MIT BROGEDE POLITISKE LIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIT BROGEDE POLITISKE LIV"

Transkript

1

2 MIT BROGEDE POLITISKE LIV

3

4 W. L. CHRISTIANSEN MIT BROGEDE POLITISKE LIV 1,~~~ {b /11J qo Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flensborg 1990

5 Forfatteren takker Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat for støtte under udarbejdelsen af bogens manuskript. ~,j u(cltlct 1',!2 O 'I 1 /,- 1'(1 /' ) l, 'I r (1 (,' ) l,' / '" " W. L. Christiansen: ivlit brogede politiske liv Udgivet af Studieafdeling-en ved Dansk Centralbibliotek fol' Svdslesvig 1990 Sats og tryk: \Vinds Bogu-vkkeri ApS. Haderslev Bogbinderarbejde: J. P. Møller Bogbinderi. Haderslev Studieafdeling-en ved Dansk Centralbibliotek for Svdslesvig. Flensborg 1990 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Redaktion Johann Runge / I '

6 Indhold Forord Tidstavle Ungdomsår i Flensborg Overgreb og ensretning 28 Ekskluderet af Hitler-Jugend Front~enesteog krigsfangenskab I amerikanske fangelejre Politisk læretid og højskoleophold o Grænsepolitik og byrådsarbejde 60 Rødt-hvidt og blå-gult 67 Glimt fra arbejdet i Kiel og den urimelige spærregrænse »Forståelsens vej'< med forhindringer, 77 Journalist ved Heimat-Zeitung 83 Verdens mindste socialdemokratiske parti o. 86 Søndeljysk Arbejderforening o' 98 Fra Flensborg til Før 99 Tilbage til fastlandet 103 I Sydtønder kredsdag 105 Igen i Flensborg I IO Intriger og brudte løfter 114 Afsked med det kommunalpolitiske arbejde 117 Efterskrift Personregister 121 5

7

8 Forord W. L. Christiansens erindringer "Mit brogede politiske liv«afspejler et typisk sydslesvigsk levnedsløb i mellemkrigsårene og i tiden under og efter Den anden Verdenskrig. En dansk familie fra Nordslesvig flyttede syd på, til Flensborg. Mens den ældste generation holdt fast ved sin danskhed, var den næste generation villig til at gå langt i sin loyalitet over for det fremherskende tyske miljø, den tyske arbejdsgiver og den tyske stat. Nationale spændinger i familien blev følgen - indtil nazisternes magtovertagelse og dennes konsekvenser for familien afslørede, at loyaliteten kunne betales for dyrt. Det eneherskende nationalsocialistiske statsparti krævede underkastelse. I denne tid, præget af åndelig og politisk ensretning, trak familien sig tilbage til privatsfæren. W. L. Christiansen, der repræsenterer den yngste generation, besøgte den tyske skole, blev, som alle jævnaldrende, medlem af Hitler-Jugend og i januar 1940 indkaldt til værnemagten. Han var med i krigen på vest- og østfronten og oplevede krigens afslutning som krigsfange i USA. Hans erfaringer fra nazidiktaturet prægede ham for livet. Efter befrielsen blev han et politisk aktivt menneske. Den unge"wl«kom fra et småkårshjem og blev socialdemokrat - og han bekendte sig nu til familiens oprindelige danskhed. Det tyske socialdemokratis udpræget tysknationale holdning i de første år efter \945 medførte, at WL sluttede sig til den gruppe flensborgske socialdemokrater, der gik ind for et nært samarbejde med Sydslesvigsk Forening. Han anså endda dette nære forhold mellem socialdemokrater og Sydslesvigs danskhed som sit centrale anliggende. Da flertallet af de flensborgske socialdemokrater i begyndelsen af 1950-årene efterhånden fandt vejen tilbage til Det tyske Socialdemokrati, valgte WL at holde fast ved sit danske ståsted. WLs erindringer beretter om glæde ved det parti- og kommunalpolitiske arbejde, men også om skuffelser, fremskridt og tilbageslag. I disse erindringer er søgt fastholdt et stykke grænselandshistorie, således som en af de mest aktive deltagere oplevede den. Skildringen er naturligvis i høj grad præget af forfatterens egne oplevelser og synspunkter. Med dette i tankerne bør hans brogede politiske liv læses. 7

9 U nder udarbejdelsen har WL kunnet støtte sig til et stort skriftligt kildemateriale, således sit meget betydelige privatarkiv, akter fra Kontaktudvalget , fra SSW's landssekretariat og meget mere. Hovedparten af disse kilder befinder sig i dag i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Johann Runge 8

10 Tidstavle marts 26. juni l. akt. 16. akt. 28. nov. Folkeafstemningen i Flensborg og dele af Mellemslesvig: stemmer for Tyskland og for Danmark. I Flensborg står der danske stemmer over for tyske. På et møde i Borgerforeningen oprettes Den slesvigske Forening, Flensborg afdeling. Navnet tager man fra den første dansk-slesvigske forening fra Den slesvigske Forening er en tværpolitisk, national forening, der varetager danskhedens tarv i politisk henseende ved valg til byråd, landdag og rigsdag. Men den overtager også folkelige og kulturelle opgaver, idet den arrangerer foredragsmøder og danskkurser. I»Hjemmet«(Mariegade 20, Flensborg) åbnes en privat dansk realskole. Den danske kommuneskole i Skolegyde i Flensborg starter. W. L. Christiansen fødes i Flensborg Inflationen. Timelønnen på værftet stiger fra 2,70 mark i slutningen af 1919 til (værdiløse) papirmark i juni marts Grundstenen til den ny skolebygning på Slotsvolden i Flensborg nedlægges. Skolen får navnet Duborg Skolen, Folkelig dansk Realskole nov. Indførelsen af»rentemarken«standser inflationen. 1 rentemark svarer til I billion papirmark. 25. nov.»stauning-wels-aftalen«. De danske og de tyske socialdemokrater indgår i Flensborg en overenskomst vedrørende de 9

11 nationale spørgsmål i Syd- og Nordslesvig. Begge socialdemokratiske partier bekræfter,»at den efter fredsslutningen 1920 efter stedfundne folkeafstemninger fastsatte grænse mellem Danmark og Tyskland anerkendes som lovligt gældende grænse. Det tyske såvel som det danske socialdemokrati afviser enhver irredentisk bevægelse« l. april 29. juni 1929 dee april 30. juli 30. nov jan. 30. jan. 6. febr jan. Dansk Generalsekretariat oprettes i Flensborg. Duborg Skolen indvies. Flensborg, en by med ca indbyggere, har arbejdsløse. A. Hitler taler på "Stadion«i Flensborg, ca mennesker er kommet for at høre ham. Do X, et af verdens største vandfly, besøger Flensborg arbejdsløse i Flensborg. I de tyske folkeskoler regner man med, at 41,2 % af børnenes forældre er arbejdsløse, i den danske kommuneskole tælles der 78,7 % arbejdsløse forældre. Rigsdagsbygningen i Berlin brænder ned efter påsat brand. Kommunisterne bliver gjort til de ansvarlige. Adolf Hitler bliver rigskansler. Den nye regerings officielle holdning over for mindretallet er imødekommende. Men der foregår en skjult national forfølgelse fra de slesvig-holstenske nazisters side. Man ud Øver tryk på den ubemidlede del af Den slesvigske Forenings medlemmer især efter Otto Braun, preussisk ministerpræsident, bliver af rigspræsidenten v. Hindenburg sat fra sit embede. Der afholdes en folkeafstemning i Saar, som siden fredsslutningen efter l. verdenskrig var blevet administreret af Frankrig på Folkeforbundets vegne. Valget giver en overvældende tilslutning for tilbagevenden til Tyskland. 10

12 16. marts Den almindelige værnepligt genindføres i Tyskland, den gælder også for det danske mindretals medlemmer. 26. juni Den hidtil frivillige arbejds~eneste (RAD) forvandles ved lov til en pligttjeneste (6 måneder for begge køn). Arbejds~enestens opgave er at opdrage den tyske ungdom til folkefællesskab i nazistisk ånd. I loven om RAD findes der ikke nogen undtagelsesbestemmelser for mindretalsmedlemmer - og mindretallets unge er nødt til at underkaste sig kravene om RAD- og militær~eneste for at bevise, at de er loyale statsborgere marts I. dee marts 15. marts 12. sept. 29. sept. 30. sept. I. okt. Tyske tropper besætter Rhinlandet, som ifølge traktaterne fra Versailles og Locarno (1925) skulle være en afmilitariseret zone. Ved lov fastslås, at Hitler-Jugend (HJ) er den eneste af staten tolererede ungdomsbevægelse, samt at alle drenge og piger mellem IO og 18 år med tysk statsborgerskab har pligt til at være medlem. Den 8. marts 37 udsendes en pressemeddelelse til den danske presse, hvori der meddeles, at HJ-loven af ideologiske grunde ikke skal anvendes på de nationale mindretal. Først den 25. marts 1939 bliver det danske mindretals ungdom officielt fritaget for ~eneste i HJ. Tyske tropper marcherer ind i Østrig uden at møde modstand. Hitler hyldes i Wien og indlemmer Østrig i Tyskland. Hitler kræver, at det tyske mindretal i Tjekkoslovakiet, Sudetertyskerne, får selvbestemmelsesret. Hitler, Mussolini, Chamberlain og Daladier mødes i Miinchen. Chamberlain forkynder i London: Fred i vor tid! Tyske tropper marcherer ind i Sudeterlandet, som indlemmes i Tyskland marts Tyske tropper marcherer ind i Bbhmen und Mahren, som indlemmes som rigsprotektorater i det stortyske Rige. I. sept. Nazityskland overfalder Polen. Den anden Verdenskrig begynder. 1I

13 april 10. maj 14. juni juni Danmark og orge besættes af tyske tropper. Tyskland starter vestoffensiven og begynder krigen mod Holland, Belgien og Frankrig samt Luxemburg. De tyske tropper rykker ind i Paris. Den tyske værnemagt starter angrebet på SO\jet Unionen juni 4.juli 21. aug. efteråret november De tyske tropper begynder den store sommeroffensiv på østfrontens sydlige del. Målet er Kaukasus og Stalingrad. Hele Krim er i tyskernes hænder. Tyskerne indleder angrebet imod Stalingrad. Der indtræder et vendepunkt i verdenskrigen. Voksende modstand i de besatte lande mødes af skærpet tysk terror med bl.a. massemord på Europas jøder. Allierede bombeangreb mod mål i Tyskland tiltager. Svære tyske tab på østfronten. Sovjethære omringer tyskerne ved Stalingrad febr. De tyske styrker ved Stalingrad kapitulerer juni De allierede tropper indleder invasionen ionnandiet. 16. aug. I Bretagne erobrer amerikanerne St. Malo. 25. aug. Paris befries. september Næsten hele Frankrig, Belgien og det sydlige Holland er befriet. 25. sept. Hitler giver ordre til, at alle våbenduelige mænd mellem 16 og 60 år, som endnu ikke er indkaldt, skal indrulles i den tyske»volkssturm«. 16. dee. De tyske tropper starter i Ardennerne en offensiv, som standses den 24. december af de allierede nystyrker Januar marts 19. april 30. april Sovjetunionens hære overskrider den tyske østgrænse. De vestallierede styrker overskrider Rhinen. Den 2. britiske arme når frem til Elben ved Lauenburg. Hitler begår selvmord i Berlin. 12

14 2. maj 3. maj Berlin kapitulerer. Skibet "Cap Arcona«bombes af et britisk fly. Over KZ-fanger mister deres liv m<u I feltmarskal Montgomerys hovedkvarter på LLineburg hede underskriver admiral v. Friedeburg kapitulationen for de tyske tropper i Holland, ordvesttyskland og Danmark. 9. maj 23. maj 5. juni 19. juni efter 21. juni 8. juli juli Overgivelsen træder i kraft den 5. maj om morgenen. Statsminister Vilhelm Buhl fastslår i befrielsesregeringens programerklæring:»regeringen, som står på den nationale selvbestemmelsesrets grund, er af den opfattelse, at Danmarks grænse ligger fast.«medlemmerne af storadmiral D6nitz' regering arresteres af de allierede i Flensborg/Mørvig. De allierede militære chefer underskriver en deklaration, som gør ende på den tyske regerings magt og overdrager myndigheden i Tyskland til de allierede militærguvernører. En l4-mands gruppe, hvis medlemmer bor spredt over hele Sydslesvig og udgøres af borgerlige, socialdemokrater og kommunister, sender en petition»til den danske regering og det danske folk«, hvori de»beder om at skabe en fol-bindelse mellem det samlede landområde indtil Slesvigs historiske grænse og det danske statssamfund... Vi håber, at den danske regering snarest vil foranledige, at vi inden for dette område bliver udskilt af det tyske rige og hurtigt stillet under dansk-allieret overhøjhed... «. En loyalitetsadresse fra Sydslesvig rettet til den danske regering og det danske folk cirkulerer i Flensborg, hvor man henvender sig til ca mennesker, inden de britiske besættelsesmyndigheder i juli standser aktionen. Adressen har da samlet omtr underskrifter. 36 tillidsmænd for det socialdemokratiske parti og de frie fagforeninger i Flensborg fra tiden før 1933 samles på Flensborghus og underskriver en erklæring, hvorefter de er rede til at støtte alle bestræbelser, der tager sigte på at flytte den i 1920 fastlagte grænse sydpå for at»tilslutte byen Flensborg og et landområde til Danmark og dermed til Skandinavien«. To af deltagerne trækker senere deres underskrifter tilbage. Det slesvig-holstenske SPDs (Det tyske Socialdemokratis) provisoriske ledelse i Kiel vender sig imod den flensborgske grænserevisionisme. 13

15 IS. sept l. jan. 4.jan. 26. febr. 16. maj 19. juni 4. juli 5. juli 7. juli Militærregeringen i den britiske besættelseszone meddeler, at clet vil blive tilladt at oprette politiske partier. Det er dog en betingelse, at der kun etableres organisationer på kredsniveau (amtsplan). De slesvigske Foreninger har tilsammen l medlemmer. Militærregeringen godkender»spd-ortsverein Flensburg Stadt«. Denne socialdemokratiske lokalforenings ledelse går samlet ind for en grænserevision. I Kiel åbnes en provinsiallanddag. Dens medlemmer er udnævnt af militærregeringen. Det clanskorienterede socialdemokrati i Flensborg vedtager, at det vil forhandle med den Slesvigske Forening om samarbejde ved de forestående valg. SPD afholder et møde i Flensborg. Partiledelsen afviser i en resolution enhver form for separatisme i Slesvig og udtaler sig meget stærkt imod "uægte tilhængere af det danske mindretal«og for et udelt Slesvig-Holsten, et "Enheds-Tyskland«samt for et forenet Europa. - Repræsentanterne fra Flensborg by og amt samt Slesvig by og amt stemmer imod resolutionen. Det socialdemokratiske partis Slesvig-gruppe afviser erklæringen af 19. juni. Slesvig-gruppen anerkender, at enhver, der er født i Sydslesvig, har ret til at bekende sig til tysk eller dansk kultur. Socialdemokratiet i Flensborg protesterer mod resolutionen af 19. juni 46. Den socialdemokratiske kredsorganisation i Flensborg vil overlade det til hver enkelt partimedlem frit at træffe sit nationalpolitiske valg. Formanden for SPD, Dr. Kurt Schumacher, taler i Husum. Han erklarer, at han respekterer enhver dansker, men at han absolut ikke har respekt for»flæskedanskere«af tysk afstamning. "Dette Sydslesvig er et stykke tysk land) det ved vi alle... «. Fordi de flensborgske socialdemokrater lader spørgsmålet om samhørighed med Tyskland åbent - og dermed bekender sig til den anden side, "opløser«han det flensborgske socialdemokrati. 14

16 13. juli 23. aug. 5. sept. 25. sept. l. akt. 15. sept. og 13. akt. 8. nov. 12. nov. 23. nov. Ledelsen for den socialdemokratiske forening i Flensborg udsender en erklæring, i hvilken den gør opmærksom på, at Dr. Schumacher kan ekskludere, men ikke opløse foreningen. Derfor er der intet formelt at indvende imod kredsforeningens fortsatte beståen. SPD-Iokalforeningen tager konsekvensen af eksklusionen og ændrer sit navn til "Sozialdemokratische Partei Flensburg«(SPF). Landet Slesvig-Holsten oprettes. I henhold til militærregeringens lov nr. 46, der anordner de preussiske provinsers opløsning, omdannes provinsen Slesvig-Holsten den II. sept. til "Landet Slesvig-Holsten«, som får overdraget den lovgivende og udøvende magt i landet. Den slesvigske Forening bliver omdannet til Sydslesvigsk Forening og indføres i det tyske foreningsregister. SSF er nu det store centralorgan for al organiseret danskhed i Sydslesvig, men dens handlefrihed er begrænset: SSF har ikke fået politisk kompetence. SSF har medlemmer. Kommunal- og kredsdagsvalg. Ved kredsdagsvalgene får SPD 41 %, CDU 37,3 %, FDP 6,1 % og KPD 5,1 % af stemmerne i Slesvig-Holsten. SSF og SPF opstiller uafhængige kandidater, fordi begge partier ikke har fået tilkendt politiske rettigheder. De dansksindede kandidater opnår omtr stemmer, som udgør 34, I % af stemmerne i Sydslesvig. Efter valgene i september og oktober opløses den provisoriske landdag i Kiel, og der udpeges en ny landdag på 60 medlemmer, som sættes sammen efter det stemmetal, partierne har opnået ved valgene. SPD får 25 mandater, CDU 23, FDP 4, KPD 3, et konservativt parti I og SSF 4. SSF udpeger Samuel Mlinchow, grev Victor v. Reventlow Criminil, Hermann Clausen ogjohs. Oldsen til at repræsentere foreningen i den kommende landdag. Danskorienterede socialdemokrater i Slesvig amt, der sammen med partifæller fra andre amter påtænker oprettelsen af et dansksindet socialdemokratisk parti for Sydslesvig, ansøger den britiske militærregering om anerkendelse som parti. 15

17 jan. 7. marts 20. april 8. maj 10. maj ll. juni 3. okt. Militærregeringen i Kiel forbyder oprettelsen af dansksindede socialdemokratiske partier i Husum, Ejdersted og Flensborg amter. SSF får lov til at optræde som politisk parti i april 1947 "for den tid landdagsvalget varer og til dette formål«. Landdagsvalg. SSF opstiller kandidater i alle sydslesvigske valgkredse. SSF opnår stemmer (der svarer til 33,0% af alle afgivne st.) i Sydslesvig. dertil kommer 421 stemmer syd for Ejderen ( stem. i alt). Af foreningens kandidater vælges H. Olson og S. Miinchow, begge Flensborg, direkte. Grev Reventlow-Criminil, Hermann Clausen, Chr. Mahler og Berthold Bahnsen kommer i landdagen via "Landesliste«(tillægsmandater). Af disse 6 landdagsmænd har Olson særlig tilknytning til SPF og Bahnsen til Foreningen af nationale Frisere. Omtrent 57 % af den hjemmehørende befolkning i Sydslesvig har stemt dansk. Ved landdags- og kommunalvalgene vælges der efter et blandet flertals- og forholdstalsvalgsystem. Ca. 60 % af kandidaterne vælges direkte (flertalsvalg), de resterende ca. 40 % vælges indirekte (forholdstalsvalg). Hver vælger har i reglen to stemmer: en til at stemme på kandidaten og en til at stemme på en partiliste. Hermann Liidemann danner en rent socialdemokratisk regering. Det fremgår af hans regeringserklæring, at den hidtidige kurs mod den dansk-sydslesvigske bevægelse skal fortsættes. Regeringen anser grænsen fra 1920 som retfærdig og endelig. SSF anmoder militærregeringen om tilladelse til at udsende en på tysk skrevet dansk avis. (Afslag 11. juni 47). SSF fornyer sin ansøgning af27. nov. 46 til Kontrolkommissionen om anerkendelse som politisk parti. (Afslag 8.juli 47). SPF afviser SPDs forsøg på at rejse stemning for en tilbagevenden til det tyske parti. På et medlemsmøde vedtages enstemmigt følgende resolution: "Det socialdemokratiske parti Flensborg fastholder uforandret sine krav til resolutionen af 5. juli Det drejer sig om: l. anerkendelsen af selvbestemmelsesretten for Sydslesvigs befolkning; 2. krav om en folkeafstemning; hvorvidt den sker straks eller efter en bestemt tids forløb er uden betydning«. 16

18 5. dee maj 20. juni 25.juni 9. juli 8. sept. 25. sept. 9. okt apr. En britisk note åbner mulighed for, at SSF kan ligestilles med de tyske partier. Men såfremt SSF anerkendes som politisk parti, må den påtage sig samme ansvar, forpligtelser og begrænsninger, som påhviler andre tyske partier. Foreningen kunne f.eks. ikke opretholde sin nuværende nære forbindelse med personer og organisationer uden for Tysklands grænser, ligesom den ikke kunne fortsætte med at modtage særlig hjælp fra udenlandske kilder. Kontrolkommissionen bekræfter, at man fra britisk side kan tiltræde tanken om at opdele SSF i to selvstændige organisationer: en til varetagelse af de kulturelle opgaver og forbindelsen med Danmark og en anden til varetagelse af de politiske interesser. De vestallierede magter gennemfører pengereformen i deres zoner: alle»vesttyskere«kan bytte 40 reichsmark mod 40 Deutsche Mark, alle andre opsparede reichsmark nedskrives til IO % af deres oprindelige værdi. Sydslesvigsk Vælgerforening oprettes. SSV er ikke tilsluttet SSF, men står som sydslesvigernes politiske organisation ved siden af den kulturelle. SSVs bestyrelse: rektor Svend Johannsen, Hermann Clausen, Samuel Mi.inchow, Berthold Bahnsen, Hermann Olson, Johs. Oldsen og Carsten Boysen. SSV anerkendes den 6. aug. 48. Ansøgningen om en tyskskrevet dansk avis afleveres til militærregeringen i Kiel. Tilladelsen til at udgive et dansksindet tyskskrevet dagblad indtræffer i Flensborg. Første nummer af Siidschleswigsche Heimatzeitung udkommer. Avisen trykkes i Husum, dens chefredaktør er Dr. H. P. Jacobsen. Rektor Svend Johannsen overtager posten som chefredaktør ved»si.idschleswigsche Heimatzeitung«. SSV holder sit første landsmøde i Slesvig. Samuel Mi.inchow vælges til vælgerforeningens formand. SSV har medlemmer. 2 ~fil bl-agede JX>liliske li\' 17

19 20. maj 23. maj 14. aug. 29. aug. l. sept. 26. sept. 7. dee apr juni marts Landdagen i Kiel vedtager Bonn-forfatningen«. Den vesttyske grundlov træder i kraft. Forbundsdagsvalg. Valget til den tyske forbundsdag bringer SSV en større tilbagegang end ventet. De stemmer er imidlertid nok til at sikre et tillægsmandat. 5 % af samtlige stemmer i Slesvig-Holsten er forudsætning for at komme i betragtning, og resultatet bliver 5,3 %. Ministeriet Llidemann træder tilbage og Bruno Diekmann (SPD) bliver ny ministerpræsident i Kiel. "Slidschleswigsche Heimatzeitung«er flyttet til Flensborg og udkommer dagligt. Redaktionen udvides. TageJessen er chefredaktør. Kiel-erklæringen bliver vedtaget af landdagen i Kiel. Erklæringen fastslår, at "bekendelsen til det danske mindretal og dansk kultur står enhver frit. Den må hverken bestrides eller efterprøves af myndighederne«. De i "erklæringen«opstillede principper gælder "ifølge sagens natur også for den frisiske befolkning i Slesvig-Holsten«. Kontaktudvalget (Versilindigungsausschuf3 flir den Landesteil Schleswig) holder sit første møde. Kontaktudvalget får sin forretningsorden. På et SPF-møde, hvor de dansksindede partimedlemmer ikke er til stede, vedtages genforeningen med SPD. Bonn- og København-erklæringerne underskrives af Konrad Adenauer og H. C. Hansen. Det drejer sig om to ensidige, parallelle, men næsten identiske erklæringer. Bonnerklæringen anerkender, at alle personer, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, nyder ligesom alle andre tyske statsborgere de rettigheder, som er garanteret ved forbundsrepublikken Tysklands grundlov af 23. maj Desuden anerkendes det danske mindretals særlige interesse at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Danmark. 18

20 Ungdomsår i Flensborg I 1967 skrev jeg til Flensborg amts julehæfte en artikel med overskriften»hvad er vi i grunden?«jeg forsøgte at belyse spørgsmålet om, hvordan tyske og rigsdanske egentlig ser på os danske sydslesvigere. To bestemte ting var baggrunden for denne artikel. J eg kunne dengang ikke blive formand for et kommunalt havneforbund på vestkysten, fordi CDU og FDP i de gamle Sydtønder og Husum amter ikke mente, at man kunne have en formand, der tilørte det danske mindretal. På samme tid fastslog en dansk tinglysningsafgørelse, at en dansk lov fra 1959 afskærer mig fra at indgå langvarigt lejemål af en sommerhusgrund i Danmark, fordijeg er tysk statsborger. Denne afgørelse stadfæstede Vestre Landsret i Viborg, der ikke kunne gøre andet, som loven nu engang var affattet. En af de medvirkende dommere var forresten den tidligere generalsekretær for Sydslesvigsk Forening Frants Thygesen, som straks foreslog mig at ansøge det danske justitsministerium om dispensation fra loven som dansk sydslesviger. J eg gjorde det imidlertid ikke. Dajeg i 1976 blev opfordret til at skrive et bidrag til bogen»barn og ung i Sydslesvig«, spekuleredejeg meget over, om det var helt passende afmig at være med i denne kreds aferindringsskribenter.* For som barn og ung hørtej eg ikke - i hvert fald ikke bevids t eller organisationsmæssigt- til det danske mindretal, men jeg oplevede i høj grad brydningerne mellem dansk og tysk i min barndom. Jeg blev født den 28. november 1920 i et hus i gaden Plankemai i Flensborg. Huset eksisterer ikke mere, det har måttet give plads for nogle grimme bygninger, der rummer håndværkernes organisationer. Det er ikke til at forstå, at netop denne kreds af borgere har kunnet få sig selv til at opføre noget så misforstået modernistisk ved siden afbyens ældste kirke i byens ældste bydel. Afmine otte oldeforældre kom en fra Holsten, de syv andre fra området mellem Rens-Jyndevad og Vamdrup i Nordslesvig. Min far, Friedrich A.L. Christiansen, blev født i Åbenrå i 1893 som søn * Barn og ung i Sydslesvig, bd l. Udgivet ar Studieardelingen ved Dansk Centralbibliotek ror Sydslesvig, 1986: W.L. Christiansen, Ung mellem dansk og tysk. 2* 19

21 Wilhelm. Christiansen afskrædder Wilhelm Christiansen, født 1854 i øster Vamdrup, og lærerinde Laura Chr., født Schellgaard i 1855 i Åbenrå. Farfar var født som rigsdansker. Hvordan han blev prøjsisk statsborger er et karakteristisk stykke grænselandshistorie, men herom senere. Min mor, Catharine, født Stocker, kom til verden i Kobbermølle lige syd for den nuværende grænse i 1898 som datter af]. Ludwig Stocker, født 1869 i Rens, og Hansine, født Jensen 1870 i Lille Jyndevad. Min mors farfar, Joachim H.G. Stocker, var holsteneren i familien. Han var født i 1834 i Segeberg i Holsten, som dengang hørte til den dansk-tyske helstat. Med denne familiebaggrund ville det være naturligt at hævde i dag, at jeg altid har været dansk - ikke mindst i sammenligning med de af vore landsmænd, der ikke så gerne driver slægtsforskning eller taler om deres fortid og familieforhold. Men vil man stå på fast grund, må man vedkende sig sin fortid og oprindelse. Som barn troedejeg selv, atjeg var tysk, menjeg må have været blakket. I dag håber jeg, at jeg er nogenlunde dansk. Nårjeg affolk sydfra bliver spurgt, hvordan det forholder sig med det danske mindretal»deroppe«og med mig som tilhørende den danske folkedel ved den dansk-tyske grænse, plejerjeg at præsentere mig som»europæer med tysk pas, dansk nationalitet og social-liberalt sindelag«. Næsten alt, hvadjeg oplevede som barn, har først senere laet betydning for mig. Begivenheder i barndommen og erindringen om dem har sat så stærke spor, at de har medvirket til den udvikling, jeg har gennemgået. Mine bedsteforældre deltog i arrangementerne i Den slesvigske Forening og derfor kom jeg allerede inden min skoletid i berøring med det 20

22 danske, særlig ved sommer- ogjulefesterne i»hjemmet«, Flensborghus og Borgerforeningen. Mors forældre boede i Slotsgade og var tillidsfolk i distriktsarbejdet omkring Nørregade, mens farfar, der boede i Dorotheagade, var formand for dette distrikt. Han var desuden medlem af Den slesvigske Forenings udvidede bestyrelse og deltog aktivt i foredragsforeningens arbejde. Flensborg Avis skrev i 1931 i nekrologen om ham bl.a.:»han vil blive savnet af os, og vi medlemmer af Den slesvigske Forening vil bevare mindet om en dansk mand, der trofast og dygtigt røgtede sine tillidshverv, og som ikke var bange for at være sit sindelag bekendt.«disse familieforhold og oplevelser i mine barneår har naturligvis præget mig i mit senere liv. Dertil kom atjeg allerede inden skoletiden talte både tysk, sønderjysk og plattysk. I 1927 blev jeg indmeldt i den tyske folkeskole i Slotsgade hos rektor Yoigt, der i sin tid havde været min mors lærer. Jeg troede ikke, at der dengang havde været diskussion i familien om tysk eller dansk skolegang, men den kom fire år senere, dajeg skulle skifte fra grundskole til realskole. Baggrunden var bl.a. følgende forhold: I 1890 lod farfar, indtil da rigsdansker, sig naturalisere og blev prøjsisk statsborger.jeg har både det danske»løsladelsespapir«, håndskrevet med segl af 3. juni 1890, og regeringspræsidentens meddelelse om, at han»fra og med afleveringen af dokumentet af 3. juli 1890 er prøjsisk statsborger«. Han foretrak altså at blive»prøjser«i stedet for at skulle tilbage til det gamle land. Det lyder måske lidt mærkeligt - og er ikke let at forstå, når jeg skriver: han blev»prøjser«, fordi han var dansksindet. Min far ville gerne i 1920 have søgt stillingen som elektriker ved vandværket i Gråsten, men farfar fik ham overtalt til ikke at søge, fordi»der jo gerne skulle w. L. Christiansen

23 være så mange som muligt til at holde Dannebrog højt efter afstemningen syd for den nye grænse«. I 1913 var far begyndt som elektriker ved de kommunale værker i Flensborg. Kort før krigsudbruddet blev han indkaldt til marinen med geneste i Kiel. På grund afsin uddannelse som elektriker blev han telegrafist, og i 1916 gjorde han geneste på en flådekommando, der skulle bringe vigtigt materiel til det daværende Tysk 0stafrika. Skibet betegnedes som»blokadebryder B«, og det blev camoufleret som handelsfartøj. Alle medlemmer af besætningen skulle beherske et afde skandinaviske sprog. I januar 1916 lagde skibet ud med kurs mod Island. Herfra gik det ned gennem Atlanterhavet og syd om Kap det gode Haab til 0stafrika. Da fragten var blevet losset, blev skibet voldsomt beskudt og stærkt beskadiget, således at det ikke kunne sejle hjem igen. Efter en reparation var det dog muligt at sejle over til]ava, hvor mandskabet blev interneret. Besætningsmedlemmerne havde det fredeligt og godt, indtil de umiddelbart før julen 1919 kom hjem til Flensborg. På]ava kunne alle bevæge sig frit, og far fik stilling som elektriker hos en flensborgsk fabrikant, Ploogsteert. På]ava var far hele tiden sammen med Mathias Stocker, der senere skulle blive hans svoger. Efter hjemkomsten genoptog far sit arbejde ved de kommunale værker. Efter krigen mødte min far under et besøg i Kollund daværende bankdirektør Anker lissen, Gråsten, og i samtalens løb fandt de ud af, at de havde været på samme togt under krigen. Anker Nissen havde været på blokadebryder A under kaptajn Carl Christiansen fra Vyk på Før. I 1962 udgav han en lille bog»søndeljylland Afrika tur retur«, hvori han skildrer sine oplevelser på skibet»kronborg«. Flensborg hørte under provinsen Slesvig-Holsten og dermed til landet Prøjsen. Ved afstemningen i 1920 stemte far som hele familien for Danmark. Men Flensborg kom altså ikke med til Danmark. Man fik dog en republik i stedet for et kejserrige. Kommunalt ansat i en by i Prøjsen og så med et barn i dansk skole. Det kunne far ikke få til at passe sammen. Han mente, at han af loyalitetsgrunde ikke kunne sende sin søn i dansk skole. Senest i november 1933 fortrød han dette, men først efter 1945 fik vi ved at finde frem til fars peronalpapirer i Flensborg bys arkiv vished for, at hans opsigelse i 1933 også skyldtes hans danske indstilling. I 1931 var der således stor diskussion mellem far og farfar om min skolegang. Farfar ønskede, atjegskulle til Duborg skolen, mens far altså af loyalitetshensyn overfor sin arbejdsgiver ville melde mig ind i den tyske mellemskole på Kanonenberg i Flensborg. 22

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

ssw Dansksindet politik i Sydslesvig 1945_1998

ssw Dansksindet politik i Sydslesvig 1945_1998 ssw Dansksindet politik i Sydslesvig 1945_1998 4 LARS N. HENNINGSEN MARTIN KLATT JØRGEN KUHL under redaktion af LARS N. HENNINGSEN Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87.

Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87. Private personarkiver Arkiv P 218 Afl. jr. 218, 224 og 227 Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det danske mindretals politiske historie 1945-2014. Af Martin Klatt og Jørgen Kühl

Det danske mindretals politiske historie 1945-2014. Af Martin Klatt og Jørgen Kühl Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Af Martin Klatt og Jørgen Kühl SSW Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Af Martin Klatt og Jørgen Kühl Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård:

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: 365 Kongeaamuseet, Jernbanegade 7, der rummer lokalhistorisk Arkiv og Modellen af Vamdrup Grænsebanegård. Bygningen opførtes af Jydsk-Fynske Jernbaneselskab

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere