Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra tidsforbrug På baggrund af en modelbaseret opgørelse af de unges tidsforbrug til uddannelse skønnes de unge at blive forsinket i uddannelsessystemet med i gennemsnit 4,2 år i forhold til, hvis de havde fulgt den korteste vej gennem uddannelsessystemet fra seksårsalderen, også kaldet det lige forløb, jf. tabel 1. 2 Tabel 1 Ekstra tidsforbrug hos unge med erhvervskompetencegivende uddannelse og virkning på arbejdsstyrken Gennemsnitligt ekstra tidsforbrug pr. person, år Fuldtidspersoner i arbejdsstyrken Bidrag til ekstra tidsforbrug fra: - Sen skolestart, klasse, Dobbelt ungdomsuddannelse, Venteperioder 2, Studieskift og afbrud, Forsinkelser og merit,2 9. I alt 4, Anm: I beregningen af arbejdsstyrkevirkningen af det ekstra tidsforbrug er forudsat en ungdomsårgangsstørrelse på 65.. Endvidere er i overensstemmelse med uddannelsesprofil 4 forudsat at 75 pct. af disse vil tage en erhvervskompetencegivende uddannelse (videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse). Tabellen vedrører alene personer med erhvervskompetencegivende uddannelse og der er derfor ikke indregnet ekstra tidsforbrug til sen skolestart, 1. klasse og afbrud hos personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I omregningen til arbejdsstyrkevirkning er forudsat, at 75 pct. af det ekstra tidsforbrug til venteperioder anvendes til erhvervsarbejde. I Arbejdsmarkedsrapport 4, Danmarks Arbejdsgiverforening, opgøres de unge til at være omtrent 3 år på arbejdsmarkedet ud af gennemsnitligt omtrent 4 års pauser og venteperioder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse, Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger. Havde de unge i stedet fulgt den lige vej, ville deres arbejdskraft som færdiguddannet i gennemsnit indgå 4,2 år tidligere i arbejdsstyrken. Det kan beregningsteknisk opgøres til at svare til 118. færre i arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse, når der tages højde for, at en del unge er på arbejdsmarkedet i den tid, som er indregnet i det ekstra tidsforbrug. Det ekstra tidsforbrug har også betydning for arbejdsstyrkens gennemsnitlige kvalifikationsniveau på et givet tidspunkt. Det ekstra tidsforbrug betyder færre færdiguddannede i arbejdsstyrken, samtidig med at de unges erhvervsarbejde undervejs i uddannelsesforløbet betyder flere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i arbejdsstyrken. 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. 2 Den såkaldte spildtidsmodel tager udgangspunkt i den adfærd, man aktuelt kan iagttage i uddannelsessystemet på alle niveauer og simulerer uddannelsesadfærden fors en ungdomsårgang (en 8. klasse). Simulationen baseres således på den antagelse, at ungdomsårgangen vil bevæge sig rundt i uddannelsessystemet på samme måde som observeres nu. Seneste opgørelse bygger på en modelkørsel, som er baseret på uddannelsesbevægelserne i 3. Simulationen af en persons uddannelsesforløb er afgrænset til at vare 25 år, startende med 8. klasse. Der tages kun udgangspunkt i unge, der fuldfører en uddannelse.

2 2 Boks 1 Bidragene til det ekstra tidsforbrug Sen skolestart bidrager gennemsnitligt med,2 år. Den almindelige skolestartalder i 1. klasse i Danmark er 7 år, men en del børn ca. pct. starter først i skole ved 8-årsalderen eller senere. 1. klasse, der i opgørelsen anses for at ligge ud over det korteste uddannelsesforløb, bidrager i gennemsnit med,6 år. Knap 6 pct. af en årgang går i 1. klasse. Dobbelt ungdomsuddannelse, dvs. den tid, de unge bruger på eventuelt nye ungdomsuddannelsesforløb efter at have fuldført én, bidrager med,3 år. Det drejer sig hovedsageligt om unge med gymnasial eksamen, der starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse. Pauser og venteperioder, dvs. perioder inden færdiggørelse af uddannelse, hvor den unge er udenfor uddannelsessystemet, udgør 2,4 år. Det kan være værnepligt, ufaglært arbejde, rejseaktivitet, men også blot ventetid på, at ens uddannelse kan påbegyndes. Langt hovedparten af venteperioderne på de videregående uddannelser ligger mellem adgangsgivende eksamen og start på videregående uddannelse. Studieskift og afbrud, dvs. tid anvendt på uddannelsesforløb, som ikke fuldføres, bidrager med,7 år. Forsinkelse og merit, dvs. det opgjorte merforbrug af tid på en uddannelse i forhold til uddannelsens normerede studietid, bidrager med,2 år for alle uddannelser 3. Blandt unge med en videregående uddannelser er den gennemsnitlige forsinkelse og merit ½ år, herunder 1½ år på de lange videregående uddannelser. Det ekstra tidsforbrug er størst på de lange videregående uddannelser, jf. figur 1. Figur 1 Gennemsnitsforsinkelse for uddannelsesgrupper. År 5 År EUD KVU MVU LVU -1 Sen skolestart og 1. klasse Afbrud Pauser og ventetid Forsinkelse og m erit Anm.: Den negative forsinkelse for EUD skyldes, at nogle skifter uddannelsesforløb og i den sammenhæng tager merit med på den nye uddannelse, hvor meritten er større på den nye uddannelse end på den oprindelige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse og Finansministeriets beregninger. 3 Af tekniske årsager er det ikke muligt at opgøre forsinkelser og merit separat. Omfanget af forsinkelser er formentlig højere.

3 3 Det ekstra tidsforbrug belyst ved start- og fuldførelsesalder Danske unge bliver betydeligt senere færdig med en uddannelse end hvis de havde fulgt et lige forløb. Det gælder navnlig hos unge med korte videregående uddannelser og professionsbachelorer. Medianalderen ved fuldførelse var i 3 på 23,2 år for erhvervsuddannelsernes hovedforløb, 25,2 år for de korte videregående uddannelser og 27,1 år for professionsbachelorer. For bacheloruddannelsen var medianalderen 24,7 år og for kandidatuddannelserne 28 år, jf. tabel 2. Tabel 2 Medianalder ved afslutning af erhvervskompetencegivende uddannelse EUD 21,8 21,9 22,4 23,3 23, 23,2 23,5 23,2 KVU 25,8 25,8 25,6 26,1 26,1 26, 25,5 25,2 MVU 27, 27, 27,1 27,1 27,2 27,1 27,2 27,1 LVU: Bachelor 23,8 24, 24,2 24,5 24,7 24,7 24,8 24,7 LVU: Kandidat 27,7 27,5 27,6 27,7 27,7 27,8 28, 28, Anm.: Jf. anm. til tabel 2. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase og Finansministeriets beregninger. Medianalderen ved fuldførelse er steget i perioden , bortset fra de korte videregående uddannelser, hvor medianalderen er faldet godt et halvt år, jf. tabel 2. Mest markant er stigningen for de erhvervsfaglige uddannelser, hvor en del af forklaringen formentlig er øget brug af voksenlærlinge samt mangel på praktikpladser. Medianalderen for universitetsbachelorerne er steget knap 1 år, mens medianalderen for fuldførelse af kandidatuddannelserne er steget,3 år. Den høje fuldførelsesalder kan udover forsinkelser og frafald undervejs på studiet tilskrives ventetid samt tidligt ekstra tidsforbrug til især 1. klasse, der viser sig i sen startalder på erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. tabel 3. Tabel 3 Medianalder ved start af erhvervskompetencegivende uddannelse EUD,4,8 21,4 21,5 21,5 21,5 21,4 21,3 KVU 23,8 23,9 23,8 23,9 1 23,3 23,2 23,2 23,1 MVU 23,3 23,3 23,3 23,2 23,3 23,4 23,5 23,4 LVU: Bachelor 21,1 21,2 21,2 21,2 21,1 21,2 21,2 21,2 LVU: Kandidat 23,4 23,7 24, 24,1 24,4 24,5 24,7 24,5 1. De korte videregående uddannelser blev udbudt første gang i efter en omfattende uddannelsesreform, hvor 75 videregående teknikeruddannelser blev samlet i de nuværende 15 uddannelser med direkte adgang fra hhv. en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase og Finansministeriets beregninger. Startalderen på erhvervskompetencegivende uddannelse er typisk 2-5 år højere, end hvis de unge havde fulgt et lige forløb. Medianstartalderen var i 3 21,3

4 4 år på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, hvor de unge kan starte som 16- årige, dvs. et år efter 9. klasse. På de videregående uddannelser, hvor de unge kan starte efter adgangsgivende eksamen, typisk som 19-årige, var medianalderen 23,1 år for de korte videregående uddannelser, 23,4 år for professionsbachelorer, 21,3 år for universitetsbachelorer og 24,5 år på kandidatuddannelserne. Siden 2 har der været en tendens til, at de optagne på lange videregående uddannelser er blevet yngre, og denne tendens er fortsat i 5, jf. tabel 4. I 5 var andelen af optagne, som er under 22 år på alle uddannelser bortset fra teologi højere end i Tabel 4 Andelen af KOT-optagne som er under 22 år universitetsuddannelser HUM 41,8 4,3 38,5 39,1 39,7 38,9 36,7 38,6 39,9 42,3 NAT 55,3 52,2 52,5 53,9 55,4 51,5 48,7 51,3 51,4 56, SAM 52,3 49,4 49,8 5,2 5,7 51, 49, 5,4 5,9 54, SUND 59,4 58,1 6,3 6,8 62,1 59,3 59,1 61, 61, 61,8 TEK 74,2 75,1 7,8 75,8 74,6 72,6 72,9 72,1 72,8 75,1 TEO 37,3 35,4 34,4 31,4 28,7 29,1 26,3 28,3 31, 34, I alt 5,2 48,6 48, 48,9 49,6 47,8 45,9 47,6 49, 51,6 Kilde: Videnskabsministeriet. Venteperioder Venteperioderne i de unges uddannelsesforløb dvs. tiden fra afslutning af kompetencegivende uddannelse til start på en videregående uddannelse udgør det største enkeltbidrag til det ekstra tidsforbrug og er dermed en væsentlig del af forklaringen på de unges høje alder ved fuldført uddannelse. Der er betydelig ventetid i uddannelsesforløbene på alle erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. tabel Spildtidsmodellen tager udgangspunkt i unge, der fuldfører en uddannelse, jf. fodnote 2. Tallene vedrørende ventetid kan derfor ikke sammenlignes direkte med tallene vedr. alder ved bl.a. start af videregående uddannelse, der er beregnet på den alle optagne.

5 5 Tabel 5 Ventetid på de erhvervskompetencegivende uddannelser Uddannelser Andel af den samlede ventetid, pct. Gns. ventetid, år Medianventetid, år - Erhv., merkantile 1, 1,6,8 - Erhv., tekniske 21,6 2,,4 mv. - Pæd/soc/sund 13,4 4,5 2,5 - KVU 7,4 2,6 2, - MVU 27,4 2,9 2,1 - LVU: Bachelor 6, 2,3 1,6 - LVU: Kandidat 14,1 2, 1,5 Alle 1, 2,4 - Anm.: Median ventetid angiver ventetiden for den person, som ligger midt i fordelingen, dvs. at personen har den højeste ventetid blandt de 5 pct. med laveste ventetider og samtidig den laveste ventetid blandt de 5 pct. med de højeste ventetider. Den gennemsnitlige ventetid kan give et lidt skævt billede, hvis der er nogle personer, der har meget høje ventetider, fordi disse få personer kan trække hele gennemsnittet op. Kilde: UNI C Statistik & Analyse og Finansministeriets beregninger. Fra afsluttet almengymnasial uddannelse til start på en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse er der en medianventetid på 1¼ år, jf. figur 2. Ventetiden er typisk længere på de øvrige videregående uddannelser og EUD. For personer med en erhvervsgymnasial eksamen er venteperioderne generelt kortere end for personer med en almengymnasial eksamen, jf. figur 3. Figur 2 Figur 3 Medianventetider efter almengymnasial uddannelse før fortsættelse på anden sial uddannelse før fortsættelse på an- Medianventetider efter erhvervsgymna- uddannelse, 1995 og 3 (år) den uddannelse, 1995 og 3 (år) LVU: Kandidat LVU: Kandidat LVU: Bachelor LVU: Bachelor MVU Prof.bach. KVU EUD hovedforløb EUD grundforløb m.v KVU EUD hovedforløb EUD grundforløb m.v ,5 1 1,5 2 2,5,5 1 1,5 2 2,5 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase og Finansministeriets beregninger. En anden måde at belyse ventetiden på er ved at se på, hvor mange år der går fra de unge tager en adgangsgivende eksamen, til de søger optagelse på en vide-

6 6 regående uddannelse. I 5 søgte 19 pct. af ansøgninger ind på deres 1. prioritet i optagesystemet ( Den Koordinerede Tilmelding ) umiddelbart efter afslutning af adgangsgivende (gymnasial) eksamen. 26 pct. havde ventet 1 år, 19 pct. havde ventet 2 år, mens 38 pct. af de unge havde ventet 3 år eller mere. 44 pct. havde ventet i op til 2 år med at søge, jf. tabel 6. Ses der alene på de lange videregående uddannelser ( Universiteter i alt ) er det ligeledes 19 pct., der søger direkte, mens 29 pct. havde ventet 1 år, pct. havde ventet 2 år, og 38 pct. af de unge havde ventet 3 år eller mere. 49 pct. havde ventet i op til 2 år med at søge. Tabel 6 1. prioritets ansøgere pr. 28. juli 5. Antal års ventetid efter adgangsgivende eksamen. Pct. Optagelsesomr. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år >8 år sum Farmaceut Humaniora Journalist KVL uddannelser Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Teologi Universiteter i alt Den Koordinerede Tilmelding i alt Anm.: Procent i forhold til ansøgere, hvor der er oplysninger om ventetid. Antallet af uoplyste varierer mellem 2 og 12 pct. af det samlede antal ansøgere. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Omfanget af forsinkelser i forhold til den normerede studietid På erhvervsuddannelserne er den gennemsnitlige fuldførelsestid tæt på normeret tid. Muligheden for at skifte grundforløb på erhvervsuddannelsernes grundforløb indebærer formentlig nogen forsinkelse, som dog optræder i statistikken som frafald. På de korte og mellemlange videregående uddannelser var den gennemsnitlige fuldførelsestid i 3 hhv. 2,2 og 3,7 år for de korte og mellemlange videregående uddannelser, hvilket skal holdes op mod normerede studietider på hhv. 2 år og 3½ år, jf. tabel 7.

7 7 Tabel 7 Gennemsnitlig fuldførelsestid, -3, år EUD, grundf. m.v. EUD, hovedf. KVU MVU: Prof. bach. Øvr. MVU LVU: Bach. udd. LVU: Kand. udd. 3,9 2,1 2, 3,7 1,7 4, 4,5 1 1, 2,1 2, 3,7 2, 4,1 4,3 2 1, 2,1 2,2 3,7 2,2 3,6 4,1 3,9 2,2 2,2 3,7 2,3 3,7 4,1 Typisk normeret tid,4 1-2, 3,5 2-3, 3 2,/5, Anm: For bacheloruddannelserne og kandidatoverbygningsuddannelserne er tallene for den gennemsnitlige studietid endnu i 3 usikre pga. indfasningen af omlægningen til en 3+2 struktur på mange af uddannelserne midt i 199 erne. 1. Den normerede studietid er 3-3½ år. Der er imidlertid også en række korte forløb, hvorfor de gennemsnitlige fuldførelsestider er noget lavere. 2. Den normerede studietid varierer. 3. Opgørelsen dækker over både delte (2-årige) og udelte (5-årige) forløb, jf. anmærkningen. Kilde: Danmarks Statistik og UNI C Statistik & Analyse. På bacheloruddannelsen var den gennemsnitlige fuldførelsestid 3,7 år i 3. Set i forhold til tidligere år er der sket et fald, der peger i retning af, at den gennemsnitlige fuldførelsestid har nærmet sig den normerede studietid på tre år. På kandidatuddannelserne ligger den gennemsnitlige fuldførelsestid på 4 år. Den gennemsnitlige fuldførelsestid kan ikke umiddelbart sammenlignes med den normerede studietid på de fleste studier på 2 år, idet der i den gennemsnitlige fuldførelsestid indgår personer, der har fuldført en udelt kandidatuddannelse. Spildtidsmodellens opgørelse af forsinkelse peger dog i retning af, at forsinkelsen er større på kandidatuddannelsen end på bacheloruddannelsen, uanset at den normerede studietid er mindre. Den gennemsnitlige forsinkelse for et helt uddannelsesforløb hos personer, der alene gennemfører bacheloruddannelsen (normeret til tre år), er godt ½ år, mens forsinkelsen er godt 1½ år hos personer, der gennemfører et kandidatforløb (overvejende normeret til 5 år), jf. tabel 8. Det tyder på, at forsinkelserne på kandidatdelen på de flest studier primært kan tilskrives forsinkelse i forbindelse med specialeskrivning.

8 8 Tabel 8 Forsinkelse for universitetsuddannede Uddannelse Gennemsnit (år) Median (år) Bachelorforløb,6 1 -,1 Samlet LVU-forløb (bachelor- og kandidatforløb eller udelt kandidatudd.) 1,6 1,2 1. Den negative forsinkelse målt ved medianen skyldes overførsel af merit, jf. anm. til figur 1. Kilde: Danmarks Statistik og UNI C Statistik & Analyse. Den samlede gennemsnitlige overskridelse af den normerede 5-årige studietid for et typisk samlet langt videregående uddannelsesforløb er på godt 1,5 år, men har været nogen lunde uændret siden 1996, jf. tabel 9. Tabel 9 Gennemsnitlige fuldførelsestider på universiteternes hovedområder Samf/forvaltning 6,5 6,7 6,9 Jura 5,8 5,6 5,8 Teologi 7,7 8, 7,9 Humaniora 7,7 7,8 7,8 Civ.ing 5,6 5,5 5,6 Naturvidenskab 7,9 7,9 7,9 Jord/vet 6,7 6,9 6,4 Farmaceut 5,8 5,8 5,8 Læge 7,9 7,8 7,9 Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tidsforbrug sammenlignet med andre lande Sammenlignet med andre lande starter danske unge på uddannelse i en forholdsvis høj alder, jf. figur 4.

9 9 Figur 4 De studerendes medianalder ved start på videregående uddannelse i Danmark og en række udvalgte lande i 2 Medianalder Medianalder SWE DK DEU FIN NLD UK FRA ESP 17 Kilde: Education at a Glance 5. Danske unge tilbringer forholdsvis lang tid under uddannelse sammenlignet med unge fra flere andre OECD-lande, jf. figur 5a. Det forventede antal år i uddannelse for fuldtidsstuderende i Danmark var 17,2 år i 3. Det overgås kun af finske unge, der forventes at tilbringe 17,8 år på skolebænken, medens det er væsentligt mere end OECD-gennemsnittet på 15,8 år. Figur 5a Forventet antal år i uddannelse for fuldtidsstuderende, 3 Figur 5b Uddannelsesfordeling af de 19- og - årige, 3 År FIN DK DEU SWE FRA NLD BEL ESP GRC PRT OECD-gns. UK USA År Pct Pct Danmark Holland Finland UK Ungdomsudd. Videreg.udd. Øvrige Kilde: OECD, Education at a Glance, 5. I forhold til andre lande er andelen blandt de 19- og -årige i en ungdomsuddannelse forholdsvis høj i Danmark, mens andelen i en videregående uddannelse omvendt er lav, jf. figur 5b. Det skyldes dels at den normerede færdiggørelsesalder for ungdomsuddannelse er 1-2 år højere end i de fleste OECDlande, men også at forholdsvis mange danske unge efter færdiggjort ungdomsuddannelse tager en pause fra uddannelsessystemet, og derfor starter senere på en videregående uddannelse end i andre lande.

10 1 Endvidere bliver danske unge relativt sent færdige med deres videregående uddannelse. I 3 var det kun islandske og svenske unge, der i gennemsnit blev senere færdige med en videregående uddannelse end danske unge, 5 jf. figur 6a. Ser man i steder for gennemsnitsalder på medianalder, kommer danske unge ud som de fjerdeældste efter Island, Sverige og Italien. En anden måde at belyse den sene færdiggørelsesalder i Danmark på er at se på, hvor mange der er ældre en 3 år, når de færdiggør deres uddannelse. Der er flere, der er fyldt 3, når de færdiggør deres uddannelse, i Island, Sverige og Storbritannien end i Danmark. I Danmark er knap 3 pct., der er ældre end 3, når de bliver færdiguddannet, jf. figur 6b. Figur 6a Medianalder ved afslutning af en videregående uddannelse, 3 Figur 6b Andel færdiguddannede ældre end 3 og med ukendt alder Alder Alder Pct Pct ISL SWE DK NOR ITA PRT UK NLD ESP BEL ISL SWE UK DK NOR ITA PRT NLD ESP BEL Gennemsnitsalder Medianalder Andel ældre end 3 Andel alder ukendt Anm.: Data er også tilgængelige for Schweiz, Østrig, Tyskland og Polen; men da andelen med ukendt alder i alle disse lande ligger over pct., er de udeladt i figurerne. Kilde: Eurostat. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Specialkonsulent, Søren Gaard, Finansministeriet, telefon Uddannelse på niveauerne ISCED 5 svarer til danske KVU, MVU og LVU og ISCED 6 svarer til det danske ph.d.-niveau.

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2006. Tema om de videregående uddannelser

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2006. Tema om de videregående uddannelser 12mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Af og til har vi alle brug for viden om vores samfunds struktur og virke. Måske mangler vi svar på, hvordan befolkningen har udviklet sig de seneste år. Måske

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011

Afviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011 Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år

- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Universitetsuddannelser i tal - Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...2 Kapitel 2 Et statistisk øjebliksbillede af det danske uddannelsessystem i 1880'erne...3

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

UNIVERSITETSUDDANNELSER

UNIVERSITETSUDDANNELSER UNIVERSITETSUDDANNELSER STATUS PÅ NØGLETAL December 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD. 3 FORORD. 3 KAPITEL 1 INDLEDNING OG RESUME. 4 1.1 RESUME 4 1.2 OVERBLIK OVER AKTUELLE BESTANDSTAL MED VIDERE. 5 1.3

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere