Modulbeskrivelser for fordybelsesmoduler. Læreruddannelsen i Jelling

Transkript

1 Modulbeskrivelser for fordybelsesmoduler Læreruddannelsen i Jelling

2 Indholdsfortegnelse Dansk i praksis... 3 Young learners... 9 Ungdomspædagogik i praksis Inklusion i et fagdidaktisk perspektiv IT i et fagdidaktisk perspektiv

3 Dansk i praksis Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Hvordan den danskfaglige viden og de færdigheder, som du tilegner dig på læreruddannelsen, omsættes til en konkret skolepraksis med rigtige elever er en problematik, som mange studerende, lærere og læreruddannere er optaget af. Hvordan tilrettelægger du en årsplan i dansk til din klasse? Hvordan udvælger og anvender du læremidler til din undervisning? Hvordan bygger du et undervisningsforløb i dansk op? Modulet har fokus på, hvordan du anvender din danskfaglige viden i en professionel skolepraksis. Der arbejdes med undersøgelser af kravene i Fælles Mål for dansk 2014 og med undervisningsforløb og læremidler til forskellige klassetrin. Der bliver mulighed for at fordybe sig inden for de kompetenceområder af danskfaget, som man finder særligt interessante, med fokus på den faglige praksis i skolen. Indhold og genrer: Planlægning, gennemførsel og evaluering af danskundervisning Læremidler i danskundervisningen Design af danskfaglige undervisningsforløb Strukturer og arbejdsformer i det danskfaglige klasserum Dansklæreren som faglig vejleder Kompetenceområder og mål Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i danskfaget Modulet dækker alle kompetencemål fra både yngste- og ældstespecialiseringerne i dansk. Den studerende har mulighed for at fordybe sig i selvvalgte kompetencemål for danskfagets to specialiseringer. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for fordybelsesmodulet omfatter nyere forskning, teoridannelse og undersøgelser inden for fagdidaktik/danskfagets didaktik, herunder med fokus på målstyret undervisning, kriterier for selektion af indhold og læremiddeldesign. 3

4 Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål Fagdidaktik Færdighedsmål Planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs faglige udvikling Læremiddelanalyse Kritisk analysere, vurdere og selektere læremidler til undervisning I dansk Didaktisk design og planlægning Konstruere årsplaner, undervisningsforløb, opgaver og didaktiske design på et reflekteret grundlag Dansklærerens skriftlige og mundtlige kommunikation Skabe hensigtsmæssige tekster, mundtlige som skriftlige, til en given kommunikationssituation Arbejdsformer i modulet Arbejdsformerne i modulet varierer mellem undervisning på hold, studieopgaver i team, selvstændige skriveøvelser, vejledning og respons fra underviser og medstuderende Evaluering af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med produkter fra arbejdsportfolioen for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen skal være: En årsplan med et udspecificeret undervisningsforløb til et udvalgt klassetrin En analyse af et danskfagligt læremiddel Analyse af videoeksempler på (egen) klasse-og undervisningsledelse i dansk Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: To produkter fra arbejdsportfolioen En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål (mundtlig eller skriftlig) 4

5 Modulets relation til praksis Relationen til praksis opnås gennem analyse, vurdering og produktion af professionsrelevante tekster, herunder styredokumenter, årsplaner, undervisningsforløb, didaktiske design og læremidler som udgangspunkt for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere målrettet undervisning i dansk i folkeskolen. 5

6 Læringsmålstyret matematikundervisning. Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er, at klæde de studerende på til at kunne arbejde læringsmålstyret. Der vil være fokus på, at de studerende tilegner sig grundlag for at opstille læringsmål for undervisningsforløb til matematik, at de studerende kan opstille tegn på læring, og at de studerende kan reflektere over valg af evalueringsformer både til den løbende evaluering, og i forhold til mere formelle evalueringsformer, som fx Nationale test og afgangsprøverne. Modulet vil også belyse, hvordan it kan understøtte arbejdet med læringsmålstyret undervisning og evaluering. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læringsmålstyret undervisning og evaluering, herunder betydningen for elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling og bevidsthed om egne læreprocesser. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner og undervisningsforløb for faget matematik. Der indgår også indsigt og viden om differentiering i undervisningen. I praksisperspektivet indgår den studerendes evne til at kunne opstille undervisningsforløb med det metadidaktiske perspektiv på læringsmål og evaluering. Det matematikfaglige perspektiv omfatter principielt alle faglige områder, da den studerende skal kunne trække den faglige essens ud af et vilkårligt fagligt område, for at målrette og målsætte sin undervisningsplan. Dette kræver et fagligt overblik og en forståelse for faglige progressioner. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af læringsmålstyret undervisning inden for viden om forskellige evalueringsformer i faget matematik inden for viden om undervisningsdifferentiering inden for formelle test og prøver som fx PISA, TIMMS og afgangsprøverne. Modulets kompetenceområder og kompetencemål 1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og mål modulets viden- og færdighedsmål knytter an til Komp. mål Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har viden om Den studerende kan forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning 3 for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling 3 skiftende læseplaners sammenhæng med anvende gældende læseplaner for tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring 6

7 samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster og observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteterne vil være en vekselvirkning mellem oplæg, gruppearbejde, responsgrupper og kollaboration. De studerende vil skulle arbejde praktisk med digitale værktøjer. Der vil også være forventning om at de studerende besøger praksis for at afprøve læringsmålstyrede undervisningsforløb, diskuterer læringsmålstyrede undervisningsforløb med lærere mv. Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul. Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med produkter fra arbejdsportfolioen for modulet. Produkter til arbejdsportfolioen kan være: 2-3 undervisningsforløb med et udspecificerede læringsmål, forudsætninger, evalueringsformer og refleksioner over valg af evalueringsformer til et udvalgt klassetrin En analyse af en undervisningsaktivitet med fokus på at opstille tegn på læring. En analyse af en standardiseret test. 7

8 En vurdering af et digitalt værktøj, som kan understøtte arbejdet med læringsmålstyret undervisning En analyse af kommunikationsværdien i en skriftlig elevbesvarelse. En analyse af et undervisningsforløb med henblik på at indtænke formativ og produktorienteret evaluering. Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde: Mindst et undervisningsforløb. Mindst en analyse som beskrevet oven for En skriftlig begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål Kriterier for godkendelse af modulet Godkendt præsentationsportfolio Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis: Brug af læringsmål i praksis. Brug og vurderinger af evalueringsformer i praksis. 8

9 Young learners Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Undervisningens ene del tager udgangspunkt i, hvordan de yngste elever tilegner sig et andet sprog med dertil knyttet teori, herunder nyere nationale og internationale forskningsresultater. Den anden del, den fagdidaktiske del, omhandler, hvordan man som underviser omsætter denne viden til praksis. Denne del vil have fokus på bl.a. undervisningsmetoder, brugbare materialer herunder web 2.0 baseret værktøj, sange, story telling etc. Succeskriterier for læreren vil ligeledes være et omdrejningspunkt, som behandles. Kompetenceområder og mål Alle fire kompetenceområder berøres: Kompetenceområde 1: Sproglig kompetence og sprogundervisning Kompetenceområde 2: Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation Kompetenceområde 3: Interkulturel kompetence i sprogundervisning Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Modulets vidensgrundlag Nyeste viden om begyndersprog, kommunikation og kommunikationsstrategier og fagdidaktik. Mulige teoretikere fx: Lynne Cameron, Paul Nation, Annamaria Pinter, Jayne Moon, Carol Read, Juliet Munden, Astrid Myhre, Jane Willis, Jean Brewster, Gail Ellis Tidsskrifter: Sprogforum, English Teaching Professional, Modern English Teacher Modulets videns- og færdighedsmål Kompetencemål, som indgår i modulet: Se foregående om kompetenceområder Vidensmål: Den studerende har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse sprogtilegnelsesprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse fx motivation, kreativitet, forholdet mellem modersmåls- og andetsprogstilegnelse, lærerens rolle it og læreprocesser Færdighedsmål: Den studerende kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug planlægge og gennemføre undervisning med fokus på sprogtilegnelsesprocesser og strategier vurdere sprogtilegnelse i forskellige former som baggrund for sproglig vejledning inddrage kreative arbejdsformer og alternative veje til læring inddrage elevinterne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og 9

10 fagsyn, Forenklede Fælles Mål og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder læringssyn læremidler, digitale ressourcer, mål- og evalueringsformer produktive læreprocesser begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev tage kritisk stilling til diverse læremidler Arbejdsformer i modulet Følger studieaktivitetsmodellen heraf fremgår hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteterne i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteterne for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Der skal foreligge En undervisningsplan, antal timer aftales med underviser, indeholdende hvad, hvorfor, hvordan på baggrund af Forenklede Fælles Mål Et selvfremstillet undervisningsmateriale til begynderengelsk, eventuelt afprøvet i en klasse Gennemgang af præsentationsportfolie (indhold aftales med underviser) Modulets relation til praksis Tilknytning til praksisområdet vil bestå af besøg i begynderundervisningsklasser med observation af undervisning som minimum, hertil knyttes skriftlige refleksioner over iagttagelserne. 10

11 Ungdomspædagogik i praksis Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet På mange skoler oplever lærerne, at mange elever falder fra i udskolingen. De bliver skoletrætte og synes, at undervisningen er spild af tid. Dette er i skarp modsætning til regeringens og samfundets ambition om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og at flere skal gennemføre en længerevarende videregående uddannelse. I fordybelsesmodulet Ungdomspædagogik i praksis vil vi arbejde med forklaringer på problematikken, vi vil arbejde med, at deltagerne selv er med til at udvikle løsningsforslag, og vi vil organisere undervisningen i tæt samarbejde med skoler, der arbejder med ungdomsgruppen. Kompetenceområder og mål Fordybelsesmodulet kan ses og gennemføres i relation til alle læreruddannelsens øvrige fag Modulets vidensgrundlag Ungdom i historisk-, samtids- og fremtidsperspektiv. Ungdomsbegrebet, ungdomsforskning og unges selvforståelse. Ungdommens udviklingsprocesser (biologiske og psykologiske). Socialisering og Identitetsudvikling. Kvalificering og selvdannelse. Passager og overgange individuelt, kulturelt og institutionelt Ungdomsdidaktisk metodeudvikling. Kompetenceudviklingsteorier. Vejledning af unge i relation til det almene udviklingsperspektiv. Kreativitet, innovation og pædagogisk design Dreng/pige problematik Modulets videns- og færdighedsmål Deltagernes udvikler deres kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere ungdomspædagogiske læreprocesser. Vidensmål: Den studerende har viden om: ungdomskulturelle passager og transformationer ungdomspædagogiske udviklingsprocesser kreativitet, æstetiske læreprocesser og praktisk/musisk virksomhed kønsforskelle i ungdomsårene Færdighedsmål: Den studerende kan: Udvikle ungdomsdidaktiske metoder Etablere kompetenceudviklingsmiljøer for og med unge. Ungdomspædagogisk iværksættelse og pædagogisk projektledelse Analysere ungdomspædagogiske udfordringer 11

12 Arbejdsformer i modulet Alle studieaktivitetsmodellens 4 kategorier vil bringes i anvendelse i forløbet. Arbejdsformerne vil variere fra læreroplæg over studiegruppearbejde til projektgennemførelse og samarbejde med skoler. Evaluering af modulet Evalueringen i modulet opfattes som en proaktiv proces, hvor videnproduktion og dokumentation er et væsentligt element i deltagernes læreprocesser - viden opfattes som mere end faktaviden Modulet afsluttes med at deltagernes projekter fremlægges på en Ungdomspædagogisk messe (i aula eller auditorium). Modulets relation til praksis Forslag til samarbejdspartnere: Vandel Efterskole, Ungdomscenter Vejle, Jelling Friskole og Bredagerskolen 12

13 Inklusion i et fagdidaktisk perspektiv Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet Modulet sigter mod at de studerende i et aktivt læringsfællesskab tilegner sig indsigt og kompetencer i at arbejde målrettet med inklusion i et undervisnings- og organisationsperspektiv. Modulet inviterer de deltagende studerende til inddragelse af deres forskellige undervisningsfag og lægger vægt på undersøgelse af og refleksion over praksis med henblik på at kunne handle og udvikle pædagogisk praksis. Kompetenceområder og mål som modulet giver den studerende mulighed for at arbejde uddybende med Inklusion i et organisatorisk og institutionelt perspektiv Den studerende tilegner sig indsigt i organisationsteoretiske og samfundsfaglige perspektiver på inklusion, herunder udvikling af en inkluderende skolekultur i et professionsperspektiv. Undervisningsdifferentiering Den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning under hensyntagen til elevernes motivation, forudsætninger og potentialer og med henblik på elevernes faglige og sociale inklusion i et læringsfællesskab. Evaluering Den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at analysere, anvende og udvikle forskellige evalueringsformer og -metoder med henblik på opfølgning og differentiering af undervisningen. Refleksion, undersøgelse og formidling Den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at producere data med henblik på refleksiv undersøgelse af egen og andres praksis, samt opøver færdighed i at formidle denne viden. Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for fordybelsesmodulet omfatter national og international forskning og teoridannelse indenfor Inklusion i et organisatorisk og institutionelt perspektiv Undervisningsdifferentiering Evaluering Forskningsmetoder 13

14 Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om Forskning og teoridannelser om organisationsteoretiske og samfundsfaglige perspektiver på inklusion, herunder udvikling af en inkluderende skolekultur i et professionsperspektiv Forskning og teoridannelser om undervisningsdifferentiering og inklusion, herunder samspillet mellem undervisningsog arbejdsmønstre, undervisningsindhold og elevernes motivation, forudsætninger og potentialer Forskning og teoridannelser om evalueringsformer og -metoder i praksis Forskning og teoridannelser om forskningsmetoder og tilgang til formidling Færdighedsmål: Den studerende kan Tage selvstændig stilling til inklusion og skoleudvikling i et samfundsmæssigt perspektiv, herunder forholde sig til værdikonflikter og etiske dilemmaer i et professionsperspektiv Planlægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning under hensyntagen til elevernes motivation, forudsætninger og potentialer og med henblik på elevernes faglige og sociale inklusion i et læringsfællesskab Analysere, anvende og udvikle forskellige evalueringsformer og -metoder med henblik på elevernes udvikling af metakognitive kompetencer og lærerens videreudvikling af undervisningspraksis Analysere og anvende udvalgte forskningsmetoder Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del finder du en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for portfolio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette fordybelsesmodul. De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens modulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov. Modulets relation til praksis Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem forskellige typer af inddragelse af praksis, eksempelvis: 14

15 Arbejde med cases Fokus på studiegruppe-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. Observation og analyser af en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse Øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser 15

16 IT i et fagdidaktisk perspektiv Fordybelsesmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder du didaktisk og metodisk med, hvorfor og hvordan du kan bruge it og digitale medier i undervisningen. Du beskæftiger dig bl.a. med, hvordan it og digitale læremidler kan skabe nye betingelser for undervisning og læring, indhold og form, erkendelse og formidling i dit/dine undervisningsfag herunder hvordan it i undervisningen kan understøtte elevers forskellige læringsforudsætninger. Du eksperimenterer fagligt og didaktisk med forskellige it-værktøjer så som: hjemmesider, videoproduktion og andre andre former for optagelser web2.0-teknologier (blogs, wiki s osv.) fagspecifikke it-værktøjer. hardware og programmer til præsentationer (f.eks. brug af interaktive tavler). Yderligere: Du tilegner dig teoretisk og metodisk indsigt i at analysere og vurdere undervisnings- og læringspotentialet i it-teknologier/redskaber og digtitale læremidler, samt til hvad, hvordan og hvorfor de kan anvendes i dit/dine undervisningsfag. Du beskæftiger dig med it s potentialer som redskab kommunkation, skabelse og deling af viden. Du studerer it-didaktisk design og udarbejder et fagligt eller tværfagligt didaktisk reflekteret undervisningsforløb, hvori informationsteknologien har en central placering. Forløbet afprøves i praksis med efterfølgende skriftlig refleksion. Kompetenceområder og mål som modulet giver den studerende mulighed for at arbejde uddybende med: Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag og dig mulighed for at fordybe dig i kompetencemål fra ét eller flere fag i et it-teknisk og didaktisk perspektiv. Af de enkelte fags modulbeskrivelser fremgår it-didaktiske og -tekniske viden og færdigheder, den studerende skal opnå i de pågældende fag. Dette modul sigter på, at den studerende didaktisk og teknisk tilegner sig både generelle og dyberegående kompetencer til at integrere it i undervisningen. Du tilegner dig generelle og fagspecifikke kompetencer inden for it-didaktisk design, der er relevante, når du bruger it og digitale læremidler i din planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. 16

17 Modulets vidensgrundlag Pædagogiske og didaktiske teorier, der kan anvendes i refleksion af it i undervisningen Forskningsbaseret viden om it og digitale læremidlers potentialer i undervisningen It-teknisk viden om it og digitale læremidler Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan It-didaktik og it-didaktisk design generelt og specifikt knyttet til den studerendes undervisningsfag It-værktøjer og digitale læremidler Differentiering af undervisningen med brug af it Undervisningsdesign med brug af it og af digitale læremidler Didaktisk reflekteret udvælge og konkretisere læringsindhold, tilrettelægge aktiviteter og undervisningsforløb, der understøttes af it og digitale læremidler anvende og analysere it-værktøjer og digitale læremidler gennem brug af relevant it tilrettelægge undervisning, der tilgodeser elevers forskellige læringsforudsætninger Integrere digitale læremidler i undervisningen og fremstille motiverende og aktiverende digitale læremidler Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del finder du en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Fremlæggelse af et didaktisk begrundet undervisningsforløb, hvori it og et eller flere digitale læremidler indgår som centrale redskaber (evt. afprøvning i praksis) Godkendelse af en række studieprodukter, der demonstrerer færdigheder indenfor modulets forskellige områder, samt dokumenterer opfyldelse af deltagelspligt. Modulets relation til praksis Der skal arbejdes med it og digitale læremidler i en skolekontekst eller andre samarbejdspartnere (fx museer) 17