SØHOLMSKOLENS KVALITETSRAPPORT OG VIRKSOMHEDSPLAN
|
|
- Jonas Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2009 Uddrag af SØHOLMSKOLENS KVALITETSRAPPORT OG VIRKSOMHEDSPLAN Den fuldstændige udgave med alle efterspurgte data kommer til at ligge på Ringsted kommunes hjemmeside sammenskrevet med versionerne fra de andre skoler. I et forsøg på at fastholde værdien af den tidligere virksomhedsplan som internt arbejdsredskab og information til skolens brugere er der i det følgende udvalgt de punkter, der skønnes mest relevante. Overskrifterne og stikordene (i kursiv) er en del af det koncept, det er vedtaget at bruge på alle skoler. Skolens beskrivelse af de ydre rammer, personale og brugere Rammer Søholmskolen ligger i landsbyen Jystrup i Ringsted Kommune og er opført i I 1990 erne har skolen fået rådighed over to lærerboliger, som efter ombygning anvendes til skolefritidsordning. I 2000 er der på skolen opført en tilbygning med to store klasselokaler. Tilbygningen binder skole og sfo sammen og anvendes af disse i fællesskab. I 1994 opførte skolen og en række forældre og borgere i Jystrup i fællesskab Musikhuset, som anvendes til musikundervisning i skolen, af Ringsted Musikskole og af frivillige brugere. Søholmskolen ligger midt i "det grønne", og det søges udnyttet til mange udendørs aktiviteter både i skole- og sfo-tiden. Skolens synlige grønne vartegn er et 90 kvadratmeter stort solcelleanlæg finansieret af midler fra Undervisningsministeriet, Energistyrelsen og Ringsted Kommune. Brugere Søholmskolen har 210 børn, hvoraf ca. 160 går i fritidsordning. Forældrene er altid meget velkomne på Søholmskolen. Skolebestyrelsen er aktiv i mange sammenhænge og i mange udvalg. Klasserne har forældreråd, og forældre og medarbejdere mødes på forældremøder og ved skolehjemsamtaler. Klasserepræsentanterne i klasserådene mødes to gange årligt med skolebestyrelsen. Elevrådet støttes i at være et synligt og aktivt organ for børnene. Børnenes medbestemmelse i undervisningen og i samværet udbygges gradvist, og repræsentanterne fra 7. klasse deltager i skolebestyrelsens møder. Der er indført en årlig undervisningsmiljødag, hvor elevrådet i et par timer står i spidsen for udarbejdelse af den årlige undervisningsmiljøvurdering. Skolen stiller lokaler til rådighed for bl.a. Ringsted Musikskole, Jystrup Aftenskole og Jystrup Idrætsforening. 1
2 Personale Personalet består af skoleleder, 14 lærere og en børnehaveklasseleder, 13 sfo-medarbejdere, en pedel og en sekretær, i alt 31 ansatte. Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdel og har til at bistå sig i dette arbejde en souschef, en sfo-leder og en sfo-souschef. Traditioner På Søholmskolen værnes der om traditioner som den daglige morgensamling, juleklippedag, skolefest, lejrskoler i 5.og 7.klasse, lejrskole for hele skolen og totalteater. Musikken har både i det daglige og ved festlige lejligheder en stor plads på Søholmskolen Relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen Agenda 22-arbejdet (incl. skole-sfosamarbejdet) Der har i flere år været fastsat en omfattende procedure for overgangen mellem børnehaven Søholmen og Søholmskolen, og den involverer børn, forældre og personale i perioden fra skoleindskrivning til skolestart. Udover en årlig evaluering og justering af forløbet afholder personalet fra Søholmen og skolens indskolingsgruppe en debataften i efteråret om et fælles pædagogisk tema. Skole og sfo på Søholmskolen er én fælles virksomhed med undervisnings- og fritidsafdeling og med fælles økonomi. Alle medarbejdere i sfo har timer i skoletiden med støttefunktioner i klasse eller er tilknyttet resursecenterets AKT-team. Søholmskolens intention om ligeværdigt medejerskab for de lokale udviklingsprojekter har fremmet integreringen, så der drages store fordele af personalegruppernes forskellige faglige baggrund og pædagogiske vinkel på børn og aktiviteter. Undervisning på tværs af klasser og holddannelse, afdelingsopdelt skole og teamstruktur Dansklærerne i børnehaveklasse til 3. klasse udgør det faste indskolingsteam, som på baggrund af et udviklingsprojekt fra samarbejder ud fra en fælles målsætning og pædagogisk holdning klasse samarbejder fleksibelt efter behov, 2
3 og de årgange, der har to spor, har en del timer lagt parallelt med mulighed for skiftende holddeling. I emne- og projektugerne arbejdes der ofte på tværs af årgangene, hvilket fremover yderligere vil søges udbygget, jvf. den vedtagne hensigtserklæring for udvikling af kommunikative kompetencer, som ligger på skolens hjemmeside. Til hver klasse er knyttet et team bestående af de lærere, der har flest timer i klassen og eventuelt en sfo-medarbejder. Lærerne har fast arbejdstid til forberedelse, teamsamarbejde m.m. hver onsdag eftermiddag. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, skolesouschef, sfo-leder og sfo-souschef. Teamet holder møde hver anden uge. Skolens koordinationslærer er tilknyttet ledelsesteamet. Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter Flere og flere elever rummes i den almindelige undervisningen, og fra resursecenteret arbejdes oftest konsultativt i forhold til børn, forældre og kolleger. Den forebyggende indsats prioriteres højt f.eks. i form af læseløft med opfølgning, tidsbegrænsede faglige kurser og støtte til børn med it-rygsæk. Den nyuddannede læsevejleder fokuserer især på kvalificering og differentiering af undervisningen af de børn, hvis skriftsproglige udvikling forløber lidt langsomt, eller som kan være i fare for at blive bogdroppere. En forholdsvis ny opmærksomhed er nu rettet mod børn med særlige forudsætninger, de såkaldt talentfulde elever. Der er gjort gode erfaringer med at fastholde tilknytningen til egen klasse, samtidig med at man udfordres relevant ved f.eks. en gang om ugen at være i en gruppe med meget ældre elever eller at komme i resursecenteret til særligt tilrettelagt undervisning. AKT-teamet består af koordinationslæreren og tre sfo-pædagoger med særlige kvalifikationer og interesse for området. Der arbejdes bredt inden for feltet observation, støtte til enkeltbørn og grupper samt kurser i f.eks. socialtræning og 3
4 konflikthåndtering i hele klasser. Et stigende antal børn med trivselsproblemer får tilbudt strukturerede samtaleforløb med koordinationslæreren, og der fastholdes en ordning for en mindre gruppe børn, der har fri adgang til altid at dukke op i resursecenteret. Det drejer sig om elever, der førhen ville være henvist til andre skoletilbud, eller som aktuelt har brug for ekstra voksenkontakt. Fra efterårsferie til påske har lektiecaféer været tilbudt alle fra klasse. Skolens pædagogiske profil - Balance mellem tradition og fornyelse - Faglighed og kreativitet som hinandens forudsætninger - Rummelighed og respekt for fællesskabet Prioriteringer i fagrækken Søholmskolen har en valgfagsordning i 6. og 7. klasse, hvor eleverne har mulighed for at vælge særlige discipliner indenfor idræt, billedkunst, medier, it, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, historie og musik. 7. klasse har i haft ekstra udendørs idræt i sommerhalvåret to timer ugentligt (se evaluering under næste punkt). Lokal skoleudvikling I skoleåret har vi med udgangspunkt i fire arbejdsgrupper interesseret os for mange forskellige aspekter af begrebet Kommunikation, der er valgt som den første af fem fremtidskompetencer (beskrevet nærmere under pkt.10). Den digitale informations- og kommunikationsteknologi har naturligt præget arbejdet i erkendelse af, at når udviklingen på feltet går så hurtigt, er det vigtigt løbende at forholde sig aktivt til både form og indhold. En undersøgelse af skolens praksis i forbindelse med kommunikation i bred forstand har imidlertid understreget, hvordan begrebet er en gennemgående og bærende del af allerede eksisterende traditioner, kultur og normer. I 4
5 takt med udviklingen af det virtuelle, grænseløse læringsrum finder vi det væsentligt at fastholde skolens rolle som ramme for og formidler af det fælles og at videreudvikle forståelsen for de ikke-verbale sider af kommunikation. Konkrete aktiviteter har blandt andet været - en temadag arrangeret af elevrådet om børn og sprog - drøftelser i pædagogisk råd om samme emne - besøg i kl. af konsulent fra Børns Vilkår om brugen af digitale medier - forældreaften med samme indhold (arrangeret af skolebestyrelsen) - tilfredshedsundersøgelse om skolens kommunikation med forældrene - kursus for hele personalegruppen om den dialogiske forældresamtale og brugen af teamet som refleksionsrum - udarbejdelse af Gode råd i forbindelse med ekstern kommunikation - oprettelse af elektronisk Medarbejderinformation - Månedens event for eleverne - formulering af fremtidig indsats på området Den øvrige skoleudvikling har været centreret omkring deltagelse i Pampædiaarbejdsgrupper, -studiegrupper og netværk, i kommunale og andre kortere kurser samt arbejdet i skolens fagstudiegrupper i dansk og matematik. En medarbejder har desuden sammen med repræsentanter fra Kværkeby og Vigersted skoler udvekslet erfaringer om at arbejde med projektopgaven i 6. og 7. klasse. Som del af et forsøg på at indføre mere idræt og bevægelse på skolen har 7. kl. haft to ekstra idrætstimer i sommerhalvåret, hvilket har været særdeles positivt. I september brugte alle klasser 2 x 20 minutter pr. uge til bevægelsesaktiviteter, hvilket i sig selv fungerede godt, men havde så store omkostninger i forhold til de øvrige fag, at en 5
6 planlagt gentagelse i maj måned blev opgivet klasse havde derudover et vellykket besøg i efteråret af DGI s Gymnastikkaravane. Som et resultat af sidste års projekt Udvikling af indskolingen har dansklærerne i kl. brugt en del af deres fælles forberedelse på overordnede didaktiske og metodiske drøftelser og med udbytte gjort brug af en særlig timepulje til at kunne deltage i hinandens undervisning. SkoleIntra fungerer som skolens hjemmeside, på personaleniveau, i de fleste klasser på elevniveau og i alle klasser på forældreniveau. Også sfo er i årets løb kommet mere synligt på banen. ForældreIntra har nu status som det primære skriftlige kommunikationsmiddel mellem skole og forældre, og i forbindelse med indsatsområdet Kommunikation er der arbejdet med en lang række aspekter ved den elektroniske formidling. Der holdes hvert år Intra-kursus for medarbejderne. Eksterne partnerskaber Søholmskolen har i flere år været praktiksted for Slagelse Pædagogseminarium. Særlige AKT-aktiviteter Se punktet Forebyggende og inkluderende aktiviteter Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, Løbende evaluering og elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Løbende evaluering har været skolens indsatsområde i Der er i alle klasser gjort erfaringer med brug af portfoliomapper og andre metoder, der inddrager eleverne. Skolen benytter forskellige standardiserede test og har deltaget i afprøvningen af de nationale test. Alle klasser testes mindst én gang årligt i læsning, stavning og matematik. Resultaterne drøftes på en klassekonference med deltagelse 6
7 af koordinationslæreren og formidles via elevplanen eller en skole-hjemsamtale. Børn med behov for særlig specialpædagogisk bistand kan drøftes med distriktspsykologen efter tilladelse fra forældrene eller med deltagelse af disse. Der udarbejdes handleplaner, som løbende justeres. Projektarbejde indføres gradvist fra de små klasser, og i 6. og 7. klasse gennemføres en egentlig projektperiode med udførlig skriftlig bedømmelse af proces og produkt. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., Undervisningen i dansk som andetsprog. Forældresamarbejde og elevinddragelse Der afholdes i alle klasser mindst ét forældremøde, to skole-hjemsamtaler á min. 20 minutter og et vekslende antal sociale arrangementer. Alle klasser har kontaktforældre samlet i et klasseråd, der mødes omkring den enkelte klasse med eller uden lærere, og som også to gange årligt indbydes af skolebestyrelsen til fælles drøftelser. Elevplanen bruges i forbindelse med skolehjemsamtalen i foråret. Der anvendes en skabelon, som kan tilpasses den enkelte klasses og det enkelte barns behov. Den sendes til hjemmet elektronisk en uge inden samtalen og gøres under forældresamtalen færdig på baggrund af kommentarer og forslag fra elever og forældre. I elevplanen indgår også en opgørelse over elevens fravær. Det har i praksis vist sig svært at gennemføre elevsamtaler i alle klasser i forbindelse med udarbejdelse af planen.. Specialpædagogisk bistand Jvf. skolens principper for specialpædagogisk bistand arbejdes der overvejende forebyggende og foregribende, og indsatsen på området er derfor beskrevet tidligere under punktet Forebyggende/inkluderende aktiviteter. Undervisning i dansk som andetsprog En enkelt elev har i skoleåret med 7
8 rådgivning fra fremmedsprogskonsulenten modtaget særlig støtte i en periode. En sammenfattende helheds- vurdering af det faglige niveau samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer På baggrund af de standardiserede prøver og den løbende evaluering, der foregår i alle fag, må niveauet fortsat anses for helt tilfredsstillende, både når det gælder dansk, matematik, sprog og de mere kreative områder. I forbindelse med læseudviklingen kan det nævnes, at 1. klasserne de seneste år har haft meget fine resultater ved den kommunale test i maj måned. Resultatet kan sættes i forbindelse med pilotprojektet At skrive sig til læsning, som er gennemført i børnehaveklassen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning, og som nu er en integreret del af arbejdet i indskolingen. Det permanente fokus på medarbejderudvikling sikrer, at vi hvert år overvejer, hvordan det faglige niveau bevares og videreudvikles, og her spiller TUS-samtalerne og Pædagogisk Råd en aktiv rolle. Også fagstudiegrupperne i dansk og matematik medvirker til, at der skabes sammenhæng i skoleforløbet og udveksles viden og erfaringer, så kollegerne støtter hinanden. Skolen skriver hvordan den planlægger at opfylde de politiske udmeldte mål I den nye børnepolitik for Ringsted kommune fremhæves en række perspektiver, som allerede er en del af Søholmskolens kultur eller genstand for udviklingsvirksomhed. Det drejer sig bl.a. om, at - uddannelse og dannelse har lige stor betydning - børn skal komme til udtryk gennem mødet med kunst og kultur - miljøet skal være anerkendende og rummeligt - krop og bevægelse, naturen og udeliv skal prioriteres højt - indsats over for børn, hvis trivsel og udvikling er truet, skal ske så tidligt som muligt og i respektfuldt samarbejde med forældrene 8
9 Det sidstnævnte nøgleområde har igennem en årrække været tilgodeset gennem Jystrup Forebyggelsesgruppe, der består af en repræsentant fra vuggestue, dagpleje, børnehave, sfo og skole, en familiekonsulent, distriktspsykologen og den lokale sundhedsplejerske. Som et Mithras-projekt har gruppen fra distriktsrådet fået tildelt en pulje penge, kr., der kan bruges til tidsbegrænsede indsatser, der ellers ikke vil kunne iværksættes. I skoleåret er der for de bevilgede resurser blandt andet etableret en konkret, alternativ støtte til to familier, afholdt en velbesøgt caféaften om Stress i børnefamilien med planlagt opfølgning i form af netværksgrupper og indledt et samarbejde med Landsbyforeningen og SSP-konsulent Mark Sauer om at sikre roen ved den lokale badeplads, der i sæsonen hærges af udefra kommende unge. Skolen skriver om egne visioner (max. 1 A4-side) I var skolens indsatsområde rummelighed. Vi arbejdede fra tre vinkler: - En kvalificeret indsats for børn med særlige behov - Opdragelse til medansvar, - udvikling af børns almene og sociale kompetencer - En tydelig skolekultur, - fælles normer og værdier Denne fælles referenceramme har vi siden bestræbt os på både at vedligeholde og videreudvikle, så vi i dag er nået langt med at gøre Søholmskolen til den rigtige skole for alle børn i distriktet. Da Pampædiaoverskriften for kommunal skoleudvikling stadig er inkluderende fællesskaber, giver det anledning til fortsat refleksion over vores praksis på alle niveauer. Både rummelighed og inklusion må anses som visionære pejlemærker, der aldrig 100 % kan realiseres, men en nærmere analyse af forskellen på de to begreber kan bidrage til den kontinuerlige proces og udmøntning af at betragte mangfoldighed som en styrke. I forbindelse med Søholmskolens lokale indsatsområde i , Den gode skole, blev der udpeget fem kompetencer, som vi finder særligt afgørende for børns trivsel og udvikling i fremtidens samfund. De følgende år har vi aftalt at sætte særligt fokus på disse kompetencer, - én ad gangen, og i et samarbejde mellem skolens parter undersøge og formulere, hvordan vi vil arbejde med dem fremover. Det drejer sig om - Kommunikation - Demokrati - Kultur - Sundhed 9
10 - Kreativitet 11. Skolen beskriver nye mål valgt af skolen Lokalt indsatsområde Kreativitet Som fremtidskompetence nr. to er valgt kreativitet. Vi har de seneste år haft positive erfaringer med at organisere den lokale skoleudvikling med udspring i arbejdsgrupper, der inspireret af ønsker og idéer fra hele personalegruppen formulerer konkrete opgaver og mål og involverer skolens øvrige parter i relevant omfang. Der er på nuværende tidspunkt ikke endeligt taget stilling til form og indhold, men eleverne tænkes inddraget i årstema-aktiviteter, og der vil naturligt blive knyttet an til læringsbegrebet, der på flere måder dette skoleår bliver genstand for pædagogiske drøftelser og kursusvirksomhed (cooperativ learning, læringsstile, innovation og kreavtivt ingeniørskab m.m.). Pampædia Alle lærere deltager som det fra centralt hold er foreslået i de kommunale projekter Faglig læsning og Inklusion / AKT, og henholdsvis læsevejleder og koordinationslærer står for den lokale opfølgning. En enkelt medarbejder indgår i et udviklingsprojekt, AKT-funktionens indhold, og en halv snes andre er tilmeldt kurser, netværks- og udviklingsgrupper. Andre indsatser - Fagstudiegrupperne fortsætter for henholdsvis alle dansk- og matematiklærere. De er forum for vidensdeling, erfaringsudveksling, didaktiske drøftelser og fastlæggelse af overordnede linjer og fælles forløb. - Børnehaveklasselederen tilknyttes resursecenteret og skal fra august til december, hvor Læseløftet sættes i værk, stå for et forsøg med legetræning af en lille gruppe elever fra 1. kl. i sfo-tiden. - En lærer og en leder skal udarbejde fælles retningslinjer for forløb med projektopgaven i kl. med repræsentanter fra Kværkeby og Vigersted skoler. - Det psykiske arbejdsmiljø behandles på den årlige temaaften om Os selv. - Dansklærerne fra indskolingen skal parvis på kurser i Cooperative Learning hos Jette Stenlev. - I samarbejde med Kværkeby og Vigersted skoler udarbejdes en fælles medieplan. To lærere fra Søholmskolen medvirker. - Der gennemføres en pædagogisk eftermiddag om videreudvikling af Intra-systemet. 10
11 11
SØHOLMSKOLENS KVALITETSRAPPORT OG VIRKSOMHEDSPLAN
August 2010 Uddrag af SØHOLMSKOLENS KVALITETSRAPPORT OG VIRKSOMHEDSPLAN Den fuldstændige udgave med alle efterspurgte data kommer til at ligge på Ringsted kommunes hjemmeside sammenskrevet med versionerne
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereUlbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =
Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs merePrincipper vedtaget af Skolebestyrelsen
Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereMellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ
Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs merePrincipper(Revideret efterår 2013)
Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mere