FFF skole-hjemsamarbejdet

Transkript

1 Oplæg til følgegruppemøde 29. november 2012 FFF skole-hjemsamarbejdet Indholdsfortegnelse Overordnet ramme for samarbejdet... 2 Relationer i skole-hjemsamarbejdet... 5 Forældremøder... 6 Skole-hjemsamtale... 6 Sociale arrangementer... 7 Vejlederfunktion... 7 Det uformelle samarbejde... 8 Andre former for samarbejde... 9 Kompetenceudvikling Kilder Kommissorium Projektgruppe Morten Jensen, lærer, Falkenborgskolen Gitte Reimann, leder, Falkenborgskolen Jens-Ulrik Sand, afdelingsleder, Kingoskolen Ann Holm Lauridsen, viceleder, Græse Bakkebyskolen Helle Dalsgaard, SFO-leder, Jægerspris Otto Christensen, viceleder, Lindegaardskolen Hanne Moses, afdelingsleder, Gyldenstenskolen afd. Bakketoppen Per Mogensen, psykolog, PPR

2 Opgave og kilder Uddrag fra kommissoriet: Målet er at skolens medarbejdere og ledere skal professionaliseres til at varetage samarbejdet med forældre om folkeskolens formål. (Læs hele kommissoriet på side 12). I projektgruppen har vi sat os ind i forskning, undersøgelser, rapporter og lignende på området (se den samlede liste på side 11): Fra forskningen har vi blandt andet læst Thomas Nordahl om overordnet (systemisk) tilgang til samarbejdet, Hanne Knudsen om ansvar, Niels Kryger om samtalen og Karen Ida Dannesboe om forældreindflydelse. Rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om Det gode forældresamarbejde med forældre i udsatte positioner Publikationer fra Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund Artikler fra Asterisk og fagbladet Folkeskolen Forældretilfredshedsundersøgelsen, Frederikssund Kommune Lokal undersøgelse. Vi fandt en række problemstillinger i forskningen og lavede en lokal undersøgelse for at afdække om problemerne også gjorde sig gældende i kommunen. Næsten 450 forældre, lærere og pædagoger deltog i undersøgelsen. Møde med Benedikte Skotte, formand for Skole og Forældre Overordnet ramme for samarbejdet Overordnet formål med skole-hjemsamarbejdet: Skolen rammesætter og gennemfører et samarbejde, som har til hensigt at fremme og styrke det enkelte barns faglige, personlige og sociale udvikling med udgangspunkt i skolens fællesskaber. Mange forældre møder i dag op på skolen med en usikkerhed om, hvad skolen er, og hvad det indebærer at være en god skoleforælder. Det er derfor vigtigt, at forældrene allerede i det første møde med skolen oplever og får indtryk af, hvad skolen står for. Skolen skal møde forældrene med en rammesættende tydelighed i forhold til, hvad der er skolens rolle, indhold og opgave. Det er ligeledes vigtigt, at forældrene bliver mødt med de forventninger, skolen stiller til dem i forhold til samarbejdet, samtidig med at skolen tydeligt gør rede for de muligheder, der så gives. Skolen skal i samarbejdet prioritere skolens fællesskaber højt. Det er vigtigt, at skolen i talesætter, at læringen individualiseres gennem de fællesskaber, hvori den foregår. Trivslen i fællesskaberne er derfor en vigtig forudsætning, sammen med forventningen om at flid og omhyggelighed fører til, at børnene bliver dygtige af at gå i skole. Det er skolens opgave i samarbejdet, at tydeliggøre det fælles ansvar skole og hjem har i den forbindelse. Allerede fra første møde skal det være klart, hvad der er skolens rolle, indhold og opgave. Fællesskabet prioriteres i samarbejdet, da læringen foregår i fællesskaberne. 2/13

3 En model af det fremtidige skole-hjemsamarbejde i Frederikssund Kommune forestiller vi os, ser således ud: den cirkulære forståelse de tre søjler fundamentet Skolen er det fundament, hvorpå hele skole-hjemsamarbejdet er solidt forankret på. Fundamentet skabes af den rammesætning skolen vælger at sætte i værk og den tydelighed, hvormed skolen formidler sine budskaber. Ved rammesætning forstås de kontekster skolen sætter sine budskaber ind i, det vil sige forældremøder, skole-hjemsamtaler, forældreråd, temamøder, forældrekurser, foredrag og lignende. Ved tydelighed forstås den måde hvorpå skolen vælger at formidle sine budskaber på. For at styrke og fremme tydeligheden anbefales følgende: Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen bør i samarbejde med skolen udarbejde: forventninger og muligheder i forhold til skole, forældre og elever en lektiepolitik retningslinjer / principper / politik for kommunikationen mellem skole og hjem overordnede retningslinjer / principper / politik for skole / hjem samarbejdet herunder værdisætning og forældrerådskompetencer /opgaver 3/13

4 Skolens ledelse Skolens ledelse skal sikre rammesætningen af og tydeligheden i skolens budskaber ved at: jævnligt deltage i forældremøder for at stille sin viden og myndighed til rådighed. holde oplæg i forældrenes fællesskaber om forventninger, muligheder og medansvarlighed for trivsel og læring. definere og rammesætte det gode forældremøde definere og rammesætte den gode skole/hjem samtale definere og rammesætte den svære samtale supervisere og vejlede personalet i formidling af skolens budskaber sørge for at alt personale har de rette kompetencer i rammesætning og formidling altid være tydelige og synlige i forhold til alle forældre sørge for udarbejdelse af kurser og vejledende materiale om forældrerådenes opgaver og kompetencer Skolens personale Skolens personale skal i samarbejde med skolens ledelse udføre rammesætningen og formidlingen af skolens budskaber ved at: være kompetent til rammesætning og formidling af mål i forhold til det faglige, didaktiske, sociale og samarbejdsmæssige opstille mål for skole/hjemsamarbejdet i forhold til klassens fællesskab og klassens enkelte elever rådgive og vejlede forældrene i forhold til skolens indhold definere, rammesætte og opstille mål for det gode forældremøde definere, rammesætte og opstille mål for den gode skole/hjem samtale definere, rammesætte og opstille mål for den svære samtale Forældreråd / kontaktforældre Skolens forældreråd / kontaktforældre skal i samarbejde med skolens personale understøtte rammesætningen og formidlingen af skolens budskaber ved at: tage initiativer der fremmer at alle forældre deltager i skole/hjemsamarbejdet samarbejde med skolens personale om rammesætningen samarbejde med skolens personale om mål og indhold af forældremøder / temamøder 4/13

5 Relationer i skole-hjemsamarbejdet For at styrke relationerne mellem skole og hjem bør alt samarbejde tage udgangspunkt i 3 søjler: Den anerkendende tilgang, det differentierede samarbejde og den ligeværdige kommunikation. I den anerkendende tilgang ses alle forældre som en resurse i børnenes skoleliv, og alle kan bidrage positivt til deres børns læring. Ligeledes skal der være opmærksomhed på, at forældre er forskellige, og at den gode relation mellem skole og hjem er vigtig. Kommunikationen skal derfor være ligeværdig og anerkendende uanset forældrenes kultur, uddannelse og sprog. De bærende værdier i skole/hjemsamarbejdet skal udtrykkes gennem tillid, tryghed og respekt. Gennem disse værdier sikres forældrenes engagement og lyst til at tage del i samarbejdsrelationen. Dermed er den med til at sikre elevernes læring og trivsel. Den anerkendende samarbejdsrelation skal tage udgangspunkt i en positiv tilgang, således at der tages fat i både styrker og potentialer og de udfordrende aspekter ved elevens læring, trivsel og udvikling. Det enkelte barn skal anskues i et helhedsperspektiv, så man opnår en forståelse af den sammenhæng, barnet indgår i. I den proces er det vigtigt at vise respekt for forældrenes værdier og vise, at skolen er interesseret i barnet. Individuel afstemning mellem skole og hjem er en helt central del af det anerkendende og differentierede samarbejde. Det indebærer, at skole og hjem træffer en række valg i deres kontakt med hinanden, så samarbejdet bliver gensidigt tilpasset. Dette understøtter både undervisningsdifferentiering og inklusion såvel som alsidig udvikling. I situationer, hvor svære problematikker er på banen, betyder den anerkendende tilgang, at man er direkte og specifik, men på en så hensynsfuld måde, at forældrene føler sig medinddraget og inkluderet. Der skal være fokus på, hvordan forældre og skole i samarbejde kan ændre en given problemstilling til det bedre. Forældre er forskellige, men alle kan bidrage til deres børns læring. De bærende værdier i samarbejdet er tillid, tryghed og respekt, som sikrer forældrenes engagement. Ved svære samtaler er læreren direkte, specifik og hensynsfuld. Forældre- og elevressourcer Personalet skal tænke på, hvorledes de i konkrete tilfælde kan gøre brug af de ressourcer, som findes hos både forældre og elev. Når det tydeligt bliver udtrykt, at personalet ser ressourcer hos forældrene og eleven, bliver der skabt et grundlag for, at forældrene føler sig set som kompetente samarbejdspartnere. Samarbejdet kræver gensidig respekt, hvor hjemmets synspunkter og informationer indgår ligeværdigt i arbejdet på at skabe gode, holdbare løsninger. Den anerkendende tilgang til forældrene betyder, at personalet: har et positivt udgangspunkt er direkte og specifik er løsningsorienterede udviser respekt for at forældrene kan have forskellige værdier følger op på aftaler og henvendelser 5/13

6 Forældremøder Forskning viser, at forældrenes opbakning omkring skolens arbejde har stor betydning for barnets læringsudbytte. Opbygges et stærkt partnerskab mellem skole og hjem, hvor forældrene ser sig selv som medspillere og ikke forbrugere af skolen, er grunden lagt for en udviklende dialog, der kan understøtte det enkelte barns læring og håndtere de problemer, der naturligt opstår gennem et skoleforløb. Personalet skal være tydelig omkring egne forventninger og ønsker til samarbejde og skabe rum for andre perspektiver og logikker, end dem de selv repræsenterer. Det er vigtigt at være opmærksom på, om der i forældregruppen er særlige forhold, der skal tages hensyn til for at få alle til at deltage, og skolen kan iværksætte initiativer som at arrangere børnepasning eller sørge for tolk. Mål Det er vigtigt, at målet for et forældremøde er klar: der skal udarbejdes en dagsorden i fællesskab med forældrerådet, hvor det fremgår om punkterne er til information, inddragelse i diskussioner, reel mulighed for forældreindflydelse eller ren forældreindflydelse. Temamøder er gode, idet temaet fortæller, hvad mødet handler om: Fra børnehaveforældre til skoleforældre, læsning, lektier, lejrskole eller trivsel. Man skal bestræbe sig på at få alle forældre med til møderne. Der er ofte nogle forældre, som det er svært at motivere til at komme. De kan have brug for lidt mere information og en større forudsigelighed i forhold til egen rolle. Nogle forældre kan have svært ved at komme på skolen, hvis de føler sig utrygge ved situationen. Afholdelse Det skal være tydeligt at skolen er vært for møderne. Rammerne har stor betydning for, hvordan forældrene føler sig tilpas. At holde møderne i et hyggeligt lokale (ikke børnenes klasseværelse), som er gjort indbydende med blomster, stearinlys, kaffe/te og evt. frugt/kage. Det kan være en god ide at sidde i grupper eller anvende metoder fra CL, alt efter indholdet Det er vigtigt, at lærerne tager lederskabet på sig og sørger for at følge op på forældremøderne. Der skal være et klart mål for forældremøder og det skal være tydeligt om punkterne er til information, diskussion eller beslutning. Læreren er vært og leder forældremødet. Læreren er ansvarlig for at følge op på aftaler og evaluere mødet. Skole-hjemsamtale Målet Er, at man i fællesskab finder løsninger, som skaber de bedste betingelser for elevens læring og udvikling. Indkaldelse Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår af indkaldelsen, hvad skolen ønsker fokus på, og hvor lang tid der er afsat til samtalen. Indkaldelsen bør også indeholde plads til, at forældre og elev kan give udtryk for, hvilke emner de ønsker at drøfte under samtalen. Dette kan indebære, at der afsættes varierende tid til de enkelte samtaler afhængigt af fokuspunkter fra hjemmet og skolen. Planlægning Teamet planlægger i fællesskab samtalen, hvor der prioriteres de punkter, skolen ønsker at gøre til genstand for særlig opmærksomhed. Det er vigtigt at afta- 6/13

7 le rollefordelingen blandt skolens mødedeltagere, således at der bliver skabt en tydelig ramme for alle deltagere. I planlægningen skal man være opmærksom på at gøre plads til både forældres og barns synspunkter. Fokuspunkter Teamet skal gøre sig klart, hvilke emner de i forhold til den enkelte elev ønsker at have særligt fokus på. Fokuspunkterne kan i nogle tilfælde have en sådan tyngde, at det ikke kan afsluttes og færdigbehandles under samtalen. I sådanne tilfælde bør deltagerne i fællesskab finde en ny dato til at afslutte samtalen og finde de nødvendige løsninger på problemet. Fleksibilitet i samtalen I den lokale undersøgelse er der et stort ønske fra både lærere og forældre om større fleksibilitet i skole/hjemsamtalen. Man kan overveje følgende parametre: Hvem kan indkalde til møde, hvis der er ønske om det? Hvem bestemmer, hvad et møde skal handle om? Hvem taler til mødet (lærere siger traditionelt meget, forældre noget, eleven lidt)? Hvilke lærere deltager i mødet (kan man fx indkalde faglærere, hvis der er brug for det)? Hvornår på dagen, ugen eller året ligger mødet? Hvor længe varer mødet? Hvor ofte skal man holde møderne (to årlige møder eller ad hoc-møder)? Fleksibilitet i planlægningen og udførslens af samtalerne styrker samtalernes indhold. Sociale arrangementer Mål med de sociale arrangementer At skabe kendskab til hinanden og skabe forståelse og viden om klassens børn og dynamik og dermed styrke fællesskabet. Når forældrerådet er nedsat i klassen, afstemmes forventningerne til de sociale arrangementer. Hvilke typer arrangementer gør det muligt for alle at kunne deltage? Forældrerådet skriver indbydelsen. Der arrangeres ikke aktiviteter, der udelukker nogen fx pga. økonomi Bliv enige om, hvad målet er med arrangementet, og hvad succeskriteriet er. Alle skal have mulighed for at deltage i sociale arrangementer. Vejlederfunktion Skolens AKT-lærere (adfærd kommunikation og trivsel) kan medtænkes i forhold til at lave retningsliner eller en skabelon for, hvorledes man laver et godt skole/hjemsamarbejde. I forbindelse med skole/hjemsamtalen skal skolen sikre sig en vis ensartethed i forhold til at tydeliggøre, at skolen ønsker at inddrage forældrene i et forpligtende samarbejde. Det er 3 aktører: skolen, hjemmet og eleven, og alle har ansvar for at skabe gode holdbare løsninger. AKT-institutionen skal have en central rolle på skolen. Den kan bl.a. hjælpe med at planlægge forældremøder og hjælpe med at strukturere de svære samtaler. AKT skal indsamle erfaringer og viden på skolen, således at skolen får forankret de gode erfaringer på stedet. AKT-teamet hjælper med planlægning, indsamler gode erfaringer og videndeler. 7/13

8 Ressourcefunktioner for skole/hjemsamarbejdet/består i dag af: Teamet bestående af klasselærer, faglærere, pædagoger AKT-lærer (adfærd, kommunikation og trivsel) SSP (skole, socialforvaltning og politi) PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) Skolens ledelse Familieafdelingen Læsevejleder Dansk som andetsprog-vejleder Sundhedsplejerske Gyldenstenskolen afdeling Bakketoppen, heldagsskole, familieklasse, udadgående funktion Ovenstående ønskes udvidet med skole-hjemvejleder på alle skoler (kan evt. være AKT-lærere der udvides til også at omfatte skole/hjemvejledningen), samt forebyggelseskonsulenter fra familieafdelingen på alle skoler. Det uformelle samarbejde Det løbende samarbejde Det løbende samarbejde mellem skolen og hjemmet kan bruges til forældre, der ikke deltager i det formelle samarbejde og kun sjældent kommer på skolen. Ved at etablere en mere uformel kontakt imødekommer man disse forældre. De mest almindelige former for løbende samarbejde er, at skolen bruger en kontaktbog eller ringer hjem. Andre eksempler kan være: Læreren SMSer en påmindelse om forældremøde Forældre spørger om barnets lektier over forældreintra Forældre deltager i morgensang Kommunikation med forældre Et godt samarbejde giver skolen indsigt i, hvad eleven er optaget af og god til. Skolen får indblik i elevens hverdag og får viden om, hvordan eleven motiveres. Omvendt får forældrene også indsigt i skolens hverdag gennem samarbejdet. I dialogen er det vigtigt at spørge til barnet og holde fokus på kompetencer. Formålet er at støtte barnet i dets udvikling og læring. Man skal nå til enighed og træffe fælles beslutninger og opstille mål og aftale evaluering. Gennem aktiv lytning får man kendskab til forældrenes perspektiv. Generelt er forældre tilfredse med deres muligheder for at få informationer fra skolen (både i nationale og den lokale undersøgelse). Forældre er mindre tilfredse med deres muligheder for at informere skolen. Her er det vigtigt, at skolen vægter det løbende samarbejde. Uformel kontakt sikrer samarbejde med forældre, der normalt ikke deltager. Læreren holder fokus på elevens kompetencer for at støtte elevens læring og udvikling. 8/13

9 Skriftlig kommunikation Forældre har svært ved at orientere sig de mange informationer på forældreintra, hvis der ikke er fælles retningslinjer. Der bør udarbejdes lokale retningslinjer for, hvordan information udgives på forældreintra, så eksempelvis information om lektier altid ligger det samme sted. Kompensatorisk tilgang Der kan være perioder eller ekstraordinære situationer, hvor hjemmet ikke kan imødekomme de krav, skolen stiller. Her kan skolen kompensere og sikre, at eleven kan passe sin skole. Der er mange områder personalet kan afhjælpe et konkret problem: At en elev får mad, mens eleven er i skole At en elev kan låne idrætstøj At en elev kommer til en fritidsaktivitet ved at sørge for transport Retningslinjer for information og kommunikation sikrer at forældre kan orientere sig i barnets skolegang. Andre former for samarbejde Lektier I den lokale undersøgelse nævner forældrene lektier som et af de mest konfliktfyldte områder i samarbejdet med skolen. Typisk ved forældrene ikke, hvordan de skal støtte deres barn i arbejdet med lektierne. Flere skoler prøver at imødekomme dette ved at have lektiecaféer, hvor eleverne har mulighed for at lave deres lektier om eftermiddagen. En anden mulighed kunne være at etablere en fælleskommunal IT-lektiecafé, som eleverne kan benytte om aftenen, hvor de også har forældrenes støtte. Endelig kan man uddanne forældrene direkte i, hvordan man bliver en god lektiehjælper. Det kan ske på møder, (men ikke de traditionelle forældremøder), hvor forældrene kan lære om fagenes struktur og indhold. På den måde undgår skolen også at de almindelige forældremøder bliver fagenes fest og denne praktisk orienterede mødeform vil måske appellere til forældre, der normalt ikke deltager i forældremøder. Mange forældre vil gerne yde en ekstra indsats i forhold til lektielæsning eller støtte barnet i bestemte fag. Dette besværliggøres i nogen grad af, at man hjemme ikke har direkte adgang til undervisningen og læringsmidlerne (fx en ekstra bog eller en facitliste). Her kan man støtte forældrenes indsats ved at samle de mange IT-læringsressourcer, eleverne har til rådighed (fx med Unilogin), i et overskueligt tilbud fx på kommunens webside. Samarbejde med førskoleforældre Der er ikke et formelt samarbejde mellem skolerne og førskoleforældrene. Her kan man med fordel samarbejde på flere områder. Mange forældre vil gerne forberede deres børn på den kommende skolegang, men er henvist til eksempelvis supermarkedets træningshæfter. Disse forældre bør have mulighed for at møde lærere, pædagoger og andre fagpersoner, som kan give et kvalificeret bud på, hvad der kan støtte deres børns kommende skolegang. Eksempelvis kan læsevejlederen fortælle, hvorfor et stort ordforråd er vigtigt for at blive en god læser og hvordan forældrene kan støtte deres børns ordkendskab fx gennem oplæsning eller en tur i skoven. Forældre klædes på til at støtte børnenes lektielæsning gennem særlige fagmøder og let adgang til IT-ressourcer Samarbejde med førskoleforældre skaber gode relationer og sætter forældrene i gang med meningsfulde skoleforberedende aktiviteter. 9/13

10 Forældrekurser Kurser i fag, hvor forældre lærer fagenes indhold, så de kan hjælpe deres barn. Denne opgave skal ikke nødvendigvis varetages af de lærere, forældrene kender. Det kan være et kommunalt rejsehold, som dermed bygger erfaringer op. Rammer for mødet med forældre Et godt skole/hjemsamarbejde fordrer, at forældrene ved, hvornår lærerne kan træffes. Det er vigtigt, at forældrene kan fortælle lærerne, hvis der fx er sket noget i familien. Dette gøres bedst over telefonen, da det er hurtigere, mere personligt og mindsker risikoen for misforståelser i forhold til en skriftlig besked over forældreintra. Skolerne kan overveje at udstyre klasselærere med arbejdstelefoner. Nogle forældre kan have negative erfaringer med skolen, og man kan overveje at lægge samtalerne et neutralt sted eller eventuelt holde mødet som hjemmebesøg. Det kan være svært for nogle forældre at skaffe pasning til barnet, mens forældrene går til møde. Skolen kan imødekomme dette ved at arrangere pasning (fx i SFOen), mens mødet står på. Forældre kan også indbydes til at overvære undervisningen eller deltage i den. Det kan være med til at skabe mere fællesskab, og forældrene får en større forståelse af barnets skolegang. Som supplering til de traditionelle forældremøder kan skolen invitere til cafémøder med et mere uformelt og socialt indhold, eller forældrenes kan inviteres til kurser med et specifikt indhold. Mundtlig kommunikation (i modsætning til skriftlig) er hurtigere, mindsker risikoen for misforståelser og lettere at bruge for mange forældre. Forældre inviteres til at overvære undervisningen for at skabe en fælles forståelse om barnets skolegang. Kompetenceudvikling Lærernes generelle kompetencer; Lærerne skal se egen praksis og reflektere derover. Gennem kollegial sparring udvikles praksis. Lærerne skal anvende anerkendende kommunikation. Der er 4 områder, lærerne skal arbejde med for at være anerkende: samspil, nysgerrig, nærvær og kommunikation. Lærere skal lytte, have situationsfornemmelse og føling med andre mennesker, engagement, det at være på og at vise interesse for både familien og eleven. Det er vigtigt, at skolen skaber formaliseret kompetenceudvikling. Fælles tilgang til skole/hjemsamarbejdet på den enkelte skole Den fælles tilgang sikres gennem udarbejdelse af fælles værdier og forventningsafstemning mellem skole og hjem. Videndelingskulturen styrkes i personalegruppen, og der skal være fokus på området ved, at ledelsen italesætter skole/hjemsamarbejdet. Den anerkendende kommunikation og tilgang skal ligge på rygraden af personalet. 10/13

11 Kilder 1. Andersen, Niels-Christian et al. (2011): Forældredialog i skolen en artikelsamling om det gode skole-hjem-samarbejde. UCC og IC Lillebælt 2. Bach, Dil (2011): Overskudsfamilier: Om opdragelse, forbundethed og grænsesætning blandt velstående familier i Danmark. Aarhus Universitet. 3. Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner erfaringer fra seks skoler med stærk praksis. EVA. 4. Dannesboe, Karen Ida et al. (2012): Hvem sagde samarbejde? Et hverdagsstudie af skole-hjem-relationer. Aarhus Universitetsforlag. 5. DEU Frederikssund (2011): Resultat af forældretilfredshedsundersøgelse 2010 alle skoler og SFOer. DEU Frederikssund. 6. Hansen, Adam Valeur (2010): Lektier og forældrestøtte. Unge Pædagoger. 7. Knudsen, Hanne (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 8. Knudsen, Hanne (2011): Skolen finder vej til dagligstuen. Information 30. juni Kryger, Niels et al. (2008): Skole-hjem samarbejde som kulturel selvfølgelighed en multisited etnografisk afdækning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 10. Kryger, Niels og Ravn, Birte (2007): Skole-hjem-samarbejde for barnets bedste?. I: Moos, Leif (red.): Nye sociale teknologier i folkeskolen. Dafolo. 11. Nordahl, Thomas (2008): Hjem og skole. Gyldendal Akademisk. 12. Pedersen, Louise Knuth (2008): Eleven bliver glemt i samarbejde. Folkeskolen 21. november Qvortrup, Lars et al. (2010): Moderne forældre har hænderne fulde. Asterisk nr /13

12 Kommissorium Udfordringer Alt skole-hjemsamarbejde skal kendes på, at det understøtter folkeskolens formål. En del af de problemstillinger, som skolen står overfor, kan anskues i lyset af en ændret forældreforventning, og skole-hjemsamarbejdet således et værktøj, hvormed den professionelle kan søge at optimere familiers indfaldsvinkler til læringsmiljøet. Det er en udfordring, at der for et stigende antal af elever, som synes at komme fra alle samfundslag, i dag savnes en naturlig forventning om, at de skal blive dygtige af at gå skolen. Budskabet om, at trivsel er en nødvendig forudsætning for indlæring, har altså slået bredt igennem; mens budskabet om, at det ikke er en tilstrækkelig forudsætning, har vundet knapt så succesfuldt indpas. Det er en folkeopgave, at ændre holdningen blandt elever, til et krav om og en indoptaget forventning, at skolen er et miljø for læring og dygtiggørelse. En opgave, som den professionelle, læreren og skolelederen bl.a. kan involvere forældre i via skole-hjem samarbejdet. Individualiseringen vinder stadigt stigende indpas som en samfundstendens, og som en udfordring i folkeskolen med dens grundprincip om, at læring er noget der foregår i fællesskaber. I kølvandet på individualiseringen, er det en tendens, at mange forældre har mest fokus på eget barn, og langt mindre fokus på at være medspillere omkring det fællesskab, som barnet er en del af. Skole-hjemsamarbejdet og tilliden til den enkelte lærer lider under den almindelige tendens til tab af autoritet, som ses i den offentlige sektor. Denne autoritet synes det muligt at genvinde, hvor fagligheden er skolens domæne, mens værdierne er fælles. Der er brug for at gentænke skole-hjemsamarbejdet i lyset af generelle samfundsmæssige udfordringer. Der er brug for at udvikle et professionelt udgangspunkt for skole-hjemsamarbejdet som medtænker en differentiering i de ressourcer som den enkelte familie kan mønstre omkring det enkelte barn og hvor barnets læring er i fokus. Opgave Projektgruppen skal: udarbejde en plan for, hvordan skolens medarbejdere og ledere kan styrkes og professionaliseres i skole-hjem samarbejdet. Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster 12/13

13 Mål Skolens medarbejdere og ledere skal professionaliseres til at varetage samarbejdet med forældre om folkeskolens formål. Delmål Det skal afklares, hvad der forstås ved et professionelt skole-hjemsamarbejde. Der udarbejdes en model for, hvordan man i skole-hjem samarbejdet kan medtænke de mange forskellige perspektiver og ressourcer, som forældre har i forhold til deres barns læring. Der udarbejdes en plan for, hvordan lærere, pædagoger og ledere samarbejder og indgår med en ansvarsfordeling i skole-hjem samarbejdet. Der udarbejdes en plan for, hvordan lærere, pædagoger og ledere styrkes i skole-hjem samarbejdet fagligt gennem kurser, information, erfaringsudveksling m.m. 13/13