokusere på de stabile sociale enheder (sjak og små virksomheder) i stedet for flygtige byggepladser. Ved at følge virksomheder og sjak over tid på tværs af forskellige byggepladser/-projekter er det muligt at undersøge hvorvidt risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles og fastholdes som resultat af initiativer på byggepladser eller udspringer af sjakket/virksomheden. Projektet bidrager derfor med ny viden om hvordan risikoforståelse og sikkerhedspraksis udvikles og fastholdes, som kan bruges til at udvikle interventionsstrategier, der har en vedvarende effekt. Forskningsplan Undersøgelsen er designet som et longitudinelt multicasestudie, der varer 36 mdr, med deltagelse af 6 små virksomheder med 6-8 medarbejdere (incl. lederen) samt 6 sjak med 6-8 medlemmer. Virksomheder og sjak udvælges så de er dækkende for BA-branchen. Tilknytning til NCC Sjak Løst Fast Virksomheder Jordfolk 1 1 Tømrer 2 Støbesjak 1 1 Murer 2 Montagesjak 1 1 VVS 2 Dataindsamlingen består 3 perioder med feltarbejde, hvor hvert af de 6 sjak følges på min 2 længerevarende byggerier, mens hver af de 6 håndværksvirksomheders arbejdsopgaver følges min i 2 perioder af 14 dages varighed. Metoder Projektet vil anvende en triangulering af metoder, med det formål at kortlægge og beskrive de enkelte sjak/virksomheder og hvilke faktorer, der er med til at udvikle, påvirke og fastholde risikoforståelse og sikkerhedspraksis. Deltagerobservation anvendes for at kunne beskrive og forstå praksis, samt få indblik i den ofte tavse viden tilknyttet denne Adfærdsobservation ud fra BS-metoden bruges som et objektivt mål for sikkerhedsniveauet Interview bruges til at deltagerne kan reflektere over observationer, samt risikosituationer Spørgeskemamålinger anvendes på overordnet niveau for at afdække forskelle mellem sjak og virksomheder Mulighed for gennemførsel Projektet gennemføres af AMK hvor psykolog, ph.d. Lars Peter Andersen er projektleder, samt NFA hvortil projektet finansierer et ph.d.-stipendiat på max 1.6 mio kr. Desuden suppleres efter behov med bemanding fra den samlede projektgruppe. AMK og NFA har flere års erfaring med både ulykkesforskning generelt og SMV er og bygge- og anlægsbranchen specifikt. Der er indgået aftale med NCC om kontakt til de nødvendige sjak, mens virksomhederne rekrutteres gennem Håndværksrådet, lokale mesterforeninger og fagforeninger. 2

10 Bilag 1B: Projektbeskrivelse Antropologisk ph.d. Risikoforståelse og sikkerhedspraksis hos tømrerlærlinge Antropologisk ph.d. Antal anslag incl mellemrum: 5.924

11 Bilag 1B: Antropologisk Ph.d. Formål Projektet har til hensigt at belyse, hvordan hhv. erhvervsskolens og praktikstedets forskellige former for sikkerhedsopfattelser integreres i tømrerlærlinges praksis, og hvordan deres læring hænger sammen med deres udvikling af faglig identitet og kunnen. Det centrale spørgsmål i projektet er: Hvordan udvikles lærlinges risikoforståelser og sikkerhedspraksis i løbet af deres faglige uddannelse i samspillet mellem egne erfaringer og kulturen på arbejdspladsen og risikoopfattelser i samfundet generelt? Baggrund og status Internationale undersøgelser viser, at unge har en højere risiko for arbejdsulykker end ældre 28;29. Og at hyppigheden af ikke fatale arbejdsulykker er stigende jo yngre den ansatte er 30. Blandt elektrikere har man fundet, at lærlinge har en dobbelt så stor ulykkeshyppighed som faglærte 31. Opgørelser over danske skadestuedata fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forekomsten af anmeldte arbejdsulykker blandt årige dobbelt så stor sammenlignet med alle aldre. Breslin et al peger på, at unges manglende rapportering har med magtforholdene og de unges marginale stilling på arbejdspladsen at gøre 32. Faktorer der øger unges risiko for at komme til skade er umodenhed, mangelfuld sikkerhedsundervisning og manglende fokus på sikkerhed i de virksomheder, hvor unge arbejder 33. På europæisk plan er der gjort mange tiltag for at nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt unge, fx Sikker jobstart kampagnen der fokuserede på unges arbejdsmiljø og rettigheder. I Danmark har erhvervsuddannelsernes arbejdsmiljøundervisning haft fokus på at viden skal anvendes, og på unges handlekompetencer i forhold til sikkerhed 34. Overførsel af viden fra skole til erhvervsliv er dog svær for unge 32. Lærlinges læringsmiljø er knyttet til mange forskellige kilder (skolen, generelle risikoopfattelser i samfundet, mesters holdning etc.) og til forskellige sociale situationer (i skolen, i firmaet, i skuret etc.). Et pågående norsk studie indikerer at arbejdspladskulturen og typen af firma de unge er ansat i, har betydning for deres holdninger og praksis ifht sikkerhed. Der er derfor brug for et læringsperspektiv der tager højde for de unges deltagelse i en række situerede praksiser 35;36. Risikoopfattelser opstår ikke i et tomrum, men påvirkes af sociale faktorer. I ulykkesudsatte erhverv kan ulykker også fungere integrerende og give status 37. Ifølge Baarts definerer tilhørsforholdet til arbejdsfællesskabet grænserne for hvem man tager ansvar for sikkerhedsmæssigt på arbejdspladsen, men studiet siger ikke noget om hvordan interventioner i arbejdsfællesskabet bør iværksættes 9. Et nyligt afsluttet projekt om sikkerhed blandt elever på grundforløbet bygge og anlæg gennemført af AMK har vist, at intervention i arbejdsmiljøundervisningen ikke påvirker de unges ulykkesrisiko nævneværdigt, mens relationer til medelever og lærere, samt trivsel har betydning. Studiet omfatter dog kun elever i starten af uddannelsesforløbet. Der mangler stadig viden om hvordan samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden spiller ind på de unges risikoforståelse 32. Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der er ikke i Danmark lavet studier af hvordan tømrerlærlinges risikoopfattelser og sikkerhedspraksis formes under uddannelsen. Studiet vil bringe ny viden om, hvordan undervisningen i arbejdsmiljø kan opnå øget relevans for tømrerlærlinge. På baggrund af projektet 1

12 Bilag 1B: Antropologisk Ph.d. vil der kunne laves målrettede interventioner og en værktøjskasse med ideer til hvordan sikkerhed i højere grad kan blive en del af de unges faglighed. Forskningsplan Den metodiske ramme om projektet er et etnografisk feltarbejde hvor analysefokus er skolen og lærlingenes praktikvirksomheder 38. Der anvendes deltagerobservation da metoden regnes som velegnet i forhold til projektets formål; at skabe adgang til tavs viden og så vel som eksplicitte holdninger og politikker i skole og virksomhed 9; I praksis observeres enkeltelever i deres arbejdspraksis/ deltagelse i undervisning, ved at forskeren følger i hælene på lærlingen i de konkrete arbejdssituationer 43, men forskeren vil også gå til hånde i de situationer hvor det er naturligt. Fokuspunkter i observationen er social omgangsform, omgangsform og jargon, håndtering af værktøj og kropslighed i udførelse af opgaver, fordeling af opgaver mellem lærling og svend, (vurderinger af) brug af sikkerhedsudstyr, formelt sikkerhedsarbejde o.a. Derudover foretages interviews med de lærere, elever og mester/svende der er omkring lærlingen. Feltarbejde og indsamling af data foregår i to perioder af hver 5. mdr. I første periode følges fem forskellige lærlinge, i forskellige faser af deres uddannelse. Hver lærling følges ca. én måned (se fig. 1). Næste dataindsamling foregår 1 år senere, hvor de samme personer følges. Lærling 5 følges efter at uddannelsen er afsluttet, og han/hun er i arbejde. Se også bilag 2. Fig 1. Plan for gennemførelse af feltarbejde/deltagerobservation. Uddannelsesforløb 1 år 2 år 3 år Lærling 1 Lærling 2 Lærling 3 Lærling 4 Lærling 5 Grundforløb Praktikforløb Hovedforløb (skoleophold) 1-6 Udlært Figuren viser uddannelsesforløbet for tømrerlærlinge, og hvornår i deres uddannelsesforløb deltagerobservationen foregår. Lærling 1 følges eksempelvis i starten af første praktikforløb, samt i løbet af 2. hovedforløb. Faggruppen tømrerlærlinge er valgt i samarbejde med BAR-BA ud fra en vurdering af ulykkestal, arbejdsopgavernes varierende og manuelt betonede karakter, samt at faglærte tømrere uddanner flest lærlinge pr. ansat. Mulighed for gennemførsel Projektet forankres i det eksisterende ulykkesforskningsmiljø på AMK, og gennemføres af Regine Grytnes, som de sidste 4 år har opnået erfaring med sikkerhedsprojekter indenfor transport samt BA på tekniske skoler. Derudover deltager forskeren i et longitudinelt projekt om unges helbredsforhold og fremtidsplaner og har bred erfaring med de metoder der anvendes i projektet. Forskeren indskrives som ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet, afd. for Antropologi og Etnografi. De er indhentet tilsagn fra lektor Anne Line Dalsgård, afd. for Antropologi og Etnografi om at være vejleder ligesom Herning tekniske skole har givet tilsagn om deltagelse i projektet. Se bilag 6. 2

13 Bilag 1C: Epidemiologiske ulykkesanalyser Årsager og konsekvenser Epidemiologiske analyser af skadestuedata Antal anslag incl mellemrum: 5.213

14 Bilag 1C: Epidemiologiske ulykkesanalyser Formål Formålet med dette delprojekt er at skaffe viden om nogle af de umiddelbare udløsende årsager til arbejdsulykker i BA-branchen gennem epidemiologiske kvantitative analyser af skadebesøg på en stor dansk skadestue. Specifikt i forhold til hovedprojektet, er formålet at kunne beskrive og karakterisere nogle ulykkessituationer fordelt på forskellige fag- og alderskategorier, således at interventioner rettet mod ansatte kan tage udgangspunkt i konkrete og for BA-branchen mest relevante ulykkesrisici og risikosituationer. Forskningsspørgsmål Hvilke faktorer er, ud fra et epidemiologisk kvantitativt perspektiv, af betydning for ulykkesrisiko i BA-branchen? I hvilke arbejdssituationer og hvordan kommer byggearbejderne til skade og hvilke typer skade er hyppigst? Hvad er hyppigheden og alvorligheden af de indtrufne skader, for forskellige grupper af køn, alder og etnicitet? Hvordan er hyppigheden og alvorligheden af de indtrufne skader set i forhold til landsgennemsnittet, for forskellige grupper af køn, alder og etnicitet? Hvad er de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenserne af ulykker? Baggrund og status Vores viden om ulykkesrisici i BA-branchen er begrænset til internationale studier og rapporter, som ofte er baseret på statistiske opgørelser af arbejdsskadesforsikringsdata. Nationalt er vores viden begrænset til overordnede analyser baseret på arbejdsgiveranmeldte ulykkeshændelser til Arbejdstilsynet. Disse data er relativt sparsomme vedr. oplysninger om ulykkesomstændigheden og -årsager og er tillige behæftet med betydelig underrapportering. Det anslås, at anmeldelsesprocenten generelt er ca. 50 % af den reelle skadeforekomst og især ulykker blandt unge bygningsarbejdere er yderligere underrepræsenteret viser nylig undersøgelse. I fagkredse er der derfor opstået en stigende erkendelse af, at ulykkesdata, som stammer fra sygehusenes skadestueregistreringer, vil kunne supplere og kompensere for de mangler, der findes i de nævnte nationale registre. Først og fremmest fordi dækningsgraden er høj og for de alvorlige ulykker er data formodentlig komplette. Siden 1980 har UlykkesAnalyseGruppe (UAG) ved skadestuen på Odense Universitets Hospital foretaget systematisk, kvalitetssikret og udvidet registrering af alle arbejdsulykker i skadestuen. UAG s register indeholder en lang række standardiserede oplysninger herunder en udvidet variant af standarderne for Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMESKO) vedr. omstændigheden for arbejdsulykken (skademekanismer- og skadeprodukter), ligesom der er oplysninger om branchetilknytning (Arbejdstilsynets 49 branchekoder), virksomhed og virksomhedens beliggenhed (kommune). Der er desuden oplysninger om skadediagnose, behandling, sengedage o.a. klinisk relevante oplysninger. Da alle oplysninger er personidentificerbare kan der foretages kobling af data til eksterne registre fx beskæftigelsesministeriets DREAM register, som kan give oplysninger om sociale forhold herunder fx etnicitet samt økonomiske- og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af arbejdsulykker. 1

15 Bilag 1C: Epidemiologiske ulykkesanalyser UAGs arbejdsulykkesdata omfatter mere end skadestuekontakter indsamlet i perioden Ca. 10% stammer fra byggebranchen svarende til næsten skadestuekontakter i denne godt 25 års periode. Langt størstedelen af kontakterne kommer fra virksomheder i Odense kommune og 7 tilgrænsende kommuner med i alt indbyggere. Erhvervsstrukturen og den befolkningsmæssige demografiske fordeling i de nævnte 8 kommuner skønnes at være repræsentative for hele landet herunder fordelingen af store, mellemstore og små bygge- og anlægsvirksomheder. Kommuneafgrænsningen gør det muligt at beregne pålidelige tidsincidenser i byggebranchen baseret på beskæftigelsesdata fra Danmarks Statistik. Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der er ikke før lavet detaljerede kvantitative analyser af arbejdsulykker i byggebranchen. Viden fra dette delprojekt forventes at føre til en række praktiske anvisninger på relevante og fordelagtige tiltag i arbejdsulykkeforebyggelse både generelt i branchen og specielt for unge mennesker (hvilket understøtter de mere kvalitativt orienterede delprojekter). Forskningsplan Delprojektet varer 36 måneder i løbet af hvilke der løbende vil komme resultater. Projektet analyserer arbejdsulykker registreret på Odense Universitetshospitals skadestue i perioden , ialt 14 år. DREAM-registret har data fra 1993 og frem. Prævalenser og tidsincidenser af forskellige arbejdsulykketyper, med inddragelse af alder, køn, og etnicitet, vil blive beregnet baseret på Danmarks Statistik årlige kommune-relaterede beskæftigelsestal. Data vil blive anvendt til kortlægning af karakteristika ved arbejdsulykker i byggebranchen med hensyn til arbejdsulykketype, arbejdssituation og skadetype samt sociale- og erhvervsmæssige konsekvenser. Der vil blive gennemført særskilte analyser for unge. Se bilag 2 for detaljeret tidsplan. Mulighed for gennemførsel UAG, AMK-Herning og NFA har indgået en samarbejdsaftale om brug af UAGs arbejdsulykkedata, og dele af databasen vil i dette samarbejde blive bragt i anvendelse i dette projekt. Projektgruppen har den nødvendige ekspertise til at udføre de planlagte analyser. 2

16 REFERENCES 1. Arbejdstilsynet. Anmeldte Arbejdsulykker Årsopgørelse København, Arbejdstilsynet. Ref Type: Report 2. Lehtola MM, van der Molen HF, Lappalainen J et al: The Effectiveness of Interventions for Preventing Injuries in the Construction Industry: A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 35:77-85, Arbejdstilsynet. Analyse af stigningen i anmeldte arbejdsulykker København. Ref Type: Report 4. Lehtola MM, van der Molen HF, Lappalainen J et al: The Effectiveness of Interventions for Preventing Injuries in the Construction Industry: A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 35:77-85, Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P et al: The construction of the Oresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 40: , Zohar D, Luria G: The use of supervisory practices as leverage to improve safety behavior: A cross-level intervention model. Journal of Safety Research 34: , Zohar D: Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-Based Intervention Model. Journal of Applied Psychology 87: , Zohar D: A Group-Level Model of Safety Climate: Testing the Effect of Group Climate on Microaccidents in Manufacturing Jobs. Journal of Applied Psychology 85: , Baarts, C. Viden & Kunnen Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Ref Type: Thesis/Dissertation 10. Kamp, A. Sikkerhedskultur og forebyggelse af arbejdsulykker i små byggevirksomheder Danmarks Tekniske Universitet, BYG DTU. Ref Type: Report 11. Zohar D, Luria G: Climate as a Social-Cognitive Construction of Supervisory Safety Practices: Scripts as Proxy of Behavior Patterns. Journal of Applied Psychology 89: , Hale AR: Culture's confusions. Safety Science 34:1-14, Schein EH: Organizational Culture and Leadership. San Francisco, Jossey-Bass, 2004.

17 Bilag 1D: Case-crossover 14. Guldenmund FW: The nature of safety culture: a review of theory and research. Safety Science 34: , Sawacha E, Naoum S, Fong D: Factors affecting safety performance on construction sites. International Journal of Project Management 17: , Breslin FC, Day D, Tompa E et al: Non-agricultural Work Injuries Among Youth: A Systematic Review. American Journal of Preventive Medicine 32: , Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen J et al: Prevention of farm injuries in Denmark. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 29: , Glasscock DJ, Hansen ON, Rasmussen K et al: The West Jutland study of farm accidents: A model for prevention. Safety Science 25: , Laitinen H, Marjamaki M, Paivarinta K: The validity of the TR safety observation method on building construction. Accident Analysis & Prevention 31: , Nielsen KJ, Rasmussen K, Glasscock D et al: Changes in safety climate and accidents at two identical manufacturing plants. Safety Science 46: , Nielsen KJ, Mikkelsen KL: Predictive factors for self-reported occupational injuries at 3 manufacturing plants. Safety Science Monitor 11:Article 7, Andersen LP, Kines P, Hasle P: Owner Attitudes and Self Reported Behavior Towards Modified Work After Occupational Injury Absence in Small Enterprises: A Qualitative Study. Journal of Occupational Rehabilitation 17: , Hasle, Peter, Kines, P., and Andersen, Lars. Small enterprise owners' injury attribution and injury prevention. Safety Science Ref Type: In Press 24. Hasle, Peter, Limborg, Hans Jørgen, Ledskov, Annette, and Nalholm, Else. Arbejdsmiljøarbejdet i mindre og mellemstore virksomheder - en litteraturanalyse Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet & Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 25. Eakin J: Leaving it up to the workers: Sociological perspective on the management of health and safety in small workplaces. International Journal of Health Services 22: , Dutton JE, Dukerich JM, Shortell SM: Organizational images and member identification. Administrative Science Quarterly 39: , Lembke S, Wilson MG: Putting the "team" into teamwork: Alternative theoretical contributions for contemporary management practice. Human Relations 51: , Holizki T, McDonald R, Foster V et al: Causes of Work-Related Injuries Among Young Workers in British Columbia. American Journal of Industrial Medicine 51: ,

18 Bilag 1D: Case-crossover 29. Breslin FC, Smith P: Age-related Differences in Work Injuries: A Multivariate Population- Based Study. American Journal of Industrial Medicine 48:50-56, Loughlin C, Frone MR: Workers Occupational Safety, in Barling J, Frone MR (eds): The Psychology of Workplace Safety, Washington DC, American Psychological Association, 2004, 31. Sahl JD, Kelsh MA, Haines KD et al: Acute Work Injuries among Electric Utility Linemen. American Journal of Industrial Medicine 31: , Breslin FC, Polzer J, MacEachen E et al: Workplace injury or ''part of the job''?: Towards a gendered understanding of injuries and complaints among young workers. Social Science and Medicine 64: , Frone MR: Predictors of Work Injuries Among Employed Adolescents. Journal of Applied Psychology 83: , Undervisningsministeriet. Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne Ref Type: Electronic Citation 35. Lave J, Wenger E: Situated Learning Legitimate perifheral participation. Cambridge, Cambridge University Press, Gheradi S, Nicolini D: Learning the Trade: A Culture of Safety in Practice. Organization 9: , Haukelid K: Theories of (safety) culture revisited--an anthropological approach. Safety Science 46: , Marcus GE: Ethnography in/of the World System: the Emergence of Multi-Sited Ethnography. Annual Review of Anthropology 24:95-117, Haukelid K: Theories of (safety) culture revisited--an anthropological approach. Safety Science 46: , Hasse C: Den antropologiske læreproces, in Hastrup K (ed): Ind i Verden. En grundbog i antropologisk metode, Hans Reitzels Forlag, 2003, 41. Spradley JP: Participant Observation. Holt, Rinehart and Winston, Inc, Bourdieu P: Outline of a Theory of Practice. Cambridge, Cambridge University Press, Czarniawska B: Shadowing, and Other Techniques for Doing Fieldwork in Modern Societies. København, Copenhagen Business School Press, Universitetsforlaget,

Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen

Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen Bilag 1: Projektbeskrivelse USBA Ulykker og Sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen (USBA-projektet) Et samarbejdsprojekt mellem Dansk Ramazzini Center (v. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Antal anslag incl. mellemrum: 12.637 Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Formål Arbejdsulykker

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Regine Grytnes, ph.d. stud. regine.grytnes@vest.rm.dk Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om sikkerhed blandt tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 22. marts 2012 Aarhus

Læs mere

Plan for workshop 1. Præsentation

Plan for workshop 1. Præsentation En blå negl er ikke til at undgå! - Unge socialiseres til ulykker Regine Grytnes, Kurt Rasmussen og Kent J. Nielsen, Arbejdsmiljøkonferencen 28, Nyborg Strand Plan for workshop 1. Præsentation 2. Introduktion

Læs mere

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 24. Marts 2011 Oplægget 1. Antropologiske vinkler på sikkerhed 2. Et eksempel fra pladsen at

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

FAIS. Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskultur. udført af

FAIS. Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskultur. udført af FAIS Forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker gennem intervention i sikkerhed og sikkerhedskultur udført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Arbejdsmedicinsk Klinik Herning 2 Finansieret

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 En registerbaseret undersøgelse Ulla Binger, Johnny Dyreborg, Jørgen Vinsløv Hansen og Birthe Lykke Thomsen Udredning af årsager

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Tryghed i nuet - Arbejdssikkerhed blandt tømrerlærlinge i Danmark Ph.d. afhandling Regine Grytnes Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Tryghed i nuet - Arbejdssikkerhed blandt tømrerlærlinge i Danmark Ph.d. afhandling Regine Grytnes Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Tryghed i nuet - Arbejdssikkerhed blandt tømrerlærlinge i Danmark Ph.d. afhandling Regine Grytnes Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Tryghed i nuet - Arbejdssikkerhed blandt tømrerlærlinge

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden 2004-2010 Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Underrapportering af arbejdsulykker Øje på arbejdsmiljøet, maj 2012 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Tids- og produktionsplan

Tids- og produktionsplan Tids- og produktionsplan 1. Indledning I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter i projektet fordelt på fem hovedfaser: projektetablering indledende kortlægning intervention effektmåling analyse

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer

Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer 157 Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer Civilingeniør Heidi Lisette Engberg & Lektor Christian Koch Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet

Læs mere

Dansk museumsforskning: status og tendenser

Dansk museumsforskning: status og tendenser RIKKE VILLADSEN OG KIRSTEN DROTNER Dansk museumsforskning: status og tendenser INDHOLD Resumé side 2 Baggrund og fokus side 2 Datagrundlag side 3 Hvem er museumsforskerne side 3 Forskningsprojekternes

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere