EVA's årsmagasin 2009/10. Læs også om

Transkript

1 EVA's årsmagasin 2009/10 Mens vi venter på frafaldskuren s.16 Læreres specialviden skaber skoleudvikling s.11 Guldgrube af pædagogisk viden når ikke politikere s.7 Læs også om Realkompetencevurderinger, hotspots fra europæisk kvalitetssikring, nye produkter fra EVA og EVA s 10-års-jubilæum. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Kære læser Velkommen til EVA s årsmagasin et magasin der med forskellige vinkler stiller skarpt på udvikling og kvalitet i dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i 2009 samlet stor viden om kvalitet og udfordringer i det danske uddannelsessystem. Vi har lavet undersøgelser, evalueringer, holdt seminarer, konferencer og arbejdsmaterialer, alt sammen med det sigte at gøre dagtilbud og uddannelser bedre. I dette årsmagasin kan du læse om nogle af de temaer der aktuelt er på dagsordenen, og som vi kan se optager mennesker der på forskellig måde medvirker til at udvikle kvalitet fra institutioner over organisationer og kommuner til ministerier. I en række interview med medarbejdere på skoler og uddannelser, fagfolk i kommuner og EVA s konsulenter giver årsmagasinet bl.a. et indblik i hvordan erhvervsuddannelser kan arbejde proaktivt med frafaldsudfordringen, grundskolerne med elevernes alsidige udvikling, hvordan kommunalpolitikere og dagtilbud kan samarbejde om god dokumentation og hvad der venter VEU-systemet i forbindelse med realkompetencevurderingerne. Vi håber at årsmagasinet kan give et inspirerende kig ind i EVA s viden om uddannelser anno 2009/2010. Rigtig god læselyst.

3 Her kan du læse om Velkommen til EVA's årsmagasin 2009/10 Bestyrelsesformand Ane Arnth Jensen og direktør Agi Csonka byder velkommen til EVA's årsmagasin og ser tilbage på 2009 og nogle af de temaer der var på dagsordenen. 07 Politikerne går glip af en guldgrube Daginstitutionerne sætter mål, reflekterer og dokumenterer deres resultater, men den viden de skaber, når ikke optimalt frem til de politikere der er ansvarlige for kommunernes udvikling af dagtilbud. Hvad skal der til for at viden om pædagogisk praksis kan bruges på politisk niveau? 11 Læreres specialviden skaber skoleudvikling Læreren som specialist i læsning, AKT, it mv.: Folkeskolens særlige ressourcepersoner kan spille en central rolle i skolernes udvikling. Men hvordan drager skolerne bedst nytte af deres specialister? 16 Ingen universalkur mod frafald Der findes foreløbig ingen mirakelkur mod frafald på ungdomsuddannelserne, men skolerne kan nå langt ved lokalt at analysere deres frafald. Og så er der gjort et par overraskende fund i EVA's analyse af frafald på det merkantile grundforløb. 22 Hotspots fra den europæiske kvalitetssikring De europæiske lande har vidt forskellige tilgange til at kvalitetssikre deres videregående uddannelser. EVA følger tendenserne og præsenterer otte landes kvalitetssikringssystemer. 27 Man lærer også uden for skolen Realkompetencevurderinger er blevet et nøgleord inden for voksen- og efteruddannelse. Hvordan håndterer uddannelsesinstitutionerne det nye redskab, og hvilke muligheder åbner anerkendelse af realkompetencer op for? 32 EVA - Ti år med kvalitetsudvikling I 2009 fyldte EVA 10 år. Det blev bl.a. fejret ved en jubilæumskonference hvor politikere, eksperter og praktikere for at drøfte udvikling af kvalitet i uddannelser og dagtilbud. Læs udpluk fra konferencens indlæg. 36 EVA's arbejde i 2009 EVA gik nye formidlingsveje i 2009 for at skabe udvikling i uddannelser og dagtilbud. Få smagsprøver på dem og på et udvalg af vores publikationer, og læs mere om EVA som organisation. EVA'S ÅRSMAGASIN 3

4 VELKommEN TIL EVA s årsmagasin 2009/10 Agi Csonka, direktør Ane Arnth Jensen, bestyrelsesformand Det er med fornøjelse at vi på de følgende sider kan præsentere nogle af de temaer og undersøgelser der har været en del af dagsordenen inden for kvalitetssikring og -udvikling af dagtilbud, skoler og uddannelser i I 2009 publicerede EVA ikke mindre end 56 rapporter/publikationer og afholdt 13 EVAdage plus en lang række seminarer. Pædagogiske mål og faglig kvalitet På dagtilbudsområdet bliver det løbende drøftet hvordan man kan vurdere og sikre den faglige kvalitet i det pædagogiske arbejde. I de forløbne år har arbejdet med de pædagogiske læreplaner og drøftelserne af hvordan de bliver brugbare redskaber, fyldt en del. EVA gennemførte i 2009 bl.a. en større under søgelse af hvordan systemet med evalueringer af pædagogiske læreplaner fungerer kan de bruges til at formidle viden fra dagtilbuddene til det kommunale niveau om hvorvidt de pædagogiske mål i forhold til børnene bliver opfyldt? Læs mere på side 7. Forskellige vinkler på skoleudvikling På folkeskoleområdet har vi i 2009 gennemført en række forskellige undersøgelser som hver på deres måde giver værdifulde input til udviklingen af den danske folkeskole. Vi har bl.a. undersøgt hvordan det står til med brugen af it i folkeskolen, vi har set på hvordan skolerne bruger deres såkaldte ressourcepersoner, på hvordan lærerne vurderer og udvælger undervisningsmidler, og på hvordan skolerne arbejder med noget så centralt som elevernes alsidige udvikling. Samtidig har vi fortsat et flerårigt projekt hvor vi følger kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter på skoleområdet ligesom vi ikke mindst har tilbudt alle kommuner en kursusdag om evaluering og andre skolerelevante temaer. Også på skoleområdet er vores ambition at spille ind med aktuel og efterspurgt viden til lærere, skoleledere, kommunale forvaltninger og politikere om hvordan de bedst sikrer udviklingen af den danske folkeskole. I vores tema på side 11 kan du læse mere om skoleudvikling. Fokus på frafald På ungdomsuddannelsesområdet har debatten i det forløbne år været præget af frafaldsproblematikken der sammen med regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, har sat yderligere fokus på uddannelsesinstitutionernes indsats for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Også EVA s publikationsliste på ungdomsuddannelsesområdet bærer præg af det store fokus på frafald med fx en analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse, en undersøgelse der stiller skarpt på frafaldet på et af erhvervsuddannelsernes største grundforløb, nemlig det merkantile grundforløb, og en evaluering af de særligt strukturerede grundforløb grundforløbspakker som er en ny ramme for tilpasning af erhvervsuddannelserne til elever med forskellige forudsætninger. Du kan læse mere om frafald på side 16. Videnscenter om kvalitetssikring På det videregående uddannelsesområde var en af EVA s største opgaver i 2009 at gennemføre akkrediteringer af både nye og 4 EVA's ÅRSMAGASIN

5 EVA s fornemste opgave er at gøre uddannelser og dagtilbud bedre gennem evalueringer, analyser og redskaber som bidrager til at udvikle kvalitet. Samtidig har vi en målsætning om at EVA s viden skal bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. For at nå det mål forholder vi os på EVA aktivt til vores interessenters forventninger og behov. Gennem en levende dialog med omverdenen sikrer vi en løbende udvikling af produkter og ydelser, så de er i samklang med de aktuelle behov. EVA kan sætte nye dagsordener og det gør vi og samtidig spiller vi ind med nødvendig viden i de dagsordener der optager vores interessenter. eksisterende udbud og uddannelser. Det blev til ikke færre end 95 akkrediteringsrapporter der vurderer om udbud og uddannelser lever op til de på forhånd fastsatte kriterier. Ud over at gennemføre de konkrete akkrediteringer er EVA et unikt videnscenter på kvalitetssikringsområdet. Som udvikler af koncepter for akkreditering og kvalitetssikring er vi nødt til at være helt på forkant med de tendenser der er på området også internationalt. Hvad gør man i andre lande for at sikre uddannelsernes kvalitet, og hvor ligger Danmark i kvalitets sikringslandskabet? Det kan du læse mere om i artiklen på side 22. Øget fokus på voksen- og efteruddannelse EVA har længe været en aktiv vidensleverandør på voksen- og efteruddannelsesområdet, og også i 2009 blev det til flere undersøgelser på området. Det er vores klare oplevelse at interessen for og efterspørgslen efter viden om det store og svært overskuelige voksen- og efteruddannelsesområde stiger også fra politisk hold. Derfor besluttede vi i 2009 at oprette en selvstændig VEU-enhed på EVA på linje med vores enheder for hhv. dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. På side 27 stiller vi skarpt på nogle af de vigtige tendenser og udfordringer inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. tilbud og uddannelser. Det blev til en dag fyldt med input som EVA kan bruge når vi fortsætter indsatsen for at skabe og levere viden til handling i daginstitutioner, skoler, uddannelser, kommuner, politiske udvalg, ministerier og andre interessenter med ansvar for og indflydelse på dagtilbud og uddannelse i Danmark. Fællesnævnere og mangfoldighed Ud over de mange gode drøftelser og spændende indlæg på jubilæumsdagen var det også noget helt særligt at kunne samle interessenter fra alle de områder vi beskæftiger os med til dag lig det gav et fint helikopterperspektiv på det at arbejde med kvalitet og udvikling af kvalitet. Et perspektiv som sammen med en række konkrete nedslag på de forskellige områder tegnede et billede af de fællesnævnere der er når det handler om kvalitetsarbejde, og samtidig gav et indtryk af den mangfoldighed af metoder, temaer og formidlingstiltag der er nødvendige når vi arbejder inden for så forskellige områder. God læselyst og på gensyn i 2010! Ane Arnth Jensen, bestyrelsesformand Agi Csonka, direktør EVA 10 år 2009 var året hvor EVA kunne fejre 10-års-fødselsdag og det gjorde vi bl.a. ved at holde en jubilæumskonference hvor over 100 inviterede praktikere, eksperter og beslutningstagere var samlet for at drøfte hvordan vi bedst sammen skaber kvalitet i dag- EVA'S ÅRSMAGASIN 5

6 6 EVA's ÅRSMAGASIN

7 DAGTILBUD For BØrn Politikerne går glip af en guldgrube Pædagogerne i danske børnehaver og vuggestuer og dagplejere dokumenterer deres arbejde som aldrig før. Men når dokumentationen når politikerne, er den ofte så forenklet at de har svært ved at bruge den til at udvikle rammerne for det pædagogiske arbejde. Hvad der er meningsfuld dokumentation, afhænger nemlig af hvem der skal bruge den. Det er nødvendigt at gå nye veje hvis man skal klæde politikerne på til at udvikle kvaliteten i danske dagtilbud. På blå, røde og gule stuer landet over tager man billeder og skriver læringshistorier. Man sætter mål for børns udvikling og reflekterer over hvilke pædagogiske tiltag der virker efter hensigten. Danske pædagoger har for alvor fået gang i arbejdet med dokumentation og evaluering, og mange steder bruger de det aktivt til at udvikle deres pædagogiske arbejde. Men når de skal formidle resultaterne videre til politikere og forvaltning, sker det i en form der gør det vanskeligt at bruge i en administrativ eller styringsmæssig sammenhæng. Med andre ord giver dokumentationen ikke altid mening for de politikere og forvaltninger der ellers også skulle bruge den til at udvikle det pædagogiske felt. meningen ikke går tabt undervejs. Specialkonsulent Eva Pallesen, der har stået bag evalueringen af hvordan evalueringer fra dagtilbuddene håndteres af kommunerne, forklarer: Under søgelsen viser at den viden der når frem til det politiske niveau, let bliver en viden om hvordan daginstitutionen eller dagplejen har udarbejdet den pædagogiske læreplan og evalueret den, mens de indsigter Den enkelte forvaltning har måske 80 forskellige institutioner som de skal skabe sig et overblik over. Og i nogle tilfælde laver de en skabelon eller et skema som daginstitutionerne kan fylde ud. Her er der kun plads til korte udsagn, og forvaltningen opnår ikke den indsigt om den pædagogiske praksis som egentlig er hele formålet med evalueringen, fortæller Eva Pallesen. Problemet er at de evalueringsmetoder som giver mening for pædagoger og dagplejere, ikke nødvendigvis egner sig til at blive formidlet videre og opsummeret i en kort skriftlig form. Viden om udbytte har svært ved at nå frem EVA s undersøgelse af kommunernes brug af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner fra 2009 sætter spot på problemet. Ifølge dagtilbudsloven har kommunerne pligt til at drøfte evalueringer fra dagtilbuddene, men det er kun i en ud af tre kommuner at evalueringerne overhovedet når frem til politikerne. Og selv når kommunen indsamler dem, er det en udfordring at gøre det på en måde så evalueringen gav, viden om børnenes udbytte, har svært ved at nå frem. Meningen forsvinder i skabeloner Problemet er at de evalueringsmetoder som giver mening for pædagoger og dagplejere, ikke nødvendigvis egner sig til at blive formidlet videre og opsummeret i en kort skriftlig form. Fokus på evalueringsmetode frem for pædagogisk indhold Klaus Majgaard, børne- og ungedirektør i Odense Kommune, nikker genkendende til problematikken. De pointe der kommer frem i EVA s undersøgelse, afspejler vanskelighederne ved at aggregere information. Der er righoldig mængder af pædagogisk dokumentation. EVA'S ÅRSMAGASIN 7

8 Pædagoger bruger fortællinger til at evaluere læring Praksisfortællinger eller læringshistorier bruges i mange danske dagtilbud. Historiernes teoretiske fundament er beskrevet af newzealænderen Margaret Carr, der blandt andet i sin bog Læringshistorier. Evaluering og udvikling af læring i institutioner fra 2005 forklarer hvordan man bygger historierne op efter en bestemt struktur og med et helt bestemt fokus. Læringshistorien fortæller om situationer hvor børn forholder sig til omgivelserne på en måde der rummer muligheder for læring. Fx situationer hvor barnet fatter interesse for noget, involverer sig i en aktivitet, udviser usikkerhed eller vedholdenhed over for vanskeligheder, giver udtryk for tanker eller følelser eller prøver at forstå en andens synspunkt. Dialog om udvikling godt i gang i fynske laboratorier Hvordan kan man udvikle kvalitet i dagtilbud? Odense er en af de kommuner der er meget optaget af at undersøge alternative tilgange til at udvikle kvaliteten af dagtilbud. Et fokuspunkt er dialog mellem den pædagogiske faglighed og forvaltningen. Blandt andet har man oprettet laboratorier hvor pædagoger, ledere og repræsentanter fra forvaltningen mødes og diskuterer temaer som fx sprog eller flow og fordybelse. Temaerne stiller skarpt på børnenes rammer inden for det enkelte tema, men også på pædagogernes vilkår. Når det handler om flow, ser man således dels på hvornår børn er optagede af en læreproces, dels om pædagogerne bliver forstyrret. Kan de fordybe sig i deres arbejde, eller skal de hele tiden finde flyverdragter i garderoben? Finansministeriet står bag et stort projekt der skal udvikle nye metoder til at dokumentere kvaliteten i dag tilbud. Projektet, der bærer navnet Faglige kvalitetsoplysninger, går ud på at formidle eksisterende redskaber og at udvikle redskaber til at måle kvalitet på udvalgte områder hvor der ikke er redskaber i forvejen. Projektet er et frivilligt tilbud til kommunerne og falder inden for syv forskellige temaer. 1 Børnemiljøtermometer og rela tions værktøjer 2 Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3 Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4 Metafortællinger om børns sproglige udvikling 5 Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer 6 Sprogvurdering af treårige og i børnehaveklassen 7 Temperaturmåling. Danmarks Evalueringsinstitut er projektleder på tema nr. 4 der handler om at undersøge hvordan man kan bruge fortællinger til at dokumentere børns sproglige udvikling. I skrivende stund er projektet i fuld gang, blandt andet med Odense Kommune som samarbejdspartner. 8 EVA's ÅRSMAGASIN

9 FortsAT fra side 7 Men den giver ikke mening når den skal op i børne- og ungeudvalgene. Der sker et meningstab, og den kommer til at handle mere om måden at evaluere på end om indholdet. Det er ikke udtryk for ond vilje, men for et fagligt problem. Problemet ligger i formidlingen Den store udfordring ligger i at praktikerne i daginstitutionerne har brug for dokumentation der skærper opmærksomheden på det enkelte barns læring, mens kommunerne, som ikke skal skabe læring og udvikling hos den enkelte, men derimod rammer for det pædagogiske arbejde, har brug for at vide hvordan de rammer og mål de udstikker, fungerer i praksis. Pædagogiske fortællinger kan måske leveres med mere autencitet i mundtlig form end i skriftlig og skal måske også formidles i fællesskaber. Mens det giver mening for pædagogen at skrive en læringshistorie som fortæller i hvilke situationer Anna eller Emil indgår i nye relationer og aktiviteter og udvikler sig, og siden at koble disse konkrete situa tioner til mål i den pædagogiske læreplan, kan det være svært for en forvaltning at trække generelle konklusioner ud af den type information. Alligevel vurderer Klaus Majgaard at det ikke er dokumentationsmetoder som læringshistorier der er problemet, men snarere formidlingen af dem. Pædagogiske fortællinger kan måske leveres med mere autencitet i mundtlig form end i skriftlig og skal måske også formidles i fællesskaber. Man kan spørge sig selv om kvalitetsrapporter skal udmunde i papir, eller om det kunne ske i mødefora hvor pædagoger fortalte, og politikere reflekterede. Og selvfølgelig tog konsekvensen og handlede på deres refleksioner! Eva Pallesen er enig. Undersøgelsen af kommunernes brug af evalueringer af de pædagogiske læreplaner anbefaler netop at se nærmere på en mere mundtlig analysetilgang. Fx kunne man etablere mere dialogbaserede evalueringsmøder hvor pædagoger, støttepædagoger, forældre, pædagogiske konsulenter og politikere kunne sætte sig sammen og drøfte resultaterne af institutionernes pædagogiske arbejde, siger Eva Pallesen. Fælles projekt om læringshistorier Både hun og Klaus Majgaard vurderer at der er et stort potentiale i at styrke dialogen om den pædagogiske dokumentation. Og EVA har i starten af 2010 i samarbejde med netop Odense Kommune søsat et projekt der skal undersøge om man kan finde mønstre i institutionernes læringshistorier som man kan samle og bruge på forvaltningsniveau. Fokus i projektet er børns sproglige udvikling. Klaus Majgaard håber at man kan bruge institutionernes materiale til at vurdere om der er situationer hvor børnene rykker i særlig grad. Det må gerne være succeshistorier som viser hvor langt vi kan komme inden for de eksisterende rammer, hvor grænsen går, og hvor forvaltning og politikere kan rydde nogle sten af vejen. Fortællingerne skal ikke forføre politikerne, men vise grænsen en måde at sikre det på kunne være at involvere folk fra forskellige positioner til at fortolke fortællingerne politikere, forældre, forskere der kunne se hvor der er brud, kampe, barrierer, siger Klaus Majgaard, der forudser at det kunne udvikle sig til et levende system af samtaler eller i hvert fald noget mere end papir. Han fortsætter: Validiteten ligger i at fortællingerne danner mening og er relevante set fra forskellige perspektiver. Det må gerne ende i et stykke papir eller en cd-rom, men det vigtige er ikke papiret eller cd en. Det vigtige er mødet, siger Klaus Majgaard og understreger samtidig at fortællingerne ikke kan stå alene, men at de kan pege på hvilke tal der er vigtige at kigge på. Eva Pallesen foreslår at man på et evalueringsmøde kunne basere sig på forskel- lige data både det praksisnære, udarbejdet af institutioner, de kvantitative data der findes på kommunalt niveau, og nationale forskningsresultater der kan belyse det man skal drøfte. Klaus Majgaard konkluderer: Sikkert er det at det er vigtigt at finde ud af at formidle den viden der er. Kan vi bruge fortællinger? Tal? Kan vi inddrage politikerne? I øjeblikket går vi glip af en guldgrube. Vi skal finde på noget nyt! Læs MERE Evalueringer af pædagogiske læreplaner i kommunalt perspektiv, Danmarks Eva lu erings institut, Læs rapporten på Margaret Carr: Læringshistorier. Evalu e ring og udvikling af læring i institutioner. Hans Reitzels Forlag, 2005 (over sat fra engelsk: Assessment in Early Child hood Settings. Learning stories. Sage Publica tions, 2001) Margaret Carr: Being a learner: five learning dispositions for early childhood. I Early Childhood Practice, 1, 1 s , EVA'S ÅRSMAGASIN 9

10

11 GRUNDSKOLE Læreres specialviden skaber skoleudvikling Inspiration til differentieret undervisning i læsning, bedre trivsel i klassen og nye fagdidaktiske metoder i matematikundervisningen: Skolens særlige ressource personer ligger inde med en stor portion praksisnær specialviden inden for mange forskellige områder. Viden som er et vigtigt afsæt for skolernes udvikling, og som kan skabe forandring gennem faglig opkvalificering af lærerkolleger, teamsamarbejde og sparring med ledelsen. Der er både gode erfaringer og uudnyttede muligheder der skal i spil. Når skolen skal udvikle sig i takt med nye pædagogiske metoder, nye undervisningsmidler og ændrede krav og elevbehov, er de særlige ressourcepersoner det rette sted at henvende sig. Med deres viden og den rolle de har på skolerne, kan de virke som en katalysator for den faglige opkvalificering af lærerkolleger, men de er også et led i andre, mere generelle forandringsprocesser på skolen hvor teamorganisering og medledelse er i centrum. Ressourcepersoner følger udviklingen inden for et fagområde, de ved hvad der virker, og er trænede i at omsætte evidensbaseret viden til praksis på skolen. Samtidig er de i berøring med de fleste af deres lærerkolleger. Derfor er de også nøglepersoner når det gælder udviklingen af undervisningen og af skolen som helhed. Opkvalificering af lærere Ressourcepersonerne er sat i verden for at opkvalificere deres kolleger inden for det specifikke felt som de er efteruddannet inden for. Det kan fx være i læsning, i dansk som andetsprog eller i at skabe god adfærd, kontakt og trivsel (AKT) blandt eleverne. Lærerkollegerne er dermed ressourcepersonernes primære målgruppe; det er gennem samarbejde med dem at de som specialister med praksisnære skridt kan kvalificere og udvikle undervisningen. Videndelingen mellem ressourcepersoner og lærere sker på mange forskellige måder som afspejler de mange opgaver som ressourcepersonerne har: De rådgiver og vejleder lærerkolleger, de orienterer om ny viden og deltager i skolens strategiske diskussioner. Det er ofte i frikvartererne at lærerne henvender sig til ressourcepersonerne for at få et hurtigt råd eller praktisk info. De kan jo noget mere end os andre, de har jo læst noget. Man skal turde sætte sin egen undervisning lidt på spil og sige: Jeg har ikke opfundet den dybe tal ler ken inden for alt. Sådan kridter en lærer på en af de skoler som EVA besøgte i forbindelse med sin undersøgelse af særlige ressourcepersoner i folkeskolen, banen op for ressourcepersonernes arbejde. Langsigtet vejledning løser udfordringer I praksis møder ressourcepersonerne dog en række udfordringer. EVA s under søgel se viser at det ofte er i frikvarterer at lærerne henvender sig for at få et hurtigt råd eller en praktisk oplysning, fortæller evalueringskonsulent Signe Mette Jensen, der har stået for undersøgelsen. Ressourcepersonerne oplever ofte at lærerne efterspørger deres viden og indsigt og ønsker at få støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKT-vanskeligheder eller at få praktisk hjælp til at bruge it. Hun understreger at den hurtige frikvartersrådgivning kan være et godt første skridt, men at den ikke må stå alene. Af flere grunde: Når lærernes spørgsmål hand ler om mere komplekse problemstillinger, fx dårlig trivsel i en klasse, er vejledning kombineret med fælles aktiviteter i klassen en forudsætning for at komme godt videre. Ressourcepersonen kan her vejlede og konkret illustrere hvordan læreren kan gribe konflikter an eller aktivt inddrage urolige elever i undervisningen. Det er gennem konkret samarbejde og den langsigtede vejledning at vejleder og lærer sammen kan EVA'S ÅRSMAGASIN 11

12 finde løsninger på de større udfordringer, vurderer Signe Mette Jensen. Elevfokus skal kombineres med lærervejledning Det er også i vejledningen at ressourcepersonen kan bidrage til at udvikle undervisningen så lærerkolleger bliver opkvalificeret i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen inden for et felt. For ét er at læsevejlederen kan støtte enkeltelever der har svært ved at læse, noget andet er at læsevejlederen kan bidrage til at læreren bliver endnu bedre til at undervise i læsning. En meget stor andel af skolelederne (98 %) vurderer at ressourcepersonerne i høj grad eller i nogen grad styrker undervisningen af elever med særlige behov. 95 % af skolelederne vurderer at skolens muligheder for at inkludere alle elever i høj målgruppe også har eleverne som en direkte målgruppe. Ressourcepersonerne aflaster lærere der har elever med særlige behov i klassen, fx når en elev hænger i gardinerne og forstyrrer undervisningen, eller når en elev har brug for ekstra læseundervisning. Akut hjælp kan skabe efterspørgsel Når en undervisningssituation spidser til for en lærer, er det vigtigt at der akut er ressourcepersoner at trække på. I en presset situation kan ressourcepersonen give læreren konkrete redskaber der hjælper ude i praksis. Og netop det at lærere oplever ressourcepersonens støtte og råd som virkningsfuldt i en situation som føles som en brændende platform, kan åbne for at læreren efterspørger mere end et hurtigt råd eller brandslukning en anden gang. Fx mere langsigtede vejledningsforløb der i et samspil lærer og vej Teamsamarbejdet har udviklet sig på skolerne de seneste fem år. Døren til klasseværelset er blevet åbnet. grad eller i nogen grad styrkes gennem ressourcepersoner. Og en lidt mindre andel af skolelederne (91 %) vurderer at ressourcepersonerne i høj grad eller i nogen grad styrker lærernes faglige kompetencer i forhold til almenundervisningen. Samlet set anser skolelederne altså ressourcepersonerne for at have stor betydning. Men ser man lidt nærmere på tallene, vurderer 68 % af landets skoleledere at ressourcepersonerne i høj grad styrker undervisningen af elever med særlige behov, mens det kun er 34 % af skolelederne der vurderer at ressourcepersonerne i høj grad styrker lærernes faglige kompetencer i den almindelige undervisning. Tallene afspejler at ressourcepersonerne ved siden af at have lærerne som hoved- leder imellem kan ruste læreren til en mere differentieret læseundervisning eller til at håndtere eller helt forebygge konflikter fremover. Det er gode erfaringer der overbeviser mange lærere og får dem til at søge vejledning, understreger Signe Mette Jensen. Hun peger på at det er vigtigt at skolerne spørger sig selv: Har vi den rette balance mellem den hurtige rådgivning og den mere langsigtede vejledning? Skal vi blive bedre til at forebygge frem for at bruge ressourcerne på at gribe ind i konflikter og hvordan skal vores strategi være for at nå dertil? Vejledning er tidens pædagogiske trend Det er også det vejledende, det konsultative i ressourcepersonernes arbejde, som udviklingskonsulent Lene Bentzen lægger vægt på i den pædagogiske udvikling i Roskilde Kommune. Vi vil gerne at ressourcepersonernes rolle er den konsultative hvor de er med til at finde løsninger frem for at udføre aktiviteterne. Det er ikke eksperterne der alene skal redde klassens ve og vel. Først og fremmest skal læreren have ansvaret, men det skal gerne være en del af lærernes hverdagsbevidsthed at det er ok at gå ind og se på egen praksis. Og søge støtte og vejledning hvis der er store udfordringer. Tidens pædagogiske trend, konsultation og vejledning, giver medvind til ressourcepersonernes vejlednings- arbejde. Den efteruddannelse som Roskilde Kommune tilbyder skolernes vejledere, sætter konkret fokus på ressourcepersonernes rolle. Lene Bentzen siger: Vejlederen skal både have et godt afsæt for at kunne træde et skridt frem og sige Det her kan jeg tilbyde skolen, og så skal kurserne give dem redskaber til at stille de rigtige spørgsmål og til at sikre sig at det er læreren der kommer til at lave arbejdet og stå for aktiviteterne. En åben dør til klasseværelset Ressourcepersonerne kan rykke ved lærernes faglighed, men de kan også rykke ved samarbejdsformerne på skolerne i kraft af den vejledning og rådgivning de giver. Teamsamarbejdet har udviklet sig på skolerne de seneste fem år. Populært sagt har skolerne bevæget sig fra at døren til klasseværelset var lukket, til at den nu er åben til en højere grad af videndeling, åbenhed og teamsamarbejde. Det er der flere grunde til. En af dem er ressourcepersonerne og deres funktion. Netop det at videndele, tage kontakt til og tilbyde vejledning til et bredt udsnit af lærerstaben eller endda alle lærere på skolen driver den udvikling. Ressourcepersonerne spiller ind i teammøder og fagudvalg, bl.a. med indspark til årsplanlægning, fortæller Signe Mette Jensen. I kraft af deres rolle kan de forny diskussionerne og tiltagene i fagudvalg, der fortæller at netop den tilgang og de 12 EVA's ÅRSMAGASIN

13 forslag de får fra forskellige faglige vejledere, udvikler udvalgets måde at bruge møderne på. Faglig frontlinje i ledelsen De forandringer som ressourcepersoner skaber i daglig praksis, skal skolernes ledelse være med til at formulere og ikke mindst sætte retningen for. På nogle skoler tegner ressourcepersonernes rolle et billede af strategisk og faglig sparring der foregår i en fortløbende dialog mellem ressourcepersoner og ledelse. Skolens ressourcepersoner kan kvalificere ledelsens mulighed for at lede blandt andet i kraft af deres faglige specialviden og fordi de har et konkret kendskab til hvordan lærernes daglige udfordringer ser ud. Omvendt har ledelsen brug for støtte til at føre prioriteringer ud i livet. Souschef på Rådmandsgades Skole Camilla Ottsen fortæller hvordan skolens ressourcepersoner tilsammen rummer de kompetencer der er det skolefaglige grundlag på skolen, og at ressourcepersonerne i deres skoletænkning er den faglige frontlinje i skoleledelsen: Som skoleledelse skal man have en pædagogisk indsigt og opdateres løbende, men det er ressourcepersonerne der skal medlede beslutninger og føre prioriteringer ud i livet, siger hun. Medledelse er et centralt begreb for Camilla Ottsen og hendes ledelseskolleger. Hun fremhæver hvordan skolen taler om medledelse og om parallellerne mellem at være lærer i et klasselokale, at være ressourcepersoner der skal understøtte den faglige kvalitet, og at være en ledelse der skal drive en hel skole. Vi vil skabe fælles billeder af hvad ledelse og medledelse er i en organisation, og hvordan vi alle sammen er afhængige af hele tiden at være i dialog og samspil om hvor vi er på vej hen. Det er vigtigt for at ressourcepersonerne kan udnytte deres potentiale fuldt ud. Ledelse skal sikre synlighed og klare rammer Samspillet med ledelsen handler også om at lederne skal sørge for gode rammer for ressourcepersonernes arbejde både Viden om undervisningsmidler En af de opgaver som ressource personer tager på sig, handler om undervisningsmidler. Klassikeren er skolebibliotekaren der kan inspirere lærerkollegerne til at bruge nye undervisningsmidler, kan skaffe materiale hjem og tilbyde hjælp til at samle frilæsningsbøger inden for temaer i undervisningsforløb. Læsevejlederen er et andet eksempel på kollegial vejledning om undervisningsmateriale og nye vinkler på differentierede forløb der kan gavne klassens elever og samtidig udvikle lærernes didaktiske viden. Ressourcepersoner ind i didaktiske diskussioner Lærere ved hvordan undervisningsmidler fungerer i de elevgrupper de underviser til daglig, men de har ikke nødvendigvis overblikket over didaktikken bag forskellige undervisningsmidler eller over konsekvenserneved at plukke fra bøger med forskellige læringssyn. Det har ressourcepersoner til gengæld; fx vil it- vejledere og skolebibliotekarer kunne gå ind i en diskussion af didaktik. Ikke al materiale fungerer lige godt. Så det er vigtigt at lærerne tager stilling til kvaliteten af dem, og at lærerne har adgang til afprøvede undervisningsforløb og til kollegers vurderinger af under visningsmidler. En systematik i videndelingen blandt læ rere eventuelt med ressourcepersoner som tovholdere kunne spare den enkelte lærer for tid og højne de didaktiske overvejelser. Digitale medier udfordrer fagdidaktikken Didaktisk står blandt andre it-vejlederen med en stor opgave: Hvordan vejlede om it i undervisningen så it bliver en faglig løftestang, og så it-vejlederen kommer ud over de teknisk-praktiske opgaver? It kan med sin multimodalitet både støtte den faglige læring og facilitere elevernes læreprocesser det at der både er lyd, billeder, ord og tekst, giver nemlig flere indgange til stoffet for eleverne og kan støtte undervisningsdifferentieringen. Men læringsgevinsten ved at bruge it afhænger af det didaktiske design for undervisningen og elevernes interaktion. De digitale medier udfordrer ved at de kan bryde med den traditionelle fagdidaktik hvor der er én didaktik, én tilgang på spil i klassen. Og er det realistisk at it-vejlederen kan vejlede og inspirere alle lærere på skolen i alle fag og på alle årgange? Svaret må være at skolens faglige ressourcepersoner er med til at støtte den fagdidaktiske brug af it bedst muligt. EVA'S ÅRSMAGASIN 13

14 når det gælder prioritering af opgaver inden for den faglige rådgivning og vejledning, hvordan den organiseres, og hvor samarbejde bør finde sted. Ressourcepersonerne tager sig af mange forskellige opgaver, og selve det at prioritere blandt dem og samstemme med et givent timetal er en opgave som kræver et samarbejde med ledelsen ikke mindst for at sikre den rette balance mellem forskellige opgavetyper og dermed den langsigtede udvikling af undervisningen på skolen, siger Signe Mette Jensen. Ledelsens rolle handler også om opbakning, formidling og synlighed. Ledelsen skal formidle et overblik til lærerne så de ved hos hvem og om hvad de kan få råd og vejledning om det er dansk som andetsprog i læseundervisningen eller pædagogisk brug af it i matematikundervisningen. Dermed gør de den enkelte ressourcepersons rolle mere synlig og signalerer at her er viden man ikke kan sige nej til, understreger Signe Mette Jensen. Læs MERE Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009 Naturfagsvejledere TimER TIL REssoURCEPErsonER I gennemsnit bruger hver skole årligt så mange timer på udvalgte ressourcepersoner Særlige ressourcepersoner i folkeskolen. Inspiration til skoleledelser og ressourcepersoner. (Inspirationshæfte), Danmarks Evalueringsinstitut, 2009 Undervis ningsmidler i folkeskolen, Dan marks Evalueringsinstitut, 2009 It i folkeskolen, Danmarks Evaluerings institut, 2009 Du kan downloade rapporterne på udgivelser-grundskole. Matematikvejledere Læsevejledere it-vejledere AKT-vejledere Vejledere i dansk som andet sprog Bibliotekarer EVA's ÅRSMAGASIN

15 Hvordan hænger elevernes trivsel sammen med fagligheden? Det sætter AKT-teamet på Rådmandsgades Skole i København spot på. Visionen er at teamet på en gang skal vejlede om elevers og elevgruppers trivsel og samvær, og om hvordan læreren kan planlægge og differentiere undervisningen. Ønsket resultat: bedre undervisning, større trivsel, mere læring. Rådmandsgades Skole har en solid tradition for at arbejde med elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Skolen har med souschef Camilla Ottsens ord en ret høj belastningsgrad i kraft af at elevernes socioøkonomiske forhold er ringere end på de fleste skoler. Derfor er der afsat flere ressourcer til AKT-arbejde end på en typisk dansk skole. Det er AKT-vejlederne der sammen med vejledere i undervisningsdifferentiering i praksis skal indfri skolens vision om trivsel i takt med faglighed og løfte lærernes undervisning gennem vejledning og støtte. AKT ernes arbejde tager udgangspunkt i at barnet er en del af en sammenhæng både en social og en faglig sammenhæng. Ud fra devisen: Skal det faglige fungere, er det ikke den urolige elev der skal ud af klassen, men AKT en der skal ind. Vores mål er at AKT-teamet i løbet af nogle år også i lærernes bevidsthed er udvidet til at være et kombineret undervisningsvejlednings- og AKT-team. Dvs. at man i en situation hvor en dreng i 4. klasse er udadreagerende, ikke bare ser på hvordan drengen har det med sine kammerater, men at man også ser på om de faglige udfordringer han får i matematikundervisningen, er for svære, og om det er derfor han laver ballade. For at få ressourcepersonernes viden om trivsel og om målrettet undervisning i spil og for at få opkvalificeret skolens lærere på feltet nytter det ifølge Camilla Ottsen ikke noget at hun som chef blot stiller sig op på et pædagogisk rådsmøde og beder lærerne tænke på en bestemt måde. I praksis skal der gode erfaringer med vejledning til for at få udbredt ny viden og nye tilgange til undervisningen. Det der giver resultater, er når lærerne oplever, når de kommer og er frustrerede over at Emil altid larmer i matematiktimerne, at de får en god dialog med deres ressourceperson om at: Ja, det er rigtigt at Emils mor sjældent husker madpakken, men skal vi ikke også få kigget på prøverne i matematik og de materialer der bliver brugt i undervisningen? Altså at de sammen undersøger om der er en sammenhæng mellem barnets faglige udvikling og identitet. Det tror vi der ofte er. EVA'S ÅRSMAGASIN 15

16 UngDomsUDDAnnELSE Ingen universalkur mod frafald Der findes desværre ikke et mirakelmiddel som kan kurere frafaldet på erhvervsskolerne. Man ved i hvert fald ikke hvad det er endnu. Den bedste vej frem for den enkelte skole er at analysere hvorfor netop deres elever falder fra, og så finde ud af hvilke midler der er de optimale. I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang tage en ungdomsuddannelse. Der kan virke langt derop, for indtil videre har andelen der gennemfører, stabiliseret sig på omkring de 80 %. Erhvervs uddan nelserne skal levere en stor del af løftet da skolerne siden 2008 har afleveret til Undervisningsministeriet én gang om året. Her skal skolerne sætte mål for deres frafald og beskrive hvad de gør for at bringe det ned. Der er sket en positiv udvikling i skolernes arbejde med at få frafaldet ned. Mange skoler har gode og kritiske overvejelser om deres unikke udfordringer og om hvordan de skal løse dem. det er her frafaldet er størst, og viljen til at få procenterne i vejret er stor. Man tørster efter viden om hvad der virker; mange seminarer, konferencer og undersøgelser ser dagens lys uden at det er muligt at komme med ét forkromet svar. Men skolernes eget arbejde med at analyse og definere frafaldsproblemet fører i sig selv en mere målrettet og kvalificeret indsats med sig, fortæller EVA s evalueringskonsulent Katrine Strange. Hun har to år i træk analyseret de handlingsplaner for øget gennemførelse som erhvervs- Der er sket en positiv udvikling i skolernes arbejde med at få frafaldet ned. Mange skoler har gode og kritiske overvejelser om deres unikke udfordringer og om hvordan de skal løse dem. Nogle skoler siger at de har fået en større bevidsthed om deres frafald, siger Katrine Strange. Fokus på unge med sociale og personlige problemer Erhvervsskolerne vælger mange forskellige metoder til at få flere elever til at gennemføre deres uddannelse. De mest popu lære midler har fokus på hvordan skolerne 16 EVA's ÅRSMAGASIN

17

18 kan hjælpe elever med sociale og personlige problemer såsom mentorordningerne, som hver anden skole skriver de har, eller en kontaktlærerordning, som lidt under hver tredje skole har ifølge handlingsplanerne. 62 % af skolerne har således indsatser for elever med personlige eller sociale problemer. Katrine Strange fortæller: Mange skoler beskriver hvordan en stor gruppe af elever har behov for tæt voksenkontakt og regelmæssige samtaler, og at det er vigtigt for de elever at have stærke relationer til personer på skolen. Derfor fylder den indsats der er rettet mod den elevgruppe, meget i handlingsplanerne. Alle skal godt ind på skolen Det signalement genkender man på Nordsjællands største merkantile uddannelsessted, HG Nord. Her har man fulgt og analyseret frafaldet nøje, også før handlingsplanerne blev indført. Rektor Rikke Skov-Nielsen fortæller at man via analysen fandt frem til at mange faldt fra inden for de første syv måneder af uddannelsen. Så for os er det vigtigt at vi får eleverne godt ind på skolen. Alle skal til visitationssamtaler med deres kontaktlærer i maj måned sammen med deres forældre hvor vi taler om hvordan det er gået i folkeskolen, hvad deres stærke sider er, og om de har særlige behov. Det er obligatorisk at komme til samtalerne, som har betydet at flere elever møder efter sommerferien, fortæller Rikke Skov-Nielsen: Før havde vi i snit fire elever i hver klasse der aldrig dukkede op, nu er det kun lidt over en. Følger fraværet for ikke at tabe eleverne Ifølge EVA s analyse af skolernes handlingsplaner for 2009 har 13 % af erhvervsskolerne det som et særligt indsatsområde at holde øje med elevernes fravær for at undgå at det bliver til frafald. Meget tyder på at det er en udfordring på skolerne at reagere tidligt nok på fraværet, viser analysen. På HG Nord følger man fraværet på ugebasis hvor lærerne registrerer elevernes fravær i et elektronisk system. Så snart eleverne har 25 timers fravær, skal de til samtale hos kontaktlæreren, efter 40 timer med uddannelseschefen, og 60 timer er udmeldelsesgrund. Ved juletid vaskes tavlen ren, og eleverne starter forfra. Det er et system der fungerer godt for dem, siger Rikke Skov-Nielsen: Vi kan hurtigt gribe ind hvis fraværet bliver for stort ellers glider de væk mellem fingrene på os. Og eleverne har stor respekt for det, selvom det lyder lidt mere firkantet end det er. Vi sætter grænserne yderligere ned nu, for jo lavere de er, des færre mister vi. En populær lektiecafe HG Nord har også analyseret sig frem til at man har et drengeproblem på de tre afdelinger i Lyngby, Hillerød og Frederiks sund. Mange drenge både danske og af anden etnisk oprindelse i alderen falder fra. Det kan starte med højt fravær, som ofte ligger i morgentimerne, fortæller Rikke Skov-Nielsen, fordi det er svært for nogle af drengene at komme op om morgenen, så man overvejer nu at møde sent en af dagene for at lette det lidt for drengene. Desuden har man kædet skolens lektiecafe sammen med fraværssystemet: Mange elever har behov for voksenkontakt og regelmæssige samtaler, og det er vigtigt med stærke relationer til skolen. Fire af ugens fem dage har eleverne lidt flere timer, og den sidste dag er på maks. tre timer og lektiecafe i lektion. Når man møder til lektiecafeen og laver noget, kan man så nedspare sit fravær som i en form for fleksordning, siger Rikke Skov-Nielsen. Ud af de 400 elever på uddannelsen på Lundtoftevej går ca. 10 % i cafeen, så Rikke Skov-Nielsen synes at cafeen er en succes. I cafeen gør skolen lidt ekstra for dem der har svært ved at sidde stille i længere tid; de kan spille fodbold med et par lærere for at brænde krudt af og samtidig nedspare fravær. En ordning som skolen har diskuteret meget, for de spiller jo bare fodbold, siger Rikke Skov- Nielsen: Men jeg holdt meget på at det skulle de have lov til, for jeg syntes det var vigtigt og positivt at de gider blive på skolen efter skoletid, og de kan måske blive bedre til at koncentrere sig bagefter når de sidder inde i lokalerne. De får også et positivt forhold til lærerne. Svært at lave en god frafaldsanalyse Hos HG Nord er det erfaringen at det er svært at lave en præcis opgørelse over frafaldet og regne ud hvorfor det falder og stiger. Det stemmer overens med EVA s analyse af alle handlingsplanerne fra 2009, der viser at mange skoler har svært ved at vurdere hvilke af deres mange tiltag der har en effekt. I overvejende grad vurderer skolerne at deres initiativer har en god indflydelse på parametre som elevtrivsel, men det er svært at isolere effekten af hvert enkelt tiltag fordi flere indsatser er møntet på samme målgruppe, og fordi ydre faktorer såsom konjunkturændringer også påvirker frafaldet, siger Katrine Strange. Egen analyse kan hjælpe på vej Det er ikke kun skolerne der har svært ved at indkredse hvilken medicin der er den optimale mod frafaldet. EVA udgav i 2009 en undersøgelse af frafaldet på grundforløbet til den merkantile erhvervsuddannelse. Målet var at måle effekten af de forskellige indsatser, men det viste sig urealiserbart i den pågældende kontekst, fortæller Niels Matti Søndergaard, metodekonsulent og leder af projektet: Skolerne har en meget stor frihed til selv at definere hvad de skal gøre, og derfor er det meget individualiseret hvad man gør. En mentorordning er fx ikke det samme to steder, og derfor var det umuligt at isolere effekten af den samlede indsats med vores datagrundlag. Katrine Strange og Niels Matti Søndergaard har indledt 2010 med at holde workshopper med erhvervsskolerne for 18 EVA's ÅRSMAGASIN

19 En hammer i hånden fra dag 1 Entusiasmen og lysten til at lære noget fagligt er oftest det der driver unge når de starter på en teknisk erhvervsuddannelse. Det er vigtigt at de hurtigt kommer i gang med det faglige fordi det kan være med til at fastholde dem på uddannelsen. Grundforløbspakkerne er et effektivt middel mod frafaldet, mener 75 % af lederne på erhvervsskolerne. De hæfter sig især ved at pakkerne, som fx er faste hold på grundforløbet, kan være med til at give eleverne et bedre socialt tilhørsforhold til uddannelsen. Samtidig peger 89 % af lederne på at der er fordele ved at læreren underviser på hold hvor strukturen og sammenhængen er tydeligere, fordi det giver ham eller hende en ramme for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs faglige niveau. Det viste EVA s evaluering af grundforløbspakkerne fra % af alle tekniske uddannelser har oprettet grundforløbs pakker for elever som har behov for faglig støtte. På mange tekniske skoler er grundforløbs- pakkerne struktureret så grundforløbet er længere end den vejledende længde på et ordinært grundforløb fx 60 uger i stedet for 20 hvilket kan give eleverne tid til fordybelse eller tid til andre aktiviteter end det konkret faglige, fx idræt. Pædagogik og faglighed skal gå hånd i hånd En af de store udfordringer når skolerne tilrettelægger grundforløbspakkerne, er at finde en balance mellem de faglige mål og de pædagogiske mål. Faglighed og pædagogik skal nemlig gå op i en højere enhed, siger Pernille Hjermov, som har været projektleder for evalueringen: På nogle grundforløb har den pædagogiske tilgang været så styrende for indholdet at de faglige mål risikerede at blive skubbet lidt til side. Nogle elever taler om at de har lavet en masse andre aktiviteter i de første uger som ikke havde noget med faget at gøre, mens de savnede at komme rigtig i gang med at lære noget praktisk håndværk. Så vi ser udfordringen som at få den pædagogiske tilgang og de faglige mål til at spille sammen. Skal være en del af fastholdelsesstrategi Pernille Hjermov understreger at det er en rigtig god ide at vælge ekstra pædagogiske dimensioner ind i undervisningen fordi mange af eleverne også har behov for at blive motiveret på mange forskellige måder for ikke at falde fra grundforløbet hurtigt igen. Men det er fagligheden som er det helt centrale for eleverne: Nogle af skolerne tænker at de først skal lære eleverne at møde op til undervisningen inden de kan gå i gang med den, men vi hører eleverne sige at de bliver motiveret til at møde op når de laver noget rigtig fagligt i praksis. Så man skal mærke fagligheden fra dag 1 hvis man går på grundforløbet på bygge og anlæg, er det fx vigtigt at prøve at få en hammer i hånden så hurtigt som muligt. Læs MERE Grundforløbspakker på erhvervsuddannelserne, Danmarks Eva lue ringsinstitut, 2009, og Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger, Danmarks Evalueringsinstitut, Kan downloades på EVA'S ÅRSMAGASIN 19

20 FortsAT fra side 18 Undervisningsministeriet. Her introducerer de skolerne til en metode som kan hjælpe dem med at fintune deres indsats mod frafald. Metoden, som hedder indsatsteori, er et analyseredskab der kan give skolerne en bedre indsigt i hvordan de tiltag som de sætter i gang, virker i skolens egen kontekst. Det kan hjælpe dem med at sætte mål for deres frafald og for deres indsatser og være et skridt på vejen mod den dyrebare viden om hvad der gør en forskel. Læs MERE Handlingsplaner for øget gennemførelse, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsskolerne, Danmarks Evalue rings institut, 2008 Byg bro mellem aktiviteter og resultater. Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes hand lingsplaner for øget gennemførelse, Dan marks Evalueringsinstitut, 2009 Frafald på grundforløbet på de merkantile erhvervsuddannelser, Danmarks Evalue ringsinstitut, 2009 Skolerne oplever mindre frafald 25 % af skolerne har nået deres egne målsætninger for hvor lavt frafaldet skal være på deres grundforløb i På hovedforløbet er det 40 %. Næsten alle SOSU-skoler har nået deres mål for social og sundhedsassistentuddannelsen, og 50 % af skolerne for social- og sundheds hjælperuddannelsen. Af de skoler der ikke nåede deres mål, har en tredjedel alligevel haft et fald på grund forløbet, og næsten alle har haft et fald på hovedforløbet. Udpluk af skolernes indsats i handlingsplanerne for 2009: Differentierede undervisnings tilbud til forskellige elevgrupper, fx grundforløbspakker, ca. 66 % Mentorordninger 50 % af skolerne Socialt skolemiljø 34 % Registrere og dele information af fravær 31 % Indsats i forhold til praktik ca. 50 % Opkvalificering af lærere ca. 25 %. Alle rapporter kan downloades på 20 EVA's ÅRSMAGASIN

21 Overraskende fund i frafaldsanalyse Den sociale arv er en af de vigtigste faktorer der påvirker frafaldet. Det understregede EVA s undersøgelse fra 2009 som analyserede en hel årgang unge som startede på et merkantilt grundforløb i Men undersøgelsen pegede også på et par overraskende forhold. For det første at børn af akademikerforældre har lige så stor risiko for at falde fra som børn af ufaglærte, mens elever med forældre som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, har størst sandsynlighed for at gennemføre. Et andet fund var at selvom elever fra etniske minoritetsgrupper generelt har en større risiko for at falde fra, er der også undtagelser: Børn af pakistanske eller srilankanske forældre klarede sig i snit lige så godt som deres danske kammerater i årgang Erhvervsskoleelever har større risiko for at falde fra hvis de: Er børn af ufaglærte eller af akademikerforældre. Er børn af etniske minoritetsgrupper med undtagelse af unge med pakistansk eller srilankansk baggrund som i 2005 klarede sig på samme niveau som danske unge. Er drenge. ikke har gennemført 9. klasse eller har lave årskarakterer fra folkeskolen. Har været straffet med fængsel. EVA'S ÅRSMAGASIN 21