Nr. 2 Juni Stregkoder styrer godset. Se side 3. Tæt på en succeshistorie. Se side 7. RFID tags til sporing af husdyr.

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2003 Stregkoder styrer godset Se side 3 Tæt på en succeshistorie Se side 7 RFID tags til sporing af husdyr Se side 9

2 Fokusområder for EAN-Danmark John Olsen Foto: Anne Bang Transportsektoren har traditionelt været karakteriseret af en lang række proprietære løsninger udviklet af og for de enkelte transportvirksomheder, hvilket ikke har været optimalt hverken for transportudbydere eller købere. Gennem de senere år har branchen undergået en kraftig strukturrationalisering, med en lang række fusioner resulterende i større virksomheder til følge. Samtidig har den øgede anvendelse af EAN standarderne for datafangst og datakommunikation hos transportkøberne øget behovet for, at man i sektoren fokuserer på EAN systemet for at realisere det besparelsespotentiale, der ligger såvel internt i virksomhederne som i forhold til samarbejdspartnerne. Vi har i dette nummer af På Stregen valgt at rette blikket mod transportsektoren ved at aflægge et besøg hos DFDS Transport Group A/S, hvor man i 2002 implementerede et nyt mærknings- og scanningssystem baseret på EAN s transportkode SSCC. De af DFDS Transport indhøstede erfaringer har vist, at der er tale om betydelige besparelser i form af mandtimer, færre fejl og øget sikkerhed. Besøget hos DFDS Transport understreger klart, at der i transportsektoren ligger et stort uudnyttet besparelsespotentiale, som vil kunne realiseres ved anvendelse af de globale EAN standarder, og der vil fra EAN-Danmarks side blive sat spotlight på denne sektor i indeværende og næste år. Et andet stort fokusområde vil være frem til 1. januar 2005 at finde frem til løsninger på, hvorledes sporingskravene til fødevarer i EU s forordning Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 kan opfyldes. Forordningen stiller en række krav af en art, som er mere vidtgående end man i en række virksomheder forestiller sig, og det gælder om hurtigt at tage fat på problemstillingerne. Vi har derfor i EAN-Danmark truffet beslutning om, sammen med repræsentanter for en række af vore medlemsvirksomheder at igangsætte arbejdet med at finde frem til bæredygtige løsninger, der vil kunne leve op til de i EU forordningen stillede krav. 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Tekst: Karin Elrød. Forsidebillede: Chili Foto & Arkiv. ISSN: EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration John Olsen jo@ean.dk Økonomi/Sekretær Pernille Alstrup pal@ean.dk Sekretær Else Jacobsen eja@ean.dk Udviklingschef Per Kiilsholm pki@ean.dk Teknisk Direktør Erland Nielsen en@ean.dk EDI/EAN Jane Wulff jw@ean.dk EAN/EDI Erik Søgaard Hansen esh@ean.dk EAN-datakommunikation Arne Jensen aj@ean.dk Teknik Tony Borring tb@ean.dk EDI-konsulent Ib Hansen ih@ean.dk På Stregen udkommer 4 gange årligt. EAN-Danmark bestyrelse Adm. direktør Svend Helmer (formand) De Danske Spritfabrikker Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-direktør Søren Skovgaard COOP Danmark A/S IT-direktør Jens Træde Brødrene Dahl A/S Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup Nomeco A/S Direktør Thorkil Andersen Frode Laursen A/S DI DH&S COOP HTS DSK DLF FDG

3 Stregkoder styrer godset Af journalist Karin Elrød Standardisering i forbindelse med fx udveksling af data, godshåndtering, mv. er ikke ukendt for transportbranchen. Lufttransporten tog standarder i brug straks fra starten. Skibsfarten indførte internationale standarder for godstransport i 1970 erne. I landtransporten derimod har fælles standarder haft meget svært ved at vinde indpas. For tre år siden nedsatte DFDS Dan Transport nu DFDS Transport Group A/S - en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at rationalisere godsflowet. Som et resultat af gruppens arbejde implementerede selskabet i 2002 et nyt mærknings- og scanningssystem på sine danske terminaler. Systemet, der er baseret på EAN transport-stregkoden SSCC anvendes ved al aflæsning og læsning af gods. Økonomisk har den syv millioner kroner store investering til hardware i form af scannere og infrastruktur hurtigt betalt sig ind. Den umiddelbare gevinst ved projektet har været markant i form af færre fejl, mindre tidsforbrug og sparet manpower. Scanningssystemet ventes i de kommende år at give tilsvarende bonus på bundlinjen i en række af DFDS Transports udenlandske selskaber i bl.a. Tyskland, England og Sverige. Det skyldes ikke mindst, at alle gruppens selskaber arbejder ud fra samme data inden for systemet CargoLink, som er tilgængeligt for over samtidige brugere. Selskaberne i DFDS Transport har altid beskæftiget sig med at flytte gods fra A til B fra andre, men det skete tidligere på manuelle præmisser, fortæller afdelingsleder Henrik Ottsen, Udviklingsafdelingen. - Edb-systemer har vi haft i mange år, men de er primært gået på administration og dokumentation. Vores mainframe-system, Cargo- Link, er populært sagt en avanceret skrivemaskine, der udskriver dokumenter og laver fakturaer, holder orden på vores og kundernes økonomi, osv. Man har ikke benyttet edb-systemer til at understøtte den fysiske verden flytningen af godset har ikke været repræsenteret - idet edb-kapaciteten ikke kunne håndtere den store mængde af transaktioner tilstrækkelig hurtigt. DFDS Transport er blandt de største transportører i Nordeuropa. (Foto: DFDS Transport A/S). Projektleder Bent Nielsen uddyber: - De senere års sammenlægninger af selskaber til det nuværende DFDS Transport har øget behovet for at standardisere arbejdsprocesserne i de forskellige selskaber, der udgør DFDS Transport. Vi ekspederer i dag cirka forsendelser om ugen alene i Danmark, svarende til det dobbelte antal registreringer ind og ud af terminalen. Efterhånden som volumen vokser, bliver det ikke længere muligt at styre godset fornuftigt på manuel vis. Kommunikationen mellem administrationen og terminalen, hvor godset går ind og ud, sander til, og der sker for mange fejl, fordi man ganske enkelt ikke kan nå at få informationerne frem og tilbage via telefoner, lister, og hvad man ellers anvendte tidligere. Det totale overblik over godset er udgangspunkt for yderligere optimering af arbejdsprocesserne. Ensartede processer At standardisering af arbejdsprocesserne er mindst lige så vigtig som indførelsen af standarder, kom cargoplangruppen hurtigt frem til. Med så mange terminaler rundt omkring i verden, må man have en ensartet måleenhed for at finde ud af, hvorvidt den enkelte kører fornuftigt og det forudsætter, at tingene udføres nogenlunde på samme måde. 3

4 Terminalen kører i døgndrift hele ugen undtagen lørdag. (Foto: DFDS Transport A/S). 4 Første skridt på vejen var derfor at analysere, hvordan godset blev håndteret rundt omkring på de forskellige lokationer og fastlægge en optimal standardproces for hvordan, godset afhentes hos kunderne og kommer ind og ud af terminalerne. Valget af en standard til unik identifikation af godset var næste step. - Systematiseringen af processerne forudsætter i sig selv, at der er styr på godset, påpeger Bent Nielsen: - Vi skal vide, hvor det er henne, hvor meget der er, hvilken karakter det har, om der fx er tale om mærkelige mål, etc. Alle oplysninger skal være registreret, så der ikke skal cirkulere for meget information, der skal huskes og videregives. For at registrere hver enkelt kolli kasse, pakke, palle eller hvad det nu er er det logisk at mærke den med en unik identifikation i form af en stregkode, baseret på en kendt, global standard. Derfor valgte vi at anvende EAN s 128 transportlabel, SSCC (Serial Shipment Container Code). Kort cross-docking Hvorfor skulle det vare så længe at tage stregkoder i brug? DFDS Transport er om ikke de første, så blandt de første i landtransportsektoren til at indføre stregkoder i forbindelse med stykgodshåndtering, fremhæver Henrik Ottsen. Stregkoder har været anvendt i mange år i logistikverdenens lukkede miljøer lagre, pakhuse og hos kurer- og postvæsenet, som transporterer breve og mindre pakker. Vores miljø er langt grovere, eftersom det gods, vi transporterer, er meget umage og varierer voldsomt fra dag til dag. Det kan bestå af tusindvis af små pakker eller nogle få meget store, det er paller og rør ja, alt muligt i vild sammenblanding. - Dertil kommer, at vi har meget korte cross-docking - tider, fortsætter Henrik Ottsen. - Vi får gods fra hele Europa ind om natten fra midnat og frem, og det skal aflæsses, sorteres og klargøres, så distributionsbilerne kan begynde at læsse klokken 05, og kunderne modtager varerne samme dag. Det er meget kort tid, hvis alt gods skal påsættes labels. Så ét er for så stor en virksomhed som vores at beslutte, at vi skal påsætte stregkodelabels og indføre regler for, hvor det skal gøres, og hvem der skal udføre det. Noget andet er at få det indført. Det er klart, at kan vi i Danmark få vores kolleger i eksempelvis Tyskland til at påsætte labelen med de ønskede informationer, så kan vi bare scanne den og køre videre. Vores regelsæt siger da også, at første gang, vi ser umærket gods på en terminal, skal det mærkes. Enorm effekt Hvilke forbedringer har scanningssystemet medført? Den positive effekt har været enorm, er Henrik Ottsen og Bent Nielsen enige om. - Tidsmæssigt er der tale om en klar gevinst. Via stregkoden kan man principielt følge godset online hele tiden, og det giver en kortere cross-dockingtid. Det giver samtidig færre fejl, fordi man kan arbejde sig systematisk gennem godsmængden. - Det skaber også større overblik, at vi ved minut for minut, time for time, hvad der kommer ind på terminalen, og hvad der går ud. Før kunne det være en næsten umulig opgave at

5 få det fulde overblik over godset på en terminal. Nu ved vi altid helt nøjagtig, hvad der er, hvad der er kommet, og hvad der ikke er nået frem. Tidligere forsøg på at indføre et rute-optimeringssystem er faldet på gulvet. Nu er forudsætningerne til stede, fordi der er etableret et vandtæt system, hvor alt gods er registreret og bliver mærket allerede første gang, det optræder i DFDS Transports infrastruktur. Ud fra den unikke identifikation er det muligt at få fuld information om det gods, man står og kigger på hvor det er kommet fra, hvor det skal hen, og hvordan det skal rutes til næste destination. Det giver også mulighed for at reagere meget hurtigere, hvis der opstår uregelmæssigheder. F.eks. kan vi straks ringe til kunden og give besked om en eventuel forsinkelse. - Dette totale kendskab til, hvad terminalen rummer, hvad der har forladt terminalen på hvilke biler, samt hvad der er på vej til terminalen, er samtidig udgangspunktet for, at der kan ske yderligere rationalisering, automatisering og optimering af arbejdsprocesser. Endelig danner det grundlag for at udvikle nye services i lighed med fx vores Track n Trace system, der giver kunderne mulighed for at følge deres sendinger hos os online via internettet. Automatiske beslutninger Et godt eksempel på, hvordan stregkoderne har ændret arbejdsgangen, er den såkaldte routing - tilrettelæggelsen af godsets vej fra afsender til modtager. Hvor et stort antal medarbejdere hidtil har været beskæftiget med at tage beslutning om, hvordan godset hurtigst, billigst og bedst nåede frem til destinationen, har stregkodescanningen i sammenhæng med den øgede godsmængde åbnet mulighed for automatisk routing på basis af en række data, indlagt i systemet. - Faste strukturer, bestemte ruter og tidstabeller er en meget dyr transportmodel. Vil man som vi være så dynamiske som overhovedet muligt, kræver det fuld kontrol over godset. I første runde er det systemet, som beslutter godsets vej, men registrering ved hjælp af stregkoderne giver vores folk overskud til, at de altid kan nå at omdirigere godset, hvis det af en eller anden grund bliver mere hensigtsmæssigt. Ændringen fortælles straks videre i systemet, der tager højde for den. Netop for at bevare muligheden for fleksibilitet angiver vi kun slutdestinationen på godset. Den til enhver tid gældende rute oplyses udelukkende via scanningssystemet, fastslår Bent Nielsen. DFDS Transports samlede aktiviteter i Europa realiserede i 2002 en omsætning på 13,8 mia. kroner. (Foto: DFDS Transport A/S). Kort om DFDS Transport DFDS Transport Group A/S er en international transportog logistikvirksomhed i DSV-koncernen. Selskabet, som har hovedkontor i Brøndby, beskæftiger cirka medarbejdere verden over. DFDS Transport Group er repræsenteret på mere end 250 lokationer verden over, dels med egne kontorer, dels gennem et netværk af partnere. Den samlede omsætning androg i 2002 ca. 18 mia. kroner. DFDS Transport A/S udgør selskabets største division Road og er en af Nordeuropas største udbydere af internationale transporter og logistikløsninger til og fra Europa. Divisionen har cirka medarbejdere i Danmark og realiserede i 2002 en omsætning på 13,5 mia. kroner på de samlede aktiviteter i Europa. 5

6 Henrik Ottsen (th) og Bent Nielsen fra DFDS Transports udviklingsafdeling er ikke i tvivl om, at fælles standarder vil være til gavn for transportbranchen. (Foto: Anne Bang). 6 Fremtidens mærkning Hvordan tegner fremtiden for stregkodesystemet i DFDS Transport? På længere sigt vil stregkoderne formentlig blive erstattet af andre, nyere databærere, som fx radio tags. Men som et mellemstadie satser DFDS Transport på, at påsætning af transportlabel kommer til at ske allerede i kundeleddet, vurderer Bent Nielsen. - Endnu har vi ikke i Danmark et klima, der er modent til at få kunderne til at påtage sig den opgave. I Sverige er transportørerne gået sammen om at opkræve et gebyr på kr. 75,- hvis kunden ikke selv ønsker at mærke deres gods, og det animerer naturligvis kunderne til at gøre det; men en tilsvarende enighed i transportsektoren findes ikke herhjemme. Er der mulighed for at opnå standarder i den danske transportbranche? - I Danmark er vi ikke gode til at indføre fælles transportstandarder, erkender Henrik Ottsen og fortsætter. Med dette projekt har vi fokuseret på at bevise, systemet kan fungere, og nu kan vi diskutere på et praktisk og ikke bare teoretisk grundlag. - I DFDS Transport har vi vores homelands, hvor vi selv er repræsenteret, og hvor vi har haft den udfordring, at mange virksomheder er blevet lagt ind under hinanden. Det er virksomheder med forskellige kulturer og forskellige itsystemer, som vi har skullet have standardiseret. I andre lande har vi partnere, som vi samarbejder med, og som ikke alle er fortrolige med standarder, eller som anvender deres egne interne standarder. Unik og global - Vi har store kunder som fx internationale elektronikfirmaer, der alle bruger forskellige stregkodestandarder. De bruger bare ikke nødvendigvis EAN-standarder. Vi prøver at overbevise kunderne om det fornuftige i at påsætte en EAN-128 transportstregkode (SSCC), der følger den internationale standard, for som tværgående formidler er en fælles standard meget væsentlig for os. Det er ikke vores interne standard, der er vigtig. Det essentielle er, at standarden er udbredt og til at stole på. Det skal være en unik identifikation, ikke bare i den enkelte virksomheds verden, men på globalt plan, så forskellige transportører i transportkæden kan arbejde med den samme stregkode og ikke behøver at omlable godset undervejs i transportforløbet. - Erfaringen viser, at specielt i store lande som Tyskland og Frankrig er det svært at få indført internationale standarder. Virksomhederne har deres egne nationalt accepterede standarder, som de har brugt i mange år, og de er ikke tilbøjelige til at skifte system. I DFDS Transport har vi besluttet, at uanset om vi bruger en kundelabel eller ej, tildeler vi altid godset et EAN-nummer som vores interne identifikationsstempel, slutter Henrik Ottsen.

7 Tæt på en succeshistorie Terminalchef John Sommersøe har konstateret en markant nedgang i fejlraten efter indførelsen af stregkodescanning. (Foto: Anne Bang) Af journalist Karin Elrød Ved synet af de spredte godsmængder på DFDS Transports næststørste terminal i Brøndby skal der fantasi til at forestille sig, at der er tale om en af Nordeuropas førende aktører inden for landtransport. Klokken nærmer sig 12, og her på dagens døde tidspunkt er kun nogle få af terminalens 45 trucks i sving. En kærkommen pause i forhold til de store ryk mellem kl. 06 og 08, hvor der ekspederes omkring kolli i timen, og tidsrummet efter kl , hvor det nærmest vælter ind med biler og gods. Intet forlader ankomstområdet til videre fordeling på destinationsruten, før det er behørigt mærket med stregkode. John Sommersøe er tilfreds med, at medarbejderne blev inddraget og kunne yde deres bidrag til at optimere systemet. Ikke mindst er han begejstret over, at fejlraten takket være stregkodescanningen er reduceret til under én promille. - Af de kolli, terminalen håndterer pr. uge, er der måske anledning for mig til at høre om én enkelt, konstaterer terminalchefen. - Ydermere har vi nu fået tid til at stoppe op og undersøge hvad der gik galt frem for bare at spørge: hvad kostede fejlen? og så gå videre. Det er tæt på en succeshistorie, smiler John Sommersøe. Scanningen har desuden også sparet procent i manpower, anslår John Sommersøe. DFDS Transports terminal i Brøndby beskæftiger omkring 75 medarbejdere, hvoraf flere end tidligere nu er allokeret til modtagelsen. Det er i erkendelse af den meget store betydning, det har, at stregkoderne placeres på de rigtige varer. Har vi f.eks. 35 ens kartoner fra samme kunde, der skal sendes til hvert sit land, går det jo ikke, at pakken til Stockholm ender i Japan. Terminalchef John Sommersøe har tid til at standse op i forbifarten, og det er en glad mand, der fortæller På Stregens journalist om virkningen af det nye scanningssystem. Det er nu fuldt implementeret på samtlige DFDS Transports syv terminaler i Danmark. Sammen med den nye Horsens terminal selskabets største, der håndterer ca kolli per uge - var Brøndby forsøgskanin for gennemførelsen af pilotprojektet, hvor cargoplan-gruppens medlemmer selv trak i arbejdstøjet sammen med terminalmedarbejderne for at sikre 100 procent implementering af alle detaljer. Vi har fået tid til at stoppe op og undersøge, hvad der gik galt. Store besparelser De tidsmæssige besparelser på håndteringen af gods fra en enkelt kunde taler deres tydelige sprog om stregkode-effekten, beretter John Sommersøe: DFDS Transport i Brøndby modtager dagligt tre trailere med blandede produkter fra den pågældende kunde. Før indførelsen af scanningssystemet tog det 5-6 mandetimer at tømme en enkelt trailer. Først når sidste produkt var aflæsset, var der rimeligt overblik over de ankomne varer, som skulle tjekkes af på manuelle lister. I dag registreres varerne undervejs ved hjælp af håndscanneren, og det tager kun én time pr. trailer for både losning og sortering. Summa summarum: En besparelse på mandetimer om dagen og langt bedre kontrol over godsflowet. 7

8 Delfi Logistics Få mere information på Håndterminal løsning til lagerstyring Delfi Logistics er håndterminal software for hurtig og præcis håndtering af logistikfunktioner på et lager. På basis af mange års erfaring med håndterminaler og opsamling af data til logistik formål, har Delfi Technologies A/S nu udviklet Delfi Logistics. Et enkelt og effektivt program til håndterminaler indeholdende alle de funktioner, der er nødvendige for effektiv lagerstyring, f.eks. varemodtagelse, ordreplukning, lokationsflytning og status. Data eksporteres i standard filformat, der muliggør overførsel til alle ERP systemer. Sammen med en af Delfi s mange håndterminaler får du en komplet løsning. Få mere information på telefon eller delfi24 Delfi Technologies A/S - Handels- & Ingeniørfirma Åmarken 2 - DK-4623 Lille Skensved Tel Fax info@delfi.dk - Internet Delfi Technologies A/S leverer gennem et landsdækkende forhandlernet.

9 RFID tags til sporing af husdyr Der er ingen tvivl om, at de mangfoldige udbrud af BSE, vi op i gennem 90 erne har oplevet primært på de britiske øer, men også tilfældene af mund-og-klovsyge i den øvrige del af Europa har medvirket til, at befolkningen, og dermed politikerne har fået øjnene op for, at sporbarhed af fødevarer bør få den allerhøjeste prioritet. Det, at vi herhjemme ydermere har stiftet bekendtskab med salmonella epidemier, peger unægtelig i den samme retning. Blandt andet i EAN-regi er blevet udarbejdet diverse guidelines, der med forskellige virkemidler (databærere) har haft til hensigt at sikre sporbarheden, og nu ser det ud til, at man på internationalt plan seriøst overvejer RFID (Radio Frekvens Identifikation) tags som bærer af identifikationen. Et faktum, der bidrager til denne fornyede interesse, er indiskutabelt to forhold, nemlig at enhedsprisen for tags er blevet betydeligt reduceret, samt at driftsikkerheden/funktionaliteten af tags er blevet forøget. Konkret har EU søsat et pilotprojekt, som går ud på - over 4 år - at mærke en million husdyr med tags for at evaluere brugen af RFID samt indsamling og bearbejdning af data. Efter pilotprogrammet vil det blive et EU krav, elektronisk at kunne identificere alle husdyr, som er importeret og/eller opvokset i EU. Endvidere har mere end 30 amerikanske opdrætsorganisationer med støtte fra USAHA (U.S. Animal Health Association) i oktober 2002 opnået enighed om, at 100 millioner kvæg, 60 millioner svin og 7 millioner får, samt deres afkom inden juli 2005 skal mærkes med tags i henhold til National ID Plan. Totalt bliver der tale om over 200 mio. tags. I Argentina, hvor man hævder både at være fri for BSE og mund-og klovsyge, er man ligeledes interesseret i at opfylde eventuelle sporbarhedskrav fra eksportmarkederne foreløbigt forlyder det, at et par hundrede tusinde stykker kvæg er blevet tagget, hvilket jo er en beskeden del af de ca. 50 mio. stk, der græsser på pampassen. Endelig arbejder man i Australien ifølge The National Livestock Identification Scheme frem mod en udbredt RFID-mærkning af kvæg, idet man udover at skabe en konkurrenceparameter på eksportmarkederne også har øje for, at indførelsen af tags som en bigevinst vil bidrage med betydelige interne fordele i opdrætsprocessen. 9

10 Engangsemballager til øl og kulsyreholdige læskedrikke: EAN-stregkoden læses oftere og slides derfor mere Der har fra flere sider været undren over kravene til EAN-stregkodens størrelse, når det gælder engangsemballager til øl og kulsyreholdige læskedrikke. stregkoderne på andre dagligvarer. Af hensyn til sikkerheden i pantafregningen og dermed aflæsningen af EANstregkoderne på engangsemballagerne, skal stregkoderne derfor overholde de foreskrevne krav til størrelse samt placering og retning af stregkoderne på emballagen. I henhold til bekendtgørelse 713 af 24. august 2002 kræves en minimumstørrelse 1.0 (=100%) på dåser og minimumstørrelse 0.8 (=80%) på primære etiketter på engangs-glasflasker og engangs-plastflasker. Generelt anbefaler EAN Danmark at anvende så store stregkoder som muligt, og i så god kvalitet som muligt, af hensyn til sikkerheden i pantafregningen. I mange tilfælde er der faktisk også plads til større stregkoder på engangsemballagerne. Kravene til EAN-stregkodernes størrelse skyldes således hensynet til sikkerheden i pantafregning mellem såvel forbruger, som butik og Dansk Retursystem. Stregkoder lige ved hånden Enkle og robuste etiketprintere med stor kapacitet. Til kontormiljø og industrimiljø. Adcom Data hjælper Dem med etiketsoftware, drivers og installation. 10 Årsagen skal søges i, hvordan emballagerne bliver genkendt i retur- og pantafregningsprocessen: De traditionelle returflasker formkendes i flaskeautomaten, hvorimod engangs returemballagerne genkendes ved hjælp af stregkoderne, både af returautomaterne og af tællemaskinerne hos Dansk Retursystem. Derfor er stregkoderne på disse produkter udsat for et langt større slid end D A T A A/S Marielundvej Herlev Tlf info@adcomdata.dk

11 Tildeling af nye varenumre Kursus i EAN-systemet Hvis de fysiske dimensioner af mit produkt ændres skal jeg så tildele et nyt EAN varenummer? Hvis jeg ændrer farve på emballagen - skal der så tildeles et nyt EAN varenummer? Hvis jeg ændrer navn på mit produkt skal jeg så tildele et nyt EAN varenummer?. Hvilke produktændringer kræver tildeling af nye EAN varenumre?. Ved hjælp af et par klik på musen kan man nemt og hurtigt finde svar på disse spørgsmål og andre på Find informationer på EAN-Danmarks hjemmeside Hvordan kommer jeg i gang Anmodningsskemaer til virksomhedspræfiks og EAN- Lokationsnummer Ofte spurgte spørgsmål Kontrolcifferberegning Gepir gi et nummer - søg i nummerdatabasen Link til LE@Ns hjemmeside Publikationer Helpdesk...og meget andet EAN-Danmark tilbyder kurser i EAN-Systemet. Kurserne retter sig fortrinsvis til nye brugere af EAN systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til EAN, herunder hvem er EAN-Danmark, og hvilke værktøjer kan vi tilbyde. Gennemgang af EAN-13, EAN-14, EAN-128. Gennemgang af principperne i EDI. Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden. LE@N Kurserne afholdes 4 gange om året - den næste ledige kursusdato er: Onsdag den 3. september kl hos EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Pris kr. 600,00 + moms incl. en let frokost Tilmelding på tlf eller jw@ean.dk V.I.P. Code 3of9 ITF EAN 8/13 EAN 128 UPC CODABAR ISSN Digital print Fremstilles uden brug af film og trykplader i opløsning op til 300 dpi. Valg til bestyrelsen Som repræsentanter for EAN-Danmarks medlemmer skal der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer. Selvklæbende etiketter. Thermo- og thermotransfer etiketter. Farvebånd, printere og etiketprogrammer. Til bestyrelsen foreslås valgt: Nordisk IT- Direktør Peter Lørup, Nomeco A/S og Direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S Eventuelle yderligere forslag til emner for valg til bestyrelsen bedes fremsendt senest den 2/ A/S Møllevej Dragør Tlf.: Fax

12 Postbesørget blad (0900 KHC) De oftest stillede spørgsmål Hvad er den mindste størrelse på en EAN-13 og EAN-8 stregkode? Dimensionerne på EAN stregkodesymbolerne er fastsat for at sikre en optimal scanning ved udgangskasserne. Den mindste dimension på en EAN-13 stregkode er: 29,83 mm bred og 20,74 mm høj (inkl. lyszoner). Den mindste dimension på en EAN-8 stregkode er: 21,38 mm bred og 17,05 høj (inkl. lyszoner). Hvilke farver kan man bruge som baggrund for stregkoden, og hvilke farver må benyttes til selve stregkoden? Som hovedregel kan farverne gul, rød og hvid bruges som baggrundsfarver, og farverne sort, mørkeblå, mørkegrøn og mørkebrun kan bruges som stregfarve. Kontrasten mellem baggrund og streger skal være så stor som mulig. Skal AI erne i UCC/EAN-128 symbolet placeres i en bestemt rækkefølge? Nej, men for at få selve stregkoden så kort som mulig anbefaler vi, at application identifiere med variabel længde placeres til sidst. SSCC koden skal stå i den nederste stregkode på pallelabelen. Kan AI (02) og AI (37) på kartonetiketten angive antal salgsenheder i en karton? Nej, AI (02) og AI (37) må kun benyttes på den logistiske label og fortæller her, hvor mange handelsenheder, der er indeholdt i den logistiske enhed. Skal man bruge et specielt præfiks til at danne SSCC koden i UCC/EAN-128? Nej, man skal bruge sit virksomhedspræfiks, som man bruger til at nummerere sine produkter med. Skal mine produkter til USA mærkes med en UPC stregkode, en EAN-13 stregkode eller både en UPC og en EAN-13 stregkode? Produkter, som skal eksporteres til USA og Canada, skal mærkes med en UPC kode. Efter år 2005 kan USA og Canada også anvende EAN-13 stregkoder. De parenteser, der fremgår af den læsbare tekst under UCC/EAN-128 stregkoden, skal de udtrykkes i stregkoden? Nej, parenteserne skal kun fremgå af den læsbare tekst. Hvad er et GTIN? GTIN står for Global Trade Item Number og er en samlet betegnelse for et EAN-13, EAN-8, EAN-14 og UPC nummer. Hvad er et GLN? GLN står for Global Location Number og betyder altså lokationsnummer. Se flere oftest stillede spørgsmål på Klip fra... Frontline solutions skriver, at NBS (National Blood Service) i England, som i dag mærker deres blodplasmaposer med stregkoder, overvejer at mærke poserne med RFID tags (radiofrekvens mærker) for at kunne registrere, hvor poserne befinder sig på et givet tidspunkt i forsyningskæden. Frontline solutions skriver, at dækproducenten Michelin sætter en UHF tag i hvert dæk. Taggen indeholder vitale dæk identifikation informationer såsom hvor og hvornår dækket blev produceret, og hvilken bil dækket er sat på. Taggen kan eksempelvis også fortælle bilisten, når lufttrykket i et bestemt hjul er for lavt. i3 World Journal skriver, at Pfizer Inc. (international medicinal producent) er begyndt at printe RSS stregkoder (Reduced Space Symbol) på unit dose enheds dosering til patienter. RSS stregkoderne på unit dose skal medvirke til at reducere fejlmedicinering på hospitaler.