Handleplan for læsning

Transkript

1 Handleplan for læsning

2 Indhold Indledning 3 1. Formål 5 2. Status Dagtilbud 0 6 år Brobygning - fra institution til skole Den enkelte skole Kommunalt 8 3. Handleplan for læsning Dagtilbud 0 6 år De pædagogiske læreplaner Brobygning - fra institution til skole Folkeskolen Dansklærer Læsevejledere Handleplan for læsning på den enkelte skole Indgribende indsats på alle klassetrin Evaluering Læringsmiljøet Inddragelse af IT og IKT Kommunale initiativer Læsecamp Dansk som 2. sprog Læseklasser Ressourcepersoner 22 Bilag 1 - Inspiration til funktionsbeskrivelse for læsevejledere 24 Bilag 3 Specialpædagogisk bistand på mellemtrinnet og i udskolingen 30 Bilag 4 - Forslag til Procedure for IKT støtte på skolen 31 Bilag 5 - Evaluering 33 Bilag 6 - Beskrivelse af Læsecamp 34 Bilag 7 Beskrivelse af læseklasser 35 Referenceliste 37

3 Indledning Køge Kommune sætter med skoleudviklingsprojektets Faglighed og inklusion også et særligt fokus på læsning og elevernes kommunikative kompetence. Sammenhængen mellem god læsekompetence og god skoleudvikling er evident (Meiding, 2004), derfor må fagligheden optimeres maximalt. Inklusion handler om alle elevers deltagelse og læring, både fagligt og socialt. Et inkluderende læringsmiljø er kendetegnet ved samarbejde på tværs, fokus på problemløsning at finde nye muligheder og fleksible løsninger. Udviklingen af nye informations- og kommunikationsteknologier via Internettet og medier udvider menneskers mulighed for at søge efter viden. Denne udvikling fordrer, at nye færdigheder og kompetencer skal inddrages i skolens undervisning for at facilitere eleverne til fremtidens samfund. Derfor bør inddragelse af IT 1 være en naturlig del af skolens læringsmiljø, som både kan understøtte andre måder at lære på og give kompetencer i forhold til fremtiden. Ministerielt støttede ITMF - projekter 2 viser, at elevers læring og deltagelse understøttes gennem anvendelse af IT. Det betyder, at handleplan for læsning må inkludere anvendelse af dette. Erfaringen viser 3, at det sædvanligvis øger elevers lærelyst og udbytte af undervisningen, hvis de kan anvende et udvalg af IT-genrer under passende vejledning. IT-inddragelsen øger typisk elevers motivation og giver bedre differentieringsmuligheder. For elever med særlige behov er det en stor fordel, at de lærer at anvende IKT 4 til at kompensere for deres vanskeligheder. Det er bl.a. en stor fordel for de elever, der er længere tid end deres jævnaldrende om at udvikle læse- og stavefærdigheder. I det følgende anvendes betegnelsen i læse- skrivevanskeligheder for at markere forståelsen af, at mennesker med forskellige funktionsnedsættelser indtager et relationelt perspektiv. I en sådan forståelse er den enkelte og omgivelsernes anstrengelser vigtige i forhold til at minimere barrierer for deltagelse og læring og at optimere mulighederne for kommunikation og interaktion. 1 IT informationsteknologi anvendes generelt ved anvendelse af IT på skolen. 2 ITMF er ministerielt støttede udviklingsprojekt IT, medier og folkeskolen der blev gennemført fra Se 3 Andresen, B. B. (2005). Banebrydende teknologier: IT-inddragelse der gør en forskel (2. udg.). København: Undervisningsministeriet 4 IKT informations- og kommunikations Teknologi. Begrebet IKT anvendes i forhold til elever i læseskrivevanskeligheder for at betone Informationsteknologiens kommunikative funktion 3

4 En handleplan for læsning skal indskrives i denne inkluderende proces, hvor et fleksibelt læringsmiljø, undervisningsdifferentiering, faglighed og anvendelse af IT er midler til opnåelse af målene. Denne handleplan er udarbejdet som et redskab til anvendelse af professionelle ledere, lærere og pædagoger med henblik på at udforme den enkelte skoles handleplan for læsning. Med denne handleplan vil man dels kunne fortsætte det arbejde, der de senere år er foregået i de to gamle kommuner - Køge og Skovbo, dels udbygge en fælles plan for Køge Kommune med henblik på at højne elevernes læse- skrive- og kommunikativefærdigheder. Da der er en sammenhæng mellem børns sproglige kompetencer og læsekompetence 5, er målsætningerne for dagtilbuddenes arbejde med børns sproglige udvikling kort beskrevet i denne handleplan for læsning. 5 Kjeld Kjertmann, Læsetilegnelse ikke kun en sag for skole, Alinea

5 1. Formål Formålet med en kommunal plan for læsning er: At alle elever, der går ud af folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Skolen skal derfor tilbyde en undervisning som skal tage udgangspunkt i og videreudvikle de sprogstimulerende aktiviteter, der har været i dagtilbud. Skole og SFO skal derefter i skoleforløbet give og understøtte elevernes lyst til at tale, lytte, læse og skrive funktionelle skrive- og læsefærdigheder selvstændige, alderssvarende læsestrategier gode læsevaner lyst til at læse for at tilegne sig viden En undervisning som er karakteriseret ved 6 konkrete og tydelige mål klare forventninger til eleverne fleksibilitet, mulighed for at tilpasse udfordring til elevernes kompetencer og læringsveje mulighed for selv at tage initiativ På denne baggrund er handleplan for læsning udarbejdet. Handleplanen skal løbende evalueres og justeres. Forvaltningen tager initiativ til at dette sker hvert år efter offentliggørelsen af læseresultaterne på klassetrin. I denne handleplan vil der først blive beskrevet en status for praksis på dagtilbud, skoler og kommunale tilbud. Derefter vil der blive gennemgået de ønsker og initiativer som skal udvikles i den kommende periode. 6 Elementer til opnåelse af Flow, Hans Henrik Knoop. 5

6 2. Status Dagtilbud 0 6 år De seneste år har der været stort fokus på børns sproglige udvikling i dagtilbud. Alle dagtilbud skal beskrive målsætningerne for deres pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling i en pædagogisk læreplan, og alle tre årige børn får tilbud om sprogvurdering. Derudover er der en særlig handleplan for de tosprogede børn, som er 3 år eller derover. De pædagogiske læreplaner Ifølge Lov om dagtilbud 8 skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og fra 3 til skolealderen. Læreplanen omfatter seks temaer herunder temaet Sprog. Sprog omfatter ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation 7. Sprogvurdering Ifølge lov om dagtilbud 11 skal alle 3-årige børn i kommunen tilbydes en sprogvurdering, og de skal ved behov tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand. Dagtilbuddet skal inddrage barnets forældre i sprogvurderingen og i dagtilbuddets arbejde med at understøtte sprogudviklingen. Forældrene skal ligeledes tilbydes vejledning i, hvordan de understøtter deres barns sprogudvikling. Tosprogede børn Jf. Folkeskolelovens 4 a skal tosprogede børn, som vurderes at have behov for det 8 modtage daglig sprogstimulering. Sprogstimuleringen varetages af pædagoger med særlig faglig indsigt i området. Børn i alderen 3 5 år, som ikke går i dagtilbud, tilbydes sprogstimulering 15 timer ugentlig på Ellemarkskolen. Det skoleår, hvor barnet indskrives i skole, foretager pædagogerne i daginstitutionerne en endelig sproglig vurdering af alle tosprogede børn. Ved tvivl indstilles barnet til talehørekonsulenten for en grundigere afdækning af barnets dansksproglige kompetencer. 7 Jf. Bemærkninger til lovforslaget: Lov om ændring af lov om social service. 8 Jf. 4a om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn i Folkeskoleloven. 6

7 Netværk og efteruddannelse. I Køge Kommune er der dannet et netværk for pædagoger, som i daginstitutionen har indskrevet mere end 4 tosprogede børn. Formålet er at sikre kontinuerlig erfaringsudveksling og opkvalificering af de medarbejdere, som har et særligt ansvar for de tosprogede børns sproglige udvikling. Pædagogerne afsluttede i 2007 et modul på PD niveau om sprog og kultur. Tværfagligt samarbejde Alle dagtilbud har et kontinuerligt samarbejde med talepædagogen: Forebyggende gennem sprogvurdering af 3årige børn. Foregribende, gennem vejledning til pædagoger og forældre i forhold til børn, hvis sproglige udvikling fordrer en fokuseret indsats. Indgribende, idet pædagoger inddrages i den specialpædagogiske indsats omkring børn med behov for særlig sproglig stimulering. Derudover arbejder dagtilbuddene sammen med biblioteker og andre kulturinstitutioner om relevante børnebøger, drama, musik og andre udtryksformer. 2.2 Brobygning - fra institution til skole I alle skoledistrikter foregår der en overlevering fra institution til skole, en praksis som er udviklet lokalt i det enkelte skoledistrikt. 2.3 Den enkelte skole Faget dansk og dermed dansklæreren har fokus på og tilrettelægger den enkelte elevs læseundervisning gennem hele skoleforløbet Når dansklærere er bekymrede for en elevs eller klasses faglige udvikling og sociale trivsel, kan hun modtage rådgivning gennem skolens Specialcenter 9. Ved et specialcenter forstås: et særligt udvalg bestående af skolens leder, specialundervisningskoordinator og lærere fra den almene undervisning og andre som kan indkaldes ad hoc. Udvalget rådgiver: skolens leder med hensyn til konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning og anden særlig støtte den enkelte lærer, den enkelte pædagog eller det team, de indgår i, således at de har et kvalificeret sted at gå hen med deres usikkerhed vedrørende en elevs undervisning og få rådgivning om, hvordan der kan arbejdes videre. Skolerne råder over flere ressourcepersoner: Sprogstøttelærere som underviser i dansk som andetsprog og som er rådgivende i forhold til dansklæreren i forhold til elever med dansk som 2. sprog. 9 Bilag til Styrelsesvedtægt for Køge Kommunes Skolevæsen 2007, side 10. 7

8 Testlæreren som varetager afdækning af læse- skrivevanskeligheder og matematikvanskeligheder, samt forestår klassescreeninger og leder klassekonferencer Specialundervisningskoordinatoren som planlægger iværksættelse af særlige specialpædagogiske tiltag, og som rådgiver lærere i forhold til elever i vanskeligheder og specialundervisningslærerne som varetager denne undervisning, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning. På de fleste skoler har man valgt at have en forebyggende undervisning, der er særlige undervisningstiltag som gives alle elever med henblik på en hurtig og god læsestart og en foregribende undervisning, der er særlige undervisningstiltag, som gives enkelte elever eller grupper, som har brug for noget ekstra med henblik på en god læsestart. 2.4 Kommunalt Læsekursusklasse: Et 12 ugers specialundervisnings tilbud til elever i læse- skrivevanskeligheder fra klasse. Eleven modtager 20 timers undervisning om ugen i dansk, matematik og engelsk. Læsekursusklassen er placeret på Hastrupskolen. Der er 6 elever på hvert hold 10. Ordblindeklasser: Et specialpædagogisk tilbud til elever i store og vedblivende læse- skrivevanskeligheder. Der er 2 tilbud. Borup skole som modtager elever fra klasse Hastrupskolen som modtager elever fra klasse Talebørnehaveklassen: Et tilbud til børn, der er i talesprogsvanskeligheder. Tilbuddet blev ikke beskrevet i forbindelse med kommunesammenlægningens serviceharmonisering og er derfor ikke med i styrelsesvedtægten for Køge Kommunes skolevæsen. Tilbudet er placeret på Kirstinedalsskolen. Sprogbørnehaveklasser: Et tilbud til tosprogede børn, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning. Klasserne er på 2 skoler: Ellemarkskolen Asgård Skole 10 Tilbuddet ligger ikke inden for rammerne af bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 8

9 Sprogkursusklassen Et tilbud til tosprogede elever på mellemtrinnet (3. 7. klasse) hvis manglende danskkundskaber hæmmer deres læring i den almindelige klasse. Tilbuddet er placeret på Ellemarkskolen og kan rumme 6 elever, der optages tre gange om året. Danskkonsulenten for folkeskolen 11 : Rådgiver skoler og lærere om danskundervisning herunder også læse- og skriveundervisning. Er tovholder for børnehaveklasse - og danskfagudvalgsnetværk Konsulenten for tosprogede elever i folkeskolen 12 : Rådgiver skoler og lærere om dansk som andet sprog. Er leder af tosprogsnetværket og visiterer desuden elever til den kommunale sprogkursusklasse og sprogbørnehaveklasserne. Læsekonsulent PPR: Foretager individuelle undersøgelser af elever i læsevanskeligheder, som er indstillet til PPR. Rådgiver og vejleder skoler og lærere i forhold til læse- skriveundervisning. Koordinerer indsamling af kommunale læseresultater. Øvrige Konsulenter på PUC og PPR: Rådgiver på konsulentniveau de enkelte enheder 11 Konsulenter er fysisk placeret i PUC 12 Konsulenten er fysisk placeret i PUC 9

10 3. Handleplan for læsning I det følgende beskrives det fokus, som ønskes i den kommende handleplan for læsning i Køge kommune. Følgende skal ses i forhold til status s Dagtilbud 0 6 år Mål: at styrke alle børns lyst og glæde ved sproglige aktiviteter med henblik på at udvikle et nuanceret sprog, således at børnene sikres optimale muligheder for social og faglig udvikling De pædagogiske læreplaner På daginstitutionsområdet ses barnets sproglige udvikling som en del af det hele barns udvikling. I dagtilbuddenes læreplaner er sprog et af de meget væsentlige temaer. Udgangspunktet er, at børn lærer gennem leg, og at det er en naturlig del af det pædagogiske arbejde at tænke børns sproglige udvikling i et bredt perspektiv, herunder at sprog har forskellige facetter f.eks. talesprog, kropssprog, billedsprog, tegnsprog og skriftsprog. Dagtilbuddene arbejder med udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger. Sproglig udvikling tænkes ind i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, hvor der arbejdes med fortællinger, oplæsning, dramatik, sang, spil, musik, rim og remser. Sproget ses også som en del af barnets muligheder for social og personlig udvikling, da sproget er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre, samt et redskab til konfliktløsning. Ud over i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter tænkes muligheder for sproglig udvikling også ind i daginstitutionens miljø, f.eks. i valg af indretning ude og inde, valg af legetøj og spil og i den daglige planlægning, hvor der skabes rum og muligheder at fremme den sproglige udvikling. Sprogvurdering Institutionerne afprøver lige nu to forskellige sprogvurderingsmaterialer, og Børneudvalget vil i løbet af foråret 2008 træffe beslutning om, hvilket materiale der fremadrettet skal anvendes i Køge Kommune. Med et ensartet vurderingsmateriale har vi et godt grundlag for at vurdere de 3 årige børns sproglige udvikling generelt i Køge og specifikt i den enkelte daginstitution. Vurderingen vil blive fulgt op med en mere fokuseret indsats, både i forhold til 10

11 institutionens konkrete arbejde med børnene, samarbejdet med forældrene og mere generelt i forhold til kompetenceudvikling, ressourceallokering mv. Til opgaven udpeger institutionerne en ansvarlig pædagog, som også vil få tilbud om relevant efteruddannelse inden for børns sprog og begrebsudvikling. Kursus vil blive udarbejdet i 2008 og udbudt i Tosprogede børn Netværk for pædagoger, som arbejder med tosprogede børn fortsætter. Fra 2008 tilbydes kurser i Dialogisk oplæsning 13 til personale i dagsinstitutioner. 14 Dagtilbud i Køge Kommune gør en positiv forskel I perioden deltager alle dagtilbud i Køge Kommune i et udviklingsprojekt, som har særlig fokus på at gøre en positiv forskel for udsatte børn. Projektet omfatter bl.a. dagtilbuddets læringsmiljø, kommunikation, samarbejde med forældre og andre fagprofessionelle. 3.2 Brobygning - fra institution til skole Alle skoledistrikter udarbejder en plan for, hvordan overgang fra børnehave til skole skal foregå, denne plan lægges på Institutionernes og distriktsskolens hjemmeside. 3.3 Folkeskolen Mål: At konsolidere og udvikle skolens læseindsats gennem forebyggende arbejde og udvikle den foregribende og indgribende indsats med henblik på inklusion Dansklærer Dansklæreren tilrettelægger den enkelte elevs læseundervisning, og har en særlig forpligtigelse til i samarbejde med elevens øvrige faglærere at udvikle elevernes læsekompetence ved at indføre og lære eleverne læse- og læringsstrategier, som efterfølgende kan anvendes i alle fag. Informationssamfundets øgede tilgængelighed af viden gennem digitale medier fordrer nye kundskaber og færdigheder, som også er en af danskfagets opgaver i samarbejde med teamets lærere. Viden om udvikling af elevens læsekompetencer og de nye mediestrukturers anvendelse i undervisningen vil bl.a. kunne erhverves gennem efteruddannelse på PUC. I arbejdet med at undervise eleverne i ovenstående skal dansklæreren endvidere samarbejde med skolens læsevejledere og ressourcecenterlærere. 13 At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud. Af Mette Nygaard Jensen, forlaget Klim Disse kurser vil kunne udarbejdes i samarbejde med PUC 11

12 3.3.2 Læsevejledere Alle fuldt udbyggede skoler skal have 4 uddannede læsevejledere 15, som specialiserer sig i forhold til indskoling. To læsevejledere varetager dette område. En med særlige kompetencer i forhold til den almindelige læse- skriveudvikling og undervisning og en med særlige kompetencer i forhold til den specifikke læse- og skriveudvikling og undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder mellemtrin den fortsatte læsning, faglig læsning udskoling den videregående læsning, studie læsning Læsevejlederne er ressource- og videnpersoner, som har bestået den pædagogiske diplomuddannelse i læsning og skrivning eller læsevejlederuddannelsen 16. Læsevejlederne underviser og vejleder indenfor læsning og skrivning i dansk samt læsning i skolens øvrige fag på alle klassetrin. På hver sit område fungerer læsevejlederne som underviser, inspirator, vejleder, koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetence i alle fag i hele skoleforløbet og samtidig minimere antallet af elever i læse- og skrivevanskeligheder. Hovedtemaer for læsevejlederens opgaver formidle teorier om læsning, skrivning, læseforståelse og de praktiske konsekvenser heraf i undervisningen. Viden omsat til daglig læse- og skriveundervisning fremme diskussionen i de enkelte team og igangsætte refleksionsprocesser om læringssyn, læsesyn, lærerroller og elevroller og deres konsekvenser for undervisning, metoder, materialer, organisering og lærerroller iagttagelse af børns læseudvikling og udvikling af læsestrategier, samt anvendelse af læseresultater i forbindelse med planer for klassen og den enkelte Forslag til beskrivelse for læsevejledere arbejde se bilag 1. Der udarbejdes funktionsbeskrivelse for læsevejlederes i Køge Kommune Handleplan for læsning på den enkelte skole Med udgangspunkt i denne handleplan for læsning udarbejder den enkelte skole sin handleplan for læsning, som offentliggøres på skolens hjemmeside til inspiration se bilag 2. Effektiv læseindlæring og læseundervisning fordrer en bred vifte af faktorer 17 : 15 Skole med elever i indskoling og mellemtrin dog kun 3, og specialskoler kun 2 16 Bekendtgørelse om uddannelsen til læsevejleder i folkeskolen 17 Anvendt som inspiration: Læsning i Folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut. 12

13 En tydelig skolekultur, hvor alle i ord og handling signalerer tydelige og høje forventninger til alle børn En tydelig evalueringskultur, hvor der løbende sættes mål for indlæring, og hvor der løbende vurderes, om disse mål nås Velegnede procedurer for overgange/ brobygning mellem dagtilbud og skole, mellem børnehaveklasse og 1. klasse og ved skift af dansklærer Uddannede ressourcepersoner, der kan fungere som sparringspartnere og supervisere, i forhold til at tilrettelægge en differentieret læseundervisning Medarbejdere med viden og erfaring indenfor læseundervisning, som underviser på færre årgange Medarbejdere med faglige kompetencer som mestrer faget og dets didaktik inden for folkeskolens fagkreds som helhed Teamsamarbejde på tværs af klasser og/eller årgange med mulighed for udviklingen af et lærende, pædagogisk samarbejde Forældreinddragelse, som bygger på positive forventninger. Specialpædagogisk bistand, der anvendes aktivt i tilknytning og i tæt samarbejde med den almindelige undervisning Handleplanen skal indeholde beskrivelse af Forebyggende indsat: Hvilke tiltag har skolen for at styrke alle elevers læse- skrivekompetence. Generelle anbefalinger: Daglig læsning gøres til et fælles anliggende i teamet på alle årgange Evaluering af læse- stavekompetence på alle klassetrin Udarbejde en progression i forhold til læse- og læringsstrategier Faglig læsning et fælles ansvar udarbejdelse af ansvarsfordeling mellem dansk og faglærer At skolen indfører klare og operationelle mål for læse- og skriveundervisningen Indføre klassekonferencer på alle klassetrin, hvor ledelsen deltager 18 At forældre får en aktiv og velbeskrevet rolle i forbindelse med læseindlæringen Beskrivelse af overgange mellem dagtilbud og skole, mellem børnehaveklasse og 1. klasse og ved skift i den faseopdelte skole. Udvikle og beskrive samarbejdet mellem læsevejlederne og dansklærerne/teamets lærere 18 Kold, Kirsten m. fl.,

14 Materialesamling udbygges og vedligeholdes af skolebibliotekarer, læsevejledere og ressourcelærere Udarbejdelse af målrettede tiltag for læsning i indskoling, mellemtrinnet og udskolingen. Forskning betoner 19 almendidaktikkens betydning for elevers opnåelse af god læseforståelse. Faktorer, som har betydning er god klasseledelse, organisering af undervisning, udviklingen af elever til selvstændighed og en tydelig evalueringskultur. Følgende områder skal indgå i handleplanen: Indskoling Læseindlæringen begynder ikke i skolen, men bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der skal derfor også arbejdes med Ordforråd Udvide elevernes erfaringsbaggrund og viden om verden Fokusområder som kan understøttes både i SFO og skole. I al læring er motivation afgørende. At skabe og bevare læse- og skrive lyst skal medtænkes, som en vigtig faktor i undervisningen 20. Målet for læse- og skriveundervisningen i indskolingen er, at alle elever får lært at læse. En anden vigtig faktor i begynderundervisningen er arbejdet med sprog- og læseforståelse, her lægges grundstenen til den videre læsning 21. Den gode læseundervisning, skal derfor indeholde direkte undervisning i lyde, bogstaver, sproglig og fonologisk opmærksomhed, således at eleverne opnår et funktionelt bogstavkendskab. Skriveprocessen understøtter dette 22 læse- og skrivestrategier med henblik på at gøre eleverne til selvstændige skriftsprogsbrugere, som ved, hvad de skal gøre, når de møder et læse eller skrive problem læseforståelsesstrategier med henblik på at få aktive skriftsprogsbrugere læringsstrategier Foregribende indsats: Indsats for børn, som snubler i læsestarten, og som har brug for særlig opmærksomhed og undervisning. Eksempler på tiltag kan være ekstra sproglig og fonologisk opmærksomhed holdundervisning en ½ times eneundervisning om dagen i en afgrænset periode fx Læseløftet, Reading Recovery eller Early Steps 19 Bråten 2007, s. 226 ff. 20 Lieberg Caroline m.fl., Bråten 2007, s. 226 ff. 22 Rapport fra udvalget til forberedelse af national handleplan for læsning,

15 Sparring med skolens læsevejleder, ressourcelærere i forhold til yderligere undervisningsdifferentiering Mellemtrin På mellemtrinnet handler læseundervisningen om at læse for at lære. Her sættes særlig fokus på den fortsatte læsning med udgangspunkt i læseforståelse. En forudsætning for god indholdslæsning er brug af læseforståelsesstrategier i alle fag. I skolens handleplan skal det fremgå, hvordan skolen arbejder med denne strategi i samarbejde mellem dansk og mellemtrinnets øvrige fag. Herudover skal faglærerne kunne indføre og undervise eleverne i læsning af de faglige tekster, især med henblik på fagets særlige sproglige register. Forskning 23 betoner også betydningen af almen didaktiske faktorers betydning for læseforståelsen fx den gode samtale om tekster, hvor læreren inviterer til diskussioner gennem åbne spørgsmål. Desuden viser forskning 24, at især drenge holder op med at læse, derfor skal handleplanen for læsning indeholde tiltag i forhold til at fastholde læselyst og læseinteresse hos alle elever på mellemtrinnet. Den gode læseundervisning, skal derfor indeholde direkte undervisning i læseforståelsesstrategier, som anvendes både i forhold læsning af skønlitteratur og fagtekster læringsstrategier med henblik på at understøtte elevens læringsproces at få automatiseret læsningen, herunder øge læsehastigheden IT læsning. Strategier som anvendes, når viden tilegnes fra computer, samt anvendelse af IKT i forhold til læsesvage elever Udskoling I udskolingen sættes der særlig vægt på den videregående læsning studie læsning, så eleverne er parate til en ungdomsuddannelse. Der bygges videre på fokusområderne fra mellemtrinnet og de almendidaktiske anbefalinger. Der skal arbejdes videre og dybere med læseforståelsesstrategier med henblik på, at eleven tilegner sig studieteknikker. Den gode læseundervisning, skal derfor indeholde direkte undervisning i Læseforståelsesstrategier, som anvendes både i forhold læsning af skønlitteratur og faglige tekster Studieteknikker udvidelse af de læringsstrategier fx dobbeltnotat, søgning, ordning og vurdering af stofindsamling, Fortsat læselyst og læseinteresse IT læsning. Strategier som anvendes, når viden tilegnes fra computer, samt anvendelse af IKT i forhold til læsesvage elever 23 Bråten 2007, s, 235 ff. 24 Anette Steffensen og Torben Weinreich,

16 3.3.4 Indgribende indsats på alle klassetrin I handleplanen skal skolen beskrive, hvilke tiltag skolen har overfor elever i læseskrivevanskeligheder 25 både i forhold til indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen. Beskrivelsen skal både indeholde beskrivelse af undervisningens faglige indhold og organisationsform Læse- skriveundervisning som indeholder undervisning i læsestrategier både i forhold til afkodning og forståelse Organisering af undervisningen se bilag 3 Anvendelse af IKT, som kompensatorisk hjælpemiddel se bilag 4 Hvis ovenstående tiltag ikke er tilstrækkelige, udarbejdes en henvisning til PPR Evaluering Elevernes udbytte af læseundervisningen evalueres løbende, og evalueringen gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig, visuel eller anden dokumentation. Denne evalueringsform kan ske gennem fx LUS 26 - læseudviklingsskema Portfolio Logbog - læselog 27 Normative læse- og staveiagttagelse. Test som er udarbejdet med henblik på en kvantitativ evaluering af elevernes læse- stave kompetence. Se Bilag 5 en oversigt over testmaterialer. Handleplanen for læsning beskriver skolens evalueringsmåde på alle klassetrin Læringsmiljøet Som nævnt i indledningen er læringsmiljøet af stor betydning for en positiv læse- og skriftsprogsudvikling for alle elever, et læringsmiljø som er kendetegnet af samarbejde på tværs af flere af skolens kontekster. I et sådan læringsmiljø skal alle skolens lærere samarbejde og udvikle undervisningen med henblik på inklusion. Ressourcelærerne: Er lærere med forskellige kompetencer og viden, som kan understøtte elevers læring og deltagelse i undervisningen. Ressourcelærere er læsevejledere, lærere med specialpædagogisk viden, skolebibliotekarer og IT-vejledere. 25 Bekg. Nr om specialpædagogisk bistand 1. som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. 26 Læseudviklingsbogen om ny LUS lavet af Birgita Allard, Margret Rudqvist, Bo Sundblad. Oversat og bearbejdet af Kirsten Kold Andersson under medvirken af Kirsten Kamstrup. Forlaget Alinea I læseloggen indsætter eleven fx hvad der er læst, personlige læseindtryk, tanker og ideer om det læste, 16

17 Skolens ressourcelærere inspirerer og vejleder dansklærere, teamets lærere og SFO pædagoger og indgår i undervisningen med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrive- kompetence med henblik på at initiere læring for alle elever. Et inkluderende læringsmiljø skabes af medarbejdere med forskellige kompetencer og viden, som kan understøtte elevernes læring og deltagelse i undervisningen. Læringsstile Læsestile Læsestilsanalyse (Carbo) Læsemakker ordning 28 Læse- og skrivevanskeligheder Anvendelse af IKT 29 til skriftsproglig kommunikation Læringsmiljøer Cooperative learning 30, Classroom- management 31, Blended learning 32 Specialpædagogik Inklusion Dansk som 2. sprog Yderligere undervisningsdifferentiering Udarbejde handleplaner for elevernes undervisning i samarbejde med teamets lærere De elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, modtager specialpædagogisk bistand. Formålet med den specialpædagogiske bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Denne specialpædagogiske bistand gives i henhold til folkeskolelovens 9 stk.1 og sker med udgangspunkt i iagttagelser i klassen og efterfølgende udarbejdelse af handleplan for eleven i vanskeligheder. Skolens specialcenter skal inddrage skolens ressourcelærere, når der skal findes løsninger for elever i vanskeligheder. 28 Se Projekt Læsemakker Større elever hjælper mindre børn med at læse kendte tekster. 29 IKT - Informations- og kommunikations Teknologi. Begrebet IKT anvendes i forhold til elever i læseskrivevanskeligheder for at betone Informationsteknologiens kommunikative funktion. 30 På dansk kaldet Samarbejde om læring, som skaber forudsætninger for et socialt fællesskab og bidrager til at flytte undervisningens tyngdepunkt fra at være lærercentreret til en proces der lægger vægt på elevernes aktive deltagelse. 31 På dansk kaldet Klasserumsledelse. Styringsværktøjer til brug i undervisningen med henblik på at udvikle et positivt læringsmiljø 32 Et læringsdesign, som mikser netbaserede undervisningsformer, pædagogiske metoder og IT-baserede teknologier 17

18 3.3.7 Inddragelse af IT og IKT 33 Anvendelsen af IKT til elever i læse- skrivevanskeligheder anvendes på flere og flere af kommunens skoler, til at træne færdigheder eller til at kompensere for svage læse- og skriveforudsætninger. Men ved at indtænke IKT i en bredere læringssammenhæng, kan IKT anvendes for at fremme deltagelse og læring. Ved at gøre IKT og andre elektroniske hjælpemidler til en naturlig del af læringsmiljøet for alle elever fra skolestart, vil det også blive mere naturligt for elever i læse- og skrivevanskeligheder at anvende IKT kompenserende. I et sådan miljø vil de dilemmaer og barrierer, som altid findes for elever i vanskeligheder, i højere grad blive oplevet som udfordringer, der i fællesskab kan overvindes, samtidig med at IT kan understøtte undervisningsdifferentiering og motivation. En sådan inddragelse af IT og IKT fordrer at IT og IKT både er tilgængelig i læringsmiljøet og at der udvikles ITkompetencer og arbejdsvaner, så alle elever er i stand til at udnytte mulighederne løbende uddannelse af lærere fx via kurser på PUC. at IKT indtænkes som en naturlig del af de didaktiske overvejelser af alle lærere i alle fag support i forhold til soft- og hardware inddrage intranettet i undervisningen IKT skal være tilgængeligt, som kompenserende hjælpemiddel til de elever, som ikke har et alderssvarende læse- skrivestandpunkt senest fra midten af 3. klasse, således at alle elever på skolen gives mulighed for at tilegne sig alderssvarende viden ved læsning med ørerne. Fra dette klassetrin øges elevernes egen tilegnelse af viden gennem læsning, engelsk indføres som fag, manglende læse- skrivefærdigheder hæmmer elevernes udbytte af undervisningen. Derfor skal IKT være tilgængeligt for derved at støtte elevernes videns tilegnelse. For elever i store læse- og skrivevanskeligheder kan IKT tildeles, som personligt kompenserende hjælpemiddel. Dette fordrer ud over ovenstående at en ressourceperson med viden om IKT og læse- skrivevanskeligheder i samarbejde med teamets lærere kan understøtte elevens anvendelse af IKT i klassen se bilag 5 og 6 særligt software, syntetisk tale dansk, engelsk evt. tysk/fransk, ordprædiktionsprogrammer 34, OCR- software programmer, scanner og scannerpen. Udvidet stavekontrol og diverse elektroniske ordbøger IT informationsteknologi anvendes generelt ved anvendelse af IT på skolen. IKT informations- og kommunikations Teknologi. Begrebet IKT anvendes i forhold til elever i læse- skrivevanskeligheder for at betone Informationsteknologiens kommunikative funktion 18

19 3.3.8 Kommunale initiativer Evaluering af læseresultater kommunalt Elevernes læseresultater ønskes evalueret med læseprøver som både kan give en sammenligning af Køge Kommunes læseresultater med en landsnorm og samtidig være et pædagogisk redskab for dansklæreren i samarbejde med skolen ressourcelærere til udvikling og evaluering af den enkelte elevs læsekompetence. Ud fra disse kriterier har vi valgt følgende 1. klasse evalueres med OS64 og Køgestaveprøven for 1.klasse maj måned 2. klasse evalueres med OS120 og Køgestaveprøven for 2. klasse maj måned. 4. klasse evalueres med SL40 maj måned 6. klasse evalueres med TL1 september/oktober måned 8. klasse evalueres med TL3 september/oktober måned Disse prøver samles og evalueres af danskkonsulenten. Evaluering af læseresultater nationalt De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering og for dansk/læsnings gælder, at testene tages på 2., 4., 6. og 8. årgang. Netværk for læsevejledere Læsevejlederne på skolerne danner et kommunalt netværk, hvis mål er: Videndeling skolerne i mellem med henblik på at højne elevernes læsekompetence Kollegial inspiration Løbende faglig udvikling på læseområdet Netværkene organiseres for indskoling, mellemtrin og udskoling, samt fælles aktiviteter fx en læsevejledernes dag. Hvert år i april måned planlægges ovenstående. Tovholder: danskkonsulent Desuden kan læsevejlederne deltage i Udviklingsgruppe for implementering af IKT Tovholdere: konsulenter på PUC og læsekonsulenten PPR 34 Ordforudsigelses- og ordfuldendelsesprogrammer til dansk, engelsk, tysk og fransk. 35 I denne sammenhæng kan det anbefales, at der laves en fælles kommunal aftale med Mikroværkstedet således at kompenserende programmer, syntetisk tale dansk, engelsk og tysk samt elevlicenser bliver tilgængelig for alle kommunens skoler. 19

20 Efteruddannelse og netværksmøder Netværk Dansklærerne og børnehaveklasseledernes faglige udvikling støttes gennem netværksmøder og kurser på PUC Børnehaveklasseledere 2 møder årligt Danskudvalgsformænd 2 møder årligt Dansklærere klasse 1 møde årligt Dansklærere klasse 1 møde årligt Dansklærere klasse 1 møde årligt Formålet med disse netværk er videndeling, faglig udvikling, debat og evaluering af tiltag. Kurser PUC udbyder kurser og inspirationsdage for dansklærere/børnehaveklasseledere om læse skrive og danskundervisning og elevernes læse- skriveudvikling i Indskoling Mellemtrin Udskoling Den foregribende indsats Særlig indsats: kurser for faglærere på mellemtrinnet i faglig læsning og i overbygningen i studielæsning i skoleåret 2008/2009 og 2009/2010 Kommunale tilbud Danmark segregerer flere elever til undervisning uden for almenundervisningen end andre lande, vi sammenligner os med. For at imødegå denne udvikling fremsættes følgende forslag og til kommunale tilbud Læsecamp Læsekursusklassen i sin nuværende form lever ikke op til forudsætningerne i folkeskoleloven, om at undervisning uden for klasse skal gives uden for den almindelige undervisning. Det er styregruppens vurdering, at eleverne mister for meget inkluderende samvær med egen klasse. I overvejelserne om, hvordan vi alternativt kan støtte de elever, som traditionelt har haft udbytte af tilbuddet, samt for sikre, at alle elever får optimale muligheder for at kunne læse ved afslutningen af indskolingen, anbefaler styregruppen, at der i stedet oprettes en læsecamp for elever, som ikke har knækket læsekoden ved udgangen af 2. klassetrin. Erfaringer fra bl.a. Plan B viser, at det kan nytte med en koncentreret faglig støtte til eleverne som er i læse- og skrivevanskeligheder. I Køge Kommune vil vi gerne sætte ind tidligere i skoleforløbet end efter 7. klasse, hvor eleverne har mistet væsentligt selvværd på grund af ringe skrive og læsestandpunkt. Der er ikke konkret forskning som peger på, hvornår en sådan støtte bedst sættes ind. 20

21 Køge Kommune vil fordi der er behov for grundlæggende læsefærdigheder inden den faglige læsning sætter ind etablere et treårigt forsøg med Læsecamp, hvor målet er at understøtte alle elevers mulighed for at lære at læse. Projektet udvikles i samarbejde med Hans Henrik Knoop, som følger projektet, hvorefter det evalueres. Projektet igangsættes i skoleåret 2008/ Projektet skal fysisk forankres på Hastrupskolen, men i praksis gennemføres i friere omgivelser 37. Læsecamp gennemføres i elevernes sommerferie og tilbydes elever, som efter 2. Klasse ikke er kommet i gang med læse- skriveprocessen. Formålet med Læsecamp er at give børn, som snubler i læseprocessen et intensivt læsetilbud med udgangspunkt i de enkelte elevers læsestile se beskrivelse af tilbud bilag 6 Visitation: Danskkonsulenten visiterer i samarbejde med skolerne ud fra klassescreeningen med OS120 maj måned 2. klasse Såfremt dette udviklingsprojekt bliver godkendt, vil der blive udarbejdet en plan for det videre arbejde. Styregruppen er opmærksom på, at der kan være behov for et tilsvarende tilbud for elever, som er kommet ud over indskolingen, og derfor ikke opfanges af dette tilbud. Det skal overvejes, at gennemføre et tilsvarende tilbud for disse elever inden for forsøgsperiodens 3 årige løbetid Dansk som 2. sprog Styregruppen for udarbejdelse af Handleplan for læsning har drøftet den samlede indsats i forhold til at skabe gode kompetencer til elever med behov for støtte i dansk som 2. sprog. Styregruppen er nået frem til den konklusion, at tilbuddet i dag er for ekskluderende i forhold til Køge Kommunes samlede strategi om inklusion. Styregruppen har også bemærket sig, at skolernes selvevaluering til kvalitetsrapporten på dette område har præg af for stor forskellighed i skolernes håndtering af denne opgave. Det er karakteristisk, at skoler med få eller ingen tosprogede elever har ringe eller slet ikke noget fokus på opgaven, hvorimod skoler med mange tosprogede elever håndterer opgaven bedre. Det er grunden til, at Skoleafdelingen har anbefalet, at indsatsen for tosprogede elever får særlig opmærksomhed i virksomhedsplanen for For at sikre større professionalitet i opgaven anbefaler styregruppen, at sprogbørnehaveklasserne og sprogkursusklasserne nedlægges. De ressourcer som i dag hører under disse tilbud, indgår i en ændret organisering. Styregruppen anbefaler, at konsulenten for undervisning af tosprogede elever og de lærere og pædagoger, der i dag underviser i henholdsvis sprogbørnehaveklassen og 36 Den første Læsecamp skal gennemføres i sommeren Styregruppen peger på en af de to naturskoler 21

22 sprogklassen, fortsat skal udgøre en særlig ressource i forhold til elever, som har dansk som 2. sprog fra klasse. Konsulenten for tosprogede elever i folkeskolen er allerede knyttet til PUC. Det anbefales, at de medarbejdere, som sammen med konsulenten skal varetage arbejdet også knyttes til PUC, således at lederen af PUC får personaleansvaret for hele området 38 Målet med arbejdet med dansk som 2. sprog skal være, at undervisningen og støtten henlægges til distriktsskolerne. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde mellem konsulenten for tosprogede elever i folkeskolen og den enkelte skole. Undervisningen tilrettelægges efter bestemmelserne i folkeskoleloven og bekendtgørelse om samme 39. Undervisningen skal gennemføres med udgangspunkt i distriktsskolen og gives fleksibelt i forhold til behov. Undervisningen kan forgå som fx: Periodevis indsats i klassen, hvor sprogpædagogen deltager i klassens arbejde både med hensyn til udførelse og planlægning I forhold til behov fx lektiecafe for 2. sprogede elever Små kurser uden for klassen Konsulenten for tosprogede elever og den pædagogiske afdelingsleder på den enkelte distriktsskole udarbejder en plan for arbejdet med de tosprogede elever på skolen. Såfremt forslaget godkendes, vil der blive udarbejdet en plan for det videre arbejde Læseklasser Elever i store læse- og skrivevanskeligheder/ordblindhed som ikke opnår deltagelse og læring i de almindelige klasser, tilbydes undervisning i læseklasserne på enten Borup Skole eller Hastrupskolen, som underviser elever fra klasse. Der undervises i alle fag. Fagene tilrettelægges i elevplanen og en konkret handleplan for den enkelte elev under hensyntagen til elevens faglige forudsætninger. Dette tilbud gives til elever med henblik på, at eleverne kan tage afgangsprøve efter 9. klasse (se beskrivelse af tilbud, bilag 9 ) Visitation: Visitationsudvalget for folkeskolen har ansvaret for at visitere til klasserne for et skoleår af gangen Ressourcepersoner Læsekonsulent PPR, danskkonsulent, konsulent for tosprogede elever, skolebibliotekskonsulent, IT- konsulent PUC Konsulenterne rådgiver på konsulentniveau de enkelte enheder og initierer de politisk besluttede opgaver i forbindelse med læseindsatsen, f.eks. 38 Der skal findes en base til opgaven uden for PUC s matrikel. Det vurderes at kunne ske på enten Ellemarkskolen eller Asgård Skole, som i dag lægger lokaler til sprogbørnehaveklasse og sprogkursusklasse. 39 Jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog nr 31 af 20/01/

23 Overgang fra dagtilbud til skole Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Udarbejde operationelle undervisningsmål Støtte og sparring til skoler/skoleledere på skoler, som har problemer med at leve op til fælles standarder Understøtte kommunale udviklingsarbejder Konkretisering og udvikling af metoder, der sigter mod en effektiv læseundervisning gennem klasserumsobservationer og interviews med lærere med særlig gode læseresultater Læsekonsulent PPR: Foretager individuelle undersøgelser af elever i læsevanskeligheder, som er indstillet til PPR. Rådgiver og vejleder skoler og lærere, lærerteams, lærere som varetager specialpædagogisk bistand, forældre og elever i forhold til elever i læseskrivevanskeligheder. Danskkonsulent PUC: Rådgiver og vejleder skoleledere, lærerteams, læsevejledere om læse- og skriveundervisning herunder faglig læsning, litteraturpædagogik, læselyst. Rådgiver desuden lærerteams om mål, indhold, læreprocesser og evaluering af dansk og læseskriveundervisningen. Indsamler og evaluerer de kommunale læseresultater. Konsulent for tosprogede elever: Rådgiver og vejleder skoleledere, tosprogmedarbejdere og lærerteams på skolerne med henblik på at optimere elever med dansk som andetsprogs læring og udvikling i skolen. Skolebibliotskonsulent, PUC: Inspirerer og bidrager til formidling af læselyst og læseoplevelser. Tager initiativ til kommunale læsekampagner i samarbejde med folkebiblioteket og andre kulturinstitutioner med vægt på læselyst og læseoplevelser. Rådgiver og vejleder skolebibliotekarer ved gennemførelse af lokale læsekampagner og forfatterbesøg. Rådgiver skolebibliotekarer, lærerteams, læsevejledere om læringsmiljø, materialevalg og -søgning. It-konsulenterne, PUC Rådgiver og vejleder skoleledelser, lærere og vejledere på skolerne omkring: udbud og valg af programmer samt implementering af disse, udbredelse og udvikling af digitale kommunikationsmetoder i almindelighed, tilgængelige samarbejdsværktøjer samt overordnet udvikling af it i skolernes læringsmiljø. 23

24 Bilag 1 - Inspiration til funktionsbeskrivelse for læsevejledere Læsevejledere er uddannede ressourcepersoner på den enkelte skole - primært i almenundervisningen. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetencer i hele skoleforløbet og samtidig minimere gruppen af elever med læseproblemer. Læsevejlederen skal kunne: understøtte en levende læsekultur rådgive og vejlede om den daglige undervisning med bl.a. litteraturpædagogik og frilæsning, faglig læsning og faglig skrivning, arbejde med at styrke læselyst og læseoplevelser, vejlede om målsætning for klassen og for den enkelte elev i forbindelse med læsning og skrivning inspirere og vejlede til etablering og udvikling af skriftsprogsstimulerende miljøer arbejde forebyggende i samarbejde med andre ressourcepersoner på skolen og sætte støttende og forebyggende foranstaltninger i værk rådgive om relevant brug af diverse læringsmidler dvs. materialekendskab og søgning formidle ny viden om læsning og læseteorier til kollegerne inspirere dansklærerne til en helhedspræget danskundervisning, hvor læsning og skrivning altid er en naturlig del rådgive og vejlede om en differentieret danskundervisning arrangere læsekurser, læsekampagner og bogarrangementer i samarbejde med skolebiblioteket formidle ny viden om sprogstimulering, udvidelse af ordforråd og begreber til SFO - pædagoger deltage i evaluering af klassens og det enkelte barns læsning og skrivning i forbindelse med prøver og iagttagelsesmaterialer til vurdering af læsning og skrivning, fx IL-basis, Ordstillelæsningsprøver og Mini SL (1. og 2. klasse), Sætningslæseprøver (3. og 4. klasse), Læs 5 (5. klasse) og Tekstlæseprøver ( klasse), LUS (Læseudviklingsskemaer) og logskrivning og portfolio deltage i forældremøder og her rådgive og informere forældre om skolens læseundervisning, om deres muligheder for at stimulere og understøtte deres barns sprog og læsning i hjemmet og i fritiden Læsevejlederen skal være en naturlig og integreret del af skolens ressourcepersoner være en koordinerende og samlende person i forbindelse med lærernes læseog skriveundervisning og elevernes læse- og skriveudvikling 24

25 være en koordinerende person i samarbejdet mellem almenundervisning og den specialpædagogiske bistand være en ressourceperson i fagudvalget for dansk være en ressourceperson for lærer- og SFO personale, der både kan optræde i rollen som coacher, superviser og rådgiver være en faglig velfunderet og erfaren lærer med særlig interesse og viden om læsning og skrivning gennem hele skoleforløbet samarbejde med de andre læsevejledere om skolens læseindsats og læsepolitik Læsevejlederen skal have en stor teoretisk og nuanceret viden om sprogudvikling fra førskolealderen en stor teoretisk og nuanceret viden om læse- og skriveudvikling et bredt kendskab til danskfaget, dets progression og Fælles mål Hovedtemaer for læsevejlederens opgaver formidle teorier om læsning og skrivning og de praktiske konsekvenser heraf i undervisningen formidle viden om teorier og viden om læseforståelse - viden omsat til daglig læse- og skriveundervisning fremme diskussionen i de enkelte team og igangsætte refleksionsprocesser om læringssyn, læsesyn, lærerroller og elevroller læringssynet - konsekvenser for læse- og skriveundervisning Læringssynet - konsekvenser for valg af læsemetoder læringssynet konsekvenser for materialevalg læringssyn konsekvenser for organisering og lærerroller læsevejlederrollen i et kollegialt samarbejde i egen organisation diaologiske samtaler, aktiv spørgen og lytten kontrakter og aftaler om vejledningens mål reflekterende kollegial vejledning organisation og tilrettelæggelse af læse- og skriveundervisningen - for klassen og det enkelte barn tidlig indsats Læseløftet, Reading Recovery, Early Steps m.m. observationer af børns udvikling af læsestrategier anvendelse af fx LUS arbejde med læseiagttagelse/running Record opstilling af mestringsmål Læsevejlederen bør indgå i et tæt samarbejde med skolens koordinator for specialpædagogik og kommunens dansk- og læsekonsulent. 25

26 Eksempel på plan for læsevejlederens rolle i løbet af et skoleår Indskoling: 0. klasse: 1.klasse 2. klasse 3. klasse samarbejde med børnehaveklassepædagogerne om sproglege og andet læseforberedende arbejde samarbejde med SFO -personale om sproglige udtryksformer fx ordforråd, begreber, dialogisk oplæsning og læseteater internt kursus igangsætte fx IL- gruppeprøven eller Læseevaluering, screening i sproglig opmærksomhed og med udgangspunkt i resultaterne rådgive børnehaveklasselederne og kommende 1. klasselærere om læse- og sprogarbejde. deltage i forældremøder med oplæg om læseforberedende aktiviteter og læseudvikling. IL-basis gruppeprøven for restgruppen eller Læseevaluering, rådgive og vejlede lærerne i forhold til resultaterne etablere og deltage i møderække for 1. klasselærerne mulighed for deltagelse i et forældremøde med fokus på læsning organisere og deltage i klasse-læse-konference samt tage referat. sammen med evt. testlærer forestå prøvetagning deltage i klasse-læsekonferencer og skriftligt opsummere konsekvenser for undervisningen forberede klasselæsekursus og deltage som vejleder og rådgiver for læreren under kurset. Deltage i midtvejs- og slutevaluering sammen med evt. testlærer forestå prøvetagning dels i forbindelse med læsekursus og dels som afslutning på skoleåret deltage i klasse-læse-konferencer konsekvenser for læsning og læseundervisning orientering om faglig læsning til lærerteam sammen med evt. testlærer forestå prøvetagning planlægge og organisere klasselæsekursus og deltage som rådgiver / vejleder for lærere og elever under kurserne. Sørge for afholdelse af evalueringsmøder konsekvenser for undervisningen 26