Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Transkript

1 Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Formål og mål for læsepolitiske retningslinjer Side 4 Sammenhæng mellem nationale og kommunale retningslinjer Side 6 Faglig læsning i alle fag Side 6 Indsatsen i børnehaveklassen Side 7 Danskfaget og læsning Side 8 Forslag til koncept for en lokal handleplan for læsning Side 10 Bilagsoversigt Side 12 Skolernes læsepolitiske retningslinjer Aalborg Kommunale Skolevæsen Februar

3 Forord Når eleverne forlader folkeskolen, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse, indlevelse og med handling for øje. De skal være gode læsere. Det er målsætningen med de læsepolitiske retningslinjer, der udstikker de overordnede rammer for læseundervisningen på kommunens folkeskoler. De læsepolitiske retningslinjer henvender sig til alle ansatte på skolerne, skolebestyrelserne og andre særligt interesserede. Retningslinjerne danner bindeled mellem de nationale Fælles Mål 2009, kommunens Fælles Skolebeskrivelse 2010 og skolernes egne lokale handleplaner for læsning. Skolerne har den faglige ekspertise og det pædagogiske ansvar for læse - undervisningen. Derfor giver de læsepolitiske retningslinjer skolerne frihed til at lave deres egne læsepolitikker, der passer til den enkelte skole. Retningslinjerne sætter særlig fokus på en tidlig indsats over for elever, der har svært ved at lære at læse. Vi skal på banen med en hurtig hjælp til de elever, der har svært ved at knække læsekoden. Derfor skal vi have fokus på det enkelte barns sproglige udvikling allerede i overgangen mellem dagtilbud og skolen. Gennem hele skoleforløbet skal vi være opmærksomme på den enkelte elevs sprog- og læseudvikling og integrere læseundervisningen i alle fag. Alle børn har lyst til at lære, når de begynder i skole, og den skal vi anvende i læsetræningen. Når de har lært at læse, skal vi stimulere læselysten og styrke den gennem hele skoleforløbet. Vi skal nemlig sikre, at alle elever er gode til at læse og parate til at uddanne sig efter endt skolegang. Med de læsepolitiske retningslinjer er rammerne sat og målet klart. Nu skal skolerne udarbejde deres egne lokale handleplaner, og først når de bliver ført ud i livet i klasseværelserne, kan vi nå målet om at gøre alle børn til gode læsere. God arbejdslyst! Anne-Dorte Krog rådmand 3

4 Skolernes læsepolitiske retningslinjer Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolernes læsepolitiske retningslinjer Formål og mål for læsepolitiske retningslinjer Slutmålet ligger fast, men midlerne og metoderne, der skal føre til målet, kan være forskellige. Således kan den enkelte skole udarbejde en lokal handleplan for læsning, som netop er kendetegnende for den skole, når blot den er i overensstemmelse med disse læsepolitiske retningslinjer. Formål At understøtte udviklingen af en læsepraksis på skolerne, der er i overensstemmelse med Fælles Mål 2009 og Fælles Skolebeskrivelse 2010, gennem udarbejdelsen af lokale handleplaner for læsning. At understrege betydningen af en tidlig indsats ikke mindst over for elever i læsevanskeligheder. Nedenfor uddybes formålene i relation til slutmålet for læsning. Lokal handleplan for læsning Når eleverne forlader Aalborg Kommunale Skolevæsen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. Det er det enkle og klare slutmål, som de kommunale læsepolitiske retningslinjer skal bidrage til. Slutmålet er med lidt andre ord identisk med slutmålene i de nationale Fælles Mål 2009, både for 9. og 10. klassetrin. De kommunale læsepolitiske retningslinjer skal være forankret i de fælles nationale mål, som udstikker de rammer, inden for hvilke alle skoler i Aalborg Kommunale Skolevæsen skal udarbejde deres lokale handleplan for læsning. Formålet med de læsepolitiske retningslinjer er således at understøtte udviklingen af en lokal læsepraksis ved bl.a. at præcisere de krav, som udspringer af Fælles Mål 2009, og angive en mulig rammebeskrivelse. Skolerne, hos hvem det pædagogiske ansvar hviler, skal have frihed til selv at udarbejde deres retningslinjer, når blot midlerne fører til slutmålet. 4 Tidlig indsats Formålet er endvidere at rette opmærksomhed på det enkelte barns sproglige udvikling i overgangen mellem dagtilbud og skole. Det er f.eks. almindeligt, at tosprogede børn ofte har mindre ordforråd på dansk ved skolestart, men det modsvares af et stort ordforråd på modersmålet. Aalborg Kommunale Skolevæsen understreger vigtigheden af, at der bliver gjort en tidlig indsats, når der viser sig særlige læsevanskeligheder. Ligeledes lægger de læsepolitiske retningslinjer op til, at der skoleforløbet igennem bør være opmærksomhed på det enkelte barns sprog- og læseudvikling, således at hver elev forlader skolen med solide læsefærdigheder og de nødvendige redskaber til brug i det videre uddannelsesforløb. Hvem henvender retningslinjerne sig til? Børns sproglige formåen er forskellig, når de begynder i børnehaveklassen. Med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger tilrettelægges en systematisering af sprog- og læseudviklingen i børnehaveklassen og danskfaget i skolestarten. Der bør herunder bl.a. være særlig opmærksomhed på de udfordringer, tosprogede børn har, idet deres sprog- og læseudvikling foregår på et andet sprog end modersmålet. Især dansklæreren vil igennem skoleforløbet have øje for det enkeltes barns sprog- og læseudvikling. Alle faglærere er dog med Fælles Mål 2009 forpligtet til at undervise i faglig læsning i netop deres fag. Derudover er der adskillige andre fagfolk på skolen, som i dag beskæftiger sig med børn og unges læseudvikling, fx læsevejlederen, it-vejlederen og fagfolk på skolens pædagogiske læringscenter og kompetencecenter. Det er en betingelse for succes på læsningens område, at alle undervisere uanset klassetrin og fagområde kender slutmålet og til stadighed har fokus

5 på dette. Det gælder samfundsfagslæreren i overbygningen, som evaluerer elevernes forståelse af de faglige skærmtekster og grafiske oversigter, der er læst i forbindelse med emnet. Det gælder dansklæreren på mellemtrinnet, der sammen med eleverne skal vælge romaner til fælles læsning og faglig fordybelse. Det gælder også indskolingens børnehaveklasseleder, der i samarbejde med klassens kommende dansklærer evaluerer, hvor stort elevernes kendskab til bogstavernes navn, form og lyd er efter årets undervisning fundamentet for så tidligt som muligt at bryde læsekoden. Derfor henvender disse kommunale læsepolitiske retningslinjer sig til alle, der på en eller anden måde er i berøring med børn og unges læseudvikling på skolen. Mål for læsepolitiske retningslinjer Formålene afstedkommer en række mål, som præsenteres nedenfor. Målene er ledsaget af eksempler på forhold, der kan understøtte målene. Børn og unge får de bedste muligheder for sprog- og læseudvikling. Herunder indgår lokaleindretning, materialer, organisering, æstetik og metoder forældresamarbejde Børn og unge lærer at læse og udvikler til stadighed læsefærdighed og -for - ståelse som midler til oplevelse af sprog og tilegnelse af viden. Herunder indgår afkodning af bogstaver læsetekniske strategier inden for forskellige teksttyper, læsehensigter, medier og fag udvidelse af ordforråd, begrebsdannelse og generel udvikling af sproglig bevidsthed almen viden og erfaring om verden Børn og unge har adgang til læringsmåder og -midler, der er i overensstemmelse med deres forskellige forudsætninger og omstændigheder. Herunder indgår et særligt fokus på læsevanskeligheder og særlige læseforudsætninger it og medier læsestrategitilegnelse Børn og unge oparbejder og opretholder læselyst og gode læsevaner. Herunder indgår stimulerende læringsmiljøer aktiviteter med læsning i fokus og som perspektiv et velfungerende pædagogisk læringscenter samarbejde med Pædagogisk MedieCenter Børn og unge oplever, at deres sprog- og læseforudsætninger er i fokus i overgangene til og fra skolen. Herunder indgår samarbejde mellem daginstitution og indskoling samarbejde mellem udskoling og ungdomsuddannelser (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Børn og unge oplever, at deres sprog- og læsepotentialer bliver væsentlige elementer i udviklingen af selvstændighed og livsduelighed. Herunder indgår evne til at udtrykke holdninger og følelser evne til at indgå i fællesskaber bevidsthed om identitet udvikling af selvværd bevidsthed om læring 5

6 Sammenhæng mellem nationale og kommunale retningslinjer De læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen tjener til at give skolerne et fælles grundlag, når hver enkelt skole udarbejder sin lokale handleplan for læsning. De kommunale læsepolitiske retningslinjer er bindeleddet mellem nationale mål og Fælles Skolebeskrivelse 2010 på den ene side og skolernes lokale handleplaner for læsning på den anden. Forankring i nationale fælles mål De læsepolitiske retningslinjer er i overensstemmelse med det nationale lovgrundlag for folkeskolen, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet og vedtaget af Folketinget. Det drejer sig først og fremmest om folkeskoleloven og Fælles Mål 2009 for samtlige fag, der kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, I Fælles Mål 2009 har både formål, slutmål, trinmål og læseplan som bekendt lovmæssig karakter. Læseplanen markerer, hvad der især skal arbejdes med, når trinmålene skal opfyldes. Trinmålene sikrer en faglig progression på vej mod slutmålet, der er i overensstemmelse med fagets formål. Den undervisningsvejledning, der også findes for samtlige fag i Fælles Mål 2009, har ikke lovmæssig karakter. Men der er tale om en konkret vejledning i, hvordan læreren inden for sit fag kan opfylde de trinmål og slutmål, der er bindende. Faglig læsning i alle fag Da arbejdet påbegyndtes med revisionen af Fælles Mål 2003, understregede Undervisningsministeriet, at der skulle være særligt fokus på faglig læsning i alle de fag, hvori der indgik fagtekster. Der var imidlertid fagudvalg, der ikke fulgte anvisningen. Specifikke afsnit om faglig læsning findes alene i dansk, dansk som andetsprog, matematik, geografi, biologi, natur/teknik og fysik/kemi. For Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinjer gælder, at faglig læsning omfatter alle fag. I dansk lægges grundlaget for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, understreger indledningen i undervisningsvejledningen for faget dansk og fortsætter: men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder (side 35). Og senere i samme vejledning: Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasse - teamets møder (side 44). I skolernes lokale handleplaner for læsning skal der derfor være retningslinjer for faglig læsning i både de humanistiske og de naturvidenskabelige fag. I begge de store faggrupper anvendes læsning i mange forskellige faglige genrer, ofte i kombination med billeder og forskellige grafiske fremstillinger i et komplekst mønster. Det er vigtigt, at eleverne bliver bekendt med såvel gen- 6

7 rernes karakteristiske træk som de særlige faggloser, der anvendes. En støtte til udarbejdelsen af retningslinjer for faglig læsning inden for begge faggrupper kan blandt andet findes i Fagligt læsekursus for mellemtrinnet (2009) og Fagligt læsekursus for overbygningen (2010), hvis elektroniske udgave findes på Pædagogisk MedieCenters hjemmeside. Informationssøgning på internettet er ligeledes en hyppigt forekommende aktivitet, der fordrer omhyggelig vejledning. Undervisningen skal især fokusere på: grundig vurdering af de læste informationer kildekritisk bevidsthed sortering og valg af de læste informationer ud fra opgaver og mål regler for korrekt citering og referering af kilder Indsatsen i børnehaveklassen Udover Fælles Mål 2009 for de enkelte fag er der også udarbejdet Fælles Mål 2009 for børnehaveklassen, der fra skoleåret fra 2009/2010 er omfattet af undervisningspligten. Det fastslås, at der i begyndelsen af børnehaveklassen som led i undervisningen skal foretages en sproglig vurdering af børnene. I det obligatoriske tema Sprog og udtryksformer er der sket en præcisering og tydeliggørelse af den del af undervisningen, der retter sig mod børnenes tale- og skriftsproglige udvikling. Der er lagt vægt på arbejdet med begrebsudvikling og børnenes forståelse af talt og skrevet sprog. Det er desuden præciseret, at arbejdet med Sprog og udtryksformer skal indgå som en dimension i de øvrige fem obligatoriske temaer: Natur og naturfaglige elementer, Det praktisk/ musiske, Bevægelse og motorik, Sociale færdigheder samt Samvær og samarbejde. Med den obligatoriske status er børnehaveklassen blevet en fuldt integreret del af indskolingen. I løbet af børnehaveklassen skabes grundlaget for, at eleverne så hurtigt som muligt i 1. klasse kan bryde læsekoden. Et af trinmålene er elevernes kendskab til bogstavernes navn, form og lyd. Det er forskningsmæssigt påvist, at først når eleverne kan benævne 80 procent af alfabetets bogstaver korrekt, vil de være i stand til at knække læsekoden. Kendskab til alfabetets bogstaver både konsonanters og vokalers navn, udseende og ikke mindst lyd er derfor en forudsætning for at lære at læse. Men den er ikke tilstrækkelig; også ordforråd, opmærksomhed på lyd og lytteforståelse spiller en væsentlig rolle. Identifikation af læsevanskeligheder Allerede i børnehaveklassen kan elever, der vil komme i læsevanskeligheder senere i skoleforløbet, som regel identificeres med stor sikkerhed. En sådan tidlig identifikation har stor betydning for den kvalificerede tidlige indsats på læseområdet, der skal tilbydes disse elever så hurtigt som muligt i indskolingen. Den skal omfatte meningsfuld og systematisk træning af bogstavkendskabet og adgang til relevante it-hjælpemidler. En tidlig indsats har afgørende betydning for disse elevers fortsatte inklusion i det videre skoleforløb, som Fælles Skolebeskrivelse 2010 fordrer. Skolernes lokale handleplaner for læsning bør derfor præcisere læsevejlederens rolle i forbindelse med den sproglige vurdering i begyndelsen og slutningen af børnehaveklassen og samarbejdet mellem den kommende dansklærer og børnehaveklassen. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, har udarbejdet et kompendium, Elever i læsevanskeligheder, der findes på den lokale konference Skolernes læsepolitiske retningslinjer på SkoleKom som bilag 1. Kompendiet indeholder for både indskoling, mellemtrin og udskoling en oversigt over tegn på risiko for læsevanskeligheder, test, som kan bidrage til at uddybe elevers læringspoten - tiale, pædagogisk indsats og PPR s medvirken. Kompendiet inde holder også en litteraturliste med yderligere henvisninger. 7

8 Danskfaget og læsning Danskfaget indtager en central rolle i forbindelse med læsning. Selvom alle faglærere er forpligtet til at undervise eleverne i faglig læsning, er det stadig i dansk, at eleverne lærer at bryde læsekoden, og at grundlaget lægges for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier. I indledningen til undervisningsvejledningen understreges det også, at læs - ningen er opprioriteret i danskfaget. Sammen med det øgede timetal i indskolingen, den løbende evaluering og udviklingen af undervisningsdifferentieringen betyder det, at alle elever skal besidde solide læsefærdigheder, når de forlader grundskolen (side 35). Fokusområder for læsningen De læsepolitiske retningslinjer er i overensstemmelse med denne opprioritering af læsningen. Følgende områder skal fremhæves: Ordforråd. Udvikling og udvidelse af ordforråd og begrebsverden indgår i samtlige slutmål og trinmål og understreges i alle læseplanerne i dansk. Oplæsning. Træning af en sikker og udtryksfuld oplæsning med tydelig artikulation og udtale i forbindelse med læsning af mange forskellige genrer. Skrivning og læsning skal indgå i forskellige undervisningsforløb som parallelle processer. Eleverne skal f.eks. læse en bestemt genre, finde genrens karakteristiske træk og derpå selv skrive i genren med efterfølgende oplæsning. I indskolingen er indlæring af de 120 almindeligste ord et godt fundament for både læse- og skriveaktiviteterne. Digitale og multiple tekster skal indgå i forskellige undervisningsforløb med intensiv træning i de specielle læseteknikker, som disse tekster kræver. Genrer. Kendskab til mange forskellige genrer og de læseteknikker, som de enkelte genrer fordrer, skal indgå som en fast bestanddel af ethvert undervisningsforløb. Helt elementært skal eleverne f.eks. hurtigt erfare, at der er af - gørende forskel på, hvordan man skal læse en fagbog og en skønlitterær tekst. Forforståelse. Før den egentlige læseproces påbegyndes, aktiverer eleverne deres baggrundsviden om emnet for at blive bevidst om deres forforståelse. Forståelse. Alle elever skal i hele skoleforløbet trænes i at vurdere deres udbytte af det læste. Vurderingen kan sammenholdes med den evaluering, der foretages efter undervisningsforløbet. Læseformål. I forbindelse med elevens selvstændige læsning skal læseformålet altid være klart og tydeligt angivet, inden forløbet finder sted. Læseteknikker. Læsningen skal i sin helhed omfatte følgende teknikker: at kunne tage notater for at huske en tekst at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man er på jagt efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse, når det gælder skærmtekster, f.eks. hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder læseren rundt i forskellige dele af teksten Tekstmængde. Der skal gives tid og rum til læsning i skoletiden. I hele skoleforløbet må der sættes tid af til at gå på skolebiblioteket. Dansklærer og skolebibliotekar har det fælles ansvar for, at eleverne udvikler gode læserutiner. De må vejlede eleverne og opmuntre dem til selvstændig læsning og give tid og rum til læsning i skolen. 8

9 Læseindlæring, automatisering, konsolidering og fortsat læseudvikling tager tid, og titler kræver sin væsentlige del af den samlede undervisningstid. I begynderlæsningen kan eleverne læse en mindre bog om dagen. Når bøgerne bliver længere, tager det flere dage at læse én, og på et tidspunkt aftaler lærer og elev, at der læses fx en titel om ugen eller over længere tid. Der må differentieres i tilrettelæggelsen af den enkelte elevs læsning, men eleverne bør i hvert fald læse mindst en roman eller tilsvarende tekstmængde om måneden gennem hele skoleforløbet (side 41). I forbindelse med omtalen af elever med læsevanskeligheder hedder det ligeledes, at enhver elev har gavn af regelmæssig læsetræning gerne mindst 10 sider om dagen (side 70). Læsehastigheden skal øges gennem hele skoleforløbet sideløbende med, at teksternes sværhedsgrad øges. Undervisningsvejledningens mål for læsehastighed (målene er angivet i antal ord pr. minut): efter 2. klasse: ca. 100 ord (let); ca. 60 ord (svær) efter 4. klasse: ca. 150 ord (let); ca. 100 ord (svær) efter 6. klasse: ca. 200 ord (let); ca. 140 ord (svær) efter 9. klasse: ca. 250 ord (let); ca. 170 ord (svær) Læseprøven ved folkeskolens afgangsprøve omfatter ca ord fordelt på fire tekster (ud over den såkaldte søgetekst, der altid er den første tekst i læseprøven) med 50 opgaver i alt. Læseprøven har en tidsramme på 30 minutter. En opdateret oversigt over evaluering i forbindelse med læsning findes på den lokale konference Skolernes læsepolitiske retningslinjer på SkoleKom som bilag 2. Intensive læsekurser. I løbet af et skoleår skal der arbejdes med læsekurser. De skønlitterære læsekurser omfatter dansktimerne, mens de faglitterære læsekurser inddrager hele lærerteamet. Rammen kan fx være en periode på 3-4 uger med 1-2 timers daglig læsning i klassen og evt. hjemme. Der skal være mange tekster til rådighed af forskellig sværhedsgrad, og der skal være både skønlitterære bøger og fagbøger. Der findes vejledende lister over klassesæt til formålet, men læreren må kende de enkelte titler, sådan at kurset kan skræddersys til hver enkelt elev. Før læsekurset undersøges det, hvor de enkelte elever befinder sig i deres udvikling, og hvilke behov de har, ligesom der efter den intensive læseperiode foretages en evaluering, evt. ved hjælp af diagnostiske prøver. I denne sammenhæng kan de nationale test også være til gavn. Det centrale i perioden er imidlertid elevernes selvstændige læsning med opgaver før og under læsning og efterfølgende små arbejdsopgaver såsom korte handlingsreferater, beskrivelser af personerne eller illustration af et centralt sted i teksten (side 42). Også mundtlige fremlæggelser i klassen i forbindelse med den selvstændige læsning kan fremhæves fx i forbindelse med oplæsning af udvalgte passager. For elever i store læsevanskeligheder fremhæver undervisningsvejledningen: I klasser, som generelt har stort udbytte af et læsekursus, er der af og til elever, som endnu ikke kan læse selvstændigt med udbytte. Det må overvejes, hvordan de tilgodeses bedst muligt metode- og materialemæssigt, eller om de overhovedet skal deltage i læsekurset. Læreren kan læse for og med dem. Der kan benyttes tekster, der er indlæst på cd-rom, så eleven kan følge med og evt. læse forud og få kontrolleret sin læsning. Eller man kan benytte et it-værktøj med digitaliseret tale med oplæsning af tekst, der i forvejen er indtalt, eller med syntetisk tale, der kan omsætte enhver tekst på skærmen til tale. (side 42). I den lokale konference Skolernes læsepolitiske retningslinjer på SkoleKom findes en oversigt over udvalgte materialer til læsekurser som bilag 3. Undervisningsvejledningens omtale af læsekurser: Et par gange i løbet af året kan der derfor med udbytte arbejdes med et samlet læsekursus for hele klassen. 9

10 Forslag til koncept for en lokal handleplan for læsning Med nærværende læsepolitiske retningslinjer følger en forpligtigelse for den enkelte skole til at udarbejde en lokal handleplan for læsning i løbet af Skolerne har allerede adskillige læsetiltag: læsestund, læseløft, læsebånd, bibliotekstid på ugeskemaet, særlige læsekroge, årligt tilbagevendende læsedage eller -uger med tilhørende læsebarometre og meget mere. Når skolerne udarbejder en lokal handleplan for læsepraksis, opfordres de således til at tage udgangspunkt i de allerede eksisterende lokale læsetiltag. Det kan være nyttigt med nye ideer og inspiration, som skolerne bl.a. kan hente hos hinanden. I den lokale konference Skolernes læsepolitiske retningslinjer på SkoleKom ligger Sofiendalskolens handleplan for læsning (bilag 4) som konkret inspiration til udarbejdelse af en lokal handleplan for læsning. Handleplanen er resultat af et kommunalt støttet udviklingsarbejde, der foregik i I underkonferencen Skolernes lokale læsehandleplaner kommer der løbende andre eksempler på lokale handleplaner, efterhånden som skolerne udarbejder disse. Skolerne er selv ansvarlige for at placere deres lokale handleplan i underkonferencen. Endvidere formidles i konferencen en række emner og temaer, som man kan være opmærksom på i udarbejdelsen af den lokale læsepolitik. Hvem, hvad og hvordan? Forud for og under udarbejdelsen af skolens lokale handleplan for læsning gøres der naturligvis mange overvejelser. Hvem inddrages i udarbejdelsen? Hvilken form skal handleplanen have? Hvor omfangsrig og deltaljeret skal den være? Hvordan skal den bygges op? Hvilke fagpersoner er efterfølgende ansvarlige for hvilke opgaver? I det nedenstående gengives nogle af de mulige overvejelser, man kan gøre sig, når man står over for at udarbejde sin lokale handleplan for læsning. En lokal handleplan for læsning kan fx indeholde: anbefalinger til, hvordan undervisning i læsning kan varetages for hver årgang, herunder: faste tiltag igennem skoleåret opridsning af nationale trinmål samt lokale formål og delmål forslag og ideer til aktiviteter evalueringsplan for elevernes udbytte af indsatsen og læseudvikling kendetegn for en læser på dette niveau anbefalelsesværdige materialer retningslinjer for, hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle fag retningslinjer for test og evaluering af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet tilrettelæggelse af læsekurser gennem hele skoleforløbet særlige handletiltag for elever i læsevanskeligheder gennem hele skoleforløbet ansvarsfordeling af fagpersoners rolle, fx børnehaveklasseleder, dansklærer, læsevejleder, kompetencecenter, pædagogisk læringscenter ideer til indretning af læsevenlige miljøer retningslinjer for forældresamarbejde i forbindelse med læsning retningslinjer for samarbejde i forbindelse med lærerskifte handletiltag med læseaktiviteter i DUS-ordningen evaluering af lokal handleplan for læsning Afsæt tid og rum Uanset fremgangsmåder ligger det imidlertid fast, at der skal skabes tid og rum til læsning i skolernes undervisningstid og fritidsdel. Både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, fra børnehaveklassen til undervisningens ophør i 9. klasse. Og det gælder i alle fag, hvori der indgår læsestof; det kan være i bog- og skærmtekster i mange forskelligartede genrer og teksttyper. Tid og rum er nøglebegreberne i bestræbelserne på at nå slutmålet for læsning. 10

11 Skolernes læsepolitiske retningslinjer Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolernes læsepolitiske retningslinjer Man lærer at læse ved at læse meget hver dag. At blive en sikker og hurtig funktionel læser, der læser med stor forståelse og indlevelse, kræver daglig træning. Det kræver ikke nødvendigvis ro mange elever læser glimrende til musikledsagelse men det fordrer, at læsekoncentrationen ikke afbrydes af udefrakommende forstyrrelser. Der er imidlertid grænser for, hvor længe eleverne kan fastholde læsekoncentrationen. Derfor skal skoledagen og fritidsdelen helst være så varieret som muligt, således at stillesiddende læsning afløses af mere fysisk prægede aktiviteter. Tid og rum til den daglige læsetræning er nødvendig. Det skal derfor tydeligt fremgå af skolens lokale handleplan for læsning, på hvilken måde disse nødvendige læsemæssige forudsætninger etableres på alle klassetrin og i alle fag og aktiviteter, hvori læsning kan indgå. Konkret beskrevne mål Tid og rum er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for at nå slutmålet. Læsning i alle fag skal indgå i meningsfyldte undervisningssituationer, hvor målet for læsningen er klart defineret. Kun når målet er tydeligt for eleverne, kan de afpasse deres læsemåde herefter og anvende hensigtsmæssige læseteknikker over for såvel digitale som trykte tekster samt grafiske udtryk i mange forskellige genrer og medier. I indskolingen er målet med læsning klart for de allerfleste elever; de vil gerne knække læsekoden og læse ved egen hjælp. Men talrige undersøgelser slår fast, at tidspunktet for, hvornår børn fravælger frivillig læsning, indtræffer tidligere og tidligere især for drengenes vedkommende. Tendensen forstærkes op gennem skoleforløbet. Det betyder, at især drenge allerede i begyndelsen af mellemtrinnet ikke læser bøger frivilligt. Der er derfor en særlig indsats i at fastholde læsning i skolen på mellemtrinnet og i udskolingen. Her spiller målet med læsningen igen en stor rolle. Hvis ikke målet er klart beskrevet, er der risiko for, at eleverne hurtigt mister deres læseglæde og lysten til deres fortsatte læseudvikling. De slækker på koncentrationen og bliver ude af stand til at vurdere deres udbytte af det læste. Uden et klart mål for læsningen bliver det også vanskeligt for lærer og elever at evaluere undervisningsforløbet. En evaluering af selv korterevarende forløb sikrer progressionen frem mod slutmålet. Når skolen i sin lokale læseplan har sikret tid og rum for læsning, er det derfor såvel den enkelte lærers som lærerteamets forpligtelse i årsplanen at definere målet for læsning i alle konkrete undervisningsforløb uanset klassetrin. 11

12 Bilagsoversigt Nedenstående bilag findes på den lokale konference Skolernes læsepolitiske retningslinjer på SkoleKom: Bilag 1: Elever i læsevanskeligheder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, har udgivet et kompendium, Elever i læsevanskeligheder. Kompendiet indeholder for både indskoling, mellemtrin og udskoling en oversigt over: tegn på risiko for læsevanskeligheder test, som kan bidrage til at uddybe elevers læringspotentiale pædagogisk indsats Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings medvirken Kompendiet indeholder også en litteraturliste med yderligere henvisninger. Bilag 2: Evaluering i forbindelse med læsning En opdateret oversigt over såvel gruppeprøver som individuelle prøver. Bilag 3: Udvalgte materialer til læsekurser Bilaget indeholder en kort omtale af udvalgte materialer til læsekurser, der findes på Pædagogisk MedieCenter. Bilag 4: Sofiendalskolens handleplan for læsning Et konkret eksempel på en lokal handleplan for læsning som resultat af et kommunalt støttet udviklingsarbejde, der foregik i perioden Eksemplet kan bruges som inspiration til udarbejdelse af øvrige lokale handleplaner for læsning. Bilag 5: Oversigt over kommunale og nationale læsetiltag Bilaget består af to dele. Dels en oversigt over kommunale læsetiltag i Aalborg Kommunale Skolevæsen (del 1.1) og anbefalede tiltag på læseområdet ved Aalborg Kommunale Skolevæsen fra 2001 (del 1.2). Dels en oversigt over nationale læsetiltag (del 2). Bilag 6: Elever med dansk som andetsprog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har udgivet et bilag, Elever med dansk som andetsprog. Bilaget består af: et udsnit af opmærksomhedspunkter omkring tosprogede elevers tilegnelse af læsekompetencer på andetsproget dansk nogle pædagogiske og didaktiske bemærkninger omkring læsetilegnelse på et andetsprog end modersmålet undersøgelser af tosprogede elevers læsning indsats i forbindelse med læseindlæring 12

13 Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk