MIT BROGEDE POLITISKE LIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIT BROGEDE POLITISKE LIV"

Transkript

1

2 MIT BROGEDE POLITISKE LIV

3

4 W. L. CHRISTIANSEN MIT BROGEDE POLITISKE LIV 1,~~~ {b /11J qo Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Flensborg 1990

5 Forfatteren takker Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat for støtte under udarbejdelsen af bogens manuskript. ~,j u(cltlct 1',!2 O 'I 1 /,- 1'(1 /' ) l, 'I r (1 (,' ) l,' / '" " W. L. Christiansen: ivlit brogede politiske liv Udgivet af Studieafdeling-en ved Dansk Centralbibliotek fol' Svdslesvig 1990 Sats og tryk: \Vinds Bogu-vkkeri ApS. Haderslev Bogbinderarbejde: J. P. Møller Bogbinderi. Haderslev Studieafdeling-en ved Dansk Centralbibliotek for Svdslesvig. Flensborg 1990 I kommission hos Padborg Boghandel DK 6330 Padborg ISBN Redaktion Johann Runge / I '

6 Indhold Forord Tidstavle Ungdomsår i Flensborg Overgreb og ensretning 28 Ekskluderet af Hitler-Jugend Front~enesteog krigsfangenskab I amerikanske fangelejre Politisk læretid og højskoleophold o Grænsepolitik og byrådsarbejde 60 Rødt-hvidt og blå-gult 67 Glimt fra arbejdet i Kiel og den urimelige spærregrænse »Forståelsens vej'< med forhindringer, 77 Journalist ved Heimat-Zeitung 83 Verdens mindste socialdemokratiske parti o. 86 Søndeljysk Arbejderforening o' 98 Fra Flensborg til Før 99 Tilbage til fastlandet 103 I Sydtønder kredsdag 105 Igen i Flensborg I IO Intriger og brudte løfter 114 Afsked med det kommunalpolitiske arbejde 117 Efterskrift Personregister 121 5

7

8 Forord W. L. Christiansens erindringer "Mit brogede politiske liv«afspejler et typisk sydslesvigsk levnedsløb i mellemkrigsårene og i tiden under og efter Den anden Verdenskrig. En dansk familie fra Nordslesvig flyttede syd på, til Flensborg. Mens den ældste generation holdt fast ved sin danskhed, var den næste generation villig til at gå langt i sin loyalitet over for det fremherskende tyske miljø, den tyske arbejdsgiver og den tyske stat. Nationale spændinger i familien blev følgen - indtil nazisternes magtovertagelse og dennes konsekvenser for familien afslørede, at loyaliteten kunne betales for dyrt. Det eneherskende nationalsocialistiske statsparti krævede underkastelse. I denne tid, præget af åndelig og politisk ensretning, trak familien sig tilbage til privatsfæren. W. L. Christiansen, der repræsenterer den yngste generation, besøgte den tyske skole, blev, som alle jævnaldrende, medlem af Hitler-Jugend og i januar 1940 indkaldt til værnemagten. Han var med i krigen på vest- og østfronten og oplevede krigens afslutning som krigsfange i USA. Hans erfaringer fra nazidiktaturet prægede ham for livet. Efter befrielsen blev han et politisk aktivt menneske. Den unge"wl«kom fra et småkårshjem og blev socialdemokrat - og han bekendte sig nu til familiens oprindelige danskhed. Det tyske socialdemokratis udpræget tysknationale holdning i de første år efter \945 medførte, at WL sluttede sig til den gruppe flensborgske socialdemokrater, der gik ind for et nært samarbejde med Sydslesvigsk Forening. Han anså endda dette nære forhold mellem socialdemokrater og Sydslesvigs danskhed som sit centrale anliggende. Da flertallet af de flensborgske socialdemokrater i begyndelsen af 1950-årene efterhånden fandt vejen tilbage til Det tyske Socialdemokrati, valgte WL at holde fast ved sit danske ståsted. WLs erindringer beretter om glæde ved det parti- og kommunalpolitiske arbejde, men også om skuffelser, fremskridt og tilbageslag. I disse erindringer er søgt fastholdt et stykke grænselandshistorie, således som en af de mest aktive deltagere oplevede den. Skildringen er naturligvis i høj grad præget af forfatterens egne oplevelser og synspunkter. Med dette i tankerne bør hans brogede politiske liv læses. 7

9 U nder udarbejdelsen har WL kunnet støtte sig til et stort skriftligt kildemateriale, således sit meget betydelige privatarkiv, akter fra Kontaktudvalget , fra SSW's landssekretariat og meget mere. Hovedparten af disse kilder befinder sig i dag i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Johann Runge 8

10 Tidstavle marts 26. juni l. akt. 16. akt. 28. nov. Folkeafstemningen i Flensborg og dele af Mellemslesvig: stemmer for Tyskland og for Danmark. I Flensborg står der danske stemmer over for tyske. På et møde i Borgerforeningen oprettes Den slesvigske Forening, Flensborg afdeling. Navnet tager man fra den første dansk-slesvigske forening fra Den slesvigske Forening er en tværpolitisk, national forening, der varetager danskhedens tarv i politisk henseende ved valg til byråd, landdag og rigsdag. Men den overtager også folkelige og kulturelle opgaver, idet den arrangerer foredragsmøder og danskkurser. I»Hjemmet«(Mariegade 20, Flensborg) åbnes en privat dansk realskole. Den danske kommuneskole i Skolegyde i Flensborg starter. W. L. Christiansen fødes i Flensborg Inflationen. Timelønnen på værftet stiger fra 2,70 mark i slutningen af 1919 til (værdiløse) papirmark i juni marts Grundstenen til den ny skolebygning på Slotsvolden i Flensborg nedlægges. Skolen får navnet Duborg Skolen, Folkelig dansk Realskole nov. Indførelsen af»rentemarken«standser inflationen. 1 rentemark svarer til I billion papirmark. 25. nov.»stauning-wels-aftalen«. De danske og de tyske socialdemokrater indgår i Flensborg en overenskomst vedrørende de 9

11 nationale spørgsmål i Syd- og Nordslesvig. Begge socialdemokratiske partier bekræfter,»at den efter fredsslutningen 1920 efter stedfundne folkeafstemninger fastsatte grænse mellem Danmark og Tyskland anerkendes som lovligt gældende grænse. Det tyske såvel som det danske socialdemokrati afviser enhver irredentisk bevægelse« l. april 29. juni 1929 dee april 30. juli 30. nov jan. 30. jan. 6. febr jan. Dansk Generalsekretariat oprettes i Flensborg. Duborg Skolen indvies. Flensborg, en by med ca indbyggere, har arbejdsløse. A. Hitler taler på "Stadion«i Flensborg, ca mennesker er kommet for at høre ham. Do X, et af verdens største vandfly, besøger Flensborg arbejdsløse i Flensborg. I de tyske folkeskoler regner man med, at 41,2 % af børnenes forældre er arbejdsløse, i den danske kommuneskole tælles der 78,7 % arbejdsløse forældre. Rigsdagsbygningen i Berlin brænder ned efter påsat brand. Kommunisterne bliver gjort til de ansvarlige. Adolf Hitler bliver rigskansler. Den nye regerings officielle holdning over for mindretallet er imødekommende. Men der foregår en skjult national forfølgelse fra de slesvig-holstenske nazisters side. Man ud Øver tryk på den ubemidlede del af Den slesvigske Forenings medlemmer især efter Otto Braun, preussisk ministerpræsident, bliver af rigspræsidenten v. Hindenburg sat fra sit embede. Der afholdes en folkeafstemning i Saar, som siden fredsslutningen efter l. verdenskrig var blevet administreret af Frankrig på Folkeforbundets vegne. Valget giver en overvældende tilslutning for tilbagevenden til Tyskland. 10

12 16. marts Den almindelige værnepligt genindføres i Tyskland, den gælder også for det danske mindretals medlemmer. 26. juni Den hidtil frivillige arbejds~eneste (RAD) forvandles ved lov til en pligttjeneste (6 måneder for begge køn). Arbejds~enestens opgave er at opdrage den tyske ungdom til folkefællesskab i nazistisk ånd. I loven om RAD findes der ikke nogen undtagelsesbestemmelser for mindretalsmedlemmer - og mindretallets unge er nødt til at underkaste sig kravene om RAD- og militær~eneste for at bevise, at de er loyale statsborgere marts I. dee marts 15. marts 12. sept. 29. sept. 30. sept. I. okt. Tyske tropper besætter Rhinlandet, som ifølge traktaterne fra Versailles og Locarno (1925) skulle være en afmilitariseret zone. Ved lov fastslås, at Hitler-Jugend (HJ) er den eneste af staten tolererede ungdomsbevægelse, samt at alle drenge og piger mellem IO og 18 år med tysk statsborgerskab har pligt til at være medlem. Den 8. marts 37 udsendes en pressemeddelelse til den danske presse, hvori der meddeles, at HJ-loven af ideologiske grunde ikke skal anvendes på de nationale mindretal. Først den 25. marts 1939 bliver det danske mindretals ungdom officielt fritaget for ~eneste i HJ. Tyske tropper marcherer ind i Østrig uden at møde modstand. Hitler hyldes i Wien og indlemmer Østrig i Tyskland. Hitler kræver, at det tyske mindretal i Tjekkoslovakiet, Sudetertyskerne, får selvbestemmelsesret. Hitler, Mussolini, Chamberlain og Daladier mødes i Miinchen. Chamberlain forkynder i London: Fred i vor tid! Tyske tropper marcherer ind i Sudeterlandet, som indlemmes i Tyskland marts Tyske tropper marcherer ind i Bbhmen und Mahren, som indlemmes som rigsprotektorater i det stortyske Rige. I. sept. Nazityskland overfalder Polen. Den anden Verdenskrig begynder. 1I

13 april 10. maj 14. juni juni Danmark og orge besættes af tyske tropper. Tyskland starter vestoffensiven og begynder krigen mod Holland, Belgien og Frankrig samt Luxemburg. De tyske tropper rykker ind i Paris. Den tyske værnemagt starter angrebet på SO\jet Unionen juni 4.juli 21. aug. efteråret november De tyske tropper begynder den store sommeroffensiv på østfrontens sydlige del. Målet er Kaukasus og Stalingrad. Hele Krim er i tyskernes hænder. Tyskerne indleder angrebet imod Stalingrad. Der indtræder et vendepunkt i verdenskrigen. Voksende modstand i de besatte lande mødes af skærpet tysk terror med bl.a. massemord på Europas jøder. Allierede bombeangreb mod mål i Tyskland tiltager. Svære tyske tab på østfronten. Sovjethære omringer tyskerne ved Stalingrad febr. De tyske styrker ved Stalingrad kapitulerer juni De allierede tropper indleder invasionen ionnandiet. 16. aug. I Bretagne erobrer amerikanerne St. Malo. 25. aug. Paris befries. september Næsten hele Frankrig, Belgien og det sydlige Holland er befriet. 25. sept. Hitler giver ordre til, at alle våbenduelige mænd mellem 16 og 60 år, som endnu ikke er indkaldt, skal indrulles i den tyske»volkssturm«. 16. dee. De tyske tropper starter i Ardennerne en offensiv, som standses den 24. december af de allierede nystyrker Januar marts 19. april 30. april Sovjetunionens hære overskrider den tyske østgrænse. De vestallierede styrker overskrider Rhinen. Den 2. britiske arme når frem til Elben ved Lauenburg. Hitler begår selvmord i Berlin. 12

14 2. maj 3. maj Berlin kapitulerer. Skibet "Cap Arcona«bombes af et britisk fly. Over KZ-fanger mister deres liv m<u I feltmarskal Montgomerys hovedkvarter på LLineburg hede underskriver admiral v. Friedeburg kapitulationen for de tyske tropper i Holland, ordvesttyskland og Danmark. 9. maj 23. maj 5. juni 19. juni efter 21. juni 8. juli juli Overgivelsen træder i kraft den 5. maj om morgenen. Statsminister Vilhelm Buhl fastslår i befrielsesregeringens programerklæring:»regeringen, som står på den nationale selvbestemmelsesrets grund, er af den opfattelse, at Danmarks grænse ligger fast.«medlemmerne af storadmiral D6nitz' regering arresteres af de allierede i Flensborg/Mørvig. De allierede militære chefer underskriver en deklaration, som gør ende på den tyske regerings magt og overdrager myndigheden i Tyskland til de allierede militærguvernører. En l4-mands gruppe, hvis medlemmer bor spredt over hele Sydslesvig og udgøres af borgerlige, socialdemokrater og kommunister, sender en petition»til den danske regering og det danske folk«, hvori de»beder om at skabe en fol-bindelse mellem det samlede landområde indtil Slesvigs historiske grænse og det danske statssamfund... Vi håber, at den danske regering snarest vil foranledige, at vi inden for dette område bliver udskilt af det tyske rige og hurtigt stillet under dansk-allieret overhøjhed... «. En loyalitetsadresse fra Sydslesvig rettet til den danske regering og det danske folk cirkulerer i Flensborg, hvor man henvender sig til ca mennesker, inden de britiske besættelsesmyndigheder i juli standser aktionen. Adressen har da samlet omtr underskrifter. 36 tillidsmænd for det socialdemokratiske parti og de frie fagforeninger i Flensborg fra tiden før 1933 samles på Flensborghus og underskriver en erklæring, hvorefter de er rede til at støtte alle bestræbelser, der tager sigte på at flytte den i 1920 fastlagte grænse sydpå for at»tilslutte byen Flensborg og et landområde til Danmark og dermed til Skandinavien«. To af deltagerne trækker senere deres underskrifter tilbage. Det slesvig-holstenske SPDs (Det tyske Socialdemokratis) provisoriske ledelse i Kiel vender sig imod den flensborgske grænserevisionisme. 13

15 IS. sept l. jan. 4.jan. 26. febr. 16. maj 19. juni 4. juli 5. juli 7. juli Militærregeringen i den britiske besættelseszone meddeler, at clet vil blive tilladt at oprette politiske partier. Det er dog en betingelse, at der kun etableres organisationer på kredsniveau (amtsplan). De slesvigske Foreninger har tilsammen l medlemmer. Militærregeringen godkender»spd-ortsverein Flensburg Stadt«. Denne socialdemokratiske lokalforenings ledelse går samlet ind for en grænserevision. I Kiel åbnes en provinsiallanddag. Dens medlemmer er udnævnt af militærregeringen. Det clanskorienterede socialdemokrati i Flensborg vedtager, at det vil forhandle med den Slesvigske Forening om samarbejde ved de forestående valg. SPD afholder et møde i Flensborg. Partiledelsen afviser i en resolution enhver form for separatisme i Slesvig og udtaler sig meget stærkt imod "uægte tilhængere af det danske mindretal«og for et udelt Slesvig-Holsten, et "Enheds-Tyskland«samt for et forenet Europa. - Repræsentanterne fra Flensborg by og amt samt Slesvig by og amt stemmer imod resolutionen. Det socialdemokratiske partis Slesvig-gruppe afviser erklæringen af 19. juni. Slesvig-gruppen anerkender, at enhver, der er født i Sydslesvig, har ret til at bekende sig til tysk eller dansk kultur. Socialdemokratiet i Flensborg protesterer mod resolutionen af 19. juni 46. Den socialdemokratiske kredsorganisation i Flensborg vil overlade det til hver enkelt partimedlem frit at træffe sit nationalpolitiske valg. Formanden for SPD, Dr. Kurt Schumacher, taler i Husum. Han erklarer, at han respekterer enhver dansker, men at han absolut ikke har respekt for»flæskedanskere«af tysk afstamning. "Dette Sydslesvig er et stykke tysk land) det ved vi alle... «. Fordi de flensborgske socialdemokrater lader spørgsmålet om samhørighed med Tyskland åbent - og dermed bekender sig til den anden side, "opløser«han det flensborgske socialdemokrati. 14

16 13. juli 23. aug. 5. sept. 25. sept. l. akt. 15. sept. og 13. akt. 8. nov. 12. nov. 23. nov. Ledelsen for den socialdemokratiske forening i Flensborg udsender en erklæring, i hvilken den gør opmærksom på, at Dr. Schumacher kan ekskludere, men ikke opløse foreningen. Derfor er der intet formelt at indvende imod kredsforeningens fortsatte beståen. SPD-Iokalforeningen tager konsekvensen af eksklusionen og ændrer sit navn til "Sozialdemokratische Partei Flensburg«(SPF). Landet Slesvig-Holsten oprettes. I henhold til militærregeringens lov nr. 46, der anordner de preussiske provinsers opløsning, omdannes provinsen Slesvig-Holsten den II. sept. til "Landet Slesvig-Holsten«, som får overdraget den lovgivende og udøvende magt i landet. Den slesvigske Forening bliver omdannet til Sydslesvigsk Forening og indføres i det tyske foreningsregister. SSF er nu det store centralorgan for al organiseret danskhed i Sydslesvig, men dens handlefrihed er begrænset: SSF har ikke fået politisk kompetence. SSF har medlemmer. Kommunal- og kredsdagsvalg. Ved kredsdagsvalgene får SPD 41 %, CDU 37,3 %, FDP 6,1 % og KPD 5,1 % af stemmerne i Slesvig-Holsten. SSF og SPF opstiller uafhængige kandidater, fordi begge partier ikke har fået tilkendt politiske rettigheder. De dansksindede kandidater opnår omtr stemmer, som udgør 34, I % af stemmerne i Sydslesvig. Efter valgene i september og oktober opløses den provisoriske landdag i Kiel, og der udpeges en ny landdag på 60 medlemmer, som sættes sammen efter det stemmetal, partierne har opnået ved valgene. SPD får 25 mandater, CDU 23, FDP 4, KPD 3, et konservativt parti I og SSF 4. SSF udpeger Samuel Mlinchow, grev Victor v. Reventlow Criminil, Hermann Clausen ogjohs. Oldsen til at repræsentere foreningen i den kommende landdag. Danskorienterede socialdemokrater i Slesvig amt, der sammen med partifæller fra andre amter påtænker oprettelsen af et dansksindet socialdemokratisk parti for Sydslesvig, ansøger den britiske militærregering om anerkendelse som parti. 15

17 jan. 7. marts 20. april 8. maj 10. maj ll. juni 3. okt. Militærregeringen i Kiel forbyder oprettelsen af dansksindede socialdemokratiske partier i Husum, Ejdersted og Flensborg amter. SSF får lov til at optræde som politisk parti i april 1947 "for den tid landdagsvalget varer og til dette formål«. Landdagsvalg. SSF opstiller kandidater i alle sydslesvigske valgkredse. SSF opnår stemmer (der svarer til 33,0% af alle afgivne st.) i Sydslesvig. dertil kommer 421 stemmer syd for Ejderen ( stem. i alt). Af foreningens kandidater vælges H. Olson og S. Miinchow, begge Flensborg, direkte. Grev Reventlow-Criminil, Hermann Clausen, Chr. Mahler og Berthold Bahnsen kommer i landdagen via "Landesliste«(tillægsmandater). Af disse 6 landdagsmænd har Olson særlig tilknytning til SPF og Bahnsen til Foreningen af nationale Frisere. Omtrent 57 % af den hjemmehørende befolkning i Sydslesvig har stemt dansk. Ved landdags- og kommunalvalgene vælges der efter et blandet flertals- og forholdstalsvalgsystem. Ca. 60 % af kandidaterne vælges direkte (flertalsvalg), de resterende ca. 40 % vælges indirekte (forholdstalsvalg). Hver vælger har i reglen to stemmer: en til at stemme på kandidaten og en til at stemme på en partiliste. Hermann Liidemann danner en rent socialdemokratisk regering. Det fremgår af hans regeringserklæring, at den hidtidige kurs mod den dansk-sydslesvigske bevægelse skal fortsættes. Regeringen anser grænsen fra 1920 som retfærdig og endelig. SSF anmoder militærregeringen om tilladelse til at udsende en på tysk skrevet dansk avis. (Afslag 11. juni 47). SSF fornyer sin ansøgning af27. nov. 46 til Kontrolkommissionen om anerkendelse som politisk parti. (Afslag 8.juli 47). SPF afviser SPDs forsøg på at rejse stemning for en tilbagevenden til det tyske parti. På et medlemsmøde vedtages enstemmigt følgende resolution: "Det socialdemokratiske parti Flensborg fastholder uforandret sine krav til resolutionen af 5. juli Det drejer sig om: l. anerkendelsen af selvbestemmelsesretten for Sydslesvigs befolkning; 2. krav om en folkeafstemning; hvorvidt den sker straks eller efter en bestemt tids forløb er uden betydning«. 16

18 5. dee maj 20. juni 25.juni 9. juli 8. sept. 25. sept. 9. okt apr. En britisk note åbner mulighed for, at SSF kan ligestilles med de tyske partier. Men såfremt SSF anerkendes som politisk parti, må den påtage sig samme ansvar, forpligtelser og begrænsninger, som påhviler andre tyske partier. Foreningen kunne f.eks. ikke opretholde sin nuværende nære forbindelse med personer og organisationer uden for Tysklands grænser, ligesom den ikke kunne fortsætte med at modtage særlig hjælp fra udenlandske kilder. Kontrolkommissionen bekræfter, at man fra britisk side kan tiltræde tanken om at opdele SSF i to selvstændige organisationer: en til varetagelse af de kulturelle opgaver og forbindelsen med Danmark og en anden til varetagelse af de politiske interesser. De vestallierede magter gennemfører pengereformen i deres zoner: alle»vesttyskere«kan bytte 40 reichsmark mod 40 Deutsche Mark, alle andre opsparede reichsmark nedskrives til IO % af deres oprindelige værdi. Sydslesvigsk Vælgerforening oprettes. SSV er ikke tilsluttet SSF, men står som sydslesvigernes politiske organisation ved siden af den kulturelle. SSVs bestyrelse: rektor Svend Johannsen, Hermann Clausen, Samuel Mi.inchow, Berthold Bahnsen, Hermann Olson, Johs. Oldsen og Carsten Boysen. SSV anerkendes den 6. aug. 48. Ansøgningen om en tyskskrevet dansk avis afleveres til militærregeringen i Kiel. Tilladelsen til at udgive et dansksindet tyskskrevet dagblad indtræffer i Flensborg. Første nummer af Siidschleswigsche Heimatzeitung udkommer. Avisen trykkes i Husum, dens chefredaktør er Dr. H. P. Jacobsen. Rektor Svend Johannsen overtager posten som chefredaktør ved»si.idschleswigsche Heimatzeitung«. SSV holder sit første landsmøde i Slesvig. Samuel Mi.inchow vælges til vælgerforeningens formand. SSV har medlemmer. 2 ~fil bl-agede JX>liliske li\' 17

19 20. maj 23. maj 14. aug. 29. aug. l. sept. 26. sept. 7. dee apr juni marts Landdagen i Kiel vedtager Bonn-forfatningen«. Den vesttyske grundlov træder i kraft. Forbundsdagsvalg. Valget til den tyske forbundsdag bringer SSV en større tilbagegang end ventet. De stemmer er imidlertid nok til at sikre et tillægsmandat. 5 % af samtlige stemmer i Slesvig-Holsten er forudsætning for at komme i betragtning, og resultatet bliver 5,3 %. Ministeriet Llidemann træder tilbage og Bruno Diekmann (SPD) bliver ny ministerpræsident i Kiel. "Slidschleswigsche Heimatzeitung«er flyttet til Flensborg og udkommer dagligt. Redaktionen udvides. TageJessen er chefredaktør. Kiel-erklæringen bliver vedtaget af landdagen i Kiel. Erklæringen fastslår, at "bekendelsen til det danske mindretal og dansk kultur står enhver frit. Den må hverken bestrides eller efterprøves af myndighederne«. De i "erklæringen«opstillede principper gælder "ifølge sagens natur også for den frisiske befolkning i Slesvig-Holsten«. Kontaktudvalget (Versilindigungsausschuf3 flir den Landesteil Schleswig) holder sit første møde. Kontaktudvalget får sin forretningsorden. På et SPF-møde, hvor de dansksindede partimedlemmer ikke er til stede, vedtages genforeningen med SPD. Bonn- og København-erklæringerne underskrives af Konrad Adenauer og H. C. Hansen. Det drejer sig om to ensidige, parallelle, men næsten identiske erklæringer. Bonnerklæringen anerkender, at alle personer, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, nyder ligesom alle andre tyske statsborgere de rettigheder, som er garanteret ved forbundsrepublikken Tysklands grundlov af 23. maj Desuden anerkendes det danske mindretals særlige interesse at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Danmark. 18

20 Ungdomsår i Flensborg I 1967 skrev jeg til Flensborg amts julehæfte en artikel med overskriften»hvad er vi i grunden?«jeg forsøgte at belyse spørgsmålet om, hvordan tyske og rigsdanske egentlig ser på os danske sydslesvigere. To bestemte ting var baggrunden for denne artikel. J eg kunne dengang ikke blive formand for et kommunalt havneforbund på vestkysten, fordi CDU og FDP i de gamle Sydtønder og Husum amter ikke mente, at man kunne have en formand, der tilørte det danske mindretal. På samme tid fastslog en dansk tinglysningsafgørelse, at en dansk lov fra 1959 afskærer mig fra at indgå langvarigt lejemål af en sommerhusgrund i Danmark, fordijeg er tysk statsborger. Denne afgørelse stadfæstede Vestre Landsret i Viborg, der ikke kunne gøre andet, som loven nu engang var affattet. En af de medvirkende dommere var forresten den tidligere generalsekretær for Sydslesvigsk Forening Frants Thygesen, som straks foreslog mig at ansøge det danske justitsministerium om dispensation fra loven som dansk sydslesviger. J eg gjorde det imidlertid ikke. Dajeg i 1976 blev opfordret til at skrive et bidrag til bogen»barn og ung i Sydslesvig«, spekuleredejeg meget over, om det var helt passende afmig at være med i denne kreds aferindringsskribenter.* For som barn og ung hørtej eg ikke - i hvert fald ikke bevids t eller organisationsmæssigt- til det danske mindretal, men jeg oplevede i høj grad brydningerne mellem dansk og tysk i min barndom. Jeg blev født den 28. november 1920 i et hus i gaden Plankemai i Flensborg. Huset eksisterer ikke mere, det har måttet give plads for nogle grimme bygninger, der rummer håndværkernes organisationer. Det er ikke til at forstå, at netop denne kreds af borgere har kunnet få sig selv til at opføre noget så misforstået modernistisk ved siden afbyens ældste kirke i byens ældste bydel. Afmine otte oldeforældre kom en fra Holsten, de syv andre fra området mellem Rens-Jyndevad og Vamdrup i Nordslesvig. Min far, Friedrich A.L. Christiansen, blev født i Åbenrå i 1893 som søn * Barn og ung i Sydslesvig, bd l. Udgivet ar Studieardelingen ved Dansk Centralbibliotek ror Sydslesvig, 1986: W.L. Christiansen, Ung mellem dansk og tysk. 2* 19

21 Wilhelm. Christiansen afskrædder Wilhelm Christiansen, født 1854 i øster Vamdrup, og lærerinde Laura Chr., født Schellgaard i 1855 i Åbenrå. Farfar var født som rigsdansker. Hvordan han blev prøjsisk statsborger er et karakteristisk stykke grænselandshistorie, men herom senere. Min mor, Catharine, født Stocker, kom til verden i Kobbermølle lige syd for den nuværende grænse i 1898 som datter af]. Ludwig Stocker, født 1869 i Rens, og Hansine, født Jensen 1870 i Lille Jyndevad. Min mors farfar, Joachim H.G. Stocker, var holsteneren i familien. Han var født i 1834 i Segeberg i Holsten, som dengang hørte til den dansk-tyske helstat. Med denne familiebaggrund ville det være naturligt at hævde i dag, at jeg altid har været dansk - ikke mindst i sammenligning med de af vore landsmænd, der ikke så gerne driver slægtsforskning eller taler om deres fortid og familieforhold. Men vil man stå på fast grund, må man vedkende sig sin fortid og oprindelse. Som barn troedejeg selv, atjeg var tysk, menjeg må have været blakket. I dag håber jeg, at jeg er nogenlunde dansk. Nårjeg affolk sydfra bliver spurgt, hvordan det forholder sig med det danske mindretal»deroppe«og med mig som tilhørende den danske folkedel ved den dansk-tyske grænse, plejerjeg at præsentere mig som»europæer med tysk pas, dansk nationalitet og social-liberalt sindelag«. Næsten alt, hvadjeg oplevede som barn, har først senere laet betydning for mig. Begivenheder i barndommen og erindringen om dem har sat så stærke spor, at de har medvirket til den udvikling, jeg har gennemgået. Mine bedsteforældre deltog i arrangementerne i Den slesvigske Forening og derfor kom jeg allerede inden min skoletid i berøring med det 20

22 danske, særlig ved sommer- ogjulefesterne i»hjemmet«, Flensborghus og Borgerforeningen. Mors forældre boede i Slotsgade og var tillidsfolk i distriktsarbejdet omkring Nørregade, mens farfar, der boede i Dorotheagade, var formand for dette distrikt. Han var desuden medlem af Den slesvigske Forenings udvidede bestyrelse og deltog aktivt i foredragsforeningens arbejde. Flensborg Avis skrev i 1931 i nekrologen om ham bl.a.:»han vil blive savnet af os, og vi medlemmer af Den slesvigske Forening vil bevare mindet om en dansk mand, der trofast og dygtigt røgtede sine tillidshverv, og som ikke var bange for at være sit sindelag bekendt.«disse familieforhold og oplevelser i mine barneår har naturligvis præget mig i mit senere liv. Dertil kom atjeg allerede inden skoletiden talte både tysk, sønderjysk og plattysk. I 1927 blev jeg indmeldt i den tyske folkeskole i Slotsgade hos rektor Yoigt, der i sin tid havde været min mors lærer. Jeg troede ikke, at der dengang havde været diskussion i familien om tysk eller dansk skolegang, men den kom fire år senere, dajeg skulle skifte fra grundskole til realskole. Baggrunden var bl.a. følgende forhold: I 1890 lod farfar, indtil da rigsdansker, sig naturalisere og blev prøjsisk statsborger.jeg har både det danske»løsladelsespapir«, håndskrevet med segl af 3. juni 1890, og regeringspræsidentens meddelelse om, at han»fra og med afleveringen af dokumentet af 3. juli 1890 er prøjsisk statsborger«. Han foretrak altså at blive»prøjser«i stedet for at skulle tilbage til det gamle land. Det lyder måske lidt mærkeligt - og er ikke let at forstå, når jeg skriver: han blev»prøjser«, fordi han var dansksindet. Min far ville gerne i 1920 have søgt stillingen som elektriker ved vandværket i Gråsten, men farfar fik ham overtalt til ikke at søge, fordi»der jo gerne skulle w. L. Christiansen

23 være så mange som muligt til at holde Dannebrog højt efter afstemningen syd for den nye grænse«. I 1913 var far begyndt som elektriker ved de kommunale værker i Flensborg. Kort før krigsudbruddet blev han indkaldt til marinen med geneste i Kiel. På grund afsin uddannelse som elektriker blev han telegrafist, og i 1916 gjorde han geneste på en flådekommando, der skulle bringe vigtigt materiel til det daværende Tysk 0stafrika. Skibet betegnedes som»blokadebryder B«, og det blev camoufleret som handelsfartøj. Alle medlemmer af besætningen skulle beherske et afde skandinaviske sprog. I januar 1916 lagde skibet ud med kurs mod Island. Herfra gik det ned gennem Atlanterhavet og syd om Kap det gode Haab til 0stafrika. Da fragten var blevet losset, blev skibet voldsomt beskudt og stærkt beskadiget, således at det ikke kunne sejle hjem igen. Efter en reparation var det dog muligt at sejle over til]ava, hvor mandskabet blev interneret. Besætningsmedlemmerne havde det fredeligt og godt, indtil de umiddelbart før julen 1919 kom hjem til Flensborg. På]ava kunne alle bevæge sig frit, og far fik stilling som elektriker hos en flensborgsk fabrikant, Ploogsteert. På]ava var far hele tiden sammen med Mathias Stocker, der senere skulle blive hans svoger. Efter hjemkomsten genoptog far sit arbejde ved de kommunale værker. Efter krigen mødte min far under et besøg i Kollund daværende bankdirektør Anker lissen, Gråsten, og i samtalens løb fandt de ud af, at de havde været på samme togt under krigen. Anker Nissen havde været på blokadebryder A under kaptajn Carl Christiansen fra Vyk på Før. I 1962 udgav han en lille bog»søndeljylland Afrika tur retur«, hvori han skildrer sine oplevelser på skibet»kronborg«. Flensborg hørte under provinsen Slesvig-Holsten og dermed til landet Prøjsen. Ved afstemningen i 1920 stemte far som hele familien for Danmark. Men Flensborg kom altså ikke med til Danmark. Man fik dog en republik i stedet for et kejserrige. Kommunalt ansat i en by i Prøjsen og så med et barn i dansk skole. Det kunne far ikke få til at passe sammen. Han mente, at han af loyalitetsgrunde ikke kunne sende sin søn i dansk skole. Senest i november 1933 fortrød han dette, men først efter 1945 fik vi ved at finde frem til fars peronalpapirer i Flensborg bys arkiv vished for, at hans opsigelse i 1933 også skyldtes hans danske indstilling. I 1931 var der således stor diskussion mellem far og farfar om min skolegang. Farfar ønskede, atjegskulle til Duborg skolen, mens far altså af loyalitetshensyn overfor sin arbejdsgiver ville melde mig ind i den tyske mellemskole på Kanonenberg i Flensborg. 22

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand.

KENDELSE. Sagen blev mundtligt forhandlet den 24. februar 2011 med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen som nævnsformand og opmand. i Afskedigelsesnævnets sag nr.:20100925 3F for A mod Køge Bugt Ejendomsservice A/S Uoverensstemmelsen KENDELSE Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede Køge Bugt Ejendomsservice A/S s afskedigelse

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig

Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920 Region Sønderjylland - Schleswig Ø Tak til Martin Klatt, Dansk Centralbibliotek og Grænseforeningen for hjælpen. Billederne i tidslinjen stammer fra Arkivet

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Frederikshavn Blackhawks Floorball Stiftelsesdato: 2. Klubbens hjemsted: Klubben er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune.

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere