Rapport om Undervisningsministeriets yderligere tilsyn med Samuelskolen

Transkript

1 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 73 Offentligt Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal København K. Tlf Fax Rapport om Undervisningsministeriets yderligere tilsyn med Samuelskolen 8. august 2005 J.nr Indledning Undervisningsministeriet har i brev af 29. september 2004 meddelt Samuelskolen, at ministeriet i henhold til 9, stk. 7 i lov om friskoler og private grundskoler mv. vil udføre et yderligere tilsyn med Samuelskolen. Formålet med det yderligere tilsyn er at vurdere, hvorvidt undervisningen på Samuelskolen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt at vurdere, hvorvidt skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Nærværende rapport er Undervisningsministeriets vurdering af disse forhold. 2. Tilsynets organisering, grundlag og tilsynsområder Organisering Det yderligere tilsyn med Samuelskolen har fagligt og pædagogisk været udført af: Fagkonsulent Birgitte Therkildsen Fagkonsulent Anne-Marie Schæffer Fagkonsulent Karsten Enggaard Pædagogisk konsulent Beata Engels Andersson Pædagogisk konsulent Poul Erik Pagaard Tilsynet har været koordineret af fuldmægtig Peter Solkær Tilsynsgrundlag I forbindelse med det yderligere tilsyn bad Undervisningsministeriet Samuelskolen om materiale, der beskriver praksis på skolen. Det drejer sig bl.a. om årsplaner og undervisningsplaner. Herudover har Undervisningsministeriet bedt Samuelskolen om at udfærdige en redegørelse for skolens samlede undervisningsindsats, der beskriver undervisningens tilrettelæggelse samt de overvejelser, som skolen har gjort sig, og de prioriteringer, som skolen har foretaget, for at sikre, at eleverne modtager en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

2 Samuelskolen har indsendt ovennævnte materialer. Materialet indeholder blandt andet årsplaner for samtlige af Samuelskolens fag. Ifølge redegørelsen følger skolen den faglige progression og de faglige målsætninger som er beskrevet i Fælles Mål. 2 Det tilsendte materiale har givet tilsynet et indblik i de pædagogiske overvejelser og mål, som skolen lægger til grund for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den observerede undervisning, og har dermed tjent som forberedelse af tilsynsopgaven. Samuelskolens karakterer for er gengivet nedenfor. Talmaterialet er spinkelt, og skolens karakterer er derfor ikke tillagt en selvstændig betydning i ministeriets vurdering af skolens undervisningsindsats. Grundlaget for tilsynets vurdering af undervisningen har været de samtaler, der er ført med lærere og ledere omkring undervisningen, samt de iagttagelser af undervisningen, som ministeriets fagkyndige har gjort sig i ministeriets yderligere tilsyn med skolen. Herudover indgår der i tilsynet en vurdering af, hvorvidt skolen i sit samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for alsidig personlig udvikling, som hvis de havde gået i folkeskolen, samt hvorvidt skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Tilsynsområder Tilsynet med skolens undervisning har i alle fag været opdelt i tre aldersmæssige niveauer: klasse, klasse og klasse. Ud fra en faglig opdeling er det i dette yderligere tilsyn kun fagene dansk, engelsk og matematik, der fokuseres særskilt på. Disse tre fag skal på alle frie grundskoler kunne identificeres entydigt, da den forældrevalgte tilsynsførende skal kunne udtale sig om elevernes standpunkt i disse fag, jf. 9, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler mv. De øvrige obligatoriske fag og emner kan indgå i undervisningen, uden at de har samme benævnelse som i folkeskolen. Det kan f.eks. være aktuelt ved samlæsning af fag eller ved andre tværfaglige aktiviteter. Derfor er de øvrige fag observeret inden for de fagområder, som folkeskolens fag naturligt kan opdeles i, dvs. humanistiske fag, naturfag og praktisk-musiske fag. Herudover er også skolens specialundervisning og undervisningen i dansk som andetsprog observeret. Nedenfor i afsnittet om tilsynets omfang er der vist en oversigt over, hvilke fag og fagområder der har været observeret og på hvilke aldersmæssige niveauer. 3. Tilsynets omfang Undervisningsministeriets tilsynsbesøg på Samuelskolen har været dels anmeldte, dels uanmeldte, og de har fundet sted på følgende tidspunkter: Fredag d. 29. oktober Anmeldt Onsdag d. 3. november Anmeldt Torsdag d. 4. november Anmeldt

3 Onsdag d. 10. november Anmeldt Tirsdag d. 30. november Uanmeldt Fredag d. 3. december Uanmeldt Tirsdag d. 7. december Uanmeldt Onsdag d. 8. december Anmeldt 3 Ved hvert tilsynsbesøg har der været minimum to af ministeriets tilsynsførende til stede på skolen. Antallet af tilsynsførende til stede på skolen de pågældende dage har varieret fra to til fem. Tilsynet har omfattet alle klasser og tilnærmelsesvis alle fag. I alt har 40 lektioner i fuld længde været overværet. Fuld længde varierer fra 30 min. til 90 min. Normalt er en lektion 60 min., hvilket fremgår af skolens skema. Hver lektion hav været overværet af to tilsynsførende. Følgende fag og fagområder har været overværet: Fag Dansk 8 Matematik 7 Engelsk 5 Humanistiske fag 7 Naturfag 5 Praktisk-musiske fag 2 Specialundervisning inkl. dansk som andetsprog 6 Lektioner i alt 40 Fag og fagområderne opdelt på alderstrin for den observerede undervisning: Fagområde Fag klasse klasse klasse I alt Humanistiske fag Naturfag Praktisk-musiske fag Dansk Matematik Engelsk Historie Kristendom Samfundsfag Tysk Natur og teknik Geografi Biologi Fysik Musik * Billedkunst Idræt Specialundervisning inkl dansk som andetsprog

4 4 *Musikundervisningen var på det tidspunkt, den blev observeret, skemalagt for klasse samtidig. Derfor tæller den kun med en lektion. Efter denne lektion blev Undervisningsministeriet d. 2. november 2004 gjort opmærksom på, at faget musik ikke længere er obligatorisk for skolens elever, men et valgfag. 4. Tilsynets begyndelse og afslutning Formøde Forud for tilsynsbesøgene holdt Undervisningsministeriet torsdag d. 7. oktober 2004 et møde med Samuelskolens ledelse og bestyrelsesformand. Til stede ved dette møde var også repræsentanter fra Foreningen af Kristne Friskoler. Formålet med mødet var at informere skolen om, hvilken fremgangsmåde for tilsynet, den kunne forvente, samt give skolen mulighed for at stille spørgsmål hertil. Skolen blev informeret om hvordan de tilsynsførende ville agere på skolen, hvilket omfang tilsynet ville have, overvejelser om hvilke fag og klasser, der ville blive observeret, tidshorisont samt at Undervisningsministeriet ville indkalde til et afsluttende møde, hvor skolen ville have mulighed for at kommentere tilsynet samt give eventuelle afsluttende bemærkninger. På dette møde ville skolens lærere, ledelse, bestyrelse samt hvem, skolen måtte ønske, have mulighed for at deltage. Alle tilsynsførende ville ligeledes deltage. Skolen havde ingen kommentarer til den fremlagte fremgangsmåde. Det afsluttende møde På det afsluttende møde, som blev holdt på Samuelskolen d. 8. december 2004, deltog skolens ledelse og lærere, repræsentanter fra bestyrelsen, repræsentant fra Foreningen af Kristne Friskoler, alle tilsynsførende samt kontorchef Bodil Rasmussen og fuldmægtig Peter Solkær fra Undervisningsministeriet. På mødet blev der fra skolens side redegjort for skolens historie og for den udvikling, skolen har været igennem heriblandt en flytning til nye lokaler. Der blev også redegjort for skiftet fra ACE-materialet til tilrettelæggelse af undervisningen efter Fælles Mål samt begrundelsen herfor. Herudover blev der redegjort for forskellige pædagogiske tiltag, som skolen har indført eller er i færd med at indføre, og for forskellige pædagogiske tiltag, som skolen forventer at tage i anvendelse. På mødet blev der også fremført kritik af de tilsynsførendes rolle under tilsynet. 5. Beskrivelse af Samuelskolen Skift fra ACE til Fælles Mål Da Københavns Kommune i 2002 førte yderligere tilsyn med Samuelskolen, underviste skolen efter det såkaldte ACE-materiale. Dette materiale har været udsat for kritik fra Undervisningsministeriet. Dels for indholdet, der forholder sig for ensidigt til væsentlige emner. Dels for den pædagogiske metode, der er anvendt til at formidle indholdet i materialet. Her har der været lagt meget vægt på, at eleverne individuelt skulle arbejde med det selvinstruerende materiale, der ikke lagde op til, at eleverne skulle forholde sig kritisk til indholdet.

5 Det er ministeriets vurdering, at det ved ensidig systematisk anvendelse af ACE-materialet kan betvivles, om eleverne opnår faglig-analytiske kompetencer samt udvikler sig alsidigt og personligt. 5 På baggrund af denne kritik besluttede Samuelskolen i begyndelsen af 2004 at gå bort fra ACE-materialet i undervisningen og begynde at tilrettelægge sin undervisning efter de retningslinjer, der er beskrevet i Fælles Mål. Elevgrundlag Ved tilsynets start var der 67 elever på Samuelskolen. Af de 67 elever er der søgt og bevilliget tilskud til specialundervisning til 12 elever heraf tre som svært handicappede elever. Lærerne Der er 10 lærere ansat på Samuelskolen heraf skolens leder og skolens souschef, der begge underviser. Lærernes uddannelsesmæssige baggrund er ikke oplyst. Samuelskolens fag Samuelskolen oplyser, at eleverne har flere timer i dansk, matematik og engelsk, end elever i folkeskolen normalt har. I de humanistiske fag undervises der i historie fra klassetrin. Historieundervisningen og samfundsfag samlæses i 8. og 9. klasse. Der undervises i kristendom på alle klassetrin, og der undervises i tysk i klasse. I naturfagene underviser Samuelskolen kun i biologi i 7. klasse. Skolen har dog planer om at udvide denne undervisning til også at omfatte 8. og 9. klasse næste år. Der undervises i geografi i klasse. Her er det skolens plan, at denne undervisning på sigt foregår i klasse. Der undervises i natur og teknik i klasse og i fysik i klasse. De praktisk-musiske fag er dækket ved idræt i klasse, billedkunst i klasse, hjemkundskab i 6. klasse og rytmik i bh. klasse/1. klasse. Herudover har alle skolens elever hver uge ½ times fællessamling, hvor der indgår sang og musik. Skolens elever kan frivilligt vælge musik/dans to timer ugentligt. Samuelskolens klasser A = bh. kl.-1. kl. B = 1. kl. C1 = 2. kl. C2 = kl. D = 5. kl. E = kl. F = kl. G = kl. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen på Samuelskolen foregår som klasseundervisning, gruppearbejde og i læringcenter. Læringscentret er primært til individuel (tilrettelagt) undervisning, hvor eleverne sidder ved lange borde langs væggene, således at hver elev har sin egen lille arbejdsplads adskilt fra de øvrige elever af skillevægge. En del af undervisningen tilrettelægges sådan, at nogle af eleverne i en klasse

6 arbejder selvstændigt i læringscentret, mens resten af klassen undervises af læreren pct. af undervisningstiden er tilrettelagt i læringscentret. 6 Herudover har Samuelskolen 12 computere opstillet i et lokale, der kaldes pædagogisk udviklingscenter. Specialundervisning og dansk som andetsprog Af de 67 elever, der går på Samuelskolen, modtager 12 elever specialundervisning. Af de 12 elever modtager tre støtte som svært handicappede elever. Ud over de 12 elever, der modtager specialundervisning, har skolen syv elever, der ifølge skolen har behov for specialundervisning. Skolen modtager ikke støtte til specialundervisning til disse syv elever, hvilket ifølge skolen skyldes, at samarbejdet med PPR har været besværliggjort af bl.a. langtidssygemelding hos PPR. De syv elever, der har behov for specialundervisning, men som skolen ikke modtager økonomisk støtte til, deltager i den almindelige undervisning og ikke på hold eller i forløb tilrettelagt for enkelte elever, som det er tilfældet med de 12 elever, skolen modtager støtte til. Samuelskolen har således en forholdsvis stor andel (28 pct.) af elever med behov for specialundervisning, hvoraf ikke alle modtager en undervisning, der er specielt tilrettelagt den enkeltes behov. Samarbejdet med PPR i Rødovre Kommune fungerer efter kommunens udsagn fint. Kommunen bekræfter, at der har været besværligheder på grund af sygdom, men at samarbejdet nu fungerer igen. Samuelskolen har efter eget udsagn tre elever med dansk som andetsprog. Disse tre elever modtager specialundervisning, og skolen oplyser, at undervisningen i dansk som andetsprog varetages i forbindelse med Fag/Prøve FSA Dansk skriftlig 7,8 (8) Dansk 9,8 mundtlig (8) Dansk 7,3 retstavning (8) Matematik 8,3 skriftlig (7) Matematik 9,6 mundtlig (7) Engelsk 9,9 mundtlig (8) Tysk 9,5 mundtlig (6) Fysik/kemi 8,5 (8) FSA 10. kl. FS10 specialundervisningen. FSA 8,3 10,0 7,7 8,5 9,5 9,3 10,5 9 FSA 10. kl. 7,5 11,5 7 7,5 9,5 11 8,5 10,5 FS10 8,5 11 7,5 10, FSA FSA 10. kl. 5, FS10 FSA 6,3 8,3 (4) 5,7 6,3 7,3 (4) 7,5 (4) 6 (4) 7 FSA 10. kl FS FSA 7,3 8,3 7,7 6,0 6,7 10,3 7,3 FSA 10. kl. FS10 Samuelskolens karakterer

7 7 (Undervisningsministeriet skal gøre opmærksom på, at oplysninger om antallet af elever, der har aflagt prøven (tallene i parentes) ved videregivelse af tabellen bør tilbageholdes, hvis antallet er mindre end tre. Årsagen hertil er hensyn til at undgå eventuel genkendelighed af deltagere i undervisningen.) Tallet i parentesen angiver, hvor mange elever der har aflagt prøven. Det har ikke været muligt at verificere, om disse tal er de samme som antallet af mulige prøvedeltagere. Samuelskolen havde beskikket censur i mundtlig dansk og mundtlig matematik ved folkeskolens afgangsprøve i Karaktermaterialet er meget spinkelt. Samuelskolens karakterer indgår derfor ikke i tilsynets samlede vurdering af skolens undervisning. 6. Undervisningsministeriets vurderinger af undervisningen på Samuelskolen Dansk Faglighed Skolen har valgt at samle flere årgange i samme klasse, og det giver en ganske stor spredning i elevernes forudsætninger, som lærerne efter tilsynets vurdering ikke tager tilstrækkelig højde for i undervisningen, selv med få elever i klasserne. Særligt tydeligt er problemet på de yngste klassetrin, hvor eksempelvis en meget læsesvag dreng på 2. klassetrin undervises sammen med elever, der læser rimeligt og hører til på 4. klassetrin. Dette medfører, at elever ofte sidder og venter og ikke får noget nævneværdigt udbytte af undervisningen, og det stiller meget store krav til lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Der er anvendt nogle få dansksystemer, og i alle klasser på nær en har aktiviteterne været stærkt bundet til materialernes disponering og opgaveordlyd. Det fremgår ikke af årsplanerne, hvad målet med aktiviteterne er. Det er tilsynets vurdering, at lærernes faglige kvalifikationer ikke kommer til syne i undervisningen. Der bliver f.eks. arbejdet med problematikken sammensatte navneord, men læreren kender ikke reglerne i forhold til de opgaver, hun stiller eleverne, og en elev må tage over og forklare. Et andet eksempel er, at eleverne skal læse en roman, men der er ikke sørget for, at alle elever har et eksemplar af romanen. Et kapitel læses op, men læreren kan ikke besvare de spørgsmål, som eleverne har til indhold og ords betydning. Pædagogik Flere af de lektioner, som er indgået i tilsynet, er blevet indledt med, at læreren har præsenteret programmet for lektionen, således at eleverne har vidst, hvad lektionen skulle indeholde. Det har ikke altid været tydeligt, hvorfor lige dette indhold var valgt, og målene for undervisningen har ikke været præsenteret.

8 Et stort problem i undervisningen har været den faglige formidling. Den formidling, som skal bringe det faglige indhold fra teori til praksis, har været meget mangelfuld. Opgaverne er fulgt slavisk ud fra de forskellige materialer, og eksempler på tavlen og yderligere forklaring, som mange elever har behov for, har ikke været givet. Det betyder, at det i flere tilfælde kun er de stærkeste elever, der får et rimeligt udbytte af undervisningen. De elever, der har behov for at få opgaverne og indholdet præsenteret og bearbejdet i en differentieret form, overlades ofte til sig selv i undervisningen. 8 Organisering Klassestørrelsen ligger mellem 7 og 12 elever, hvilket efter tilsynets vurdering burde give mulighed for at fokusere på den enkelte elev i dele af undervisningsforløbet. Der har været gruppearbejde, hvor lærerne har støtte enkelte elever i begrænset omfang, men også flere situationer, hvor elever har siddet uforetagsomme, uden at der blev ydet opmærksomhed fra læreren. Ofte er opgaven blevet udleveret, så eleverne har skullet arbejde på egen hånd, uden at det efterfølgende er blevet fulgt op, om de har forstået at arbejde med den. Tilsynet vurderer, at det på denne måde ikke er muligt for den enkelte elev at opnå tilstrækkelige kundskaber i faget. Ud fra skolens skemabog og oversigt over elever med specialundervisningstildeling fremgår det, at disse elever også er deltagere i den normale undervisning, men der har ikke været tegn på særlige tiltag i forhold til dem i den undervisning, tilsynet har observeret. De dygtige elever klarer sig på egen hånd. De læser selv og arbejder videre med opgaver, men de, der har behov for en mere detaljeret formidling, overses ofte. Ofte har lektioner været tilrettelagt således, at den første del har været en hurtig præsentation af dagens opgaver, og resten af lektionen er så foregået i læringcenteret, hvor eleverne har arbejdet på egen hånd eller i små grupper. Denne organiseringsform kan i visse danskfaglige sammenhænge være god, men den giver ikke plads til, at eleverne drøfter indholdet med hinanden, og de får heller ikke mulighed for at perspektivere og supplere deres egne tanker om f.eks. en analyse med lærerens og de øvrige elevers opfattelse. I forbindelse med opstart på romanlæsning og ved novellelæsning skulle alle elever læse op, men der var ikke undervejs inddragelse af forståelsesspørgsmål til indhold og form. Flere af undervisningslokalerne er meget små. Når der sidder 8-10 store elever om et enkelt ovalt bord, er det svært at få plads, opnå arbejdsro og koncentration. Eleverne sidder ofte med andre aktiviteter og er kun delvist med i undervisningen. Generelle forhold Målene for de enkelte dansklektioner har ikke været tydelige. Gennem argumenter som eksamen og materialets disponering af opgaver er ele-

9 verne blevet gjort bekendt med indholdet, men overordnede perspektiver for, hvad de skulle lære, har tilsynet ikke observeret. 9 Klasserne består oftest af flere små grupper, der straks søger hinanden ved selvstændigt arbejde. Tonen og sproget har været behageligt og neutralt, men det er oftest kun de stærkeste elever, man har hørt. I flere klasser har der været uklare retningslinjer for opførsel. Elever har fået lov at foretage sig ting, som intet havde med undervisningen at gøre uden at der blev draget konsekvenser af det fra lærerens side. Det har ikke forstyrret undervisningen, fordi det ofte har været under det individuelle arbejde, men det har forhindret de pågældende elevers indlæring. Et gennemgående træk har været, at et par stærke elever fører an i klasserne og de øvrige elever indretter sig og blot er til stede. Generelt må det siges, at der er en meget stor afstand fra de planer og udsagn, som skolen og lærerne fremsætter om undervisningen, til det, som gennemføres i praksis. Opsamling Undervisningen i faget dansk står ikke mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hertil er fagligheden for lav og formidlingen for mangelfuld. Undervisningsmaterialerne er rimelige, men når det gælder det danskfaglige arbejde i klasserne, er der store mangler. En meget stor del af arbejdet i faget foregår individuelt, og den åbne klassesamtale levnes ikke meget plads i danskundervisningen. Det didaktiske område, dvs. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, er meget forsømt, og med den meget spredte elevgruppe, som skolen har, bliver mangelen på faglig formidling og differentiering meget tydelig og for en del elever fatal. Engelsk Fagligt Lærerfaglighed Der er to engelsklærere, der underviser i hhv klasse og klasse. Tilsynet har overværet undervisning hos begge lærere, men ikke i alle klasser. Begge er godt funderet i sproget, men har forskellig tilgang til fagets pædagogik. I begynderundervisningen taler læreren en blanding af engelsk og dansk og udviser et godt metodisk kendskab. I de ældste klasser forsøger læreren så vidt muligt at tale engelsk til eleverne og har et flydende, autentisk sprog. Læreren har mange idéer til såvel temaer og pædagogik og har mange års undervisningserfaring i faget.

10 Klasserne og den faglige organisering I nogle klasser er flere årgange af nødvendighed samlet i samme klasse, og der er meget få elever i samtlige klasser. På 2. klassetrin var der kun 4 elever den dag, tilsynet var med. I 5. klasse var der 6 elever. 10 Niveauet er alle steder meget spredt, også på de ældre klassetrin, hvor der er to klassetrin samlet. Klassestørrelsen udnyttes i de mindste klasser fint til at støtte den enkelte. I de to store klasser er en stor del af eleverne usynlige /uforetagsomme og accepterer stiltiende, at det er de få stærke elever, der kører showet. Læreren stiller ikke fagligt relevante krav til de stille/svage elever. Organisationen med fælles start i klassen og derefter fortsættelse i læringcenteret udnyttes ikke til at differentiere undervisningen. Der stilles de samme krav til de svage elever som til resten af holdet, og derfor falder de svage elever ofte fra. Materialer ACE systemet er erstattet af nye, tidssvarende engelskmaterialer. Til 2. klasse er anskaffet et kopimateriale med aktiviteter (lege, sange, spil og opgaver) og andet supplerende materiale. Til resten af årgangene er indkøbt systemet, English 2000 fra forlaget Malling Beck. Der suppleres også med materialer fra Amtscenteret. Tilegnelse af sprog kan bl.a. ske ved at lytte til det. Tilsynet har kun i 2. klasse oplevet, at der blev anvendt lytte-materiale i form af et bånd med sange, hvor holdet skulle synge og danse til. Adspurgt siger lærerne, at de ofte anvender lyttemateriale, hvilket dog ikke stemmer overens med det observerede. I de små klasser er læreren meget bevidst om at få eleverne til at forstå dét, der bliver sagt. Undervisningen er tilrettelagt, så eleverne via handling skal vise, at de forstår. På 5. klassetrin arbejdede eleverne ihærdigt med at løse en opgave, hvor de skulle anvende de store røde ordbøger. Selv om disse ordbøger ikke er alderssvarende, arbejdede eleverne godt med den stillede opgave. Eleverne var øjensynligt vant til at foretage ordbogsopslag, og at arbejde med ordforrådstilegnelsen på denne måde. Fra 7. klasse er der mange svage elever, som trænger til lyttetræning også individuelt. Disse elever falder fra i klasseundervisningen, der ofte blev en samtale mellem læreren og de bedste elever. Pædagogik Begynderundervisningen De to klasser, tilsynet har besøgt, har meget få elever. Læreren har overblik over faget, er engageret og har god føling med den enkelte elev. Der praktiseres en handle-orienteret, praktisk-musisk sprogundervisning, som er helt i tråd med læseplanen og Fælles Mål i øvrigt. Der tales en blanding af engelsk og dansk, men læreren tilstræber at tale engelsk.

11 Læreren har ingen problemer med at variere sin undervisning. Alle aktiviteter er relevante og alderssvarende. Eleverne er engagerede ikke mindst i 5. klasse, hvor timen tilmed var meget hyggelig. Her manglede udfordringer til de dygtigste, men det kunne tilskrives jule-klippe-klistre aktiviteterne, som eleverne var optaget af, og som i sagens natur tager tid. 11 De ældre elever Læreren har mange og gode tanker om engelskundervisningen og udvikling af elevernes selvstændighed og medbestemmelse. Hold F havde da også selv valgt de temaer, de arbejdede med under hovedemnet fra taskebogen. Hold G s 9. klasse elever skal selv være med til at bestemme emner i løbet af året og præge indholdet, bl.a. i forbindelse med klassens tur til England i foråret. Den smule, tilsynet oplevede af, at eleverne blev inddraget i planlægningen af turen, forløb ustruktureret og uengageret fra såvel lærer- som elevside. Der forelå ingen tanker om et kommende samarbejde med de engelske elever, som klassen skal besøge. Lærerens idéer om at lave et skuespil med klassen manglede konkrete planer for gennemførelse. Læreren indleder som regel timerne med at give en gennemgang af lektionsplanen, men målet for undervisningen er ikke tydeligt. Kun få elever taler engelsk til læreren dette er et generelt problem på skolen, især blandt de ældste elever. Der er en tendens til, at det er de stærke elever, der bliver hørt, og at de svage ofte overlades til sig selv. Der er for mange af de ældste elever, der er passive eller sidder og laver andre ting. Der er for faget udarbejdet læseplaner, men der er stor afstand fra disse planer til den praksis, der udøves i undervisningen. Opsamling Undervisningen i faget engelsk på begyndertrinnet er varieret og kreativ og står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. På de ældste klassetrin arbejdes der ikke med synlige tiltag til at differentiere undervisningen. Den manglende målsætning for og differentiering af undervisningen af de ældste elever har negative konsekvenser for en del af elevgruppen. Det er tilsynets vurdering, at undervisningen i faget engelsk samlet set står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Matematik Faglighed og pædagogik Skolen har i flere tilfælde valgt at samle flere årgange i den samme klasse, og det giver en større spredning i elevernes forudsætninger, end der ellers ville være. Den store forskel i elevernes standpunkter og læringsparathed

12 fremstår ikke som en problemstilling, lærerne bevidst forsøger at tage højde for i deres undervisning. 12 En større spredning i elevernes faglige niveauer end sædvanligt forekommende stiller krav om en yderligere differentiering af det faglige niveau og af undervisningens organisering. Alle klasser er tilstrækkeligt forsynet med boglige materialer, og i de fleste tilfælde følger undervisningen forholdsvis nøje de anvisninger, der er angivet i de tilhørende lærervejledninger. Enkelte af lærerne er mindre præcise med at formidle det faglige stof, og de er tilsvarende forholdsvis begrænsede i brugen af forskellige pædagogiske virkemidler, hvis eleverne har faglige vanskeligheder. Generelt har lærerne dog et godt overblik over faget matematik, og undervisningen gennemføres på traditionel vis med gennemgang fra lærerens side og efterfølgende skriftlig opgaveløsning af eleverne, hvor læreren så går rundt og hjælper. De observerede lektioner har ikke haft en særlig stor del af mundtlig matematik og hos flere lærere overhovedet ingen mundtlig del, hvor eleverne kan kommunikere løsningsforslag til læreren og til hinanden og argumentere for deres tænkning. De fleste af lærerne har i de lektioner, tilsynet har overværet, været forberedt og har gennemført undervisningen bl.a. som den er foreslået i lærervejledningen. En enkelt lærer har været direkte fagligt dårligt beredt til undervisningen og har ikke været i stand til at gennemføre en undervisning i matematik. I matematiktimerne har der ikke været særlige tiltag for at støtte svage elever. Alle har som udgangspunkt arbejdet med det samme stof og på samme tid. Generelle forhold Målet for den enkelte matematiktime har været klart i den forstand, at lærebogen har sat dagsordenen. I de observerede lektioner har der ikke været lagt op til inddragelse af eleverne i den daglige planlægning af matematiktimerne, valgt af metoder eller organisation eller den mere langsigtede planlægning. Der er ikke i matematikundervisningen overensstemmelse mellem de beskrivelser og målformuleringer, skolen fremsætter i sine papirer, og den undervisning, der gennemføres i praksis. Opsamling Det er tilsynets samlede vurdering, at undervisningen i faget matematik står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

13 13 Humanistiske fag Historie De timer tilsynet har overværet, er tilrettelagt med en kort introduktion til dagens arbejde, spørgsmål til teksten, lærerens oplæsning og en opgave, som skal løses af eleverne. Det lykkes i meget ringe omfang at fange og fastholde elevernes interesse om emnet på trods af henstillinger fra lærerens side. Den undervisning, som tilsynet overværede, gav ikke eleverne mulighed for at erhverve indsigt eller overblik. Undervisningen understøttede ikke elevernes opfattelse af tid og sted. Lærernes faglige kvalifikationer skinnede ikke igennem i undervisningen. Læreren holdt sig udelukkende til bogen, og når elevernes manglende respons på lærerens spørgsmål begyndte at skabe uro, valgte læreren at læse op fra bogen i stedet for at samtale. Undervisningen består primært i, at der samtales udfra en bog, som eleverne har arbejdet med nogle gange. Læreren har en forventning om, at eleverne har læst på lektien eller i hvert fald kan huske noget fra sidst. Problemet er, at den faglige formidling er mangelfuld. Eleverne udfordres ikke tilstrækkeligt til at være aktive. Det er ensidigt læreren, der stiller spørgsmål til teksten i bogen og læser op. Eleverne blev eksempelvis ikke inddraget aktivt i at etablere en tidslinje, for at få sat historien om vikingerne/luther i perspektiv. Der var ikke tegn på, at dette var sket tidligere. Der var i den ene klasse en aktivitet med at samle historien der var klippet i stykker, som evaluering på, at eleverne havde hørt efter. Problemet var, at tekst-stumperne var lange og svære at overskue for nogle elever, og de kunne derfor ikke koncentrere sig. De fleste gik op i øvelsen, men den blev udpint ved, at sætningerne, efter at være blevet sat rigtigt sammen, skulle skrives på tavlen. Det var tidsspilde og bidrog ikke med noget fagligt. Samfundsfag Der arbejdes med relevante, nutidige materialer og læreren har en god faglig indsigt. Læreren er meget bevidst om, hvad eleverne skal lære i faget og hvorfor. Læreren ser faget som vigtigt for, at eleverne kan forlade skolen som flyvefærdige borgere, der kan debattere, søge, tolke og forholde sig kritisk til forskellige problemstillinger. Der anvendes samfundsfaglige undersøgelsesmetoder, f.eks. interview og spørgeskemaer og eleverne anvender statistiske fremstillinger som tabeller, grafer og diagrammer til brug for en fremlæggelse. Der arbejdes i grupper og hele holdet samlet i en vekselvirkning.

14 Kristendom I 1.haveklassen (børnehaveklassen og 1. klasse samlet) læser læreren op, og teksten kommenteres stort set ikke. Det er en hyggestund, hvor eleverne tegner, mens læreren læser op. Det lader ikke til, at eleverne forstår, hvad teksten drejer sig om. 14 I den ældste klasse mangler der også en fælles analyse af nogle meget svære tekster. Eleverne ved ikke, hvordan de skal gribe den stillede opgave an. I 9. klasse beder nogle elever om en forklaring på udtryk fra en salme, der blev sunget til Fællessamlingen. Denne forklaring får de ikke. De lærere, som tilsynet observerede, viste ikke en didaktisk viden om, hvordan faget kristendom kan tilrettelægges og formidles for eleverne. Ord og tekster stod for pålydende uden at blive udfoldet til en forståelse for eleverne. Tysk Skolen har anskaffet nutidige materialer, og årsplanen tager hovedsagligt udgangspunkt i det undervisningssystem, skolen har indkøbt. Der er ikke nogen målangivelse i årsplanen. I en time tager et tallotteri det meste af undervisningstiden. Herefter arbejdes med en tekst i grundbogen. Her arbejdes uden båndstøtte og med oplæsning og oversættelse (der dog opgives). Til den efterfølgende time skal eleverne læse på samme tekst for at kunne forberede et rollespil ud fra teksten. Elevgruppen er særdeles spredt, og tilsynet vurderer, at der er brug for stor grad af differentiering, for at alle (7 elever) får udbytte af undervisningen. Tilsynet observerede ikke, at dette fandt sted. Niveauet er lavt. Læreren virker fagligt godt rustet, taler et pænt tysk og prøver engageret at fastholde, at der tales tysk i tysktimerne. Alle elever med en enkelt undtagelse svarer på dansk. Efterfølgende får tilsynet en snak med læreren, der beskriver, hvordan tyskundervisningen tager højde for, at nogle elever skal til prøve (9. kl.) til sommer, og andre (8. kl.) ikke skal. Det gøres ved at give en ekstra time til prøveeleverne, hvor der udelukkende arbejdes med eksamensstof. Det forekommer problematisk at undervise klasse sammen i et prøvefag, især når der er elever, som har store faglige problemer. Opsamling Elevgrupperne er særdeles spredt såvel i alder som i fagligt og modenhedsmæssigt niveau, og det stiller store krav både til lærernes faglige og didaktiske kunnen. Dette krav er der flere af lærerne, der ikke honorerer.

15 Der anvendes tidssvarende undervisningsmaterialer, som er indkøbt til skolen indenfor den seneste tid, og der suppleres med materialer fra Amtscenteret. Computerne benyttes i alle fagene. Der arbejdes generelt meget efter bogen dog med nogle undtagelser. Tilsynet observerede i mange sammenhænge, at det var lærervejledningen/temabogen, der satte dagsordenen, men at der manglede en bevidsthed om mål og progression. 15 Undervisningen foregår dels i klasserne, dels i læringcenteret. Skiftet mellem de to lokaliteter er ikke altid praktisk begrundet og tager tid fra undervisningen. De fleste lærere virker forberedte, men der er stor forskel på hvordan deres faglige kompetence kommer til udtryk. Der er store forskelle fra fag til fag, fra klasse til klasse og fra lærer til lærer. Generelt er niveauet ikke højt og tempoet i underkanten af, hvad man kan forvente i folkeskolen. I nogle tilfælde svarer niveauet ikke til, hvad man kan forvente i folkeskolen. I andre tilfælde er det fuldt på højde med. Samlet set er det tilsynets vurdering, at undervisningen i det humanistiske fagområde står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Naturfag Faglighed og pædagogik Skolen har i flere tilfælde valgt at samle flere årgange i den samme klasse, og det giver en større spredning i elevernes forudsætninger, end der ellers ville være. Den store forskel i elevernes standpunkter og læringsparathed fremstår ikke som en problemstilling, lærerne bevidst forsøger at tage højde for i deres undervisning. En større spredning i elevernes faglige niveauer end sædvanligt forekommende stiller krav om en yderligere differentiering af det faglige niveau og af undervisningens organisering. Alle klasser er forsynet med boglige materialer, og i de fleste tilfælde følger undervisningen forholdsvis nøje de anvisninger, der er angivet i de tilhørende lærervejledninger vedrørende den teoretiske del af fagene. Med hensyn til den undersøgende og eksperimenterende del af naturfag mangler skolen faglokaler og det tilhørende udstyr. Denne mangel giver særdeles dårlige betingelser for den undersøgende og eksperimenterende del af faget. Lærerne er således henvist til at udføre tavleforsøg eller demonstrere forsøgene uden nævneværdig elevdeltagelse. Enkelte lærere er meget upræcise i forbindelse med formidlingen af det faglige stof, og de er tilsvarende forholdsvis begrænsede i brugen af pædagogiske virkemidler til at nå såvel de faglige som de mere holdningsprægede mål, de har opstillet for undervisningen.

16 16 Hvis eleverne har faglige eller forståelsesmæssige vanskeligheder med stoffet, kommer enkelte af lærernes faglighed og pædagogik i forhold til at formidle stoffet differentieret og tilpasset den enkelte elev ikke til udtryk. Flere af undervisernes faglighed skinner ikke igennem i undervisningen, og der er flere eksempler på fejlagtig faglig formidling fra lærerens side. I enkelte timer har læreren stor faglig viden og formår at formidle stoffet til eleverne på udmærket vis. De observerede lektioner har som regel været disponeret med en faglig opsamling eller gennemgang og efterfølgende selvstændigt arbejde for eleverne, enkeltvis, parvis eller i grupper. Det er tilsynets vurdering, at elevernes udbytte af undervisningen og deres arbejdsindsats i disse forløb har været svingende. De fleste af timerne har lærerne været forberedt og har gennemført undervisningen efter de benyttede fortrinsvis boglige materialer. I de naturvidenskabelige fag har der ikke været særlige tiltag for at støtte svage elever. Alle har som udgangspunkt arbejdet med det samme stof og på samme tid. Generelle forhold Målet for den enkelte time har været klart i den forstand, at lærebogen eller materialet har sat dagsordenen, evt. sammen med lærervejledningen. I de observerede lektioner har eleverne været inddraget i gennemførelsen af mindre forsøg og eksperimenter i nogle af timerne. Eleverne har haft indflydelse på det videre forløb og på den aktuelle lektions gennemførelse. Der har været diskussion af arbejdsform og af, hvilke resultater der skal komme ud af det videre arbejde. Den overvejende del af undervisningen er indholdsstyret, mere end den er målstyret. Der har ikke været opstillet synlige læringsmål for den enkelte elev eller grupper af elever i tilsynsperioden. Diskussioner om gennemførelse af forsøg og eksperimenter eller gruppearbejder har været indholdsdiskussioner. Der er generelt ikke i naturfagene overensstemmelse mellem de beskrivelser og målformuleringer, skolen fremsætter i sine papirer, og den undervisning, der gennemføres i praksis. Opsamling Flertallet at timerne bliver gennemført på et fagligt og læringsteoretisk niveau, der ligger under, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er tilsynets vurdering, at undervisningen i naturfagene ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

17 17 Praktisk-musiske fag På skolens skema optræder faget billedkunst for kl. en time pr. uge. Derudover er der idræt for alle klassetrin, hjemkundskab for 6. kl., rytmik i bh. klasse/1. klasse og et tilbud om frivillig musik og dans. Endelig er der på skolen hver onsdag en halv times fællessamling for alle elever. Tilsynet har overværet billedkunst, frivillig dans og fællessamling (der ikke af tilsynet betragtes som et praktisk-musisk fag, men som et sted hvor der foregår praktisk-musiske aktiviteter). Faget billedkunst indeholder et varieret og fagligt funderet udbud af billedkunstaktiviteter og overvejelser over materialer og metoder. Læreren virker forberedt og fagligt kompetent. I lektionen gennemgås materialer og forløb, og der er en sikker organisering og et tilrettelagt forløb. Undervisningen foregår i skolens kantine, og skolens køkken anvendes også som værksted. Der er meget stor spredning i elevgruppen fra bh. kl. til 4. klasse, og det kan være et stort problem. Det er ikke meget, eleverne kan nå at arbejde med på 1 time, og de må vente længe på materialer og hjælp. Men tonen i gruppen er god og rolig. Undervisningsministeriet blev d. 2. november 2004 gjort opmærksom på, at undervisningen i sang og dans blev gjort frivillig. Den lektion, tilsynet overværede, foregik inden d. 2. november, hvor undervisningen altså stadig var obligatorisk. I denne lektion var sang/korundervisningen aflyst, men tilsynet får at vide at der normalt er 5 deltagere. Den varetages af en lærer udefra. Danseundervisningen blev varetaget af to elever fra hhv. 8. og 9. klasse. Ca. 10 elever fra de yngste klasser deltog. Der var tale om fri bevægelse til musik, og det er ikke tilsynets vurdering, at instruktørerne havde gjort sig overvejelser over målgruppen og over det faglige indhold. På den ugentlige fællessamling, som ledes af en af lærerne på skift, foregår der forskellige praktisk-musiske aktiviteter. Dels synges der salmer og sange, dels står klasser på skift for at præsentere noget fra deres daglige arbejde; sange, projektarbejde etc. Præsentationerne kan have forskellig karakter, og eleverne virker engagerede. I den daglige undervisning har tilsynet oplevet de praktisk-musiske aktiviteter meget sparsomt repræsenterede. I nogle af fagenes årsplaner er der beskrevet forskellige praktisk-musiske aktiviteter, men tilsynet har i løbet af tilsynsperioden ikke set meget af det ført ud i livet. Præsentation med PowerPoint, plancher, en kort dramatisering, en sang og en gåtur indgår i begrænset omfang i undervisningen. Prioriteringen af de enkelte praktisk-musiske fag Generelt er det praktisk-musiske fagområde meget svagt repræsenteret i skolens undervisning. Folkeskolens obligatoriske fag indenfor fagområdet er idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

18 Idræt og billedkunst er repræsenteret på samme niveau som i folkeskolen. Musik er ikke repræsenteret som obligatorisk fag. 18 De tre fag håndarbejde, sløjd og hjemkundskab har tilsammen et vejledende timetal i folkeskolen på 390. Håndarbejde og sløjd er ikke repræsenteret i skolens undervisning, og hjemkundskab indgår med 80 timer. Dette er ikke tilstrækkeligt til at tilgodese undervisningen i disse tre fag. Tilsynet har kun i begrænset omfang observeret praktisk-musiske aktiviteter som integreret i undervisning i skolens fag. Og slet ikke i et omfang, der opvejer den manglende prioritering af fagområdet. Sammenfatning Undervisningen i de skemalagte fag, tilsynet har fulgt samt i fællessamlingen, er efter tilsynets vurdering udført på forsvarlig vis. Men på baggrund af den meget ringe prioritering af fagområdet generelt, vurderer tilsynet, at undervisningen i det praktisk-musiske fagområde ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Specialundervisning Samuelskolen tilrettelægger specialundervisningen i forløb tilrettelagt for enkelte elever og som gruppeundervisning. I den tid de elever, der har specialundervisningsbehov, ikke enkeltundervises eller undervises i grupper, indgår de i den almindelige undervisning. Tilsynet har observeret specialundervisning både i forløb tilrettelagt for enkelte elever (op til to elever ad gangen) og gruppeundervisning (tre elever eller flere). Forløb tilrettelagt for enkelte elever Indholdet i undervisningen og de anvendte materialer afspejler de planer, der er nedskrevet for eleverne i deres undervisningsplaner. Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes koncentreret i de forløb, der er tilrettelagt for enkelte elever, og der er en vis sammenhæng i forhold til de tidligere lektioner. Undervisningen virker tilrettelagt, og det faglige niveau er tilfredsstillende. Der er forskellige aktiviteter i løbet af lektionen. Aktiviteternes relevans for undervisningen er dog ikke altid indlysende. Blandt andet får computeren med træningsprogrammer for megen plads uden refleksion fra lærerens side over, hvor it kan tilføre undervisningen noget nyt og ekstra. Holdundervisning Eleverne arbejder i de overværede lektioner med materialer, der vurderes som passende for elevernes niveau. Der arbejdes meget individuelt. Målet med undervisningen er svært at få øje på. Der er ingen sammenhæng til de udarbejdede undervisningsplaner. Det er materialet, der styrer undervisningen ikke målene.

19 19 Der er meget stor forskel på lærernes faglige varetagelse af specialundervisningen. Generelt vurderes det, at lærerne ikke i tilstrækkelig grad giver den enkelte elev den støtte, der er behov for, og undervisningen har i bedste fald karakter af almindelig undervisning, der ikke tager den enkelte elevs særlige specialundervisningsbehov alvorligt. Også når det gælder holdundervisningen, får anvendelsen af it et tilfældigt præg, og det synes, som om det alene er et spørgsmål om, at eleverne er beskæftiget med noget fagligt. F.eks. blev det observeret, at to af de svageste elever en hel lektion sad ved hver sin pc, uden at læreren involverede sig i deres arbejde. Opsamling I de forløb, der er tilrettelagt for enkelte elever, arbejdes der i nogle tilfælde med forskellige aktiviteter, der er relevante for de opstillede faglige mål, og der er ligeledes i nogle tilfælde en tydelig plan for og præsentation af hvad der ønskes opnået i den enkelte lektion. I holdundervisningen er lærernes faglige formidling og pædagogiske dispositioner meget svingende og progressionen i undervisningen er ikke synlig. Det er tilsynets vurdering, at der i mange tilfælde er tale om en undervisning, der ikke er særligt tilrettelagt efter de enkelte elevers forudsætninger og behov. Da skolen har valgt at optage forholdsvis mange elever med behov for specialundervisning, og da tilrettelæggelsen og udførelsen af denne undervisning i flere tilfælde, især når det drejer sig om holdundervisning af specialundervisningselever, ikke i tilstrækkelig grad opfylder elevernes særlige behov, er det tilsynets samlede vurdering, at den undervisning, der er tilrettelagt som specialundervisning, ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dansk som andetsprog Elever med dansk som andetsprog på skolen. Samuelskolen har oplyst Undervisningsministeriet om, at der på skolen går tre elever, der har dansk som andetsprog. Skolen oplyser endvidere, at disse tre elever er indstillet til specialundervisning. Skolen oplyser, at den i det fremsendte materiale til Undervisningsministeriet omtaler de pågældende elever under gennemgangen af skolens specialundervisning. For to elever har skolen dog fremsendt årsplaner for dansk som andetsprog. Tilsynet har observeret særlig tilrettelagt undervisning, der i skemaet er benævnt som specialundervisning for to elever (en fælles lektion), samt en særlig tilrettelagt undervisning, der i skemaet er benævnt som specialundervisning, for en tredje elev alle tre elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog.

20 Da alle elever, der har dansk som andetsprog, er henvist til specialundervisning, fokuseres der i tilsynet på, om elevernes behov for støtte i dansk som andetsprog tilgodeses i hhv. specialundervisningen og i den almindeligt tilrettelagte undervisning. 20 Dansk som andetsprog i den almindelige undervisning Det er tilsynets vurdering, at der ikke i udstrakt grad tilrettelægges en støtteundervisning i dansk som andetsprog i den almindelig tilrettelagte undervisning. Tilsynet har observeret, at i de få timer, hvor undervisningen har været tilrettelagt med et mere konkret indhold, har de tosprogede elevers udbytte af undervisningen været størst. Dansk som andetsprog i specialundervisningen Det er tilsynets vurdering, at der tilrettelægges støtte i dansk som andetsprog i nogen grad i specialundervisningen. For de to elever, der er udarbejdet årsplaner for i dansk som andetsprog, er fagområdet indtænkt i undervisningen ved, at der f.eks. inddrages billedmateriale og arbejdes med over- og underbegreber mv. Observation af en specialundervisningstime, hvor en tosproget elev deltog, tilgodeså ikke elevens behov for støtte i dansk som andetsprog. Lærernes bevidsthed om elevernes behov for dansk som andetsprog Det er tilsynets vurdering, at lærerne ikke i tilstrækkelig grad underviser de tosprogede eleverne i dansk som andetsprog. Lærerne udviser ingen bevidsthed om, at eleverne er tosprogede. Direkte spørgsmål til lærerne om elevernes tosprogsbehov og situation bekræftede dette. Tilsynet har ikke observeret, at lærerne har talt med eleverne om, at de var tosprogede. Materialer til undervisning i dansk som andetsprog Tilsynet er ikke blevet præsenteret for materiale særlig udviklet til undervisning i dansk som andetsprog. Opsamling Det er tilsynets vurdering, at undervisning i dansk som andetsprog, når den er organiseret selvstændigt som specialundervisning, har et noget mangelfuldt, men nogenlunde acceptabelt niveau. Undervisning i dansk som andetsprog har et ubetydeligt omfang i den almindelige undervisning, der er overværet i løbet af tilsynet. Det tilsynets vurdering, at undervisningen i fagområdet ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elevernes alsidige personlige udvikling Det fremgår af forarbejderne til friskoleloven, at en fri grundskole ud fra en helhedsvurdering af dennes samlede undervisningstilbud skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

21 Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt. Undervisningen i fag og tværgående emner og problemstillinger skal understøttes af aktiviteter og arbejdsformer, som fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Herudover skal eleverne opleve mange måder at lære på, at have lyst til at lære og have lyst til at lære sammen med andre. 21 Generelt virker det, som om at eleverne har et godt socialt samvær både i klasserne og i frikvartererne. Der er ikke konstateret nogen form for mobning eller direkte asocial adfærd. Med hensyn til undervisningen har tilsynet konstateret, at den både tilrettelægges som klasseundervisning, som gruppearbejde og som arbejde i læringcenter. I forbindelse med gruppearbejde er der eksempler på, at eleverne inddrages og har indflydelse på emner, metoder mv. I klasseundervisningen er det i mange tilfælde konstateret, at læreren ikke har været i stand til at differentiere undervisningen i tilstrækkelig grad. Der forventes ikke meget af de stille og svage elever, der anvendes ofte det samme materiale til alle elever på holdet til trods for stor spredning i både alder og niveau, og der er flere eksempler på, at der ikke bliver fulgt op på de opgaver, der bliver uddelt. Det har i den forbindelse været konstateret, at de stille og svage elever har siddet uforetagsomme i timerne, uden der blev ydet opmærksomhed fra læreren. Tilsynet har samtidig vurderet, at den indholdsstyrede undervisning ikke udfordrer eleverne til at være aktive i undervisningen. Læringcenteret benyttes som nævnt pct. af undervisningstiden. Denne tilrettelæggelsesform og individuelt arbejde i øvrigt kan være gavnlig i mange sammenhænge, men fremmer ikke elevernes mulighed for at drøfte indholdet af undervisningen eller muligheden for at kunne perspektivere eller analysere stoffet sammen med læreren og de andre elever. Opsamling Det er tilsynets vurdering, at skolen kun i nogen grad imødekommer kravet om, at undervisningen skal tilgodese elevernes alsidige personlige udvikling. I flere undervisningssituationer overlades de svage elever til sig selv, hvilket ikke fremmer lysten til at lære og ikke motiverer til at lære sammen med andre. De stærke elever har således langt bedre mulighed for at udvikle sig alsidigt og personligt end de svage elever. Frihed og folkestyre En fri grundskole skal ifølge friskoleloven forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det betyder bl.a., at skolen skal forberede eleverne til at kunne fungere som demokratiske samfundsborgere i Danmark, hvilket bl.a. indebærer, at eleverne bliver i stand til at