Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande"

Transkript

1 Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande Sammenfatning Forfattere: Dr.-Ing. Izabela Banduch Dr. Lothar Lißner Kontakt: Humboltstr. 67a, D Hamburg

2 Rapporten blev bes lt af den Europæiske Sammenslutning af Bygnings og Træarbejdere EFBWW Rue de l hôpital 31, boîte 1 (12 th floor) B 1000 Brussels Tel.: Fax: E mail: h.be ww.org IBAS E mail: nternet.com ETUC Interna onal Trade Union House (ITUH) Boulevard Roi Albert II, 5 B 1210 Brussels Tel.: Fax: E mail: Med finansiel stø e fra Generaldirektoratet for Beskæ igelse i Europa Kommissionen. Alle re gheder forbeholdt. Ingen del af denne publika on må gengives, lagres i et søgesystem eller overføres i nogen form eller på nogen måde, hverken elektronisk, mekanisk, ved hjælp af fotokopiering, optagelse eller på anden måde, uden lladelse fra udgiveren. Selvom oplysningerne i publika onen menes at være korrekte, påtager hverken udgiver eller forfa ere sig noget ansvar for eventuelle tab, skader eller andet ansvar vedrørende brugerne eller andre personer, der følger af indholdet af denne publika on.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 3 Asbests egenskaber 5 Asbestanvendelse 6 Asbesteksponering 7 Sundhedsmæssige konsekvenser 7 Anerkendelse af asbestrelaterede erhvervssygdomme 9 Kriterier for anerkendelse 10 Underrapportering of asbestrelaterede erhvervssygdomme 11 Medicinsk overvågning af eksponerede arbejdere 12 Erstatning ved asbestrelaterede erhvervssygdomme 13 Stø e l asbestofre 14 Referencer 15 3

4

5 Asbestrelaterede erhvervssygdomme i central og østeuropæiske lande sammendrag De e er en sammenfatning af en forskningsrapport fra Koopera onsstelle Hamburg IFE som led i projektet "Asbestrelaterede erhvervssygdomme i Europa", der er bes lt og koordineret af Den Europæiske Sammenslutning af Bygnings og Træarbejdere (EFBWW) med økonomisk stø e fra Europa Kommissionen (VS/2012/0256). Denne rapport lvejebringer en oversigt over asbestrelaterede erhvervssygdomme og lovgivning og praksis i forbindelse med kontrol og overvågning, anerkendelse og erstatning i 14 central og østeuropæiske lande, nemlig: Bulgarien, Kroa en, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet og Cypern. En lignende rapport, der dækker 13 lande i Vest og Centraleuropa, blev udarbejdet i 2006 (EUROGIP, 2006). Formålet med nærværende projekt er at opfordre l social dialog i de centrale og østeuropæiske medlemsstater og i kandidatlandene for at fremme informa on og træning af berørte arbejdere såvel som ofre og for at forbedre samarbejdet mellem fagforeninger og ofrenes organisa oner. WHO beskriver fibre, som er kri ske for menneskers sundhed, som fibre, der har et aspek orhold på 3:1 eller mere, en diameter på under 3 µm og en længde på mere end 5 µm (IARC, 2002) 1. Asbes yper og CAS (Chemical Abstracts Service) registreringsnumre er vist i tabel 1. Tabel 1: Asbes yper e erfulgt af CAS nummer Asbes ype CASnummer Andre almindelige navn Asbest Uspecificeret Asbestserpen n Chryso l Hvid asbest Asbest amphibol Asbestamosit Brun asbest Asbestanthophyllit Grå asbest Asbestac nolit Uspecificeret Asbests egenskaber Asbest er et udtryk, der er blevet givet l en gruppe af mineraler, der forekommer naturligt i miljøet i form af fiberbundter. Asbestmineraler opdeles i to større grupper: serpen nasbest og amfibolasbest. Serpen nasbest indbefa er mineralet chryso l, der har lange, bølgede fibre, som kan væves. Chryso lasbest er den form, der er blevet mest brugt i kommercielle anvendelser. Amfibolasbest indbefa er mineralerne ac nolit, tremolit, anthophyllit, crocidolit og amosit. Amfibolasbest har lige, nåleag ge fibre, der er mere skrøbelige end serpen nasbestens og med færre muligheder for bearbejdning (NCI, 2013). Crocidolit Blå asbest Asbes remolit Tremolit CAS (Chemical Abstracts Service Registry) nummer 1. For detaljer om asbest, såsom kemiske/fysiske egenskaber, sundhedsskadelige virkninger, skæbne i miljøet og eksponering eller erhvervsmæssige grænseværdier, se Toxicology Data Network (TOXNET) 5

6 6 Asbest kombinerer solide egenskaber med lave priser, og er inden for nogle anvendelsesområder uden sidestykke. Asbest: smelter først ved op l graders varme er resistent over for mange aggressive kemikalier har gode elektriske og varmeisolerende egenskaber har høj elas citet og trækstyrke kan let inkorporeres i byggematerialer. Billede 1: Asbest ( sakura Fotolia.com) Erhvervsmæssig udny else, uden meget hensyn l miljøkontroller, steg i løbet af det 20. århundrede, i særdeleshed i perioden med stærk økonomisk vækst e er De unikke tekniske egenskaber førte l et boom i forbruget. Asbest blev anvendt i store mængder i bygninger og skibe, og ligeledes l mange mindre anvendelser, såsom cigare iltre. I de første subs tu onsprojekter i 1980 erne skulle der findes alterna ver l mere end tekniske anvendelser. Asbestanvendelse Verdensproduk onen af asbest blev i 2012 vurderet l at være på 1,98 mio. ton ifølge U.S. Geological Survey (USGS, 2012). Rusland var den førende producent af asbest, e erfulgt af Kina, Brasilien og Kasakhstan. Disse fire lande stod for 99 % af verdensproduk onen i På trods af den europæiske forbud, der trådte i kra i 2005, er asbestproduk onen og import l det europæiske marked ikke fuldstændigt stoppet. Ifølge USGS var der fire østeuropæiske lande, der frems llede asbes ibre mellem 1990 og 2010: Serbien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien. Serbien var den førende producent med en årlig produk on på 314 l ton mellem år 1993 og En oversigt over produk onen, eksport og import mellem år 2000 og 2010 fra Bri sh Geological Survey (BGS: 2006, 2010 og 2012) viser, at Slovakiet var den største producent af asbest med 200 l ton pr. år mellem år 2006 og 2008 e erfulgt af Bulgarien med 66 ton i år Tyrkiet var den førende eksportør af asbes ibre med ton i 2003, e erfulgt af Litauen og Bulgarien. Importdata indikerer en stor asbestrelateret anvendelse i øst og centraleuropæiske lande mellem 2000 og De e betyder, at sundhedskonsekvenserne i forbindelse med dligere anvendelse af asbest vil kunne mærkes i mange år endnu. I 1992 blev Ungarn det første land i regionen, der forbød anvendelsen af asbest. Tyrkiet og Rumænien importerede omtrent ton pr. år, e erfulgt af Kroa en, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Letland. Bulgarien, Estland og Polen, der importerede op l 500 ton pr. år. Litauen importerede ton alene i Ingen data om import kan findes fra BGS for Serbien. Ifølge det ungarske centrale sta s kkontor blev 3,7 ton asbes ibre og omtrent ton asbestprodukter importeret l Ungarn i 2010, og omtrent ton asbestprodukter blev eksporteret (NLO, 2013). Det skal bemærkes, at EU direk vet 1999/77/EF forbød alle typer asbestanvendelse og behandling fra 1. januar Direk vet 2003/18/EF forbød endvidere asbestekstrak on og frems lling og salg af asbestprodukter. Produk on af isoleringsmaterialer indeholdende asbest i Kroa en lå i området fra 3.9 ton i 2008 l 52,3 ton i 2009 og 27 ton i 2010, mens produk onen af byggematerialer indeholdende asbest lå i området fra 510,5 ton i 2008 l 412 ton i 2009 og 610 ton i 2010 (NIPH, 2013).

7 Asbesteksponering Industrisektorer med betydelig asbestanvendelse omfa ede: asbes eks lindustrien, asbestcementindustrien (plader, rør), byggeindustrien (bearbejdning af asbestcementprodukter), kemikalieindustrien (fyldstoffer l maling og tætningsmaterialer, synte ske harpiksmaterialer, termoplas k, gummiprodukter, filtre), isoleringsbranchen (varme, lyd og brandisolering), papirindustrien (asbestpapir, oms llingsbord), frems lling af bremse og koblingsbelægninger, skibsbygning og vognkonstruk on. Eksponering over for asbes ibre var ligeledes betydelig i forbindelse med nedrivnings, renova ons og vedligeholdelsesarbejde. Asbesteksponering kan forekomme, når asbestholdige materialer ændres eller ernes. Virksomheder og arbejdere specialiseret i ernelse af asbest skal være opmærksomme på, hvordan man sikkert behandler disse materialer. Andre arbejdere, såsom VVS ere, elektrikere etc., kan uden at vide af det blive eksponeret for asbestholdige materialer. Der findes ligeledes ikke erhvervsmæssig asbesteksponering. Tyrkiet, eksempelvis, har omfa ende naturlige asbestaflejringer i de centrale og østlige regioner lfælde af lungehindecancer (mesoteliom) blev anerkendt i Tyrkiet mellem 2005 og 2009 (WHO, 2011). Visse lfælde kan imidler d have skyldtes asbesteksponering fra miljøet. For at besky e arbejdere fra risici på arbejdspladserne har rammedirek vet (89/391/ EF) om arbejdsmiljø og visse afledte direk ver etableret grundlæggende regler l besky else af arbejderes helbred og sikkerhed. De uds kker forpligtelser for arbejdsgivere og arbejdere, i særdeleshed med hensyn l begrænsning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Direk vet lsigter ligeledes at forbedre instruk oner l arbejdstagere, informa on og høring. De eksisterende direk ver er imidler d blot en juridisk ramme, der skal omsæ es l prak ske procedurer. Tilvejebringelse af informa on om mere sikre erstatninger såvel som udvikling af økonomiske og teknologiske mekanismer l at s mulere erstatning og ernelse bør være et vig gt mål i de nuværende asbestpoli kker inden for sundhed på arbejdspladserne såvel som folkesundhed. Subs tu onsportalen SUBSPORT 2 præsenterer for eksempel adskillige lgængelige materialer, der kan ersta e byggematerialer af asbestcement og andre asbestprodukter. Erstatninger indbefa er synte ske og naturlige fibre, såsom polyvinylalkohol, polypropylen, cellulose, nåletræscellulose, bambus, sisal, kokos, flis fra rotang og tobakss lke med eventuel mikrosilica, flyveaske eller aske af risavner etc. (SUBSPORT 2013, WHO 2005). Sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedsrisiciene forbundet med asbest var allerede blevet anerkendt i starten af det 20. århundrede. I 1973 konkluderede eksperter fra det Interna onal Agency for Research on Cancer (IARC) Monograph Working Group, at der var lstrækkeligt bevis for carcinogenicitet hos mennesker og ved lang dsstudier på forsøgsdyr. Alle asbes yper har en harmoniseret klassifika on ifølge CLP forordningen (nr. 1272/2008): H350 kan fremkalde cancer, H372 forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering. Asbest er farligt for menneskers sundhed, når det inhaleres. Selv lave koncentra oner af asbes ibre i lu en kan forårsage meget alvorlige sygdomme. Asbest er farligt, fordi dets fibre har en krystallinsk struktur. Når det behandles mekanisk, revner fibrene på langs i et s gende antal små 2. Ny ge informa oner om subs tu on, herunder relevant lovgivning, redskaber og prak ske eksempler kan findes på SUBSPORT s hjemmeside 7

8 fibriller, der kan spredes over et stort område. Hvis de inhaleres i løbet af behandlingen, er det svært for kroppen at nedbryde dem eller skille sig af med dem. Asbes ibrene kan blive i lungevævet i mange år og kan forårsage adskillige sygdomme. Derfor skal eksponering over for lu bårne asbes ibre forhindres. Alle asbestrelaterede sygdomme har en lang latens d (sædvanligvis mellem 10 og 40 år fra starten af eksponeringen). Risikoen ltager både med længden af eksponeringen og eksponeringens intensitet. Tabel 2 viser en oversigt over asbestrelaterede sygdomme fra de na onale lister over erhvervssygdomme i EUlande. lungehindecancere steg imidler d, og de er på nuværende dspunkt de mest hyppige sygdomme forbundet med asbesteksponering i disse lande. I mindre industrialiserede lande er sygdomsdata sparsomme, og eksponeringen forbliver høj; dødelighedsraten kan toppe i frem den. De følgende bokse indeholder informa oner om asbestrelaterede sygdomme fra IBAS database 3. Asbest, der i lang d var et geologisk mirakel, bliver et synonym for smerte og død, og ét af den industrialiserede verdens problemer. Savića og Fajković (2007) Tabel 2: Asbestrelaterede erhvervssygdomme i EUlande Faktorer Fibertype Fiberstørrelse Fiberdosis Industriproces Koncentra on Eksponeringslængden Eksponeringstype (arbejde, hjem, miljø) Rygning Allerede eksisterende lungesygdom Latensperiode 10 l 40 år Sygdomme Akut og kronisk bronki s Asbestose Bronkiecancer Gastrointes nalcancer Strubekræ Lungehindecancer (lungehinde, bughinde, hjertesæk) Hjertesæksfortykkelse og plaques (lungehindefortykkelse) Lungehindefortykkelse, udsivning, hyalinose, eksudater og sammenklapning af lunge I takt med, at sundhedskonsekvenserne forbundet med asbesteksponering blev tydelige, steg presset fra offentlighedens side, og det blev krævet, at anvendelsen af asbest skulle kontrolleres. I visse industrialiserede lande, såsom Tyskland og Frankrig, oplevede man i de sidste år er af det forrige århundrede en nedgang i eksponering og ligeledes nedgang i lfældene af asbestose og lungehindefortykkelse (pleurale plaques). Antallet af lungecancere og Asbestose Ved denne sygdom omdannes lungevæv l arvæv, hvilket hæmmer lungernes elas citet. De e begrænser lungernes evne l at udvide sig og forsinker deres evne l at udveksle gasser, hvilket medfører, at blodet ikke iltes lstrækkeligt. De e resulterer i, at ofrene oplever meget ubehagelige lfælde af åndenød, og i svære lfælde kan det være fatalt. Denne sygdom kan vare mellem år fra første eksponering l sygdommens udbrud. Lungecancer Ved lungecancer sker der en ukontrolleret cellevækst i lungernes væv, hvilket danner en malign tumor. Tumoren vokser dernæst ind det omkringliggende væv og blokerer for lu passagen. Lungecanceren forårsages ligeledes o e af tobaksrygning. Denne sygdom kan tage 20 år om at bryde ud e er den første eksponering. Denne dsforsinkelse kaldes latensperioden. 3. IBAS Interna onal Ban Asbestos Secretariat, h p://www.ibasecretariat.org/ 8

9 Mesoteliom Betragtes som den mest alvorlige asbestrelaterede sygdom. Denne form for cancer påvirker hovedsageligt lundehinden (pleura) og bughinden, men kan ligeledes forekomme i hjertesækken eller en membran, der omgiver tes klerne. Sygdommen er nærmest udelukkende forbundet med asbesteksponering. Det kan tage år fra den første eksponering l sygdommen bryder ud, og sygdommen er næsten med sikkerhed fatal, inden for et l to år e er diagnosen s lles. Denne sygdom kan ikke kureres. Andre cancertyper Asbestose er ligeledes blevet forbundet med andre typer tumorer såsom karcinomer i strubehoved, bronkier, nyre og andre steder såsom cancer i mavetarmkanalen. Andre lu vejssygdomme Lungehindesygdomme er de mest almindeligt forekommende asbestrelaterede sygdomme. Lungehinderne anses for mere sensi ve over for asbest end lungevæv. Lungehindesygdomme kan forekomme som opsamling af væske i lungehinden, plaques, hyalinose eller fortykkelse, såvel som sammenklapning af lungen. Lungehindefortykkelse er lbøjelig l at forekomme år e er eksponering. Den eneste medicinske årsag l denne sygdom er asbest. Lungehindefortykkelse er en kronisk lstand, der ikke kan kureres, og som normalt tager år at udvikle e er første eksponering for asbest. Akut og kronisk bronki s kan ligeledes forekomme e er erhvervsmæssig eller miljømæssig asbesteksponering. Bronki s betyder, at rørene, der fører lu l lungerne, er betændte og irriterede. Akut bronki s opstår o e hur gt og forbedres e er to l tre uger. Det kan være mere alvorligt for ældre personer, børn og personer med andre helbredsproblemer. Kronisk bronki s er lbagevendende og kan vare i lang d. Pa enten har hoste med slim næsten hver dag i tre måneder i løbet af et år og mindst to år i træk. Anerkendelse af asbestrelaterede erhvervssygdomme I ar kel 8 i ILO's konven on nr. 121 om erstatning ved arbejdsskader, 1964, angives forskellige muligheder vedrørende formen af iden fika on og anerkendelse af erhvervssygdomme, der giver arbejdere ret l erstatning. Der findes generelt tre systemer: Åbent system (hver sygdom med lstrækkeligt bevis for, at den er forårsaget af erhvervsmæssig eksponering, anses for at være en erhvervssygdom) Lukket system (kun sygdomme, der er opført på den na onale liste over erhvervssygdomme kan anerkendes som sådanne) f.eks. i Kroa en, Cypern, Litauen, Polen og Serbien Blandet system (en kombina on af åbne og lukkede systemer), f.eks. i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Tyrkiet. Resultaterne af denne forskningsundersøgelse viser, at alle landene, der tages højde for i forbindelse med de e projekt, har vedtaget EUlisten over erhvervssygdomme i egne lovrammer. Alle disse lande anerkender de vig gste asbest relaterede sygdomme: asbestose, mesoteliom og lungecancer. Andre ikke maligne pleurale, hjertesæk og bronkiesygdomme anerkendes kun af visse lande som erhvervssygdomme, der kan lskrives indånding af asbes ibre. Cancer andre steder, såsom i strubehoved, bronkier og mavetarmkanal, anerkendes kun af visse lande. Andre anerkendte asbestrelaterede sygdomme indbefa er akut og kronisk obstruk v bronki s og andre lungehinde og hjertesæksygdomme. Strubehovedcancer blev anerkendt som en erhvervssygdom i Litauen, Letland og Slovenien i 1990 erne og på Cypern, i Tjekkiet og Rumænien e er år

10 Bronkiecancer blev anerkendt som en erhvervssygdom i Polen (1976), Kroa en (1990), Litauen (2006) og Cypern (2007). Tabel 3: Anerkendelse af asbestrelaterede sygdomme og årstallet for optagelse på de na onale lister over erhvervssygdomme Akut bronki s blev inkluderet på den na onale liste over erhvervssygdomme i Rumænien (2005) og kronisk obstruk v bronki s i Polen (1989). Andre lungehindesygdomme er anerkendt i lande, såsom Bulgarien, Kroa en, Tjekkiet og Polen. Andre hjertesæksygdomme anerkendes i Bulgarien, Kroa en og Polen. I Tyrkiet kan sammenklapning af lunge og cancere andre steder ligeledes anerkendes. Anekdo ske rapporter fra Tyrkiet indikerer, at få, hvis overhovedet nogen, ofre modtager nogen som helst form for kompensa on for disse erhvervssygdomme. De officielle datoer for anerkendte asbestrelaterede sygdomme er imidler d ikke lgængelige. Land Asbestose Lungecancer Mesoteliom Lungehindefortykkelse Bulgarien Kroa en Cypern Tjekkiet Estland Ungarn Letland Litauen Polen Rumænien Serbien Slovakiet Slovenien Tyrkiet Dato ukendt, ingen anerkendelse Andre , , 1989, Sygdomme, såsom akut og kronisk obstruk v bronki s, lungehinde og hjertesæksygdomme, er ikke særligt kendte og anerkendes kun af visse lande som erhvervssygdomme, der skyldes inhalering af asbes ibre. De er godartede sygdomme, og der er derfor en mindre ensartet lgang l dem end l andre sygdomme, hvad anerkendelse angår. Typerne af asbestrelaterede sygdomme i EUlandene og årstallet for deres optagelse på den na onale liste over erhvervssygdomme ses i den følgende tabel. Kriterier for anerkendelse Fremgangsmåderne l opnåelse af en diagnos cering af en asbestrelateret sygdom kræver medicinske undersøgelser, arbejdshistorie og kliniske undersøgelser. Der findes mange redskaber l hjælp for diagnos ceringen af erhvervssygdomme, som er specifikke for hvert land. Disse er overvejende håndbøger, retningslinjer og protokoller l vurdering, der er ny ge for eksperter, når det kommer l anerkendelse af ofres krav. De mest anvendte retningslinjer er Helsinkikriterierne fra 1997 l diagnos cering af asbest og cancer, og ILO s prak ske guide Na onal 4. Listen over erhvervssygdomme har eksisteret siden 1984 på en frivillig basis 10

11 System for Recording and No fica on of Occupa onal Diseases. Eksempelvis Polen, Kroa en og Slovakiet anvender Helsinkikriterierne. Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Serbien, Slovenien og Tyrkiet anvender ILO s interna onale klassificering af støvlungesygdomme vha. røntgen af thorax/brystet 5. Letland anvender Kommissionens dokument fra 2009 Informa onsnotater om erhvervssygdomme: en guide l diagnose". Cypern arbejder i øjeblikket på et udkast l na onale retningslinjer om diagnos ceringskriterier for erhvervssygdomme. Estland har imidler d ingen etableret måde l anerkendelse af erhvervssygdomme. Det ville ikke desto mindre være ny gt at have en a alte kriterier for diagnos cering, anerkendelse og kompensa on for erhvervssygdomme, såsom asbestrelaterede sygdomme. I eksempelvis Tjekkiet kan en erhvervssygdom ikke indbere es uden at være understø et af en rapport fra en adækvat hygiejniker. Ifølge den tjekkiske lovgivning kan asbest anerkendes i henhold l ILO s klassifika on af støvlungesygdomme vha. røntgen af thorax/brystet. Hyalin lungehindefortykkelse kan anvendes i henhold l Lebedová et al. (2003) som lungecancer, der opstår i kombina on med hyalin lungehindefortykkelse og/eller asbestose. Der kræves ingen supplerende kriterier for mesoteliom. Underrapportering of asbestrelaterede erhvervssygdomme Næsten alle lande kæmper med problemet med underrapportering af erhvervssygdomme. De nævnte årsager omfa er: manglende viden, informa on, mo vering og eksper se blandt læger samt indberetningssystemets bureaukra. Andre faktorer er pres fra arbejdsgivere eller kompenserende myndigheder eller forsikringsselskabers pres på arbejdsmedicinere. Arbejdstagerne kan endvidere frygte konsekvenserne, hvis de indbere er sygdomme. Omfanget af udokumenteret arbejde i lande har en større indvirkning på raten af anerkendelse af asbestsygdomme. Der observeres som følge heraf store forskelle fra land l land i forbindelse med antallet af anerkendte asbestrelaterede lfælde. For eksempel i Slovenien udgør den årlige asbestoserate ( lfælde af asbestose/popula on) 14,9, i Kroa en 5,3 og i Polen 2,1. I Estland er forekomsten af asbestose ukendt, idet der ikke systema sk indsamles data. Forklaringerne på disse forskelle er: størrelse af den asbesteksponerede befolkning varierer på grund af økonomiske ak viteter (f.eks. produk on eller renovering) dsforskelle i gennemførelse af bestemmelser om besky else af udsa e arbejdstagere forskellige poli kker l iden fika on af arbejdstagere, der dligere har været eksponeret for asbest; Polen og Slovenien er meget ak ve inden for de e område, og deres ini a ver afspejles i deres sta s kker 5. lang--en/index.htm dsspændet fra introduk on af europæisk lov i na onale bestemmelser; f.eks. Tjekkiet, Estland, Unggarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien og Cypren, der blev optaget i EU i

12 de forskellige na onale systemer l anerkendelse af erhvervssygdomme: den sene registrering af ikke maligne sygdomme på listen over erhvervssygdomme. Tabel 4 viser rater over anerkendte lfælde af asbestrelaterede sygdomme i EU lande over de seneste 20 år. Tabel 4: Anerkendte asbestrelaterede sygdomme i EUlandene Land Asbestose rate Lungecancer rate Medicinsk overvågning af eksponerede arbejdere Mesoteliom rate Det polske AMIANTUS program for profylak ske undersøgelser, der gælder for dligere asbesteksponerede arbejdstagere, er en retsakt, hvori lægebehandling er anført e er eksponeringens afslutning. AMIANTUSprogrammet dækker 28 asbestbearbejdningsanlæg i Polen. Det er således kun nogle af de asbesteksponerede arbejdstagere, der er dækket. Ifølge rumænsk lov kan en virksomhedslæge erklære, at lægelig overvågning skal fortsæ e e er afslutningen af eksponering i så lang d, det anses for nødvendigt for at sikre den pågældende persons heldbred. Pensionerede personer er ikke omfa et heraf. Pleurale plaques rate Bulgarien NA NA NA NA Kroa en Cypern 6.3 Tjekkiet Estland NA NA NA NA Ungarn Letland 0.3 NA NA NA Litauen 0.07 Polen Rumænien Serbien 0.06 Slovakiet 0.2 NA NA Slovenien Tyrkiet NA NA NA NA ingen lfælde, NA ikke oplyst I Kroa en indbefa er overvågning af dligere eksponerede arbejdstagere obligatoriske, forebyggende undersøgelser, der skal foretages mindst hvert tredje år. Overvågningen skal ske over en periode på 40 år e er afslutningen af den erhvervsmæssige eksponering for asbest, uanset om der er diagnos ceret en erhvervssygdom eller ej. I andre lande er der intet lovkrav om opfølgning af dligere eksponerede arbejdstagere. Almindelige prak serende læger kan sende arbejdstagere videre l medicinske undersøgelser, hvis der er tegn på sygdomsudvikling, eller en ny asbestrelateret sygdom. Tabel 5: Overvågning af eksponering og sundhed samt oversigt over asbestsygdomme Samtlige lande i forbindelse med de e projekt har udarbejdet en poli k l forebyggelse af risici, der kan forårsage de erhvervssygdomme, der er opført i Bilag I l anbefalingen 2003/670/EF. I henhold l en EU rapport har kun Slovenien officielt udstukket prioriteter for risikoforebyggelse, der primært fokuserer på asbest (EC, 2013). De na onale be ngelser er imidler d specifikke for hvert land. Akkrediterede laboratorier Metoder l overvågning af eksponering Na onal og private Hyppigst anvendte: op sk mikroskopi med fasekontrast 12

13 Overvågning af arbejdstagere e er eksponering Fortegnelser/ registre Foretages generelt ikke officielt. Undtagelser: det polske AMIANTUSprogram med profylak ske undersøgelser for arbejdstagere, der dligere har arbejdet på asbes orarbejdningsanlæg; kroa sk lov om obligatorisk sundhedsovervågning af arbejdstagere, der i forbindelse med erhverv har været eksponeret for asbest (OG 79/07 og 139/10). Slovakisk lov om besky else, fremme og udvikling af offentlig sundhed (nr. 355/2007 Coll). Fortegnelser over asbestrelaterede sygdomme føres generelt ikke separat. De indgår i andre registre. Undtagelse: det slovenske register over asbestrelaterede sygdomme, fra ins tu et for erhvervsmedicin, trafikog sportsmedicin. Godtgørelsen dækker forskellige omkostninger: medicinske omkostninger økonomisk godtgørelse for tabt indtægt ydelser l personer, som personen, må e have forsørgerpligt over, hvis pågældende afgår ved døden. Omfanget af denne godtgørelse og dens økonomiske indvirkning a ænger først og fremmest af socialsikringsbestemmelserne for arbejdstagere (ISSA, 2006), men ligeledes af de mængder af asbest, der er anvendt i et givent land. Tabel 6: Kompensa on, før dig lbagetrækning og stø e l ofre Kompensa onssystem Generelt det samme som ved andre erhvervssygdomme, når der forekommer tabt eller begrænset arbejdskapacitet (20 50 %) eller dødsfald. Der er undtagelser: Kroa en og Slovenien Erstatning ved asbestrelaterede erhvervssygdomme Systemerne l socialsikring i forbindelse med erhvervssygdomme varierer meget. Der er i princippet fire grundlæggende muligheder: Arbejdstageren bærer selv omkostningerne Den enkelte arbejdsgiver bærer omkostningerne (amerikansk og bri sk system) En statslig forsikringsordning eller ordning fra den private sektor dækker disse omkostninger for arbejdsgiveren, således at ansvaret ligger i denne organisa on (Litauen, Polen, Slovakiet, lsvarende i f.eks. Tyskland) Staten er ansvarlig for godtgørelse og finansierer denne via de almindelige ska er (Ungarn, Rumænien, Slovenien, Tyrkiet). Før dig lbagetrækning Stø e l ofre I visse lande er der mulighed for før dig lbagetrækning for ansa e, der har arbejdet under sundhedsfarlige forhold. Generelt begrænset l statslige organer. Eksempler på NGO er*: Associa on of pa ents with asbestos related diseases, Deskle, Slovenien, The Croa an Asbestos Pa ent Associa on, Clean Air Ac on Group, Ungarn, Green Federa on GAJA Associa on, Polen * NGO er Ikke statslige organisa oner De fleste EU medlemsstater har specifikke systemer l godtgørelse for erhvervssygdomme, der adskiller sig fra systemerne for ikkeerhvervssygdomme. I de lande, der har specifikke godtgørelsessystemer, er ydelserne o e mere generøse. De kontante ydelser kan være højere, pensionsbeløbene (i lfælde af permanent skade) mere guns ge for offeret. Der kan endvidere 13

14 lbydes andre ydelser, såsom rehabilitering. I de lande, der ikke har et specifikt godtgørelsessystem, er den midler dige arbejdsudyg ghed dækket under det generelle sygesikringssystem, mens invaliditet og død er dækket af de relevante bestemmelser for invaliditets eller pensionsforsikring (EC, 2013). Stø e l asbestofre De statslige ins tu oner er generelt ak ve i bevidstgørelsen om asbestproblemer. Der findes eksempler på EU landes NGO er i tabel 6. Interna onale asbestkonferencer er vig gt l at stø e ofre og l offentlig mobilisering. Bruxelleskonferencen den 17. og 18. september 2012 om Europas asbestkatastrofe er et eksempel på et interna onalt møde. Under møderne over de to dage drø ede de delegerede en række emner, herunder na onale asbestsitua oner, arbejdsmæssig eksponering og risici for almen sundhed. De undersøgte ligeledes foranstaltninger l minimering af asbes arer: løsninger med lovgivning, medicinske protokoller og teknologier l ernelse af asbest. Denne asbestkonference var en del af projektet med tlen Asbestrelaterede sygdomme i Europa og blev a oldt af et partnerskab af fagforeningerne og offergrupper (EFBWW, IBAS, ETUC, ABEVA) med stø e fra EU. Der kan findes flere informa oner om denne konference på IBAS hjemmeside 6. Billede 2: Møde i Bruxelles ved konferencen om Europas asbestkatastrofe den 17. og 18. september IBAS, h p://www.ibasecretariat.org/lka bruss europesasbestos catastrophe report 2012.php 14

15 Referencer BGS (Bri sh Geological Survey): European Mineral Sta s cs , , A product of the World Mineral Sta s cs database, available at: h p://nora.nerc.ac.uk/7996/1/ems pdf h p://nora.nerc.ac.uk/9532/1/ EMS_2004_2008_web.pdf h p://nora.nerc.ac.uk/17613/1/ems pdf EC (European Commission): Report on the current situa on in rela on to occupa onal diseases' systems in EU Member States and EFTA/EEA countries, in par cular rela ve to Commission Recommenda on 2003/670/EC concerning the European Schedule of Occupa onal Diseases and gathering of data on relevant related aspects EUROGIP: Asbestos related occupa onal diseases in Europe Recogni on Figures Specific systems. 2006, Paris Fajković H., Savić V. J.: Asbestos as Environmental and Legal Issue. Indian Society for Interna onal Law. New Delhi, India. Conference Papers. December 2007, p IARC (Interna onal Agency for Research on Cancer): Man made Vitreous Fibres IARC Monographs on the Evalua on of Carcinogenic Risks to Humans Vol. 81, pp Available at: h p:// monographs.iarc.fr/eng/monographs/vol81/ mono81.pdf ISSA (Interna onal Social Security Associa on): Asbestos: towards a worldwide ban Available at: h p://www.issa.int/resources/issa Publica ons/ Asbestos Towards a worldwide ban Koopera onsstelle Hamburg IFE (Authors: Banduch I., Lissner L.): Asbestos related occupa onal diseases in Central and East European Countries, Research Report, Hamburg, 2013 Koopera onsstelle Hamburg IFE: Survey on Recogni on of asbestos related diseases in Europe. Answers to the survey from: Cyprus: Department of Labour Inspec on, Olga Nicolaidou, Croa a: Croa an Na onal Ins tute of Public Health / Vlasta Dečković Vukres, Czech Republic: Department of Occupa onal Medicine, Char les University in Prague, Daniela Pelclova, Zdenka Fenclova, Estonia: Järva County Voca onal Training Center, Eveli Laurson, Hungary: Na onal Labour Office, Department of Occupa onal Health, Ferenc Kudász, Károly Nagy, Miklós Náray and Kálmán Kardos; Ministry of Rural Development, Enikő Csoma and Gabriella Molnár Füle; Central Sta s cs Office, Károly Parlagh, Latvia: Ministry of Welfare, Ins tute of Occupa onal safety and environmental health, Ivars Vanadziņš and Jolanta Geduša, Lithuania: Ins tute of Hygiene, Occupa onal Health Centre, Rasa Venckiene, Poland: Labour Hygiene Division, Department of Environmental Hygiene, Chief Sanitary Inspectorate, Katarzyna Kitajewska, Romania: Na onal Ins tute of Public Health, Adriana Todea and Dana Mateş; Na onal House of Public Pensions, Gheorghe Popa and Viorel Mazareanu, Serbia: University of Belgrade, Serbian Ins tute of Occupa onal Health, Petar Bulat, Slovakia: Regional Authority of Public Health, Dpt. Occupa onal Health and Toxicology, Eleonora Fabiánová; Public Health Authority of the Slovak Republic, Roman Otrusiník, Slovenia: University Medical Center in Ljubljana, Clinical Ins tute of Occupa onal, Traffic and Sports Medicine, Metoda Dodic Fikfak and Alenka Franko, Turkey: Turkish Medical Associa on, İbrahim Akkurt; Istanbul Health and Safety Labour Watch, Asli Odman HNCI (Na onal Cancer Ins tute): Asbestos Exposure and Cancer Risk. Last update on , available at: h p://www.cancer.gov/cancertopics/ factsheet/risk/asbestos USGS (United State Geological Survey): 2013 Minerals Informa on, available at: h p:// minerals.usgs.gov/minerals/pubs/country/ europe.html#rb WHO (World Health Organisa on): Report of the World Health Organisa on workshop on mechanisms of fibre carcinogenesis and assessment of chryso le asbestos subs tutes November Lyon, France WHO (World Health Organisa on): Na onal Programmes for Elimina on of Asbestos Related diseases: Review and Assessment June Bonn 15

16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-36

ÆNDRINGSFORSLAG 1-36 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2012 2012/2065(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-36 Sabine Wils (PE494.492v01-00) om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik

Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2 Glostrup Kommunes Sundhedspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Ungestrategi. - med fokus på uddannelse og beskæ igelse

Ungestrategi. - med fokus på uddannelse og beskæ igelse - med fokus på uddannelse og beskæ igelse Januar 2015 Indhold Forord 3 Indledning 4 Mål for ungeindsatsen 5 Målgruppe 6 Ungestrategiens temaer 7 Samarbejde om og med den unge 8 Øget indsats i skolen 10

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøsek onen

Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøsek onen Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøsek onen Udarbejdet af AAU s arbejdsmiljøsek on, november 2015 Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø er den måde, vi omgås

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

1. De Faste Repræsentanters Komité har fastlagt EU's fælles holdninger med hensyn til en række forhandlingskapitler.

1. De Faste Repræsentanters Komité har fastlagt EU's fælles holdninger med hensyn til en række forhandlingskapitler. Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 27. september 2002 (30.09) (OR. en) PUBLIC 12026/02 LIMITE ELARG 267 A-PUNKTS-NOTE fra: De Faste Repræsentanters Komité til: Rådet Vedr.: UDVIDELSEN

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem!

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem! Hvad siger medarbejderne? eller kunderne, medlemmerne... Spørg dem! S l 50 personer fra 5 grupper 50 spørgsmål indenfor 5 emner for kun kr. 3.500, ex. moms og få svar på 5 dage! FLOT rapportering med grafik

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/148/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/148/EF L 330/28 Den Europæiske Unions Tidende 16.12.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE De kontraherende parter understreger

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Det europæiske semester og moderniseringen af den offentlige forvaltning

Det europæiske semester og moderniseringen af den offentlige forvaltning Resumé Det europæiske semester og moderniseringen af den offentlige forvaltning Peña-Casas, R.; Sabato, S.; Lisi V.; Agostini, C. November 2015 Observatoriet for sociale forhold i Europa www.ose.be Rue

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Coachuddannelsen version 1.0

Coachuddannelsen version 1.0 Coachuddannelsen version 1.0 Dommerkarrieren starter med 4 lektionskursus samt professionel coachforløb Forord Dansk Håndbold Forbund (DHF) har som fornemste opgave at skabe et solidt fundament af håndbolddommere,

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 INDLEDNING Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT) afholder en oversættelseskonkurrence for skoler i EU. Konkurrencen omfatter:

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. september 2006 (OR. en) 11463/06 UD 79 OC 532

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. september 2006 (OR. en) 11463/06 UD 79 OC 532 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. september 2006 (OR. en) 11463/06 UD 79 OC 532 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1207/2001 for

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2004 KOM(2004) 810 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING Om følgerne af Den Tjekkiske Republiks

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere