Fokus på fremtidens arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på fremtidens arbejdsmarked"

Transkript

1 Fokus på fremtidens arbejdsmarked En undersøgelse af serviceerhvervene i Hovedstadsregionen.

2 Fokus på fremtidens arbejdsmarked En undersøgelse af serviceerhvervene i Hovedstadsregionen Januar 2004 Forfatter: HS Sidst gemt: :13 Sidst udskrevet: :14 C:\Documents and Settings\Helle\Skrivebord\Samlet rapport HTS_hls-pp 2.docRevision: 8 Antal sider: 1

3

4 Forord Den private servicesektor er den hurtigst voksende sektor i Danmark. Sektoren skaber en større værditilvækst end hele den resterende del af dansk erhvervsliv tilsammen og er samtidig den sektor, der efterspørger og beskæftiger flest medarbejdere. Arbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen har historisk ændret karakter fra at være håndværks- og industripræget til nu overvejende at være servicepræget. Knap halvdelen af alle de beskæftigede i regionen er ansat i en privat servicevirksomhed, og alle prognoser viser, at den stigende tendens vil fortsætte i årene frem. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken bliver reduceret markant i de kommende år, og de problemer og risici, det medfører for vores vækstprægede servicevirksomheder i Hovedstadsregionen, er ikke vanskelige at forudse. Med denne analyse har det Regionale Råd, HTS-A Hovedstadsregionen i samarbejde med SID, KAD, HK og med tilskud fra Arbejdsmarkedsrådene i Storkøbenhavn, Roskilde og Frederiksborg Amter taget initiativ til at få belyst problemernes omfang. Samtidig har vi bestræbt os på, at rapporten giver servicevirksomhederne nogle meget konkrete anvisninger til, hvordan de bedst muligt sikrer sig førertrøjen i den fremtidige konkurrencesituation efter arbejdskraft. Analysen er udarbejdet af New Insight A/S. Henning Hummelmose Formand for det Regionale Råd, HTS-A Hovedstadsregionen Adm. direktør for Københavns Havn A/S 3

5

6 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Servicearbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen Befolkning og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur og beskæftigelse Kvalifikationsniveau og uddannelser De unge: Jobkultur og adfærd Opsamling Branchebeskrivelser Engroshandel Servicestationer Transportbranchen Rengøring Vaskeri Vagt og alarm Hotel og restaurationsbranchen Opsamling Initiativer til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere Rette person til rette job Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget Image og branding Arbejdsorganisering

7

8 1. Indledning Servicearbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen er under markant ændring: Konkurrencen om den bedste del af arbejdsstyrken intensiveres i takt med generationsskifteproblemer og en mindre tilgang af unge til arbejdsmarkedet Udbudet af ufaglært arbejdskraft bliver mindre og vil bestå af flere fra de etniske minoriteter Det er usikkert, om der for serviceerhvervene i Hovedstadsregionen vil være en positiv effekt af EU's østudvidelse De unges forventninger til arbejdslivet skaber potentielle problemer i rekrutteringen og fastholdelsen af unge, med mindre virksomhederne formår at tage hånd om forventningerne og skabe job med bedre image og prestige Der er ingen tvivl om, at der er relativt få unge på det regionale arbejdsmarked i disse år. Det er små ungdomsårgange, der indtræder på arbejdsmarkedet, og der bliver øget konkurrence om de bedste unge. Det er ganske vist en tendens, der er ved at vende, da ungdomsårgangene efter 2007 atter begynder at vokse, men effekten på regionens arbejdsstyrke af de små årgange vil trække lange spor frem i tiden. Samtidig er det usikkert, hvilken effekt udvidelsen af EU til også at omfatte østeuropæiske lande vil have på det regionale arbejdsmarked. Sat lidt på spidsen er det usikkert, om polakkerne vil komme for at arbejde i serviceerhvervene. I forhold til EU-udvidelsen er det nok mere usikkerheden om, hvordan konkurrence fra østeuropæiske servicevirksomheder, der forventes at ville forsøge sig på markedet i Hovedstadsregionen, vil påvirke de danske servicevirksomheders fremtidige indtjening og beskæftigelse. Konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft intens iveres i serviceerhvervene i Hovedstadsregionen Serviceerhvervene vokser og har generationsskifteproblemer i arbejdsstyrken. Små ungdomsårgange giver færre unge i arbejdsstyrken i de kommende år. Udbudet af ufaglært arbejdskraft bliver mindre, og det er usikkert om polakkerne kommer. Forskellige forventninger til arbejdslivet skaber grundlaget for generationskonflikter. Behov for nye personalestrategier og nye samarbejdsformer i regionen. Der bliver som en generel tendens færre ufaglærte på fremtidens arbejdsmarked. De kommende generationer på arbejdsmarkedet vil i stadig højere grad uddanne sig udover ufaglært niveau. Baggrunden herfor er især uddannelsespolitisk, samt at de unge anser, at der er mere prestige og bedre løn- og arbejdsforhold forbundet med job, der forudsætter (længere) uddannelse. En sådan udvikling vil mindske udbuddet af arbejdskraft til de arbejdsområder, som indenfor handel, transport og operationelle serviceerhverv, traditionelt ansætter ufaglært arbejdskraft. Der er samtidig forventninger om, at de etniske minoriteter, der allerede bor i regionen, kommer til at spille en stigende rolle for dækningen af serviceerhvervenes behov for ufaglært, men i stigende omfang også uddannet arbejdskraft. 7

9 Endelig stilles arbejdsgivere over for krav om, at de skal kunne håndtere generations- og kulturforskelle, hvis de fortsat skal kunne tiltrække, integrere og fastholde fremtidens arbejdskraft. Der kan således imødeses en dobbeltbelastning, idet der opstår en både kvantitativ og kvalitativ ændring i udbuddet af arbejdskraft i Hovedstadsregionen. Den kvalitative ændring er ikke mindst begrundet i de forskellige forventninger til arbejdet, der i stigende omfang optræder mellem arbejdsgivere og de yngre årgange. Det indebærer, at parterne får sværere ved at forstå hinanden, og at risikoen for brudte ansættelsesforhold øges. Tilsvarende kræver mulighederne for at udnytte det etniske arbejdsmarked en bedre forståelse for kulturelle forskelle. Der er en risiko for, at vanskeligheder i integrationsprocessen kan forhindre en optimal udnyttelse af de nye muligheder. Der er tydelig vis behov for en øget anvendelse af nye ledelsesformer, som kan håndtere etnisk mangfoldighed og bekæmpe diskrimination i arbejdslivet. Serviceerhvervene er i særlig grad udsat for disse risici. Prognoser har peget på, at serviceerhvervene vil skabe ca nye arbejdspladser inden for de næste 7 år. Samtidig står f.eks. rengøringsbranchen over for et generationsskifte, idet ca. halvdelen af de beskæftigede i denne branche er mellem år, og kun ca. 8 % er under 30. Behovet for ny og yngre arbejdskraft er åbenlyst. Dette faktum understreger behovet for at sætte gang i udviklingen af nye arbejdsorganisationsformer og jobudvikling, så det gøres mere attraktivt at arbejde i serviceerhvervene, fordi image og prestige er blevet bedre end det er tilfældet i dag. Derfor er det afgørende, at der udvikles og formidles viden, som kan støtte servicevirksomheder i at udvikle en personalestrategi- og politik, der kan sikre dem den nødvendige og relevante arbejdskraft i fremtiden. Denne rapport beskriver problematikken bl.a. baseret på observationer og erfaringer, som HTS-A virksomheder i regionen har gjort sig. Rapporten skitserer sluttelig forskellige forslag til initiativer, hvor hovedoverskrifterne er: Rette person til rette job Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget Forbedring af image og branding Udvikling af arbejdsorganisation Det er tanken, at forslagene kan fungere som et grundlag for en debat om, hvordan HTS-A, servicebrancherne og de enkelte servicevirksomheder både hver for sig og i fællesskab kan tage fat på at imødegå problemerne med rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. 8

10 2. Servicearbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen 2.1. Befolkning og arbejdsstyrke Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen i Hovedstadsregionen har i det sidste årti været præget af vækst og restrukturering. Efter en stagnationsperiode ( ) med usikre økonomiske vilkår har Hovedstadsregionen, især i 90 erne, været præget af den samme koncentrationstendens, som findes over det meste af verden; - metropolområderne tiltrækker befolkning, kreativitet, kapital og politisk indflydelse. Ved starten af 2003 var der personer med bopæl i Hovedstadsregionen. I 2010 vil der, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose (hovedforløbet), være , altså en vækst på ca på 7 år. I 2040 antages det, at der vil være 1.9 mio. indbyggere i regionen. Nettotilflytningen til Hovedstadsregionen har dog ændret sig i de sidste par år til ugunst for regionen. Til gengæld har Vestsjællands og Storstrøms amter haft en stigende nettotilflytning, ligesom Skåne også har oplevet en stigende nettotilflytning fra Hovedstadsregionen. Den generelle tendens til en stadig ældre befolkning findes også i Hovedstadsregionen. De små ungdomsårgange sætter sit præg på befolkningsudviklingen og på tilgangen til arbejdsstyrken. Få unge i arbejdsstyrken frem til 2010 Hovedstadsregionen tiltrækker fortsat befolkning, kreativitet, kapital og politisk indflydelse. Men frem til 2010 er der udsigt til en moderat befolkningsudvikling og få unge i arbejdsstyrken. De etniske minoriteter bliver stadig mere betydningsfulde for arbejdsstyrken generelt og for antallet af unge i arbejdsstyrken. Der er overproportionalt mange socialt dårligt og vanskeligt stillede i Hovedstadsregionen. Regionen har dog tiltrukket dele af den unge og yngre del af landets befolkning. Det skyldes både forekomsten af mange videregående uddannelsesinstitutioner og væksten i beskæftigelsen inden for serviceerhvervene. Alligevel har der i perioden været et fald på over personer i arbejdsstyrken i denne aldersgruppe til i alt ca personer. I 2007 og frem til 2015 forventes befolkningen i aldersgruppen år at vokse igen fra ca til ca , men effekten på tilgangen til arbejdsmarkedet vil først komme senere end Det er derfor sandsynligt, at der i perioden frem til 2010 vil være relativt få unge i arbejdsstyrken i Hovedstadsregionen sammenlignet med tidligere. Parallelt med den beskrevne udvikling har der været en betydelig tilvækst i befolkningen fordelt på forskellige etniske minoriteter. Det er et typisk storbyfænomen, og alene i Købehavns Kommune udgør minoriteterne ca. 17 % af befolkningen. Tilvæksten af indvandrergrupper er med til at mindske andelen af ældre i regionen. Det er endvidere værd at være opmærksom på, at der er tale om mange 9

11 forskellige etniske minoriteter, og at en stor del af indvandrere og udenlandske statsborgere, som er bosat og arbejder i regionen, er fra EU- og andre vestlige lande. Regionen og især Københavns Kommune har samtidig, som det også er karakteristisk for andre internationale storbyer, en overproportional stor andel af dårligt og socialt vanskeligt stillede grupper Erhvervsstruktur og beskæftigelse Hovedstadsregionen har cirka 36% af landets samlede antal arbejdspladser og en erhvervsstruktur, som afviger betydeligt fra det øvrige Danmarks. Erhvervsstrukturen er ændret mar kant i de seneste årtier, og dermed har efterspørgslen på arbejdskraft også ændret sig. Udflytningen af industrien fra det centrale København til forstæderne og til andre regioner i Danmark tog fart i 70 erne, og den traditionelle tunge industri er i dag så godt som forsvundet fra regionen. Industrien er således underrepræsenteret i regionen, med biotek-sektoren som eneste undtagelse. Der er således en klar faldende tendens i efterspørgslen fra industrien i regionen efter traditionelle ufaglærte arbejdere. Til gengæld har der været en gunstig udvikling inden for tele- og IT-industrien, nye medier og TV/film-produktion, biotek og medico-industrien. Private serviceerhverv er også voksende anført af forretningsservice og operationelle services samt design og modevirksomhed og turisme. Denne tendens har øget efterspørgslen efter unge/yngre, kreative og veluddannede personer. De operationelle services har også i de seneste år oplevet en massiv udvikling med stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Konkurrencen inden for serviceerhvervene intensiveres Servicejob erstatter industrijob Servicejob bliver effektiviseret og tayloriseret Servicekonkurrencen bliver global Effekterne af EU's udvidelse er ukendt Servicearbejdspladser dominerer Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks førende region og vil være det i de næste mange år. Hovedstadsregionen har relativt få industriarbejdspladser og er dominerende inden for langt de fleste serviceerhverv. Der er en interessant udvikling i nye vidensintensive serviceerhverv, som skaber en stor efterspørgsel på kreative og veluddannede unge. Der har været en massiv udvikling inden for operationelle services, bl.a. med mange etniske iværksættere. Priskonkurrencen er dominerende inden for disse serviceerhverv, og der ses klare tendenser til konceptudvikling af ydelser for at sikre høj kvalitet og samtidig lavere omkostninger. Der satses på effektivitetsudvikling bl.a. via øget anvendelse af teknologi og ved en organisering af arbejdsopgaverne til simple jobfunktioner, hvortil det er relativt let at rekruttere arbejdskraft (taylorisering). 10

12 Udviklingen inden for service ligner på denne måde meget de tendenser, man tidligere så inden for industrien. Serviceerhvervene er også i stigende grad udsat for effekterne af en global konkurrence. Store transnationale selskaber er f.eks. dominerende inden for transportsektoren, rengøring og detail- og engroshandel. Vagt- og sikkerhedsområdet er ligeledes domineret af få internationalt orienterede virksomheder, og det samme gælder hotelområdet, hvor internationale kæder præger billedet. Denne struktur med få store, som oftest internationalt orienterede og ejede, koncerner og mange mindre og helt små, lokalt ejede, servicevirksomheder intensiverer konkurrencen. Det bliver interessant at se, hvordan udvidelsen af EU til også at indbefatte de østeuropæiske lande vil påvirke denne konkurrencesituation, f.eks. i form af små udenlandsk ejede servicevirksomheder med meget lavere omkostninger, end de danske virksomheder har. I vagt- og alarmbranchen og på transportområdet er man f.eks. meget opmærksom på dette forhold. Tilsvarende vil omfanget af sort arbejde, som det allerede er konstateret i rengørings- og hotel- og restaurationserhvervene, formodentlig blive påvirket af østudvidelsen. Der har været en interessant positiv udvikling i iværksætteraktiviteterne. Hovedstadsregionen er den region i landet, hvor der startes flest virksomheder. Det er især vidensintensive erhverv med en høj værditilvækst, der har givet muligheder for højtuddannede, mens der i detailhandlen, operationelle serviceerhverv, turisme og transportsektoren har været en stigende andel iværksættere med rødder i forskellige etniske minoriteter. De erhvervspolitiske satsninger på high-tech, Øresundsregionen/broen og turisme/kongresser har sammen med en kompetenceindsats fokuseret på at sikre en fleksibel og højt kvalificeret arbejdskraft i regionen konsolideret Hovedstadsregionens internationale status som et af vækstcentrene i Europa. Udviklingen af Kastrup Lufthavn til en international hub og omfattende investeringer i den fysiske infrastruktur samt i private kontor- og boligprojekter (f.eks. illustreret med Ørestaden, havnefronten og Metroen) har understøttet de beskrevne positive tendenser. Hovedstadsregionen er således uden tvivl Danmarks førende region, og der er ikke grund til at forvente, at dette vil ændre sig væsentligt i de kommende år, snarere tværtimod Kvalifikationsniveau og uddannelser Uddannelsesniveauet varierer som bekendt mellem erhvervene, men i alle erhverv beskæftiges en blanding af mennesker med forskellige uddannelser. "Holdninger er det vigtigste - resten kan læres" Overordnet er det værd at erindre sig, at servicebeskæftigelsen generelt er højere kvalificeret end industribeskæftigelsen. Der er ganske vist flere med faglærte uddannelser i industrien end i service, men der er også flere ufaglærte og færre med 11

13 videregående udannelser. Den samme struktur findes, hvis man måler kvalifikationsniveauet ud fra arbejdsfunktioner. Der er dog en del serviceerhverv med overgennemsnitligt mange ufaglærte (over 45 % uden uddannelse). Det drejer sig om detailhandel, hotel og restauration, transport, rengøring samt kloak og renovation, altså områder som HTS-A organiserer. Der er mange unge uden formelle uddannelser (ofte uddannelsessøgende), kvinder og etniske minoriteter beskæftiget i disse serviceerhverv. Disse operationelle serviceerhverv har en omfattende personaleomsætning - højere end inden for andre dele af de private serviceerhverv og industrien. Den høje personaleomsætning kan bl.a. henføres til, at mange især unge opfatter disse serviceerhverv som præget af dårligt arbejdsmiljø, skæve arbejdstider, lav løn og ringe prestige. Der er således imageproblemer knyttet til de operationelle serviceerhverv. Disse imageproblemer spiller en stigende rolle i rekruttering og fastholdelse af de bedste unge til job i de operationelle serviceerhverv. Mange job inden for de operationelle serviceerhverv forudsætter som udgangspunkt ingen eller kun beskedne formelle faglige kvalifikationer, og man kan som arbejdsgiver ofte rekruttere direkte fra gaden - fra det såkaldte allemandsmarked. De operationelle serviceerhverv har stigende imageproblemer Der er i dag relativt flere veluddannede og færre ufaglærte i serviceerhvervene end i industrien. De HTS-A organiserede serviceerhverv som hotel og restauration, rengøring og transport har dog en betydelig overvægt af ufaglærte. De operationelle serviceerhverv er præget af en høj personaleomsætning. Personlige kvalifikationer, såsom evne til at forstå kunders behov, selvstændighed, dømmekraft, motivation og ansvarlighed spiller en stigende rolle for rekruttering, forfremmelser og afskedigelser også i de operationelle serviceerhverv. Det er langt fra alle unge og ufaglærte, der har de rette personlige kompetencer. Konkurrencen om de bedste ufaglærte er intensiveret og vil blive det endnu mere i fremtiden. Der er imidlertid stadig tydeligere tendens til, at personlige kvalifikationer er meget betydningsfulde i servicearbejde - ofte vigtigere end faglige kvalifikationer. Det gælder i alle former for service. Servicevirksomheder bliver altså i stigende grad afhængige af at kunne rekruttere personale med de rette personlige kvalifikationer. Det er kvalifikationer som kommunikationsevne, evne til at samarbejde med kolleger og kunder, evne til at forstå kunders behov, selvstændighed, dømmekraft, motivation og ansvarlighed. Tendensen kan illustreres ved, at virksomhederne i rengøringsbranchen understreger "service-indstilling" (ansvarsfølelse over for at opfylde kundens behov) samt evner til at snakke med og tilpasse sig kundernes individuelle ønsker, som vigtige kvalifikationer. Det er imidlertid langt fra alle ufaglærte og unge, der søger arbejde inden for serviceområdet, der har disse personlige kvalifikationer. Der er derfor allerede i dag en intens konkurrence blandt servicevirksomhederne om de bedste unge og ufaglærte. 12

14 2.4. De unge: Jobkultur og adfærd I Hovedstadsregionen er antallet af unge (16-24-årige) i arbejdsstyrken som beskrevet faldet med ca. 25 % inden for de sidste 10 år, og trods stigende ungdomsårgange efter 2007 må det forudses, at konkurrencen om de bedste unge intensiveres. Det er derfor som arbejdsgiver vigtigt at have en ide om, hvem de unge egentlig er, og hvad deres forventninger til et arbejdsliv er. De unge er generelt bedre uddannet end tidligere, selvom der fortsat er et betydeligt drop-out problem, især blandt unge mænd. Der er heller ikke tvivl om, at antallet af unge, som indgår i arbejdsstyrken i perioden frem til ca. 2010, er relativt færre end tidligere. De kommer generelt også senere ind på arbejdsmarkedet og har for de flestes vedkommende ingen historisk eller personlig erfaring med kriser, f.eks. omfattende arbejdsløshed. Der er i forhold til tidligere relativt flere unge, der ønsker at være selvstændige, men langt de fleste vil og ønsker forsat at blive lønmodtagere. Der er i disse år en intens debat om nye tendenser i jobkultur og adfærd på arbejdsmarkedet. Det er en debat, som ofte tager udgangspunkt i de unges normer og værdier. Der er ingen tvivl om, at de unges identitet er mere globalt præget end tidligere generationers, hvor traditionelle institutioner som uddannelsessystemet, familien og faglige organisationer spillede en større rolle for identiteten og forventningerne. Det giver andre referencerammer og rollemodeller. MTV, mærkevareloyalitet og mobiltelefonernes SMSkommunikationsformer er eksempler på dannelsen af en global ungdomskultur, som også afsætter sig i de unges identitet og forventninger. De nye medier spiller en stigende rolle i identitetsdannelsen. Når det f.eks. bliver trendy at blive TV-kok eller Gør det selv-tømrer, er der en klar kobling til den medieskabte virkelighed og ønsket om at være kendt. Forskellige forventninger kan skabe frustrationer De unges identitet og rolleforbilleder er mere globale end tidligere generationers. Den medieskabte virkelighed skaber globale ungdomsnormer og forventninger. Der er dog fortsat betydelige forskelle mellem forventninger til arbejdslivet og normer for adfærd fordelt på etniske minoriteter, køn og socialgrupper. De unge står ofte uden personlige erfaringer med kriser og tager mange forhold, f.eks. rimelige lønvilkår, som en selvfølge. Arbejdstidsfleksibilitet er væsentlig for både arbejdsgivere og de unge, men ofte med et forskelligt indhold. En del af de unges personlige kvalifikationer afspejler serviceerhvervenes fremtidige behov for selvstændighed og initiativ. Selvom der er tendenser til en global identitetsskabelse, så er det værd at erindre, at fremkomsten af et mere multietnisk samfund også afspejler sig i de forskellige etniske minoriteters identitet, forventninger og adfærd, og at der er ganske betydelige forskelle mellem både etniske minoriteter, køn og socialgrupper. De unge har ofte store forventninger til, hvad arbejdslivet kan tilbyde dem, men mange har desværre samtidig relativt få ressourcer og begrænsede kompetencer i forhold til, hvad virksomhederne kræver af dem, ikke mindst når det gælder de personlige kompetencer. Det giver anledning til mismatchproblemer, hvor der ofte kan være behov for et reality check, dvs. at arbejdsgiveren og de unge tilpasser sig hinandens gensidige forventninger for at mindske frustrationer. Siden 90 erne kan der ses ansatser til en ny arbejdsmoral og arbejdskultur. 13

15 Forskellige undersøgelser viser, at især de unge giver udtryk for, at selvrealisering er vigtigere end løn og jobsikkerhed. Man skal som arbejdsgiver nok ikke fortolke dette, som at løn ikke betyder noget, men snarere at de unge forventer, at lønnen er i orden. Tilsvarende er de unges forventninger om, at der altid vil være en jobmulighed snævert forbundet med deres historiske erfaringer med en lav arbejdsløshed. En situation med stigende arbejdsløshed vil formodentlig ændre denne forventning noget. Det har generelt altid været de unge, der har haft den største jobmobilitet. De unge udviser imidlertid i forhold til tidligere generationer af unge en mindre loyalitet over for virksomheden. Det giver anledning til kritik fra arbejdsgivers side, der ser denne adfærd som manglende seriøsitet fra de unges side. De unge derimod ser det som en ret til at prøve noget forskelligt. En af de forventninger, der kan føre til forventningskonflikter i fremtiden er, at de unge betragter tid som den mest begrænsede ressource. Arbejdstid skal derfor være fleksibel også ud fra sociale hensyn. Det giver på den ene side muligheder for at imødekomme mange servicevirksomheders behov for fleksible arbejdstider (24/7/365), men stiller også servicevirksomhederne over for krav om hensynstagen til de unges ønsker om skift mellem arbejde, uddannelse og rejser (selvrealisering). Alt i alt må man sige, at en del af de unges jobkultur og adfærd afspejler personlige kvalifikationer, som anses for vigtige for serviceerhvervenes fremtidige behov for selvstændighed og initiativ. Andre dele af de unges identitet skaber imidlertid et behov for en gensidig afstemning af forventninger mellem virksomhederne og de unge Opsamling Serviceerhvervene i Hovedstadsregionen er en del af en dynamisk erhvervsudvikling, som i de kommende år står over for mange nye muligheder, hvis man fra virksomhedernes side forstår at forholde sig rettidigt og relevant til nogle stigende udfordringer på arbejdsmarkedet. De små ungdomsårgange, det stigende udbud af arbejdskraft fra etniske minoriteter og den stigende betydning af ikke kun faglige, men især personlige kompetencer intensiverer konkurrencen om de bedste. De unges forventninger til arbejdslivet, nye normer og adfærdsformer stiller krav til virksomhedernes personalepolitik. Rekruttering og fastholdelse af kompetent arbejdskraft kommer til at stå som den helt centrale ledelsesopgave i de kommende år. Spørgsmålet er, hvad der kan og skal gøres. Det drejer de næste afsnit sig om. 14

16 3. Branchebeskrivelser Der er som beskrevet en række generelle tendenser på servicearbejdsmarkedet, men det er relevant at se mere differentieret på, hvordan disse tendenser slår igennem i de forskellige serviceerhverv. Der er som bekendt forskellige konkurrencebetingelser og rammevilkår for serviceerhvervene. I dette afsnit fokuseres der kortfattet på syv forskellige brancher inden for service: 1. Engroshandel 2. Servicestationer 3. Transport (person såvel som gods) 4. Rengøring og vinduespolering 5. Vaskeri 6. Vagt og alarm 7. Hotel og restauration Branchebeskrivelserne indeholder en kortfattet beskrivelse af de syv underbranchers karakteristika samt en udpegning af centrale udfordringer i underbrancherne i forhold til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft de næste 5-7 år Engroshandel Engroshandel er traditionelt blevet betragtet som bindeleddet i værdikæden mellem producenten på den ene side og detaillisten på den anden side. De senere års udvikling inden for handelserhvervet har dog betydet, at denne opdeling er blevet mere flydende. Der er således sket en sammenglidning mellem handel og logistik, hvilket stiller mange engrosvirksomheder i en ny situation i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i de kommende år. Branchens differentierede struktur og kvalifikationskrav ses blandt andet ved, at denne omfatter så forskellige områder som VVS, dagligvarer og medicinalprodukter. Typiske karakteristika Meget differentieret branche både virksomhedsstruktur, kvalifikationskrav og relationer udadtil De beskæftigede er ofte specialiserede inden for et fagområde eller i at betjene bestemte systemer Få unge og relativt få fra de etniske minoriteter Overvejende fuldtidsjob Relativt få ufaglærte Lav personaleomsætning Forskelligheder i relationer udadtil vedrører virksomhedernes forhold til henholdsvis producenter og detaillister. I nogle engrosvirksomheder er der tale om en høj grad af kundekontakt, direkte distribution og salg eller anvendelse af komplicerede ordresystemer, mens andre virksomheder i højere grad er grossister i traditionel forstand. Det traditionelle engroslager, hvor der er tale om en entydig opdeling mellem ekspeditions- og lagerfunktioner, er således kun ét eksempel blandt mange på en moderne engrosvirksomhed. 15

17 Forskellighederne i virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft og den høje grad af specialisering skal også ses i det lys, at branchen beskæftiger forholdsvis få ufaglærte, mens forholdsvis mange har en erhvervsfaglig uddannelse. De centrale udfordringer i forhold til fremtidig rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft skal særligt ses i lyset af de nævnte strukturforandringer og den stigende anvendelse af IT og elektroniske systemer til ordrebehandling. Såvel strukturforandringerne og den ændrede teknologianvendelse kan fremover ændre kvalifikationskravene til både eksisterende og nye medarbejdere. Centrale udfordringer Stigende anvendelse af IT og moderne ordresystemer Nye former for samarbejde mellem producenter, detaillister og grossister Stigende salg via Internettet Mobilitet inden for branchen foregår typisk kun inden for de enkelte fagområder Rekruttering af de etniske minoriteter Den høje specialiseringsgrad kan på kort sigt være en fordel for mange virksomheder, mens det på længere sigt måske kan indebære en barriere i forhold til at øge mobiliteten og mængden af kvalificeret arbejdskraft. Endeligt ser der umiddelbart ud til at være et potentiale i forhold til at ansætte etniske minoriteter fremover, idet engrosbranchen - i sammenligning med andre brancher i denne undersøgelse - beskæftiger relativt få Servicestationer Når servicestationer her betragtes som en selvstændig branche, fokuseres der alene på de virksomheder og personer, som er beskæftiget med salg af benzin- og kioskvarer. Servicestationerne i Hovedstadsområdet har de senere år generelt haft vanskeligt ved at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft. Det er i den forbindelse en væsentlig faktor - såvel nu som fremover at man inden Centrale udfordringer Ændrede kvalifikationskrav til medarbejdere som følge af stigende konkurrence med detailsektoren Nye krav til virksomhedens arbejdsorganisering, f.eks. kompetenceudvikling af medarbejdere Rekruttering af andre grupper end unge, f.eks. etniske minoriteter. 16 Typiske karakteristika Få fuldtidsansatte mange deltidsansatte Mange unge studerende og relativt få fra de etniske minoriteter Vægt på personlige kvalifikationer, f.eks. servicemindedhed Årlige personaleomsætning på op til 200% Øget fokus på detailhandel for denne branche har en forholdsvis stor udskiftning af medarbejdere. Generelt kan der drages flere paralleller til visse dele af detailsektoren og restaurationsbranchen, når man ser på, hvem der er beskæftiget, hvilke funktioner, de varetager, og hvilke kvalifikationskrav der typisk stilles. I forhold til arbejdets indhold og kvalifikationskrav lægges der i lighed med f.eks. kiosker og supermarkeder også vægt på de personlige kvalifikationer, som f.eks. servicemindedhed.

18 Hvad angår de fremtidige udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse, er det igen formålstjenligt at sammenligne med detailsektoren. Flere servicestationer i Hovedstadsregionen har de senere år opprioriteret den del af virksomheden, som vedrører kiosk og detailhandel. Dette gælder f.eks. bagerprodukter og de mere traditionelle kolonialvarer. På baggrund af denne udvikling kunne man forestille sig, at rekruttering og fastholdelse af nye medarbejdere fremover vil stille nye krav til servicestationerne om f.eks. ledelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Endeligt er det værd at bemærke, at servicestationerne i sammenligning med f.eks. kiosker og restauranter beskæftiger færre fra de etniske minoriteter Transportbranchen Der sondres i beskrivelse af transportbranchen grundlæggende mellem to hovedtyper af transporterhverv, nemlig persontransport og godstransport. For så vidt angår persontransport lægges vægten på rutebuskørsel. Typiske karakteristika: personbefordring Svært at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til rutebus Kvantitativt behov: chauffører om året Primær rekruttering: Ufaglærte via AMUsystemet Vekslende arbejdstider og meget kundekontakt Personlige kvalifikationer er vigtige Mere end halvdelen er nydanskere Relativt få unge uddannes til bus Personaleomsætning på % For det tredje er der generelt mindre prestige forbundet med at køre rutebus og taxa, end der er ved at køre med gods. Hvad angår personbefordring, er arbejdsmarkedet for taxakørsel særligt ved at beskæftige forholdsvis mange unge samt have den relativt største andel af ansatte fra de etniske minoriteter. Hovedstadsområdets transporterhverv står generelt over for flere udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde arbejdskraft i de kommende år. Når man sammenligner arbejdsmarkedet for godstransport og personbefordring, er der især tre forskelle. For det første er der væsentligt flere fra de etniske minoriteter, som er beskæftiget inden for personbefordring. For det andet er godstransport en mere differentieret branche både i forhold til virksomhedsstruktur og kvalifikationskrav til medarbejdere. Centrale udfordringer: personbefordring Målrettet rekruttering af medarbejdere fra andre brancher Markedsføring af virksomheder og forbedring af branchens image Øge antallet af kvindelige chauffører Synlig ledelse og dialog mellem ledelse og medarbejdere Mere fokus på personlige kvalifikationer, f.eks. holdninger Markedsføring af positive aspekter ved jobbet, f.eks. lønforhold Bruge de små ting i hverdagen til at fastholde medarbejdere Udfordringerne er dog ikke de samme for henholdsvis personbefordring og godstransport. 17

19 Generelt er forventningen, at det fremover vil blive sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til rutebuskørsel end til godstransport. I forhold til taxakørsel forventes det ikke at blive vanskeligt Typiske karakteristika: godstransport Generelt ikke store rekrutteringsproblemer i øjeblikket Differentieret virksomhedsstruktur: Mange små og få store virksomheder Forskellige kvalifikationskrav: Højere krav til personlige kvalifikationer i større virksomheder Cirka 70% er national godskørsel Mange medarbejdere er mænd, og der er relativt få fra de etniske minoriteter. Jobbet har generelt lavere status i Hovedstadsområdet end andre steder i landet Inden for godstransport afhænger de fremtidige udfordringer særligt af virksomhedernes størrelse, f.eks. vil det for større virksomheders vedkommende, hvor der ofte er tale om udbredt kundekontakt, være vigtigt at fokusere på personlige kvalifikationer, som f.eks. evne til at kommunikere mundtligt og skriftligt. Inden for personbefordring betragtes rekruttering fra andre servicebrancher som en mulig løsning. Endvidere vil det inden for persontransport være vigtigt fremover, at man i rekrutteringen af nye medarbejdere fokuserer på de personlige kvalifikationer som for eksempel holdninger. at rekruttere det nødvendige antal af nye medarbejdere. Samtidig vil det være en fælles udfordring for begge transporterhverv at rekruttere nye medarbejdere med de rette kvalifikationer. Centrale udfordringer: godstransport Generelt færre rekrutteringsproblemer fremover sammenlignet med personbefordring pga. bredere rekrutteringsgrundlag Behov for målrettet rekruttering efter bestemte kvalifikationer og eventuelt efter nydanskere og kvinder EU-direktiv vil fra 2009 stille større krav til arbejdsorganisering og personalepolitik 3.4. Rengøring Under rengøring hører i denne sammenhæng almindelig og specialiseret rengøring samt vinduespolering. Den almindelige rengøring udgør mere end 95% af markedet, men der er en vækst inden for alle rengøringsområder. Rengøringsbranchen er karakteriseret ved en høj personaleomsætning og ved, at det er svært at fastholde og tiltrække medarbejdere til både de større og mindre virksomheder. Der er forsøgt flere initiativer i forhold til at forbedre forholdene i rengøringsbranchen, f.eks. ved indførelsen af serviceassistenter, der kan varetage bredere serviceopgaver end lige rengøring. Formålet er at skabe bedre og mere varige fuldtidsjob. Problemerne i forhold til tiltrækningen og fastholdelsen af medarbejdere er mangesidede. 18

20 Et hårdt arbejdsmiljø er selvfølgelig en af parametrene. Men selve arbejdets natur, hvor medarbejderne ofte går alene på en virksomhed, hvor man ikke er ansat, hvor der er langt til chefen og dermed muligheden for dialog om arbejdet, og de problemer og udfordringer, man møder, gør det svært at arbejde med udvikling af arbejdet. Der er dog en række interessante fornyelser baseret på jobudvidelse, jobrotation og nye arbejdsorganisationsformer. Et andet problem knytter sig til at medarbejderne i rengøringsbranchen måske ikke har særlige forventninger til udvikling i jobbet. For mange er det måske lige frem en løsning, indtil noget andet og bedre dukker op. De mange deltidsstillinger tyder på, at job i rengøringsbranchen for nogle arbejdstagere primært har interesse som deltidsjob som supplement til en anden indkomst eller uddannelse. Der er dog mange, som ønsker fuldtidsbeskæftigelse og ikke ønsker at indgå i flere deltidsstillinger for at fastholde en rimelig indkomst. Bestræbelserne på at udvikle nye uddannelser til rengøringsområdet skal ses som et forsøg på at udvikle jobbene og give arbejdet en større prestige. Vinduespolering adskiller sig fra rengøring ved at være en meget lille branche, der er domineret af unge mænd med deres eget vinduespoleringsfirma. Det er i højere grad en branche, hvor man kan skabe sig en karriere uden uddannelse. Det er den personlige succes, der er drivkraften. Centrale udfordringer Generel forventning om fremtidige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Relativt stort udskiftningsbehov pga. stor gruppe med høj anciennitet Forventet stigning i rekrutteringen af etniske minoriteter og ufaglærte Mulig strategi: Skabelse af brede servicejob og flere fuldtidsstillinger Mulig strategi: Øget fokus på både faglige og personlige kvalifikationer samt øget dialog mellem medarbejdere og ledelse Typiske karakteristika Generelle rekrutterings- og fastholdelsesproblemer i både større og mindre virksomheder Generel personaleomsætning på ca. 100% om året Branchen er sammensat af offentlige virksomheder, få store private og mange små Over 53 % er kvinder* Over 40 % er nydanskere* Cirka 2/3 af de beskæftigede er ufaglærte* Relativt få faglærte serviceassistenter i Hovedstadsområdet sammenlignet med resten af landet Lav mobilitet i forhold til arbejdsplads og uddannelse Mange deltidsstillinger Meget alene-arbejde, men et stigende antal organiseres i service-teams Primært vægt på personlige kvalifikationskrav Rengøringsservice omfatter i stigende grad andre serviceopgaver end rengøring, f.eks. madlavning og kontorarbejde. Brede servicejob er generelt forbundet med mere prestige *Tallene bygger primært på AF-Storkøbenhavns arbejdsmarkedsredegørelse fra 2. kvartal 2003 samt seneste kompetencebeskrivelse for rengøringsservice fra Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Rengøringsbranchen har i en årrække været godt stillet rekrutteringsmæssigt, fordi den har kunnet tiltrække ufaglærte kvinder og etniske minoriteter. Branchen er ofte blevet brugt som en indgangsvinkel til det danske arbejdsmarked for store grupper uden uddannelse. Rengøringsbranchen vil i fremtiden opleve, at man kommer til at opleve et større udskiftningsbehov, fordi ancienniteten er stigende. Man vil derfor opleve, at det i stigende grad 19

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere