KULTUROPLÆG September 2017
|
|
- Anna Maria Lauritzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KULTUROPLÆG September 2017
2 Indhold Forord...3 Udviklingstendenser på kulturområdet...4 Et bredt kulturliv med mange aktører...5 Mod en vision for udvikling af Lyngby-Taarbæks Kulturliv...6 Enestående kulturoplevelser...7 Aktive kulturdeltagere...8 Levende kulturomgivelser...9 3
3 Forord Kultur og kreativitet har stor betydning for vores udvikling og trivsel. Kultur skaber udsyn, giver os noget at tænke over, fornøjer os og gør os klogere på os selv og vores omverden. Vi ønsker derfor et levende kulturliv i Lyngby-Taarbæk Kommune, som favner bredt og som alle tager del i. Lyngby-Taarbæk rummer allerede mange attraktive kulturtilbud, engagerede kulturaktører og velforankrede kulturinstitutioner, som vi fremover skal udvikle og supplere så vi fortsat kan tilbyde vores borgere et bredt kulturliv af høj kvalitet. Det er med afsæt i den ambition, at Kultur- og Fritidsudvalget har formuleret et fælles kulturoplæg med vores bud på potentialer og muligheder for at udvikle kulturområdet i Lyngby-Taarbæk er valgår, og vi giver derfor kulturoplægget videre som indspark til den nye kommunalbestyrelses formulering af en ny kulturstrategi. Oplægget bygger på den proces, vi har været igennem i løbet af første halvdel af 2017: Inspirationsture til Gentofte og Roskilde kommuner, besøg på vores kulturinstitutioner, kortlægning af kommunens kulturliv, arbejdsgruppe på tværs af kommunens kulturaktører, facebookdebat og høringsbreve, borgermøde og temamøder i udvalget. tværs og en langt større synlighed kan f.eks. medvirke til, at Lyngby- Taarbæk også fremover er en kommune med en stærk kulturel profil. Med oplægget ønsker vi at pege på tre parallelle udviklingsveje for fremtidens kulturliv i Lyngby-Taarbæk, samlet under fokusområderne: 1. Enestående kulturoplevelser 2. Aktive kulturdeltagere 3. Levende kulturomgivelser Inden for hver af de tre fokusområder skitserer vi mulige udviklingspotentialer og mulige mål til inspiration for formuleringen af en ny kulturstrategi. Kulturoplægget skal i den kommende periode suppleres med idéer til brug og udvikling af kommunens egne kulturinstitutioner: Stadsarkivet, Sophienholm og Musikskolen. Idet der med Biblioteksstrategien fra 2016 og Fremtidsanalysen fra 2017 allerede er udarbejdet meget visionære udviklingsoplæg på biblioteksområdet, henvises der allerede i dag hertil for idéer til brug og udvikling af bibliotekerne. Med det samlede kulturoplæg overdrager vi hermed arbejdet til den nye kommunalbestyrelse med at fastlægge den fremtidige retning for udviklingen af Lyngby-Taarbæks kulturliv. Kultur- og Fritidsudvalget, efteråret 2017 Oplægget tager afsæt i en række generelle forhold og udviklingstræk på kulturområdet, nationale såvel som lokale, der tilsammen skaber forudsætningerne for kommunens muligheder for at udvikle kulturlivet. Det gælder fakta og udviklingstendenser for kulturen og det faktiske kulturliv, vi har i dag. Samtidig åbner kulturoplægget op for nye potentielle sigtelinjer, nye muligheder og nye veje at gå. Et skærpet fokus på samarbejde på 4
4 Udviklingstendenser på kulturområdet Danskernes kulturvaner er blevet målt i undersøgelser siden 1964, og den seneste undersøgelse er fra Undersøgelserne viser, at kultur er en vigtig del af vores hverdag og har fået en stadig stigende betydning. Danskernes kulturforbrug er samlet set steget fra 2004 og frem til i dag både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. 1 For voksne er kulturforbruget inden for hovedområdet Kunst og Kultur især steget inden for musik, litteratur og museer. Dagligt lytter 79 % af alle voksne til musik, og flere og flere går til koncerter og festivaler. 45 % læser skønlitteratur dagligt/ugentligt, og 41 % af de voksne danskere besøger et kunstmuseum eller en udstilling. Børns kulturforbrug er steget mest - særligt inden for musik, teater og skønlitteratur, computerspil og brug af internettet. Børn har generelt et højere aktivitetsniveau end voksne. Den teknologiske udvikling har ændret kulturforbruget væsentligt. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder holder stand, mens nye medier skaber et yderligere kulturforbrug. Den ugentlige læsning er steget siden 1993, og i 2012 læste 45 % af danskerne skønlitteratur dagligt/ugentligt. Denne udvikling afspejles også på bibliotekerne, hvor det samlede antal besøgende på bibliotekerne er steget på landsplan. Antallet af museumsbesøg er steget inden for alle museumskategorier i perioden Tæt på 50 % af de voksne danskere har besøgt et museum inden for de sidste 12 måneder. Uddannelse og indkomst er afgørende faktorer for kulturforbruget. Ikke-brugerne af kultur findes primært blandt personer med grundskole eller faglig uddannelse og lav husstandsindkomst. Der er desuden en klar sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner Kunstmuseer Biblioteker Museer i alt Figur 1: Udvikling i besøgende på landets kulturinstitutioner i perioden Kilde: Danmarks Statistik. Rapporten Danskernes Kulturvaner 2012 (seneste udgave), Rapporten Kultur Undersøgelserne omfatter tre hovedområder: Kunst og kultur, Fritid og Medier. I nærværende afsnit er fokus på udviklingen inden for hovedområdet Kunst og kultur, der omfatter musik, teater/scenekunst, film, museer/kulturarv, bibliotek og bøger. 5
5 Et bredt kulturliv med mange aktører I forbindelse med arbejdet med at tilvejebringe afsættet for en ny kulturstrategi har vi kortlagt kulturlivet i Lyngby-Taarbæk, jf. særskilt notat herom. De tværgående tendenser i kommunens kulturliv er: Teater i Ulvedalene og på Furesøen Kulturtilbuddene rammer bredt men med et særligt fokus på henholdsvis børn og unge og seniorerne (55+). Mens børne- og ungetilbuddene i høj grad ser børnene som aktive deltagere, ser tilbuddene til det voksne publikum mere de voksne som tilskuere. Børnemusikere og kunstnere på Musik- og billedskolen Et flertal af kulturtilbuddene er centrerede omkring Lyngby om end der også er eksempler på tilbud i lokalområderne, fx Sophienholm ved Frederiksdal og bibliotekerne i Virum og Taarbæk. Et væld af tilbud på Stadsbiblioteket Kunst og oplevelser på Sophienholm De kommunale kulturtilbud er anerkendte - også uden for kommunen. Musikskolen er en af Danmarks største med et stort samspilsog koncertprogram. Stadsbiblioteket er kendt for at være progressivt, velbeliggende og med et meget højt besøgstal, og Sophienholm har både flere udstillinger og besøgene end tilsvarende udstillingssteder, som fx Gl. Holtegaard og Ordrupgaard. Kommunen har en rig kulturhistorie med fx Bondebyen, Friboeshvile, Dyrehaven, Bakken, Sorgenfri slot og Frilandsmuseet mv. Rock og jazz i Templet Historier i Stadsarkivet, langs mølleåen og på Frilandsmusseet Forlystelser og jagthistorier i dyrehaven Kommunen er kendt for sin særlige musiske profil med Musikskolen, mange amatørorkester og kor af høj kvalitet og en ung musikscene i Templet, som tiltrækker publikum langvejs fra. Aktive kulturforeninger, kor og orkestre 6
6 Mod en vision for udvikling af Lyngby-Taarbæks Kulturliv Enestående kulturoplevelser En ny kulturstrategi skal formulere en vision, der sætter en samlet udviklingsretning for kulturområdet i Lyngby-Taarbæk. Det nuværende Kultur- og Fritidsudvalgs forslag til en fremtidig vision bygger på de mange input, vi har modtaget fra borgerne og vores egne drøftelser i løbet af første halvdel af 2017: - Giver vi borgerne enestående kulturtilbud som supplement til hovedstadens mange tilbud? Hvad er vores kulturelle flagskibe? Og kender borgerne overhovedet vores mange kulturtilbud? Aktive kulturdeltagere Vi ønsker et rigt kulturliv, som giver borgerne nye enestående kulturoplevelser og mulighed for at være aktive kulturdeltagere - og som udfolder sig i levende kulturomgivelser. Samtidig ønsker vi et synligt kulturliv, som fremmer reflektion, fælles tilhørsforhold og kulturel identitet Levende kulturomgivelser - Får vi udløst potentialerne ved at samarbejde med kommunens mange aktive kulturdeltagere? Giver vi borgerne mulighed for selv at udfolde kulturen? Og findes der nye partnere, som vil tage del i vores kulturliv? - Hvordan skaber vi levende kulturomgivelser, der inspirerer til nye og spændende oplevelser? Hvordan udnytter vi vores rige natur i kulturlivet? Og hvordan bidrager kulturen til bylivet? Det er nogle af de væsentlige spørgsmål, vi har drøftet undervejs, og som forslag til vision og fokusområder har taget afsæt i. De tre fokusområder og mulige mål er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. 7
7 Fokus område 1 Enestående kulturoplevelser Høj kvalitet, sammenhæng på tværs, partnerskaber og synliggørelse Kulturoplevelserne i dag Lyngby-Taarbæk har en række kommunale kulturtilbud, som generelt er kendetegnet ved høj kvalitet, stort bruger- og besøgstal og højt aktivitetsniveau. Uanset om det er en koncert i Templet, et foredrag på Biblioteket, en udstilling på Sophienholm eller en byvandring i Bondebyen, får borgerne aktiviteter på et solidt og ambitiøst grundlag. Der er i høj grad tale om kulturelle flagskibe, der alle er med til at forme en stærk kulturel identitet. Lyngby-Taarbæk huser også nogle af landets største kulturinstitutioner, som fx Nationalmuseets Frilandsmuseum, Bakken, og UNESCO s verdensarvsområde og Det Kongelige Teaters forestillinger i Dyrehaven. Borgerne kan således allerede i dag få en række enestående kulturoplevelser i nærområdet. Udviklingspotentialerne Som forstadskommune tæt på hovedstaden kan borgerne få mange kulturoplevelser uden for kommunen. Vi hverken kan eller skal konkurrere på hele kulturpaletten men vælge de tilbud, som vi ønsker lokalt. Tilbud til familier og børn giver særlig mening i nærområdet. Allerede i dag samarbejder kommunens kulturinstitutioner. Ved at samarbejde yderligere gennem deling af ressourcer, kompetencer og ideer på tværs kan borgerne få endnu bedre kulturtilbud. Som fx billedskolen på Sophienholm eller Musikskolens koncerter på Biblioteket. Samtidigt kan der i fremtiden i højere grad tænkes i partnerskaber mellem kommunens egne kulturtilbud og andre kulturinstitutioner, aktører og sektorer, som fx børn, ældre og erhvervslivet. Der er allerede gode erfaringer hermed, fx samarbejdet med Handelsforeningen om Liv i Lyngby, eller bibliotekets aktive bidrag i Ældreugen. Nogle af kulturtilbuddene er kendt af få, og langt flere borgere bør få glæde af dem. Skal flere borgere opdage tilbuddene, skal borgerne kende til kulturlivet. Det kan dels ske via fælles formidling af kommende kulturbegivenheder men det kan også ske ved en større og bredere fortælling om det lokale kulturlivs mange muligheder. Mulige mål a. De kommunale kulturtilbud tilbyder både egne tilbud og tilbud på tværs b. Partnerskaber med andre aktører bringer nye og flere kompetencer i spil og understøtter dermed udvikling af nye kulturoplevelser for borgere, erhvervsliv og velfærdsinstitutioner c. Kommunens såvel som andre kulturtilbud i kommunen formidles bredt og lettilgængeligt. Særligt blandt de årige, som er flyttet inden for de seneste 10 år, betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud meget. Sophienholm havde i 2016 i alt besøgende - et højt besøgstal sammenlignet med andre kunsthaller i Danmark. Spillestedet Templet afholder årligt mere end 60 koncerter med i alt besøgende. Det Kongelige Teaters forestillinger i Ulvedalene trækker mere end besøgende til Dyrehaven. Bibliotekerne tilbyder arrangementer om året lige fra teateroplevelser, koncerter, foredrag, litteraturoplæsning, internationale festivaler, workshops, Forskningens Døgn i samarbejde med DTU mm. Fakta 8
8 Fokus område 2 Aktive kulturdeltagere Deltagelse, udøvende kunstnere, kulturarrangører, læring og fællesskab Kulturdeltagerne i dag Lyngby-Taarbæk Kommune har mange lokale kreative aktører, klubber, foreninger, Facebook-grupper mv., som bidrager til at skabe et rigt kulturliv i kommunen. Enten som udøvende kunstnere, eventuelt tilknyttet Åbne Døre eller som en af byens mange orkestre eller kor. Eller som kulturarrangør i fx Jazzforeningen eller Kunstforeningen. Eller også som grupper af kulturbrugere i læseklubber eller som medlem af Sophienholms Venner. Fælles for alle er, at de er medskabere i kulturelle fællesskaber og bidrager til vores fælles kulturliv. Rigtig mange børn og unge i Lyngby-Taarbæk udfolder sig kreativt det kan være som violinist på Musikskolen, som rockmusiker i Templets øvelokaler, som kunstnerspirer på Billedskolen eller som kulturarrangør i Ungerådet. Udviklingspotentialerne Allerede i dag er der et samarbejde mellem de mange aktive kulturdeltagere og kommunens kulturtilbud. Men der er et stort potentiale i at udbrede borgernes mulighed for at deltage i kreative og kulturelle aktiviteter. Kommunen kunne i fremtiden i højere grad facilitere og udnytter de mange kreative ideer og dynamikker, der er blandt borgerne, til at styrke bredden i kulturlivet. Særlig børn og unge møder tidligt kulturen og involveres i kulturelle sammenhænge, som en naturlig del af deres læring. Ved at styrke de kunstneriske fag og forløb i dagtilbud og i skoler i samarbejde med kulturinstitutionerne, får børn og unge udover udvikling af deres faglige og kreative færdigheder udsyn og mulighed for at opleve nye sider af sig selv. Her er Musikskolen og Billedskolens tilbud oplagte bidrag, men også tiltag som bibliotekets medborgerskabsuge og RoboCup bidrager til børns udvikling og læring. Mulige mål: a. Børn og unge udvikler kreative kompetencer ved aktivt at deltage i kulturelle aktiviteter b. Borgerne har muligheder for at samskabe kulturelle aktiviteter, fx i naturen og udtrykke sig kunstnerisk i selvorganiseret regi c. Kunstneriske, interaktive og tidssvarende læringsforløb bl.a. inden for lokalhistorie og kulturarv er en del af de kommunale kulturtilbud. Frivillige på landsplan stigende. Lyngby-Taarbæk Musikskole er en af landets store musikskoler med mere end elever og med ca. 300 elever på venteliste. De kulturelle foreninger i Lyngby-Taarbæk står tilsammen for mere end 85 arrangementer årligt og har tilsammen mere end medlemmer. Spillestedet Templet drives af frivillige kræfter, hvor den yngste er 16, og den ældste er 64 år. Billedskolen på Sophienholm oplever stor efterspørgsel i forhold til de ugentlige undervisningsaktiviteter og til aktiviteterne i både sommer- og efterårsferier samt åbne værksteder. Fakta 9
9 Fokus område 3 Levende kulturomgivelser Kunst, kultur og kulturarv i byrum, i naturen og lokalsamfundene Kulturomgivelserne i dag Borgerne i Lyngby-Taarbæk har i mange år kunnet opleve kulturen i naturen gennem teater, koncerter og lokalhistorie i det fri, hvad enten det er på vandet, langs åen, i parkerne eller i skoven. Samtidigt har byernes pladser og rum i stigende grad dannet ramme om kulturbegivenheder, events og koncerter arrangeret i samarbejde med det lokale studie-, handels- og erhvervsliv. Her kan kommunens mange rekreative områder, historiske bygninger og nære lokalsamfund give mulighed for at skabe levende miljøer og inspirerende planforme for kulturelle begivenheder. Endelige er kommunen rig på offentligt tilgængelige kunstværker, hvor ca. 50 skulpturer udfordrer og inspirerer borgerne overalt i kommunen. Udviklingspotentialerne Lyngby-Taarbæks attraktive natur giver os en unik mulighed for at bruge naturen som ramme for kulturlivet som fx musik i Sophienholms park, Det Flydende Teater på Furesøen eller teater i Ulvedalene. I disse år renoveres kommunens byrum og pladser det gælder Lyngby midt, hvor hele bymiljøet og infrastrukturen planlægges ændret i løbet af få år. Men det gælder også i de mange flere lokale byområder, som fx Virum, Sorgenfri og Lundtofte. Fælles for dem alle er, at vi lige nu har en unik mulighed for i fremtiden i langt højere grad at indtænke kulturen i den fysiske planlægning af byens rum. Pladser og bygninger skal åbne byen op, skabe sammenhæng og invitere til aktiviteter, der med spændende oplevelser appellerer til borgere og turister. Kommunens byrum og de grønne områder skal sammen med kulturinstitutionerne være der, hvor kultur- og fritidslivet udfolder sig. Endelig giver kommunens unikke historie en særlig kulturel identitet og kulturfortælling. Historier om fx arnesteder for industriens vugge, kongelige jagtmarker og fæstningsanlæg til Københavns forsvar kan bringes ind i et nutidigt perspektiv gennem nye måder at formidle historier i byrummet. Som fx den kommende fæstningskanal. Mulige mål: d. Kulturelle aktiviteter og oplevelser i byen og naturen inspirerer til kreativ udfoldelse, leg og fællesskab og engagerer flere aktører i at skabe oplevelser i det fri e. Vi har levende byrum skabt i samarbejde på tværs af aktører om byens kulturelle potentiale og udvikling f. Vores kulturarv formidles. og fortællingerne herom bringes ud i byrummet og naturen. Af kommunens samlede arealer er mere end 50 % grønne og blå naturområder. Lyngby-Taarbæk har en stor enestående kulturarv bl.a. hele industriens historie langs Mølleåen. Byudviklingen i kommunen skaber nye pladser og muligheder for kulturaktiviteter. Hvert år samarbejder kulturinstitutionerne med kulturfestivalen Golden Days om at formidle Lyngbys kulturarv på nye måder og på nye steder. Hvert år i september arrangeres Liv i Lyngby af Handelsforeningen i samarbejde med flere af byens forskellige aktører og foreninger. Fakta 10
10 Center for Politik, Kultur og Strategi Lyngby Rådhus Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf
HØRINGSUDKAST ET LIV MED KULTUR. Kulturstrategi, Januar 2019
HØRINGSUDKAST ET LIV MED KULTUR Kulturstrategi, Januar 2019 FORORD // 03 VORES AMBITION FOR KULTUREN FORORD Kultur og kreativitet har stor betydning for vores udvikling og trivsel. Kulturoplevelser og
Læs mereET LIV MED KULTUR. Kulturstrategi
ET LIV MED KULTUR Kulturstrategi FORORD // 03 VORES AMBITION FOR KULTUREN FORORD Kultur og kreativitet har stor betydning for vores udvikling og trivsel. Kulturoplevelser og kulturhistorie skaber udsyn,
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereET LIV MED KULTUR. Kulturstrategi
ET LIV MED KULTUR Kulturstrategi i borgernes liv, og Hvilken ROLLE SKAL KULTUR SPILLE HVILKEN FORSKEL skal den gøre FOR KOMMUNEN som helhed? VORES AMBITION FOR KULTUREN Kultur og kreativitet har stor betydning
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereKULTUR STRATEGI
KULTUR STRATEGI 2013-2016 1 Indhold Forord 3 Lyngby-Taarbæk i dag 4 Vision 5 Pejlemærker for Lyngby-Taarbæk Kommune 6 Kulturstrategiens temaer 8 Idekatalog fra dialogmøder 8 Tema 1 Børn og unges kultur
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereHvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?
Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereKulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereHøringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune
Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereKolding Kommune
Talentstrategi på Kulturområdet Kolding Kommune 2019-2022 Et aktivt og variereret kulturudbud er en politisk ambition og en væsentlig forudsætning for at skabe det gode liv og en attraktiv kommune. Det
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereOplæg til Festival xx 2018 Navneforslag: Utakt og tone, Blackbox, Usagt
Oplæg til Festival xx 2018 Navneforslag: Utakt og tone, Blackbox, Usagt Indledning Kulturmetropolens fælles vision er at synliggøre det mangfoldige kulturliv i metropolen, styrke samarbejdet på tværs af
Læs mereHandlingsplan til kulturpolitik
Handlingsplan til kulturpolitik 2018-2023 Handlingsplanen består af indsatsområder, som er knyttet til politikkens fire overordnede fokusområder. Under hvert indsatsområde findes en række initiativer.
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereHandlingsplan til kulturpolitik (UDKAST)
Handlingsplan til kulturpolitik (UDKAST) Handlingsplanen består af indsatsområder, som er knyttet til politikkens fire overordnede fokusområder. Under hvert indsatsområde findes en række konkrete initiativer.
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereKultur. Politik for Herning Kommune
Kultur Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Kulturpolitik - vision 7 1 - Børne- og ungekultur 9 2 - Kulturelle fyrtårne 11 3 - Kultur nedefra
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereKulturpolitik i Kolding
Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereKulturpolitk for Stevns Kommune
Kulturpolitk for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Kulturpolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i udvalget for Natur, Fritid og Kultur (NFK). Hvad er formålet med kulturpolitikken?
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereKULTURPOLITIK UDKAST 5.0
KULTURPOLITIK UDKAST 5.0 Næstved Kommune 2018 2023 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Politikkens fokus 3. Styrke Næstved som kulturhovedstad 4. Styrke kultur i lokalområder 5. Kunst og kultur
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereKulturpolitik
1 Kulturpolitik 2015-17 Forord I Randers har vi et mangfoldigt udbud af kulturaktiviteter. Vi ved, at dét vi gør, gør vi ordentligt dygtigt og utraditionelt. Flere og flere rækker ud efter kulturtilbuddene
Læs mereKULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Kulturpolitik Kultur handler om mennesker og om, hvordan vi indretter os i samfund og fællesskaber om hvor vi kommer fra og måske
Læs mereUdkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget
Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereSAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune
SAMMEN OM KULTUREN Kulturpolitik for Gentofte Kommune Indledning Gentoftes kulturpolitik er udarbejdet af et opgaveudvalg. Ti borgere og fem politikere alle med stærke holdninger og erfaringer fra kulturlivet.
Læs mereKultur er en væsentlig drivkraft, når vi skal skabe fremtidig udvikling i Struer Kommune.
KULTUR I STRUER KULTUR I STR UER KULTUR I STRUER KULTUR I STRUER KULTUR I STRUER KULT UR I STRUER KULTUR I STRUER K ULTUR I STRUER KULTUR I STRU ER KULTUR I STRUER KULTUR I S TRUER KULTUR I STRUER KULTU
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereVALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019?
VALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS 2019 Navnet på kandidaten Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019? Kultur på Recept Kultur på Recept er et unikt tilbud for Nyborg Kommunes
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2017-21 Kriterier for fortællinger om Holbæk Kommune Fortællingerne skal have en substans, der gør at de: Skaber synergi imellem flere initiativer i kultur og fritid og på tværs
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereNyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan
Nyborg Kulturhåndfæstning En kulturel handleplan Baggrund I Nyborg Kommunes Kultur -, Fritids - og Idrætspolitik er visionen: Netop i Nyborg! Midt i Danmark og med udkig til hele verden: Sprudlende kultur,
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Kulturpolitik
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Kulturpolitik Mødetidspunkt 16-05-2018 17:00 Mødeafholdelse Øregaard Museum - Ørehøj allé 2, 2900 Hellerup Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Kulturpolitik
Læs mereKultur- og Fritidspolitik UDKAST
1 / 26 Kultur- og Fritidspolitik 2020 23 UDKAST Indhold 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn og unge Kultur 3 / 12 Indledning Et mangfoldigt og
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereKulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016
1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mere1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION
1. KUNSTSTRATEGI 2018-2020 PRÆSENTATION 1 KUNSTSTRATEGI 2018-2020 København har et rigt kunstliv med masser af etablerede gallerier, udstillings- og undervisningssteder, kunsthaller og museer, og nye er
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2017 Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik med titlen Frem mod 2020 med det mål, at der i 2020 er opnået en tydelig
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereKULTURPOLITIK Næstved Kommune
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 1.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, februar 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Forord 2. Indledning 3. Sydsjællands kulturhovedstad 4. Levende
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereKultur -- / Handlingsplan Kultur --
Kultur -- / Handlingsplan 2018-2019 s.3 s.4 Forord En spændende region -- / Udgivelse: Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Forsidefoto: Hyldager Fotografi
Læs mereCenter for Borgerservice, Kultur og Erhverv Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 4.3 Bedre samarbejde på tværs af kulturinstitutioner/foreninger INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold
Læs mereLYNGBY - TAARBÆK BIBLIOTEKERNES SKOLEPROGRAM SKOLEÅRET 18 /19
LYNGBY - TAARBÆK BIBLIOTEKERNES SKOLEPROGRAM SKOLEÅRET 18 /19 Kære underviser Vi har glædet os meget til at kunne præsentere dig for et samlet tilbud for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. På Stadsbiblioteket
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereAabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet
Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereOPSAMLING INPUT TIL KULTURPOLITIK
NOTAT JOURNALNUMMER SKREVET AF MORTEN SVARRE ANDERSEN OPSAMLING INPUT TIL KULTURPOLITIK Følgende opsamling opsummerer input fra aktører og borgere leveret på borgermødet d. 7. december i St. Tårnby Forsamlingshus
Læs mereBØRNEKULTUREN LØFTER FREDERICIA
Notat vedr. børnekulturstrategi, marts 2019, Kristian Lykkebo INDHOLD Rammetekst: Børnekulturen løfter Fredericia 1 Børnekulturstrategi: Den kulturelle opvækst i Fredericia, 0-16 år 3 Temadag: Børnekultur
Læs mere