KAPITEL 3 VAND GRUNDVAND. 3.1 Drikkevandsforsyning. 3.2 Anden vandforsyning. 3.3 Drikkevandsinteresser. 3.6 Indsatsområder OVERFLADEVAND

Transkript

1 KAPTEL 3 VAND GRUNDVAND 3.1 Drikkevandsforsyning 3.2 Anden vandforsyning 3.3 Drikkevandsinteresser 3.4 Følsomme vandindvindingsområder 3.5 Generel grundvandsbeskyttelse 3.6 ndsatsområder OVERFLADEVAND 3.7 Spildevandsrensning 3.8 Vandløb 3.9 Søer 3.10 Kystvande 3.11 Fiskeopdræt 3.12 Vandmiljøplan og vådområder 3.13 Diffus tilførsel af næringsstoffer

2 KAPTEL 3 VAND Amtsrådets langsigtede mål: Overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Det gælder såvel mængde som kvalitet. ndvindingen af grundvand til drikkevandsformål har 1. prioritet i forhold til alle andre anvendelser. VANDETS KREDSLØB Der dannes ikke nyt grundvand alt vand genbruges. Vandet indgår i et stadigt kredsløb, hvori menneskets forskellige anvendelser af vand indgår. Størstedelen af det regnvand, der rammer jorden, fordamper eller strømmer overfladisk eller via dræn til vandløb og søer. Også det regnvand, der når ned til grundvandsmagasinerne, siver gennem jordlagene og vil før eller siden løbe ud i vandløb og vådområder, hvor det sikrer vand i vandløbene også i tørre perioder. Grundvandets kvalitet har således, som en følge af vandets kredsløb, indflydelse på overfladevandets kvalitet og dyre- og plantelivet. En del af grundvandet pumpes op til brug i husholdninger, i industrien eller til markvanding. ndvindingen fører til, at vandføringen i vandløbene mindskes, omend hovedparten vender tilbage som renset spildevand. Dele af vandets kredsløb, specielt grundvandet, betragtes som ressourcer, dvs. et forråd af materiale, som kan bruges efter behov. Da vandet som nævnt genbruges, kan disse ressourcer principielt udnyttes i det uendelige, forudsat at vandet ikke forurenes, og at forbruget holdes inden for de rammer, som naturen sætter. VANDET SKAL BESKYTTES Vand er livsvigtigt. Derfor skal det sikres, at der er nok rent vand til mennesker og natur. Det gælder grundvandet, hvorfra vi bl.a. henter vores drikkevand. Og det gælder naturområder (enge, moser, vandløb, søer, fjorde og kystvande), der, ud over at være levesteder for mange dyre- og plantearter, værdsættes af landskabelige, rekreative og erhvervsmæssige grunde. Siden vedtagelsen af miljøbeskyttelsesloven i 1974 har der været arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i vores overfladevande, og resultaterne er nu ved at vise sig. Således har forbedret spildevandsrensning ført til synligt forbedrede miljøforhold i langt de fleste vandområder, der modtager spildevand. Grundvandet er generelt stadig uforurenet eller kun svagt påvirket af forurening. midlertid peger undersøgelser på, at hvis anvendelsen af alle arealer i amtet fortsætter som i dag, vil der i fremtiden blive problemer med at opretholde grundvandets generelt uforurenede tilstand. Grundvandets vigtigste funktion i naturens kredsløb er at forsyne naturområderne enge, moser, vandløb, søer, fjorde og kystvande med vand. mange vandområder er det fortyndingen med grundvand, der sikrer en acceptabel miljøtilstand på trods af menneskelige aktiviteter. Grundvandsforurening er særlig problematisk, fordi grundvand udskiftes væsentligt langsommere end overfladevand. Forurening af et grundvandsmagasin kan vare ved i årtier eller sågar i århundreder. PRORTERNGEN AF ANVENDELSEN AF VAND Anvendelse af det vand, som naturen stiller til rådighed, skal ske til gavn for flest mulige både mennesker, dyr og planter. Forbruget af vand skal derfor i videst muligt omfang begrænses til det nødvendige for at forebygge fremtidige konflikter om vand. Forsyningen med drikkevand er vigtig for samfundet. Den almene drikkevandsforsyning prioriteres derfor over vandføringen i vandløb, vandstanden i søer, enge og moser og også over anvendelsen af vand til markvanding og andre erhvervsformål, 92

3 som f.eks. proceskølevand. ndvinding af grundvand kan føre til, at vandmængden i vandløbene mindskes til skade for dyre- og plantelivet, både i vandløbet, men også i søer, enge og moser. ndvindingen skal derfor så vidt muligt tilrettelægges således, at højt målsatte vandløb, søer, enge og moser (A- og B-målsatte, jf. retningslinje 2.5 Naturkvalitet) ikke lider skade. FREMTDG PLANLÆGNNG FOR VAND Med vedtagelsen af Lov om Miljømål ændres forvaltningen af vandressourcerne, så den bringes i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv, herunder at forvaltningen skal ske i vandområder. Miljømålsloven fortsætter Århus Amts praksis med helhedstænkning af vandets kredsløb, det vil sige, f.eks. at beskyttelsen af grundvand ikke kun er rettet mod drikkevandsformål, men i lige så høj grad mod grundvandets rolle i hele vandkredsløbet, herunder også betydningen for terrestriske naturområder, som er afhængige af vandtilførsel. Forvaltningen skal ske i vandområder, dvs. i et sammenhængende opland og uafhængig af den øvrige administrative inddeling. Forvaltningen efter miljømålsloven har mange lighedspunkter med regionplanlægningen, herunder også omfattende offentlighedsprocedurer. En meget væsentlig forskel er kravet om målopfyldelse i modsætning til regionplanens Forvaltningen efter miljømålsloven indeholder følgende væsentlige dele: 1. Basisanalyse. Er udarbejdet og vedtaget af amtsrådet i Overvågningsprogram. Et program, som opfylder direktivets krav, skal være operationelt i løbet af Vandplan inkl. målsætninger og et indsatsprogram. Skal være vedtaget i ndsatser skal være i drift i Målopfyldelse generelt i virke for bestemmelse, vil der være en pligt til at sikre en målopfyldelse gennem de indsatser, som beskrives i indsatsplanen. Vandplanens mål m.m. kan ikke fraviges i en fremtidig regional eller kommunal planlægning. Frem til vedtagelsen af 1. generation af vandplaner senest ved udgangen af 2009 gælder regionplanens målsætninger og retningslinjer. Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 opfordrer staten til ikke at vanskeliggøre de initiativer, der vil følge af vandrammedirektivet for fastlæggelse af mål for overfladevandets kvalitet. Med fastlæggelsen af målsætninger og krav i Regionplan 2005 er det sikret, at gennemførelsen af vandrammedirektivet ikke er vanskeliggjort. Vandets kredsløb Fordampning Grundvandsspejl Overfladisk afstrømning Nedsivning Oppumpning Grundvandsafstrømning 93

4 GRUNDVAND Amtsrådets langsigtede mål: Grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Drikkevandsforsyningen skal baseres på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Den eksisterende, decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt muligt bevares. ndvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige. nden for planperioden vil amtsrådet: Foretage kortlægning af grundvandsressourcerne i alle de udpegede indsatsområder. Foretage en vurdering af den mulige fladebelastning med nitrat fra landbrugsjorder i alle de udpegede områder. Risikovurdere 1/5 af de forventede ca forurenede grunde med henblik på en sikring af grundvandsressourcen. Vedtage indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet i alle de udpegede indsatsområder. Foretage den nødvendige opfølgning på allerede vedtagne indsatsplaner sammen med kommuner, vandværker og andre samarbejdsparter. V HAR BRUG FOR RENT GRUNDVAND Grundvandet udgør en væsentlig del af menneskets livsgrundlag, dels som ressource til drikkevand, markvanding, industriformål etc., dels som en forudsætning for vigtige naturområder som vandløb, søer, moser og enge. Det er derfor vigtigt, at grundvandet findes i tilstrækkelige mængder, og at vandet er rent. RENT GRUNDVAND Målsætningen for grundvandets kvalitet vil som udgangspunkt være, at grundvandet skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket. Nitrat findes naturligt i grundvand i en koncentration mellem 0 og 10 mg/l. Ca. 80 % af det grundvand, der indvindes til drikkevand, har et nitratindhold på under 1 mg/l. Grænseværdien for nitratindholdet i drikkevand er 50 mg/l. Under dyrkede arealer findes mange steder et forhøjet indhold af nitrat i grundvandet. En øvre grænse for indholdet af nitrat, som fastsættes udelukkende af hensyn til grundvandets anvendelse som drikkevand, vil således kunne påvirke miljøtilstanden i natur- og vandområder. Grundvand med et lavt nitratindhold findes ofte i magasiner, som er beskyttet af et tykt lerlag, som kan omsætte nitraten til frit kvælstof. Det er imidlertid i sådanne områder, man ofte ser de højeste kvælstofafstrømninger til vandløb. Det skyldes, at en væsentlig del af afstrømningen sker via dræn eller meget overfladenære grundvandsmagasiner, hvor omsætningen af kvælstof er meget lille. 94

5 Set i et helhedsperspektiv betyder det, at der meget vel kan være behov for en indsats for reduktion af udvaskningen af kvælstof i områder, hvor det primære grundvand er godt beskyttet. Dette kan f.eks. være tilfældet i indsatsområderne for drikkevandsbeskyttelse. Grundvandets indhold af fosfor er normalt geologisk bestemt. det øvre iltede grundvand er fosforindholdet lavt, idet fosfor bindes hårdt til jordpartikler. dybere, iltfrie grundvandsmagasiner kan der stedvist naturligt findes fosfor i højere koncentrationer, f.eks. op til 200 µg/l. Udvaskningen af fosfor fra rodzonen er i udyrkede områder ganske lav, omkring µg/l, idet fosfor bindes til jordpartiklerne. Landbrugsjord, der gødskes efter N-behov, tilføres et overskud af fosfor, når der anvendes husdyrgødning. Derved kan jordens fosforbindingsevne overskrides med udvaskning fra de øvre jordlag til følge, også selv om de er iltede. Dette er eller kan blive et omfattende problem for forureningstilstanden i dele af vandkredsløbet. Pesticider og andre miljøfremmede stoffer er ikke ønskede i grundvandet. Mens indholdet af miljøfremmede stoffer generelt ser ud til at være ubetydeligt i grundvandet i Århus Amt, er det øvre grundvand mange steder påvirket af pesticider, specielt BAM. De fleste af de pesticider, der er fundet i grundvandet, er i dag forbudte. Selvom tilførslen af disse pesticider er standset, vil de stadig optræde i vandkredsløbet i mange år på grund af dårlige vilkår for nedbrydning og de lange opholdstider for vandet i grundvandsmagasinerne. Langt den overvejende del af grundvandet er dog fortsat fri for uønskede stoffer. vigtigt at hindre eksisterende forureninger i at nå grundvandet og at forebygge, at der sker nye forureninger af grundvandet. FORURENNGER SKAL HNDRES AT NÅ GRUNDVANDET Alle arealer med forurenet jord eller med sandsynligvis forurenet jord skal kortlægges, jf. jordforureningsloven. På sådanne arealer, der ligger i områder, der er væsentlige for den nuværende og den fremtidige drikkevandsforsyning, og hvor forureningen har eller kan have skadelig virkning på grundvandet, vil amtet iværksætte den nødvendige indsats (undersøgelser, fjernelse af jord mv.) for at bevare grundvandet som drikkevandsressource. Det er også vigtigt at få stoppet forureninger fra andre punktkilder, som f.eks. industrianlæg og utætte kloakledninger. Derfor bør opgaver, som f.eks. miljøtilsyn på virksomheder og kloakrenovering, opprioriteres inden for vigtige nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. FORURENNG SKAL FOREBYGGES Forebyggelse af forurening af grundvandet sker gennem en arealplanlægning, der tager udgangspunkt i en kortlægning af grundvandsressourcerne og en inddeling af disse i forhold til deres betydning for drikkevandsforsyningen. Selve planlægningen udgøres af en række af regionplanens retningslinjer, der sikrer, at aktiviteter, der kan være en forureningstrussel mod grundvandet, ikke placeres, indrettes eller udføres på en sådan måde, at grundvandet kan blive forurenet. DRKKEVANDSFORSYNNGEN SKAL SKRES Drikkevand indvindes i dag fra grundvandet. Vandet kan bruges umiddelbart eller blot efter en simpel vandbehandling, som typisk er beluftning og filtrering gennem et sandfilter. Den fremtidige drikkevandsforsyning skal også kunne baseres på indvinding af grundvand, der højst skal undergå en simpel vandbehandling. Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er, at der fremover vedvarende dannes nyt grundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan tilfredsstille det fremtidige behov for drikkevand. Derfor er det DEN DECENTRALE VANDFORSYNNGS- STRUKTUR SKAL SØGES BEVARET Vandforsyningen har hidtil været decentral, dvs. via mange vandværker. Den decentrale vandforsyningsstruktur har flere fordele. Man undgår de forringelser af grundvandskvaliteten, der kan opstå som følge af sænkninger af grundvandsstanden ved for kraftig oppumpning få steder, og man undgår en alt for kraftig påvirkning af vandløb og vådområder med de deraf følgende forringelser af naturkvaliteten. Desuden giver en kort transportafstand mellem vandboring og forbruger et billigt distributionssystem og giver samtidig kort opholdstid for vandet i rørsystemerne. Sidstnævnte 95

6 minimerer risikoen for forringelse af vandkvaliteten som følge af bakterievækst. Den decentrale struktur betyder også, at antallet af berørte forbrugere ved eventuelle forureninger af vandet er begrænset. For at underbygge den eksisterende, decentrale vandforsyningsstruktur har amtet tilstræbt en geografisk spredt fordeling ved udpegningen af de nødvendige, regionale grundvandsressourcer (områder med særlige drikkevandsinteresser). Herudover er det de enkelte kommuner, der gennem vandforsyningsplanen kan medvirke til at sikre den decentrale vandforsyningsstruktur ved at udpege og beskytte vandværker i områder med drikkevandsinteresser, hvorfra den fremtidige, lokale drikkevandsforsyning skal foregå. Vandværker, der kan indvinde grundvand af drikkevandskvalitet, skal således søges bevaret, selvom de ligger uden for områderne med særlige drikkevandsinteresser. FORBRUGET AF GRUNDVAND SKAL BEGRÆNSES TL DET NØDVENDGE Grundvandsressourcen er ikke uendelig. Der kan principielt ikke oppumpes mere grundvand, end der dannes. En for kraftig udnyttelse kan medføre vandmangel, både i vandløb, søer, moser og enge, men også ved vandforsyningernes boringer. For kraftig oppumpning kan også medføre en forringelse af grundvandskvaliteten, fordi vand, der er uegnet til drikkevand (f.eks. saltholdigt vand), trænger ind i drikkevandsressourcen. Grundvandsindvindingen kan begrænses ved generelt at spare på vandet og ved at søge at målrette anvendelsen af grundvandsressourcerne, så vand af drikkevandskvalitet først og fremmest bruges til drikkevandsformål. Vand af ringere kvalitet kan så bruges til andre formål, som f.eks. proceskølevand. Også i områder, der rummer rigeligt grundvand til at dække drikkevandsbehovet, skal indvindingen søges begrænset overalt af hensyn til bevarelsen af naturtilstanden i vandløb, søer, moser og enge. Uddybning af emner inden for grundvand og grundvandsbeskyttelse kan findes i amtets grundvandsplan. KORTLÆGNNG AF GRUNDVANDSRESSOURCERNE Amtet skal efter vandforsyningsloven kortlægge grundvandsressourcerne i amtet mht. vandmængde, vandkvalitet og naturlig beskyttelse. Kendskabet til geologi og grundvandsforhold har hidtil været baseret på oplysninger, som først og fremmest stammer fra boringer. forbindelse med boring efter vand er oplysninger om de gennemborede jordlag gennem de seneste 80 år blevet registreret. Pejlinger af grundvandsstanden og analyser af vandet stammer også fra boringerne. store dele af områderne med særlige drikkevandsinteresser, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at beskytte fremtidens drikkevand, er der langt mellem de eksisterende boringer. Kendskabet til grundvandsforholdene er derfor ikke godt nok. Der er således behov for en mere detaljeret kortlægning, der skal kunne bruges som grundlag for udpegning af de arealer, hvor der er behov for en aktiv indsats mod forurening af grundvandet. Kort 3.1 viser, på hvilke arealer der pr. 1. juli 2005 var foretaget eller iværksat en detaljeret kortlægning. Kort 3.1 Områder, der er helt eller delvist hydrogeologisk kortlagt Ud over at begrænse forbruget af grundvand er det også vigtigt at fremme dannelsen af nyt grundvand. Derfor bør vand fra tagflader og befæstede arealer nedsives i det omfang, det kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. 96

7 Omfang og tidsplan for den resterende, nødvendige detailkortlægning fremgår af retningslinje 3.6 ndsatsområder. Konsekvenser af kortlægningen Både den generelle og detaljerede kortlægning udgør grundlaget for arbejdet med beskyttelse af grundvandet mod forurening. STRATEGSK NDDELNG AF GRUNDVANDSRESSOURCEN For at sikre drikkevand til amtets borgere i fremtiden er amtets arealer inddelt i tre kategorier efter deres betydning for drikkevandsforsyningen: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) omfatter arealer, hvorfra der vedvarende dannes grundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan tilfredsstille det nuværende og det fremtidige behov plus en sikkerhedsreserve for drikkevand i amtet en regional minimumsressource. Områder med drikkevandsinteresser (OD) omfatter arealer, hvorunder grundvand af drikkevandskvalitet primært har betydning for de lokale vandforsyninger. Områderne omfatter ofte betydelige mængder af grundvand. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) kendetegnes ved, at grundvandet under dem kun i begrænset omfang kan anvendes til drikkevand som følge af ringe vandmængde og/eller ringe vandkvalitet. Konsekvenser af udpegningen Med baggrund i inddelingen af amtet i OSD, OD og OBD udmøntes den overordnede målsætning om at beskytte grundvandet mod forurening i egentlige retningslinjer. Disse retningslinjer er udformet, så de afspejler områdernes betydning for drikkevandsforsyningen. For OSD er der f.eks. fastsat en retningslinje, der betyder, at der i disse områder normalt ikke kan etableres virksomheder med nedsivningsrisiko. Udpegningen af OSD er desuden brugt ved udpegningen af mulige byvækstområder, idet disse områder så vidt muligt er søgt udlagt uden for de sårbare dele af OSD. FØLSOMME VANDNDVNDNGSOMRÅDER regionplanen skal udpeges nitratfølsomme vandindvindingsområder. Udpegningen skal omfatte grundvandsdannende arealer, hvorunder grundvandsressourcen vurderes at have et højt eller stigende indhold af nitrat, eller hvor den geologiske beskyttelse af ressourcen over for nitrat vurderes at være dårlig. Udpegningen kan ske inden for OSD og inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Udpegningen er foretaget på grundlag af den eksisterende viden om geologiske og hydrologiske forhold. For store dele af amtet bygger udpegningen udelukkende på oplysninger fra eksisterende og tidligere vandindvindingsboringer. Dette har resulteret i udpegning af relativt store og sammenhængende Kort 3.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser Kort 3.3 Nitratfølsomme vandindvindingsområder 97

8 områder. Efterhånden som detailkortlægningen af bl.a. lerdæklagenes tykkelse udføres i amtet, vil der blive foretaget ajourføringer af kortet over nitratfølsomme vandindvindingsområder. Konsekvenser af udpegningen Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder anvendes i denne regionplan til at vise, hvor der er/kan være problemer med nedsivning af nitrat til grundvandet. nden for de udpegede områder skal der derfor udvises særlig opmærksomhed mht. risikoen for nitratforurening af grundvandet ved etablering eller udvidelse af intensive husdyrbrug. Når et vandindvindingsområde er udpeget som nitratfølsomt, vil der være stor sandsynlighed for, at det også er følsomt over for andre forureningstyper. NDSATSOMRÅDER OG NDSATSPLANER regionplanen skal der udpeges indsatsområder. Det er områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. De indsatsområder, der er udpeget i denne regionplan, er sammenfaldende med de udpegede OSD. Den endelige afgrænsning af de enkelte indsatsområder vil blive ændret, når den detaljerede kortlægning nøjere afklarer, hvor den aktive indsats er nødvendig. For hvert indsatsområde udarbejdes en indsatsplan. disse planer beskrives, hvad der skal gøres på arealerne i indsatsområderne for at sikre grundvandsressourcen nu og i fremtiden. ndsatsområderne er overordnet prioriteret mht., hvornår detailkortlægningen og den efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan forventes at finde sted. Konsekvenser af udpegningen nden for de udpegede områder vil konsekvenserne, via indsatsplanerne, typisk være: At arealer med forurenet jord oprenses. At grundvandstruende forureninger fra eksisterende virksomheder stoppes. At jordbrugsproduktionen ekstensiveres på visse arealer (vedvarende græsning, skovrejsning etc.). At brugen af gødning og sprøjtemidler på visse arealer reduceres eller helt opgives. Gennemførelsen af den nødvendige indsats i forhold til nitratudvaskningen vil normalt ske mod kompensation og som udgangspunkt via frivillige aftaler. Der er dog mulighed for at pålægge lodsejere rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger for at sikre grundvandet mod forurening med nitrat og på længere sigt også mod sprøjtemidler. Kort 3.4 ndsatsområder 98

9 Retningslinje 3.1 Drikkevandsforsyning Det reneste grundvand skal normalt forbeholdes til formål, der kræver drikkevandskvalitet, og det skal tilstræbes, at indvindingen af grundvand begrænses til det nødvendige. nden for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser (kortbilag 4) prioriteres indvinding til drikkevandsforsyning normalt over anden anvendelse af grundvandet. Stk. 2. Ved lokalisering af vandindvindinger til drikkevandsforsyning skal der i størst muligt omfang tages hensyn til vandløbenes vandføring, vandstanden i søer, enge og moser samt til behovet for vandindvinding til andre formål. Stk. 3. tilrettelæggelsen af drikkevandsforsyningen skal kommunerne sikre, at den enkelte forbruger overalt kan tilbydes drikkevand fra et alment vandværk med vandindvindingsopland inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et andet område, hvor grundvandet er velbeskyttet og af god kvalitet. Denne sikring gælder dog kun i det omfang, det er økonomisk forsvarligt set i forhold til bl.a. den forsyningssikkerhed, der opnås, det antal forbrugere, der sikres, og mulighederne for på anden måde at forsyne de pågældende forbrugere med drikkevand. Stk. 4. Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms mulige forureningskilder, som f.eks. byområder, deponeringsanlæg og forurenede grunde. Stk. 5. nden for indvindingsoplande til almene vandværker må der ikke etableres potentielt grundvandstruende aktiviteter, medmindre en konkret vurdering har vist, at det kan ske uden væsentlig risiko for forurening. Stk. 6. ndvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten ikke forringes. Forsyningen med drikkevand stiller store krav til vandkvalitet og forsyningssikkerhed. ndvinding af vand til drikkevandsforsyning er derfor tillagt højeste prioritet vedrørende såvel adgang til vand af høj kvalitet som adgang til de nødvendige mængder af vand. Ved udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser (jf. retningslinje 3.3) er der lagt vægt på at kunne opfylde det fremtidige behov for indvinding af drikkevand inden for disse områder. Da vandforsyningsstrukturen ønskes bevaret så decentral som muligt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at koncentrere indvindingen til drikkevandsforsyning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der skal således fortsat lægges vægt på, at der kan indvindes vand til drikkevandsforsyning i områder med drikkevandsinteresser. Dette er også vigtigt i forhold til ønsket om at minimere vandindvindingernes påvirkning af vandløb, søer, enge og moser. Ved indvinding til drikkevandsforsyning skal det i øvrigt præciseres, at der hermed forstås indvinding af vand til formål, der forudsætter drikkevandskvalitet, det være sig både vand til almindelig konsum (drikkevand), men eksempelvis også til procesvand til fødevareproducerende erhvervsvirksomheder, som f.eks. slagterier, mejerier og gartnerier. Fordeling af vandet områder med særlige drikkevandsinteresser og i områder med drikkevandsinteresser prioriteres adgangen til vandet normalt således: At indvinding til drikkevandsforsyning har første prioritet. At naturlig afstrømning i form af vandløbenes vandføring og vandstanden i søer, enge og moser har anden prioritet. At indvinding til markvanding har tredje prioritet. At indvinding til andre formål, såsom kølevand mv., har laveste prioritet. Den høje prioritering af indvinding til drikkevandsforsyning kan medføre begrænsninger såvel for den natur- og vandkvalitet, der kan opnås i vandløb, søer, enge og moser, som for muligheden 99

10 for markvanding. Ved udpegningen af områderne med særlige drikkevandsinteresser er der imidlertid taget hensyn til, at drikkevandsindvinding helst skal kunne foregå i områderne uden, at det bliver nødvendigt at lempe på vandkvalitetsmålsætningerne for vandløb og søer. Med henblik på at strække ressourcen af rent grundvand indeholder retningslinjerne bestemmelser om, at der kun skal indvindes den mængde vand, der er behov for. Derudover skal ressourcen af grundvand udnyttes til størst mulig samfundsmæssig gavn. Dette skal bl.a. ske ved omlægninger af indvindingerne, så det reneste grundvand forbeholdes til drikkevandsforsyning, mens indvinding til anvendelser, der ikke forudsætter vand af drikkevandskvalitet, eksempelvis proceskølevand og markvanding, sker fra grundvandsforekomster af sekundær kvalitet. Det er dog en forudsætning, at sådanne omlægninger kun finder sted, når det kan ske uden at forringe tilstanden i nærliggende vandløb, søer, enge og moser, jf. retningslinje 3.2 Anden vandforsyning. Forsyningssikkerhed Kommunerne skal i vandforsyningsplanlægningen herunder i udbygningen af ledningsnet og indvindingsanlæg sikre, at alle forbrugere normalt er eller har mulighed for at blive tilsluttet en almen vandforsyning med indvinding fra grundvandsmagasiner, der er velbeskyttede i form af god naturlig beskyttelse eller i kraft af en arealanvendelse, der medfører mindst mulig risiko for grundvandsforurening. Det er altså hensigten, at forsyningen af forbrugere, der i dag får vand fra indvindingsanlæg i områder, hvor grundvandskvaliteten er truet, om nødvendigt skal kunne omlægges til at ske fra almene vandværker med velbeskyttede indvindingsoplande. ndvindingen i de truede områder bør dog som udgangspunkt fortsætte så længe som muligt, men ledningsnettet bør dimensioneres til en eventuel fremtidig forsyning fra et sikkert indvindingsområde. Kommunerne skal dog kun tilbyde forsyning fra velbeskyttede områder i det omfang, hvor det er økonomisk forsvarligt, set i forhold til bl.a. den forsyningssikkerhed, der opnås, det antal forbrugere, der sikres, og mulighederne for på anden måde at forsyne de pågældende forbrugere med drikkevand. Beskyttelse af vandboringer Nye indvindingsboringer til almene drikkevandsforsyningsanlæg bør placeres, så både nuværende og fremtidige aktiviteter ikke kommer til at udgøre en forureningstrussel mod grundvandet og vandforsyninger. De gældende, vejledende afstandskrav, der bl.a. fastsættes af Dansk ngeniørforening og Miljøministeriet, skal normalt overholdes. Når amtet meddeler tilladelser til nye indvindingsboringer til almene drikkevandsforsyningsanlæg, fastlægges der normalt henholdsvis en fysisk sikringszone på mindst 10 m og et beskyttelsesområde på mindst 300 m omkring vandboringen. nden for den fysiske sikringszone er afstanden mellem det vand, der pumpes op gennem selve boringen, og arealerne umiddelbart rundt om boringen så lille, at risikoen for forurening af det indvundne vand er så stor, at alle potentielt grundvandsforurenende aktiviteter ikke kan tillades inden for denne zone. nden for beskyttelsesområdet kan der som udgangspunkt ikke indrettes sivebrønde, sivedræn, drænboringer eller andre indretninger, der kan forurene grundvandet ved afledning af væsker til undergrunden. Det er endvidere vigtigt at beskytte indvindingsoplande hørende til alle eksisterende almene vandværker. Hvor der ikke er konkret viden om indvindingsoplandets udstrækning, vil udgangspunktet være en kildepladszone med radius 300 m omkring den enkelte drikkevandsboring. nden for kildepladszonen vurderes vandbevægelsen på og/eller gennem jorden at være så kraftig hen mod vandboringen, at der er stor risiko for, at vandboringen vil kunne blive forurenet af potentielt grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszonen. Der henvises i øvrigt til retningslinje 1.10 vedrørende placering af andre potentielt grundvandstruende aktiviteter i nærheden af indvindingsboringer til almene vandværker. Det vil normalt blive tolket som værende i strid med regionplanen, hvis der f.eks. gennem kommune- og lokalplanlægningen eller tilladelser i øvrigt gives mulighed for etablering af sådanne potentielt grundvandstruende aktiviteter inden for indvindingsoplande og kildepladszone, medmindre en konkret vurdering har vist, at det kan ske uden risiko for forurening. Eksempelvis bør deponering eller genanvendelse af forurenet jord, vejjord, flyveaske og slagger normalt ikke finde sted inden for indvindingsoplande og kildepladszoner, ligesom koncentreret nedsivning af spildevand normalt ikke kan tillades. 100

11 Udpegning og fastsættelse af områder til beskyttelse af vandboringer: Fysisk sikringszone med radius på 10 m og et beskyttelsesområde med radius 300 m fastsættes efter miljøbeskyttelsesloven normalt omkring alle indvindingsboringer. sikringszonen må f.eks. ikke anvendes og opbevares gødning og pesticider. beskyttelsesområdet må f.eks. normalt ikke etableres nedsivningsanlæg. ndvindingsoplandet, dvs. det område, hvorfra grundvandet dannes til vandboringerne, skal endvidere beskyttes mod forurening. Hvis der ikke er konkret viden om oplandets udstrækning, tages udgangspunkt i beskyttelsesområdet på 300 m som i den forbindelse benævnes som kildepladszone. ndvindingsoplandet og kildepladszonen friholdes generelt gennem regionplanen for forurenende aktiviteter. Overoppumpning Retningslinjens stk. 6 sigter på at undgå forringelser af grundvandskvaliteten som følge af overoppumpning af grundvand. Det skal gennem placering af indvindingsboringerne og gennem regulering af den mængde vand, der oppumpes fra de enkelte boringer, sikres, at der ikke sker indtrængning af eksempelvis saltvand eller fluoridholdigt vand eller dannes eksempelvis okker og sulfat i forbindelse med grundvandssænkning. 101

12 Retningslinje 3.2 Anden vandforsyning ndvinding af grundvand til andet end drikkevandsformål kan normalt tillades, ligesom eksisterende tilladelser til grundvandsindvinding normalt forlænges. Tilladelse gives eller forlænges dog kun, hvis indvindingen kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger, der følger af henholdsvis hensynet til naturinteresser, jf. stk. 3, og hensynet til drikkevandsforsyningen, jf. retningslinje 3.1 Drikkevandsforsyning. Stk. 2. ndvinding af grundvand til formål, der ikke forudsætter vand af drikkevandskvalitet, skal tilstræbes at ske fra grundvandsforekomster, der er uegnede til drikkevandsforsyning. Det skal samtidig tilstræbes, at indvindingen begrænses til den nødvendige mængde. Vand fra afværgeoppumpninger (vand der oppumpes for at beskytte drikkevandsboringer) kan efter konkret vurdering tillades benyttet til formål, der ikke forudsætter rent vand. Stk. 3. ndvindingen af grundvand til andet end drikkevandsformål skal tilrettelægges således, at påvirkningen af vandløb, søer, enge og moser bliver mindst mulig. Ved vandløb, søer, enge og moser med A-målsætning tillades vandindvinding til andet end drikkevandsformål normalt kun, hvis indvindingen kan ske uden påvirkning af naturtypens dyreog planteliv der måtte følge af ændringer af vandføring/vandstand i den pågældende naturtype. Ved vandløb, søer, enge og moser med B-målsætning tillades vandindvinding til andet end drikkevandsformål normalt kun, hvis indvindingen kun medfører uvæsentlige ændringer af naturtypens dyre- og planteliv, der måtte følge af ændringer af vandføring/vandstand i den pågældende naturtype. Stk. 4. ndvindingen af grundvand til andet end drikkevandsformål skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten generelt ikke forringes. Stk. 5. På Samsø gælder yderligere, at størrelsen af den tilladte indvindingsmængde til markvanding vil blive reguleret i forhold til størrelsen af de arealer, der ønskes vandet. På Samsø vil der ikke blive givet tilladelser til vanding af arealer med kornafgrøder. ndvinding af grundvand til andet end drikkevandsformål kan normalt tillades, hvis det er foreneligt med hensynet til interesser vedrørende indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning og hensynet til natur- og vandkvalitetsmålsætningerne. Med henblik på at forbeholde det reneste grundvand til drikkevandsforsyning skal det tilstræbes, at indvinding til markvanding og andre formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet, sker fra grundvandsforekomster, der er uegnede til drikkevandsformål. Endvidere skal det tilstræbes, at der ikke indvindes mere vand, end der er brug for. den forbindelse kan det af hensyn til landbrugets dyrkningssikkerhed være relevant at vurdere mulighederne for at tilgodese behovet for markvanding på sandjorderne nærmere. Der foretages i en række tilfælde afværgeoppumpning af grundvand, enten for at oppumpe og fjerne forurenet vand eller for at forebygge en spredning af forurenet vand. Udnyttelse af dette vand (sekundavand) kan komme på tale i specielle tilfælde, f.eks. til en nærliggende industri, der har et stort vandbehov, uden at vandkvaliteten nødvendigvis behøver at være af drikkevandskvalitet. Ved at udnytte sekundavandet kan der opnås såvel en økonomisk besparelse for virksomheden som en ressourcemæssig besparelse på grundvandet i øvrigt. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering. ndvinding til driftsformål Kommunerne skal i vandforsyningsplanerne tage stilling til tilladelser til at etablere suppleringsboringer til f.eks. ejendommens drift eller til suppleringsvand til industriformål i de situationer, hvor 102

13 anlægget allerede er forsynet af et alment vandværk. Såfremt der i vandforsyningsplanen åbnes mulighed herfor, skal det fremgå, hvilke vilkår og betingelser, der skal være gældende for anlægget. ndvinding til vanding af afgrøder Århus Amt tildeles maksimalt m 3 grundvand årligt til vanding for hver hektar med vandingsbehov. På Samsø har de knappe grundvandsressourcer nødvendiggjort særlige retningslinjer for tildelingen af markvandingstilladelser. Dette er gjort for at kunne tilgodese flest mulige ansøgninger. Tildelingen af grundvand til vanding på Samsø sker efter følgende administrative retningslinjer: For de første 7 ha gives der maksimalt 750 m 3 /ha årligt. For arealer mellem 7 og 10 ha gives der maksimalt 450 m 3 /ha årligt. For arealer mellem 10 og 20 ha gives der maksimalt 350 m 3 /ha årligt og for arealer mellem 20 og 50 ha gives der maksimalt 250 m 3 /ha årligt. Der vil almindeligvis ikke kunne forventes tilladelse til at vande et samlet areal over 50 ha. Hensyn til vandløb, søer og vådområder Retningslinjens stk. 2 og 3 sigter på at undgå forringelser i vandløb, søer og vådområder som følge af grundvandsindvinding. Det skal således gennem placering af boringer og regulering af den vandmængde, der oppumpes fra de enkelte boringer, tilstræbes, at påvirkningen af vandløb, søer, enge og moser bliver mindst mulig. A-målsatte vandløb, søer og vådområder Ved A-målsatte vandløb, søer, enge og moser, jf. retningslinje 3.8 Vandløb, 3.9 Søer samt 2.5 Naturkvalitet, vil der normalt ikke blive givet tilladelse til at indvinde større vandmængder. særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse, hvis det sandsynliggøres, at indvindingen ikke vil mindske vandføringen eller vandstanden i det højt målsatte område. Det kan f.eks. være tilfældet ved indvinding fra et magasin, der skønnes ikke at have direkte forbindelse med vandløbets vandføring eller vandstanden i søen eller vådområdet. B-målsatte vandløb, søer og vådområder Ved B-målsatte vandløb, søer, enge og moser, jf. retningslinje 3.8 Vandløb, 3.9 Søer og 2.5 Naturkvalitet, vil der normalt ikke blive givet tilladelse til at indvinde vand, hvis den deraf følgende reduktion i vandføring og vandstand fører til, at plante- og dyrelivet påvirkes i en grad, så vand- og naturkvalitetsmålsætninger ikke kan opfyldes. Begrænsningen har betydning for det nære hydrologiske opland for de pågældende vandløb, søer, enge og moser. Oppumpning fra magasiner, der skønnes ikke at have direkte betydning for vandføringen/vandstanden i de omhandlede vandløb, søer og vådområder, vil derimod ikke være berørt af begrænsningerne i indvindingsmulighederne langs med disse. Overoppumpning Retningslinjens stk. 4 sigter på at undgå forringelser i grundvandskvaliteten som følge af overoppumpning. Det skal derfor ved både placering af boringer og ved regulering af den vandmængde, der oppumpes fra de enkelte boringer, sikres, at der ikke sker indtrængning af eksempelvis saltvand eller fluoridholdigt vand eller dannes eksempelvis okker og sulfat i forbindelse med grundvandssænkning. Retningslinje 3.3 Drikkevandsinteresser På kortbilag 4 er udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) samt områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Beskrivelse af grundvandsressourcen Med henblik på at beskrive de vigtigste regionale grundvandsressourcer, og dermed målrette indsatsen for beskyttelse af drikkevandsressourcen, inddeles amtets arealer i 3 områdetyper: Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Områder med drikkevandsinteresser (OD). Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Afgrænsningen af de udpegede områder sker på grundlag af den tilgængelige viden om grundvands- 103

14 ressourcernes beliggenhed, størrelse og beskyttelse. Denne viden vil i de kommende år blive forøget som en følge af den intensiverede hydrogeologiske kortlægning og hermed forbedre grundlaget for den strategiske opdeling af grundvandsressourcerne i amtet. Omfanget af områder med særlige drikkevandsinteresser er bestemt af det forventede fremtidige forbrug af drikkevand. Kortlægningen kan derfor ikke forventes at ændre væsentligt på omfanget af arealerne, men der kan blive tale om ændringer og justeringer i afgrænsning visse steder. Områder med særlige drikkevandsinteresser De overordnede kriterier for udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser har været følgende: Nedsivningen af regnvand på de omfattede arealer udgør grundlaget for en grundvandsreserve af en kvalitet, der er tilfredsstillende til drikkevandsformål. Jorden mellem arealerne og grundvandet yder en god, naturlig beskyttelse. Den naturlige grundvandsstrøm bevæger sig normalt ud af områderne, hvilket sikrer, at en eventuel forurening uden for områderne ikke bevæger sig ind i områderne. Områderne har en størrelse og geologisk sammensætning, der under normale klimatiske forhold sikrer dannelse af tilstrækkelige mængder af grundvand til at dække det fremtidige drikkevandsbehov under hensyntagen til vandløb, søer og vådområder. Der er en geografisk spredning af områderne, så der i alle dele af amtet er udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser i nærheden af, hvor de store vandmængder skal bruges nu og fremover. Områder med drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes bevaringsværdigt grundvand af god kvalitet, der kan udnyttes til drikkevandsformål, og som overvejende er af betydning for den lokale drikkevandsforsyning. Af hensyn til bevarelsen af strukturen for vandforsyningen så decentral som mulig, er det vigtigt også at søge bevaret så mange som muligt af de eksisterende gode drikkevandsboringer i områder med drikkevandsinteresser. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er dels områder, hvor der ikke kan indvindes særligt meget grundvand, dels kystnære områder, hvor en grundvandsforurening kun vil gøre begrænset skade, og endelig områder, der må antages at være så stærkt belastet med forurening, at en grundvandsbeskyttelse umuliggøres (f.eks. større kystnære byområder, lossepladser mv.). Ved udpegningen har det imidlertid været nødvendigt også at medtage arealer, der ikke er naturligt velbeskyttede mod grundvandsforurening. Det skyldes, at de naturligt, velbeskyttede grundvandsressourcer i amtet ikke vurderes store nok til alene at sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at indvinde grundvand overalt inden for de udpegede områder, idet områderne udgør de arealer, hvorfra grundvandet dannes ved nedsivning, mens selve grundvandsreserven ofte kun findes under en del af de arealer, der udgør områderne med særlige drikkevandsinteresser. Dette gælder især områderne omkring Århus by. 104

15 Retningslinje 3.4 Følsomme vandindvindingsområder På kortbilag 4 er udpeget de vandindvindingsområder, der, på baggrund af den eksisterende viden, må betegnes som nitratfølsomme. Endvidere er udpeget de indsatsområder med hensyn til nitrat, der er angivet i vedtagne indsatsplaner, og hvori der for områderne er angivet retningslinjer i forhold til nitratudvaskning. Stk. 2. Ved behandling af ansøgninger om projekter, som kan medføre en øget diffus belastning med næringsstoffer inden for de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder, skal der udvises særlig opmærksomhed over for risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Når beregninger, i projekter inden for de nitratfølsomme områder, viser et øget overskud af kvælstof, foretages en konkret vurdering af grundvandets sårbarhed over for nitrat i området. Hvis der inden for de nitratfølsomme områder samlet vurderes, at øget overskud af kvælstof på udbringningsarealerne (eller dele heraf) vil kunne medføre uacceptabel påvirkning af drikkevandet i området, vil projektet være VVM-pligtigt. Stk. 3. Ved vurdering af grundvandets sårbarhed over for nitrat erkendes der løbende ny viden om sårbarheden i forhold til de udpegede områder, som fremgår af kortbilag 4. Det vil altid være den nyeste viden om nitratsårbarheden, der er grundlag for sagsbehandlingen. Det overordnede formål med retningslinjen er, at vand til drikkevandsformål kan overholde drikkevandskvalitetskravene. Det kræver, at de følsomme områder, hvorfra der indvindes vand, beskyttes mod forurening. Retningslinjerne vil først og fremmest finde anvendelse i sager om udvidelse af husdyrproduktion, herunder især screeninger. Nitratfølsomme vandindvindingsområder De nitratfølsomme vandindvindingsområder omfatter arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse, hvorunder grundvandets indhold af nitrat er højt eller stigende, eller hvor den geologiske beskyttelse af grundvandet over for nitrat vurderes at være ringe. Udpegningen er foretaget på grundlag af den eksisterende viden om geologi og nitratindhold i grundvandet i amtet. En mere udførlig beskrivelse af grundlaget for den konkrete afgrænsning af områderne kan findes i grundvandsplanen. De nitratfølsomme vandindvindingsområder fremgår af kortbilag 4. Her skelnes imellem områder/ boringer, der er henholdsvis samtolket og ikke samtolket. At et område er samtolket betyder, at oplysninger indhentet via boringer og diverse geofysiske målinger er sammenstillet og tolket, så det mest muligt korrekte billede af lertykkelsen og dermed nitratfølsomheden opnås. ndsatsområder med hensyn til nitrat ndsatsområder med hensyn til nitrat udpeges som de områder, hvor der i vedtagne indsatsplaner er angivet foranstaltninger eller indsatser for at begrænse nitratudvaskningen. Udpegningen er foretaget på baggrund af en detaljeret kortlægning. For indsatsområder mht. nitrat, der er udpeget i regionplanen, kan miljøministeren fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering eller udvidelse af husdyrhold, som kan medføre en forøgelse af risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Derudover kan ministeren fastsætte regler om begrænsning af eller forbud mod anvendelse af husdyrgødning eller affaldsprodukter til jordbrugsformål. Husdyrbrug Retningslinjens stk. 2 skal sikre, at grundvandet ikke påvirkes uacceptabelt med nitrat som følge af udvidelser af eksisterende eller etablering af nye husdyrproduktioner på arealer, hvorunder grundvandet benyttes til almennyttig drikkevandsindvinding eller er dårligt beskyttet mod forurening. Det fremgår af retningslinjen, at der i de udpegede nitratfølsomme områder skal udvises særlig opmærksomhed over for risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Som udgangspunkt vil et øget overskud af kvælstof være problematisk i nitratfølsomme områder. Beliggenhed inden for et udpeget nitratfølsomt indvindingsområde udløser dog ikke i sig selv, at der kan stilles krav eller gives afslag i forbindelse med udvidelse eller etablering 105

16 af husdyrbrug. Ved udvidelser eller etablering af husdyrbrug vil den sagsbehandlende myndighed altid foretage en individuel vurdering i den enkelte sag. Vurderingen vil bygge på de nyeste oplysninger, som amtet er i besiddelse af. indsatsområder med hensyn til nitrat vil indsatsplanens bestemmelser vedrørende nitratudvaskning være retningsgivende for administrationen. Vurderingen skal sikre, at driften af det ansøgte husdyrbrug ikke vil medføre uacceptabel påvirkning af grundvandet. Det kan indebære, at der i visse tilfælde stilles krav om indretning eller drift af det pågældende husdyrbrug eller, at der gives afslag på det ansøgte for at sikre grundvandsressourcen mod yderligere påvirkning. Endelig vil de nyeste teknologiske muligheder for at mindske påvirkningen af grundvandet kunne inddrages. Kortlægning Amtets kortlægning af grundvandsressourcerne, herunder deres sårbarhed over for forurening med nitrat, vil løbende forbedre datagrundlaget for lokaliseringen af de nitratfølsomme vandindvindingsområder i amtet og dermed resultere i behov for ændringer i kortet med angivelse af disse arealer. Amtet vil derfor årligt offentliggøre et opdateret kort over nitratfølsomme vandindvindingsområder som supplement til kortet med udpegningen i regionplanen. De i regionplanen udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder vil blive revideret på grundlag af den ny viden, der er fremkommet i tiden op til revisionen. Retningslinje 3.5 Generel grundvandsbeskyttelse områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Tiltag, der kan øge beskyttelsen eller kvaliteten af grundvandet, skal fremmes. Etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering i disse områder. Stk. 2. områder med drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Stk. 3. områder med begrænsede drikkevandsinteresser vil forureningspåvirkning af grundvandet undtagelsesvis kunne tillades, såfremt det ikke strider mod øvrige naturinteresser. Alt grundvand skal som udgangspunkt beskyttes mod forurening, bl.a. gennem administrationen af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Dette er vigtigt af hensyn til bevarelsen af naturområder (vandløb, søer, moser og enge), som er afhængige af grundvandstilførsel, og af hensyn til sikring af den nuværende og den fremtidige drikkevandsforsyning i amtet. forhold til drikkevandsforsyningen er de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker særligt vigtige at beskytte mod forurening, da de dels udgør grundstammen i den decentrale, regionale vandforsyningsstruktur, dels er vigtige for den lokale drikkevandsforsyning. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker nden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker tilstræbes det at opnå og bevare den bedst mulige grundvandskvalitet. Retningslinjens stk. 1 betyder, at der inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser som hovedregel ikke må etableres nye aktiviteter, som medfører risiko for grundvandsforurening f.eks. etablering af lossepladser eller virksomheder, der håndterer potentielt grundvandsforurenende stoffer. Herudover skal en række arealanvendelser undgås, f.eks. nedgravning af brændstoftanke, koncentreret nedsivning af spildevand, større deponeringer og/eller genanvendelse af flyveaske og slagger og etablering af olie- og benzinanlæg, lufthavne og rørledninger, jf. i øvrigt retningslinje 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko. Ved mange byområder kan byvækst kun foregå inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Udlæg af arealer til byformål skal derfor ske på grundlag af konkrete vurderinger af grundvandsforekomsterne og deres beskyttelse, jf. i øvrigt retnings- 106

17 linje 1.4 Planlægning af byudvikling. Til støtte for sådanne vurderinger udarbejder amtet geologiske kort over lerlagstykkelsen. Fremtidig byvækst vil som hovedregel blive henvist til områder, hvor grundvandet er beskyttet af et mindst 15 m tykt lerlag. særlige tilfælde kan det ud fra overordnede lokaliseringsmæssige hensyn være nødvendigt at placere aktiviteter, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet, i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Kriterierne for en sådan accept vil være, at en eventuel forurening skal kunne kontrolleres og afværges, og at der ikke vil være risiko for en spredning til større dele af området. Hvis der placeres aktiviteter, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker, skal der tages særlige forholdsregler for at undgå forureningsudslip til undergrunden og for at overvåge, at forurening ikke sker. På samme måde bør der sikres mod grundvandsforurening i forbindelse med udbygning af allerede planlagte erhvervsområder samt ved revurderinger af eksisterende, grundvandstruende aktiviteter inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Med hensyn til nedsivning af spildevand henvises til retningslinje 3.7 Spildevand. Fremme af beskyttelse Aktiviteter, der kan forbedre grundvandskvaliteten og øge beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse. Der er dels tale om at fjerne eller på anden måde afhjælpe forureninger fra arealer med forurenet jord og lignende punkt-forureningskilder, dels om at fremme miljøvenlige driftsformer i jord- og skovbrug samt skabe flere naturområder. Tilsyn med virksomheder Tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven på virksomheder i drift bør være særligt intensivt i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Dette gælder især for virksomheder, der håndterer mobile forureningskomponenter, som f.eks. organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Amtet vil ved udarbejdelse af miljøgodkendelser for virksomheder lægge vægt på at fastsætte vilkår og kontrolprogrammer, der skal forebygge forureninger af grundvandet, specielt for virksomheder beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Kommunerne opfordres til at gennemføre tilsvarende initiativer. Arealer med forurenet jord Efter jordforureningsloven skal alle forurenede og alle potentielt forurenede arealer kortlægges uanset, hvornår og hvordan forureningen er opstået. Efterfølgende lægges der restriktioner på arealerne og på anvendelsen af jorden derfra. Grundlaget for kortlægningen er en opsporing af tidligere og nuværende aktiviteter, der kan være kilde til jordforurening og dermed til grundvandsforurening. Opsporingen sker i samarbejde med kommunerne. Når beliggenheden af et sådant areal er fastslået ved denne opsporing, betegnes arealet som kortlagt på vidensniveau 1. Når det kan dokumenteres, at et areal med stor sandsynlighed er forurenet, og at forureningen har skadelig virkning på mennesker og miljø, betegnes det som kortlagt på vidensniveau 2. nden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker vil amtet gennemføre undersøgelser af de enkelte forureningers karakter og omfang. Amtet vil herudfra iværksætte den nødvendige indsats for at sikre grundvandsinteresserne. Gennemførelsen af dette arbejde vil tage udgangspunkt i den tidsmæssige prioritering af indsatsområderne, jf. retningslinje 3.6 ndsatsområder, men eventuelle behov for nødvendig indsats mod grundvandstruende forureningskilder i indvindingsoplande uden for indsatsområderne kan medføre ændringer i indsatsarbejdet. nden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker må forurenet jord og vejjord (f.eks. fra rabatter) ikke anvendes eller deponeres, medmindre det kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Desuden må bygge- og anlægsarbejder på arealer, der er kortlagt mht. forurenet jord, inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker ikke forøge risikoen for forurening af grundvandet eller vanskeliggøre en fremtidig indsats mod forureningen. Affaldsdeponering Det er, jf. affaldslovgivningen, amtets opgave at anvise arealer til etablering af deponier til affald, der ikke kan bortskaffes på anden måde. Arealforbruget til fremtidige deponier skal begrænses til det absolut nødvendige, og deponierne skal placeres og indrettes således, at der ikke sker forurening af det omgivende miljø, herunder af grundvandet, jf. i øvrigt retningslinje 6.6 Deponeringsanlæg. 107

18 Landbrug En effektiv beskyttelse af grundvandet vil på nogle landbrugsarealer forudsætte, at dyrkningsformen ændres, så nedsivningen af forurenende stoffer som nitrat og pesticider til grundvandet mindskes. Fladebelastningen af såvel grundvand som overfladevand fra landbrug er genstand for lovgivningens generelle regulering i form af regler om eksempelvis anvendelse af husdyrgødning og pesticider. Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser medfører generelt ikke rådighedsindskrænkninger for landbruget. Men en række tilskudsordninger understøtter ændringer i arealanvendelsen og dyrkningsmåden, og administrationen af disse ordninger søges rettet mod at fremme grundvandsbeskyttelsen i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Af de gældende ordninger er det specielt tilskuddene til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJordningen) og skovrejsning, der er interessante, idet der ligger en amtslig arealudpegning til grund for disse ordninger. Det er henholdsvis udpegningen af særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) og skovrejsningsområder. Ved fremtidig udpegning af områder, hvor sådanne tilskud kan opnås, er amtsrådet indstillet på i vid udstrækning at udpege områderne, hvor grundvandsbeskyttelsen samtidig fremmes. Det betyder, at områder, hvor der kan opnås tilskud, fremover søges udpeget i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker i det omfang, at tilskud på én gang kan fremme både grundvandsbeskyttelsen og tilskudsordningernes formål. Udpegningen vil da fortrinsvis ske, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe. vurderinger vil det dog være muligt at finde egnede områder for placering af forurenende virksomheder og aktiviteter. Det vil sige områder, hvor risikoen for en grundvandsforurening kan accepteres. Kriterierne for en sådan accept vil være, at en eventuel forurening vil kunne kontrolleres og afværges, og at der ikke vil være risiko for spredning til områder med særlige drikkevandsinteresser. Vedrørende placering af virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko henvises til retningslinje 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Retningslinjens stk. 3 betyder, at aktiviteter, der kan udgøre en særlig trussel for grundvandet, bør henvises til disse områder. Det drejer sig eksempelvis om lossepladser, olieraffinaderier og kemiske virksomheder. nden sådanne anlæg etableres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, skal den konkrete forureningsrisiko og de forholdsregler, der er nødvendige for at imødegå denne, vurderes. Da mange af områderne med begrænset drikkevandsinteresse ligger ved kysten, må der dog tages vidtgående hensyn til de landskabelige og rekreative interesser ved lokaliseringen af grundvandstruende virksomheder og tekniske anlæg i kystnærhedszonen. En væsentlig del af de allerede udpegede skovrejsningsområder, jf. retningslinje 2.2 Skovrejsningsområder, ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Nye skovrejsningsområder vil fortrinsvis blive udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker samt i bynære områder, hvor etablering af skov kan forbedre de nærrekreative muligheder. Områder med drikkevandsinteresser områder med drikkevandsinteresser findes generelt gode grundvandsressourcer, som kan indgå i den lokale drikkevandsforsyning, og som skal beskyttes mod forurening. Efter nærmere undersøgelser og 108

19 Retningslinje 3.6 ndsatsområder På kortbilag 4 er udpeget indsatsområder for drikkevandsbeskyttelse. Stk. 2. Prioriteringen i relation til udarbejdelse af indsatsplaner for de enkelte områder fremgår af figur ndsatsplanlægning Som en del af vandressourceplanlægningen skal amtsrådet udpege indsatsområder for drikkevandsbeskyttelse, hvor der skal gøres en særlig indsats for at sikre grundvandet. Udpegningen af indsatsområderne er sket med udgangspunkt i områderne med særlige drikkevandsinteresser. Der er mulighed for en amtslig udpegning af indsatsområder uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Amtet har dog i denne regionplan ikke vurderet en supplerende udpegning som hensigtsmæssig. Udpegningen af indsatsområder indebærer i sig selv ikke rådighedsindskrænkninger for landbruget, men er forudsætningen for, at amtet senere kan udarbejde indsatsplaner for de udpegede indsatsområder. disse indsatsplaner vil det blive detaljeret beskrevet, hvilken aktiv indsats der er nødvendig på hvilke arealer inden for området, og hvornår indsatsen skal gennemføres. Kommuner og almene vandforsyninger har også mulighed for selv at udarbejde indsatsplaner, såvel inden for de udpegede indsatsområder som udenfor, hvis den amtslige udpegning og/eller prioritering ikke i tilstrækkelig grad synes at tilgodese lokale interesser. Disse indsatsplaner må ikke stride mod regionplanen og skal i øvrigt godkendes af amtsrådet. en indsatsplan redegøres for den detaljerede kortlægning af grundvandsmagasinerne for den eksisterende arealanvendelse samt for alle forureningskilder i området. På baggrund heraf fastsættes retningslinjer og tidsplan for, hvorledes samtlige forureningskilder imødegås. Endvidere fastsættes retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles og som har betydning for grundvandsbeskyttelsen i det enkelte indsatsområde. For eksempel kan der fastsættes retningslinjer for meddelelse af tilladelser til nedsivning eller etablering af virksomheder efter miljøbeskyttelsesloven i sårbare zoner, der er identificeret i forbindelse med den detaljerede kortlægning. Generelle retningslinjer i regionplanen differentieres og tilpasses således de lokale og kortlagte forhold, afhængig af de specifikke problemer i de enkelte indsatsområder. Selvom indsatsområderne omfatter alle områder med særlige drikkevandsinteresser, betyder det ikke nødvendigvis, at der skal ske en aktiv indsats eller regulering af arealanvendelsen på alle arealer inden for indsatsområdet. Kortlægningen af sårbarhedsforholdene og vurderingen af arealanvendelsen og forureningskilderne vil sandsynligvis afsløre, at det i mange indsatsområder kun er nødvendigt med en aktiv indsats og regulering i mindre dele af området for at sikre grundvandet. Vægten af den nødvendige indsats i indsatsområderne vil i øvrigt være vidt forskellig, afhængig af indsatsområdernes karakteristika. bynære områder forventes hovedvægten at ligge omkring forureningstrusler fra aktiviteter tilknyttet boligbebyggelser og erhvervsvirksomheder med miljøfarlige stoffer. landbrugsområder forventes hovedvægten at ligge omkring forureningstrusler i forbindelse med kvælstofudvaskning og brug af sprøjtemidler. Udarbejdelse og vedtagelse af indsatsplaner vil i stort omfang ske med inddragelse af alle berørte parter. nddragelsen vil ske på flere niveauer, og alle de berørte parter i det enkelte indsatsområde høres og informeres enkeltvis om indsatsplanen. Gennemførelsen af indsatser angivet i indsatsplanerne vil som udgangspunkt skulle ske ved indgåelse af frivillige aftaler om iværksættelse af grundvandsvenlig arealanvendelse (f.eks. gennem tilskudsordningerne til miljøvenlig landbrugsdrift) eller eventuelt om overtagelse af hele eller dele af ejendomme. Med hensyn til reguleringen af kvælstofudvaskningen har amtsrådet imidlertid mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger mod fuld erstatning, når det i en godkendt indsatsplan er dokumenteret, at en reduktion i nitratbelastningen er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i det pågældende område. forbindelse med VVM-redegørelser vil den nødvendige regulering af nitratudvaskningen blive fastsat i henhold til gældende lovgivning, og regule- 109

20 ringen vil dermed være erstatningsfri. Dette gælder uanset, at området er omfattet af en godkendt indsatsplan, eller en sådan påtænkes udarbejdet, samt om der tidligere har været indgået dyrkningsaftaler mod erstatning. Når det faglige grundlag bliver tilstrækkeligt til at kunne identificere sprøjtemiddelfølsomme områder, vil der også på disse arealer kunne pålægges rådighedsindskrænkninger mod erstatning. Afgrænsning og tidsmæssig prioritering af indsatsområderne Udpegningen af indsatsområderne er foretaget på baggrund af en passende inddeling af OSD-områder i hydrologiske enheder, således at oplande til større vandværker og kildepladser så vidt muligt er beliggende i et enkelt indsatsområde. Prioriteringen af indsatsområderne er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af følgende forhold: ndvindingsinteresser, sårbarhed, grundvandskvalitet, arealanvendelse og punktforureninger. Herudover er der ved udpegningen af indsatsområderne og ved den tidsmæssige prioritering taget hensyn til en fornuftig tilrettelæggelse og fremdrift af det kortlægningsarbejde, der skal ligge til grund for indsatsplanarbejdet. 1. Gruppe For disse indsatsområder forventes indsatsplaner at være vedtaget eller påbegyndt senest Tidsrækkefølgen er: 1 Boulstrup 2, 3, 4 Truelsbjerg, Kasted, Ristrup 5, 6 Kastbjerg/Bønnerup 7-11 Funder, Nordsamsø, Stavtrup, Beder, Åbo. 2. Gruppe For disse indsatsområder forventes der at være vedtaget eller påbegyndt indsatsplaner senest i Den tidsmæssige rækkefølge følger af kortlægningen. 3. Gruppe For disse indsatsområder forventes der at være vedtaget eller påbegyndt indsatsplaner senest i Den tidsmæssige rækkefølge følger af kortlægningen. Yderligere oplysninger om udpegning og prioritering af indsatsområder findes i grundvandsplanen. På denne baggrund er der foretaget denne inddeling af indsatsområderne i 3 grupper (kort 3.6.1): Kort Tidsmæssig prioritering af indsatsområder. Årstallene angiver forventet starttidspunkt for grundvandskortlægningen. 1. Gruppe 2. Gruppe 3. Gruppe RANDERS GRENAA HADSTEN SLKEBORG ÅRHUS EBELTOFT SKANDERBORG ODDER 110

21 OVERFLADEVAND Amtsrådets langsigtede mål: Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. De fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne forhold som praktisk muligt under hensyntagen til de erhvervsmæssige interesser, herunder jordbrugets interesser. Den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ikke indebærer sundhedsrisici. NATURLGE VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE De overordnede mål for vandområderne at vandkvalitet og fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne og uforurenede forhold som muligt skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå i amtet. Amtet er relativt tæt befolket, og påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan ikke helt undgås. Amtsrådet ønsker, at vandløb, søer og kystvande påvirkes så lidt af menneskelige aktiviteter, som det er praktisk, herunder økonomisk, muligt. langt de fleste vandområder er det urealistisk at opnå den naturgivne, uforurenede tilstand. Men dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kvaliteten vil blive ved med at være ringe. Mange vandløb, søer og kystvande kan godt have store naturmæssige kvaliteter og samtidig i et vist omfang være påvirket af menneskelige aktiviteter. Hvor tæt vandområderne kan komme på naturtilstanden kan også ændre sig i løbet af tiden. Nye forureningsbegrænsende teknologier og ændringer i arealanvendelsen kan således medføre betydelige reduktioner i påvirkningen af de forskellige vandområder. En del af vandområderne indgår i de internationale beskyttelsesområder (RAMSAR-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder). Disse områder er udpeget med henblik på beskyttelse af bestemte dyre- og/eller plantearter og deres levesteder. Etablering af nye aktiviteter i områder, der indgår i de internationale beskyttelsesområder, kan kun ske under hensyntagen til den/de arter, som de respektive beskyttelsesområder er udpeget af hensyn til. Det samme gør sig gældende for aktiviteter uden for de beskyttede områder, som kan påvirke ind i området (f.eks. øget tilførsel af næringsstoffer). OVERORDNEDE MÅLSÆTNNGER FOR VANDOMRÅDER Alle vandområder tildeles en af følgende målsætninger: A. Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. B. Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Vandområder, som ikke specifikt er nævnt i vandkvalitetsplanen, har som udgangspunkt en generel målsætning. C. Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. SKÆRPET MÅLSÆTNNG For disse vandområder er målsætningen, at dyreog plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Områderne skal kort sagt være i naturtilstand. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skærpet målsætning 111

22 for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale fysiske aktiviteter eller en øget påvirkning fra lokale forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle kystnære internationale naturbeskyttelsesområder, RAMSAR-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder, har skærpet målsætning, selvom de ikke kan opfylde målet om et upåvirket dyre- og planteliv. GENEREL MÅLSÆTNNG For disse vandområder er målsætningen, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning højst må medføre en svag påvirkning af dyre- og plantelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. LEMPET MÅLSÆTNNG Områder med lempet målsætning tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning, f.eks. spildevandsudledning eller råstofindvinding. Der stilles ikke lempede krav til spildevandsudledning til disse områder, men den lempede målsætning er et udtryk for, at de miljømæssige gevinster ved at undgå en væsentlig spildevandspåvirkning ikke står mål med de samfundsmæssige omkostninger, som ville være nødvendige for at undgå påvirkningen. SPLDEVANDSRENSNNG Påvirkningerne fra udledninger af spildevand til vandløb, søer og kystvande skal begrænses mest muligt. Udledning bør derfor ske til de mindst forureningsfølsomme vandområder, og hvis udgiften til indførelse af forbedret spildevandsrensning må anses for rimelig i forhold til den miljømæssige gevinst, skal spildevandsrensningen forbedres. Den teknologiske udvikling (bedre metoder til rensning af spildevand, indførelse af renere teknologi i virksomheder og husholdninger) samt strukturmæssige ændringer i primært landbrugs-, fiskeri- og industrierhvervene kan i fremtiden åbne nye muligheder for at mindske forureningen af vandløb, søer og kystvande. Det forventes, at nye realistiske muligheder for at mindske forureningen af vandområderne tages i anvendelse, også selvom de ikke er omtalt i regionplanen eller vandkvalitetsplanen. Miljøfremmede stoffer Ved fastsættelse af spildevandsnærområder i relation til udledning af miljøfarlige stoffer skal de af amtet fastsatte kvalitetskrav være opfyldt ved nærområdets afgrænsning, dog således: At der inden for nærområdet intet sted må forekomme koncentrationer, der kan forårsage akut giftvirkning. At udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sediment, bløddyr, skaldyr eller fisk. At udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr. ANDRE FORURENNGSKLDER Forureningstilstanden i vandområderne er i mange tilfælde også påvirket af forurening fra kilder, som ikke umiddelbart kan reguleres med regionplanen. Det gælder især tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer, fra atmosfæren og fra de tilgrænsende havområder. En reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer er vigtig for at opnå en tilfredsstillende vandkvalitet i mange søer og kystvande. Derfor vil amtsrådet arbejde for, at økonomisk støtte til ekstensivering af landbrugsdriften kanaliseres derhen, hvor de naturmæssige kvaliteter, af både de arealer, hvor driften ekstensiveres, og af de nærliggende vandområder, vil kunne forbedres. Det vil eksempelvis være oplandene til vandløb, hvor de fysiske forhold kan forbedres, samt oplandene til de søer og fjorde, hvor fosfor- og kvælstoftilførslen derved kan mindskes væsentligt. VANDKVALTETSPLANEN vandkvalitetsplanen er beskrevet de forudsætninger og tiltag, som anses for nødvendige for at opnå den ønskede vandkvalitet i hvert enkelt vandområde (bortset fra småsøer/vandhuller under 1 ha, som beskrives i naturkvalitetsplanen). Det er krav vedrørende spildevandsrensning, fysiske påvirkninger og andre forhold af betydning for 112

23 vandkvalitet og naturforhold. Planen indeholder derudover tidsfrister for gennemførelse af planens tiltag. Uddybning af emner inden for overfladevand og spildevandsudledning kan findes i vandkvalitetsplanen. For hvert enkelt vandområde, der er optaget i vandkvalitetsplanen, er angivet de forudsætninger, bl.a. til spildevandsrensningen, som skal være opfyldt, for at målsætningen kan forventes at blive opfyldt for vandområdet. Kvalitetskravene afhænger af typen og karakteren af det enkelte vandområde og skal opfattes som miljøindikatorer, der anvendes som hovedkriterier for, om målsætningen er opfyldt. De hyppigst anvendte kvalitetskrav er forureningsgrad/faunaklasse, sigtdybde, dybdegrænse for udbredelsen af visse vandplanter, iltindhold og forekomst af bunddyr. Det fremgår også af vandkvalitetsplanen, hvilke yderligere tiltag, der kan forbedre tilstanden i et vandområde, også tiltag, der ikke kan reguleres med regionplanen. Det gælder primært de nationale planer for regulering af tilførslen af næringsstoffer fra landbrugsjorder og fra atmosfæren. Opfyldelse af de nationale mål er dog for langt de fleste vandområder ikke tilstrækkeligt til, at vandkvalitetsplanens mål kan opfyldes. Derfor er krav vedrørende spildevandsrensning generelt mere vidtgående end vandmiljøplanens krav. Amtsrådet forbeholder sig at kunne fravige målsætningen løbende for kortere vandløbsstrækninger og for små søer, som ikke konkret er nævnt i vandkvalitetsplanen. Udsættelse af tidsfrister kan også forekomme. Det er dog en forudsætning, at afvigelsen ikke har betydning for andre vandområder eller medfører væsentlige ekstraudgifter. NDVNDNG AF OVERFLADEVAND ndvinding af overfladevand fra vandløb og søer tillades normalt ikke, dog undtaget indvinding fra et antal nærmere angivne vandløbsstrækninger. de enkeltstående tilfælde, hvor det af en konkret vurdering fremgår, at indvinding af overfladevand fra vandløb eller søer ikke vil hindre opfyldelse af vandkvalitetsmålsætningerne, kan der dog gives tilladelse til indvinding af overfladevand. For Gudenåens hovedløb og for Nørre Å er der etableret et samarbejde mellem amterne langs disse vandløb for at koordinere tilladelserne til indvinding af overfladevand herfra. 113

24 Retningslinje 3.7 Spildevandsrensning de kommunale spildevandsplaner samt ved behandling af sager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 skal det sikres, at der sker den nødvendige beskyttelse af grundvandet, og at de på kortbilag 5 og kortbilag 7 viste målsætninger for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes, i den udstrækning en væsentlig del af forureningen skyldes spildevandsudledning. vandkvalitetsplanen er angivet de forudsætninger, der anses for nødvendige for at opfylde målsætningerne. Stk. 2. Bortskaffelse af spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land kan normalt ske ved nedsivning, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal som udgangspunkt gennemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen for vandområderne. Hvis rensning viser sig uforholdsmæssig dyr i forhold til sædvanlige omkostninger til kloakering og spildevandsrensning samt i forhold til den forbedring af vandområdets tilstand, der kan opnås, kan der efter en konkret vurdering ske en lempelse af målsætningen af vandområdet. Stk. 3. Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades, medmindre det på forhånd med rimelig sikkerhed sandsynliggøres, at grundvandet ikke vil blive forurenet, eller at grundvandets kvalitet i området i forvejen er uegnet til drikkevandsforsyning. Koncentreret nedsivning af større mængder spildevand (typisk mere end 30 PE) kan normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Stk. 4. Den krævede, nødvendige rensning af spildevand fra spredt bebyggelse skal fremgå af de kommunale spildevandsplaner. På kortbilag 6 er udpeget de vandområder, hvor der skal ske spildevandsrensning fra udledninger fra spredt bebyggelse i det åbne land. Hensigten med bestemmelserne er at sikre den spildevandsrensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne for vandområderne, samtidig med at risikoen for grundvandsforurening ikke må forøges. Spildevand er ud over afløbsvand fra rensningsanlæg også afløb fra spredt bebyggelse, afløb fra dambrug, særskilte afløb fra virksomheder samt regnbetingede afløb fra befæstede arealer, vand fra afværgeboringer etc. De vandområder, der er udpeget på kortbilag 6, er vandområder, hvor det er konstateret, at målsætningerne ikke kan opfyldes, uden at der for spredt bebyggelse, ud over rensning i hustanke, foretages videregående rensning. Udpegningen giver kommunen, der administrerer spildevandsudledningerne fra spredt bebyggelse, mulighed for at meddele påbud om forbedret rensning, jf. miljøbeskyttelsesloven. Udpegningen gælder også for eventuelle nye udledninger af spildevand til vandløb og søer fra spredt bebyggelse. Vandkvalitetsplanen De konkrete tiltag vedr. spildevandsrensning, der skal gennemføres for at opfylde målsætningerne for vandløb, søer og kystvande, fremgår af vandkvalitetsplanen. Det drejer sig f.eks. om fremtidige rensekrav til spildevandsudledning og forslag til tidsfrister for gennemførelse af en yderligere rensning. Øget fosforfjernelse For at mindske forureningen af søer og lukkede kystvande til et niveau, som højst er svagt spildevandspåvirket, skal der en række steder ske en mere vidtgående fosforfjernelse fra spildevand end hidtil krævet. For søer og lukkede kystvande med generel målsætning skal fosforbidraget fra spildevand mindskes til under 25 % af den totale fosfortilførsel, jf. retningslinje 3.9 Søer og 3.10 Kystvande. For hvert af disse vandområder er der fastsat en kvote for tilladelig fosforudledning med spildevand i intervallet 0-25 % af den totale fosfortilførsel. vandkvalitetsplanen er der anført en vurdering af, hvilket niveau fosfortilførslen via spildevand skal ned på, for at målsætningerne kan opfyldes. Det forudsættes, at målene for fosforfjernelse opfyldes 114

25 senest i Målene bør dog opfyldes snarest på eksisterende renseanlæg, hvor det er muligt ved optimering af driften af anlægget. På anlæg, der udbygges væsentligt inden 2009, bør målene søges opfyldt i forbindelse med udbygningen. Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse defineres i denne sammenhæng som bebyggelse uden for godkendte kloakoplande til fælles rensningsanlæg, typisk små samlinger af og enligt beliggende beboelseshuse i det åbne land. Spildevand fra spredt bebyggelse ledes ofte ud i søer og vandløb. De stærkest forurenede vandløb i amtet er i dag således små vandløb, der forurenes af det organiske stof i spildevandet fra disse ukloakerede områder, ligesom en række søer påvirkes af udledningen af fosfor herfra. Fremover forudsættes spildevand fra spredt bebyggelse enten renset inden udledning til søer og vandløb eller bortskaffet ved nedsivning, hvor det er muligt og ikke strider mod grundvandsinteresserne. vandkvalitetsplanen er angivet de bebyggelser i det åbne land, hvor koncentreret nedsivning af spildevand kan være uønsket, fordi bebyggelserne ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplandet til almene vandforsyninger. forbindelse med kommunernes spildevandsplanlægning anbefaler amtet derfor, at det vurderes, om nedsivning i disse bebyggelser er i strid med grundvandsinteresserne. områder med særlige drikkevandsinteresser kan det visse steder være vanskeligt at få placeret nye kildepladser til vandforsyning, fordi ejendommene med nedsivningsanlæg ligger tæt. indvindingsoplandet til nye kildepladser kan det derfor blive aktuelt at ændre eller tilbagekalde eksisterende nedsivningstilladelser. Retningslinje 3.8 Vandløb Målsætningerne for de enkelte vandløb fremgår af kortbilag 5. Spildevandsudledning, vandindvinding til andre formål end drikkevandsforsyning, vandløbsvedligeholdelse og indgreb i vandløbets fysiske forhold må kun ske på en måde, som ikke hindrer opfyldelse af målsætningen for det pågældende vandløb: A. Skærpet målsætning Nye spildevandsudledninger tillades normalt ikke. Eksisterende udledninger skal søges reduceret mest muligt og må normalt ikke påvirke vandkvaliteten. Rørlægning af vandløbet tillades ikke. ndvinding af vand direkte fra vandløbet tillades ikke. Vedligeholdelse skal begrænses mest muligt. B. Generel målsætning Spildevandsudledninger må højst medføre en svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Rørlægning tillades kun i ganske særlige tilfælde. ndvinding af vand direkte fra vandløbet kan normalt ikke tillades, ligesom eksisterende tilladelser til indvinding normalt ikke forlænges. Dette gælder dog ikke for Kolindsunds kanaler, Ryom Å nedstrøms Ryom Bro, Gudenåens hovedløb, Nørre Å og Alling Å nedstrøms Fløjstrup samt for pumpekanaler. Nødvendig vedligeholdelse skal foretages så miljøvenligt som muligt. C, D og F. Lempet målsætning Vandløbet tillades påvirket af en nærmere angiven aktivitet, men må i øvrigt ikke fremstå med uæstetiske forhold som følge af spildevandsudledninger. Vedligeholdelse kan foretages i det omfang, der er behov, hård vedligeholdelse kan iværksættes. Stk. 2. Vandindvinding fra vandløb til dambrugsdrift kan tillades, bl.a. under særlig hensyntagen til at målsætningen for de berørte vandområder opfyldes, herunder at vandløbet sikres så stor vandmængde og naturlig variation i vandføringen som muligt. Der skal altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring uden om dambruget. 115

26 Målsætningerne for de enkelte vandløb, herunder kilder, er fastsat med udgangspunkt i, at miljøkvaliteten er et resultat af naturgivne betingelser og menneskeskabte påvirkninger. Der er i vandkvalitetsplanen fastsat krav til forureningsgrad/faunaklasse for de omkring vandløb. Vandløb, der ikke er specifikt målsat, betragtes som udgangspunkt som B-målsatte. Skærpet vandløbsmålsætning (A) Vandløb med skærpet målsætning er oftest vandløb, som er upåvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet, f.eks. skovvandløb og kilder, som er uregulerede og som ikke er regelmæssigt vedligeholdte. Der kan i enkelte tilfælde også være tale om vandløb, som rummer en speciel fiske- eller insektfauna eller på anden måde er særligt bevaringsværdige og som derfor udpeges som særligt naturområde, f.eks. vandløb med særlige geologiske, hydrogeologiske, kulturhistoriske eller landskabelige bevaringsinteresser. For A-målsatte vandløb er det generelt målet, at en i forvejen upåvirket miljøtilstand skal bevares, og at eventuelle eksisterende påvirkninger skal fjernes, eller i det mindste reduceres mest muligt. Derfor kan der normalt ikke gives tilladelse til nye udledninger af spildevand til A-målsatte vandløb og eksisterende udledninger skal reduceres mest muligt. Generel vandløbsmålsætning (B) Vandløb med en generel målsætning er vandløb, hvor det naturlige plante- og dyreliv tillades svagt påvirket af menneskelige aktiviteter. Den generelle vandløbsmålsætning underinddeles i fire typer ud fra vandløbenes størrelse, strømhastighed og fysiske forhold i øvrigt. B0 Alsidigt dyre- og planteliv B0-målsætningen anvendes for små vandløb, der af fysiske og naturgivne årsager ikke har mulighed for at opfylde en fiskevandsmålsætning. Det er karakteristisk for B0-målsatte vandløb, at de har en god fysisk variation, fordi de er uregulerede, men de er ofte sommerudtørrede. B1 Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk B1-målsætningen anvendes for små til mellemstore vandløb, som kan anvendes som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk, primært ørred. Det er typisk vandløb med hurtigt strømmende vand og grusbund og med stor fysisk variation. B2 Laksefiskvand B2-målsætningen anvendes oftest i de lidt større vandløb med god fysisk variation og som kan være levested for de større laksefisk, primært ørred. B3 Karpefiskvand B3-målsætningen anvendes typisk for vandløbsstrækninger, hvor der er ringe fald og dermed sand eller mudderbund uden større fysisk variation. Disse vandløb kan være levested for f.eks. ål, aborre og gedde. Lempet vandløbsmålsætning (C, D og F) De lempede målsætninger anvendes for vandløbsstrækninger, hvor det accepteres, at den menneskeskabte påvirkning ændrer vandløbskvaliteten og dyre- og plantelivet stærkt, bl.a. således at disse vandløb ikke kan påregnes at være levesteder for fisk. Knud Å 116

27 C Kun afledning af vand C-målsætningen anvendes typisk for gravede pumpekanaler eller afvandingsgrøfter, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. D Påvirket af spildevand D-målsætningen anvendes på vandløbsstrækninger, som i væsentlig grad tillades påvirket af spildevand. Det er typisk tilfældet, hvor hovedparten af vandføringen består af spildevand. Gennem effektiv spildevandsrensning skal der søges opnået den bedst mulige tilstand. F Påvirket af okker F-målsætningen anvendes for vandløb, som i væsentlig grad tillades påvirket af kulturskabte okkertilførsler. Vedligeholdelse retningslinjen er det angivet, hvilken vedligeholdelse der bør udføres i de enkelte vandløb af hensyn til opfyldelse af målsætninger. Retningslinjen er uddybet i vandkvalitetsplanen. Nogle naturmæssigt værdifulde vandløb forudsættes friholdt for vedligeholdelse, hvis væsentlige dyrkningsinteresser ikke taler herimod. Andre vandløb accepteres mere omfattende vedligeholdt af hensyn til de afvandingsmæssige interesser, og dermed accepteres også en dårligere miljøtilstand. Hvis dyrkede arealer udgår af omdrift, bl.a. i ådale, kan det fjerne eller minimere behovet for vandløbsvedligeholdelse, jf. retningslinje 2.4 Naturområder og mulige naturområder. Yderligere søges miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse gennemført i de vandløb, hvor de vandløbsnære arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, eller hvor en forringelse af afvandingen er i overensstemmelse med frivillige aftaler om ekstensivering af landbrugsdriften. Ved vedligeholdelse af vandløb forstås skæring af bundvegetation (grøde), skæring af kant- og bredvegetation samt oprensning af aflejret materiale. Når der skæres (også i strømrende), skal der skæres så tæt på bunden som muligt for at forhindre hurtig genvækst, som kan reducere vandføringen. Vedligeholdelse sker med håndkraft eller maskine. Ved fastsættelse af bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse skal følgende principper indarbejdes ved udarbejdelse og revision af vandløbsregulativer: ngen vedligeholdelse Gennemgang af vandløbet, hvor grene, brinkskred eller andet, der hindrer vandets frie løb væsentligt, kan fjernes fra strømrenden. Miljøvenlig vedligeholdelse Skæring af en slynget strømrende i bundvegetationen i en mindre del af vandløbets bredde. Miljøvenlige vandløbsplanter friholdes i muligt omfang for skæring. Kant- og bredvegetation skæres ikke, eller kun såfremt den væsentligt begrænser vandføringsevnen. Almindelig vedligeholdelse Skæring af en strømrende i bundvegetationen i en væsentlig del af vandløbets bredde. Kant- og bredvegetation skæres efter behov, og når den begrænser vandføringsevnen. Hård vedligeholdelse Skæring af bundvegetationen i hele vandløbets bredde samt skæring af kant- og bredvegetationen. Oprensning Opgravning af aflejret sand eller slam for at tilvejebringe den forudsatte skikkelse eller vandføringsevne. Spærringer Det er som hovedregel en forudsætning for opfyldelse af målsætningerne, at der er mulighed for naturlig faunapassage op og ned gennem vandløbet. Dette er imidlertid ikke tilfældet for en række vandløb. Enkelte steder vil fjernelse af spærringer i vandløb kræve større anlæg. De fleste steder kan en spærring fjernes ved en lille indsats, f.eks. ved blot at hæve vandløbsbunden neden for et rørstyrt. Prioritering af indsats løbet af de sidste 15 år er stort set alle de større vandløb gjort faunapassable. Etableringen af faunapassager prioriteres således: Etableringen af faunapassage prioriteres højt, hvor der er lange og højt målsatte vandløbsstrækninger opstrøms spærringen. Heri indgår også spærringer, hvor der findes fiske- eller faunapassage, som ikke er effektiv. Etableringen af faunapassage prioriteres lavere, hvor der kun findes kortere højt målsatte og/eller lavt målsatte vandløbsstrækninger opstrøms spærringen, eller såfremt der er knyttet væsentlige kulturhistoriske interesser til spærringen. 117

28 Handlingsplan i udvalgte indsatsområder udvalgte områder er der knyttet særligt store naturog miljøinteresser til vandløbene og de vandløbsnære arealer. disse områder er det prioriteret særligt højt at skabe passage ved spærringer for vandløbsfaunaen. Lilleåens vandsystem: Granslev Å med tilløb Norring Møllebæk Lerbjerg Bæk Vissing Bæk Vissing Bybæk Stensbæk Vinterslev Bæk Gjern Å: Dalby Bæk Horndrup Å Hinge Å Salten Å, hovedløbet og tilløb: ldal Bæk Vrads Bæk Århus Å Lyngbygård Å, hovedløbet og tilløb: Yderup Bæk Fajstrup Bæk Figur Oversigt over vandløb, hvor der skal skabes faunapassage i perioden Kransmark Bæk i Kastbjerg Ådal Odder Å Kastbjerg Å, tilløb: Enslev Bæk Maren Møllebæk Øster Tørslev Å Treå Hevring Å Skørring Å Kousted Å Grenåens vandsystem: Mårup Å Ørum Å Bøjstrup Bæk Saksvad Bæk forlængelse af den hidtidige indsats er der i figur angivet de vandområder (hovedvandløb og tilløb i oplandet), hvor det er af særlig stor natur- og miljømæssig betydning, at der skabes passage i planperioden Lokalisering og spærringstype m.m. findes i vandkvalitetsplanen. 3-vandløb En række særligt udpegede vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. disse vandløb kan der ikke uden dispensation foretages ændringer i tilstanden. Vandløb med en skærpet (A) eller en generel (B) målsætning er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår specifikt af vandkvalitetsplanen, om de enkelte vandløbsstrækninger er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller ej. Vandindvinding ndvinding af vand kan fra langt de fleste vandløb ikke finde sted uden at påvirke dyre- og plantelivet. Derfor tillades dette normalt ikke, bortset fra de nævnte vandløb. Ved behandling af ansøgninger om nye vandindvindingstilladelser vil der blive taget udgangspunkt i, at dambrugene får tilladelse til at indvinde en fast vandmængde på maksimalt halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring. Baggrunden er, at vandforsyningsloven siger, at mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen skal ledes udenom dambrugene med henblik på at sikre passage forbi dambrugene. Et vandløbs medianminimumsvandføring er populært sagt et tal for vandløbets laveste vandføring, som normalt forekommer om sommeren eller i frostperioder. Tallet fremkommer ved at sammenholde de laveste vandføringer over en længere årrække på 20 eller 30 år. ndvinding af overfladevand til kreaturvanding kræver ikke tilladelse efter vandforsyningsloven og kan normalt altid finde sted, medmindre indvindingen medfører ændringer i tilstanden og dermed er i strid med vandløbets beskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Administrationen af tilladelser til vandindvinding direkte fra Gudenåens hovedløb og fra Nørre Å koordineres mellem Gudenåamterne. Beskyttelsen af vandløb ved indvinding af grundvand fremgår af retningslinje 3.1 Drikkevandsforsyning og 3.2 Anden vandforsyning. 118

29 Retningslinje 3.9 Søer Målsætningerne for de enkelte søer fremgår af kortbilag 5. A. Skærpet målsætning Det naturlige plante- og dyreliv i søen må ikke påvirkes af menneskelige aktiviteter i søen eller i oplandet. B. Generel målsætning Det naturlige plante- og dyreliv i søen må kun påvirkes svagt af spildevand. Tilførslen af fosfor fra alle kilder skal søges mindsket mest muligt. Fosfortilførslen fra spildevand må for de søer, der er angivet i figur 3.9.1, ikke overstige den mængde, der er angivet i samme figur. C. Lempet målsætning Det naturlige plante- og dyreliv i søen tillades væsentligt påvirket af spildevand, dog skal tilførslen søges mindsket mest muligt. Fosfortilførslen fra spildevand må for de søer, der er angivet i figur 3.9.1, ikke overstige den mængde, der er angivet i samme figur. For 127 af søerne i amtet er der i vandkvalitetsplanen dels angivet målsætningen for den enkelte sø, dels beskrevet den nuværende og forventede fremtidige tilstand af den enkelte sø. Vandhuller og småsøer mindre end 1 ha med specifik målsætning er nævnt i naturkvalitetsplanen (se retningslinje 2.5 Naturkvalitet). De søer, som ikke er specifikt nævnt i vandkvalitetsplanen, og som er større end 1 ha, betragtes som udgangspunkt målsat med en generel målsætning. Undtaget herfra er søer genskabt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne (Årslev Engsø og Hals sø). Opfyldelse af målsætningerne for søer kan kræve regulering på forskellige områder. Det væsentligste forureningsproblem i søerne er, at tilførslen af næringssalte fra spildevand og landbrug giver næring til store algemængder, som gør vandet uklart og forringer vilkårene for det naturlige planteog dyreliv. Vigtigst er det at mindske tilførslen af fosfor mest muligt, og i visse søer kan det også være nødvendigt at mindske tilførslen af kvælstof. Afskæring af spildevandsudledninger og fosforfjernelse fra spildevandet har givet miljøforbedringer i mange søer, men i nogle søer vil det vare årtier, før den fulde miljøeffekt af de reducerede fosforudledninger opnås. Desuden findes der en række søer, hvor tilførslen af især fosfor skal reduceres yderligere for at opnå markante forbedringer. Udbyover Sø 119

30 Kommuner med udledninger Spildevandsanlæg* (Fosforkvote) Spredt bebyggelse Dambrug (Fosforkvote) Alling Sø Silkeborg 44 kg *****Max P-reduktion 0 kg Birk Sø Ry 288 kg ingen krav 0 kg Brassø Silkeborg 44 kg ingen krav Borresø Them, Silkeborg 691 kg ingen krav 0 kg Brabrand Sø Århus, Galten, Hammel, Hørning, Gjern, Ry, Skanderborg 2542 kg *****Max P-reduktion 50 kg Bryrup Langsø Them 8 kg *****Max P-reduktion 50 kg Dråby Sø Ebeltoft 7 kg *****Max P-reduktion 0 kg Geding Sø Århus 11 kg *****Max P-reduktion 0 kg Ry Møllesø - Gudensø Ry, Vejle Amt 1765 kg ingen krav 800** kg Hinge Sø Silkeborg 29 kg *****Max P-reduktion 10 kg Julsø Ry, Silkeborg 135 kg ingen krav 0 kg Karl Sø ingen 0 kg *****Max P-reduktion Knud Sø Ry 23 kg *****Max P-reduktion 0 kg Kvindsø Them 102 kg *****Max P-reduktion 0 kg Kulsø ingen 0 kg *****Max P-reduktion Lading Sø Hammel 8 kg *****Max P-reduktion 0 kg Langå Sø Langå 4 kg *****Max P-reduktion 0 kg Lyngsø Silkeborg 10 kg *****Max P-reduktion 0 kg Mossø*** Skanderborg, Ry, Hørning, Silkeborg 106 kg *****Max P-reduktion 0 kg Mørke Mosesø Rosenholm 96 kg *****Max P-reduktion 0 kg Ravn Sø Ry, Hørning 27 kg *****Max P-reduktion 0 kg Salten Langsø Them 113 kg *****Max P-reduktion 1100/600**** kg Silkeb. Langsø Midt Silkeborg 220 kg *****Max P-reduktion Silkeb. Langsø Vest Silkeborg 95 kg *****Max P-reduktion Silkeb. Langsø, øst Silkeborg 3125 kg ingen krav 0 kg Skanderborg Lillesø Skanderborg 78 kg *****Max P-reduktion 0 kg Skanderborg Sø Skanderborg, Odder, Vejle Amt 710 kg *****Max P-reduktion 40 kg Stilling-Solbjerg Sø Århus, Skanderborg 130 kg *****Max P-reduktion 0 kg Søbygård Sø Hammel 153 kg *****Max P-reduktion 0 kg Tebstrup Sø Skanderborg 10 kg *****Max P-reduktion 0 kg Thorsø Them, Silkeborg 23 kg *****Max P-reduktion 0 kg Tåning Sø Skanderborg 19 kg ingen krav Venge Sø Galten, Hørning 63 kg *****Max P-reduktion Vessø ingen 0 kg *****Max P-reduktion Vesterkær Mose, Smørm. Skanderborg 0 kg *****Max P-reduktion Vrold Vestermose Skanderborg 1 kg *****Max P-reduktion 0 kg Ørnsø Silkeborg 86 kg *****Max P-reduktion 700 kg Figur Kvoter for maksimal årlig udledning (i kg) af fosfor til søer fra spildevandsanlæg, spredt bebyggelse i det åbne land samt fra dambrug. Kvoterne omfatter direkte tilledninger samt tilledninger via opstrømsliggende vandløb og søer, dog kun frem til anden sø med fosforkvote. *) Spildevandsanlæg = Renseanlæg + Regnbetingede udløb **) Kun dambrug fra Vejle Amt ***) Ekskl. tilløb fra Gudenå ****) 600 kg fra 2006 *****) Max P-reduktion betyder, at der skal ske nedsivning i videst muligt omfang, alternativt mindst 90 % fosforfjernelse 120

31 Fosforkvoter for spildevand For de fleste større søer angiver regionplanen en kvote for den højst tilladelige fosfortilførsel fra spildevand. For søer med skærpet målsætning er kvoten 0. For søer med generel målsætning er kvoten imellem 0 og 25 % af den totale fosfortilførsel. For søer med lempet målsætning er kvoten på 25 % eller mere. Kommunerne skal søge regionplanens fosforkvoter fra spildevandsanlæg for de enkelte recipientafsnit overholdt ved forbedret fosforrensning på renseanlæg og/eller ved tiltag for nedbringelse af fosforudledningerne fra regnbetingede udledninger. Kan regionplanens fosforkvoter ikke overholdes ved brug af bedste tilgængelig teknologi og rimeligt ressourceforbrug, kan det blive nødvendigt i konkrete tilfælde at acceptere større fosforudledning fra de regnbetingede udløb end den udledning, som regionplanens fosforkvote tilsiger. Det forventes dog, at regionplanens fosforkvoter i store oplande som f.eks. Mariager Fjord, Randers Fjord og Århus Bugt ikke overskrides. øvrigt henvises til vandkvalitetsplanens afsnit om Krav til regnbetingede udledninger, Fosforkvoter for nærmere forklaring. Diffus tilførsel af næringsstoffer De fleste søer er væsentligt forurenede som følge af diffus tilførsel af fosfor og kvælstof fra oplandet, specielt fra dyrkede arealer. Landbrugets tilførsel af fosfor og kvælstof til søer reguleres hovedsageligt via regler udstedt i medfør af de nationale handlingsplaner (Vandmiljøplan -). Ved behandling af ansøgninger om projekter, hvor der kan ske en øget diffus belastning med næringsstoffer af søer, skal sagsbehandlingen ske efter retningslinje Miljøfremmede stoffer Ved fastsættelse af spildevandsnærområder i relation til udledning af miljøfarlige stoffer skal de kvalitetskrav, der er fastsat af amtet, være opfyldt ved nærområdets afgrænsning, dog således: uden dispensation foretages ændringer, herunder fysiske ændringer i tilstanden. ndgreb i de fysiske forhold kan få betydning for plante- og dyrelivet i søen. Her tænkes på opfyldninger, sænkning af vandstanden, men også på etablering af bygværker, som f.eks. havne og moler. Vandindvinding ndvinding af vand fra langt de fleste søer kan ikke finde sted uden at påvirke dyre- og plantelivet. Derfor tillades dette normalt ikke fra søer. ndvinding af overfladevand til kreaturvanding kræver ikke tilladelse efter vandforsyningsloven og kan normalt altid finde sted, medmindre indvindingen medfører ændringer i tilstanden og dermed er i strid med søens beskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Reglerne for beskyttelsen af søer ved grundvandsindvinding fremgår af retningslinje 3.1 Drikkevandsforsyning og 3.2 Anden vandforsyning. Badevand Kvalitetskravene til badevand skal være opfyldt i alle søer med badevandsmålsætning. Anden planlægning på området For at forbedre vandkvaliteten i søerne er det en vigtig forudsætning, at de nationale mål for reduktion af tilførslen af næringsstoffer (Vandmiljøplan -) opfyldes. Reduktionsmål for den diffuse tilførsel af næringsstoffer anses for nået, når de nationale reduktionsmål er nået. Målopfyldelse i søer kan derfor forudsætte en kombination af lokale og nationale foranstaltninger til begrænsning af næringsstoftilførslen. Regionplanens formål er at sikre gennemførelse af de lokale foranstaltninger. At der inden for nærområdet intet sted må forekomme koncentrationer, der kan forårsage akut giftvirkning. At udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sediment, bløddyr, skaldyr eller fisk. At udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr. Fysiske ændringer Alle naturlige søer større end 100 m² er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. disse kan der ikke 121

32 Retningslinje 3.10 Kystvande Målsætningerne for de enkelte kystvande fremgår af kortbilag 5. A. Skærpet målsætning Det naturlige dyre- og planteliv må ikke påvirkes af fysiske aktiviteter i området, der kan ændre naturtilstanden og hindre opfyldelse af målsætningerne for de nationale og internationale beskyttelsesområder. Den diffuse tilførsel af næringsstoffer fra oplandet skal søges mindsket mest muligt. Derudover skal kravene under den generelle målsætning om påvirkning med spildevand overholdes. B. Generel målsætning Det naturlige plante- og dyreliv må kun påvirkes svagt af tilførslen af spildevand. Tilførslen af fosfor fra alle kilder skal søges reduceret mest muligt. Fosfortilførslen fra spildevand må for udvalgte kystvande ikke overstige den i figur angivne mængde. Det naturlige plante- og dyreliv må kun påvirkes svagt af fysiske aktiviteter som f.eks. indvinding af råstoffer og klapning. C. Lempet målsætning Det naturlige plante- og dyreliv tillades væsentligt påvirket af den aktivitet, der er baggrunden for fastsættelsen af den lempede målsætning. Det drejer sig typisk om udledning af spildevand og kølevand, klapning, havbrug, havneaktiviteter samt indvinding af råstoffer fra havbunden. Påvirkningen skal dog søges begrænset så meget, som det er praktisk og økonomisk muligt. Opfyldelse af målsætningerne for kystvandene kræver regulering på en række områder. Forureningen af kystvandene skyldes først og fremmest for store tilførsler af kvælstof og fosfor. Forureningen medfører øget vækst af visse algetyper. Herved reduceres sigtdybden, og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Væksten af alger i kystvandene reguleres af både fosfor og kvælstof, og for at begrænse væksten i hele vækstsæsonen skal tilførslen af begge næringsstoffer reduceres. hovedparten af kystvandene findes både fosfor og kvælstof i koncentrationer, der kan være begrænsende for væksten af alger, hvilket betyder, at enhver reduktion i tilførslen af et eller begge næringsstoffer vil nedsætte væksten og dermed bedre miljøtilstanden. Omvendt kan enhver yderligere tilførsel af fosfor og/eller kvælstof forværre miljøtilstanden og forhindre opfyldelse af målsætningen for områderne. Reduceret tilførsel af organisk stof og næringsstoffer har ført til begyndende biologiske forbedringer, men kystvandene er fortsat betydeligt forurenede som følge af for store næringsstoftilførsler. Figur Kvoter for maksimal årlig udledning (i kg) af fosfor til kystvande fra spildevandsanlæg, spredt bebyggelse i det åbne land samt fra dambrug. Kvoterne omfatter alle udledninger i kystvandets opland. *) Spildevandsanlæg = Renseanlæg + regnbetingede udløb. **) Kun dambrug i Nordjyllands Amt og kvote derfor fastsat af Nordjyllands Amt. ***) kg fra ****) Max P-reduktion betyder, at der skal ske nedsivning i videst muligt omfang, alternativt mindst 90 % fosforfjernelse. Spildevandsanlæg* (Fosforkvote) Spredt bebyggelse Dambrug (Fosforkvote) Århus Bugt < (ingen krav) (ingen kvote) Mariager Fjord < 3500 (ingen krav) **2000 Norsminde Fjord < 550 **** Max P-reduktion (ingen kvote) Randers Fjord *** < (ingen krav) (ingen kvote) 122

33 For at forbedre miljøtilstanden og opfylde målsætningerne i kystvande er det en vigtig forudsætning, at tilførslen af fosfor og kvælstof yderligere reduceres. Fosforkvoter for spildevand For Mariager Fjord, Randers Fjord, Århus Bugt og Norsminde Fjord er der i regionplanen fastsat en kvote for den højst tilladelige fosfortilførsel via spildevand (figur ). Kvoten svarer til mellem 0 og 25 % af den totale fosfortilførsel fra land. Kommunerne skal søge regionplanens fosforkvoter fra spildevandsanlæg for de enkelte recipientafsnit overholdt ved forbedret fosforrensning på renseanlæg og/eller ved tiltag for nedbringelse af fosforudledningerne fra regnbetingede udledninger. Kan regionplanens fosforkvoter ikke overholdes ved brug af bedst tilgængelige teknologi og rimeligt ressourceforbrug, kan det blive nødvendigt i konkrete tilfælde at acceptere større fosforudledning fra de regnbetingede udløb end den udledning, som regionplanens fosforkvote tilsiger. Det forventes dog, at regionplanens fosforkvoter i store oplande, som f.eks. Mariager Fjord, Randers Fjord og Århus Bugt, ikke overskrides. øvrigt henvises til vandkvalitetsplanens afsnit om Krav til regnbetingede udledninger, Fosforkvoter for nærmere forklaring. Diffus tilførsel af næringsstoffer De fleste fjorde og lukkede kystvande er væsentligt forurenede som følge af diffus tilførsel af fosfor og kvælstof fra oplandet, især fra dyrkede arealer. Landbrugets tilførsel af fosfor og kvælstof til kystvande reguleres hovedsageligt via regler udstedt i medfør af nationale handlingsplaner (Vandmiljøplan -). Ved behandling af ansøgninger om projekter, hvor der kan ske en øget diffus belastning med næringsstoffer af kystvande, skal sagsbehandlingen ske efter retningslinje Miljøfremmede stoffer Ved fastsættelse af spildevandsnærområder i relation til udledning af miljøfarlige stoffer skal de kvalitetskrav, der er fastsat af amtet, være opfyldt ved nærområdets afgrænsning, dog således: At der inden for nærområdet intet sted må forekomme koncentrationer, der kan forårsage akut giftvirkning. At udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sediment, bløddyr, skaldyr eller fisk. At udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr. Kølevandsudledninger Større mængder varmt kølevand kan påvirke planteog dyrelivet, bl.a. ved at øge plantevæksten. Kølevandsområdernes udstrækning skal søges begrænset. Havneanlæg Havneaktiviteter ændrer de naturbetingede fysiske forhold afgørende og medfører forurening af sedimentet med tungmetaller, andre miljøfarlige stoffer, næringssalte og organisk stof. Tilførslen af de forurenende stoffer skal begrænses mest muligt. forbindelse med nyanlæg eller udvidelse af eksisterende havneanlæg etableres opsamling af spildevand. Klapning Ved klapning (deponering på havbunden) af opgravet bundmateriale sker der en påvirkning af dyre- og plantelivet på havbunden også ved klapning af uforurenet materiale. Klapmateriale skal i størst muligt omfang anvendes som råstof til landvinding, strandfodring og lignende eller eventuelt klappes i huller, som er opstået ved råstofindvinding på havbunden. Hvis sådanne løsninger ikke kan anvises, kan der efter nærmere vurdering ske klapning frit på havbunden. Klapning skal fortrinsvis ske på de udlagte faste pladser med lempet målsætning. Til enkeltstående eller meget sjældne (færre end hvert 5. år) klapninger udlægges ikke pladser med lempet målsætning. Stærkt forurenet materiale kan ikke klappes frit på havbunden. Forholdene er nærmere beskrevet i vandkvalitetsplanen. Badevand Den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af kystvande ikke indebærer sundhedsrisici. Badevandskravene skal være opfyldt i alle områder, der rent fysisk er egnet til badning. Anden planlægning på området Andre forhold, som kan hindre opfyldelse af målsætningen i kystvandene, omfatter bl.a. dele af forureningen med næringsstoffer fra landbrugsarealer, muslingefiskeri, råstofindvinding og tilførslen af forurenende stoffer fra de åbne farvande. Forholdene er nærmere beskrevet i vandkvalitetsplanen. For at forbedre miljøtilstanden i kystvandene er det en vigtig forudsætning, at de nationale mål for reduktion af tilførslen af næringsstoffer (Vandmiljøplan -) opfyldes. Mariager Fjord er der opstillet en handlingsplan, der kræver en yderligere reduktion af tilførslen af kvælstof og fosfor end forudsat i vandmiljøplanerne 123

34 for opfyldelse af målsætningen. Ellers anses reduktionsmål for den diffuse tilførsel af næringsstoffer for nået, når de nationale reduktionsmål er nået. af næringsstoftilførslen. Regionplanens formål er at sikre gennemførelse af de lokale foranstaltninger. Målopfyldelse i kystvande kan derfor forudsætte en kombination af lokale, nationale og for den sags skyld internationale foranstaltninger til begrænsning Retningslinje 3.11 Fiskeopdræt Der kan ikke oprettes nye ferskvandsdambrug, medmindre det kan ske uden at medføre væsentlig forurening af vandområder. Stk. 2. Havbrug eller saltvandsbaserede indpumpningsanlæg kan etableres eller udvides, hvor en konkret vurdering viser, at produktionen alene, eventuelt i kombination med andre kilder, kan foregå, så omgivelserne ikke belastes på en måde, som er uforenelig med hensynet til det pågældende vandområdes kvalitetsmålsætning, og ikke bidrager til en generel forringelse af tilstanden af det pågældende vandområde eller de tilstødende vandområder. Ved lokalisering af havbrug tages der udgangspunkt i kortbilaget til Fødevareministeriets Havbrugsrapport. Stk. 3. Der er udlagt et område til havbrugsdrift i Nordby Bugt, øst for Samsø, jf. kortbilag 5. Ferskvandsdambrug nogle vandløb og søer er dambrug den vigtigste forureningskilde, selvom forureningen de seneste år er mindsket betydeligt. Nye dambrug kan kun oprettes, hvis der sker en næsten fuldstændig recirkulering af vandet og en rensning af vandet, så der stort set ikke sker nogen forurening. forbindelse med fiskeopdræt anvendes en række potentielt miljøfarlige stoffer til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme. Stofferne anvendes normalt direkte i vandet eller tilsættes foderet. begge tilfælde er der fare for udledning til vandmiljøet. Der skal i planperioden fastsættes vandkvalitetskriterier for disse stoffer. Kriterierne forventes fastsat på baggrund af udmeldinger fra statslig side. Marint fiskeopdræt På havbrug sker produktionen i netbure. Saltvandsbaseret produktion kan også ske i indpumpningsanlæg, hvor produktionen foregår i damme med saltvand tæt på kysten og med udledning til havet. Den største stofudledning i forhold til fiskeproduktionens størrelse kommer fra netbure til havs, fordi der ikke er nogen mulighed for rensning. Etablering af nye og udvidelse af eksisterende havbrug følge retningslinjens stk. 2 kan der etableres nye eller foretages udvidelse af eksisterende havbrug/saltvandsbaserede indpumpningsanlæg. Dette kan lade sig gøre, hvis en konkret vurdering viser, at produktionen i sig selv, eller i kombination med andre forureningskilder, ikke giver anledning til en belastning af omgivelserne, som er uforenelig med det pågældende vandområdes målsætning (skærpet, generel eller lempet målsætning). Der tages således udgangspunkt i den fastsatte vandkvalitetsmålsætning, når det skal vurderes, om der er plads til yderligere næringsstofbelastning under hensyntagen til, at der skal være målsætningsopfyldelse. Endvidere må der ikke ske en forringelse af miljøtilstanden, jf. 11 i Lov om miljømål, hvoraf det fremgår, at forringelse af tilstanden af alle overfladevandsområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges. Havbrug ved Samsø følge retningslinjens stk. 3 er der udlagt et område til havbrugsdrift i Nordby Bugt, øst for Samsø. Der er tale om området til det eksisterende havbrug, der nu formelt optages i regionplanen. Området er fortsat udlagt med lempet målsætning. 124

35 Retningslinje 3.12 Vandmiljøplan og vådområder Udpegningen af lavbundsarealer, hvor der kan etableres Vandmiljøplan og vådområder, fremgår af kort og detailkortene. Stk. 2. nden for de udpegede områder kan der gennemføres projekter til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det vand, der løber gennem området. Stk. 3. Byggeri og anlæg mv., som kan være til hinder for, at de naturgivne vandstands- og strømningsforhold genskabes, skal undgås inden for de udpegede områder. Stk. 4. Der reserveres areal til et Vandmiljøplan vådområde omkring Gudenåen mellem Langå og Randers med en udstrækning, som vist på kort Kort Udpegede VMP vådområder. Detailkort af de enkelte områder, se de følgende sider REGONPLAN 2005 ÅRHUS AMT KAP KAP VAND 125 endelig-rp2005-kap3-4.indd :55:38

36 Assens Jennum Linde VMP vådområde 1 VMP vådområde 2 VMP vådområde 4 Falslev Norup Gjerlev Øster Tørslev Å Stovby Øster Tørslev Lin Mejlby Kastbjerg Å Lem Har d Gimming Mariager Alstrup VMP vådområde 3 Skrødstrup Skov Klostermark Kastbjerg Tjærby V Hem Skov Skrødstrup Sem RANDERS Hem Kærbybro Kastbjerg Å Enslev Stangerum Romalt Dyrby Krat Fårup Purhus Dyrby Ørrild Kærby VMP vådområde 5 Blenstrup Broløs Svenstrup Østerkær BækTrue Vester Tørslev Randrup VMP vådområde 6 Gjerlev Gassum Fårup Plantage Kåtbæk Rejstrup Kousted TerpTerp Råsted Ejstrup Kåtrup Bjerregrav Purhus Asferg Hvidsten VMP vådområde Svinding 7 Brunskov Vesterskov Over Fussing Ålum Nørreå Sønderskov Svejstrup Venning Tånum Nørreå Over Hornbæk Hastrup Neder Hornbæk Tebbestrup Terp Vester VellingØster Velling Helstrup Stevnstrup Dagsvad Gudenå Gudenå Haslund Ulstrup Skov Sønder Vinge Torup Langå Væth Værum Ulstrup Gudenå Jebjerg REGONPLAN Gudenå 2005 ÅRHUS AMT Løjstrup Skov KAP. 3 VAND 126

37 Over LøjstrupLindkær Vissing VMP vådområde 8 Laurbjerg Lilleå Lerbjerg Svejstrup Svejstrup Skov Granslev Å Sønder Voer Volstrup Skov Granslev Ka VMP vådområde 9 Rosenholm Å Bendstrup Hvilsa Hvilsager Skørring Termestrup Karlby Rosenholm Skov Lyngå Neder Hadsten Vivild Over Hadsten Munkdrup Stånum Sønder Borup Hørning Mosekær VMP vådområde 10 Vester Alling Karlslund Ølst Trustrup Ginnerup VMP vådområde 11 Allingåbro Tøjstrup Årslev Alling Å Mygind Skov Hvalløs Clausholm Sorvad VMP vådområde 12 Hevring Å Lime Mygind Emmedsbo Plantage Lystrup VMP vådområde 13 Bønnerup Strand Bønnerup Strand Emmedsbo Alling Å Tårup Allestrup Vivild Bønnerup Brøndstrup Plantage Albæk Auning Sorvad Liltved Tårup Skov Gjesing Nielstrup Hemmed Vejle Å Tøjstrup Midtkanal Søby VMP vådområde 14 Lyngby Kærby Albøge Ryom Å Svenstrup Albøge Mark Trustrup Mastrup Kastbjerg Dalstrup VMP vådområde Skindbjerg 15 Villersø Nødager Pederstrup Obdrup Kni Ørup Ginnerup Enslev Midtkanal Nordkanal 127

38 Ringsø Pindstrup Ryom Å Bøjstrup Attrup VMP vådområde 16 Sundby Ryomgård Ryom Å Koed Sandmark Skov Mesballe Tjerrild Kolind DagstrupRyom Å Thorsager Ebdrup Mårup Å Mårup Mørke Fårup Korup Å Ødum VMP Røvedvådområde 17 Spørring Mej VMP vådområde 18 LYSTRU Elev VMP vådområde 19 Serup Hår Resdal Lemming Å Lisbjerg Sejling Skægkær Egå Sinding Todbje Balle Kirkeby Trige Vejlby Øster Bording Elev Rissk VMP vådområde 20-vest Skørring Overskov Voel Toustrup St. Resenbro Sorring Toustrup Skjørring Dallerup Lyngbygård Å Hårup Linå Mollerup Flensted Låsby Linå Vesterskov Svejbæk Gammel Laven Høver Julsø Laven 128 Alling Tørring Nørre Vissing S

39 Svejstrup Bejdstrup Forlev VMP vådområde 21 Mesing VMP vådområde 22 Alken llerup Å Hørning Århus Å SKANDERBORG Lillesø Skanderborg Sø Blegind Tåning Jordbjerggård Plantage Horndrup Ajstrup Strand VMP vådområde 23 Solbjerg Sø Svorbæk Norsminde FjordKysing Næs Assedrup Tvenstrup Nølev Rude ODDER Rørt Saksild Lyngballe Skov Fajstrup Lading Sø Lading Sabro Klintrup Røgen Farre Bjergager Dyngby Skivholme Skov Mundelstrup Toustrup St. Skørring Overskov Over Randlev VMP vådområde 20-øst Borum Sjelle Herskind Sorring Dallerup Toustrup Lyngbygård Å Skjørring Lyngbygård Å Skovby Låsby Flensted Galten BRABRAND Høver Storring Harlev Nørre Vissing 129 Ormslev

40 Vandmiljøplan og 1987 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan, bl.a. med det formål at reducere udledningen af kvælstof fra de dyrkede arealer til vandmiljøet blev der med vedtagelsen af Vandmiljøplan tilføjet et nyt element, der skulle bidrage til at mindske kvælstoftilførslen til havet, nemlig muligheden for at etablere vådområder. Ordningen løb til udgangen af Med vedtagelsen af Vandmiljøplan blev der mulighed for at anlægge yderligere vådområder under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Områderne kan blandt andet etableres inden for de udpegede VMP områder. Områdeudpegningen Amterne skal i regionplanen udpege lavbundsarealer, der er potentielt egnede til gendannelse som vådområder til kvælstofreduktion. Århus Amt er der i alt udpeget godt ha. Målet er, at der i alt skal genoprettes ca ha vådområder inden for amtet efter Vandmiljøplan. Ved udgangen af 2004 var der anlagt 463 ha vådområder. Udpegningen skal dels anvendes som afgrænsning af de områder, hvor der kan gives støtte efter Vandmiljøplan og Vandmiljøplan til gennemførelse af vådområdeprojekter, dels forebygge, at der opføres nye bygninger eller anlæg, der kan gøre det besværligt eller umuligt at gennemføre eventuelle projekter. Gennemførelse af projekter Projekter til genoprettelse af vådområder ønskes gennemført på baggrund af frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Under Vandmiljøplan kan amtsrådet dog i mindre omfang vælge at foretage ekspropriationer for at sikre gennemførelsen af projekter, der i øvrigt har stor lodsejertilslutning. Væth Enge Kort Vådområde omkring Gudenåen Vådområde omkring Gudenåen nden for arealet er der konkret planlagt et vådområdeprojekt efter Vandmiljøplan. Projektets miljøkonsekvenser er beskrevet i en VVM-redegørelse, der kan ses på nettet. Projektet kan gennemføres helt eller delvist. projektet gennembrydes og reguleres digerne omkring Gudenåen, så åens vand kan oversvømme engarealerne i dalbunden. De tilførende dræn og grøfter afbrydes, så det kvælstofholdige drænvand fra REGONPLAN 2005 ÅRHUS AMT KAP VAND 130