Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande"

Transkript

1 Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande Sammenfatning Forfattere: Dr.-Ing. Izabela Banduch Dr. Lothar Lißner Kontakt: Humboltstr. 67a, D Hamburg

2 Rapporten blev bes lt af den Europæiske Sammenslutning af Bygnings og Træarbejdere EFBWW Rue de l hôpital 31, boîte 1 (12 th floor) B 1000 Brussels Tel.: Fax: E mail: h.be ww.org IBAS E mail: nternet.com ETUC Interna onal Trade Union House (ITUH) Boulevard Roi Albert II, 5 B 1210 Brussels Tel.: Fax: E mail: Med finansiel stø e fra Generaldirektoratet for Beskæ igelse i Europa Kommissionen. Alle re gheder forbeholdt. Ingen del af denne publika on må gengives, lagres i et søgesystem eller overføres i nogen form eller på nogen måde, hverken elektronisk, mekanisk, ved hjælp af fotokopiering, optagelse eller på anden måde, uden lladelse fra udgiveren. Selvom oplysningerne i publika onen menes at være korrekte, påtager hverken udgiver eller forfa ere sig noget ansvar for eventuelle tab, skader eller andet ansvar vedrørende brugerne eller andre personer, der følger af indholdet af denne publika on.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Asbests egenskaber 5 Asbestanvendelse 6 Asbesteksponering 7 Sundhedsmæssige konsekvenser 7 Anerkendelse af asbestrelaterede erhvervssygdomme 9 Kriterier for anerkendelse 10 Underrapportering of asbestrelaterede erhvervssygdomme 11 Medicinsk overvågning af eksponerede arbejdere 12 Erstatning ved asbestrelaterede erhvervssygdomme 13 Stø e l asbestofre 14 Referencer 15 3

4

5 Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande sammendrag De e er en sammenfatning af en forskningsrapport fra Koopera onsstelle Hamburg IFE som led i projektet "Asbestrelaterede erhvervssygdomme i Europa", der er bes lt og koordineret af Den Europæiske Sammenslutning af Bygnings og Træarbejdere (EFBWW) med økonomisk stø e fra Europa Kommissionen (VS/2012/0256). Denne rapport lvejebringer en oversigt over asbestrelaterede erhvervssygdomme og lovgivning og praksis i forbindelse med kontrol og overvågning, anerkendelse og erstatning i 14 central og østeuropæiske lande, nemlig: Bulgarien, Kroa en, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet og Cypern. En lignende rapport, der dækker 13 lande i Vest og Centraleuropa, blev udarbejdet i 2006 (EUROGIP, 2006). Formålet med nærværende projekt er at opfordre l social dialog i de centrale og østeuropæiske medlemsstater og i kandidatlandene for at fremme informa on og træning af berørte arbejdere såvel som ofre og for at forbedre samarbejdet mellem fagforeninger og ofrenes organisa oner. WHO beskriver fibre, som er kri ske for menneskers sundhed, som fibre, der har et aspek orhold på 3:1 eller mere, en diameter på under 3 µm og en længde på mere end 5 µm (IARC, 2002) 1. Asbes yper og CAS (Chemical Abstracts Service) registreringsnumre er vist i tabel 1. Tabel 1: Asbes yper e erfulgt af CAS nummer Asbes ype CASnummer Andre almindelige navn Asbest Uspecificeret Asbestserpen n Chryso l Hvid asbest Asbest amphibol Asbestamosit Brun asbest Asbestanthophyllit Grå asbest Asbestac nolit Uspecificeret Asbests egenskaber Asbest er et udtryk, der er blevet givet l en gruppe af mineraler, der forekommer naturligt i miljøet i form af fiberbundter. Asbestmineraler opdeles i to større grupper: serpen nasbest og amfibolasbest. Serpen nasbest indbefa er mineralet chryso l, der har lange, bølgede fibre, som kan væves. Chryso lasbest er den form, der er blevet mest brugt i kommercielle anvendelser. Amfibolasbest indbefa er mineralerne ac nolit, tremolit, anthophyllit, crocidolit og amosit. Amfibolasbest har lige, nåleag ge fibre, der er mere skrøbelige end serpen nasbestens og med færre muligheder for bearbejdning (NCI, 2013). Crocidolit Blå asbest Asbes remolit Tremolit CAS (Chemical Abstracts Service Registry) nummer 1. For detaljer om asbest, såsom kemiske/fysiske egenskaber, sundhedsskadelige virkninger, skæbne i miljøet og eksponering eller erhvervsmæssige grænseværdier, se Toxicology Data Network (TOXNET) 5

6 6 Asbest kombinerer solide egenskaber med lave priser, og er inden for nogle anvendelsesområder uden sidestykke. Asbest: smelter først ved op l graders varme er resistent over for mange aggressive kemikalier har gode elektriske og varmeisolerende egenskaber har høj elas citet og trækstyrke kan let inkorporeres i byggematerialer. Billede 1: Asbest ( sakura Fotolia.com) Erhvervsmæssig udny else, uden meget hensyn l miljøkontroller, steg i løbet af det 20. århundrede, i særdeleshed i perioden med stærk økonomisk vækst e er De unikke tekniske egenskaber førte l et boom i forbruget. Asbest blev anvendt i store mængder i bygninger og skibe, og ligeledes l mange mindre anvendelser, såsom cigare iltre. I de første subs tu onsprojekter i 1980 erne skulle der findes alterna ver l mere end tekniske anvendelser. Asbestanvendelse Verdensproduk onen af asbest blev i 2012 vurderet l at være på 1,98 mio. ton ifølge U.S. Geological Survey (USGS, 2012). Rusland var den førende producent af asbest, e erfulgt af Kina, Brasilien og Kasakhstan. Disse fire lande stod for 99 % af verdensproduk onen i På trods af den europæiske forbud, der trådte i kra i 2005, er asbestproduk onen og import l det europæiske marked ikke fuldstændigt stoppet. Ifølge USGS var der fire østeuropæiske lande, der frems llede asbes ibre mellem 1990 og 2010: Serbien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien. Serbien var den førende producent med en årlig produk on på 314 l ton mellem år 1993 og En oversigt over produk onen, eksport og import mellem år 2000 og 2010 fra Bri sh Geological Survey (BGS: 2006, 2010 og 2012) viser, at Slovakiet var den største producent af asbest med 200 l ton pr. år mellem år 2006 og 2008 e erfulgt af Bulgarien med 66 ton i år Tyrkiet var den førende eksportør af asbes ibre med ton i 2003, e erfulgt af Litauen og Bulgarien. Importdata indikerer en stor asbestrelateret anvendelse i øst og centraleuropæiske lande mellem 2000 og De e betyder, at sundhedskonsekvenserne i forbindelse med dligere anvendelse af asbest vil kunne mærkes i mange år endnu. I 1992 blev Ungarn det første land i regionen, der forbød anvendelsen af asbest. Tyrkiet og Rumænien importerede omtrent ton pr. år, e erfulgt af Kroa en, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Letland. Bulgarien, Estland og Polen, der importerede op l 500 ton pr. år. Litauen importerede ton alene i Ingen data om import kan findes fra BGS for Serbien. Ifølge det ungarske centrale sta s kkontor blev 3,7 ton asbes ibre og omtrent ton asbestprodukter importeret l Ungarn i 2010, og omtrent ton asbestprodukter blev eksporteret (NLO, 2013). Det skal bemærkes, at EU direk vet 1999/77/EF forbød alle typer asbestanvendelse og behandling fra 1. januar Direk vet 2003/18/EF forbød endvidere asbestekstrak on og frems lling og salg af asbestprodukter. Produk on af isoleringsmaterialer indeholdende asbest i Kroa en lå i området fra 3.9 ton i 2008 l 52,3 ton i 2009 og 27 ton i 2010, mens produk onen af byggematerialer indeholdende asbest lå i området fra 510,5 ton i 2008 l 412 ton i 2009 og 610 ton i 2010 (NIPH, 2013).

7 Asbesteksponering Industrisektorer med betydelig asbestanvendelse omfa ede: asbes eks lindustrien, asbestcementindustrien (plader, rør), byggeindustrien (bearbejdning af asbestcementprodukter), kemikalieindustrien (fyldstoffer l maling og tætningsmaterialer, synte ske harpiksmaterialer, termoplas k, gummiprodukter, filtre), isoleringsbranchen (varme, lyd og brandisolering), papirindustrien (asbestpapir, oms llingsbord), frems lling af bremse og koblingsbelægninger, skibsbygning og vognkonstruk on. Eksponering over for asbes ibre var ligeledes betydelig i forbindelse med nedrivnings, renova ons og vedligeholdelsesarbejde. Asbesteksponering kan forekomme, når asbestholdige materialer ændres eller ernes. Virksomheder og arbejdere specialiseret i ernelse af asbest skal være opmærksomme på, hvordan man sikkert behandler disse materialer. Andre arbejdere, såsom VVS ere, elektrikere etc., kan uden at vide af det blive eksponeret for asbestholdige materialer. Der findes ligeledes ikke erhvervsmæssig asbesteksponering. Tyrkiet, eksempelvis, har omfa ende naturlige asbestaflejringer i de centrale og østlige regioner lfælde af lungehindecancer (mesoteliom) blev anerkendt i Tyrkiet mellem 2005 og 2009 (WHO, 2011). Visse lfælde kan imidler d have skyldtes asbesteksponering fra miljøet. For at besky e arbejdere fra risici på arbejdspladserne har rammedirek vet (89/391/ EF) om arbejdsmiljø og visse afledte direk ver etableret grundlæggende regler l besky else af arbejderes helbred og sikkerhed. De uds kker forpligtelser for arbejdsgivere og arbejdere, i særdeleshed med hensyn l begrænsning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Direk vet lsigter ligeledes at forbedre instruk oner l arbejdstagere, informa on og høring. De eksisterende direk ver er imidler d blot en juridisk ramme, der skal omsæ es l prak ske procedurer. Tilvejebringelse af informa on om mere sikre erstatninger såvel som udvikling af økonomiske og teknologiske mekanismer l at s mulere erstatning og ernelse bør være et vig gt mål i de nuværende asbestpoli kker inden for sundhed på arbejdspladserne såvel som folkesundhed. Subs tu onsportalen SUBSPORT 2 præsenterer for eksempel adskillige lgængelige materialer, der kan ersta e byggematerialer af asbestcement og andre asbestprodukter. Erstatninger indbefa er synte ske og naturlige fibre, såsom polyvinylalkohol, polypropylen, cellulose, nåletræscellulose, bambus, sisal, kokos, flis fra rotang og tobakss lke med eventuel mikrosilica, flyveaske eller aske af risavner etc. (SUBSPORT 2013, WHO 2005). Sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedsrisiciene forbundet med asbest var allerede blevet anerkendt i starten af det 20. århundrede. I 1973 konkluderede eksperter fra det Interna onal Agency for Research on Cancer (IARC) Monograph Working Group, at der var lstrækkeligt bevis for carcinogenicitet hos mennesker og ved lang dsstudier på forsøgsdyr. Alle asbes yper har en harmoniseret klassifika on ifølge CLP forordningen (nr. 1272/2008): H350 kan fremkalde cancer, H372 forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering. Asbest er farligt for menneskers sundhed, når det inhaleres. Selv lave koncentra oner af asbes ibre i lu en kan forårsage meget alvorlige sygdomme. Asbest er farligt, fordi dets fibre har en krystallinsk struktur. Når det behandles mekanisk, revner fibrene på langs i et s gende antal små 2. Ny ge informa oner om subs tu on, herunder relevant lovgivning, redskaber og prak ske eksempler kan findes på SUBSPORT s hjemmeside 7

8 fibriller, der kan spredes over et stort område. Hvis de inhaleres i løbet af behandlingen, er det svært for kroppen at nedbryde dem eller skille sig af med dem. Asbes ibrene kan blive i lungevævet i mange år og kan forårsage adskillige sygdomme. Derfor skal eksponering over for lu bårne asbes ibre forhindres. Alle asbestrelaterede sygdomme har en lang latens d (sædvanligvis mellem 10 og 40 år fra starten af eksponeringen). Risikoen ltager både med længden af eksponeringen og eksponeringens intensitet. Tabel 2 viser en oversigt over asbestrelaterede sygdomme fra de na onale lister over erhvervssygdomme i EUlande. lungehindecancere steg imidler d, og de er på nuværende dspunkt de mest hyppige sygdomme forbundet med asbesteksponering i disse lande. I mindre industrialiserede lande er sygdomsdata sparsomme, og eksponeringen forbliver høj; dødelighedsraten kan toppe i frem den. De følgende bokse indeholder informa oner om asbestrelaterede sygdomme fra IBAS database 3. Asbest, der i lang d var et geologisk mirakel, bliver et synonym for smerte og død, og ét af den industrialiserede verdens problemer. Savića og Fajković (2007) Tabel 2: Asbestrelaterede erhvervssygdomme i EUlande Faktorer Fibertype Fiberstørrelse Fiberdosis Industriproces Koncentra on Eksponeringslængden Eksponeringstype (arbejde, hjem, miljø) Rygning Allerede eksisterende lungesygdom Latensperiode 10 l 40 år Sygdomme Akut og kronisk bronki s Asbestose Bronkiecancer Gastrointes nalcancer Strubekræ Lungehindecancer (lungehinde, bughinde, hjertesæk) Hjertesæksfortykkelse og plaques (lungehindefortykkelse) Lungehindefortykkelse, udsivning, hyalinose, eksudater og sammenklapning af lunge I takt med, at sundhedskonsekvenserne forbundet med asbesteksponering blev tydelige, steg presset fra offentlighedens side, og det blev krævet, at anvendelsen af asbest skulle kontrolleres. I visse industrialiserede lande, såsom Tyskland og Frankrig, oplevede man i de sidste år er af det forrige århundrede en nedgang i eksponering og ligeledes nedgang i lfældene af asbestose og lungehindefortykkelse (pleurale plaques). Antallet af lungecancere og Asbestose Ved denne sygdom omdannes lungevæv l arvæv, hvilket hæmmer lungernes elas citet. De e begrænser lungernes evne l at udvide sig og forsinker deres evne l at udveksle gasser, hvilket medfører, at blodet ikke iltes lstrækkeligt. De e resulterer i, at ofrene oplever meget ubehagelige lfælde af åndenød, og i svære lfælde kan det være fatalt. Denne sygdom kan vare mellem år fra første eksponering l sygdommens udbrud. Lungecancer Ved lungecancer sker der en ukontrolleret cellevækst i lungernes væv, hvilket danner en malign tumor. Tumoren vokser dernæst ind det omkringliggende væv og blokerer for lu passagen. Lungecanceren forårsages ligeledes o e af tobaksrygning. Denne sygdom kan tage 20 år om at bryde ud e er den første eksponering. Denne dsforsinkelse kaldes latensperioden. 3. IBAS Interna onal Ban Asbestos Secretariat, h p://www.ibasecretariat.org/ 8

9 Mesoteliom Betragtes som den mest alvorlige asbestrelaterede sygdom. Denne form for cancer påvirker hovedsageligt lundehinden (pleura) og bughinden, men kan ligeledes forekomme i hjertesækken eller en membran, der omgiver tes klerne. Sygdommen er nærmest udelukkende forbundet med asbesteksponering. Det kan tage år fra den første eksponering l sygdommen bryder ud, og sygdommen er næsten med sikkerhed fatal, inden for et l to år e er diagnosen s lles. Denne sygdom kan ikke kureres. Andre cancertyper Asbestose er ligeledes blevet forbundet med andre typer tumorer såsom karcinomer i strubehoved, bronkier, nyre og andre steder såsom cancer i mavetarmkanalen. Andre lu vejssygdomme Lungehindesygdomme er de mest almindeligt forekommende asbestrelaterede sygdomme. Lungehinderne anses for mere sensi ve over for asbest end lungevæv. Lungehindesygdomme kan forekomme som opsamling af væske i lungehinden, plaques, hyalinose eller fortykkelse, såvel som sammenklapning af lungen. Lungehindefortykkelse er lbøjelig l at forekomme år e er eksponering. Den eneste medicinske årsag l denne sygdom er asbest. Lungehindefortykkelse er en kronisk lstand, der ikke kan kureres, og som normalt tager år at udvikle e er første eksponering for asbest. Akut og kronisk bronki s kan ligeledes forekomme e er erhvervsmæssig eller miljømæssig asbesteksponering. Bronki s betyder, at rørene, der fører lu l lungerne, er betændte og irriterede. Akut bronki s opstår o e hur gt og forbedres e er to l tre uger. Det kan være mere alvorligt for ældre personer, børn og personer med andre helbredsproblemer. Kronisk bronki s er lbagevendende og kan vare i lang d. Pa enten har hoste med slim næsten hver dag i tre måneder i løbet af et år og mindst to år i træk. Anerkendelse af asbestrelaterede erhvervssygdomme I ar kel 8 i ILO's konven on nr. 121 om erstatning ved arbejdsskader, 1964, angives forskellige muligheder vedrørende formen af iden fika on og anerkendelse af erhvervssygdomme, der giver arbejdere ret l erstatning. Der findes generelt tre systemer: Åbent system (hver sygdom med lstrækkeligt bevis for, at den er forårsaget af erhvervsmæssig eksponering, anses for at være en erhvervssygdom) Lukket system (kun sygdomme, der er opført på den na onale liste over erhvervssygdomme kan anerkendes som sådanne) f.eks. i Kroa en, Cypern, Litauen, Polen og Serbien Blandet system (en kombina on af åbne og lukkede systemer), f.eks. i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Tyrkiet. Resultaterne af denne forskningsundersøgelse viser, at alle landene, der tages højde for i forbindelse med de e projekt, har vedtaget EUlisten over erhvervssygdomme i egne lovrammer. Alle disse lande anerkender de vig gste asbest relaterede sygdomme: asbestose, mesoteliom og lungecancer. Andre ikke maligne pleurale, hjertesæk og bronkiesygdomme anerkendes kun af visse lande som erhvervssygdomme, der kan lskrives indånding af asbes ibre. Cancer andre steder, såsom i strubehoved, bronkier og mavetarmkanal, anerkendes kun af visse lande. Andre anerkendte asbestrelaterede sygdomme indbefa er akut og kronisk obstruk v bronki s og andre lungehinde og hjertesæksygdomme. Strubehovedcancer blev anerkendt som en erhvervssygdom i Litauen, Letland og Slovenien i 1990 erne og på Cypern, i Tjekkiet og Rumænien e er år

10 Bronkiecancer blev anerkendt som en erhvervssygdom i Polen (1976), Kroa en (1990), Litauen (2006) og Cypern (2007). Tabel 3: Anerkendelse af asbestrelaterede sygdomme og årstallet for optagelse på de na onale lister over erhvervssygdomme Akut bronki s blev inkluderet på den na onale liste over erhvervssygdomme i Rumænien (2005) og kronisk obstruk v bronki s i Polen (1989). Andre lungehindesygdomme er anerkendt i lande, såsom Bulgarien, Kroa en, Tjekkiet og Polen. Andre hjertesæksygdomme anerkendes i Bulgarien, Kroa en og Polen. I Tyrkiet kan sammenklapning af lunge og cancere andre steder ligeledes anerkendes. Anekdo ske rapporter fra Tyrkiet indikerer, at få, hvis overhovedet nogen, ofre modtager nogen som helst form for kompensa on for disse erhvervssygdomme. De officielle datoer for anerkendte asbestrelaterede sygdomme er imidler d ikke lgængelige. Land Asbestose Lungecancer Mesoteliom Lungehindefortykkelse Bulgarien Kroa en Cypern Tjekkiet Estland Ungarn Letland Litauen Polen Rumænien Serbien Slovakiet Slovenien Tyrkiet Dato ukendt, ingen anerkendelse Andre , , 1989, Sygdomme, såsom akut og kronisk obstruk v bronki s, lungehinde og hjertesæksygdomme, er ikke særligt kendte og anerkendes kun af visse lande som erhvervssygdomme, der skyldes inhalering af asbes ibre. De er godartede sygdomme, og der er derfor en mindre ensartet lgang l dem end l andre sygdomme, hvad anerkendelse angår. Typerne af asbestrelaterede sygdomme i EUlandene og årstallet for deres optagelse på den na onale liste over erhvervssygdomme ses i den følgende tabel. Kriterier for anerkendelse Fremgangsmåderne l opnåelse af en diagnos cering af en asbestrelateret sygdom kræver medicinske undersøgelser, arbejdshistorie og kliniske undersøgelser. Der findes mange redskaber l hjælp for diagnos ceringen af erhvervssygdomme, som er specifikke for hvert land. Disse er overvejende håndbøger, retningslinjer og protokoller l vurdering, der er ny ge for eksperter, når det kommer l anerkendelse af ofres krav. De mest anvendte retningslinjer er Helsinkikriterierne fra 1997 l diagnos cering af asbest og cancer, og ILO s prak ske guide Na onal 4. Listen over erhvervssygdomme har eksisteret siden 1984 på en frivillig basis 10

11 System for Recording and No fica on of Occupa onal Diseases. Eksempelvis Polen, Kroa en og Slovakiet anvender Helsinkikriterierne. Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Serbien, Slovenien og Tyrkiet anvender ILO s interna onale klassificering af støvlungesygdomme vha. røntgen af thorax/brystet 5. Letland anvender Kommissionens dokument fra 2009 Informa onsnotater om erhvervssygdomme: en guide l diagnose". Cypern arbejder i øjeblikket på et udkast l na onale retningslinjer om diagnos ceringskriterier for erhvervssygdomme. Estland har imidler d ingen etableret måde l anerkendelse af erhvervssygdomme. Det ville ikke desto mindre være ny gt at have en a alte kriterier for diagnos cering, anerkendelse og kompensa on for erhvervssygdomme, såsom asbestrelaterede sygdomme. I eksempelvis Tjekkiet kan en erhvervssygdom ikke indbere es uden at være understø et af en rapport fra en adækvat hygiejniker. Ifølge den tjekkiske lovgivning kan asbest anerkendes i henhold l ILO s klassifika on af støvlungesygdomme vha. røntgen af thorax/brystet. Hyalin lungehindefortykkelse kan anvendes i henhold l Lebedová et al. (2003) som lungecancer, der opstår i kombina on med hyalin lungehindefortykkelse og/eller asbestose. Der kræves ingen supplerende kriterier for mesoteliom. Underrapportering of asbestrelaterede erhvervssygdomme Næsten alle lande kæmper med problemet med underrapportering af erhvervssygdomme. De nævnte årsager omfa er: manglende viden, informa on, mo vering og eksper se blandt læger samt indberetningssystemets bureaukra. Andre faktorer er pres fra arbejdsgivere eller kompenserende myndigheder eller forsikringsselskabers pres på arbejdsmedicinere. Arbejdstagerne kan endvidere frygte konsekvenserne, hvis de indbere er sygdomme. Omfanget af udokumenteret arbejde i lande har en større indvirkning på raten af anerkendelse af asbestsygdomme. Der observeres som følge heraf store forskelle fra land l land i forbindelse med antallet af anerkendte asbestrelaterede lfælde. For eksempel i Slovenien udgør den årlige asbestoserate ( lfælde af asbestose/popula on) 14,9, i Kroa en 5,3 og i Polen 2,1. I Estland er forekomsten af asbestose ukendt, idet der ikke systema sk indsamles data. Forklaringerne på disse forskelle er: størrelse af den asbesteksponerede befolkning varierer på grund af økonomiske ak viteter (f.eks. produk on eller renovering) dsforskelle i gennemførelse af bestemmelser om besky else af udsa e arbejdstagere forskellige poli kker l iden fika on af arbejdstagere, der dligere har været eksponeret for asbest; Polen og Slovenien er meget ak ve inden for de e område, og deres ini a ver afspejles i deres sta s kker 5. lang--en/index.htm dsspændet fra introduk on af europæisk lov i na onale bestemmelser; f.eks. Tjekkiet, Estland, Unggarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien og Cypren, der blev optaget i EU i

12 de forskellige na onale systemer l anerkendelse af erhvervssygdomme: den sene registrering af ikke maligne sygdomme på listen over erhvervssygdomme. Tabel 4 viser rater over anerkendte lfælde af asbestrelaterede sygdomme i EU lande over de seneste 20 år. Tabel 4: Anerkendte asbestrelaterede sygdomme i EUlandene Land Asbestose rate Lungecancer rate Medicinsk overvågning af eksponerede arbejdere Mesoteliom rate Det polske AMIANTUS program for profylak ske undersøgelser, der gælder for dligere asbesteksponerede arbejdstagere, er en retsakt, hvori lægebehandling er anført e er eksponeringens afslutning. AMIANTUSprogrammet dækker 28 asbestbearbejdningsanlæg i Polen. Det er således kun nogle af de asbesteksponerede arbejdstagere, der er dækket. Ifølge rumænsk lov kan en virksomhedslæge erklære, at lægelig overvågning skal fortsæ e e er afslutningen af eksponering i så lang d, det anses for nødvendigt for at sikre den pågældende persons heldbred. Pensionerede personer er ikke omfa et heraf. Pleurale plaques rate Bulgarien NA NA NA NA Kroa en Cypern 6.3 Tjekkiet Estland NA NA NA NA Ungarn Letland 0.3 NA NA NA Litauen 0.07 Polen Rumænien Serbien 0.06 Slovakiet 0.2 NA NA Slovenien Tyrkiet NA NA NA NA ingen lfælde, NA ikke oplyst I Kroa en indbefa er overvågning af dligere eksponerede arbejdstagere obligatoriske, forebyggende undersøgelser, der skal foretages mindst hvert tredje år. Overvågningen skal ske over en periode på 40 år e er afslutningen af den erhvervsmæssige eksponering for asbest, uanset om der er diagnos ceret en erhvervssygdom eller ej. I andre lande er der intet lovkrav om opfølgning af dligere eksponerede arbejdstagere. Almindelige prak serende læger kan sende arbejdstagere videre l medicinske undersøgelser, hvis der er tegn på sygdomsudvikling, eller en ny asbestrelateret sygdom. Tabel 5: Overvågning af eksponering og sundhed samt oversigt over asbestsygdomme Samtlige lande i forbindelse med de e projekt har udarbejdet en poli k l forebyggelse af risici, der kan forårsage de erhvervssygdomme, der er opført i Bilag I l anbefalingen 2003/670/EF. I henhold l en EU rapport har kun Slovenien officielt udstukket prioriteter for risikoforebyggelse, der primært fokuserer på asbest (EC, 2013). De na onale be ngelser er imidler d specifikke for hvert land. Akkrediterede laboratorier Metoder l overvågning af eksponering Na onal og private Hyppigst anvendte: op sk mikroskopi med fasekontrast 12

13 Overvågning af arbejdstagere e er eksponering Fortegnelser/ registre Foretages generelt ikke officielt. Undtagelser: det polske AMIANTUSprogram med profylak ske undersøgelser for arbejdstagere, der dligere har arbejdet på asbes orarbejdningsanlæg; kroa sk lov om obligatorisk sundhedsovervågning af arbejdstagere, der i forbindelse med erhverv har været eksponeret for asbest (OG 79/07 og 139/10). Slovakisk lov om besky else, fremme og udvikling af offentlig sundhed (nr. 355/2007 Coll). Fortegnelser over asbestrelaterede sygdomme føres generelt ikke separat. De indgår i andre registre. Undtagelse: det slovenske register over asbestrelaterede sygdomme, fra ins tu et for erhvervsmedicin, trafikog sportsmedicin. Godtgørelsen dækker forskellige omkostninger: medicinske omkostninger økonomisk godtgørelse for tabt indtægt ydelser l personer, som personen, må e have forsørgerpligt over, hvis pågældende afgår ved døden. Omfanget af denne godtgørelse og dens økonomiske indvirkning a ænger først og fremmest af socialsikringsbestemmelserne for arbejdstagere (ISSA, 2006), men ligeledes af de mængder af asbest, der er anvendt i et givent land. Tabel 6: Kompensa on, før dig lbagetrækning og stø e l ofre Kompensa onssystem Generelt det samme som ved andre erhvervssygdomme, når der forekommer tabt eller begrænset arbejdskapacitet (20 50 %) eller dødsfald. Der er undtagelser: Kroa en og Slovenien Erstatning ved asbestrelaterede erhvervssygdomme Systemerne l socialsikring i forbindelse med erhvervssygdomme varierer meget. Der er i princippet fire grundlæggende muligheder: Arbejdstageren bærer selv omkostningerne Den enkelte arbejdsgiver bærer omkostningerne (amerikansk og bri sk system) En statslig forsikringsordning eller ordning fra den private sektor dækker disse omkostninger for arbejdsgiveren, således at ansvaret ligger i denne organisa on (Litauen, Polen, Slovakiet, lsvarende i f.eks. Tyskland) Staten er ansvarlig for godtgørelse og finansierer denne via de almindelige ska er (Ungarn, Rumænien, Slovenien, Tyrkiet). Før dig lbagetrækning Stø e l ofre I visse lande er der mulighed for før dig lbagetrækning for ansa e, der har arbejdet under sundhedsfarlige forhold. Generelt begrænset l statslige organer. Eksempler på NGO er*: Associa on of pa ents with asbestos related diseases, Deskle, Slovenien, The Croa an Asbestos Pa ent Associa on, Clean Air Ac on Group, Ungarn, Green Federa on GAJA Associa on, Polen * NGO er Ikke statslige organisa oner De fleste EU medlemsstater har specifikke systemer l godtgørelse for erhvervssygdomme, der adskiller sig fra systemerne for ikkeerhvervssygdomme. I de lande, der har specifikke godtgørelsessystemer, er ydelserne o e mere generøse. De kontante ydelser kan være højere, pensionsbeløbene (i lfælde af permanent skade) mere guns ge for offeret. Der kan endvidere 13

14 lbydes andre ydelser, såsom rehabilitering. I de lande, der ikke har et specifikt godtgørelsessystem, er den midler dige arbejdsudyg ghed dækket under det generelle sygesikringssystem, mens invaliditet og død er dækket af de relevante bestemmelser for invaliditets eller pensionsforsikring (EC, 2013). Stø e l asbestofre De statslige ins tu oner er generelt ak ve i bevidstgørelsen om asbestproblemer. Der findes eksempler på EU landes NGO er i tabel 6. Interna onale asbestkonferencer er vig gt l at stø e ofre og l offentlig mobilisering. Bruxelleskonferencen den 17. og 18. september 2012 om Europas asbestkatastrofe er et eksempel på et interna onalt møde. Under møderne over de to dage drø ede de delegerede en række emner, herunder na onale asbestsitua oner, arbejdsmæssig eksponering og risici for almen sundhed. De undersøgte ligeledes foranstaltninger l minimering af asbes arer: løsninger med lovgivning, medicinske protokoller og teknologier l ernelse af asbest. Denne asbestkonference var en del af projektet med tlen Asbestrelaterede sygdomme i Europa og blev a oldt af et partnerskab af fagforeningerne og offergrupper (EFBWW, IBAS, ETUC, ABEVA) med stø e fra EU. Der kan findes flere informa oner om denne konference på IBAS hjemmeside 6. Billede 2: Møde i Bruxelles ved konferencen om Europas asbestkatastrofe den 17. og 18. september IBAS, h p://www.ibasecretariat.org/lka bruss europesasbestos catastrophe report 2012.php 14

15 Referencer BGS (Bri sh Geological Survey): European Mineral Sta s cs , , A product of the World Mineral Sta s cs database, available at: h p://nora.nerc.ac.uk/7996/1/ems pdf h p://nora.nerc.ac.uk/9532/1/ EMS_2004_2008_web.pdf h p://nora.nerc.ac.uk/17613/1/ems pdf EC (European Commission): Report on the current situa on in rela on to occupa onal diseases' systems in EU Member States and EFTA/EEA countries, in par cular rela ve to Commission Recommenda on 2003/670/EC concerning the European Schedule of Occupa onal Diseases and gathering of data on relevant related aspects EUROGIP: Asbestos related occupa onal diseases in Europe Recogni on Figures Specific systems. 2006, Paris Fajković H., Savić V. J.: Asbestos as Environmental and Legal Issue. Indian Society for Interna onal Law. New Delhi, India. Conference Papers. December 2007, p IARC (Interna onal Agency for Research on Cancer): Man made Vitreous Fibres IARC Monographs on the Evalua on of Carcinogenic Risks to Humans Vol. 81, pp Available at: h p:// monographs.iarc.fr/eng/monographs/vol81/ mono81.pdf ISSA (Interna onal Social Security Associa on): Asbestos: towards a worldwide ban Available at: h p://www.issa.int/resources/issa Publica ons/ Asbestos Towards a worldwide ban Koopera onsstelle Hamburg IFE (Authors: Banduch I., Lissner L.): Asbestos related occupa onal diseases in Central and East European Countries, Research Report, Hamburg, 2013 Koopera onsstelle Hamburg IFE: Survey on Recogni on of asbestos related diseases in Europe. Answers to the survey from: Cyprus: Department of Labour Inspec on, Olga Nicolaidou, Croa a: Croa an Na onal Ins tute of Public Health / Vlasta Dečković Vukres, Czech Republic: Department of Occupa onal Medicine, Char les University in Prague, Daniela Pelclova, Zdenka Fenclova, Estonia: Järva County Voca onal Training Center, Eveli Laurson, Hungary: Na onal Labour Office, Department of Occupa onal Health, Ferenc Kudász, Károly Nagy, Miklós Náray and Kálmán Kardos; Ministry of Rural Development, Enikő Csoma and Gabriella Molnár Füle; Central Sta s cs Office, Károly Parlagh, Latvia: Ministry of Welfare, Ins tute of Occupa onal safety and environmental health, Ivars Vanadziņš and Jolanta Geduša, Lithuania: Ins tute of Hygiene, Occupa onal Health Centre, Rasa Venckiene, Poland: Labour Hygiene Division, Department of Environmental Hygiene, Chief Sanitary Inspectorate, Katarzyna Kitajewska, Romania: Na onal Ins tute of Public Health, Adriana Todea and Dana Mateş; Na onal House of Public Pensions, Gheorghe Popa and Viorel Mazareanu, Serbia: University of Belgrade, Serbian Ins tute of Occupa onal Health, Petar Bulat, Slovakia: Regional Authority of Public Health, Dpt. Occupa onal Health and Toxicology, Eleonora Fabiánová; Public Health Authority of the Slovak Republic, Roman Otrusiník, Slovenia: University Medical Center in Ljubljana, Clinical Ins tute of Occupa onal, Traffic and Sports Medicine, Metoda Dodic Fikfak and Alenka Franko, Turkey: Turkish Medical Associa on, İbrahim Akkurt; Istanbul Health and Safety Labour Watch, Asli Odman HNCI (Na onal Cancer Ins tute): Asbestos Exposure and Cancer Risk. Last update on , available at: h p://www.cancer.gov/cancertopics/ factsheet/risk/asbestos USGS (United State Geological Survey): 2013 Minerals Informa on, available at: h p:// minerals.usgs.gov/minerals/pubs/country/ europe.html#rb WHO (World Health Organisa on): Report of the World Health Organisa on workshop on mechanisms of fibre carcinogenesis and assessment of chryso le asbestos subs tutes November Lyon, France WHO (World Health Organisa on): Na onal Programmes for Elimina on of Asbestos Related diseases: Review and Assessment June Bonn 15

16

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem!

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem! Hvad siger medarbejderne? eller kunderne, medlemmerne... Spørg dem! S l 50 personer fra 5 grupper 50 spørgsmål indenfor 5 emner for kun kr. 3.500, ex. moms og få svar på 5 dage! FLOT rapportering med grafik

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel

MasterPlan. et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel MasterPlan et nyt værktøj l geografisk bu ks og investeringsplanlægning i detailhandel Her er nogle af de virksomheder vi arbejder og gennem årene har arbejdet for med MasterPlan opgaver: Statoil Danmark,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual

digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual digital borrgerinddragelse - Best Practice Manual Borgerinddragelse har l formål at give borgere og private organisa oner muligheden for at kunne deltage i beslutninger, der påvirker dem, og digital borgerinddragelse

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Coachuddannelsen version 1.0

Coachuddannelsen version 1.0 Coachuddannelsen version 1.0 Dommerkarrieren starter med 4 lektionskursus samt professionel coachforløb Forord Dansk Håndbold Forbund (DHF) har som fornemste opgave at skabe et solidt fundament af håndbolddommere,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Vejledning l virksomheder

Vejledning l virksomheder Vejledning l virksomheder Digital kursus lmelding Ansøgning om VEU godtgørelse og befordrings lskud Sønderhøj 9 8260 Viby J Telefon: 8936 3000 business@aabc.dk www.aabc.dk Digital kursus lmelding og VEU

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Stay WebSecurity. Sikker, kontrolleret og monitoreret surfing. Websikkerhed

Stay WebSecurity. Sikker, kontrolleret og monitoreret surfing. Websikkerhed Stay WebSecurity Sikker, kontrolleret og monitoreret surfing. Websikkerhed Stay WebSecurity Web den nye trussel I dag er ne et den største sikkerhedstrussel for mange virksomheder. Så mange som hver tredje

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE www.e eruddannelse.dk 2 Kursus lmelding på www.e eruddannelse.dk Digital lmelding nye regler Pr. 1. november 2011 skal virksomheder lmelde deres medarbejdere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

UCC. Mellem tilbud og tvang nye vilkår for vejledere og vejledte

UCC. Mellem tilbud og tvang nye vilkår for vejledere og vejledte Mellem tilbud og tvang nye vilkår for vejledere og vejledte Den årlige konference for vejledere på erhvervsskolerne og i UU- centre Hotel Nyborg Strand den 4. 5. maj 2009 Vejledning mellem tvang og tilbud

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER

ATTRAKTIVE RASTEPLADSER ATTRAKTIVE RASTEPLADSER Langturschaufførens bud på den gode rasteplads Undersøgelsen er gennemført med stø e fra FDE-Fonden Indledning Danske langturschauffører skal i deres arbejde overholde en række

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010 Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

FORSLAG OM REGISTRERING, BEDRE ARBEJDS- BETINGELSER, UDDANNELSE AF ARBEJDSTAGERE, ANERKENDELSE AF ASBESTRELATEREDE SYGDOMME OG DERES KOMPENSATION

FORSLAG OM REGISTRERING, BEDRE ARBEJDS- BETINGELSER, UDDANNELSE AF ARBEJDSTAGERE, ANERKENDELSE AF ASBESTRELATEREDE SYGDOMME OG DERES KOMPENSATION Rue Royale 45/3 B- 1000 Bruxelles Tlf.: +32 2 227 10 40 Fax: +32 2 219 82 28 Mail : info@efbh.be Web : www.efbww.org FORSLAG OM REGISTRERING, BEDRE ARBEJDS- BETINGELSER, UDDANNELSE AF ARBEJDSTAGERE, ANERKENDELSE

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER L 349/20 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1290/2014 af 4. december 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk

Læs mere

Østudvidelsen undgå faldgruberne v/advokat Anders Hedetoft

Østudvidelsen undgå faldgruberne v/advokat Anders Hedetoft Østudvidelsen undgå faldgruberne v/advokat Anders Hedetoft Kromann Reumert Advokatfirma Rådhuspladsen 3 8100 Århus C Tlf.: 70 12 12 11 05-11-2003 2 Relevante problemstillinger Gælder CMR-loven? Øgede krav

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen Status på CLP Dialogmøde d. 30/4-2012 Trine Thorup Andersen Overblik overgangsperioden 2010-2015 Notificering til industrilisten 3. Januar 2011 + fortløbende for nye stoffer CLP i kraft Januar 2009 CLP

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

LEVERANDØR AF DET GODE MØDE INDHOLD

LEVERANDØR AF DET GODE MØDE INDHOLD LEVERANDØR AF DET GODE MØDE INDHOLD OM TELETECH HURTIG LEVERING I SKANDINAVIEN TOLKEANLÆG TIL MØDER & KONFERENCER AV-UDSTYR TIL DIT MØDE ELLER EVENT AFSTEMNINGSUDSTYR VIDEOKONFERENCE VIL DU HØRE MERE REFERENCER

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Vejledning til de tilsynsførende

Vejledning til de tilsynsførende Psychosocial Risk Assessments Vejledning til de tilsynsførende The Committee of Senior Labour Inspectors (SLIC) www.av.se/slic 2012 With support from the European Union Før tilsynet Der skal vælges arbejdspladser

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske

Læs mere