SAMFUNDSFAG. Til gennemsyn - Ikke til undervisning. for 8. klasse - Lærerens Håndbog. Ditte Grønning Rasmussen Helge Rasmussen

Transkript

1 Ditte Grønning Rasmussen Helge Rasmussen SAMFUNDSFAG for 8. klasse - Lærerens Håndbog

2 Kolofon Samfundsfag for 8. klasse Copyright Meloni 2011 System: Samfundsfag Forfatter: Ditte Grønning Rasmussen & Helge Rasmussen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Fotos: Colourbox.dk: 16, 18, 20, 28, 30, 32, 39, 40, 52, 58, 59, 61, 62, 63, 64, 90, 118, 141, 142, 145, 146 & 147 Folketinget/ft.dk: 29 & 121 Det nationalhistoriske Museum på frederiksborg Slot: 35 UN Photo: 68, 69, 70, 72, 83, 84, 85 & 114 istockphoto: 116 Ibis: 117 Anna Maria Meloni Rønn: 120 Arbejdermusset: 129 Tegninger: Steen Andersen Layout: Tore Lübeck Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN: Forlaget Meloni Wichmandsgade 11, 1. sal 5000 Odense C post@meloni.dk

3 Indhold Indholdsfortegnelse Om systemet: Samfundsfag for 8. og 9. klasse... 4 Kort Beskrivelse af systemet... 4 Tips og ideer til metoder og analyse... 7 Teamer i Samfundsfag for 8. klasse fatale minutter/en lov bliver til Trin- og slutmål Side for side Minilex Gode links Aktiviteter Prøveoplæg Magtens centrum Trin- og slutmål Side for side Minilex Gode links Aktiviteter Kærlighed ved første klik/fællesskaber Trin- og slutmål Side for side Minilex Gode links Aktiviteter Prøveoplæg De Forenende Nationer Trin- og slutmål Side for side Minilex Gode links Aktiviteter Prøveoplæg Fra fiskemel til Las Vegas/Rig og fattig Trin- og slutmål Side for side Minilex Gode links Aktiviteter Prøveoplæg Ideologier Side for side Livet er hår/arbejdsliv Trin- og slutmål Side for side Minilex Gode links Aktiviteter Prøveoplæg Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 3

4 4 Om systemet Om systemet: Samfundsfag for 8. og 9. klasse I formålet for samfundsfaget står bl.a. : Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen... Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både kan påvirke og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv... Samt bidrage til at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Det er vanskeligt at få alle disse overordnede formål tilgodeset og nedfældet i et enkelt lærebogssystem. Utallige tekster, film og billeder kan danne udgangspunkt for en engageret samfundsundervisning i den enkelte klasse. Internettet vil ligeledes være en uudtømmelig kilde til hvilket som helst emne. Disse enorme kilder og muligheder rummer også faren for, at den systematiske og strukturerede undervisning bliver til pluk her og pluk der. En mosaik uden sammenhæng og progression. Et andet væsentligt aspekt er også dette: Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsform er, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget samfundsfag, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. For at lærere kan være trygge ved arbejdet i samfundsfag har vi udviklet dette system til samfundsfag til 8. og 9. klasse, så hele fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og lærere har stor valgfrihed til at udvide de enkelte emner alt efter interesser og forudsætninger. Og alligevel opfylde fagets formål, trinmål og slutmål. Igennem vores undervisning i samfundsfag gennem mange år har vi erfaret, at det er vigtigt, at arbejdet i samfundsfag ikke kun finder sted i klassen, men at temaer og emner tilrettelægges på en sådan måde, at de lægger op til mange måder at organisere arbejdet på. Det er almindelig anerkendt, at den bedste læring ikke sker gennem en bog, der læses og gennemgås med læreren som samlende og styrende faktor. Til gengæld er fælles undervisning/læring relevant, når der skal skabes et fælles grundlag inden for områder, som eleverne på forhånd har begrænset kendskab til, og som kræver en dialog med en kompetent person til at afklare, vejlede og guide videre. Derfra kan man som klasse, gruppe eller individuelt indlære nyt stof. Homogene klasser med samlet stor motivation, koncentration og lyst og evner til at modtage læring fra en given lærer findes heldigvis i skolerne. Men i de sidste år af skolegangen markerer andre elevtyper sig også. Elever med dalende motivation og lyst til skolen. Med lavere selvværd og uden tro på egne boglige evner. Til den gruppe elever skal andre værktøjer frem. Endelig skal der være udfordringer til alle i klassen, og ikke kun i klasseværelset. Der skal mellem elev og lærer aftales krav tilpasset den enkeltes niveau, så faglig indlæring sker, men også med fokus på personlig udvikling, såsom samarbejdsevner, koncentration, kreativitet, kontaktevner og skriftligt og mundtligt udtryk. Alle disse overordnede betragtninger om loven, trin- og slutmål mv. samt vores undervisningserfaringer danner baggrunden for strukturen og opbygningen af dette system. Kort beskrivelse af de forskellige elementer i systemet. Grundbog Grundbøgerne til begge klassetrin er opdelt i 4-5 temaer. De forskellige tekster er tæt integreret og opbygget med bl.a. fotos, faktabokse, cases, udblik. De enkelte emner bindes sammen af en case eller fortællende tekst. De enkelte afsnit er opbygget på en sådan måde, at indholdet både giver muligheder for indlevelse, analyse og vurdering. Udgangspunkter for alle afsnit er fortællinger, hvor børn og unge på elevernes egen alder er involverede, og historierne er vinklet på en sådan måde, at de bør kunne appellere til elevernes fantasi og anspore dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni

5 Om Systemet Gennem hele afsnittet trækkes paralleller til centrale tit faktuelle ting, der er med til at give baggrund, perspektiv og forståelse for emnet. Faktuel viden og informationer skal naturligt indgå i funktionelle sammenhænge. Indholdet lægger op til, at relevante hjælpemidler naturligt inddrages i arbejdet. Det gælder leksika, håndbøger og naturligvis internettet. Samt naturligvis de supplerende tekster her i Lærerens Håndbog. De enkelte emner er fagligt velfunderede, og gennem alle emner dækkes trin og slutmål. Det har været vores mål, at bogens layout og emner umiddelbart skal kunne appellere til vores målgruppe. Lærerens Håndbog Lærerens håndbøger til begge klassetrin indeholder foruden grundlæggende pædagogiske overvejelser også konkrete ideer til arbejdet med det pågældende emne samt side for side-vejledninger, fagligt baggrundsstof, besøgsmuligheder, linksamlinger, aktivitetsarkark og eksempler på prøvetekster til de pågældende afsnit. Trin og slutmål Først nævnes de trin - og slutmål, som de enkelte temaer berører og opfylder. Opgavedelen Et omfattende opgaveafsnit til alle emner er centrale elementer i Lærerens Håndbog. Disse opgaver er opdelt i tre niveauer med følgende overskrifter: Tjek teksten Direkte spørgsmål til teksten i grundbogen. Dels for at eleven selv kan kontrollere værdien af læsningen, dels for at læreren kan vurdere, om læsningen har givet ny viden. Der er tale om få og meget konkrete spørgsmål til afsnittet. Basisarbejde Her er opgaver, der breder temaet mere ud og skaber ny refleksion. Kan efter behov anvendes til fælles klasseaktivitet, men også til grupper eller enkeltelever. Udfordringen Når der er tid, og elever og lærer finder det vigtigt og interessant, kan emnet inddrage disse opgaver. Det er her, at man også kan forestille sig, at grupper af elever eller enkeltelever bevæger sig ud ad en bestemt tangent og fordyber sig i et særligt område inden for det givne tema. Fælles for hele opgavedelen er, at den enkelte lærer og klasse naturligvis selv bør overveje, hvilke opgavetyper, som er relevante. Og om alle elever fx skal have de samme opgaver. Opdelingen af de tre opgavetyper bør ikke betragtes strammere, end at man fx kan uddele en del eller flere typer til grupper af elever ud fra interesse, motivation, arbejdsvaner og klassetraditioner for undervisning. Andre elementer, der kan inddrages ved det enkelte emne: Tips og ideer til metoder og analyser Tegninger og tekster, der giver anvisninger til, hvordan man vil arbejde med tekst eller emner. De små tegninger kan fx sættes op på opslagstavlen eller kan deles ud til eleverne, så eleverne eller den enkelte klasse selv kan udvide de korte beskrivelser. Metode og analysedelen er gennemgående for alle temaer i hele systemet. Metodedelen findes først i bogen. Siderne er naturligvis til fri kopiering. Minilex I Miniex findes artikler og statistikker til bogens temaer. Læreren kan benytte de pågældende tekster, når klassen eller den enkelte elev vil udvide emnet. Teksterne kan frit kopieres og deles ud til eleverne. Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 5

6 Om systemet Linksamling I linksamlingen har vi udarbejdet korte annoteringer til alle links, så elever og lærere med det samme får et tydeligt og klart indblik i, om indholdet er relevant i den pågældende undervisningssituation. Og er velegnet til eleverne i den pågældende målgruppe. Ud af huset -aktiviteter Det vil altid være relevant at bevæge sig uden for klassen for at studere tingene på stedet. Derfor angives for hvert afsnit et antal besøgsmuligheder. Enkelte steder kan besøg i klassen også være indeholdt i denne rubrik. Aktivitetsark Til hvert afsnit er der et varierende antal kopiark, der kan udleveres til eleverne. Prøveoplæg Til det enkelte afsnit er der opgavesæt, som kan benyttes til en prøve-prøve, eller til de endelige prøver i 9. kl. Teksterne svarer nøje til krav til tekster, som eleverne møder ved den afsluttende prøve og er udvalgt, så de svarer til kravene, som de er formuleret i fagets prøvevej-ledning: Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte tekster og andre udtryksformer. Oplæggene til prøven skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Detenkelte prøveoplæg består af lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder. Kilderne skal have sammenhæng med opgivelserne, men være ukendte for eleven. Ukendte betyder i denne sammenhæng, at kilderne ikke har været genstand for undervisning i 8. og 9. klasse. Sproglige udtryk skal være på dansk. Spørgsmålene skal dels relatere sig til prøveoplæggets kilder, dels lægge op til, at eleven inddrager relevante elementer fra det opgivne stof samt eventuel viden, som eleven har erhvervet sig i andre fag og uden for undervisningen. Eleven har 40 minutters forberedelsestid. Eleven må i forberedelsestiden benytte egne optegnelser i papirform, opslagsværker, for eksempel samfundsfagsleksikon, statistiksamlinger, atlas og ordbøger samt tage notater til brug for eksaminationen. Til prøven, inklusive karakterfastsættelsen, afsættes 20 minutter. Prøven består i elevens redegørelse for oplægget med efterfølgende samtale. Prøven er individuel for alle elever. Netdel Hjemmesiden til systemet finder du på meloni.dk. 6 Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni

7 Metode og analyse Tips og ideer til metode og analyse Når du holder foredraget skal du huske at kigge på tilhørerne, og tal ikke for hurtigt. Dette afsnit findes til download på meloni.dk Mundtlig formidling Foredrag Et foredrag er en mundtlig formidling af et emne. Et foredrag holdes som regel for flere tilhørere. Det er en god ide at benytte forskellige hjælpemidler, når du skal holde et foredrag. Det er vigtigt, at du har tænkt på, hvem tilhørerne er, og om emnet passer til tilhørerne. Det er også vigtigt, at du er engageret og motiveret, når du går i gang. En kedelig foredragsholder er der ikke mange, der gider høre på. I et foredrag skal du fortælle de vigtigste ting i den rigtige rækkefølge. Forbered dig godt og øv dig. Når du skal holde dit foredrag, kan du støtte dig til: Stikord/nøgleord Nøgleord er de vigtigste ord en slags overskrift skrevet ned i den rækkefølge, du vil fortælle i Skolegang Første biltyveri Anholdt af politiet Talekort Talekort er små kort, som man kan stå med i hånden, når man holder foredraget. Kortene skal ligge i den rigtige rækkefølge. På talekortet kan der stå mere end, hvis du har stikord. Foruden stikord og talekort kan du også benytte følgende : 1) Interactiv whiteboard Her har du rigtig mange muligheder. Du kan fremstille en Power Point, som understøtter dit foredrag. Du kan også bruge et lille videoklip som indledning, eller du kan bruge fotos. Der er rigtig mange muligheder. På et interactiv Whiteboard har du den helt specielle mulig, at du kan gemme det, du viser og sende det til dine kammerater bagefter. Informationssøgning 2) Projektor og computer Med en projekter og en computer har du næsten de samme muligheder som ved whiteboardet. 3) Tavle Tavlen er god til at vise enkle sammenhænge på. Den er desuden god til rette og viske ud på - og skrive nye ting. 4) Modeller En model er god til at vise 3- dimensionelle ting. 5) Forsøg Forsøg at den ene eller den anden slags er velegnede til demonstrere eller vise ting, man ikke umiddelbart kan sluttesig til. Når du skal undersøge og analysere forskellige emner er det vigtig at indsamle og søge stof. Når du samler stof ind, vil du tit få nye ideer og nye tanker, som kan være med til at udvide emnet. Stof og oplysninger kan du finde mange steder. Det kan være på: 7

8 Metode og analyse 1) Biblioteket. Find og - læs om emnet i leksikon, fagbøger, håndbøger og tidsskrifter Det meste af indholdet i disse materialer er af fin kvalitet og korrekte. Oplysningerne er til at stole på. 2) Internettet. - tegning a) Søgemaskiner fx Google. b) Forskellige sider som henvender sig til elever, fx fagenes infoguide. Alle kan lægge indhold på internettet, og kvaliteten af indholdet er meget svingende. Derfor skal du være opmærksom på de oplysninger, du får. Lyder oplysninger til at være korrekte? Hvem har skrevet artiklerne? Kan man stole på afsenderen? 3) Film/fotos om emnet Levende billeder kan hentes mange steder. DR og TV2 tilbyder mange muligheder. Også de pædagogiske centre har film. You Tube mv. indeholder også et væld af små videoklip, der kan bruges til et foredrag. Velegnede fotografier finder du masser af på de gratis billedbaser, som findes på nettet. 4) Interview med eksperter Interview eller spørge nogen, der arbejder med de ting, du gerne vil vide noget om. Det er en rigtig god ide at lave et interview med en eller flere personer, som ved noget om det emne, du er i gang med. Et personligt interview er med til at gøre dit materiale mere levende. 5) Besøg og ekskursion Har en virksomhed, en offentlig institution eller en fabrik en central rolle i dit emne, vil det være en god ide at besøge virksomheden og tale med relevante personer. Medbring evt. kamera, film- eller båndoptager. Skriftlig formidling Rapport 6) Statistikker og tabeller Statistikker og tabeller er rigtig gode til at skabe overblik over elementer i dit emne. Ligeledes kan de vise ændringer eller en udvikling på en meget klar og tydelig måde, uden at man skal bruge ret mange ord og forklaringer. En rapport er en skriftlig redegørelse for et bestemt emne. Rapporten kan bygges op på følgende måde: 1) Hvad er emnet? 2) Hvad skulle jeg undersøge? 3) Hvordan fik jeg noget at vide om emnet? 4) Hvad har jeg fundet ud af? Når du skal udarbejde en rapport, vil den kunne indeholde mange forskellige elementer. Sproget 1. Redegørelse At redegøre vil sige, at man forklarer sammenhængende i et forløb eller et emne. En redegørelse kan både være skriftlig og mundtlig. 2. Beskrivelse At beskrive vil sige at man giver et samlet billede af det emne, man fortæller om. Også en beskrivelse kan være både skriftlig og mundtlig. Det er vigtigt, at du bruger dit eget sprog, når du laver din rapport, og ikke skriver af fra fx bøger, nettet eller andre rapporter. 8

9 Metode og analyse Billeder og illustrationer 1) Fotografier Fotografiet er en gengivelse af virkeligheden. Det kan indeholde en mængde detaljer, og det kan være manipuleret, men viser virkeligheden, som den er. 2) Kort På kortet kan du vise, hvor du er, eller hvor begivenheden fandt sted. 3) Tegninger På en tegning kan du trække de ting frem, du synes er rigtig vigtige. 4) Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer bruges ofte, når man udarbejder en rapport. Der er forskellige diagrammer: a) Kurvediagrammer Viser sammenhængen mellem to forhold. Man kan læse, hvordan tingene, man undersøger, udvikler sig. Et kurvediagram sættes op i et koordinatsystem. b) Søjlediagram Søjlediagrammer viser størrelsesforhold for de ting, man vil sammenligne. Søjlerne kan både være vandrette og lodrette. c) Cirkeldiagrammer Cirkeldiagrammer viser med cirkeludsnit den procentvise fordeling af et eller andet. En lagkage - et cirkeldiagram er altid 100%, når lagkagen er hel. d) Tabeller Tabeller er en opstilling af tal i kolonner og rækker. En tabel er rigtig god til tydelig at vise forhold og sammenhænge. Litteratur og kildeliste Den litteratur, du anvender og har dine oplysninger fra, skal du notere i din rapport. Ligeledes skal du skrive netadresserne ned, hvis du bruger materiale herfra. Hvis du har været besøg på en fabrik eller interviewet en person, skal dette også skrives ned. Layout Sæt din tekst og billeder fint op og lav en smuk forside. Når du udarbejder en rapport skal du desuden se efter: a) Overskrifter b) Spalter c) Skriftstørrelse d) Grafiske virkemidler e) Brug af tekst og billede Emne eller projektarbejde Der er stor forskel på et emnearbejde og et projektarbejde. Emnearbejde Når du arbejder med et emne, udarbejder du en beskrivelse af et eller andet. Det kan være et dyr, et land eller begivenhed. Det er en fin måde at få en masse viden om et eller andet. Du har uden tvivl lavet mange emnearbejder i din skoletid. Projektarbejde Projektarbejdet gribes an på en anden måde. Her begynder man med en problemformulering. Udgangspunktet for et projektarbejde er en undren over et eller andet problem, som ikke umiddelbart kan besvares. Når du arbejdet på denne måde, kan dit projektarbejde fint indeholde en beskrivelse som vi 9

10 Metode og analyse nævnte før. Men før besvarelsen er, som den skal være, skal din besvarelse give nogle forklaringer på, hvorfor forholdene er, som de er. Endvidere skal man tage stilling til problematikken og give anvisninger på, hvordan de kan løses. Når du skal i gang med et projektarbejde, er det vigtigt, at du vælger et område, som interesserer dig. Ud fra det store område vælger du et mindre område. Når du skal vælger dit kerneområde, kan det være en god hjælp at lade alle dine ideer komme på bordet ved hjælp af en brainstorm eller en mindmap. Når du har dit emne på plads, skal du finde ud af, hvilke problemstillinger emnet kan lægge op til. Herefter prøver du at formulere din problemstilling. Du må gerne bruge flere sætninger til formuleringen. Når du har din problemformulering på plads, udarbejder du en række arbejdsspørgsmål, så du kan besvare din egen problemformulering. Din besvarelse skal munde ud i en konklusion. Stofindsamling Når du arbejder, skal du sørge for at gemme din viden og dine tanker. Det kan du gøre på flere måder: a) Stikord b) Sammenhængende tekst c) Noter d) Video e) Lyd f) Tegn det du ser g) Fotografere. 10

11 Om temaerne Lærervejledning til 8. klasse Grundbogen til 8. klasse består af 4 store afsnit: a) 29 fatale minutter/en lov bliver til b) Kærlighed ved første klik/fællesskaber c) Fra fiskemel til Las Vegas/Rig og fattig d) Livet er hår/arbejdsliv Derudover findes 3 opslag, som kan bearbejdes som helt selvstændige småemner, men opslagene vil også fint kunne udvide temaerne. Opslagene er a) Magtens centrum b) De Forenede Nationer c) Ideologier Kort beskrivelse af de enkelte emner og opslag 29 fatale minutter/en lov bliver til Oplægget til arbejdet med dette tema begynder med den14-årige dreng, der som den første kommer i konflikt med en ny lov. Med dette udgangspunkt arbejdes med lovgivning, Folketinget, de politiske partier, interesseorganisationer mv. Magtens centrum På kortet kan man se Christiansborg, samt de vigtigste ministeriers placering. Billedet lægger op til en fælles samtale om dette lille, men meget centrale udsnit af Danmark. Kærlighed ved første klik/fællesskaber Indholdet centreres om de nye fællesskaber, som er opstået i kølvandet på udbredelsen af internettet. Temaet sætter fokus på, hvordan de nye medier er med til at udvikle nye fællesskaber. Hvilken betydning har de, og forsvinder de gamle traditionelle fællesskaber, som fx fodboldklubber og andre idrætsforeninger. De Forenede Nationer Et af de store fællesskaber berøres og kan danne udgangspunkt for en fælles klassesamtale om De Forenede Nationer og FN s mange underorganisationer. Fra fiskemel til Las Vegas/Rig-fattig Henrik blev mangemillionær på en lottogevinst. Så var hans lykke gjort men bliver man lykkelig af at have mange penge. Dette tema sættes til diskussion. I en fyldig del af temaet perspektiveres endvidere til u-lande og Danmarks forhold til disse. Ideologier Hvad er ideologier. Kan de bruges i dag? Dette centrale spørgsmål bearbejdes i opslaget. Livet er hår/arbejdsliv Annika elsker sit arbejde som frisør. Men hvordan er det at arbejde og hvad skal man vælge. I dette tema sættes arbejdet i bred forstand til behandling. Hvad er det for et samfund, som de unge snart skal ud i? Og er noget arbejde bedre end andet? Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 11

12 29 fatale minutter Generelt Vejledning, forslag, tips og ideer mv. til arbejdet med Elevbog side 4-19: En lov bliver til Følgende slut- og trinmål berøres og bearbejdes i temaet: Slutmål efter 9. klasse Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform. redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark. give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt. anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat. se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser. reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces. reflektere over retsstatens betydning for demokratiet. reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Trinmål efter 9. klasse Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser. gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag. give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion. give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces. gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven. gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati. 12 Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni

13 Side for side fatale minutter Side 4-6 Sådan kan I arbejde med opslagene En case om en ganske særlig lov, der relaterer sig til helt unge mennesker og deres dagligdag. Det er udgangspunktet for arbejde med lovgivning og arbejdet i Folketinget. Gennemgå historien og lav en brainstorm i klassen: Hvad har det med os at gøre? Kender vi nogen, der kan ende i den situation? Kan vi ende der selv? Love generelt: List forskellige love op. Hvem har gavn af lovene? Er de rimelige? Hvor går grænserne for, hvad der skal laves love om? Tjek Teksten Hvor gammel blev hovedpersonen denne dag? Hvorfor gik Dennis ikke hjem? Hvornår blev Dennis anholdt? Hvorfor blev Dennis nævnt så meget i aviserne i disse dage? Hvad er den kriminelle lavalder i Holland? Basisarbejde Hvad ville du gøre, hvis du sad i bilen og hørte politisirenen bag dig. Hvorfor? Diskuter hvilken betydning det får for Dennis liv, at han har overtrådt loven? Hvad skete der, indtil lovens vedtagelse, med 14 årige, der begik en kriminel handling? Hvordan kan forældre opstille regler, som overholdes? Hvad mener du om ændringen af loven? Skal den kriminelle lavalder sænkes yderligere? Hvad synes du om andre landes kriminelle lavalder? Udfordringen Se på forskellige avisers behandling af sager om unge, der begår lovbrud. Søg evt. på internettet eller find en aktuel sag. Sæt fokus på avisens beskrivelse og hvilke holdninger, der er i artiklen. Rollespil: En ung og en far eller mor: Du er blevet anholdt efter et indbrud og har været til afhøring på politistationen. Nu har din mor eller far hentet dig hjem, og I sidder og taler om sagen. Spil for klassen eller optag på video. Besøg i den lokale arrest. Besøg af politiet Hvordan behandler politiet en person, der anholdes? Hvad betyder en ren straffeattest? Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 13

14 Side for side fatale minutter Side 6-12 Sådan kan I arbejde med opslagene Et afsnit med særlig fokus på lovgivningsprocessen fra kommission til færdig lov, og på de faktorer, der var afgørende, for at loven blev vedtaget. Mange faktorer spiller ind, inden en lov vedtages, og selve den parlamentariske situation med et støtteparti, der er nødvendigt for en regering for at bevare flertallet, viser sig afgørende i processen. Derfor kan ekspertudsagn i en høringsfase være meget enslydende og velbegrundede, uden at det får indflydelse på, om loven vedtages. Det er en del af parlamentarismens væsen. Fokuser naturligvis også på den formelle procedure. Tjek Teksten Hvilket parti ville i starten nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år, og hvorfor? Hvad foreslår eksperter i stedet for nedsættelse af den kriminelle lavalder? Hvorfor støttede Politiforbundet forslaget om nedsættelse til 14 år? Hvornår blev regeringens ændrede holdning bekendtgjort? Hvornår indførtes grundloven, der ændrede styreformen fra enevælde til demokrati? Hvem underskrev forslaget til lovændringen, som det ses i Folketingstidende? Basisarbejde Undersøg på skolen, i udvalgte klasser eller på udvalgte årgange, holdningen til den kriminelle lavalder. Lav spørgeskema, saml resultater og uddrag konklusioner. Brug it til bearbejdning af det statistiske materiale og fremlæggelse for klassen / de involverede klasser. Se nærmere på grundloven ( eller ft.dk > grundloven med forklaringer): Gennemgå kapitler i klassen, hvor grupper får ansvar for fremlæggelse af indholdet i de enkelte kapitler. Stil evt. krav om billeder/illustrationer/collager/lyd og stikord, der skal understøtte fremlæggelsen på plakater / power-point eller tavle. I bogen beskrives styreformen parlamentarisme. Undersøg andre styreformer og deres konsekvens for samfundet. Anvend Minilex i denne bog og arbejd videre derfra med søgning på nettet. Udfordringen 1. Brug Folketingets hjemmeside - eller ring til Folketinget, telefon : Undersøg hvor mange lovforslag, der er vedtaget i år, og hvor mange af dem der er vedtaget i enighed? Diskuter i klassen, hvorfor det er sådan. 2. Undersøg samfund med andre styreformer, både nutidige og tilbage i tiden. Sammenlign med den danske og fokuser på borgernes muligheder for medindflydelse. 3. Din skole er et samfund, der skal have en grundlov. Hvad skal der stå i denne grundlov? Brainstorm i klassen. Gruppevis udarbejdelse af forslag. Overvej, hvordan idéerne sælges bedst ved fremlæggelsen. Fremlæg. Refleksion: Hvor har jeg den enkelte elev ændret holdning, og hvorfor? 14 Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni

15 Side for side fatale minutter Side Sådan kan I arbejde med opslagene Sæt fokus på selve lovgivningsprocessen med partisynspunkterne: Hvorfor har partierne så forskellige holdninger som det ses i ordførernes udsagn? Se Minilex om partiernes historie og forsøg at finde grunde til holdningsforskellene. Tjek Teksten Hvad hedder de grupper i Folketinget, hvor medlemmer arbejder med lovforslagene? Hvordan får Folketingets medlemmer viden om, hvad eksperter og andre interesserede mener om forslaget? Hvad betyder det at være støtteparti til regeringen, og hvilken betydning får det for regeringens muligheder for at gennemføre deres politik? Hvor mange behandlinger skal et forslag igennem, før der stemmes om det? Hvad er en clearings-aftale? Basisarbejde Find argumenter for og imod lovforslaget. Hvor henvender man sig, hvis man vil have ændret en lov. Egne forslag til ændringer tages op i klassen. Undersøg, hvad de enkelte partier mener om forslaget. Se ordførernes kommentarer til forslaget og se på partiernes hjemmesider. Se efter retspolitik eller lignende på forsiden. Lav en folketingssal i klassen, og lad partierne fremlægge deres holdninger for og imod. Se på ministerier på Hvor mange er der, og hvad tager de sig af? Hvilke ministerier skal der være på din skole, for at dit skole- land kan fungere. For eksempel et sundhedsministerium om mad, rygning osv? Eller et trafikministerium, der skal styre trafik uden for og på skolen? Eller et?-ministerium. Vælg nogle og lav forslag til love. Udfordringen Besøg af lokalt folketingsmedlem. Forbered spørgsmål om livet i Folketinget, medlemmets vej til valget og andet relevant. Eller: Få aftale med folketingsmedlem om telefoninterview. Forbered dig/ jer og hav spørgsmål klar. Optag samtalen og fremlæg for klassen. Politiker for en dag: Se ft.dk > undervisning: Politiker for en Dag er Folketingets interaktive besøgscenter for 8. og 9. klasser. Det fungerer som et fysisk rollespil, hvor eleverne på en underholdende - og til tider hektisk - måde lærer om politik og demokrati. På netsiden er mere information, også om tilmelding og andet praktisk. Besøg og rundvisning i Folketinget: Se ft.dk > kontakt. Mange muligheder, blandt andet rundvisninger. Tv fra Folketinget, se ft.dk. Ft.dk > Christiansborgs historie. På ft.dk: Film, brochurer og egen anden information, der er anvendeligt Samfundsfag for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 15