SPECIALRAPPORT. Medieetik. Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALRAPPORT. Medieetik. Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V"

Transkript

1 SPECIALRAPPORT Medieetik Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V

2 Udarbejdet af: Mark Blach Ørsten Jannie Møller Hartley Sofie Flensburg Maria Bendix Olsen Center for Nyhedsforskning CBIT Roskilde Universitet Januar 2015

3 Sammenfatning Med denne rapport præsenteres resultaterne af en omfattende kortlægning af danske s etik projektet Medieetik. Undersøgelsen består af følgende dele: 1) En analyse af Pressenævnets praksis siden nævnets oprettelse i 1992, 2) En kortlægning af de danske nyhedss interne ret- ningslinjer og en komparativ undersøgelse af disse retningslinjer over tid, 3) et survey blandt journalister samt 4) en interviewundersøgelse med journalister og redaktører. Det er disse forskellige del- undersøgelser, der danner baggrund for de resultater, der fremhæves i det følgende: Pressenævnsanalyse Begrænset vækst i antallet af pressenævnssager fra 1992 til Andelen af klager fra erhvervspersoner og over erhvervsstof er større i 2012 end i 1992 og 2002, mens andelen af klager der omhandler kriminaljournalistik er min- dre i 2012 end i Manglende forelæggelse er den mest almindelige begrundelse for kritik, men en stigende andel kendelser kritiserer ne for mangelfuld research (7 procent af kendelserne var i 1992 begrundet med mangelfuld research, mens 24 pct. var det i 2012). Pressenævnssager har ifølge de interviewede journalister ikke redaktionelle kon- sekvenser, men nogle af journalisterne peger på, at sagerne har ændret deres måde at arbejde på. Kortlægning af interne etiske retningslinjer Antallet af etiske retningslinjer udarbejdet af ne selv er steget markant i løbet af de senere år, og 65 procent af de undersøgte nyheds har ned- skrevne regler. De mest detaljerede etiske retningslinjer findes på landsdækkende sær- ligt morgenaviserne og public service ne. Mediernes egne retningslinjer ligger ofte i forlængelse af de vejledende regler for god presseskik og handler om det journalistiske indhold. Få fritstående net (22 procent) har sammenlignet med andre medietyper nedskrevne retningslinjer. 62 procent af de fritstående net og 55 procent af de net, der hører under et andet medie, er tilmeldt Pressenævnet. Survey En stor del af journalisterne i spørgeskemaundersøgelsen støtter op om, at medi- erne har egne etiske retningslinjer. Næsten alle er imod, at kilder betales for in- terview eller oplysninger. 1

4 Til gengæld er de spredt i spørgsmålet om, hvorvidt journalister må være med- lemmer af partier, og om de bør skifte mellem journalistisk arbejde og strategisk pressearbejde. Flest vurderer, at morgenaviserne prioriterer etik højt, mens formiddagsaviserne ifølge respondenterne ikke prioriterer etik særligt højt. 52 procent af de adspurgte journalister har ikke oplevet nogle sanktioner som føl- ge af overskridelse af presseetiske regler. Interviewundersøgelse De interviewede journalister beskriver både medieetik som konkrete regler, der skal overholdes, og som en del af det journalistiske håndværk, der mere ligger på rygraden. De interviewede journalister oplever generelt, at der er kommet mere fokus på medieetik på deres redaktion, og at etiske spørgsmål jævnligt diskuteres på re- daktionsmøder og i efterkritikken. Omvendt peger de på, at de kan blive pressede af redaktører eller kolleger til at gå på kompromis med etikken på grund af konkurrencen med andre. Nogle journalister oplever, at professionelle aktører fx PR- bureauer står klar med grydeklare artikler, som kan blive bragt på grund af tidspres og konkurrence. I rapporten uddybes disse resultater, ligesom de vil blive nærmere analyseret på en række specifikke dimensioner. Vi har blandt andet foretaget en række sammenligninger mellem forskellige mediegrupper og typer af journalister, og det overordnede billede er, at man kan tale om en journalistisk etik, der går på tværs af mediegrupper og journalister, hvor enigheden om, hvad der er god etisk praksis, er forholdsvis ens. På samme måde er Pressenævnets praksis også forholdsvis ensartet over tid, selvom der dog kan spores en tendens til, at flere virksomheder er blevet mere opmærksomme på, hvordan de kan bruge Pressenævnet. Mange af nes interne retningslinjer for etik er en udspecificering af de vejledende presseetiske regler for det enkelte medie. Hvordan man fortolker rapportens mange konklusioner vil naturligvis afhænge af, hvilket presseetisk ideal man har. Men journalisternes stærke bevidsthed om presseetikken, det øgede antal interne retningslinjer i mediehusene og journalister og redaktørers opbakning til Pressenævnet må overordnet fortolkes positivt for dansk journalistik anno Til gengæld kan der også påpeges problemer, særligt hvad angår manglende konsekvenser af overtrædelser af presseetikken, at det stadigt hurtigere nyhedskredsløb på mange måder presser etikken, samt at mange af de nye net ikke har det samme fokus på medie- etik, som de traditionelle, etablerede mediehuse. Mark Blach- Ørsten Jannie Møller Hartley Sofie Flensburg Maria Bendix Olsen Center for Nyhedsforskning, CBIT, Roskilde Universitet, januar

5 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 1: BAGGRUND FOR RAPPORTEN OG UNDERSØGELSENS METODER INDLEDNING PROJEKTETS GENSTANDSFELT ETIK PÅ NYHEDSMEDIER KORTLÆGNING AF NYHEDSMEDIER I DANMARK/SAMPLE Projektets nyhedsbegreb Hvilke nyheds er udvalgt? inddeling af nyheds i 11 mediegrupper INDSAMLING AF ETISKE RETNINGSLINJER PRESSENÆVNSANALYSEN DOKUMENT- OG INDHOLDSANALYSEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN, SVARPROCENT OG FRAFALD KVALITATIVE INTERVIEW KAPITEL 2. PRESSENÆVNET PRAKSIS OG OPBAKNING BAGGRUND: PRESSENÆVNETS UDVIKLING PRESSENÆVNETS ARBEJDSGANGE OG FORMELLE RAMMER UDVIKLINGEN OVER TID PRESSENÆVNSKENDELSER 1992, 2002 OG JOURNALISTERS OPLEVELSER MED OG HOLDNINGER TIL PRESSENÆVNET (INTERVIEWUNDERSØGELSE) Typer af sager Manglende erfaring og redaktionssekretariatets ansvar Journalistens rolle i sagen Reaktioner og konsekvenser Fordele ved pressenævnssager Opbakning til Pressenævnet OPSUMMERING KAPITEL 3. UDVIKLINGEN AF PRESSEETISKE REGLER OVER TID ETISKE RETNINGSLINJER PÅ MEDIERNE FØR OG NU (1991, 2006, 2014) INDHOLD I RETNINGSLINJER Typer af regler Etiske regler hos enkelte Forskellige etiske standarder OPSUMMERING KAPITEL 4. RESULTATERNE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN JOURNALISTERS HOLDNINGER TIL ETIK JOURNALISTER PERSONLIGE FORHOLD Journalisters kendskab til og brug af etiske retningslinjer Journalisters erfaringer med etik på eget medie Journalisters oplevelser af klager VURDERINGER AF ETIKKEN I DET DAGLIGE ARBEJDE: Vurderinger af etik på eget og andre OPSUMMERING

6 KAPITEL 5. DEN JOURNALISTISKE PRAKSIS - INTERVIEWUNDERSØGELSEN ETIK SOM EN FAST DEL AF DET JOURNALISTISKE HÅNDVÆRK ROLLER OG ANSVAR ETISKE UDFORDRINGER NÅR ETIK BLIVER TIL SELVCENSUR REGLER SOM HJÆLPEMIDDEL OG RETTESNOR OPSUMMERING LITTERATUR BILAG 1: Pressenævnssager , mediegrupper BILAG 2: Pressenævnssager , medietitler BILAG 3: Kodemanual, pressenævnssager BILAG 4: Interviewdesign, pressenævnssager BILAG 5: Interviewdesign, medieetik 4

7 KAPITEL 1: BAGGRUND FOR RAPPORTEN OG UNDERSØGEL- SENS METODER 1.1 Indledning I de senere år har en række sager sat skærpet fokus på nes rolle og etiske ansvar: Mediernes dækning af drabssagen i Herning (2010), Skattesagen (2011) og senest Se & Hør- sagen (2013) kan alle nævnes som eksempler på, hvordan forskellige typer af traditi- onelle på forskellig vis er kommet på kant med god presseetik (Blach- Ørsten & Lund, 2015). Samtidig betyder udviklingen af nye, digitale, som både bryder med, hvad vi traditionelt forstår ved journalistik, og med hvad vi traditionelt forstår ved et medie, at medieetikken også står over for helt nye udfordringer. Således måtte Presse- nævnet tage stilling til, om en kilde overhovedet kunne klage til nævnet over det digitale magasin Zetland. Og efter at have været lukket ned i mere end to år på baggrund af en politianmeldelse, åbnede Redox.dk op igen med meddelelsen om, at de nu var blevet til- meldt Pressenævnet. Senest har der været hård kritik af Den Korte Avis, som har modta- get mediestøtte, selvom den ikke er tilmeldt Pressenævnet. Både de vejledende regler for god presseskik og de mere uformelle etiske retningslinjer, som er en del af den journalistiske professionsetik, udfordres som følge af den digitale og den økonomiske udvikling af medieuniverset. Formålet med undersøgelsen, der præsen- teres i denne rapport, har således været at skabe et forskningsbaseret, analytisk overblik over, hvad medietik er, har været, samt hvordan medieetikken er under forandring. Tidligere forskning har fokuseret på journalisters forhold og kendskab til de vejledende regler for god presseskik (Buch 2006, Blach- Ørsten & Burkal, 2014; Blach- Ørsten & Lund, 2015). Disse tidligere undersøgelser viser en bred enighed på et overordnet plan omkring etiske retningslinjer, men også at journalister og redaktører dagligt og/eller ugentligt op- lever brud på reglerne. Nærværende forskningsprojekt ønsker at gå i dybden med denne forskel og har endvidere til formål at opdatere vores viden om, hvilke etiske retningslinjer, formelle og uformelle, der eksisterer indenfor forskellige medietyper. En undersøgelse fra Center For Journalistisk Efteruddannelse fra 2005 viste, at der var stor forskel på de inter- ne retningslinjer, som de forskellige medieorganisationer havde for deres journalistiske virke. Otte af 50 havde etiske retningslinjer, der var tilgængelige på nettet. Tre bekendtgjorde, at de var på vej med regler, mens enkelte fortalte, at de havde etiske retningslinjer, der ikke var tilgængelige for offentligheden (Skovbjerg og Jørgensen 2006). Undersøgelsen var dog ikke repræsentativ for det brede mediebillede (kun 50 me- dier medvirkede i undersøgelsen) og fokuserede udelukkende på det rent deskriptive. Studiet gav dog et fingerpeg om de enkelte forskelle, der var mellem de forskellige medi- er, og i hvilken grad danske arbejdede med etik på et formelt plan, eksempelvis i form af nedskrevne retningslinjer og medieombudsmænd. Men undersøgelsen fortæller 5

8 os intet om de faktorer, der har betydning for, hvordan arbejder eller ikke arbej- der med etik. Ydermere kan det antages, at en medietik også udmønter sig på et mere uformelt plan, idet journalister i form af uddannelse og socialisering, nødvendigvis tillærer sig nogle etiske retningslinjer på et mere personligt plan, som dog også redaktionelt kan være genstand for medieetiske diskussioner. I Danmark er der begrænset forskning i medieetik og i etik for journalister. Helle Nissen Kruses bog Etik i journalistik (1991) står som det eneste samlede værk, men kan i høj grad betragtes som en håndbog for journalister og bygger kun meget begrænset på egent- lig forskning i journalisters etik. Flere medieforskere bemærker, at de etiske diskussioner har været fraværende i medieforskningen, og at der i det hele taget mangler viden om, hvad etik betyder for kommunikationen igennem masse (Buch 2006; Bruun Ander- sen 2006). Udviklingen de senere år har kun gjort, at spørgsmålet om medieetikkens forandring og udfordringer presser sig mere på. Det stigende nyhedspres og den større konkurrence på mediemarkedet øger antallet af hurtige redaktionelle beslutninger, og det kan antages, at dette lægger pres på medieetikken både hos den enkelte journalist og på redaktioner og i medieorganisationer (Blach- Ørsten & Burkal, 2014). Det stiller krav til ne om at finde nye måder at håndtere nyhedspresset og dermed også de etiske krav på redaktio- nerne. I denne rapport præsenteres resultaterne af undersøgelsen af, hvordan og i hvilket omfang disse forandringer har betydning for medieetikken. 1.2 Projektets genstandsfelt etik på nyheds I sin Ph.d- afhandling om presseetikken i Norge skriver Brurås (2009:12) den institutionali- serede presseetiks etiske basis og grundlag er uklart. Det er svagt teoretisk udviklet, for lidt gennemtænkt og mangelfuldt beskrevet. I sit studie af presseetikken i Danmark fremhæver Buch (2006) på samme måde, at den journalistiske etik er opstået som en pro- fessionsetik, og man kan derfor diskutere, hvad det etiske i den journalistiske etik egentlig består af. Buch (2006: 82) skriver, at etik i filosofien henviser til det mere overordnede grundlag for den mere konkrete moral og de helt specifikke moralnormer. Men den jour- nalistiske etik beskæftiger sig næsten udelukkende med konkrete normer og retningslinjer for journalistiskarbejde. På den baggrund, fremhæver Buch (2006), at den journalistiske etik burde benævnes moral, men det gør den ikke, fordi begrebet etik i offentligheden og i benævnelsen af etiske råd og etiske retningslinjer for virksomheder på mange må- de har overtaget den betydning. Ifølge Buch (2006) begrundes behovet for en journalistisk etik, heller ikke i moralfilosofi- en, men i de potentielle skadevirkninger, som (både god og dårlig) journalistik kan have for de omtalte personer, institutioner osv. Buch (2006) afgrænser sig således helt specifikt fra en filosofisk diskussion om etik, og gør sig til fortaler for et mere pragmatisk, praksis og professionsnært syn på den journalistiske etik, som også de vejledende regler for god presseskik gør. 6

9 I dette projekt følger vi samme tilgang. Medieetik defineres i projektet som formelle og uformelle handlingsanvisninger på, hvad journalister og bør gøre og mere speci- fikt, hvad de ikke børe gøre i en given situation for dermed at mindske de negative konse- kvenser, journalistikken kan have for samfundet, kilderne, journalisten og journalistens ansættelsessted, samt dem og det, som behandles i det journalistiske produkt. I projektet skelner vi mellem tre overordnede niveauer, hvor medieetik gør sig gældende og praktiseres: 1) Den enkelte journalist (mikro) 2) Medieorganisationen (makro) 3) Medieinstitutionen (meta) Projektet favner alle niveauer; Pressenævnsanalysen præsenterer de institutionelle ram- mer for medieetikken, kortlægningen af de enkelte s etiske retningslinjer giver et billede af de forskellige former for organisatorisk etik, mens de enkelte journalisters op- fattelse af og arbejde med etik kommer til syne gennem surveyen og de kvalitative inter- view. En undersøgelse af medieetik kunne i princippet havde inkluderet alle typer af, fx alt fra produktionsselskaber og filmselskaber til firmaer, der producerer content for kommercielle tv- kanaler, over til banken med sin egen- tv kanal. Men af sammenligelige grunde vil så bred en medie- definition ikke give mening. Dette forskningsprojekt har såle- des ønsket at holde fokus på danske nyhedsproducenter, selvom vi har ønsket at favne danske nyheds i bred forstand og samtidig behandle de forskellige medietyper på deres egne vilkår. Vi mener ikke, at det nødvendigvis er de samme etiske spørgsmål, der gør sig gældende i lokalaviser, på nettet, i tv eller i de landsdækkende dagblade. Ligesom disse forskellige typer af har vidt forskellige økonomiske, teknologiske og praktiske forudsætninger. Derfor behandles de forskellige mediegrupper som udgangspunkt hver for sig, men sam- menlignes, når dette giver mening. Det giver også mulighed for at give et mere generelt billede af den presseetiske situation i Danmark fremfor at fokusere på forskellene mellem de enkelte medievirksomheder. Første led i undersøgelsen var derfor at udvikle en brugbar definition på danske nyheds-, og herefter at kortlægge disse, samt at kategorisere dem i 11 forskellige medie- grupper. På baggrund af denne liste indsamlede vi først offentligt tilgængelige etiske ret- ningslinjer fra nes hjemmesider og kontaktede de, hvor sådanne ikke var synlige. Da samtlige dokumenter var indsamlet gennemførtes en grundig dokument- og indholdsanalyse af dem, og sideløbende udviklede vi et spørgeskema, blev sendt til jour- nalister i hver mediegruppe. Hele denne proces, samt overvejelserne bag, beskrives i det følgende. 7

10 1.3 Kortlægning af nyheds i Danmark/sample De følgende afsnit beskriver baggrundene og overvejelserne bag projektet og de enkelte delundersøgelser Projektets nyhedsbegreb Projektets nyhedsbegreb er defineret som: periodiske, publicistiske publikationer med redaktionel behandling af nyheder, analy- ser, interviews osv., som henvender sig til den bredere offentlighed. Ved periodiske menes regelmæssig og rutinepræget udgivelse. I redaktionel behandling ligger, at journalister redigerer produkterne, som præsenterer fakta og udsagn fra en eller flere kilder. Rene debat eller reklamesider regnes altså ikke som redaktionelle ny- heds. Publicistiske dækker over bearbejdning og redigering efter professionelle standarder med vægt på brug af troværdige kilder. Desuden er det journalistiske indhold kendetegnet ved at have en demokratisk værdi, hvor ne fx forstås som samfunds- nyttige, agerende som 4. statsmagt eller kritisk vagthund. Opsummerende kan publicisti- ske beskrives som: uafhængige, redigerede, ansvarlige, afbalancerede, oplysende og samfundsnyttige. Særligt vurderingen af nes publicistiske egenskaber kan være svær at foretage, fordi det både afhænger af det specifikke medies selvforståelse, af de journalistiske pro- dukter og af deres samfundsmæssige rolle. Disse faktorer kan være vanskelige at vurdere entydigt og gøre op kvantitativt. I bestræbelse på at operationalisere begrebet har vi - inspireret af mediestøttelovens de- finition af nyheds frasorteret, der henvender sig til smalle målgrupper og skriver om snævre emneområder. Smalle målgrupper forstår vi som mere eller mindre afgrænsede branche- eller interessegrupper, herunder religiøse bevægelser, foreninger osv. En bred målgruppe er derimod én, der (principielt) består af borgere på tværs af fag- lige, religiøse, interessemæssige skel. På den baggrund sorteres bl.a. de religiøse aviser Indre Missions Tidende og Udfordringen samt Watch- ne og Computerworld fra. Ved et smalt emnefelt forstås først og fremmest emner, der ikke beskæftiger sig med bå- de politik, samfundsforhold og kultur (jf. Lov om mediestøtte). På den baggrund sorteres bl.a. Gaffa og UlandsNyt fra, mens fx videnskab.dk i kraft af sit brede emnefelt og sin prin- cipielt brede målgruppe ( befolkningen ) anses som et selvstændigt internetmedie. Vi er klar over, at definitionen betyder, at vi udelukker visse, som i mediestøtteloven kunne være berettiget til støtte. Derfor har vi tilføjet en ekstra gruppe af såkaldte græn- setilfælde (se nedenfor). 8

11 1.3.2 Hvilke nyheds er udvalgt? Definitionen af nyheds er brugt til en grovsortering af samtlige i Danmark. Medierne er trukket ud ved hjælp af en medlemsliste fra Danske Medier, Infomedias me- diedatabase, Pressenævnets medlemsliste og listen over de, der har søgt medie- støtte for at få så bredt et udvalg af som muligt. Desuden er der brugt forskellige opgørelser over lokale tv- og radiostationer i Danmark (fx liste over programtilladelser udstedt i 2014). De, der falder inden for projektets definition på publicistiske nyheds, er inddelt i 9 overordnede mediegrupper baseret på e og udgivelsesforhold. Disse overordnede mediegrupper rummer også net, når disse er udsprunget af et etable- ret modermedie (fx bt.dk, dr.dk, nordjyske.dk osv.), mens fritstående net udgør en mediegruppe for sig. I optællingen af tilmeldinger til Pressenævnet (kapitel 3.1) er netme- dier tilknyttet et andet medie dog opgjort for sig, idet disse skal tilmelde sig Pressenævnet og ikke er omfattet af de traditionelle s automatiske tilmelding 1. En 10. mediegruppe udgøres af nyere, der af forskellige årsager ligger på grænsen til at kunne rummes inden for projektets definition af publicistiske nyheds. Det drejer sig fx om med et bredt, samfundsrelevant emneområde og en bred mål- gruppe, som på grund af fx udgivelseshyppighed ikke kan rummes inden for de øvrige mediegrupper. Endelig er en 11. gruppe et sample af, der ikke lever op til projektets definitioner på publicistiske nyheds fx fagblade, ugeblade, foreningsblade eller tidsskrifter, der typisk har smallere målgrupper eller emneområder inddeling af nyheds i 11 mediegrupper De enkelte mediegrupper præsenteres og defineres nærmere i det følgende. 1. Radio og tilknyttede internet. Public service- stationer (regionale og landsdæk- kende), privatejede radiostationer og ikke- kommercielle, foreningsbaserede lokalradioer, der sender programlagte nyhedsudsendelser i en redigeret, journalistisk behandlet form. Radiostationer, der udelukkende sender musik, interview, optagelser fra begivenheder osv., er ikke medtaget. Hjemmesider er kun medtaget i samplet, når de publicerer nyhe- der - dvs. ikke når hjemmesiderne fx udelukkende linker til netradio eller indeholder be- skrivelser/programoversigter. 2. Tv og tilknyttede internet. Public service- stationer (regionale og landsdækken- de), privatejede tv- stationer og ikke- kommercielle, foreningsbaserede lokale tv- stationer, der sender programlagte nyhedsudsendelser i en redigeret, journalistisk behandlet form. 1 Det har ikke været muligt at skelne på denne måde i fx optællingen af pressenævnskendelser og klager, idet Pressenævnets årsopgørelser, som statistikken baserer sig på, ikke systematisk skelner mellem net og print. Ligeledes giver det ikke mening at udskille netne i spørgeskemaunder- søgelsen, da journalisterne ofte producerer til forskellige e (se kapitel 1.6). 9

12 Som med radiogruppen regnes indslag af evt. aktualitetsværdi, der ikke er del af et fast nyhedsformat, i denne sammenhæng ikke som nyhedsstof, ligesom kun hjemmesider med redaktionelt indhold regnes som tilknyttede internet. 3. Landsdækkende dagblade og tilknyttede internet. Morgenaviser, formiddags- aviser og nicheaviser samt dagbladslignende publikationer, der ikke udkommer dagligt, men har et nationalt orienteret, bredt, nyhedsorienteret emneområde (fx Weekendavi- sen). Desuden inkluderes web- tv, der er knyttet til dagbladene, ligesom de tilknyttede in- ternet. 4. Regionale dagblade og tilknyttede internet. Publikationer med daglig udgivelse, der sælges eller distribueres indenfor et afgrænset geografisk område og omhandler regi- onale/lokale emner. Desuden hjemmesider knyttet til disse publikationer eller til regiona- le mediehuse (fx sn.dk, nordjyske.dk, fyens.dk osv.). 5. Gratisaviser og tilknyttede internet. Landsdækkende gratisaviser. I 2014 udgø- res denne gruppe udelukkende af MetroXpress og Søndagsavisen. Sidstnævnte udkom- mer i en række regionale udgaver, der kan være redigeret forskelligt, men typiske inde- holder det samme redaktionelle stof, der ikke har regional/lokal karakter, hvorfor den placeres i denne mediegruppe fremfor i gruppe 6 (lokale ugeaviser). 6. Lokale ugeaviser, distriktsblade og tilknyttede internet. Gratis, postomdelte aviser, der typisk distribueres ugentligt indenfor et afgrænset lokalområde (enkelte aviser udkommer både i en hverdags- og en weekendudgave). Indhold fra ugeaviserne vil ofte fremgå på de regionale mediehuses fælles hjemmesider (idet disse mediehuse ofte ejer en række ugeaviser i området). I disse tilfælde vil hjemmesiden høre under mediegruppe 4 (regionale dagblade og tilknyttede internet), mens fællessider kun for ugeaviser (fx dinby.dk eller lokalavisen.dk) regnes som del af denne gruppe. Hjemmesider er kun medtaget, når der er et nyhedsflow på siden - dvs. ikke når de kun præsenterer fakta om mediet eller linker til en pdf- version af den trykte avis. 7. Fritstående internet. Internetbaserede nyheds, der ikke knytter sig til andre, der er placeret i nogle af de andre kategorier. Inklusiv fritstående web- tv og net- e for fx månedsmagasiner, der ikke kan placeres i nogle af de andre kategori- er, men dagligt eller flere gange om ugen bringer selvstændigt nyhedsindhold af sam- fundsorienteret og publicistisk karakter (fx Ræson og Opinionen). 8. og mobile. Vi har ikke identificeret hverken sociale eller mobile, der lever op til projektets nyhedsdefinition. Denne kategori kan dog evt. blive relevant ved gennemførelse af tilsvarende undersøgelser på et senere tidspunkt, og den bevares derfor som kategori. 9. Nyhedsbureauer. Danske nyhedsleverandører til andre fx Ritzau og Newspaq. 10

13 10. Grænsetilfælde. Typisk nyere net, der pga. af udgivelsesfrekvens, emneområde osv. befinder sig mellem kategorierne eller på grænsen til at kunne betragtes som publici- stiske nyheds. Fx Zetland, Third Ear og Åbenhedstinget. 11. Sample af nyheds uden for projekternes nyhedsdefinition. Udvalg af fx uge- blade, fagblade, tidsskrifter osv., der ligger udenfor rapportens definition på et publicistisk nyhedsmedie fx pga. et smalt emneområde eller udgivelsesform, men som er produceret af journalister og behandler emner og stofområder redaktionelt. Fx Watch- ne, Da- gens Medicin og HER&NU. 1.3 Indsamling af etiske retningslinjer Sideløbende med udarbejdelsen af den samlede bruttoliste og inddeling i mediegrupper, er samtlige s hjemmesider blevet screenet for forskellige beskrivelser af ne. Det er desuden blevet noteret, om de enkelte er tilmeldt Pressenævnet, og om de har søgt mediestøtte. Endelig er det registreret, om der på nes hjemmesider er offentliggjort etiske retningslinjer, om der henvises til Medieansvarsloven eller Presse- nævnet, samt om der er vejledninger om klageprocedurer og debatkultur. Hvis informationerne ikke fremgår af mediets hjemmeside, er de enkelte redaktioner eller mediehuse kontaktet. Når et medie er del af en større organisation fx Politikens lokal- aviser, Jyske Medier, Fynske Medier osv. har det ofte været nok at kontakte disse medi- ers hovedkontor, idet der typisk eksisterer fælles etiske retningslinjer gældende for samt- lige. Når det ikke har været tilfældet, er de enkelte redaktioner kontaktet enkelt- vis. Medierne er som udgangspunkt kontaktet på deres hovednummer, hvor der er spurgt efter en ledende redaktionel medarbejder med kendskab til de etiske retningslinjer. Hvor det ikke har været muligt at komme igennem på telefonen er der skrevet en mail. Hvis ne har ikke- offentliggjorte dokumenter med regler eller retningslinjer om etik, er der bedt om at få disse udleveret. Enkelte har afvist dette, mens andre har ud- leveret dem på betingelse af, at de ikke offentliggøres uden mediets godkendelse (se oversigt i kapitel 1.5). 1.4 Pressenævnsanalysen Denne del af rapporten rummer en statistisk analyse af sager i Pressenævnet, der ser på antallet af klager i alt fra , hvilke og medietyper, der er klaget over, og hvor stor en andel af klagerne, der er taget helt eller delvist til følge. Denne analyse byg- ger på data fra Pressenævnets årsberetninger og fortæller ikke noget om klagerne, eller hvad de konkrete sager har handlet om. 11

14 Derfor er der foretaget en mere indholdsbaseret analyse af enkelte kendelser, der er ble- vet taget helt eller delvist til følge, fra tre udvalgte år: 1992, 2002 og Analysen er baseret på gennemlæsning af kendelser og registrering af fx grad af kritik, sanktioner, kla- gere, begrundelser for kritik osv. Begrundelserne er inddelt i 11 overordnede typer, der er baseret på Danske Medier og Journalistforbundets præsentation af de vejledende regler for god presseskik, hvor Pressenævnets typiske sager fremgår (Rosendal & Kierkegaard, 2013:5). Derudover er tilføjet kategorierne krænkelse af privatlivets fred, vinkling og rubrikker og en opsamlende andet - kategori. Pressenævnets vurderinger af alvoren af de sager, hvor der er givet medhold er også inddelt i fem grupper, der strækker sig fra alvor- lig kritik til ingen kritik. Disse kategorier er bekræftet af Pressenævnet. Se bilag 3 for en udførlig gennemgang af de enkelte kategorier, kendelserne er analyseret efter. 1.5 Dokument- og indholdsanalysen I den følgende fase har projektets forfattere gennemført en komparativ gennemlæsning af de vejledende regler for god presseskik, Medieansvarsloven og samtlige etiske retnings- linjer fra de forskellige. På den baggrund inddeltes de forskellige typer af regler i fire kategorier efter, om de for- holder sig til: 1) den journalistiske produktion/arbejdsmetoder, 2) journalisters integritet og personlige forhold, 3) præsentation og redigering af det journalistiske indhold og 4) debat og klagemuligheder. Kategori 1 omhandler primært researchprocessen og fx tilgangen til kilder og medvirken- de. Kategori 2 handler i højere grad om nes og journalisternes forudsætninger og mere principielle forhold omkring udviklingen af journalistikken fx journalisters politiske, økonomiske eller personlige forhold eller adfærd på fx sociale. Kategori 3 handler om de journalistiske produkter fx vinkling og andre sproglige valg om rubrikker og be- skrivelser, billeder osv. Endelig handler kategori 4 om modtagernes muligheder for at komme til orde eller klage, og om nes ansvar i forhold til den offentlige debat, journalistikken kan udløse. De enkelte regler og retningslinjer har således forskellige overordnede hensigter og for- holder sig til forskellige dele af den journalistiske praksis. Med udgangspunkt i de fire op- stillede kategorier og inspireret af Tiina Laitilas (1995) analyse af etiske regelsæt i forskel- lige europæiske lande, udvikledes herefter et katalog af forskellige specifikke regler og emner, som regler kan omhandle. Dette er brugt til at undersøge og sammenligne indhol- det i de forskellige s etiske regelsæt. Følgende liste viser, hvilke, der har henholdsvis offentliggjorte og interne etiske retningslinjer. Analysen baserer sig i alt 30 sæt etiske retningslinjer gældende for 257 me- dier. 12

15 Offentligt tilgængelige retningslinjer DR (tv-, radio- og net) TV2 (tv- og net) TV2/Østjylland Radio 24Syv SBS (under Discovery Communications retningslinjer) Berlingske Media (landsdækkende dagblade, regionalaviser, net, radiosta- tioner og et nyhedsbureau) Jyllands- Posten Kristeligt Dagblad Politiken Sjællandske Medier (regionale dagblade, lokale ugeaviser, en radiokanal, en tv- kanal og nettet) Nordjyske Medier (regionale dagblade, lokale ugeaviser, en radiokanal, en tv- kanal og nettet) Mediehuset Herning Folkeblad (regionalt dagblad, lokale ugeaviser og en radioka- nal) Fynske Medier (regionale dagblade, lokale ugeaviser og en radiokanal) TV/Radio Bella Videnskab.dk Redox.dk Sæby Avis.dk Kanal Frederikshavn Netavisen Interne retningslinjer, udleveret Børsen Jyske Medier (regionale dagblade, lokale ugeaviser, en radiokanal) Politikens lokalaviser (lokale ugeaviser og en internetside) MetroXpress Søndagsavisen Ritzau (inkl. Newspaq og Ritzau Finans) TV 2/Øst TV 2/Fyn TV Syd TV 2/Bornholm TV MidtVest Interne retningslinjer, ikke udleveret 13 Ekstra Bladet Lolland- Falsters Folketidende (regionalt dagblad, lokale ugeaviser og en radioka- nal) Midtjyllands Avis (et regionalt dagblad, lokale ugeaviser og en radiokanal) Moving Media (to )

16 Rødovre Lokalnyt I gang med at udvikle retningslinjer per marts 2014 Licitationen Arbejderen Syddanske Medier (regionale dagblade, lokalaviser og netmedie. Regler offentlig- gjort i foråret 2014 efter delundersøgelsen var afsluttet) Netavisen Sjælland og Holbæk Online Seks ugeaviser under North Media Analysemetoden er også anvendt på de etiske retningslinjer, der var tilgængelige i 2006 (indhentet ved hjælp af Center for Journalistisk Efteruddannelses rundspørge fra 2005 og et speciale fra RUC om policy (Bentsen og Koch 2006)). Her foreligger kun retningslinjer for de landsdækkende og regionale dagblade, og sammenligningen giver dermed kun en indikation på udviklingen i det samlede mediebillede siden Spørgeskemaundersøgelsen, svarprocent og frafald Inspireret af tidligere analyser af journalisters forhold til etik (Buch, 2006; Blach- Ørsten & Burkal, 2014) har vi fremsendt spørgeskemaer til alle journalister inden for de udvalgte. Dette muliggør også en perspektiverende sammenligning, og vi har af den grund gentaget mange af de sammen spørgsmål, som journalisterne blev stillet i 2006 og Spørgeskemaundersøgelsen er designet med henblik på at nå så bredt som muligt ud til nyhedsproducenter ansat på nyheds. Spørgeskemaet er derfor blevet sendt rundt til 345 forskellige /redaktioner (nogle af dem i samme koncern. Fx tæller Politikens lokalaviser, DR s regionale radiostationer og Watch Medier som individuelle ). Dermed er en langt bredere gruppe af nyhedsjournalister på tværs af e og me- diegrupper repræsenteret i denne spørgeskemaundersøgelse end i de tidligere, men den store population har samtidig været en udfordring i forhold til distribution, opfølgning og udregning af nøjagtige svarprocenter. Ledelserne på de enkelte eller mediehuse har distribueret spørgeskemaerne og oplyst, hvor mange redaktionelle medarbejdere, de er sendt ud til. Flere har oplyst, at dis- se tal er behæftet med en vis usikkerhed, da enkelte administrative medarbejdere, tidlige- re medarbejdere eller medarbejdere på orlov kan figurere på maillisterne. Enkelte medar- bejdere kan desuden figurere flere gange, hvis de har forskellige funktioner. Fordelen ved at distribuere via ledelsen er, at det i tidligere undersøgelser har vist sig at højne svarpro- centen. Ulempen kan være, at de ansatte føler sig presset til at svare på bestemte måder, men dette har vi forsøgt at undgå ved at spørgeskemaet er anonymt, og at selve besvarel- sen går gemme os og ikke gennem ledelsen. Ledelsen har således alene sendt spørgeske- malink og opfordring ud. 14

17 Enkelte har trods gentagne påmindelser, opkald og mails ikke svaret på, hvor mange medarbejdere spørgeskemaet er sendt ud til. I disse tilfælde er fastsat et estimeret antal (ca. 300) baseret på svar fra tilsvarende. Med disse forbehold taget i be- tragtning kommer vi frem til, at spørgeskemaet er sendt ud til omkring personer. Spørgeskemaet er sendt ud i to bølger for at sikre en nogenlunde ligelig fordeling af svar mellem dette projekt og projektet Journalistiske Kvaliteter, hvor der er gennemført en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i samme tidsrum. Det vil sige, at halvdelen af medi- erne har fået spørgeskemaet om medieetik i løbet af juni og juli 2014, mens den anden halvdel har fået dem i september- oktober. Enkelte af spørgsmålene har været valgfri, og ikke alle har gennemført hele spørgeskema- et. Respondenterne fordeler sig derfor i to grupper: dem, der har besvaret alle spørgsmål (806 respondenter), og dem, der kun har besvaret nogle (514 respondenter). Hvis vi læg- ger disse to grupper sammen har i alt personer besvaret alle eller nogle af spørgs- målene, hvilket giver en svarprocent på ca. 34 procent. Da dette giver varierende N, oply- ser vi om det præcise antal respondenter ved hvert spørgsmål. Svarprocenten for denne undersøgelse er lavere end i de tidligere gennemførte analyser (Buch, 2006; Blach- Ørsten & Burkal, 2014), der havde en svarprocent på 36 procent af en population på i 2006 og på 70 procent af en population på 304 journalister i Fordelingen af svar fra de forskellige mediegrupper svarer dog ca. til fordelingen af jour- nalister i den samlede population. Fx kommer 17 procent af svarene fra journalister fra landsdækkende morgenaviser, som udgør 15 procent af populationen. Radio og tv- journalisternes andel af de samlede svar er en smule mindre end deres andel af adspurg- te, mens de regionale dagblade og lokale ugeaviser udgør en marginalt større del af de samlede besvarelser end deres andel af den samlede population. Tabel 1: Fordeling af journalister på medietype i hhv. population og respondentgruppe Mediegruppe Population Respondenter Tv (DR Nyheder, TV2 Nyheder, TV2 Regioner, loka- le og regionale tv- stationer) Radio (DR Regioner, Radio 24Syv, lokale og regio- nale radiostationer) 26% 21% 7% 4% Landsdækkende morgenaviser 15% 17% Formiddagsaviser 7% 6% Gratisaviser 2% 2% Nicheaviser 6% 8% Nyhedsbureauer 2% 2% Lokale ugeaviser 4% 7% Regionale dagblade 24% 28% Fritstående net 2% 2% Andre (sample) 2% 3% Grænsetilfælde (sample) 1% 1% N=

18 Andelen af mandlige journalister er væsentligt højere (65 procent) en end andelen af kvindelige (34 procent), mens respondenterne fordeler sig med omkring 25 procent på de forskellige aldersgrupper, med undtagelse af den yngre aldersgruppe, hvor svarprocenten er 6 procent. N på disse baggrundsspørgsmål er lavere end ved de andre (laveste N=807), hvilket skyldes frafaldet af respondenter undervejs i undersøgelsen, og at baggrunds- spørgsmålene lå til sidst. Mere detaljerede oversigter over respondenternes baggrundsin- formationer fremgår af bilag 4. Yderligere informationer om fx respondenterne er vedlagt i det samlede spørgeskema i projektets bilag Kvalitative Interview I tillæg til spørgeskemaundersøgelsen består projektets datagrundlag af en række inter- view. For det første er der gennemført baggrundsinterview med 10 redaktører fra de stør- ste danske nyheds og med ca. 100 redaktører, direktører eller ledende medarbej- dere fra, som ikke har offentliggjorte etiske retningslinjer. Derudover har vi gennemført interview specifikt om journalisters forhold til Pressenævnet og kritik herfra. Respondenter til denne del af interviewundersøgelsen er udvalgt ved at gennemgå alle sager, hvor der er givet alvorlig kritik siden 2002 og kontakte journalisterne bag. Fire har sagt ja til at stille op, resten har enten ikke svaret eller ikke ønsket at medvir- ke (interview design vedlagt i bilag 5). Derfor har vi også interviewet journalister, der ikke nødvendigvis har haft en sag hos Pres- senævnet, og som typisk har udtalt sig mere generelt om deres forhold til presseetik (in- terviewdesign vedlagt i bilag 6). Disse er udvalgt ved hjælp af spørgeskemabesvarelser, hvor de har skrevet, at de gerne vil uddybe deres svar, og vi har kontaktet to til tre re- spondenter fra hver mediegruppe. Også blandt denne gruppe har en del ikke været til at komme i kontakt med eller har alligevel ikke ønsket at stille op. Interviewene er primært lavet ansigt til ansigt bortset fra to, som er lavet over telefon. I alt er der gennemført otte af denne type interview. Tabellen herunder viser det samlede antal interview. Tabel 2: Antal gennemførte interview i forbindelse med projektet. Interviewtype Antal interviewpersoner Periode Baggrundsinterview med redak- tører (personlige) Baggrundsinterview med medie- ledelse (telefon) Interview om pressenævnssager (personlige) Interview om presseetik (primært personlige) Maj juni Februar maj Oktober december November december 2014

19 KAPITEL 2. PRESSENÆVNET PRAKSIS OG OPBAKNING I det følgende kapitel ser vi nærmere på Pressenævnets praksis. Vi gennemgår først kort Pressenævnets baggrund og de formelle rammer for nævnet arbejde. Derefter følger re- sultaterne af undersøgelsen af, hvordan antallet af klager har udviklet sig, siden nævnet begyndte deres arbejde i 1992, og hvordan sagerne adskiller sig og fordeler sig på stofom- råder og mediegrupper. Slutteligt præsenteres den del af analysen af interviewundersø- gelsen, der har fokus på, hvordan journalister forholder sig til kritik og domme fra Presse- nævnet. 2.1 Baggrund: Pressenævnets udvikling Pressenævnet har i sin nuværende form eksisteret siden 1992, hvor medieansvarsloven trådte i kraft og automatisk pålagde den samlede danske presse at leve op til de vejleden- de regler for god presseskik. Loven afsluttede en række forhandlinger og diskussioner mellem pressens organisationer og enkelte, der havde stået på i de foregående årtier. Siden 1930 erne havde forskellige grupper og udvalg forsøgt at oprette en fælles instans, der kunne varetage presseetiske spørgsmål, uden at det var lykkedes at opnå tilslutning blandt den samlede presse (Mogensen, 2001). Presseloven fra 1938 pålagde redaktørerne gratis at bringe berigtigelser af forkerte oplysninger, men tanken om et politisk nedsat nævn til vakte stor modstand (Mogensen, 2001). Arbejdsgiverorganisationen Danske Dagblades Forening (DDF) formulerede i 1960 de før- ste regler for god presseskik specifikt rettet mod omtale af straffesager, og i 1964 førte dette til oprettelsen af Pressenævnet. Hverken reglerne eller nævnet var dog støttet af Journalistforbundet, der mente, at arbejdsgiversiden havde for stor magt i nævnet (Skov- bjerg & Jørgensen 2006:44). I 1981 blev reglerne revideret, men heller ikke denne gang med Journalistforbundets opbakning (Mogensen, 2001). Desuden anerkendte hverken Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands- Posten eller Information reglerne eller nævnets afgørel- ser (Skovbjerg & Jørgensen, 2006:45). Frem til 1991 var både Pressenævnet og de vejledende regler for god presseskik således omstridte og omfattede ikke den samlede presse. Vedtagelsen af Medieansvarsloven æn- drede på dette, og alle (på det tidspunkt eksisterende 2 ) masse blev automatisk til- meldt Pressenævnet. Nævnet har eksisteret i sin nuværende form siden 1992 kun med mindre revideringer af de vejledende regler for god presseskik. 2 Aviser, tv, radio osv. bliver stadig automatisk tilmeldt, mens internet selv skal registrere sig det betyder, som det ses af vores undersøgelse, at en del net ikke er tilmeldt Presse- nævnet og dermed ikke kan drages til ansvar overfor Pressenævnet. 17

20 2.2 Pressenævnets arbejdsgange og formelle rammer Pressenævnet består af 8 medlemmer, der repræsenterer forskellige interesser. Forman- den og næstformanden skal være jurister og udpeges efter udtalelse fra Højesterets præ- sident, to medlemmer udpeges af Dansk Journalistforbund, yderligere to repræsenterer de redaktionelle ledelser i pressen, mens de sidste to medlemmer fungerer som repræ- sentanter offentligheden og er udpeget af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Nævnets mø- der, der ikke er åbne for offentligheden, foregår ca. 12 gange om året. Pressenævnssager falder overordnet i to kategorier, hvor den ene handler om kilder og medvirkendes muligheder for at korrigere et medie via et genmæle, og den anden handler om brud på god presseskik defineret i de vejledende regler, som er udarbejdet i fælles- skab mellem Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Klager skal indgives skriftligt inden 12 uger efter offentliggørelsen af den artikel eller ud- sendelse, som der klages over, og kun personer med retlig interesse i sagen kan klage. Dette betyder, at man ikke kan klage over journalistiske produkter, som man ikke selv er involveret i ved medvirken eller omtale, og man kan altså ikke klage på vegne af fx offent- ligheden eller andre medvirkende. Pressenævnet har mulighed for at tage principielle sa- ger op af egen drift, men har kun gjort dette én enkelt gang (Kristoffersen, 2008:43). Hvis klager ikke lever op til de formelle krav, kan de afvises af formanden og dermed ikke blive behandlet af nævnet. Når nævnet skal behandle en klage indhentes udtalelser fra det medie, som der er klaget over, og evt. yderligere forklaringer fra klageren, eller der kan indkaldes til mundlig forkla- ring i nævnet. Hvis der er uenighed i nævnet, er det flertallet, der afgør sagen, og dissen- sen skal fremgå af kendelsen. Giver Pressenævnet klageren medhold, kan det pålægge mediet at bringe kendelsen of- test i en forkortet udgave, hvoraf det ofte vil fremgå, at Pressenævnet udtaler kritik af det pågældende medie. De senere år er det desuden blevet mere almindeligt, at nævnet i særlige tilfælde også giver anvisninger om, hvor kendelsen skal bringes fx på forsiden (Kristoffersen, 2008: 51). I genmælesager kan mediet pålægges at bringe en uredigeret kommentar fra klageren. Pressenævnets praksis udvikles løbende og afgørelser træffes på baggrund af konkrete fortolkninger af de vejledende regler for god presseskik baseret på de enkelte sager. Der eksisterer dermed ikke fastlagte regler for, hvad der udløser kritik (Kristoffersen, 2008:109), ligesom der ikke findes formelle beskrivelser af, hvordan nævnet differentierer mellem alvoren af forskellige overskridelser. Pressenævnet har dog i forbindelse med det- te projekt oplyst, at den mest alvorlige udtalelse er alvorlig kritik, herefter kritik og del- vis kritik, mens udtryk som misbilligelse, der blev brugt i nævnets første år, udtrykker en mindre alvorlig vurdering af sagen. Desuden har vi på baggrund af gennemlæsningen af 18

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

BILAG 4. Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet

BILAG 4. Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet Kravspecifikation BILAG 4 Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet Kravspecifikationen falder i tre dele: I. Daglig elektronisk medieovervågning II. Månedlig

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere ilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere V1 Køn: Mand 49,19% 100,00% 40,83% 49,80% 53,82% 54,71% 45,18% 51,67% C CG CG C Kvinde 50,81% 100,00% 59,17% 50,20% 46,18% 45,29% 54,82% 48,33% DEFH EF TOTL

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1.

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Dato: 20. september 2013 Sag: FO-13/05672-28 Sagsbehandler: /AZN Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Afgrænsninger 2.

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Undersøgelse af citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder

Undersøgelse af citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder Rapport Undersøgelse af citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder Udarbejdet af Center for Nyhedsforskning, CBIT, Roskilde Universitet Lektor Mark Blach-Ørsten, oersten@ruc.dk

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske

Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske Tidende - Business Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Speciale af Martin Vestergaard, studienr. 19872022

Speciale af Martin Vestergaard, studienr. 19872022 SpecialeCand.Public,september2011 Titel: Brugergenereretindholdideetableredemedier enundersøgelseafomfangetafbrugergenereretindholdidedanske medierogenanalyseafbarriererneforbrugerne. SpecialeafMartinVestergaard,studienr.19872022

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt.

TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programetik Programetiske værdier og journalistisk etik på TV 2 TV 2 er en uafhængig og selvstændig medievirksomhed, som arbejder ud fra et publicistisk udgangspunkt. TV 2s programmer skal være troværdige,

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

kereglerpressee erpresseetiskere seetiskereglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE

kereglerpressee erpresseetiskere seetiskereglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE GUIDE erpresseetiskere kereglerpressee seetiskereglerp 20 Gammel Strand 46 Skindergade 7 1202 København K 1159 København K 3342 8000 3397 4000 dj@journalistforbundet.dk mail@danskemedier.dk journalistforbundet.dk

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

DET DANSKE REKLAMEMARKED

DET DANSKE REKLAMEMARKED DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 2014 Ad Spend 1st half year 2014 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 2014 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Egne kronikker og kommentarer i 2011

Egne kronikker og kommentarer i 2011 Egne kronikker og kommentarer i 2011 Mik-Meyer, Nanna. / Alle skal være unikke. I: Psykolog Nyt, Vol. 65, Nr. 16 link: Mik-Meyer, Nanna. / Kategorier handler!. I: Psykolog Nyt, Vol. 65, Nr. 10 link: Mik-Meyer,

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Observer Danmark A/S' Publicitetsrapport for Vej & Park

Observer Danmark A/S' Publicitetsrapport for Vej & Park Vej & Park Njalsgade 15 2300 København S Att.: Gitte Hyldahl Nielsen København, november 2004 Observer Danmark A/S' Publicitetsrapport for Vej & Park Ordre: 26362 Periode: Oktober 2004 Publicitetsrapporten

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

DET DANSKE REKLAMEMARKED

DET DANSKE REKLAMEMARKED DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 013 Ad Spend 1st half year 013 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 013 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort en

Læs mere

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne

GUIDE. om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne GUIDE pressee etiskere reglerp om mediernes etiske regler og hvordan man klager over medierne Dansk Journalistforbund Danske Medier glerpres esseetis tiskereg GUIDE presseetiske regler 2013 Dansk Journalistforbund

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Lønstatistik for freelancere for indkomståret 2007. Specialudgave for specialforeningen PF

Lønstatistik for freelancere for indkomståret 2007. Specialudgave for specialforeningen PF for indkomståret 2007. Specialudgave for specialforeningen PF Af Tommy Kaas, Århus København Tlf: 70 20 07 44 Bank: Aarhus Lokalbank CVR: 32062822 Ellebjergvej 25 Østerbrogade 41A post@kaasogmulvad.dk

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: Aviserne er førende medier i deres lokaleområder og giver dig mulighed for at skabe kontakt til potentielle

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

East Export Network Øst Magasinet

East Export Network Øst Magasinet . East-X-Net Videnpark Trekantområdet Vesterballevej 5, 7000 Fredericia tlf.: 26-926554 mail: mail@east-x-net.dk web: www.east-x-net.dk East Export Network Øst Magasinet Udarbejdet af: East-X-Net Odinsgade

Læs mere

Content marketing. - det nye sort eller bare helt sort?? 14/1 2014 Pressens Hus

Content marketing. - det nye sort eller bare helt sort?? 14/1 2014 Pressens Hus Content marketing - det nye sort eller bare helt sort?? 14/1 2014 Pressens Hus Program Intro Hvad må man? Hvad er content marketing egentlig? Hvad kan man? I FORM, Anne Skov Public Impact, Berlingske Media,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv PLUS gruppen Annoncering med regionalt perspektiv Målrettet markedsføring med PLUSgruppen PLUSgruppen skaber værdi for din virksomhed via: Redaktionel værdi Attraktive målgrupper Det er PLUSgruppens mission,

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere