Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005."

Transkript

1 Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni Indledning I Regeringens Energistrategi 2025 er fremskrivningerne færdiggjort før indgåelsen af den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats. Fremskrivningerne i energistrategien tager derfor ikke højde for effekterne af den aftalte styrkede energibesparelsesindsats. I forbindelse med offentliggørelsen af energistrategien er der derfor som supplement regnet på tre fremskrivninger, hvor effekterne af den forøgede besparelsesindsats er medregnet: dels energistrategiens basisfremskrivning, dels de to mest yderligtgående alternative scenarier, nemlig de såkaldte høj-høj og lav-lav scenarier (dvs. de to scenarier med høje oliepriser kombineret med høje CO 2 -kvotepriser og med lave oliepriser kombineret med lave CO 2 - kvotepriser) Disse tre fremskrivninger er korrigeret ved at indlægge alternative, lavere forløb for det endelige energiforbrug (excl. transport). Alle andre forudsætninger fra de oprindelige fremskrivninger er bevaret uændret. 2. Besparelsesfremskrivning Fra 2006 til 2013 spares der hvert år 7,5 PJ. Heraf indgår 1,3 PJ allerede i fremskrivningen. Det betyder, at basisfremskrivningen årligt reduceres med 6,2 PJ. Besparelserne akkumulerer over perioden (I 2006 er der dog kun regnet med halv effekt). Det betyder et endeligt energiforbrug excl. transport i 2013 på 430 PJ. Efter 2013 er der anvendt en grov beregningsforudsætning om, at det endelige energiforbrug fra 2013 frem til 2025 fastholdes uændret på 430 PJ. Figur 1 viser udviklingen i det endelige energiforbrug excl. transport i henholdsvis basisfremskrivningen og med besparelser indregnet

2 2/21 Figur 1. Endeligt energiforbrug (excl. transport) i basisfremskrivning og med besparelser indregnet Endeligt energiforbrug excl. transport PJ 520,0 500,0 480,0 460,0 440,0 420,0 400,0 380,0 Basisfremskrivning Besparelsesforløb De akkumulerede besparelser er trukket fra det endelige energiforbrug excl. transport i alle tre fremskrivninger og er fordelt på sektorer og energityper proportionalt. Det er således i disse beregninger antaget, at alle sektorer skal reducere energiforbruget med lige mange procent, og at besparelserne ikke påvirker brændselssammensætningen i husholdninger og erhverv. Besparelsen er i de første år 1,4 PJ, og ender i 2025 på 77 PJ eller ca. 15% lavere end i forbruget i 2025 i basisfremskrivningen uden besparelser. Besparelserne på el og fjernvarme fører til ændringer i forsyningssektoren. Konsekvenserne i forsyningssektoren er som for de oprindelige fremskrivninger vurderet med modellen Ramses

3 3/21 3. Besparelsesfremskrivning på Ramses basisfremskrivningen 3.1 Forudsætninger El- og fjernvarmeforbrugets udvikling i besparelsesfremskrivningen. For el- og fjernvarmeforbruget ab værk ses den antagne udvikling i tabel 1, absolut og i forhold til basisfremskrivningen. El- og fjernvarmeforbruget i udlandet antages upåvirkede af en dansk energibesparelsesindsats. Tabel 1. El- og fjernvarmeforbruget ab værk i besparelsesfremskrivningen samt besparelsens størrelse i forhold til basisfremskrivningen. År Elforbrug ab værk Elbesparelse Fjernvarmeforbrug ab værk Fjernvarmebesparelse TWh TWh PJ PJ ,61 0,27 135,4 1, ,78 0,55 133,2 2, ,90 1,04 132,8 4, ,11 1,56 133,1 6, ,47 2,03 133,8 7, ,81 2,54 133,5 9, ,96 3,05 132,2 11, ,01 3,62 130,3 13, ,05 4,15 128,4 15, ,38 4,42 127,5 15, ,72 4,63 126,7 16, ,97 4,78 126,0 16, ,24 4,97 125,3 17, ,47 5,24 124,5 17, ,75 5,51 123,7 18, ,01 5,82 122,8 18, ,28 6,08 122,0 19, ,50 6,34 121,3 20, ,76 6,65 120,4 20, ,94 6,84 119,8 21, ,18 7,06 119,1 21,6 Ændringer i produktionssystemet. Et reduceret elforbrug vil alt andet lige reducere elprisen på markedet (Nordpool). Det må derfor forventes, at elproducenterne vil reagere ved at bygge færre produktionsanlæg i fremtiden. Det er ikke på forhånd indlysende, hvilke anlæg, som ikke vil blive bygget. I princippet kunne en energibesparelse i Danmark medføre en reduceret kraftværksudbygning i f.eks. Sverige, og det er overordentlig usikkert at vurdere, hvordan påvirkningen af kapacitetsudbygningen vil fordele sig mellem landene. Det er i beregningerne antaget, at det vil være udbygningen med produktionsanlæg i Danmark, som reduceres som følge af danske elbesparelser. Det kan blandt andet begrundes med netbegrænsninger mellem landene og reduktionen af varmebehovet i Danmark. Det kan også på lang sigt være en vis forsyningssikkerheds-begrundet sammenhæng mellem elforbrug og national elproduktionskapacitet.. På denne baggrund er det antaget, at de to første nye gaskraftværker i Danmark, som optræder i basisfremskrivningen, ikke bygges. Endvidere antages, at 30% af havmøllekapaciteten efter de to

4 4/21 parker, der i øjeblikket er i udbud, ikke bygges. Den reducerede udbygning svarer i både elproduktion og eleffekt nogenlunde til det reducerede elforbrug. Mere konkret antages følgende ændringer i forhold til basisfremskrivningen: FVO8 (400 MW gasfyret combined cycle) 1 og AVV3 (400 MW gasfyret combined cycle) bygges ikke. Fjernvarmeleverancen fra disse anlæg klares af andre enheder 2. De 10 antagne havmølleparker i basisfremskrivningen fra 2015 og frem nedskaleres alle fra 200 til 140 MW. Antallet af mølleparker bliver hermed det samme som i basisfremskrivningen men parkerne bliver mindre. 3.2 Beregningsresultater. Elprisen. På kort sigt betyder elbesparelserne, at elprisen falder lidt, fordi efterspørglen bliver mindre og udbuddet er uændret. Faldet i elprisen bliver størst i 2015, hvor det er ca. 1 øre/kwh i hele Norden. I 2016 reduceres elprisfaldet, fordi et gasfyret anlæg ikke opføres. Dette sker igen i 2019, hvorefter der faktisk bliver tale om en elprisstigning på knap ½ øre/kwh i forhold til basisfremskrivningen. De fortsatte elbesparelser trækker elprisen ned igen, så den i 2025 er nogenlunde som i basisfremskrivningen. Figur 2. Elprisændringen i besparelsesfremskrivningen/ basis. Elprisændring i besparelsesfremskrivning kr/mwh Eltra Elkraft Norge Sverige Finland Beregningsteksnisk udskydes FVO8 fra 2016 til 2026, svarende til at den ikke bygges inden for beregningsperioden. 2 I Odense overvejende fra den kulfyrede blok 7. I København overvejende fra Amagerværkets blok 3 samt Avedøreværket.

5 5/21 Elproduktionen. Elbesparelserne medfører et ændret produktionsmønster. Frem til 2015 medfører besparelserne, at kondensproduktionen og modtryksproduktionen falder. Modtryksproduktionen falder mere end dobbelt så meget som kondensproduktionen, hvilket især skyldes besparelsen i fjernvarmeforbruget. Elproduktionen reduceres kun svarende til omkring 60% af elbesparelsen, således at omkring 40% af elbesparelsen frem til 2015 bliver til eleksport. På længere sigt, hvor elbesparelserne antages at medføre reduceret udbygning med combined cycle kraftvarmeværker og vindmøller, reduceres eleksporten mere end svarende til elbesparelsen. Figur 3. Ændringen i dansk elproduktion i besparelsesfremskrivningen /basis. Ændring i elproduktionen 3,00 2,00 1,00 TWh 0,00-1,00 CHP Wind Condensing Eksport -2,00-3,00-4,00-5,00 Brændselsforbruget. På kort sigt fordeler brændselsbesparelsen sig nogenlunde ligeligt mellem kul og naturgas. Dog spares også en mindre mængde affald og biomasse hovedsageligt som følge af fjernvarmebesparelsen. Fra det tidspunkt, hvor energibesparelserne medfører reduceret udbygning med kraftværkskapacitet, sker der to ting: Dels bliver stort set hele brændselsbesparelsen naturgas. Dels øges besparelsen i omfang.

6 6/21 Figur 4. Reduktion i brændselsforbruget/ basis Brændselsbesparelse 14,0 12,0 10,0 TWh 8,0 6,0 4,0 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald 2,0 0,0-2,0 CO 2 -, SO 2 - og NO x -emissionen. CO 2 -reduktionen som følge af energibesparelserne stiger jævnt op til omkring 2 mio. tons i Herefter falder den en smule for herefter igen at stige jævnt til omkring 3 mio. tons. i Beregningerne viser kun udviklingen i den indenlandske emission. Effekten incl. handel med kvoter og kreditter over for udlandet er ikke beregnet. Besparelsen i SO 2 og NO x udviser et tilsvarende forløb som CO 2 -besparelsen.

7 7/21 Figur 5. CO 2 -besparelsen i besparelsesfremskrivningen/ basis. Besparelser i CO2, SO2 og NOx som følge af energibesparelser 3,5 3, tons (mio. tons for CO2) 2,5 2,0 1,5 1,0 CO2 SO2 NOx 0,5 0,0

8 8/21 4. Besparelsesfremskrivning på Ramses høj oliepris / høj kvotepris 4.1 Forudsætninger El- og fjernvarmeforbrugets udvikling i besparelsesfremskrivningen. For el- og fjernvarmeforbruget ab værk ses den antagne udvikling i tabel 2, absolut og i forhold til fremskrivningen uden besparelser. El- og fjernvarmeforbrugene i udlandet antages upåvirkede af en dansk energibesparelsesindsats. Tabel 2. El- og fjernvarmeforbruget ab værk i besparelsesfremskrivningen for høj-høj samt besparelsens størrelse i forhold til fremskrivningen uden besparelser 3. År Elforbrug ab værk Elbesparelse Fjernvarmeforbrug ab værk Fjernvarmebesparelse TWh TWh PJ PJ ,56 0,27 136,96 1, ,63 0,55 136,82 2, ,60 1,04 136,90 4, ,60 1,56 136,17 6, ,74 2,03 135,27 7, ,93 2,54 134,10 9, ,97 3,05 132,40 11, ,93 3,62 130,37 13, ,91 4,15 128,43 15, ,16 4,42 127,45 15, ,48 4,63 126,68 16, ,78 4,78 126,05 16, ,01 4,97 125,23 17, ,21 5,24 124,48 17, ,41 5,51 123,62 18, ,60 5,82 122,76 18, ,77 6,08 121,90 19, ,94 6,34 121,26 20, ,05 6,65 120,32 20, ,28 6,84 119,75 21, ,50 7,06 119,00 21,6 Ændringer i produktionssystemet. Det er i dette scenarie antaget, at de to af første biomassefyrede kraftvarmeværker i Danmark, som optræder i investeringsforløbet for høj-høj-scenariet, ikke bygges. Det samme gælder de to første havvindmølleparker. Endvidere antages, at 10 procent af havmøllekapaciteten efter disse to parker ikke bygges. Denne reducerede udbygning svarer i både elproduktion og eleffekt nogenlunde til det reducerede elforbrug. Mere konkret antages følgende ændringer i forhold til høj-høj-scenariet: FVO8 (306 MW biomasse ) og AVV3 (310 MW biomasse ) bygges ikke. Fjernvarmeleverancen fra disse anlæg klares af andre enheder 4. Havvindmølleparker á 200 MW i øst 2011 og vest 2012 opføres ikke. De 19 antagne havmølleparker fra 2012 og frem nedskaleres alle fra 200 til 180 MW. 3 Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet, Energistyrelsen, juni I Odense overvejende fra den kulfyrede blok 7. I København overvejende fra AMV4 der opføres i 2016, Amagerværkets blok 3 samt Avedøreværket.

9 9/ Beregningsresultater Elprisen. På kort sigt betyder elbesparelserne, at elprisen falder lidt, fordi efterspørgslen bliver mindre og udbuddet er uændret. Faldet i elprisen bliver størst i 2015, hvor det er ca. 1 øre/kwh i hele Norden. I 2016 reduceres elprisfaldet, fordi et biomassefyret anlæg ikke opføres. Dette sker igen i 2018, hvorefter der observeres en elprisstigning på 0,3 øre/kwh i forhold til fremskrivningen uden besparelser. De fortsatte elbesparelser trækker elprisen ned igen, så den i 2025 igen er knap 1 øre/kwh lavere end i fremskrivningen uden besparelser. Figur 6. Elprisændringen i besparelsesfremskrivningen / høj-høj. Elprisændring i besparelsesfremskrivning kr/mwh -4-6 Eltra Elkraft Norge Sverige Finland Elproduktionen. Elbesparelserne medfører et ændret produktionsmønster. Frem til 2010 medfører besparelserne med de valgte antagelser, at kondensproduktionen og modtryksproduktionen falder. Modtryksproduktionen falder mere end kondensproduktionen, hvilket især skyldes besparelsen i fjernvarmeforbruget. Elproduktionen reduceres med omkring to tredjedele af elbesparelsen, således at en tredjedel af elbesparelsen på kortere sigt frem til 2015 bliver til eleksport. På længere sigt, hvor elbesparelserne antages at medføre reduceret udbygning med kraftvarmeværker og vindmøller, er ændringerne i eleksporten relativt til den samlede elbesparelse små (<10 procent fra ).

10 10/21 Figur 7. Ændringen i dansk elproduktion i besparelsesfremskrivningen / høj-høj. Ændring i elproduktion 1,5 1,0 0,5 0,0 TWh/år -0,5-1,0-1,5 CHP Wind Condensing Eksport -2,0-2,5-3,0-3,5 Brændselsforbruget. På kort sigt fordeler brændselsbesparelsen sig nogenlunde ligeligt mellem kul og naturgas. Dog spares også en mindre mængde affald og biomasse hovedsageligt som følge af fjernvarmebesparelsen. Fra det tidspunkt, hvor energibesparelserne medfører reduceret udbygning med kraftværkskapacitet, sker der to ting: Dels bliver stort set hele brændselsbesparelsen biomasse. Dels øges besparelsen i omfang, hvilket primært skyldes at der ikke længere ses en væsentlig forøget eleksport.

11 11/21 Figur 8: Brændselsbesparelser til el- og fjernvarmeproduktion som følge af energibesparelser / høj-høj Brændselsbesparelse 12,0 10,0 8,0 TWh/år 6,0 4,0 TWh Kul TWh Olie TWh Naturgas TWh Biomasse TWh Affald 2,0 0,0-2,0 Emissioner fra el- og fjernvarmeproduktion CO 2 -reduktionen som følge af energibesparelserne stiger jævnt op til omkring 1,5 mio. tons i Herefter falder den væsentlig som følge af, at besparelserne fortrænger biomasse. Besparelsernes effekt på CO 2 -emissionen er i 2025 mindre end 0,5 ton. Beregningerne viser kun udviklingen i den indenlandske emission. Effekten incl. handel med kvoter og kreditter over for udlandet er ikke beregnet. For SO 2 og NO x ses der en jævn reduktion frem til Udskydelses af ny kapacitet dæmper effekten en smule, men fra 2018 stiger den relative reduktion igen og er i 2025 på omkring 2500 ton NO x henholdsvis 2000 ton SO 2.

12 12/21 Figur 9. Reduktioner i emissioner som følge af besparelser / høj-høj. Reduktion i emissioner 3,0 2,5 2,0 mio t CO2 / 1000 t NOx/SO2 1,5 1,0 0,5 CO2 SO2 NOx 0,0-0,5

13 13/21 5. Besparelsesfremskrivning på Ramses - lav oliepris / lav kvotepris 5.1 Forudsætninger El- og fjernvarmeforbrugets udvikling i besparelsesfremskrivningen. For el- og fjernvarmeforbruget ab værk ses den antagne udvikling i tabel 3, absolut og i forhold til fremskrivningen uden besparelser. El- og fjernvarmeforbrugene i udlandet antages upåvirkede af en dansk energibesparelsesindsats. Tabel 3. El- og fjernvarmeforbruget ab værk i besparelsesfremskrivningen for lav-lav samt besparelsens størrelse i forhold til fremskrivningen uden besparelser 5. År Elforbrug ab værk Elbesparelse Fjernvarmeforbrug ab værk Fjernvarmebesparelse TWh TWh PJ PJ ,87 0,27 137,85 1, ,23 0,55 138,07 2, ,38 1,04 137,93 4, ,49 1,56 136,97 6, ,72 2,03 135,97 7, ,98 2,54 134,77 9, ,10 3,05 133,10 11, ,14 3,62 131,14 13, ,22 4,15 129,32 15, ,59 4,42 128,48 15, ,99 4,63 127,82 16, ,40 4,78 127,37 16, ,76 4,97 126,77 17, ,05 5,24 126,14 17, ,43 5,51 125,47 18, ,73 5,82 124,70 18, ,03 6,08 123,93 19, ,26 6,34 123,32 20, ,45 6,65 122,41 20, ,63 6,84 121,91 21, ,83 7,06 121,24 21,6 Ændringer i produktionssystemet. Det er i dette scenarie antaget, at de to første nye gaskraftværker i Danmark, som optræder i investeringsforløbet for lav-lav-scenariet, ikke bygges. Endvidere antages, at 50 procent af havmøllekapaciteten efter de to parker, der i øjeblikket er i udbud, ikke bygges. Denne reducerede eludbygning svarer i både elproduktion og eleffekt nogenlunde til det reducerede elforbrug. Mere konkret antages følgende ændringer i forhold til lav-lav-scenariet: FVO8 (400 MW gasfyret combined cycle) 6 og AVV3 (400 MW gasfyret combined cycle) bygges ikke. Fjernvarmeleverancen fra disse anlæg klares af andre enheder 7. De 4 antagne havmølleparker fra 2021 og frem nedskaleres alle fra 200 til 100 MW. 5 Scenarier for udbygning af el og kraftvarmekapacitet, Energistyrelsen, juni Beregningsteksnisk udskydes FVO8 fra 2016 til 2026, svarende til at den ikke bygges inden for beregningsperioden. 7 I Odense overvejende fra den kulfyrede blok 7. I København overvejende fra Amagerværkets blok 3 samt Avedøreværket.

14 14/ Beregningsresultater Elprisen. På kort sigt betyder elbesparelserne, at elprisen falder lidt, fordi efterspørglen bliver mindre og udbuddet er uændret. Faldet i elprisen bliver størst i 2015, hvor det er godt 1 øre/kwh i hele Norden. I 2016 bliver to gasfyrede anlæg ikke opført, hvorefter der faktisk bliver tale om en elprisstigning på knap ½ øre/kwh i forhold til fremskrivningen uden beparelser. De fortsatte elbesparelser trækker elprisen ned igen, så den fra 2020 og frem er nogenlunde som i fremskrivningen uden besparelser. Figur 10. Elprisændringen i besparelsesfremskrivningen./ lav-lav. Elprisændring i besparelsesfremskrivning kr/mwh Eltra Elkraft Norge Sverige Finland Elproduktionen. Elbesparelserne medfører et ændret produktionsmønster. Frem til 2010 medfører besparelserne, at kondensproduktionen og modtryksproduktionen falder. Modtryksproduktionen falder mere end kondensproduktionen, hvilket især skyldes besparelsen i fjernvarmeforbruget. Elproduktionen reduceres med godt halvdelen af elbesparelsen, således at den anden halvdel af elbesparelsen på kort sigt bliver til eleksport. På længere sigt (efter 2016), hvor elbesparelserne med de valgte antagelser medfører reduceret udbygning med kraftvarmeværker og vindmøller, ses der ikke en markant ændring i eleksporten. Kondensproduktionen falder analogt med eleksporten, mens kraftvarmeproduktionen fortsat reduceres som følge af reduktioner i fjernvarmeforbruget.

15 15/21 Figur 11: Ændringen i dansk elproduktion i besparelsesfremskrivningen./lav-lav. Ændring i elproduktion 3,0 2,0 1,0 0,0 TWh/år -1,0-2,0-3,0 CHP Wind Condensing Eksport -4,0-5,0-6,0-7,0 Brændselsforbruget. På kort sigt fordeler brændselsbesparelsen sig nogenlunde ligeligt mellem kul og naturgas. Dog spares også en mindre mængde affald og biomasse hovedsageligt som følge af fjernvarmebesparelsen. Fra det tidspunkt, hvor energibesparelserne medfører reduceret udbygning med kraftværkskapacitet, sker der to ting: Dels bliver stort set hele brændselsbesparelsen naturgas. Dels øges brændselsbesparelsen i omfang, hvilket primært skyldes at der ikke længere ses en væsentlig forøget eleksport.

16 16/21 Figur 12: Brændselsbesparelser til el- og fjernvarmeproduktion som følge af energibesparelser / lav-lav. Brændselsbesparelse 14,0 12,0 10,0 8,0 TWh/år 6,0 4,0 TWh Kul TWh Olie TWh Naturgas TWh Biomasse TWh Affald 2,0 0,0-2,0 Emissioner fra el- og fjernvarmeproduktion CO 2 -reduktionen som følge af energibesparelserne stiger jævnt op til knap 3 mio. tons i Beregningerne viser kun udviklingen i den indenlandske emission. Effekten incl. handel med kvoter og kreditter over for udlandet er ikke beregnet. For SO 2 ses der en mærkbar reduktion i begyndelsen af perioden, der topper med næsten 2500 tons i Herefter fortrænges naturgas relativt til fremskrivningen uden besparelser, hvilket giver en højere gennemsnitlig SO 2 -udledning per kwh. I 2016 halveres SO 2 -besparelsen relativ til Fortsatte energibesparelser giver herefter igen en jævn stigning i SO 2 -reduktionen, der i 2025 er på cirka 2000 tons. NO x reduktionen som følge af energibesparelserne topper ligeledes i 2015 med over 2500 tons, hvorefter den falder til omkring 1500 tons i 2016 for igen at stige jævnt til knap 2500 tons i 2025.

17 17/21 Figur 13: Reduktioner i emissioner som følge af besparelser / lav-lav. Reduktion i emissioner 3,5 3,0 2,5 mio t CO2 / 1000 t NOx/SO2 2,0 1,5 1,0 CO2 SO2 NOx 0,5 0,0

18 18/21 6. Samlet bruttoenergiforbrug og CO2-emissioner (incl. transport mv.) Samlet bruttoenergiforbrug Danmarks samlede bruttoenergiforbrug med besparelser ligger naturligvis under niveauet fra de tilsvarende fremskrivninger uden besparelser. Forskellen med og uden besparelser er næsten ens for de tre scenarier. Det fremtidige bruttoenergiforbrug med besparelser kommer i basisfremskrivningen og høj-høj-scenariet i 2025 til at meget tæt på niveauet fra i dag, jf. figur 14 Ligesom i fremskrivningerne uden besparelser er fordelingen på brændsler meget forskellig, som det fremgår af figur 15. I høj-høj-scenariet kommer der meget VE, mens der i lav-lav-scenariet anvendes mere kul end i basisscenariet. Figur 14. Bruttoenergiforbrug i fremskrivninger med besparelser PJ Basis m. besparelser Høj/høj m. besparelser Lav/lav m. besparelser

19 19/21 Figur 15. Sammensætning af bruttoenergiforbrug i fremskrivninger med besparelser PJ VE Naturgas Olie Kul & Koks Basis2025 Høj-høj2025 Lav-lav2025 CO 2 -emissioner Ligesom for bruttoenergiforbruget er CO 2 -emissionerne lavere i fremskrivningerne med besparelser end i fremskrivningerne uden energibesparelser. For basisfremskrivningen drejer det sig om ca. 2 mio. tons årligt i og ca. 5 mio. tons i 2025, jf. figur 16. Ca. to tredjedele heraf er dog i kvotebelagte sektorer, hvor den samlede drivhusgasreduktion er bestemt af kvotetildelingen. For høj-høj-scenariet er forskellen i CO 2 -emissioner på langt sigt lidt mindre, fordi det gennemsnitlige CO 2 -indhold i el- og fjernvarmeforbruget er mindre end i basisscenariet. Forskellen er derimod højere i lav-lav-scenariet, fordi en større del af elproduktionen er baseret på kul.

20 20/21 Figur 16. Energirelaterede, indenlandske CO 2 -emissioner i basisfremskrivningen henholdsvis med og uden den styrkede energibesparelsesindsats. 70,0 60,0 50,0 mio. tons 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Uden besparelser Med besparelser

21 21/21 Figur 17 viser CO 2 -emissionerne fra de tre fremskrivninger med besparelser. Bortset fra, at niveauet pga. besparelser er lavere, er mønstret det samme som i scenarierne uden besparelser. Figur 17 Energirelaterede, indenlandske CO 2 -emissioner i de tre fremskrivninger incl. effekten af den styrkede energibesparelsesindsats. 70,0 60,0 50,0 mio. tons 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Høj-høj Basis Lav-lav

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Basisfremskrivningen til CO 2 -kvoteallokeringsplanen for 2008-12 og regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik.

Basisfremskrivningen til CO 2 -kvoteallokeringsplanen for 2008-12 og regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 Basisfremskrivningen til CO 2 -kvoteallokeringsplanen for 2008-12 og regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik. I dette notat dokumenteres Energistyrelsens langsigtede basisfremskrivning,

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 El- og fjernvarmeforbrugets udvikling...

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere