Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år. Indledning. - om unges forhold til bilisme og mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år. Indledning. - om unges forhold til bilisme og mobilitet"

Transkript

1 Trafikdage på Aalborg Universitet linie, Transport og adfærd Jeg skal da ikke ha bil indenfor de næste 10 år - om unges forhold til bilisme og mobilitet Mette Jensen seniorforsker Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Transport i moderne samfund skaber en række problemer både for den enkelte og for kollektivet. Det voldsomt stigende behov for mobilitet står i stadig skarpere kontrast til problemernes voksende omfang. De modsætninger der derved bliver skærpet kalder på nogle løsninger - en problemstilling som er udgangspunktet for en undersøgelse af mobilitetens betydning i moderne hverdagsliv. Projektet ser unge i byen som et udgangspunkt for at studere social forandring og forsøger derigennem at finde frem til nogle potentialer for forandring. Udover unge drejer projektet sig også om travle voksne. I paperet fremlægges de af undersøgelsens resultater som drejer sig om unges opfattelse af og forhold til bilismen, både som miljøproblem og som transportmiddel. De unge har set bilismens skyggesider og har selv erfaret problemerne omkring den voksende bilisme, som i byen har nået et punkt hvor den ofte opleves som mere begrænsende end befriende. Paperet vil dreje sig om de unges erfaringer med bilismen og de forandringspotentialer der kan ligge bag disse. Det vil blive diskuteret indenfor rammerne af et moderne hverdagsliv. Indledning Unge mennesker i storbyen er som de fleste unge mennesker i gang med at søge sig en identitet. Dermed søger de også efter nogle værdier og et ståsted. Dvs. at de stiller sig nogle spørgsmål som drejer sig om hvem de i det hele taget er - hvad der er kulturelt, socialt og måske politisk vigtigt for dem - hvordan det fundament de skal stå på kommer til at se ud, og hvordan og om de overhovedet kan forme det selv. De har som alle unge nogle forestillinger og drømme om hvad fremtiden vil bringe. I dagens samfund er de præget af usikkerhed på en lang række områder. Det opbrud forældregenerationen havde fra bedsteforældrenes værdier og måder at forholde sig til og indrette tilværelsen på, ligner ikke den søgen de selv står midt i. De kan ikke og ønsker ikke at leve hverken forældrenes eller bedsteforældrenes tilværelse og må således søge deres eget ståsted og egne værdier for at finde ud af hvem de er. De er i en livsfase hvor de endnu ikke er etablerede i faste familie- eller arbejdsforhold og derfor åbne overfor muligheden for forandringer. Disse træk karakteriserer moderne unge mennesker generelt. Unge i storbyen lever under nogle vilkår som giver dem nogle på visse områder andre forudsætninger for tilværelsen og for mulighederne for at reflektere over den. I og med at de er vokset op i storbyen har de været udsat for nogle andre påvirkninger i forhold til deres jævnaldrene på landet og i provinsen. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Blaserte storbyboere Denne erkendelse er for så vidt ikke ny. For hundrede år siden holdt den tyske sociolog og filosof Georg Simmel et foredrag med titlen Die Großstädte und das Geistesleben (1903) med udgangspunkt i livet og sine studier i Berlin. Simmel så allerede dengang nogle af problemerne i det moderne samfund og var en skarp analytiker og kritiker af samme. Foredraget er senere skrevet ned som et essay og oversat til dansk under titlen Storbyerne og det åndelige liv. Simmel betragtes som en af sociologiens klassikere og store dele af hans analyse af livet i storbyen står ved magt og kan sige noget væsentligt om vor tids storbyliv. I essayet som indgår i essaysamlingen Hvordan er samfundet muligt, søger Simmel at indkredse nogle særlige kendetegn ved livet i byerne. Simmel udvikler sin analyse af livet i byen i kontrast til livet i lillebyen. Man kan naturligvis argumentere for at alle i dag lever i en byverden fordi livet på landet i dag har mange af de træk som kendetegner Simmels storbyliv. Det skyldes både at landboere i dag ikke i særlig stort omfang er landbrugere, men bymennesker som bor på landet og arbejder i byen. Desuden spiller det en rolle at en øget mobilitet frigør mennesker fra traditionelle bindinger i deres lokalmiljø. Endelig har medierne i høj grad været medvirkende til den byliggørelse der er sket af livet på landet. Da storbyer efter Simmels opfattelse er et særligt moderne fænomen bliver hans beskrivelse af livet i byerne også til en karakteristik af moderniteten. Simmels analyse tager udgangspunkt i hans opfattelse af mennesket som et forskelsvæsen. Det vil sige at dets bevidsthed stimuleres gennem forskellen på den øjeblikkelige stimulus i forhold til den forudgående (Simmel, 1998:192 [1903]). Det er med udgangspunkt i forståelsen af mennesket som forskelsvæsen at forskellen mellem landlivet/lillebyen og storbylivet ifølge Simmel skal fortolkes. Landlivet er præget af den langsommere, mere tilvante, regelmæssigt flydende rytme i dens sansemæssigt-åndelige livsform (ibid.), mens livet i byen præges af en mangfoldighed af sanseindtryk, skarpe kontraster og hyppige stemningsskift. Samtidig arbejder Simmel med et billede af den menneskelige bevidsthed som niveaudelt. Følelser og følelsesmæssige relationer har i følge Simmel rod i sjælens mere ubevidste lag (ibid.), mens (F)orstandens sted... derimod (er) de gennemsigtige, øverste lag i vores sjæl (ibid.). Sjælens dyb er træg og konservativ, mens forstanden/intellektet har lettere ved at omstille sig. Derfor håndterer mennesker i storbyerne fortrinsvis deres sanseindtryk ved forstandens hjælp fordi deres dybere sjælelige lag ville lide overlast af de mange forskelle man udsættes for i byerne. Man udsættes så at sige for et bombardement af indtryk og er derfor nødt til at sortere i dem og holde følelsesmæssig afstand til dem. Man involverer sig ikke emotionelt, men højst intellektuelt. Storbytypen...skaber sig således et organ, der beskytter mod den rodløshed, som truer den fra strømningerne og diskrepanserne i det ydre milieu; i stedet for med følelsen, reagerer den heroverfor hovedsageligt med forstanden, der får sjælelig fortrinsret på grund af den 580 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 intensivering af bevidstheden, som opstår af samme årsag. På denne måde flyttes reaktionen på hine fænomener til det psykiske organ, som er mindst følsomt, og som ligger fjernest fra personlighedens dybder (ibid.:192-3). I den forstand kan man sige at livet i storbyerne er mere overfladisk og intellekt-præget end landlivets mere følelsesprægede relationer. Derfor bliver blaserthed et væsentligt kendetegn ved livet i byerne. Blaserthed bliver for Simmel en slags forsvarsmekanisme mod alle de sanseindtryk byen hele tiden påtvinger mennesket;...nerverne opdager, at deres sidste mulighed for at affinde sig med storbylivetes indhold og form består i, at de afstår fra at reagere på dem...hele den objektive verden devalueres, hvilket så i sidste ende uundgåeligt trækker den subjektive personlighed ind i en følelse af en lignende devaluering (ibid.:197). På den måde opstår der en reserverethed i storbyen overfor fremmede, noget man ikke kender i mindre samfund, og den blaserte bybo reagerer afdæmpet og afstandtagende på indtryk og mennesker. I interviewene med de unge kom det blaserte tydeligt frem når talen faldt på byens tiltrækning og hvad der sker når mennesker færdes i byrummet. En af de interviewede unge fortæller at hun holder meget af at komme i byen og forklarer her hvorfor: På den måde er jeg anonym, jeg får den der anonymitet. Det kan jeg godt lide, bare at kunne være mig selv, altså ikke at behøve at tage stilling til andre folk, selvom jeg er omgivet af folk tager jeg ikke stilling til dem. Jeg kan godt sidde og iagttage dem, men - eller jeg kan godt tage stilling til dem, men på en eller anden måde er det lidt lige meget hvad de mener om mig. Der er lidt den samme effekt som når man ser fjernsyn, ved at man ser på folk der går forbi. Iflg. Simmel er livet i storbyerne desuden præget af pengeøkonomiens dominans på alle områder. Transaktioner mellem mennesker baseret på penge nivellerer alle forskelle til en endimensional skala og individuelle særtræk bliver derfor irrelevante for pengetransaktioner. Man involverer sig ikke følelsesmæssigt med de personer man handler med, for pengene spørger kun efter hvad alle fænomenerne har til fælles, efter bytteværdien, der nivellerer al kvalitet og egenart til spørgsmålet om den blotte kvantitet (ibid.:193). Den anonymisering bylivet fører med sig er ikke uden problemer for individerne. Simmel mener således, at (D)et moderne livs dybeste problem udspringer af individets krav om at bevare sin tilværelses selvstændighed og egenart over for de overmægtige kræfter, som samfundet, den historiske overlevering, den ydre kultur og livets teknik repræsenterer. (ibid.:191). En måde at imødegå den nivellering pengenes indflydelse har for individets muligheder for at markere sig, er bevidst at skille sig ud. Da man i byen er omgivet af fremmede vil denne udskillelse ofte være visuel. På dette område er nemlig fristelsen til at føre sig frem pointeret, koncentreret og så karakteristisk som muligt langt mere nærliggende, end hvor et hyppigt og langvarigt samvær sørger for at give den anden et utvetydigt billede af personligheden. (ibid.:204). Dermed foregriber Simmel træk ved bylivet som man i dag kan beskrive som tendenser til æstetisering af hverdagslivet og opretholdelse af en identitet som en proces der hele tiden må Trafikdage på Aalborg Universitet

4 arbejdes på. - for mange typer går... vejen til at bevare en vis form for selvrespekt og til bevidstheden om at udfylde en plads via de andres bevidsthed. (ibid.:204). Det medfører samtidig at byen har en visuel tiltrækningskraft der i en vis forstand gør mennesker i byen til iagttagere. Man udstiller sig selv overfor fremmede samtidig med at man iagttager de anonyme andre. De unge i undersøgelsen udtrykte åbent hvordan de iagttog andre mennesker når de tog ind til København og drev rundt i byen, på Strøget eller sad på en café i Nyhavn - som det også fremgik af citatet ovenfor. Selvom ingen af dem kom ind på hvordan de selv tog sig ud når de gik i byen, kunne man godt have en fornemmelse af og formodning om at dét selv at føre sig frem og blive set var af betydning og i øvrigt en del af spillet. Kultursociologen Henning Bech beskæftiger sig også med livet i storbyen, og hans tanker rummer mange af de samme elementer der findes hos Simmel. I en artikel fra 1992 i Tendens 1 beskrev Bech byen som karakteriseret ved en fysisk koncentration som består af meget forskellige elementer som magt, handel, økonomi, bygninger, anlæg, lys etc. Men i sociologisk forstand drejer koncentrationen sig først og fremmest om mennesker. Byen, forstået på den måde, er altså den form for socialt rum som dannes af en masse af mennesker der er til stede for hinanden i fysisk umiddelbar forstand. Det følger af denne bestemmelse at de ikke kender hinanden personligt, by er således også koncentration af masser af fremmede. (Bech, 1992:8). I byrummet foregår en masse. Bech fremhæver to fænomener. For det første at mennesker bliver til overflader for hinanden af den simple grund at den er det eneste man kan registrere i byens rum af masser af fremmede mennesker. (ibid.). De andre bliver til overflader og den vurdering man foretager af hinanden bliver dermed til en æstetisk vurdering af de andres overflader noget Bech kalder for en æstetisering. Man bliver optaget at hvordan man selv og de andre ser ud, og bliver bevidst om hvordan man fremtræder når man går ud. Det andet der sker når mennesker samler sig i byen er, iflg. Bech, en seksualisering. Det blik der ser de fremmede overflader, og som er virksomt i gestaltningen af ens egen, er typisk et der søger og vurderer ud fra seksuelle kriterier. (ibid.). Selvom nogle holder sig udenfor denne visuelle seksuelle afsøgning bekræfter det blot hvad der alment foregår i byen, at man altid allerede er i færd med at afsøge andres overflader med seksualiserede blikke. (ibid.). Synssansen er det vigtigste i forbindelse med både æstetiseringen og seksualiseringen som finder sted som fortløbende processer i byen. I et interview i dagbladet Information 2 i efteråret 1999 siger Bech at det at folk i byrummet kun møder hinanden som overflader gør at man ikke kan forholde sig til hinanden ud fra 1 Artikel i tidsskriftet Tendens fra 1992 under overskriften Bylivets tidsrum - Et by/kultur/sociologisk essay. 2 Interview i Information den 1. oktober 1999 under overskriften City sex, i anledning af Bechs doktorforsvar ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. 582 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 moralske eller psykologiske kriterier. Han siger videre at derfor bliver vægten i interaktionen forskubbet til, at man registrerer den æstetisk. (Information, 1999). Jeg mener at Bech har fat i noget væsentligt når han beskriver disse fænomener som en del af det moderne byliv. Men jeg mener ikke nødvendigvis at æstetiseringen og seksualiseringen forskubber vægten i interaktionen. Der er fortsat og sideløbende med æstetiseringen og seksualiseringen en anden og mere sammensat virkelighed i det moderne byliv. Livet i byen er meget andet end mødet med (andre) fremmede. Det er også et liv hvor mennesker lever en tilværelse, uanset om de som stadig flere gør det, lever alene eller om de lever i en eller anden form for familie. Hvis man ser bort fra de socialt og økonomisk udstødte, som ofte lever isoleret fra samfundet og andre mennesker, så har de fleste mennesker, også de der lever alene, et netværk, en omgangskreds som de forholder sig til som mennesker af kød og blod, med følelser og forstand og dermed også ud fra moralske og psykologiske kriterier. Og selvom æstetiseringen af livet får en stadig støre betydning, er det ikke det eneste eller det vigtigste i relationen til netværk og familie. At blasertheden, som æstetiseringen udspringer af, har en indflydelse på personligheden er klart. Det er blot ikke det eneste der har betydning for udviklingen af bymenneskers personlighed. Det er oplagt at bylivet med dets kompleksitet præger de børn og unge der vokser op i storbyen, og gør at deres opfattelse og forståelse af omgivelserne på nogle punkter adskiller sig fra andre unges. De er mere intellektuelle eller distancerende i deres forståelse og mere blaserte i deres syn på andre. Men de er samtidig begejstrede, passionerede og optaget af venskaber, familiebånd og drømme om fremtiden. Der er således ikke tale om at de enten er præget af æstetiseringen og det overfladiske ved livet i byen eller af begejstringen, venskabet og drømmene, men at de to tendenser kører i parallelle spor. Det vil i den følgende analyse være slående hvordan de unge bymennesker er præget af begge udgangspunkter og hvordan det også har indflydelse på deres syn på bilisme og mobilitet. De unge bymennesker De interviewede unge De syv unge der blev interviewet i undersøgelsen var som nævnt mellem 17 og 23 år og boede i Vanløse undtagen én der boede på Frederiksberg nær grænsen til Vanløse. Fem af dem var under uddannelse og to var i arbejde. 3 Seks var vokset op i byen og kun én udenfor København nærmere bestemt i en lille by 30 km. fra Fredericia. I den del af analysen der drejer sig om de unges opfattelse af bilisme og mobilitet vil forskellene mellem de unge fra storbyen og lillebyen blive diskuteret. En ultrakort præsentation af de syv unge: Johnny er 19 år, er i lære som elektriker og bor hjemme. Moren er bistandsmodtager og faren er klejnsmed. Johnny tager enten toget eller cykler til arbejde, afhængigt af vejret. Det tager mellem 15 3 En nærmere demografisk beskrivelse af de syv kan læses i den endelige rapport. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 og 20 minutter. Forældrene har bil, men Johnny har ikke kørekort, og heller ikke planer om at skulle have det foreløbigt. Han vil gerne ud at rejse f.eks. til Asien når han er udlært. Maria er 23 år og teknisk assistent. Hun arbejder i en større industrivirksomhed og bor alene i en etværelses lejlighed. Hun cykler på arbejde og cykler næsten altid. Marias far døde da hun var teenager, hendes mor bor i en forstad til København og arbejder som køkkenbestyrer. Moren har bil som Maria af og til låner, mest for at holde sit kørekort ved lige. Hun savner ikke en bil. Line og Jytte, begge 19 år, blev interviewet sammen. De bor begge hjemme. Line bor sammen med sin mor, forældrene er skilt. Moren arbejder på kontor og faren er selvstændig. Hun blev student i 1998 og arbejder nu på et plejehjem for tjene penge, men vil gerne senere læse humaniora på universitetet. Jyttes mor er førtidspensionist og hendes far blikkenslager. Hun går på 2. år på HF. Bagefter vil hun gerne tjene nogle penge for at komme ud at rejse, inden hun går i gang med en uddannelse til pædagog. Ingen af pigerne har kørekort. Jyttes forældre har en bil, men Jytte har ikke lyst til at få kørekort. Lines mor har ikke bil, hun vil gerne have kørekort. De cykler begge rundt til deres daglige aktiviteter. Jytte har en kæreste i Århus og hun tager toget når hun skal besøge ham. Rasmus er 17 og går i 1.g. Han bor hjemme. Moren er cand.mag. og leder en daghøjskole, faren har en lederstilling i en mindre fagforening. Rasmus cykler til gymnasiet. Forældrene har bil, men moren cykler som regel til arbejde fordi faren ofte bruge bilen i arbejdssammenhæng. Rasmus vil gerne have kørekort når han bliver 18, men det er ikke særlig vigtigt for ham. Jens er 23 år og læser på teknikum. Han deler en lejlighed med en kammerat og kommer fra en lille by i Jylland, hvor forældrene driver en købmandsforretning. Han har egen bil som han har fået af sin bedstefar. Han har haft bil siden han var 18. Forældrene betaler udgifterne til bilen. Ved siden af studierne arbejder han i Sydhavnen. Jens har været i Indonesien og planlægger at tage til Brasilien. Susanne er 20 år gammel, hun bor hjemme. Moren er sygeplejeske og faren ingeniør. Familien har bil. Susanne blev student sommeren 1998 og arbejder nu i en vuggestue på Frederiksberg og gør rent på en klinik. Når hun har været i Frankrig et år vil hun læse litteratur ved universitetet. Hun har ikke kørekort og prioriterer det ikke. Hun cykler rundt til sine forskellige gøremål, og det kan blive til omkring km dagligt. Susanne holder af at cykle og synes der er afstressende. Byens betydning for de unge De unge i undersøgelsen var bymennesker med den betydning for deres liv og holdninger dette havde for dem i almindelighed. Herudover havde de en eksplicit opfattelse af byens rum; en opfattelse som på væsentlige områder er i overensstemmelse med Simmels og Bechs analyser af bylivet. Den går på fascinationen både af byens puls og af mødet med andre fremmede. I interviewene var det de unge som udtrykte denne fascination af byens liv, i modsætning til de travle voksne som havde et langt mere afdæmpet og pragmatisk forhold til byen. For dem var byen et sted de købte ind eller gik ud at spise i en gang i mellem når deres fortravlede liv tillod det. Måske spillede det også ind at det Bech kalder seksualiseringen som en del af livet i byen, har mindre betydning for denne gruppe. Dels har de ganske enkelt for travlt til rigtigt at deltage i processen, dels har de ikke det samme umiddelbare behov fordi de p.t. bor i eller er en del af et parforhold. For de unge i undersøgelsen var æstetiseringen og seksualiseringen i byen begge vigtige elementer som optog dem. Et paradoks ved de unges holdning var desuden at netop byens fremmedhed og distancen til andre, det anonyme og iagttagende samtidig rummede deres begejstring og passion overfor byen. 584 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 Flere af de interviewede var meget klart- og velformulerede omkring deres forhold til byen. F.eks. beskrev Susanne i malende vendinger hvordan hun brugte byen: Susanne: Ja, jeg bruger faktisk også byen på mange måder, bare at være i - på Assistenskirkegården og rende rundt der og kigge på gravsten, Fælledparken og bare gå rundt og være der, det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide byen, de små gader. Noget af det der tiltrækker Susanne er det kaos der hersker i byen og muligheden for at forsvinde i byens anonymitet: Susanne: Men det ved jeg ikke, fordi det er egentlig talt også noget jeg, måske specielt som ung, lidt drømmer om - netop bare at forsvinde i byen, på en eller anden måde det der kaos der er i byen, og som også er tiltrækkende, at man kan drukne sig i det, og bare være lille i forhold til en enormt stor by. Maria holder også af at iagttage andre mennesker i byen og nyder de mange muligheder som gør at man/hun kan finde sig et sted der passer til ens/hendes type. Der er noget for enhver smag: SPM: Hvad er det der er så rart ved det? Maria: Jeg ved det ikke, det er nok lidt atmosfæren i nattetimerne hvor du netop render i byen, der er masser af unge mennesker i byen, og der er masser af valgmuligheder. Du kan komme lige på et sted for dig, altså der er så mange valgmuligheder, du behøver ikke at være en bestemt type for at være... eller du er faktisk en bestemt type hvis du kommer ét sted, du er en anden type hvis du kommer et andet sted, men der er altid [noget] til hvilken type du end er. Når man så går derinde en eftermiddag måske eller tager en tur i Nyhavn - jamen i Nyhavn er det jo hele stemningen der er der om sommeren hvor der er totalt proppet, så er det skægt at sidde og studere mennesker fuldstændig. Den moderne storby er præget af utallige valgmuligheder som gør at man kan finde et sted der passer til ens behov og type. Mulighederne giver en frihed til at vælge, men kan samtidig virke forvirrende fordi det kan være svært at vælge det rigtige. Ikke kun det rigtige diskotek eller den rigtige café, men også den rigtige uddannelse eller kæreste. Vælger man endelig det man tror er det helt rigtige, kan det senere vise sig alligevel ikke at være det. Den usikkerhed denne tilsyneladende totale frihed skaber, har indflydelse på dannelsen og opretholdelsen af de unges identitet. På den anden side har de unge bymennesker fået de mange valgmuligheder ind med modermælken og er vokset op og sammen med dem og har på den måde lært at gebærde sig i mangfoldigheden. Da Rasmus blev spurgt om hvordan han brugte byen, fortalte han med entusiasme hvor meget forskelligt han brugte den til. Det vigtigste for ham var dog byens sociale liv som han indgik i sammen med kammerater: SPM: Hvad er det der fascinerer dig ved byen i forhold til Vanløse? Rasmus: De mennesker der er derinde - der er så mange forskellige mennesker, og jeg har altid haft sådan et trip med at jeg kan godt lide at glo på folk, jeg kan godt lide at se på folk - Trafikdage på Aalborg Universitet

8 herude i Vanløse da er det jo de samme man sidder og glor på hver eneste gang. Så det der med at man kan sidde inde ved Storkespringvandet og spise en is eller en shawarma, og sidde og glo på en familien Danmark fra Birkerød der kommer gående i konditøj, og så kommer der sådan en trendy type med solbriller og mobiltelefon, og så kommer der.. - jamen det er jo en utrolig..og så er der bare sådan en stemning derinde! De unge som er vokset op i Vanløse med storbyen tæt inde på livet er som fisk i vandet i forhold til at nyde bylivets mulighed for anonymitet og for at se på andre fremmede. De er på én gang distancerende fra de iagttagede og begejstrede for mulighederne for at kunne glo uhæmmet på andre forbipasserende. Ingen af de interviewede erkendte åbent at byturene også gik ud på at udstille sig for og udskille sig fra de andre, men det ligger vel nærmest indbygget i turenes karakter at det er et ikke uvæsentligt element i dem. Det er desuden bemærkelsesværdigt at den eneste af de interviewede unge der ikke var vokset op i Vanløse, men er kommet til fra en lille by for at studere i storbyen, havde det anderledes. Han udtrykte ikke den samme lystbetonede interesse for anonymt at iagttage andre passere forbi i et rodet virvar. Når han tog til byen gik han på Glyptoteket med stilhed og få mennesker og lignende steder, og hvis han skulle have fred og ro tog han en tur ud i naturen langt udenfor byen. Selvom han gik i byen som andre unge, var han ikke en del af byens puls på samme måde som sine jævnaldrende der var født og opvokset i byen. Måske var denne forskel i brug af byen mellem den unge fra lillebyen og de unge fra København på en måde den samme forskel som gik igen i deres forhold til biler og bilisme. De unge byboeres blaserthed iblandet en fascination af netop blasertheden er måske uforenelig med en begejstring for biler i dagens samfund. I jagten på storbyens mange eksotiske muligheder er biler blevet for hverdagsagtige, for givne og kan ikke bruges i de unge bymenneskers forsøg på og behov for at skille sig ud og være noget særligt. Bilismen er desuden forbundet med så mange problemer i byen og biler så lidt funktionelle i forhold til de unges transportbehov, at de tager afstand fra begge dele. Heroverfor står de unge fra lillebyen i en anden situation. De er ikke så blaserte som deres jævnaldrende fra storbyen og kan godt begejstres over en smart bil med et lækkert design. På landet kan den også opfylde det behov for at skille sig ud som de unge også har her. Samtidig opfylder bilen transportbehovene for disse unge og har derved en vigtig funktion for dem. Når det er sagt må der samtidig tages nogle forbehold, fordi disse forskelle mellem unge fra by og land måske er ved at blive mindre. Som nævnt i indledningen lever mange landboere et byliv og livet på landet og i småbyerne ændrer derved karakter. Der er således nogle processer i gang som kan skabe nogle forandringer i det eksisterende billede. Men min undersøgelse af de unge i Vanløse i dag viste at forskellene stadig findes og har betydning for de unges syn på biler og bilisme. Unge og biler 586 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

9 De unge bymenneskers forhold til biler og bilisme var overraskende på den måde at drømmen om den store, dyre bil med det avancerede udstyr ikke fandtes blandt de interviewede unge som selv var vokset op i byen - i dette tilfælde i Vanløse. Den eneste af de unge der udtrykte interesse for biler, udover som et rent transportmiddel, var Jens han som var vokset op i en lille by i Jylland. I min tidligere undersøgelse af transportadfærd og holdninger til transport 4 interviewede jeg to brødre på hhv. 21 og 22 år som var vokset op på landet et sted på Vestsjælland, og efter studentereksamen havde bosat sig i hjertet af København. De var, som de selv udtrykte det, bidt af biler og havde undret sig over de københavnske unges manglende interesse for emnet: Jesper: Det skal også siges at vi altid har været bidt af biler, det er ligeså meget en interesse om man kan lide at køre bil, ikke? Vi elsker at køre bil. Vi har begge to arbejdet på et Fordværksted mens vi gik i folkeskolen, så vi er vokset op med biler. Thomas: Vi har haft biler fra vi var helt små. Det ligger i os. Det vil jeg sige, det har jeg mærket meget med dem jeg er begyndt at kende herinde, de er ligeglade med biler. Hvis de er født og opvokset i København, er de ligeglade. Mange af dem har ikke engang kørekort selvom de er 23, 24 eller 25. De kigger også underende på en [når man taler med begejstring om biler]. Jesper: Det er nok et landfænomen at være mere bilinteresseret end byboere. Typisk har alle på landet næsten en bil. Hvorimod byboere, første gang de sætter sig ind i en bil, det er den dag, de skal tage kørekort. Først efter indsamlingen af interviewene med de unge i Vanløse kom jeg i tanke om det gamle interview med Jesper og Thomas. Da jeg vendte tilbage til det, kunne jeg se at de allerede på det tidspunkt havde udtrykt den undren over byungdommens manglende interesse for biler, som jeg nu selv sad med. Dengang havde jeg ikke bidt mærke i udtalelsen, men kan nu se at det er et mønster der går igen i Vanløseinterviewene. Her var det som nævnt kun Jens fra den lille by i Jylland som viste interesse for biler selvom han godt kendte til bilismens miljøproblemer og mente at det var vigtigt at de blev løst. Han var i øvrigt også den eneste af de unge som selv havde en bil. Resten af de unge udtrykte kritik af bilismen som transportsystem, af biler som kilde til luftforurening og støjgener og af den usikkerhed de skaber for andre trafikanter cyklister og fodgængere. De pegede på den trussel bilerne udgør overfor børn og deres muligheder for at færdes og lege frit i byen. De var utilfredse med myldretidsproblemerne hvor bilerne snegler sig af sted og hindrer andre transportmidler i at komme frem. Ingen af de unge i byen ytrede noget umiddelbart ønske om at få en bil, men ville på den anden side heller ikke udelukke at de en dag ville anskaffe sig en hvis de skulle få behov for det. Udover de symboler bilen repræsenterer, både for de unge og i almindelighed, har bilen nogle helt konkrete funktioner som er forskellige fra land til by. På landet giver bilen mulighed for 4 Jensen, 1997 Trafikdage på Aalborg Universitet

10 at komme ud i verden og opleve eventyret. Som ung i den lille by eller på landet er lysten til at komme af sted og gerne til byen stor. Afstandene vil ofte være så store at de kun vanskeligt kan tilbagelægges på cykel, og bus og tog sætter snævre grænser for udfoldelserne. Om aftenen kører de sjældent eller måske slet ikke etc. Her giver bilen mulighed for frit at bestemme tid og sted, og så: fuld drøn på musikken og derudad. I byen har bilen ikke den samme funktion. Afstandene er kortere og kan tilbagelægges på cykel og en bil vil mest være til besvær. Ofte er den ikke så hurtig som en cykel og den er både dyr og besværlig at komme af med. I byen er cyklen hurtig og smidig og giver den samme mulighed for fri udfoldelse som bilen gør for de unge på landet. Og bilen forbindes heller ikke med status hos de unge i byen på samme måde som for unge landboere. På spørgsmålet om hvad bilen betyder i hverdagen, svarede Johnny prompte: Potensforlænger. Det er det eneste, jeg har at sige om sådan en bil. Der er da mange Brian er der kommer med deres store fede anlæg [i bilen]. Det kan da også være meget sjovt. Engang imellem. Men det er ikke noget jeg gider. For det første bruger du for mange penge på det, og du bruger for meget tid på det. Du har ikke tid til så meget andet. Det er ikke det jeg gider lægge min krop og sjæl i. Jeg synes det Det er ikke noget for mig. Heller ikke Susanne følte sig tiltrukket af tanken om at komme til at køre i en stor bil: SPM: Du har ikke sådan en drøm om en eller anden fancy BMW eller sådan? Overhovedet ikke. Statussymboler på den måde har overhovedet ikke interesseret mig - eller i hvert fald ikke bilen. Jeg synes faktisk - jeg har nogle veninder der kører rundt og låner faderens kæmpe sølvgrå et eller andet, og jeg synes faktisk at det er ulækkert og utiltrækkende at man i den alder skal - altså det passer i hvert fald ikke til mig at sidde i sådan en, og jeg ville synes at det var lidt pinligt at sidde i den kæmpe bil, fordi jeg er så ung. Line og Jytte udtrykte deres ubehag ved at cykle i byen fordi bilerne oser. På spørgsmålet om de kunne forestille sig at klare den daglige transport ved kun at cykle, svarede Jytte: Ja, for jeg synes for det første at det er helt vildt ulækkert at cykle inde i byen, især her om vinteren - da synes jeg bare - alt det der bilos man får ned - nu er jeg godt nok selv ryger - men alt det der bilos synes jeg virkelig er klamt. Jeg synes det er belastende at køre [på cykel] inde i byen. Og jeg synes heller ikke at bilkørsel burde være nødvendigt inde i byen. Folk kan køre ude på landet, men så kan de enten køre på cykel eller tage sporvognen eller bussen. Jeg går ind for at bilerne skal væk fra det indre København. SPM: Og så sporvogne i stedet for? Jytte: Ja, jeg synes ikke det fungerer med alle de biler inde i København. De unges oplevelser med bilture og bilferier kunne svinge fra det meget positive til det meget negative: Line: Jeg har ikke været så meget ude at rejse, så det er sådan lidt svært. Jeg kører ikke så meget i bil mere efter at jeg ikke bor sammen med [begge] mine forældre. Tidligere tog vi meget på bilferier til Tyskland og Frankrig. I 40 graders varme. 588 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

11 SPM: Hvordan var det, synes du? Line: Det hadede jeg. Jeg syntes at vi kørte 8-9 timer om dagen og så holdt stop og så kørte videre - da jeg var mindre kunne jeg ikke så godt lide at man flyttede sig fra sted til sted, da skulle jeg mere være et specielt sted i nogle dage eller uger for at kunne tilpasse mig det sted. Så det syntes jeg ikke så godt om. Susanne har derimod oplevet nogle positive sider ved sine bilture med moren. Da snakken kom ind på hvad de brugte tiden til når de kørte i tog og bil, svarede Susanne: Men jeg synes da at når jeg tænker tilbage, så kan jeg huske at når vi er kørt til Asserbo og sådan noget, så synes jeg da ofte at vi har nogle gode snakke - hvis man er to, men ikke hvis man er tre. Nina (moren): Det kunne man vel også have i et tog, kunne man ikke? Susanne: Jo jo - naaaaj. SPM: Du siger at det er lidt anderledes? Susanne: Ja, for så er der så mange andre mennesker tilstede, så er man ikke i et rum alene som gør at man snakker bedre sammen. Men det er jo ikke - de snakke kan man også have uden for bilen, det er jo ikke det. Men det er jo lidt det - nu bliver man placeret her sammen to timer, så er det jo klart at man ligesom snakker sammen hvis ikke man lægger sig til at sove eller kører radio. Det hyggelige der ligger i det lille mobile, lukkede univers som bilen udgør, opleves helt anderledes og intimt end toget eller noget andet sted for den sags skyld. Her er man tæt sammen, man har tid og kan få nogle snakke man ikke får andre steder eller på andre tidspunkter i en travl hverdag. Også i Rasmus familie kan de fortælle om hyggelige stunder i bilen. Han og moren fortalte om familiens bilture da Rasmus var dreng, om hvordan de lavede gættekonkurrencer og hørte bånd sammen: SPM: Og det er specielt knyttet til jeres bilture? Clara: Ja, det gør vi aldrig ellers. I den tidligere bil da havde vi båndoptager i, da havde vi også lånt bånd på biblioteket med ungdomsromaner eller børnehistorier. Det hørte vi så på allesammen - det var enormt sjovt. Rasmus: Ja, det var hyggeligt. Clara: Og Kim Larsen op igennem Sverige - jeg kan også huske engang hvor du havde fået sådan et dobbeltbånd. Og det var bare sådan en vild sang, hvor vi allesammen sang med. Fuld hammer på! Men selvom Rasmus synes at nogle af de ting familien foretog sig sammen i bilen kunne være hyggelige og underholdende, så forbinder han ikke kun noget positivt med bilturene: Personligt synes jeg at det er dødssygt at sidde og lugte ud af munden i en bil, men som regel kan det godt være hyggeligt - man kan sidde med stængerne oppe på sædet, kører derudaf og spiser bolsjer - det er jo meget hyggeligt. Men når man sidder og fræser rundt Trafikdage på Aalborg Universitet

12 nede på sådan en eller anden dødssyg tysk Autobahn, og det lugter af metangas nede i Ruhrdistriktet, så er det altså ikke sjovt. Oplevelserne i bil er således blandede og afspejler på mange måder de unges pragmatiske forhold til biler. Eller måske er det snarere omvendt, deres pragmatiske opfattelse kommer af deres blandede erfaringer med biler. Biler er generelt set noget skidt som volder store problemer på mange områder, men kan i hverdagen være praktiske og endog hyggelige ind imellem. En interessant pointe ved de hyggelige og intime oplevelser i bilen er at de ikke har noget med selve transporten at gøre, men rejsen i bilen og den tid den tager, giver mulighed for at få en hygge og intimitet som familien kan have svært ved at finde tid og rum til i en fortravlet hverdag. I moderne familier sætter man sig sjældent ned i en stue i mange timer og taler sammen om løst og fast og stort og småt. Det er simpelthen for ineffektivt for moderne mennesker. De skal hele tiden videre i teksten: arbejde, arbejde, arbejde, købe ind, lave mad, gå til sport, til work-out, til koncert, til møde, hente børn etc. etc. I bilen kan man få lidt kompensation for den stressede hverdag og få opfyldt behovet for ro og eftertanke hvis man kører alene, og for samtale og intimitet hvis man er nogle stykker sammen forældre og børn eller ægtefæller alene. Og det kan forenes med at man er effektiv og får gjort noget fordi man samtidig transporterer sig. At være mobil er at være effektiv og moderne. Det opleves således ikke som spild af tid på samme måde som hvis man sad i en stue og snakkede roligt sammen eller lavede ingenting. Bilen er måske det eneste sted hvor dette behov for eftertanke og rolig samtale bliver opfyldt i moderne familier. Teoretisk kunne behovet opfyldes på mange andre måder og andre steder end i bilen, men i praksis finder det som oftest sted her. Naturligvis er der mange moderne familier uden bil som finder andre måder at opfylde disse behov på; det understreger for så vidt kun at bilen ikke i sig selv er nødvendig for at få opfyldt behovene, men at den kan være et middel til at nå målet. Men et overordentlig udbredt og anvendt middel som af mange derfor også er forbundet med en hygge og intimitet familiemedlemmerne i mellem. For de unge har det betydning fordi de knytter vigtige stunder med forældrene sammen med barndommens bilture. For de unges nuværende liv som unge og senere som voksne, har turene ikke aktuel betydning; den ligger i erindringen om intimiteten på turene dengang de var små. Unge og miljø På spørgsmålet om hun mente at bilen kunne have en betydning for om man har et godt liv, svarede Susanne: Nu har jeg ikke nogen bil som sådan, men altså, det er mere når jeg bliver ældre, så kan jo måske godt se at det ville være lettere, som du siger kan give et bidrag til at nogle ting kan blive lettere at gøre. Men det er mere i det øjeblik man får børn og sådan noget. Men altså, jeg skal da ikke have bil indenfor de næste ti år, men jeg skal have et kørekort, tror jeg. 590 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

13 Selvom Susanne ikke er interesseret i biler og generelt synes de sviner og fylder, udtrykker hun her en pragmatisk holdning overfor tanken om at anskaffe sig en bil hvis hun en dag skulle få behov for det - hvis det kunne lette hendes tilværelse til den tid. På samme måde under samtalen med Line og Jytte hvor vi kom ind på miljøproblemerne i forbindelse med bilismen. På spørgsmålet som de selv kunne forestille sig at give nogle afkald for at forbedre på situationen, svarede Line: Nej, det tror jeg ikke at jeg ville - jeg ville ikke opgive at have bil fordi jeg mente at det ville redde verden. Jeg ville opgive at have gøre det hvis hele Danmark f.eks. ikke kørte bil. SPM: Du ville acceptere det hvis det var generelt, hvis man f.eks. lovgav på området så det gjaldt alle, så ville du synes at det var okay? Line: Jeg tror at jeg ville have nemmere ved at acceptere det. Men jeg tror også at sådan at have en bil, det er også meget vanedannende. De samme problemer ville sikkert være der som vi også snakkede om før - vi ville vælge en bil. Hvis jeg havde tre børn som var på tre forskellige institutioner, så ville jeg da helt klart have sværere ved at acceptere ikke at have en bil end hvis jeg ikke havde børn. Lines umiddelbare holdning til at være med til at løse nogle miljøproblemer ved ikke at køre bil, er positiv hvis eventuelle begrænsninger på bilkørsel gælder alle. Hendes sidste bemærkning tyder dog på at hun ved nærmere eftertanke måske ikke vil være helt så positiv når det kommer til stykket heller ikke selvom begrænsningerne kom til at gælde alle. Hun kunne godt forestille sig engang i fremtiden at komme i en situation hvor hun ville have svært ved at acceptere ikke at have ubegrænset mulighed for at bruge en bil. Hvis hun fik børn og arbejde og skulle have det hele til at hænge sammen. Men lige her og nu er hun med på ideen. De unge i byen har set mange af de problemer bilismen skaber og har ikke oplevet forældregenerationens begejstring over at få den første bil, eller oplevet den følelse af frihed som en bil kan give. De har fået biler ind med modermælken, det er noget givent i deres hverdag at have bil og det er ikke noget de tænker eller glædes over til daglig. De har som børn i byen på egen krop oplevet hvordan bilerne har optaget gaderummet og forhindret dem i at lege og udfolde sig frit uden fare for at blive kørt over. De har mærket bilosen og hørt på larmen. De er blevet undervist i miljøproblemer i skolen og har lært at forbinde biler med forurening. Og de er byboere med den blaserthed der ligger i det. De holder distancen til den bilisme de på mange måder har oplevet som noget negativt, men er ikke helt blinde for at de en dag kan få brug for en bil selv for at få hverdagens aktiviteter til at hænge sammen. Pigerne nævner alle at de muligvis vil anskaffe sig en bil når eller hvis de en dag får børn langt ude i fremtiden. Heller ikke drengene vil udelukke at de en dag får brug for en bil. Rejser og mobilitet Selvom de unge bymennesker således er både kritiske og skeptiske overfor bilismen er det ikke det samme som at de ikke ønsker at være mobile i deres hverdag eller at tage sabbat og tage på lange rejser i måneder eller måske halve år. Deres skepsis overfor bilismen er nok Trafikdage på Aalborg Universitet

14 præget af en bekymring for miljøet, men den rækker ikke til at de vil give afkald på andre ønsker eller behov for mobilitet og transport til fordel for en mulig forbedring af miljøet. Dette sidste vil jeg vende tilbage til i projektets endelige rapport hvor jeg vil diskutere hvordan moderne mennesker det gælder både de unge og de travle voksne vil have alting, og dermed ikke, i hvert fald ikke frivilligt, vil give afkald på noget hvis det ikke passer ind i det liv de ønsker eller de ikke umiddelbart kan se en fordel ved det. Flere af de interviewede unge udtrykte ønsker om at rejse, og gerne lange rejser til fjerne kontinenter. På den måde var deres forhold til mobilitet og transport ikke beskedne. Under interviewet med Jens blev han spurgt om sine ferievaner: Jens: Det er forskelligt - det kommer selvfølgelig an på hvor jeg tager hen. I foråret var jeg i Indonesien, og der fløj jeg selvfølgelig til, og sidste år var jeg på bilferie i Frankrig, så der kørte vi selvfølgelig ned, sammen med to af mine kammerater, og hvor vi også kørte en masse kilometer. Så det er lidt forskelligt afhængig af hvad målet er. Til sommer tager jeg nok til Brasilien, så det bliver nok med flyver igen. SPM: Hvordan kommer du så rundt på stedet - er det med de lokale transportmidler eller har du lejet en bil? Jens: Det er forskelligt - i Indonesien lejede vi tit en bil med chauffør fordi det var sådan lidt kaotisk at køre i den anden side af vejen. Men det er lidt forskelligt - det er en kombination af hvad der er lettest og økonomisk overkommeligt. Jens bekymring for miljøet, som han udtrykte med stor ildhu, rakte ikke på nogen områder ind i hans egen tilværelse. I den endelige rapport vil jeg vende tilbage til Jens og diskutere modsætninger og moderne mennesker og se paradokserne i moderne menneskers liv som en integreret del af moderniteten. Susanne og Johnny havde også nogle forestillinger om at rejse langt væk: Susanne: Jeg vil meget gerne - når jeg forestiller mig en rejse, så er det ikke at jeg skal låne min fars bil og køre ned sydpå, så er det mere det der med bare at stå med en backpack på min rejse. Ikke fordi det er mindre dyrt, det tror jeg ikke at det er i det store og hele hvis jeg skal have billet til den anden side af jorden og så videre rundt. Men det er mere sådan at opleve kulturen, et andet folk og komme ind på det og sådan nogle mere primitive samfund hvis det er det. Johnny: Jeg skal bare ud og opleve en masse ting, altså; som jeg ikke har oplevet før. Og der - verden er jo stor. Det gælder bare om at få en masse penge sparet sammen, så kan man komme hvor som helst hen. På et spørgsmål senere i samtalen kom han igen på sin lyst til at rejse ud, og blev spurgt hvor han konkret ville hen: Johnny: Bare ud, væk, opleve noget nyt, stort. Andre kulturer og sådan noget, tror jeg. Jeg kunne godt tænke mig at tage til Asien. Så kunne man tage rundt dér, og så kunne man arbejde. Så har man et håndværk måske, så kan du så arbejde for din føde og for at bo et sted. Det ville jeg godt. 592 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

15 SPM: Hvor - Asien det er jo stort? Johnny: Indien, Thailand, Vietnam. Sådan nogle steder. Der er mange steder man ikke hører så meget om, men alligevel i skolen og sådan noget da har man da hørt meget om Indien. Det kunne jeg godt tænke mig. SPM: Hvor lang tid ville du være væk? Johnny: Et års tid, tror jeg. Til at starte med. Jeg skulle måske lige tage hjem og se hvordan det står til herhjemme, og så tage ud igen, tror jeg. Det kommer så an på.... Der var ingen smalle steder i de unges forestillinger om at rejse. Det virkede som om det blot var et spørgsmål om at finde en plet på kloden gerne et eksotisk rejsemål langt væk - og så komme af sted. Naturligvis skulle der spares op forinden, men muligheden for at rejse til fjerne egne blev betragtet som indenfor rækkevidde af de unge. Og at de ofte realiserede forestillingerne, var der heller ikke tvivl om. At disse rejser indebar en masse transport forbandt de unge bymennesker ikke af sig selv med problemer, herunder miljøproblemer, på samme måde som de gjorde med den daglige transport. Her var de gennemgående meget opmærksomme på problemerne og indstillet på i et eller andet omfang at være med til at løse dem. Men det paradoksale ved at bruge en miljøvenlig cykel og ind imellem tog eller bus til hverdag, og være tilfreds med sig selv over at gøre det, og så at foretage en eller flere længere rejser til den anden side af kloden med fly, måske endda undervejs at flyve fra det ene land til det andet, hang ikke sammen i de unges bevidsthed. At rejse var at realisere sig selv og blev ikke identificeret med miljøproblemer eller deres løsning. Så selvom de unges forhold til bilismen og biler er kritisk og nuanceret, og ikke ligner forældrenes accepterende holdning, kan man ikke sige at deres krav om mobilitet i tilværelsen i almindelighed er hverken beskedne eller miljøvenlige. De vil det hele på samme måde som de voksne måske vil de ikke helt de samme ting, men de vil ikke sætte grænser eller give afkald på noget som de synes er vigtigt for dem. Afslutning Den markante forskel på unge fra byen og landet der er lagt frem i analysen her, har en pendant i en svensk undersøgelse af unges rejsevaner, miljøbevidsthed og livsstil i Göteborg 5. Den svenske undersøgelse viser hvordan unge i Göteborg er mindre interesserede i biler og mere kritiske overfor bilismen end tidligere generationer og end deres jævnaldrene på landet, og peger bl.a. på at svenske unge tager senere kørekort end tidligere. Rapporten siger i det afsluttende kapitel: Sammenfatningsvis kan skönjas en tendens till en värdeförskjutning bort från bilen, mot ett mer flexibelt användende av olika typer av färdmedel. Trots att flertalet av de intervjuade ungdomarna har vuxit upp i familjer där föräldrana är utpräglade vanebilister och har vant sig vid att bli skjutsade i samband med fritidsaktiviteter är de genomgående kritiska till att använda bilen i alla situationer och for alla resor. Det är också ytterst sällan 5 Sjöberg, 2000 Trafikdage på Aalborg Universitet

16 som ungdomarna poängterar att bilen har nogot symbolvärde den har helt enkelt inte samma ladding som för äldre generationer. De unge i undersøgelsen her har også set bilismens skyggesider og er derfor skeptiske overfor biler og bilisme på samme måde som deres svenske jævnaldrene. Måske vil både svenske og danske unge være mere afventende og gøre sig flere overvejelser før de anskaffer sig bil. De unge i byen vil ikke som det første og vigtigste i deres liv købe sig en bil, men mange af dem prioriterer paradoksalt nok lange rejser meget højt og vil på den måde måske komme til at transportere sig endnu mere end forældrene. Der er således nogle modsætninger i deres opfattelse af transport generelt set, selvom det ikke er sikkert at de opfatter det sådan. Hvis jeg her skal sige noget meget kortfattet om hvad analysen kan pege på af muligheder for forandringer i transportadfærden i fremtiden blandt de unge som til den tid vil være blevet voksne, så må det være at mulighederne for forandringer ligger i den holdning og kritik man finder hos de unge overfor biler og bilisme. Om det vil få nogen praktisk betydning, om forandringerne vil blive realiseret, er lang fra sikkert. De unge er i en bestemt livsfase og meget vil forandre sig når de engang bliver mere etablerede. Desuden vil det afhænge af meget andet end de unge selv. Det afhænger også af de politiske og økonomiske beslutninger der bliver truffet vedr. transport i fremtidens samfund og det er ikke kun i Danmark, men også i EU og resten af verden. Men hvis der bliver truffet nogle beslutninger som gør transportsystemet mere miljøvenligt, vil det givet få de unges opbakning et langt stykke hen ad vejen. Litteratur Bech, Henning (1992): Bylivets tidsrum Et by/kultur/sociologisk essay. Artikel i Tendens, nr. 1. Bech, Henning (1999): Interview i Information 1. oktober. Jensen, Mette (1997): Benzin i blodet. Kvalitativ del. Faglig Rapport nr. 191 fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Simmel, Georg (1998): Hvordan er samfundet muligt? Samlerens bogklub, Gyldendal [opr. trykt 1903]. Sjöberg, Annika (2000): Färdsätt En etnologisk studie om resvanor, miljömedvetande och livsstilar bland unga i Göteborg. Etnologiska institutionen, Göteborg universitet. 594 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

S: Den nuværende uddannelse(pædagog) JA, men den jeg oprindeligt flyttede for (psykolog) var ikke muligt. Dog frygtede jeg meget for kvaliteten af

S: Den nuværende uddannelse(pædagog) JA, men den jeg oprindeligt flyttede for (psykolog) var ikke muligt. Dog frygtede jeg meget for kvaliteten af Interviewguide til Stine Hyllegaard Munkeboe Interviewet vil omhandle Stines egne erfaringer og erindringer fra Lolland. Interviewet skal belyse Stines erfaringer ud fra Floridas udsagn om centralisering

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Moderne mennesker og mobilitet

Moderne mennesker og mobilitet Trafikdage på Aalborg Universitet 99 4. linie, Transport og adfærd Mette Jensen seniorforsker Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Moderne mennesker og mobilitet Mobility climbs to the

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere