Marts 2006 V1 1 af 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2006 V1 1 af 13"

Transkript

1 Ovenstående illustration I bryggers er der opsat en Blower Door i bryggersdøren, ventilatoren trækker luft ud af bygningen hvorved der skabes et undertryk. Alle steder hvor bygningen er utæt trækkes kold luft ind, utætte områder bliver derved afkølet og kan lokaliseres med termografering (varmekamera) Marts 2006 V1 1 af 13

2 Forord Dette notat er en detaljeret information om Blower Door og om tæthedskravet i bygningsreglementet, notatet er lavet til folk der kommer til at få spørgsmål om emnet i deres dagligdag som f.eks. i trælast og lignende forretninger. Notatet vil ruste medarbejderne i at kunne svarer på spørgsmål om emnet for på den måde at kunne vejede kunderne i den pågældende forretning. For spørgsmål som dette notat ikke afklarer henvises til Isolink, v. Lars Due på eller tlf Indholdsfortegnelse: Indledning Kan man bygge for tæt? Lovkravet Det økonomiske Hvordan kontrolleres tæthedskravet Blower Door Anvendelsesområder Atmosfæriske betingelser for Blower Door Atmosfæriske og geometriske betingelser Trækgener Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvordan bygger man så tæthedskravet kan overholdes Løsningsdetaljer Marts 2006 V1 2 af 13

3 Indledning Fra d. 1/ skal håndværkere og entreprenører forholde sig til nye energikrav i bygningsreglementet. Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Isolink har stor praktisk erfaring med tæthedskravet og har hjulpet mange virksomheder med materialer, løsningsdetaljer og udførselsteknik, med henblik på at bygge huse der kan opfylde det kommende krav. Det viser sig, at har virksomhederne fokus på tæthedskravet fra projektering til udførsel er der ingen problemer med at opfylde tæthedskravet, men gør man som man plejer, vil bygningen højst sandsynligt ikke kunne klare en Blower Door test. 2. Kan man bygge for tæt? Et hus kan godt blive for tæt, men her er det vigtigt at skelne imellem et tæt hus og en tæt klimaskærm (ydervæg og tag/loft) Hvis vi ser på klimaskærmen kan den faktisk ikke blive for vindtæt: Jo tættere klimaskærmen er des større besparelse vil der være i varmeregningen. Hvis vi ser på bygningen som helhed er det noget andet. Her er det vigtigt at der er tænkt på hvordan bygningens indeklima reguleres og friskluft tilførsel sikres Hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp Det er med andre ord i projekteringen vigtigt at der tages stilling til hvordan tætheden i klimaskærmen udføres og hvordan ventilation af bygningen sikres. Marts 2006 V1 3 af 13

4 3. Lovkravet Lovkravet forholder til bruttoetage arealet på huset og er defineret ved 1,5 l/s pr. m 2 Indsat tekst fra tillægget Stk. 4. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² ved trykprøvning med 50 Pa. (8.1, stk. 4) Luftskiftet er angivet i forhold til etagearealet. Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel 1.4, stk. 5. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. 4. Det økonomiske Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med 25 50%, hvilket vil giver en besparelse i varmeregningen på 10-20%. Vi kender det alle sammen på vores egen krop, hvis vi er udsat for kraftig vind, så hjælper det ikke at tage flere strikketrøjer på. Det der er behov for, er en tæt vindjakke og vores boliger har det på samme måde. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen. Mere isolering og bedre vinduer medfører at dette forhold rykkes, hvis ikke der gøres noget, og i værste fald opnås den ønskede besparelse ikke. Derfor er det vigtigt at der strammes op på klimaskærmens tæthed for at opnå de ønskede besparelser. Marts 2006 V1 4 af 13

5 Eksempel parcelhus på 180 m 2 med T-knast: Til eksemplet benyttes Energiramme programmet fra SBi Alle uværdier er erstattet med de gamle U-værdier Isolink har fortaget en række tæthedsmålinger på eksisterende tungt byggeri, hvor gennemsnittet ligger på 3,2 l/s pr. m 2. denne værdi er indsat i beregningerne. Det ses at energiforbruget reduceres med 40 % Omregner vi eksemplet til forbrug i naturgas og slutteligt til kr./øre fås Årlig varmeudgift for en bygning på 180 m 2 Efter de gamle regler og den nuværende byggeskik ,00 kr. Efter de nye regler ,00 kr. De nye energikrav giver som det ses en årlig besparelse på ca kr. om året Marts 2006 V1 5 af 13

6 5. Hvordan kontrolleres tæthedskravet Tæthedskravet kan kontrolleres med en Blower Door test. Blower Door er et Amerikansk udtryk som kommer fra, den metode der anvendes til at trykprøve en bygning. Der monteres en ventilator (blower) i en af husets udvendige døre. Blæseren/ventilatoren er styret af en pc som måler trykforskellen mellem ude og inde og dermed kan styre tryk i boligen og hastighed på ventilatoren. The Minneapolis Blower Door er et system hvor styringen via pc-en er sat op således at testen følger den europæiske standart for området DS/EN Hus med en utæt klimaskærm. Når en bygning sættes i undertryk med Blower Door vil der komme luft ind alle steder hvor bygningen er utæt. Undertrykket skabes ved at der opsættes en blæser i en af bygningens yderdøre en trykmåler registrer trykket inde og udenfor og en pc sikre at blæseren justeres til passende hastighed således at der opnås en konstant trykforskel, flovet i blæseren er dermed lige med summen af utætheder i boligen. På billedet ses opsætning af Minneapolis Blower Door, klar til tæthedstest. Forinden er emhætte ventilationskanaler, brændeovn, vinduer og døre lukket således at det er klimaskærmen (ydervæg og tag/loft) der bliver testet. Testen tager ca. 2 timer for et almindeligt parcelhus. Består huset ikke testen er der ofte er der et ønske om at få lokaliseret de utætte områder i klimaskærmen, hvilket betyder at der samlet bruges ca. 3 4 timer på en test. Data fra testen samles i en rapport. Eksempel på en rapport kan findes på Marts 2006 V1 6 af 13

7 6. Blower Door 6.1 Anvendelsesområder Dette notat forholder sig primært til småhuse og eftervisning af tæthedskravet med Blower Door. Men Blower Door kan også benyttes til at tæthedsteste lejligheder og større bygninger og ikke mindst til at lokalisere områder med trækgener. Lejligheder Blower Door test af lejligheder er i henhold til DS/EN meget kompliceret da utætheder imellem lejligheder ifølge standarden ikke må indgå i testen. I udlandet anvendes dog samme metode som for småhuse, da man her siger at der, pga. brand og lydkrav, skal være tæt imellem lejlighederne, og derfor kan lejligheder testes på samme måde som småhuse. For mere information om test af lejligheder henvises til Større bygninger DS/EN forskriver at standardens beskrevne metode er anvendelig for bygninger op til et volumen på 4000 m 3 hvilket i praksis vil sige at grænsen ligger på ca m 2 o Minneapolis Blower Door systemet er lavet således at flere blæsere kan kobles samme i alt 9 stk. dvs. at man kan trække 7500 m 3 x 9 = m 3 ud i timen o Omregnet til kravet på 1,5 l/s pr. m 2 bevirker at bygninger op til 6500 m 2 kan testes. Det skal her bemærkes at det påregnes, at bygningen skal testes ved en højere trykforskel end de 50 Pa. Dermed er det udenfor standardens forskrifter. o For at vide mere om dette henvises til 6.2 Atmosfæriske betingelser for Blower Door En Blower Door test kan ikke udføres ved kraftig vindpåvirkning af bygningen da, trykforskellen mellem ude og inde ikke kan kontrolleres og ikke fås konstant. I praksis bevirker dette at bygninger der direkte er vindpåvirket med mere end 6 m/s ikke kan testes og en Blower Door test må udskydes til en anden dag. Marts 2006 V1 7 af 13

8 6.3 Atmosfæriske og geometriske betingelser Termisk effekt (skorstenseffekt) kan give problemer i forbindelse med en Blower Door test. Derfor er der i standarden forskrevet at temperaturforskel * med bygningens højde, skal være < 500 Eksempel o Temperaturforskel mellem ude og inde = 10 o C o Bygningens højde = 49 m o 10 * 49 = 490 OK Med formeludtrykket kommer man i den situation at det om vinteren kan blive vanskeligt at teste høje bygninger. 7. Trækgener Nedenstående er fra eksempelsamlingen på Ventilationen må ikke medføre trækgener i opholdszonen. En lufthastighed på 0,15 m/s er grænsen for, hvornår mennesker føler træk ved luftens strømning. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer opholder sig i længere tid. I boliger defineres opholdszonen almindeligvis som rummet fra gulv til 1,8 m over gulv og indtil 0,2 m fra ydervægge. Opholdszonen i et rum. Som der står i ovenstående tekst er grænsen for hvornår vi kan føle træk 0,15 m/s. I praksis er det meget svært at lokalisere og registrere så svage luftstrømme. Men definitionen på de 0,15 m/s stammer fra bygninger i brugssituationer, som er defineret med en trykforskel på 10 Pa. (mellem ude og inde.) Hermed er det muligt at omregne en luftstrøm ved 10 Pa. til en luftstrøm ved 50 Pa. Marts 2006 V1 8 af 13

9 Af ovenstående tabel ses at en luftstrøm på 0,15 m/s ved 10 Pa. bliver til 1,2 m/s ved 50 Pa. Når en bygning, med Blower Door, sættes i undertryk til 50 Pa. Kan man nemt måle de luftstrømme der registreres. Dermed kan et utæt område defineres som et områder der vil kunne give trækgener hvis luftstrømmene er over 1,2 m/s Til at lokalisere områder med luftstrømme benyttes et termografikamera. Når bygningen har stået i undertryk i ca. 10 min. er alle utætte områder blevet afkølet og dermed synligt med et termograferingskamera. På IR-billedet ses en del blå striber som skyldes kold indstrømmende luft. FLIR Systems 22.0 C Marts 2006 V1 9 af 13

10 8. Praktiske erfaringer med tæthedskravet Isolink har stor erfaring med det kommende tæthedskrav og har hjulpet mange virksomheder. Det viser sig, at har virksomhederne fokus på tæthedskravet fra projektering til udførsel er der ingen problemer med at opfylde tæthedskravet, men gør man som man plejer, vil bygningen højst sandsynligt ikke kunne klare en Blower Door test. I 2005 blev på Dansk Byggeri s foranledning lavet 30 Blower Door målinger på eksisterende huse, alle huse var i god kvalitet og havde ingen klager over trækgener. Gennemsnittet af målingerne var: Træhuse efter de gamle regler 2,0 l/s pr. m 2 Tungtbyggeri efter de gamle regler 3,2 l/s pr. m 2 Bygningsreglementets krav 1,5 l/s pr. m 2 Passivhus konceptet mindre end 0,4 l/s pr. m 2 Hvis byggebranchen gør som den plejer viser ovenstående at bygningen formodentligt ikke vil kunne klare en Blower Door test Her går det galt. Isolink har samlet nedenstående 11 punkter (for småhuse) som værende de absolut største problemområder. 1. El-installationer der gennembryder dampspærre/dampbremse 2. Kabelføring ved tungt byggeri (kabler føres via hulmur og bores igennem bagmur) 3. Stålskorstene har pt. ingen løsning til gennembrydning af loft som er brandsikker og lufttæt. 4. Gennembrydninger i loft til aftræk / gasfyr / ventilation 5. Gennembrydninger i væg til ventilation 6. Klemte samlinger (er pt. byggeteknisk ok, men er ikke godt nok til det kommende krav) 7. Samling væg / loft (tungt byggeri) 8. Tilslutning og tætning ved vindue (værst ved let byggeri) 9. Samling gulv / fundament / væg 10. Friskluftventiler i væg 11. Bjælkelag ved udnyttet tagkonstruktioner Marts 2006 V1 10 af 13

11 Læs mere om praktiske erfaringer på blower-door.pdf Læs mere om Blower Door På forsiden af kan du finde det digitale bibliotek som er en link samling i information om Blower Door og relateret emner. 9. Hvordan bygger man så tæthedskravet kan overholdes. 1. Bygningens tæthedsplan skal projekteres. Ofte er det dampspærre/dampbremse der benyttes til tæthedsplanet, hvilket Isolink også vil anbefale, da det er meget vanskeligt at opnår tæthed i klimaskærmen ved andre byggetekniske løsninger (f.eks. ved at benytte vindspærren) 2. Hvad er kravet til tæthed i. Bygningsreglementets krav dvs. 1,5 l/s pr. m 2 ii. Projektspecifik f.eks. 1,0 l/s pr. m 2 iii. Passivhus koncept hvor kravet ligger under 0,4 l/s pr. m 2 3. Gennembrydninger Det vurderes hvor mange byggeteknisk vanskelige gennembrydninger af tæthedsplanet der er, se punkt 8 Mange gennembrydninger af installationer vil kunne give problemer, og kan have indflydelse på hvilket materiale der benyttes til tæthedsplanet Marts 2006 V1 11 af 13

12 4. Valg af materiale til tæthedsplanet. Alle materialer der anvendes skal være ældningsbestandige til 50 år. Eller afspejle en holdbarhed som er lige med den øvrige konstriktion. a. Dampspærre: PE-folie min. 0,20 mm skal være af nyt granulat være dokumenteret ældningsbestandig i. PE-folie kan være vanskelig af klæbe. Tape holder godt på PE-folie men andre klæbemidler holder ikke så godt og visse fugematerialer klæber overhovedet ikke. ii. For bygninger der kræver stor tæthed anbefaler Isolink ikke at der anvendes PE-folie. b. Dampbremse: I Danmark er den mest kendte dampbremse Hygrodioden, men der er flere på markedet f.eks. Vario fra Isover. De fleste dampbremser leveres med et tilbehør i form af tape og klæbemidler og fælles for disse materialer er at det er vigtigt at benytte de forskrevne tætningsmaterialer, for at sikre at produktet har de projekterede egenskaber. i. Det er vigtigt at man sætter sig ind i produktets forudsætninger og begrænsninger da der er eksempler på at forkert anvendelse af dampbremse giver problemer med fugt i konstruktionen. Læs mere på c. Bygningspap: I Tyskland anvendes, i byggerier med fokus på miljøet ofte, de så kaldte bygningspap. Materialet er på papirbasis og anvendes som dampbremse. Tyskland har mange års god erfaringer med disse materialer, men Isolink har ingen kendskab til byggerier i Danmark hvor bygningspap er anvendt. Vi må forvente at der også i Danmark vil komme sådanne materialer. Men pt. Kan der henvises til Tyskland hvor der på web adressen kan hentes mere information om bygningspap. d. Pladematerialer: Ved pladematerialer forstås krydsfiner eller lignede. Pladematerialer anvendes ofte hvor en stor tæthed ønskes. Alle samlinger fuges og tapes. Det er vigtig at have fokus på hvordan tætheden sikres ved overgange til andre materialer f.eks. fundament/terrændæk. Marts 2006 V1 12 af 13

13 5. Udførsel Alle samlinger skal klæbes eller tapes med ældningsbestandige materialer som forskrevet af producent. Der ligger erfaringer på at den hidtil anvendte løsning med klemte samlinger af dampspærren ikke er tilstrækkelig til at kunne klare en Blower Door test, derfor skal alle samlinger tapes eller klæbes. Gennembrydninger tætnes nemmest med tætningsmanchetter som f.eks. hvilket sikre en nem udførsel og en tæt gennembrydning. 10. Løsningsdetaljer I dette notat behandles løsningsdetaljer ikke, med der henvises til eksempelsamlingen hos hvor der findes eksempler på detaljer. Specifik rådgivning om tæthed og løsningsdetaljer kan fås hos Isolink, hvilket i så fald vil være en rådgiverydelse. Marts 2006 V1 13 af 13

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest LASSE NIELSEN ÅPARKEN 1 6880 TARM Bygnings lækagetest PRØVNINGSMETODE MED UNDERTRYK SKABT AF VENTILATOR EFTER: DS/EN 13928 THERMOGRAFISK INSPEKTION UDFØRES EFTER :DS/EN 13187 Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Måling af bygningers lufttæthed

Måling af bygningers lufttæthed V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning Tæt byggeri Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning René Østergaard Lars Olsen rene.ostergaard@teknologisk.dk lars.olsen@teknologisk.dk

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020 Lufttæthed 2020 Undervisningsministeriet. Januar 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Montering af dampspærre

Montering af dampspærre Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Spørgsmål Undervisningsministeriet. 18-11-2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Montering af dampspærre

Montering af dampspærre Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Montering af dampspærre Undervisningsministeriet. Januar 2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Aftenarrangement vedr. Dampspærrens anvendelse og holdbarhed Aftenens

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning.

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning. Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning. Undersøgelsessted: Daginstitution Arena Nord BR2020 Dato for undersøgelse: 23. januar 2013 Afd. Nord. Nørgårdsvej 11 DK - 9440 Aabybro Tlf. + 45 98 24

Læs mere

D Termografiundersøgelse

D Termografiundersøgelse D Termografiundersøgelse Termografiundersøgelse udført i bolig A 1 Bygningsundersøgelse Blowerdoor test efter DS/EN 13829 Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Tæthedsmålingen er udført efter DS/EN

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Tæthed af bagmur Fase 2-3

Tæthed af bagmur Fase 2-3 Tæthed af bagmur Fase 2-3 Udført for: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Vestergade 11, 1. sal 1456 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af bygningsingeniører Jørgen Nymark Klavsen og Kurt Degn Aarhus,

Læs mere

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter

Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter April 2009 Indholdsfortegnelse Energiklogt byggeri Lavere energiomkostninger og mindre risiko for skade... 3 Rette produkt til rette sted......................

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Albohus Toftevej 4 8500 Grenaa Møllevej 4A 8420 Knebel www.trykproevning.dk tlf. 86356811 16-08-2016 Trykprøvning af: Stormosevej 4A, 8400 Ebeltoft Rapport nr: 20160816-2661 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

F Termografiundersøgelse

F Termografiundersøgelse F Termografiundersøgelse Termografiundersøgelse udført i bolig B 1 Bygningsundersøgelse Bloowerdoor-test efter DS/EN 13829 Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Tæthedsmålingen er udført efter

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Klimaskærmens lufttæthed

Klimaskærmens lufttæthed Dato: 05-10-2010 Klimaskærmens lufttæthed Specialerapporten er udarbejdet af: André Modler 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Resumé...4 Forord...5 Indledning...6 Begrebet klimaskærm...8 Vindpåvirkning...8

Læs mere

DAFA AirStop System TM når tæt er tæt

DAFA AirStop System TM når tæt er tæt DAFA AirStop System TM når tæt er tæt Sådan opnår du DAFAs funktions- og produktgaranti Nr. 6 for det bæredygtige byggeri Sådan opnår du DAFAs funktions- og produktgaranti Det er let at sikre sig DAFAs

Læs mere

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport

Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Demo Rapport Målerapport for luftgennemtrængelighed i bygning, samt termografisk inspektion af bygning. Undersøgelsessted: Dato for undersøgelse: Undersøgelsessted Dato for undersøgelse Afd. Nord. Thomasmindevej 10

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Passivhuse over 1600 m 2

Passivhuse over 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

SBi 2011:17. Klimaskærmens tæthed i kontorog undervisningsbygninger

SBi 2011:17. Klimaskærmens tæthed i kontorog undervisningsbygninger SBi 2011:17 Klimaskærmens tæthed i kontorog undervisningsbygninger Klimaskærmens tæthed i kontor- og undervisningsbygninger Niels C. Bergsøe Niels H. Radisch Jürgen Nickel Jørn Treldal Erik W. Bundesen

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

DKtermografi ApS Rødovrevej 26 b 2610 Rødovrevej Tlf. 52446660

DKtermografi ApS Rødovrevej 26 b 2610 Rødovrevej Tlf. 52446660 Bygningsundersøgelse med Termografering 1 Undersøgelse udført d. 29/11-2012 Adresse på bygning Roskildevej 197 2tv 25 Valby Bestiller af undersøgelse Michelle Dayan Kontakt person Michelle Dayan Kontaktoplysninger

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

DAFA Airstop System når tæt er tæt

DAFA Airstop System når tæt er tæt Airstop System når tæt er tæt Komplet dampspærreprogram med fem nye folier tætner alle opgaver NYHED! DiFoil UniFoil EcoFoil ProFoil AluFoil Nr. 3 Marts 200 for det bæredygtige byggeri 2 universal rørkrave

Læs mere

Naborøg. (Lækagesporing) Kunde: Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: xxxxx

Naborøg. (Lækagesporing) Kunde: Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: xxxxx Naborøg (Lækagesporing) Inspektion udført 15/10-2015 Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: 5382 1362 kr@termo-service.dk Kunde: xxxxx Info@termo-service.dk Fyn: 2982 1362 Jylland: 2982 1379 Sjælland: 2982

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Passivhus / bolig Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere