Kompetenceløft i Danmark 2000
|
|
- Sten Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagsnr Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter på danske arbejdspladser, som er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i Den overordnede målsætning med analysen, Kompetenceløft i Danmark 2000, er at kortlægge uddannelsesaktiviteten på danske arbejdspladser. Dels for se, om og hvordan situationen er ændret i forhold til 1998, dels for at afdække nye tendenser. Analysen er baseret på kvantitative telefoninterview med tilfældigt, repræsentativt udvalgte personer. Det drejer sig om 306 uddannelsesansvarlige ledere på offentlige og private arbejdspladser og 507 lønmodtagere. Lønmodtagerundersøgelsen er repræsentativ for hele arbejdsstyrken. Sammenfatning af resultater Uddannelsesadfærd og -behov Brugen af de uformelle læringssituationer er steget lidt siden 1998, da det første gang blev målt. Det er især iøjnefaldende, at flere virksomheder og lønmodtagere end i 1998 nævner løsning af nye opgaver som en måde at dygtiggøre sig på, hvilket kan afspejle den øgede forandringshastighed i offentlige og private organisationer, som stiller krav om omstillingsparathed. I gennemsnit nævner tre ud af fire lønmodtagere, at de dygtiggør sig ved at løse nye opgaver. De højtuddannede og ansatte i den offentlige sektor ligger over gennemsnittet, mens seniorerne ligger under gennemsnittet. Blandt de i undersøgelsen medvirkende lønmodtagere, har 78 procent deltaget i enten formel eller uformel efteruddannelse. Blandt virksomhederne er det 91 procent, som oplyser at have medarbejdere, der har modtaget efteruddannelse. Hvad angår brug af eksterne uddannelsesleverandører, er der i løbet af de sidste to år sket en forskydning fra offentlige til private. Færre virksomheder end i 1998 har benyttet AMU-centre, handelsskoler, tekniske skoler og VUC. Derimod har der været en stigende søgning til private kursusudbydere og konsulenter. Samtidig er brugen af leverandørkurser steget mærkbart. Også handelshøjskolerne benyttes mere i dag end for to år siden.
2 Lønmodtagerne bekræfter, at brugen af private udbydere er steget ganske betydeligt. 29 procent af arbejdsstyrken har modtaget erhvervsorienteret uddannelse fra en privat kursusudbyder mod 16 procent for to år siden. Der er dog også en del flere lønmodtagere end for to år siden, som har frekventeret handels- og købmandsskoler. AMU-centre og tekniske skoler bruges åbenbart af færre virksomheder, men de der benytter disse offentlige institutioner, bruger dem til det samme antal eller flere ansatte. Hvad angår vigtigheden af den uformelle læring, respektive formelle kurser og uddannelsesforløb ses en tendens til, at flere end for to år siden tillægger de to former lige stor betydning. Det gælder både lønmodtagere og arbejdspladser. Der er dog stadig en tydelig præference for den uformelle læring især blandt lønmodtagere med kort eller ingen erhvervsuddannelse og i små virksomheder. De bløde kursusemner vinder frem, mens søgningen til faglige kurser og som kvalitet og miljø er stagnerende. Kommunikation og samarbejde er sammen med andre almene færdigheder blevet det mest populære kursusemne. Ønsker fra medarbejderne er den mest udbredte drivkraft til at sætte uddannelse i gang. Og i forhold til 1998 er der en stigende andel, som peger på medarbejdernes ønsker som drivkraft. Tilsyneladende foregår der en dialog om deltagelse i efteruddannelse, men det foregår uformelt eller i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler, idet kun et mindretal (29 procent) af lønmodtagere har en egentlig uddannelsesplan og endnu færre (12 procent) henviser til, at de har benyttet deres overenskomstmæssige ret til uddannelse. Andre drivkræfter for kompetenceudvikling er ny teknologi, behov for øget fleksibilitet, ændret arbejdsorganisering. Krav fra kunder og ansættelse af nye medarbejdere giver i stigende omfang anledning til uddannelse. En meget stor del af arbejdsstyrken er enig i, at en god (grund)uddannelse henholdsvis deltagelse i efteruddannelse er en forudsætning for, at de kan bestride deres aktuelle job i fremtiden. Dette tyder på en betydelig uddannelsesbevidsthed i arbejdsstyrken. Brugernes tilfredshed med dækning af uddannelsesbehovet er steget i forhold til både blandt lønmodtagere og blandt virksomheder. Henholdsvis 68 procent og 78 procent mener, at deres behov for uddannelse er dækket tilfredsstillende. Syv ud af ti lønmodtagere betegner deres muligheder for efteruddan-
3 nelse som gode. Det er markant flere end i 1998, hvor godt halvdelen fandt deres muligheder gode. Undersøgelsen viser desuden tydeligt tegn på eksistensen af et Kompetencehold og et Overset hold blandt danske lønmodtagere, hvor det Oversete hold oplever at blive forbigået i kompetenceudviklingen. Det Oversete holds medlemmer varetager hyppigere end Kompetenceholdet ufaglærte jobs under stort tidspres. Samtidig udvikler det Oversete hold ikke sine faglige kompetencer så hurtigt som Kompetenceholdet. Det tyder på, at der også fremover vil ligge en væsentlig opgave i at understøtte kompetenceudviklingen for oversete grupper på arbejdsmarkedet. Ressourceforbrug på kompetenceudvikling Hvad angår investering af tid og penge i kompetenceudvikling, viser analysen, at den offentlige sektor bruger 2,2 mia. kr. om året på efteruddannelse, mens den private sektor bruger ca. 5,5 mia. kr. eller tilsammen 7,7 mia. kr. Heri er ikke indregnet udgifter til løn under uddannelse eller andre indirekte omkostninger. I gennemsnit bruger virksomhederne ca. 2 procent af lønsummen på uddannelse af deres medarbejdere. Tallene er behæftet med en del usikkerhed, som ikke mindst skyldes, at mange virksomheder enten ikke har et uddannelsesbudget, eller ikke kender det. Langt de fleste virksomheder (84 procent) betaler alle udgifter, der er forbundet med efteruddannelse. Derudover benytter mange (49 procent) offentligt finansieret uddannelse, og godt en tredjedel af virksomhederne har truffet aftale med medarbejdere om at finansiere udgifter til undervisning i medarbejdernes fritid. At investeringen i efteruddannelse lønner sig, er der udbredt enighed om. 83 procent af virksomhederne mener, at det i høj grad lønner sig at investere i efteruddannelse. Da tid er den mest udbredte barriere for efteruddannelse i virksomhederne, kan det være påkrævet at bruge en del af fritiden. Lønmodtagere bruger mere fritid på at dygtiggøre sig, end deres arbejdsplads er klar over. Alt i alt tegn på en betydelig uddannelsesbevidsthed og uddannelsesaktivitet i den danske arbejdsstyrke.
4 Uddannelsesplaner, MUS og overenskomster Ud over den økonomiske investering lægger en del virksomheder tid og omtanke i at bevidstgøre uddannelsesbehov og planlægge uddannelsesaktiviteterne. Andelen af virksomheder, som benytter formel uddannelsesplanlægning er steget fra 50 til 62 procent. Det er imidlertid stadig kun en begrænset del af arbejdsstyrken, som er omfattet af uddannelsesplanlægning. Under en tredjedel af lønmodtagerne (29 procent) har en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplaner er mindst udbredt blandt kortuddannede og i små virksomheder. Anderledes ser det ud med medarbejderudviklingssamtaler (MUS), som er ved at være ganske udbredt i dansk erhvervsliv. Otte ud af ti virksomheder holder MUS mindst én gang om året, og syv ud af ti lønmodtagere deltager mindst én gang om året i en udviklingssamtale, hvor der er lejlighed til at diskutere faglig og personlig udvikling. Tre ud af fire lønmodtagere i undersøgelsen er omfattet af en overenskomst. Halvdelen af dem, svarende til godt en tredjedel af alle lønmodtagere, ved, at der indgår aftale om frihed til uddannelse i deres overenskomst. Ca. hver tredje af dem, der kender muligheden for frihed til uddannelse i overenskomsterne, har benyttet sig af muligheden inden for det sidste år. Det svarer til ca. 12 procent af danske lønmodtagere. Det tyder på, at der er behov for at udbrede kendskabet til uddannelsesindholdet i overenskomsterne. Hver fjerde virksomhed og kun 9 procent af lønmodtagerne angiver overenskomst som anledning til, at virksomheden har sat uddannelse i gang. Udbytte af kompetenceudvikling Uden at kunne dokumentere en entydig årsagssammenhæng kan man konstatere et sammenfald mellem en række indikatorer og incitamenter og et bedre udbytte. Der er sket et bredere kompetenceløft i den danske arbejdsstyrke end for to år siden. Mest iøjnefaldende ses det blandt lønmodtagerne, hvor 82 procent vurderer, at deres samlede kompetence er forbedret i årets løb mod 69 procent i procent af virksomhedsrepræsentanterne mener, at arbejdspladsens samlede kompetence er større end for et år siden. Det er en lille stigning fra 74 procent i 1998.
5 Det falder sammen med, at der i 2000 er flere, som betegner deres mulighed for at deltage i kompetenceudvikling som god, ligesom man parallelt med det forbedrede kompetenceløft kan konstatere en større interesse hos lønmodtagerne for at deltage i kurser eller uddannelse, som har betydning for deres arbejdsliv. I 2000 er næsten to ud af tre (63 procent) meget interesserede i relevant efteruddannelse. At den øgede kompetence anvendes på arbejdspladserne ses af, at 83 procent af lønmodtagere vurderer, at deres viden bruges godt på arbejdspladsen. Det personlige udbytte af oplæring og uddannelse er for det første den interne mobilitet og fleksibilitet eller med andre ord evnen til at varetage flere opgaver. 58 procent fremhæver det som et udbytte. Lige så mange fremhæver, at deltagelse i kompetenceudvikling giver større arbejdsglæde en ikke uvæsentlig forudsætning for både loyalitet og effektivitet. Effektiviteten er ifølge lønmodtagerne også steget som følge af efteruddannelse. Halvdelen af lønmodtagerne fremhæver, at deltagelsen i kompetenceudvikling har givet dem bedre mulighed for at få et nyt job og dermed forbedret deres eksterne mobilitet. Denne andel er steget fra 45 procent i Derimod er det stadig en begrænset andel af arbejdsstyrken (16 procent), som knytter oplæring og uddannelse sammen med bedre løn. Lønstigning er således stadig et begrænset incitament til efteruddannelse. De virksomheder, som både benytter uddannelsesplanlægning og MUS, må betegnes som særligt uddannelsesbevidste. De udgør i undersøgelsen et særligt segment, som er blevet undersøgt for kompetenceløft, dækket uddannelsesbehov og fagligt og personligt udbytte af kompetenceudvikling. Et tilsvarende segment er skabt af lønmodtagere, der er omfattet af begge kompetenceredskaber. Det viser sig, at især de uddannelsesbevidste arbejdspladser og ansatte på uddannelsesbevidste arbejdspladser har fået dækket uddannelsesbehovet og løftet kompetencen. Anvendelsen af uddannelsesplanlægning og af MUS som redskab og incitament falder også sammen med udvikling af større faglig kompetence, større ansvar, selvstændighed, effektivitet og større arbejdsglæde. Kompetenceudvikling og organisatoriske ændringer De arbejdspladser og lønmodtagere, som inden for de sidste tre år har gennemført organisatoriske omlægninger som f.eks.
6 selvstyrende grupper, projektorienteret arbejde, fusion, kvalitets- og resultatløn eller handel på internet, har i betydelig højere grad udviklet både den faglige kompetence og selvstændighed i medarbejderstaben end de arbejdspladser og ansatte, som ikke har været igennem omlægninger. Det er ikke muligt præcis at pege på en enkelt type omlægning med særlig effekt på kompetenceudviklingen, men der er et tydeligt sammenfald mellem organisatoriske omlægninger og kompetenceudvikling. Mens 40 procent af de organisatorisk set uændrede virksomheder har oplevet vækst i den faglige kompetence, er den faglige kompetence steget i over 80 procent af de virksomheder, som har gennemført organisationsændringer. Forskellen mellem henholdsvis statiske og dynamiske virksomheder er lidt mindre ifølge de ansatte, men tendensen er umiskendelig den samme: Organisatoriske ændringer ledsages af stigende faglig kompetence. Over halvdelen af arbejdspladserne angiver organisatoriske ændringer som årsag til at sætte uddannelse i gang. Brug og effekt af IT til uddannelse Brugen af IT til uddannelse er en af de læringsformer, som er steget mest i forhold til Arbejdsstyrkens parathed til at bruge IT til uddannelse, om så det måtte være i fritiden, er ganske stor. I 2000 benyttede mere end tre fjerdedele af virksomhederne (76 procent) forskellige former for til uddannelsesformål; en tredjedel (33 procent) benyttede internet til uddannelsesformål (elearning). Blandt lønmodtagerne er det over halvdelen (56 procent) som anvender IT som kilde til kompetenceudvikling. Mindst udbredt er IT som læringsmedie blandt faglærte (46 procent) og ufaglærte (41 procent). Arbejdsstyrkens IT-kompetencer Undersøgelsen viser, at der stadig er behov for at løfte arbejdsstyrkens IT-niveau i årene fremover. Ni ud af ti virksomheder og 62 procent af arbejdsstyrken benytter internet og på arbejdet. Det er steget ganske voldsomt siden 1998, hvor 63 procent af virksomhederne og 38 procent af lønmodtagerne benyttede internet og . Ledere og lønmodtagere har ikke helt samme billede af de ansattes IT-kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Lønmodtagerne har et noget mere positivt billede af deres eget IT-
7 niveau end ledelsen. 61 procent af arbejdsstyrken mener, at deres IT-kundskaber slår til; det samme siger 59 procent af lederne. Men kun hver syvende lønmodtager (15 procent) sammenlignet med hver fjerde virksomhed er ikke tilfreds med IT-kompetencen i forhold til opgaverne. Ca. hver fjerde lønmodtager og hver syvende arbejdsplads mener ikke, at IT er relevant for de opgaver, der skal løses. Det er blandt de kortuddannede uden en erhvervsuddannelse, vi ser den største andel (40 procent) som ikke mener, at IT er relevant for deres arbejdsopgaver. 41 procent mener, at de lever op til arbejdets krav, hvad angår IT-kundskaber. De resterende 20 procent er ikke helt tilfredse med deres IT-niveau. Langt størstedelen (80 procent) bruger internet til korrespondance og informationssøgning, mens rundt regnet en tredjedel benytter det til e-learning, videnstyring og til handel. Brugen af internet forventes at få stigende betydning for virksomhedernes konkurrence-evne inden for de kommende 12 måneder. 45 procent af arbejdspladserne mener, nettet vil få betydning for deres konkurrenceevne i løbet af de kommende 12 måneder. 37 procent mener, internet har betydning for konkurrenceevne i dag. Rammebetingelser for kompetenceudvikling Der er tegn på faldende flaskehalsproblemer, behersket vækst i beskæftigelsen, stabile konkurrencevilkår og en hel del organisatoriske omlægninger i virksomhederne. Godt en fjerdedel af virksomhederne har ledige stillinger, som det er svært at få besat med kvalificerede medarbejdere. Det er færre end i 1998, hvor en tredjedel manglede kvalificeret arbejdskraft. Det er fortrinsvis specialiststillinger, der skaber flaskehalsproblemer. Den hyppigste løsning på bemandingsproblemet er stadig rekruttering. Færre virksomheder benytter overarbejde som løsning på bemandingsproblemerne; brugen af de øvrige virkemidler, herunder efteruddannelse, ligger på niveau med undersøgelsen i Hyppigheden af omlægninger af arbejdsgangene og organisationen fortæller noget om dynamikken og om omstillingsevnen i danske virksomheder. 85 procent af virksomhederne har gennemført en eller flere omlægninger af arbejdsgange inden for de sidste tre år. To tredjedele af arbejdsstyrken er ansat på arbejdspladser, som har gennemført omlægninger.
8 Omkring hver tredje virksomhed i undersøgelsen benytter nye arbejdsformer som selvstyrende grupper og projektorienteret arbejde. Over 60 procent af virksomhederne har oplevet, at medarbejdernes effektivitet, selvstændighed, ansvarsområder og især de faglige kompetencer er forbedret i løbet af de seneste tre år. De fleste uddannelsesansvarlige ledere mener ikke, at arbejdsglæden er blevet større, 9 procent mener endog, at den er blevet mindre. Det bekræftes af lønmodtagerne. Forklaringen på den begrænsede udvikling i arbejdsglæde og jobtilfredshed skal måske søges i det faktum, at 63 procent af arbejdsstyrken har oplevet stigende arbejdsbyrde og 53 procent et stigende tidspres.
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kompetenceløft i Danmark 2000 LO Januar 2001 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website
Læs mereØje på uddannelse. IFKA-rapport Kompetenceløft i Danmark
Øje på uddannelse IFKA-rapport Kompetenceløft i Danmark Øje på uddannelse, september 4 IFKA-rapport, Kompetenceløft i Danmark Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2 København S
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereVEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012
Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereEfteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2017
Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2017 DAGSORDEN 1 ET ARBEJDSMARKED I FORANDRING 2 MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT OG FALDENDE EFTERUDDANNELSESAKTIVITET 3 FOKUS PÅ EFTERUDDANNELSE I OK-17 4 EKSPERTGRUPPEN,
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsudvalget har fået forelagt kommuneplanstrategien på sit møde d. 23. maj og har følgende bemærkninger til strategien:
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren Økonomiudvalget 15. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129225 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget Dokumentnr. 2018-0129225-2
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereLedernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik
Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereTilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A
Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A Sammenfatning og konklusioner Efterår 2016 Identificere Prioritere Implementere 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsen 3 Tilfredshed med ydelserne 3 Tilfredshed
Læs mereLedernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011
Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Resume... 1 3. Konjunkturvurdering... 2 4. Hvad gjorde virksomhederne konkret det foregående halve
Læs mereResumé. Kompetenceundersøgelsen
Resumé Kompetenceundersøgelsen 2001 SCKK Oktober 2001 Indledning Hvordan foregår kompetenceudvikling i statslige institutioner? Hvordan oplever lederne og medarbejderne udviklingen? Hvad oplever de som
Læs mereUddannelse i øjenhøjde
Uddannelse i øjenhøjde Uddannelse i øjenhøjde Hvis de danske virksomheder skal styrke deres markedsposition og konkurrenceevne, er det et MUST, at virksomhederne i højere grad satser på kompetenceudvikling
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereDanmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft
Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Oplæg på Kompetencerådets møde den 25.1.2017 v./ Merete Giehm-Reese, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hovedpointer
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereKan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereJuli 2006 - nr. 3. Baggrund:
Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereIFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse
IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk
Læs mereFlere ufaglærte arbejder på højt niveau
21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere
Læs mere4. Den offentlige sektors brug af it
Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereVÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011
VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Vækstoptimisme og udsigt til flere job i 2011 Når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger et år frem, er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereTegn på stabilisering på arbejdsmarkedet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereForventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise
Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereDynamiske effekter af en skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereDI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked
Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Planstrategi 2018: 'Verdensby med ansvar'
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren Økonomiudvalget 30. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129225 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Planstrategi
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereArbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.
Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-
Læs mereHvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?
Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den
Læs mereVirksomheder forventer ingen lønstigninger
Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereGlobaliseringsundersøgelsen 2017
Hovedresultater for: Automatisering og digitalisering International handel Outsourcing Udenlandsk arbejdskraft Efteruddannelse I svarer 5.7 danske lønmodtagere og dagpengemodtagere på, hvordan globalisering
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereBefolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser
Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere
Læs mereBORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014
BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse
Læs mereLØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010
LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige
Læs mereFFL 14 besparelser på SVU
13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt
Læs mereBekymrede virksomheder: Trusler mod væksten fra nær og fjern
Johan Mathiesen Dam, konsulent jomd@di.dk, 5213 2337 JANUAR 2019 Bekymrede virksomheder: Trusler mod væksten fra nær og fjern Danske virksomheders vækst og udvikling trues nu både af nedgang i USA og Kina
Læs mereVirksomhederne forventer fremgang i 2017
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Virksomhederne forventer fremgang i 2017 Medlemmerne i DI s Virksomhedspanel har positive forventninger til det kommende år som
Læs mereDanske virksomheder: Tilliden på vej tilbage
September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer
Det siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer FOA Kampagne og Analyse December 2010 FOA - Fag og Arbejde gennemførte i november 2010 en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om
Læs mereKompetenceundersøgelsen 2004
Kompetenceundersøgelsen 2004 Indhold 1 Indledning & resumé 2 2 Status over kompetenceudvikling i staten 6 2.1 Generel kompetenceudvikling 6 2.2 Kompetenceudviklingsaktiviteter 9 2.3 Barrierer for kompetenceudvikling
Læs mereFaktaark: Karriere. International Karriere 2013
International Karriere 2013 Faktaark: Karriere Djøf har henover efteråret 2012 og vinteren 2013 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 689 djøfere,
Læs mereVirksomheder forudser faldende beskæftigelse
Organisation for erhvervslivet september 29 Virksomheder forudser faldende beskæftigelse AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De danske virksomheders forventninger til beskæftigelsen i 29
Læs mereStigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark
ANALYSE Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark Resumé De danske virksomheder oplever i disse år en mangel på arbejdskraft, som ikke er oplevet magen siden dagene før finanskrisen i slutningen
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereDanmark mangler både vækst og arbejdskraft
Organisation for erhvervslivet 23. september 2008 Danmark mangler både vækst og arbejdskraft Af konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk >> Danske virksomheder rammes på væksten fra to sider. Den økonomiske
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereStrategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked
Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det private arbejdsmarked 2021 Forord Antallet af akademikere stiger, og prognoser viser at tendensen vil fortsætte. De nye akademikere vil fortrinsvis
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereBillede. Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2018
Billede Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2018 DAGSORDEN 1 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 2 Voksen- og efteruddannelse med støtte fra kompetencefondene 3 Trepartsaftale om VEU 4 Nyt efteruddannelsessite
Læs mereUdbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.
Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereVÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011
VÆKST BAROMETER 3. KVARTAL 2011 Jobvækst synes sikker Vækstforventningerne hos de syddanske virksomheder har siden udgangen af 2009 peget opad. Men det har indtil videre ikke ført til mange nye job. De
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereMere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018 Virksomhederne i DI s Virksomhedspanel ser ganske lyst på det kommende
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereHvordan får vi flere voksne med faglærte kompetencer
Peter Plougmann DEG Årsmøde 18. april 2018 Nyborg Strand Hvordan får vi flere voksne med faglærte kompetencer Udfordringer med VEU og voksne Mangel på kvalificeret arbejdskraft øges i takt med ændringer
Læs mereDI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres
Læs mereUndersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse
Læs mere4 ud af 10 på efteruddannelse
4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mere