Frederiksberg Seminarium. Studieordning 2007

Transkript

1 Frederiksberg Seminarium Studieordning 2007

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING FORMÅL, VISION, HISTORISK GRUNDLAG & STRATEGI UDDANNELSENS VARIGHED OG STRUKTUR...8 FAGENES VÆGT OG OMFANG I UDDANNELSEN ANTAL LEKTIONER OG VEJLEDNINGSTIMER PROGRESSION I UDDANNELSEN...12 PRAKTIKKEN SOM GRUNDSTAMME...12 PROGRESSION I SKRIFTLIGHEDEN FREM MOD BA-PROJEKTET ADGANG TIL LINJEFAG...14 VALG AF LINJEFAG...14 ADGANGSKRAV TIL LINJEFAG...14 BEGRÆNSNING I ADGANGEN TIL LINJEFAG MØDE- OG DELTAGELSESPLIGT...18 SOCIAL, KULTUREL, POLITISK ELLER ANDEN DELTAGELSE PRØVE- OG EKSAMENSBESTEMMELSER...22 SKRIFTLIGE OPGAVER PÅ FREDERIKSBERG SEMINARIUM INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT)...24 FORMIDLINGSOPGAVEN: LINJEFAG, PRAKTIK OG IKT FORSKNINGSRESULTATER OG INNOVATION EVALUERING OG DOKUMENTATION TVÆRPROFESSIONALITET OG TVÆRFAGLIGHED I UDDANNELSEN...28 TVÆRFAGLIG PROJEKTUGE PÅ 1. ÅRGANG...28 TVÆRFAGLIG UGE PÅ 2. ÅRGANG INTERNATIONALISERING PLIGTER, RETTIGHEDER OG MULIGHEDER...31 INFORMATIONSPLIGT...31 MERIT FOR FAG, INKL. PRAKTIK...31 DISPENSATION...31 ORLOV OG OVERFLYTNING...32 GENNEMFØRELSE AF UDDANNELSEN...32 GENNEMFØRSELSVEJLEDNING OG ANDEN STUDIEVEJLEDNING MEDINDFLYDELSE OG SAMARBEJDE FAGENES INDHOLD OG PRØVE - FÆLLESFAG...35 PRAKTIK...35 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/MEDBORGERSKAB...45 DE PÆDAGOGISKE FAG...48 Almen didaktik...49 Psykologi...53 Pædagogik...56 PROFESSIONSBACHELORPROJEKT FAGENES INDHOLD OG PRØVE - LINJEFAG OBLIGATORISKE 1,2 ÅRSVÆRK...61 DANSK - FÆLLESFORLØB...61 DANSK - ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...64 DANSK - ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN /269

3 NATURFAG FÆLLESFORLØB...72 NATURFAG - NATUR-TEKNIK - ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...76 NATURFAG - FYSIK/KEMI - ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN...80 MATEMATIK - FÆLLESFORLØB...84 MATEMATIK - ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN...88 MATEMATIK - ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN FAGENES INDHOLD OG PRØVE - LINJEFAG IKKE-OBLIGATORISKE 1,2 ÅRSVÆRK...94 ENGELSK...94 HISTORIE...98 IDRÆT FAGENES INDHOLD OG PRØVE - LINJEFAG 0,6 ÅRSVÆRK BILLEDKUNST BIOLOGI DANSK SOM ANDETSPROG GEOGRAFI KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION MATERIEL DESIGN MUSIK SAMFUNDSFAG SPECIALPÆDAGOGIK TYSK FRIVILLIGE KURSER FÆRDSELSLÆRE - INKLUSIV FØRSTEHJÆLP SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK ØVRIGE FRIVILLIGE KURSER Svømmelæreruddannelsen Korsang Informations- og kommunikationsteknologi Innovation og entreprenørskab MERITLÆRERUDDANNELSEN OVERGANGSORDNING LÆRERSEMINARIERNES FÆLLES PRØVE- OG EKSAMENSBESTEMMELSER BESTYRELSENS GODKENDELSE AF STUDIEORDNINGEN BILAG LOV OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN BEKENDTGØRELSE OM PRØVER OG EKSAMEN I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER BEKENDTGØRELSE OM KARAKTERSKALA OG ANDEN BEDØMMELSE /269

4 Indledning Studieordningen for læreruddannelsen på Frederiksberg Seminarium er udarbejdet på baggrund af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 219 af 12. marts 2007). Studieordningen gælder for årgang 2007 med studiestart august 2007 og senere årgange. Desuden gælder studieordningen for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger. Da lov og bekendtgørelse om læreruddannelsen er ny pr. august 2007, er det forventeligt at der i løbet af de kommende år vil ske justeringer af studieordningen. Som konsekvens heraf gør det sig gældende, at første og andet studieår og tilhørende fag er fyldigere beskrevet end tredje og fjerde studieår og tilhørende fag. Ved fremtidige justeringer af studieordningen vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag. 4/269

5 1. Formål, vision, historisk grundlag & strategi Mission Frederiksberg Seminarium har som hovedopgave, på baggrund af forskningsresultater og praksiserfaring, at uddanne lærere som kan virke i fremtidens skole med høj faglig og pædagogisk kompetence, med fantasi, samarbejdsevne, social og kulturel empati samt personlig myndighed. Det er ligeledes seminariets opgave: at udbyde relevant efter-/videreuddannelse af høj kvalitet at opbygge forsknings- og praksistilknyttede videnscentre at skabe et tæt udviklingsbaseret samarbejde med seminariets praktikskoler at skabe synergieffekt mellem læreruddannelsen og andre MVU-uddannelser at skabe nye uddannelser på professionsbachelor- og diplomniveau at integrere og udvikle IT, som et naturligt redskab for alle vores aktiviteter at fastholde og udvikle internationale relationer at virke som et professions- og kulturcenter i regionen at etablere seminariet som en aktiv partner i den pædagogiske udvikling og debat Vision Frederiksberg Seminariums mål er at placere vores læreruddannelse, efter/videreuddannelse, videnscentre og andre aktiviteter blandt de bedste i Danmark, således at kvalitet er et varemærke for alt arbejde på seminariet. Frederiksberg Seminariums læreruddannelse har også som mål at styrke de studerendes evne til at samarbejde med den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige sektor, der er relateret til folkeskolen. Historisk grundlag Frederiksberg Seminarium har rødder i en kristen tradition og ser det som sin opgave at skabe rum for fordomsfrie drøftelser af hvad kristendom og andre religioner indebærer, med det formål at skabe en atmosfære som er præget af dialog, lydhørhed og gensidig respekt. Sådan arbejder seminariet med mission og vision: En position som et af de mest søgte seminarier i Danmark, der tiltrækker de bedst kvalificerede ansøgere En arbejdsplads der tiltrækker dygtige medarbejdere og samtidig kompetenceudvikler dem Et uddannelsesmiljø der giver en højere gennemførelsesprocent og bedre eksamensresultater end tilsvarende uddannelser på andre institutioner En tilfredshed hos aftagerne af seminariets færdiguddannede professionsbachelorer og andre studerende Et højt fagligt/pædagogisk niveau i al undervisning, verificeret gennem evaluering og kvalitetssikring Et udbud af efter-/videreuddannelse der vedligeholder og udvikler folkeskolelærernes faglige kvalifikationer En førende position på MVU-området indenfor administration, IT, AV og videndeling 5/269

6 En god position i professionshøjskolestrukturen præget af samarbejde - i kombination med en selvstændig profilering En aktiv og konstruktiv deltagelse i Campus Frederiksberg der medvirker til at give fremdrift og skabe grundlag for samarbejde mellem personale og studerende i Campussen Et forpligtende samarbejde med vore dimittendaftagere samt gymnasiale, KVU-, MVUog LVU- institutioner Projektsamarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner samt NGO ere og den private sektor Fastholdelse og udvikling af internationale samarbejdsrelationer Dannelse af videnscentre der giver resultater som er anvendelige og bliver brugt både indenfor egen institution og i det omgivende samfund Publicering af artikler, evt. skribentvirksomhed i forbindelse med udgivelse af bøger samt afholdelse af konferencer indenfor de faglige, pædagogiske og praksisrelaterede områder som seminariets virksomhed knytter sig til Hensigtsmæssig økonomistyring og optimering af ressourceanvendelsen Skabe mulighed for udvikling af fundraising, der skaffer seminariet pulje- og fondsmidler Vedligeholdelse og udvikling af seminariets bygninger, så de følger med de pædagogiske, faglige, sociale og kulturelle udfordringer Strategi Overordnede principper for Frederiksberg Seminariums strategi: Fleksibilitet Udvikling af en stor tilpasningsevne Kompleksiteten og ændringshastigheden i undervisningssektoren er begge konstant stigende. Derfor må seminariet hele tiden kunne tilpasse sig nye missioner, nye visioner og nye vilkår for at kunne realisere disse. Dette princip er bl.a. udfoldet i seminariets organisationsform. Decentralisering Udvikling af medejerskab hos studerende og medarbejdere Seminariets mission og vision kan kun realiseres hvis medarbejderne og studerende har et medejerskab til dem. Derfor må ansvar og indflydelse lægges så tæt som muligt, på dem der udfører arbejdet. Dette princip realiseres bl.a. i seminariets pædagogiske strategi og personalepolitik. Gennemsigtighed Udvikling af systemer til rettidig information En uddannelsesinstitution fungerer kun, hvis studerende, medarbejdere og ledelse løbende er i dialog med hinanden og inddrager hinandens synspunkter og viden i de beslutninger alle parter fortløbende træffer. Rettidig information baseres bedst på en kombination af avancerede IT systemer og nærvær mellem ledelse, medarbejdere og studerende. Dette princip udfoldes i seminariets rådgivnings- og dialogstrategi samt i seminariets IT-strategi. Hensigtsmæssighed Udvikling af organisationen så den finder de bedste løsninger En uddannelsesinstitution er en kompleks størrelse. Der kræves planlægning på et højt niveau der kan skabe gode rammer om uddannelserne, det pædagogiske, faglige, tekniske og administrative 6/269

7 arbejde, samspillet med omverdenen, innovationen og evidensbaseringen. Dette princip udfoldes i seminariets ledelses- og administrationsstrategi. 7/269

8 2. Uddannelsens varighed og struktur - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2-3 Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor. Fag og årsværk 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Praktik (0,6/24 uger) 5 uger 4 uger 10 uger 5 uger Krist/Liv/Medborgerskab (0,28) Obligatoriske linjefag (1,2) Pædagogiske fag (0,55) Fællesforløb 1. specialisering Pædagogik & Psykologi Almen didaktik Specialisering 2. del (0,6) Linjefag (0,6) Linjefag (1,2) Professionsbachelor (0,17) 2. specialisering 8/269

9 Fagenes vægt og omfang i uddannelsen Fag ECTS (European Credit Transfer System) Årsværk Fællesfag Praktik 36 0,6 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) 16,8 0,28 De pædagogiske fag 33 0,55 Almen didaktik 15 0,25 Psykologi 9 0,15 Pædagogik 9 0,15 Professionsbachelorprojekt 10,2 0,17 Linjefag obligatoriske 1,2 Dansk fællesforløb 36 0,6 Dansk aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Dansk aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 Naturfag fællesforløb 36 0,6 Naturfag natur-teknik aldersspecialisering begynder- og 36 0,6 mellemtrin Naturfag fysik/kemi aldersspecialisering mellem- og sluttrin Matematik fællesforløb 36 0,6 Matematik aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Matematik aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 Engelsk 72 1,2 Historie 72 1,2 Idræt 72 1,2 Linjefag 0,6 Billedkunst 36 0,6 Biologi 36 0,6 Dansk som andetsprog 36 0,6 Geografi 36 0,6 Kristendomskundskab/religion 36 0,6 Materiel Design 36 0,6 Musik 36 0,6 Samfundsfag 36 0,6 Specialpædagogik 36 0,6 Tysk 36 0,6 Frivillige kurser Færdselslære inkl. førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Praktisk-musisk kursus Svømmelæreruddannelsen Korsang Informations- og kommunikationsteknologi Innovation og entreprenørskab 3 0,05 Frederiksberg Seminarium udbyder ikke linjefagene hjemkundskab og fransk. 9/269

10 Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System). Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m. Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca arbejdstimer for en normalstuderende. Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen. Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS). Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder: 1) Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk) 2) Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk) 3) Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk) De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at seminariet tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Frederiksberg Seminarium udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser. 10/269

11 3. Antal lektioner og vejledningstimer - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 4 Seminariet udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema: Fag Undervisningstimetal pr. fag, typisk afviklet som holdundervisning Vejledningstimetal pr. fag, typisk afviklet i grupper af gns. to stud. Kristendomskundskab/livsoplysning/ 112 2,5 Medborgerskab Almen didaktik 74 2 Psykologi 74 2 Pædagogik 74 2 Dansk fællesforløb Dansk begynder- og mellemtrin Dansk mellem- og sluttrin Naturfag fællesforløb Naturfag natur/teknik (spec) Naturfag fysik/kemi (spec) Matematik fællesforløb Matematik beg.- og mellemtrin Matematik mellem- og sluttrin Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Geografi Kristendomskundskab/religion Materiel Design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk For praktikfaget gælder følgende timetal for alle fire studieår: Praktiktimer: timer afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler Praktikvejledningstimer: 48 timer Praktikundervisningstimer: 16 timer Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde seminariefagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. 11/269

12 4. Progression i uddannelsen - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Praktikken som grundstamme Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytisk kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem seminarium og praktikskoler der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, seminarieundervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende. Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling. Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktisk/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Decentreringen sker som en forskydning af fokus og optagethed fra at være koncentreret omkring børn, til også at omfatte børns udvikling og læreprocesser - børn som elever. Ligeledes sker en forskydning fra at være koncentreret omkring egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden- og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner. Praktikfaglig progression Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold - undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen. 12/269

13 Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence. Professionsbachelorprojektet skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Kompetencerne erhverves ved systematisk, og med stigende grad af kompleksitet, at arbejde med undersøgelser i praktikken og formidlingsopgaver af stigende omfang knyttet til disse. Skriftligheden der knytter sig til praktikfagets indholdsområde udfoldes omkring beskrivelse, analyse og vurdering. De konkrete områder sikrer et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis og udmøntes i skriftlige formidlingsprodukter der stiller stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Til hver praktikperiode er knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for seminarieunderviserens indstilling til bedømmelse i praktik. Professionsprojektets indholdskriterier fastsættes af de involverede undervisere og knytter sig til praktikfagets ckf er og kompetencemål. Professionsprojektet udarbejdes i praktikgrupper på 1., 2. og 4. årgang og individuelt på 3. årgang. Professionsprojektet kan samtidig udgøre en indstillingsopgave i andre fag. Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog. 13/269

14 5. Adgang til linjefag - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Valg af linjefag Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de tre obligatoriske linjefag naturfag, matematik eller dansk og angive hvilken aldersspecialisering i matematik og dansk (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) samt i naturfag hhv. natur/teknik (begynder- og mellemtrin) og fysik/kemi (mellem- og sluttrin), de ønsker inden for faget på andet studieår. Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag, afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag seminariet udbyder. Seminariet tilbyder orientering forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår. Linjefagsorientering første studieår I efterårssemesteret afholdes en linjefagsorientering, hvor de linjefag seminariet udbyder præsenterer sig selv gennem linjefagslærere, ældre linjefagsstuderende og en folkeskolelærer der underviser i faget. Foreløbigt valg ca. 1. december Som en del af praktikforløbet på første studieår orienteres de studerende af praktikskolen/faglærere på praktikskolen om fagenes placering, omfang og betydning i folkeskolens dagligdag. Der kan søges om ændring af aldersspecialisering på det første obligatoriske linjefag senest 1. marts på første studieår. Linjefagsorientering andet studieår Linjefagenes dag I efterårssemesteret (september) afholdes linjefagenes dag, hvor alle linjefag holder åbent hus for anden årgangsstuderende. Anden årgangsstuderende deltager i undervisningen på det pågældende linjefag på en ældre årgang, og om eftermiddagen deltager studerende i en linjefagscafé, hvor ældre studerende, en faglærer fra folkeskolen og linjefagslærere fra de forskellige fag bidrager til samtale om deres fag. Endeligt valg af linjefag ca. 1. oktober. Adgangskrav til linjefag I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag. 14/269

15 Fag Niveau Karakter ny 7-trins-skala (gl. skala) Dansk A-niveau Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Alle andre linjefag B-niveau eller A-niveau Mindst én karakter på 7 (gl. 8) eller Mindst én karakter på 2 (gl. 6) Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter I 2007 gælder særlige regler for adgang til det obligatoriske linjefag på første (og andet) studieår, da der blot kræves mindst én karakter på 4 på ny karakterskala (6 på gammel karakterskala) på de angivne niveauer. Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag Fag Adgangskrav Dansk Dansk A Fysik/kemi og Teknikfag A eller natur/teknik Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B Matematik Matematik B Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Dansk som Andetsprog (Fransk) OBS: udbydes ikke på Frb. Seminarium Geografi (Hjemkundskab) OBS: udbydes ikke på Frb. Seminarium Engelsk B Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Teknikfag A design og produktion eller Billedkunst B eller Mediefag B eller Design B eller Kulturforståelse B Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed) Dansk A (Fransk begyndersprog B eller Fransk fortsættersprog B) Biologi B eller Fysik B eller International økonomi B eller Kemi B Naturgeografi B (Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed eller Biologi B eller Kemi B) 15/269

16 Fag Kristendomskundskab/ Religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Adgangskrav Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Idéhistorie B eller Psykologi B eller Religion B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Teknikfag A design og produktion Billedkunst B eller Design B eller Mediefag B Musik B Afsætning B eller Historie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Dansk A Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis. Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til seminariet senest 1. september på tredje studieår. Opkvalificering af adgangsgivende fag kan foregå på kommunale VUC-centre, fx VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg, GSK-kurser og lign. Realkompetencevurdering I forbindelse med adgangskrav til linjefag kan det være muligt at erstatte de ovenfor listede krav med andre typer kompetencer (realkompetence). Det er den studerendes ansvar at godtgøre og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Seminariet kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc. Ønsker studerende at seminariet foretager en realkompetencevurdering, skal dette meddeles seminariet i forbindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). 16/269

17 Begrænsning i adgangen til linjefag Skift mellem linjefag Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet. Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af seminariet, kan linjefagsvalg gøres om. For mange søger et linjefag Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, seminariet har mulighed for at oprette. I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer. Vurderingen laves på baggrund af en motiveret ansøgning, hvor såvel formelle som uformelle kvalifikationer og kompetencer inddrages. For få søger et linjefag Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag oprettes det ikke. Tilbud om alternativt linjefag gives, eller der søges i stedet skabt mulighed for at oprette faget i samarbejde med et af de andre lærerseminarier i hovedstadsregionen, således at den studerende kan få tilbudt faget på et andet seminarium. 17/269

18 6. Møde- og deltagelsespligt - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen En studerende har efter optagelse på Frederiksberg Seminarium pligt til at deltage i uddannelsen. Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen. Mødepligt Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisningsog vejledningsaktiviteter. Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer: I faget praktik er der mødepligt. På første årgang er der mødepligt til al planlagt undervisning og aftalt vejledning. I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt. I de frivillige kurser er der mødepligt. At være studerende på Frederiksberg Seminarium kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På Frederiksberg Seminarium er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Ved fravær bliver udeblivelsen registreret. I faget praktik registrerer praktikskolen fravær På første årgang registrerer underviserne fravær Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær. Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via seminariets intranet, Fredsnyt. Manglende opfyldelse af mødepligten Ved fravær i praktik får seminariet besked herom fra praktikskolen. Ved fravær på mere end ca. 15% skal den studerende enten reparere eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik. Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang 15-20% på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over 15-20%, samt ved fravær mellem 20-40% på årsbasis pr. 1. april, skal den studerende udarbejde en skriftlig opgave til erstatning for den tabte undervisning. 18/269

19 Opgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. 1. maj. Opgaven stilles af underviseren i faget, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Er mødepligten ikke opfyldt i flere fag, stilles en opgave i alle aktuelle fag. Opgavens omfang er maks. 12 normalsider og skal leve op til de formkrav, der er fastlagt i seminariets bestemmelser om skriftlige opgaver. Opgavens indholdskriterier fastlægges af de(n) involverede underviser(e). Hvis opgaven(-erne) ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40% skal faget eller hele studieåret tages om efter rektors afgørelse. Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang, fremgår det af de enkelte fags studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Fravær ved frivillige kurser over 15-20% betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen. Andre former for deltagelsespligt Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være: Skriftlige opgaver Mundtlige oplæg Ekskursioner, studieture Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds Undervisning af medstuderende Andre aktiviteter og opgaver (studiesekretariat for holdet, faglig referatskrivning, evaluering m.v.) Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen. Seminariet kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via seminariets intranet, Fredsnyt, og fungerer samtidig som prøve- og eksamenstilmelding til det aktuelle studieårs prøve- og eksamensfag. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Er underviseren fortsat i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med studieleder eller studievejleder. Samtalen vil 19/269

20 fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder at indhente det forsømte. Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan rektor fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om. Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før seminariets fælles afleveringsdato for eksamensopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for en studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til studiekontoret. Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan rektor bortvise studerende fra seminariet. Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder hele seminariet godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle. Frederiksberg Seminarium ønsker at understøtte et sådant engagement. Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier: 1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver Opgaver med arbejdet i DSR/LL Opgaver med arbejdet i FredsIF Opgaver med arbejdet i Kultus Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på seminariet, f.eks. seminariekor, filmklub, revy, seminarieavis 2) Studiepraktiske opgaver Introvejleder Videndeling-projekter eller andre innovative tiltag Aktiv deltagelse i praktikteam 4) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen Opgaver for praktikskoler Opgaver til gavn for børn og unges læring Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Professionshøjskole 20/269

21 5) (Lønnede) studenterhverv på seminariet: I vejledningscenteret Opgaver med faglige samlinger I Supportskranken I studieadministrationen I bygningstjenesten Andre studenterjobs 21/269

22 7. Prøve- og eksamensbestemmelser - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2, samt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Prøveformer I forbindelse med afholdelse af prøver på seminariet kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter 1. studieår af 1,2 linjefagene. Derudover vil to af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt. Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved et andet seminarium eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet. Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på seminariet og dels i form af hjemmeopgaver. Bedømmelsesformer Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på seminariet. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver. Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver. Eksamens-/prøveforsøg Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et 4. og 5. forsøg. Denne dispensation skal søges som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning. Prøver efter første år Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Seminariet kan i særlige tilfælde dispensere her fra. Prøvesprog Sproget ved prøverne på Frederiksberg Seminarium er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne. Øvrige regler omkring prøver og eksamen Frederiksberg Seminarium har et Eksamensreglement, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på seminariets intranet, Fredsnyt, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold. Endelig kan der også henvises til Lærerseminariernes fælles prøve- og eksamensbestemmelser 2007, der regulerer fælles eksamensforhold for lærerseminarierne (se afsnit 22). 22/269

23 Skriftlige opgaver på Frederiksberg Seminarium Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Seminariet har udarbejdet En kortfattet indføring i akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Frederiksberg Seminarium. Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Frederiksberg Seminarium gælder at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation. 23/269

24 8. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 16 Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag. Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKTteknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen. Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. På Frederiksberg Seminarium foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i seminariets digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på seminariets intranet, Fredsnyt. Frederiksberg Seminarium tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Seminariet stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende. Der tilbydes også assistance til udarbejdelse af formidlingsopgaven på første årgang. Frederiksberg Seminarium opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT Formidlingsopgavens formål Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på Frederiksberg Seminarium i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer. På 1. årgang, hvor praktikken består dels af fleksdage og en samlet treugers periode, er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik. Målet er: 1. At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT. 24/269

25 2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for det første linjefags arbejde med og forberedelse af praktikken. Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret: Et elevmateriale En lærervejledning En refleksionsrapport Til disse tre produkter knytter der sig en række specifikke krav, der forudsætter færdigheder og kundskaber inden for IKT-området, udover de mere faglige og didaktiske. De specifikke IKT- og layoutkrav krav til formidlingsopgaven kan læses i opgavevejledningen, der kan danne baggrund og inspiration for formidlingsopgaven. Opgavevejledningen er tilgængelig på seminariets intranet, Fredsnyt, og kan hentes på et nærmere angivet sted her. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Formidlingsopgaven knytter sig til første årgangs linjefag og tilhørende studieordningstekster. Samspil med andre fag Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken i og af praktikgruppen, og fagligt knytter opgaven an til det obligatoriske linjefag på 1. årgang. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element og indgår i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver og skal bedømmes godkendt/ikke godkendt. It-underviser kan fungere som ressourceperson ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven. 25/269

26 9. Forskningsresultater og Innovation - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra folkeskolens praksisfelt, fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område samt fra forskningsfeltet. Fagene bidrager til at den studerende er i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis. Fagene bidrager til at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. På 1. årgang deltager den studerende i en obligatorisk tværfaglig projektuge hvor der kan vælges mellem flere typer af organisationsformer, herunder en solutioncamp hvor de studerende skal arbejde med innovation og entreprenørskab. Frederiksberg Seminarium udbyder frivilligt kursus i innovation og entreprenørskab som den studerende kan deltage i på enten 2., 3. eller 4. årgang. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang ligesom det integreres i de studerendes introduktionsforløb. Forskningsviden er en naturlig del af professionsbacheloropgaven. Desuden opfordres de studerende yderligere til at gå i dialog og/eller samarbejde med eksterne aktører som kan have interesse i professionsbacheloropgavens frembragte viden. Den studerende vil hermed kunne opnå at opgaven bliver handlingsrettet og bidrager til den kontinuerlige udvikling af praksis. 26/269

27 10. Evaluering og dokumentation - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 19 Seminariet bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere der på et professionelt grundlag er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer. Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på seminariet samt diskuterer deres anvendelighed og fagligpædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag. De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner. De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende - herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle studerende deltager én gang årligt i en elektronisk evaluering af de enkelte elementer på hver årgang, herunder praktikken, samt seminariets fysiske og psykiske studiemiljø. Årgangsevalueringerne giver således et samlet overblik over uddannelsen. Resultaterne herfra sammenskrives, offentliggøres og danner udgangspunkt for ledelsens prioriteringer af fremtidige indsatsområder. Frederiksberg Seminariums evaluerings- og kvalitetssikringsstruktur er nærmere beskrevet i seminariets overordnede politik på området. 27/269

28 11. Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen - Jf. bekendtgørelsen 18, 20-21, 25, 28 De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. Der arbejdes sammen med pædagoger og socialrådgivere ved seminariets samarbejdspartnere i Netværk Frederiksberg, Campus Frederiksberg samt kommende samarbejde i professionshøjskole. På Frederiksberg Seminarium vil tværprofessionalitet primært foregå som studieelementer på 2., 3. og 4. årgang i de pædagogiske fag, i praktikfaget og i enkelte linjefag i et samlet omfang svarende til 8 ECTS. Den nærmere tilrettelæggelse af dette vil fremgå af en senere studieordning. Alle linjefag er forpligtet på at inddrage tværfaglighedselementer og overvejelser over hvordan faget indgår i samspil med øvrige af folkeskolens fag. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær)- faglighedsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner. Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene også komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil. Endelig møder den studerende tværfaglige temaforløb på de forskellige studieår: På 1. årgang en tværfaglig projektuge (januar), se afsnit nedenfor På 2. årgang en tværfaglig uge, se afsnit nedenfor På 3. årgang en tværfaglig undervisningsuge med et fælles didaktisk tema. Denne, og evt. andre tværfaglige forløb vil blive beskrevet i en senere studieordning. Tværfaglig projektuge på 1. årgang Projektet afvikles i uge 2. Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge. Formålet med projektugen er, at de studerende - ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer - kan udvikle kompetencer til arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen. Årgang 2007 arbejder i projektugen under overskriften: "Begrib verden - vidensskabelse og formidling". I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder. Det enkelte værksteds lærere vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet. En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af rektor efter indstilling fra værkstedets 28/269

29 lærere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til rektor. Dato for aflevering angives ved opslag. Herefter meddeler rektor, om den studerende da har fået kurset godkendt. Tværfaglig uge på 2. årgang Deltagende fag er pædagogik og psykologi, dansk, matematik, natur/teknik og fysik/kemi samt eventuelle samarbejdspartnere fra andre professioner Samarbejdets omdrejningspunkt kan være: Praktikken på 2. år - professionsprojektet Tværprofessionelt samarbejde Samarbejde omkring det pædagogisk integrerede element I juni afgøres det, hvilken af de ovenstående tværfaglige samarbejdsprojekter, der skal arbejdes med det kommende studieår. Ved studieårets begyndelse planlægger de samarbejdende lærere indhold og form for samarbejdet. Samarbejdet består af følgende elementer: Et fælles tema for ugen, hvor de studerende arbejder med faglige, pædagogiske og psykologiske problemstillinger i relation til den tværfaglige uges tema Ugen afsluttes med aflevering og/eller fremlæggelse af et studieprodukt Der er mødepligt i den tværfaglige uge. 29/269

30 12. Internationalisering - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 8, 37 Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på seminariet og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet. Studieophold ved en udenlandsk institution Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Frederiksberg Seminarium samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Frederiksberg Seminarium, samt formidler kontakten til en af seminariets partnerinstitutioner. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Praktikophold ved en udenlandsk skole I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet. Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted. Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer. Internationalisering at home Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde. Dertil kommer at seminariet årligt arrangerer en globaliseringsdag i forbindelse med den landsdækkende internationale uge. Globaliseringsdagen fungerer som et samarbejde mellem undervisere og studerende, hvor fagene samarbejder på tværs omkring internationale elementer. 30/269