Helhedsplan for folkeskolerne i Randers. Udvikling Organisation

Transkript

1 Helhedsplan for folkeskolerne i Randers Udvikling Organisation

2 Helhedsplan for folkeskolerne i Randers I II Udvikling Organisation Indhold s. 3 Indledning I Udvikling s. 4 Læsning s. 7 It og digitale kompetencer s. 9 Læringsmiljø s. 11 Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen II Organisation s. 13 Skolernes organisation s. 14 Skolens pædagogiske ledelse s. 15 Efter- og videreuddannelse s. 15 Videndeling s. 17 Forvaltningens og Pædagogisk Udviklings rolle s. 19 Afslutning Bilag s. 20 Bilag til læsning s. 26 Bilag til it og digitale kompetencer s. 29 Bilag til læringsmiljø s. 33 Bilag til samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen 2

3 Helhedsplan Indledning Helhedsplanen skal ses som en overordnet politisk valgt ramme for udviklingen af skolevæsenet i Randers. Planen er beskrevet på grundlag af bilaget ved budgetvedtagelsen 26. september Gennem de seneste år er der stillet en række lovgivningsmæssige og kommunale krav om f.eks. undervisningsmiljøundersøgelser, uddannelsesbøger, elevplaner, nationale test, kvalitetsrapporter og aftalestyring. Alt sammen meningsfyldte opgaver som det er vigtigt at tilpasse den ønskede skoleudvikling således at de indbyrdes understøtter hinanden. Mål for den kommunale indsats: Alle børn i Randers Kommune får en skoleuddannelse af høj kvalitet som sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolernes organisation skal være præget af udviklende faglige miljøer som virker tiltrækkende på såvel ledere som lærere og pædagoger. Ledere og medarbejdere skal opleve sig anerkendt og værdsat for den væsentlige samfundsopgave, de løser. Skolernes fysiske rammer skal understøtte skolernes læringsgrundlag således at elevernes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø giver eleverne lyst og mulighed til at udfolde sig i inspirerende arkitektoniske rammer. Det pædagogiske arbejde i folkeskolerne skal være præget af en anerkendende og værdsættende kultur hvor udgangspunktet for eleverne er inklusion. Helhedsplanen består af tre dele: Plan for udvikling, plan for skolernes organisation og plan for struktur. Nærværende papir indeholder plan for udvikling og organisation. Strukturdelen udarbejdes særskilt. Bilaget fra budgetvedtagelsen nævner fire fokuspunkter for den del der vedrører plan for udvikling: læsning, it, læringsmiljø og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Helhedsplanens udviklingsdel består af en overordnet beskrivelse på hvert af de fire områder og suppleres med bilag. Planen skal ikke ses som en fuldt ud dækkende beskrivelse af skolens virksomhed, fx er der politisk vilje til et kommunalt fokus på det grønne aspekt og Randers som en science-kommune, samt på sundhed, men disse områder er ikke medtaget i bilaget til budgetvedtagelsen. It indtager en særlig rolle idet der er nedsat en tværfaglig it-strategigruppe der skal komme med oplæg til målsætning, udmøntning og implementering af de afsatte budgetmidler der er øremærket it i skolevæsenet. Denne målsætning skal respektere den overordnede målsætning i helhedsplanen. I nedenstående er it-området derfor ikke fuldt ud beskrevet. Desuden indeholder helhedsplanen en plan for skolernes organisation, der har fokus på pædagogisk ledelse, efter- og videreuddannelse, videndeling og forvaltningens og konsulenternes rolle. 3

4 Læsning Begrundelse Betydningen af at kunne læse og skrive er centrale færdigheder for at opleve at man hører til og ikke mindst deltager i den kultur man er en del af. Der er megen fokus på læsning i og uden for skolen. Der eksisterer mange opfattelser af hvad der fører til god læsning. Opfattelser der både baserer sig på tro og viden. Begrundelser for de forskellige temaer og tiltag som kommer i spil i relation til helhedsplanen og læsning, sker ud fra faglige begrundelser, forskningsbaserede såvel som erfaringer fra god praksis. Intentioner Den overordnede intention med fokus på læsning er at højne antallet af læsere der læser sikkert og med god forståelse, har opnået en vis læsehastighed og kan anvende det læste i nye situationer. En magtpåliggende opgave er at reducere antallet af de 15% af eleverne som har svært ved at løse opgaver til en tekst, hvis de skal bevæge sig lidt ud over det enkle og klart formulerede (Pirls 2006 en sammenfatning), og hertil kommer de omkring 3-4% af eleverne der har særlige massive læsevanskeligheder, fx dyslektiske vanskeligheder. Disse elever skal tilbydes en læseundervisning hvor intentionen er at de bliver mere selvhjulpne og bedre i stand til at regulere egen læsning ligesom alle andre elever med større eller mindre læsevanskeligheder. Intentionen er at også elever med læsevanskeligheder kan hjælpes til at opnå et læseniveau der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Norge taler man om den dysleksivenlige skole som har som mål at have et inkluderende miljø, dokumentation om læsefærdigheder hos alle elever, procedurer for hvordan dokumentation om læsefærdighed indsamles, opfølgning på resultaterne, it-inddragelse, viden om læsning og læsevanskeligheder hos de professionelle. Arbejdet med temaerne nedenfor vil være et arbejde der også støtter intentionerne om den dysleksivenlige skole. Ud over det rent faglige dokumenterbare udbytte som resultat af indsatsen på læseområdet, er det også vigtigt at være opmærksom på den betydning det har for den enkelte elevs selvværd og selvopfattelse at læsning opleves som en færdighed der kan mestres selv om udgangspunktet er svært. 4

5 Status Danske elever i 4. klasse læser sikrere i dag end for 15 år siden, og de ligger over det internationale gennemsnit. Det fremgår af en stor international undersøgelse PIRLS hvor man har målt læsekompetencerne hos 4. klasseelever. Men i følge PIRLS 1 er der stadig omkring 25% af eleverne i 4. klasse der læser på tredjeklasseniveau. I PISA 2006 som blev offentliggjort december 2007 har Danmark en stabil placering i læsning, hvor vi ligger på en 15. plads ud af 30 OECD-lande. Der er dog fortsat for mange elever med utilstrækkelige læsekompetencer, 16% i 2006 mod 17% i De seneste tal fra Randers Kommune viser en lille fremgang på 3. klassetrin hen over årene hvilket fremgår af rapport fra 2005 over læseresultater Randers Kommune Der er således mange gode grunde til at der i helhedsplanen for folkeskolerne i Randers Kommune sættes fokus på læsning. Eksempler på initiativer Nedenstående syv temaer er relevante at inddrage i relation til udvikling af læsning og læring i hele skoleforløbet. Temaer og tiltag beskrives kort i bilaget til læsning. Tiltagene skal betragtes som mulige forslag der ikke er udtømmende beskrevet. Tiltagene er redskaber, ikke mål i sig selv. Målet er elevernes læring. Hvordan tiltagene udvikles på den enkelte skole, er op til skolens egen vurdering eventuelt i samarbejde med Pædagogisk Udvikling. Tidlig indsats Læringsmiljø der understøtter elevens læsning og læring Lærerkompetencer Samarbejde Skolens resursepersoner Fælleskommunale initiativer Forældreinddragelse Arbejdet med ovenstående temaer til udvikling af læsning og de tiltag der foreslås i Helhedsplanen forudsætter kompetenceudvikling af personalet og vil blive kvalificeret af samarbejde på forskellige niveauer: På tværs mellem skole og førskole På tværs af skoler Internt i organisationen på leder- og lærer/pædagogniveau Udvidet skole-hjemsamarbejde Prioriteringer af tiltagene på kommunalt niveau Samarbejde førskole og skole Fælles kommunal læsepolitik Læseløft, evt. som pilotprojekt på 4-5 skoler (intensiv, fokuseret tilrettelagt læseundervisning i en afgrænset periode) Uddannelse af læsevejledere 1 5

6 Fortsat kompetenceudvikling af lærere og pædagoger til at arbejde med TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog ) og Lus (Læseudviklingsskema) Fortsat kompetenceudvikling af lærernes anvendelse af it som lærings- og læsningsfremmende redskab Generel kompetenceudvikling af lærere der arbejder med læsning det gælder alle lærere på tværs af fag For nærmere læsning henvises til bilag s

7 It og digitale kompetencer Begrundelse It-anvendelse kan forstås som kulturteknik på linje med læsning, skrivning og regning: Personer, der behersker den nye kulturteknik, har kompetence, så de kan anvende IT, når det er hensigtsmæssigt. De har en grundlæggende forståelse af, i hvilke situationer det er relevant at bruge IT, og i hvilke situationer det omvendt er bedst at undlade dette. Når det er relevant at bruge IT, ved de, hvordan man gør. 1 De senere år har it og de digitale kompetencer udviklet sig til den viden og de færdigheder, der gør det muligt at dele, skabe og håndtere menneskets forestillinger ved hjælp af digital teknologi 2 Er man ikke i besiddelse af digitale kompetencer, vil man som elev, studerende og borger være betydeligt dårligere stillet end andre. Undervisningsministeren har netop nedsat et ekspertudvalg for at sikre at fagrettede it- og mediekompetencer inddrages i arbejdet med Fælles Mål II der bliver gældende fra august Denne teknologiske og indholdsmæssige udvikling sætter skolens vante praksis under pres. En udvikling der er ressourcekrævende omkring efteruddannelse, digitale undervisningsmidler, teknik og infrastruktur. Randers kommunes vision for it i folkeskolen er at alle elever der forlader folkeskolen i Randers, skal have tilegnet sig digitale kompetencer på linje med øvrige kulturteknikker så de kan blive kompetente borgere. Intentioner Intentionen med at sætte fokus på it er at øge elevernes motivation, selvstændighed, aktivitetsniveau og evne til at arbejde i grupper. Den øgede motivation hos eleverne medfører større opmærksomhed og øget engagement i undervisningen hvilket fremmer læringen. 3 Derudover styrker it tværfagligheden i undervisningen da det blandt andet giver eleverne nye muligheder for at researche og tilegne sig viden. Skolebibliotekerne bliver et helt centralt omdrejningspunkt for denne udvikling. Bl.a. internettet betyder at viden ikke kun er tilgængelig i bibliotekernes bøger, men i høj grad også i mange forskellige digitale medieformer. 1 Bent B.Andresen, 2001, forskningsleder DPU 2 Mads Tofte, rektor Danmarks it-universitet, Effetivt användende av IT i skolen - Analyse av internationell forskning Myndigheten för Skolutveckling

8 Nyere forskning 2 viser at hvis vi skal fastholde de ikke skolestærke elever, skal alle medier inddrages. Brug af it er ikke et mål i sig selv, men et middel til at styrke det generelle kundskabs- og kompetenceniveau. Et af målene må være at videreudvikle elevernes it-kompetencer fra brugerniveau til skaberniveau. It understøtter rigtigt anvendt nye lærings- og evalueringsformer, giver mulighed for kommunikation og videndeling og muliggør i vid udstrækning undervisningsdifferentiering til gavn for elever med særlige behov som fx dyslektikeren og den højt begavede elev. I et organisationsperspektiv understøtter en strategisk brug af it det samlede skolevæsen som en lærende organisation. Brug af bl.a. intranet åbner for nye kommunikations- og videndelingsformer på kryds og tværs i organisationen. Status Sidste års Pisa-undersøgelse viser en generel fremgang i de danske folkeskoleelevers faglige kompetencer. Derfor var det bekymrende at Pisa i 2006 påviste at blot 25 % af drengene og 17 % af pigerne dagligt brugte computer i skolen. I de senere år er der fra regeringens og kommunens side foretaget markante investeringer i it-udstyr til folkeskolen - så rammerne for integration af it i undervisningen er bedre end tidligere. Men øget adgang til computere er ikke nok i sig selv. Det er afgørende at lærere og ledere får yderligere fokus på at inddrage it i undervisningen. Det må derfor anses for nødvendigt at der iværksættes efteruddannelse på området. Hertil skal føjes at 72 procent af de lærerstuderende ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri og Lærerstuderendes Landskreds mener at deres uddannelse ikke i tilstrækkelig grad ruster dem til at bruge it i undervisningen. Eksempler på initiativer It har 3 dimensioner: lær om it, lær med it og benyt it til at understøtte organisationsudviklingen (fx videndelingssystemer). Dette afspejles i nedenstående temaer. It indgår desuden som et naturligt element i Helhedsplanens øvrige indsatsområder. Nye læringsformer Kommunikation og videndeling Nye medier Undervisningsdifferentiering Skolebiblioteket For nærmere læsning henvises til bilag s Jens Jørgen Hansen Mellem Design og didaktik, om digitale læremidler i skolen. 8

9 LÆRINGSMILJØ Begrundelse Den nyere skoleforskning viser at det er faktorer i læringsmiljøet der har afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Denne forskning bidrager således til en lidt bredere forståelse af hvad der skal til, og hvad der skal arbejdes med for at skabe et undervisningsmiljø der medfører at eleverne lærer optimalt. Den altovervejende bekymring hos skolefolk er den markante problemadfærd der virker forstyrrende på indlæringen. Ved systematisk at arbejde kvalificeret med faktorer i læringsmiljøet er der forskningsmæssigt belæg for at udtrykke 3 Problemadfærd i form af mobning, uro og konflikter mindskes Et relativt større fagligt udbytte for elever med særlige behov Et relativt større selvværd i forhold til skolearbejde for disse elever En mindsket udskilning af elever fra almindelig undervisning Intentioner Potentialet i at fokusere på læringsmiljøet er således at sikre skolens bestræbelser på at dens kerneydelser i form af undervisning, læring og evaluering får større gennemslagskraft og effekt. Gennem de senere år har man fra praksis kunnet høre at skolens mange gode intentioner ofte har fortonet sig i uro, uopmærksomhed, dårlig adfærd og dermed en måske manglende effekt i udviklingen af elevernes faglige og sociale kompetencer. Vi har i Danmark f.eks. målt i PISA en særlig problematik med at skabe gode effekter i vores forsøg på at nedbryde den negative sociale arv og omkring vore indsatser for sårbare elever. Denne elevgruppe er iflg. Thomas Nordahls forskning særlig afhængig af faktorer i læringsmiljøet. Forskningen peger på at det handler om det lange seje træk med læringsmiljøet. Vi har i de senere år set skoleudvikling der har sprunget fra tue til tue, måske påvirket af hvad der lige har været oppe i tiden og ikke præget af kontinuitet. 3 Læringsmiljø & Pædagogisk analyse, artikel i Skoleledelse nr. 1, januar

10 Forskningen peger også på at der skal arbejdes med tydelighed i såvel ledelse som i lærergerningen, problemadfærd skal mindskes, læringsledelse som udtryk for lærerens ledelse og ansvar for læringsmiljøet, at organisationen arbejder efter anerkendende principper og at dette sker gennem inddragelse af såvel medarbejdere som elever. Det altovervejende fokus skal være på læring og de forudsætninger og rammebetingelser der er for at optimere dette. Gennem de seneste år er der stillet en række lovgivningsmæssige krav om f.eks. undervisningsmiljøundersøgelser, uddannelsesbøger, elevplaner, nationale test, kvalitetsrapporter og aftalestyring. Alt sammen meningsfyldte opgaver som det er vigtigt at tilpasse den ønskede skoleudvikling. Når der eksempelvis fokuseres på elevernes læringsmiljø, vil det også være naturligt at elevplanerne rummer et afsnit herom, ligesom det bør være en del af kvalitetsrapporten at undervisningsmiljøundersøgelsen har vigtige faktorer i læringsmiljøet som fokus, endvidere at evalueringskulturen også har læringsmiljø som genstandsfelt. I udviklingen af læringsmiljøet kan skolerne arbejde sammen med Pædagogisk Udvikling, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Ungdommens Uddannelsesrådgivning Randers. Status Gennem de seneste år har der været en række tiltag der har haft til hensigt at kvalificere elevernes læringsmiljø. Karakteristisk for denne udvikling er at fokus er ved at flytte sig fra undervisning (det læreren gør) til læring (det der sker i eleven). Tiltagene har f.eks. været arbejdet med mange intelligenser, læringsstile, og anerkendende tilgange, Eksempler på initiativer Anerkendende principper Forskellige måder at lære på Elevinddragelse Læringsledelse Læringsrum fysisk og virtuelt For nærmere læsning henvises til bilag s

11 Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen Begrundelse På baggrund af regeringens målsætning om at alle børn skal have en god start i folkeskolen og opleve en sammenhængende indsats i deres samlede lærings- og uddannelsesforløb fra dagtilbud til skole og mellem skolen og fritidsordningerne, er regeringens skolestarts udvalg kommet med en række anbefalinger i forhold til skolestarten. Anbefalingerne er givet på baggrund af vidensbaserede antagelser om hvad der karakteriserer gode pædagogiske læringsmiljøer og inspiration fra praksis. I relation til helhedsplanen er det i særlig grad ønsket om at styrke det igangværende givende samarbejde mellem lærere og pædagoger der er i fokus - med afsæt i anbefalingerne fra regeringens skolestartsudvalg. Fokus på lærer/pædagogsamarbejdet skal inddrage det faktum at børnehaveklassen fra 2009 er gjort obligatorisk. Intentioner Den overordnede intention med samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen er at fremme børnenes personlige, faglige og sociale udvikling, jf. folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål for børnehaveklassen og Fælles Mål for skolens fag. Det drejer sig om at skabe et godt pædagogisk læringsmiljø, kendetegnet ved børnenes oplevelse af sammenhæng, trivsel, selvværd, lyst til at lege og lære, tilpas høje forventninger fra de voksne (og børnene selv) samt balance mellem det enkelte barns interesser og hensynet til fællesskabet. Sammenhæng i skolestarten kan betyde at børnene oplever dagtilbud, undervisning og fritidspædagogik som et hele hvor de forskellige faggrupper omkring børnene samarbejder og udnytter hinandens forskellige viden om børnenes læring og udvikling. Sammenhængen indebærer på den måde at børnene oplever dagtilbud, undervisning og fritidspædagogik som naturlige lærings- og udviklingsmiljøer. En udvidet indskolingsordning giver mulighed for at skabe sammenhæng i børnenes læringssituationer hvor der dels er plads til de faglige udfordringer og dels plads til at tilgodese børnenes behov for at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen. Der vil ligeledes være rum for at sætte fokus på alternative undervisnings- og læringsformer der kan tilgodese børn med behov for en særlig indsats. Status Der har været en del forsøg på indskolingsområdet i Randers Kommune. Indskolingsordningerne er 11

12 af meget forskellig karakter i såvel indhold som struktur og lever i forskellig grad op til anbefalingerne i regeringens Skolestartsudvalg. Eksempler på initiativer Nedenstående fem temaer kan medtænkes når indhold og struktur beskrives på indskolingsområdet. For at få indsigt i kompleksiteten i de enkelte temaer henvises til uddybende læsning i Helhedsplanen. Her beskrives nemlig de forskellige forslag til tiltag. Tiltagene skal betragtes som mulige forslag der ikke er udtømmende beskrevet. Tiltagene er redskaber, ikke mål i sig selv. Målet er at give eleverne optimale læringsmuligheder. Hvordan tiltagene udvikles på den enkelte skole, er op til skolens egen vurdering eventuelt i samarbejde med Pædagogisk Udvikling. Samarbejdsaspektet Forholdet mellem leg og undervisning Fysisk aktivitet Lektiehjælp Overgangen fra børnehave til skole Arbejdet med ovenstående fem temaer til udvikling af lærer-pædagogsamarbejdet i indskolingen forudsætter Samarbejde på forskellige niveauer På tværs mellem skole og førskole Samarbejde mellem lærere og pædagoger Samarbejde med forældrene Vurdering af skoledagens længde og indhold Kompetenceudvikling af personalet Udvikling af differentierede lektiehjælpstilbud For nærmere læsning henvises til bilag s

13 Skolernes organisation Begrundelse Skolernes organisation skal understøtte målet om at alle skolebørn i Randers Kommune får en skoleuddannelse af høj kvalitet. Organisationen skal være præget af fleksibilitet, trivsel og engagement hvor det er muligt at fastholde og udvikle ledernes og medarbejdernes høje faglige niveau og arbejdsglæde. Det betyder at der også skal være plads til at eksperimentere og gå nye veje. I den overordnede organisation af Børn og Skole lægges op til tværfagligt samarbejde. Pædagogiske Psykologisk Rådgivning/de tværgående rådgivningsenheder er organiseret i en anden afdeling end Skole, og dette betyder en fælles forpligtelse til af sikre at arbejdet med helhedsplanen finder sted i fælles forståelse på tværs af afdelingerne i Børn og Skole. I bilaget til budget peges på følgende fokusområder Skolens pædagogiske ledelse Efter- og videreuddannelse Videndeling Forvaltningens og Pædagogisk Udviklings rolle Intentioner I en kompleks tid med uforudsigelige forandringer er det nødvendigt at organisationer er parate til at indarbejde og udvikle ny viden. Her kan der være tale om kollektive læreprocesser med individuel læring hos mange organisationsmedlemmer. Således fører den individuelle læring til fælles viden i organisationen. 4 4 Jf. Gitte Haslebo og Kit Sanne Nielsen: Konsultation i organisationer hvordan mennesker skaber ny mening Dansk psykologisk Forlag

14 En skole består som bekendt af mange individer. De professionelle arbejder både som individuelle lærere, pædagoger og ledere og indgår i team af vekslende størrelse og med forskellige funktioner. Det afgørende for den interne sammenhæng i en teambaseret skole er klarhed på mål og handlinger, gennemskuelighed og muligheder for at dele viden. Klarhed og gennemskuelighed er også nødvendig i samspillet mellem skolerne, forvaltningen og det politiske niveau. Her er en tydelig organisationsplan med velbeskrevne opgaveporteføljer en forudsætning. Skolens pædagogiske ledelse Skoleledelse skal kunne påtage sig mange roller være beslutningstager, skabe mening, lede kommunikationsprocesser, skabe sammenhæng mellem eksterne og interne mål og indsatser. Hertil kommer en lang række administrative funktioner 5. Hvis der skal være kvalitet i ledelsesarbejdet, må der også være tid til refleksion og udformning af strategier. I bilaget til budgetvedtagelsen peges der på at den pædagogiske ledelse skal have en mere fremtrædende plads. Pædagogisk ledelse handler om at tilrettelægge og involvere sig i læringsprocesser og udvikling på den enkelte skole. Hensigten er at bidrage til udvikling af organisationen på længere sigt. Skolelederens hovedopgave er at organisere og lede skolernes pædagogiske virksomhed. Skolelederens pædagogiske mandat er at støtte, vejlede og tilrettelægge således, at lærerne kan få succes med mødet med eleverne, og den, der skal lede andre i udviklingsprocesser, må også kunne lede sig selv i de samme processer. Sagt med andre ord bør en lærer eller leder ikke kun være kompetent til "at lære fra sig". De bør også kunne "lære til sig". 6 Det betyder at skolens ledelse Skal sikre og lede et udviklende læringsmiljø for elever og medarbejdere. Har ansvar for planlægning, udvikling og evaluering af skolens pædagogiske virksomhed. Skal skabe plads og rum så alle medarbejdere kan være med til at udvikle skolen inden for de fælles rammer Skal udvikle rollen som inspirator, fornyer og vejleder, herunder gå foran, træffe beslutninger, iværksætte tiltag, vejlede og skabe opbakning i personalet til den ønskede udvikling. Skal sikre at der er sammenhæng mellem de skolepolitiske mål og skolens virksomhed (fx den inkluderende skole). Tiltag i forhold til skoleledelser Der udarbejdes en efter- og videreuddannelsesplan for de enkelte skoleledelser Der iværksættes et kommunalt ledelsesudviklingsforløb hvor der bl.a. sættes fokus på hvordan man organisatorisk kan fremme fleksibilitet, engagement, arbejdsglæde og medarbejdernes høje faglige niveau Balancen mellem opgaveporteføljen og den samlede ledelsestid ændres så der bliver mere tid til pædagogisk ledelse 5 Jf. Birthe og Lars Qvortrup: Ledelsens mirakel om skoleledelse i et videnperspektiv Dafolo Jorunn Møller, Ledelse af skolens læringsarbejde, i Skolen som lærende organisation i teori og praksis (red. Birgit Ryberg & Marianne Thrane) Klim

15 Skoleledelsen arbejder som team med at udarbejde strategier for skolen. Pædagogisk Udviklings konsulenter tilbyder at indgå som sparringspartnere og proceskonsulenter Ledelsen udarbejder skolens samlede evalueringsplan der synliggør sammenhængen mellem elevplaner, årsplaner, skolernes aftaler og kvalitetsrapporten Efter- og videreuddannelse I Randers Kommune skal efter- og videreuddannelsesindsatsen være med til at skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske visioner om at 95 % af en årgang på sigt skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolernes faglige og pædagogiske praksis skal være inkluderende og bygge på en anerkendende tilgang. Flere nationale og internationale forsknings- og evalueringsresultater peger på at der er en sammenhæng mellem lærerens faglighed og elevpræstationer. I den forbindelse er det påvist at den læreruddannede lærers viden og kompetencer er den enkeltfaktor der har størst indflydelse på hvor meget elever lærer 7. Efter- og videreuddannelsesindsatsen skal ses både i forhold til den enkelte lærer/pædagog og til teamene. I arbejdet med denne helhedsplan er der fokuseret på efter- og videreuddannelse i forhold til de kompetenceområder der er nærmere beskrevet i planen for udvikling læsning it og digitale kompetencer læringsmiljø lærer- og pædagogsamarbejde i indskolingen Og hertil kommer som ovenfor nævnt lederudvikling i forhold til at styrke skolens pædagogiske ledelse. Tiltag i forhold til skolens pædagogiske personale Efter- og videreuddannelsesplan for den enkelte medarbejder Interne og eksterne efter- og videreuddannelsesforløb herunder teamudviklingsforløb med særlig fokus på helhedsplanens fokusområder Procesforløb der styrker sammenhængen i indsatserne besluttet i ledelsen og arbejdet på team- og klasseniveau Som det fremgår skal der arbejdes med forskellige efter- og videreuddannelsesmodeller. Dette uddybes i afsnittet om videndeling. 7 Rapport fra arbejdsgruppen om efteruddannelse af lærere og skoleledere, KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet

16 Videndeling Overordnet set har videndeling det bedst i en organisation der bygger på åbenhed og gennemsigtighed i informationsflowet både på langs og på tværs. Via videndeling kan medarbejderne få de relevante informationer lokalt og personligt. Videndeling sikrer endvidere et grundlag for at informationerne gøres fagligt bredt tilgængelige både internt og eksternt 8. Videndeling foregår både formelt og uformelt. Skolerne bør overveje strategier i forhold til at skabe gode rammer for såvel den formelle som den uformelle videndeling. Videndeling trives bl.a. i netværk både fysiske og virtuelle, men skal understøttes. Typisk må der være en tovholder der sikrer dagsordener til de fysiske møder og vidensflow i de virtuelle netværksfora. Netværkene er samtidig afhængige af at deltagerne tager ansvar og bidrager til indholdet i netværksarbejdet. I den periode denne helhedsplan er gældende, skal der specifikt satses på videndeling i forhold til helhedsplanens indsatsområder. Skolerne i Randers Kommune anvender som hovedparten af landets skoler SkoleIntra som virtuel samarbejdsplatform internt via LærerIntra og ElevIntra og eksternt via ForældreIntra og SkolePorten, sidstnævnte fungerer som skolens hjemmeside. Hertil kommer at SkoleIntra danner grundlag for FællesNettet der er platform internt for samarbejdet for alle organisatoriske enheder under skoleafdelingen. Ligeledes har alle skoler adgang til SkoleKom. SkoleKom er Danmarks største - og konferencesystem for undervisningsverdenen. Her kan lærerne deltage i faglige og pædagogiske diskussioner i åbne eller lukkede konferencer. Aktuelle fysiske netværk (som også delvist understøttes virtuelt) Ledernetværk Skolebibliotekarer It-vejledere Specialresurse-koordinatorer AKT Læsevejledere Tosprogsundervisere Fagfaglige netværk Tiltag i forhold til videndeling Med henblik på den interne videndeling skaber skolerne rammer for den uformelle videndeling og lægger strategi for den formelle Med henblik på videndeling skolerne imellem tilrettelægger forvaltningen og Pædagogisk Udvikling fælles pædagogiske dage med udveksling af erfaringer fra skolernes arbejde med indsatsområderne 8 Adaptiv videndeling, Kommunikationsforum 2002, 16

17 Fokus på at udnytte specialskolernes kompetencer i forhold til arbejdet med børn med særlige behov Pædagogisk Udviklings konsulenter er fortsat tovholdere på Fællesnettet og er løbende i kontakt med udviklerne af platformen med henblik på at videreudvikle funktionaliteten ift. målgrupperne Konsulenterne faciliterer efter behov skolernes brug af SkoleIntra herunder Elev-Intra via kurser og procesforløb lokalt på skolerne Arbejdet i de fysiske netværk evalueres og videreføres med justeringer på baggrund af evalueringsresultaterne eller nedlægges hvis de har udspillet deres rolle. Tid til netværksarbejdet aftales i skolelederkredsen Konsulenterne fortsætter som tovholdere på de fysiske netværk de i forvejen faciliterer Nye netværk oprettes efter behov Forvaltningens og Pædagogisk Udviklings rolle Der er kommet et øget fokus på den kommunale skoleforvaltning der sammen med politikerne skal sikre skolens kvalitet. Skoleforvaltningen bliver den instans der skal støtte op om skolernes arbejde med helhedsplanen således at der kan leves op til målsætningerne. Det handler altså om hvordan den kommunale styring ledes og i øvrigt gribes an. Styringen består netop i at minimere forskellen mellem det man gerne vil i kommunen, og det man aktuelt gør 9. Forvaltningen planlægger og styrer i samarbejde med konsulenter i Pædagogisk Udvikling de overordnede processer. Disse processer skal hjælpe til at arbejdet med helhedsplanens fokusområder kan skabe sammenhæng og give mening i skolevæsnet. Konsulenterne fra Pædagogisk Udvikling medvirker i udmøntningen af helhedsplanens tiltag og står til rådighed for skolerne og forvaltningen som proceskonsulenter. Forvaltningen skal Sikre at skolevæsenet som helhed arbejder i overensstemmelse med nationale og kommunale målsætninger Skabe overblik over og sammenhæng i politiske og økonomiske beslutninger samt i det samlede mål og evalueringssystem Sikre fælles rammer og fælles sprog i et ellers decentralt system Tilvejebringe åbenhed og gennemsigtighed i forhold til politiske og forvaltningsmæssige beslutninger for medarbejdere og forældre, herunder skolebestyrelser Sikre rammesætningen for det langsgående perspektiv daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser Sikre rammesætningen af samarbejdet med de øvrige afdelinger under Børn og Skole, herunder de tværgående rådgivningsenheder, Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU), samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), og Pædagogisk Udvikling Sikre kvalificeret løsning af administrative opgaver 9 Jf. Mikael Axelsen: Forvaltningschef nu også som procesperson,

18 Konsulenterne i Pædagogisk udvikling skal Fungere som proceskonsulenter Sikre mulighed for videndeling på tværs af skolerne og generelt i det kommunale system Bringe eksisterende og ny viden i anvendelse i systemet Fortsat udvikle efter- og videreuddannelsesmodeller Tiltag Forvaltningen Forvaltningen har i forbindelse med aftalestyring og kvalitetsrapporterne fokus på at skolernes indsatser er i overensstemmelse med nationale og kommunale målsætninger Forvaltningen udarbejder et årshjul hvoraf det fremgår hvordan og hvornår processerne omkring aftaler, kvalitetsrapport og -samtaler, budgetudarbejdelse m.m. afvikles. Alle faste opgaver i det årlige arbejde skal være lettilgængelige på Fællesnettet, og hvor det ellers vil være relevant Forvaltningen stiller informationer om politiske og forvaltningsmæssige beslutninger til rådighed for skolevæsenet via Fællesnettet Forvaltningen inviterer til temadage om skolevæsnets indsatsområder m.m. Forvaltningen sikrer rammer for videndeling på tværs af skolerne, bl.a. via fælles pædagogiske dage hvor skoler kan præsentere deres arbejde med indsatsområder Forvaltningen sikrer såvel centrale som decentrale puljer til udvikling af helhedsplanens indsatsområder Forvaltningen udarbejder politikker og strategier for helhedsplanens indsatsområder eksempelvis læsepolitik, it-strategi Pædagogisk Udvikling Pædagogisk Udviklings konsulenter indgår som sparringspartnere og proceskonsulenter i forhold til skoleledelserne Konsulenterne yder bistand i forbindelse med procesforløb til både faglig- og organisatorisk udvikling på skole-, afdelings- og teamniveau Konsulenterne er tovholdere på diverse netværk samt på Fællesnettet Konsulenterne tilrettelægger efter- og videreuddannelse i samarbejde med skoleafdeling, skoleledelser. Efter- og videreuddannelsen skal sikre inddragelse af erfarings- og forskningsbaseret viden Pædagogisk Udvikling støtter via fagligt opdaterede samlinger og servicefunktioner 18

19 Afslutning Arbejdet med helhedsplanen skal tydeliggøre at skoleudvikling er en langsigtet proces hvor fælles udvikling på en række initiativer muliggør den videndeling der er samlet op i såvel de kollektive som i de individuelle læreprocesser. Målet er at få skabt en kultur som alle, både elever og medarbejdere, oplever som engagerende og udfordrende. Det betyder at skolerne i valg af indsatsområder inden for rammerne af helhedsplanen må tage udgangspunkt i egen praksis og udviklingsbehov. Disse valg får en gennemgående betydning i forhold til skolens arbejde med at lave aftaler, årsplaner, elevplaner og kvalitetsrapporter. 19

20 Bilag til læsning I. Tidlig indsats Vi ved fra forskning at de børn der tidligt begynder at gøre sig erfaringer med skriftsproget udvikler bedre forudsætninger for at læse og skrive. Det gælder alle børn, men især skal vi være opmærksomme på de børn der kommer fra sprogfattige hjem. Her har sundhedsplejen og dagtilbuddet et særligt ansvar. Ligeledes ved vi at et konstruktivt samarbejde mellem førskole og skole kvalificerer arbejdet på alle niveauer i barnets liv. Samarbejdet skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes skriftsprogsudvikling mellem dagpleje/vuggestue og børnehave og fra dagtilbud til skole. Samarbejdet formaliseres gennem vedtagne procedurer. Mulige tiltag Udvidet samarbejde med dagtilbuddene om tidlig sprogstimulering. I samarbejdet indgår fx videndeling om det enkelte barns sproglige udvikling (sprogscreening og TRAS - Tidlig Registrering Af Sprog). Tidlig indsats i forhold til børn med sproglige vanskeligheder (bl.a. ordforråd og udtalevanskeligheder) allerede i dagtilbud, men også i skolen. Det indebærer også tæt samarbejde med PPR. Overgangsaktiviteter (Jf. det afsnit i Helhedsplanen der omhandler Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen) Erfaringer med tidlig indsats fra norsk og dansk forskning og konkret praksis i form af Læseløft tyder på gode resultater og færre henvisninger til specialundervisning. Baggrunden for at introducere Læseløft er resultater fra langtidsstudier af børn med læsevanskeligheder. Langtidsstudierne viser at de børn der har svært ved at læse i første klasse, er i højrisiko for at blive svage læsere i 4. klasse. Disse børn skal hjælpes allerede i første klasse inden de op lever at de mislykkes, og mens afstanden til klassekammeraterne stadig er overkommelig. Læseløft er en dansk tillempning af Reading Recovery. Lektiehjælp i samarbejde med SFO 10 Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering Tale og skrift i førskolealderen. Alinea Jørgen Frost: Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren. Psykologisk Forlag

21 II. Læringsmiljø der understøtter læsning Vi ved at læringsmiljøet spiller en aktiv rolle i elevens læring og trivsel gennem hele skoleforløbet. 12 Vi ved at læringsgrundlaget/læringssynet har stor betydning for læringsmiljøet 13. Et læringsmiljø der er kendetegnet ved at eleverne oplever tydelighed hvad angår mål og processer, hvor der er feedback på læreprocesser, hvor kommunikationen er åben og præget af at alle kommer til orde, hvor der stilles forventninger, hvor udgangspunktet er den enkelte elevs nærmeste udviklingszone, hvor differentierede materialer og arbejdsmåder tages i brug, fremmer fagligheden, den sproglige udvikling, selvværdet og mindsker uro og mobning. Elevinddragelse ikke mindst på mellem og ældste trin er en forudsætning for at fremme et godt læringsmiljø. Mulige tiltag Tydelighed om mål og gode rutiner ved overgangssituationer og ved skift i aktiviteter 14 Flowbegrebet medtænkes i planlægning og gennemførelse af undervisningen. 15 Læreren som rollemodel. Læreren demonstrerer hvordan læsning af forskellige tekster kan understøttes gennem forskellige lærings- og læseforståelsesstrategier. Læreren siger højt hvordan han tænker om teksten og sin forståelse af teksten mens han læser. Denne eksplicitte form for undervisning er især vigtig i forhold til de svage elever. Kompenserende it i arbejdet med elever med læsevanskeligheder. Inddragelse af multiple og indscannede tekster. Læringsmiljø præget af divergens frem for konvergens. Dette betyder at der er plads til mange forståelser og fortolkninger. Åbne opgaveformuleringer og mulighed for at stille spørgsmål til stoffet på mange forskellige måder. Udvikling af autentiske læringsmiljøer hvor sproget bruges funktionelt, dvs. miljøer og situationer hvor eleverne oplever at sproget bruges til ægte kommunikation når man fx skriver og læser sammen med andre elever på skolen, i kommunen eller fra andre dele af Danmark. Som eksempler kan nævnes læse- og skrivestafetter evt. elektronisk sammen med andre børn/unge, skrivekonkurrencer på nettet, boganmeldelser på nettet, kåringer af de bedste børne- og ungdomsbøger på nettet, ældre elever skriver sammen med yngre elever - tekst og billeder indgår. Ældre elever læser sammen med yngre elever. Organisationsformer, fx Cooperative Learning 16 der fremmer elevaktivitet, styrker faglighed og selvværd. 12 Ti kendetegn ved god undervisning (Universitetet i Oldenburg Læringsmiljøer i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut Ivar Bråten (red): Leseforståelse. Lesing i kunnskapssamfundet teori og praksis. Cappelen Frans ørsted Andersen: Flow og pædagogik. Dafolo

22 Adgang til tekster der understøtter læseundervisningen og giver interesse for at gå videre på egen hånd. Tidssvarende og læsevenlige bøger både i klasseværelset og på skolebiblioteket. Elevernes indflydelse på valg af tekster. Lærer-elevsamtaler. Elevernes viden om egen læsning (status og udvikling) gennem målrettede samtaler hvor eleverne får indsigt i hvordan de selv kan være aktive deltagere i udvikling af deres læsning. Samtalerne kan også give læreren indsigt i hvordan eleven tænker om sin læsning, og hvordan læreren kan blive bedre til at understøtte den enkelte elevs læseudvikling. Samtalerne kan struktureres i forhold til hvad der er i fokus for den enkelte elev. Dokumentation fra samtalerne overføres eksempelvis til elevens portfolio og herfra til elevplanen. III. Lærerkompetencer Vi ved fra forskning at lærerens faglighed spiller en vigtig rolle for elevens læringsudbytte måske den altafgørende rolle. Efteruddannelse af lærer og pædagoger er vigtig i et samfund hvis vigtigste resurse er viden. Det kræver fagligt dygtige lærere og pædagoger (fagfaglige og pædagogisk faglige) at kunne sætte mål for undervisningen og samarbejde med eleverne om læringsmålene. Efteruddannelsen skal være af høj kvalitet. I rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut Læsning i Folkeskolen 2005 peger lærerne på at det er vigtigt at bruge den interne viden der er i kommunen. Udbyggelse af netværkstanken og kollegasparring understøtter videndeling generelt, men ekstern viden i relation til efteruddannelse er også vigtig, blandt andet fordi en person udefra kan give et mere generelt indblik i hvordan andre skoler arbejder med fx læsning, og hvad der i øvrigt sker på den nationale og internationale arena. Kvalitetssikring af undervisningen afhænger bl.a. af at der er en vis balance mellem dokumenteret viden og personlige erfaringer. I samme rapport fremhæves det at testresultater ikke altid udnyttes tilstrækkeligt i undervisningsplanlægningen. I relation til forældresamarbejdet kan lærere med solidt fagligt grundlag bedre begrunde valg af arbejdsmetoder og læsestrategier. Stor faglighed skaber bedre forudsætninger for at kunne differentiere undervisningen og inkludere flere elever i fællesskabet, både de meget dygtige elever og de elever der har vanskeligt ved at nå målene. Dette er nødvendigt hvis 95% af alle unge skal sættes i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mulige tiltag Viden om sprog og læsning hos de professionelle (læseteorier, læseudvikling, evaluering af læsning, tilpassede aktiviteter i forhold til de enkelte elevers læsestatus og videre udvikling. 16 Spencer kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning. Malling Beck

23 Viden om dansk som andetsprog Viden om hvordan der vælges relevante materialer (boglige, multiple og indscannede) i forhold til en spredning i læseniveauet inden for den enkelte klasse på 3 4 læseår Viden om hvordan tidlig skrivning understøtter læseudviklingen. Viden om kønsspecifikke forudsætninger for læsetilegnelse. Viden om motorisk udvikling, sund kost og motion som forudsætninger for læsning. Jf. afsnittet i helhedsplanen om Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Udvikling af organisatoriske rammer der muliggør netværk og kollegasparring på den enkelte skole og på tværs af skoler. IV. Samarbejde Samarbejde om læsning er vigtig. Det gælder på tværs af skoler og på den enkelte skole. Det er et samarbejde på alle niveauer i skolen på tværs af årgange og på tværs af fag. Vi ved at læsning af fagtekster stiller store krav til elevernes læsning ikke mindst på mellem- og ældste trin. Hvert fag er kendetegnet ved et særligt ordforråd og særlige tekster. Derfor er det vigtigt at faglærerne samarbejder om læsning. Det har stor betydning for de unges videre muligheder for at klare sig i et uddannelsesforløb. Mulige tiltag Samarbejde mellem lærerne i klasse/årgangsteam hvor viden om elevernes læsefærdigheder gøres fælles. Samarbejde mellem lærerne om læsning af tekster og tekstforståelse (mål, metoder og organisering af grupper og hold). 20 Etablering af fagteam i dansk forum for videndeling; jf rapport Læsning i folkeskolen fra Danmarks Evaluerinsinstitut Ivar Bråten (red): Leseforståelse. Lesing i kunnskapssamfunnet teori og praksis. Cappelen Bente Eriksen Hagtvet: Skriftsprogsudvikling gennem leg stimulering til opdagende læsning i førskolealderen. Gyldendal Arne Trageton: At skrive sig til læsning. Gyldendal Elisabeth Arnbak: Faglig læsning. Gyldendal Læsning i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut

24 Samarbejde med skolens resursepersoner, herunder specialcentret og skolebiblioteket med henblik på fleksibilitet i styringen af resurser og valg af differentierede undervisningsmaterialer. Skolernes samarbejde med fx Pædagogisk Udvikling om særligt tilrettelagte udviklingsarbejder hvor der skabes kobling mellem teori og praksis. Samarbejde på tværs af skoler, fx i forbindelse med og i forlængelse af et fælles efteruddannelsesforløb. Læseløft som et undervisningskoncept med et fastlagt uddannelses-indholdsog organiseringsforløb kunne være et eksempel. Lus (læseudviklingsskema) et andet. V. Skolens resursepersoner Det er vigtigt at have resursepersoner med særlig indsigt i læsning. Det ved vi fra forskellige undersøgelser hvor lærere og skoleledere er blevet spurgt herom. Resursepersonerne har en særlig betydning for hvordan der bliver arbejdet med viden fra bl.a. nationale undersøgelser, forskning og udviklingsarbejder. Resursepersonerne har særligt ansvar for at omsætte viden fra undersøgelser og forskning til konkrete handlingsforslag i kommunen og på den enkelte skole. Konkret skal læsevejlederen formidle viden og drøfte med skolens ansatte hvordan denne viden nyttiggøres på skolen. Mulige tiltag Uddannelse af læsevejledere på alle skoler Udarbejde funktionsbeskrivelser for læsevejledere (testtager, evalueringsrådgiver, klassekonferencer, it-støtte i anvendelse af programmer m. m.). Videreudvikling af netværk for de faglige resursepersoner Opgradering af it-vejledernes og skolebibliotekarernes viden om undervisningsmaterialer med henblik på læsning VI. Fælleskommunale initiativer Det er en styrke for et skolevæsen med en fælles læsepolitik. Den skal nødvendigvis have en sådan bredde og åbenhed at der er plads til lokalt at sætte sit eget præg. Det kan kvalificere debatterne om læsning når der er en vis fælles forforståelse for hvad der er vigtigt at satse på. Mulige tiltag Kommunal læsepolitik (en overordnet politik med mulighed for lokalt præg og respekt for de politikker/handleplaner for læsning der allerede findes på nogle skoler). 24

25 Kommunal oversigt over status på læsning ud over de nationale tests (fælles tests på alle skoler 1., 3., 5., og 7. klasse). Opgørelse over læseresultater fra den enkelte skole er en vigtig dokumentationskilde i samarbejdet med forvaltningen. Skriftlige retningslinjer for procedurer for prøver er en støtte i lærernes arbejde og kan fx skrives ind i den lokale handleplan for læsning. Indsamling, anvendelse og udvikling af viden om elevernes læsefærdigheder kræver høj grad af kommunikation mellem de involverede parter. Der skal skabes fora/netværk hvor denne kommunikation kan finde sted. Kommunalt samarbejde om sprog og læsning på tværs. Sprogåret Brug Sprog - Bliv Klog er et eksempel herpå. VII. Forældreinddragelse Vi ved hvor vigtigt det er at have et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med forældre om læsning. Ganske vist skabes grundlaget for at børn lærer at læse længe før de begynder i skolen, men det fritager ikke nogen af parterne for at formulere forventninger til samarbejdet om børnenes læsning og læring. Trods alt arbejder skolen kun med eleverne et meget begrænset antal af ugens timer. Det er vigtigt at lærere, pædagoger og forældre i relation til læsning kan tale sammen om at der er mange måder hvorpå forældrene støtter barnet i sprog- og læseudviklingen. Vi ved at forældrene kan føle sig usikre på om de kan give den støtte der forventes fra skolen. Her er det de professionelles opgave at pege på konkrete eksempler hvor forældrene kan medvirke så alle forældre føler at de kan bidrage. Mulige tiltag Forældremøder om samarbejde om læsning og forudsætninger for læsning; bl.a. sund kost, motion og søvn. Erfaringer inddrages fra skoler i Randers Kommune og fra Norge med forældremøder om læsning i hele skoleforløbet. 22 Informationsfoldere til forældre om læsning. Præsentation af skolebiblioteket så forældrene udnytter dets tilbud Forældrenetværk for forældre til børn med særlige vanskeligheder. Erfaringer fra såvel dansk som norsk skole inddrages. 22 Plan for kvalitetssikring av lese- og skriveopplæringen i Skedsmo Kommune august

26 Bilag til it og digitale kompetencer I. Undervisningsdifferentiering For elever med særlige behov kan der gennem en hensigtsmæssig brug af it etableres læringsmiljøer der er lettere tilgængelige, åbner for nye læringsmuligheder og som skaber større effekt af undervisningen. It kan i læsesammenhæng benyttes kompensatorisk således at de tekster elever med læsevanskeligheder ikke kan læse, kan oplæses gennem oplæsningsteknologierne. Brugen af it åbner for flere udtryksformer gennem brug af video, digitalfoto, lydoptagelser mv. It understøtter mange måder at lære på, og eleverne erfarer at læring nødvendigvis ikke altid foregår i lineære processer. Kilde: Elearning Nordic 2005 SITES 2003 og 2006 II. Nye medier Den teknologiske udvikling i samfundet har som konsekvens at medierne konvergerer. På tekniksiden betyder dette f.eks. at en mobiltelefon ikke kun er til at føre en samtale i, men den virker også som fotoapparat, musikafspiller, lydoptager, tekstbehandler osv. altså en sammensmeltning af flere funktioner i samme apparat. På indholdssiden har mediekonvergens den betydning at udtryksformerne smelter sammen. Foto, video, lyd og tekst smelter f.eks. sammen i podcast og bliver til helt nye og mere kommunikerende udtryksformer. Interaktive White Boards er et frisk pust i klasselokalet der giver klassen en fælles adgang til alverdens informationer, så et hvilket som helst emne til enhver tid kan belyses via internettet og skolens interne databaser. De i klassens arbejde anvendte informationer kan på denne måde være helt opdaterede. Børns læringsstile er forskellige. Nogen lærer bedst via billeder, andre via det talte ord eller en kombination af de to. IWB giver større mulighed for at tilgodese flere læringsstile end traditionel kridttavleundervisning gør. Den fælles interaktive tavle er et strålende medie til klassediskussioner, fremlæggelser og som et redskab for eleverne når de arbejder i grupper. Mange skoler forbyder eleverne at bruge deres mobiltelefoner i skoletiden. Der kunne ved benyttelse af mobiltelefoner opnås mange fordele som kunne komme det daglige skolearbejde til gode. Alt kan misbruges, men det bør ikke forhindre en fornuftig anvendelse af mobiltelefonerne når det er relevant for undervisningen. Nært beslægtet med mobiltelefonerne er GPS som der nationalt og internationalt er lavet mange forsøg med at inddrage i undervisningen. Det er absolut en teknik som bl.a. i kombination med mobiltelefoner og PDA er rummer mange muligheder for at berige undervisningen. I naturfagstimerne er der ofte brug for at opsamle data i forskellige forbindelser. Det bør være en naturlig ting at skolen råder over forskelligt udstyr til dataopsamling. 26

27 III. Kommunikation og videndeling IntraNet I den kommunikerende skole er kommunikation og videndeling helt naturligt to meget centrale elementer. Med SkoleIntraprogrammerne er der et godt udbud af programmer der kan være med til at sikre denne kommunikation og videndeling på flere områder. LærerIntra udgør fundamentet i programpakken idet programmet kan være med til at sikre at personalet har onlineadgang til en stor informationsmængde på et hvilket som helst tidspunkt. Desuden giver LærerIntra god mulighed for videndeling. ElevIntra er tilsvarende vigtig i elevernes daglige arbejde idet det giver gode muligheder for kommunikation om elevernes opgaveløsning både for eleverne indbyrdes og mellem eleverne og lærerne. Som et ekstra element indeholder SkoleIntra pakken InfoKiosk som på fornem vis tjener som et online redskab til videndeling overalt på skolen. I den kommunikerende skole er forældrene også aktive medspillere. Dette tilgodeses via ForældreIntra der giver forældrene mulighed for at følge med i deres barns skoledag og have en dialog med barnets lærere og pædagoger. FællesNettet binder alle skolerne sammen og understøtter således en virtuel kommunikation mellem alle skolernes ansatte indbyrdes og med forvaltningen. Skolekom Et andet vigtigt program for skolerne er Skolekom som er med til at understøtte kommunikation og videndeling på skolen både internt og med eksterne partnere på alle landets skoler. IV. Nye læringsformer It understøtter indlæring af fagenes vidensformer på nye og ofte effektive måder - fra indlæring og træning af konkrete færdigheder til eksperimenter med de mere kreative og innovative elementer i faget. Internationalt er der gennem brug af digital portfolio fokus på hvordan undervisningsdifferentiering kan styrkes gennem Personalised Learning - et udviklingsfelt der i højere grad kan tage udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone og personlige læringsstil uden at læringens vigtige sociale elementer nedtones. Brugen af læringsspil åbner for helt nye veje til at lære et fagligt stof. Dette kan ske gennem en legende og lærende tilgang hvor spilgenren er en givende drivkraft og motivation. Ved at kombinere den traditionelle undervisning med brug af digitale arbejdsrum og projektrum etableres der såkaldt blended learning. En undervisningsform der er med til at styrke elevens udbytte af undervisningen. It er fremragende til træning af basale færdigheder i fagene, eksempelvis tabeller og stavning. Brugen at it åbner på den ene side for at eleven kan inddrage viden ubegrænset, og på den anden side styrker den eleven i rollen som producent idet udtryksformerne udvides til også at omfatte video, digitalt foto, lyd m.v. 27