Skolen her og nu SKOLEN HER OG NU... 2 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 RESULTATER... 5 SKOLENS RAMMEBETINGELSER...

Transkript

1 Kvalitetsrapport Vallerødskolen Skoleåret

2 SKOLEN HER OG NU... 2 OPGAVER, MEDARBEJDERE OG BRUGERE...3 STATUS OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER...3 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 RESULTATER... 5 VURDERING AF AFGANGSPRØVER...5 VURDERING AF TEST...7 VURDERING AF PÆDAGOGISKE PROCESSER...9 UDDANNELSESVALG...9 ANDRE FORHOLD...9 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 1 SKOLENS NØGLETAL...1 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN...11 ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE...12 SKOLE/HJEMSAMARBEJDET...13 BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER...13 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND...14 HOLDDANNELSE...15 UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG...15 UNDERSØGELSER UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OPFØLGNING SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT...25 SKOLENS EGNE MÅL...25 KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER...31 KLAGEFREKVENS...34 Skolen her og nu 2

3 Opgaver, medarbejdere og brugere Vallerødskolen er en folkeskole med 3 4 spor i forløbet fra børnehave- til 9. klasse. Desuden er kommunens 1. klasser placeret på skolen. I alt 815 elever (juni 212). Hørsholm Kommunes læseklasse for elever fra 4. til 6. klasse er desuden placeret på Vallerødskolen. Der går 252 børn i skolens SFO fordelt på 2 afdelinger og desuden 25 børn i mini-sfo. Dagbehandlingsenheden i Hørsholm Kommunes Familiehus er en selvstændig enhed, hvor Vallerødskolen er ansvarlig for undervisningsdelen. Skolen er en stor skole, der søger at udnytte sin størrelse til at være et levende og mangefacetteret miljø. Skolens værdier Fælleskab - engagement faglighed er grundlæggende i hele skolens virksomhed, hvor vi søger en høj kvalitet uanset om, det er i den faglige undervisning, samarbejdet med forældre eller i arbejdet med elevernes trivsel og sociale kompetencer. Skolen har 66 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 6 skolepædagoger, 6 pædagoger i mini-sfo, SFO og støtteopgaver, 5 pædagogmedhjælpere i SFO, 3 praktiske handicaphjælpere, 3 sekretærer, 1 teknisk serviceleder, 1 teknisk servicemedarbejder og 5 ledere. I alt 99 medarbejdere. Brugerne er elever og forældre, primært i skolens distrikt, samt fritidsbrugere som sportsklubber, musikskolen m.m. Status og udviklingsperspektiver Trivsel har været et indsatsområde og et omdrejningspunkt i skolens arbejde dette skoleår. En trivselsplan blev vedtaget af skolebestyrelsen, som er retningsgivende for både det forebyggende og indgribende arbejde med trivsel. Der blev afholdt en pædagogisk dag for det pædagogiske personale og en Trivselsuge for hele skolen, hvor der blev fokuseret både på den sociale trivsel og på den æstetiske, dvs. at skolen blev udsmykket, der kom nye legemuligheder, flere grønne planeter m.m. Under målopfølgning kan man se en mere systematisk gennemgang af indsatsområdet. Vi har på skolen arbejdet innovativt med bedre organisering både af skole-hjem samarbejdet og af planlægningen, hvilket har betydet en ny struktur på skole-hjem samtaler i udskolingen i det kommende skoleår, samt et mere tilfredsstillende planlægningsforløb af det kommende skoleår gennem foråret. Dette håber vi får en positiv effekt på medarbejderens arbejdsmiljø, hvor disse emner har været i spil. Vi har arbejdet med faglig læsning for at øge lærernes kompetencer og derigennem elevernes faglige niveau. Faglig læsning er alment anerkendt som en central metode til at øge børnenes læsekompetencer og derfor grundlaget for en faglig udvikling i alle fag. Vi har afholdt både en pædagogisk dag samt en A-uge med faglig læsning i centrum. Se mere under målopfølgning. 3

4 På Vallerødskolen har vi arbejdet med inklusion både på skolen og i samarbejde med DOS (Dagtilbud og Skole, vores afdeling på rådhuset) og de andre skoler i Hørsholm. Vi har på ledelsesplan deltaget i arbejdet med en inklusionsstrategi, hvilket også har udmøntet sig i temamøder med skolebestyrelsen samt kontaktforældremøde. Arbejdet sker med forskellige snitflader, men her kan nævnes arbejde med tidlig indsats i matematik, som fortsætter på skolen og udvikling af kompetencecenter og specialundervisningen, hvor vi i dette skoleår har planlagt nye strukturer for arbejdet, som vil medføre et væsentligt større fokus på det forebyggende og foregribende arbejde end før. Vi har ligeledes arbejdet med nye strukturer afstedkommet af den nye tildelingsmodel for specialundervisningsressourcer i Hørsholm, der giver den enkelte skole større ansvar for en større del af de støttekrævende elever. I dette arbejde vil vi bruge Vallerødskolens erfaringer med de mange enkeltintegrerede elever som skolen i en årrække har haft. I 1. klasse har de senere år haft en struktur med to klasser kaldet H1. 1.E som en klasse rettet mod erhvervsungdomsuddannelser og 1.X som en klasse rettet mod en gymnasial ungdomsuddannelse, dog ikke sådan at 1.E fungerer som en erhvervsklasse forstået som en specialklasse, men at begge 1. klasser er normalklasser, hvis undervisning retter sig mod to forskellige målgrupper. Strukturen fungerer godt, ikke mindst på baggrund af et engageret og velfungerende lærerteam, men tendensen går mod, at en større andel af eleverne i 1. klasse har forskellige udfordringer eller er egentlig støttekrævende. Den udvikling bør følges tæt, hvis H1 fortsat skal være et attraktivt tilbud til Hørsholms unge. Skolens praksis har i det forløbne år været præget af de vedtagne besparelser i Hørsholm Kommune fra skoleåret 211/212. Særligt på de direkte berørte områder som skole-hjem samarbejde, elevplaner, lejrskoler og efteruddannelse har der været en tydelig forandring. Desuden skal nævnes: Den senere klassedannelse i børnehaveklasserne, der har resulteret i en god proces, nogle gode og velfungerende klasser samt et udvidet årgangssamarbejde på. årgang. Et godt samarbejde med Hørsholm Ungdomsskole, der er placeret i samme bygninger og lokaler som Vallerødskolen. Samarbejdet har været givtigt for begge parter og særligt klubfaciliteterne har givet et løft til de store elevers forhold på Vallerødskolen. Samtidigt har skolen, Ungdomsskolen og SSP et tæt samarbejde omkring store elever, der har vist sig meget frugtbart. Skolens læsevejledere har udarbejdet læsehandleplan for hele skolen, der er trådt i kraft i dette skoleår. Vallerødskolen har været pilotskole i udviklingen af Gyldendals nye WEB-baserede danskportal til udskolingen og har derigennem haft et frugtbart og udviklende samarbejde med redaktørerne fra Gyldendal. Coorperative Learning er stadig en fast del af skolens praksis. 4

5 Udviklingsperspektiver for det kommende skoleår på Vallerøskolen er bl.a. opfølgning på de ændrede strukturer i specialundervisningen og det øvrige arbejde med inklusion, fokus på holddeling, fokus på undervisningsdifferentiering og et fortsat fokus på og forbedring af indsatsen omkring trivsel. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Vallerødskolen kendetegnes ved et højt fagligt niveau. Afgangsprøverne ligger på et godt og højt niveau, det viser Undervisningsministeriets sammenligninger med et gennemsnit af andre skoler, der har en socioøkonomisk profil som Vallerødskolen. De nationale test og læsetesten i 3. klasse viser et endog meget højt fagligt niveau. De nationale test viser, at skolen på alle fagområder har et højt fagligt niveau, på nogle områder endog et meget højt niveau. Læsetesten i 3. Klasse er tilbage på det sædvanlige meget høje niveau, efter et lille dyk sidste år og underbygger således at den samlede vurdering af skolens faglige niveau må blive, at det er et højt og tilfredsstillende niveau. Undervisningsmiljøundersøgelsen viser bedre score på en lang række områder, i forhold til den seneste undersøgelse i 212; glædeligt nok også på områder omkring trivsel, hvor skolen har arbejdet intensivt de senere år. Det er tilfredsstillende at indsatsen kan aflæses i skolens resultater. Til gengæld er tilfredsheden med skolens rammer markant faldet, hvilket vi på skolen vil analysere nærmere og gøre en indsats for at rette op. Resultater Vurdering af afgangsprøver Resultaterne af afgangsprøverne ligger på et godt niveau. Resultatet er en smule under de foregående års niveau, men er stadig stabilt gode. Undervisningsministeriet har offentliggjort resultaterne for de forrige 3 års afgangsprøver sammenholdt med gennemsnittet for skoler med en lignende socioøkonomisk reference som Vallerødskolen. Tallene er fra prøvetermin 211, men kan alligevel give en indikation af, at skolen stadig klarer sig på et højt niveau, også bedre end vores socioøkonomiske reference gruppe. Sammenligner man gennemsnittet på Vallerødskolen for disse tre år med gennemsnittet for sammenligningsskolerne, vurderer Undervisningsministeriet, at Vallerødskolen scorer signifikant bedre end gennemsnittet. Det er der kun 5,7 % af folkeskolerne på landsplan der gør. 1. klasses prøven viser et tilfredsstillende resultat, ud fra elevgruppens forudsætninger. 5

6 Afgangsprøve efter 9. klasse prøvetermin maj/juni 212 FSA Vallerødskolen Maj/juni 21 Maj/juni 211 Maj/juni 212 Obligatoriske fag Dansk, skriftlig 6,38 6,8 6,23 Dansk, mundtligt 7,63 7,45 8,42 Dansk, læsning 7,59 7,7 6,94 Dansk, retskrivning 7,79 7,81 7,17 Dansk, orden 5,89 4,41 5,33 Engelsk, mundtligt 8,19 1,13 9, Matematik, færdigheder 9,2 8,74 7,69 Matematik, problemløsning 7,8 7,75 7,68 Fysik/kemi, mundtligt 6,34 7,41 6,25 Gennemsnit obl. fag (Minus orden) 7,62 7,81 7,42 Gennemsnit 28/29 til 21/211 Vallerødskolen Socioøkonomisk reference Obligatoriske fag Dansk, skriftlig 6,3 6,6 Dansk, mundtligt 7,6 7,9 Dansk, læsning 6,9 6,4 Dansk, retskrivning 7,7 6,7 Dansk, orden 5,5 5,8 Engelsk, mundtligt 9,1 8,2 Matematik, færdigheder 9,4 8,1 Matematik, problemløsning 8,2 7,4 Fysik/kemi, mundtligt 6,6 6,8 Gennemsnit obl. fag (Minus orden) 7,7 7,3 FSA Vallerødskolen Maj/juni 21 Maj/juni 211 Maj/juni 212 Udtræksfag Samfundsfag, mundtlig - 8,68 - Samfundsfag, skriftlig Engelsk, skriftlig 9, Tysk mundtlig Tysk, skriftlig - - 8,57 Fransk, mundtlig Fransk, skriftlig - - 7,63 Biologi, skriftlig 9,53 7,98 7,79 Geografi, skriftlig 1,33 7, 7,38 Kristendom, mundtlig 8,47 8,17 8,33 Kristendom, skriftlig Historie, mundtlig 8,28 8,43 7,14 Obligatorisk projektopgave 8,13 9,14 8,65 6

7 1. klasses prøvetermen maj/juni kl. Maj/juni 21 Maj/juni 211 Maj/juni 212 Dansk, skriftlig fremstilling 6,96 6,22 5,77 Dansk, mundtligt 8,13 7,19 6,48 Matematik, skriftligt 6,23 3,48 6,48 Matematik, mundtligt 6,68 5,6 5,72 Engelsk, mundtligt 7,58 5,86 6,84 Engelsk, skriftligt 5,81 7,88 6,49 Obl. selvvalgt opgave 6,25 6,17 6,31 Gennemsnit 6,81 5,98 6,3 Tilbudsfag Fysik/kemi, mundtligt 5,29 7,67 6, Tysk, mundtligt 3,56 7,33 6, Tysk, skriftligt 4,88 5,5 5,7 Fransk, mundtligt 9, Fransk, skriftligt 6,25 Gennemsnit 4,58 6,83 6,59 Vurdering af test Læsetesten Stillelæsningstesten SL 6 3. klasse forår 212 Vallerødskolen A+B C D-F I alt Antal elever Antal i % hele tal Landsgennemsnit DK % Stillelæsningsprøve SL6 Vallerødskolen % af elever Vallerødskolen 21 Vallerødskolen 211 Vallerødskolen 212 Landsgennemsnit DK A+B C D-F Læserkategorier 7

8 SL 6 A & B læsere % af elever Vallerødskolen 21 Vallerødskolen 211 Vallerødskolen A Læserkategori B Læsetesten i foråret 3. klasse viser et fortsat meget højt niveau hos såvel Vallerødskolens elever som Hørsholm kommunes elever som sådan. Vallerødskolen har samlet 95 % af eleverne i kategorierne A og B, hvor gennemsnittet for hele landet er 83 %. Niveauet for A og B læsere for Vallerødskolen er således tilbage på det høje niveau, der generelt kendetegner skolen og Hørsholm Kommune som sådan, efter et fald i niveauet i 211. Forskellen til landsgennemsnittet for A og B læsere er mindre end tidligere. Dette skyldes, at landsgennemsnittet stiger. Det er svært at hæve Vallerødskolens andel af A og B læsere væsentligt, da de elever der ligger i kategorierne C til F, er meget få i antal og deres placering bunder i individuelle læseproblematikker. Vi har i år ikke landsgennemsnit på fordelingen mellem A og B læsere, men det er glædeligt at se, at andelen af A læsere på Vallerødskolen i 212 igen er godt over 5%. Til sammenligning har andelen af A læsere på landsplan i tidligere år ligget på lige over 3 %. Nationale test De nationale test der er taget på Vallerødskolen i skoleåret bekræfter det generelle billede af et stabilt og højt fagligt niveau. Testene ligger, som forventet, generelt pænt over de forventede landsgennemsnit. Der har tidligere været en tendens til, at der på Vallerødskolen var færre elever end forventet i den dygtigste gruppe af elever. Denne tendens er ikke gældende mere. Samlet set ligger resultaterne for de nationale test på et absolut tilfredsstillende niveau. Andre Test På Vallerødskolen foretages løbende en lang række faglige test både i dansk og matematik. Testene tages dels som fast procedure på aftalte klassetrin og dels efter behov af både hele 8

9 klasser og enkeltelever. Testene bruges professionelt i tilrettelæggelsen af undervisningen af både klassen og den enkelte elev, i samarbejde med faglærerne og kompetencecenteret, herunder skolens læsevejledere. Testen bekræfter generelt at Vallerødskolens elever har et højt fagligt niveau. Vurdering af pædagogiske processer De pædagogiske processer på Vallerødskolen udvikler sig meget i disse år. På det tidligere specialundervisningsområde er der sket en stor strukturændring, som følge af inklusionsarbejdet og de heraf følgende overordnede strukturændringer, f.eks. ændringer i folkeskoleloven, ændringer i Hørsholm Kommunes tildelings- og ressourcestyringsmodeller og inklusionskurset for alle pædagogiske medarbejdere. Det må imødeses at blive en stor ændring, som det vil tage tid og kræfter at implementere i de kommende år, men som forventes øge beredskabet og kompetencen til inklusion væsentligt. Arbejdet med undervisningsdifferentiering og holddannelse ligger i forlængelse af arbejdet med lærerkompetencer over de seneste år og ligger fint i tråd med de initiativer der i øvrigt sættes i gang omkring inklusion i disse år. Skole-hjem samarbejdet får i udskolingen ny struktur, som er nytænkt af lærergruppen selv. Lærere og pædagoger har været en innovativ og meget aktiv del af de forandringsprocesser, der er i gang på skolen. Alt i alt er de pædagogiske processer på skolen i en god udvikling, med mange bolde i luften, hvor en af de store udfordringer bliver at gribe dem igen alle sammen. Uddannelsesvalg Uddannelsesønske efter 9. og Efter 9. klasse Efter 1. klasse 1. klasse 212 % % Samlet 1. klasse 2,97 (24,7-25,5) Samlet erhvervsuddannelser 1,61 (4,1-5,5) 25 (29-23) Samlet alle gymnasiale udd. 77,42 (69,9-67,3) 6 (64,5-65,4) Andet 1 15 (6,5-4,3) Total antal elever 9. klasse 62 (73-57) 2 (31-36) Tallene i parentes er de samme tal for 211 og 21. Kilde: UU Sjælsø Andre forhold Der er fortsat en meget høj overgangsfrekvens til gymnasiale ungdomsuddannelser fra både 9. og 1. klasse. 1 Andet dækker over eksempelvis valg som produktionsskole og udlandsophold 9

10 Skolens rammebetingelser Skolens nøgletal Struktur Antal klassetrin og spor normalklasser klassetrin Bh Spor /1 1/11 11/12 Antal elever heraf elever i specialklasser Gennemsnit antal elever pr. normalklasse 21,58 23,4 22,58 (klassekvotient) Andel af elever i SFO - Procentdel af børn.-3. klasse 53 % 55 % 64 % - Procentdel af børn klasse 13 % 18 % 21 % Elever pr. normerede lærerstilling (lærere/elevratio) 12,28 11,95 12,74 Andel af elevfravær i % 1,8 % 9,9 % 7,3 % - heraf sygdom 7,9 % 7,5 % 5,5 % Antal lærere/børnehavekl. Ledere 73,48 72,96 68,29 Undervisningstimer 31% 31 % 33 % Andel (%)af lærernes (normaltimer) arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner i h.t. styrelsesvedtægt Det udvidede undervisningsbegreb Samlet undervisningstid (timer) pr. lærer - afklaring 35% 33,4 % 34,5 % Den gennemsnitlige klassekvotient er faldet en smule, men ligger forholdsvist stabilt på et relativt højt niveau.. I forhold til andelen af elever, der går i SFO, skal det bemærkes, at eleverne på Vallerødskolen har valget mellem at gå i SFO eller i klubben i Ådalsparkens Fritidscenter. Sædvanligvis går ca. 1/3 af eleverne i SFO 1 (. 3. kl.) i ÅFC og længere oppe i skoleforløbet, er det en lidt større andel, der går i ÅFC. Elevfraværet er samlet faldet fra 1,8 % i 29/21 til 7,3 % i 211/212, heraf er den del af fraværet der ikke skyldes sygdom (ekstra ferie m.m.) faldet fra 2,9 % til 1,8 %. Det er glædeligt at se, at elevfraværet falder, da dette er et af skolens indsatsområder. Indsatsområdet er ikke fuldt gennemført, men elevfraværet er allerede nu faldende. Antallet af lærere er faldet på baggrund af de gennemførte besparelser i Hørsholm Kommune. Planlagte undervisningstimer 16, pr. klasse Klassetrin Bh Årlige timer /21 21/ /212 Gennemførte (%) undervisningstimer 98,6 % 99,13 % 98,8 % Antal lærere med linjefagsuddannelse samlet % 94,29 % 92,86 % 96,26 % - indskoling 82,5 % 65,79 % 78,26 % - mellemtrin 8, % 77,5 % 78,51 % 1

11 - udskoling 98,96 % 1 % 1 % Gennemførelsesprocenten på undervisningstimerne er meget høj. Opgørelsen rummer dog ikke, hvor mange timer der læses af vikarer, udelukkende hvor mange der helt aflyses. Timerne læses i en meget høj grad af lærere med linjefagsuddannelse eller stor erfaring i at undervise i faget. I udskolingen er det alle fag. Det er efter skolens opfattelse en medvirkende årsag til skolens solide faglige niveau, men indvirker samtidigt på mulighederne for fleksibilitet og holddannelse. Udgiftsniveau Efteruddannelse 9/1 1/11 11/12 - anvendte midler (kr.) anvendt antal timer Gennemsnitlig udgift alle pr. elev (kr.) Undervisningsmidler gennemsnit pr. elev (kr.) , Antal elever pr. PC 5,5 7,32 6,33 På både udgiften i kr. og forbruget af timer til efteruddannelse er faldet markant. Det har baggrund i de vedtagne besparelser i Hørsholm Kommune, der bl.a. blev implementeret på dette område. Udgiften i 21/211 var meget høj, da vi på dette tidspunkt var midt i at uddanne læsevejledere. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er faldet parallelt med besparelserne. Specialpædagogisk bistand Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Specialpædagogisk bistand Omfang af uddannelse af specialundervisningslærere i % Dansk som andet sprog Omfang af uddannelse i dansk som andet sprog i % 29/21 21/ / % 7 % 89,5 % 6 % 1 % 1 % Andelen af uddannede lærere i specialundervisning og da2 stiger, som følge af stigende efteruddannelse og erfaring samt målrettet fagfordeling. De pædagogiske processer Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Den løbende evaluering retter sig dels mod de sociale mål og dels de faglige mål. I teamene koordineres og planlægges den løbende evaluering. Herudover udføres den i et vist omfang af faglærerne på egen hånd. De sociale mål evalueres via elevhandleplaner, klassesamtaler i klassens tid, ved elevsamtaler og på teammøder. Et nyt redskab skolen i skoleåret 211/212 har taget i brug er klassetrivsel.dk, der kortlægger klassens trivsel og sociale mønstre. Brugen af klassetrivsel.dk indgår i skolens Trivselsplan. Der evalueres derudover på teamsamtaler med afdelingslederne. 11

12 De faglige mål evalueres på flere måder. Ud over de nationale test og de kommunalt fastlagte test bruger skolen fast en række test, både i dansk og matematik. Herudover tages ad hoc test efter ønske fra faglærerne. Testene følges op af tilbagemeldinger til lærerne, der bruger tilbagemeldingerne i den videre tilrettelæggelse af undervisningen. På skolen har vi prioriteret at uddanne læsevejledere, således at vi nu har to læsevejledere. Læsevejlederne holder bl.a. læsekonferencer med årgangenes dansklærere, hvor test gennemgås og idéer til den fremtidige undervisning drøftes. Læsevejlederne har udarbejdet en læsehandlingsplan for Vallerødskolen, som er trådt i kraft fra skoleåret 211/212. Der bruges herudover en række forskellige evalueringsformer i de forskellige fag. Nogle udviklet og aftalt i faglige netværk. Der bruges fx skoleintra, portfolio, logbog, faglige prøver m.m. Skolen har ikke fælles aftaler om bestemte evalueringsmodeller ud over test. Derfor kan der være variation i omfanget af og brugen af evalueringsværktøjer. Tilbagemeldinger på de faglige mål gives løbende i forbindelse med undervisningen, ved elevsamtaler og ved skolehjemsamtaler. I SFO arbejdes der med handleplaner omkring elever med særlige sociale problemstillinger. Der arbejdes med systematisk evaluering i forbindelse med emner og værksteder. Endeligt evalueres der på månedlige børnemøder. Samtlige medarbejdere i SFO har i skoleåret 21/211 gennemgået kursus omhandlende evaluering og dokumentation. Fremadrettet vil der blive arbejdet med at sætte mål for, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde i SFO. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes inddragelse drøftes desuden løbende mellem lærere og afdelingsledere på afdelingsmøder, årgangsteammøder og storteammøder. Eleverne inddrages ofte i planlægningen og gennemførelsen af klassens tid og ved fastsættelsen af sociale mål for klassen samt i forbindelse med den konkrete afvikling af undervisningen. I skoleåret 211/212 har der været arbejdet målrettet med elevernes indflydelse på skolens liv og undervisningen via elevråd. Eleverne havde en stor stemme omkring hvilke projekter der blev gennemført i trivselsugen omkring udsmykning af skolen og legemuligheder. Ved prioriteringen af skolens midler blev vandposte på gangene prioriteret på elevernes foranledning og det var elevernes udtrykte ønske, at der skulle skabes mulighed for større fordybelse i undervisningen, hvilket der skabes plads til gennem H-ugerne. Således har skolens på det overordnede plan arbejdet målrettet med elevmedindflydelsen. Allerede i brugerundersøgelsen fra 211 var der større tilfredshed med elevernes inddragelse i undervisningen fra forældreside. Samtidigt viser resultaterne i Undervisningsmiljøundersøgelsen fra 212, at Vallerødskolen ligger godt i scoren omkring 12

13 medindflydelse for eleverne. For elevgruppen fra 3. til 8. klasse ligger svarene til en score på 6,3 mod en score på landsplan på 6,, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Coorporative Learning er en fast del af skolens praksis og arbejdet med CL vil i fremtiden øge mulighederne for inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Skole/hjemsamarbejdet På baggrund af de vedtagne besparelser i Hørsholm Kommune fra skoleåret 211/212 har skolen vedtaget en ny og kraftigt beskåret praksis omkring skole-hjem samarbejdet. Det har betydet et mindre tæt samarbejde, hvor problemer i nogle tilfælde ikke er løst i tide eller har fået lov til at vokse, inden de er løst. Lærere og pædagoger oplever at være tidspresset i samarbejdet med forældrene, hvilket opleves som et dårligt grundlag for en god dialog. Alle klasser har som udgangspunkt et forældremøde årligt. På de klassetrin, hvor der ligger lejrskoler og de klassetrin, der indgår i projekt forældre på banen, afholdes to forældremøder. Som udgangspunkt deltager klasselærer og en teamlærer i forældremøderne. På 3., 7. og 9. klassetrin deltager desuden faglærere i forskelligt omfang. I indskolingen afholdes to skole-hjem samtaler, for at fastholde et fokus på en god skolestart. Der er ligeledes to skole-hjemsamtaler i 7. og 8. klasse, hvor mange faglærere skal deltage og der er fokus på elevernes udskoling og uddannelsesvalg. På øvrige klassetrin afholdes en skole-hjem samtale. Ud over de faste skole-hjemsamtaler afholdes møder efter behov, med elever der har vanskelligheder enten fagligt eller socialt. Alle klasser afholder desuden sociale arrangementer for elever og forældre. Disse planlægges i det enkelte team. Skolebestyrelsen arrangerer som et fast koncept to årlige kontaktforældremøder, der fungerer som et levende forum for dialog mellem repræsentanter for forældrene, bestyrelsen og skolens ledelse og lærere. Beslutninger om anvendelse af elevplaner Vallerødskolen har fastholdt selve udformningen af elevplanerne, men elevplaner udarbejdes kun en gang om året, mod tidligere to gange, efter de vedtagne besparelser i Hørsholm Kommune. Elevplaner udarbejdes digitalt over Skoleintra, med deraf følgende smidig arbejdsgang. Elevplanerne er fremadrettede og rettet mod elevernes potentialer. I skoleåret 211/212 blev elevplanerne udarbejdet i starten af året, hvorefter der blev fulgt op sidst på året ved skole-hjem samtaler. Dette har vist sig uhensigtsmæssigt for de klassetrin, hvor man ikke har haft en skole-hjem samtale, hvor elevplanen kunne drøftes. 13

14 Ligeledes har det været et problem at gøre elevplanerne kvalificerede ved lærerskift, hvor nye lærere kun har haft kort tid til at lære eleverne at kende, inden elevplanerne skulle udarbejdes. Derfor er den tidsmæssige placering af udarbejdelsen af elevplanerne fremover gjort mere fleksibel for de enkelte årgange. Den specialpædagogiske bistand Vallerødskolen har samlet tiltag, der kræver særlige personalemæssige kompetencer i et kompetencecenter. Det drejer sig om den faglige supplerende- og specialundervisning, AKTområdet, der beskæftiger sig med adfærd, kontakt og trivsel, tosprogsundervisningen, læseskrive-vejlederfunktionen, elevmæglerordningen og 2.2-området. Formålet er at få de forskellige kompetencer til at indgå i konstruktive og udviklingsorienterede alliancer, der kan støtte skolens lærings- og trivselsmiljø. Et eksempel på en sådan alliance er samarbejdet mellem specialundervisningslærerne og læse-skrive-vejlederen om Vallerødskolens plan for test og læse-skrive-konferencer. Samarbejdet har vist sig at have en værdifuld effekt for den almindelige undervisning, special- og tosprogsundervisningen. Den faglige specialundervisning har fortsat haft fokus på både den forebyggende og individuelle indgribende undervisning, som løbende evalueres via handleplaner og specialkonferencer med henblik på elevernes fortsatte læring og udvikling. Specialundervisningen foregår både i hele klasser, grupper af elever og enkeltvist, og både i og udenfor klassens undervisning. På AKT-området er der fokus på relationsarbejde, der støtter op om en anerkendende tilgang. Der arbejdes både med supervison og sparring af lærere, støtte til enkelt elever samt kurser til grupper af elever og hele klasser. Elementer fra elevmæglernes kurser er med succes videreudviklet til AKT-kurser for klasser. Ved arbejde med enkeltelever arbejdes med handleplaner i tæt samarbejde med klassens lærere, SFO/klub og forældre. AKT-lærerene har udarbejdet Vallerødskolens Trivselsplan, som de vil følge op på og løbende justere de kommende år. På elever med vidtgående specialundervisning (de såkaldte 2.2 elever) udarbejdes udførlige handleplaner, som løbende evalueres på halvårlige statusmøder med team, skolens psykolog, afdelingsleder og forældre. Vallerødskolen har en meget stor opgave omkring de mange 2.2- elever, som er integreret på en stor del af skolen. De spænder fra hørehæmmede til elever med fysiske handicap. Omkring disse elever arbejdes der tæt sammen med eksterne eksperter, PPR i Hørsholm Kommune og familierne. Til skoleåret 12/13 har skolen ændret væsentligt på organiseringen af specialundervisningen, med henblik på at skabe et inkluderende læringsmiljø. Ændringerne skal fremme beredskabet for inklusion i normalundervisningen og gøre, at specialundervisningstimerne kommer flere børn til gode. Specialundervisningen vil i langt højere grad end tidligere være lagt an på 14

15 forebyggende indsatser. Der vil stadig være timepuljer til både foregribende og indgribende undervisning af både grupper af børn og enkelte børn. Holddannelse Holddannelse er blevet brugt på alle årgange. De er brugt til fx niveaudeling, kønsdeling m.m. Holdtimerne er et meget vigtigt værktøj i forbindelse med både differentiering og rummelighed. En stor del af holddannelse er lagt i forbindelse med skolens A-uger (uger med anderledes organiseret undervisning) sprogfag. Da skolen har færre puljetimer end før, er det svært at opretholde det niveau for holdtimer, som er ønskeligt. Skolen har lagt holdtimer i indskolingen til afløsning af den indskolingsordning, vi tidligere har haft. I foråret 212 er der planlagt et koncept for indførelse af H-uger, holddelingsuger, som skal styrke mulighederne for holddeling og give grundlag for eksperimenter med forskellige typer af holddeling. Undervisningen i dansk som andetsprog Der arbejdes fortsat løbende med eleverne i da-2 centeret. Der tilbydes supervision af lærere, støtte i klassen og individuel undervisning udenfor klassen. Desuden arbejdes der kontekstbaseret med fag og emner på hold. For de store elever gives der primært støtte i forbindelse med projektopgaver og prøver. Den obligatoriske sprogscreening på. årgang har bevirket, at vi har fået særlig tidlig fokus på de tosprogselever på årgangen, der har haft behov for støtte til begrebsindlæring og sprogforståelse. Opfølgningen på testresultaterne er sket i samarbejde med tosprogslærerne og læse-skrive-vejlederen og er mundet ud i aftaler om undervisningens tilrettelæggelse i timerne og på små hold. Undersøgelser Undervisningsmiljøvurdering 212 På Vallerødskolen foretager vi undervisningsmiljøundersøgelser ved hjælp af Termometeret fra DCUM (Dansk Center For Undervisningsmiljø) ligesom kommunes øvrige skoler. Undersøgelserne gennemføres hvert andet år. I juni 28 blev undersøgelsen taget blandt skolens klasser. I juni 21 og juni 212 blev undersøgelsen gennemført på alle klassetrin fra børnehaveklasse til 8. klasse og i SFO. Undersøgelsen er grupperet i hovedemner, der i det følgende vises med scoren for besvarelserne i 212 sammenlignet med landsgennemsnittet i 212, samt med en sammenligning af scoren i fra de tidligere undersøgelser, på de emner, hvor vi har besvarelser. Alle emner går ikke igen på alle 15

16 klassetrin, således er der en række emner der kun er spurgt til fra 3. klasse og op. Scoren på spørgsmålene er regnet ud af DCUM på baggrund af elevernes besvarelser. Samlet set er resultatet absolut tilfredsstillende. For indskolingen og SFO s vedkommende er undersøgelsen klart bedre end den seneste undersøgelse. Her ligger scoren på alle områderne bedre end i sidste undersøgelse og bedre end landsgennemsnittet. For den største gruppe elever (3. 8. klasse) ligger næsten alle parametre over eller lig med landsgennemsnittet. Undtaget er rammespørgsmålene, særligt de spørgsmål, der handler om lokaler og inde samt ude arealer, hvor scoren er faldet markant og nu ligger under landsgennemsnittet. I forhold til sidste måling ligger resultaterne, igen undtaget rammespørgsmålene, enten over eller på niveau med sidste måling på Vallerøskolen. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at undersøgelsen på alle klassetrin viser en markant bedre score på spørgsmål omkring trivsel og mobning, som har været et indsatsområde på skolen, der har været arbejdet intensivt med siden sidste måling. Rapporterne der laves på baggrund af børnenes besvarelser, indeholder også scorer på en række emner i indskoling og på mellemtrin og udskoling, der dannes på tværs af svarene på spørgsmålskategorierne. I disse emner ligger Vallerødskolens score også rigtigt godt i forhold til landsgennemsnit, med det er ikke muligt at analysere nærmere på, hvad baggrunden er for scoren. På Vallerødskolen glæder vi os især over: At vi på de fleste områder klarer os bedre end i 212 og over landsgennemsnit At skolens indsats omkring trivsel og mobning kan aflæses i undersøgelsen, via bedre scorer på disse områder At eleverne i indskolingen oplever et væsentligt bedre undervisningsmiljø end før At elevernes oplevelse af medindflydelse er bedre og over landsgennemsnit På Vallerødskolen vil vi især arbejde med: Rammerne for undervisningen, både o lokaler o aktivitetsmuligheder o rengøring o varme og ventilation Et forsat arbejde med trivsel og mod mobning, bl.a. via en fortsat fokus på og revidering af skolens Trivselsplan. På Vallerødskolens SFO og Huset glæder vi os især over: At børnenes tilfredshed med SFO/ Huset er større i 212 end i 21 16

17 At SFO/ Huset på samtlige overemner har rykket sig i den positive retning, både i forhold til termometerundersøgelsen i 21 og i forhold til landsgennemsnittet 212 At børnene oplever en langt bedre relation med de voksne i SFO/ Huset end i 21 At der tydeligt ses en positiv udvikling om børnenes generelle tilfredshed med SFO/ Huset På Vallerødskolens SFO og Huset vil vi især arbejde med: At samtlige medarbejdere fra SFO og Huset i samarbejde med Hørsholm kommune, DGI Nordsjælland og Skovskolen gennemfører et Natur- og Bevægelse certificeringsforløb At ovennævnte kompetence løft er med til at sikre udvikling og fornyelse af leg og aktivitets muligheder i SFO og Huset At fastholde og blive ved med at udvikle den gode relation, engagement og synlighed i arbejdet med børn, forældre og medarbejdere i SFO og Huset Generel tilfredshed SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Eleverne er generelt glade for at gå i skole og SFO, gladere end landsgennemsnittet. Omkring 9 % af eleverne er glade for deres klasse og for deres lærere. Den generelle tilfredshed med skolen ligger på et absolut tilfredsstillende niveau. 17

18 Klassen og kammeraterne SFO (dig og de andre i SFO) Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Billedet af elevernes forhold til klassen og kammeraterne, er fuldstændigt parallelt med elevernes generelle tilfredshed med skolen. Eleverne er generelt glade for deres klassekammerater, de føler de har venner i klassen og de føler sig accepterede af deres klassekammerater. Mobning SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Det er meget glædeligt at se, at scoren på svarene omkring mobning viser et bedre resultat den ved de forrige undersøgelser og end landsgennemsnittet. Særligt i indskolingen og SFO er scoren markant højere end i sidste undersøgelse. Den højere score skyldes, at færre elever føler, de har været udsat for mobning samt en højere bevidsthed omkring, at skolen har formuleret regler omkring trivsel og mobning. Det er særligt tilfredsstillende, da vi på skolen har haft et indsatsområde omkring trivsel og mobning, hvilket må siges at have haft et positivt resultat. Der skal fortsat arbejdes med dette emne, da der altid bør arbejdes med bedre trivsel og mindre mobning på alle skoler og institutioner. I den forbindelse viser undersøgelse også, at selvom Vallerødskolen ligger godt i forhold til mobning generelt, ligger skolen ikke godt i 18

19 forhold til, om eleverne hjælper andre elever i forhold til mobning. Her ligger vi klart under landsgennemsnit, og det bør der arbejdes med fremadrettet. Klasselæreren SFO (de voksne i SFO) Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling (3-9. klasse) Landsgennemsnit 212 Scoren omkring klasselæreren og de voksne i SFO ligger ligeledes markant bedre end i 21 i indskoling og SFO, hvor scoren var under landsgennemsnit. For mellemtrin og udskoling er scoren på niveau med 21 og stadig over landsgennemsnit. Årsagen til stigningen synes at være, at eleverne oplever, at lærerne og voksne er mere opmærksomme på børnene og har tydeligere dialog med børnene omkring bl.a. trivsel i klassen. Timerne og undervisningen SFO (Leg og aktiviteter) Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 I SFO er scoren omkring leg og aktiviteter steget, hvilket skyldes en oplevelse af større medbestemmelse omkring aktiviteter og større tilfredshed med selve aktiviteterne. Scoren er ligeledes steget i indskolingen, hvilket skyldes at børnene føler sig mere anerkendt og har en større oplevelse af, at stoffet passer til deres niveau, samt delvist en større følelse af medbestemmelse. I mellemtrin og udskoling er niveauet let faldende, men stadig over landsgennemsnit. Faldet synes at bunde i et ønske om mere praktisk eller kreativt arbejde i de boglige fag samt en lidt lavere oplevelse af at lære noget i skolen. 19

20 Rammer Landsgennemsnit 212 SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Rammer 1 er spørgsmål omkring lokaler, indendørs og udendørs arealer, skolegården osv. Scoren for mellemtrin og udskolings vedkommende er markant lavere end i 21 og nu markant under landsgennemsnit. Der er generelt markant lavere tilfredshed med klasselokalerne, de indendørs og udendørs opholds- og aktivitetsmuligheder og med udsmykning. Det er lidt overraskende, da vi på skolen havde A-uge netop med udsmykning af skolen inde og ude og med nye aktivitetsmuligheder. Omvendt er tilfredsheden i indskolingen markant højere end i 212 og over landsgennemsnittet. Her er tilfredsheden meget stor, med de samme ting, som tilfredsheden er lav med højere oppe i forløbet. Markant er ligeledes børnenes oplevelse af medbestemmelse omkring rammerne. I SFO er tilfredsheden med rammerne også bedre end i 21. Hos SFO er toiletforhold med i dette spørgsmål og man kan notere sig, at tilfredsheden med toiletterne er højere end i 21, om end ikke på et helt tilfredsstillende niveau. Aktivitetsmuligheder SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 2

21 Scoren omkring aktivitetsmuligheder er faldet siden 21. Der er en bedre oplevelse af de udendørs aktivitetsmuligheder end i 21, til gengæld føler børnene, at de er mindre fysisk aktive i løbet af skoledage, både i timer og pauser. Rammer SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Rammer 2 indeholder spørgsmål omkring borde, stole, lys, varme, rengøring m.m. Besvarelserne ligger nogenlunde på niveau med besvarelserne i 21 og lige omkring landsgennemsnittet. I indskolingen er der relativ tilfredshed med de fleste forhold, undtagen rengøringen, hvor tilfredsheden er faldet markant siden sidste måling. I mellemtrin og udskoling opleves der generelt problemer med rengøring, træk, varme og ventilation, uden at et af emner fremstår som meget markante frem for andre. Sikkerhed SFO (dig og de andre i SFO) Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit

22 Omkring sikkerhed er scoren noget højere på alle trin end i 21. Det skyldes i SFO og indskoling en større bevidsthed om, hvad man skal gøre i tilfælde af brand. På mellemtrin og i udskoling en lavere frekvens af tilskadekomne. Helbred og generelt velbefindende SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Børnenes oplevelse af helbred og velbefindende er lidt bedre i indskolingen og nogenlunde på niveau i SFO og øvrige trin i forhold til 21. Der er tale om mindre generelle udsving i besvarelserne. Generelt er oplevelsen over landsgennemsnittet. Konflikter Landsgennemsnit SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling (3-9. klasse) Scoren omkring konflikter blandt børn i mellemtrin og udskoling er bedre end i 21 og ligger i 212 over landsgennemsnit. Konfliktniveauet generelt ser ud til at være faldet på en række 22

23 punkter, bl.a. konflikter omkring regler, hvilket kan være en udløber af skolens arbejde med trivsel. Stress SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Stressniveauet er nogenlunde på niveau med sidste måling og scoren er stadig bedre end på landsplan. Kost og rygning SFO Indskoling ( klasse) Mellemtrin og udskoling ( klasse) Landsgennemsnit 212 Scoren omkring kost og rygning er nogenlunde som i 21, dog lidt lavere, om end stadig over landsgennemsnit. Der er forskellige udsving i svar, mest markant en stigning i de (få) elever, der føler sig generelt af rygning på skolen. Rygning er helt forbudt på skolen fra august 212, så man må formode, at dette problem forsvinder. 23

24 Bonusresultater Termometerundersøgelse Bonusresultater indskoling Score 4 3 Vallerødskolen DK 2 1 Social trivsel Sundhed Det fysiskæstetiske miljø Lærer-elevrelation Læring Emne Bonusresultater mellemtrin og udskoling Score Vallerødskolen DK 2 1 Social trivsel Sundhed Det fysisk-æstetiske miljø Lærer-elevrelation Læring Medindflydelse Emner 24

25 Opfølgning Sidste års kvalitetsrapport Der er ingen fælles mål for skolerne i Hørsholm på baggrund af Kvalitetsrapporten. Skolens mål om at mindske elevfraværet er udsprunget af Kvalitetsrapporten, hvor skolebestyrelsen har set et meget højt fravær fra eleverne gennem flere år. Skolens mål om undervisningsdifferentiering og holddannelse skal bl.a. ses som et led i skolens bestræbelser på at styre inklusionsberedskabet. Skolens egne mål Der følges først op på to mål fra Vallerødskolens Kvalitetsrapport 29-21, som i sidste års kvalitetsrapport ikke blev færdigevalueret (De dele, der ikke nævnes her, blev der fulgt op på i sidste års kvalitetsrapport). Mål fra Mål og udviklingsplan 211 Kompetenceløft til lærere og skolepædagoger Talrige undersøgelser viser, at læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen. Derfor er et løft af lærernes kompetencer den bedste enkeltinvestering i at gøre noget for elevernes udbytte af undervisningen. Dansk Clearinghouse har lavet et rewiev til det norske undervisningsministerium, hvor de gennemgår alle videnskabelige undersøgelser af nyere dato. Her peger de entydigt på tre kompetencer hos den gode lærer: Mål: Relationskompetence at omgås eleverne på en tillidsfuld og empatisk måde Didaktisk kompetence at være god til at undervise i sit fag Klasseledelseskompetence at være god til at lede klassen som gruppe Vi vil gennem konkrete indsatser løfte lærernes kompetencer indenfor relationskompetence, didaktisk kompetence og klasseledelseskompetence. Handleplan a. Didaktisk kompetence Hele lærerkollegiets kompetencer i forhold til faglig læsning øges gennem efteruddannelse og vidensdeling. Der iværksættes konkrete læsetiltag for eleverne, der afspejler og støtter op om tiltagene. Planlægges i samarbejde med skolens læsevejledere. 25

26 Opfølgning: Skolen afholdt en pædagogisk dag tilrettelagt af skolens læsevejledere i april 212. Medarbejderne evaluerede deres udbytte af dagen således. Efter i dag føler jeg mig bedre klædt på til at varetage læsning i mit fag % 4 3 Serie1 2 1 Helt enig Enig Uenig Helt uenig Trivsel Bl.a. på baggrund af Termometerundersøgelsen i 21 er det et mål at øge trivslen blandt eleverne. Trivsel ses i denne forbindelse bredt og omfatter både den sociale trivsel, herunder en indsats mod mobning, samt den æstetiske trivsel, f.eks. en indsats for at forskønne og nyudsmykke udenomsarealer og skolegård.. Mål: At skabe bedre trivsel, gennem målrettet arbejde med trivsel, mod mobning og med en forbedring af det æstetiske læringsmiljø. Handleplan Delmål: En A-uge afholdes under overskriften Trivsel med en række underpunkter: o Præsentation og arbejde med trivselsregler og antimobbehandleplan aktiviteter kædet hertil. o Aktiviteter til fremme af trivslen i klasserne og på skolen. o Forskønnelse og udsmykning af skole og skolegård. 26

27 Opfølgning: Trivselsugen blev evalueret på Pædagogisk Råd. De overordnede konklusioner var: Relativ enighed om, at de opsatte mål er nået. God uge overordnet set. Godt materiale fra AKT, man bør en anden gang overveje frihedsgrader. Godt med blandede elever. Enighed om, at planlægningen burde have være i bedre tid og der er praktiske forhold, der kan forbedres til en kommende A-uge. Trivselsugen blev evalueret blandt eleverne. De svarede følgende: Det har været en god A-uge 6, 5, 4, 3, Serie1 2, 1,, Helt enig Enig Uenig Helt uenig 27

28 Jeg ved mere om trivsel end før A-ugen 5, 45, 4, 35, 3, 25, Serie1 2, 15, 1, 5,, Helt enig Enig Uenig Helt uenig Skolen og skolegården er pænere end før A-ugen 6, 5, 4, 3, Serie1 2, 1,, Helt enig Enig Uenig Helt uenig 28

29 Jeg synes, vi har fået lavet nogle ting som eleverne har ønsket sig 6, 5, 4, 3, Serie1 2, 1,, Helt enig Enig Uenig Helt uenig Mål fra Udviklings- og handleplan 212 Nedbringelse af elevfraværet På Vallerødskolen har vi gennem en årrække haft et meget højt elevfravær (ca. 1%). Dette gælder såvel det såkaldte ulovlige fravær (rejser udenfor ferier m.m.) som sygefravær. Dette fravær vil vi søge at nedbringe, dels gennem konkrete tiltag og dels gennem holdningsbearbejdelse. I forbindelse med det holdningsbearbejdende undersøges om skolen med fordel kunne koble sig på dele af Ministeriet for Børn og Undervisnings kampagne Godt du kom. Mål: Vi vil nedbringe elevfraværet på Vallerødskolen Handleplan Vi vil arbejde med følgende delområder: 1. Registrering og kontakt til forældre Der igangsættes forsøg med elektronisk registrering af elevfraværet i klasserne. Proceduren for registrering af fravær gennemgås og strammes op, så korrekt og ensartet registrering sikres. Der laves en analyse af fraværet, for at belyse, om fraværet falder i perioder, jævnt eller på grupper af elever. Den elektroniske kontaktbog på Intra indføres, hvilket sikrer nem kommunikation om fravær samt historik om fraværet. Der laves faste procedurer for tilbagemelding til 29

30 forældrene om fravær. 2. Hygiejne I samarbejde med sundhedsplejersken undersøges erfaringer med forsøg omkring sygdomsforebyggelse på skoler (f.eks. øget vask af hænder) med henblik på evt. at lave forsøg på Vallerødskolen. 3. Holdningsbearbejdelse I samarbejde med skolebestyrelsen drøftes hvilke konkrete tiltag der kan sættes i værk omkring holdninger til fravær. Det kunne være: Kampagne på skolen (måske i forlængelse af ministeriets kampagne) Kontaktforældremøde Brev til forældre ved frihedsansøgninger Opfølgning: Fra skoleåret bruges elevregistrering og kontaktbog via Intranettet. Retningslinjerne for brug heraf er gennemgået og strammet op. I efteråret 212 udarbejdes en analyse af elevfraværet. Det er aftalt, at sundhedsplejerskerne vil være skolen behjælpelig i forbindelse med en hygiejne kampagne (vask af hænder). Hørsholm Kommunes sundhedsafdeling kontaktes også, for at høre om de kan bidrage. Igangsættes i efteråret 212. Et udvalg under skolebestyrelsen er nedsat og påbegynder arbejdet med holdningsbearbejdelse i september 212. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering har siden 1993 været et nøgleord i folkeskoleloven. I de senere år er fokus på begrebet og udførelsen heraf blevet øget, bl.a. gennem øgede krav til inklusion, faglighed og fleksibilitet. Begrebet er samtidig svært håndgribeligt og mange lærere har følt begrebet som et krav, som har været svært at finde redskaber til at opfylde. Mål: At øge lærernes kompetencer i og viden om undervisningsdifferentiering, for herigennem at styrke undervisningsdifferentieringen i undervisningen. Handleplan Der iværksættes et efteruddannelsesforløb på skolen om undervisningsdifferentiering. Forløbet koordineres med eventuelle kommunale efteruddannelsestiltag i forlængelse af inklusionsstrategien. Forløbet skal indeholde: Fælles kursus-/teoridel. Elementer af kollegasparring/-supervison. Konkret afprøvning i egen undervisning på skolen. En vinkel på fagdidaktikkens betydning for undervisningsdifferentieringen. 3

31 Opfølgning: Efteruddannelseskursus var påtænkt afviklet med et kursus dag(e) i august 212 før elevernes skolestart og opfølgning i august oktober 212. På grund af den samme placering af inklusionskursus for alle lærere og skolepædagoger på de samme terminer, blev Vallerødskolens kursus skubbet. Undervisningsdifferentiering er nu programsat som indhold til en pædagogisk dag d. 25. januar 213. Holddannelse Der stilles øgede krav til fleksibilitet i organiseringen af undervisningen, bl.a. for at kunne understøtte undervisningsdifferentieringen og for at kunne differentiere på undervisningsmetoder og former. Kravene herfra kommer bl.a. gennem ønsket om yderligere styrkelse af fagligheden, men en større differentiering på disse områder er også efterspurgt fra elevernes side. Vi vil derfor iværksætte forsøg med holddelingsuger, hvor organiseringen i større omfang kan tilgodese holddannelse, end det er muligt i grundskemaet. Hvis det er muligt, vil vi også i skemalægningen af grundskemaet tage hensyn til en øget mulighed for holddeling. Mål: Vi vil gennemføre et forsøg med holddelingsuger, der skal sikre optimale muligheder for holddeling på årgange og i fag. Handleplan Ledelsen fremlægger et forslag til organisering af holddelingsuger (H-uger). I H-ugerne er fokus på fag, ikke på temaer eller projekter, og der skal muliggøres holddeling i klassen, på årgangen, efter niveau, efter emne. Lærernes fokus i processen skal være på indhold ikke planlægning, der skal foretages af ledelsen. Der fremlægges i foråret 12 et forslag til H-uger fra ledelsen for PR. H-ugerne er planlagt i foråret 12, så de kan medtænkes i årsplanlægningen for de enkelte fags lærere. H-ugerne gennemføres i skoleåret 12/13. H-ugerne indtænkes i skoleårets planlægning sammen med alternative dage, A-uger m.m. Opfølgning: H-uger er planlagt i foråret 12 og gennemføres i uge 47 i 212 og uge 6 i 212. Den praktisk planlægning er udført af skolens ledelse. Kommunalt besluttede indsatsområder Økonomiske mål Der er ikke afsat økonomiske mål på skoleniveau i budgetaftalen

32 Organisatoriske mål Trivsel Vi vil i arbejdet med øget trivsel, tage afsæt i den nyligt gennemførte APV, hvor skolen scorede dårligere end tidligere på området. Der vil blive arbejdet med kollegial støtte og omsorg, bedre information og planlægning af arbejdet og med resultaterne fra APVén. Mål: Vi vil øge trivselen ved at arbejde med kollegial omsorg, bedre planlægning af arbejdet og håndteringen af pres/stress. Handleplan: Der gennemføres en buddyordning, som drøftet på LMU. Fra medarbejderside er fremkommet en række forslag til forbedringer af arbejdets tilrettelæggelse på LMU. Disse forslag arbejdes der videre med, med sigte på det nye skoleår. Sikkerhedsgruppen laver en handleplan for området stress/pres/trivsel på baggrund af APV. Handleplanen drøftes og godkendes i LMU. Målopfølgning: En buddyordning er præsenteret og drøftet på pædagogisk Råd. Pædagogisk Råd støttede entydigt op om ordningen. Buddyordningen og de praktiske rammer omkring ordningen blev vedtaget på LMU i august og ordningen er pt. ved at blive ført praktisk ud i livet af lærernes TR og skolens arbejdsmiljørepræsentant. Forslagene til forbedringer af arbejdets tilrettelæggelse blev indarbejdet i planlægningen af skoleåret Skolens ledelse har ligeledes forsøgt at fremskynde den overordnede planlægning og fagfordeling, så der har kunnet planlægges i bedre tid. Ovenstående elementer har været de punkter, der blev valgt som de vigtigste fra skolens APV på området trivsel. På LMU vil øvrige og opfølgende tiltag blive drøftet. Innovation nye veje Mål: Vi vil bruge innovation i forhold til at styrke skolens beredskab i forhold til inklusion og i forhold til at sikre det bedst mulige skole-hjem samarbejde efter besparelserne. Handleplan: Arbejdet med at optimere skole-hjemsamarbejdet fortsættes. Fra medarbejderside i LMU, er der fremkommet forslag til nye strukturer i skole-hjemsamarbejdet og arbejdet med elevplaner, der vil smidiggøre processerne, tænke nyt og spare yderligere tid, der kan bruges til at kvalificere skole-hjemsamarbejdet. Der nedsættes et udvalg, der ser på nye muligheder for at organisere skoleåret, - dagen og ugen, for derigennem at styrke holddannelsen, undervisningsdifferentiering, fagligheden og dermed inklusionen. 32