Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1
|
|
- Søren Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra tidsforbrug På baggrund af en modelbaseret opgørelse af de unges tidsforbrug til uddannelse skønnes de unge at blive forsinket i uddannelsessystemet med i gennemsnit 4,2 år i forhold til, hvis de havde fulgt den korteste vej gennem uddannelsessystemet fra seksårsalderen, også kaldet det lige forløb, jf. tabel 1. 2 Tabel 1 Ekstra tidsforbrug hos unge med erhvervskompetencegivende uddannelse og virkning på arbejdsstyrken Gennemsnitligt ekstra tidsforbrug pr. person, år Fuldtidspersoner i arbejdsstyrken Bidrag til ekstra tidsforbrug fra: - Sen skolestart, klasse, Dobbelt ungdomsuddannelse, Venteperioder 2, Studieskift og afbrud, Forsinkelser og merit,2 9. I alt 4, Anm: I beregningen af arbejdsstyrkevirkningen af det ekstra tidsforbrug er forudsat en ungdomsårgangsstørrelse på 65.. Endvidere er i overensstemmelse med uddannelsesprofil 4 forudsat at 75 pct. af disse vil tage en erhvervskompetencegivende uddannelse (videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse). Tabellen vedrører alene personer med erhvervskompetencegivende uddannelse og der er derfor ikke indregnet ekstra tidsforbrug til sen skolestart, 1. klasse og afbrud hos personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I omregningen til arbejdsstyrkevirkning er forudsat, at 75 pct. af det ekstra tidsforbrug til venteperioder anvendes til erhvervsarbejde. I Arbejdsmarkedsrapport 4, Danmarks Arbejdsgiverforening, opgøres de unge til at være omtrent 3 år på arbejdsmarkedet ud af gennemsnitligt omtrent 4 års pauser og venteperioder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse, Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger. Havde de unge i stedet fulgt den lige vej, ville deres arbejdskraft som færdiguddannet i gennemsnit indgå 4,2 år tidligere i arbejdsstyrken. Det kan beregningsteknisk opgøres til at svare til 118. færre i arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse, når der tages højde for, at en del unge er på arbejdsmarkedet i den tid, som er indregnet i det ekstra tidsforbrug. Det ekstra tidsforbrug har også betydning for arbejdsstyrkens gennemsnitlige kvalifikationsniveau på et givet tidspunkt. Det ekstra tidsforbrug betyder færre færdiguddannede i arbejdsstyrken, samtidig med at de unges erhvervsarbejde undervejs i uddannelsesforløbet betyder flere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i arbejdsstyrken. 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. 2 Den såkaldte spildtidsmodel tager udgangspunkt i den adfærd, man aktuelt kan iagttage i uddannelsessystemet på alle niveauer og simulerer uddannelsesadfærden fors en ungdomsårgang (en 8. klasse). Simulationen baseres således på den antagelse, at ungdomsårgangen vil bevæge sig rundt i uddannelsessystemet på samme måde som observeres nu. Seneste opgørelse bygger på en modelkørsel, som er baseret på uddannelsesbevægelserne i 3. Simulationen af en persons uddannelsesforløb er afgrænset til at vare 25 år, startende med 8. klasse. Der tages kun udgangspunkt i unge, der fuldfører en uddannelse.
2 2 Boks 1 Bidragene til det ekstra tidsforbrug Sen skolestart bidrager gennemsnitligt med,2 år. Den almindelige skolestartalder i 1. klasse i Danmark er 7 år, men en del børn ca. pct. starter først i skole ved 8-årsalderen eller senere. 1. klasse, der i opgørelsen anses for at ligge ud over det korteste uddannelsesforløb, bidrager i gennemsnit med,6 år. Knap 6 pct. af en årgang går i 1. klasse. Dobbelt ungdomsuddannelse, dvs. den tid, de unge bruger på eventuelt nye ungdomsuddannelsesforløb efter at have fuldført én, bidrager med,3 år. Det drejer sig hovedsageligt om unge med gymnasial eksamen, der starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse. Pauser og venteperioder, dvs. perioder inden færdiggørelse af uddannelse, hvor den unge er udenfor uddannelsessystemet, udgør 2,4 år. Det kan være værnepligt, ufaglært arbejde, rejseaktivitet, men også blot ventetid på, at ens uddannelse kan påbegyndes. Langt hovedparten af venteperioderne på de videregående uddannelser ligger mellem adgangsgivende eksamen og start på videregående uddannelse. Studieskift og afbrud, dvs. tid anvendt på uddannelsesforløb, som ikke fuldføres, bidrager med,7 år. Forsinkelse og merit, dvs. det opgjorte merforbrug af tid på en uddannelse i forhold til uddannelsens normerede studietid, bidrager med,2 år for alle uddannelser 3. Blandt unge med en videregående uddannelser er den gennemsnitlige forsinkelse og merit ½ år, herunder 1½ år på de lange videregående uddannelser. Det ekstra tidsforbrug er størst på de lange videregående uddannelser, jf. figur 1. Figur 1 Gennemsnitsforsinkelse for uddannelsesgrupper. År 5 År EUD KVU MVU LVU -1 Sen skolestart og 1. klasse Afbrud Pauser og ventetid Forsinkelse og m erit Anm.: Den negative forsinkelse for EUD skyldes, at nogle skifter uddannelsesforløb og i den sammenhæng tager merit med på den nye uddannelse, hvor meritten er større på den nye uddannelse end på den oprindelige. Kilde: UNI C Statistik & Analyse og Finansministeriets beregninger. 3 Af tekniske årsager er det ikke muligt at opgøre forsinkelser og merit separat. Omfanget af forsinkelser er formentlig højere.
3 3 Det ekstra tidsforbrug belyst ved start- og fuldførelsesalder Danske unge bliver betydeligt senere færdig med en uddannelse end hvis de havde fulgt et lige forløb. Det gælder navnlig hos unge med korte videregående uddannelser og professionsbachelorer. Medianalderen ved fuldførelse var i 3 på 23,2 år for erhvervsuddannelsernes hovedforløb, 25,2 år for de korte videregående uddannelser og 27,1 år for professionsbachelorer. For bacheloruddannelsen var medianalderen 24,7 år og for kandidatuddannelserne 28 år, jf. tabel 2. Tabel 2 Medianalder ved afslutning af erhvervskompetencegivende uddannelse EUD 21,8 21,9 22,4 23,3 23, 23,2 23,5 23,2 KVU 25,8 25,8 25,6 26,1 26,1 26, 25,5 25,2 MVU 27, 27, 27,1 27,1 27,2 27,1 27,2 27,1 LVU: Bachelor 23,8 24, 24,2 24,5 24,7 24,7 24,8 24,7 LVU: Kandidat 27,7 27,5 27,6 27,7 27,7 27,8 28, 28, Anm.: Jf. anm. til tabel 2. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase og Finansministeriets beregninger. Medianalderen ved fuldførelse er steget i perioden , bortset fra de korte videregående uddannelser, hvor medianalderen er faldet godt et halvt år, jf. tabel 2. Mest markant er stigningen for de erhvervsfaglige uddannelser, hvor en del af forklaringen formentlig er øget brug af voksenlærlinge samt mangel på praktikpladser. Medianalderen for universitetsbachelorerne er steget knap 1 år, mens medianalderen for fuldførelse af kandidatuddannelserne er steget,3 år. Den høje fuldførelsesalder kan udover forsinkelser og frafald undervejs på studiet tilskrives ventetid samt tidligt ekstra tidsforbrug til især 1. klasse, der viser sig i sen startalder på erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. tabel 3. Tabel 3 Medianalder ved start af erhvervskompetencegivende uddannelse EUD,4,8 21,4 21,5 21,5 21,5 21,4 21,3 KVU 23,8 23,9 23,8 23,9 1 23,3 23,2 23,2 23,1 MVU 23,3 23,3 23,3 23,2 23,3 23,4 23,5 23,4 LVU: Bachelor 21,1 21,2 21,2 21,2 21,1 21,2 21,2 21,2 LVU: Kandidat 23,4 23,7 24, 24,1 24,4 24,5 24,7 24,5 1. De korte videregående uddannelser blev udbudt første gang i efter en omfattende uddannelsesreform, hvor 75 videregående teknikeruddannelser blev samlet i de nuværende 15 uddannelser med direkte adgang fra hhv. en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase og Finansministeriets beregninger. Startalderen på erhvervskompetencegivende uddannelse er typisk 2-5 år højere, end hvis de unge havde fulgt et lige forløb. Medianstartalderen var i 3 21,3
4 4 år på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, hvor de unge kan starte som 16- årige, dvs. et år efter 9. klasse. På de videregående uddannelser, hvor de unge kan starte efter adgangsgivende eksamen, typisk som 19-årige, var medianalderen 23,1 år for de korte videregående uddannelser, 23,4 år for professionsbachelorer, 21,3 år for universitetsbachelorer og 24,5 år på kandidatuddannelserne. Siden 2 har der været en tendens til, at de optagne på lange videregående uddannelser er blevet yngre, og denne tendens er fortsat i 5, jf. tabel 4. I 5 var andelen af optagne, som er under 22 år på alle uddannelser bortset fra teologi højere end i Tabel 4 Andelen af KOT-optagne som er under 22 år universitetsuddannelser HUM 41,8 4,3 38,5 39,1 39,7 38,9 36,7 38,6 39,9 42,3 NAT 55,3 52,2 52,5 53,9 55,4 51,5 48,7 51,3 51,4 56, SAM 52,3 49,4 49,8 5,2 5,7 51, 49, 5,4 5,9 54, SUND 59,4 58,1 6,3 6,8 62,1 59,3 59,1 61, 61, 61,8 TEK 74,2 75,1 7,8 75,8 74,6 72,6 72,9 72,1 72,8 75,1 TEO 37,3 35,4 34,4 31,4 28,7 29,1 26,3 28,3 31, 34, I alt 5,2 48,6 48, 48,9 49,6 47,8 45,9 47,6 49, 51,6 Kilde: Videnskabsministeriet. Venteperioder Venteperioderne i de unges uddannelsesforløb dvs. tiden fra afslutning af kompetencegivende uddannelse til start på en videregående uddannelse udgør det største enkeltbidrag til det ekstra tidsforbrug og er dermed en væsentlig del af forklaringen på de unges høje alder ved fuldført uddannelse. Der er betydelig ventetid i uddannelsesforløbene på alle erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. tabel Spildtidsmodellen tager udgangspunkt i unge, der fuldfører en uddannelse, jf. fodnote 2. Tallene vedrørende ventetid kan derfor ikke sammenlignes direkte med tallene vedr. alder ved bl.a. start af videregående uddannelse, der er beregnet på den alle optagne.
5 5 Tabel 5 Ventetid på de erhvervskompetencegivende uddannelser Uddannelser Andel af den samlede ventetid, pct. Gns. ventetid, år Medianventetid, år - Erhv., merkantile 1, 1,6,8 - Erhv., tekniske 21,6 2,,4 mv. - Pæd/soc/sund 13,4 4,5 2,5 - KVU 7,4 2,6 2, - MVU 27,4 2,9 2,1 - LVU: Bachelor 6, 2,3 1,6 - LVU: Kandidat 14,1 2, 1,5 Alle 1, 2,4 - Anm.: Median ventetid angiver ventetiden for den person, som ligger midt i fordelingen, dvs. at personen har den højeste ventetid blandt de 5 pct. med laveste ventetider og samtidig den laveste ventetid blandt de 5 pct. med de højeste ventetider. Den gennemsnitlige ventetid kan give et lidt skævt billede, hvis der er nogle personer, der har meget høje ventetider, fordi disse få personer kan trække hele gennemsnittet op. Kilde: UNI C Statistik & Analyse og Finansministeriets beregninger. Fra afsluttet almengymnasial uddannelse til start på en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse er der en medianventetid på 1¼ år, jf. figur 2. Ventetiden er typisk længere på de øvrige videregående uddannelser og EUD. For personer med en erhvervsgymnasial eksamen er venteperioderne generelt kortere end for personer med en almengymnasial eksamen, jf. figur 3. Figur 2 Figur 3 Medianventetider efter almengymnasial uddannelse før fortsættelse på anden sial uddannelse før fortsættelse på an- Medianventetider efter erhvervsgymna- uddannelse, 1995 og 3 (år) den uddannelse, 1995 og 3 (år) LVU: Kandidat LVU: Kandidat LVU: Bachelor LVU: Bachelor MVU Prof.bach. KVU EUD hovedforløb EUD grundforløb m.v KVU EUD hovedforløb EUD grundforløb m.v ,5 1 1,5 2 2,5,5 1 1,5 2 2,5 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase og Finansministeriets beregninger. En anden måde at belyse ventetiden på er ved at se på, hvor mange år der går fra de unge tager en adgangsgivende eksamen, til de søger optagelse på en vide-
6 6 regående uddannelse. I 5 søgte 19 pct. af ansøgninger ind på deres 1. prioritet i optagesystemet ( Den Koordinerede Tilmelding ) umiddelbart efter afslutning af adgangsgivende (gymnasial) eksamen. 26 pct. havde ventet 1 år, 19 pct. havde ventet 2 år, mens 38 pct. af de unge havde ventet 3 år eller mere. 44 pct. havde ventet i op til 2 år med at søge, jf. tabel 6. Ses der alene på de lange videregående uddannelser ( Universiteter i alt ) er det ligeledes 19 pct., der søger direkte, mens 29 pct. havde ventet 1 år, pct. havde ventet 2 år, og 38 pct. af de unge havde ventet 3 år eller mere. 49 pct. havde ventet i op til 2 år med at søge. Tabel 6 1. prioritets ansøgere pr. 28. juli 5. Antal års ventetid efter adgangsgivende eksamen. Pct. Optagelsesomr. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år >8 år sum Farmaceut Humaniora Journalist KVL uddannelser Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Teologi Universiteter i alt Den Koordinerede Tilmelding i alt Anm.: Procent i forhold til ansøgere, hvor der er oplysninger om ventetid. Antallet af uoplyste varierer mellem 2 og 12 pct. af det samlede antal ansøgere. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Omfanget af forsinkelser i forhold til den normerede studietid På erhvervsuddannelserne er den gennemsnitlige fuldførelsestid tæt på normeret tid. Muligheden for at skifte grundforløb på erhvervsuddannelsernes grundforløb indebærer formentlig nogen forsinkelse, som dog optræder i statistikken som frafald. På de korte og mellemlange videregående uddannelser var den gennemsnitlige fuldførelsestid i 3 hhv. 2,2 og 3,7 år for de korte og mellemlange videregående uddannelser, hvilket skal holdes op mod normerede studietider på hhv. 2 år og 3½ år, jf. tabel 7.
7 7 Tabel 7 Gennemsnitlig fuldførelsestid, -3, år EUD, grundf. m.v. EUD, hovedf. KVU MVU: Prof. bach. Øvr. MVU LVU: Bach. udd. LVU: Kand. udd. 3,9 2,1 2, 3,7 1,7 4, 4,5 1 1, 2,1 2, 3,7 2, 4,1 4,3 2 1, 2,1 2,2 3,7 2,2 3,6 4,1 3,9 2,2 2,2 3,7 2,3 3,7 4,1 Typisk normeret tid,4 1-2, 3,5 2-3, 3 2,/5, Anm: For bacheloruddannelserne og kandidatoverbygningsuddannelserne er tallene for den gennemsnitlige studietid endnu i 3 usikre pga. indfasningen af omlægningen til en 3+2 struktur på mange af uddannelserne midt i 199 erne. 1. Den normerede studietid er 3-3½ år. Der er imidlertid også en række korte forløb, hvorfor de gennemsnitlige fuldførelsestider er noget lavere. 2. Den normerede studietid varierer. 3. Opgørelsen dækker over både delte (2-årige) og udelte (5-årige) forløb, jf. anmærkningen. Kilde: Danmarks Statistik og UNI C Statistik & Analyse. På bacheloruddannelsen var den gennemsnitlige fuldførelsestid 3,7 år i 3. Set i forhold til tidligere år er der sket et fald, der peger i retning af, at den gennemsnitlige fuldførelsestid har nærmet sig den normerede studietid på tre år. På kandidatuddannelserne ligger den gennemsnitlige fuldførelsestid på 4 år. Den gennemsnitlige fuldførelsestid kan ikke umiddelbart sammenlignes med den normerede studietid på de fleste studier på 2 år, idet der i den gennemsnitlige fuldførelsestid indgår personer, der har fuldført en udelt kandidatuddannelse. Spildtidsmodellens opgørelse af forsinkelse peger dog i retning af, at forsinkelsen er større på kandidatuddannelsen end på bacheloruddannelsen, uanset at den normerede studietid er mindre. Den gennemsnitlige forsinkelse for et helt uddannelsesforløb hos personer, der alene gennemfører bacheloruddannelsen (normeret til tre år), er godt ½ år, mens forsinkelsen er godt 1½ år hos personer, der gennemfører et kandidatforløb (overvejende normeret til 5 år), jf. tabel 8. Det tyder på, at forsinkelserne på kandidatdelen på de flest studier primært kan tilskrives forsinkelse i forbindelse med specialeskrivning.
8 8 Tabel 8 Forsinkelse for universitetsuddannede Uddannelse Gennemsnit (år) Median (år) Bachelorforløb,6 1 -,1 Samlet LVU-forløb (bachelor- og kandidatforløb eller udelt kandidatudd.) 1,6 1,2 1. Den negative forsinkelse målt ved medianen skyldes overførsel af merit, jf. anm. til figur 1. Kilde: Danmarks Statistik og UNI C Statistik & Analyse. Den samlede gennemsnitlige overskridelse af den normerede 5-årige studietid for et typisk samlet langt videregående uddannelsesforløb er på godt 1,5 år, men har været nogen lunde uændret siden 1996, jf. tabel 9. Tabel 9 Gennemsnitlige fuldførelsestider på universiteternes hovedområder Samf/forvaltning 6,5 6,7 6,9 Jura 5,8 5,6 5,8 Teologi 7,7 8, 7,9 Humaniora 7,7 7,8 7,8 Civ.ing 5,6 5,5 5,6 Naturvidenskab 7,9 7,9 7,9 Jord/vet 6,7 6,9 6,4 Farmaceut 5,8 5,8 5,8 Læge 7,9 7,8 7,9 Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tidsforbrug sammenlignet med andre lande Sammenlignet med andre lande starter danske unge på uddannelse i en forholdsvis høj alder, jf. figur 4.
9 9 Figur 4 De studerendes medianalder ved start på videregående uddannelse i Danmark og en række udvalgte lande i 2 Medianalder Medianalder SWE DK DEU FIN NLD UK FRA ESP 17 Kilde: Education at a Glance 5. Danske unge tilbringer forholdsvis lang tid under uddannelse sammenlignet med unge fra flere andre OECD-lande, jf. figur 5a. Det forventede antal år i uddannelse for fuldtidsstuderende i Danmark var 17,2 år i 3. Det overgås kun af finske unge, der forventes at tilbringe 17,8 år på skolebænken, medens det er væsentligt mere end OECD-gennemsnittet på 15,8 år. Figur 5a Forventet antal år i uddannelse for fuldtidsstuderende, 3 Figur 5b Uddannelsesfordeling af de 19- og - årige, 3 År FIN DK DEU SWE FRA NLD BEL ESP GRC PRT OECD-gns. UK USA År Pct Pct Danmark Holland Finland UK Ungdomsudd. Videreg.udd. Øvrige Kilde: OECD, Education at a Glance, 5. I forhold til andre lande er andelen blandt de 19- og -årige i en ungdomsuddannelse forholdsvis høj i Danmark, mens andelen i en videregående uddannelse omvendt er lav, jf. figur 5b. Det skyldes dels at den normerede færdiggørelsesalder for ungdomsuddannelse er 1-2 år højere end i de fleste OECDlande, men også at forholdsvis mange danske unge efter færdiggjort ungdomsuddannelse tager en pause fra uddannelsessystemet, og derfor starter senere på en videregående uddannelse end i andre lande.
10 1 Endvidere bliver danske unge relativt sent færdige med deres videregående uddannelse. I 3 var det kun islandske og svenske unge, der i gennemsnit blev senere færdige med en videregående uddannelse end danske unge, 5 jf. figur 6a. Ser man i steder for gennemsnitsalder på medianalder, kommer danske unge ud som de fjerdeældste efter Island, Sverige og Italien. En anden måde at belyse den sene færdiggørelsesalder i Danmark på er at se på, hvor mange der er ældre en 3 år, når de færdiggør deres uddannelse. Der er flere, der er fyldt 3, når de færdiggør deres uddannelse, i Island, Sverige og Storbritannien end i Danmark. I Danmark er knap 3 pct., der er ældre end 3, når de bliver færdiguddannet, jf. figur 6b. Figur 6a Medianalder ved afslutning af en videregående uddannelse, 3 Figur 6b Andel færdiguddannede ældre end 3 og med ukendt alder Alder Alder Pct Pct ISL SWE DK NOR ITA PRT UK NLD ESP BEL ISL SWE UK DK NOR ITA PRT NLD ESP BEL Gennemsnitsalder Medianalder Andel ældre end 3 Andel alder ukendt Anm.: Data er også tilgængelige for Schweiz, Østrig, Tyskland og Polen; men da andelen med ukendt alder i alle disse lande ligger over pct., er de udeladt i figurerne. Kilde: Eurostat. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Specialkonsulent, Søren Gaard, Finansministeriet, telefon Uddannelse på niveauerne ISCED 5 svarer til danske KVU, MVU og LVU og ISCED 6 svarer til det danske ph.d.-niveau.
Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereBilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereGennemførsel på videregående uddannelser i Danmark
Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereUnges Uddannelsesadfærd
Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereBilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereSTATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2006. Tema om de videregående uddannelser
12mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Af og til har vi alle brug for viden om vores samfunds struktur og virke. Måske mangler vi svar på, hvordan befolkningen har udviklet sig de seneste år. Måske
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereMetode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug
Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereVeje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse
Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereAfviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011
Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,
Læs mereKortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet
Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereBilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFormål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2
Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereUDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK
18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del
Læs mere