Fokus på fremtidens arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på fremtidens arbejdsmarked"

Transkript

1 Fokus på fremtidens arbejdsmarked En undersøgelse af serviceerhvervene i Hovedstadsregionen.

2 Fokus på fremtidens arbejdsmarked En undersøgelse af serviceerhvervene i Hovedstadsregionen Januar 2004 Forfatter: HS Sidst gemt: :13 Sidst udskrevet: :14 C:\Documents and Settings\Helle\Skrivebord\Samlet rapport HTS_hls-pp 2.docRevision: 8 Antal sider: 1

3

4 Forord Den private servicesektor er den hurtigst voksende sektor i Danmark. Sektoren skaber en større værditilvækst end hele den resterende del af dansk erhvervsliv tilsammen og er samtidig den sektor, der efterspørger og beskæftiger flest medarbejdere. Arbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen har historisk ændret karakter fra at være håndværks- og industripræget til nu overvejende at være servicepræget. Knap halvdelen af alle de beskæftigede i regionen er ansat i en privat servicevirksomhed, og alle prognoser viser, at den stigende tendens vil fortsætte i årene frem. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken bliver reduceret markant i de kommende år, og de problemer og risici, det medfører for vores vækstprægede servicevirksomheder i Hovedstadsregionen, er ikke vanskelige at forudse. Med denne analyse har det Regionale Råd, HTS-A Hovedstadsregionen i samarbejde med SID, KAD, HK og med tilskud fra Arbejdsmarkedsrådene i Storkøbenhavn, Roskilde og Frederiksborg Amter taget initiativ til at få belyst problemernes omfang. Samtidig har vi bestræbt os på, at rapporten giver servicevirksomhederne nogle meget konkrete anvisninger til, hvordan de bedst muligt sikrer sig førertrøjen i den fremtidige konkurrencesituation efter arbejdskraft. Analysen er udarbejdet af New Insight A/S. Henning Hummelmose Formand for det Regionale Råd, HTS-A Hovedstadsregionen Adm. direktør for Københavns Havn A/S 3

5

6 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Servicearbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen Befolkning og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur og beskæftigelse Kvalifikationsniveau og uddannelser De unge: Jobkultur og adfærd Opsamling Branchebeskrivelser Engroshandel Servicestationer Transportbranchen Rengøring Vaskeri Vagt og alarm Hotel og restaurationsbranchen Opsamling Initiativer til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere Rette person til rette job Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget Image og branding Arbejdsorganisering

7

8 1. Indledning Servicearbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen er under markant ændring: Konkurrencen om den bedste del af arbejdsstyrken intensiveres i takt med generationsskifteproblemer og en mindre tilgang af unge til arbejdsmarkedet Udbudet af ufaglært arbejdskraft bliver mindre og vil bestå af flere fra de etniske minoriteter Det er usikkert, om der for serviceerhvervene i Hovedstadsregionen vil være en positiv effekt af EU's østudvidelse De unges forventninger til arbejdslivet skaber potentielle problemer i rekrutteringen og fastholdelsen af unge, med mindre virksomhederne formår at tage hånd om forventningerne og skabe job med bedre image og prestige Der er ingen tvivl om, at der er relativt få unge på det regionale arbejdsmarked i disse år. Det er små ungdomsårgange, der indtræder på arbejdsmarkedet, og der bliver øget konkurrence om de bedste unge. Det er ganske vist en tendens, der er ved at vende, da ungdomsårgangene efter 2007 atter begynder at vokse, men effekten på regionens arbejdsstyrke af de små årgange vil trække lange spor frem i tiden. Samtidig er det usikkert, hvilken effekt udvidelsen af EU til også at omfatte østeuropæiske lande vil have på det regionale arbejdsmarked. Sat lidt på spidsen er det usikkert, om polakkerne vil komme for at arbejde i serviceerhvervene. I forhold til EU-udvidelsen er det nok mere usikkerheden om, hvordan konkurrence fra østeuropæiske servicevirksomheder, der forventes at ville forsøge sig på markedet i Hovedstadsregionen, vil påvirke de danske servicevirksomheders fremtidige indtjening og beskæftigelse. Konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft intens iveres i serviceerhvervene i Hovedstadsregionen Serviceerhvervene vokser og har generationsskifteproblemer i arbejdsstyrken. Små ungdomsårgange giver færre unge i arbejdsstyrken i de kommende år. Udbudet af ufaglært arbejdskraft bliver mindre, og det er usikkert om polakkerne kommer. Forskellige forventninger til arbejdslivet skaber grundlaget for generationskonflikter. Behov for nye personalestrategier og nye samarbejdsformer i regionen. Der bliver som en generel tendens færre ufaglærte på fremtidens arbejdsmarked. De kommende generationer på arbejdsmarkedet vil i stadig højere grad uddanne sig udover ufaglært niveau. Baggrunden herfor er især uddannelsespolitisk, samt at de unge anser, at der er mere prestige og bedre løn- og arbejdsforhold forbundet med job, der forudsætter (længere) uddannelse. En sådan udvikling vil mindske udbuddet af arbejdskraft til de arbejdsområder, som indenfor handel, transport og operationelle serviceerhverv, traditionelt ansætter ufaglært arbejdskraft. Der er samtidig forventninger om, at de etniske minoriteter, der allerede bor i regionen, kommer til at spille en stigende rolle for dækningen af serviceerhvervenes behov for ufaglært, men i stigende omfang også uddannet arbejdskraft. 7

9 Endelig stilles arbejdsgivere over for krav om, at de skal kunne håndtere generations- og kulturforskelle, hvis de fortsat skal kunne tiltrække, integrere og fastholde fremtidens arbejdskraft. Der kan således imødeses en dobbeltbelastning, idet der opstår en både kvantitativ og kvalitativ ændring i udbuddet af arbejdskraft i Hovedstadsregionen. Den kvalitative ændring er ikke mindst begrundet i de forskellige forventninger til arbejdet, der i stigende omfang optræder mellem arbejdsgivere og de yngre årgange. Det indebærer, at parterne får sværere ved at forstå hinanden, og at risikoen for brudte ansættelsesforhold øges. Tilsvarende kræver mulighederne for at udnytte det etniske arbejdsmarked en bedre forståelse for kulturelle forskelle. Der er en risiko for, at vanskeligheder i integrationsprocessen kan forhindre en optimal udnyttelse af de nye muligheder. Der er tydelig vis behov for en øget anvendelse af nye ledelsesformer, som kan håndtere etnisk mangfoldighed og bekæmpe diskrimination i arbejdslivet. Serviceerhvervene er i særlig grad udsat for disse risici. Prognoser har peget på, at serviceerhvervene vil skabe ca nye arbejdspladser inden for de næste 7 år. Samtidig står f.eks. rengøringsbranchen over for et generationsskifte, idet ca. halvdelen af de beskæftigede i denne branche er mellem år, og kun ca. 8 % er under 30. Behovet for ny og yngre arbejdskraft er åbenlyst. Dette faktum understreger behovet for at sætte gang i udviklingen af nye arbejdsorganisationsformer og jobudvikling, så det gøres mere attraktivt at arbejde i serviceerhvervene, fordi image og prestige er blevet bedre end det er tilfældet i dag. Derfor er det afgørende, at der udvikles og formidles viden, som kan støtte servicevirksomheder i at udvikle en personalestrategi- og politik, der kan sikre dem den nødvendige og relevante arbejdskraft i fremtiden. Denne rapport beskriver problematikken bl.a. baseret på observationer og erfaringer, som HTS-A virksomheder i regionen har gjort sig. Rapporten skitserer sluttelig forskellige forslag til initiativer, hvor hovedoverskrifterne er: Rette person til rette job Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget Forbedring af image og branding Udvikling af arbejdsorganisation Det er tanken, at forslagene kan fungere som et grundlag for en debat om, hvordan HTS-A, servicebrancherne og de enkelte servicevirksomheder både hver for sig og i fællesskab kan tage fat på at imødegå problemerne med rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. 8

10 2. Servicearbejdsmarkedet i Hovedstadsregionen 2.1. Befolkning og arbejdsstyrke Befolknings- og beskæftigelsesudviklingen i Hovedstadsregionen har i det sidste årti været præget af vækst og restrukturering. Efter en stagnationsperiode ( ) med usikre økonomiske vilkår har Hovedstadsregionen, især i 90 erne, været præget af den samme koncentrationstendens, som findes over det meste af verden; - metropolområderne tiltrækker befolkning, kreativitet, kapital og politisk indflydelse. Ved starten af 2003 var der personer med bopæl i Hovedstadsregionen. I 2010 vil der, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose (hovedforløbet), være , altså en vækst på ca på 7 år. I 2040 antages det, at der vil være 1.9 mio. indbyggere i regionen. Nettotilflytningen til Hovedstadsregionen har dog ændret sig i de sidste par år til ugunst for regionen. Til gengæld har Vestsjællands og Storstrøms amter haft en stigende nettotilflytning, ligesom Skåne også har oplevet en stigende nettotilflytning fra Hovedstadsregionen. Den generelle tendens til en stadig ældre befolkning findes også i Hovedstadsregionen. De små ungdomsårgange sætter sit præg på befolkningsudviklingen og på tilgangen til arbejdsstyrken. Få unge i arbejdsstyrken frem til 2010 Hovedstadsregionen tiltrækker fortsat befolkning, kreativitet, kapital og politisk indflydelse. Men frem til 2010 er der udsigt til en moderat befolkningsudvikling og få unge i arbejdsstyrken. De etniske minoriteter bliver stadig mere betydningsfulde for arbejdsstyrken generelt og for antallet af unge i arbejdsstyrken. Der er overproportionalt mange socialt dårligt og vanskeligt stillede i Hovedstadsregionen. Regionen har dog tiltrukket dele af den unge og yngre del af landets befolkning. Det skyldes både forekomsten af mange videregående uddannelsesinstitutioner og væksten i beskæftigelsen inden for serviceerhvervene. Alligevel har der i perioden været et fald på over personer i arbejdsstyrken i denne aldersgruppe til i alt ca personer. I 2007 og frem til 2015 forventes befolkningen i aldersgruppen år at vokse igen fra ca til ca , men effekten på tilgangen til arbejdsmarkedet vil først komme senere end Det er derfor sandsynligt, at der i perioden frem til 2010 vil være relativt få unge i arbejdsstyrken i Hovedstadsregionen sammenlignet med tidligere. Parallelt med den beskrevne udvikling har der været en betydelig tilvækst i befolkningen fordelt på forskellige etniske minoriteter. Det er et typisk storbyfænomen, og alene i Købehavns Kommune udgør minoriteterne ca. 17 % af befolkningen. Tilvæksten af indvandrergrupper er med til at mindske andelen af ældre i regionen. Det er endvidere værd at være opmærksom på, at der er tale om mange 9

11 forskellige etniske minoriteter, og at en stor del af indvandrere og udenlandske statsborgere, som er bosat og arbejder i regionen, er fra EU- og andre vestlige lande. Regionen og især Københavns Kommune har samtidig, som det også er karakteristisk for andre internationale storbyer, en overproportional stor andel af dårligt og socialt vanskeligt stillede grupper Erhvervsstruktur og beskæftigelse Hovedstadsregionen har cirka 36% af landets samlede antal arbejdspladser og en erhvervsstruktur, som afviger betydeligt fra det øvrige Danmarks. Erhvervsstrukturen er ændret mar kant i de seneste årtier, og dermed har efterspørgslen på arbejdskraft også ændret sig. Udflytningen af industrien fra det centrale København til forstæderne og til andre regioner i Danmark tog fart i 70 erne, og den traditionelle tunge industri er i dag så godt som forsvundet fra regionen. Industrien er således underrepræsenteret i regionen, med biotek-sektoren som eneste undtagelse. Der er således en klar faldende tendens i efterspørgslen fra industrien i regionen efter traditionelle ufaglærte arbejdere. Til gengæld har der været en gunstig udvikling inden for tele- og IT-industrien, nye medier og TV/film-produktion, biotek og medico-industrien. Private serviceerhverv er også voksende anført af forretningsservice og operationelle services samt design og modevirksomhed og turisme. Denne tendens har øget efterspørgslen efter unge/yngre, kreative og veluddannede personer. De operationelle services har også i de seneste år oplevet en massiv udvikling med stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Konkurrencen inden for serviceerhvervene intensiveres Servicejob erstatter industrijob Servicejob bliver effektiviseret og tayloriseret Servicekonkurrencen bliver global Effekterne af EU's udvidelse er ukendt Servicearbejdspladser dominerer Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks førende region og vil være det i de næste mange år. Hovedstadsregionen har relativt få industriarbejdspladser og er dominerende inden for langt de fleste serviceerhverv. Der er en interessant udvikling i nye vidensintensive serviceerhverv, som skaber en stor efterspørgsel på kreative og veluddannede unge. Der har været en massiv udvikling inden for operationelle services, bl.a. med mange etniske iværksættere. Priskonkurrencen er dominerende inden for disse serviceerhverv, og der ses klare tendenser til konceptudvikling af ydelser for at sikre høj kvalitet og samtidig lavere omkostninger. Der satses på effektivitetsudvikling bl.a. via øget anvendelse af teknologi og ved en organisering af arbejdsopgaverne til simple jobfunktioner, hvortil det er relativt let at rekruttere arbejdskraft (taylorisering). 10

12 Udviklingen inden for service ligner på denne måde meget de tendenser, man tidligere så inden for industrien. Serviceerhvervene er også i stigende grad udsat for effekterne af en global konkurrence. Store transnationale selskaber er f.eks. dominerende inden for transportsektoren, rengøring og detail- og engroshandel. Vagt- og sikkerhedsområdet er ligeledes domineret af få internationalt orienterede virksomheder, og det samme gælder hotelområdet, hvor internationale kæder præger billedet. Denne struktur med få store, som oftest internationalt orienterede og ejede, koncerner og mange mindre og helt små, lokalt ejede, servicevirksomheder intensiverer konkurrencen. Det bliver interessant at se, hvordan udvidelsen af EU til også at indbefatte de østeuropæiske lande vil påvirke denne konkurrencesituation, f.eks. i form af små udenlandsk ejede servicevirksomheder med meget lavere omkostninger, end de danske virksomheder har. I vagt- og alarmbranchen og på transportområdet er man f.eks. meget opmærksom på dette forhold. Tilsvarende vil omfanget af sort arbejde, som det allerede er konstateret i rengørings- og hotel- og restaurationserhvervene, formodentlig blive påvirket af østudvidelsen. Der har været en interessant positiv udvikling i iværksætteraktiviteterne. Hovedstadsregionen er den region i landet, hvor der startes flest virksomheder. Det er især vidensintensive erhverv med en høj værditilvækst, der har givet muligheder for højtuddannede, mens der i detailhandlen, operationelle serviceerhverv, turisme og transportsektoren har været en stigende andel iværksættere med rødder i forskellige etniske minoriteter. De erhvervspolitiske satsninger på high-tech, Øresundsregionen/broen og turisme/kongresser har sammen med en kompetenceindsats fokuseret på at sikre en fleksibel og højt kvalificeret arbejdskraft i regionen konsolideret Hovedstadsregionens internationale status som et af vækstcentrene i Europa. Udviklingen af Kastrup Lufthavn til en international hub og omfattende investeringer i den fysiske infrastruktur samt i private kontor- og boligprojekter (f.eks. illustreret med Ørestaden, havnefronten og Metroen) har understøttet de beskrevne positive tendenser. Hovedstadsregionen er således uden tvivl Danmarks førende region, og der er ikke grund til at forvente, at dette vil ændre sig væsentligt i de kommende år, snarere tværtimod Kvalifikationsniveau og uddannelser Uddannelsesniveauet varierer som bekendt mellem erhvervene, men i alle erhverv beskæftiges en blanding af mennesker med forskellige uddannelser. "Holdninger er det vigtigste - resten kan læres" Overordnet er det værd at erindre sig, at servicebeskæftigelsen generelt er højere kvalificeret end industribeskæftigelsen. Der er ganske vist flere med faglærte uddannelser i industrien end i service, men der er også flere ufaglærte og færre med 11

13 videregående udannelser. Den samme struktur findes, hvis man måler kvalifikationsniveauet ud fra arbejdsfunktioner. Der er dog en del serviceerhverv med overgennemsnitligt mange ufaglærte (over 45 % uden uddannelse). Det drejer sig om detailhandel, hotel og restauration, transport, rengøring samt kloak og renovation, altså områder som HTS-A organiserer. Der er mange unge uden formelle uddannelser (ofte uddannelsessøgende), kvinder og etniske minoriteter beskæftiget i disse serviceerhverv. Disse operationelle serviceerhverv har en omfattende personaleomsætning - højere end inden for andre dele af de private serviceerhverv og industrien. Den høje personaleomsætning kan bl.a. henføres til, at mange især unge opfatter disse serviceerhverv som præget af dårligt arbejdsmiljø, skæve arbejdstider, lav løn og ringe prestige. Der er således imageproblemer knyttet til de operationelle serviceerhverv. Disse imageproblemer spiller en stigende rolle i rekruttering og fastholdelse af de bedste unge til job i de operationelle serviceerhverv. Mange job inden for de operationelle serviceerhverv forudsætter som udgangspunkt ingen eller kun beskedne formelle faglige kvalifikationer, og man kan som arbejdsgiver ofte rekruttere direkte fra gaden - fra det såkaldte allemandsmarked. De operationelle serviceerhverv har stigende imageproblemer Der er i dag relativt flere veluddannede og færre ufaglærte i serviceerhvervene end i industrien. De HTS-A organiserede serviceerhverv som hotel og restauration, rengøring og transport har dog en betydelig overvægt af ufaglærte. De operationelle serviceerhverv er præget af en høj personaleomsætning. Personlige kvalifikationer, såsom evne til at forstå kunders behov, selvstændighed, dømmekraft, motivation og ansvarlighed spiller en stigende rolle for rekruttering, forfremmelser og afskedigelser også i de operationelle serviceerhverv. Det er langt fra alle unge og ufaglærte, der har de rette personlige kompetencer. Konkurrencen om de bedste ufaglærte er intensiveret og vil blive det endnu mere i fremtiden. Der er imidlertid stadig tydeligere tendens til, at personlige kvalifikationer er meget betydningsfulde i servicearbejde - ofte vigtigere end faglige kvalifikationer. Det gælder i alle former for service. Servicevirksomheder bliver altså i stigende grad afhængige af at kunne rekruttere personale med de rette personlige kvalifikationer. Det er kvalifikationer som kommunikationsevne, evne til at samarbejde med kolleger og kunder, evne til at forstå kunders behov, selvstændighed, dømmekraft, motivation og ansvarlighed. Tendensen kan illustreres ved, at virksomhederne i rengøringsbranchen understreger "service-indstilling" (ansvarsfølelse over for at opfylde kundens behov) samt evner til at snakke med og tilpasse sig kundernes individuelle ønsker, som vigtige kvalifikationer. Det er imidlertid langt fra alle ufaglærte og unge, der søger arbejde inden for serviceområdet, der har disse personlige kvalifikationer. Der er derfor allerede i dag en intens konkurrence blandt servicevirksomhederne om de bedste unge og ufaglærte. 12

14 2.4. De unge: Jobkultur og adfærd I Hovedstadsregionen er antallet af unge (16-24-årige) i arbejdsstyrken som beskrevet faldet med ca. 25 % inden for de sidste 10 år, og trods stigende ungdomsårgange efter 2007 må det forudses, at konkurrencen om de bedste unge intensiveres. Det er derfor som arbejdsgiver vigtigt at have en ide om, hvem de unge egentlig er, og hvad deres forventninger til et arbejdsliv er. De unge er generelt bedre uddannet end tidligere, selvom der fortsat er et betydeligt drop-out problem, især blandt unge mænd. Der er heller ikke tvivl om, at antallet af unge, som indgår i arbejdsstyrken i perioden frem til ca. 2010, er relativt færre end tidligere. De kommer generelt også senere ind på arbejdsmarkedet og har for de flestes vedkommende ingen historisk eller personlig erfaring med kriser, f.eks. omfattende arbejdsløshed. Der er i forhold til tidligere relativt flere unge, der ønsker at være selvstændige, men langt de fleste vil og ønsker forsat at blive lønmodtagere. Der er i disse år en intens debat om nye tendenser i jobkultur og adfærd på arbejdsmarkedet. Det er en debat, som ofte tager udgangspunkt i de unges normer og værdier. Der er ingen tvivl om, at de unges identitet er mere globalt præget end tidligere generationers, hvor traditionelle institutioner som uddannelsessystemet, familien og faglige organisationer spillede en større rolle for identiteten og forventningerne. Det giver andre referencerammer og rollemodeller. MTV, mærkevareloyalitet og mobiltelefonernes SMSkommunikationsformer er eksempler på dannelsen af en global ungdomskultur, som også afsætter sig i de unges identitet og forventninger. De nye medier spiller en stigende rolle i identitetsdannelsen. Når det f.eks. bliver trendy at blive TV-kok eller Gør det selv-tømrer, er der en klar kobling til den medieskabte virkelighed og ønsket om at være kendt. Forskellige forventninger kan skabe frustrationer De unges identitet og rolleforbilleder er mere globale end tidligere generationers. Den medieskabte virkelighed skaber globale ungdomsnormer og forventninger. Der er dog fortsat betydelige forskelle mellem forventninger til arbejdslivet og normer for adfærd fordelt på etniske minoriteter, køn og socialgrupper. De unge står ofte uden personlige erfaringer med kriser og tager mange forhold, f.eks. rimelige lønvilkår, som en selvfølge. Arbejdstidsfleksibilitet er væsentlig for både arbejdsgivere og de unge, men ofte med et forskelligt indhold. En del af de unges personlige kvalifikationer afspejler serviceerhvervenes fremtidige behov for selvstændighed og initiativ. Selvom der er tendenser til en global identitetsskabelse, så er det værd at erindre, at fremkomsten af et mere multietnisk samfund også afspejler sig i de forskellige etniske minoriteters identitet, forventninger og adfærd, og at der er ganske betydelige forskelle mellem både etniske minoriteter, køn og socialgrupper. De unge har ofte store forventninger til, hvad arbejdslivet kan tilbyde dem, men mange har desværre samtidig relativt få ressourcer og begrænsede kompetencer i forhold til, hvad virksomhederne kræver af dem, ikke mindst når det gælder de personlige kompetencer. Det giver anledning til mismatchproblemer, hvor der ofte kan være behov for et reality check, dvs. at arbejdsgiveren og de unge tilpasser sig hinandens gensidige forventninger for at mindske frustrationer. Siden 90 erne kan der ses ansatser til en ny arbejdsmoral og arbejdskultur. 13

15 Forskellige undersøgelser viser, at især de unge giver udtryk for, at selvrealisering er vigtigere end løn og jobsikkerhed. Man skal som arbejdsgiver nok ikke fortolke dette, som at løn ikke betyder noget, men snarere at de unge forventer, at lønnen er i orden. Tilsvarende er de unges forventninger om, at der altid vil være en jobmulighed snævert forbundet med deres historiske erfaringer med en lav arbejdsløshed. En situation med stigende arbejdsløshed vil formodentlig ændre denne forventning noget. Det har generelt altid været de unge, der har haft den største jobmobilitet. De unge udviser imidlertid i forhold til tidligere generationer af unge en mindre loyalitet over for virksomheden. Det giver anledning til kritik fra arbejdsgivers side, der ser denne adfærd som manglende seriøsitet fra de unges side. De unge derimod ser det som en ret til at prøve noget forskelligt. En af de forventninger, der kan føre til forventningskonflikter i fremtiden er, at de unge betragter tid som den mest begrænsede ressource. Arbejdstid skal derfor være fleksibel også ud fra sociale hensyn. Det giver på den ene side muligheder for at imødekomme mange servicevirksomheders behov for fleksible arbejdstider (24/7/365), men stiller også servicevirksomhederne over for krav om hensynstagen til de unges ønsker om skift mellem arbejde, uddannelse og rejser (selvrealisering). Alt i alt må man sige, at en del af de unges jobkultur og adfærd afspejler personlige kvalifikationer, som anses for vigtige for serviceerhvervenes fremtidige behov for selvstændighed og initiativ. Andre dele af de unges identitet skaber imidlertid et behov for en gensidig afstemning af forventninger mellem virksomhederne og de unge Opsamling Serviceerhvervene i Hovedstadsregionen er en del af en dynamisk erhvervsudvikling, som i de kommende år står over for mange nye muligheder, hvis man fra virksomhedernes side forstår at forholde sig rettidigt og relevant til nogle stigende udfordringer på arbejdsmarkedet. De små ungdomsårgange, det stigende udbud af arbejdskraft fra etniske minoriteter og den stigende betydning af ikke kun faglige, men især personlige kompetencer intensiverer konkurrencen om de bedste. De unges forventninger til arbejdslivet, nye normer og adfærdsformer stiller krav til virksomhedernes personalepolitik. Rekruttering og fastholdelse af kompetent arbejdskraft kommer til at stå som den helt centrale ledelsesopgave i de kommende år. Spørgsmålet er, hvad der kan og skal gøres. Det drejer de næste afsnit sig om. 14

16 3. Branchebeskrivelser Der er som beskrevet en række generelle tendenser på servicearbejdsmarkedet, men det er relevant at se mere differentieret på, hvordan disse tendenser slår igennem i de forskellige serviceerhverv. Der er som bekendt forskellige konkurrencebetingelser og rammevilkår for serviceerhvervene. I dette afsnit fokuseres der kortfattet på syv forskellige brancher inden for service: 1. Engroshandel 2. Servicestationer 3. Transport (person såvel som gods) 4. Rengøring og vinduespolering 5. Vaskeri 6. Vagt og alarm 7. Hotel og restauration Branchebeskrivelserne indeholder en kortfattet beskrivelse af de syv underbranchers karakteristika samt en udpegning af centrale udfordringer i underbrancherne i forhold til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft de næste 5-7 år Engroshandel Engroshandel er traditionelt blevet betragtet som bindeleddet i værdikæden mellem producenten på den ene side og detaillisten på den anden side. De senere års udvikling inden for handelserhvervet har dog betydet, at denne opdeling er blevet mere flydende. Der er således sket en sammenglidning mellem handel og logistik, hvilket stiller mange engrosvirksomheder i en ny situation i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i de kommende år. Branchens differentierede struktur og kvalifikationskrav ses blandt andet ved, at denne omfatter så forskellige områder som VVS, dagligvarer og medicinalprodukter. Typiske karakteristika Meget differentieret branche både virksomhedsstruktur, kvalifikationskrav og relationer udadtil De beskæftigede er ofte specialiserede inden for et fagområde eller i at betjene bestemte systemer Få unge og relativt få fra de etniske minoriteter Overvejende fuldtidsjob Relativt få ufaglærte Lav personaleomsætning Forskelligheder i relationer udadtil vedrører virksomhedernes forhold til henholdsvis producenter og detaillister. I nogle engrosvirksomheder er der tale om en høj grad af kundekontakt, direkte distribution og salg eller anvendelse af komplicerede ordresystemer, mens andre virksomheder i højere grad er grossister i traditionel forstand. Det traditionelle engroslager, hvor der er tale om en entydig opdeling mellem ekspeditions- og lagerfunktioner, er således kun ét eksempel blandt mange på en moderne engrosvirksomhed. 15

17 Forskellighederne i virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft og den høje grad af specialisering skal også ses i det lys, at branchen beskæftiger forholdsvis få ufaglærte, mens forholdsvis mange har en erhvervsfaglig uddannelse. De centrale udfordringer i forhold til fremtidig rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft skal særligt ses i lyset af de nævnte strukturforandringer og den stigende anvendelse af IT og elektroniske systemer til ordrebehandling. Såvel strukturforandringerne og den ændrede teknologianvendelse kan fremover ændre kvalifikationskravene til både eksisterende og nye medarbejdere. Centrale udfordringer Stigende anvendelse af IT og moderne ordresystemer Nye former for samarbejde mellem producenter, detaillister og grossister Stigende salg via Internettet Mobilitet inden for branchen foregår typisk kun inden for de enkelte fagområder Rekruttering af de etniske minoriteter Den høje specialiseringsgrad kan på kort sigt være en fordel for mange virksomheder, mens det på længere sigt måske kan indebære en barriere i forhold til at øge mobiliteten og mængden af kvalificeret arbejdskraft. Endeligt ser der umiddelbart ud til at være et potentiale i forhold til at ansætte etniske minoriteter fremover, idet engrosbranchen - i sammenligning med andre brancher i denne undersøgelse - beskæftiger relativt få Servicestationer Når servicestationer her betragtes som en selvstændig branche, fokuseres der alene på de virksomheder og personer, som er beskæftiget med salg af benzin- og kioskvarer. Servicestationerne i Hovedstadsområdet har de senere år generelt haft vanskeligt ved at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft. Det er i den forbindelse en væsentlig faktor - såvel nu som fremover at man inden Centrale udfordringer Ændrede kvalifikationskrav til medarbejdere som følge af stigende konkurrence med detailsektoren Nye krav til virksomhedens arbejdsorganisering, f.eks. kompetenceudvikling af medarbejdere Rekruttering af andre grupper end unge, f.eks. etniske minoriteter. 16 Typiske karakteristika Få fuldtidsansatte mange deltidsansatte Mange unge studerende og relativt få fra de etniske minoriteter Vægt på personlige kvalifikationer, f.eks. servicemindedhed Årlige personaleomsætning på op til 200% Øget fokus på detailhandel for denne branche har en forholdsvis stor udskiftning af medarbejdere. Generelt kan der drages flere paralleller til visse dele af detailsektoren og restaurationsbranchen, når man ser på, hvem der er beskæftiget, hvilke funktioner, de varetager, og hvilke kvalifikationskrav der typisk stilles. I forhold til arbejdets indhold og kvalifikationskrav lægges der i lighed med f.eks. kiosker og supermarkeder også vægt på de personlige kvalifikationer, som f.eks. servicemindedhed.

18 Hvad angår de fremtidige udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse, er det igen formålstjenligt at sammenligne med detailsektoren. Flere servicestationer i Hovedstadsregionen har de senere år opprioriteret den del af virksomheden, som vedrører kiosk og detailhandel. Dette gælder f.eks. bagerprodukter og de mere traditionelle kolonialvarer. På baggrund af denne udvikling kunne man forestille sig, at rekruttering og fastholdelse af nye medarbejdere fremover vil stille nye krav til servicestationerne om f.eks. ledelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Endeligt er det værd at bemærke, at servicestationerne i sammenligning med f.eks. kiosker og restauranter beskæftiger færre fra de etniske minoriteter Transportbranchen Der sondres i beskrivelse af transportbranchen grundlæggende mellem to hovedtyper af transporterhverv, nemlig persontransport og godstransport. For så vidt angår persontransport lægges vægten på rutebuskørsel. Typiske karakteristika: personbefordring Svært at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til rutebus Kvantitativt behov: chauffører om året Primær rekruttering: Ufaglærte via AMUsystemet Vekslende arbejdstider og meget kundekontakt Personlige kvalifikationer er vigtige Mere end halvdelen er nydanskere Relativt få unge uddannes til bus Personaleomsætning på % For det tredje er der generelt mindre prestige forbundet med at køre rutebus og taxa, end der er ved at køre med gods. Hvad angår personbefordring, er arbejdsmarkedet for taxakørsel særligt ved at beskæftige forholdsvis mange unge samt have den relativt største andel af ansatte fra de etniske minoriteter. Hovedstadsområdets transporterhverv står generelt over for flere udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde arbejdskraft i de kommende år. Når man sammenligner arbejdsmarkedet for godstransport og personbefordring, er der især tre forskelle. For det første er der væsentligt flere fra de etniske minoriteter, som er beskæftiget inden for personbefordring. For det andet er godstransport en mere differentieret branche både i forhold til virksomhedsstruktur og kvalifikationskrav til medarbejdere. Centrale udfordringer: personbefordring Målrettet rekruttering af medarbejdere fra andre brancher Markedsføring af virksomheder og forbedring af branchens image Øge antallet af kvindelige chauffører Synlig ledelse og dialog mellem ledelse og medarbejdere Mere fokus på personlige kvalifikationer, f.eks. holdninger Markedsføring af positive aspekter ved jobbet, f.eks. lønforhold Bruge de små ting i hverdagen til at fastholde medarbejdere Udfordringerne er dog ikke de samme for henholdsvis personbefordring og godstransport. 17

19 Generelt er forventningen, at det fremover vil blive sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til rutebuskørsel end til godstransport. I forhold til taxakørsel forventes det ikke at blive vanskeligt Typiske karakteristika: godstransport Generelt ikke store rekrutteringsproblemer i øjeblikket Differentieret virksomhedsstruktur: Mange små og få store virksomheder Forskellige kvalifikationskrav: Højere krav til personlige kvalifikationer i større virksomheder Cirka 70% er national godskørsel Mange medarbejdere er mænd, og der er relativt få fra de etniske minoriteter. Jobbet har generelt lavere status i Hovedstadsområdet end andre steder i landet Inden for godstransport afhænger de fremtidige udfordringer særligt af virksomhedernes størrelse, f.eks. vil det for større virksomheders vedkommende, hvor der ofte er tale om udbredt kundekontakt, være vigtigt at fokusere på personlige kvalifikationer, som f.eks. evne til at kommunikere mundtligt og skriftligt. Inden for personbefordring betragtes rekruttering fra andre servicebrancher som en mulig løsning. Endvidere vil det inden for persontransport være vigtigt fremover, at man i rekrutteringen af nye medarbejdere fokuserer på de personlige kvalifikationer som for eksempel holdninger. at rekruttere det nødvendige antal af nye medarbejdere. Samtidig vil det være en fælles udfordring for begge transporterhverv at rekruttere nye medarbejdere med de rette kvalifikationer. Centrale udfordringer: godstransport Generelt færre rekrutteringsproblemer fremover sammenlignet med personbefordring pga. bredere rekrutteringsgrundlag Behov for målrettet rekruttering efter bestemte kvalifikationer og eventuelt efter nydanskere og kvinder EU-direktiv vil fra 2009 stille større krav til arbejdsorganisering og personalepolitik 3.4. Rengøring Under rengøring hører i denne sammenhæng almindelig og specialiseret rengøring samt vinduespolering. Den almindelige rengøring udgør mere end 95% af markedet, men der er en vækst inden for alle rengøringsområder. Rengøringsbranchen er karakteriseret ved en høj personaleomsætning og ved, at det er svært at fastholde og tiltrække medarbejdere til både de større og mindre virksomheder. Der er forsøgt flere initiativer i forhold til at forbedre forholdene i rengøringsbranchen, f.eks. ved indførelsen af serviceassistenter, der kan varetage bredere serviceopgaver end lige rengøring. Formålet er at skabe bedre og mere varige fuldtidsjob. Problemerne i forhold til tiltrækningen og fastholdelsen af medarbejdere er mangesidede. 18

20 Et hårdt arbejdsmiljø er selvfølgelig en af parametrene. Men selve arbejdets natur, hvor medarbejderne ofte går alene på en virksomhed, hvor man ikke er ansat, hvor der er langt til chefen og dermed muligheden for dialog om arbejdet, og de problemer og udfordringer, man møder, gør det svært at arbejde med udvikling af arbejdet. Der er dog en række interessante fornyelser baseret på jobudvidelse, jobrotation og nye arbejdsorganisationsformer. Et andet problem knytter sig til at medarbejderne i rengøringsbranchen måske ikke har særlige forventninger til udvikling i jobbet. For mange er det måske lige frem en løsning, indtil noget andet og bedre dukker op. De mange deltidsstillinger tyder på, at job i rengøringsbranchen for nogle arbejdstagere primært har interesse som deltidsjob som supplement til en anden indkomst eller uddannelse. Der er dog mange, som ønsker fuldtidsbeskæftigelse og ikke ønsker at indgå i flere deltidsstillinger for at fastholde en rimelig indkomst. Bestræbelserne på at udvikle nye uddannelser til rengøringsområdet skal ses som et forsøg på at udvikle jobbene og give arbejdet en større prestige. Vinduespolering adskiller sig fra rengøring ved at være en meget lille branche, der er domineret af unge mænd med deres eget vinduespoleringsfirma. Det er i højere grad en branche, hvor man kan skabe sig en karriere uden uddannelse. Det er den personlige succes, der er drivkraften. Centrale udfordringer Generel forventning om fremtidige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Relativt stort udskiftningsbehov pga. stor gruppe med høj anciennitet Forventet stigning i rekrutteringen af etniske minoriteter og ufaglærte Mulig strategi: Skabelse af brede servicejob og flere fuldtidsstillinger Mulig strategi: Øget fokus på både faglige og personlige kvalifikationer samt øget dialog mellem medarbejdere og ledelse Typiske karakteristika Generelle rekrutterings- og fastholdelsesproblemer i både større og mindre virksomheder Generel personaleomsætning på ca. 100% om året Branchen er sammensat af offentlige virksomheder, få store private og mange små Over 53 % er kvinder* Over 40 % er nydanskere* Cirka 2/3 af de beskæftigede er ufaglærte* Relativt få faglærte serviceassistenter i Hovedstadsområdet sammenlignet med resten af landet Lav mobilitet i forhold til arbejdsplads og uddannelse Mange deltidsstillinger Meget alene-arbejde, men et stigende antal organiseres i service-teams Primært vægt på personlige kvalifikationskrav Rengøringsservice omfatter i stigende grad andre serviceopgaver end rengøring, f.eks. madlavning og kontorarbejde. Brede servicejob er generelt forbundet med mere prestige *Tallene bygger primært på AF-Storkøbenhavns arbejdsmarkedsredegørelse fra 2. kvartal 2003 samt seneste kompetencebeskrivelse for rengøringsservice fra Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Rengøringsbranchen har i en årrække været godt stillet rekrutteringsmæssigt, fordi den har kunnet tiltrække ufaglærte kvinder og etniske minoriteter. Branchen er ofte blevet brugt som en indgangsvinkel til det danske arbejdsmarked for store grupper uden uddannelse. Rengøringsbranchen vil i fremtiden opleve, at man kommer til at opleve et større udskiftningsbehov, fordi ancienniteten er stigende. Man vil derfor opleve, at det i stigende grad 19

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Projektgruppen (projektleder; Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D.) Niels Berthelsen (Stud.scient.ant.) til marts 2009 Henriette Bjerg Mahrt (Forskningsass.,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID i:\marts-2000\erhv-c-02-00.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 26. april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere