Kompetenceløft i Danmark 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceløft i Danmark 2000"

Transkript

1 Sagsnr Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter på danske arbejdspladser, som er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i Den overordnede målsætning med analysen, Kompetenceløft i Danmark 2000, er at kortlægge uddannelsesaktiviteten på danske arbejdspladser. Dels for se, om og hvordan situationen er ændret i forhold til 1998, dels for at afdække nye tendenser. Analysen er baseret på kvantitative telefoninterview med tilfældigt, repræsentativt udvalgte personer. Det drejer sig om 306 uddannelsesansvarlige ledere på offentlige og private arbejdspladser og 507 lønmodtagere. Lønmodtagerundersøgelsen er repræsentativ for hele arbejdsstyrken. Sammenfatning af resultater Uddannelsesadfærd og -behov Brugen af de uformelle læringssituationer er steget lidt siden 1998, da det første gang blev målt. Det er især iøjnefaldende, at flere virksomheder og lønmodtagere end i 1998 nævner løsning af nye opgaver som en måde at dygtiggøre sig på, hvilket kan afspejle den øgede forandringshastighed i offentlige og private organisationer, som stiller krav om omstillingsparathed. I gennemsnit nævner tre ud af fire lønmodtagere, at de dygtiggør sig ved at løse nye opgaver. De højtuddannede og ansatte i den offentlige sektor ligger over gennemsnittet, mens seniorerne ligger under gennemsnittet. Blandt de i undersøgelsen medvirkende lønmodtagere, har 78 procent deltaget i enten formel eller uformel efteruddannelse. Blandt virksomhederne er det 91 procent, som oplyser at have medarbejdere, der har modtaget efteruddannelse. Hvad angår brug af eksterne uddannelsesleverandører, er der i løbet af de sidste to år sket en forskydning fra offentlige til private. Færre virksomheder end i 1998 har benyttet AMU-centre, handelsskoler, tekniske skoler og VUC. Derimod har der været en stigende søgning til private kursusudbydere og konsulenter. Samtidig er brugen af leverandørkurser steget mærkbart. Også handelshøjskolerne benyttes mere i dag end for to år siden.

2 Lønmodtagerne bekræfter, at brugen af private udbydere er steget ganske betydeligt. 29 procent af arbejdsstyrken har modtaget erhvervsorienteret uddannelse fra en privat kursusudbyder mod 16 procent for to år siden. Der er dog også en del flere lønmodtagere end for to år siden, som har frekventeret handels- og købmandsskoler. AMU-centre og tekniske skoler bruges åbenbart af færre virksomheder, men de der benytter disse offentlige institutioner, bruger dem til det samme antal eller flere ansatte. Hvad angår vigtigheden af den uformelle læring, respektive formelle kurser og uddannelsesforløb ses en tendens til, at flere end for to år siden tillægger de to former lige stor betydning. Det gælder både lønmodtagere og arbejdspladser. Der er dog stadig en tydelig præference for den uformelle læring især blandt lønmodtagere med kort eller ingen erhvervsuddannelse og i små virksomheder. De bløde kursusemner vinder frem, mens søgningen til faglige kurser og som kvalitet og miljø er stagnerende. Kommunikation og samarbejde er sammen med andre almene færdigheder blevet det mest populære kursusemne. Ønsker fra medarbejderne er den mest udbredte drivkraft til at sætte uddannelse i gang. Og i forhold til 1998 er der en stigende andel, som peger på medarbejdernes ønsker som drivkraft. Tilsyneladende foregår der en dialog om deltagelse i efteruddannelse, men det foregår uformelt eller i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler, idet kun et mindretal (29 procent) af lønmodtagere har en egentlig uddannelsesplan og endnu færre (12 procent) henviser til, at de har benyttet deres overenskomstmæssige ret til uddannelse. Andre drivkræfter for kompetenceudvikling er ny teknologi, behov for øget fleksibilitet, ændret arbejdsorganisering. Krav fra kunder og ansættelse af nye medarbejdere giver i stigende omfang anledning til uddannelse. En meget stor del af arbejdsstyrken er enig i, at en god (grund)uddannelse henholdsvis deltagelse i efteruddannelse er en forudsætning for, at de kan bestride deres aktuelle job i fremtiden. Dette tyder på en betydelig uddannelsesbevidsthed i arbejdsstyrken. Brugernes tilfredshed med dækning af uddannelsesbehovet er steget i forhold til både blandt lønmodtagere og blandt virksomheder. Henholdsvis 68 procent og 78 procent mener, at deres behov for uddannelse er dækket tilfredsstillende. Syv ud af ti lønmodtagere betegner deres muligheder for efteruddan-

3 nelse som gode. Det er markant flere end i 1998, hvor godt halvdelen fandt deres muligheder gode. Undersøgelsen viser desuden tydeligt tegn på eksistensen af et Kompetencehold og et Overset hold blandt danske lønmodtagere, hvor det Oversete hold oplever at blive forbigået i kompetenceudviklingen. Det Oversete holds medlemmer varetager hyppigere end Kompetenceholdet ufaglærte jobs under stort tidspres. Samtidig udvikler det Oversete hold ikke sine faglige kompetencer så hurtigt som Kompetenceholdet. Det tyder på, at der også fremover vil ligge en væsentlig opgave i at understøtte kompetenceudviklingen for oversete grupper på arbejdsmarkedet. Ressourceforbrug på kompetenceudvikling Hvad angår investering af tid og penge i kompetenceudvikling, viser analysen, at den offentlige sektor bruger 2,2 mia. kr. om året på efteruddannelse, mens den private sektor bruger ca. 5,5 mia. kr. eller tilsammen 7,7 mia. kr. Heri er ikke indregnet udgifter til løn under uddannelse eller andre indirekte omkostninger. I gennemsnit bruger virksomhederne ca. 2 procent af lønsummen på uddannelse af deres medarbejdere. Tallene er behæftet med en del usikkerhed, som ikke mindst skyldes, at mange virksomheder enten ikke har et uddannelsesbudget, eller ikke kender det. Langt de fleste virksomheder (84 procent) betaler alle udgifter, der er forbundet med efteruddannelse. Derudover benytter mange (49 procent) offentligt finansieret uddannelse, og godt en tredjedel af virksomhederne har truffet aftale med medarbejdere om at finansiere udgifter til undervisning i medarbejdernes fritid. At investeringen i efteruddannelse lønner sig, er der udbredt enighed om. 83 procent af virksomhederne mener, at det i høj grad lønner sig at investere i efteruddannelse. Da tid er den mest udbredte barriere for efteruddannelse i virksomhederne, kan det være påkrævet at bruge en del af fritiden. Lønmodtagere bruger mere fritid på at dygtiggøre sig, end deres arbejdsplads er klar over. Alt i alt tegn på en betydelig uddannelsesbevidsthed og uddannelsesaktivitet i den danske arbejdsstyrke.

4 Uddannelsesplaner, MUS og overenskomster Ud over den økonomiske investering lægger en del virksomheder tid og omtanke i at bevidstgøre uddannelsesbehov og planlægge uddannelsesaktiviteterne. Andelen af virksomheder, som benytter formel uddannelsesplanlægning er steget fra 50 til 62 procent. Det er imidlertid stadig kun en begrænset del af arbejdsstyrken, som er omfattet af uddannelsesplanlægning. Under en tredjedel af lønmodtagerne (29 procent) har en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplaner er mindst udbredt blandt kortuddannede og i små virksomheder. Anderledes ser det ud med medarbejderudviklingssamtaler (MUS), som er ved at være ganske udbredt i dansk erhvervsliv. Otte ud af ti virksomheder holder MUS mindst én gang om året, og syv ud af ti lønmodtagere deltager mindst én gang om året i en udviklingssamtale, hvor der er lejlighed til at diskutere faglig og personlig udvikling. Tre ud af fire lønmodtagere i undersøgelsen er omfattet af en overenskomst. Halvdelen af dem, svarende til godt en tredjedel af alle lønmodtagere, ved, at der indgår aftale om frihed til uddannelse i deres overenskomst. Ca. hver tredje af dem, der kender muligheden for frihed til uddannelse i overenskomsterne, har benyttet sig af muligheden inden for det sidste år. Det svarer til ca. 12 procent af danske lønmodtagere. Det tyder på, at der er behov for at udbrede kendskabet til uddannelsesindholdet i overenskomsterne. Hver fjerde virksomhed og kun 9 procent af lønmodtagerne angiver overenskomst som anledning til, at virksomheden har sat uddannelse i gang. Udbytte af kompetenceudvikling Uden at kunne dokumentere en entydig årsagssammenhæng kan man konstatere et sammenfald mellem en række indikatorer og incitamenter og et bedre udbytte. Der er sket et bredere kompetenceløft i den danske arbejdsstyrke end for to år siden. Mest iøjnefaldende ses det blandt lønmodtagerne, hvor 82 procent vurderer, at deres samlede kompetence er forbedret i årets løb mod 69 procent i procent af virksomhedsrepræsentanterne mener, at arbejdspladsens samlede kompetence er større end for et år siden. Det er en lille stigning fra 74 procent i 1998.

5 Det falder sammen med, at der i 2000 er flere, som betegner deres mulighed for at deltage i kompetenceudvikling som god, ligesom man parallelt med det forbedrede kompetenceløft kan konstatere en større interesse hos lønmodtagerne for at deltage i kurser eller uddannelse, som har betydning for deres arbejdsliv. I 2000 er næsten to ud af tre (63 procent) meget interesserede i relevant efteruddannelse. At den øgede kompetence anvendes på arbejdspladserne ses af, at 83 procent af lønmodtagere vurderer, at deres viden bruges godt på arbejdspladsen. Det personlige udbytte af oplæring og uddannelse er for det første den interne mobilitet og fleksibilitet eller med andre ord evnen til at varetage flere opgaver. 58 procent fremhæver det som et udbytte. Lige så mange fremhæver, at deltagelse i kompetenceudvikling giver større arbejdsglæde en ikke uvæsentlig forudsætning for både loyalitet og effektivitet. Effektiviteten er ifølge lønmodtagerne også steget som følge af efteruddannelse. Halvdelen af lønmodtagerne fremhæver, at deltagelsen i kompetenceudvikling har givet dem bedre mulighed for at få et nyt job og dermed forbedret deres eksterne mobilitet. Denne andel er steget fra 45 procent i Derimod er det stadig en begrænset andel af arbejdsstyrken (16 procent), som knytter oplæring og uddannelse sammen med bedre løn. Lønstigning er således stadig et begrænset incitament til efteruddannelse. De virksomheder, som både benytter uddannelsesplanlægning og MUS, må betegnes som særligt uddannelsesbevidste. De udgør i undersøgelsen et særligt segment, som er blevet undersøgt for kompetenceløft, dækket uddannelsesbehov og fagligt og personligt udbytte af kompetenceudvikling. Et tilsvarende segment er skabt af lønmodtagere, der er omfattet af begge kompetenceredskaber. Det viser sig, at især de uddannelsesbevidste arbejdspladser og ansatte på uddannelsesbevidste arbejdspladser har fået dækket uddannelsesbehovet og løftet kompetencen. Anvendelsen af uddannelsesplanlægning og af MUS som redskab og incitament falder også sammen med udvikling af større faglig kompetence, større ansvar, selvstændighed, effektivitet og større arbejdsglæde. Kompetenceudvikling og organisatoriske ændringer De arbejdspladser og lønmodtagere, som inden for de sidste tre år har gennemført organisatoriske omlægninger som f.eks.

6 selvstyrende grupper, projektorienteret arbejde, fusion, kvalitets- og resultatløn eller handel på internet, har i betydelig højere grad udviklet både den faglige kompetence og selvstændighed i medarbejderstaben end de arbejdspladser og ansatte, som ikke har været igennem omlægninger. Det er ikke muligt præcis at pege på en enkelt type omlægning med særlig effekt på kompetenceudviklingen, men der er et tydeligt sammenfald mellem organisatoriske omlægninger og kompetenceudvikling. Mens 40 procent af de organisatorisk set uændrede virksomheder har oplevet vækst i den faglige kompetence, er den faglige kompetence steget i over 80 procent af de virksomheder, som har gennemført organisationsændringer. Forskellen mellem henholdsvis statiske og dynamiske virksomheder er lidt mindre ifølge de ansatte, men tendensen er umiskendelig den samme: Organisatoriske ændringer ledsages af stigende faglig kompetence. Over halvdelen af arbejdspladserne angiver organisatoriske ændringer som årsag til at sætte uddannelse i gang. Brug og effekt af IT til uddannelse Brugen af IT til uddannelse er en af de læringsformer, som er steget mest i forhold til Arbejdsstyrkens parathed til at bruge IT til uddannelse, om så det måtte være i fritiden, er ganske stor. I 2000 benyttede mere end tre fjerdedele af virksomhederne (76 procent) forskellige former for til uddannelsesformål; en tredjedel (33 procent) benyttede internet til uddannelsesformål (elearning). Blandt lønmodtagerne er det over halvdelen (56 procent) som anvender IT som kilde til kompetenceudvikling. Mindst udbredt er IT som læringsmedie blandt faglærte (46 procent) og ufaglærte (41 procent). Arbejdsstyrkens IT-kompetencer Undersøgelsen viser, at der stadig er behov for at løfte arbejdsstyrkens IT-niveau i årene fremover. Ni ud af ti virksomheder og 62 procent af arbejdsstyrken benytter internet og på arbejdet. Det er steget ganske voldsomt siden 1998, hvor 63 procent af virksomhederne og 38 procent af lønmodtagerne benyttede internet og . Ledere og lønmodtagere har ikke helt samme billede af de ansattes IT-kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Lønmodtagerne har et noget mere positivt billede af deres eget IT-

7 niveau end ledelsen. 61 procent af arbejdsstyrken mener, at deres IT-kundskaber slår til; det samme siger 59 procent af lederne. Men kun hver syvende lønmodtager (15 procent) sammenlignet med hver fjerde virksomhed er ikke tilfreds med IT-kompetencen i forhold til opgaverne. Ca. hver fjerde lønmodtager og hver syvende arbejdsplads mener ikke, at IT er relevant for de opgaver, der skal løses. Det er blandt de kortuddannede uden en erhvervsuddannelse, vi ser den største andel (40 procent) som ikke mener, at IT er relevant for deres arbejdsopgaver. 41 procent mener, at de lever op til arbejdets krav, hvad angår IT-kundskaber. De resterende 20 procent er ikke helt tilfredse med deres IT-niveau. Langt størstedelen (80 procent) bruger internet til korrespondance og informationssøgning, mens rundt regnet en tredjedel benytter det til e-learning, videnstyring og til handel. Brugen af internet forventes at få stigende betydning for virksomhedernes konkurrence-evne inden for de kommende 12 måneder. 45 procent af arbejdspladserne mener, nettet vil få betydning for deres konkurrenceevne i løbet af de kommende 12 måneder. 37 procent mener, internet har betydning for konkurrenceevne i dag. Rammebetingelser for kompetenceudvikling Der er tegn på faldende flaskehalsproblemer, behersket vækst i beskæftigelsen, stabile konkurrencevilkår og en hel del organisatoriske omlægninger i virksomhederne. Godt en fjerdedel af virksomhederne har ledige stillinger, som det er svært at få besat med kvalificerede medarbejdere. Det er færre end i 1998, hvor en tredjedel manglede kvalificeret arbejdskraft. Det er fortrinsvis specialiststillinger, der skaber flaskehalsproblemer. Den hyppigste løsning på bemandingsproblemet er stadig rekruttering. Færre virksomheder benytter overarbejde som løsning på bemandingsproblemerne; brugen af de øvrige virkemidler, herunder efteruddannelse, ligger på niveau med undersøgelsen i Hyppigheden af omlægninger af arbejdsgangene og organisationen fortæller noget om dynamikken og om omstillingsevnen i danske virksomheder. 85 procent af virksomhederne har gennemført en eller flere omlægninger af arbejdsgange inden for de sidste tre år. To tredjedele af arbejdsstyrken er ansat på arbejdspladser, som har gennemført omlægninger.

8 Omkring hver tredje virksomhed i undersøgelsen benytter nye arbejdsformer som selvstyrende grupper og projektorienteret arbejde. Over 60 procent af virksomhederne har oplevet, at medarbejdernes effektivitet, selvstændighed, ansvarsområder og især de faglige kompetencer er forbedret i løbet af de seneste tre år. De fleste uddannelsesansvarlige ledere mener ikke, at arbejdsglæden er blevet større, 9 procent mener endog, at den er blevet mindre. Det bekræftes af lønmodtagerne. Forklaringen på den begrænsede udvikling i arbejdsglæde og jobtilfredshed skal måske søges i det faktum, at 63 procent af arbejdsstyrken har oplevet stigende arbejdsbyrde og 53 procent et stigende tidspres.

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kompetenceløft i Danmark 2000 LO Januar 2001 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Øje på uddannelse. IFKA-rapport Kompetenceløft i Danmark

Øje på uddannelse. IFKA-rapport Kompetenceløft i Danmark Øje på uddannelse IFKA-rapport Kompetenceløft i Danmark Øje på uddannelse, september 4 IFKA-rapport, Kompetenceløft i Danmark Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2 København S

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Resumé. Kompetenceundersøgelsen

Resumé. Kompetenceundersøgelsen Resumé Kompetenceundersøgelsen 2001 SCKK Oktober 2001 Indledning Hvordan foregår kompetenceudvikling i statslige institutioner? Hvordan oplever lederne og medarbejderne udviklingen? Hvad oplever de som

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Uddannelse i øjenhøjde

Uddannelse i øjenhøjde Uddannelse i øjenhøjde Uddannelse i øjenhøjde Hvis de danske virksomheder skal styrke deres markedsposition og konkurrenceevne, er det et MUST, at virksomhederne i højere grad satser på kompetenceudvikling

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A Sammenfatning og konklusioner Efterår 2016 Identificere Prioritere Implementere 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsen 3 Tilfredshed med ydelserne 3 Tilfredshed

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Kompetenceundersøgelsen 2004

Kompetenceundersøgelsen 2004 Kompetenceundersøgelsen 2004 Indhold 1 Indledning & resumé 2 2 Status over kompetenceudvikling i staten 6 2.1 Generel kompetenceudvikling 6 2.2 Kompetenceudviklingsaktiviteter 9 2.3 Barrierer for kompetenceudvikling

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011 VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Vækstoptimisme og udsigt til flere job i 2011 Når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger et år frem, er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005

Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 September 2005 Sanne Ipsen, CASA Pernille Bottrup og Per Bruhn, Kubix Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 September 2005 ISBN 87-7356-102-9 FTF

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010

Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november 2010 Tildeling af puljemidler til særlige indsats- og udviklingsopgaver november - Oversigt over godkendte aktiviteter under de særlige puljemidler j.nr. Konsortium Projektpartnere Beskrivelse af aktivitet

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår

I den undersøgte periode har 6416 deltaget i en af de 4 arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår Den Grundlæggende Lederuddannelse Deltagernes evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse i 2004 August 2005 Den Grundlæggende Lederuddannelse Denne undersøgelse giver en sammenfatning af deltagernes

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere