Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år. Indledning. - om unges forhold til bilisme og mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år. Indledning. - om unges forhold til bilisme og mobilitet"

Transkript

1 Trafikdage på Aalborg Universitet linie, Transport og adfærd Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år - om unges forhold til bilisme og mobilitet Mette Jensen seniorforsker Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Transport i moderne samfund skaber en række problemer både for den enkelte og for kollektivet. Det voldsomt stigende behov for mobilitet står i stadig skarpere kontrast til problemernes voksende omfang. De modsætninger der derved bliver skærpet kalder på nogle løsninger - en problemstilling som er udgangspunktet for en undersøgelse af mobilitetens betydning i moderne hverdagsliv. Projektet ser unge i byen som et udgangspunkt for at studere social forandring og forsøger derigennem at finde frem til nogle potentialer for forandring. Udover unge drejer projektet sig også om travle voksne. I paperet fremlægges de af undersøgelsens resultater som drejer sig om unges opfattelse af og forhold til bilismen, både som miljøproblem og som transportmiddel. De unge har set bilismens skyggesider og har selv erfaret problemerne omkring den voksende bilisme, som i byen har nået et punkt hvor den ofte opleves som mere begrænsende end befriende. Paperet vil dreje sig om de unges erfaringer med bilismen og de forandringspotentialer der kan ligge bag disse. Det vil blive diskuteret indenfor rammerne af et moderne hverdagsliv. Indledning Unge mennesker i storbyen er som de fleste unge mennesker i gang med at søge sig en identitet. Dermed søger de også efter nogle værdier og et ståsted. Dvs. at de stiller sig nogle spørgsmål som drejer sig om hvem de i det hele taget er - hvad der er kulturelt, socialt og måske politisk vigtigt for dem - hvordan det fundament de skal stå på kommer til at se ud, og hvordan og om de overhovedet kan forme det selv. De har som alle unge nogle forestillinger og drømme om hvad fremtiden vil bringe. I dagens samfund er de præget af usikkerhed på en lang række områder. Det opbrud forældregenerationen havde fra bedsteforældrenes værdier og måder at forholde sig til og indrette tilværelsen på, ligner ikke den søgen de selv står midt i. De kan ikke og ønsker ikke at leve hverken forældrenes eller bedsteforældrenes tilværelse og må således søge deres eget ståsted og egne værdier for at finde ud af hvem de er. De er i en livsfase hvor de endnu ikke er etablerede i faste familie- eller arbejdsforhold og derfor åbne overfor muligheden for forandringer. Disse træk karakteriserer moderne unge mennesker generelt. Unge i storbyen lever under nogle vilkår som giver dem nogle på visse områder andre forudsætninger for tilværelsen og for mulighederne for at reflektere over den. I og med at de er vokset op i storbyen har de været udsat for nogle andre påvirkninger i forhold til deres jævnaldrene på landet og i provinsen. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Blaserte storbyboere Denne erkendelse er for så vidt ikke ny. For hundrede år siden holdt den tyske sociolog og filosof Georg Simmel et foredrag med titlen Die Großstädte und das Geistesleben (1903) med udgangspunkt i livet og sine studier i Berlin. Simmel så allerede dengang nogle af problemerne i det moderne samfund og var en skarp analytiker og kritiker af samme. Foredraget er senere skrevet ned som et essay og oversat til dansk under titlen Storbyerne og det åndelige liv. Simmel betragtes som en af sociologiens klassikere og store dele af hans analyse af livet i storbyen står ved magt og kan sige noget væsentligt om vor tids storbyliv. I essayet som indgår i essaysamlingen Hvordan er samfundet muligt, søger Simmel at indkredse nogle særlige kendetegn ved livet i byerne. Simmel udvikler sin analyse af livet i byen i kontrast til livet i lillebyen. Man kan naturligvis argumentere for at alle i dag lever i en byverden fordi livet på landet i dag har mange af de træk som kendetegner Simmels storbyliv. Det skyldes både at landboere i dag ikke i særlig stort omfang er landbrugere, men bymennesker som bor på landet og arbejder i byen. Desuden spiller det en rolle at en øget mobilitet frigør mennesker fra traditionelle bindinger i deres lokalmiljø. Endelig har medierne i høj grad været medvirkende til den byliggørelse der er sket af livet på landet. Da storbyer efter Simmels opfattelse er et særligt moderne fænomen bliver hans beskrivelse af livet i byerne også til en karakteristik af moderniteten. Simmels analyse tager udgangspunkt i hans opfattelse af mennesket som et forskelsvæsen. Det vil sige at dets bevidsthed stimuleres gennem forskellen på den øjeblikkelige stimulus i forhold til den forudgående (Simmel, 1998:192 [1903]). Det er med udgangspunkt i forståelsen af mennesket som forskelsvæsen at forskellen mellem landlivet/lillebyen og storbylivet ifølge Simmel skal fortolkes. Landlivet er præget af den langsommere, mere tilvante, regelmæssigt flydende rytme i dens sansemæssigt-åndelige livsform (ibid.), mens livet i byen præges af en mangfoldighed af sanseindtryk, skarpe kontraster og hyppige stemningsskift. Samtidig arbejder Simmel med et billede af den menneskelige bevidsthed som niveaudelt. Følelser og følelsesmæssige relationer har i følge Simmel rod i sjælens mere ubevidste lag (ibid.), mens (F)orstandens sted... derimod (er) de gennemsigtige, øverste lag i vores sjæl (ibid.). Sjælens dyb er træg og konservativ, mens forstanden/intellektet har lettere ved at omstille sig. Derfor håndterer mennesker i storbyerne fortrinsvis deres sanseindtryk ved forstandens hjælp fordi deres dybere sjælelige lag ville lide overlast af de mange forskelle man udsættes for i byerne. Man udsættes så at sige for et bombardement af indtryk og er derfor nødt til at sortere i dem og holde følelsesmæssig afstand til dem. Man involverer sig ikke emotionelt, men højst intellektuelt. Storbytypen...skaber sig således et organ, der beskytter mod den rodløshed, som truer den fra strømningerne og diskrepanserne i det ydre milieu; i stedet for med følelsen, reagerer den heroverfor hovedsageligt med forstanden, der får sjælelig fortrinsret på grund af den 580 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 intensivering af bevidstheden, som opstår af samme årsag. På denne måde flyttes reaktionen på hine fænomener til det psykiske organ, som er mindst følsomt, og som ligger fjernest fra personlighedens dybder (ibid.:192-3). I den forstand kan man sige at livet i storbyerne er mere overfladisk og intellekt-præget end landlivets mere følelsesprægede relationer. Derfor bliver blaserthed et væsentligt kendetegn ved livet i byerne. Blaserthed bliver for Simmel en slags forsvarsmekanisme mod alle de sanseindtryk byen hele tiden påtvinger mennesket;...nerverne opdager, at deres sidste mulighed for at affinde sig med storbylivetes indhold og form består i, at de afstår fra at reagere på dem...hele den objektive verden devalueres, hvilket så i sidste ende uundgåeligt trækker den subjektive personlighed ind i en følelse af en lignende devaluering (ibid.:197). På den måde opstår der en reserverethed i storbyen overfor fremmede, noget man ikke kender i mindre samfund, og den blaserte bybo reagerer afdæmpet og afstandtagende på indtryk og mennesker. I interviewene med de unge kom det blaserte tydeligt frem når talen faldt på byens tiltrækning og hvad der sker når mennesker færdes i byrummet. En af de interviewede unge fortæller at hun holder meget af at komme i byen og forklarer her hvorfor: På den måde er jeg anonym, jeg får den der anonymitet. Det kan jeg godt lide, bare at kunne være mig selv, altså ikke at behøve at tage stilling til andre folk, selvom jeg er omgivet af folk tager jeg ikke stilling til dem. Jeg kan godt sidde og iagttage dem, men - eller jeg kan godt tage stilling til dem, men på en eller anden måde er det lidt lige meget hvad de mener om mig. Der er lidt den samme effekt som når man ser fjernsyn, ved at man ser på folk der går forbi. Iflg. Simmel er livet i storbyerne desuden præget af pengeøkonomiens dominans på alle områder. Transaktioner mellem mennesker baseret på penge nivellerer alle forskelle til en endimensional skala og individuelle særtræk bliver derfor irrelevante for pengetransaktioner. Man involverer sig ikke følelsesmæssigt med de personer man handler med, for pengene spørger kun efter hvad alle fænomenerne har til fælles, efter bytteværdien, der nivellerer al kvalitet og egenart til spørgsmålet om den blotte kvantitet (ibid.:193). Den anonymisering bylivet fører med sig er ikke uden problemer for individerne. Simmel mener således, at (D)et moderne livs dybeste problem udspringer af individets krav om at bevare sin tilværelses selvstændighed og egenart over for de overmægtige kræfter, som samfundet, den historiske overlevering, den ydre kultur og livets teknik repræsenterer. (ibid.:191). En måde at imødegå den nivellering pengenes indflydelse har for individets muligheder for at markere sig, er bevidst at skille sig ud. Da man i byen er omgivet af fremmede vil denne udskillelse ofte være visuel. På dette område er nemlig fristelsen til at føre sig frem pointeret, koncentreret og så karakteristisk som muligt langt mere nærliggende, end hvor et hyppigt og langvarigt samvær sørger for at give den anden et utvetydigt billede af personligheden. (ibid.:204). Dermed foregriber Simmel træk ved bylivet som man i dag kan beskrive som tendenser til æstetisering af hverdagslivet og opretholdelse af en identitet som en proces der hele tiden må Trafikdage på Aalborg Universitet

4 arbejdes på. - for mange typer går... vejen til at bevare en vis form for selvrespekt og til bevidstheden om at udfylde en plads via de andres bevidsthed. (ibid.:204). Det medfører samtidig at byen har en visuel tiltrækningskraft der i en vis forstand gør mennesker i byen til iagttagere. Man udstiller sig selv overfor fremmede samtidig med at man iagttager de anonyme andre. De unge i undersøgelsen udtrykte åbent hvordan de iagttog andre mennesker når de tog ind til København og drev rundt i byen, på Strøget eller sad på en café i Nyhavn - som det også fremgik af citatet ovenfor. Selvom ingen af dem kom ind på hvordan de selv tog sig ud når de gik i byen, kunne man godt have en fornemmelse af og formodning om at dét selv at føre sig frem og blive set var af betydning og i øvrigt en del af spillet. Kultursociologen Henning Bech beskæftiger sig også med livet i storbyen, og hans tanker rummer mange af de samme elementer der findes hos Simmel. I en artikel fra 1992 i Tendens 1 beskrev Bech byen som karakteriseret ved en fysisk koncentration som består af meget forskellige elementer som magt, handel, økonomi, bygninger, anlæg, lys etc. Men i sociologisk forstand drejer koncentrationen sig først og fremmest om mennesker. Byen, forstået på den måde, er altså den form for socialt rum som dannes af en masse af mennesker der er til stede for hinanden i fysisk umiddelbar forstand. Det følger af denne bestemmelse at de ikke kender hinanden personligt, by er således også koncentration af masser af fremmede. (Bech, 1992:8). I byrummet foregår en masse. Bech fremhæver to fænomener. For det første at mennesker bliver til overflader for hinanden af den simple grund at den er det eneste man kan registrere i byens rum af masser af fremmede mennesker. (ibid.). De andre bliver til overflader og den vurdering man foretager af hinanden bliver dermed til en æstetisk vurdering af de andres overflader noget Bech kalder for en æstetisering. Man bliver optaget at hvordan man selv og de andre ser ud, og bliver bevidst om hvordan man fremtræder når man går ud. Det andet der sker når mennesker samler sig i byen er, iflg. Bech, en seksualisering. Det blik der ser de fremmede overflader, og som er virksomt i gestaltningen af ens egen, er typisk et der søger og vurderer ud fra seksuelle kriterier. (ibid.). Selvom nogle holder sig udenfor denne visuelle seksuelle afsøgning bekræfter det blot hvad der alment foregår i byen, at man altid allerede er i færd med at afsøge andres overflader med seksualiserede blikke. (ibid.). Synssansen er det vigtigste i forbindelse med både æstetiseringen og seksualiseringen som finder sted som fortløbende processer i byen. I et interview i dagbladet Information 2 i efteråret 1999 siger Bech at det at folk i byrummet kun møder hinanden som overflader gør at man ikke kan forholde sig til hinanden ud fra 1 Artikel i tidsskriftet Tendens fra 1992 under overskriften Bylivets tidsrum - Et by/kultur/sociologisk essay. 2 Interview i Information den 1. oktober 1999 under overskriften City sex, i anledning af Bechs doktorforsvar ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. 582 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 moralske eller psykologiske kriterier. Han siger videre at derfor bliver vægten i interaktionen forskubbet til, at man registrerer den æstetisk. (Information, 1999). Jeg mener at Bech har fat i noget væsentligt når han beskriver disse fænomener som en del af det moderne byliv. Men jeg mener ikke nødvendigvis at æstetiseringen og seksualiseringen forskubber vægten i interaktionen. Der er fortsat og sideløbende med æstetiseringen og seksualiseringen en anden og mere sammensat virkelighed i det moderne byliv. Livet i byen er meget andet end mødet med (andre) fremmede. Det er også et liv hvor mennesker lever en tilværelse, uanset om de som stadig flere gør det, lever alene eller om de lever i en eller anden form for familie. Hvis man ser bort fra de socialt og økonomisk udstødte, som ofte lever isoleret fra samfundet og andre mennesker, så har de fleste mennesker, også de der lever alene, et netværk, en omgangskreds som de forholder sig til som mennesker af kød og blod, med følelser og forstand og dermed også ud fra moralske og psykologiske kriterier. Og selvom æstetiseringen af livet får en stadig støre betydning, er det ikke det eneste eller det vigtigste i relationen til netværk og familie. At blasertheden, som æstetiseringen udspringer af, har en indflydelse på personligheden er klart. Det er blot ikke det eneste der har betydning for udviklingen af bymenneskers personlighed. Det er oplagt at bylivet med dets kompleksitet præger de børn og unge der vokser op i storbyen, og gør at deres opfattelse og forståelse af omgivelserne på nogle punkter adskiller sig fra andre unges. De er mere intellektuelle eller distancerende i deres forståelse og mere blaserte i deres syn på andre. Men de er samtidig begejstrede, passionerede og optaget af venskaber, familiebånd og drømme om fremtiden. Der er således ikke tale om at de enten er præget af æstetiseringen og det overfladiske ved livet i byen eller af begejstringen, venskabet og drømmene, men at de to tendenser kører i parallelle spor. Det vil i den følgende analyse være slående hvordan de unge bymennesker er præget af begge udgangspunkter og hvordan det også har indflydelse på deres syn på bilisme og mobilitet. De unge bymennesker De interviewede unge De syv unge der blev interviewet i undersøgelsen var som nævnt mellem 17 og 23 år og boede i Vanløse undtagen én der boede på Frederiksberg nær grænsen til Vanløse. Fem af dem var under uddannelse og to var i arbejde. 3 Seks var vokset op i byen og kun én udenfor København nærmere bestemt i en lille by 30 km. fra Fredericia. I den del af analysen der drejer sig om de unges opfattelse af bilisme og mobilitet vil forskellene mellem de unge fra storbyen og lillebyen blive diskuteret. En ultrakort præsentation af de syv unge: Johnny er 19 år, er i lære som elektriker og bor hjemme. Moren er bistandsmodtager og faren er klejnsmed. Johnny tager enten toget eller cykler til arbejde, afhængigt af vejret. Det tager mellem 15 3 En nærmere demografisk beskrivelse af de syv kan læses i den endelige rapport. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 og 20 minutter. Forældrene har bil, men Johnny har ikke kørekort, og heller ikke planer om at skulle have det foreløbigt. Han vil gerne ud at rejse f.eks. til Asien når han er udlært. Maria er 23 år og teknisk assistent. Hun arbejder i en større industrivirksomhed og bor alene i en etværelses lejlighed. Hun cykler på arbejde og cykler næsten altid. Marias far døde da hun var teenager, hendes mor bor i en forstad til København og arbejder som køkkenbestyrer. Moren har bil som Maria af og til låner, mest for at holde sit kørekort ved lige. Hun savner ikke en bil. Line og Jytte, begge 19 år, blev interviewet sammen. De bor begge hjemme. Line bor sammen med sin mor, forældrene er skilt. Moren arbejder på kontor og faren er selvstændig. Hun blev student i 1998 og arbejder nu på et plejehjem for tjene penge, men vil gerne senere læse humaniora på universitetet. Jyttes mor er førtidspensionist og hendes far blikkenslager. Hun går på 2. år på HF. Bagefter vil hun gerne tjene nogle penge for at komme ud at rejse, inden hun går i gang med en uddannelse til pædagog. Ingen af pigerne har kørekort. Jyttes forældre har en bil, men Jytte har ikke lyst til at få kørekort. Lines mor har ikke bil, hun vil gerne have kørekort. De cykler begge rundt til deres daglige aktiviteter. Jytte har en kæreste i Århus og hun tager toget når hun skal besøge ham. Rasmus er 17 og går i 1.g. Han bor hjemme. Moren er cand.mag. og leder en daghøjskole, faren har en lederstilling i en mindre fagforening. Rasmus cykler til gymnasiet. Forældrene har bil, men moren cykler som regel til arbejde fordi faren ofte bruge bilen i arbejdssammenhæng. Rasmus vil gerne have kørekort når han bliver 18, men det er ikke særlig vigtigt for ham. Jens er 23 år og læser på teknikum. Han deler en lejlighed med en kammerat og kommer fra en lille by i Jylland, hvor forældrene driver en købmandsforretning. Han har egen bil som han har fået af sin bedstefar. Han har haft bil siden han var 18. Forældrene betaler udgifterne til bilen. Ved siden af studierne arbejder han i Sydhavnen. Jens har været i Indonesien og planlægger at tage til Brasilien. Susanne er 20 år gammel, hun bor hjemme. Moren er sygeplejeske og faren ingeniør. Familien har bil. Susanne blev student sommeren 1998 og arbejder nu i en vuggestue på Frederiksberg og gør rent på en klinik. Når hun har været i Frankrig et år vil hun læse litteratur ved universitetet. Hun har ikke kørekort og prioriterer det ikke. Hun cykler rundt til sine forskellige gøremål, og det kan blive til omkring km dagligt. Susanne holder af at cykle og synes der er afstressende. Byens betydning for de unge De unge i undersøgelsen var bymennesker med den betydning for deres liv og holdninger dette havde for dem i almindelighed. Herudover havde de en eksplicit opfattelse af byens rum; en opfattelse som på væsentlige områder er i overensstemmelse med Simmels og Bechs analyser af bylivet. Den går på fascinationen både af byens puls og af mødet med andre fremmede. I interviewene var det de unge som udtrykte denne fascination af byens liv, i modsætning til de travle voksne som havde et langt mere afdæmpet og pragmatisk forhold til byen. For dem var byen et sted de købte ind eller gik ud at spise i en gang i mellem når deres fortravlede liv tillod det. Måske spillede det også ind at det Bech kalder seksualiseringen som en del af livet i byen, har mindre betydning for denne gruppe. Dels har de ganske enkelt for travlt til rigtigt at deltage i processen, dels har de ikke det samme umiddelbare behov fordi de p.t. bor i eller er en del af et parforhold. For de unge i undersøgelsen var æstetiseringen og seksualiseringen i byen begge vigtige elementer som optog dem. Et paradoks ved de unges holdning var desuden at netop byens fremmedhed og distancen til andre, det anonyme og iagttagende samtidig rummede deres begejstring og passion overfor byen. 584 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 Flere af de interviewede var meget klart- og velformulerede omkring deres forhold til byen. F.eks. beskrev Susanne i malende vendinger hvordan hun brugte byen: Susanne: Ja, jeg bruger faktisk også byen på mange måder, bare at være i - på Assistenskirkegården og rende rundt der og kigge på gravsten, Fælledparken og bare gå rundt og være der, det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide byen, de små gader. Noget af det der tiltrækker Susanne er det kaos der hersker i byen og muligheden for at forsvinde i byens anonymitet: Susanne: Men det ved jeg ikke, fordi det er egentlig talt også noget jeg, måske specielt som ung, lidt drømmer om - netop bare at forsvinde i byen, på en eller anden måde det der kaos der er i byen, og som også er tiltrækkende, at man kan drukne sig i det, og bare være lille i forhold til en enormt stor by. Maria holder også af at iagttage andre mennesker i byen og nyder de mange muligheder som gør at man/hun kan finde sig et sted der passer til ens/hendes type. Der er noget for enhver smag: SPM: Hvad er det der er så rart ved det? Maria: Jeg ved det ikke, det er nok lidt atmosfæren i nattetimerne hvor du netop render i byen, der er masser af unge mennesker i byen, og der er masser af valgmuligheder. Du kan komme lige på et sted for dig, altså der er så mange valgmuligheder, du behøver ikke at være en bestemt type for at være... eller du er faktisk en bestemt type hvis du kommer ét sted, du er en anden type hvis du kommer et andet sted, men der er altid [noget] til hvilken type du end er. Når man så går derinde en eftermiddag måske eller tager en tur i Nyhavn - jamen i Nyhavn er det jo hele stemningen der er der om sommeren hvor der er totalt proppet, så er det skægt at sidde og studere mennesker fuldstændig. Den moderne storby er præget af utallige valgmuligheder som gør at man kan finde et sted der passer til ens behov og type. Mulighederne giver en frihed til at vælge, men kan samtidig virke forvirrende fordi det kan være svært at vælge det rigtige. Ikke kun det rigtige diskotek eller den rigtige café, men også den rigtige uddannelse eller kæreste. Vælger man endelig det man tror er det helt rigtige, kan det senere vise sig alligevel ikke at være det. Den usikkerhed denne tilsyneladende totale frihed skaber, har indflydelse på dannelsen og opretholdelsen af de unges identitet. På den anden side har de unge bymennesker fået de mange valgmuligheder ind med modermælken og er vokset op og sammen med dem og har på den måde lært at gebærde sig i mangfoldigheden. Da Rasmus blev spurgt om hvordan han brugte byen, fortalte han med entusiasme hvor meget forskelligt han brugte den til. Det vigtigste for ham var dog byens sociale liv som han indgik i sammen med kammerater: SPM: Hvad er det der fascinerer dig ved byen i forhold til Vanløse? Rasmus: De mennesker der er derinde - der er så mange forskellige mennesker, og jeg har altid haft sådan et trip med at jeg kan godt lide at glo på folk, jeg kan godt lide at se på folk - Trafikdage på Aalborg Universitet

8 herude i Vanløse da er det jo de samme man sidder og glor på hver eneste gang. Så det der med at man kan sidde inde ved Storkespringvandet og spise en is eller en shawarma, og sidde og glo på en familien Danmark fra Birkerød der kommer gående i konditøj, og så kommer der sådan en trendy type med solbriller og mobiltelefon, og så kommer der.. - jamen det er jo en utrolig..og så er der bare sådan en stemning derinde! De unge som er vokset op i Vanløse med storbyen tæt inde på livet er som fisk i vandet i forhold til at nyde bylivets mulighed for anonymitet og for at se på andre fremmede. De er på én gang distancerende fra de iagttagede og begejstrede for mulighederne for at kunne glo uhæmmet på andre forbipasserende. Ingen af de interviewede erkendte åbent at byturene også gik ud på at udstille sig for og udskille sig fra de andre, men det ligger vel nærmest indbygget i turenes karakter at det er et ikke uvæsentligt element i dem. Det er desuden bemærkelsesværdigt at den eneste af de interviewede unge der ikke var vokset op i Vanløse, men er kommet til fra en lille by for at studere i storbyen, havde det anderledes. Han udtrykte ikke den samme lystbetonede interesse for anonymt at iagttage andre passere forbi i et rodet virvar. Når han tog til byen gik han på Glyptoteket med stilhed og få mennesker og lignende steder, og hvis han skulle have fred og ro tog han en tur ud i naturen langt udenfor byen. Selvom han gik i byen som andre unge, var han ikke en del af byens puls på samme måde som sine jævnaldrende der var født og opvokset i byen. Måske var denne forskel i brug af byen mellem den unge fra lillebyen og de unge fra København på en måde den samme forskel som gik igen i deres forhold til biler og bilisme. De unge byboeres blaserthed iblandet en fascination af netop blasertheden er måske uforenelig med en begejstring for biler i dagens samfund. I jagten på storbyens mange eksotiske muligheder er biler blevet for hverdagsagtige, for givne og kan ikke bruges i de unge bymenneskers forsøg på og behov for at skille sig ud og være noget særligt. Bilismen er desuden forbundet med så mange problemer i byen og biler så lidt funktionelle i forhold til de unges transportbehov, at de tager afstand fra begge dele. Heroverfor står de unge fra lillebyen i en anden situation. De er ikke så blaserte som deres jævnaldrende fra storbyen og kan godt begejstres over en smart bil med et lækkert design. På landet kan den også opfylde det behov for at skille sig ud som de unge også har her. Samtidig opfylder bilen transportbehovene for disse unge og har derved en vigtig funktion for dem. Når det er sagt må der samtidig tages nogle forbehold, fordi disse forskelle mellem unge fra by og land måske er ved at blive mindre. Som nævnt i indledningen lever mange landboere et byliv og livet på landet og i småbyerne ændrer derved karakter. Der er således nogle processer i gang som kan skabe nogle forandringer i det eksisterende billede. Men min undersøgelse af de unge i Vanløse i dag viste at forskellene stadig findes og har betydning for de unges syn på biler og bilisme. Unge og biler 586 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

9 De unge bymenneskers forhold til biler og bilisme var overraskende på den måde at drømmen om den store, dyre bil med det avancerede udstyr ikke fandtes blandt de interviewede unge som selv var vokset op i byen - i dette tilfælde i Vanløse. Den eneste af de unge der udtrykte interesse for biler, udover som et rent transportmiddel, var Jens han som var vokset op i en lille by i Jylland. I min tidligere undersøgelse af transportadfærd og holdninger til transport 4 interviewede jeg to brødre på hhv. 21 og 22 år som var vokset op på landet et sted på Vestsjælland, og efter studentereksamen havde bosat sig i hjertet af København. De var, som de selv udtrykte det, bidt af biler og havde undret sig over de københavnske unges manglende interesse for emnet: Jesper: Det skal også siges at vi altid har været bidt af biler, det er ligeså meget en interesse om man kan lide at køre bil, ikke? Vi elsker at køre bil. Vi har begge to arbejdet på et Fordværksted mens vi gik i folkeskolen, så vi er vokset op med biler. Thomas: Vi har haft biler fra vi var helt små. Det ligger i os. Det vil jeg sige, det har jeg mærket meget med dem jeg er begyndt at kende herinde, de er ligeglade med biler. Hvis de er født og opvokset i København, er de ligeglade. Mange af dem har ikke engang kørekort selvom de er 23, 24 eller 25. De kigger også underende på en [når man taler med begejstring om biler]. Jesper: Det er nok et landfænomen at være mere bilinteresseret end byboere. Typisk har alle på landet næsten en bil. Hvorimod byboere, første gang de sætter sig ind i en bil, det er den dag, de skal tage kørekort. Først efter indsamlingen af interviewene med de unge i Vanløse kom jeg i tanke om det gamle interview med Jesper og Thomas. Da jeg vendte tilbage til det, kunne jeg se at de allerede på det tidspunkt havde udtrykt den undren over byungdommens manglende interesse for biler, som jeg nu selv sad med. Dengang havde jeg ikke bidt mærke i udtalelsen, men kan nu se at det er et mønster der går igen i Vanløseinterviewene. Her var det som nævnt kun Jens fra den lille by i Jylland som viste interesse for biler selvom han godt kendte til bilismens miljøproblemer og mente at det var vigtigt at de blev løst. Han var i øvrigt også den eneste af de unge som selv havde en bil. Resten af de unge udtrykte kritik af bilismen som transportsystem, af biler som kilde til luftforurening og støjgener og af den usikkerhed de skaber for andre trafikanter cyklister og fodgængere. De pegede på den trussel bilerne udgør overfor børn og deres muligheder for at færdes og lege frit i byen. De var utilfredse med myldretidsproblemerne hvor bilerne snegler sig af sted og hindrer andre transportmidler i at komme frem. Ingen af de unge i byen ytrede noget umiddelbart ønske om at få en bil, men ville på den anden side heller ikke udelukke at de en dag ville anskaffe sig en hvis de skulle få behov for det. Udover de symboler bilen repræsenterer, både for de unge og i almindelighed, har bilen nogle helt konkrete funktioner som er forskellige fra land til by. På landet giver bilen mulighed for 4 Jensen, 1997 Trafikdage på Aalborg Universitet

10 at komme ud i verden og opleve eventyret. Som ung i den lille by eller på landet er lysten til at komme af sted og gerne til byen stor. Afstandene vil ofte være så store at de kun vanskeligt kan tilbagelægges på cykel, og bus og tog sætter snævre grænser for udfoldelserne. Om aftenen kører de sjældent eller måske slet ikke etc. Her giver bilen mulighed for frit at bestemme tid og sted, og så: fuld drøn på musikken og derudad. I byen har bilen ikke den samme funktion. Afstandene er kortere og kan tilbagelægges på cykel og en bil vil mest være til besvær. Ofte er den ikke så hurtig som en cykel og den er både dyr og besværlig at komme af med. I byen er cyklen hurtig og smidig og giver den samme mulighed for fri udfoldelse som bilen gør for de unge på landet. Og bilen forbindes heller ikke med status hos de unge i byen på samme måde som for unge landboere. På spørgsmålet om hvad bilen betyder i hverdagen, svarede Johnny prompte: Potensforlænger. Det er det eneste, jeg har at sige om sådan en bil. Der er da mange Brian er der kommer med deres store fede anlæg [i bilen]. Det kan da også være meget sjovt. Engang imellem. Men det er ikke noget jeg gider. For det første bruger du for mange penge på det, og du bruger for meget tid på det. Du har ikke tid til så meget andet. Det er ikke det jeg gider lægge min krop og sjæl i. Jeg synes det Det er ikke noget for mig. Heller ikke Susanne følte sig tiltrukket af tanken om at komme til at køre i en stor bil: SPM: Du har ikke sådan en drøm om en eller anden fancy BMW eller sådan? Overhovedet ikke. Statussymboler på den måde har overhovedet ikke interesseret mig - eller i hvert fald ikke bilen. Jeg synes faktisk - jeg har nogle veninder der kører rundt og låner faderens kæmpe sølvgrå et eller andet, og jeg synes faktisk at det er ulækkert og utiltrækkende at man i den alder skal - altså det passer i hvert fald ikke til mig at sidde i sådan en, og jeg ville synes at det var lidt pinligt at sidde i den kæmpe bil, fordi jeg er så ung. Line og Jytte udtrykte deres ubehag ved at cykle i byen fordi bilerne oser. På spørgsmålet om de kunne forestille sig at klare den daglige transport ved kun at cykle, svarede Jytte: Ja, for jeg synes for det første at det er helt vildt ulækkert at cykle inde i byen, især her om vinteren - da synes jeg bare - alt det der bilos man får ned - nu er jeg godt nok selv ryger - men alt det der bilos synes jeg virkelig er klamt. Jeg synes det er belastende at køre [på cykel] inde i byen. Og jeg synes heller ikke at bilkørsel burde være nødvendigt inde i byen. Folk kan køre ude på landet, men så kan de enten køre på cykel eller tage sporvognen eller bussen. Jeg går ind for at bilerne skal væk fra det indre København. SPM: Og så sporvogne i stedet for? Jytte: Ja, jeg synes ikke det fungerer med alle de biler inde i København. De unges oplevelser med bilture og bilferier kunne svinge fra det meget positive til det meget negative: Line: Jeg har ikke været så meget ude at rejse, så det er sådan lidt svært. Jeg kører ikke så meget i bil mere efter at jeg ikke bor sammen med [begge] mine forældre. Tidligere tog vi meget på bilferier til Tyskland og Frankrig. I 40 graders varme. 588 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

11 SPM: Hvordan var det, synes du? Line: Det hadede jeg. Jeg syntes at vi kørte 8-9 timer om dagen og så holdt stop og så kørte videre - da jeg var mindre kunne jeg ikke så godt lide at man flyttede sig fra sted til sted, da skulle jeg mere være et specielt sted i nogle dage eller uger for at kunne tilpasse mig det sted. Så det syntes jeg ikke så godt om. Susanne har derimod oplevet nogle positive sider ved sine bilture med moren. Da snakken kom ind på hvad de brugte tiden til når de kørte i tog og bil, svarede Susanne: Men jeg synes da at når jeg tænker tilbage, så kan jeg huske at når vi er kørt til Asserbo og sådan noget, så synes jeg da ofte at vi har nogle gode snakke - hvis man er to, men ikke hvis man er tre. Nina (moren): Det kunne man vel også have i et tog, kunne man ikke? Susanne: Jo jo - naaaaj. SPM: Du siger at det er lidt anderledes? Susanne: Ja, for så er der så mange andre mennesker tilstede, så er man ikke i et rum alene som gør at man snakker bedre sammen. Men det er jo ikke - de snakke kan man også have uden for bilen, det er jo ikke det. Men det er jo lidt det - nu bliver man placeret her sammen to timer, så er det jo klart at man ligesom snakker sammen hvis ikke man lægger sig til at sove eller kører radio. Det hyggelige der ligger i det lille mobile, lukkede univers som bilen udgør, opleves helt anderledes og intimt end toget eller noget andet sted for den sags skyld. Her er man tæt sammen, man har tid og kan få nogle snakke man ikke får andre steder eller på andre tidspunkter i en travl hverdag. Også i Rasmus familie kan de fortælle om hyggelige stunder i bilen. Han og moren fortalte om familiens bilture da Rasmus var dreng, om hvordan de lavede gættekonkurrencer og hørte bånd sammen: SPM: Og det er specielt knyttet til jeres bilture? Clara: Ja, det gør vi aldrig ellers. I den tidligere bil da havde vi båndoptager i, da havde vi også lånt bånd på biblioteket med ungdomsromaner eller børnehistorier. Det hørte vi så på allesammen - det var enormt sjovt. Rasmus: Ja, det var hyggeligt. Clara: Og Kim Larsen op igennem Sverige - jeg kan også huske engang hvor du havde fået sådan et dobbeltbånd. Og det var bare sådan en vild sang, hvor vi allesammen sang med. Fuld hammer på! Men selvom Rasmus synes at nogle af de ting familien foretog sig sammen i bilen kunne være hyggelige og underholdende, så forbinder han ikke kun noget positivt med bilturene: Personligt synes jeg at det er dødssygt at sidde og lugte ud af munden i en bil, men som regel kan det godt være hyggeligt - man kan sidde med stængerne oppe på sædet, kører derudaf og spiser bolsjer - det er jo meget hyggeligt. Men når man sidder og fræser rundt Trafikdage på Aalborg Universitet

12 nede på sådan en eller anden dødssyg tysk Autobahn, og det lugter af metangas nede i Ruhrdistriktet, så er det altså ikke sjovt. Oplevelserne i bil er således blandede og afspejler på mange måder de unges pragmatiske forhold til biler. Eller måske er det snarere omvendt, deres pragmatiske opfattelse kommer af deres blandede erfaringer med biler. Biler er generelt set noget skidt som volder store problemer på mange områder, men kan i hverdagen være praktiske og endog hyggelige ind imellem. En interessant pointe ved de hyggelige og intime oplevelser i bilen er at de ikke har noget med selve transporten at gøre, men rejsen i bilen og den tid den tager, giver mulighed for at få en hygge og intimitet som familien kan have svært ved at finde tid og rum til i en fortravlet hverdag. I moderne familier sætter man sig sjældent ned i en stue i mange timer og taler sammen om løst og fast og stort og småt. Det er simpelthen for ineffektivt for moderne mennesker. De skal hele tiden videre i teksten: arbejde, arbejde, arbejde, købe ind, lave mad, gå til sport, til work-out, til koncert, til møde, hente børn etc. etc. I bilen kan man få lidt kompensation for den stressede hverdag og få opfyldt behovet for ro og eftertanke hvis man kører alene, og for samtale og intimitet hvis man er nogle stykker sammen forældre og børn eller ægtefæller alene. Og det kan forenes med at man er effektiv og får gjort noget fordi man samtidig transporterer sig. At være mobil er at være effektiv og moderne. Det opleves således ikke som spild af tid på samme måde som hvis man sad i en stue og snakkede roligt sammen eller lavede ingenting. Bilen er måske det eneste sted hvor dette behov for eftertanke og rolig samtale bliver opfyldt i moderne familier. Teoretisk kunne behovet opfyldes på mange andre måder og andre steder end i bilen, men i praksis finder det som oftest sted her. Naturligvis er der mange moderne familier uden bil som finder andre måder at opfylde disse behov på; det understreger for så vidt kun at bilen ikke i sig selv er nødvendig for at få opfyldt behovene, men at den kan være et middel til at nå målet. Men et overordentlig udbredt og anvendt middel som af mange derfor også er forbundet med en hygge og intimitet familiemedlemmerne i mellem. For de unge har det betydning fordi de knytter vigtige stunder med forældrene sammen med barndommens bilture. For de unges nuværende liv som unge og senere som voksne, har turene ikke aktuel betydning; den ligger i erindringen om intimiteten på turene dengang de var små. Unge og miljø På spørgsmålet om hun mente at bilen kunne have en betydning for om man har et godt liv, svarede Susanne: Nu har jeg ikke nogen bil som sådan, men altså, det er mere når jeg bliver ældre, så kan jo måske godt se at det ville være lettere, som du siger kan give et bidrag til at nogle ting kan blive lettere at gøre. Men det er mere i det øjeblik man får børn og sådan noget. Men altså, jeg skal da ikke have bil indenfor de næste ti år, men jeg skal have et kørekort, tror jeg. 590 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

13 Selvom Susanne ikke er interesseret i biler og generelt synes de sviner og fylder, udtrykker hun her en pragmatisk holdning overfor tanken om at anskaffe sig en bil hvis hun en dag skulle få behov for det - hvis det kunne lette hendes tilværelse til den tid. På samme måde under samtalen med Line og Jytte hvor vi kom ind på miljøproblemerne i forbindelse med bilismen. På spørgsmålet som de selv kunne forestille sig at give nogle afkald for at forbedre på situationen, svarede Line: Nej, det tror jeg ikke at jeg ville - jeg ville ikke opgive at have bil fordi jeg mente at det ville redde verden. Jeg ville opgive at have gøre det hvis hele Danmark f.eks. ikke kørte bil. SPM: Du ville acceptere det hvis det var generelt, hvis man f.eks. lovgav på området så det gjaldt alle, så ville du synes at det var okay? Line: Jeg tror at jeg ville have nemmere ved at acceptere det. Men jeg tror også at sådan at have en bil, det er også meget vanedannende. De samme problemer ville sikkert være der som vi også snakkede om før - vi ville vælge en bil. Hvis jeg havde tre børn som var på tre forskellige institutioner, så ville jeg da helt klart have sværere ved at acceptere ikke at have en bil end hvis jeg ikke havde børn. Lines umiddelbare holdning til at være med til at løse nogle miljøproblemer ved ikke at køre bil, er positiv hvis eventuelle begrænsninger på bilkørsel gælder alle. Hendes sidste bemærkning tyder dog på at hun ved nærmere eftertanke måske ikke vil være helt så positiv når det kommer til stykket heller ikke selvom begrænsningerne kom til at gælde alle. Hun kunne godt forestille sig engang i fremtiden at komme i en situation hvor hun ville have svært ved at acceptere ikke at have ubegrænset mulighed for at bruge en bil. Hvis hun fik børn og arbejde og skulle have det hele til at hænge sammen. Men lige her og nu er hun med på ideen. De unge i byen har set mange af de problemer bilismen skaber og har ikke oplevet forældregenerationens begejstring over at få den første bil, eller oplevet den følelse af frihed som en bil kan give. De har fået biler ind med modermælken, det er noget givent i deres hverdag at have bil og det er ikke noget de tænker eller glædes over til daglig. De har som børn i byen på egen krop oplevet hvordan bilerne har optaget gaderummet og forhindret dem i at lege og udfolde sig frit uden fare for at blive kørt over. De har mærket bilosen og hørt på larmen. De er blevet undervist i miljøproblemer i skolen og har lært at forbinde biler med forurening. Og de er byboere med den blaserthed der ligger i det. De holder distancen til den bilisme de på mange måder har oplevet som noget negativt, men er ikke helt blinde for at de en dag kan få brug for en bil selv for at få hverdagens aktiviteter til at hænge sammen. Pigerne nævner alle at de muligvis vil anskaffe sig en bil når eller hvis de en dag får børn langt ude i fremtiden. Heller ikke drengene vil udelukke at de en dag får brug for en bil. Rejser og mobilitet Selvom de unge bymennesker således er både kritiske og skeptiske overfor bilismen er det ikke det samme som at de ikke ønsker at være mobile i deres hverdag eller at tage sabbat og tage på lange rejser i måneder eller måske halve år. Deres skepsis overfor bilismen er nok Trafikdage på Aalborg Universitet

14 præget af en bekymring for miljøet, men den rækker ikke til at de vil give afkald på andre ønsker eller behov for mobilitet og transport til fordel for en mulig forbedring af miljøet. Dette sidste vil jeg vende tilbage til i projektets endelige rapport hvor jeg vil diskutere hvordan moderne mennesker det gælder både de unge og de travle voksne vil have alting, og dermed ikke, i hvert fald ikke frivilligt, vil give afkald på noget hvis det ikke passer ind i det liv de ønsker eller de ikke umiddelbart kan se en fordel ved det. Flere af de interviewede unge udtrykte ønsker om at rejse, og gerne lange rejser til fjerne kontinenter. På den måde var deres forhold til mobilitet og transport ikke beskedne. Under interviewet med Jens blev han spurgt om sine ferievaner: Jens: Det er forskelligt - det kommer selvfølgelig an på hvor jeg tager hen. I foråret var jeg i Indonesien, og der fløj jeg selvfølgelig til, og sidste år var jeg på bilferie i Frankrig, så der kørte vi selvfølgelig ned, sammen med to af mine kammerater, og hvor vi også kørte en masse kilometer. Så det er lidt forskelligt afhængig af hvad målet er. Til sommer tager jeg nok til Brasilien, så det bliver nok med flyver igen. SPM: Hvordan kommer du så rundt på stedet - er det med de lokale transportmidler eller har du lejet en bil? Jens: Det er forskelligt - i Indonesien lejede vi tit en bil med chauffør fordi det var sådan lidt kaotisk at køre i den anden side af vejen. Men det er lidt forskelligt - det er en kombination af hvad der er lettest og økonomisk overkommeligt. Jens bekymring for miljøet, som han udtrykte med stor ildhu, rakte ikke på nogen områder ind i hans egen tilværelse. I den endelige rapport vil jeg vende tilbage til Jens og diskutere modsætninger og moderne mennesker og se paradokserne i moderne menneskers liv som en integreret del af moderniteten. Susanne og Johnny havde også nogle forestillinger om at rejse langt væk: Susanne: Jeg vil meget gerne - når jeg forestiller mig en rejse, så er det ikke at jeg skal låne min fars bil og køre ned sydpå, så er det mere det der med bare at stå med en backpack på min rejse. Ikke fordi det er mindre dyrt, det tror jeg ikke at det er i det store og hele hvis jeg skal have billet til den anden side af jorden og så videre rundt. Men det er mere sådan at opleve kulturen, et andet folk og komme ind på det og sådan nogle mere primitive samfund hvis det er det. Johnny: Jeg skal bare ud og opleve en masse ting, altså; som jeg ikke har oplevet før. Og der - verden er jo stor. Det gælder bare om at få en masse penge sparet sammen, så kan man komme hvor som helst hen. På et spørgsmål senere i samtalen kom han igen på sin lyst til at rejse ud, og blev spurgt hvor han konkret ville hen: Johnny: Bare ud, væk, opleve noget nyt, stort. Andre kulturer og sådan noget, tror jeg. Jeg kunne godt tænke mig at tage til Asien. Så kunne man tage rundt dér, og så kunne man arbejde. Så har man et håndværk måske, så kan du så arbejde for din føde og for at bo et sted. Det ville jeg godt. 592 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

15 SPM: Hvor - Asien det er jo stort? Johnny: Indien, Thailand, Vietnam. Sådan nogle steder. Der er mange steder man ikke hører så meget om, men alligevel i skolen og sådan noget da har man da hørt meget om Indien. Det kunne jeg godt tænke mig. SPM: Hvor lang tid ville du være væk? Johnny: Et års tid, tror jeg. Til at starte med. Jeg skulle måske lige tage hjem og se hvordan det står til herhjemme, og så tage ud igen, tror jeg. Det kommer så an på.... Der var ingen smalle steder i de unges forestillinger om at rejse. Det virkede som om det blot var et spørgsmål om at finde en plet på kloden gerne et eksotisk rejsemål langt væk - og så komme af sted. Naturligvis skulle der spares op forinden, men muligheden for at rejse til fjerne egne blev betragtet som indenfor rækkevidde af de unge. Og at de ofte realiserede forestillingerne, var der heller ikke tvivl om. At disse rejser indebar en masse transport forbandt de unge bymennesker ikke af sig selv med problemer, herunder miljøproblemer, på samme måde som de gjorde med den daglige transport. Her var de gennemgående meget opmærksomme på problemerne og indstillet på i et eller andet omfang at være med til at løse dem. Men det paradoksale ved at bruge en miljøvenlig cykel og ind imellem tog eller bus til hverdag, og være tilfreds med sig selv over at gøre det, og så at foretage en eller flere længere rejser til den anden side af kloden med fly, måske endda undervejs at flyve fra det ene land til det andet, hang ikke sammen i de unges bevidsthed. At rejse var at realisere sig selv og blev ikke identificeret med miljøproblemer eller deres løsning. Så selvom de unges forhold til bilismen og biler er kritisk og nuanceret, og ikke ligner forældrenes accepterende holdning, kan man ikke sige at deres krav om mobilitet i tilværelsen i almindelighed er hverken beskedne eller miljøvenlige. De vil det hele på samme måde som de voksne måske vil de ikke helt de samme ting, men de vil ikke sætte grænser eller give afkald på noget som de synes er vigtigt for dem. Afslutning Den markante forskel på unge fra byen og landet der er lagt frem i analysen her, har en pendant i en svensk undersøgelse af unges rejsevaner, miljøbevidsthed og livsstil i Göteborg 5. Den svenske undersøgelse viser hvordan unge i Göteborg er mindre interesserede i biler og mere kritiske overfor bilismen end tidligere generationer og end deres jævnaldrene på landet, og peger bl.a. på at svenske unge tager senere kørekort end tidligere. Rapporten siger i det afsluttende kapitel: Sammenfatningsvis kan skönjas en tendens till en värdeförskjutning bort från bilen, mot ett mer flexibelt användende av olika typer av färdmedel. Trots att flertalet av de intervjuade ungdomarna har vuxit upp i familjer där föräldrana är utpräglade vanebilister och har vant sig vid att bli skjutsade i samband med fritidsaktiviteter är de genomgående kritiska till att använda bilen i alla situationer och for alla resor. Det är också ytterst sällan 5 Sjöberg, 2000 Trafikdage på Aalborg Universitet

16 som ungdomarna poängterar att bilen har nogot symbolvärde den har helt enkelt inte samma ladding som för äldre generationer. De unge i undersøgelsen her har også set bilismens skyggesider og er derfor skeptiske overfor biler og bilisme på samme måde som deres svenske jævnaldrene. Måske vil både svenske og danske unge være mere afventende og gøre sig flere overvejelser før de anskaffer sig bil. De unge i byen vil ikke som det første og vigtigste i deres liv købe sig en bil, men mange af dem prioriterer paradoksalt nok lange rejser meget højt og vil på den måde måske komme til at transportere sig endnu mere end forældrene. Der er således nogle modsætninger i deres opfattelse af transport generelt set, selvom det ikke er sikkert at de opfatter det sådan. Hvis jeg her skal sige noget meget kortfattet om hvad analysen kan pege på af muligheder for forandringer i transportadfærden i fremtiden blandt de unge som til den tid vil være blevet voksne, så må det være at mulighederne for forandringer ligger i den holdning og kritik man finder hos de unge overfor biler og bilisme. Om det vil få nogen praktisk betydning, om forandringerne vil blive realiseret, er lang fra sikkert. De unge er i en bestemt livsfase og meget vil forandre sig når de engang bliver mere etablerede. Desuden vil det afhænge af meget andet end de unge selv. Det afhænger også af de politiske og økonomiske beslutninger der bliver truffet vedr. transport i fremtidens samfund og det er ikke kun i Danmark, men også i EU og resten af verden. Men hvis der bliver truffet nogle beslutninger som gør transportsystemet mere miljøvenligt, vil det givet få de unges opbakning et langt stykke hen ad vejen. Litteratur Bech, Henning (1992): Bylivets tidsrum Et by/kultur/sociologisk essay. Artikel i Tendens, nr. 1. Bech, Henning (1999): Interview i Information 1. oktober. Jensen, Mette (1997): Benzin i blodet. Kvalitativ del. Faglig Rapport nr. 191 fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Simmel, Georg (1998): Hvordan er samfundet muligt? Samlerens bogklub, Gyldendal [opr. trykt 1903]. Sjöberg, Annika (2000): Färdsätt En etnologisk studie om resvanor, miljömedvetande och livsstilar bland unga i Göteborg. Etnologiska institutionen, Göteborg universitet. 594 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere