I kristelig dagblad, læste jeg en rigtig god artikel om en professor emeritus...som har skrevet en bog om spititualitet.

Transkript

1 23 s efter trin 2012 I kristelig dagblad, læste jeg en rigtig god artikel om en professor emeritus...som har skrevet en bog om spititualitet. Han fortæller, at han har et ritual. Hver dag ved middagstid, når solen står højest på himlen, trækker i træningstøjet og løber ud i naturen.tæt på sit hjem i Svallerup, syd for Kalundborg. Han løber ikke langt. Som regel kun en kilometer. Men dette ritual er helt essentielt for hans velbefindende. Ikke så meget på grund af det sportslige, snarere på grund af det åndelige nærvær og den glæde det giver ham, at være ude i det fri. Når han er ude og løbe, føler han sig særlig forbundet med naturen og med Gud. Der ude,, erkender han, som han siger, virkelig Guds tilstedeværelse,,, og undervejs på hans rute gør han korsets tegn to tre gange, og når han gør korsets tegn føler han sig åben og modtagelig for Gud. Og så tilføjer han, det jeg vil frem til: Jeg gør det dog altid meget diskret, og aldrig foran andre heller ikke foran min hustru Ja du er, siger professoren til journalisten, med et genert smil du er faktisk den første, jeg fortæller det til Er det ikke pudsigt, at de ting, de små-handlinger, som gøres i al ubemærkethed, det er ofte dem, som betyder allermest det er ofte dem, der gør hele forskellen. Professoren havde aldrig før fortalt nogen, om sit ritual på sine løbetur at slå korsets tegn han blev helt forlegen over at fortælle det det var ikke n noget han skiltede med eller pralede med eller gjorde, for at se from ud Nej, det var hans dybt personlige ritual, som han havde holdt for sig selv, lige indtil han kom til at fortælle det til journalisten. Det var et ritual, som havde den allerstørste betydning for ham..de gerninger vi gør i det skjulte, i al ubemærkethed, det er dem,der holder sammen på meget i vores liv. En kvinde fortæller, om sine forældre de var begge meget troende mennesker, men meget forskellige i deres måde at tro på

2 Moderen var i grunden lidt hyklerisk, fortæller hun, for om søndagen, så pudsede hun de vinduer der vendte ud mod gården og ikke dem der vendte ud mod gaden for man skulle jo komme hviledagen i hu og holde den hellig,,,, og hun var bange for at nogen skulle tænke dårligt om hende når hun ikke overholdt dette bud. Hun var med andre ord, en hykler.. sådan i det små men som datteren fortæller, så gik hun meget op i at vise sin tro, ude i lokalsamfundet, Faderen var helt anderledes. Han var et meget privat menneske og det kunne hun bedre lide,, for det virkede mere oprigtigt.. og sandt. Hun husker engang, hvor hun kom til at overraske sin far, som lå på sine knæ, i inderlig bøn, da hun en tidlig morgen kom brasende ind i hans arbejdsværelse. Hun var frygtelig flov over at have opdaget hans strengt personlige morgen- ritual og skyndte sig at lukke døren og..de talte aldrig om det. men gennem sin far, fik hun en oplevelse af troen, som det, at stå helt alene for Guds ansigt. Præcis som den man var, i al sin afmagt og skrøbelighed.. Hun husker en pinlig episode ved middagsbordet, hvor hendes mor en dag praledemed, at hendes mand, var den i kirken, der havde givet mest til kollekten Hun sagde triumpferende til sine børn: Gæt hvem der lagde en hundrede kr- seddel i kirkebøssen..,,, og det vidste de alle sammen godt hvem der havde gjort det. Men det brød hendes mand sig absolut ikke om at hun pralede med,, Han blev gal og fremover pakkede han altid sin penge gave- ind i brunt papir, når han gav noget til indsamlingen i kirken. Jesus underviste sine diciple og alle dem, som lyttede til ham: og han sagde: Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester de æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes, så meget hårdere. Det er voldsomt hårde ord, der lyder over de skriftkloge, og deres hykleriske fremtræden. Jesus afslører dem.! Deres ydre fromhed og deres sleske facade, dækker over et hult og ondt indre Deres livsstil er blevet overfladisk og hul og tom de er kommet langt bort fra Skriften, som de bruger deres liv på at studere disse skriftkloge de er kommet langt bort fra sandheden Deres selv- godhed og fromhed fylder deres hjerter det er gået helt galt for dem de har kun det jordiske for øje,,,, som Paulus siger til Filipperne de rager til sig,,, ( æder enker ud af huset ) de har glemt at deres borgerskab er i himlene hvor den evige sandhed findes hvor den

3 sande kærlighed findes,,, men den har de glemt alt om,,, og det skal de komme til at stå til regnskab for. hører vi. Og så henleder Jesus vores opmærksomhed, på en person, som ellers slet ikke blev bemærket dengang i gadebilledet en fattig enke. Hun bliver nu hovedperson Den fattige enke er det særlige menneske, som vi skal lægge mærke til i dag. Hvorfor er hun bemærkelsesværdig.. Det er hun fordi Hun havde kærligheden i hjertet kunne vi sige Når kærligheder giver. ser den slet ikke på, hvad den får tilbage Kærligheden vogter alene på herren, som giver og giver og velsigner og velsigner, fordi Herren selv, er kærligheden. Jamen det var i grunden lige præcis hvad den fattige enke gjorde,,, Hun gav, af sin fattigdom, alt hvad hun havde, at leve af. siger Jesus. Hun gav og gav fordi hun vogtede på Herren.. som er kærligheden selv ? Hvor din skat er, der vil dit hjerte også være, siger jesus Hvor var enkens skat??? ja det var ikke en skattekiste med penge i som hun vogtede på. Hendes skat, hendes livs indhold, det var hos Gud og hendes hjerte var derfor også hos Gud. Derfor gav hun alt.. hvad hun havde til Gud. Hun havde intet andet for øje.. Jamen, Hvorfor gav hun dog alt,,,,, hvad hun havde? Det var da nærmest uansvarligt. Hvorfor beholdt hun ikke lidt til sig selv.. Fordi, den målestok, som hun målte med, den havde guddommelige dimensioner Hendes målestok i livet,,, var ikke den almindelige jordiske målestok hvor det hedder : noget for noget, og hvor man giver med et øje og hvor man med syv øjne, ser hvad man får tilbage

4 Nej,,, hun hengav sig til Gud,,, hendes hjerte var hos Gud.. Hun stod ikke sammen med en masse andre mennesker, og sammenlignede sig med dem.. nej..,, hun var ene overfor Gud,,, og kun sådan, som enkelt individ, ser vi os selv, i sandheden lys Ligesom den far, vi hørte om, som knælede for Gud, alene i al ubemærket hed, i sit arbejdsværelse, Den fattige Enke havde en himmelsk målestok, som hun brugte i sit liv på jorden og med den så hun sit liv i et andet perspektiv..( Gud var for hende alfa og omega, ham som hun skyldte alt. Der var mange rige, som gav meget, siger Jesus,,, der rige gav meget til kollekten.. Men de gav af deres overflod. Selvføliglig var deres store rige gaver til gavn for mange må man tro,,, men de havde ikke den samme målestok i livet, som enken Den fattige enke, overgik alle de rige. For hun gav alt det, hun havde at leve af.!!! Hun var i grunden, barmhjertigheden selv barmhjertigheden i egen person. Hvem er barmhjertige og ligner enken? Jeg har i nogle år haft et fadderskab på et barn Adriane i Dar es salaam, i Tanzania..jeg giver 200 kr. om måneden til hende og det går over betalingsservice.. og jeg har det meget godt med det,,, det dulmer samvittigheden og det gavner hende det ved jeg da.. men er jeg barmhjertig og minder om enken, nej, det er jeg ikke, jeg giver af min overflod ligesom millioner af andre rige mennesker i verden Hvem er barmhjertige og ligner enken?? Er direktøren, der giver en million, i et velgørenheds arrangement i fjernsynet, hvor checken på 1 millinon kroner bliver vist frem og viser, hvem han er, og hvad hans firma hedder er han barmhjertig? nej det er han ikke, for han giver også af sin overflod,, og han giver formodentlig samtidig, for at reklamere for sin virksomhed og derved score kassen Vi har ikke noget at rose os af. Det er vores hellige pligt at give til de fattige Måske husker vi, hvad Jesus sagde til den rige unge mand, som gerne ville være sikker på at få evigt liv,, Gå hen og sælg alt hvad du ejer og give det til de fattige så vil du have en skat i himlene. Og hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.

5 Og kom så og følg mig.. Søren Kierkegaard siger om den rige unge mand: At her stiller Jesus, den rige unge mand i et valg, han taber fodfæste, han mister balancen.. som vipper ham aldeles ud i uendeligheden Jesus fordrede en sådan handling af den rige unge mand, at han billedlig talt, kom ud på de favne. Det var situationen. Den rige unge mand blev gennemrystet og dybt chokeret. Han gik bedrøvet bort, for han var meget rig. Fortælles det. Men Søren Kierkegaard siger trøstende : ja, troen er et vovestykke, og hvorvidt den unge mand vovede sig derud, det vides ikke, men han var dog i bevægelse, Og Jesus Kristus, synes godt om den rige unge mand, fordi der dog i ham var en bevægelse, i retning af at ville være fuldkommen. Og det er første skridt på vejen Når Jesus havde helbredt og hjulpet et menneske på sin vej, sagde han ofte til afsked: Vær frimodig, dine synder er dig forladt. Gå bort og synd ikke mere.! Og de ord lyder stadigvæk til os fra Jesu mund.. amen