Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa.

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Dato: Torsdag den 30. oktober 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:50 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Syddjurs Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo september Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedspolitik Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice Godkendelse af kvalitetsstandard - Kontanthjælpsmodtagere over 30 år Godkendelse af ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Tema om forsikrede ledige Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...31 Bilagsoversigt...33 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med Syddjurs G01 14/16404 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder årligt et dialogmøde med Syddjurs Kommunes arbejdsmarkedsudvalg. Mødet afholdes kl i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa. Temaet for dialogmødet er Overgangen fra ung til voksen Dagorden er følgende: 1. Kommende opgaver for UU Djurslands i forbindelse med den nye lovgivning 2. Optagelse og gennemførelse af uddannelse i de to kommuner. 3. De nye udfordringer for at få unge i uddannelse 4. Uddannelsesindsatsen i de to kommuner 5. Eventuelt UU Djursland vil på mødet gennemgå lovgivningen før og fremover. Desuden vil der bliver fremlagt statistik på optagelse af unge og gennemførsel af uddannelser. Der vil være en drøftelse om nuværende tiltag, og hvad der er af muligheder for fremtidige initiativer med henblik på at imødekomme de nye udfordringer. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Helle Plougmann (Løsgænger) deltog ikke i behandling af dette punkt. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo september S00 14/3692 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 37,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo september viser, at der forventes et mindreforbrug på 37,0 mio. kr. ekskl. overførte midler. På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug af overførte midler på 0,2 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug skyldes: Forsikrede ledige: der har i perioden januar til september været færre forsikrede ledige end forudsat ved budgetlægningen. Holder dette for resten af året kan der forventes et mindreforbrug på ca. 12,1 mio. kr. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Ordningerne indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til en ekstraordinær forsørgelsesydelse samt beskæftigelsesrettede tilbud. Der er i 2014 ikke budgetteret med udgifter til uddannelses- og arbejdsmarkedsordningerne, hvorfor der i opfølgningen forventes merudgifter på 4,3 mio. kr. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Kontant- og uddannelseshjælp: antal personer har været stigende og ligger i perioden frem til oktober over det forventede gennemsnit for hele året. Der forventes merudgifter på 1,0 mio. kr. til forsørgelse. Integration: forventet øget tilgang og dermed merudgift til forsørgelse på 3,4 mio. kr. Revalidering og forrevalidering: forventet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. til forsørgelse grundet færre personer på ydelsen end forventet. Førtidspension: mindreforbrug på 9,2 mio. kr. da den gennemsnitlige forsørgelsesudgift pr. person forventes at være lavere end budgetteret. Den lavere forsørgelsesudgift hænger sammen med at kun få førtidspensionister i efteråret 2013 valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning. Antallet af personer på førtidspension i 2014 forventes fortsat at udgøre helårspersoner. Ressourceforløb: i perioden januar til september 2014 har der været 3 til 5 fuldtidspersoner i ressourceforløb pr. måned, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Det forventes, at antallet af ressourceforløb vil stige resten af året og vil udgøre 6 helårspersoner svarende til et mindreforbrug på ca. 5,9 mio. kr. Fleksjob: Der forventes en mindre stigning i antallet af fuldtidspersoner på fleksjob, hvorfor der forventes et merforbrug 0,7 mio. kr. Ledighedsydelse: der forventes færre personer på ledighedsydelse end budgetteret, hvilket blandt andet skyldes den nye fleksjobordning, som gør det muligt for ledighedsydelsesmodtagere at komme i såkaldte minifleksjobs. Dette skønnes at give mindreudgifter for 8,5 mio. kr. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb: den 1. juli 2014 træder den første del af sygedagpengereformen i kraft. Med reformen indføres bl.a. en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Reformen forventes at giver mindreudgifter til sygedagpenge på 2,0 mio. kr. og merudgifter til jobafklaringsforløb på 2,7 mio. kr. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Indsats- og driftsudgifter: blandt andet afledt af et lavere antal personer i forsørgelse forventes et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen og 3,0 mio. kr. på den øvrige indsats. Herudover forventes færre udgifter til sociale formål på 1,1 mio. kr. Seniorjob: efter en stigning i 2013 forventes antallet af personer i seniorjobordningen i Norddjurs Kommune at have stabiliseret sig på 45 helårspersoner. Dette er 11 færre end forudsat i budget 2014, hvilket medfører mindreudgifter for 1,4 mio. kr. UU-Djursland: der forventes et mindreforbrug af overførte midler på 0,2 mio. kr. som vedrører projekter, der fortsætter i Opmærksomhedspunkter: Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til september dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper, effekt af sygedagpengereformen m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 486,3-37,0 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 524,2 487,0-37,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo september 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning pr. september /14 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog budgetopfølgningen pr. ultimo september 2014 til efterretning, og gør opmærksom på, at der er sat et projekt i gang om gode ressourceforløb. Arbejdsmarkedsudvalget følger udviklingen løbende. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet G01 14/114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder i Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en status på de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Opfølgning sker på baggrund af tal fra jobindsats.dk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR har i august oplyst, at måleenheden (uddannelsesgraden) ikke længere fungerer som ministermål, og at målet derfor ikke opdateres. Målet vil blive erstattet med en ny ministermåling, som viser unges overgang fra ydelse til uddannelse. Denne måling er endnu ikke offentliggjort. Forvaltningen har derfor udarbejdet en alternativ opgørelse, som viser at 10,1 pct. i aldersgruppen år i 2013 overgik til SU umiddelbart efter at have modtaget enten kontanthjælp eller a-dagpenge. Tallet er formentlig undervurderet, idet der i aldersgruppen også indgår personer, som allerede har afsluttet uddannelse. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Tallene fra jobindsats.dk viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i perioden oktober 2013 til september 2014 har været 38 personer. Antallet er dermed lavere end Norddjurs Kommunes kvote for nytilkendelser af førtidspension for 2014 på 57. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes De seneste tal fra jobindsats er fra august 2014, som viser 2013 langtidsledige personer. Måltallet for 2014 er 271 langtidsledige personer. Da målsætningen har taget udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er målsætningen på nuværende tidspunkt opfyldt. Der arbejdes fortsat på at nedbringe langtidsledigheden yderligere. Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der foreligger fortsat ingen tal for 2014 i jobindsats.dk. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Seneste tal for 2014 viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger ligger på hhv. 89 og 101 afhængigt af opgørelsesmetode. Opgjort som antal sager ligger antallet på 89 over målsætningen på 85. Opgjort som fuldtidspersoner fra januar til september så ligger tallet på 101 ligeledes over målsætning for hele 2014 på 90 helårspersoner. Det har ikke været muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger med baggrund i 1) at Norddjurs Kommune har forlænget sygedagpenge for borgere der ønskede førtidspension på det foreliggende grundlag forud for iværksættelse af lovgivningen pr. 1. juli 2014, dette sker for at følge den linje som ankestyrelsen har lagt i deres afgørelser og 2) at der er pr. 1. juli 2014 er indført en ny og mere lempelig forlængelsesregel for borgere med livstruende sygedomme. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Opgørelse pr. oktober 2014 viser, at der er bevilget eller planlagt rotationsforløb svarende til 48,7 fuldtidsvikarstillinger i Antallet ligger dermed over målsætningen for 2014 på 40,5 fuldtidsstillinger. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Der er ansat yderligere en medarbejder i 2014 til at varetage kontrolindsatsen, hvilket forventes at medføre en kommunal besparelse på 0,950 mio. kr. på udbetalte ydelser. Opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol viser, at der fra 1. til 3. kvartal 2014 har været i alt 122 sager, hvoraf 51 er afsluttet. Heraf har 28 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse svarende til en kommunal besparelse på 1,242 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne har UU-Djursland iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for yderligere EGU-elever. Analysen har været forelagt arbejdsmarkedsudvalget i september Arbejdsmarkedsudvalget har vurderet, at det nuværende antal på 25 EGU-elever fastholdes i Antallet revurderes til budget 2016 Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Arbejdsmarkedsudvalget har på mødet d. 28. august 2014 behandlet forvaltningens forslag om en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Udvalget har godkendt forslaget og sendt det i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Økonomiske konsekvenser I budget 2014 er indregnet besparelser som følge af de politiske omprioriteringer. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Opfølgning pr. oktober på indsatsområder på AU /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog opfølgningen til efterretning. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedspolitik P22 14/5478 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik for Norddjurs Kommune. Formålet med en arbejdsmarkedspolitik er, at den skal sætte ambitionsniveau, retning og ramme for beskæftigelsesindsatsen og tilgrænsende indsatser i Norddjurs Kommune i de kommende år. Arbejdet med at formulere en arbejdsmarkedspolitik blev påbegyndt med afholdelse af en konference den 11. september På konferencen havde politikere, samarbejdspartnere, Handicaprådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet mulighed for at drøfte principperne for den kommende arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af de centrale budskaber fra konference er der udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsmarkedspolitik for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil Norddjurs Kommune arbejdsmarkedspolitiske VISION derfor være, at borgeren understøttes i sin ambition om at have et arbejdsliv med den tryghed, der følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. De bærende principper for arbejdsmarkedspolitikken er: Arbejdsmarkedsindsatsen skal tage afsæt i, at flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den arbejdsmarkedspolitiske vision 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsindsatsen bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, og det derfor gælder om at få ressourcerne frem hos den enkelte ledige Et tæt samarbejde med virksomhederne om arbejdsmarkedsindsatsen gavner alle - både virksomheder, beskæftigede og ledige Borgerne skal blive selvforsørgende med tidlig, tilpas, aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats, så ledighedsforløbet bliver så kort som muligt Derfor skal beskæftigelsesindsatsen have som bærende princip, at ressourcerne hos hver enkelt borger skal fremmes, og at virksomhederne skal anspores til og støttes i at være rummelige. Norddjurs Kommune ønsker at arbejde ud fra princippet om mindst mulig indgriben, dvs. den mindst indgribende løsning altid skal have første prioritet. Dette er et princip, der ligger implicit i lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet, hvor der findes regler som sikrer, at mindre vidtgående redskaber som udgangspunkt afprøves før mere vidtgående redskaber kommer i spil. I forslaget til arbejdsmarkedspolitikken indgår en række mål og sigtepunkter: Fremme jobskabelsen i virksomhederne Flest mulige borgere på arbejdsmarkedet Understøtte at arbejdsstyrkens kompetencer matcher virksomhedernes behov Medvirke til at de unge i kommunen får uddannelse og job Skabe rum til borgere med andre udfordringer en ledighed på arbejdsmarkedet Udvikle indsatsen sammen med vores samarbejdspartnere For hvert af ovenstående mål er der også opstillet nogle delmål, der skal understøtte, at Norddjurs Kommune kan leve op til de arbejdsmarkedspolitiske mål. Alle mål og delmål er indarbejdet i forslag til arbejdsmarkedspolitik. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Forslaget sendes til høring fagudvalg, LBR, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ældrerådet, Ungdomsrådet, det lokal MED udvalg og andre interessenter med frist for høringssvar den 2. december Økonomiske konsekvenser Der er i budget for 2015 afsat 1,5 mio. kr. og i overslagsårene 1,0 mio. kr. til igangsættelse af aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af arbejdsmarkedspolitikken. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedspolitikken godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Vækst på et arbejdsmarked for alle - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte arbejdsmarkedspolitikken og sender den til høring. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget ser gerne et bedre samarbejde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget og en bedre sammenhæng mellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet gerne med én indgang til Norddjurs Kommune Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget vil fremhæve kultur- og fritidsområdets betydning for tiltrækning- og fastholdelse af nye arbejdspladser og derfor for Vækst på et arbejdsmarked for alle. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget har ingen supplerende bemærkninger. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice i Norddjurs Kommune. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) borgerbetjeningen i borgerservice. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. For alle henvendelse til Borgerservice gælder det overordnede mål, at borgeren skal føle sig velkommen og velbetjent. Dialogen med borgerne skal være præget af ligeværdighed og gensidig respekt. Medarbejderne i Borgerservice har ansvaret for at sikre, at kommunikationen foregår på et forståeligt sprog. Borgerservice vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med Borgerservices medarbejdere. Borgerbetjeningen i Borgerservice tager udgangspunkt i, at en henvendelse så vidt muligt skal løses med det samme af den rette medarbejder, så borgerne undgår unødig ventetid. Borgerservice findes på Rådhuset i Grenaa, samt i forbindelse med bibliotekerne i Auning og Ørsted i mindre omfang. Mange af borgerservices opgaver foregår via digital selvbetjening, hvor borgerne via borger.dk indberetter oplysninger eller ansøger om forskellige ydelser, hvorefter 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Borgerservice undersøger og behandler oplysningerne. Kommunens borgere kan få vejledning til brug af selvbetjeningsløsninger ved henvendelse til Borgerservice eller den digitale hotline, lige som kommunes biblioteker også kan vejlede i brugen af de digitale løsninger indenfor borger.dk. Kvalitetsstandarden beskriver de opgaver, som Borgerservice løser, samt den service borgerne kan forvente i forbindelse med deres henvendelse til Borgerservice. Forslaget sendes i høring til fagudvalg, lokal MED-udvalg for Jobcentret og Borgerservice, Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Ungdomsrådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 28. november Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender kvalitetsstandarden og sender den til høring. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget opfordrer til, at der sættes fokus på optimering af telefonservice i hele organisationen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur og udviklingsudvalget tilslutter sig bibliotekernes vigtige opgave i forhold til vejledning af borgerne i brugen af digitale løsninger og finder det vigtigt, at Norddjurs Kommune løbende sikrer, at personalet er relevant og godt uddannet. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget har ingen supplerende bemærkninger. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af kvalitetsstandard - Kontanthjælpsmodtagere over 30 år P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede værdier, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen, og målet for alle kontanthjælpsmodtagere er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på hurtigst mulige vej til job, og udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår i forhold til arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med forvaltningens medarbejdere. Forslaget til kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år er i høj grad bestemt af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i lovene og bekendtgørelserne. Norddjurs kommune har dog valgt at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen ved en tidlig indsats, som betyder, at der tages kontakt til kontanthjælpsmodtagerne hurtigere og oftere, end det er fastsat via lovgivningen. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Den tidlige indsats og virksomhedsrettede som Norddjurs Kommune hidtil har gennemført i forhold til kontanthjælpsmodtagerne kan opsummeres således: Den første kontakt Norddjurs Kommune vælger at holde den første samtale samme dag, som borgeren henvender sig. I det tilfælde, at der er mange henvendelser samtidig, vil der blive aftalt et tidspunkt for en samtale inden for den lovgivningsmæssige frist på en uge. Hurtig sagsbehandling Sagsbehandleren vil allerede ved første samtale bede borgeren uddybe baggrunden for henvendelsen og ønske om at søge kontanthjælp. Der spørges ind til baggrunde for ansøgningen om kontanthjælp, samt til borgerens uddannelsesmæssige baggrund, og erhvervs- og arbejdsmarkedserfaring mv. Dette sikrer borgeren den bedste hjælp og vejledning allerede fra første møde med kommunen. Tidligere og flere samtaler til de aktivitetsparate De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får samme tidlige indsats som de jobparate i form af afholdelse af mindst 2 samtaler (ud over den første samtale) inden for de første tre kalendermåneder fra første henvendelse. Tidlige tilbud Norddjurs Kommune stiller sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. For de aktivitetsparate er første tilbud fremrykket, således at der allerede efter første samtale kan afgives et tilbud om virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Endvidere har Norddjurs Kommune besluttet, at en aktivitetsparat skal tilbydes mentorstøtte hurtigst muligt, hvis det skønnes at være det rette tilbud for borgeren. Virksomhedsrettet indsats 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Ud over den tidlige indsats har Norddjurs Kommune også prioriteret den virksomhedsrettede indsats, og derfor fremrykkes de virksomhedsrettede tilbud, som både de aktivitetsparate og jobparate har mulighed for at deltage i efter det første tilbud er afsluttet. De ovennævnte indsatser er indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Forslaget har været sendt i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd). Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet, Integrationsrådet, LO s repræsentanter i LBR samt medarbejderne i lokal MED-udvalg for Jobcentret. Høringssvar fra LO har givet anledning til følgende ændringer: I indledningen tilføjes Der skal i sagsbehandlingen være øje for indsatser, der kan sikre en varig beskæftigelse. I afsnit om Borgerrådgiver er tilføjet Der er også mulighed for at tage andre med som bisidder, f.eks. en god ven, en repræsentant fra en faglig organisation eller en advokat. I høringssvar fra Handicaprådet foreslås, at der tilføjes en plan for evaluering af arbejdet inden for området beskrevet i kvalitetsstandarden. Dette er ikke indarbejdet i kvalitetsstandarden. Det foreslås, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvorledes en evaluering af alle kvalitetstandarderne skal foregå samt tidshorisonten herfor. Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED-udvalg for Jobcentret er positivt i forhold til udarbejdelse af kvalitetsstandarder på arbejdsmarkedsområdet. Der bliver dog peget på de ressourcemæssige udfordringer, når der skal implementeres nye arbejdsgange og reformer på voksenteamets område. Høringssvar fra Integrationsrådet har ikke givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarden. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf 2 Åben Høringssvar fra LO vedr. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 3 Åben Høringssvar fra handicaprådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år 4 Åben Høringssvar fra integrationsrådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf 5 Åben Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf / / / / /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år og sender den videre til Kommunalbestyrelsens behandling. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune A00 14/161 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2014 blev vedtaget følgende hensigtserklæring om én ungeindgang til Norddjurs Kommune: Med en målsætning om en ungdomsorienteret indgang til kommunen, fremlægges forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune med henblik på opstart i Formålet med en ungdomsorienteret indgang er at øge den tværfaglige indsats overfor de unge således, at flere unge påbegynder og færdiggør en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Forslaget er at samle de relevante fagpersoner et sted, frem for at de unge selv skal opsøge flere forskellige afdelinger i kommunen. Dette skal medvirke til en hurtig og koordineret indsats med fokus på uddannelse- og beskæftigelsesmuligheder fremfor forsørgelse. Målgruppen for en ungdomsorienteret indgang vil som udgangspunkt være unge mellem 16 og 29 år, som ønsker råd og vejledning omkring uddannelse og beskæftigelse eller henvender sig til kommunen for at søge om kontanthjælp. Det kan endvidere være unge, som allerede er tilknyttet UU-Djursland eller er på kontanthjælp. Det foreslås, at UU-Djursland samt ungeindsatsen fra Jobcentret placeres i samme fysiske rammer helst et neutralt sted tæt på uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. De unge vil blive mødt af en ungevejleder fra UU samt en medarbejder fra Jobcentret ved den første kontakt med kommunen. Sagsbehandlingen vil tage udgangspunkt i den unges behov og situation, og vil derfor blive tilrettelagt individuelt. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Ud over Jobcentret og UU-Djursland vil bl.a. myndighedsafdelingen, uddannelsesinstitutionerne samt borgerservice være knyttet til den tværgående indsats og vejledning, hvis dette er relevant for den unge. Udgangspunktet er at de unge kun skal kontakte kommunen i den ungdomsorienterede indgang. Forslaget har været sendt i høring hos de lokale MED udvalg for Jobcentret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Der er modtaget høringssvar fra UU-Djursland, VUC, Grenaa Gymnasium, voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet samt det lokale MED udvalg for Jobcentret. Samtlige høringssvar anbefaler indholdet i forslaget til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune. Der fremhæves i høringssvar fra UU-Djursland og Grenaa Gymnasium, at de fysiske rammer skal placeres neutralt og i nærheden af uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. UU-Djursland har fokus på, at deres faglige profil og sektoruafhængigheden bibeholdes. Ungdomsrådet pointerer, at det er vigtigt, at den fysiske placering er lettilgængelig for unge, så placeringen af den ungdomsorienterede enhed ikke er barriere for at mødes med kommunen. Desuden fremhæves nødvendigheden for vejledning også af unge, som allerede har en ungdomsuddannelse med henblik på videreuddannelse. Det lokal MED udvalg for Jobcentret gør i deres høringssvar opmærksom på de ledelsesmæssige udfordringer og vigtigheden af rammer for det tværfaglige samarbejde ved etableringen af en ungdomsorienteret indgang. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i forslaget om en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Det skønnes, at de fysiske rammer for den ungdomsorienteret indgang skal være af en størrelse, der kan rumme et modtagelsesrum med ventefaciliteter, kontorarbejdspladser til ca personer, flere samtalerum og minimum ét større mødelokale. Formentlig i størrelsesordenen 500 m 2. De løbende driftsudgifter samt opstartsudgifter afhænger af, hvilken fysisk placering der vælges til ungeindgangen. Der forventes ikke øgede udgifter til løn i forbindelse med etableringen af en ungdomsorienteret indgang. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslaget til en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra UU-Djursland 19. september 2014 vedr. en /14 ungdomsorienteret indgang.pdf 2 Åben Høringssvar fra børne- og ungdomsudvalget vedr. ungdomsorienteret /14 indgang i Norddjurs Kommune.pdf 3 Åben Høringssvar fra voksen- og plejeudvalget vedr. en ungdomsorienteret /14 indgang.pdf 4 Åben Høringssvar Grenaa Gymnasium vedr. en ungdomsorienteret /14 indgang.pdf 5 Åben Høringssvar fra VUC 23. september 2014 vedr. en ungdomsorienteret /14 indgang.pdf 6 Åben Høringssvar fra integrationsrådet vedr. en ungdomsorienteret /14 indgang.pdf 7 Åben Høringssvar fra handicaprådet vedr. ungdomsorienteret indgang i /14 Norddjurs Kommune 8 Åben Høringssvar fra lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. en /14 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget ungdomsorienteret indgang.pdf 9 Åben Høringssvar fra Ungdomsrådet vedr. ungdomsorienteret indgang.pdf /14 10 Åben Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune / pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslaget til en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune, og sender det videre til økonomiudvalgets behandling. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Tema om forsikrede ledige G01 14/16460 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde den 28. august 2014 blev givet en generel orientering om elementerne i den nye beskæftigelsesreform. Grundstenene i den nye reform er, at indsatsen rykkes frem, a-kasserne skal sidde med ved flere samtaler, gentagen aktivering afskaffes, og til gengæld prioriteres mere ordinær uddannelse. Perioder med løntilskud bliver kortere. Der er taget højde for, at dagpengeperioden i dag kun er på to år. Pr. 1. januar 2015 vil første del af beskæftigelsesreformen blive iværksat. Dette medfører ændringer i sagsbehandlingen af de forsikrede ledige fremover. På mødet vil seniorleder Alice Krog orientere om ændringerne i lovgivningen set i forhold til den hidtidige lovgivning og praksis på området. Ud over ændringer i sagsbehandlingen vil der også ske ændringer i den beskæftigelsesindsats, som de ledige fremover skal modtage. Der vil blive givet en orientering om overvejelserne omkring den fremtidige beskæftigelsesindsats og status på den hidtidige indsats. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen kendes ikke endeligt på nuværende tidspunkt. Når de økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen samt ændringer i udligningsordningen kendes vil de blive indarbejdet i budgettet. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at ændringerne af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige som følge af beskæftigelsesreformen drøftes. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesreform /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget har drøftet ændringerne af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige som følge af beskæftigelsesreformen. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 14/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2014 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan oktober møde.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 14/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: KL s jobcamp 14 Pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Arbejdskonference "Fra vision til virkelighed - styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne" 25. september 2014 Orientering vedr. jobrotationsordningens pulje Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland Kommunekvoter for flygtninge 2015 Erhvervskonference den 26. november 2014 i Aarhus Afslutningskonference på projekt Brobygning Kronjylland den 19. november 2014 i Grenaa Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Informationsbrev om det pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne /14 til voksne udlændinge m.fl..pdf 2 Åben Pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne.pdf /14 3 Åben Opsamling fra arbejdskonferencen den 25 september 2014.pdf /14 4 Åben Orienteringsbrev vedr. jobrotation.pdf /14 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Åben Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland /14 6 Åben Kommunekvoter for flygtninge for 2015.pdf /14 7 Åben Invitation til konference om socialt ansvar og uudnyttede /14 forretningspotentialer.pdf 8 Åben Indbydelse til Norddjurs til afslutningskonference på Brobygning /14 Kronjylland.pdf 9 Åben Afslutningskonference projekt Brobygning Kronjylland.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 14/119 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 16. september til 15. oktober 2014 kommet i alt 31 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 23 sager er stadfæstet 1 sag er hjemvist med henblik på yderligere belysning af kommunens økonomiske beregning af ydelsen 4 sager er ændret: o o o o 1 sag, hvor borgeren kan ansøge om kontanthjælp, da borgeren skal ligestilles med danske statsborgere 1 sag, hvor arbejdsgiver ikke skal tilbagebetale sygedagpengerefusion, da udbetalingen ikke er sket mod bedre vidende 1 sag, hvor retten til sygedagpenge forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen 1 sag, hvor udbetalingen af personlig assistance skal fortsættes 2 sager er afvist, da klagefristen ikke er overholdt 1 sag er genoptaget med baggrund i oplysninger fra Norddjurs Kommune Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo september AU budgetopfølgning pr. september 2014 (136984/14) 3. Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Opfølgning pr. oktober på indsatsområder på AU 2014 (137003/14) 4. Arbejdsmarkedspolitik 1. Vækst på et arbejdsmarked for alle - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015.pdf (139080/14) 5. Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice 1. Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice.pdf (132624/14) 6. Godkendelse af kvalitetsstandard - Kontanthjælpsmodtagere over 30 år 1. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf (132017/14) 2. Høringssvar fra LO vedr. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. (131599/14) 3. Høringssvar fra handicaprådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år (118039/14) 4. Høringssvar fra integrationsrådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf (133869/14) 5. Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf (133953/14) 7. Godkendelse af ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 1. Høringssvar fra UU-Djursland 19. september 2014 vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf (125945/14) 2. Høringssvar fra børne- og ungdomsudvalget vedr. ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune.pdf (131715/14) 3. Høringssvar fra voksen- og plejeudvalget vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf (131704/14) 4. Høringssvar Grenaa Gymnasium vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf (131691/14) 5. Høringssvar fra VUC 23. september 2014 vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf (123437/14) 6. Høringssvar fra integrationsrådet vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf (133863/14) 7. Høringssvar fra handicaprådet vedr. ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune (118044/14) 8. Høringssvar fra lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf (133935/14) 9. Høringssvar fra Ungdomsrådet vedr. ungdomsorienteret indgang.pdf (136607/14) 10. Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 2014.pdf (100764/14) 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Tema om forsikrede ledige 1. Beskæftigelsesreform (132019/14) 10. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan oktober møde.pdf (138615/14) 11. Gensidig orientering 1. Informationsbrev om det pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl..pdf (138121/14) 2. Pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne.pdf (138135/14) 3. Opsamling fra arbejdskonferencen den 25 september 2014.pdf (132021/14) 4. Orienteringsbrev vedr. jobrotation.pdf (133656/14) 5. Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland (134059/14) 6. Kommunekvoter for flygtninge for 2015.pdf (136597/14) 7. Invitation til konference om socialt ansvar og uudnyttede forretningspotentialer.pdf (137231/14) 8. Indbydelse til Norddjurs til afslutningskonference på Brobygning Kronjylland.pdf (138612/14) 9. Afslutningskonference projekt Brobygning Kronjylland.pdf (138611/14) 34

37 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 35

38 Bilag: 2.1. AU budgetopfølgning pr. september 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 523,3 486,3-37,0 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 524,2 487,0-37,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalget udvikling i budget 2014 Oprindeligt (Mio. kr.) budget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 523,3 0,0 523,3 På arbejdsmarkedsområdet forventes et mindreforbrug på 37,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes, at der forventes færre borgere i forsørgelse end forudsat ved budgetlægningen, hvilket betyder færre udgifter til forsørgelse samt til indsats og drift på i alt 37,0 mio. kr. Derudover forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. af de overførte driftsmidler. Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til september dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper, effekt af sygedagpengereformen m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af A-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. 1

40 Arbejdsmarkedsudvalget fordeling på områder Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo sep Forventet regnskab 2014 Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs 505,2 325,4 469,6-35,6 Montagen 1,3 1,3 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,3 1,6 2,3 0,0 Seniorjob 8,6 5,1 7,2-1,4 UU-Djursland 5,0 4,1 5,0 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,3 0,9 0,0 I alt 523,3 337,8 486,3-37,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalgets forbrug af overførsler (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,7 0,5-0,2 0,9 0,6-0,2 På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug af overførte midler på UU- Djursland på 0,2 mio. kr. 2

41 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner. Aktiviteten opgøres som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i en måned med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af borgere i forsørgelse har været faldende i det meste af 2014 og ligger i september på fuldtidspersoner. Gennemsnittet for perioden januar til september har været fuldtidspersoner, hvilket ligger under det forventede gennemsnit for hele 2014 på helårspersoner. Det lavere antal borgere i forsørgelse giver anledning til det forventede mindreforbrug. 3

42 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes et mindreforbrug på 35,6 mio. kr. på jobcenter området. Jobcenter området afvigelser på driften Forsikrede ledige - forsørgelse -12,1 Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 4,3 Kontant- og uddannelseshjælp - forsørgelse 1,0 Integration - forsørgelse 3,4 Revalidering og forrevalidering - forsørgelse -2,0 Førtidspension -9,2 Ressourceforløb - forsørgelse -5,9 Fleksjob 0,7 Ledighedsydelse - forsørgelse -8,5 Sygedagpenge -2,0 Jobafklaringsforløb 2,7 Beskæftigelsesindsats -3,9 Sociale formål -1,1 Øvrig drift og indsats -3,0 Jobcenter området i alt -35,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Forventet regnskab 2014 indgår som en del af grundlaget for teknisk korrektion af budget I det følgende beskrives afvigelserne på jobcenter området. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. 4

43 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 92,4 80,3-12,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Budgetforudsætningen ligger på fuldtidspersoner. Gennemsnittet for perioden januar til september 2014 ligger på 998 fuldtidspersoner, hvilket er 95 lavere end forudsat. Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. På baggrund af antal personer til og med september skønnes, at der vil være ca. 113 helårspersoner mindre i 2014 end budgetteret svarende til en afvigelse på ca. 12,1 mio. kr. Omfanget vil dog afhænge af udviklingen i resten af 2014, hvor det vil være afgørende hvornår og i hvilket omgang, der sker en stigning i antallet af forsikrede ledige på dagpenge. 5

44 Området for de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning, hvilket betyder, at der vil være personer på ordningen i 2014 og dermed afløbsudgifter. Ordningen indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren 2016, hvor ydelsen ligeledes er 60 pct. af dagpenge for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Det vurderes, at der i takt med at uddannelsesydelsen udfases vil der ske en stigning i personer på arbejdsmarkedsydelse. Der er i 2014 ikke budgettet med de økonomiske konsekvenser af aftalen for hhv. uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvorfor der derfor ikke overraskende er afvigelser for disse. 80 Ledige på uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse Fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns Datakilde: jobindsats.dk 6

45 Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budgeskab forv. regn- afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift uddannelsesordning 0,0 1,7 1,7 Udgifter til forsørgelse og drift midlertidig arbejdsmarkedsydelse 0,0 2,6 2,6 Udgifter i alt 0,0 4,3 4,3 Aktivitet (helårspers.) Uddannelsesordning Midlertidig arbejdsmarkedsordning Helårspersoner i alt I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats.dk viser, at der i 2013 var i alt 52 fuldtidspersoner på uddannelsesydelse. I perioden januar til juli 2014 har der været et gennemsnit på 55 fuldtidspersoner. Det skønnes nu, at der i 2014 vil være 50 helårspersoner fordelt på uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende til en udgift til forsørgelse og drift på ca. 4,3 mio. kr. Da der ikke er budgetteret med udgifter på området, kan der forventes en tilsvarende merudgift. De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en regulering af beskæftigelsestilskuddet. 7

46 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 80,5 81,5 1,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været stigende i 1. halvår af Tal fra juli til september viser imidlertid et fald, som blandt andet skyldes, at flere er kommet i arbejde eller er overgået til uddannelse. Gennemsnittet for januar til september 2014 på 1034 fuldtidspersoner ligger 49 fuldtidspersoner over det forventede gennemsnit for 2014 på 985 fuldtidspersoner. Det forventes, at antal personer på kontant- og uddannelseshjælp vil udgøre helårspersoner for 2014, hvilket er 45 flere end oprindeligt forudsat. Omvendt forventes det, at forsørgelsesudgift pr. fuldtidsperson vil være lavere end budgetteret. Dette skyldes dels, at uddannelsesydelsen er lavere, dels indførelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende. Samlet forventes en merudgift på 1,0 mio. kr. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 8

47 Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra to til fire LAB-målgrupper. Figuren nedenfor viser den månedlige fordeling på de fire nye LAB-målgrupper. Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) jan feb mar apr maj jun jul aug sep 9

48 Integration Integration 100 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Integration Nettodrift (mio.kr.) korr, budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 3,1 6,5 3,4 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året. Således ligger budgetforudsætningen på 44 fuldtidspersoner, mens gennemsnittet for perioden januar til september 2014 ligger på 87 fuldtidspersoner, hvilket således er cirka dobbelt så mange som forventet. Udviklingen på området vil blandt andet afhænge af den kommunale kvote. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp, med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. På baggrund af antal fuldtidspersoner i 2014 indtil nu skønnes det, at 92 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet vil modtage kontanthjælp i

49 Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 4,6-2,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer på revalidering og forrevalidering ligger i perioden januar til september 2014 lidt under niveauet for 2013 og ligeledes under det forventede gennemsnit for På den baggrund skønnes det i tråd med budgetopfølgningen for august, at antallet af helårspersoner vil udgøre 70 mod 95 forudsat ved budgetlægningen. 11

50 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 155,3 146,1-9,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. Pensionsnævnet i Norddjurs Kommune har i 2014 i perioden januar til september tilkendt 21 nye førtidspensioner. Tal for jobindsats.dk, som bruges til opfølgning på ministermålet om færre personer på førtidspension, viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune har været 38 personer i perioden oktober 2013 til september 2014 (rullende år). 12

51 Budgetforudsætningen for førtidspension ligger på 1759 fuldtidspersoner, og gennemsnittet for perioden januar til september 2014 ligger på 1756, hvilket giver en afvigelse på tre fuldtidspersoner. På baggrund af udviklingen i 2013 og den hidtidige udvikling i 2014, der viser støt faldende antal personer på førtidspension, skønnes det i denne opfølgning, at 1745 fuldtidspersoner vil modtage førtidspension i Det forventes endvidere, at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 0,7-5,9 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2014 har der indtil nu været mellem tre og fem fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket er lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året på 82 fuldtidspersoner. Det kan derfor forventes, at antallet af ressourceforløb for resten af året vil stige op til ca. 15 forløb. Der kan således forventes et mindreforbrug på ca. 5,9 mio. kr. 13

52 Tabellen nedenfor viser det akkumulerede antal ressourceforløb måned for måned. Akkumulerede antal ressourceforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Datakilde: jobindsats.dk Primo 2014 var der tre igangværende forløb. Der er iværksat yderligere fem forløb, således at der i perioden januar til juli i alt har været otte ressourceforløb. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Endvidere behandler teamet sager om jobafklaringsforløb på baggrund af sygedagpengereformen. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der træffer afgørelse i sagen. Tabellen neden for viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. Sager behandlet i rehabiliteringsteam jan-okt. Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 6 Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb 28 Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 2 Sager i alt

53 Fleksjob 540 Fleksjob 520 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) Korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 26,6 27,3 0,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Efter ændring af fleksjobordning i 2013 er der sket en stigning i antallet til 470 personer i december I 2014 har antallet været svagt stigende, og gennemsnittet for januar til september 2014 på 483 fuldtidspersoner ligger syv fuldtidspersoner over det forventede. På baggrund af udviklingen hidtil forventes en fortsat stigning, således at det i denne opfølgning skønnes, at 488 fuldtidspersoner vil være i fleksjob i hele Den nye fleksjobordning betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 fuldtidspersoner på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 fuldtidspersoner på den nye ordning, 15

54 mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til august 2014 har der været 140 fuldtidspersoner på den nye ordning, mens 333 fortsat er på den gamle ordning. Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse 250 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 31,9 23,4-8,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning, hvor det blev muligt at iværksætte minifleksjobs og dermed få borgere fra ledighedsydelse til fleksjob. I 2014 er faldet aftaget, og der har i perioden januar til september 2014 været 121 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, hvilket er lavere end det forventede gennemsnit for 2014 på 195 helårspersoner. På baggrund af udviklingen skønnes det i denne opfølgning, at der vil være 125 helårspersoner på ledighedsydelse, hvilket er 70 færre end budgetteret med. Det nye skøn svarer til et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. 16

55 Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger 650 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 67,7 65,7-2,0 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodt. over 4 uger) Antal sygedagpengemodtagere ligger i perioden januar til september på 532 fuldtidspersoner, hvilket er lavere end det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550 fuldtidspersoner. De seneste tal skal dog tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. Den 1. juli 2014 trådte den første del af sygedagpengereformen i kraft. Med reformen indføres bl.a. en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. 17

56 Reformens formål er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb. Et andet formål er at sikre sygemeldte en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det forventes, at antallet at sygedagpengemodtagere i 2. halvår fortsat vil ligge under det forventede gennemsnit. Endvidere forventes sygedagpengereformen at medføre en reduktion i antal personer på sygedagpenge, bl.a. fordi sygedagpengemodtagere i 2. halvår af 2014 kan visiteres til det nye jobafklaringsforløb. På den baggrund skønnes en afvigelse på ca. 30 helårspersoner svarende til 2 mio. kr. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af merudgifter til jobafklaringsforløb jf. nedenfor. Jobafklaringsforløb Med den nye sygedagpengemodel indføres jobafklaringsforløb, som betyder, at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere) kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Hermed sikres den sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Udgifterne til ressourceforløbsydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Jobafklaringsforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 2,7 2,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Det forudsættes, at 30 helårspersoner i 2014 vil visiteres til jobafklaringsforløb, og at udgiften vil udgøre 2,7 mio. kr. Da der ikke er budgetlagt på området vil dette medføre en tilsvarende merudgift. Merforbruget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på sygedagpenge. 18

57 Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Beskæftigelsesindsats 20,8 16,9-3,9 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 1,7 0,6-1,1 Øvrig indsats og drift 3,7 0,7-3,0 I alt 31,6 23,6-8,0 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Afvigelsen på -3,9 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesindsatsen skal ses som en afledt effekt af faldende aktivitet som følge af færre personer på forsørgelsesydelserne. Endvidere forventes i denne opfølgning et mindreforbrug til sociale formål på 1,1 mio. kr. Området er i 2014 blevet overført fra voksen- og plejeudvalget, og budgettet er ikke efterfølgende blevet justeret. Det vurderes, at den kommunale udgift i 2014 vil være på niveau med udgiften i 2013, som udgjorde 0,4 mio. kr. Under øvrig indsats og drift forventes et samlet mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at budgetdele vedr. revalidender i 2014 er budgetomplaceret, og at indtægt fra statsrefusion efter budgetflytningen nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. 19

58 Servicejob fuldtidspersoner Servicejob 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Servicejob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,2-0,2 0,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. Servicejobordningen er ophørt og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. 20

59 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 150 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 3,1 3,1 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal 2014, mens det har været faldende i både andet kvartal og tredje kvartal. Gennemsnitlig for perioden januar til september 2014 er 125 fuldtidspersoner, hvilket er fire flere end det forventede gennemsnit for hele Antal personer i løntilskud kan variere henover året, men baseret på udviklingen indtil september 2014 ser det ud til, at de forventede udgifter kommer til at svare nogenlunde til budgettet for

60 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 8,6 7,2-1,4 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2014 ligget stabilt på omkring 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret I de seneste måneder er antallet reduceret en smule, og i september 2014 svarer det til 46 fuldtidspersoner gennemsnitligt. Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. Det vurderes i denne opfølgning, at der i 2014 vil være 45 helårspersoner i seniorjob, hvilket er 11 færre end oprindeligt forudsat. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. 22

61 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område korr budget forv. regnskab Nettodrift (mio.kr.) afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Der forventes ingen afvigelser. UU-Djursland og EGU UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 5,6 5,6 0 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0 UU Djursland i alt 6,5 6,5 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Budgettet vedrører alene Norddjurs Kommune, mens forbruget indeholder udgifter fra begge kommuner samt kvartalsvise a conto betalinger fra Syddjurs Kommune. Det korrigerede budget er dog forøget med en overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr., som vedrører begge kommuner. Der forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. af de overførte midler. UU-centrene bliver i 2014 berørt af reform af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen), som indebærer nye initiativer og ændringer af eksisterende (Ungepakke II) på vejledningsområdet. Reformen forventes kun at medføre mindre økonomiske konsekvenser i 2014, hvilket skyldes to forhold. For det første har UU-centrene i 2014 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II, som kommunerne ikke er blevet kompenseret for, og som der ikke har været budgetlagt med. For det andet så forventes ændringen af UU-vejledningsindsatsen at medføre en mindreudgift. I 2014 forventes dog kun en mindre besparelse, da reformen først har virkning fra 1. august 2014, og da der endvidere vil være en tilpasningsperiode. 23

62 Fra 2015 og fremover forventes reformen at give en større besparelse i UU-centrene. Der er udarbejdet en lov og cirkulærekorrektion LC204, som beskriver de økonomiske konsekvenser for budget Opmærksomhedspunkter Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til september 2014 dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af aktivitetsudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. 24

63 Bilag: 3.1. Opfølgning pr. oktober på indsatsområder på AU 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

64 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. oktober 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en beskrivelse af samt status på de enkelte indsatsområder. Politiske indsatsområder i beskæftigelsesplan 2014 Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesplan ministermål 1) Målsætning: At begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december Uddannelsesgraden måler om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som på et tidspunkt har været i et a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb, kommer i uddannelse og om de fastholdes i uddannelse. Indsats: Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Endelig har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Norddjurs Kommune. Der har fortsat ikke været målinger for 2014 på Jobindsats.dk. 1

65 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i august oplyst, at uddannelsesgraden ikke længere fungerer som ministermål, og at målet derfor ikke opdateres. Målet vil blive erstattet med en ny ministermåling, som viser unges overgang fra ydelse til uddannelse. STAR har endnu ikke har offentliggjort en ny måling på jobindsats.dk. Forvaltningen har derfor udarbejdet nedenstående tabel ligeledes på baggrund af data fra jobindsats.dk. Tabellen skal ses som en foreløbig måling, som vil blive erstattet af den nye måling fra STAR, når denne foreligger. Overgået til SU efter afsluttet ydelsesforløb i 2013 for aldersgruppen årige antal afsluttede forløb i heraf afsluttet til SU alt antal forløb andel Kontanthjælp ,0% A-dagpenge ,3% I alt ,1% Anm.: målingen viser det samlede antal afsluttede kontant- og dagpengeforløb i 2013 for aldersgruppen årige. Endvidere viser målingen hvor stor en andel af personerne der umiddelbart efter det afsluttede ydelsesforløb er overgået til SU. Datakilde: jobindsats.dk Tabellen viser, at det samlede antal afsluttede forløb på enten kontanthjælp eller a- dagpenge i 2013 udgjorde forløb for personer aldersgruppen årige. Denne gruppe omfatter både personer med og uden uddannelse. Af denne gruppe overgik 103 personer til SU umiddelbart efter det afsluttede ydelsesforløb, hvilket svarer til 10,1 pct. af alle afsluttede forløb for aldersgruppen. Der foreligger ingen tal for Den andel, som overgår til SU efter afsluttet ydelsesforløb, må antages at være undervurderet. Det skyldes, at målgruppen også omfatter personer, som allerede har gennemført en uddannelse og som derfor i højere grad er arbejdssøgende. Dette kan være en af årsagerne til, at andelen af tidligere A-dagpengemodtagere, der overgår til SU, er væsentligt lavere end andelen af tidligere kontanthjælpsmodtagere. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Baggrund: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres (Beskæftigelsesplan ministermål 2) Målsætning: at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 2

66 Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til den kommunale kvote på 57 personer ved udgangen af december 2014 (rullende år). Dette betyder, at der vil være et fald på 41 procent fra december 2012 til december 2014, svarende til et fald fra 96 førtidspensionister i 2012 til 57 i Indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Status: Tal fra jobindsats viser tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune for det seneste rullende år. Kvote status sep Tilgang til førtidspension det seneste rullende år Anm.: Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser således tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: jobindsats.dk Seneste tal fra jobindsats viser, at der i perioden oktober 2013 til september 2014 er blevet tilkendt 38 førtidspensioner. I 2013 blev der tilkendt 35 nye førtidspensioner på baggrund af førtidspensionsreformen. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt (Beskæftigelsesplan ministermål 3) Målsætning: at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december

67 Indsats: Fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Suppleret med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser antal langtidsledige personer i Norddjurs Kommune. status mål aug Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer 26,8 Anm.: Antal langtidsledige personer opgøres som antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/i tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i perioden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Kilde: jobindsats.dk De seneste tal fra jobindsats pr. august 2014 viser færre langtidsledige end måltallet for Da målsætningen har udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så målsætningen på nuværende tidspunkt opfyldt. Grafen nedenfor viser udviklingen i antal langtidsledige i Norddjurs Kommune siden januar 2013 fordelt på hhv. modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp. antal personer Langtidsledige i Norddjurs Kommune jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug Kontanthjælp A-dagpenge Kilde: jobindsats.dk 4

68 Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Baggrund: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesplan ministermål 4) Målsætning: Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Mål: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 25 procent, svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Indsats: Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. mål Status jan-dec Antal virksomheder 1) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Norddjurs Kommune 2) 25,0 44,5 Anm.: Ad 1) Antal virksomheder omfatter virksomheder i Norddjurs Kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned i perioden. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er ikke omfattet af målingen. Ad 2) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder viser andel af virksomheder i Norddjurs Kommune, som har et samarbejde med Jobcenter Norddjurs og/eller andre jobcentre i og uden for kommunen. Kilde: jobindsats.dk Jobindsats.dk er ikke opdateret siden sidst og viser fortsat tal fra Seneste tal fra jobindsats.dk dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over 5

69 målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger endnu ingen tal for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Baggrund: Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 5) Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering (Budget 2014) Målsætning: En udvidet indsats for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal ved udgangen af december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. (beskæftigelsesplan 2014) I budget 2014 er vedtaget en besparelse på 3,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget svarende til en reduktion på 20 helårspersoner. I budgettet er således forudsat 90 helårspersoner over 52 uger mod oprindeligt 110 helårspersoner. Indsatsen forventes at kunne løftes ved investering af ét årsværk i sygedagpengeafdelingen svarende til merudgifter for 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den samlede kommunale nettobesparelse udgør dermed 2,6 mio. kr. Indsatsen: Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed er der afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Status: Der foretages opfølgning dels på målet i beskæftigelsesplan 2014 dels i forhold til de forudsætninger, som er indlagt i budget 2014 om en besparelse. Statistik over løbende sager vedrørende sygdom (DP143) viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger. mål Status okt Antal sygedagpengesager over 52 uger Anm.: opgørelsen viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger på opgørelsestidspunktet. Kilde: DP143 6

70 Seneste tal viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på opgørelsestidspunktet ligger over målsætningen om 85 sager i december Derudover er der i budget 2014 budgetteret med udgifter til sygedagpengeforløb over 52 uger svarende til 89 helårspersoner. Fuldtidspersoner over 52 uger år-til-dato opgøres på baggrund af KMD nøgletal. Budgetmål Status jan-sep Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 52 uger (fuldtidspersoner) Besparelse på forsørgelse (opnås fuldt hvis antallet nedbringes fra 110 til 90 helårspers. i 2014) (mio. kr.) 3,1 0,9 Anm.: Der er i budget 2014 indlagt en besparelse på 3,1 mio. kr. svarende til, at antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra oprindeligt forudsat 110 helårspersoner til 90 helårspersoner i Besparelsen svarer til 0,154 mio. kr. pr. helårsperson. Opfølgning på besparelsen viser den beregnede besparelse år-til-dato. Eksempelvis har der i perioden jan-feb været 92 fuldtidspersoner over 52 uger. Dette er 18 fuldtidspersoner færre end oprindeligt forventet, men 2 fuldtidspersoner flere end målsætningen. Besparelsen for perioden jan-feb kan beregnes som (110-92)*0,154*2/12. Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet Opgørelsen viser, at antal af sygedagpengemodtagere ligger over målsætningen for 2014, og at der i perioden er opnået en besparelse på 0,9 mio. kr. af den indlagte besparelse på 3,1 mio. kr. for hele året. Grafen nedenfor viser udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger målt som fuldtidspersoner. antal fuldtidspers jan feb mar apr maj Sygedagpenge over 52 uger jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul sygedagpenge over 52 uger Måltal 2014 aug sep okt nov dec Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet 7

71 Der har siden december 2013 været en stigning i sygedagpengemodtagere over 52 uger, hvilket betyder at gennemsnittet for 2014 ligger over målet for hele året på 90 helårspersoner. Det har ikke været muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger med baggrund i 1) at Norddjurs Kommune har forlænget sygedagpenge for borgere, der ønskede førtidspension på det foreliggende grundlag. Dette er gjort forud for iværksættelse af sygedagpengereformen og ændringen af lovgivningen pr. 1. juli Og 2) at der fra 1. juli 2014 er indført en ny og mere lempelig forlængelsesregel for borgere med livstruende sygedomme. Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Baggrund: Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 6) Flere jobrotationsprojekter i kommunen (Budget 2013) Jobrotation på det private arbejdsmarked (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats gennem etablering af flere jobrotationsforløb (med henblik på at nedbringe langtidsledigheden). Mål: Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december I budget 2014 er der forudsat, at Norddjurs Kommune etablerer i alt 40,5 helårspersoner i jobrotation. De 8,5 helårspersoner er forudsat i finansloven, mens de resterende 32 helårspersoner er besluttet i forbindelse med budget 2013 og budget 2014 i Norddjurs Kommune. I tabellen nedenfor vises det forudsatte antal jobrotationsforløb samt den i budget 2014 indlagte besparelse. Helårspers. Besparelse (mio.kr.) Forudsat i finanslov 2014 (Norddjurs andel) 8,5 Ingen Flere af jobrotationsprojekter i kommunen ifm. budget 20,0 2, Jobrotation på det private arbejdsmarked ifm. budget 12,0 1, I alt 40,5 4,480 8

72 Besparelsen svarer til 0,140 mio. kr. pr. helårsperson, som overgår til jobrotation. Satsningen forudsætter en ekstraordinær indsats i jobcentret, som vil medføre øgede administrative udgifter på 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den kommunale nettobesparelse udgør herefter 4,0 mio. kr. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers. Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker fortsat at støtte jobrotation i Norddjurs Kommune. Der er ikke bevilliget et endeligt beløb for Derudover styrkes indsatsen i Jobcentret med flere ressourcer til en medarbejder i den virksomhedsrettede indsats. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse over antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. (antal fuldtidsvikarstillinger) Mål Status pr. okt Bevilget 45,1 Planlagt 3,6 I alt 40,5 48,7 Såfremt de planlagte rotationsforløb gennemføres, så opfyldes målsætningen for 2014 og dermed også den indlagte besparelse. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Baggrund: Helhedsorienteret sagsbehandling (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. 9

73 Status: På baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol foretages kvartalsvis opfølgning på dels HOK-sager i 2014 dels den kommunale besparelse af afsluttede sager i HOK-sager opgørelse kvt. 2014: Igangværende sager primo Tilgang af nye sager år til dato 112 = i alt sager år til dato 122 Afsluttet sager med besparelse 28 Afsluttet sager uden besparelse 23 = i alt afsluttede sager år til dato 51 Igangværende sager år til dato 71 Status på HOK-sager er, at der i perioden 1. til 3. kvartal 2014 har været i alt 122 sager, hvoraf 51 er afsluttet. Af de afsluttede sager har 28 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse. Tabellen nedenfor viser besparelse på udbetalte ydelser pr. 30. september 2014 som følge af helhedsorienteret kontrol. (mio. kr.) Mål Status pr Kommunens andel af besparelsen 0,950 1,242 Statens andel af besparelsen 0,942 = Samlet offentlig besparelse 2,184 Anm.: Den offentlige besparelse opgøres som den udgift det offentlige ville have haft for hele året såfremt sagen ikke var behandlet. Statens andel af besparelsen udgøres af den statslige refusion på ydelsen. Den kommunale besparelse på udbetalte ydelser var i 2013 på 0,710 mio. kr. En styrket kontrolindsats forventes at give en yderligere kommunal besparelse i 2014 på 0,950 mio. kr. ekskl. merudgifter til administration. Af tabellen fremgår at den kommunale besparelse af afsluttede sager med besparelse pr. 30. september 2014 udgør 1,2 mio. kr., hvilket allerede på nuværende tidspunkt er over målsætningen for hele året. 10

74 Indsatsområde 8 - EGU elever Baggrund: EGU elever (Budget 2014) Målsætning: I forbindelse med budgetaftalen for 2014 blev det aftalt, at undersøge om antallet af EGU-elever kan øges. Præmissen var, at en forøgelse af EGU-elever samtidig ville nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Mål: Der er fastlagt en politisk målsætning for antallet af EGU-elever på 25 EGUhelårselever, som er forudsat i budgettet for Gennemsnitligt vil der hverken være flere eller færre udgifter forbundet med EGU-forløb i forhold til kontanthjælp. Det forudsættes derfor at en glidning fra kontanthjælp til EGU er udgiftsneutral. Indsats: Forvaltningen udarbejder en sag til behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Status: Der er aftalt ny lovgivning for erhvervsskolerne, heri er indbefattet en fleksuddannelse for næsten samme målgruppe. UU-Djursland har iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for EGU-elever på baggrund af ny lovgivning. Analysen har været forelagt arbejdsmarkedsudvalget i september Arbejdsmarkedsudvalget har på den baggrund vurderet, at det nuværende antal på 25 EGU-elever fastholdes i Antallet revurderes til budget Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Baggrund: En indgang til kommunen for unge (Budget 2014) Målsætning: Én ungdomsorienteret indgang til kommunen Indsats: Fremlæggelse af forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Status: Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Forslaget har været behandlet på arbejdsmarkedsudvalgets møde i august 2014, hvor udvalget har godkendt forslaget. Forslaget er efterfølgende sendt i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. 11

75 Bilag: 4.1. Vækst på et arbejdsmarked for alle - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

76 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2015

77 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse Vision og borgersyn De arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer De bærende principper for arbejdsmarkedspolitikken Mål og sigtepunkter for arbejdsmarkedspolitikken Vores virksomheder skal have gode rammer for jobskabelse Alle har gavn af at være en del af fællesskabet Vores arbejdsstyrke skal opkvalificeres Vores unge skal have en uddannelse Vores arbejdsmarked skal være rummeligt Vi skal udvikle indsatsen sammen med vores samarbejdspartnere

78 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune besluttede i 2014, at der skulle udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik, der sætter ambitionsniveau, retning og ramme for beskæftigelsesindsatsen og tilgrænsende indsatser i Norddjurs Kommune i de kommende år. Arbejdsmarkedspolitikken skal tage udgangspunkt i borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden skal arbejdsmarkedspolitikken bidrage til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedspolitikken skal derfor favne kommunens beskæftigelsesindsats, unge- og voksenuddannelsesindsats og erhvervsindsats. Arbejdsmarkedspolitikken skal således indeholde elementer, der kan være med til at sætte retning for de tre områder. Arbejdsmarkedspolitikken skal i sin daglige virkning bygge på et anerkendende og samarbejdsorienteret syn på borgeren og de enkelte virksomheder. Arbejdsmarkedspolitikken skal med dette udgangspunkt danne baggrund for formulering af beskæftigelsesplan, strategier og kvalitetsstandarder. Der har i september 2014 været gennemført en konference med lokale samarbejdspartnere om de bærende principper og arbejdsmarkedspolitiske mål for Norddjurs Kommune i de kommende år. Dialogen med samarbejdspartnerne har tydeliggjort, at arbejdsmarkedspolitikken spiller en vigtig rolle for kommunens vækst og udvikling i de kommende år, og at arbejdsmarkedspolitikken skal sigte på at skabe størst mulig sammenhæng mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsindsatsen i kommune. 1. Vision og borgersyn Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil Norddjurs Kommune arbejdsmarkedspolitiske vision derfor være, at borgeren understøttes i sin ambition om at have et arbejdsliv med den tryghed, der følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. Arbejdsmarkedspolitikken inddrager derfor borgeren i beslutninger, der vedrører deres arbejdsliv på en anerkendende og inkluderende måde. Borgerne har forskellige behov, når de møder arbejdsmarkedsområdet. Udgangspunktet ved ethvert møde mellem Norddjurs Kommune og borgeren er derfor, at disse behov identificeres individuelt og den nødvendige hjælp og vejledning ydes helhedsorienteret. En del borgere har brug for en arbejdsmarkedspolitisk indsats, fordi de i udgangspunktet ikke har den fulde erhvervsevne, er ramt af sygdom, handicap eller på andre måder er sårbare. Den sårbarhed møder Norddjurs Kommune anerkendende og løsningsorienteret med det udgangspunkt, at borgeren har brug for hjælp til udvikling af ressourcer, perspektiv for det 2

79 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 fremtidige arbejdsliv og de hurtigste veje til et fremtidigt liv helt eller delvist på arbejdsmarkedet. 2. De arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Beskæftigelsen i Norddjurs er faldet under krisen på arbejdsmarkedet, der skal genskabes mange arbejdspladser indenfor industrien, hvis et permanent tab af arbejdspladser skal undgås. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal ufaglærte, men udviklingen bevirker, at denne type jobs forsvinder, og der i fremtiden er mere brug for arbejdskraft med faglige eller mellemlange uddannelser. Arbejdsstyrken falder i Norddjurs Kommune, fordi flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Faldet i arbejdsstyrken øger risikoen for mangel på velkvalificeret arbejdskraft og kan udgøre en udfordring for den fremtidige vækst i kommunen. En anden udfordring er at skaffe tilstrækkeligt med praktikpladser og motivere de unge til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse, så folketingets målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kan opfyldes. Endvidere står Norddjurs Kommune overfor en udfordring i forhold til at inkludere borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet. En håndtering af disse udfordringer har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet og forsørgelsesgrundlag, den enkelte virksomhed og for de fremtidige muligheder for at skabe vækst i Norddjurs Kommune. Derudover har den arbejdsmarkedspolitiske situation stor indflydelse på de enkelte borgeres og Norddjurs Kommunes samlede økonomi. Flere i ordinær beskæftigelse og færre, der er afhængige af dagpenge og kontanthjælp på grund af arbejdsløshed, sikrer bedre købekraft, øget skatteevne og færre kommunale udgifter. Kommunalbestyrelsen har derfor taget initiativ til at formulere en række politiske mål og sigtelinjer for, hvordan de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer og muligheder bedst kan imødekommes i Norddjurs Kommune i de kommende år. 3. De bærende principper for arbejdsmarkedspolitikken Arbejdsmarkedspolitik baseres på en række bærende principper, der sætter borgerne og virksomhederne i centrum. Arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. 3

80 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 I dialog med samarbejdspartnerne har kommunalbestyrelsen lagt vægt på følgende bærende principper for arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år: Bærende principper for arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år: Arbejdsmarkedsindsatsen skal tage afsæt i, at flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den arbejdsmarkedspolitiske vision Arbejdsmarkedsindsatsen bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, og det derfor gælder om at få ressourcerne frem hos den enkelte ledige Et tæt samarbejde med virksomhederne om arbejdsmarkedsindsatsen gavner alle - både virksomheder, beskæftigede og ledige Borgerne skal blive selvforsørgende med tidlig, tilpas, aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats, så ledighedsforløbet bliver så kort som muligt Derfor skal beskæftigelsesindsatsen have som bærende princip, at ressourcerne hos hver enkelt borger skal fremmes, og at virksomhederne skal anspores til og støttes i at være rummelige. Samtidig skal beskæftigelsesindsatsen sikre, at den enkelte borger går aktivt ind i de åbninger, der skabes og opstår i samarbejdet med virksomhederne. Norddjurs Kommune ønsker at arbejde ud fra princippet om mindst mulig indgriben, dvs. den mindst indgribende løsning altid skal have første prioritet. Dette er et princip, der er i lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet, hvor der findes regler, som sikrer, at mindre vidtgående redskaber som udgangspunkt afprøves, før mere vidtgående redskaber kommer i spil. Nedenstående illustration viser en indsatstrappe, hvor de forskellige redskaber inden for arbejdsmarkedsområdet er placeret i forhold til, hvor vidtgående de er. De mindst indgribende redskaber er placeret nederst på indsatstrappen. 4

81 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Det er afgørende for arbejdsmarkedspolitikkens succes, at kommunen kan tilbyde virksomhederne den service, der bliver efterspurgt. Det er derfor et bærende princip, at der er dialog med virksomhederne om at udvikle og tilpasse kommunens service i forhold til behovene i virksomhederne. Hvis der leveres en god service til virksomhederne, vil det åbne for mere samarbejde med virksomhederne. 4. Mål og sigtepunkter for arbejdsmarkedspolitikken Med afsæt i dialogen med de lokale arbejdsmarkedspolitiske aktører har kommunalbestyrelsen formuleret følgende mål og sigtepunkter for de kommende års arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune: Arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune har som mål at: fremme jobskabelsen i virksomhederne flest mulige borgere på arbejdsmarkedet understøtte at arbejdsstyrkens kompetencer matcher virksomhedernes behov medvirke til at de unge i kommunen får uddannelse og job skabe rum til borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet udvikle indsatsen sammen med vores samarbejdspartnere Disse mål og sigtelinjer er udtryk for, at arbejdsmarkedspolitikken skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammevilkår for at tiltrække nye virksomheder og udvikle de eksisterende virksomheder i området. Det skal blandt andet gøres ved at udvikle og tiltrække en engageret og velkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne både på kort og lang sigt. Arbejdsmarkedspolitikken skal samtidig medvirke til, at ledige borgere hurtigt og effektivt opnår et nyt job. Indsatsen skal derfor indrettes på, at ledige borgere i kommunen bliver i stand til og motiveres til at søge de mange jobåbninger i kommunen og de omkringliggende kommuner. For en del ledige går den hurtigste vej til et nyt job via uddannelse og opkvalificering. Arbejdsmarkedspolitikken skal derfor understøtte, at ledige uddanner sig. I den forbindelse skal der være øje for indsatser, der kan sikre varig beskæftigelse. Et øget uddannelsesniveau i Norddjurs Kommune kan dermed også medvirke til at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Derudover skal arbejdsmarkedspolitikken sigte på, at unge og voksne borgere, der har svært ved at opnå job på grund af manglende joberfaring, kvalifikationer eller andre udfordringer tilbydes en indsats, som bringer dem tættere på job. Arbejdsmarkedspolitikken er derfor et vigtigt element i kommunens samlede politik for at understøtte og skabe rammer for en positiv udvikling i kommunen. Norddjurs Kommune kan imidlertid ikke på egen hånd lykkes med målene for arbejdsmarkedspolitikken. Det er en forudsætning for at få succes, at det lykkes at videreudvikle samarbejdet med alle aktører på arbejdsmarkedsområdet, herunder virksomheder, borgere, brancheorganisationer, a-kasser, 5

82 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, nabokommuner, den øvrige forvaltning i kommunen m.fl. Arbejdsmarkedspolitikkens succes afhænger desuden af, at der også i fremtiden sikres efterspørgsel på arbejdskraft gennem en aktiv erhvervspolitik. 4.1 Vores virksomheder skal have gode rammer for jobskabelse Efter flere års krise ser der ud til at være mere positive takter på arbejdsmarkedet. Faldet i beskæftigelsen er aftaget, og der er forventning om en øget vækst og et større træk fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de positive takter på arbejdsmarkedet udnyttes i størst mulig omfang til gavn for både borgere og virksomheder i Norddjurs Kommune. For at leve op til målet om at fremme jobskabelsen er der følgende delmål: Norddjurs Kommune vil arbejde for, at jobskabelsen i kommunens virksomheder styrkes: Vi vil medvirke til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret og engageret arbejdskraft Vi vil opkvalificere de ledige til nuværende og fremtidige jobåbninger Vi vil yde målrettet rekrutteringsservice til virksomhederne Vi vil opdyrke potentialet for udsatte borgere i mindre virksomheder Vi vil styrke netværket mellem jobcenter, arbejdsgivere og arbejdstagere Der er behov for at øge og styrke samarbejdet med virksomhederne og faglige interesseorganisationer, hvis ovenstående delmål skal indfries. Dialogen med virksomhederne er afgørende En tæt dialog med virksomhederne vil øge mulighederne for, at flere jobåbninger på arbejdsmarkedet bringes i spil overfor de ledige og langtidsledige. Samtidig vil den øgede dialog styrke mulighederne for, at der skabes plads på arbejdsmarkedet til de borgere, som har andre udfordringer end ledighed. For at øge synligheden af virksomhedernes jobåbninger vil Norddjurs Kommune derfor investere i et styrket opsøgende arbejde overfor virksomhederne. I den forbindelse ønsker Norddjurs Kommune at udnytte mulighederne for dialog og samarbejde med virksomhederne om erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske temaer i VækstNorddjurs. Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne Den positive udvikling på arbejdsmarkedet og de mange jobåbninger i virksomhederne skal udnyttes i størst mulig omfang. Derfor skal jobcenteret i de kommende år bistå virksomhederne med at rekruttere kvalificeret og engageret arbejdskraft. 6

83 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune vil sikre ressourcer og kompetencer i jobcenteret til at matche de lokale virksomheders behov for arbejdskraft med kvalificerede ledige. Arbejdsmarkedsudvalget vil tage initiativ til nye måder, hvorpå virksomhederne og de ledige kan mødes. 4.2 Alle har gavn af at være en del af fællesskabet Et af de bærende principper i arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle i videst muligt omfang ønsker og har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid. Kommunalbestyrelsen har formuleret følgende politiske delmål: Norddjurs Kommune vil arbejde for, at alle ledige bliver en del af fællesskabet: Vi ønsker, at flest muligt har et aktivt arbejdsliv Vi ønsker via en tidlig indsats at sikre, at ledighedsforløbet bliver så kort som muligt for den enkelte ledige Vi ønsker flere bliver opkvalificeret og opnår et højere uddannelsesniveau Vi vil arbejde for, at alle borgerne bliver selvforsørgende med tidlig, tilpas, aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats Vi ønsker via en virksomhedsrettet indsats at hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet Vi vil udfordre virksomhederne til at medvirke til inklusion af borgere med andre udfordringer end ledighed For at medvirke til at alle er en del af fællesskabet, er det afgørende, at arbejdsmarkedsindsatsen er tidlig og virksomhedsrettet. Dette øger chancen for at komme i varig beskæftigelse, og derved at kunne forsørge sig selv og familien. En tidlig indsats er afgørende Erfaringen viser, at langvarige ledigheds- og sygeforløb kan føre til, at nogle ikke kommer tilbage til et aktivt arbejdsliv. Norddjurs Kommune ønsker via en tidlig indsats at forebygge langvarige forløb, hvor den enkelte er afhængig af offentlig forsørgelse. Norddjurs Kommune vil allerede i det første møde med borgeren påbegynde den egentlige sagsbehandling, hvor det kan lade sig gøre. Kommunalbestyrelsen har derfor i kvalitetstandarderne prioriteret en indsats, der er endnu tidligere end det, som loven kræver. Den tidlige indsats skal foregår helhedsorienteret fra begyndelsen. Virksomhederne har et socialt ansvar Den største effekt for de ledige borgere er, når jobcenteret kan lave indsatser i samarbejde med lokale virksomheder. En af årsagerne til de gode resultater er, at der i vidt omfang kan 7

84 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 tages individuelle hensyn i disse forløb, og dette kan medvirke til, at de ledige får en varig til tilknytning til en virksomhed og til arbejdsmarkedet generelt. I Norddjurs Kommune er der allerede en lang række virksomheder, som løfter et socialt ansvar blandt andet via de mange virksomhedscentre. Samarbejdet med virksomhedscentrene skal styrkes og udbygges til gavn for de ledige borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet af forskellige årsager. 4.3 Vores arbejdsstyrke skal opkvalificeres Den demografiske udvikling betyder, at mange ældre med uddannelse og tillærte kvalifikationer vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Det er en udvikling, der kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked, da virksomhederne fremover kan få svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at de mange ufaglærte i arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune tilføres såvel grundlæggende, nye og efterspurgte kvalifikationer. Kommunalbestyrelsen har formuleret følgende politiske delmål: Norddjurs Kommune vil arbejde for, at hele arbejdsstyrken opkvalificeres: Vi vil skabe en stærkere uddannelseskultur og fremme borgernes uddannelsesmål Vi vil arbejde for en bred og alsidig uddannelse af hele arbejdsstyrken Vi vil opfordre til, at alle virksomheder løbende opkvalificerer deres medarbejdere Vi vil medvirke til relevant opkvalificering for den enkelte og for arbejdsmarkedet som helhed Virksomhedernes uddannelsesbehov skal i centrum For at understøtte den lokale jobskabelse skal der være fokus på såvel den lediges som virksomhedernes uddannelsesbehov. Norddjurs Kommune vil i dialog med den enkelte ledige og virksomhederne holde os opdateret på de kvalifikationer, som den enkelte ledige og virksomhederne efterspørger. Med afsæt i virksomhedernes behov vil Norddjurs Kommune indbyde relevante parter til et samarbejde om at udpege satsningsområder for opkvalificering. Norddjurs Kommune ønsker, at virksomhederne altid er opdateret på de forskellige tilskudsordninger og initiativer på beskæftigelsesområdet. Alle virksomheder har gavn af at have en velkvalificeret og alsidig arbejdskraft. Derfor opfordrer Norddjurs Kommune alle virksomheder til løbende at opkvalificere medarbejderne til fremtidens krav. 8

85 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Borgerne skal kende deres udgangspunkt for uddannelse Det er afgørende, at opkvalificeringen bygger ovenpå borgernes kompetencer. Derfor ønsker Norddjurs Kommune, at flest mulige ledige uden en kompetencegivende uddannelse kan få tilbudt realkompetence- og meritafklaring. Med dette udgangspunkt skal der i den arbejdsmarkedspolitiske indsats være fokus på muligheder for et målrettet uddannelses- og kompetenceløft. Norddjurs Kommune ønsker generelt at medvirke til at løfte borgernes kompetencer. Specielt skal der være fokus på kompetenceløft af ledige uden uddannelse eller faglærte med forældede uddannelser. 4.4 Vores unge skal have en uddannelse I de senere år er flere unge i kommunen gået i gang med uddannelse. Det er positivt, da uddannelse giver de unge større jobsikkerhed på et arbejdsmarked, hvor kravene til kvalifikationer og kompetencer vokser. Kommunalbestyrelsen har formuleret følgende politiske delmål for at få flere unge i uddannelse: Norddjurs Kommune vil arbejde for, at flere unge gennemfører en uddannelse: Vi vil medvirke til, at de unge får perspektiv på og motivation til deres uddannelsesdrømme Vi skal understøtte, at unge træffer gode valg af uddannelse Vi vil understøtte de unge i at gennemføre den valgte uddannelse Vi skal give de unge en ansvarsfuld rådgivning om uddannelsesmulighederne Vi skal understøtte et forældrefokus på uddannelse for de unge Gevinsten af uddannelse skal være synlig Nogle unge ser ikke værdien af at tage en uddannelse, og mangler derfor motivation til at påbegynde eller gennemføre en uddannelse. Konsekvensen er, at nogle unge kan få en ustabil beskæftigelse i ufaglærte job, og at virksomhederne fremover kan få svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune ser derfor et behov for, at alle unge forstår værdien af en uddannelse, og at forældre, vejledere, lærere og arbejdsgiverne sender et fælles signal om betydningen af uddannelse for de unges fremtidige muligheder. Norddjurs Kommune ønsker, at arbejdsgivere i endnu højere grad medvirker til at motivere de unge i kommunen til uddannelse. Kommunen vil derfor medvirke til formidling af fritidsjob og erhvervspraktik for de unge, da det kan hjælpe de unge til at få perspektiv på, hvad uddannelse kan bruges til. 9

86 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune vil i samarbejde med virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner bidrage til, at unge kan få de nødvendige praktikforløb, der er en del af en afsluttet uddannelse. Vi skal fremme gode valg af uddannelse For mange unge er det en svær proces at vælge uddannelse. Der er mange uddannelser at vælge mellem, og det kan være svært at overskue uddannelsesvalgets betydning for de efterfølgende jobmuligheder. Kommunalbestyrelsen finder det afgørende, at de unge har et stærkt jobperspektiv i valget af uddannelse. Derfor skal jobperspektivet indgå tydeligt i uddannelsesvejledningen og i rådgivningen af de unge. De unge skal have viden om hvilke uddannelser, der giver gode jobmuligheder aktuelt og fremadrettet i Norddjurs Kommune. Samtidig vil Norddjurs Kommune tage yderligere initiativer, der kan fremme antallet af praktikpladser i virksomhederne til unge, der ønsker en erhvervsuddannelse. Lettere kontakt mellem unge og kommunen Norddjurs Kommune ønsker at opprioritere indsatsen over for de unge. Derfor etableres en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune, der skal gøre kontakten mellem unge og kommunen lettere. Med oprettelsen af den ungdomsorienterede indgang etableres et tættere samarbejde mellem en række områder i kommunen, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcenteret. Formålet med en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune er blandt andet at øge indsatsen for, at flere unge påbegynder og færdiggør en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Norddjurs Kommune ønsker at sikre en hurtig og koordineret indsats overfor de unge, og det skal en ungdomsorienteret indgang medvirke til. Dette betyder, at de unge i et ungdommeligt og anerkendende miljø kan møde de relevante fagpersoner på ét sted, og at sagsbehandlingen og vejledningen kan foregå et sted, der er uafhængigt af de enkelte uddannelsestilbud, og som har et mindre bureaukratisk præg. Det tværfaglige samarbejde skal medvirke til at forebygge, at unge falder fra uddannelse og beskæftigelse. 4.5 Vores arbejdsmarked skal være rummeligt En stor gruppe af borgere i kommunen har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid og har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gavner alle at deltage på arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt at skabe plads til borgere med andre udfordringer end ledighed i virksomhederne. 10

87 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Kommunalbestyrelsen har formuleret følgende politiske delmål herfor: Norddjurs Kommune vil arbejde for, at borgere med andre udfordringer end ledighed deltager på arbejdsmarkedet: Vi vil arbejde for, at der skabes og synliggøres jobåbninger på det rummelige arbejdsmarked Vi vil øge forståelsen af målgruppens ressourcer og støttebehov på arbejdsmarkedet Vi vil udvikle den enkeltes kompetencer til at få og holde kontakt med arbejdsmarkedet Vi vil udfordre virksomhederne til at tage yderligere medansvar for inklusion af borgere med andre udfordringer end ledighed Borgere med andre udfordringer end ledighed skal deltage på arbejdsmarkedet De fleste jobåbninger besættes via netværk. Det er en udfordring for borgere, der mangler et aktivt netværk i forhold til arbejdsmarkedet. Norddjurs Kommune ønsker, at alle borgeres kompetencer bringes i spil på arbejdsmarkedet, og dette budskab skal markedsføres aktivt overfor virksomhederne. Kommunalbestyrelsen opfordrer til dialog med virksomhederne om ressourcer og støttemuligheder ved ansættelse af borgere med andre udfordringer end ledighed. Det er vigtigt, at dialogen giver virksomhederne forståelse af borgernes situation og formåen. Norddjurs Kommune vil derudover arbejde for at skabe jobåbninger og tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med andre udfordringer end ledighed. Dette skal ske via en løbende dialog med virksomheder og frivillige organisationer, og ved blandt andet at understøtte etablering af socioøkonomiske virksomheder. Borgerens ansvar skal styrkes Borgere med andre udfordringer end ledighed skal støttes i at tage ansvar for egen situation. Det indebærer, at borgerne medvirker til at lægge sin fremtidsplan med afsæt i egne interesser. Borgeren skal have indflydelse på og tage ansvar for udarbejdelse af job- og uddannelsesplaner. Norddjurs Kommune ønsker med udgangspunkt i den arbejdsmarkedspolitiske vision og borgersyn, at kommunens medarbejdere møder borgerne med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Kommunens medarbejdere har i samarbejde med borgeren ansvaret for at finde ud af, hvad der kan styrke borgerens perspektiv i forhold til uddannelse eller job. Samtidig prioriteres, at borgerne i højere grad deltager i kombinationsforløb, hvor der arbejdes parallelt med støtte, behandling, opkvalificering og virksomhedspraktik. Via kombinationen sikres den hurtigste vej ind på arbejdsmarkedet. 11

88 Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune Vi skal udvikle indsatsen sammen med vores samarbejdspartnere Samarbejdet i lokalområdet skal løbende vedligeholdes og styrkes for at optimere måden, vi løser opgaverne på arbejdsmarkedsområdet. Kommunalbestyrelsen har formuleret følgende politiske delmål herfor: Norddjurs Kommune vil arbejde for, at vi udvikler indsatsen i samarbejde med vores samarbejdspartnere Vi ønsker, at intensivere dialogen med vores samarbejdspartnere for nå målene Vi vil styrke samarbejdet på tværs til gavn for borgerne og virksomhederne Vi vil videreudvikle og styrke det daglige samarbejde med interessenterne Dialog skaber udvikling For at sikre en stadig udvikling af beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune er det afgørende med en god og løbende dialog med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. Norddjurs Kommune ønsker at etablere et nyt samarbejde med de hidtidige repræsentanter i LBR for at fastholde kontakten med arbejdsmarkedets parter og andre organisationer. For at videreudvikle samarbejdet med interessenterne på arbejdsmarkedsområdet (virksomheder, brancheorganisationer, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, andre områder i forvaltningen m.v.) vil Norddjurs Kommune tage initiativ til, at der en gang om året afholdes en temadag, hvor interessenterne inviteres til at drøfte det kommende års beskæftigelsesplan og de indsatsområder, som skal prioriteres i det kommende år. Det daglige samarbejde er essentielt Udover de ovenstående initiativer vil Norddjurs Kommune fastholde og udvikle de allerede eksisterende samarbejder med alle aktører på arbejdsmarkedsområdet, herunder virksomheder, brancheorganisationer, interesseorganisationer, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, nabokommuner og den øvrige forvaltning i kommunen. Uden samarbejdet med alle disse samarbejdspartnere kan Norddjurs Kommune ikke løse sine opgaver på arbejdsmarkedsområdet. 12

89 Bilag: 5.1. Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

90 Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

91 Indhold Indledning...2 Indgang til kommunen...2 Åbningstider og bemanding...2 Borgerservices opgaver og serviceniveau...3 Borgerserviceteam...3 Registerteam...6 Oversigt Lovgrundlag Klagemuligheder Borgerrådgiver

92 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for Borgerservice. Administrativt fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Målet for alle henvendelser til Borgerservice er, at borgeren føler sig velkommen og velbetjent. Kommunikationen med borgerne skal være ligeværdig og præget af gensidig respekt. Det er medarbejdernes opgave, at sikre at dialogen med borgerne foregår i et forståeligt sprog, og at eventuelle fagudtryk og lovstof forklares for borgeren. Borgerservice vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med Borgerservices medarbejdere. Medarbejderne i Borgerservice medvirker til, at borgerne får besvaret deres henvendelse korrekt gennem en spørgende og lyttende tilgang til borgerne. Målgruppen for kvalitetsstandarden er borgere, der retter henvendelse til Norddjurs Kommune digitalt, skriftligt, telefonisk og personligt. Ydelser i Borgerservice tager altid udgangspunkt i den gældende lovgivning. Indgang til kommunen De fysiske rammer er indrettet for at gøre det nemt for borgeren at finde borgerreceptionen ved ankomst til Rådhuset i Grenaa. Borgerguiden er den første medarbejder, som borgeren møder ved personlig henvendelse til Norddjurs Kommune i Grenaa. Borgerreceptionen er indgangen til Norddjurs Kommune og har til opgave at hjælpe borgerne med at få løst deres henvendelse med det samme så vidt muligt. Borgerguiden er altid til stede i borgerreceptionen, og vil møde borgeren umiddelbart efter, at borgeren er ankommet. Borgerguiden skal sikre, at borgeren bliver sendt videre til den relevante medarbejder i forhold til deres henvendelse. En række opgaver i Borgerservice er digitaliseret, og borgeren kan derfor få vejledning og hjælp til brug af digitale selvbetjeningsmuligheder både ved personligt fremmøde og pr. telefon. Åbningstider og bemanding Borgerservice har base i Grenaa, men betjener også borgere mandag og tirsdag på biblioteket i Ørsted, og onsdag og torsdag på biblioteket i Auning. 2

93 Åbningstiderne er følgende: Grenaa Auning Ørsted Mandag kl kl Tirsdag kl kl Onsdag kl kl Torsdag kl kl Fredag kl Borgerservices opgaver og serviceniveau Kvalitetsstandarden omfatter de opgaver, som løses i Borgerservice. Borgerne betjenes af to teams, som varetager nedenstående borgerrettede opgaver. Borgerserviceteam Borgerguidefunktion Digitalt Pas Kørekort Vielser Udlevering af kopier fra sager i byggearkiv Postfordeling Skanning af modtaget papirpost Telefonomstilling Registerteam Folkeregister Helhedsorienteret Kontrol Valg Sundhedskort EU-sygesikringskort Sundhedsydelse Tilkendelse af førtidspension Borgerserviceteam Borgerserviceteamet løser en række opgaver, hvoraf mange opstår efter en direkte henvendelse fra en borger. Ved personlig henvendelse om sagsbehandling er målet, at borgeren maksimalt skal opleve en ventetid på 15 min. efter betjening af borgerguiden. 3

94 Borgerguidefunktion Borgerguidefunktionen findes udelukkende på rådhuset i Grenaa. Borgeren bliver betjent af borgerguiden med det samme ved første henvendelse i borgerreceptionen. Både indretningen af borgerbetjeningsområdet og borgerguidefunktionen er unik og udviklet i Norddjurs Kommune. Borgerguiden henvender sig til borgeren for at få afdækket, hvilket service borgeren efterspørger, og hjælper dernæst borgeren til at blive betjent det rette sted. Oftest består hjælpen i at anvende nummersystemet, der styrer de fleste henvendelser, så borgerne får den rigtige betjening af den rigtige medarbejder. Borgerguiden tager også i mod post og skemaer, som borgeren ønsker at aflevere. Borgerguiden udleverer og modtager nøgler fra feriefondens ferieboliger, ligesom de udleverer batterier til høreapparater. Digitalisering Arbejdet med digitalisering tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes digitaliseringsstrategi. Norddjurs Kommune ønsker at vejlede borgere med brugen af de digitale løsninger. Derfor yder borgerserviceteamet rådgivning og hjælp til de digitale selvbetjeningsløsninger både ved personlig og telefonisk henvendelse. Grundlaget for at kunne benytte de digitale løsninger er NemID, som borgerserviceteamet hjælper med at oprette og anvende. Borgerserviceteamet assisterer med at oprette digital postkasse og til at blive fritaget for digital post. Borgere, der ønsker at blive fritaget, skal efter loven møde personligt op på kommunen og søge skriftligt. Borgeren modtager efterfølgende et skriftligt svar på fritagelse indenfor 10 arbejdsdage. Borgerservice bistår til udbetaling af feriepenge via FerieKontos hjemmeside. Norddjurs Kommune er endvidere forpligtet til at yde hjælp til Skats digitale løsninger. Borgere i Norddjurs Kommune kan benytte sig af Den Digitale Hotline, hvor borgerne fra hele regionen kan ringe ind og få hjælp til problemer med den digitale selvbetjening på tværs af kommunerne. Dette kan foregå uden for kommunens åbningstider. Telefonnummeret til Den Digitale Hotline er: Telefonnummeret kan benyttes i følgende tidsrum: Mandag til torsdag fra kl og Fredag fra kl til Søndag fra kl

95 På Norddjurs Kommunes biblioteker findes uddannet personale, som kan vejlede borgerne med brug af digitale løsninger indenfor Borger.dk. Pas I Grenaa og Auning findes en paskiosk, hvor der kan bestilles pas. Passet sendes til borgerens hjemadresse i løbet af 2 uger. Der kan udstedes midlertidige pas på alle tre betjeningsadresser med det samme. På Norddjurs Kommunes hjemmeside kan der reserveres tid til bestilling af pas, så man undgår ventetid i Borgerservice. Der er mulighed for at få taget et pasfoto i Borgerservice mod betaling. Kørekort Der kan bestilles kørekort på alle niveauer, ligesom der laves erhvervskørekort og internationale kørekort. Bestilling af kørekort kan også foretages via Borger.dk. Internationalt kørekort udstedes med det samme, mens andre kørekort sendes direkte til borgeren inden 3 uger. Vielser Borgerserviceteamet tager sig af hele processen i forbindelse med vielser. Ud fra de modtagne oplysninger undersøges, om vielsen kan godkendes. Vielser kan som udgangspunkt arrangeres i løbet af 2 uger. Ansøgning om vielse kan også foretages via Borger.dk. Ved borgerlige vielser arrangeres selve ceremonien og stedet for vielsen efterfølgende. Bygningsarkiv Borgerserviceteamet udlåner og kopierer tegninger fra bygningsarkivet til ejendomsmæglere, entreprenører, borgere mv. for bygninger i Grenaa området. For bygninger i den øvrige del af kommunen skal henvendelsen ske til byg og miljøafdelingen i Allingåbro. Postfordeling Borgerserviceteamet tager sig af al fordeling af indgående post, både på papir og digitalt. Papirpost bliver skannet ind i det elektroniske dokumenthåndteringssystem og videresendt til rette modtager samme dag, det modtages. Digitalt kommer der både almindelige mails og sikre mails, der også fordeles til rette modtager samme dag i arbejdstiden og ellers dagen efter modtagelsen. Omstilling Omstilling af alle telefonhenvendelser til hovednummeret varetages også af borgerserviceteamet. Ved telefonisk henvendelse vil borgeren blive betjent hurtigst muligt. Servicemålet er, at en telefon vil blive besvaret indenfor maksimalt 10 min. Såfremt henvendelsen ikke kan løses af telefonomstillingen, vil der blive viderestillet til enten en afdeling eller en konkret medarbej- 5

96 der. I de tilfælde hvor en medarbejder ikke træffes, vil borgeren få det direkte telefonnummer til brug for efterfølgende henvendelse. Registerteam Registerteamets opgaver er dels følger af direkte henvendelse fra borgerne, men har også opgave af en mere indirekte karakter f.eks. i form af behandling af oplysninger fra digitale og andre henvendelser fra borgerne til centrale registre. Folkeregister Registerteamet vedligeholder Det Centrale Personregister (CPR) med oplysninger fra borgere og offentlige myndigheder. Alle borgere i Danmark er registreret i CPR med oplysninger om: Personnummer Navn Adresse Civilstand Fødselsregistreringssted Statsborgerskab Slægtskab Umyndiggørelse Stilling Folkekirkeforhold Valgret Kommunale forhold Dødsfald Folkeregisternotater I henhold til Lov om Det Centrale Personregister har alle borgere pligt til at melde til CPR, hvis der sker ændringer af de oplysninger, der er registreret i CPR. I den forbindelse har registerteamet en række opgaver: Flytning Borgeren skal anmelde flytning senest fem dage efter flytningen til borger.dk. Registerteamet skal inden godkendelse af flytning undersøge, om tilflytningsadressen er korrekt. Har man ingen bopæl, skal man registreres på det sted, som man opholder sig. Hvis den anmeldte bopæl ikke er godkendt til bolig, skal sagen undersøges nærmere, og kopi af flytning sendes til teknisk forvaltning. 6

97 Borgeren skal tilmeldes, hvis borgeren bor eller opholder sig på adressen og ikke har anden bolig, uanset om boligen er lovlig eller ej. Hvis borgeren bor c/o hos nogen, kan der udsendes 'Logiværtserklæring', inden flytningen godkendes. Borgeren modtager besked indenfor 10 arbejdsdage, hvis flytningen ikke kan godkendes. Udrejse Borgere, der skal opholde sig i udlandet over seks måneder, skal altid melde fraflytning til udlandet på borger.dk. Korte besøg her i landet skal ikke betragtes som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe personen i det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet. Ved ophold i udlandet på seks måneder eller derunder, og hvor den hidtidige bopæl opretholdes til fuld rådighed, er der ret til at forblive registreret med bopæl der. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed, skal der foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej. Registerteamet modtager besked om udrejse via borger.dk og undersøger om oplysningerne er korrekte, hvorefter der registreres, at borgeren er flyttet til udlandet i CPR-systemet mv. Indrejse Ved indrejse fra andre nordiske lande skal borgeren møde personligt op i borgerservice, hvis opholdet varer mere end seks måneder og medbringe legitimation, herunder dokumentation for statsborgerskab (pas) og dokumentation for personnummer fra det nordiske fraflytningsland. Ikke-nordiske EU-borgere, der vil opholde sig midlertidigt i Danmark i mere end tre måneder (eller seks måneder som jobsøgende), skal ansøge om et registreringsbevis hos statsforvaltningen. Ved indrejse fra EU- og EØS-lande skal borgeren møde personligt op på folkeregisteret, hvis opholdet varer mere end seks måneder. Ved indrejse fra de øvrige udlande skal borgeren møde personligt op på folkeregisteret senest fem dage efter flytning og medbringe opholdstilladelse, hvis opholdet varer mere end tre måneder. Korte besøg i udlandet indebærer ikke en afbrydelse af ophold her i landet, så længe vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange her i landet. Udenlandske arbejdstagere, der flytter til Norddjurs Kommune, kan vælge at foretage registreringen af indrejsen hos Citizen Service, ICS i Aarhus på adressen Nordhavnsgade 4-6, 8000 Aarhus C. 7

98 Personer, der af arbejdsmæssige og lignende grunde i perioden overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som i perioden tilbringer hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet, opfylder betingelserne for at blive registreret som indrejst. Registerteamet modtager besked om indrejse via borger.dk og undersøger om oplysningerne er korrekte, hvorefter de nye borgere registreres i CPR-systemet mv. Flygtninge En særlig opgave for registerteamet er flygtninge. For flygtninge, der ankommer direkte fra hjemlandet, skal der ske oprettelse i cpr-register, skat, NemID, mv. samme dag. Flygtningen, der kommer fra et asylcenter, er allerede registreret, men registerteamet skal undersøge om oplysningerne er korrekte og registrere de nødvendige oplysninger i Norddjurs Kommune. Klager i forbindelse med CPR Klager over afgørelser efter Lov om Det Centrale Personregister skal efter genvurdering afgøres af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Helhedsorienteret Kontrol Helhedsorienteret Kontrol er organiseret sammen med folkeregisteropgaven, da sager om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser ofte har udgangspunkt i registreringen af adresse. Kommunen har ansvaret for at administrere de fleste af de sociale ydelser, samt at ydelserne altid udbetales på et korrekt grundlag ifølge lovgivningen. I den forbindelse anvender gruppen for Helhedsorienteret Kontrol muligheden for at samkøre alle de registeroplysninger, som kommunen har adgang til og dermed kontrollere, om borgernes oplysninger er korrekte. Hvis det viser sig, at forudsætningerne for at udbetale de sociale ydelser ikke længere er til stede, skal kommunen stoppe ydelserne og eventuelt kræve tilbagebetaling. I praksis opereres typisk med to former for misbrug af sociale ydelser, nemlig de sager, der knytter sig til fiktiv adresse (enligsager mv.) og de sager, der knytter sig til dobbeltforsørgelse (sort arbejde mv.). Sager om fiktiv adresse dækker over det forhold, at en af parterne i et forhold opgiver en forkert (fiktiv) adresse alene med det formål, at den pågældende selv eller den anden part opnår status som enlig, og derved opnår en højere social ydelse. Fiktiv adresse-situationen (dvs. at to personer reelt er samboende) forekommer typisk inden for børnetilskuds -, pensions -, boligstøtte og daginstitutionsområdet. Altså alle de områder, hvor den sociale ydelse er højere til enlige end samlevende, eller hvor begge parters indtægter har betydning for ydelsens størrelse. Dobbeltforsørgelse dækker over det forhold, at en borger modtager to ydelser for samme periode til dækning af samme behov. 8

99 Dobbeltforsørgelsessituationen forekommer typisk i forbindelse med kontanthjælp, hvor en borger undlader at oplyse, at vedkommende har et arbejde, selv om vedkommende modtager kontanthjælp for samme periode til forsørgelse. På sygedagpengeområdet opstår en lignende situation, hvor borgeren genoptager arbejdet og samtidig modtager sygedagpenge, fordi han undlader at foretage den fornødne underretning til socialforvaltningen. Derudover foretager Helhedsorienteret Kontrol i samarbejde med SKAT kontrolbesøg i forskellige virksomheder. Valg I forbindelse med valg varetager registerteamet hele den registreringsmæssige del af opgaven. De står også for at betjene de borgere, der ønsker at brevstemme, og søger for at beboerne på Norddjurs Kommunes institutioner får mulighed for at afgive stemmer. Sundhedskort For at anvende ydelser under sundhedsloven skal borgeren have et sundhedskort. For at få udstedt et sundhedskort skal man være registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i Danmark. Nyfødte får tilsendt deres efter navngivning eller barnedåb. Når en borger fylder 15 år, har man mulighed for at vælge egen læge. Ved valg af ny læge udstedes et nyt sundhedskort. Borgerne bestiller sundhedskort på borger.dk, hvorefter registreringsteamet modtager bestillingen og registrerer oplysningerne for efterfølgende at bestille sundhedskortet (tidligere sygesikringsbevis). Der er en leveringstid på ca. 2-3 uger. Der skal udstedes nyt sundhedskort, når borgerne skifter læge, ved ændring af sygesikringsgruppe, når kortet er bortkommet, gået i stykker, mv. Registerteamet hjælper de borgere, der ikke selv kan bestille digitalt. EU-sygesikringskort Borgerne er fra den 1. august 2014 dækket af et EU-sygesikringskort, også kaldet det blå sygesikringsbevis eller det blå kort. Med EU-sygesikringskortet har man ret til behandling på de samme vilkår, som gælder for offentligt sikrede i det land, hvor man søger hjælp. Borgeren kan bestille kortet på borger.dk. Registreringsteamet modtager bestillingen og registrerer oplysningerne for efterfølgende at bestille EU-sygesikringskortet. Der er en leveringstid på ca. 2-3 uger. Kortet er normalt gyldigt i 5 år. Sundhedsydelser Ansøgning om tilskud til ydelser sker ved personlig henvendelse i borgerservice medbringende faktura for ydelsen. Når der foreligger de nødvendige oplysninger træffes afgørelse indenfor 10 arbejdsdage. 9

100 Sundhedskortet Sundhedskortet giver adgang til ydelser under sundhedsloven. Der er to grupper af sygesikrede. Som udgangspunkt tilhører alle borgere gruppe 1, men det er muligt at vælge en anden sikringsgruppe. Gruppe 1-sikrede: Gruppe 1-sikrede har som udgangspunkt adgang til vederlagsfri lægehjælp og speciallægehjælp. Derudover kan gruppe 1-sikrede være berettigede til tilskud til andre ydelser. Der kan i forbindelse med lægeoverenskomster være forskellige aftaler, som registerteamet vil skulle undersøges nærmere, inden det besluttes, om der kan gives tilskud til ydelser. Ved behandling hos speciallæge kræves henvisning fra egen læge eller fra en alment praktiserende læge i et andet EU/EØS land. Undtaget er øjenlæge, øre-, næse- og halslæge. Gruppe 2-sikrede: Gruppe 2-sikrede kan frit vælge læge eller speciallæge, men har ikke ret til vederlagsfri lægehjælp. Der vil altid være en egenbetaling. For overenskomstomfattende læger foretages nettoafregning. Dvs. den gruppe 2-sikrede betaler kun egenandelen til lægen, og lægen afregner selv det offentliges andel med regionen. Hos læger, der ikke har overenskomst med det offentlige, betaler den gruppe 2-sikrede hele regningsbeløbet til lægen, og får det offentliges andel refunderet af kommunen. Der vil dog kunne ydes et tilskud svarende til taksten for tilsvarende lægehjælp til en gruppe 1- sikret. Dog undtaget er kørselsgodtgørelse. EU-sygesikringskort Kortet dokumenterer, at borgeren har ret til læge- og hospitalsbehandling, nødvendige kontrolundersøgelser samt behovsbestemte ydelser ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst under ophold i alle EU-landene, Norge, Island, Lichtenstein eller Schweiz. Det tilrådes, at borgeren tegner en privat forsikring til dækning af lægeordineret hjemtransport, da sygetransport hjem til Danmark ikke er dækket af EUsygesikringskortet. Hvis der er egenbetaling for lægebehandling i det land, hvor man søger behandling, skal danske sikrede også selv betale denne egenbetaling. Egenbetalingen kan man ikke efterfølgende få refunderet ifølge sundhedslovens bestemmelser. 10

101 Transport til besøg hos læger Anmodning om transport eller befordringsgodtgørelse skal ske til registerteamet ved personlig eller telefonisk henvendelse. Registerteamet vurderer, træffer afgørelser, bestiller, koordinerer og udbetaler transport til besøg hos læger. Normalt skal borgerne selv sørge for transport til alment praktiserende læge, vagtlæge og speciallæge, herunder speciallægepraksis på sygehus. Gruppe 1-sikrede borgere kan dog anmode om befordringsgodtgørelse, når der er tale om transport til og fra speciallæge. Behandling eller undersøgelse hos en speciallæge skal være lægehenvist. Ved behandling eller undersøgelse hos en øjenlæge, øre-, næse- og halslæge eller hos en gynækolog, hvor behandlingen er svangerskabsafbrydelse inden 12. uge, behøves ingen henvisning. Afstanden mellem borgerens bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted skal overstige 50 km, før borgeren kan anmode om befordringsgodtgørelse. Ønsker den borgerne at benytte en speciallæge, der har konsultation længere væk, ydes godtgørelsen med det beløb, den sikrede havde ret til, hvis den nærmeste speciallæge var blevet anvendt. Det forudsættes, at borgerne anvender offentligt transportmiddel. Anden befordringsform kan benyttes, såfremt borgerne er ude af stand til at bruge offentlige transportmidler. Ved benyttelse af eget befordringsmiddel kan borgerne kun få befordringsgodtgørelse, hvis det ikke har været muligt at benytte offentlige transportmidler, således at den pågældende ellers ville have været henvist til at benytte taxa eller lignende. Godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel beregnes efter taksten for billigste offentlige transportmiddel. Har borgerne behov for ledsager på grund af alder eller helbredstilstand, ydes der ligeledes befordringsgodtgørelse til ledsageren. Medfører ledsagelsen et fravær fra hjemmet i mere end 12 timer, ydes der befordringsgodtgørelse til en ud- og hjemrejse uden, at patienten er med. Folke- eller førtidspensionister, der er gruppe 1-sikrede kan ved sygdomstilfælde få godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge eller speciallæge. Kræver borgernes behandling en overnatning, ydes der også overnatningsgodtgørelse til ledsageren efter samme regler som til borgeren. Pensionister kan også få tilskud til befordring til behandling eller undersøgelse hos en speciallæge, når der er henvist fra en alment praktiserende læge, og pensionisten benytter den speciallæge, der har konsultation nærmest pensionistens bopæl. Er denne speciallæge forhindret, ydes godtgørelsen til den nærmeste speciallæge, der ikke er forhindret. Ønsker en pensionist at benytte en speciallæge, der har konsultation længere væk, ydes godtgørelsen med det beløb, pensionisten havde ret til, hvis den nærmeste speciallæge var blevet anvendt. 11

102 Klager efter Sundhedsloven Klager efter Sundhedsloven afgøres af Patientombuddet. Tilkendelse af førtidspension Registerteamet er sekretariat for Pensionsnævnet, der behandler og træffer afgørelser i sager om ansøgning og forhøjelse af førtidspension. Registerteamet modtager sager om førtidspension fra sagsbehandlere i Jobcentret. Herefter bliver de bearbejdet og udsendt til Pensionsnævnets medlemmer. Registerteamet er selv en del af Pensionsnævnet og koordinerer møderne. Efter pensionsnævnsmøderne udsender registerteamet afgørelser i form af tilkendelse eller afslag. Registerteamet sikrer, at afgørelserne tager udgangspunkt i lovgivningen og at begrundelserne beskriver, hvad der er lagt vægt på og henvisninger til det lovmæssige grundlag. Klager efter lov om førtidspension Såfremt en borger klager over en afgørelse, skal registerteamet med baggrund i klagen revurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, skal klagen sendes til Ankestyrelsen inden 4 uger. Ankestyrelsen træffer endelig afgørelse i sagen. 12

103 Oversigt Følgende hovedopgaver løses på de tre betjeningssteder: Hovedopgaver, herunder sagsbehandlingsopgaver Grenaa Auning Ørsted X Telefonbetjening(hovednummer) Postmodtagelse X X X Folkeregister, lægevalg/sundhedskort X X X Vielser (ansøgning) X X X Pas, kørekort, m.v. X (Paskiosk) X (Paskiosk) Begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, offentlige begravelser, fri befordring, EU-sygesikring Fleksydelse, særlig ydelse, revalideringsydelse, løntilskud servicejob, mentor, refusion a- dagpenge m.v. Sygedagpenge, dagpengeregres Barselsdagpenge X X X X X Kontanthjælp, Enkeltydelser X m.v. Helbredstillæg, personlige tillæg X X X m.v., Folkepension og tilkendelse af X førtidspension Helhedsorienteret sagsbehandling X Boligydelse, boligsikring og indskudslån X X X Børneydelser, bidrag og underholdsbidrag X X X Skat X X X 13

104 Lovgrundlag Lov om social pension Lov om førtidspension Lov om delpension Lov om boligstøtte Lov om sygedagpenge Sundhedsloven Lov om Social service Lov om Det Centrale Personregister Lov om offentlig digital post Lov om obligatorisk digital selvbetjening Ferieloven Lov om begravelse og ligbrænding Lov om Udbetaling Danmark Udlændingelov Lov om offentlighed i forvaltningen Lov om retssikkerhed og administration Forvaltningsloven Lov om pas til danske statsborgere Færdselsloven Lov om valg til Folketinget Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Lov om kommunale og regionale valg Klagemuligheder En borger kan klage over næsten alle afgørelser, der træffes af Borgerservice. Har borgeren behov for hjælp til at klage, ydes hjælpen at Borgerservice. Når en borger har klaget over en afgørelse, genvurderes sagen med de begrundelser, der fremgår af klagen. Fastholdes afgørelsen sendes klagen til rette klageinstans, der træffer en endelig afgørelse i sagen. 14

105 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. 15

106 Bilag: 6.1. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

107 Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014

108 Indhold Indledning...2 Visitation af ledige over 30 år...2 Sagsbehandlingen i en kontanthjælpssag...3 Model til vurdering...3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere...4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere...5 Jobsamtaler og det videre kontaktforløb...6 Jobplaner...6 Tilbud til jobparate og aktivitetsparate...6 Første tilbud...6 Mentor...8 Virksomhedspraktik og løntilskud...8 Efterfølgende tilbud...9 Varighed for virksomhedspraktik og løntilskud...9 Tilskudsmuligheder Hjælpemidler Befordringsgodtgørelse LAB Klage over jobcentrets afgørelser Lovgivning Borgerrådgiver

109 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for kontanthjælpsmodtagerne i Norddjurs Kommune. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. De overordnede værdier for indsatsen er, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen, og målet for alle kontanthjælpsmodtagere er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på hurtigst mulige vej til job, og udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår sammen med arbejdsmarkedets behov. Der skal i sagsbehandlingen være øje for indsatser, der kan sikre en varig beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, lægger vægt på, at de ledige, som kan selv, skal selv. I Norddjurs Kommune kan de kontanthjælpsmodtagere, der alene er ledig derfor forvente, at der bliver stillet krav, som passer til den enkeltes forudsætninger. Det forventes, at den enkelte selv bidrager og tager et seriøst og aktivt ansvar for at blive selvforsørgende. Som udgangspunkt er alle jobåbninger relevante for alle ledige, der modtager kontanthjælp. Det er til enhver tid kommunens vigtigste opgave i samarbejde med de ledige at finde alternativer til kontanthjælp. For de kontanthjælpsmodtagere, der har andre udfordringer end ledighed, vil der på samme måde blive stillet krav, som matcher den enkeltes forudsætninger. Udgangspunktet er, at ethvert menneske skal bidrage med det, som er muligt for den enkelte. Kontanthjælpsmodtagere skal i lighed med andre ledige derfor også tilskyndes at finde job, som ikke er på fuld tid. Kontanthjælpsmodtagere, som har begrænsninger i arbejdsevnen, skal i samarbejde med jobcentrets medarbejdere finde afklaring på, om der evt. skal iværksættes andre foranstaltninger, som ligger uden for kontanthjælpsområdet. Dette vil foregå i et samarbejde med bl.a. andre afdelinger i kommunen, således at der kan iværksættes en helhedsorienteret indsats i sagsbehandlingen. Sagsbehandlingen tager til enhver tid afsæt i den gældende lovgivning og vejledning. Borgeren kan forvente, at sagsbehandlingen foregår på en saglig, faglig og professionel måde. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Målgruppen for kvalitetsstandarden er kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og modtager kontanthjælp efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Kvalitetsstandarden tager afsæt i de rammer, som er fastsat i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises desuden til kvalitetsstandarden for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp/kontanthjælp. Visitation af ledige over 30 år For ledige over 30 år, der ansøger om kontanthjælp, skal jobcentret ifølge loven afholde den første samtale med en ny ansøger senest en uge fra borgerens første henvendelse om hjælp. Medmindre der er tale om en helt særlig situation, sker en ansøgning om kontanthjælp altid ved personlig henvendelse i jobcentret. Ved den første samtale vurderer sagsbehandleren, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Derudover skal der iværksættes I Norddjurs Kommune afholdes den første samtale, som udgangspunkt samme dag, som borgeren henvender sig. I tilfælde af mange ansøgere vil der blive aftalt et tidspunkt for en samtale inden for tidsfristen på en uge. 2

110 en jobplan, der dækker det individuelle kontaktforløb og tilbud, som borgeren tilbydes. Efter den første samtale indgår ledige over 30 år, der er jobparate i en visitationsperiode på 3 måneder, hvorefter en endelig kategorisering finder sted. Udbetaling af kontanthjælp foretages af Udbetalingscentret. Udbetalingscentret vurderer grundlaget for udmålingen af størrelsen på kontanthjælpen, idet der allerede ved første henvendelse afklares og oplyses, hvorvidt der evt. kan være tale om gensidig forsørgerpligt (LAS 2a, 2b og 2c). Som ny ansøger af kontanthjælp kan det derfor have betydning for udmålingen af kontanthjælpen, om der bor andre på samme adresse som ansøgeren. Sagsbehandlingen i en kontanthjælpssag Udgangspunktet ved den første samtale mellem den ledige og jobcentret er, at alle er nyledige og jobparate. Det betyder, at der hurtigst mulig og i et samarbejde skal afsøges muligheder for, at den ledige kan indtræde eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. For at kunne give den bedste hjælp og vejledning vil sagsbehandleren ved første samtale bede borgeren uddybe baggrunden for henvendelsen og ønsket om at søge kontanthjælp. Der spørges ind til baggrunden for ansøgningen om kontanthjælp, samt borgers evt. tidligere modtagelse af ydelser og tidligere ledighed. Desuden spørges ind til borgerens uddannelsesmæssige baggrund, herunder såvel grundskole, afgangsprøve, kurser, øvrige uddannelser og kompetencer. Det samme gælder erhvervs- og arbejdsmarkedserfaring (både ordinære job og fritidsjob), herunder certifikater, kørekort og sprog. I de tilfælde hvor det vurderes relevant, afsøger sagsbehandleren den helbredsmæssige situation. I den forbindelse kan sagsbehandleren anmode borgeren om at lade sig undersøge ved f.eks. egen læge, speciallæger, psykologer eller psykiater. For tidligst muligt at kunne yde den bedst mulige sagsbehandling er det vigtigt, at borgeren er indstillet på at medvirke i oplysningen af sin sag. Afhængigt af situationen kan der også blive anmodet om oplysninger vedr. straffeattest, da dette kan have betydning for den videre planlægning og målretningen af borgerens jobplan. Model til vurdering For at kunne foretage en korrekt visitation og kategorisering af borgeren, anvendes forskellige vurderingsparametre som støtteværktøj. Dette gælder både i forhold til nyledige samt borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid, og anvendes løbende i sagsbehandlingen. Under alle omstændigheder skal vurderingsparametrene være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre borgerene jobparat, og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for jobcentrets vurdering. Jobcentret har udarbejdet nedenstående model for vurderingsparametrene, hvori der indgår forskellige områder som tilstand, fremdrift og egnethed i en samlet vurdering. Vurderingsparametrene tager udgangspunkt i den enkelte borger, og er derfor altid individuelt baserede. 3

111 De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingsparametre er: Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om borgeren KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse 2) Motivation: Om borgeren VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse 3) Udfordringer: Om borgeren af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse 4) Timing: Om borgeren INDEN FOR RELATIV KORT TID VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Kategoriseringen er ikke en afgørelse, men en vurdering, idet hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. I den nye kontanthjælpsreform har kategoriseringen indvirkning på borgerens forsørgelse, da den indgår, når Udbetalingscentret efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen. Såfremt der sker væsentlige ændringer i borgerens forhold, skal der foretages en ny kategorisering. Ligeledes skal der foretages ny vurdering, hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen ved hver samtale. Jobparate kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er personer, som er fyldt 30 år, som er jobparate. Alle skal mødes med klare krav og forventninger. Borgere, der har behov for kontanthjælp, fordi de i en periode ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp og den nødvendige støtte til at komme i job. De har samtidig pligt til at leve op til de krav, der stilles for at modtage hjælpen - herunder at søge job aktivt, dvs. bredt, intensivt og realistisk og løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter. 4

112 Borgeren skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som ledig, oprette sit CV og løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Jobparate skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende - mindst hver 7. dag. Hvis borgeren ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal testes for læse og skrive færdigheder. Testen skal afklare om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Borgere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om individuel kompetencevurdering. Visitationsperioden for jobparate er 3 måneder, og der skal afholdes mindst 3 opfølgnings samtaler betegnet jobsamtaler. Den første jobsamtale afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til jobcentret om hjælp. Efter denne samtale afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse. Samtalerne skal understøtte den jobparates egen aktive jobsøgning. Jobcentret skal under samtalerne med udgangspunkt i den jobparates joblog m.v. følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Er det ikke tilfældet, skal jobcentret stille krav til den enkelte om jobsøgningen, herunder pålægge borgeren at søge konkrete job eller formidle borgeren til konkrete ledige job. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Målgruppen er personer, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate. Alle borgere på kontanthjælp får en indsats, så de på sigt øger deres mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. For dem, der har behov for det, skal det være muligt at få en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov. Borgeren skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som ledig, oprette sit CV og løbende opdatere oplysningerne i Jobnet. Hvis borgeren ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal testes for læse og skrive færdigheder. Testen skal afklare, om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Borgere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om individuel kompetencevurdering. Norddjurs Kommune har besluttet at prioritere en tidlig indsats for denne målgruppe. Det betyder, at der for denne målgruppe i lighed med de jobparate afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder regnet fra første henvendelse. Dette sker efter en individuel vurdering, idet der i målgruppen kan være borgere med så store vanskeligheder, at dette ikke kan lade sig gøre. 5

113 Visitationsperioden for aktivitetsparate er anderledes end for de jobparate. Den første jobsamtale afholdes senest efter en uge efter 1. henvendelse. Herefter er det op til jobcentret at planlægge det videre forløb for jobsamtaler. Der er ikke som for de jobparate regler om flere visitationssamtaler. Jobsamtaler og det videre kontaktforløb For både de jobparate og de aktivitetsparate gælder, at de individuelle jobsamtaler skal afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder. Det betyder, at jobcenteret konkret skal vurdere den enkeltes behov for samtaler og indkalde den ledige til hyppigere samtaler, hvis det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt med 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder. I de fleste tilfælde vil samtalerne blive planlagt med et løbende interval på 3 måneder. De tolv måneder regnes fra det tidspunkt, visitationssamtalerne eller visitationssamtalen er afholdt. Jobsamtalerne er individuelle og har fokus på konkrete job og jobsøgning. Som minimum indeholder jobsamtalen følgende elementer: Opfølgning på borgerens jobsøgning og den videre jobsøgning aftales. Jobcentret skal påse, at borgerens cv er fyldestgørende udfyldt. Dialog og udarbejdelse af jobplan rettet mod afgivelse af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobsøgning, opkvalificering, mentor el. lign. Det videre forløb inden næste jobsamtale drøftes og aftales. Jobcentret kan desuden pålægge borgeren at søge relevante konkrete job og være aktiv jobsøgende. Jobplaner Jobplanen er en skriftlig aftale mellem den ledige og Jobcentret, der skal sikre, at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en jobplan, indeholdende en beskrivelse af hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Jobplanen indeholder: Borgerens beskæftigelsesmål Hvilke tilbud, der gives til borgeren Begrundelse for de valgte indsatser Tilbud til jobparate og aktivitetsparate Som led i den aktive beskæftigelsesindsats indgår ret og pligt tilbud, som skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger. Disse tilbud kan suppleres af anden indsats, der kan medvirke til, at borgeren kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skelnes mellem første og efterfølgende tilbud. Norddjurs Kommune prioriterer løbende metode- og projektudvikling af indsatser, som kan skabe progression og positiv forandring for alle ledige. 6

114 Første tilbud Jobparate: Har ret og pligt til første tilbud senest efter 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Tilbudsmulighederne er som hovedregel virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Ledige tilbydes råd og vejledning om jobsøgning, hjælp til udarbejdelse af CV, hjælp til at lave ansøgninger m.v. i Jobcentrets jobværksted. Tilbuddet gennemføres af jobcentrets jobkonsulenter, som i forvejen har tæt kontakt med de lokale virksomheder. Alle jobparate har ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik efter de gældende regler. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud. Der er fokus på job og jobsøgning, som tilpasses den enkeltes situation. Den ledige vil løbende blive præsenteret for de aktuelle åbne praktikpladser. Norddjurs Kommune stiller sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. Jobparate har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne og regler er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job. Aktivitetsparate: Umiddelbart efter en borger vurderes som aktivitetsparat, skal kommunen tilbyde en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Den koordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem hele forløbet, indtil borgeren er jobparat. Aktivitetsparate har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde et tilbud. Da Norddjurs Kommune for denne målgruppe har vedtaget at prioritere en tidlig indsats, vil der være hyppig kontakt med de ledige de første 3 måneder. Norddjurs Kommune prioriterer den virksomhedsrettede indsats og har besluttet at fremrykke første tilbud således, at jobcentret allerede i forbindelse med første jobsamtale kan afgive tilbud efter LAB kap , såsom virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. I de situationer, hvor det er relevant, vil de aktivitetsparate løbende blive præsenteret for de aktuelle åbne praktikpladser. Derudover stiller Norddjurs Kommune sit virksomhedsnetværk og åbne muligheder til rådighed for de ledige så tidligt som muligt. 7

115 Der er fokus på job og jobsøgning, men under hensyntagen til den enkeltes situation, da de aktivitetsparate ofte har mange forskellige og komplicerede problemstillinger ud over ledighed. Mentor En aktivitetsparat, som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud som virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 10-12, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte, indtil borgeren kan deltage i tilbud. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis borgeren i stedet kan påbegynde et tilbud om praktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering. Hvis borgeren efter de seks måneder fortsat ikke kan deltage i disse tilbud, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte. Norddjurs kommune har besluttet, at mentorstøtten skal gives hurtigst muligt, hvis det vurderes at være det rigtige tilbud og borgeren ikke er i stand til at deltage i andre aktiveringstilbud. Aktivitetsparate, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til tre måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst seks måneder i alt. I LAB omtales denne indsats som udskrivningskoordinator. På tilsvarende vis har frihedsberøvede borgere, som står over for løsladelse, ret til mentorstøtte i forbindelse med udslusning. I LAB omtales denne indsats som Udslusningskoordinator. Støtten kan bestå i personlig hjælp til at komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse i forhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktisk hjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så borgeren har noget at leve af. Virksomhedspraktik og løntilskud Alle aktivitetsparate har ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud Alle aktivitetsparate har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, såfremt betingelserne og regler er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job 8

116 Efterfølgende tilbud Jobparate: Når jobparate har afsluttet det første tilbud, har borgeren ret og pligt til at påbegynde nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på seks måneder. Norddjurs Kommune har målrettet den virksomhedsrettede indsats og understøtter initiativer fra borgeren, som kan bringe vedkommende i selvforsørgelse. I samarbejdet med virksomheder skal Norddjurs Kommune sikre, at der en balance mellem muligheder for ordinær ansættelse og f.eks. anvendelse af forlængelsesmulighederne ift. virksomhedspraktikker, når der foreligger en åbenlys jobmulighed. Norddjurs Kommune prioriterer, at flest mulige jobparate løbende deltager i en virksomhedsrettet indsats. Derfor fremrykkes det efterfølgende tilbud under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og ønsker, således at der fortsat er fokus på ledige job og jobsøgning. Jobparate, som har brug for at styrke deres færdigheder inden for dansk og matematik, kan blive henvist til forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Aktivitetsparate: Når aktivitetsparate har afsluttet det første tilbud har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. For denne målgruppe målrettes den virksomhedsrettede indsats, og borgerens ønsker om selvforsørgelse understøttes. Når der er tale om aktivitetsparate ledige kan det kan være nødvendigt med længerevarende opkvalificerende forløb. I situationer hvor et længerevarende virksomhedsrettet forløb i sig selv bidrager til, at en borger bliver en del af et arbejdsfællesskab, kan dette også medvirke for en yderligere forlængelse. Norddjurs Kommune har et stort virksomhedsnetværk, herunder virksomhedscentre med faste partnerskabsaftaler, som ønsker at bidrage til, at udsatte ledige/aktivitetsparate får mulighed for at blive opkvalificeret til det ordinære arbejdsmarked. Norddjurs Kommune har besluttet at fremrykke det efterfølgende tilbud for de aktivitetsparate borgere, som selv er aktive og motiveret for at ændre på deres situation, så dette understøttes med de rigtige tilbud. Således vil hver jobsamtale kunne indeholde en præsentation af jobcentrets aktuelle tilbudsmuligheder, og det vil derfor være muligt for den ledige at deltage i et tilbud tidligere end mindstekravet på 12 måneder. Aktivitetsparate, som har brug for at styrke deres færdigheder inden for dansk og matematik, kan blive henvist til forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Varighed for virksomhedspraktik og løntilskud Et tilbud om virksomhedspraktik efter LAB 42 kan have en varighed på: Jobparate: Op til 4 uger. Dog 13 uger, hvis borgeren ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. 9

117 Aktivitetsparate: 13 uger. Perioden kan dog efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis borgeren herefter, ud fra en konkret individuel vurdering, har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan have en varighed i op til 1 år. Ved offentlige arbejdsgivere dog kun op til 6 måneder. Tilskudsmuligheder I forbindelse med aktiveringsindsatsen er der mulighed for at få tilskud til hjælpemidler samt befordring. Hjælpemidler Kontanthjælpsmodtagere kan ved deltagelse i tilbud få tilskud til hjælpemidler. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud, gives som udlån. Der foretages altid en konkret vurdering af, om et hjælpemidler er en afgørende forudsætning for at deltage i tilbuddet. Befordringsgodtgørelse LAB 82 Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere, som deltager i tilbud efter kap i LAB, har ret til befordringsgodtgørelse efter reglerne i LAB 82. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen foretager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgivning Lov om ændring af lov om aktiv Beskæftigelsesindsats Lov nr. 895 Lov om ændring af Lov om aktiv socialpolitik Lov nr. 895 og Lov nr Bekendtgørelse om en aktiv Beskæftigelsesindsats BK nr

118 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Der er også mulighed for at tage andre med som bisidder, f.eks. en god ven, en repræsentant fra en faglig organisation eller en advokat. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 11

119 Bilag: 6.2. Høringssvar fra LO vedr. Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

120 der Kommune LO Silkeborg-Favrskov Jobcenter Norddjurs Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Beskæftigelsesudvalget Høringssvar Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Norddjurs Kommune. Hermed fremsendes LO medlemmerne i LBR s bemærkninger til Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Vi har følgende bemærkninger: Vi finder at det meget positivt at der udarbejdes en kvalitetsstandard så serviceniveauet i kommunen bliver tydeligt for både borgere og medarbejdere. Umiddelbart virker materialet omfattende set fra cen borgervinkel. Så når kommunen ønsker at borgerne kender deres rettigheder og pligter når man søger kontanthjælp, kunne vi foreslå at inddrage en mindre kreds af borgere i målgruppen om de forstår indholdet i skrivelsen. Vi vil også gerne anerkende at det fremgår at de overordnede værdier for indsatsen er, at borgeren er i centrum for sagsbehandlingen. Vi er dog ikke enige i, at fokus er på hurtigst mulige vej til jobs. Dette udsagn kunne skærme af for at man glemmer at udgangspunktet er, at den enkeltes ønsker og forudsætninger indgår sammen med arbejdsmarkedets. Vi kunne derfor foreslå at teksten ændredes til at fokus er på en kvalitativ vurdering af den enkeltes kompetencer for at sikre en varig forsørgelses på arbejdsmarkedet. Vi er heller ikke enige i udsagnet som beskriver, at som udgangspunkt er alle jobåbninger relevante for alle ledige, der modtager kontanthjælp. Det afhænger i høj grad af en kompetenceafklaring og eventuelt et kompetenceløft i forhold til udbudte jobs. Man skal efter vores mening være opmærksom på at ledighedsperioden for jobparate kontanthjælpsmodtagere ofte er længere end for forsikrede ledige. Det skyldes ofte at der kan være om barrierer, der skal afhjælpes. Vi synes det er rigtig godt at man tilkendegiver at borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Derudover kunne man pege på at man kan tage andre med som bisidder, da det nok vil være en stor opgave for borgerrådgiveren, såfremt alle kontanthjælpssøgere brugte denne mulighed. Med venlig hilsen LO repræsentanter i LBR Flemming Nyhus Leth, Lydia Frydendal Callesen og Torben Jakobsen

121 Bilag: 6.3. Høringssvar fra handicaprådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

122 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Grenaa, den 11. september 2014 Høringssvar Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Handicaprådet har på ordinært møde den 10. september 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet mener, at det fremsendte materiale bygger på gode værdier og hensigter, hvorfor handicaprådet støtter indsatsen. Handicaprådet opfordrer til, at der tilføjes en plan for en evaluering af arbejdet inden for området beskrevet i kvalitetsstandarden. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

123 Bilag: 6.4. Høringssvar fra integrationsrådet vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

124 Til Arbejdsmarkedsudvalget Integrationsrådet Dato: Reference: Camilla Steskow Direkte telefon: Journalnr.: Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år Integrationsrådet har på sit møde den 6. oktober 2014 behandlet ovenstående emne. Integrationsrådet støtter op om den tidlige og virksomhedsrettede indsats, da den er særlig vigtig i forhold til flygtninge og indvandrere. Med venlig hilsen Hazel Laura Möller Formand for integrationsrådet Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

125 Bilag: 6.5. Høringssvar fra medarbejderne i lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

126 Høringsvar til kvalitetsstand vedr. kontanthjælpsmodtagere over 30 år Overordnet opfatter vi kvalitetsstandarder som noget positivt og et godt styringsredskab, i forhold til det overordnede serviceniveau og den økonomiske styring, for Voksenindsatsen i Jobcenter Norddjurs. Vi mener indførelse af standarder for Voksenindsatsen er en gevinst, da dette vil skabe et grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, med borgeren i centrum. Kvalitetsstandarden har fokus på at understøtte den ledige i hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse. Kvalitetsstandarden vil forenkle og effektivisere sagsbehandlingsprocessen. Vi ser dog, at der er elementer i kvalitetsstandarden, som vil være ressourcekrævende og der er i forvejen for få ressourcer til at sagsbehandle ud fra den nuværende standard. Bemærkninger til ny standard: Jobcenteret skal som udgangspunkt afholde den første samtale samme dag, som borgeren henvender sig: I organiseringen af den tidlige indsats skal der tages højde for, at der er de fornødne ressourcer i visitationsgruppen, idet der skal være en vagt i visitationen hver dag. Medarbejderne I visitationsgruppen sidder derudover med en fast sags stamme, som hele tiden kræver videre sagsbehandling og opfølgning. Den ledige skal løbende kunne dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter: Der skal ske undervisning/ opkvalificering af medarbejderne i forbindelse med de nye funktioner i registreringsværktøjet. Den fremrykkede, virksomhedsrettede indsats: I forbindelse med organiseringen af den fremtidige virksomhedsrettede indsats skal der tages højde for de nødvendige ressourcer til opgaven. Derudover lægges samtidig op til en mulig fravigelse af standarden 3 samtaler indenfor de 3 første måneder, for de aktivitetsparate "efter en individuel vurdering", Der er behov for stillingtagen til tydelige kriterier for, hvilke borgere der skal have/ikke have, den tidlige og fremrykkede indsats. Udover behovet for tydelige ledelsesmæssige anvisninger og kriterier for, HVEM der skal have indsats udover ret og pligt i målgruppen. Der skal især være opmærksomhed på arbejdsbelastningen blandt de koordinerende sagsbehandlere, som pt. har omkring 70 sager. Medarbejderne i Jobcentrets MED-udvalg Tove Wraa Næstformand

127 Bilag: 7.1. Høringssvar fra UU-Djursland 19. september 2014 vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

128 Grenaa, den Høringssvar ifm én indgang for unge i Norddjurs Kommune MED udvalget i Ungdommens Uddannelsesvejledning har den afholdt møde med henblik på et høringssvar til det udsendte materiale omkring ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune. Udvalget opfatter det som en fornuftig løsning for de unge borgere, at der etableres én indgang for alle unge. I forhold til at samle Jobcentermedarbejdere og UU medarbejdere i et kontorfællesskab, er det vigtigt for UU at vores faglige profil og sektoruafhængighed fastholdes. Endvidere vil det være vigtigt at få indflydelse på indretning af de fysiske faciliteter, og at disse placeres på neutral grund i forhold til vores nuværende sektoruafhængige profil. Med venlig hilsen UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner UU Djursland Sønderport 6 A 8500 Grenaa Tlf.: Mail: uu@uu-djursland.dk

129 Bilag: 7.2. Høringssvar fra børne- og ungdomsudvalget vedr. ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

130 Norddjurs Kommune Velfærdsdirektørens område Arbejdsmarkedsudvalget Dato: Reference: Randi Boll Johnsen Direkte telefon: Sagsnr.: 14/2 Høringssvar - Ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget har på sit seneste møde den 24. september 2014 behandlet ovenstående punkt. Børne- og ungdomsudvalget anbefaler gennemførelsen af det udarbejdede forslag. Med venlig hilsen Lars Østergaard Formand for børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

131 Bilag: 7.3. Høringssvar fra voksen- og plejeudvalget vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

132 Norddjurs Kommune Velfærdsdirektørens område Arbejdsmarkedsudvalget Dato: Reference: Anne Chapion Direkte telefon: Sagsnr.: 14/161 Høringssvar - Ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget har på sit seneste møde den 1. oktober 2014 behandlet ovenstående punkt. Voksen- og plejeudvalget finder det udarbejdede forslag positivt og anbefaler gennemførelsen heraf. Med venlig hilsen Lars Møller Formand for voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

133 Bilag: 7.4. Høringssvar Grenaa Gymnasium vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

134

135 Bilag: 7.5. Høringssvar fra VUC 23. september 2014 vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

136

137 Bilag: 7.6. Høringssvar fra integrationsrådet vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

138 Til Arbejdsmarkedsudvalget Integrationsrådet Dato: Reference: Camilla Steskow Direkte telefon: Journalnr.: Godkendelse af ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Integrationsrådet har på sit møde den 6. oktober 2014 behandlet ovenstående emne. Integrationsrådet finder forslaget om en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune positivt. Med venlig hilsen Hazel Laura Möller Formand for integrationsrådet Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

139 Bilag: 7.7. Høringssvar fra handicaprådet vedr. ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

140 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Grenaa, den 11. september 2014 Høringssvar Ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Handicaprådet har på ordinært møde den 10. september 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet mener, at det er positivt med et helhedsorienteret tilbud for unge mellem 16 og 29 år, der understøtter, at det ungdomsorienterede tilbud går på tværs af alle forvaltninger og giver de unge én indgang. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

141 Bilag: 7.8. Høringssvar fra lokal MED udvalg i Jobcentret vedr. en ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

142 Jobcenter Norddjurs høringssvar vedr. en ungdomsorienteret indgang Jobcenter Norddjurs har på MED-mødet d. 23. september 2014 drøftet forslaget til en ungdomsorienteret indgang. MED-udvalget finder, at forslaget rammer ned i målet om at skabe et ungemiljø omkring sagsbehandlingen af unge, når der skal tages stilling til uddannelse eller andre forhold omkring den unge. Udvalget ser frem til etableringen af den nye enhed og forventer, at der i den forbindelse vil kunne ske en yderligere udvikling af en helhedsorienteret sagsbehandling på tværs af de enkelte faglige afdelinger i Norddjurs Kommune. MED-udvalget peger på, at der i det videre arbejde med en ungdomsorienteret indgang skal klarlægges det ledelsesmæssige ansvar og retningslinjer for samarbejdet med de øvrige afdelinger. Derudover skal der være opmærksomhed på indretningen af de fysiske rammer, således at de kan tage højde for eventuelle udvidelse af samarbejdsrelationerne. MED-udvalget i Jobcenter Norddjurs Tove Wraa Næstformand

143 Bilag: 7.9. Høringssvar fra Ungdomsrådet vedr. ungdomsorienteret indgang.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

144 Ungdomsorienteret indgang Høringssvar Ungdomsrådet har med stor glæde læst de tanker Norddjurs Kommune gør sig om den kommende ungdomsorienterede indgang. Vi byder idéen velkommen og forslaget, der indtil videre foreligger, er der mange positive takter i. For ungdomsrådet er det vigtigt, at den fysiske placering af den ungdomsorienterede indgang er lettilgængelig for unge. Placeringen i sig selv skal ikke være nogen barriere for at mødes med kommunen. Ungdomsrådet håber, at man i den ungdomsorienterede indgang også kan være behjælpelig med uddannelsesvejledning for unge, der har taget en ungdomsuddannelse og er i tvivl om hvilken videregående uddannelse de skal starte på. Hvis man laver en ungdomsorienteret indgang, der skal dække alle unge op til 30 år, bliver man nødt til at også at kunne vejlede om uddannelsesmuligheder til de unge, der holder sabbatår og bor i kommunen. Ungdomsrådet ser frem til den videre proces omkring etableringen, og er rigtig glade for den store inddragelse der har været fra forvaltningens side i processen. Hilsen //Norddjurs Ungdomsråd Formand Josefine Mandrup Johansen Næstformand Teodor Mygind Tlf: Tlf: Mail: josefine.mandrup@gmail.com Mail: tmygind@ymail.com

145 Bilag: Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

146 Økonomidirektøren August 2014 Forslag til en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev der lavet følgende hensigtserklæring: Med en målsætning om en ungdomsorienteret indgang til kommunen, fremlægges forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Til at udarbejde et forslag om en ungdomsorienteret indgang har forvaltningen haft nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra arbejdsmarkedsområdet (jobcentret), UU-Djursland, myndighedsafdelingen og økonomiforvaltningen. Arbejdsgruppen har været på besøg hos UngeGuiden i Roskilde for at høre nærmere om deres pilotprojekt Én indgang for alle unge, hvor medarbejdere fra Jobcentret og UU er placeret i samme fysiske rammer i forbindelse med uddannelsesinstitutionerne i Roskilde. Erfaringerne herfra er indgået i drøftelserne om, hvordan en ungdomsorienteret indgang kan se ud i Norddjurs Kommune. Formålet Formålet med en ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune er, at øge indsatsen for at flere unge påbegynder og færdiggør en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Nogle unge vil kunne påbegynde en uddannelse hurtigt, andre vil der skulle tilrettelægges et forløb for, således at de indenfor 1 år kan påbegynde en uddannelse. For andre unge skal der iværksættes et længerevarende afklaringsforløb, inden der kan påbegyndes en uddannelse svarende til deres faglige niveau. Andre unge skal afklares med hensyn til beskæftigelsesmuligheder. Alle unge skal kunne modtage råd og vejledning om uddannelse og job. For at sikre en hurtig og koordineret indsats overfor de unge, skal en ungdomsorienteret indgang medvirke til, at de unge kan møde de relevante fagpersoner på ét sted. Således skal medarbejderne som udgangspunkt møde den unge i den ungdomsorienterede indgang. Fordelen ved dette er at sagsbehandlingen og vejledningen kan foregå et sted, der er uafhængigt af de enkelte uddannelsestilbud og som har et mindre bureaukratisk præg. Det tværfaglige samarbejde skal medvirke til at forebygge at unge falder fra uddannelse og beskæftigelse. Samtidig skal en ungdomsorienteret indgang medvirke til, at der er fokus på uddannelsesindsatsen og beskæftigelse fremfor forsørgelsesmuligheder. 1

147 Målgruppe Målgruppen vil som udgangspunkt være unge mellem 16 og 29 år, som ønsker råd og vejledning omkring uddannelse og beskæftigelse henvender sig med henblik på at søge om en offentlig forsørgelse på kontanthjælp er på kontanthjælp, og som på nuværende tidspunkt indgår i en sagsbehandling i jobcentret er tilknyttet vejledning ved UU-Djursland Forslag til organisering Tværfaglig og koordineret indsats Med en ungdomsorienteret indgang vil en tværfaglig og koordineret indsats danne baggrund for sagsbehandlingen for den enkelte unge. Udd. inst. Vejledere og mentorer Sagsbehandlingen vil tage udgangspunkt i den unges behov og situation, og vil derfor blive tilrettelagt individuelt. Det foreslås, at vejledere og administration fra UU-Djursland og ungeindsatsen fra Jobcentret placeres i samme fysiske rammer helst et neutralt sted tæt på uddannelsesinstitutionerne i Grenaa. Ungeindsatsen fra Jobcentret består af sagsbehandlere og jobkonsulenter, der har tæt kontakt med lokale virksomheder. Myndighedsafdelingen Samarbejdspartnere Virksomheder UU / Jobcentret Faglige org. Borgerservice - forsørgelse Den tværfaglige og koordinerede indsats inkluderer andre forvaltningsområder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, når dette vurderes relevant for den unge. Som hovedregel vil en ung i målgruppen ved første kontakt med kommunen (den ungdomsorienterede indgang) blive mødt af en ungevejleder fra UU samt en medarbejder fra Jobcentret. Allerede ved første møde iværksættes en tidlig og hurtig indsats gennem visitation af den unge. Den unge vil enten blive vejledt til selv at komme videre i job/uddannelsessystemet (vende i døren), eller der vil blive arrangeret et nyt møde, hvor eventuelle personer fra relevante områder deltager for at vejlede den unge om de muligheder og tilbud, der måtte være aktuelle for vedkommende. Er den unge kendt af kommunen i forvejen, vil de relevante områder (f.eks. myndighedsområdet) kunne deltage allerede fra første møde med den unge i dette regi. Der er en lang række af områder, som i forskellig grad vil være knyttet til den tværgående vejledning: 2

148 Myndighedsafdelingen (herunder tilbud fra socialområdet) Vejledere og mentorer fra alle uddannelsesinstitutionerne Borgerservice (forsørgelse) Faglige organisationer Samarbejdspartnere, f.eks. lokale virksomheder Norddjurs Kommunes forvaltninger stiller ekspertise til rådighed for en tidlig indsats og en fastholdelse af unge i uddannelse eller beskæftigelse. Der udarbejdes aftaler med de enkelte forvaltninger om arbejdsgange og procedurer for at sikre en fokuseret indsats overfor de unge. Herunder konkrete aftaler omkring eventuel fysisk tilstedeværelse i ungeindsatsen. Det er vigtigt, at alle involverede områder betragter det som en fælles forpligtelse at løse den unges udfordringer, så flest mulige unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, og dermed undgår at komme i offentlig forsørgelse. Unge der har behov for en udvidet eller specialiseret indsats må fortsat forvente i løbet af sagsforløbet at skulle henvises til og i dialog med andre dele af den kommunale organisation. Fysiske rammer Rammerne for ungeindgangen skal have en størrelse, der kan rumme UU-Djursland inkl. administrationen samt medarbejderne fra Jobcentret, i alt ca personer. Som udgangspunkt skal der være et modtagelsesrum med ventefaciliteter, kontorarbejdspladser til ca personer, flere samtalerum og minimum ét større mødelokale. Formentlig i størrelsesordenen 500 m 2. Placeringen af den ungdomsorienterede indgang skal helst være et neutralt sted i nærheden af uddannelsesinstitutionerne. Arbejdsgange Det forventes, at en ungdomsorienteret indgang vil bevirke, at der kan iværksættes en tidligere og hurtigere indsats for den unge. Det vil også påvirke de arbejdsgange, der findes i dag, herunder hvordan dokumentationen finder sted. Fordele ved en ungdomsorienteret indgang Der er i Norddjurs Kommune fokus på at samarbejde på tværs af afdelinger. Etableringen af en indgang for unge vil medvirke til at styrke rammerne for samarbejdet ved, at: unge mødes af én helhedsorienteret indsats unge undgår at skulle kontakte flere forskellige afdelinger sikre tidlig og hurtig indsats, som forventes at medføre en afkortning af indsatsen på længere sigt der gennem den fælles opgaveløsning sikres den rette indsats hurtigt 3

149 mindske videntab i forbindelse med overgange mellem områderne den hurtige indsats vil forebygge frafald på uddannelse og øge beskæftigelsen Økonomi Der forventes ikke øgede udgifter til løn, da de medarbejdere, som skal indgå i den ungdomsorienterede indgang, allerede er ansatte i kommunen. De løbende driftsudgifter afhænger af den fysiske placering, ligesom der vil være engangsudgifter til opstart, evt. ombygning / indretning mv. af lokaler Evaluering I forbindelse med etableringen af en ungdomsorienteret indgang er det væsentligt, at der allerede fra starten bliver ført statistik på, hvad der sker med de unge, som henvender sig. På den måde kan det vurderes, om indsatsen med én ungeindgang virker. Norddjurs Kommune har besluttet en unge- og voksenuddannelsesindsats, hvori indgår en række lokale målsætninger, som skal sikre, at Norddjurs Kommune kan opfylde regeringens overordnede målsætninger omkring gennemførelse af ungdomsuddannelser. Nedenstående mål følger og supplerer de mål, der er opstillet i unge- og voksenuddannelsesindsatsen. Der er opstillet følgende mål for den ungdomsorienterede indgang: Antallet af genhenvendelser skal maksimalt være 25 % 32 % henvendelser bliver ved hjælp af tidlig indsats selvforsørgende enten via uddannelse eller beskæftigelse Øge antallet af unge, der er under uddannelse til 95 % af en ungdomsårgang Mindske ungdomsarbejdsløsheden, så det maksimalt er 10 % af de årige, der er uden beskæftigelse eller uddannelse Lavere frafald på uddannelserne, dvs. mindst 60 % skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse og mindst 85 % skal fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse Alle unge skal være i gang med enten uddannelse, forberedelsesforløb til uddannelse eller beskæftigelse Der skal løbende vurderes på effekten af de forskellige tilbud til de unge, så den helhedsorienterede indsats sikres. 4

150 Bilag: 8.1. Beskæftigelsesreform Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

151

152 Bilag: Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan oktober møde.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

153 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for januar 2014 Rådssalen Kl Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 Kl Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen for Ændring af datoer for udvalgsmøder - Udsendelse af dagsorden - Arbejdsplan for Dialogmøde med Syddjurs Kommune 29. april - Håndtering af ankeafgørelser - Midler til eksterne konferencer mv. for udvalgsmedlemmer 3 Konsekvenser af ny styrelsesvedtægt 4 Budgetopfølgning for december 2013 og forventet regnskab Status på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Nøgletal Gennemgang af politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tema om kontanthjælpsreformen - Kriterierne for revisitation - Samlevende - Praksisundersøgelse om kontanthjælp og formue 9 Nyt fra LBR 10 Gensidig orientering: - Tværkommunal indsats på jobrotation - Aftale- og dialogstyringsdokument - Servicelovens 41 - KL Beskæftigelseskonferencen i Kolding 26. februar Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. februar 2014 Mødelokale 2 Kl Budgetopfølgning for januar Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Drøftelse af den virksomhedsrettede indsats 4 Styrket borgerkontakt 5 Praksis vedrørende kontanthjælp 6 Nyt fra LBR 7 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Dialogmøde med Syddjurs - Fyraftensmøde om autisme den 4. marts 2014 i samarbejde med Dansk Handicap - Orientering om beskæftigelseskonference 21. februar 2014

154 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. marts 2014 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for februar april Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Årsregnskab - sektorbeskrivelser 4 Kompetentecefordelingsplan 5 Forslag til integrationspolitik - til høring 6 Godkendelse af støtte til jobrotationskontoret i Muligheder for tildeling af engangsydelser 8 Drøftelse af tilbud om økonomisk rådgivning 9 Drøftelse af kvalitetsstandard på borgerbetjening inden for arbejdsmarkedsudvalgets område 10 Orientering om tilbud og indsatsmuligheder i Jobcentret i foråret Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune til høring 12 Nyt fra LBR 13 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Styrket Borgerkontakt - Carsten Koch rapport "Veje til job" - Erhvervsuddannelsesreform - Beskæftigelseskonference 15. maj Temamøde med læger og A-kasser 8. maj Orientering vedr. udarbejdelse af resultatrevision for Bekendtgørelsesændring om visitation af unge kontanthjælpsmodtagere - FTF repræsentation i LBR i Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Temamøde KB vedr. budget 24. april 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med LBR kl Oplæg ved Regionsdirektør Palle Christensen vedr. beskæftigelsesmål for 2014 og 2015 samt indsatser i Jobcenter Norddjurs for at nå målene - Udkast til Resultatrevision Drøftelse af det videre forløb vedr. beskæftigelsesplan 2015 og Resultatrevision Næste møde Mødelokale 3 Kl Ordinært arbejdsmarkedsudvalgsmøde Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets området

155 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes Resultatrevision 2013 (skal sendes til høring hos LBR senest den 1. maj 2014) 4 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Orientering om sygedagpengereform 5 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Forlængelse af sygedagpenge 6 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Anvendelse af lægekonsulent 7 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Førtidspension på de foreliggende grundlag 8 Budgetopfølgning for marts Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 11 Forslag til idekatalog til budget Nyt fra LBR 13 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Forhøjelse af flygtningelandstallet - Besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg den 10. september Behandling af EU-sager om familiesammenføring - Praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud - Orientering om målgruppen for ressourceforløb - Temamøde med læger 8. maj Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. maj 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med Handicaprådet kl Status på ministermål Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Forslag fra handicaprådet til beskæftigelsesplan Det kommende arbejde med arbejdsmarkedspolitikken - Handicap- /inklusionspolitik - Fastholdelse på arbejdsmarkedet - Eventuelt Kl Dialogmøde med Integrationsrådet kl Status på ministermål Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Forslag fra Integrationsrådet til beskæftigelsesplan Eventuelt Mødelokale 3 Kl Drøftelse af unge- og voksenuddannelsesmålsætninger 4 Budgetopfølgning for april Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Statens styring af arbejdsmarkedsområdet

156 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Godkendelse af Resultatrevision Drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Orientering om forsørgelsesgrupper opdelt i geografiske områder 10 Orientering om nytteindsats 11 Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område 12 Godkendelse af kommissorium for det kommende arbejde med en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 13 Nyt fra LBR 14 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Beskæftigelseskonference 15. maj - Presse - Orientering om retssag - Temarevision Ekstern orientering om sygedagpengereform 16 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 19. juni 2014 Mødelokale 2 Kl Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget - Introduktion til arbejdsmarkedsudvalgets område i korte træk - Introduktion til erhversudvalgets område i korte træk - Partnerskabsaftale vedrørende uddannelse og praktikpladser - Socialøkonomiske virksomheder - Forslag til Beskæftigelsesplan 2015 fra erhvervsudvalget - Erhversudvalgets handlingsplan under udarbejdelse - Eventuelt Kl Ordinært møde kl Præsentation af UU-Djursland v/ UU leder Lotte Kruse 3 Samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU 4 Budgetopfølgning for maj Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område 7 Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Tema om Helhedsorienteret kontrol (HOK) 9 Drøftelse af udkast til kvalitetsstandard vedr. forsikrede ledige 10 Drøftelse af udkast til kvalitetsstandard vedr. visistation af unge til uddannelseshjælp 11 Integrationspolitikken

157 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Fornyelse af partnerskabsaftale med Dansk Byggeri 13 Godkendelse af indhold og program for konference - arbejdsmarkedspolitik 14 Nyt fra LBR 15 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - jobcamp 2014 i Aalborg november - Ændring af lov om aktiv socialpolitik - midlertidig husleje 17 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 24. juni 2014 Temadag KB vedr. budget 14. august 2014 Temadag KB vedr. budget 21. august 2014 Mødelokale 3 kl Ekstraordinært udvalgsmøde vedr. budget inkl. budgetbemærkninger 2 Halvårsregnskab 26. august 2014 Gæstekantinen kl Dialogmøde med LBR og konsulenter fra DA og LO om Beskæftigelsesplan august 2014 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for juli Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Kvalitetsstandard for kontanthjælpsmodtagere over 30 år 4 Orientering om supplerende samarbejdsaftale med Region Midtjylland 5 Revisionsberetning nr. 6 6 Forslag til jobcenterbetjening i den vestlige del af kommunen 7 Godkendelse af ungdomsorienteret indgang i Norddjurs Kommune 8 Orientering om beskæftigelsesreformen 9 Orientering om projekt "Det gode ressourceforløb" 10 Orientering om projekt "På vej" 11 Nyt fra LBR 12 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2014

158 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Gensidig orientering: - Politisk møde om den nye beskæftigelsesreform 9. september 2014 i Århus - Besøg af folketingets beskæftigelsesudvalg 10. september Status på konference vedr. arbejdsmarkedspolitik 11. september KL jobcamp 14 i Aalborg november Orientering om vedtagelse af L 193 om barselstillæg - Vejledning om opkrævning hos en samlever af udlagt uddannelses- eller kontanthjælp - Styrket borgerkontakt - Fattigdommen vokser fortsat (rapport fra AE) - Jobcentrenes forpligtelser over for selvforsørgende, arbejdssøgende EU/EØS-borgere - Screening af kontanthjælpssager - Flygtningekvoter Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 2. september 2014 Rådssalen kl Dialogmøde med BUU 9. september 2014 Århus Kl Politisk møde om den nye beskæftigelsesreform 10. september 2014 Viden Djurs / Rådhuset Kl Besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg 11. september 2014 Grenaa Idrætscenter 18. september 2014 Konference om Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik Budgetseminar september 25. september 2014 Mødelokale 3 Kl EGU-elever 2 Budgetopfølgning for august Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Godkendelse af Beskæftigelsesplan Erhvervsklima analyse 6 Evaluering af opstartskonference vedr. arbejdsmarkedspolitik 7 Godkendelse af kvalitetsstandard vedr. forsikrede ledige 8 Godkendelse af kvalitetsstandard vedr. visitation af unge til uddannelseshjælp 9 Nyt fra LBR 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Godkendelse af mødekalender for 2015

159 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Gensidig orientering: - Evaluering af dialogmøder - KL's jobcamp november Handicapkonference - Nytteindsatsen - Foreløbig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i Økonomisk rådgivning - Sag fra ombudsmanden 13 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 30. oktober 2014 Gæstekantinen Kl Dialogmøde med Syddjurs, Grenaa Mødelokale 2 Kl Budgetopfølgning for september Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Arbejdsmarkedspolitikken - til høring 5 Drøftelse af udkast til kvalitetsstandard vedr. borgerbetjening - borgerservice 6 Godkendelse af kvalitetsstandard vedr. kontanthjælpsmodtagere over 30 år 7 Godkendelse af forslag til ungdomsorienteret indgang 8 Tema om forsikrede ledige 9 Nyt fra LBR 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - KL's jobcamp 14 - Pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. - Orientering fra arbejdskonference "Fra vision til virkelighed - styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne" 25. september Orientering vedr. jobrotationsordningens pulje - Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland - Flygtningekvoter Invitation til erhvervskonference den 26. november 2014 i Aarhus - Indbydelse til afslutningskonference Brobygning Kronjylland den 19. november 2014 i Grenaa 6. november Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen KL's jobcamp 14 i Aalborg november 19. november 2014 Gl. Estrup, lokale SCS Salen Kl Budgetopfølgning for oktober Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014

160 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Aftalestyring godkendelse af aftaleholdere 4 Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Fremtidig samarbejde med parterne i LBR 6 Tema om kontantshjælpsreformen og nyttejob 7 Drøftelse af udkast til kvalitetsstandard vedr. revalidering 8 Nyt fra LBR 9 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Opfølgning på jobcamp Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 11. december 2014 Kl Auning Kro Kl Virksomhedsbesøg 2 Orientering om finanslovsaftale på arbejdsmarkedsområdet 3 Udmøntning af budget Budgetopfølgning for november Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Godkendelse af arbejdmarkedspolitikken 7 EGU-elever 8 Måltal til Beskæftigelsesplan Drøftelse af udkast til kvalitetsstandard vedr. rehabiliteringsteam 10 Godkendelse af kvalitetsstandard vedr. borgerbetjening - borgerservice 11 Nyt fra LBR 12 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 14 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Kl Juleafslutning

161 Bilag: Informationsbrev om det pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl..pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

162 Fra: Peter Villads Vedel Sendt: 24. september :45 Til: Norddjurs Kommune; Emne: Informationsbrev om det pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Informationsbrev om det pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. KORA, Det Nationale Institut for Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning, har gennemført en undersøgelse af fire kommuners pædagogiske tilsyn med danskundervisningen for voksne udlændinge. Rapporten viser, at kommunerne gennemfører tilsynet med forskellig grundighed og prioritering, og at der er behov for fremadrettet at styrke tilsynet. Det er afgørende, at formålet med uddannelserne at kursisterne opnår de nødvendige danskkundskaber for at kunne klare sig i job, i uddannelse og som borger i Danmark opfyldes. Derfor er det meget vigtigt, at der føres et effektivt tilsyn med danskuddannelserne. Både rapporten fra KORA og kommunernes tilsynsrapporter vil primo 2015 indgå i en vurdering af behovet for ændringer i det fremadrettede tilsyn og vejledningen om danskuddannelse til voksne udlændinge med henblik på at øge kvaliteten af tilsynet. Efter de gældende regler skal de driftsansvarlige kommuner som bekendt hvert tredje år indsende en rapport om udviklingen på danskuddannelsesområdet og det førte tilsyn. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har den 25. juni 2014 orienteret om, at datoen for aflevering af rapporten i år er ændret til den 1. december Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at den gældende vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. beskriver de elementer (temaer), der bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsrapporten, jf. afsnit 8 i vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr af 20. marts Disse elementer er følgende: 1. Fysiske rammer og beliggenhed

163 2. Fleksibilitet ift. tid, placering og indhold i undervisningstilbud 3. Omfang i tilbud 4. Undervisningstilbud tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og behov 5. Arbejdsmarkedsrettet dansk 6. Samspil med virksomheder 7. Målgrupper med særlige behov 8. Undervisernes uddannelse 9. Undervisernes kompetenceudvikling og udvikling af det voksenpædagogiske læringsmiljø 10. Løbende evaluering af undervisningen og dens resultater. Styrelsen skal i den forbindelse bede om, at det som en del af tilsynsrapporten oplyses, hvilke oplysninger og resultater tilsynet og tilsynsrapporten bygger på i forhold til de nævnte elementer. Vedlagt KORAS rapport Pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne vurdering af den kommunale praksis. Med venlig hilsen Peter Villads Vedel Pædagogisk konsulent Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Direkte tlf.: Peter.Villads.Vedel@ktst.dk

164 Bilag: Pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

165 Hanne Søndergård Pedersen og Mette Slottved Pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne Vurdering af den kommunale praksis

166 danskuddannelserne Vurdering af den kommunale praksis kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: August 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

167 Forord Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har bedt KORA om at undersøge, hvordan kommunerne fører pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne for voksne udlændinge. Denne rapport indeholder resultaterne fra undersøgelsen. Fokus i undersøgelsen har været på at vurdere, om tilsynet i fire kommuner lever op til reglerne, om praksis er ændret siden 2011 og komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke deres pædagogiske tilsyn. Undersøgelsen er gennemført gennem interview i fire casekommuner med ledere fra sprogcentre, ledelsesansvarlige for tilsynet samt de tilsynsførende. Vi vil gerne takke de deltagende kommuner og informanterne for deres bidrag og fleksibilitet. Undersøgelsen er gennemført af seniorprojektleder Mette Slottved og seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen fra KORA. Professor Karen Lund fra Aarhus Universitet har løbende givet sparring til undersøgelsen. KORA har dog alene ansvaret for undersøgelsens resultater. Denne undersøgelse efterfølges i efteråret 2014 af en undersøgelse af, hvilke indikatorer på sprogcentrenes kvalitet der kan anvendes i kommunernes tilsyn. Hanne Søndergård Pedersen August 2014

168 Indhold Resumé Indledning Rammerne for det pædagogiske tilsyn Hvordan er tilsynet organiseret? Hvordan er tilsynsprocesserne? Vurdering af det pædagogiske tilsyn Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet og relevans Arbejdsmarkedsrettet dansk Lærernes uddannelse og kompetenceudvikling Undervisningens kvalitet Undervisningens resultater Er tilsynspraksis ændret siden 2011? Hvordan kan det pædagogiske tilsyn styrkes? Hvordan skal tilsynet føres? Hvilke oplysninger skal tilvejebringes af tilsynet? Bilag 1: Casebeskrivelser...30 Case 1: Privat udbyder, flere aftalekommuner Case 2: Kommunal udbyder, ingen aftalekommuner Case 3: Privat udbyder, flere aftalekommuner Case 4: kommunal udbyder, flere aftalekommuner... 35

169 Resumé Danskuddannelserne for voksne udlændinge skal hjælpe kursisterne til hurtigst muligt at opnå de nødvendige danskkompetencer samt viden om kultur- og samfundsforhold, så de kan klare sig i job, uddannelse og som borgere i Danmark. Kommunerne har ansvaret for tilsynet med danskuddannelserne herunder det pædagogiske tilsyn. Tilsynet skal sikre, at danskuddannelserne lever op til reglerne i loven og i vejledningen. Hvert tredje år skal kommunerne udarbejde en tilsynsrapport til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som beskriver udviklingen på området, og hvordan tilsynet er ført. Disse rapporter blev første gang udarbejdet i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har bedt KORA om at undersøge, hvordan kommunerne fører pædagogisk tilsyn med danskuddannelserne for voksne udlændinge Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på auditering af fire casekommuner. Kommunerne er udvalgt, så de varierer i forhold til størrelse, om de har private eller offentlige udbydere af danskuddannelserne, og om de kun fører tilsyn for deres egen kommune, eller de også varetager tilsynsopgaven for andre kommuner (aftalekommuner). Fordelingen af casekommuner fremgår nedenfor. Kommunal udbyder Privat udbyder Aftalekommuner Case 4 (stor) Case 1 (stor) Case 3 (lille) Ingen aftalekommuner Case 2 (lille) Der er gennemført interview (individuelle og fokusgruppe) med kommunale ledere af tilsynet, tilsynsmedarbejdere samt ledere af sprogcentre i de fire kommuner i alt 12 interview. Inden interviewene har kommunerne udfyldt et spørgeskema om deres tilsynsaktiviteter. Disse skemaer har sikret målrettede interview. Derudover har kommunerne valideret casebeskrivelserne i bilag 1. Hvad er rammerne for det pædagogiske tilsyn? Undersøgelsen viser, at det pædagogiske tilsyn i to ud af fire casekommuner (case 2 og 3) er forankret i arbejdsmarkedsafdelingen. I case 4 er tilsynet forankret mere bredt i social/ arbejdsmarkedsforvaltningen, og i case 1 er tilsynet forankret i en driftsorganisation, som igen er forankret i arbejdsmarkedsforvaltningen. Undersøgelsen viser, at i de to kommuner, hvor tilsynet er direkte forankret i arbejdsmarkedsafdelingerne, er der især fokus på tilsynet med udbyttet af uddannelserne for de kursister, der ikke er selvforsørgende. Undersøgelsen viser også, at det pædagogiske tilsyn føres meget forskelligt i de fire casekommuner. I de casekommuner (case 2 og 4), der har kommunale udbydere, fylder tilsynets kontrolelement ikke meget. Her er der fokus på et tillidsfuldt samarbejde. 5

170 Det er kun case 1, der har et løbende direkte pædagogisk tilsyn, og det er også kun i denne case, der er ansat en tilsynsførende, der har en stærk faglig baggrund for at vurderer pædagogikken. Hun er den eneste af de tilsynsførende, der føler sig klædt på til opgaven. Et decideret pædagogisk tilsyn, som via bl.a. observationer og interview går tættere på den egentlige undervisning, foregår i de tre øvrige kommuner (case 2, 3 og 4) på afmålte tidspunkter med års mellemrum. Lever tilsynet op til kravene? Kravene til tilsynet fremgår af vejledningen om danskuddannelserne og fremgår af tabellen nedenfor. Undersøgelsen viser, at alle kommunerne lever op til kravene i vejledningen, men med forskellig grundighed: Tabel 1.1 Tilsyn i forhold til vejledningens krav Tema Vejledningens krav Kommunernes tilsyn Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet og relevans Arbejdsmarkedsrettet dansk Lærernes uddannelsesbaggrund og kompetenceudvikling af lærerne Føres der tilsyn med, om undervisningen foregår i egnede lokaler? Føres der tilsyn med, at uddannelserne har det omfang, som de skal? Føres der tilsyn med, om undervisningen kan følges udenfor normal arbejdstid? Føres der tilsyn med undervisningens samspil med lokale offentlige og private virksomheder for at fremme kursisternes beskæftigelse, aktivering og uddannelse? Føres der tilsyn med, at forskellige målgruppers undervisningsbehov tilgodeses? Føres der tilsyn med, om kursister fra samme arbejdsplads eller uddannelsesinstitution undervises samlet og på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen? Føres der tilsyn med, om undervisningen er særligt fokuseret arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet sprogbrug? Føres der tilsyn med, om lærerne har den uddannelse, som de skal i henhold til reglerne? For eksempel via kontrol af skolens retningslinjer og stikprøver. Føres der tilsyn med, om lærernes kompetencer løbende ajourføres og udvikles i forhold til at kunne levere effektiv, fleksibel og individualiseret danskuddannelse samt et godt læringsmiljø? Tilsynets grundighed varierer, men det er tilpasset lokale behov. Grundigheden varierer i tilsynet særligt i forhold til, om holdsætningen er korrekt. Tilsynets med undervisningens omfang er mest grundigt i forhold til de private udbydere. I to ud af fire kommuner (case 2 og case 3) er der i tilsynet klart det stærkeste fokus på de ikke-selvforsørgende kursister det er i de kommuner, hvor tilsynet er klarest forankret i arbejdsmarkedsafdelingen. Kun case 1 er kommet i gang med tilsyn på arbejdsmarkedsdansk. De øvrige forventer at gennemføre tilsyn i efteråret. Der føres et relativt overfladisk tilsyn med overholdelsen af uddannelsesmæssige krav og efteruddannelsen. Kilde: Vejledning om danskuddannelserne til voksne udlændige m.fl. VEJ nr af 20/03/2014. Det skal bemærkes, at der i vejledningen ikke stilles direkte krav til, at der føres tilsyn med undervisningens kvalitet, resultater og virkninger. I undersøgelsen har vi dog også inddraget dette, da det kan være væsentlige parametre for undervisningens bidrag til lovens formål: At kursisterne hurtigst muligt opnår nødvendige kompetencer til at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med andre borgere. Der er enighed om, at det kræver stor pædagogisk indsigt at føre et kvalificeret tilsyn med undervisningskvaliteten. Undersøgelsen peger da også på, at tilsynet med undervisningens 6

171 kvalitet er sporadisk i case 2, 3 og 4, og der føres således kun et direkte tilsyn med undervisningens kvalitet i case 1, hvor der er en tilsynsførende med relevant pædagogisk baggrund. Undersøgelsen viser også, at der i alle kommuner dog med større eller mindre grundighed følges op på karakterer og gennemløbshastighed for kursisterne. Der følges ikke op på de mere langsigtede resultater i forhold til beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab. Er praksis ændret siden 2011? Undersøgelsen viser, at det pædagogiske tilsyn kun er højt prioriteret i case 1, men i tre ud af fire casekommuner (case 1, 3 og 4) er der øget fokus på det pædagogske tilsyn. Tilsynspraksis er ændret væsentligt i case 3 og 4. Case 3 har skiftet en kommunal udbyder ud med en privat, og det har betydet et øget fokus på tilsyn herunder på det pædagogiske tilsyn. Case 4 har i tæt samarbejde med sprogcentret udviklet et tilsynskoncept for det pædagogiske tilsyn, der fokuserer på at indsamle viden om sammenhængen mellem ord og handling i sprogcentret. Datagrundlaget for dette er observationer af undervisning samt interview med lærere, ledere og kursister. Hvordan kan det pædagogiske tilsyn forbedres? Undersøgelsen peger på følgende områder, hvor Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan styrke kommunernes pædagogiske tilsyn. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ønsker et mere ensartet pædagogisk tilsyn, anbefaler vi ikke, at der udarbejdes stringente krav til, hvilke datakilder og metoder der skal bruges i tilsynet, da det fjerner muligheden for meningsfulde lokale tilpasninger. Vi anbefaler i stedet, at vejledningen klart formulerer, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan således overveje at præcisere vejledning på de områder, hvor undersøgelsen peger på, at kommunernes tilsyn var mest overfladisk. Det vil sige, at vejledningen kan understrege, at: der skal føres tilsyn i forhold til alle kursisters udbytte af undervisningen der skal føres tilsyn med visitationskriterier og indsamles oplysninger om hold- og modulskift der skal indsamles oplysninger om undervisernes uddannelsesår, og at der skal udarbejdes oversigter over efteruddannelsesaktiviteter, som skal fremgå af tilsynsrapporten. Vi anbefaler ikke, at der i vejledningen opstilles specifikke krav om, hvilke oplysninger der skal indsamles om undervisningens kvalitet. Men Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan overveje at udarbejde en tilsynsguide, som gennem konkrete eksempler kan inspirere og støtte de tilsynsførende i, hvilke særlige opmærksomhedspunkter der kan være, når undervisningens kvalitet skal vurderes. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan også overveje at etablere temadage eller netværk for de kommunale medarbejdere, der er ansvarlige for det pædagogiske tilsyn. De tilsynsførende har begrænsede muligheder for faglig sparring i deres egne kommuner, og derfor kan det være nyttigt, at de kan sparre med kollegaer fra andre kommuner. 7

172 Eftersom det direkte tilsyn med undervisningens kvalitet i tre ud af fire casekommuner er sporadisk, kan et grundigt tilsyn med resultaterne af indsatsen være et godt grundlag for at vurdere, om sprogcentret leverer den rette pædagogiske kvalitet. Modultest og prøvekarakterer er gode indikatorer for dette, men det skal bemærkes, at disse test og prøver fx ikke viser, hvor meget kursisterne i praksis kan bruge sproget i deres hverdag. Et ensidigt fokus på modultest og prøvekarakterer fanger derfor ikke det centrale formål med danskuddannelserne at kursisterne kan indgå på lige fod med danskerne i det danske samfund. I denne undersøgelses fase 2 vil vi se nærmere på, hvilke indikatorer der kan give et mere nuanceret indblik i kvaliteten af danskuddannelserne. Resultaterne fra fase 2 forventes offentliggjort ultimo

173 1 Indledning Danskuddannelserne for voksne udlændinge skal hjælpe kursisterne til hurtigst muligt at opnå de nødvendige danskkompetencer samt viden om kultur- og samfundsforhold, så de kan klare sig i job, uddannelse og som borgere i Danmark. Danskuddannelserne kort fortalt Danskuddannelsernes målgruppe er nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år. Målgruppen omfatter således både flygtninge, familiesammenførte, arbejdstagere og studerende fra hele verden. Målgruppen har ret til uddannelsen senest én måned efter, de er ankommet til Danmark, og uddannelsen er gratis. Det er typisk bopælskommunen, der har ansvaret for at tilbyde uddannelsen. Arbejdsmarkedsrettet dansk Arbejdstagere og studerende tilbydes fra 1. januar 2014 arbejdsmarkedsrettet dansk, som består af fem undervisningsforløb á 50 timer. Arbejdsmarkedsrettet dansk skal være målrettet kursistens behov for dansk i forbindelse med arbejdet. Kursisterne kan efterfølgende fortsætte på de ordinære danskuddannelser. Ordinær danskuddannelse Flygtninge og familiesammenførte tilbydes ordinær danskuddannelse (DU), som har et bredere fokus på at kunne forstå, tale, læse og skrive dansk, og som også fokuserer på kultur- og samfundsforhold i Danmark. Der er tre forskellige danskuddannelser. DU1 er for de kursister, der har de svageste forudsætninger for at lære dansk. DU2 er for kursister, der har en kort skolebaggrund bag sig, og DU3 er for kursister med en mellemlang eller lang uddannelse bag sig. I modsætning til DU1 og 2 retter DU3 sig også mod, at kursisterne kan fortsætte i uddannelsessystemet. Alle danskuddannelserne er inddelt i seks moduler, og der skal aflægges modultest, før der kan rykkes videre til næste modul. Uddannelsen kan afsluttes med danskprøve. Kommunerne har ansvaret for tilsynet med danskuddannelserne herunder det pædagogiske tilsyn. Tilsynet skal sikre, at danskuddannelserne lever op til reglerne i loven og i vejledningen. Hvert tredje år skal kommunerne udarbejde en tilsynsrapport til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som beskriver udviklingen på området, og hvordan tilsynet er ført. Disse rapporter blev første gang udarbejdet i Formålene med denne undersøgelse er: at vurdere fire kommuners pædagogiske tilsyn med danskuddannelserne for voksne udlændinge at vurdere de fire kommuners nuværende praksis i forhold til deres praksis i 2011 at komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke deres pædagogiske tilsyn. 9

174 Undersøgelsen er centreret om følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvad er rammerne for det pædagogiske tilsyn? Lever tilsynet op til reglerne og vejledningen? Hvor grundigt er det pædagogiske tilsyn? Hvad er forskelle mellem tilsynet i 2011 og den nuværende praksis? Hvordan kan kommunernes pædagogiske tilsyn forbedres? Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på auditering af fire casekommuner. Kommunerne er udvalgt, så de varierer i forhold til størrelse, om de har private eller offentlige udbydere af danskuddannelserne, og om de kun fører tilsyn for deres egen kommune, eller de også varetager tilsynsopgaven for andre kommuner (aftalekommuner). Disse udvælgelseskriterier er valgt, fordi de kan påvirke det pædagogiske tilsyn. Fordelingen af casekommuner fremgår nedenfor. I bilag 1 er der kortfattede beskrivelser af de enkelte casekommuners tilsyn. Kommunal udbyder Privat udbyder Aftalekommuner Case 4 (stor) Case 1 (stor) Case 3 (lille) Ingen aftalekommuner Case 2 (lille) Der er gennemført interview (individuelle og fokusgruppe) med kommunale ledere af tilsynet, tilsynsmedarbejdere samt ledere af sprogcentre i de fire kommuner i alt 12 interview. Inden interviewene har kommunerne udfyldt et spørgeskema om deres tilsynsaktiviteter. Disse skemaer har sikret målrettede interview. Derudover har kommunerne valideret casebeskrivelserne i bilag 1. I næste kapitel beskrives rammerne for det pædagogiske tilsyn. Hvordan er det organiseret, og hvilke tilsynsprocesser er i spil? I kapitel 3 vurderes det om det pædagogiske tilsyn er i overensstemmelse med vejledningen, og det beskrives nærmere, hvordan der føres tilsyn med de forskellige temaer. I kapitel 4 ser vi kort på, hvilke ændringer der er sket i de fire kommuners tilsyn siden tilsynsrapporten fra I kapitel 5 findes anbefalinger til, hvordan tilsynet kan styrkes. I bilag 1 findes der kortfattede casebeskrivelser af de enkelte kommuners pædagogiske tilsyn. 10

175 2 Rammerne for det pædagogiske tilsyn Vejledningen beskriver ganske kort, hvordan tilsynet kan føres i kommunerne: Vejledningens beskrivelse af, hvordan tilsynet kan føres Tilsynet kan føres ved en løbende god kontakt mellem kommune og udbyder for eksempel ved møder, besøg hos udbyderen eller på anden måde. Tilsynet kan endvidere føres ved løbende evaluering af undervisningen via statistiske indberetninger til kommunen og ved at følge med i virksomhedsplaner, årsberetninger og udbyders hjemmeside. Da en væsentlig del af tilsynet er af pædagogisk karakter, vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunen råder over pædagogisk faglig ekspertise, som udbyderen kan indgå i faglig dialog med. Dette kan eventuelt foregå i et samarbejde mellem flere aftalekommuner. I dette kapitel beskrives det, hvordan tilsynet er organiseret i de fire casekommuner, og hvilke tilsynsprocesser der anvendes. I næste kapitel ser vi nærmere på det konkrete indhold i tilsynet. Undersøgelsen viser følgende: I to af de fire casekommuner (case 2 og 3) er tilsynet forankret i kommunernes arbejdsmarkedsafdelinger. I case 4 er forankringen mere bred i social/arbejdsmarkedsforvaltningen. I case 1 er tilsynet forankret i en driftsorganisation, som igen er forankret i arbejdsmarkedsforvaltningen. I de to kommuner, hvor tilsynet er direkte forankret i arbejdsmarkedsafdelingerne, er der hovedsagelig fokus på tilsynet med udbyttet af uddannelserne for de kursister, der ikke er selvforsørgende. Der er store forskelle på, hvordan det pædagogiske tilsyn varetages i de fire kommuner. I case 1 føres der et løbende pædagogisk tilsyn, som indebærer faglig sparring og dialog om bl.a. undervisningsmateriale og den konkrete undervisning. Det er kun case 1, der har en tilsynsførende med en pædagogisk baggrund. Hun er den eneste af de tilsynsførende, der føler sig klædt på til opgaven. Et decideret pædagogisk tilsyn, som via bl.a. observationer og interview går tættere på den egentlige undervisning, foregår i de tre øvrige kommuner (case 2, 3 og 4) på afmålte tidspunkter med års mellemrum. I case 4 har repræsentanter fra to aftalekommuner med faglig relevant baggrund medvirket i en afgrænset pædagogisk tilsynsopgave i den forbindelse. I case 2, 3 og 4 er det pædagogiske tilsyn sekundært i forhold til det økonomiske og administrative tilsyn. I de casekommuner (case 2 og 4), der har kommunale udbydere, fylder tilsynets kontrolelement ikke meget. Her er der fokus på et tillidsfuldt samarbejde. 11

176 I dette afsnit gennemgår vi først, hvordan det pædagogiske tilsyn er organiseret, og dernæst ser vi nærmere på tilsynsprocesserne. 2.1 Hvordan er tilsynet organiseret? Følgende tabel giver et overblik over organiseringen af det pædagogske tilsyn i kommunerne, dvs. både det økonomiske, det administrative og det pædagogiske tilsyn. Tabel 2.1 Det generelle tilsyns organisering Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Udbyder Privat Kommunal Privat Kommunal Aftalekommuner Ja Nej Ja Ja Forankring Driftsorganisation i arbejdsmarkedsforvaltning Arbejdsmarkedsafdeling Arbejdsmarkedsafdeling Arbejdsmarkedsforvaltning Hvor mange fører tilsynet En tilsynsførende på det pædagogske og administrative Den ansvarlige leder deltager ad hoc i møder med sprogcenterledelsen En tilsynsførende på økonomien En tilsynsførende på det pædagogiske og administrative Jævnlige møder mellem ansvarlig leder og sprogcenterleder Tre tilsynsførende medarbejdere Lederen af den ansvarlige forvaltning deltager ad hoc i tilsynsmøder med sprogcentret En tilsynsførende medarbejder Ad hoc inddragelse af to repræsentanter fra aftalekommuner Forvaltningsledelsen holder jævnlige møder med sprogcenterledelsen Har den tilsynsførende en relevant baggrund i forhold til at føre det pædagogiske tilsyn Ja, den tilsynsførende er uddannet folkeskolelærer og indvandrerlærer og har meget lang erfaring med undervisning af tosprogede børn og voksne. Nej, den tilsynsførende har en baggrund fra arbejdsmarkedsområdet Nej, de tilsynsførende har en baggrund fra integrationsområdet Nej/Ja. Den tilsynsførende i kommunen har ikke. Repræsentanterne fra de to aftalekommuner, har henholdsvis undervisnings- og evalueringserfaring. Dog ikke specifik faglighed i voksenpædagogik og dansk som andetsprog for voksne I case 2 og 3 er den tilsynsførende direkte forankret i arbejdsmarkedsafdelingen. I case 4 er forankringen mere bredt i arbejdsmarkedsforvaltningen. I case 1 er tilsynet forankret i en driftsorganisation, som er forankret i arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er også i case 1, som er den største af de fire kommuner, at der bruges klart flest ressourcer på det pædagogiske tilsyn. Ligeledes er det den eneste af de fire kommuner, som fører et løbende pædagogisk tilsyn, og som har en medarbejder, der har et løbende ansvar for opgaven. Medarbejderen bruger ca. 4/5 af sin tid på administrativt og pædagogisk tilsyn herunder på sparring med sprogcentret. Det er dog på det administrative tilsyn, der bruges mest tid. Generelt betragter kommunerne grænserne mellem det pædagogiske, administrative og økonomiske tilsyn som flydende, og i ingen af de fire kommuner er der medarbejdere, som udelukkende er ansvarlige for det det pædagogiske tilsyn. Flere tilsynsførende giver udtryk for, at det administrative tilsyn godt kan tage tiden fra det pædagogiske tilsyn, men det fremhæves også af én af de tilsynsførende, at det er en fordel at de to tilsynstemaer er samlet, fordi der er en tæt sammenhæng mellem de administrati- 12

177 ve krav og det pædagogiske indhold, fx kan krav om løbende optag på hold have betydning for, hvordan undervisningen forløber. Og det opfattes som vigtigt, at den tilsynsførende er opmærksom på de administrative krav, som sprogcentrene skal arbejde indenfor. I case 1 og 2 føres det pædagogiske tilsyn af én person. I de andre kommuner har der i forbindelse med enkeltstående besøg og observationer på sprogcentret været to eller tre medarbejdere involveret i det pædagogiske tilsyn. Den tilsynsførende i case 1 har tidligere varetaget det pædagogiske tilsyn sammen med en kollega og fremhæver, at det var en styrke at være flere om opgaven, da det gav bedre mulighed for sparring. Samtidig er det også sårbart kun at have én person med ekspertisen. Denne tilsynsførende har som den eneste i undersøgelsen en pædagogisk baggrund. Hun føler sig godt klædt på til at varetage tilsynet og understreger, at den faglige indsigt er en forudsætning for at kunne føre det pædagogiske tilsyn. Denne opfattelse deles også af udbyderne i de fire case kommuner. Med undtagelse af udbyderen i case 1, vurderer de øvrige udbydere, at kommunerne ikke har de kompetencer, som skal til for at føre et ordentligt pædagogisk tilsyn. En af udbyderne mener, at der er brug for en centraliseret tilsynsmyndighed: Når vi går ind omkring det her meget specielle område, som dansk som andetsprog er, så har kommunerne ikke så meget forstand på, hvad der foregår her. Det er derfor, man i andre lande fører et centralt pædagogisk tilsyn. Det gør man bl.a. i Tyskland, Belgien, de sydeuropæiske lande, Finland, Sverige. Det er meget få lande, der ikke gør det. Det er jo meget få kommuner, der har kompetence til at føre det tilsyn på det her område. En anden udbyder mener derimod, at det er meget vigtigt, at det pædagogiske tilsyn er: Noget, der er løbende og tæt på, for at man kan have tilstrækkeligt kendskab til hinanden og en åben dialog om dilemmaer. Denne udbyder er skeptisk overfor et centralt tilsyn fx som socialtilsynene. I de øvrige tre kommuner oplever de tilsynsførerende, at de ikke er klædt på til at vurdere det pædagogiske indhold og kvaliteten i undervisningen, og nogen anser det heller ikke som deres opgave. I case 4, hvor kommunen i samarbejde med sine aftalekommuner netop har gennemført observationer af undervisningen og interview med ledelse, lærere og kursister, påpeger én af de tilsynsførende medarbejdere, at det for dem ikke var formålet at vurdere kvaliteten af undervisningen: Vi så ikke os selv som nogen, der kom med en målestok i den ene hånd og bekendtgørelsen i den anden. Vi kom fra interessentkommunerne for at se, om det var en arbejdsplads, der gjorde noget godt for medarbejderne, kursisterne og kommunerne, eller om vi skulle sende kursisterne et andet sted hen. Vi er ikke kommet for at tage en stikprøve af undervisningen. Det, mener vi, er et ledelsestilsyn ikke et eksternt tilsyn. Vi kan mærke stemninger, relationer og værdier, vi kan ikke med sådan et snapshot vurdere kvaliteten ordentligt. 2.2 Hvordan er tilsynsprocesserne? Der er grundlæggende fem forskellige datakilder, som kommunerne lægger til grund for deres tilsyn, og der er stor forskel på, hvordan disse datakilder vægtes. Disse datakilder er: 13

178 Møder Dokumentstudier Statistik Observationer Samarbejde. Tabellen nedenfor giver et overblik over brugen af de forskellige datakilder i de fire casekommuner. Tabel 2.2 Tilsynsprocesserne Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Udbyder Privat Kommunal Privat Kommunal Aftalekommuner Ja Nej Ja Ja Observationer Foretages jævnligt hen over året I forbindelse med tilsynsrapport. Første gang i Næste gang i 2014 Har gennemført observationer én gang i forbindelse med skærpet pædagogisk tilsyn Er foretaget én gang i 2014 der er planer om at gentage det hvert andet år Møder Møder mellem tilsynsførende og sprogcenter en til to gange om måneden. For eksempel om særlige hold, enkeltkursister, pædagogisk arbejde mv. Derudover ugentlig telefonisk kontakt om administrativt eller pædagogisk tilsyn Løbende dialog og møder om kommunens integrationsindsats Halvårlige møder mellem sprogcenter (lærere og leder) og forvaltning (leder og sagsbehandlere) med opfølgning på de enkelte kursister Ca. fire årlige tilsynsmøder med ledelsen og medarbejdere på sprogcentret og de tilsynsførende medarbejdere i kommunen Fire årlige møder mellem lærere og sagsbehandlere med fokus på de ikkeselvforsørgende kursister Jævnlige møder mellem forvaltningsledelse og sprogcenterledelse Tre årlige møder med aftalekommuner Dokumentstudier For eksempel af undervisningsmateriale, mål for undervisningen og visitationsredskaber Er ikke anvendt Er ikke anvendt Er ikke anvendt Statistik Løbende kontrol af beståelsesprocenter og gennemløbstid. Af og til kontrol af karakterer Afgangskarakterer og optag sendes til forvaltningen månedligt Afgangskarakterer og kursisternes fremmøde sendes til forvaltningen månedligt APV og medarbejdertilfredshedsundersøgelser Fraværsstatistik for medarbejdere og kursister Gennemførelsestider Karakterer Samarbejde mellem kommune og sprogcenter Ikke centralt i tilsynet Det tætte samarbejde om integrationsindsatsen er det centrale element for kommunens vurdering af sprogcentrets pædagogiske kvalitet Det tætte samarbejde om integrationsindsatsen er det centrale element for kommunens vurdering af sprogcentrets pædagogiske kvalitet. Det tætte samarbejde om integrationsindsatsen er det centrale element for kommunens vurdering af sprogcentrets pædagogiske kvalitet. Case 1 skiller sig tydeligt ud fra de andre, idet der, som nævnt, foretages et decideret pædagogisk tilsyn med sprogcentret løbende. Den tilsynsførende er således i tæt kontakt med sprogcentret og drøfter ofte det pædagogiske arbejde med ledelsen og lærerne. Hun observerer også undervisning jævnligt i løbet af året, gennemgår undervisningsmateriale mv. 14

179 Den tilsynsførende understreger dog, at hendes observationer af undervisningen bare er en stikprøve, og at hun muligvis præsenteres for et glansbillede og ikke det, der er hverdagen på sprogcentret. Hos de øvrige kommuner foretages det egentlige tilsyn på afmålte tidspunkter fx i forbindelse med tilsynsrapporterne hvert tredje år (case 2) og på ca. fire årlige møder (case 3). I case 4 har kommunen udviklet et koncept for det pædagogiske tilsyn, der er baseret på observationer og interview. Kommunen påtænker at gentage tilsynet ca. hvert andet år. I case 2, 3 og 4 er det løbende samarbejde mellem kommunen og sprogcentret det væsentligste grundlag for vurderingen af den pædagogiske kvalitet. Dette samarbejde koncentrerer sig om de kursister, der har en sag i arbejdsmarkedsforvaltningen og altså ikke arbejdstagerne. Der er generelt i det pædagogiske tilsyn et stort fokus på, om undervisningen er arbejdsmarkedsrettet, og særligt i case 2 og 3, hvor tilsynsopgaven er forankret i arbejdsmarkedsforvaltningen, følges der intensivt op på de kursister, der ikke er selvforsørgende. Det løbende samarbejde indebærer fx i case 2 halvårlige drøftelser mellem sagsbehandlere og undervisere om de enkelte kursisters progression, og om der er behov for en anderledes indsats fra enten sprogcenter eller jobcenter. Det tætte samarbejde med de kommunale udbydere kan give forvaltningen et indblik i sprogcentrets arbejde, og de danskkundskaber, som kursisterne opnår i hvert fald de kursister, som har en sag i arbejdsmarkedsforvaltningen. Dermed kan kommunen opnå et indirekte indblik i den pædagogiske kvalitet. Det tilsyn, der foretages i forbindelse med det løbende samarbejde, har i varierende grad et kontrolaspekt. I case 2 og 4, hvor sprogcentret er kommunalt, giver både udbydere og forvaltning udtryk for, at kommunen og sprogcentret er på samme side, og kommunens rolle som tilsynsmyndighed er ikke fremherskende. Her bliver samarbejdet både fra udbyderen og kommunens side beskrevet som tillidsfuldt, åbent og tæt. En udbyder siger: Der er ingen hemmeligheder i det daglige. Vi holder regelmæssige møder, og det er en utrolig styrke. Der er en meget stor åbenhed og tillid fra kommunens side, og det er et meget frit rum for os at agere i. Vi har valgt tilsynsformen i fællesskab - en anerkendende tilsynsform, hvor vi ikke går ud og skræmmer hverken medarbejdere eller kursister, men i stedet går ud på de præmisser, der er, og laver en nøgtern vurdering af det, man ser. Kontrolelementet er betydeligt mere fremherskende i de kommuner, hvor udbyderen er privat. I case 3 skiftede kommunen for et par år siden det kommunale sprogcenter ud med et privat, hvilket medførte et skærpet tilsyn med flere møder og mere kontrol. Desuden ændrede møderne med sprogcentret navn fra samarbejdsmøder til tilsynsmøder. Den ansvarlige leder for tilsynsopgaven i case 3 forklarer, at det gør en stor forskel, at forholdet til den private udbyder hviler på en kontrakt: Vores forhold til den nye udbyder er et kontraktligt forhold, hvilket betyder, at de formelle krav er blevet skærpet, bl.a. står det i kontrakten, hvordan tilsynet skal føres. Før, da sprogcentret var kommunalt, var vi naturligt mere derude, fx havde vi medarbejdere, som havde en kontorarbejdsplads derude, og som kunne gøre sig sine iagttagelser. 15

180 3 Vurdering af det pædagogiske tilsyn I vurderingen af kommunernes pædagogiske tilsyn tages der udgangspunkt i de krav, der helt specifikt fremgår af vejledningen 1. Vi ser også bredere på, om tilsynet berører undervisningens kvalitet, resultater og virkninger. Det er der ikke specifikke krav om, men det kan være væsentlige parametre for undervisningens bidrag til lovens formål: At kursisterne hurtigst muligt opnår nødvendige kompetencer til at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med andre borgere. De sidstnævnte kriterier er markeret i tabellen. Tabel 3.1 Vurderingskriterier Tema Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet og relevans Arbejdsmarkedsrettet dansk Lærernes uddannelsesbaggrund og kompetenceudvikling af lærerne Undervisningens kvalitet Føres der tilsyn med, om undervisningen foregår i egnede lokaler? (Vejledningen pkt. 8.1) Føres der tilsyn med, at uddannelserne har det omfang, som de skal? (Vejledningen pkt. 8.2) Føres der tilsyn med, om undervisningen kan følges udenfor normal arbejdstid? Føres der tilsyn med undervisningens samspil med lokale offentlige og private virksomheder for at fremme kursisternes beskæftigelse, aktivering og uddannelse? Føres der tilsyn med, at forskellige målgruppers undervisningsbehov tilgodeses? (Vejledningen pkt. 8.2) Føres der tilsyn med, om kursister fra samme arbejdsplads eller uddannelsesinstitution undervises samlet og på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen? Føres der tilsyn med, om undervisningen er særlig fokuseret på arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet sprogbrug? (Vejledningen pkt. 8.2) Føres der tilsyn med, om lærerne har den uddannelse, som de skal, i henhold til reglerne? For eksempel via kontrol af skolens retningslinjer og stikprøver. (Vejledningen pkt. 8.3) Føres der tilsyn med, om lærernes kompetencer løbende ajourføres og udvikles i forhold til at kunne levere effektiv, fleksibel og individualiseret danskuddannelse samt et godt læringsmiljø? (Vejledningen pkt. 8.3) Føres der tilsyn med, om undervisningen er relevant og kvalificeret? Undervisningens resultater og virkninger Føres der tilsyn med undervisningens resultater? Føres der tilsyn med virkninger i forhold til målet med uddannelserne: At kursisterne kan varetage erhvervsarbejde, uddannelse og kunne fungere aktivt som samfundsborgere i Danmark? Kilde: Vejledning om danskuddannelserne til voksne udlændige m.fl. VEJ nr af 20/03/ Vejledning om danskuddannelserne til voksne udlændige m.fl. VEJ nr af 20/03/

181 Undersøgelsen viser følgende: Kommunernes tilsyn lever op til kravene i vejledningen, men med forskellig grundighed. Fysiske forhold og beliggenhed: Tilsynets grundighed varierer, men det er tilpasset lokale behov. Optag og omfang: Grundigheden varierer i tilsynet særligt i forhold til, om holdsætningen er korrekt. Tilsynet med undervisningens omfang er mest grundig i forhold til de private udbydere. Fleksibilitet og relevans: I to ud af fire kommuner (case 2 og case 3) er der i tilsynet klart det stærkeste fokus på de ikke-selvforsørgende kursister det er i de kommuner, hvor tilsynet er klarest forankret i arbejdsmarkedsafdelingen. Arbejdsmarkedsdansk: Kun case 1 er endnu kommet i gang med tilsyn på arbejdsmarkedsdansk. De øvrige forventer at gennemføre tilsyn i efteråret. Lærernes kompetencer: Der føres et relativt overfladisk tilsyn med overholdelsen af uddannelsesmæssige krav og efteruddannelse. Undervisningens kvalitet: Der er ikke krav i vejledningen til, at der direkte skal føres tilsyn med undervisningens kvalitet. Der er enighed om, at det kræver stor pædagogisk indsigt at føre et kvalificeret tilsyn med undervisningskvaliteten. Kun case 1 har ansat en tilsynsførende med pædagogisk baggrund. Tilsynet med undervisningens kvalitet er da også sporadisk i de øvrige kommuner. Her vurderes kvaliteten primært indirekte gennem et tæt samarbejde om (særligt de ikke-selvforsørgende) kursister. Der er ikke direkte krav i vejledningen om, at der skal føres tilsyn med resultaterne af danskundervisningen. I alle kommuner føres der dog med større eller mindre grundighed op på karakterer og gennemløbshastighed for kursisterne. Der følges ikke op på de mere langsigtede resultater i forhold til beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab. Undersøgelsen viser, at det pædagogiske tilsyn kun er en højt prioriteret opgave i én af de fire casekommuner (case 1), og det er kun her, man har ansat en tilsynsførende med pædagogisk baggrund. I de to kommuner, der har et kommunalt sprogcenter som udbyder (case 2 og case 4), opfattes sprogcentret som en integreret del af kommunen, og ikke en aktør, man behøver at føre tilsyn med. Her har tilsynet i mindre grad fokus på kontrol og mere på gensidig tillid og samarbejde. 3.1 Fysiske rammer og beliggenhed Der er i vejledningen krav om, at tilsynsmyndigheden skal kende undervisningslokalernes beliggenhed, og de skal føre tilsyn med, at de er egnede til undervisning. Tabellen giver en oversigt over, hvordan tilsynet med de fysiske rammer og beliggenheden føres i de fire casekommuner. 17

182 Tabel 3.2 Tilsyn med fysiske rammer og beliggenhed Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Fysiske rammer Fysiske rammer Handicapvenlighed Smartboards Lokalernes størrelse Kantinefaciliteter Fysiske rammer Hvordan Observationer Kender lokalerne i forvejen Kender lokaler godt Observationer Kender lokaler godt Interview med kursister, lærere og ledelse Undersøgelsen viser, at der i case 1,3 og 4 føres et egentligt tilsyn med de fysiske rammers egnethed til undervisning. Tilsynet er baseret på observationer eller interview. I case 2 føres der ikke decideret tilsyn, men lokalerne er kommunens egne, og kendt i forvejen. På trods af variationen i tilsynet er vurderingen, at alle kommunerne lever op til vejledningens krav om at kende undervisningsstederne og at påse, at lokalerne er egnede. Grundigheden i tilsynet varierer, men vurderingen er, at tilsynet er tilpasset de lokale behov. 3.2 Optag og omfang Kommunerne skal ifølge vejledningen føre tilsyn med, om undervisningens omfang lever op til lovkravet 2. Kommunen skal også føre tilsyn med, om kursisterne optages på uddannelserne inden for tidsfristen 3. Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvordan kommunerne fører tilsyn med optag og omfanget. 2 Omfanget skal svare til 1,2 års fuldtidsuddannelse. Arbejdsbelastningen kan bestå af forskellige elementer fx undervisningslektioner, hjemmearbejde, fjernundervisning mv. 3 Uddannelserne skal kunne påbegyndes inden for én mdr., efter en borger har fået opholdstilladelse (integrationsloven), og kommune har overtaget ansvaret, eller én mdr. efter ansøgning for borgere, der ikke er omfattet af integrationsloven. 18

183 Tabel 3.3 Tilsyn med optag og omfang Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Visitation Holdsætning Antal undervisningstimer og mængden af hjemmearbejde Hvor mange arbejdstagende kursister tager imod uddannelsestilbud? Omplaceringer på hold Hvor mange timer tilbydes der pr. uge? Optag Fordelingen mellem lærerstyret og lærerstøttet undervisning* Fremmøde for ikkeselvforsørgende kursister Timetal på modulerne Hvordan Gennemgår og drøfter det materiale, der bruges til indplacering på DU og på modul Følger med i antal kursister, der skifter uddannelse Drøfter undervisningstimer og hjemmearbejde Sprogcentret sender løbende lister om optag Sprogcentret meddeler omplaceringer på hold til relevant sagsbehandler Der følges op på undervisningens omfang hvert tredje år Fremmødeprotokoller og timesedler for de ikke-selvforsørgende kursister Udbyder orienterer om timetal og optag * Lærerstyret undervisning foregår på mindre hold end lærerstøttet undervisning, som er baseret på, at kursisterne selv arbejder ved en computer. Der er i alle fire kommuner fokus på, om kursisterne holdsættes inden for de gældende frister, men der er forskel på, i hvor høj grad der føres tilsyn med, om kursisterne holdsættes korrekt. I case 1 er det materiale, der bruges som baggrund for indplacering på moduler og DU, gennemgået og drøftet, og her følges der med i, hvor mange kursister der skifter hold. I case 2 meddeler sprogcentret den relevante sagsbehandler, hvis én af de ikkeselvforsørgende kursister skifter hold, men der samles ikke op på holdskift på tværs af kursisterne. I alle fire kommuner føres der tilsyn med undervisningens omfang. I case 2 følges der kun op i forbindelse med tilsynsrapporterne hvert tredje år, og i case 4, der også har et kommunalt sprogcenter, følges der heller ikke tæt op på dette. I case 1 og 3 er der en løbende drøftelse af fordelingen af timerne på fx undervisning og hjemmearbejde og mellem lærerstøttet og lærerstyret undervisning. Vurderingen er, at alle fire kommuner lever op til kravene for tilsynet på disse områder. Grundigheden i tilsynet varierer imidlertid meget, hvilket formentligt delvist kan tilskrives lokale behov herunder om der er et kommunalt eller et privat sprogcenter. 3.3 Fleksibilitet og relevans Kommunerne skal føre tilsyn med, om undervisningen er fleksibel og relevant for kursisterne. Der skal således føres tilsyn med, om det er muligt for kursisterne at følge undervisningen udenfor normal arbejdstid, og om der er et godt samspil med lokale virksomheder i forhold til at fremme kursisternes mulighed for beskæftigelse, aktivering og uddannelse. Der skal også føres tilsyn med, om forskellige målgruppers undervisningsbehov tilgodeses. 19

184 Tabel 3.4 Tilsyn med fleksibilitet og relevans Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Aftenundervisning Aftenundervisning Samspil med beskæftigelsesrettet aktivering og praktik Tilgodese særlige behov for borgere omfattet af integrationsloven Aftenundervisning Samspil med beskæftigelsesrettet aktivering og praktik Virksomhedsforlagt undervisning Oprettelse af særlige hold Aftensundervisning Samspil med beskæftigelsesrettet aktivering og praktik Virksomhedsforlagt undervisning Oprettelse af særlige hold og differentieret undervisning Samspil med erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Oprettelse af særlige hold Hvordan Besøg på hjemmeside samt observation af aftenundervisning Deltagelse på tilmeldingsdage Observation af undervisning på hold på uddannelsesinstitutioner Drøftelse af behov for at oprette særlige hold samt observationer af undervisning på særlige hold og faglig sparring. Gennem det løbende samarbejde mellem kommunen og sprogcentret - herunder dialog mellem sprogcenter og jobkonsulenter Der følges særligt op på borgere omfattet af integrationsloven Der samarbejdes med sprogcentret om den generelle integrationsindsats for disse borgere herunder behov for særlige tilbud Der følges op gennem den løbende kontakt med udbyderen Der følges særligt op på aktiverede ledige, hvor det drøftes, hvordan forskellige målgruppers behov kan løses Sprogcentret orienterer om virksomhedsforlagt undervisning Enkelte observationer af undervisningen i forbindelse med det private sprogcenters opstartsfase i kommunen Der følges op gennem den løbende kontakt med udbyderen På følgegruppemøder orienteres om initiativer til at tilbyde virksomhedsforlagt undervisning På følgegruppemøder orienteres der om samspil med praktik Observationer af undervisning og undervisningsdifferentiering I alle kommunerne føres der tilsyn med, at der tilbydes aftenundervisning. Tilsynet føres typisk gennem den løbende kontakt med sprogcentret, men der observeres fx også aftenundervisning. I forhold til samspillet med de lokale virksomheder er der i case 2 og 3, hvor tilsynet er forankret i arbejdsmarkedsforvaltningen, stort fokus på, hvordan sprogcentrets aktiviteter spiller sammen med den beskæftigelsesrettede aktivering og praktik for de kursister, der ikke er selvforsørgende. I case 3 er der derudover også fokus på fx virksomhedsforlagt undervisning til gavn for de selvforsørgende kursister. Tilsynet føres gennem det løbende samarbejde mellem sprogcenter og arbejdsmarkedsforvaltningen. I case 3 har kommunen og sprogcenter fx haft en dialog om, hvor mange dage sprogundervisningen for de ikke-selvforsørgende kursister skulle deles ud på. Kommunen har ønsket, at denne gruppe fik to hele dage uden sprogundervisning, hvor de i stedet kunne være i praktik i en virksomhed. I case 2 skal kursisterne som hovedregel i praktik efter modul 1, og her drøfter underviserne og sagsbehandlerne, hvilken praktik der er relevant set i lyset af kursistens danskkundskaber. I forhold til varetagelsen af særlige målgruppers behov er indsatsen i disse to kommuner også fokuseret på denne gruppe af kursister, hvor det i forbindelse med den løbende drøftelse af kursisterne også drøftes, om der er særlige behov, der skal tilgodeses. 20

185 I case 4 er der også fokus på kursisternes praktik og på virksomhedsforlagt undervisning. Her føres tilsynet gennem løbende dialog med udbydere og gennem orienteringer fra sprogcentret på følgegruppemøder. I forhold til kursister med særlige behov er der gennem observationer af undervisning bemærket, at der undervisningsdifferentieres. Derudover er der fokus på, at der oprettes hold, der passer til målgrupperne. I case 1 er der ikke stort fokus på samspillet med virksomhederne her er der i stedet fokus på samspillet med uddannelsesinstitutioner herunder erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Behovet for særlige hold drøftes mellem den tilsynsførende og sprogcentret herunder behovet for at oprette særlige hold målrettet særlige brancher. Fokus er således ikke snævert på de kursister, der ikke er selv-forsørgende. Undervisningen på de særlige hold observeres, og der sparres med underviserne. Vurderingen er, at alle kommunerne lever op til de krav, der stilles til tilsynet. I case 2 og 3 er tilsynet ikke systematisk, men foretages via det løbende samarbejde om de ikkeselvforsørgende kursister, hvor det med udgangspunkt i den enkeltes behov kan vurderes, om sprogcentret imødekommer disse. I disse to kommuner er der primært fokus på de ikke-selvforsørgende kursister i forhold til samspillet med virksomheder og særlige behov. Dette fokus kan være velbegrundet, da de selvforsørgende som gruppe må forventes at have færre specielle behov, og færre vanskeligheder med arbejdsmarkedstilknytning end den øvrige kursistgruppe. De selvforsørgende kursisters behov kan i stedet fx være aftenundervisning og undervisning på de virksomheder, de arbejder på. 3.4 Arbejdsmarkedsrettet dansk Arbejdsmarkedsrettet dansk er et nyt tiltag, der er trådt i kraft ved årsskiftet. Kommunerne skal føre tilsyn med, om det er muligt for kursister fra samme arbejdsplads eller uddannelsesinstitution at undervises samlet og på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen. Der skal føres tilsyn med, om undervisningen er særligt fokuseret arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet sprogbrug. Det er kun i én af kommunerne, at der er ført tilsyn med arbejdsmarkedsrettet dansk. Tabel 3.5 Tilsyn med arbejdsmarkedsrettet dansk Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Undervisningsmaterialer Undervisningens indhold Undervisning på uddannelsessted Der er ikke ført tilsyn endnu det gøres i efteråret 2014 Der er ikke ført tilsyn endnu Der er ikke ført tilsyn endnu Hvordan Gennemgang og drøftelse af materialer med fokus på, om det er tilstrækkeligt målrettet Observationer af arbejdsmarkedsdanskhold på anden uddannelsesinstitution 21

186 Det er kun i case 1, der er ført tilsyn med arbejdsmarkedsrettet dansk. Her er undervisningsmaterialet gennemgået og drøftet med fokus på relevans, og der er observeret undervisning i arbejdsmarkedsdansk. Tilsynet i de andre kommuner er endnu ikke kommet i gang. 3.5 Lærernes uddannelse og kompetenceudvikling Der er faste lovkrav til, hvilket uddannelsesniveau underviserne skal have for at undervise på sprogcentrene. Kommunerne skal føre tilsyn med dette. Derudover skal kommunerne føre tilsyn med, om lærerne løbende kompetenceudvikles for at kunne leve op til lovgivningens krav til danskuddannelserne. Tabel 3.6 Tilsyn med lærernes uddannelsesbaggrund og kompetenceudvikling Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Er de rette uddannelseskompetencer tilstede? Er de rette uddannelseskompetencer tilstede? Er de rette uddannelseskompetencer tilstede? Er de rette uddannelseskompetencer tilstede.? Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Hvordan Dialog med sprogcenter Dialog med sprogcenter Dialog med udbyderen på tilsynsmøder Personaleafdelingen ved ansættelse Deltager på pædagogiske dage Dialog med udbyderen I case 4, der har et kommunalt sprogcenter, påpeges det, at lærernes kompetencer tjekkes af personaleafdelingen ved ansættelse, og der derfor ikke er behov for tilsyn på dette område for deres vedkommende. I de øvrige tre kommuner føres der tilsyn med lærernes uddannelsesbaggrund via dialog med udbyderen. Der foretages ikke stikprøver eller lignende kontroller. I tre ud af fire kommuner (case 2, 3 og 4) føres tilsynet med lærernes kompetenceudvikling ligeledes gennem en dialog med sprogcentret. Alle fire kommuner lever således op til kravene i lovgivningen, men tilsynet er relativt overfladisk. 3.6 Undervisningens kvalitet Tilsynskommunerne skal sikre, at den undervisning, der leveres, er relevant og kvalificeret. 22

187 Tabel 3.7 Undervisningens kvalitet Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Undervisningsmateriale Hvilke metoder og didaktiske overvejelser er i spil? Aktiviteter Undervisningsdifferentiering Er der et godt arbejdsmiljø? Kursisternes udbytte Der føres ikke tilsyn med undervisningens kvalitet Begrænset tilsyn med undervisningens kvalitet Begrænset tilsyn med undervisningens kvalitet Hvordan Observationer på mange forskellige hold Gennemgang af materiale i forhold til niveau og relevans for kursisterne Sparring Særligt fokus på kursister, der gentagne gange dumper i modultest Der er gennemført observationer én gang, men ikke med henblik på at vurdere kvaliteten Foregår hovedsageligt via dialog på tilsynsmøder En gang er der gennemført tilsyn gennem observation af undervisningen Fire gange om året samler de tilsynsførende tilkendegivelser fra sagsbehandlerne om, hvordan kursisterne opfatter kvaliteten af undervisningen Observationer og interview en gang i 2014 Der er stor forskel på, hvordan der føres tilsyn med undervisningens kvalitet. I case 2 føres der ikke tilsyn med undervisningskvaliteten. Her er der gennemført observationer i forbindelse med tilsynsrapporten fra 2011, men formålet var ikke at vurdere kvaliteten men at få indblik i området. Der er planer om at gennemføre observationer igen i I case 3 og case 4 føres der et ret begrænset tilsyn. Begge steder er der gennemført observationer en enkelt gang, men hverken kommunerne, de tilsynsførende eller udbyderne vurderer, at dette er nok til at vurdere kvaliteten. I case 3 inddrages den brugeroplevede kvalitet af undervisningen ved, at de tilsynsførende fire gange årligt spørger sagsbehandlerne, hvordan kursisterne vurderer undervisningens kvalitet. I case 1 føres der et løbende tilsyn med undervisningens kvalitet. Her er der løbende observationer på forskellige holdtyper, og den tilsynsførende ser både på metoder, didaktiske overvejelser, aktiviteter, undervisningsdifferentiering, arbejdsmiljøet på holdet, og kursisternes udbytte, og der sparres med underviserne. Hun gennemgår også undervisningsmaterialet for at vurdere, om det svarer til niveauet og er målrettet kursisternes virkelighed. I vejledningen står det ikke direkte beskrevet, at der skal føres tilsyn med undervisningens kvalitet. Derfor er kommunernes tilsyn i overensstemmelse med reglerne. 3.7 Undervisningens resultater Tilsynskommunerne skal sikre, at danskuddannelserne lever op til lovens formål: At kursisterne kan varetage erhvervsarbejde, uddannelse og kunne fungere aktivt som samfundsborgere i Danmark. 23

188 Tabel 3.8 Tilsyn med undervisningens resultater Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Hvad Beståelsesprocenter Karakterer Progression Karakterer Gennemløbshastighed Karakterer Gennemløbshastighed Karakterer Gennemløbshastighed Hvordan Gennemførelsesprocenten for alle prøvedeltagere monitoreres i ankestyrelsens database Karakterer vurderes nogle gange. Sager med lave karakterer drøftes Monitorerer gennemløbshastigheden. Langstrakte forløb drøftes Kommunen modtager lister med alle kursisternes karakterer på danskprøverne løbende Der følges op på alle ikke arbejdstagende kursisters progression på halvårlige møder mellem sprogcenter og jobcentrets integrationsteam Underviserne sender tre gange årligt evalueringsskemaer til sagsbehandlerne om den enkelte (ikkeselvforsørgende) kursists arbejdsindsats, indlæringshastighed og kommunikative niveau Der samles ikke op på karakterernes udvikling over tid eller på kursisternes progression som samlet gruppe Kommunen modtager lister med alle kursisternes karakterer på danskprøverne løbende Tæt opfølgning på gennemløbstiden for kursister, der ikke er selvforsørgende Der samles ikke op over tid eller op på kursisterne som samlet gruppe Kommunen modtager lister med alle kursisternes karakterer på danskprøverne løbende Kommunen modtager desuden målinger af antal modultest i forhold til antal kursister Der udarbejdes samlede opgørelser til følgegruppen. Der er ikke stor forskel på, hvordan tilsynskommunerne fører tilsyn med resultaterne af danskuddannelserne. Der er primært fokus på karakterer og gennemløbshastighed. I Case 2 følges der desuden tæt op på den sproglige udvikling hos de kursister, der ikke er selvforsørgende, via undervisernes evalueringsskemaer. Der følges ikke tilsvarende op for de øvrige kursister, og der samles ikke løbende op på tværs af de enkelte kursister. I casekommune 1 er det primært beståelsesprocenterne, der monitoreres løbende. Karaktererne tjekkes nogle gange, og der følges op via møder med udbyderen, hvis der er kursister, der har lave karakterer. Det drøftes ligeledes, hvis der er langstrakte forløb. Der er ikke i vejledningen faste krav til, hvordan der skal føres tilsyn med undervisningens resultater. Det skal bemærkes, at det i alle fire kommuner er danskprøverne og modultestene, der overordnet set bruges som pejlemærker for resultaterne, og ikke mere langsigtede mål i forhold til beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab. 24

189 4 Er tilsynspraksis ændret siden 2011? Tilsynskommunerne udarbejdede i 2011 tilsynsrapporter til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, hvor de skulle beskrive udviklingen på området, og hvordan tilsynet har været ført. I dette kapitel ser vi nærmere på, om det pædagogiske tilsyn har ændret sig siden da i de fire casekommuner. Undersøgelsen viser følgende: Der er i tre ud af fire casekommuner (case 1, 3 og 4) øget fokus på det pædagogske tilsyn. Tilsynspraksis er ændret væsentligt i to af de fire cases: o Case 3 har skriftet en kommunal udbyder ud med en privat, og det har betydet et øget fokus på tilsyn herunder på det pædagogiske tilsyn. o Case 4 har i tæt samarbejde med sprogcentret udviklet et tilsynskoncept for det pædagogiske tilsyn, der fokuserer på at indsamle viden om sammenhængen mellem ord og handling i sprogcentret. Datagrundlaget for dette er observationer af undervisning samt interview med lærere, ledere og kursister. I det følgende opridses forskellene på tilsynspraksis nu og i 2011 for de fire cases. Case 1 Der er ikke sket store ændringer i det pædagogiske tilsyn fra 2011 til nu. Dengang var der to tilsynsførende, der delte det administrative og det pædagogiske tilsyn. Nu er begge dele samlet hos én tilsynsførende. Den samlede ressource til tilsynet er ikke ændret. Dog oplyser den tilsynsførende, at det pædagogiske tilsyn er kommet til at fylde mere siden Men den administrative del er fortsat den største. Case 2 Der er ikke sket ændringer i det pædagogiske tilsyn siden Det pædagogiske tilsyn varetages fortsat gennem det tætte samarbejde mellem sprogcenter og arbejdsmarkedsafdeling. Den tilsynsførende gennemførte tilsyn i 2011 i forbindelse med tilsynsrapporten, og gentager dette tilsyn igen i forbindelse med rapporten i Dog fortæller den tilsynsførende, at det indblik, hun fik i området i forbindelse med tilsynet i 2011, kan gøre det kommende tilsyn i efteråret 2014 lidt skarpere i forhold til vurderingen af undervisningens kvalitet. Case 3 I denne kommune er det kommunale sprogcenter skiftet ud med et privat siden Det har betydet en ændring i tilsynspraksis. Tidligere var der medarbejdere fra forvaltningen, der havde kontor på sprogcentret, og der var en meget tæt løbende kontakt. Nu er samarbejdet blevet mere formaliseret, og præget af flere møder og mere kontrol oplyser tilsynskommunen. Der har på et tidspunkt været iværksat et skærpet pædagogisk tilsyn, som indebar interview med lærere, ledere og kursister samt observation af under- 25

190 visningen. I forbindelse med tilsynet indsamles tilkendegivelser fra kursisterne om undervisningens kvalitet mv. via kursisternes sagsbehandlere. Case 4 Det pædagogiske tilsyn var i 2011 meget begrænset. Det løbende tilsyn foretages fortsat gennem den tætte dialog med sprogcentret, men der er efterfølgende udviklet et tilsynskoncept, der indebærer observationer af undervisning og interview med ledere, lærere og kursister. Dette er gennemført én gang i foråret 2014, og de planlægger at gennemføre det hvert andet år i fremtiden. Fokus i tilsynet i 2014 har blandt andet været på, hvordan sprogcentret arbejder med deres egne indsatsområder: It og Cooperative Learning. Der er således sket en væsentlig ændring i praksis på området. 26

191 5 Hvordan kan det pædagogiske tilsyn styrkes? Undersøgelsen viser samlet set, at de fire kommuner alle lever op til vejledningens krav, men med varierende grad af grundighed. Undersøgelsen viser også, at det pædagogiske tilsyn kun er højt prioriteret i én kommune, og at det kun er den kommune, der har en tilsynsførende med en pædagogisk baggrund ansat. Desuden er denne tilsynsførende den eneste, der oplever, at hun har tilstrækkelige kompetencer til at føre tilsynet. I det følgende beskrives og diskuteres en række tiltag, der kan styrke det pædagogiske tilsyn. 5.1 Hvordan skal tilsynet føres? Vejledningen stiller ikke konkrete krav til, hvordan tilsynet skal føres. Det er hensigtsmæssigt i den forstand, at det giver kommunerne råderum til selv at prioritere, hvordan tilsynet skal føres og tilpasses de lokale behov. Hvis der fx er et meget tæt samarbejde mellem et sprogcenter og kommunen om kursisterne, kan kommunen opleve tilsynsopgaven som unødvendig, da de i forvejen har et godt indblik i sprogcentrets arbejde, og de danskkundskaber, som kursisterne opnår. Desuden kan tilsynsopgaven opleves som forstyrrende, da den indeholder en kontrolfunktion, som ikke umiddelbart passer ind i en tæt samarbejdsrelation, der baserer sig på tillid og åbenhed. Ulempen ved de manglende formkrav til, hvordan tilsynet skal føres, kan være, at tilsynet kan blive for overfladisk og tilfældigt, og de store forskelle i den måde, kommunerne griber tilsynsopgaven an på, gør det meget svært at sammenligne kvaliteten på tværs af kommuner. To af de interviewede udbydere tilkendegiver et ønske om et mere ensartet og styrket pædagogisk tilsyn, idet de ønsker et tilsyn, der kan bruges som et kvalitetsstempel af udbyderne, som kan bruges i den hårde konkurrence, der er blandt udbyderne. De påpeger imidlertid, at ønsket om et styrket pædagogisk tilsyn, forudsætter, at tilsynet føres af personer med kompetencerne til at vurdere den pædagogiske praksis. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ønsker et mere ensartet pædagogisk tilsyn, anbefaler vi ikke, at der udarbejdes stringente krav til, hvilke datakilder og metoder der skal bruges i tilsynet, da det fjerner muligheden for meningsfulde lokale tilpasninger. Vi anbefaler i stedet, at vejledningen klart formulerer, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes. 5.2 Hvilke oplysninger skal tilvejebringes af tilsynet? Vejledningen er heller ikke konkret i forhold til, hvilke oplysninger tilsynet skal tilvejebringe. Det beskrives fx ikke, at der skal føres tilsyn med, hvor mange kvadratmeter der er til rådighed for hver kursist, at der skal udarbejdes statistik over, hvor mange kursister der skifter hold eller modul, og der ikke er krav om, at undervisningens kvalitet eksplicit skal vurderes. 27

192 I de fire casekommuner var det pædagogiske tilsyn tyndest i forhold til følgende emner: Selvforsørgende kursister Arbejdsmarkedsrettet dansk Korrekt holdsætning Lærernes kompetencer Undervisningens kvalitet Resultater og virkninger. I forhold til det manglende fokus på de selvforsørgende kursisters udbytte af undervisningen er det sandsynligt, at fokus vil øges, når kommunerne kommer i gang med at føre tilsyn med arbejdsmarkedsrettet dansk, som netop retter sig mod denne gruppe. Det kan alligevel overvejes at præcisere i vejledningen, at der skal føres tilsyn i forhold til alle kursisters udbytte af undervisningen. I tre ud af de fire casekommuner føres der ikke systematisk tilsyn med holdsætningen af kursisterne. Der samles således ikke op på, hvor mange der skifter uddannelse og modul. Visitationskriterierne drøftes heller ikke. Effektiv holdsætning, hvor den valgte uddannelse er i overensstemmelse med både kursistens forudsætninger og fremtidsplaner er vigtig for, at kursisterne så hurtigt som muligt opnår så gode sproglige kompetencer som muligt, så de bliver i stand til at deltage i det danske samfund. Det kan derfor overvejes at uddybe vejledningen, så det fremgår, at der skal føres tilsyn med visitationskriterier og indsamles oplysninger om hold- og modulskift. Undersøgelsen viser, at tilsynet med, om lærernes kompetencer lever op til kravene, og tilsynet med lærernes efteruddannelse var relativt overfladisk. Det kan derfor overvejes at uddybe vejledningen, så det fx fremgår, at der skal indsamles oplysninger om undervisernes uddannelsesår, og at der skal udarbejdes oversigter over efteruddannelsesaktiviteter, som skal fremgå af tilsynsrapporten. Der er ikke i den nuværende vejledning krav om, at undervisningens kvalitet skal vurderes direkte kun krav om, at det skal sikres, at undervisningen er relevant og kvalificeret. Undersøgelsen viser da også, at der i tre af fire kommuner blev ført et relativt begrænset tilsyn med undervisningens relevans og kvalitet. Undersøgelsen viser, at hvis der fx stilles krav om, at undervisningens kvalitet skal vurderes direkte i tilsynet, så stilles der indirekte et krav om, at den tilsynsførende skal have en stærk faglighed inden for voksenpædagogik og dansk som andetsprog. Og selv med en stærkt faglig baggrund er det svært gennem tilsyn at vurdere kvaliteten, da det altid vil være en stikprøve, den tilsynsførende ser. Vi anbefaler derfor ikke, at der i vejledningen opstilles specifikke krav om, hvilke oplysninger der skal indsamles om undervisningens kvalitet. Men Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan overveje at udarbejde en tilsynsguide, som gennem konkrete eksempler kan inspirere og støtte de tilsynsførende i, hvilke særlige opmærksomhedspunkter der kan være, når undervisningens kvalitet skal vurderes. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan også overveje at etablere temadage eller netværk for de kommunale medarbejdere, der er ansvarlige for det pædagogiske tilsyn. De tilsynsførende har begrænsede muligheder for faglig sparring i deres egne kommu- 28

193 ner, og derfor kan det være nyttigt, at de kan sparre med kollegaer fra andre kommuner. Der er ikke eksplicitte krav i vejledningen om, at kommunerne skal følge op på resultater og virkninger af danskuddannelserne. Alle kommuner fører dog tilsyn med undervisningens umiddelbare resultater i form af karakterer og modulprøver. Det er dog ikke indtrykket, at kommunerne går langt ned i fx prøveresultaterne og vurderer, om gennemsnittet og karaktererne inden for de enkelte delprøver er tilfredsstillende. Der er heller ingen kommuner, der følger op på de mere langsigtede virkninger af undervisningen i form af beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab. Det kan dog også være vanskeligt umiddelbart at koble indsatsen i sprogcentret til de langsigtede virkninger. Eftersom det direkte tilsyn med undervisningens kvalitet i tre ud af fire casekommuner er sporadisk, kan et grundigt tilsyn med resultaterne af indsatsen være et godt grundlag for at vurdere, om sprogcentret leverer den rette pædagogiske kvalitet. Modultest og prøvekarakterer er gode indikatorer for dette, men det skal bemærkes, at disse test og prøver fx ikke viser, hvor meget kursisterne i praksis kan bruge sproget i deres hverdag. Et ensidigt fokus på modultest og prøvekarakterer fanger derfor ikke det centrale formål med danskuddannelserne at kursisterne kan indgå på lige fod med danskerne i det danske samfund. I denne undersøgelses fase 2 vil vi se nærmere på, hvilke indikatorer der kan give et mere nuanceret indblik i kvaliteten af danskuddannelserne. Resultaterne fra fase 2 forventes offentliggjort ultimo

194 Bilag 1: Casebeskrivelser Case 1: Privat udbyder, flere aftalekommuner Fokus i det pædagogiske tilsyn er på, om kommunen får det, de er lovet i driftsaftalen med udbyderen, og på om kursisterne får det ud af danskuddannelserne, som de skal: Kan de tilstrækkeligt dansk, til at komme videre? Det pædagogiske tilsyn varetages af en pædagogisk konsulent, der udover pædagogisk tilsyn også fører administrativt tilsyn. Den pædagogiske konsulent bruger ca. 4/5 af sin tid på tilsynet, men det administrative tilsyn fylder mest. Den pædagogiske konsulent har en baggrund som folkeskolelærer og indvandrerlærer og har meget lang erfaring med undervisning af tosprogede børn og voksne. Aftalekommunerne bidrager med ønsker til, hvad der skal være i fokus i det pædagogiske tilsyn fx holdsætning, men den pædagogiske konsulent har stort råderum. Det pædagogiske tilsyn foregår løbende, og der er tæt kontakt til udbyderen. Tilsynet har både en kontrol- og en sparringsfunktion. Tilsynet er baseret på en kombination af statistik, møder, besøg og observationer af undervisningen. Ankestyrelsens database og kommunens egne data samt udbyderens data, som kommunen har adgang til på kursistniveau, giver information om fx beståede danskprøver, tid mellem modultest, skift af uddannelse. Hvis der er enkeltsager, der stikker ud, følges der op på disse med udbyderen. Der er møder med udbyderen, hvor pædagogiske emner drøftes en til to gange om måneden. Der drøftes i den forbindelse visitation, enkeltsager mv. Derudover er der ugentlig telefonisk kontakt, hvor enten administrative eller pædagogiske emner drøftes. Der gennemføres løbende observationer af undervisningen på forskellige holdtyper (anmeldte tilsyn). I 2011 blev der ført tilsyn fem dage, i 2012 en dag, i 2013 tre dage og i 2014 tre dage indtil nu. I forbindelse med observationerne sparres der også med underviserne. Fo eksempel om, at det er vigtigt, at kursisterne på DU1 bruger dansk i hverdagen, hvordan der undervisningsdifferentieres på det konkrete hold og kursisternes motivation. Den tilsynsførende deltager derudover i diverse arrangementer og pædagogiske dage. Tabellen nedenfor giver et overblik over kommunens tilsyn. 30

195 Bilagstabel Tilsyn i case 1 Tilsynstema Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet i forhold til tidspunkt Samspil med virksomheder Forskellige målgruppers behov Samlet undervisning Arbejdsmarkedsrettet dansk fokus Undervisernes uddannelse Voksenpædagogiske læringsmiljøer Indhold, kvalitet og pædagogisk praksis Resultater og virkninger Kommunens tilsyn Der føres tilsyn med de fysiske rammer gennem hyppige besøg og observationer af undervisningen. For eksempel kigger den tilsynsførende på lys, udsugning, pladsforhold, støj. Der følges op på visitation og holdsætning på baggrund af statistik - herunder følges der med i kursister, der skifter uddannelse. Det materiale, som udbyderen bruger til at vurdere, hvilken DU og modul som den enkelte skal placeres på, gennemgås. Undervisningstimer og omfanget af hjemmearbejde drøftes et par gange om året. Der føres tilsyn med undervisningstidspunkter via hjemmesiden. Der føres tilsyn med undervisning på uddannelsesinstitutioner fx ved deltagelse på tilmeldingsdage, møder om, hvordan tilmeldingen kan foregå og tilsyn med undervisning. Materiale til arbejdsmarkedsrettet dansk er drøftet. Derudover drøftes det med ledelsen hos udbydere, hvordan grupper af arbejdsmarkedsdanskkursister holdsættes. Derudover drøftes behov for oprettelsen af særlige hold, og den tilsynsførende observerer på særlige hold, og giver faglig sparring til underviserne efter observationen, og der gives faglig sparring. Der føres tilsyn med rene hold i arbejdsmarkedsrettet dansk. Undervisningsmaterialet gennemgås og drøftes med udbyderen med fokus på, om det er målrettet sprogbrug til arbejdsmarkedsrettet dansk. Det drøftes med ledelsen, at det forventes, at aftalen om lærernes kvalifikationer overholdes. Deltager på pædagogiske dage. Der føres tilsyn på mange forskellige hold. Fokus er på, hvilke metoder og didaktiske overvejelser der er i spil i forskellige undervisningssituationer, om læreren er dygtig, om der er et godt arbejdsmiljø på holdet, hvilke aktiviteter der gennemføres, om undervisningen er differentieret, og hvad kursisterne får ud af det. Materialer til forskellige niveauer gennemgås med fokus på, om det passer til niveau, og om det er målrettet kursisternes virkelighed. Der sparres blandt andet om, hvordan DU1 kan styrke kursisterne i at kommunikere mundtligt på dansk. Det drøftes med udbyderen, hvilke pædagogiske tiltag der sættes i værk overfor kursister, der gentagne gange dumper i modultest. Den tilsynsførende er bekendt med udbyderens beskrivelser af målene for undervisningen for de enkelte niveauer. Gennemførelsesprocenten for alle prøvedeltagere (danskprøverne) monitoreres i Ankestyrelsens database. Prøveresultaterne vurderes nogle gange. Er der kursister med lave karakterer eller lave karakterer på enkelte områder, bedes udbyderen redegøre for baggrunden for dette. Følger med i Ankestyrelsens database og kommunens egen danskdatabase om, hvor lang tid der går mellem moduler. Går der for lang tid for enkelte kursister, bedes udbyderen redegøre for baggrunden for dette. Der følges ikke op på medborgerskab, beskæftigelse osv. Case 2: Kommunal udbyder, ingen aftalekommuner Sprogcentret er tæt integreret med arbejdsmarkedsforvaltningen, og der er et meget tæt samarbejde i forhold til de kursister, der er henvist fra kommunen (dvs. de kursister, der ikke er arbejdstagere). Fokus i sprogcentrets arbejde og i tilsynet er på arbejdsmarkedet. 31

196 Den tilsynsførende har både ansvaret for det administrative og det pædagogiske tilsyn. Den tilsynsførende har en akademisk baggrund inden for det sproglige område, kort efteruddannelse i voksenpædagogik og lang erfaring fra arbejdsmarkedsområdet. Det pædagogiske tilsyn varetages primært gennem det tætte samarbejde, som omfatter: Løbende dialog og samarbejde om kommunens integrationsindsats med medarbejdere og leder i den afdeling i jobcentret, som har ansvar for integrationsindsatsen Lederen af sprogcentret indgår i ledergruppen i arbejdsmarkedsafdelingen og deltager i månedlige ledermøder mm. Sprogcentret er repræsenteret i det fælles MED-udvalg i arbejdsmarkedsafdelingen Halvårlige møder mellem lærere og leder på sprogcentret og sagsbehandlere og ledere i jobcentret. Udover en fælles dagsorden har lærerne og sagsbehandlerne individuelle samtaler, hvor de drøfter, hvordan det går med de kursister, de har fælles, og om der er noget, som enten jobcenter eller sprogcenter skal gøre anderledes for at understøtte kursisten Sprogcentret sender månedlige lister til forvaltningen over karakterer fra afsluttede danskprøver for alle kursister Sprogcentret sender tre gange årligt evalueringsskemaer til sagsbehandlerne for kursister, der er flygtninge eller familiesammenførte. I dette skema vurderer læreren indlæringshastighed, arbejdsindsats og kommunikative færdigheder ved afkrydsning, og der er også en kort kvalitativ vurdering. Det egentlige tilsyn er gennemført i 2011 i forbindelse med afrapporteringen til Kvalitetsog Tilsynsstyrelsen, og det næste egentlige tilsyn gennemføres i forbindelse med afrapporteringen i Dette tilsyn har kontrolkarakter. I forbindelse med dette tilsyn er der gennemført observationer af undervisningen. I observationerne er der ikke taget stilling til kvaliteten af undervisningen og de anvendte materialer. Der er heller ikke i tilsynet samlet systematisk op på de erfaringer, der er gjort i det løbende tilsyn. Det følgende skema giver et overblik over kommunens tilsyn. Bilagstabel Tilsyn i case 2 Tilsynstema Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet i forhold til tidspunkt Samspil med virksomheder Forskellige målgruppers behov Kommunens tilsyn Kommunen har et godt kendskab til lokalerne og er involveret i beslutninger om ændringer og udvidelser af fysiske rammer. Derudover er der besøg hos udbyderen. I 2011 blev det kontrolleret, hvor mange timer der blev tilbudt. Sprogcentret sender lister over, hvor mange arbejdstagende kursister, der sendes til sprogcentret, og hvor mange der tager i mod uddannelsestilbuddet. Der samles ikke systematisk op. Hvis sprogcentret flytter en kursist til en anden danskuddannelse, skal de meddele det til den relevante sagsbehandler. Der samles ikke systematisk op. Gennem det løbende samarbejde har kommunen indblik i, at undervisningen kan kombineres med beskæftigelsesrettet aktivering og praktik. I forbindelse med tilsynet i 2011 er det via oplysninger fra sprogcenterlederen kontrolleret, at der både er dag- og aftenundervisning. Der er fokus på samspillet med virksomheder for aktiverede ledige. Her får kommunen indblik i samspillet gennem det løbende samarbejde mellem sprogcenter og jobkonsulenter. Der følges ikke op i forhold til de øvrige kursister. Gennem det løbende samarbejde har kommunen indblik i, om de særlige behov tilgodeses hos de kursister, der ikke er arbejdstagere. Der samarbejdes desuden med sprogcentret om den generelle integrationsindsats. 32

197 Tilsynstema Samlet undervisning Arbejdsmarkedsrettet dansk fokus Undervisernes uddannelse Voksenpædagogiske læringsmiljøer Indhold, kvalitet og pædagogisk praksis Resultater og virkninger Kommunens tilsyn Der føres ikke tilsyn med dette. Der er ikke ført tilsyn med dette endnu, men det tages op i efteråret Der føres tilsyn med, at underviserne har de krævede uddannelser via dialog med udbyderen. Der føres tilsyn med efteruddannelser mv. via dialog med udbyderen. Der føres ikke tilsyn med den pædagogiske kvalitet. Der følges særligt op på borgere omfattet af integrationsloven, hvor sprogcentret tre gange årligt fremsender et evalueringsskema til den relevante sagsbehandler. Kommunen modtager lister med alle kursisternes karakterer på danskprøverne løbende. Der følges op på alle ikke-arbejdstagende kursisters progression på halvårlige møder mellem sprogcentret og jobcentrets integrationsteam. Der samles dog ikke op over tid eller op på kursisterne som samlet gruppe. Case 3: Privat udbyder, flere aftalekommuner Kommunens tilsyn med det private sprogcenter er forankret i kommunens beskæftigelsesforvaltning og varetages hovedsageligt af tre medarbejdere, herunder en integrationskonsulent, en administrativ medarbejder fra kommunens integrationsteam i jobcentret (ansvarlig for personer, som modtager ydelser) og en administrativ medarbejder, der er ansvarlig for henvisninger af selvforsørgende kursister og for sprogcentrets afregninger. Ingen af de involverede medarbejdere har en faglig baggrund i forhold til at føre det pædagogiske tilsyn. Det pædagogiske tilsyn udgør desuden en mindre del af det samlede tilsyn, der udover kursisternes prøveresultater og gennemløbstid især har fokus på kommunens og sprogcentrets samarbejde i forhold til de ikke-selvforsørgende kursister. Både kommunen og den private udbyder giver udtryk for, at de har en tæt og løbende dialog, som konkret foregår i forbindelse med: Minimum fire årlige tilsynsmøder af 2,5 times varighed, hvor der ud over en fast dagsorden, som blandt andet sætter fokus på undervisningens indhold, kompetenceudvikling og fysiske rammer, tages et aktuelt tema op, hvor kommunen får et indblik i sprogcentrets pædagogiske praksis. Temaet har bl.a. været Arbejdsmarkedsrettet Dansk og undervisningen af analfabeter og traumatiserede flygtninge. På møderne deltager den private sprogcenterleder og øvrige relevante medarbejdere samt de tre tilsynsførende medarbejdere fra kommunen. Endvidere deltager afsnitslederen for den ansvarlige forvaltning i kommunen, når dette anses for nødvendigt Cirka fire årlige info-erfamøder mellem kommunens sagsbehandlere og medarbejdere fra det private sprogcenter, hvor samarbejdet om de ikke-selvforsørgende kursister er i fokus At de tilsynsførende er i dialog med de sagsbehandlere, der har kontakten med borgerne om, hvordan borgerne oplever undervisningens kvalitet At sprogcentret sender månedlige lister til forvaltningen over karakterer fra afsluttede danskprøver for alle kursister. Endvidere udarbejder sprogcentret lister over kursisternes fremmøde, hvilket ligeledes fremsendes til kommunen en gang om måneden. 33

198 Kommunen skiftede i 2011 sit kommunale sprogcenter ud med et privat, som var betydeligt billigere, men som også benyttede sig af andre undervisningsformer. En del af undervisningen i det nye sprogcenter foregår som lærerstøttet undervisning, hvor kursisterne selv skal lave øvelser ved en computer. Blandt andet skiftet i undervisningsformer medførte i begyndelsen en del klager fra kursister og kommunens Integrationsråd, og kommunen førte derfor i opstartsfasen et skærpet tilsyn, herunder med den pædagogiske praksis. Som et led i det skærpede pædagogiske tilsyn observerede tre medarbejdere fra kommunen både den lærerstyrede undervisning i klasser og den lærerstøttede undervisning i såkaldte studieværksteder. De havde ikke på forhånd en fast tilsynsguide, men lagde bl.a. mærke til, om eksempler i undervisningen relaterede sig til kursisternes virkelighed, og hvordan kursisterne indstilling og brug var af den mere løse lærerstøttede undervisning. Kommunen har ikke oplevet et behov for at gentage observationerne siden, da der ikke har været klager siden. Det følgende skema giver et overblik over kommunens tilsyn. Bilagstabel Tilsyn i case 3 Tilsynstema Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet i forhold til tidspunkt Samspil med virksomheder Forskellige målgruppers behov Samlet undervisning Arbejdsmarkedsrettet dansk fokus Undervisernes uddannelse Voksenpædagogiske læringsmiljøer Indhold, kvalitet og pædagogisk praksis Kommunens tilsyn Kommunen kender udbyderens lokaler godt, da de også blev brugt af det kommunale sprogcenter. I forbindelse med observationer på sprogcentret var der fokus på lokalernes størrelse i forhold til antal kursister, hvorvidt de fysiske forhold var handicapvenlige og at der var smarttavle. Endvidere har de været i dialog med sprogcentret omkring vigtigheden af, at der var en kantine for kursisterne. Kommunen fører tilsyn med sprogcentrets optag samt, hvor mange timers lærerstyret og lærerstøttet undervisning om ugen, de enkelte kursister tilbydes. Dette tilsyn føres via dialog på tilsynsmøderne. Sprogcentret sender desuden lister over fremmødet for ikke-selvforsøgende kursister. Der føres tilsyn med, at der både er dag- og aftenundervisning, og at undervisningen kan kombineres med beskæftigelsesrettet aktivering og praktik. Dette sker via den løbende kontakt med sprogcentret. Der er fokus på samspillet i forhold til aktiverede ledige. Her følges der op gennem dialog mellem sprogcenter og jobkonsulenter. Endvidere orienterer sprogcentret om omfanget af den virksomhedsforlagte undervisning, der retter sig mod selvforsørgende kursister. Der følges særligt op på, at der er særlige undervisningstilbud til bl.a. traumatiserede flygtninge og unge, der sigter mod en uddannelse. Desuden har undervisningen af analfabeter været et særkilt tema ifm. tilsynsmøder. Endvidere har kommunen fået gennemført, at borgere, som er særligt udsatte, kan modtage et reduceret undervisningstilbud. Tilsynet sker via den løbende dialog mellem sprogcenter og sagsbehandlere. Der føres ikke tilsyn med dette. Sprogcentret har orienteret om deres undervisning i arbejdsmarkedsrettet dansk til et tilsynsmøde. Kommunen har foreløbig haft mest dialog med sprogcentret om de administrative procedurer. Der føres tilsyn med, at underviserne har de krævede uddannelser. Tilsynet føres via dialog med udbyderen på tilsynsmøder, og sprogcentret fremlægger dokumentation. Der føres tilsyn med efteruddannelser mv. via dialog med udbyderen på tilsynsmøderne. Der føres et begrænset tilsyn med undervisningens kvalitet, som hovedsageligt foregår via dialogen på tilsynsmøder. Der er gennemført observationer én gang med fokus på, om undervisningen var virkelighedsnær og på, hvordan kursisterne brugte den lærerstøttede undervisning. De tilsynsførende samler fire gange om året tilkendegivelser ind fra sagsbehandlerne, der har kontakten til borgerne herunder om borgernes opfattel- 34

199 Tilsynstema Kommunens tilsyn se af kvaliteten. Herudover inddrages sprogcentrets tilfredshedsundersøgelse, som gennemføres årligt. Resultater og virkninger Kommunen modtager lister med alle kursisternes karakterer på danskprøverne løbende. Ligeledes føres der tilsyn med kursisternes gennemløbstid. Der udarbejdes ikke samlede opgørelser, og sammenlignes ikke over tid, og der trækkes ikke enkelt-sager ud til nærmere undersøgelse, hvor der fx er lave karakterer. Kommunen modtager rapporter med beståelsesprocenter en gang årligt. Case 4: kommunal udbyder, flere aftalekommuner Kommunens tilsyn med det kommunale sprogcenter er forankret i kommunens arbejdsmarkedsforvaltning. Det pædagogiske tilsyn er varetaget af to medarbejdere fra hver sin aftalekommune. Disse medarbejdere har henholdsvis en relevant evalueringsbaggrund og undervisningsbaggrund, men ikke specifik faglighed i forhold til voksenpædagogik og dansk som andetsprog for voksne. Tre gange om året mødes følgegruppen, hvor repræsentanter fra aftalekommunerne deltager. På disse møder er der bl.a. fokus på den kvantitative udvikling i antal kursister, finansiering, kursisterne prøveresultater og gennemløbstid samt undervisningsmetoder, holdstørrelse og udviklingen af e-learning. Kommunen har hovedsageligt haft vægt på det økonomiske og administrative tilsyn, mens det pædagogiske tilsyn har været yderst begrænset. I løbet af foråret 2014 har kommunen for første gang - og på sprogcentrets foranledning - ført et direkte pædagogisk tilsyn på baggrund af et koncept, som er blevet til i et tæt samarbejde med sprogcentret. Konceptet består af, at to medarbejdere fra hver sin aftalekommune har gennemført observationer af undervisningen og interview med kursister, lærere og ledere på sprogcentret. Begge dele med fokus på at afdække sprogcentrets identitet og værdier, den viden og de færdigheder, som det kræver at skabe en undervisning af høj kvalitet samt brugen af og tilfredsheden med de fysiske rammer og pædagogiske virkemidler. I tilsynet har der været fokus på, om sprogcentret i praksis gør det, de siger, at de gør. På baggrund heraf har kommunen udarbejdet en rapport, der blandt andet indeholder anbefalinger til sprogcentret. Rapportens anbefalinger retter sig særligt imod behovet for klarere retningslinjer i forhold til brugen af IKT og Cooperative Learning, som begge er indsatsområder for sprogcentret. Kommunen har hverken i selve gennemførelsen af tilsynet eller i afrapporteringen forholdt sig slavisk til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens vejledning i forhold denne del af tilsynsopgaven. Endvidere påpeger den ene af de to repræsentanter fra aftalekommunerne, der var med til at gennemføre observationer og interview på sprogcentret, at de har haft fokus på at vurdere sprogcentret som helhed og ikke specifikt kvaliteten af undervisningen. Kommunen regner med at gentage konceptet for det pædagogiske tilsyn ca. hvert andet år. I den mellemliggende periode varetages tilsynet primært gennem det tætte samarbejde, som omfatter: 35

200 Løbende dialog og møder hver 14. dag imellem sprogcentrets direktør og direktøren fra den kommunale forvaltning, hvor de drøfter sprogcentrets drift, udvikling og i mindre grad pædagogik Endvidere mødes direktøren for den kommunale forvaltning én gang om året med sprogcentrets lederkreds, hvor aktuelle temaer og emner tages op Indberetninger af resultaterne fra arbejdspladsvurderinger (APV) og medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU) Løbende indberetninger af fraværsstatistik for medarbejdere og kursister Løbende indberetninger af gennemførselstider på uddannelser og moduler samt eksamenskarakterer. Det følgende skema giver et overblik over kommunens tilsyn. Bilagstabel Tilsyn i case 4 Tilsynstema Fysiske rammer og beliggenhed Optag og omfang Fleksibilitet i forhold til tidspunkt Samspil med virksomheder Forskellige målgruppers behov Samlet undervisning Arbejdsmarkedsrettet dansk fokus Undervisernes uddannelse Voksenpædagogiske læringsmiljøer Indhold, kvalitet og pædagogisk praksis Resultater og virkninger Kommunens tilsyn Kommunen kender udbyderens lokaler godt og har i forbindelse med det pædagogiske tilsyn i foråret 2014 spurgt lærere, ledere og kursister ud om sprogcentrets fysiske rammer og deres beliggenhed. Kommunen orienteres løbende om, hvilket timetal der knytter sig til de enkelte moduler. Der føres tilsyn med, at der både er dag- og aftenundervisning, og at undervisningen kan kombineres med beskæftigelsesrettet aktivering og praktik. Dette sker via den løbende kontakt med sprogcentret. På møder mellem sprogcenter og direktør spørges der løbende ind til samarbejdet med virksomhederne. På ca. hvert andet følgegruppemøde orienteres om samspillet mellem sprogcentret og praktik. I forbindelse med de gennemførte observationer i 2014 blev der lagt mærke til, at sprogcentret gennemførte differentieret undervisning. Desuden er der fokus på, at der bliver oprettet hold, som så vidt muligt målretter sig de enkelte målgrupper og deres behov. Dette er undersøgt gennem virksomhedsplan og observationer af undervisningen. Der orienteres på følgegruppemøder om sprogcentrets indsatser for at tilbyde undervisning på virksomheder. Der er ikke ført tilsyn med dette endnu, da det endnu ikke er fuldt implementeret på sprogcentret. Der føres tilsyn med, at underviserne har de krævede uddannelser. Tilsynet føres via dialog med udbyderen, og kommunens personaleafdeling står for ansættelser og kontrollerer, at kompetencerne er til stede i den forbindelse. Forvaltningen orienteres via årsplaner og løbende om kompetenceudviklingsaktiviteter. Der er ført tilsyn med sprogcentrets undervisning igennem observationer af undervisningen og interview med lærere, ledelse og kursister i Både sprogcentret og kommunerne selv vurderer imidlertid, at de har begrænsede forudsætninger for at bedømme kvaliteten af undervisningen. Kommunen modtager lister med alle kursisternes eksamenskarakterer på danskprøverne løbende. Desuden modtager kommunen målinger, som viser, hvor mange modultest sprogcentret gennemfører på hver af danskuddannelserne holdt op i mod antallet af kursister. Der udarbejdes samlede opgørelser til følgegruppen. 36

201

202 Bilag: Opsamling fra arbejdskonferencen den 25 september 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

203 Opsamling fra arbejdskonferencen Fra vision til virkelighed styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne den 25. september 2014 På arbejdskonferencen den 25/9 var der ca. 50 deltagere fra virksomheder og jobcentre i kommunerne Mariagerfjord, Norddjurs, Syddjurs og Randers. Målet med konferencen var i fællesskab at formulere aftaler om, hvordan jobcentrene og virksomhederne bliver endnu bedre til at samarbejde om rekruttering, indslusning, arbejdsfastholdelse og opkvalificering/uddannelse. Efter arbejdskonferencen skal en eller flere arbejdsgrupper (bestående af virksomheder og jobcentre) arbejde videre med at sætte kød på aftalerne, således at der i løbet af foråret ligger konkrete handlingsplaner for, hvordan jobcentrene og virksomhederne kan samarbejde om at føre aftalerne ud i livet. På arbejdskonferencen blev der arbejdet ved fire borde. Resultaterne af de fire bordes arbejde blev til fire forslag til temaer, som arbejdsgrupperne skal arbejde videre med. Vi ved endnu ikke, om der er basis for at arbejde videre med alle fire temaer. Det afhænger bl.a. af interessen for at deltage i arbejdsgrupper om temaerne. Indtil videre har 12 virksomheder udtrykt interesse for at være med i arbejdsgrupperne. De vil modtage en indbydelse til arbejdsgruppemøder i november. Andre virksomheder er naturligvis fortsat velkomne til at melde sig til arbejdsgrupperne. Cabi og de fire jobcentre taler sammen i begyndelsen af november for at udstikke retningslinjerne for møderne i arbejdsgrupperne. Nedenfor er der en kort opsummering af de fire temaer, som bordene pegede på, at der skal arbejdes videre med. Nogle af nedenstående stikord går på tværs af flere temaer. Desuden var der i alle fire temaer fokus på, at man skal huske at fejre sine successer og fremhæve best practices, når samarbejdet mellem jobcentrene og virksomhederne lykkes. Tema 1: Samarbejde med andre aktører (faglige organisationer og læger) Ofte er det ikke nok, at virksomhederne og jobcentrene er gode til at samarbejde, fx i forbindelse med syge medarbejdere eller etablering af virksomhedspraktik. Der er nemlig også en række andre aktører bl.a. læger og faglige organisationer som spiller en central rolle for, at der kan findes gode løsninger. I forbindelse med sygefravær og arbejdsfastholdelse er de praktiserende læger fx en afgørende samarbejdspartner. Og ved etablering af virksomhedspraktik er det vigtigt at have et godt samarbejde med de faglige organisationer og tillidsrepræsentanterne. 1

204 Flere af virksomhederne pegede på, at der er mange udfordringer i dette samarbejde. Og derfor vil det være nyttigt at fokusere på, hvordan dette samarbejde kan forbedres. Tema 2: Relationer Dette tema vedrører det generelle samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne i de fire kommuner herunder også samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Fokus skal være på relationen snarere end på produktet. Det skal forstås sådan, at hvis det generelle samarbejde er på plads, og hvis der er klare linjer for samarbejdet, er det også lettere at samarbejde om konkrete ting, fx etablering af et fleksjob eller fastholdelse af en medarbejdere, der er på sygedagpenge. Stikord for temaet: Virksomhederne ønsker én indgang én person, én nummer - til samarbejdet med jobcentrene Udgående virksomhedskonsulenter skal have hele paletten med Jobcentret skal være en salgsorganisation, hvor det er tydeligt, hvad det har at tilbyde virksomhederne Mere ensartet service på tværs af de fire jobcentre (se også arbejdsfastholdelsestemaet) Kontakt virksomhederne noget oftere vi vil gerne samarbejde Key account konsulenten skal kende sine virksomheder Forventningsafstemning og rollefordeling i samarbejdet Et fast forum for samarbejdet bedre dialog mellem jobcentrene og virksomhederne Evt. et advisory board af virksomheder, der rådgiver jobcentrene om virksomhedernes behov og muligheder Jobcentret som rekrutteringspartner. Tema 3: Indslusning af udsatte ledige Dette tema vedrører et styrket samarbejde om de grupper af ledige, som skal have ekstra støtte og hjælp for at komme i beskæftigelse eller uddannelse fx langvarige kontanthjælpsmodtagere, personer på ledighedsydelse (fleksjob) eller unge, der har andre problemer end ledighed. Stikord for temaet: Hvordan skaber vi det rigtige match mellem borger og virksomhed? Tydelighed omkring formålet med virksomhedspraktikken fx afklaring, optræning, mødestabilitet eller noget andet Fokus på opkvalificering fremfor job for de mest udsatte grupper. Mulighed for at etablere lange praktikforløb Fælles partnerskabsaftaler om pladser i virksomhederne på tværs af de fire kommuner Fælles jobmesser, hvor udsatte grupper af ledige kan møde virksomhederne og omvendt Virksomhedsnetværk på tværs af kommunerne Forbedret opfølgning i forbindelse med virksomhedspraktikker Kompetenceudvikling på tværs af kommunerne fx fælles mentorkurser for virksomhederne og konsulenterne i jobcentrene 2

205 Tema 4: Arbejdsfastholdelse af syge medarbejdere Virksomhederne har oftest medarbejdere på tværs af kommunegrænserne. Derfor har de et samarbejde med mange jobcentre om fastholdelse af syge medarbejdere. Flere virksomheder på arbejdskonferencen efterlyste en mere ensartet service og regelfortolkning i forbindelse med samarbejdet om fastholdelse af sygemeldte. Virksomhederne efterlyste også, at jobcentrenes service mht. arbejdsfastholdelse var tydeligere. Man kunne evt. forestille sig et fælles servicekatalog på tværs af de fire jobcentre. Konkret var der et forslag om at ansøge om en forsøgsbekendtgørelse, hvor de fire jobcentre i højere grad kan samarbejde om og koordinere deres indsats for at hjælpe virksomhederne med at fastholde sige medarbejdere. Et sådant samarbejde skulle samtidig understøttes af en aktiv fastholdelses-kultur i virksomhederne Stikord for temaet: Key account medarbejdere i jobcentrene på arbejdsfastholdelseområdet Èn indgang på tværs af de fire jobcentrene, når virksomhederne henvender sig om en syg medarbejder Tydelige forretningsgange i jobcentrene Klar formidling på jobcentrenes hjemmeside om sygedagpenge og arbejdsfastholdelse Fælles servicekatalog for de fire jobcentre Samarbejde om en tidlig indsats Udvikling af samarbejdet om opfølgning i forbindelse med medarbejdere på sygedagpenge. Cabi, den 6. oktober

206 Bilag: Orienteringsbrev vedr. jobrotation.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

207

208 Bilag: Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

209 AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT

210

211 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION a UDGIVELSESDATO 29. AUGUST 2014 UDARBEJDET hle/bekt/nan/pos/mho KONTROLLERET mho/hle GODKENDT hle

212

213 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Valg af faggrupper Styregruppen og arbejdsgruppen Rapportens opbygning 11 2 Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering og handlemuligheder 18 3 Potentielle fremtidige vækstområder Indledning Udviklingen i beskæftigelsen det seneste år Potentielle vækstområder Generelle udviklingstræk Potentielle vækstområder - opsamling 44 4 De fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Indledning Det erhvervsfaglige område Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Barrierer og muligheder i forhold til at påvirke unges uddannelsesvalg Indledning Hvad bestemmer unges uddannelsesvalg? Hvem har størst indflydelse på de unges valg? 173 I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

214 6 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5.4 Hvilken rolle spiller de fremtidige beskæftigelsesmuligheder? 175 B.1 Fremskrivning af efterspørgslen 177 BILAG Bilag A Metode og datagrundlag 177 Bilag B Afgrænsning af faggrupper 185 Bilag C Litteraturliste 189 Bilag D Arbejdsmarkedsbalancen 191 Bilag E Samlet oversigt over resultaterne af fremskrivningerne 201 I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

215 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland. Analysen er gennemført i perioden januar til og med juni måned 2014 og er blevet fulgt af en styregruppe med repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland samt DI, Dansk Byggeri og LO og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Baggrund 1.1 Baggrund og formål COWI gennemførte i 2012 en analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region. Analysen viste, at der er risiko for, at flere grupper af velfærdsuddannede vil komme til at opleve stigende ledighed i de kommende ti år. Det drejer sig bl.a. om følgende faggrupper: bioanalytikere, ergoterapeuter, ernæring og sundhed, fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere, pædagoger og pædagogiske assistenter. Det forventede overskud af de pågældende faggrupper skal bl.a. ses i lyset af, at tilgangen til flertallet af uddannelserne har været stigende i de seneste år, hvilket alt andet lige betyder, at antallet af nyuddannede vil stige. Implementeringen af tilbagetrækningsreformen vil samtidig betyde, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Samlet betyder de to tendenser, at udbuddet af de enkelte faggrupper vil stige og det ofte mere end efterspørgslen. Det forhold, at de nævnte faggrupper sandsynligvis kan imødese stigende ledighed, er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at behovet for de enkelte faggrupper vil falde, men er et resultat af, at udbuddet stiger kraftigere end efterspørgslen. Det gælder således en stor del af de belyste faggrupper på ældre- og sundhedsområdet og dermed nogle af de uddannelsesområder, som tidligere er blevet anset for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Disse områder har derfor i en I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

216 8 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND årrække været områder, som unge og personer, som har mistet deres job inden for andre områder, er blevet anbefalet at tage en uddannelse inden for. Samtidigt har man fra politisk side valgt at øge dimensioneringen af flere af sundhedsuddannelserne ud fra et ønske om dels at sikre et tilstrækkeligt antal hænder til at varetage opgaverne i relation til det voksende antal ældre i fremtiden, og dels at understøtte regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Et af de områder, som i dag står i den helt omvendte situation, er bygge- og anlægsområdet. Her er der allerede i dag begyndende rekrutteringsproblemer og udsigt til, at der i de kommende år kan opstå alvorlig mangel på en lang række faggrupper. Årsagen hertil er bl.a., dels at tilgangen af nyuddannede i de senere år har været faldende, dels at efterspørgslen i de kommende år vil stige markant som følge af implementeringen af en lang række større infrastrukturprojekter (supersygehuse, letbaner, elektrificering og modernisering af jernbanenettet, motorvejsudvidelser, havvindmølleparker mv.). Konkret er der i Midtjylland især risiko for mangel på murere, elektrikere, VVS ere og tømrer/snedkere, bygningsmalere samt bygge- og anlægsuddannede med en videregående uddannelse. Risiko for ubalancer Midtjylland står således i en situation, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft og kompetencer inden for et område samtidigt med, at der er risiko for, at der kan opstå et stigende overskud af arbejdskraft og kompetencer inden for et andet og ikke umiddelbart substituerbart område. Sagt med andre ord kan Midtjylland i de kommende år komme til at stå i en situation med mis-match problemer, såfremt der ikke allerede i dag tages de nødvendige initiativer til at sikre, at de unge og arbejdstyrken mere generelt besidder de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge fremover. Udfordringen består i både at sikre, at så mange unge som muligt opnår en relevant uddannelse i fremtiden og i at sikre, at de faggrupper, der bliver overskud af, kan komme i spil i forhold til de områder, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. En udfordring som på ingen måder er let, men som er overordentlig vigtig at få taget fat på ikke mindst taget i betragtning af, at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer er en forudsætning for, at de kan klare sig i konkurrencen fremover og dermed en forudsætning for den økonomiske vækst og fundamentet for velfærdssamfundet mere generelt. KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland har taget udfordringen op og bedt bl.a. COWI om at udarbejde et oplæg til, hvordan der kan gennemføres en analyse af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i den midtjyske region. Formål Mål Formålet med analysen er mere konkret at finde frem til, hvor der vil være gode beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Målet med analysen er at opnå et grundlag for at igangsætte konkrete initiativer, som på sigt kan dreje de unges uddannelsesvalg hen imod arbejdsmarkedets behov. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

217 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 9 Tekniske fremskrivninger 1.2 Valg af faggrupper Vurderingen af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er baseret på tekniske fremskrivninger på faggruppeniveau og gennemført på samme måde som COWIs analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 1. Metoden har den force, at den tager højde for udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter den enkelte faggruppe. Ved brug af denne metode er det således muligt både at fange de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er drevet af vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft, og de der er drevet af fald i udbuddet efter arbejdskraft. Se Bilag A for en nærmere beskrivelse af metode og datagrundlag. Styregruppen har som udgangspunkt ønsket, at fremskrivningerne skulle omfatte så mange faggrupper/uddannelser som muligt. Med henblik på at imødekomme dette ønske og samtidigt sikre, at fremskrivningerne er så relevante og operationelle som muligt, er COWI blevet enige med arbejdsgruppen om at fremskrive i alt 123 faggrupper, hvoraf udvalgte faggrupper fremskrives på det højeste mulige detaljeringsniveau, mens de øvrige fremskrives på et mindre detaljeringsniveau. Bilag B viser, hvilke faggrupper der er fremskrevet og på hvilket detaljeringsniveau. I denne rapport har vi alene valgt at gå i dybden med de 33 faggrupper, som det ser ud til, at der enten bliver relativ stor mangel på eller overskud af og/eller som der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter inden for nogle af de potentielle vækstområder i Midtjylland. Endelig er der skelet til, om de faggrupper, der bliver overskud af, vil kunne gå ind og varetage nogle af de opgaver, som de faggrupper, der risikerer at blive mangel på, varetager i dag. De resterende faggrupper er summarisk beskrevet i en selvstændig excel fil, svarende til de tal, der indgår i den historiske analyse, jf. Bilag A. Excel filen kan findes på KKRs hjemmeside - Det skal bemærkes, at det i forbindelse med arbejdet med fremskrivningerne har vist sig, at oplysningerne om personernes højeste fuldførte uddannelse ikke altid har den fornødne kvalitet. Problemet vedrører specifikt uddannelser med mange muligheder for specialisering, og uddannelser, hvor man kan "stå af" under vejs eksempelvis social- og sundhedsuddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen 2. Det har derfor ikke været muligt at fremskrive disse uddannelser. 1 KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2013: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland udarbejdet af COWI A/S 2 I relation til denne analyse har problemet givet sig udslag i, at det ikke har været muligt at gennemføre en brugbar fremskrivning af arbejdsstyrken med en social- og sundhedsuddannelse og med en uddannelse som bygningskonstruktør. Dette problem eksisterede ikke i forbindelse med analysen af de velfærdsuddannede i Midtjylland. Se næste fodnote. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

218 10 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Tabel 1.1 De 33 uddannelser som indgår i rapporten Erhvervsuddannelser Mekaniker mv. Finans Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent mv. Maskinarbejder mv. Kok mv. Assistent inden for teknik Bager mv. Smede og skibstekniske uddannelser Detailhandel Murer Frisør, wellness mv. Gas-, VVS-teknik Elektriker Korte videregående uddannelser Politi og forsvar Markedsføringsøkonomi Sundhed Finansøkonomi Installationsteknolog It Proces- og fødevareteknolog Designteknologi Produktions- og maskinteknologi It- og informationsteknologi Laboratorie og bioteknologi Mellemlange videregående uddannelser Sygeplejersker Levnedsmiddel og ernæring Bygge- og anlægsteknik Lange videregående uddannelser Sundhed Naturvidenskabelig Jordbrugsvidenskab Teknisk Levnedsmiddel og ernæring 1.3 Styregruppen og arbejdsgruppen Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af følgende personer: Kommunaldirektør i Struer Claus Damgaard Udviklingsdirektør i Region Midtjylland Lars Vilbrad Direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland Palle Christiansen Direktør Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Chefkonsulent Johan H. Pedersen, DI Arbejdsmarkedskonsulent i LO Søren Larsen Konsulent i Dansk Byggeri Østjylland Steen Høygaard Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv Herudover har der været tilknyttet en arbejdsgruppe, som COWIs projekthold løbende har holdt møder med i projektperioden. Arbejdsgruppen er også repræsenteret i styregruppen og består af følgende personer: Inger Bojsen Nehm, kd-net sekretariatet Per Christensen, Region Midtjylland I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

219 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 11 Steinar Stefansson, Beskæftigelsesregion Midtjylland Jonna Holm Pedersen, KKR Midtjylland. COWIs projekthold har løbende holdt møder med arbejdsgruppen og drøftet valg af metode og datagrundlag samt foreløbige resultater. Analysen er således i høj grad blevet gennemført i et tæt samarbejde med arbejdsgruppen. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten består foruden indeværende kapitel af i alt tre kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af analysens hovedresultater og konklusioner samt en perspektivering. Kapitel 3 indeholder en afdækning af potentielle fremtidige vækstområder i Midtjylland og dermed potentielle områder med gode jobmuligheder. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af resultaterne af fremskrivningerne af de 30 udvalgte faggrupper. Endelig indeholder kapitel 5 resultaterne af interviewene med de unge. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

220 12 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 2 Sammenfatning og perspektivering Formål Tilgang Tværgående udviklingstendenser Potentielle vækstområder 2.1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at finde frem til, hvor der vil være gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. For at kunne svare på dette spørgsmål har vi bl.a. identificeret en række potentielle vækstområder og tværgående udviklingstendenser, som har betydning for udviklingen i beskæftigelsen fremover. Det har vi holdt op mod udviklingen i arbejdsstyrken. Konkret har vi fremskrevet udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter i alt 123 faggrupper i perioden frem til Ud af dette er kommet et bud på konkrete uddannelser og uddannelsesretninger, som fremover ser ud til at give gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Rammebetingelserne for de danske virksomheder er i dag og fremover præget af globaliseringen, den teknologiske udvikling og den demografiske udvikling og i sammenhæng hermed et øget fokus på produktivitet og ressourceeffektivitet samt på udvikling af produkter og ydelser med højt videns- og serviceindhold. Overordnet betyder denne udvikling, at der fremover vil være behov for færre ikke-faglærte og flere faglærte og især flere med en videregående uddannelse. Det er imidlertid ikke alle grupper af faglærte og grupper med en videregående uddannelse, der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter. De tværgående udviklingstendenser forventes at betyde, at der især vil blive en stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte med kompetencer inden for det håndværksmæssige og det tekniske område og personer med en videregående uddannelse inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Herudover vil der inden for de enkelte brancher være behov for både tværgående it-kompetencer og særlige specialkompetencer. De tværgående udviklingstendenser vil i høj grad præge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de potentielle vækstområder i Midtjylland i de kommende år. De potentielle vækstområder omfatter følgende brancher: Energi og miljø Fødevarer I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

221 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 13 Velfærdsinnovation Turisme Ikt-digitalisering Det Blå Danmark Kreative erhverv design Hertil kommer bygge- og anlægssektoren, der, som følge af de eksisterende og kommende års mange infrastrukturinvesteringer, vil opleve en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft 3. Der er dog udsigt til, at denne efterspørgsel så småt vil klinge af i takt med, at infrastrukturinvesteringerne realiseres. Med Togfonden taler vi dog om et meget langt perspektiv, og der vil i mellemtiden kunne være besluttet nye investeringer og/eller sket en øget vækst i det private byggeri. Brancherne energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation, turisme og digitalisering er alle udpeget som strategiske satsningsområder i Midtjylland. Vi har udover bygge- og anlæg endvidere valgt at medtage brancherne Det Blå Danmark og kreative erhverv design, der begge er blandt de otte erhvervsområder 4, som regeringen har udpeget som potentielle vækstområder på nationalt plan og områder, som står relativt stærkt i Midtjylland. Alle de udpegede potentielle vækstområder, er områder, som enten allerede i dag står særligt stærkt i Midtjylland energi og miljø og fødevarer eller, som har såvel styrkerne som potentialerne til at blive vækstområder i de kommende år. Flere af de potentielle vækstområder forventes ifølge bl.a. de nationale vækstteams at få brug for nogle af de samme faggrupper i de kommende år. Det gælder bl.a. brancherne fødevarer, velværdsinnovation og Det Blå Danmark 5. Konkret forventes disse brancher i stigende omfang at efterspørge følgende typer af faggrupper: 3 Jf. Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2012: Beskæftigelsen i Bygge- og anlægssektoren i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 4 Regeringen har udpeget følgende otte erhvervsområder som potentielle vækstområder: Fødevarer, Energi og klima, Vand, bio og miljøløsninger, IKT og digitalvækst, Sundhedog velfærdsløsninger, Det Blå Danmark, Kreative erhverv design og Turisme og oplevelsesøkonomi. Regeringen har inden for disse otte områder nedsat vækstteams bestående af repræsentanter for bl.a. det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer og ministerier. Vækstteamene har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske virksomheders vækst- og jobmuligheder inden for de pågældende områder kan styrkes. 5 Jf. bl.a. Industriens Uddannelser, 2012: Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Udarbejdet af Kubix og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), 2014: Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

222 14 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Værktøjsmagere Elektrikere Automatikteknikere Elektronikfagteknikere Tekniske designere Smede CNC teknikere Industrioperatører Procesoperatører Industriteknikere (maskinarbejdere) Skibsmekanikere Ingeniører Flere af disse faggrupper er ligeledes faggrupper, som anvendes inden for andre områder såsom maskinindustrien og jern- og metalindustrien, der er de to største brancher inden for industrien i Midtjylland idag, og til dels også inden for byggeog anlægssektoren. Ved at satse på disse uddannelsesområder vil de unge således alt andet lige have muligheder for at finde beskæftigelse inden for flere typer af brancher og dermed være mindre sårbare over for ændringer i efterspørgslen inden for kun en branche. Om der så reelt bliver mangel på disse faggrupper vil i høj grad afhænge af udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper, jf. nedenfor. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ifølge Beskæftigelsesregion Midtjyllands seneste Arbejdsmarkedsbalance 6 offentliggjort 27. juni 2014 allerede i dag er mangel på elektrikere, CNC-operatører og værktøjsmagere. Kendetegnende for de nævnte faggrupper er, at hovedparten er erhvervsfaglige uddannelser og samtidigt typisk mandefag. Meget tyder på, at en del af de erhvervsfaglige uddannelser i fremtiden vil skulle spille en lidt anden rolle på arbejdsmarkedet end i dag. På nogle områder (eksempelvis teknisk design, administration, finansområdet mv.) flytter efterspørgslen efter arbejdskraft sig fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser, herunder fra erhvervsuddannelserne til de korte videregående uddannelser. En tendes der bl.a. allerede i dag kan ses inden for finansområdet, hvor der i dag er stigende efterspørgsel efter finansøkonomer, der er en kort videregående uddannelse og det bl.a. på bekostning af personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for finans. På andre områder eksempelvis inden for metalindustri, maskinindustri, bygge- og anlæg mv. vil efterspørgslen efter faglært arbejdskraft fortsat være dominerende, men de faglige krav er stigende og under forandring. Den stigende automatisering og øgede fokus på hygiejne, kvalitet og sikkerhed betyder bl.a., at industrien i stigende omfang lægger vægt på proceskompetencer frem for de mere traditionelle håndværksmæssige kompetencer. Det gælder bl.a. inden for fødevareindustrien. 6 I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

223 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 15 Til gengæld oplever man i detailhandelen den branche med flest arbejdspladser i Midtjylland, at efterspørgslen efter arbejdskraft i stort omfang går mod ikkefaglært personale. Betydning af udbuddet Ovenfor har vi alene haft fokus på efterspørgselssiden og på de områder, hvor der forventes at komme stigende beskæftigelse. For at få et fuldstændigt billede af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder er det imidlertid nødvendigt også at se på udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper. Hvis eksempelvis udbuddet vokser mere end efterspørgslen, vil der over tid opstå overskud af arbejdskraft, uanset om der i dag måtte være mangel. Hvis efterspørgslen falder mindre end udbuddet falder, vil der over tid opstå mangel på arbejdskraft, jf. figuren nedenfor. Figur 2-1 Betydningen af vækst i udbud og efterspørgsel for arbejdskraftbalancen 1 Mangel på arbejdskraft Vækst i eft.spg Vækst i udbud 1 Overskud af arbejdskraft -1 Anm: Den diagonale linje repræsenterer situationen, hvor udbud og efterspørgsel vokser lige hurtigt. For at tage højde herfor har vi fremskrevet udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter 123 udvalgte uddannelsesgrupper i perioden 2014 til Ud af de 123 faggrupper har vi valgt at gå i dybden med i alt 33 faggrupper. Det drejer sig bl.a. om faggrupper, som vi kan se, at der enten bliver en relativ stor mangel på eller overskud af givet, at efterspørgslen efter den enkelte faggruppe følger væksten i de brancher, hvor faggruppen er ansat i dag, og brancherne efterspørger forholdsmæssigt ligeså mange som i dag. Herudover har vi medtaget nogle af de faggrupper, som denne analyse peger på, der bliver stigende efterspørgsel efter på sigt, jf. ovenfor. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

224 16 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Faggrupper med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Resultaterne af fremskrivningerne tyder på, at der i de kommende år vil være risiko for mangel 7 eller rekrutteringsproblemer 8 blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper i Region Midtjylland. Det gælder følgende uddannelses-/faggrupper: Uddannelsesniveau Områder med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Mekanikere mv. Smede og skibstekniske uddannelser Elektrikere Murere mv. Maskinarbejdere mv. Gas- og vvs-teknikområdet Politi og forsvar Installationsteknologi Finansøkonomi Laboratorie- og bioteknologi Bygnings- og anlægsteknik Sygeplejerske Sundhed (læge) Levnedsmiddel og ernæring Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 3 % 2 % 1 % 0,6 % 1 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % 0,3 % 0,4 % 0,4 % 2 % 1 % 0,05 % Disse områder er således nogle af de områder, hvor der alt andet lige må forventes at være særligt gode beskæftigelsesmuligheder fremover, og hvor de unge således med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Udover disse områder kan der også opstå mangel på personer med en uddannelse inden for områderne proces- og fødevareteknologi og produktions- og maskinteknologi. Resultaterne af fremskrivningerne er imidlertid ikke 100 procent entydige, men analysen af de potentielle vækstområder indikerer, at efterspørgslen efter denne type uddannelser vil stige, hvorfor der kan opstå mangel eller rekrutteringsproblemer inden for disse to områder også. Samtidig skal det bemærkes, at når de videregående uddannelser inden for det tekniske- og naturvidenskabelige område ikke optræder i tabellen ovenfor, så skyldes 7 Mangel på arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er mindre end efterspørgslen. Denne definition adskiller sig fra den definition, Beskæftigelsesregionerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af de halvårlige Arbejdsmarkedsbalancer. Beskæftigelsesregionen anvender følgende definition af mangel på arbejdskraft: Stillinger i denne kategori er kendetegnet ved, at virksomhederne har problemer med at rekruttere medarbejdere til stillingen samtidig med, at ledigheden er lav for stillingen. Jf. 8 Rekrutteringsproblemer dækker over den situation, hvor overskuddet af arbejdskraft udgør mindre end 5 procent af det samlede udbud for den enkelte faggruppe, dvs. arbejdsstyrken. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

225 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 17 det sandsynligvis, at de lange videregående uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Det betyder, at der sagtens kan være faggrupper inden for den overordnede gruppe, som der vil opstå mangel på, men som ikke fremgår af resultaterne af fremskrivningerne. Det gælder bl.a. ingeniørområdet, hvor der allerede i dag er mangel. Samtidig peger flere af vækstteamene og en analyse gennemført af IDA (2011) 9 på, at der bliver stigende efterspørgsel efter både ingeniører og personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Konkret forudser IDA i deres analyse, at der i 2020 vil være en udtalt mangel på teknologiske videnarbejdere samt, at der vil mangle knap ingeniører og scienter på landsplan. Ingeniørerne og scienterne er samtidig sammen med famaceuterne, lægerne, økonomerne og juristerne de grupper af akademikere, der har det forholdsmæssigt laveste antal ledige i dag i Midtjylland 10. Faggrupper med risiko for overskud Resultaterne af fremskrivningerne tyder samtidig på, at der i de kommende år vil blive uddannet flere, end der er brug for, på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper. Uddannelsesniveau Uddannelser med forventet overskud af arbejdskraft 11 Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Finansuddannelse Detailhandel Assistent inden for teknik Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent Kok mv. Markedsføringsøkonomi IT Designteknologi Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 1 % 5 % 0,7 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0,4 % 0,4 % 0,2 % Levnedmiddel og ernæring 0,09 % Herudover viser resultaterne af analysen i øvrigt, dvs. analysen af de øvrige faggrupper udover de 33, der er belyst i indeværende rapport, at der vil blive et stort overskud af både pædagoger og folkeskolelærer, hvilket er i tråd med resultaterne 9 IDA, 2011: Prognose for mangel på ingeniører og scienter. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scienter frem mod Udarbejdet af Damvad 10 Jf Overskud af arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

226 18 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND af analysen af det fremtidige behov for velfærdsuddannede fra Disse to faggrupper vil imidlertid ikke umiddelbart kunne gå ind og opfylde det stigende behov for kompetencer på det tekniske-, sundheds- og naturvidenskabelige område. Inden for de lange videregående uddannelser har vi ikke fundet sikre resultater, der peger på overskud af arbejdskraft for de uddannelsesgrupper, der er belyst i analysen. Forklaringen er sandsynligvis den samme som ovenfor og dermed det forhold, at disse uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Fra den seneste Arbejdsmarkedsbalance 13 ved vi, at der i dag er overskud af en lang række akademikere i Midtjylland, herunder antropologer, arkitekter, arkæologer, byplanlægger, etnologer, havbiologer, molekylærbiologer, gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, pædagogisk kandidater mv. Nogenlunde samme billede tegner Akademikernes Centralorganisations seneste ledighedstal fra juli De grupper, som har særlige høje andele af ledige, er således magister inden for humaniora og samfundsfag, arkitekter, musikuddannede, tandlæger, cand.merc'er, HA'er og cand. it'er. At der er overskud af de pågældende faggrupper i dag, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der slet ikke er jobmuligheder inden for de pågældende områder, de er blot mere begrænsede. Der er således fortsat behov for eksempelvis pædagoger blot nogle færre. Samtidig skal det understreges, at der teoretisk godt kan forekomme stigende efterspørgsel inden for de pågældende områder på sigt, såfremt der eksempelvis er mange, der forlader de pågældende fag som følge af alder, og/eller tilgangen til fagene falder mærkbart. Der er bare ikke noget, der umiddelbart tyder på det i dag. Handlemuligheder - overordne 2.2 Perspektivering og handlemuligheder I hvilken grad og hvornår et overskud eller underskud af arbejdskraft vil manifestere sig på arbejdsmarkedet vil bl.a. afhænge af, om der sker ændringer i antallet af nyuddannede og dermed enten i tilgangen til uddannelsen og/eller i antallet af personer, der fuldfører uddannelsen. Det vil tillige afhænge af, i hvilket omfang erhvervsfrekvensen stiger eller falder, dvs. i hvilket omfang de uddannede forbliver i arbejdsstyrken. Herudover vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til andre typer af arbejdskraft, og af mulighederne for at øge eller reducere nettoindpendlingen i regionen. Endelig vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til udenlandsk arbejdskraft og jobmulighederne i udlandet. Flere af disse faktorer repræsenterer samtidigt nogle af de handlingsmuligheder, der er, hvis et kommende overskud eller underskud af arbejdskraft skal undgås i fremtiden i region Midtjylland. Handlemulighederne består således bl.a. i: 12 KKR Midtjylland, Region Midtjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, 2012: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 13 Jf. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

227 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 19 At øge eller reducere optaget på uddannelsen Det vil typisk være et spørgsmål om at ændre dimensioneringen af de enkelte uddannelser, men kan også være et spørgsmål om at tiltrække flere unge til bestemte typer af uddannelser med udsigt til mangel på arbejdskraft. Produktivitetskommissionen og Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) har bl.a. peget på, at dimensioneringen af de videregående uddannelser i højere grad skal knyttes op på arbejdsmarkedets behov, så udbuddet af studiepladser tilpasses jobmulighederne på området. Det er i høj grad en handlingsmulighed, som er i fokus i øjeblikket. For de fleste uddannelsers vedkommende er det imidlertid ude af de regionale og lokale politikeres hænder at ændre på dimensioneringen af uddannelserne. At sikre at de unge, der optages på uddannelsen, også fuldfører den Der har i en længere årrække været fokus på at sikre, at så mange af de unge, som starter på en uddannelse, fuldfører denne. Generelt forholder det sig således, at næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra undervejs 14. Det gælder især på erhvervsuddannelsesområdet, hvor frafaldet typisk har været størst. Indsatserne foregår typisk i regi af erhvervsskolerne og/eller i et samarbejde mellem UU, Jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne. Fokus kan også rettes på de enkelte uddannelsesinstitutioners tilgængelighed, herunder på mulighederne for rimeligt let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne med offentlig transport. Uddannelsesinstitutionernes tilgængelighed og dermed deres geografiske placering spiller således også en central rolle for såvel de unges valg af uddannelse som deres sandsynlighed for at fuldføre en uddannelse. At tilskynde til at så mange af de personer, der har den pågældende uddannelse, arbejder inden for deres fagområde efterfølgende At tilskynde til at så mange som muligt bruger deres uddannelse, og det inden for det fagområde, som uddannelsen er tiltænkt, er ikke umiddelbart den mest enkle og heller ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde at forsøge at påvirke udbuddet af arbejdskraft på. Ikke mindst fordi det kan give anledning til mangel på arbejdskraft på andre områder. Det gælder bl.a. i de tilfælde, hvor der er stor rift om konkrete faggrupper såsom eksempelvis elektrikere, som både bruges inden for bl.a. industrien og inden for bygge- og anlægssektoren. Der vil samtidig typisk også være mange forskellige grunde til, at personer vælger at arbejde inden for et andet område end det, de har taget en uddannelse inden for. Nogle af disse grunde kan være arbejdstid, arbejdsbelastning (hårdt fysisk arbejde), løn, manglende jobs inden for området i det område, hvor den enkelte bor mv. Arbejdstid, arbejdsmiljø og løn er i denne henseende parametre, der langt hen af vejen allerede bringes i spil i det omfang, det er muligt inden for de gældende rammer og aftaler på området. 14 Jf. Region Midtjylland, 2013: Nulpunktanalyse I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

228 20 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND At tilskynde til at så mange som muligt forbliver i arbejdstyrken Med tilbagetrækningsreformen er dette allerede et område, hvor rammerne er ændret, og som vi i de kommende år vil se en relativ stor effekt af, og det især inden for de områder, hvor aldersgennemsnittet er højt. Herudover vil det i høj grad være et spørgsmål om at få tilrettelagt arbejdet, så flere ældre har mulig for og lyst til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet. Dette vil langt hen af vejen være et anliggende mellem arbejdstager og arbejdsgiver og mellem deres organisationer, og dermed også noget kommunerne og regionen i egenskab af arbejdsgiver på det offentlige arbejdsmarked vil kunne gøre noget aktivt i forhold til i det omfang, der er behov herfor. At opkvalificere ledige med relevante kompetencer Endelig ligger det lige for at opkvalificere/omskole nogle af de ledige, som i dag har svært ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er efterspørgsel efter deres kompetencer. Det vil i denne henseende især være oplagt at tage fat i de ledige, som allerede har nogle relevante kvalifikationer, som der kan bygges ovenpå. Det kan eksempelvis være nogle af de ledige, hvis uddannelser i dag er forældede i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Herudover findes der en relativ stor gruppe af ikke-faglærte, som med fordel vil kunne opkvalificeres til nogle af de områder, hvor der forventes at blive mangel på arbejdskraft fremover. Der vil sandsynligvis blandt denne gruppe være en del, som vil kunne opnå merit efter at have arbejdet som ikke faglært inden for nogle af de potentielle vækstbrancher i en årrække. Det gælder både blandt de allerede beskæftigede og de ledige. En oplagt gruppe at tage fat i i denne sammenhæng er de unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som med den nye kontanthjælpsreform bliver pålagt at gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Flere af de ovenfor nævnte handlemuligheder ligger imidlertid uden for de lokale og regionale politikeres og myndigheders råderum. Der er dog en række håndtag, som de lokale og regionale politikere og myndigheder kan dreje på. Det drejer sig bl.a. om følgende: Påvirkning af de unges uddannelsesvalg Opkvalificering af ledige Dialog om uddannelsesudbuddet i regionen Hvordan påvirkes de unges uddannelsesvalg I forhold til de forskellige handlemuligheder har fokus som udgangspunkt i nærværende analyse været på, hvordan man kan dreje de unges uddannelsesvalg i retning af nogle af de områder, som denne analyse viser, at der vil være gode beskæftigelsesmuligheder inden for på sigt. Der findes imidlertid ikke umiddelbart en let metode hertil. De unge, som vi har været i kontakt med i forbindelse med denne analyse, giver således meget klart udtryk for, at de vælger uddannelse ud fra deres interesseområde frem for fremtidige beskæftigelsesmuligheder og svingende politiker- I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

229 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 21 udsagn. Deres interesseområder og dermed valg af uddannelse er imidlertid typisk bestemt af de beskæftigelsesområder, de har kendskab til fra bl.a. familie og venner samt fra medierne. En måde at dreje de unges uddannelsesvalg i retning af områder med mangel på arbejdskraft vil således være at øge sandsynligheden for, at de unge kommer i dialog med aktive personer inden for de fag, hvor der forventes gode beskæftigelsesmuligheder fremover. Der er flere metoder hertil. En af de metoder, der ligger lige for, er at udnytte de muligheder, der er i den nye folkeskolereform, og herunder faget Uddannelse og job. Meningen med faget er bl.a. at udfordre de unges uddannelsesvalg, så de i højre grad motiveres til at overveje flere forskellige uddannelsesmuligheder. Det er meningen, at UU skal involveres i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af faget. Men det vil være oplagt også at invitere repræsentanter fra erhvervslivet til at komme og holde oplæg om nogle af de konkrete uddannelsesområder, som denne analyse peger på, der vil være gode beskæftigelsesmuligheder inden for i Midtjylland på sigt, herunder give de unge en mere dybdegående indsigt i, hvad det er, uddannelsen kan bruges til i praksis. En anden metode ville være at øge antallet af praktikforløb på overbygningen i folkeskolen, således at de unge får mulighed for at snuse til flere forskellige typer af beskæftigelsesområder, inden de vælger uddannelse. I dag er de typisk kun i praktik i en uge i løbet af deres skolegang. Her kunne det lokale erhvervsliv med fordel tilskyndes til at spille ind med konkrete tilbud om praktikforløb og det især de brancher, hvor der forventes at være gode beskæftigelsesmuligheder fremover. En tredje metode kunne være at tilskynde de lokale virksomheder til at tilbyde fritidsjobs til de unge og/eller give mulighed for, at de unge kan besøge virksomhederne og eventuelt løse konkrete problemstillinger/cases, som relaterer sig til virksomheden. En fjerde mulighed, som allerede praktiseres på nogle skole i dag, er at opfordre forældrene til at komme og holde oplæg på skolen og/eller invitere eleverne ud på deres arbejdspladser. Herved får eleverne kendskab til en bredere palette af jobmuligheder. Er ønsket at motivere de unge til at vælge konkrete uddannelsesområder, er det nødvendigt at målrette opfordringen til de forældre, som arbejder inden for nogle af disse områder. I det hele taget kunne det være frugtbart at øge samarbejdet mellem de lokale og regionale virksomheder på den ene side og kommunen, UU og folkeskolerne på den anden side, således at såvel UU som de relevante folkeskolelærer opnår en mere indgående viden om, hvad det er for kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Det vil give et bedre afsæt for at tilrettelægge indholdet af faget Uddannelse og job samt for at kunne trække ressourcepersoner fra erhvervslivet ind i undervisningen. Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at udsigten til mangel på praktikpladser inden for et område kan være med til at fraholde de unge fra at vælge en bestemt I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

230 22 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND uddannelse, hvorfor udbuddet af praktikpladser er hel central og et indsatsområde, der allerede i dag får meget opmærksomhed. Opkvalificering af de ledige Dialog om udbuddet af uddannelser En anden måde at øge udbuddet af de enkelte uddannelser på er, som nævnt ovenfor, at opkvalificere nogle af de ledige. Jobcentrene vil således med fordel kunne anvende rapportens resultater som led i målretningen af både vejlednings- og aktiveringsindsatsen og herved øge både beskæftigelseseffekten og udbuddet af de uddannelser, som der forventes mangel på. Som også nævnt ovenfor synes det helt oplagt at bruge resultaterne i forhold til vejledningen af de unge under 30 år, som bliver pålagt at skulle starte uddannelse samt i forhold til opkvalificeringen af de ikke-faglærte over 30 år. I forhold til begge grupper vil det være relevant at få kigget nærmere på, om der er mulighed for at give merit og/eller om den ledige eventuelt har et afbrudt uddannelsesforløb, som der eventuelt kan bygges videre på. Herudover vil det være relevant at vejlede nogle af de ledige unge, som kun har en gymnasial uddannelse til at starte på nogle af de korte videregående uddannelser, som der forventes en stigende efterspørgsel efter fremover. Endelig vil det være relevant at bruge resultaterne som grundlag for målretningen af midlerne i den regionale uddannelsespulje. Rapportens resultater kan også med fordel bruges som afsæt for både lokale og regionale dialoger om, hvilke uddannelser det er væsentligt, der er til stede i regionen i forhold til at understøtte væksten på både kommunalt og regionalt plan. Det vil således være relevant at tage rapportens resultater op i Vækstforum og her koble dem til vækststrategien. I sammenhæng hermed vil det give god mening at sikre, at de personer, som har mulighed for at øve indflydelse på udbuddet af uddannelser i regionen, involveres i dialogen om behovet for udbuddet af uddannelser. De områder, som rapporten peger på, at der bliver gode beskæftigelsesmuligheder inden for fremover, er for en stor dels vedkommende mandefag, og områder der forudsætter gode skolekundskaber. Et centralt spørgsmål er således også, hvad der skal blive af de personer, som ikke har de nødvendige forudsætninger for at tage en uddannelse inden for de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder fremover. Et spørgsmål som det også er relevant at drøfte i forbindelse med drøftelserne af udbuddet af uddannelser. I:\TEMP\Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland-Master-FINAL docx

231 Bilag: Kommunekvoter for flygtninge for 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

232 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/ Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til personer. Ved brev af 13. maj 2014 fastsatte Udlændingestyrelsen regionskvoterne for 2015, jf. integrationslovens 7, stk. 3. Af brevet fremgår det, at kommunalbestyrelserne skulle søge at indgå aftaler om kommunekvoterne og meddele disse til Udlændingestyrelsen inden den 10. september Idet Udlændingestyrelsen ikke har modtaget tilkendegivelser om, at der ønskes indgået aftaler om kommunekvoterne for 2015, fastsætter styrelsen hermed kvoterne i medfør af integrationslovens 8, stk. 3. De fastsatte kommunekvoter fremgår af vedlagte oversigt. Landstal 2014 og 2015 For så vidt angår landstallet for 2014, som Udlændingestyrelsen i december 2013 udmeldte til personer, bemærkes, at Udlændingestyrelsen forventer, at landstallet for 2014 ikke overstiger personer, således at antallet er indenfor rammen af det udmeldte landstal. Det indebærer en forholdsmæssig forhøjelse af de kommunekvoter, der blev udmeldt den 28. april Udlændingestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at det nuværende helt uforudsete høje antal asylansøgere, indebærer, at landstallet for 2015 må forventes justeret. Justeringen vil ske, når der foreligger en nærmere afklaring af grundlaget herfor. Der vil herefter i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser være mulighed for indgåelse af aftaler om regions- og kommunekvoter. Hvis sådanne aftaler ikke indgås, vil Udlændingestyrelsen fastsætte kvoterne på grundlag af den beregningsmodel, der følger af bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge. Forøges landstallet med f.eks. 50 eller 100 pct., vil det betyde en tilsvarende forholdsmæssig ændring af de udmeldte kvoter for Der vil blive taget højde for eventuelle ændringer i befolkningstallet i kommunerne, herunder antallet af indvandrere og flygtninge bosat i kommunerne pr. 30. september 2014, ved den endelige kvotefastsættelse. Udlændingestyrelsen Telefon: Personlig henvendelse: Ryesgade 53 Mandag: Man-ons: København Ø Tirs-ons: Torsdag: Torsdag: Fredag: Fredag: Information på internettet: Se

233 Side 2 af 5 Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til undertegnede på telefon Med venlig hilsen Dorte Lohmann Kjærgaard

234 Side 3 af 5 Kommunekvoter for 2015 Region Hovedstaden 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm 58 Region Hovedstaden i alt 582 Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns 24

235 Side 4 af Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 43 Region Sjælland i alt 727 Region Syddanmark 410 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle 66 Region Syddanmark i alt 1000 Region Midtjylland 615 Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø 8

236 Side 5 af Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg 64 Region Midtjylland i alt 1039 Region Nordjylland 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring 76 Region Nordjylland i alt 652 Danmark ialt 4000

237 Bilag: Invitation til konference om socialt ansvar og uudnyttede forretningspotentialer.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

238 INVITATION TIL ERHVERVSKONFERENCE MED FOKUS PÅ UUDNYTTEDE FORRETNINGSPOTENTIALER Den 26. november 2014 afholder Dansk Erhverv, VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Kommune en erhvervskonference med fokus på uudnyttede forretningspotentialer i arbejdet med virksomhedernes CSR og bæredygtighedspolitikker. Sigtet med konferencen er at styrke virksomheders anvendelse af bæredygtighed og samfundsansvar i deres forretningsmodel, herunder at få virksomheder til i højere grad at se muligheder i forretningsbaseret samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Der vil i forbindelse med konferencen være etableret et messeareal, hvor socialøkonomiske virksomheder samt up-coming socialøkonomiske virksomheder fra VIAs studentervæksthuse får mulighed for at præsentere deres forretningskoncepter. Paul Natorp bliver facilitator for konferencen. Paul Natorp er medstifter og medlem af bestyrelsen og ledelsen i Sager der Samler en arena for aktivt medborgerskab. Tid: Onsdag d. 26. november 2014 kl Sted: G4S, Tangen 8, 8200 Århus N Pris: Gratis (ved udeblivelse faktureres et no-show gebyr på 500 kr.) Tilmelding: : Ankomst og kaffe messearealet er åbent : Velkomst ved Stadsdirektør i Aarhus Kommune Niels Højberg : Præsentation af G4S : Fødevarebanken vs. Dansk Supermarked : BOAS Specialister vs. CSC Scandihealth : BRF Kredit, CSR-chef Lene Hjorth : Pause, messearealet er åbent: Frokost i messearealet : Tania Ellis Tania Ellis er én af Skandinaviens førende social business eksperter. Til dagligt driver hun trendfore drags- og rådgivningsvirksomheden The Social Business Company, som inspirerer og hjælper ambitiøse virksomheder og innovative entreprenører med at skabe økonomisk og social værdi : Farvel og tak for i dag AARHUS KOMMUNE THE EUROPEAN UNION The European Social Fund Investing in your future

239 Bilag: Indbydelse til Norddjurs til afslutningskonference på Brobygning Kronjylland.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

240 Kære Alle! Vi har hermed fornøjelsen at invitere til en afslutningskonference på Brobygning Kronjylland d Brobygning Kronjylland er et af de lokalt forankrede projekter om Brobygning til uddannelse under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Siden august 2013 har projektet haft som mål af få 450 unge mellem 18 og 30 år, som er på kontanthjælp ind i ordinære uddannelsesforløb. I samarbejde med jobcentrene i Nord-og Syddjurs, Favrskov og Randers Kommuner er det lykkedes at flytte en del af disse unges perspektiv på uddannelse og ruste dem til at påbegynde en erhvervsuddannelse på en af skolerne; Viden Djurs i Grenaa, Tradium i Randers og Randers Socialog Sundhedsskole i Randers og Grenaa. På konferencen vil vi fortælle om projektets resultater, og der vil være mulighed for at møde nogle af deltagerne fra projektet, deres mentorer og undervisere. Desuden vil Noemi Katznelson, ph.d. i uddannelsesforskning, holde et oplæg, som I kan læse mere om i indbydelsen. Mere information om projektet, herunder tre korte informationsfilm, kan findes på Brobygning Kronjyllands hjemmeside: På vegne af Brobygning Kronjyllands styregruppe Brian Nygaard Pædagogisk projektleder Brobygning Kronjylland brian.nygaard@sosuranders.dk

241 Bilag: Afslutningskonference projekt Brobygning Kronjylland.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

242 Afslutningskonference Brobygning Kronjylland Onsdag den 19. november 2014 kl Kystvejens Hotel og Konferencecenter Kystvej 26, 8500 Grenaa Progra m Check-in og frokost Velkomst og kort præsentation af projektets resultater Deltagere fortæller om deres møde med Brobygning Kronjylland Mentorerfaringer- hvorfor er mentoren en nøgleperson? Kaffepause Oplæg fra Noemi Katznelson, lektor, ph.d. i uddannelsesforskning og leder af Center for Ungdomsforskning. Noemi forsker i forandringer i ungdomskulturen særligt med vægt på unges forhold og motivation til uddannelse og arbejde. Oplægget han dler blandt andet om de erfaringer og resultater der er opnået gennem brobygningsforsøgene under overskriften Brobygningsforsøgenes erfaringer med, hvordan man motiverer unge med uddannelsespålæg til uddannelse? Paneldebat mellem konferencens oplægsholdere og spørgsmål fra salen Afrunding af konferencen Tilmelding senest den 10. november til brian.nygaard@sosuranders.dk