Ledelse indenfor de nye arbejdstidsregler - Formelle krav og praktisk anvendelse. v/kl, Janne Vinderslev/ Søren Christiansen/ Jens Tousgaard

Transkript

1 Ledelse indenfor de nye arbejdstidsregler - Formelle krav og praktisk anvendelse v/kl, Janne Vinderslev/ Søren Christiansen/ Jens Tousgaard

2 Disposition - form Fokus Konkrete eksempler på ledelsesbeslutninger indenfor et markant udvidet ledelsesrum Lærernes arbejdstidsregler men vi skal huske de øvrige medarbejdergrupper på skolen Forudsætninger God og dygtig personaleledelse Tillid, dialog og samarbejde Professionelle lærere

3 Disposition - indhold Arbejdstilrettelæggelse indenfor de nye arbejdstidsregler - hvilke formelle krav stiller reglerne - Hvordan kan arbejdstilrettelæggelsen konkret se ud i praksis - Formulering af spørgsmål Pause Besvarelse af spørgsmål MED, TR og arbejdsmiljø - fakta og opmærksomhedsfelter Tak for i dag

4 Arbejdstilrettelæggelse inden for de nye arbejdstidsregler - Ledelse på opgaver, fremfor ledelse på tid Planlægning, løbende dialog om anvendelsen og opgørelse af arbejdstiden med konkrete eksempler

5 Disposition Gennemgang af arbejdstidsreglerne, herunder, Tydeliggørelse af de få, formelle krav Konkrete eksempler Hovedbudskab: Arbejdstidsreglerne er blot ét formelt ledelsesredskab og er ikke centrum for ledelsesopgaven

6 5 opgaveoversigten 3 den årlige arbejdstid 7 arbejdstidsopgørelsen Mål, rammer og principper for arbejdets udførelse Arbejdstidens placering Elevskemaer Lærerfagskemaer Ferieplanen for elever Fagenes timetal på de enkelte klassetrin Ferieplanen for lærere Elevernes mødetider

7 Arbejdstidsreglerne kort repetition 1. Hvem er omfattet? 2. Lokalaftaler 3. Arbejdstid 4. Deltid 5. Opgaveoversigten 6. Ansatte der er fyldt 60 år 7. Opgørelse af arbejdstiden 8. Overarbejde og merarbejde 9 Afspadsering 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse 11. Ulempegodtgørelse 12. Weekendopgørelse 13. Tillæg for delt tjeneste 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskoler

8 1. Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, i ungdomsskolens heltidsundervisning og på sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale. Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i Folkeskolen Voksenspecialundervisning Ungdomsskolens heltidsundervisning Kommunale sprogcentre

9 2. Lokalaftaler Reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82). Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler gælder fortsat Rammeaftalen bør ikke bruges til at fastholde eksisterende lokale aftaler eller indgå nye, der regulerer anvendelsen af lærernes arbejdstid. Afgørende hensyn Ledelsesretten Folkeskolereform

10 4. Deltid Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden, jf. 3, stk. 2, og lønnen forholdsmæssigt. Forholdsmæssig løn og arbejdstid

11 6. Ansatte, der er fyldt 60 år For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a. For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsansatte. For deltidsansatte og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt. b. For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisningen er placeret. Stk. 2. Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år. Stk. 3. Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

12 6a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har når de fylder 60 år ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse. Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

13 8. Overarbejde og merarbejde Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden, jf. 3, stk. 2, (fuldtid) og 4 (deltid), godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Timer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigelse, jf. 3, stk. 2, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn. Bemærkning til 8 Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifikationsløn (på udbetalingstidspunktet). For lærere ved ungdomskostskoler indgår ungdomskostskoletillæg ikke i beregningen af timelønnen. Anvendes først ved skoleårets afslutning Samme definition og afgrænsning af over- og merarbejde, som tidligere Samme kompensation men frit valg for ledelsen mellem afspadsering og udbetaling

14 9. Afspadsering Afspadsering skal gives i den efterfølgende normperiode. Bemærkning Afspadsering gives som en nedsættelse af arbejdstiden i den efterfølgende normperiode, medmindre ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering. Kan afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling. Stk. 2. Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 80 timer i forvejen. Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Skal gives i efterfølgende normperiode ikke hjemmel til udskydelse Nedsættelse af årsnormen, med mindre ledelsen beslutter afspadsering på hele dage

15 10. Arbejdstidens tilrettelæggelse Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentligt. Stk. 2. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentligt, dog ikke 2 døgn i træk. Stk. 3. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage. Stk. 4. Under deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hviletid. Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 arbejdsdage mellem 2 fridage.

16 Bemærkning til 10 I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Dette indebærer bl.a., at beordret omlægning af arbejdstiden skal varsles så tidligt som muligt. Det forudsættes endvidere, at tillidsrepræsentanten orienteres, hvis det overvejes at gennemføre mere principielle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og/eller tjenestefordelingen, således at den pågældendes eventuelle bemærkninger kan indgå i overvejelserne. Opmærksomheden henledes endelig på MED-aftalens regler om information og drøftelse af arbejdspladsens forhold, herunder bl.a. beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse. Adgangen til nedsat hvileperiode er mere lempelig Dispensationerne i forbindelse med deltagelse i lejrskoler mv. er uændrede

17 11. Ulempegodtgørelse For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage, grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg, dog mindst 26,12 kr. (grundbeløb 31. marts 2000). Stk. 2. Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering. Stk. 3. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Bemærkning til stk. 3 Stk. 3 finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering.

18 Bemærkning til 11 Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i følgende tidsrum: Hverdage: Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen). Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24. Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24. Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24. Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24. Der ydes således også tillæg for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 19 på hverdage. Tillægget efter 11 udbetales uafhængigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter 12. Ulempetillæg udbetales, hvis ikke andet er aftalt, ved den førstkommende lønudbetaling efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb.

19 12. Weekendgodtgørelse Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Stk. 2. Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen efter 7. Stk. 3. Der ydes herudover tillæg efter 11. Stk. 4. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

20 Bemærkning til 12, stk. 4 12, stk. 4, finder alene anvendelse, hvis ledelsen beslutter at planlægge hele arbejdsdage med afspadsering. Bemærkning til 12 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenestefordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24. Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsansats ekstraarbejde inden for fuldtidsnormen. Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågældende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten). Afspadseringen medregnes på afviklingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. 7. Hvis afspadseringen ikke gives i den efterfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterfølgende lønudbetaling. Der ydes ikke herudover erstatningsfridage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merarbejde. Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter 11 og weekendgodtgørelse efter 12.

21 Ulempegodtgørelse og weekendgodtgørelse 11 og 12 erstatter 15 og 15A i overenskomsten Fra faste kronetillæg til procentvise tillæg af timelønnen Ulempetillægget kan efter aftale med den ansatte konverteres til afspadsering Weekendgodtgørelsen kan gives som afspadsering eller tillæg Ved arbejde i weekender ydes både godtgørelse efter 11 og 12 Weekendarbejde, som kompenseres jf. 12, indgår ikke som arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen efter 7

22 13. Tillæg for delt tjeneste For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (grundbeløb 31. marts 2000). Stk. 2. Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (grundbeløb 31. marts 2000) for den del af tjenesten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time. Bemærkning Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellemliggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11. Der er ikke begrænsninger på antallet af gange, tjenesten kan deles, men der skal være balance til 3, stk. 3

23 14. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv. Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. 11. Stk. 2. Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (grundbeløb 31. marts 2000) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. 11, og weekendgodtgørelse, jf. 12. Som i dag.

24 Arbejdstilrettelæggelse indenfor de nye arbejdstidsregler Først: Vær opmærksom på, hvilke beslutninger der ligger hos skoleledelsen og iagttag de beslutninger, som er truffet eller vil blive truffet i forvaltningen/kommunalbestyrelsen. Det kan fx være beslutninger om: Antallet af elevernes skoledage Elevernes undervisningstid Lærernes tilstedeværelse på skolen (antal dage, fremmødetid mv.) Skabelon for opgaveoversigt Anvendelse af tidsregistrering Etc.

25 3. Arbejdstid Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 timer om ugen. Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 år (normperioden). Arbejdstiden for perioden udgør 7,4 timer gange antallet af kalenderdage fratrukket fridage samt eventuelle søgnehelligdage, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri.

26 Bemærkning Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer gange antallet af kalenderdage, ekskl. fridage og eventuelle søgnehelligdage. Ved fridage forstås periodens lørdage og søndage. Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.»søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor den ansatte i forvejen har fri«, omfatter søgnehelligdage, der falder på en lørdag. Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Bemærkning Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.

27 3. Arbejdstid Årsnorm Reglerne giver ikke mulighed for kortere normperioder. Arbejdstid Udgangspunktet er antallet af kalenderdage. Arbejdstidens placering Normalt hverdage, mandag-fredag, i dagtimerne Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet. Begrænsningen med 209 arbejdsdage er ophævet.

28 Beregning af arbejdstid for lærere i henhold til 3 Arbejdstid i skoleåret 2014/2015 jævnfør Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 3 Aug. Sept. Okt. Nov Dec. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Timer pr. Samlet dag Kalenderdage , ,00 Lørdag/søndage ,4 769,60 Mellemregning 1.931,40 Søgnehelligdage ,4 66,60 Samlet 1.864,80 Antallet af arbejdsdage i 14/15 eksl. 6. ferieuge Aug. Sept. Okt. Nov Dec. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Samlet Kalenderdage ,00 Lørdag/søndage ,00 Søgnehelligdage ,00 5 ugers ferie ,00 Samlet ,00

29 Beregning af arbejdstid for lærere i henhold til 3 Arbejdstid i skoleåret 2015/2016 jævnfør Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 3 Aug. Sept. Okt. Nov Dec. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Timer pr. Samlet dag Kalenderdage , ,40 Lørdag/søndage ,4 784,40 Mellemregning 1.924,00 Søgnehelligdage ,4 59,20 Samlet 1.864,80 Arbejdstid i skoleåret 2016/2017 jævnfør Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 3 Aug. Sept. Okt. Nov Dec. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Timer pr. Samlet dag Kalenderdage , ,00 Lørdag/søndage ,4 769,60 Mellemregning 1.931,40 Søgnehelligdage ,4 51,80 Samlet 1.879,60

30 5. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Bemærkning Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Bemærkning Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

31 5. Opgaveoversigt En opgaveoversigt til hver lærer forud for skoleåret Ingen form- og proceskrav Forudsætning om dialog og forventningsafstemning Drøftelse ved væsentlige ændringer Løbende opmærksomhed fra ledelsens side Så enkelt som muligt hvordan konkret? Lærerens ansvarsområder ikke i detaljer Supplerer en lang række andre informationer til læreren Behovet for ressourcestyring skal ikke løses via opgaveoversigten

32 Opgaveoversigten er lærerens overblik over de opgavemæssige ansvarsområder ved skoleårets start Opgaveoversigten er ikke et bindende tilsagn om opgaver De opgavemæssige ansvarsområder drøftes løbende Der kan ændres i opgaverne løbende Det skal vurderes ved ændringer, om opgaverne svarer til et fuldtidsarbejde Der er ikke krav om en ny opgaveoversigt, når der sker ændringer

33 I forbindelse med fordelingen af arbejdsopgaver skal skoleledelsen være opmærksom på den enkelte lærers disponible effektive arbejdstid Arbejdstiden opgøres i henhold til 7 når arbejdet er præsteret Dele af opgørelsen kan forberedes ved skoleårets planlægning En del af de tal, der skal indgå i opgørelsen, er kendte på forhånd og har betydning for lærerens effektive arbejdstid, fx Afvikling af ferie Evt. afvikling af 6. ferieuge Evt. afvikling af afspadsering Evt. aldersreduktion

34 Arbejdstidens opgørelse i henhold til 7 eksempel 1 - planlægning

35 Arbejdstidens opgørelse i henhold til 7 eksempel 2 - planlægning

36 Overvej, hvorvidt og hvordan du kan anvende følgende spørgsmål/ kriterier i det kommende arbejde med at fordele skolens opgaver blandt medarbejderne (lærere, pædagoger m.fl.): - Lærerens faglige forudsætninger - Linjefag, erfaring, efter- og videreuddannelse, anden kompetenceudvikling. - Fagets organisering - Antal timer i faget, hvilket fag, muligheder for sparring, holddannelse - Kendskab til eleverne - Antal timer med klassen, elevsammensætning, det faglige spænd. - Samarbejde - Teamsamarbejdets organisering, teamerfaring, teammodenhed - Digitaliseringsværktøjer - Digitale løsninger til planlægning og opfølgning, videndeling

37 5 opgaveoversigten 3 den årlige arbejdstid 7 arbejdstidsopgørelsen Mål, rammer og principper for arbejdets udførelse Arbejdstidens placering Elevskemaer Lærerfagskemaer Ferieplanen for elever Fagenes timetal på de enkelte klassetrin Ferieplanen for lærere Elevernes mødetider

38 Opgaveoversigten i henhold til 5 Lærer 1 Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning En del af tilsyn med faglokaler En del af arbejde som fagudvalgsformand Møder i udviklingsråd

39 Opgaveoversigten i henhold til 5 Lærer 2 Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning En del af tilsyn med faglokaler En del af arbejde som fagudvalgsformand En del af klasselærerfunktion Pædagogiske vejledningsopgaver Elevrelaterede opgaver f.eks. legepatrulje, frikvartersidræt o.l. Lejrskole Eksterne møder

40 Opgaveoversigten i henhold til 5 Lærer 3 Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning Pædagogisk servicecenter Afgangsprøver En del af arbejde som fagudvalgsformand Lejrskole Eksterne møder

41 Opgaveoversigten i henhold til 5 TEAM 123 Undervisning i henhold til fagfordeling Understøttende undervisning En del af tilsyn med faglokaler En del af arbejde som fagudvalgsformand En del af klasselærerfunktion Pædagogiske vejledningsopgaver Elevrelaterede opgaver f.eks. legepatrulje, frikvartersidræt o.l. Lejrskole Eksterne møder Pædagogisk servicecenter Afgangsprøver

42 Tillæg en oversigt Tillæg der videreføres Undervisningstillæg og specialundervisningstillæg udbetales i henhold til overenskomsten Tillæg der omlægges Arbejdstidsbestemte tillæg erstattes af ulempegodtgørelse og weekendgodtgørelse Tillæg der bortfalder Akkordtillæg og bilag 3-lønaftaler

43 Arbejdstilrettelæggelse og -opgørelse Tilstedeværelse Den daglige tid Antallet af arbejdsdage Elevskoledage Tidsregistrering En mulighed Ingen formkrav Kan være et redskab til dialog mellem ledelse og lærer

44 Arbejdstidens placering eksempel 1 Effektiv arbejdstid 1.658,84 timer Aktiviteter Skoledage for elever Uger/ dage mandag tirsdag onsdag torsdag fredag dage timer dage i timer i alt alt 7:50-7:50-7:50-7:50-7:50-15:20 14:50 17:35 14:50 14: ,5 7 9, , ,75 167,09 før skolestart ,09 efter sidste skoledag ,09 Lejrskole ,09 SUM ,75

45 Arbejdstidens placering eksempel 2 Effektiv arbejdstid 1.658,84 timer Aktivitet Uger/ dage mandag tirsdag onsdag torsdag fredag dage timer dage i alt timer i alt 8: :00-16:00 8: : :00-14: ,84 før skolestart ,84 efter sidste skoledag ,84 Fleksible dage 6 44,4 6 44,4 59,44 SUM ,4

46 Arbejdstidens placering eksempel 3 Effektiv arbejdstid 1.658,84 timer Aktivitet Skoledage med elever Uger/ dage mandag tirsdag onsdag torsdag fredag dage timer dage i alt timer i alt 8:00-8:00-8:00-8:00-8: : :00 41, ,4 168,44 halve skoledage (første og sidste skoledag, dagen før jul) ,44 før skolestart 4 7,4 7,4 7,4 3 22,2 3 22,2 137,24 efter sidste skoledag 2 7,4 7,4 2 14,8 2 14,8 122,44 fleksible dage til kurser og pædagogiske dage m.m. fx når eleverne har ferie ,44 SUM ,4

47 7. Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således: 1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. 2. Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat noget timetal for den pågældende dag, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer og for ansatte på deltid et forholdsmæssigt timetal. Bemærkning Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Afspadsering og ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår er kun omfattet af nr. 2, hvis ledelsen har besluttet afvikling heraf på hele arbejdsdage, ellers gælder nr. 3 og 4.

48 3. Afspadsering fra tidligere normperiode, som er afviklet i normperioden, medregnes. Bemærkning Afspadsering fra tidligere normperiode afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår, som er afviklet i normperioden, medregnes. Bemærkning Ferietimer ud over 4 uger fra tidligere ferieår og/eller ferietimer ud over 5 uger fra indeværende ferieår afvikles ved, at arbejdstiden i den aktuelle normperiode nedsættes, jf. dog nr Aldersreduktion, jf. 6, som er afviklet i normperioden, medregnes. 6. Tid, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normperioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.

49 7. Lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 14 timer pr. døgn. Bemærkning Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, hytteture, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter pkt. 7, ikke efter pkt Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn. Bemærkning Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn. Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden. Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyndelse.

50 9. Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med 3/ Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Det gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste. Bemærkning Ved»tilkald«forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet. Hvis arbejdet udføres fra den ansattes bopæl, er det derfor kun den faktiske arbejdstid, der medregnes. 11. Tid, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.

51 Bemærkning til 7, stk. 1 Arbejdstiden opgøres i timer og minutter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid. For lærere ved ungdomskostskoler, der varetager tilsyn, henvises desuden til protokollat 1. Stk. 2. Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder: a. Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1. b. Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør 191,00 kr. (31/ niveau) pr. time. Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.

52 7. Opgørelse af arbejdstiden 1. Alle arbejdsdage 2. Dage med ret til fravær med løn fx sygdom og varslet ferie 3. Afspadsering fra sidste normperiode, som vi kender det i dag 4. Afvikling af 6. ferieuge, som vi kender det i dag 5. Aldersreduktion i udfasningsperioden jf Kombinationsbeskæftigelse, som vi kender det i dag 7. Lejrskoler tæller højst 14 timer pr. døgn, som vi kender det i dag 8. Rejsetid medregnes med højst 13 timer pr. døgn 9. Rådighedstjeneste 10. Tilkald 11. Aftalt frikøb til organisationsarbejde Afregning af opgaven med mundtlige udtræksprøver er uændret

53 Arbejdstidens opgørelse i henhold til 7 eksempel 3 - endelig

54 Udpluk af supplerende styringsdokumenter

55 Elevernes timetal Elevmødetider skal sammenholdes med ferieplanen Klassetrin mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Elevernes mødetid er i dette eksempel beregnet på 200 skoledag/40 uger.

56 Elevernes timetal Elevmødetider skal sammenholdes med ferieplanen Klassetrin mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Elevernes mødetid er i dette eksempel beregnet på 200 skoledag/40 uger.

57 Ferieplanen Lærernes fem ferieuger er placeret i ugerne: Uge Uge Uge Uge Uge

58 Elevernes ferieplan

59 Der kan linkes til flere dokumenter eksempelvis: Folkeskoleloven Kommunale mål og rammer Skolebestyrelsens principper Eventuelle retningslinjer fra MED- udvalget Teamstrukturen og principper for teamsamarbejdet Rammer for løsning af opgaver, der ikke foregår på skolen Klasselæreropgaven Læringsmål Kommunikation med skolehjem Skolens værdigrundlag Elevplaner Plan over fastlagt kompetenceudvikling Plan over mus-samtaler Fagfordeling Plan for vejledningsopgaver

60 Den samlede arbejdstid i skoleåret eksklusiv lørdag/søndage og søgne-/helligedage, men inkl. ferie og eventuel afspadsering er: 1864,8 timer Du kan se nærmere på dette link: Din opgaveoversigt for skoleåret ser således ud: Undervisning i henhold til fagfordeling, lejrskole, en del af tilsyn med faglokaler, en del af arbejde som fagudvalgsformand, en del af klasselærerfunktion, pædagogiske vejledningsopgaver, elevrelaterede opgaver f.eks. Legepatrulje, frikvartersidræt o.l., personalemøder, medarbejdersamtaler, en del af klasselærerfunktion, lejrskole, kompetenceudvikling, eksterne møder. Vi drøfter løbende justeringer og tilføjelser til opgaveoversigten. Den tid du har til at løse de planlagte opgaver er: 1648,8 timer Du kan se nærmere på dette link: Du skal løse opgaverne efter følgende plan: Planen bygger på 203 dage, hvor der er planlagt arbejde på skolen og 5 dages lejrskole. Der ud over er der noget arbejde, som ikke er planlagt på skolen. Rammerne for dette arbejde kan du se her: Du kan se oversigten over det planlagte arbejde på dette link: Du kan se hvilke dage der bliver arbejdsdage på skolen i ferieplanen på dette link: Undervisningsopgaver: Du kan se de undervisningsopgaver, du har ansvaret for på dette link til fagfordelingen: Du kan se timetallet for fagene på dette link: Du kan se, hvornår du specifikt er planlagt til at udføre undervisningen på lærerfagskemaet på dette link: Du kan få overblik over klassernes skemaer på dette link: Andre mål og rammer for dit arbejde: Du kan se de dokumenter om mål og rammer for arbejdet på dette link:

61 Spørgsmål til overvejelse med dem du sidder ved siden af Drøft hvilke spørgsmål I ønsker at rejse til arbejdstidsreglerne Nedskriv det vigtigste spørgsmål på den gule seddel Aflever til en vært, når I går til pause Jeg forsøger i pausen at tematisere de indkomne spørgsmål og inddrage dem i afrundingen. Spørgsmålene vil blive samlet sammen fra samtlige kursusforløb og anvendt i det videre arbejde.

62 MED-systemet - disposition 1. Baggrunden for at sætte MED på dagsordenen 2. Det retlige grundlag Information og drøftelse Retningslinjer 3. Håndtering af eksisterende retningslinjer 4. MED-systemet som ledelsesredskab

63 Ad 1. Baggrunden for at sætte MED på dagsordenen MED danner ramme om det formaliserede samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på alle kommunale arbejdspladser Skolereformen og de nye arbejdstidsregler vil indebære, at kommunen træffer beslutninger om forandringer i folkeskolen, som der skal informeres om, og ske drøftelse af, i MED Emner, som tidligere er drøftet i arbejdstidsforhandlinger med tillidsrepræsentanten eller i Pædagogisk Råd kan i højere grad ønskes drøftet i MED Behov for viden om ret og pligt i MED systemet Behov for eftersyn af retningslinjer Overvejelse om MED som aktivt ledelsesredskab

64 Ad 2. MED systemet det retlige grundlag (I) MED-Rammeaftalen Kommunens lokale MED-aftale Procedureretningslinjer for bl.a. drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter

65 Ad 2. MED systemet det retlige grundlag (II) 6 og 7 Information og drøftelse Gensidig pligt til information og drøftelse af forhold med betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold Skærpet pligt for ledelsen til information og drøftelse i medfør af 7, stk. 4 Information og drøftelse forud for ledelsesbeslutning formålet er at kvalificere ledelsens beslutning Mange kommunale beslutninger i omstillingen af folkeskolen vil skulle forelægges i MED til information og drøftelse Ingen produktkrav Der er ikke pligt til at efterkomme medarbejdersidens synspunkter

66 Ad 2. MED systemet det retlige grundlag (III) 8 Retningslinjer Kun pligt til at aftale (procedure)retningslinjer på enkelte punkter Skolereformen og de nye arbejdstidsregler indebærer ikke pligt til at aftale nye retningslinjer Ved anmodning om at aftale retningslinjer gælder en forhandlingspligt ikke en aftalepligt

67 Ad 3. Håndtering af eksisterende retningslinjer Afdække og vurdere gældende retningslinjer Opsigelse og ændring af retningslinjer

68 Ad 4. MED-systemet som ledelsesredskab Ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Inddrag HR-/personaleafdelingen Inspiration fra andre driftsområder

69 Tillidsrepræsentanten - disposition 1. Baggrunden for at sætte TR på dagsordenen 2. TR s opgaver 3. Vilkår for TR-arbejdet 4. TR som samarbejdspartner

70 Ad 1. Baggrunden for at sætte TR på dagsordenen TR er en vigtig samarbejdspartner for skoleledelsen, men præmisserne for samarbejdet ændrer sig De hidtidige arbejdstidsaftaler har tillagt tillidsrepræsentanten på skoleområdet en række særlige opgaver, som bortfalder, herunder bl.a. Forhandling og aftale om skoleakkorder Drøftelse af timerammer Indgåelse af helhedsaftaler Drøftelse af principper for arbejdstilrettelæggelse/skoleårets planlægning Samarbejde med ledelsen om implementering og evaluering af den lokale arbejdstidsaftale TR forudsættes ikke at deltage i tilblivelsen af opgaveoversigten eller i dialogen mellem ledelse og lærere om arbejdsopgaver og prioriteringer heri TR har fortsat en lang række opgaver, ligesom på andre driftsområder i kommunen, og er en vigtig samarbejdspartner ikke mindst i en omstillingstid

71 Ad 2. TR s opgaver Fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold Talsmand Deltagelse i MED-udvalg Ansættelser og afskedigelser Lønforhandlinger mv.

72 Ad 3. Vilkår for TR-arbejdet Nødvendig tid En TR har ret til den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet. Hensyn: Arbejdspladsens størrelse Eventuelle lokale forhold Mindst mulig forstyrrelse af det normale arbejde (undervisningen og øvrige elevaktiviteter) MED-rammeaftalen giver hjemmel til lokal aftale om TR s tidsanvendelse i forbindelse med varetagelse af hvervet Løn Funktionsløn for opgavevaretagelsen Inddrag HR-/personaleafdelingen

73 Ad 4. TR som samarbejdspartner Hvad kan vi gøre som ledelse? Åbenhed og gennemsigtighed - information om ledelsesbeslutninger Interesse og lydhørhed hvad rører sig Dialog og samarbejde i dagligdagen Forventninger til TR Styr på baglandet medarbejdergruppen (lærerne) Organisationens stedlige repræsentant Fredspligt Forhandlings- og samarbejdsevne Opbakning og tillid til direkte dialog mellem ledelse og medarbejdere

74 Rammerne for lærernes arbejde set i et arbejdsmiljø perspektiv

75 Temperaturforhold m.v. Vedligeholdelse og rengøring Skærmterminaler Ventilation Arbejdsrum Arbejdspladsens indretning Inventar Belysning Velfærdsforanstaltninger 1. toilet, 2. spiseplads, 3. håndvask,, 4. garderobe 5. telefonautomat, medmindre de ansatte på anden måde har adgang til at benytte telefon. Bekendtgørelser om faste arbejdspladser, indretning og arbejde ved skærmterminaler.

76 Lad os starte med at slå fast: Arbejdet med de arbejdsmiljømæssige rammer for lærernes arbejde starter ikke med en bekendtgørelse!

77 Skolereformen og arbejdstidsreglerne vil indebære: At lærerne skal være mere sammen med eleverne At lærernes arbejde med undervisningsopgaven foregår i et samarbejde At samarbejde lettes af, at lærerne er på arbejdspladsen Skolereformen medfører ikke nye arbejdsmiljøkrav. De krav, der vil gælde, gælder allerede i dag.

78 At skabe overblik over de eksisterende kvadratmeter og hvordan de anvendes og udnyttes i dag Undersøgelser af anvendelsen af skolens lokaler mellem kl og viser: At klasseværelser kun er belagt ca. 60 % af tiden At grupperum er belagt ca. 20 % af tiden At faglokaler er belagt ca. 30 % af tiden At kantiner er belagt ca. 25 % af tiden At SFO før klokken er belagt ca. 30 % af tiden At der er forskel på behovet for kvadratmeter når skolen er funktionsopdelt eller rumfleksibel

79 Processen, der skaber den gode vidensarbejdsplads samt motiverende og befordrende læringsmiljøer for børn og voksne sætter fokus på: At inddrage de fagprofessionelle i arbejdet med at fortælle historien om, hvordan vi arbejder og lærer om 10 år At skabe overblik over de eksisterende kvadratmeter og hvordan de anvendes og udnyttes i dag At skabe billeder af, at skolens fysiske rammer kan udnyttes anderledes end i dag At forholde sig til, hvordan vi ønsker arbejdspladsen indrettet, og hvilke regler og bekendtgørelser, der er relevante i den forbindelse

80 4. Hvilke økonomiske rammer har vi, og hvilke arbejdsmiljøregler skal vi være opmærksomme på, når vi skal beslutte os? 2. Hvad er det for et arbejde, vi skal udføre i skolerne, og på hvilke punkter adskiller det sig fra det, vi gør i dag? 3. Hvilke rammer har vi allerede, hvordan bruger vi dem, og kan de fortsat bruges, evt. efter mindre justeringer? Eller er der behov for egentlige ændringer? 1. Hvad er sigtet og ideen med skolereformen, og hvad er der besluttet om dens gennemførelse i vores kommune?

81 PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FORANDRINGER Arbejdstilsynet har i maj 2013 udgivet en folder, der indeholder 22 anbefalinger til, hvordan man på arbejdspladsen tager hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer. Bag anbefalingerne står blandt andet FTF og KL. Anbefalingerne falder i fire overordnede temaer: På forkant med forandringerne Inddragelse af medarbejderne Kommunikation i hele forandringsprocessen Støtte og kompetencer

82 APV Når der sker ændringer i arbejdet, der har betydning for arbejdsmiljøet, er det et formelt krav, at APV en justeres. APV en indebærer, at der sker vurdering af de arbejdsmiljøproblemer, der er konstateret (karakter, omfang, konsekvenser) og at der her ud fra sker en prioritering af mulige løsninger.

83 Afledte effekter Hvis de fagprofessionelle er mere på deres arbejdsplads, hvilke konsekvenser har det så for eksempelvis det teknisk/administrative personale?

84 Bekendtgørelser, som skoler og kommuner skal leve op til i henhold til arbejdsmiljøreglerne NB: Reglerne er skabt i en tid, hvor teknologien var anderledes! Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Med tilhørende vejledninger: AT vejledning d velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder Bekendtgørelse om arbejdets udførelse AT-vejledning D 2.9 om hjemmearbejde

85 Brug eksisterende vejledninger fra parterne Forandringer kan være et afsæt for en positiv udvikling både for medarbejderne og arbejdspladsen. Men omvendt kan forandringer også sætte det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen under pres. Det positive perspektiv er, at forandringer, der håndteres konstruktivt i dialog mellem ledelse og medarbejdere, kan føre til øget trivsel på arbejdspladsen. Godt arbejdsmiljø fra A-Å - En miniguide til arbejdsmiljøorganisationen giver overblikket over centrale og vigtige emner i arbejdsmiljøarbejdet. Den er udarbejdet af parterne i branchearbejdsmiljørådene, heriblandt KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Du finder miniguiden på Læs mere på

86