Høringssvar fra Baneskolens Med-udvalg. 1. Rationaliseringspotentiale og økonomi. Baneskolens Med-udvalgs høringssvar

Transkript

1 Høringssvar fra Baneskolens Med-udvalg Medarbejdere og ledelse på Baneskolen har læst høringsmaterialet med stor interesse, og vi finder mange ting i materialet både spændende og meningsfulde. Når to institutioner samles til én, skal der naturligvis være afklaring på det organisatoriske tilhørsforhold. Med-udvalget på Baneskolen kan i materialet ikke finde objektive begrundelser for at foreslå en organisatorisk placering under B&F. Det organisatoriske tilhørsforhold har stor betydning for Baneskolen selvforståelse i forhold til pædagogik, behandling, undervisning og ledelse. Derfor er det for Baneskolens Med-udvalg vigtigt, at der foretages en fordomsfri drøftelse af spørgsmålet. Vi tænker at perspektiverne for drøftelsen kan tage udgangspunkt i: 1. Rationaliseringspotentiale og økonomi 2. Institutionens ydelser og faglighed 3. Relationer mellem Bestiller og Udfører 4. Institutionens behov for fagligt fællesskab 1. Rationaliseringspotentiale og økonomi Med-udvalget vurderer, at mål for økonomisk gevinst gennem sammenlægning og rationalisering må antages at være uændret, uanset hvilken organisering der vælges for den fremtidige institution. Medarbejderne i Med-udvalget er nysgerrige, men bekymret for: Hvilken betydning sammenlægningen og det organisatoriske tilhørsforhold får for jobfunktion, jobbeskrivelser, arbejdstidsplanlægning og indgåede arbejdstidsaftaler. Hvilke konsekvenser det får for medarbejdere, familierne og eleverne, herunder bekymringer for, at rationalisering på sigt betyder reduktion i antallet af medarbejdere. På Baneskolen har vi brug for at vide på hvilken måde og i hvilken grad, der er taget højde for at en sammenlægning, i en kortere eller længere periode, kommer til at kræve ekstra økonomiske- og personalemæssige ressourcer til opbygning af en ny organisation og en ny kultur. Dette vil i en periode få betydning for opgave udførsel og løsning. Medarbejderne nævner bl.a. at der vil blive behov for at udvikle og opbygge en ny mødekultur og mødestruktur, idet de to tilbud pt. har en meget forskellig mødestruktur. Side 1 af 5

2 Med-udvalget ser frem til at indgå i: En større tværfaglig personalegruppe, som indeholder en bredere vifte af kompetencer. Den store mangfoldighed i kompetencer vil give mulighed for at arbejde med mangeartede opgaver og en bredere opgaveportefolie. En større organisation giver også mulighed for jobrotation og større mulighed for at udnytte og udvikle den enkelte medarbejders faglige kompetencer. En personalegruppe med flere faglige kompetencer giver også mulighed for en større diversitet i den daglige faglige sparring. Et af de steder, hvor der er en oplagt mulighed for at udvikle et rationale, er i forbindelse med opgaver, hvor tilbuddet har et helhedsorienteret tiltag. Et eksempel på en sådan opgave kunne være, en opgave som indeholder skole/dagbehandling, et fritidstilbud og familiebehandling. Det vil skabe tryghed for Baneskolens medarbejderes at være en del af en helhedsorienteret opgaveløsning, som kan dække både dag- og fritidstilbud. Vi tænker, at det for familierne vil skabe en større oplevelse af fleksibilitet og muligheder. Mulighed for flere løsninger for hele familien Bredere opgaveløsninger Der vil være en lettere tilgang til at lave fleksible løsninger i forbindelse med ud- og indslusning fra skolen Mulighed for en mere helhedspræget tilgang til familierne. Ledelsesstruktur Medarbejderrepræsentanterne i Med-udvalget udtrykker bekymring for: Reduktionen i antallet af ledelsestimer; det vurderes, at to ledere får for få ledelsestimer til at tilgodese brugere, medarbejdere og interessenters behov. Herunder en synlig og tilgængelig ledelse, der kan indgå i den behandlings-, pædagogiske og undervisningsmæssige sparring At ens nærmeste leder ikke har en faglig baggrund som giver mulighed for faglig sparring. Der er bekymret for at nærmeste leder i dag- og skoletilbuddet ikke har en skolefagligkompetence. Den direkte tilgang til ledelse mindskes Hvilke kriterier den nye ledelse udvælges på; medarbejderne vil gerne være involveret i valget af evt. ny ledelse. Ledelsen i den nye organisation vil få afgørende betydning for medarbejdere og opbygningen af en ny fælles kultur. Medarbejderne foreslår, at der ansættes en leder og 2 afd. ledere Med respekt for beslutningsprocessen og høringsfrister ser Med-udvalget en problematik i den relativt lange proces. Side 2 af 5

3 Efter procesplanens beskrivelse træder en evt. sammenlægning i kraft umiddelbart efter byrådsbeslutningen i februar/marts Det er efter Med-udvalget mening ikke muligt at tage hul på fusionsprocessen før det organisatoriske og ledelsesmæssige er på plads. Med-udvalget tænker, at det får stor betydning, at hverken medarbejdere eller ledelsen kan begynde at planlægge eller tilrettelægge en evt. kommende sammenlægningsproces, hvilket så igen får den betydning, at det ikke vil være muligt at forberede og involvere medarbejdere, familier og samarbejdspartnere før tidligst 1. marts Der er blandt medarbejderne en bekymring for, at de står uden ledelse den 1. marts, grundet usikkerhed i ansættelsesforholdet for den nuværende ledelse. 2. Institutionens ydelser og faglighed Det er svært at læse i mini-analysen om der kun kan ske udvikling af allerede eksisterende tiltag, og Med-udvalget er bekymrede for at ydelserne i mini-analysen fastfryses på ubestemt tid. Dette vil der være brug for at få afklaret. Baneskolen har en kultur for, og oplever et behov hos vores interessenter, at der løbende, og hurtigt, udvikles nye tiltag, så der kan løftes nye former for opgaver. Det er Med-udvalget opfattelse, at et organisatorisk tilhørsforhold under B&F, vil få den betydning: at der vil blive et fokusskift fra at se Baneskolen som en skole med et behandlingstilbud, til at se den nye institution som et behandlingstilbud med en intern skole Det rejser flere spørgsmål om, hvordan der tages højde for følgende udfordringer: Skole- og dagbehandlingsdelen kommer til at stå alene i B&F. Behandlingsdelen fylder meget i minianalysen. Det springer medarbejderne i øjnene, hvor lidt skoledelen fylder. Det kan virke som en nedtoning af skoledelen. Det vil være afgørende, at der tages stilling til, hvordan tilknytning til normalområdet fastholdes, hvis man fortsat ønsker, at ydelserne inden for support, inklusion m.m. skal bibeholdes. Børn og familier vil kunne opleve, at det nye tilbud fremtræder mere som en behandlingsinstitution end en skole. Familier som oplever sig presset i systemet vil se den nye institution som en del af kommunen /systemet, frem for et selvstændigt skole- og dagtilbud. Betydning for børn og familier Vi hører fra nogle af vores elever og deres familier, at det er vigtigt for dem ikke at være for langt væk fra det normale skoletilbud. Vi ser derfor en Side 3 af 5

4 problematik i, at vi bevæger os længere væk fra det normale skoletilbud. Vi vil være kede af, hvis oplevelsen af at arbejde mod et normalt skoletilbud svækkes. Man bør indtænke, at de familier som kommer på Baneskolen tit er presset af det tætte tilknytningsforhold til kommunen som myndighed, og derved vil opfatte det negativt, at vi bliver en tydeligere del af den kommunale myndighedsfunktion. Vi er positive overfor sammenlægningen, men tænker, at Baneskolen fremover vil blive betragtet mere som en institution, end en skole i kraft af, at den lægges ind under B&F. Vi ser en klar fordel i, at visitering til Baneskolen og Trinbrættets ydelser fremover vil blive mere ens. 3. Relationer i mellem bestiller og udfører Institutionens ydelser vil løbende udvikle sig i overensstemmelse med Bestillerens behov for opgaveløsning. Dette kan ske i en god ramme, hvor der ikke er organisatorisk afhængighed mellem Bestiller og Udfører. Da B&F vil være den mest markante Bestiller, er der gode grunde til, at institutionen ikke gøres organisatorisk afhængig af B&F. Bestilleren udarbejder sin kravspecifikation og Udføreren beskriver sine muligheder for at opfylde kravene. I fællesskab udarbejder parterne en kontrakt på Udførerens løsning af opgaven, inklusive hvilke former for evaluering og kontrol, der indgår i samarbejdet. Samlet set giver denne konstruktion de bedste muligheder for Bestilleren at fokusere på behov for ydelser og krav til leveringen af disse, mens Udføreren kan fokusere på faglighed og kompetent opfyldelse af de forventede ydelser. Baneskolen finder det problematisk i forhold skole, dagtilbud, UPPR at der etableres en forståelse af at det er rådgiver der er tættest på børnene (kender dem bedst) stik modsat af f. ex. Mithras målsætningen om et fælles ansvar og at den der er tættest på barnet handler. I minianalyses beskrevne model er Bestiller også institutionens ledelsesmæssige reference, hvilket vækker stor bekymring i Med-udvalget, idet det mindsker institutionens ledelsesmæssige handlerum. Det er oplagt at diskutere tættere samarbejde og fælles værdimæssige antagelser mellem Bestiller og Udfører. Dog rejser det et spørgmål: Hvad med alle de andre specialtilbud? Kan man lave en ny styringsmodel der ikke gælder for alle tilbuddene? 4. Institutionens behov for fagligt fællesskab Med-udvalget på Baneskolen er utilfredse med, at tilknytningen til SPT fjernes. Sikring af faglige kompetencer er i alle institutioner afhængig af, at man er en naturlig del af relevante faglige fællesskaber. SPT er, uden nogen form for tvivl, et fagligt relevant og kompetent svar på den nye institutions behov for fagligt fællesskab, både vedr. ydelser og ledelse. Side 4 af 5

5 Der vil være et betydeligt gratis bidrag til kompetenceudvikling både for ledelse og medarbejdere, hvis der opretholdes et fagligt intakt fællesskab omkring institutionen. SPT rummer en bred vifte af institutioner med pædagogiske-, specialpædagogiske- og behandlende opgaver, i forhold til børn og unge, og tilgangen til disse ydelser vil være betydelig nemmere for vores familier. Der er i Med-udvalget en bred oplevelse af, at Baneskolens ydelser og faglige udvikling tilgodeses i SPT, hvor faglig tilgang og kompetenceudvikling for både ledelse og medarbejdere er implementeret og værdifuldt. Fjernelsen fra SPT vil betyde, at det ledelsesmæssige sparringfelt mindskes og enspores betydeligt. Ligeledes vil muligheden for at medarbejdere og ledelse indgår i forskellige udviklingstiltag indenfor normal område svækkes betragteligt, i og med, at tilgangen til skoler og daginstitutioner fjernes. Baneskolens medarbejdere og ledelse har aktivt deltaget i, og udviklet diverse inklusions- og udviklingstiltag i samarbejde med skole- og daginstitutionsområdet. Dette har blandt andet kunnet lade sig gøre fordi ledelsen har deltaget ligeværdigt i skolelederkredsen og i SPT-lederfællesskabet. Ligeledes har ledelsen siddet med en fast plads i BMSB. Det vil være afgørende at der tages stilling til, hvordan tilknytning til normalområdet fastholdes, hvis man fortsat ønsker, at ydelserne inden for support, inklusion m.m. skal bibeholdes. På vegne af Baneskolens Med-udvalg Formand Skoleleder Torben Øtoft Side 5 af 5