P o t e n. Side 6 Hundesvømning. Side 7 Negleklipning. Side 12 Spor kursus for alle. Side 13 Vandelkursus. Side 16 Rally konkurrence i Vejle

Transkript

1 P o t e n Side 6 Hundesvømning Side 7 Negleklipning Side 12 Spor kursus for alle Side 13 Vandelkursus Side 16 Rally konkurrence i Vejle Side 28 Forstå hundens signaler 2.del Side 35 Træningstider og trænerfordeling, efterår 2015 DcH Give Årgang 2015 Nr. 3 September

2 Bestyrelsen Formand: Niels Engkjær Hovedgaden Hampen Tlf.: Næstformand: Susanne Rødtness Billundvej Give Tlf.: Kasserer: Flemming Andersen Mølvangvej Jelling Tlf.: Sekretær: Ellen Rasmussen Gødsbølvej Give Tlf.: sekretaer@dch-give.dk Materialeforvalter: Poul Rasmussen Åvænget 36, Langelund 7323 Give Tlf.: materiel@dch-give.dk 2

3 Indholdsfortegnelse: Bestyrelsen Formanden har ordet Deadline Poten Hundesvømning Negleklipning Side 9 hunden Svend Ludvigsen 80 år Spor kursus for alle Vandelkursus Landsskuet Dyreskuet i Herning Rally konkurrence i Vejle Præsentation af trænerne R.I.P. Jari, hvil i fred... Årsplan 2015, 2.halvår Udvalgene Forstå hundens signaler 2.del Træningstider og trænerfordeling, efterår 2015 Trænere 2015 side 2 side 4 side 5 side 6 side 7 side 9 side 11 side 12 side 13 side 15 side 16 side 18 side 21 side 25 side 26 side 28 side 35 side 36 SÆT KRYDS I KALENDEREN DEN 14. NOVEMBER, HVOR VI AFHOLDER DEN ÅRLIGE AFSLUTNINGSKONKURRENCE OG FEST. Sidste år var super hyggeligt, så snyd ikke dig selv for en hyggelig dag og aften i festligt lag med alle vi andre hundetosser. 3

4 Formanden har ordet Velkommen tilbage efter sommerferien, jeg håber i har nydt det vekslende danske sommervejr. En særlig velkommen skal lyde til de ny hundeførere, der er startet her efter sommerferien. I vil blive indkaldt til en intro aften i løbet af september, hvor I bliver oplyst om det, at være medlem af DcH og den brede vifte af muligheder, der er for jer og jeres hunde. På trænerfronten er der sket det helt fantastiske, at jeg har tilmeldt 3 af vores trænere til Familiehunde overbygningen. Tak til Sanne, Poul og Winnie for jeres engagement i at udvikle jer som træner. Vi har også Helle Larsen og Pernille Anna Knudsen, vores nye træneraspiranter, som I vil stifte bekendtskab med på de forskellige hold i løbet af deres uddannelse, en stor tak skal I have for at tage træneruddannelsen, tag godt imod dem, deres arbejde er hårdt tiltrængt i trænerstaben. Og skulle der gå en eller anden rundt på vores træningsplads, der tænker, at det måske også er noget for mig, så kan I henvende jer til trænerudvalget eller til mig. Så kan I få nogle flere oplysninger. Vi har afholdt vores landsdækkende C-hundedag d. 16. August med rekord lavt antal deltager, men ikke desto mindre har vi fået ros af deltagende hundeførere og dommer for en hyggelig og veltilrettelagt dag, så endnu engang tak skal lyde til konkurrence- og kantineudvalgene, samt alle hjælperne - hvor er det dejligt når vi modtager så pæne ord for vores indsats. Skønt er det også at vi har fået et trænerudvalg bestående af Marlene Christensen, Sanne Bækgaard, Rikke Bækgaard og Susanne Rødtness, stort tak for at varetage det store puslespil, det kan være at få lavet en trænerfordeling. Og skulle der være nogle der har lyst til at være en del af et udvalg, kunne vi rigtigt godt bruge nogle friske sjæle i vores kantineudvalg, så kom frisk, vi glæder os til at få nogle hyggelige stunder til vores konkurrencer og trænings aftner/dage. I skrivende stund er der ikke mindre end 5 af vores dygtige hundeførere, 4

5 der er udtaget til dette års DM som afvikles i Ribe d. 26 og 27. september. Helle Rask med sine hunde Laura og Lasse, Maria Bjørn med Lucia begge i Agility klassen lille, Susanne Rødtness med Easy i Agility klassen mellem, samt i Lydighed Michal Kristensen med Samson i C-klassen og Simone Møller Hartvigsen med Cava i A-klassen. Hvis I har tid, så skulle I kigge forbi en af dagene. Det er et meget festligt arrangement, hvor vi får luftet vores fane ved indmarch og afslutning. Det er også muligt at handle hundeting i en af de mange boder. Og ikke mindst, er det en mulighed for at se en masse hundearbejde i alle de forskellige discipliner vi har i DcH. Find adresse osv. på DcH Give ønske alle deltagere til DM held og lykke! Vær opmærksom på, at vi har sidste aftentræning i uge 39. Lørdagstræningen starter op d.3. oktober. Se træningsplanen her i Poten. Rigtig go træning til jer alle. Niels POTEN Deadline for at indsende noget til næste nr af POTEN, der udgives den 5. december, er : 28. november 2015 Hvis du har en god historie du ønsker at dele, kan du sende en mail til poten@dch-give.dk eller aflevere det i klubhuset til Kurt eller Winnie. Med venlig hilsen Bladudvalget 5

6 Hundesvømning Der vil blive mulighed for hundesvømning d. 8. oktober 2015, hvis vi kan samle 6-8 hunde. Er der flere bliver der en ekstra aften i slutningen af oktober. En klubaften forgår ved at vi mødes kl. 19 på kontoret til en kort intro til hundesvømning, hundene bliver i bilen så længe. Der er mulighed for kaffe og te, kage mv. er I velkommen til selv at tage med. Pris pr. hund kr. 50,00 Svømningen forgår hos: Doxx hundecenterv/adfærdsspecialist og træningsinstruktør Annette Høyer Bendtsen Uhre Skovvej Jordrup Tlf: Mobil: I forbindelse med et svømmearrangement, kan I efter nærmere aftale benytte træningspladsen i skoven. For at undgå skrabe vendinger, som kan belaste hundens muskulatur, er svømmebadet 8 kantet. Svømmebadet har både en god bredde og en god længde og kan bruges fuldt ud af hunden. Der er også plads til flere hunde på én gang.der er instruktør til stede hele aftenen. Er der spørgsmål så spørg Tommy eller Winnie fra aktivitetsudvalget. Tilmelding er bindende, og sker på listen i klubhuset. Mvh. Aktivitetsudvalget 6

7 Negleklipning Hvordan er neglen opbygget? En negl eller en klo er en og samme ting, og navn for det samme. Det er egentlig blot hud med en specialfunktion, - det kan f.eks. være til at grave med, og derfor omdannet til en bestemt den form som neglen har. Neglen hos kæledyr består yderst af et hornlag, som kan være gennemsigtig eller sort. Under hornlaget ligger det, som oftest bliver kaldt "nerven". På gennemsigtige negle kan "nerven" ses som den lyserøde struktur inde i neglen. "Nerven" består imidlertid af flere dele, bl.a. er der nervevæv, som udløser smerte, når der klippes for tæt på eller - i værste fald -, når der klippes direkte i den. Desuden er der blodkar, som giver den lyserøde farve på de gennemsigtige negle, og endelig er der i neglen en lille knogle, som kaldes klobenet. Neglen dannes forneden ved neglelejet tæt på huden, og glider i princippet ud over klobenet. Hornlaget skal slides væk i samme takt som det dannes. Når væksten af neglen ikke passer, således at der dannes mere end der slides, må vi træde til med negleklipning. Et godt foder lavet på gode råvarer er med til at give sunde og stærke negle. Neglens udvikling fra hvalp til den gamle hund Neglen er hos hvalpen og den unge hund velmarkeret med en lille spids. Det betyder at klipper man kun i den yderste spids sker der ikke noget. Hos de voksne hunde forsvinder denne spids og neglen ender med at være lige tyk i hele sit forløb hos den gamle hund. Resultatet er at der ikke er et velmarkeret sted, som man kan klippe efter uden på neglen. På de lyse negle vil man dog have den lyserøde "nerve" som markør inden i neglen. 7

8 Hvor ofte skal man klippe neglene? Ved behov nogle hunde har behov herfor, andre har ikke! Det er svært at sige noget generelt, men hunden går bedre på sine ben, og har et bedre velvære, når også poter og negle plejes. Man kan selv teste ud fra en regel, som siger at når hunden, står på et hårdt underlag i hvile, ikke må have nogle af neglene i underlaget. Ofte skal f.eks. vildt- og ulvekløer klippes hyppigere end de øvrige, da de ikke som de øvrige negle slides mod underlaget, når hunden bevæger sig. Vildt- eller ulvekløerne kan faktisk vokse i ring og bore sig ind i benet igen, hvis ikke, de klippes regelmæssigt. Alt efter hvor hårdt neglene bliver slidt. Hvilket er afhængig af underlaget hunden bevæger sig på. Hvordan skal neglen klippes? Man skal anvende en god neglesaks, således at neglen ikke flosser. Gode neglesakse kan købes hos i de fleste dyreklinikker og i hos velassorterede dyrehandlere. Saksen skal passe til neglens størrelse. Neglen skal klippes således at den bliver plan med underlaget. Pas på ikke at klippe for tæt på blodkar og nerver. En blødende negl gør ikke bare ondt, den er også indgangsport for infektion og her er det vigtigt at tænke på den lille knogle i neglen: klobenet. Infektion i klobenet kan være årsag til, at man må amputere neglen og evt. dele af tåen. 8

9 Side 9 Hunden Shetland Sheepdog af Mette Hansen Jeg er den heldige ejer at to skønne shetland sheepdogs - racen bliver tit også betegnet som mini collie, eller sheltie. Watson, den lyse af dem er en helt speciel hund. Jeg fik ham relativt kort efter jeg havde været nødsaget, til at få min gamle hund aflivet. Jeg husker tydeligt da vi var oppe for at kigge. Jeg ville ikke forelske mig i en hvalp så hurtigt efter, og troede heller ikke jeg kunne men der var han, og så kan i nok selv regne resten ud. Han har altid været en MEGET blød hund, han vil så gerne gøre det godt, og bliver trygget ved situationen hvis han ikke kan opfylde kravene. Vi har arbejdet rigtig meget på dette, og han er nu en lille selvsikker fyr. Han elsker agility og lydigheds øvelser, så længe det ikke omhandler at apportere det gider han nemlig IKKE! Han kan godt have tendens til stress, så derfor er lydigheds øvelserne et godt supplement for agilityen, når han kører for højt oppe. Tyson købte vi for at give Watson en anden ven, han kunne læne sig lidt op ad. Vi brugte meget tid på at forsøge at undgå at Watsons usikkerhed overfor nogle ting, skulle smitte af på denne lille hvalp. Heldigvis bar det 9

10 frugt, Tyson er en stærk lille fyr. Han kan det, han vil. På agility banen suser han derud ad, og i hverdagen er han så nem at have. Efter vi fik Tyson har Watson virkelig lænet sig op af ham, det er sjovt når det jo egentlig er Tyson der er yngst men her er det den voksne der lærer af barnet. Sheltien er en blød race, som vil gøre alt der står i dens magt for at behage dens ejer. Derfor, hvis man har tendens til at snakke meget højt i hjemmet, og have en hård tone er sheltien ikke det bedste valg. Den ville simpelthen blive så ked af det. Jeg har fundet mine to trofaste følgesvende i mine hunde. Med venlig hilsen Mette Hansen Vi siger tak til Mette for den skønne historie. Hvis du ønsker din hund skal være den næste Side 9 hund i Poten, så send os din historie til poten@dch-give.dk Hilsen Bladudvalget 10

11 Svend Ludvigsen - 80 år Mandag d. 17. august 2015 fyldte Svend 80 år, herfra skal lyde et kæmpe TILLYKKE med dagen. Svend har været med i DcH næsten lige så længe som DcH har eksisteret, han startede i Herning i 1967, for senere at være med til at starte DcH Brande afd. op. Efter en periode på omkring 10 år hvor Svend var selvstændig blomsterhandler startede han op i DcH igen og siden 1999 har han været medlem her i Give, hvor han gennem alle årerne har virket som træner for et af vore lydighedshold. De senere år har Svend været fast træner på vores C hold, dog ofte med en lille pause om vinteren, så han kan komme på vinterferie med Kirsten en ferie de ser frem til efter december måneds travlhed med julekranse og dekorationer, lidt skal man jo have at se til om vinteren også, der kan man jo ikke komme i haven, hverken sin egen, eller de andre haver som Svend passer. Ud over trænergerningen i Give er Svend også træner i sin gamle klub, DcH Brande, og forsat aktiv som dommer, ret imponerende faktisk, når der står 1935 på dåbsattesten egentligt kunne Svend jo godt vælge i stedet at nyde sit otium sammen med Santos, men i stedet har DcH stadig glæde af ham dejligt. På vegne af bestyrelsen Ellen Rasmussen 11

12 12

13 Vandelkursus af Jane Sørensen Igen i år havde jeg tilmeldt mig Vandelkurset. Og sandelig om jeg ikke var heldig i lodtrækningen. For 4. år i træk var jeg så heldig, at komme med. Vandelkursus er et kursus i Dch regi. En hel uge, hvor man træner hund med andre hundefører fra hele landet. Nogle af landets dygtigste instruktører er undervisere i denne uge. Helt på frivillig basis. Så her er tale om folk der brænder for hundearbejdet. Det hele foregår på Vandel Efterskole. Her er man booket ind på elevværelserne. Man kan have sin hund med på værelset, hvis man ønsker det. Mange vælger at deres hunde skal sove i bilen. Værelserne bliver fordelte således, at der er taget hensyn til behovet og ønske om hund på værelse. Det er fuld forplejning hele ugen. Man skal simpelthen bare gå til kantinen til måltiderne. Og det er virkeligt dejligt mad. Så det eneste man egentlig skal koncentrerer sig om i denne uge er, at træne hund og få holdt nogle pauser. Der er brug for al den energi man kan opruste. Man er opdelt på hold efter niveau. Holdene er på 10 hunde og deres fører. Når man er optaget, skal man udfylde et spørgeskema, hvoraf ledergruppen opdeler niveauer. Der er også altid nogle temahold, med fokus på dette tema. I år var der IPO, spor, eftersøgning. Andre år har der været ex. Klikker, unghunde Jeg var tilmeldt et B-hold. Og udfra mit skema blev jeg placeret med andre B-hunde som ligger på samme points-mæssige niveau som Bonnie 13

14 og jeg. Min instruktør har forberedt ugens undervisning således, at vi kommer til at arbejde med alle øvelserne flere gange. Man er på med sin hund og viser hvad vi kan og hele holdet kigger med. De udfordringer vi hver især har, kan vi alle lære noget af. Så vi er både på selv, men er også observatør. De fleste instruktører arbejder med én hundefører af gangen. Og nogle gange bliver vi sat parvis til at hjælpe hinanden. Og vi har også prøvet rækkeundervisning. Der arbejdes detaljeorienteret. Og mange gange er det jo den lille detalje der gør, at man ikke lige fik de sidste points i konkurrencen. Jeg har igen haft en fantastisk uge, hvor jeg er kommet hjem med rigtig mange fif og træningsideer. Og så har jeg ikke mindst haft socialt samvær, sammen med 125 andre hundetosser. Man lærer så mange nye mennesker at kende på Vandel. Og man møder så mange igen. Og vi har alle den samme skønne hobby at træne vores dejlige hunde. Fra Bonnie og Jane B-holdet 14

15 Landsskuet - Dyrskuet i Herning af Janne Kristensen I år har DcH for første gang deltaget i Landskuet - Dyrskuet i Herning. I området Hunde for Alle, kunne man se en række hundeaktiviteter, som DcH og Herning Politihundeforening havde arrangeret. Præcis hvordan det kom i stand, ved jeg faktisk ikke, men det er da meget naturligt, at det mest almindelige kæledyr i Danmark skal repræsenteres med mere og andet end jagthunde. Politihundene lavede en yderst velforberedt og flot opvisning på skift med DcH, som havde 3 aktiviteter på programmet: Agility, Rally Lydighed og Eftersøgning. Agilitybanen var ikke særlig stor og heller ikke specielt jævn, men til gengæld, var der fortrinsvis skygge i første afdeling, og det lykkedes de kreative folk fra DcH Herning, at få bygget en fin bane. Rallybanens placering var noget bedre med plads til publikum på alle sider og lige ved siden af DcH's infotelt. Eftersøgningen foregik i noget skov/krat i samme hjørne af Landsskuepladsen, som resten af hundeaktiviteterne. Det er altid imponerende når en tilfældig person går ind og gemmer ( taber ) en genstand, og man så kan sende en hund ind at finde den. Dagen var stegende varm, men der var sørget for rigeligt koldt vand i en balje hvor hundene kunne soppe, eller i en slange så de kunne skylles og man kunne fugte håndklæder og lægge over dem. Det var faktisk alt for varmt, hvilket også afspejlede sig i nogle af hundenes aktivitetsniveauer, men superhyggeligt at mødes med hundefolk fra andre klubber, hvor vores fælles mål var at vise, at DcH er for alle. 15

16 Rally konkurrence i Vejle I DcH Give har vi desværre kun 1 reel rally konkurrence udøver og det er Linette. Hun drager derfor næsten altid alene til konkurrence, hvilket godt kan være lidt ensom. Så da hun spurgte om der ikke var andre der ville med til Vejle fredag d. 19 juni var vi et par stykker som manede os op og tilmeldte os. Linette har efterhånden en del konkurrenceerfaringen inden for rally, og hun er tilmed rykket op i øvet klassen og er meget tæt på at kunne rykke op i ekspert klassen. Elisa og Winnie derimod har kun været ude til en enkelt konkurrence, hvor Elisa og Cassie brillerede med en første plads hvor Winnie og Laika blevet Ibbet (Ikke bestået). Så Janne, som havde deltaget i 2 konkurrence hvorved hun havde dobbelt så meget erfaring som Elisa og Winnie, måtte jo være den erfarne over i begynder klassen ;) I Rally begynder, er næsten alt tilladt dvs. du må snakke alt det du vil til hunden, du må hoppe og danse osv. Så længe I har et positiv og godt samarbejde så er der lang snor fra dommeren. Dommeren er også meget forklarende og tålmodige i banegennemgang, hvor du som hundefører kan stille alle de spørgsmål du har. Men lige meget hvor meget vi trak banegennemgangen, endte det alligevel med at Elisa og Linette skulle gå på samme tid. Elisa på begynder og Linette på øvet banen. Elisa og Cassie gjorde det super godt og fik derfor 92 point ud af 100 mulige. I og med at Linette går i øvet klassen konkurrerer hun naturligvis uden line hvilket resten af deltagerne til konkurrence også fandt ud af da Elisa råbte efter Linette for at spørge om hun havde tænkt sig at stille op med flexline Nå ja vi har vel alle sammen nerver på før en konkurrence. Linette og Cala blev lidt forvirret efter at have lavet 4 tyskervendinger og fik derfor også et par fratræk og opnåede derved 92 point. Men de 92 point var nok til en oprykning og makkerparret er nu deltager i ekspert klassen. 16

17 Janne og Fibbe bøvler stadig med indlæring af bakkeøvelsen men med Janne s held har der til alle hendes konkurrencer (3) ikke været en bakke øvelse. Så Janne var fortrøstningsfuld inden start. Janne og Fibbe var dog ikke helt enige om en øvelse og måtte derfor gøre den om, hvorved de opnåede 77 point. Sidste mand fra Give var Winnie og Laika, som havde til mål ikke at blive Ibbet denne gang. Så Winnie snakkede et halv øre af den stakkels hund, men med det resultat at de opnåede 94 point og derved en 3.plads i konkurrencen. Elisa og Linette stillede begge op i åben klassen. Dette er en bane hvor dommeren blander skiltene fra alle klasserne, hvilket gør det ret svært. Men Linette og Cala fik 66 point og Elisa og Cassie fik 69 point. Så alt i alt var vi nogle tilfreds hundefører, som fik mere konkurrenceerfaring. Hvis du selv har fået lyst til at prøve kræfter med Rally er der altid plads til flere når vi drager ud til konkurrencer Jo flere vi er jo mere hyggeligt bliver det. Mange rally hilsner fra Elisa, Janne, Linette & Winnie. 17

18 Præsentation af trænerne 3.del I de foregående numre af dette års Poten har en del af trænerne skrevet lidt om sig selv, således at I som medlemmer ved hvem, der er trænere i klubben, og hvilke grene de træner. I er altid velkommen til at spørge trænerne, hvis der er noget I går og undre jer over. Trænerne der indtil videre har været i bladet, er: Susanne Kjær, Marlene Møller Christensen, Sanne Bækgaard, Helle Rask, Jane Nielsen, Randi Schødt Pedersen, Winnie Pedersen og Elisa Krogh. Poul Rasmussen Jeg hedder Poul Rasmussen, og er en Herre på 9 hundeår. Privat er jeg gift med Joan, som er mor til vores tre dejlige børn. Jeg træner i B-klassen med min Labrador, som er 5 år gammel. Præcist lige så gammel, som min tid i DcH. Hun er super dygtig og lærenem. Jeg er nyuddannet lydighedstræner og ved, at jeg stadig har en masse at lære. Derfor henviser jeg ofte til vores konsulent, eller spørger til råds hos de mere erfarne trænere. Jeg har været træner i mange år. Altid indenfor konkurrencesport. Så den udfordring det er, at være træner på Familieholdet, hvor det gælder om at være med, og ikke at vinde, er stor! Og det sætter nogle andre standarter for motivationen. Jeg er en træner der forventer, at folk kommer med gejst og gå-på-mod. De skal selv tage del i træningen, da jeg som træner ikke kan være ved samtlige hundeførere på én gang. Altså, at man selv tager initiativ til at lave nogle øvelser. -Og det er mit Familiehold god til. Og samtidig skal man spørge, hvis man er i tvivl om noget. Så finder vi svaret sammen. -Og så sætter jeg stor pris på vores kaffe-snak på terrassen, efter træning. Der er en uhøjtidelig stemning, hvor der ofte bliver stillet de der små, men betydningsfulde spørgsmål, som kan hjælpe med alle verdens problemer. 18

19 Dét, at man kan se, når noget virker, og hunden (og hundefører) fanger idéen med det hele, er noget af det bedste jeg ved. Jeg er vild med kontaktøvelser og næsearbejde. Og jeg kan stå og hoppe af glæde, når hunden fanger færten af en genstand. - Dén glæde, vil jeg gerne være med til at give videre som træner. Vi ses på træningspladsen. Poul Karl Rasmussen Jeg hedder Karl Rasmussen og startede i DcH Give tilbage i 2000 med vores daværende hund Gisla, en lille Berner Sennen tæve, og dengang som nu, var det svært at få trænerfordelingen til at hænge sammen, så jeg startede allerede i 2002 på en træneruddannelse, og har været træner lige siden. Lige nu er jeg træner på C-holdet sammen med Svend jeg synes om udfordringen i at få hund og fører til at samarbejde, læse hinandens signaler, og for mig er det, det vigtigste, at det skal være sjovt at træne, både for hund og fører. En ekstra udfordring på C-holdet er at inspirere hundeførerne til at gå til konkurrence, jeg kan godt lide, når der er noget målbart at træne frem imod. Jeg er udover min trænergerning med i konkurrenceudvalget det har jeg været i de sidste 8 år, og jeg synes det er sjovt at planlægge konkurrencerne, det er altid en udfordring at få tingene, sporarealer m.m til at gå op i en højere enhed. Brutus (min nuværende hund) og jeg til træning en vinterdag. 19

20 Ellen Rasmussen Jeg hedder Ellen Rasmussen, og jeg startede i DcH i 1987, jeg havde været på et internat og fået fat i en omplaceringshund, en nok ca. 3 år gammel rottweiler og det skulle vise sig, at blive noget af en udfordring at træne med ham. Han kunne IKKE lide andre hanhunde, og kastede jeg en apportpind, kunne jeg da selv hente den, han gjorde det i alle tilfælde ikke, så det gik ikke så godt rent træningsmæssigt, men på hjemmefronten kom han til at fungere udmærket. Nå, men som alle andre, der i dag er trænere, blev jeg ret snart kapret og dengang fik man ikke så meget undervisning, man kunne bare gå i gang, først sammen med én af de gamle trænere, men ret snart stod jeg alene med et hold. Den manglende undervisning er siden blevet indhentet, og mere til, da jeg også er uddannet hundeadfærdskonsulent, og udover at være træner på intensivholdet og indimellem på hvalpeholdet, virker jeg som hundeadfærdskonsulent i DcH, og er dermed med i den trup af personer der rykker ud og hjælper alle, medlemmer, som ikke medlemmer i DcH, med både store og små hundeadfærdsproblemer. Mit interesseområde er hvalpe, unghunde og hunde, der af den ene eller anden grund, har behov for lidt intensiv træning. Først og fremmest er det for mig vigtigt at få hund og fører til at fungere godt sammen, så begge parter har glæde af hinanden, det kan være som konkurrencehund eller som familiehund, jeg synes alle skal have lov at opleve, hvilken glæde det er, at have en velfungerende hund, der får sine behov dækket. Mit hjerte brænder for DcH Give, og jeg vil til enhver tid stille op for min klub, der jo er baseret på frivilligt arbejde, jeg har siddet i bestyrelsen i flere omgange, i den seneste periode på 6 år, som sekretær, ligesom jeg nok stort set har prøvet at være medlem af alle de udvalg, vi har i klubben :-) 20

21 R.I.P. Jari, hvil i fred... Jari var min"soulmate", jeg savner ham så meget. Først i Juli fik Jari fred og jeg kan stadig ikke forstå at han ikke er her mere. Jari har fra første dag været min hund, mit et og alt. Vi har været sammen om alt, hvor jeg var, var Jari. Vi har de fedeste oplevelser sammen, han var min lille stjerne. Han er den første hund, der er kravlet helt ind under huden. Han var bare fantastisk. Han blev udstillet, gik eftersøgninger, løb agility, gik Rally, svømmede, lavede tricks samt kunne alt inden for balance og styrketræning. 21

22 Lidt af Jari s bedrifter: DKCH, KLBCH, DKV10, DKV11, KLBV11, DKSPCH & DKAGCH. DKK: Danmarksmester individuelt Danmarksmester for hold 2010 og 2014 samt bronze i Årets Hold 2011 og 2012 samt bronze i 2013 og DcH: Klubmester i 2010, 2013 og Årets Klasse 3 hund Kreds mester 2011 og Bronze ved DM 2011 og sølv i Bronze ved Jysk 2011 og sølv i WAO i 2012 og Jari har altid fulgt mig igennem tykt og tyndt. Han reddede min r.. et par gange eller ti på agilitybanen, når mine kræfter slap op tog han bare over. Han var for sej. Jer der kender os, ved vi har været på en rutsjebane tur, med op og nedture, det sidste års tid. Den kamp vandt Jari desværre ikke. Det var så hårdt at skulle tage beslutningen, men han skulle ikke igennem mere. Hvor gjorde det bare ondt, også selvom jeg viste det var den bedste beslutning for Jari. 22

23 Hvor jeg dog savner ham. Han var jo ikke engang fyldt 7 år. Alt for tidligt du skulle herfra kære Jari. Trods alt hvad han var igennem, var han altid glad og fræk. Kan lige se ham for mig. Hvor jeg dog elskede den lille Kromi. Jari var en ener, min lille fighter. Hvil i fred kære Jari. Æret være dit minde. Du vil blive savnet. 23

24 Billederne er fra den sidste gåtur med Jari: 24

25 Årsplan 2015, 2. halvår September 1. Deadline Poten Uge 36 Nye hvalpe starter 8. Poten udkommer 26. DM i Ribe 27. DM i Ribe 27. Spor kursus for alle Uge 39 Aftentræning slutter Oktober 3. Lørdagstræning starter + nye hvalpe 8. Hundesvømning 10. Oktoberkursus 19. Evt. bestyrelsesmøde 19. Kredsrådsmøde 26. Trænermøde November 14. Afslutningskonkurrence og -fest 23. Bestyrelsesmøde (årsplan, gen.fors.) 28. Deadline Poten December 5. Poten udkommer 25

26 Udvalgene Aktivitetsudvalg: Winnie Pedersen Janne B. Kristensen Pernille Anna Knudsen Tommy Brodersen Konkurrenceudvalg: Kent Kristensen (DcH) Susanne Kjær (DcH) Susanne Rødtness (Ag) Erik Pedersen (DcH) Helle Larsen (Ag) Janne B. Kristensen (Ag) Karl Rasmussen (DcH) Trænerudvalg: Marlene M. Christensen Sanne Bækgaard Rikke Bækgaard Susanne Rødtness Hjemmesideudvalg: Ellen Rasmussen

27 Fanebærer: Jimmi Paulin Kantineudvalg: Linda Engkjær Rengøring: Yrsa Jessing Jytte Frederiksen Bladudvalg: Kurt Bank Hansen Winnie Pedersen Pressekontakt: Svend Aage Bach DGI-kontakt: Niels Engkjær Susanne Rødtness Sponsorer: Susanne Rødtness Friluftsrådet: Kent Kristensen

28 Forstå hundens signaler 2.del af Yvonne Steilman Therkelsen, tidligere hundeadfærdskonsulent Følgende artikel blev trykt første gang i decemberudgaven af Poten fra 2008, men vi synes at indholdet er så godt at den nemt kan tåle et genoptryk vi håber I er enige. Red Billederne i artiklen er lånt fra Dyrefondets plakat og er tegnet af Lili Chin Første del af artiklen kan ses i Poten juni 2015 Familiehunden nedstammer fra ulven og har bibeholdt store dele af ulvens adfærd. Medlemmer af en ulveflok må indrette sig efter hinanden, så de for eksempel sover, hviler sig eller jager på samme tid. De indbyrdes stridigheder i flokken skal holdes på et minimum, ved at der er et afklaret forhold mellem flokkens medlemmer. Ulve og hunde har derfor et omfattende signalsprog, som skal regulere forholdet mellem flokkens medlemmer. Ved at lære at tolke hundens sprog kan vi bedre forstå, hvad den prøver at fortælle os, samt hvilket humør den er i. Desuden kan vi selv anvende hundens forskellige signaler, hvis vi vil vinde dens tillid. I det følgende gennemgår jeg grundlæggende elementer af hundens adfærd, eksempler på hundens signalsprog og ser også på nogle af de typiske misforståelser mellem menneske og hund. Frygtsomhed og angst (trykt i Poten juni 2015) Over- og underlegenhed (trykt i Poten juni 2015) Aggression (i dette nr.) Pacificeringsadfærd (i dette nr.) Dæmpende signaler (i dette nr.) Misforståelser mellem hund og menneske (i dette nr.) Aggression En hund kan optræde aggressivt, når den selv føler sig udfordret eller truet, eller hvis hunden vil forsvare sit territorium, familiemedlemmer eller noget, som den mener tilhører den. En aggressiv hund vil normalt starte med at vise truende adfærd f.eks. ved at knurre og vise tænder. Truende adfærd er et forsøg på at undgå en konfrontation. Hunden prøver at sige: Jeg ønsker ikke, at du kommer nærmere. Hold 28

29 dig væk. Hvis man går tættere på en truende hund, vil den true endnu stærkere, snappe eller gå til angreb. En hund med stor selvtillid vil stå fast, mens en hund med lille selvtillid flere gange vil komme med korte udfald og trække sig tilbage. Den aggressive og selvsikre hund vil have korte mundvige, så kun de forreste tænder blottes, fremadrettede ører og et stirrende blik med store øjne. Den aggressive og usikre hund vil derimod have lange mundvige, så det meste af tandrækken ses, mere eller mindre tilbagelagte ører og smalle øjne. Hvis den truende hund er selvsikker, kan den have rejst børsterne på den forreste del af ryggen. Hvis den er usikker, vil den ofte have rejst børsterne langs hele ryggen eller på den forreste og bageste del. Hunde gør på forskellig måde, afhængigt af de situationer, de er i. Hvis hunden er aggressiv, er dens gøen ofte dyb og mørk, som om den kommer helt nede fra maven. En hund, som bare vil påkalde sig opmærksomhed, fordi den har opdaget et eller andet, har en lysere gøen. Nogle hunderacer er dog mere gøende end andre. Pacificeringsadfærd Pacificeringsadfærd anvendes til at afværge eller forebygge aggression ved at formilde eller berolige andre hunde eller mennesker, der opfattes som aggressive eller ophidsede. Adfærden er afledt af den barnlige adfærd, som ses hos hvalpe. Men hos voksne hunde er der tale om sociale signaler på samme måde som tegn på under og overlegenhed. Voksne hunde er normalt ikke aggressive over for hvalpe, og de vil heller ikke reagere aggressivt over for andre voksne hunde, der opfører sig som hvalpe. Det er dog ikke kun underlegne hunde, som viser pacificeringsadfærd. For eksempel kan en overlegen hund ved at vise pacificeringsadfærd forsøge at berolige en underlegen hund, som optræder usikkert, frygtsomt eller aggressivt. 29

30 Rygleje Hunden lægger sig på ryggen, mens den logrer lidt med halen. Den kan evt. tisse. Adfærden er afledt af hvalpens reaktion, når tæven slikker den på bugen og kønsdelene for at få den til at afgive urin og afføring, efter den har diet. Hunden kan også sidde, mens den gentagne gange kaster det ene bagben til siden. Denne adfærd kan opfattes som den indledende bevægelse til at lægge sig på ryggen og er et tegn på underlegenhed. Smaske- og suttebevægelser En underlegen hund, som ikke er aggressiv, kan lave smaske- eller suttebevægelser. Denne adfærd er afledt af hvalpens dien hos sin mor. Slikke mundvige Slikken af mundvige anvendes ved hilsen som tegn på en venlig indstilling og har ligesom snudepuf sin oprindelse i hvalpenes tiggen forældrene om føde (se nedenfor). Snudepuf og snude mod hals Ved snudepuf puffer den ene hund til den andens mundvige, hvilket er tegn på venlighed og accept af den andens overlegenhed. Den underlegne kan også puffe til den overlegnes hals eller på afstand vende snuden i retning af dennes hals og nikke et par gange. Snudepuf er afledt af hvalpenes puffen til moderens patter for at finde dievorterne og senere de ældre hvalpes puffen til forældrenes mundvige for at få dem til at gylpe føde op. 30

31 Poteslag og give pote Ved poteslag slår hunden den ene pote mod den anden, eller den nøjes med at løfte poten. Hunden kan også løfte først det ene forben så det andet, indtil situationen er overstået. Adfærden, som ses, når hunden er usikker, menes at være afledt af de malkebevægelser med forbenene, som ses hos hvalpe, når de dier hos deres mor. Dæmpende signaler Hunde kan vise en række dæmpende signaler. Disse signaler skal virke beroligende, dels på andre hunde i nærheden, dels på dem selv. Når man nærmer sig en hund, som er utryg ved situationen, vil den typisk forsøge at undgå konflikt ved hjælp af dæmpende signaler. Hvis disse signaler overses, kan hunden udvise truende adfærd og, hvis dette ikke hjælper, forsøge at forsvare sig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hundens dæmpende signaler. Desuden kan du selv bruge disse signaler, hvis du vil berolige en usikker hund og vise, at du har fredelige hensigter. Gå i bue Hunden nærmer sig en anden hund ved med rolige bevægelser at gå i en bue hen til den. Hundens fredelige hensigter kan understreges, ved at den drejer hovedet væk samt vender siden til og snuser til jorden, når den er kommet nær den anden. Langsomme bevægelser Hunden undgår hurtige bevægelser, når den er i nærheden af andre hunde. Den sagtner farten for evt. at stå helt stille, når den anden hund er tæt på. Hunden kan også bevæge sig langsomt for at dæmpe ejeren, når han eller hun råber ad den f.eks. for at få den til at komme eller til at lægge eller sætte sig. Fryseposition Hunden står, sidder eller ligger helt stille. Ses i forbindelse med social kontakt, hvor hunden vil mindske risikoen for konflikt. Hunden vil beholde denne position, indtil den anden hund med langsomme bevægelser går væk. Dreje hovedet bort Hovedet drejes bort og tilbage igen med en hurtig bevægelse evt. først 31

32 til den ene side og så til den anden eller forbliver drejet bort. Denne adfærd er tegn på, at hunden ikke er godt tilpas ved situationen. Adfærden ses f.eks., når en anden hund nærmer sig lidt for hurtigt, eller når man bøjer sig imod eller over den, løfter den op eller klapper den på den side, som vender væk fra en selv. Se væk, blinke med øjnene og slå blikket ned Hovedet holdes roligt, mens hunden lader øjnene glide fra side til side. Ses i samme situationer som dreje hovedet bort, når hunden ikke har mulighed for at dreje hovedet, eller den er bange for at bevæge sig. Hunden kan også blinke med øjnene eller undgå direkte øjenkontakt ved at slå blikket ned. Dreje kroppen væk Hunden drejer siden til eller vender bagdelen mod modparten. Adfærden ses f.eks., når en anden hund dukker pludseligt eller uventet op, eller når ejeren virker irriteret eller aggressiv og går direkte mod hunden eller rykker i snoren og råber op for at få hunden til at gå pænt. Snuse i jorden Ved social kontakt bøjer hunden hovedet og viser en pludselig interesse for at snuse til jorden, idet den evt. vender sig væk fra den eller de andre hunde eller dig såfremt den føler sig lidt usikker. Urinmarkering I forbindelse med social kontakt løfter hunden bagbenet og urinerer ligesom når den markerer territorium. Ofte vil de andre hunde gøre det samme, evt. på samme plet. Den fælles aktivitet vil virke beroligende på hundene. Sætte sig eller lægge sig ned Det at sætte sig ned kan anvendes som dæmpende signal i forbindelse med social kontakt. Hunden kan evt. dreje ryggen til, før den sætter sig. 32

33 Adfærden har en beroligende effekt på andre hunde. Hunden kan også lægge sig ned med bryst og bug mod jorden. Denne reaktion ses f.eks., når en højt rangerende hund vil skabe ro i flokken, eller når en hund vil berolige en anden hund, som er usikker. Logre Det er ikke kun, når en hund er glad eller truende, at den logrer. Logren kan anvendes som dæmpende signal f.eks. når hunden er usikker eller bange. Hvis hunden er ophidset, kan den logre hurtigt med højtløftet hale. Hvis hunden logrer med store sving, er det tegn på, at den er venligt indstillet, og hvis den logrer langsomt, mens halen hverken holdes højt eller lavt, kan det være tegn på, at den er usikker. Lege buk Hunden har forkroppen mod jorden med forbenene udstrakt og bagdelen og halen i vejret. Dette er normalt en invitation til leg, men kan også anvendes som dæmpende signal. I så fald forbliver hunden i denne stilling, indtil der kommer en reaktion, fra den anden hund, som skal beroliges. Gabe Hunden gaber en eller flere gange efter hinanden. Gaben er det første dæmpende signal, som hvalpe viser. Snudeslik Tungen vises ganske kort, ved at hunden slikker sin egen snude. Adfærden ses ofte, når to hunde mødes især når de er tæt på hinanden. Hunden kan også vise adfærden, når ejeren taler hårdt til den eller forsøger at holde den fast. Misforståelser mellem hund og menneske Da hunde anvender en lang række forskellige signaler, når de kommunikerer med hinanden, er de også meget opmærksomme på de signaler, som vi udsender. Men hundes og menneskers signalsprog er forskellige. Misforståelser i signalsproget kan blive direkte farlige, særligt i 33

34 de tilfælde hvor man ikke kender hunden godt nok, og den omvendt ikke er tryg ved en. Lær ved hjælp af disse eksempler at undgå nogle af de almindeligste misforståelser mellem menneske og hund: Øjenkontakt lad være med at stirre på en hund Vi ser ofte intenst på de mennesker, som vi taler med, selvom vi føler, det er ubehageligt, hvis nogen kigger på os i lang tid uden at vende blikket bort. Men hunde er meget følsomme overfor direkte øjenkontakt, som de opfatter som en trussel. Lad derfor være med at stirre på en hund. Smil Når vi vil vise venlighed og imødekommenhed over for andre mennesker, smiler vi til dem, hvorved vores tænder blottes. Men det er samme signal, som hunden anvender, når den truer. Hunden kan derfor opfatte vores smil som en trussel. Undgå derfor at smile til en fremmed hund. Omfavnelse Når vi vil vise vores hengivenhed over for et andet menneske, omfavner vi ham eller hende. Men en hund vil opfatte omfavnelse som et forsøg på dominans og kan derfor reagere aggressivt, hvis den ikke har fuldstændig tillid til dig. Forsøg derfor aldrig at omfavne en fremmed hund, og klap den aldrig på den side, der vender væk fra dig. Kærtegn Vi stryger ofte børn over håret for at vise venlighed. Men hunde kan opfatte det som forsøg på dominans, hvis de bliver klappet på hovedet. Derfor bør du aldrig klappe en fremmed hund på hovedet. Række hånden frem Vi hilser på en fremmed person ved at række højre hånd frem mod ham eller hende. Det hænger sammen med, at vi historisk set betjener våben med højre hånd. Ved at vise den tomme hånd siger vi til den anden, at vi har fredelige hensigter. Hvis vi rækker hånden ud mod en fremmed hund, kan den opfatte det på to måder. Enten som poteslag, der er tegn på underlegenhed, eller som en trussel, da den afstand, som hunden ønsker at holde til fremmede, overskrides. Ræk derfor ikke hånden ud mod en fremmed hund især ikke hvis du står op, så hånden rækkes ud over hundens hoved. 34

35 Træningstider og trænerfordeling, efterår 2015 Dag og tidspunkt Tirsdag kl Træner og Hvalpehold Træneraspirant / hjælpetræner Lørdag kl Kent Marlene (hverdagstræning) Ellen (lørdagstræning) Tirsdag kl og Intensiv Helle (lørdagstræning) Lørdag kl Ellen Tirsdag kl og Lørdag kl C Karl og Svend B Gitte Kursus Erik Rally Klaus Elisa (lørdagstræning) Onsdag kl og A/E Lørdag kl Jane Torsdag kl og Agility (trænere) Torsdag kl Er koordinator for holdet Lørdag kl Susanne R. og Pernille (hverdagstræning) Er koordinator for holdet Lørdag kl Agility Begynder Helle R. Agility Let øvet / øvet Rikke Agility konkurrence Susanne R. Familieholdet Poul Unghunde Sanne og Ellen Helle (hverdagstræning) Pernille (lørdagstræning) Passiv: Jimmi, Tina, Randi, Pernille, Susanne K., Marlene, Winnie Afløser: Niels Aftenstræning slutter i uge 39, og lørdagstræning starter d.3/10 35

36 Trænere 2015 Mobil Elisa Krogh Ellen Rasmussen Erik Pedersen Gitte Bøgeskov Helle Larsen Helle Rask Jane Nielsen Jimmi Paulin Karl Rasmussen Kent Kristensen Klaus Hjerrild Marlene Christensen Niels Engkjær Pernille Anna Knudsen Pernille Kristensen Poul Jørgen Rasmussen Randi Schjødt Pedersen Rikke Bækgaard Sanne Bækgaard Susanne Kjær Susanne Rødtness Svend Ludvigsen Tina Paulin Winnie Pedersen