EN GRÆNSEBOM GIK OP OG NED

Transkript

1 nr. 3 / juni årgang magasin for mindretal, sprog og kultur EN GRÆNSEBOM GIK OP OG NED ET HÅNDTRYK PÅ DYBBØL BANKE HVOR FORSKELLIGE ER VI EGENTLIG?

2 2 nr. 3 / juni 2011 INDHOLD sprog og kultur Foto: Lars Salomonsen EN GRÆNSEBOM GIK OP OG NED Grænsens nedlæggelse har været af afgørende betydning for den positive udvikling i grænselandet, mener Katrine Hoop. For sit engagement i Sydslesvig fik hun tildelt Grænseforeningens kulturpris. Kort efter vedtog regeringen og Dansk Folkeparti stramninger af grænsekontrollen, og for Katrine Hoop blev udviklingen banket 10 år tilbage. SIDE 4 ET HÅNDTRYK PÅ DYBBØL BANKE Kunstneren Kenn André Stilling har lanceret en idé om at få den store tyske maler og billedhugger Anselm Kiefer til at opføre et nyt og tidssvarende monument for freden på Dybbøl Banke. Journalist Kjeld Hybel og Kenn André Stilling har været på rundtur i landet for at indhente kommentarer, bl.a. hos Grænseforeningens generalsekretær. SIDE 9 Foto: Lars Salomonsen Foto: Scanpix HVOR FORSKELLIGE ER VI EGENTLIG? Journalist Tharben Hansen har læst antropologen Dennis Nørmarks nye bog om kulturforståelse, og hvordan vi bliver bedre til at samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv. Men hvor forskellige er vi egentlig hen over grænsen? Tharben Hansen har mødt to sydslesvigske kvinder for at få svaret. SIDE 12 LÆS OGSÅ SIDE 14 DANSK GRÆNSEKONTROL SKABER TYSK BEKYMRING SIDE 17 GRÆNSEFORENINGENS POLITISKE STRATEGI SIDE 21 BØRNENES GRÆNSE SIDE 22 KORT NYT SIDE 26 NYE BØGER

3 nr. 3 / juni LEDER ET DANSK FORKLARINGSPROBLEM Af Finn Slumstrup, formand Gentagne gange har det været nævnt her i bladet, at CDU-FDP regeringen i Kiel sidder på det spinklest tænkelige flertal med kun ét mandat mere end oppositionen. Tilmed er den politiske stemning i Landdagen så dårlig, at sagerne ofte ekspederes igennem med dette beskedne flertal. Derfor vakte det mere end almindelig opsigt, at Landdagen den 26. maj vedtog en beslutning i enstemmighed. Det, man vedtog, var en opfordring til den danske regering om ikke at føre den vedtagne grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland ud i livet. Alle seks partier i Landdagen var enige om, at kontrollen vil være et tilbageskridt for det grænseoverskridende arbejdsmarked, såvel som for samhandel og turisme. Grænsekontrollen vil stå i grel modsætning til idéen om et åbent Europa, blev det fastslået i erklæringen. Det er i sig selv højst usædvanligt, at den slesvig-holstenske Landdag på denne måde blander sig i dansk politik. Man kunne mene, at det kun skete, fordi det var Sydslesvigsk Vælgerforening, der havde sat sagen på dagsordenen, og fordi opfordringen kunne vedtages i fuld enighed. SSV s fraktionsleder, Anke Spoorendonk, udtrykte i sin tale forståelse for, at Danmark ønsker at øge kriminalitetsbekæmpelsen, men at det kunne klares mere effektivt ved at styrke politiet og baglandskontrollen. Dermed beskrev Anke Spoorendonk præcist, hvad denne sag handler om. Ingen kan være modstander af, at Danmark i højere grad ønsker at få kontrol med den kriminalitet, der kommer til landet udefra. Men, som justitsminister Lars Barfoed tidligere har redegjort for, er det ud fra en polititeknisk vurdering ikke det mest effektive at sætte ind på selve grænsen. Hvilket tydeligt nok ikke forhindrer, at man af politiske grunde kan beslutte at gøre netop det. Det er ikke blot det danske mindretals politiske parti, men mindretallet i det hele taget, der har vendt sig mod Folketingets beslutning om at styrke grænsekontrollen. Det samme har det tyske mindretal i Sønderjylland og store dele af den danske og tyske befolkning i grænselandet. I mange tyske aviser var den danske beslutning forsidestof med stærkt kritiske artikler, ligesom sagen har vakt opstandelse i EU. For kommer Danmark ikke i konflikt med Schengen-aftalen ved at indføre permanent grænsekontrol? Den danske regering har fået et europæisk forklaringsproblem. Det fremgik med al ønskelig tydelighed af en overskrift i dagbladet Politiken den 27. maj: Ministre: EU forstår os ikke. En af de citerede var udenrigsminister Lene Espersen, som udtalte, at som jeg forstår det, er der jo netop tale om stikprøvekontrol. Der er permanent tilstedeværelse, men det bliver stikprøvekontrol. Regeringen står 100% bag Schengenaftalen, og vil efterleve den. Tydeligere kan det ikke siges, at Danmark bevæger sig på en knivsæg. Måske kan forklaringen glide gennem nåleøjet, når det kommer til at stå klart i Bruxelles og rundt i Europa, at Det er ikke blot det danske mindretals politiske parti, men mindretallet i det hele taget, der har vendt sig mod Folketingets beslutning om at styrke grænsekontrollen. Det samme har det tyske mindretal i Sønderjylland og store dele af den danske og tyske befolkning i grænselandet Danmarks genindførelse af permanent grænsekontrol som det bombastisk blev udmeldt efter det politiske forlig ikke betyder fast politi og paskontrol ved grænsen, men først og fremmest øget toldindsats suppleret med en styrket politiindsats. Men man behøver ikke at være vestjysk sommerhusudlejer for at vide, at vi står med en politisk beslutning, som i sjælden grad har skabt negativ opmærksomhed om Danmark, som nu skal dokumentere, at udlandet har misforstået os.

4 4 nr. 3 / juni 2011 EN GRÆNSEBOM GIK OP OG NED Grænsens nedlæggelse har været af afgørende betydning for den positive udvikling i grænselandet, mener Katrine Hoop. Hun er en entusiastisk forkæmper for det grænseoverskridende samarbejde og for en fælles slesvigsk identitet i grænselandet. For sit engagement i Sydslesvig fik hun tildelt Grænseforeningens kulturpris. Kort efter vedtog regeringen og Dansk Folkeparti stramninger af grænsekontrollen, og for Katrine Hoop blev udviklingen banket 10 år tilbage. Af Erik Lindsø Foto Lars Salomonsen

5 nr. 3 / juni

6 6 nr. 3 / juni 2011 sprog og kultur Katrine Hoop er både en begejstret leder af Aktivitetshuset i Flensborg og en begejstret slesviger. Hun ynder at kalde sig selv slesviger, ikke sydslesviger. I Fremsyn, Grænseforeningens årbog fra 2009, forklarer hun: Den generation, som er blevet voksne efter grænsens fald, må omtænke deres identitet, og vi ser ikke længere på os selv som danske eller tyske, men som slesvigere ( ) I fremtiden vil man være ligesom en fremmed her, hvis man er ren tysk eller ren dansk. Vi har ikke glæde ved fællesskabet med det danske, hvis det ekskluderer så mange andre Den danske åbenhed opleves ikke som åbenhed, hvis den kun er en åbenhed for mig som sydslesviger MED SINE MENINGERS MOD For sit engagement modtog den 40-årige Katrine Hoop Grænseforeningens kulturpris på foreningens årsmøde Sendemandsmødet på Vingsted Centret den 8. maj. Katrine får prisen for sit arbejde som leder af Aktivitetshuset. Aktivitetshuset fyldte 20 år her i efteråret, og når det står så stærkt som nogensinde i billedet af det danske mindretalsarbejde, skyldes det i høj grad husets dynamiske leder, Katrine Hoop. Men hun får den også, fordi hun er et modigt menneske, som går ind i den offentlige debat på en klar og konstruktiv måde, hvor hun tør tage sine egne erfaringer for gode varer, lød det fra foreningens formand, Finn Slumstrup. Han uddybede: Hvis man nærmere vil undersøge, hvad jeg mener med det, kan man gå ind på Grænseforeningens hjemmeside og finde det smukke og personlige oplæg, Katrine lavede til en konference om Mindretal anno 2008: Mit grænseland for 30 år siden og nu. Senest har Katrine Hoop også blandet sig i diskussionen om en gryende slesvigsk identitet. I et debatindlæg i Flensborg Avis for halvanden måned siden skrev hun konkluderende: På baggrund af Slesvigs historie må det være vor ypperste opgave at gøre os selv overflødige. Når monokulturerne nord og syd for grænsen er blevet erstattet af et samlet Slesvig, hvor dansk og tysk sprog er ligestillet, når hele regionen er blevet en lige så naturlig del af det danske som det tyske kulturområde, så har vi opnået den genforening, vore formødre og forfædre har kæmpet for. Desværre er vi langt fra nået i mål, og derfor har de tyske nordslesvigere og de danske sydslesvigere fortsat en vigtig funktion som vogtere af den respektive mindretalskultur. Men vejen frem er ikke en sekterisk værnen om mindretallene som en værdi i sig selv. Vores fremtidige rolle ligger langt mere i at fungere som katalysator i den proces, der kan samle Slesvig igen. Med henvisning til citatet beskrev Finn Slumstrup prismodtageren som en levende debattør med sine meningers mod og hermed som en værdig modtager af prisen. BERUSET AF UDVIKLINGEN I sin takketale forklarede Katrine Hoop: Det er mig en stor glæde at arbejde i det særlige spændingsfelt, grænselandet byder på. Jeg ønsker at bidrage til at bevare den danske kultur i Sydslesvig. Og jeg er overbevist om, at kultur blomstrer bedst i dialog. Kulturmødet er grænselandets styrke, og mindretallet har potentiale til at spille en afgørende rolle som katalysator i den positive proces, vi oplever netop nu. Det er næsten berusende at følge med i, hvad der sker i grænseregionen: En dansk overborgmester i Flensborg, en lang række tysk-danske kulturprojekter via puljerne Kulturbro og Kulturdialog og Sønderborgs kandidatur om at blive europæisk kulturhovedstad 2017 i samarbejde med hele regionen Sønderjylland/Slesvig. Denne udvikling ville endnu have været ganske utænkelig for få år siden. EN GRÆNSEBOM I HOVEDET Katrine modtog prisen den 8. maj. En uge senere vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti at genindføre en skærpet og mere synlig kontrol ved den dansktyske grænse. Katrine Hoop oplevede det som at få en grænsebom i hovedet. Da GRÆNSEN kontaktede hende, skrev en frustreret Katrine Hoop tilbage: Lige nu føler jeg ikke, at det positive billede af grænselandets udvikling, som jeg giver i min takketale, passer til den aktuelle udvikling. Den nye aftale om grænsekontrol fører tanken om en fælles region Sønderjylland/Slesvig ad absurdum. Jeg oplever det som hyklerisk at stå og juble over at regionen vokser sammen, medens det modsatte er tilfældet. SYMBOLIKKEN SKIFTER HAM GRÆNSEN tog til Flensborg for at få Katrine Hoop til at uddybe sine synspunkter. Hvorfor påvirker den øgede grænsekontrol hende så meget? I grænseregionen i almindelighed og blandt sydslesvigere i særdeleshed har der været højlydte protester. I Danmark har det stort set ikke givet anledning til andre protester, end dem man kan komme med fra sofaen. For os som sydslesvigere gør det ondt. Det opleves lidt, som den genforening vi

7 nr. 3 / juni har oplevet de seneste år, at den skal bombes tilbage nu, forklarer Katrine Hoop. Hun uddyber med en faglig vinkel: Jeg er kriminolog, og rent fagligt kan jeg ikke se, at det, man påstår, er problemet, svarer til realiteten, og skulle det være rigtigt, er der langt bedre måder at løse den grænseoverskridende kriminalitet på end ved at øge grænsekontrollen. Samtidig virker det absurd, når man ved, at man de seneste år har lukket politistationer og trukket politi væk fra Sønderjylland. Hvad betyder det for regionen? Jeg har følt, at vi har været godt på vej til at udvikle den her region som eksemplet på, hvordan man praktiserer det givtige kulturmøde, siger Katrine Hoop og giver som eksempel det store grænseoverskridende arbejde for at gøre Sønderborg til europæisk kulturhovedstad i 2017 et arbejde, hun ser som det virkelige gennembrud for fællesskab, åbenhed og tolerance hen over grænsen. Derfor er det at blive bombet årtier tilbage, når man nu skal til at fokusere på grænsen som en zone, hvor det farlige trænger ind. Det er som om, at man fra politisk hold i København slet ikke har fattet det, hvilken fantastisk udvikling, der finder sted i grænselandet. Men behøver stramninger ved grænsen at være negativt for det grænseoverskridende samarbejde? Det ved vi ikke endnu, men symbolikken er stærk at man signaler, at der skal skabes synlighed af politi og kontrol ved grænsen. De symbolske signaler har ofte en stærk indvirkning på vores måde at udvikle os på, forklarer Katrine Hoop. Hvad er det ubehagelige i symbolikken? At der er noget ekskluderende ved den at nogle skal skilles fra andre. Det kan godt være, at det ikke skal ekskludere os som sydslesvigere, og det er jo ikke tænkt som et slag mod os. Men vi har ikke glæde ved fællesskabet med det danske, hvis det ekskluderer så mange andre. Der er en meget negativ symbolik i, at man siger, at det kun er bestemte mennesker, man vil have ind. For mig er det en negativ måde at udvikle et samfund på, og det gør ondt på mig som sydslesviger at opleve, at Danmark udvikler sig i den retning. Jeg vil føle ubehag ved at køre over grænsen, hvis de stikprøvekontroller, der kommer, skal ramme lige nøjagtig dem, der ikke ligner mig men har et udseende, der signalerer, at de kommer fra en anden kultur. Jeg kan ikke på den måde føle nogen glæde ved at være blandt de særligt udvalgte, der ikke rammes af kontrollen. Den danske åbenhed opleves ikke som åbenhed, hvis den kun er en åbenhed for mig som sydslesviger. Du lyder skuffet over Danmark? Det gør det virkeligt vanskeligt for mig lige nu at føle mig som en del af det danske. Det er et tab af Danmark, som jeg har set det. Og jeg tænker: Har jeg haft et fejlagtigt billede af Danmark som et forjættet land med åbenhed, tolerance og alternative tilgange til konfliktløsninger? Det tror jeg ikke, og mener fortsat, at kernekompetencerne i udviklingen af det danske har været evnen til at håndtere Jeg troede, at sådan et forslag ville føre til masseprotester i Danmark. Men det virker som om danskerne tager udviklingen med største sindsro forskelligheder. Men jeg spørger mig selv og danskerne: Hvor er det progressive land blevet af? Hvad er dit svar? Jeg ved det ikke, og måske derfor jeg er rystet. Det er meget uhyggeligt for mig, at man nu så klart sætter ord på, hvem der er gode, og hvem der er dårlige indvandrere, siger Katrine Hoop med henvisning til det

8 8 nr. 3 / juni 2011 sprog og kultur I Sydslesvig, hvor vi trækker erfaringerne med os fra den tyske historie, er vi opdraget med, hvor galt det kan gå, når man er så konsekvent med at ekskludere nogle mennesker fra samfundet, som det lige nu sker i Danmark seneste forslag fra integrationsminister Søren Pind om, at folk fra USA, Canada og Japan gavner det danske samfund mere end indvandrere fra f.eks. mellemøstlige lande. Jeg troede, at sådan et forslag ville føre til masseprotester i Danmark. Men det virker som om danskerne tager udviklingen med største sindsro, lyder det fra Katrine Hoop. Det er en chokerende oplevelse for mig, for det er virkelig første gang, at jeg føler mere sympati for den tyske indstilling, og jeg kan nyde godt af, at der er et højere og mere konstruktivt refleksionsniveau i Tyskland end i Danmark. Det er virkelig en spand kold vand i hovedet. Hvad er det du føler, der lige nu er godt ved også at have det tyske i dig? Som sydslesvigere er vi meget tysk socialiserede, og vi er vokset op med den tyske historie, og derfor er det noget, der vækker nogle uhyggelige associationer. Den danske udvikling og senest nu Søren Pinds udmeldinger kan få det til at gyse i en tysker. I Sydslesvig, hvor vi trækker erfaringerne med os fra den tyske historie, er vi opdraget med, hvor galt det kan gå, når man er så konsekvent med at ekskludere nogle mennesker fra samfundet, som det lige nu sker i Danmark. Er det erfaringen fra nazitiden, der får tyskere til at reagere? Ja. Man er blevet chokeret over, at et parti (Dansk Folkeparti, red.), der står for ting, man slet ikke må udtale i Tyskland, kan have så meget magt i Danmark. For store dele af den tyske befolkning vil det være helt uhørt, at man officielt ekskluderede mennesker på grund af religion og kultur. Vi ved jo, at det er en virkelig fare. Historien har vist os, hvad det i sidste ende kan føre med sig. Det er derfor den tyske presse og offentlighed så kraftigt har reageret og taget afstand Vi er blevet chokeret over, at et parti som Dansk Folkeparti, der står for ting, man slet ikke må udtale i Tyskland, kan have så meget Slesvig med sønderjysk og plattysk magt i som hjemmesprog og har senere lært sig frisisk, min mor er opvokset på Ejdersted med plattysk og tysk. Begge er gået i dansk skole og har kun talt dansk med hinanden og med os børn. Men det har altid været vigtigt, at vi også skulle kunne tale tysk og plattysk og i det mindste forstå frisisk. DanmarkÆ fra den seneste udvikling i Danmark. Tyske turister har annulleret deres sommerferie i Danmark, fordi de føler, at det ikke længere er det land, de plejer at tage på ferie i. Hvad betyder grænsestramningerne for dit forhold til Danmark? Lige nu oplever jeg det som et stort tab. Når det her kan ske, uden at der er et stort ramaskrig i Danmark, så er der noget ved Danmark, som jeg må sige fra overfor og ikke kan være en del af. Grænseforeningens Kulturpris har som formål at påskønne og opmuntre til kunstnerisk eller anden kulturel indsats i Sydslesvig. Prisen blev uddelt første gang i Prisen er på kr. Den uddeles ikke hvert år. I år var 16. gang. Katrine Hoop, 40 år, er uddannet kriminolog fra universitetet i Hamborg. Hun har de seneste snart fem år været leder af Aktivitetshuset i Flensborg. Privat er hun gift og mor til en søn på 10 år. Om sig selv siger hun: Jeg kommer fra en familie, der så slesvigsk, at det næsten ikke kan blive bedre. Min farfars familie stammer fra Sild, min farmor kommer fra Holbøl, min mormor fra Ejdersted og min morfar er opvokset i nærheden af Rendsborg. I en åben kulturkanal har der naturligvis også været mange tilflyttere, og jeg har derfor et nederlandsk efternavn. Min far er opvokset nær

9 nr. 3 / juni Foto: Scanpix ET HÅNDTRYK PÅ DYBBØL BANKE Fra Sønderborg til Berlin tegner der sig en overvældende interesse for at få rejst et nyt og tidssvarende monument for freden på Dybbøl Banke. Kunstneren Kenn André Stilling har lanceret en idé om at få den store tyske maler og billedhugger Anselm Kiefer til at opføre værket. Politikens journalist Kjeld Hybel og Kenn André Stilling har været på rundtur i landet for at indhente kommentarer. De besøgte også Grænseforeningens generalsekretær. Af Kjeld Hybel

10 10 nr. 3 / juni 2011 sprog og kultur Knud-Erik Therkelsen havde inviteret os op i hovedkvarteret i Peder Skrams Gade, fordi han havde hørt om Stillings ide. Det er jo på en måde Grænseforeningen, der administrerer følelserne i grænselandet, sagde Therkelsen. Det kunne jeg godt forestille mig, sagde Stilling. Jeg spekulerede på, hvorfor Grænseforeningen skulle interessere sig for et håndtryk ned gennem historien. Jeg Det nationale rummer både en dynamik og en lykkelig historie. Men den rummer også en dæmonisk perversitet, som vi så den med holocaust i Tyskland havde nemlig læst i formålsparagraffen, at foreningen skulle støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen samt bevare og styrke dansk sprog og kultur. Det lød næsten indadskuende og tyskfjendtligt. Men generalsekretær Therkelsen så anderledes på det. Han mente, det var på høje tid at male fjendebillederne over. På væggene over reolerne i møderummet hang portrætter af alle generalsekretærerne siden Grænseforeningens fødsel i De lignede ikke nogen, man skulle lave alt for meget fis med. Men Therkelsen virkede upåvirket. Han kastede sig ud i et foredrag, som fik Stilling og mig til at rykke ud på kanten af vores stole. Jeg vil påstå, at både den lykkelige danske lilleputhistorie og den katastrofale europæiske blev indledt under slaget om Dybbøl i 1864, sagde Therkelsen. Det var pokkers, udbrød jeg. DEN DANSKE BRØLER Therkelsen fortalte os om godsejersønnen Otto von Bismarck, der blev født i Preussen i 1815, samme år som Napoleon led sit endegyldige nederlag ved Waterloo. Bismarck var en hård negl. Da han blev ministerpræsident i Preussen, sagde han for eksempel: Tidens store problemer løses ikke med taler og flertalsbeslutninger... men kun med jern og blod. I begyndelsen var han upopulær i Preussen, fordi han bakkede fuldt og helt op bag kong Wilhelm og planen om at udvide hæren. De liberale og demokratiske kræfter vandt frem. Kongen var svækket. Bismarck havde brug for en god idé. Og den blev venligst leveret fra København. I den danske hovedstad sad nogle politikere og troede, at de var smarte. De regnede tilsyneladende med, at Bismarck havde så meget at se til med demonstrationer og social uro, at han ikke ville hidse sig op over, at man lige forvandlede hertugdømmet Slesvig til en mere fasttømret del af det danske rige. Det skete med et dumdristigt pennestrøg i den såkaldte Novemberforfatning fra Danskerne tror, at Bismarck er svækket. Men han vender det på genial vis til sin egen fordel... Han bruger Novemberforfatningen til at erklære danskerne krig, sagde Knud-Erik Therkelsen. Bismarck havde brug for en harmløs modstander til at samle tyskerne, så han spillede den forfulgte uskyldighed og lokkede det ellers skeptiske Østrig med i et felttog. I løbet af 1864 løb preusserne danskerne over ende. Og uden Dybbølslaget var Bismarck nok aldrig for alvor blevet Bismarck. Sejren gav ham styrke til at banke østrigerne to år senere samme år i øvrigt, som en ung student fra Württemberg fyrede en revolver af mod Bismarck på Unter den Linden i Berlin. Havde studenten ramt plet, ville Europas historie igen have skiftet spor. Men attentatmanden kiksede skuddet. Og Bismarck kunne selv slå en klo i fyren og aflevere ham til politiet. Hvilket jo i og for sig er en helt anden historie. Nu var Bismarck i stand til at fortsætte med krig nummer tre: mod Frankrig Efter denne sejr trådte Preussen støvlehælen en ekstra gang rundt i franskmændenes selvfølelse. Da kong Wilhelm skulle krones som den første kejser af Det Tyske Rige, skete det på Versailles-slottet uden for Paris. Tag den, franskmænd! Selv blev Otto von Bismarck rigskansler. Tyskland blev til en nationalstat. Og det satte ekstra skub i historien. NATIONALISMENS PERVERSITET Danmark var allerede blevet en nationalstat. Efter nederlaget i 1864 vendte danskerne blikket indad og bestræbte sig på at have det rart med ingen andre end hinanden. Det nationale kører på højtryk, sagde Knud-Erik Therkelsen. Med højskole og andelsbevægelse og Det haver så nyligen regnet... Jeppe Aakjær skriver: Du puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge. Det kan næppe siges mere rammende. For rigtig at få nationalfølelsen op at køre må man have et fjendebillede, forelæste Therkelsen. Og der stiller tyskerne sig til rådighed, sagde han. Tysk bliver hamrende upopulært. Alt tysk forsvinder. Men uden fjendebilledet var nationalstatsprojektet og velfærdssta-

11 nr. 3 / juni ten ikke lykkedes så godt. Siden 1864 har vi kantet os mageligt og selvtilstrækkeligt gennem europahistorien og er i store træk sluppet billigt fra det, konstaterede generalsekretæren. I 1945 blev vi endda betragtet som sejrherrer uden at have haft den store andel i resultatet. Uden de folkelige kræfter i modstandsbevægelsen var det gået helt galt. Men hvad skete der ude i Europa?, spurgte jeg. Efter ydmygelsen i Versailles hævnede Frankrig sig på Tyskland under Første Verdenskrig. Tyskland måtte aflevere store landområder, blandt andet Sønderjylland. Det var denne ydmygelse, der gjorde det muligt for Hitler at komme til magten. Han drev nationalismen ud i den yderste ekstremitet: Alle dem, der ikke passer ind, dem slår vi ihjel. Jeg kiggede på Kenn André Stilling, som plejer at være yderst snakkesalig. Nu sad han helt koncentreret og lyttede. Jeg kunne mærke, hvordan håndtrykket voksede inde i hans hoved. Det nationale rummer både en dynamik og en lykkelig historie, sagde Therkelsen. Men den rummer også en dæmonisk perversitet, som vi så den med holocaust i Tyskland. Findes der ingen mellemvej mellem det perverse og det selvtilstrækkelige? En ideel tilstand?, spurgte jeg. Der er Kenns håndtryk. Det er derfor, den idé er så fin. Ja, der er virkelig brug for et håndtryk, bekræftede Kenn André Stilling. Ovenstående er uddrag af Et håndtryk fra puslingelandet, der hygger sig i smug, Politiken den 9. april. Den første artikel, hvor idéen med håndtrykket blev lanceret, blev bragt i Politiken den 5. marts: Et giga mega stort Hansaplaster på historien. Kjeld Hybels artikler kan findes ved at google titlerne. Fakta: PROJEKTET DET STORE HÅNDTRYK Kunstneren og idémanden Kenn André Stilling forsøger sammen med Politiken at få en af tidens største malere og billedhuggere, tyske Anselm Kiefer, til at opføre et monument på Dybbøl Banke. Som et kæmpe håndtryk ned gennem Europas historie. Tanken er at bygge værket i nærheden af Dybbøl Mølle på Skanse 4, hvor tyskerne i 1872 indviede et 24 meter højt sejrsmonument, som natten til 13. maj 1946 blev sprængt i luften, formentlig af danske modstandsfolk. Projektet blev præsenteret i en artikel i Politiken 5. marts. Det støttes indtil videre af følgende: Museumsinspektør Inge Adriansen fra Museum Sønderjylland Sønderborg Slot. Museumsleder Peter Dragsbo. Turistchef i Sønderborg Karsten Justesen. Formanden for byens kultur-og erhvervsudvalg Stephan Kleinschmidt. Eksborgmester A. P. Hansen, nu formand for kunstfonden i Sønderborg. Poul Valdemar Nielsen, projektmager i Sønderborg Kommune og chef for Koncertsalen Alsion. Oberstløjtnant Viggo Ravn, chef for Hærens Sergentskole. Tidligere modstandsmand Mogens Dyre. Formand for Grænseforeningen Finn Slumstrup. Og ambassadør Christoph Jessen fra den tyske ambassade i København. Senest har en erfaren tv-mand sluttet sig til holdet og er fast besluttet på at filme hele processen, hvis kunstneren Anselm Kiefer vel at mærke siger ja til at opføre monumentet. GRÆNSEFORENINGEN OG HÅNDTRYKKET PÅ DYBBØL Grænseforeningens bestyrelse bakker op om et fredsmonument på Dybbøl, men mener at placeringen på Skanse 4 er for demonstrativ. I referatet fra bestyrelsesmødet den 26. marts hedder det: Formanden gjorde opmærksom på, at 150-året for Slaget på Dybbøl nærmer sig. Som en følge deraf er der en markant stigende interesse for krigen i I den forbindelse orienterede han om Kenn André Stillings ide om at opstille et monument udført af den tyske billedhugger Anselm Kiefer forestillende et håndtryk i Skanse 4, i øvrigt på samme sted, som det preussiske sejrsmonument Düppel Denkmal stod frem til Ideen er at anvende murbrokker fra det tyske denkmal til skulpturen, selv om disse er sænket i en nærliggende mergelgrav med tinglyst servitut om aldrig at måtte hentes op igen. Det var bestyrelsens holdning at lade resterne fra det gamle Düppel Denkmal hvile i fred. Bestyrelsen hilste tanken om et forsoningsmonument velkomment og var enig i, at et sådant monument godt kan placeres på Dybbøl. Dog mente man, at en placering i Skanse 4 ville være for demonstrativt i forhold til møllen.

12 12 nr. 3 / juni 2011 sprog og kultur HVOR FORSKELLIGE ER VI EGENTLIG? Journalist Tharben Hansen har læst antropologen Dennis Nørmarks nye bog om kulturforståelse, og hvordan vi bliver bedre til at samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv. Men hvor forskellige er vi egentlig hen over grænsen? Tharben Hansen har mødt to sydslesvigske kvinder for at få svaret. Af Tharben Hansen Kultur er som modvind på cykelstien: Man opdager den først, når man skifter retning. Og retning, det skifter man, når man møder nogen, der spiller efter et helt andet sæt regler, eller når man flytter til et sted, hvor ens egen kultur er i mindretal (Antropolog Dennis Nørmark) Når vi danske rejser ud, er det vel ikke nogen stor hemmelighed, at vi med interesse og med undren studerer de andre. Og det burde vel omvendt heller ikke være nogen stor overraskelse, at de andre observerer os ret så nøje. Vi opfører os nemlig noget forskelligt. Det var Dennis Nørmarks nye bog Kulturforståelse for stenalderhjerner hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv, et par år, hvor min familie og jeg boede i Sydslesvig, samvær med venner i det tyske mindretal i Sønderjylland samt ferier, hvor vi mødte mærkelige franskmænd, snobbede englændere, formelle tyskere og søde italienere, der gav mig ideen til at gøre endnu et forsøg på at forstå, hvorfor alle andre ikke er nogenlunde lige som dig og mig. Danskere, som lever blandt de fremmede måtte være de rigtige til at fortælle om dem og os. Af sted til Sydslesvig for at tale med to, der slog sig ned uden for dansk statsterritorium. Mette Sloth Huss, fordi der er mange grunde til, at hendes liv har givet hende en solid erfaringsbaggrund: Tysk gift, studier på tysk universitet, børn i dansk skole i Sydslesvig, psykologklinik i Sønderjylland. Helle Warnecke er københavneren, der blev adjunkt på Duborgskolens gymnasium i Flensborg, hvor de færreste elever er pæredanske og de fleste er både og og hverken eller. Ægteskab med en mand ansat i Air Greenland. Og så har Helle Warnecke forresten tysksindede bedsteforældre. I DANMARK SIGER MAN MEGET TAK, MEN DET ER LIDT NEMMERE AT VÆRE LÆRER I TYSKLAND Da vi snakkede om det, der adskiller danskere og tyskere, den dag Mette Sloth Huss og jeg over en kop formiddagskaffe i familiens hus i en forstad til Flensborg, så det således ud: De hjemmegående husmødre er der mange flere af i Tyskland. Tyskere er mere høflige end danskere. Vi sagde Herr Professor til underviseren på Universitetet i Koblenz, hvor jeg læste, og da jeg blev færdig som lærer, rejste eleverne sig op og sagde guten Morgen, Frau Huss. Da jeg senere kom til Horsens og underviste der, sad ungerne med fødderne på bordet! Og så bliver der bandet helt vildt i Danmark, hvilket man hører meget sjældent i Tyskland, siger Mette Sloth Huss, der til gengæld har fundet et punkt, hvor der er ros til danskere: I Danmark siger man meget mere tak. Tak for mad, tak for sidst osv. (Her nikker Mettes mor energisk og erklærer, at det er godt) Kun 14 % af fremmede i Danmark mener, at danskere var nemme at blive venner med. 59 % af danskerne mener, at danskere er mere humoristiske end andre (Antropolog Dennis Nørmark) Da kaffen er drukket, og Mette er begyndt at kigge på klokken, og jeg beder hende svare på, om der, når alt kommer til alt, er store forskelle på danskere og tyskere, er dette nok det nærmeste, vi kommer en konklusion: Danskere synes, de er noget særligt, fordi de er danske. Noget lignende oplever jeg ikke med tyskere. Og så tror jeg måske nok, at det er lidt nemmere at være lærer i Tyskland, siger Mette, mens hun smiler. Vi taler meget sjældent om det, vi gør, for vi lærer kultur igennem vores praksis (Antropolog Dennis Nørmark) SPROGET PRÆGER VORES TANKER, OG TANKER SKABER SPROGET Helle Warnecke og hendes mand, Morten,

13 nr. 3 / juni 2011 Der bliver bandet helt vildt i Danmark, hvilket man hører meget sjældent i Tyskland, siger Helle Warnecke. 13

14 14 nr. 3 / juni 2011 sprog og kultur kom til Flensborg fra Nørrebro. Det var Helles mulighed for at få et undervisningsjob med fagkombinationen filosofi og kunsthistorie. Der ER meget langt fra Nørrebro i metropolen til Flensborg i provinsen, og der er betydelig forskel på et liv i Danmark og et i Tyskland. Om den største kontrast er metropol/provins eller dansk/tysk kan det godt være svært at se, men forskelle er der. Vi har aldrig oplevet så megen danskhed, som da vi kom til Flensborg, konkluderer Helle allerede i starten af vores samtale. Ellers er noget af det, jeg mærkede mest, at der er en stor skepsis i forhold til, at jeg som mor til et barn på 16 måneder ikke er hjemme hos ham, siger Helle. Mens hendes mand forsvinder ud af døren for at hente Mads, giver hun eksempler på, hvordan livet opleves anderledes i Flensborg: Danskere bruger ironi og sarkasme i tommetykke formater, i Tyskland kan man få ros af bankrådgiveren, hvis man ikke er, som danskere er flest. Tyskere er mere høflige end danskere. I Tyskland er der mere hierarki, hvilket også giver tryghed, fordi man som menig medarbejder ikke tror, at man er på niveau med chefen blot fordi, han kommer i cowboybukser og har åbentstående skjorte. Men ellers er tyskere mere grundige, punktlige og præcise, men de kan også opleves lidt mere rigide end danskere. På bundlinjen tror jeg ikke, at der er så meget forskel på Nørrebro-danskere og tyskere. Meget handler også om det sprog, vi bruger. Sproget præger vores tanker, og tanker skaber sproget. Der er i hvert fald ikke genetisk forskel på os. Normerne er ikke ens, men der er i hvert fald ikke fundamentale forskelle på danskere og tyskere, siger Helle Warnecke. I Danmark er en god nabo den nabo, der ikke henvender sig (Prakash Reddy, indisk antropolog) VI RUTTER MED DAN OG LADER SPÆDBØRN SOVE UDE Efter samtalerne med de to kvinder og læsningen af Dennis Nørmarks bog ser jeg lige pludselig, at noget, der i hvert fald er karakteristisk for danskere, er vores store tilbøjelighed til at rutte med Dannebrog og Dan (Danæg, Danisco, Danfoss, Danbolig fortsæt selv ) Begge de to kvinder i Sydslesvig nævnte i øvrigt, at de andre med undren havde bemærket danskeres vane med at lade spædbørn stå ude og sove i lave temperaturer og uden konstant overvågning. Noget lignende bragte en dansk kvinde tæt på fængslet i New York en gang Men hvorfor gør vi egentlig sådan? Jeg fik et bud fra en moden kvindelig bekendt fra hovedstadsområdet: Det handler om, at vi i Danmark har oplevet meget, meget få tilfælde af, at børn er blevet kidnappet, og at mange undersøgelser i øvrigt fortæller, at danskere har stor tillid til deres medmennesker. Pointen i Dennis Nørmarks bog er, at forståelse mellem folk fra forskellige kulturer handler om at spørge i stedet for at tro, at vi ved, hvorfor de andre er mærkelige og ikke som os John Franklin og hele hans besætning mistede livet, da de i 1845 forsøgte at finde Nordvestpassagen. I 1906 lykkedes det for Amundsen. Han havde studeret inuitternes levevis i stedet for som Franklin at tro på, at han kom fra den mest udviklede kultur (Antropolog Dennis Nørmark) Dennis Nørmarks bog Kulturforståelse for stenalderhjerner hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv er udkommet på Det Andersenske Forlag. 351 sider. 299 kr. Citaterne i artiklen er fra bogen. DANSK SKABER Få dage efter at den danske regering og Dansk Folkeparti vedtog en skærpelse af grænsekontrollen, var den slesvig-holstenske ministerpræsident, Peter Harry Carstensen (CDU), på besøg i København hos transportminister Hans Christian Schmidt (V) for at diskutere en forbedring af infrastrukturen mellem Danmark og Tyskland. GRÆNSEN mødte ministerpræsidenten for at høre, hvordan de to ting hænger sammen set med tyske øjne. Af Elmar Jung Herr ministerpræsident, hvordan gik din tur med bil fra Kiel til København? Jeg går ud fra, at du hentyder til grænsekontrollen annonceret af den danske regering? Ja. Jeg er desværre nødt til at skuffe dig, turen forløb uden problemer. Ved grænseovergangen så jeg ingen dansk kontrol, og vi blev heller ikke stoppet. TYSK BEKYMRING I Tyskland, især i Slesvig-Holsten, er kritikken meget voldsom af den danske regerings planer om at øge grænsekontrollen. Men fra statskancelliet i Kiel har man ikke hørt meget. Har du udnyttet dit ophold i København til at ytre din kritik af den skærpede grænsekontrol? Det handler ikke om grænsekontrol, det handler om told. Vi var alle overraskede over initiativet fra den danske regering, ja. Men meget af det, der er blevet sagt og skrevet om dette i Tyskland, forstår jeg ikke. Ingen er interesseret i at lukke grænsen. Begge lande har

15 nr. 3 / juni GRÆNSEKONTROL TYSK BEKYMRING en interesse i mere grænsetrafik. Vi er afhængige af hinanden, begge lande har brug for økonomisk vækst. Ikke desto mindre er det naturligvis nødvendigt, at regeringen i København forklarer sine planer og ideer. Det har den danske regering jo allerede gjort. Det handler først og fremmest om at minimere trafik med illegale varer, illegal indvandring og ikke mindst menneskehandel. Og det tror jeg, alle har forståelse for. Spørgsmålet er, hvordan man gør det og om det er Schengen-kompatibelt eller ej. Jeg tror, at vi har synliggjort over for den danske regering, at vi i Tyskland er bekymrede over nogle ting. For kun seks måneder siden præsenterede den slesvig-holstenske delstatsregering sine overvejelser vedrørende det tysk-danske samarbejde for 2010 til Ser du Danmark-strategien påvirket af det danske initiativ om øget grænsekontrol? Nej. Vi ved, at vi har en fælles historie, en fælles grænse. Begge sider betragter ikke grænsen som splittende, men som et område med fælles arbejdsmarked og økonomi. En vigtig byggesten for konvergensen mellem de to lande vil være den nye faste forbindelse. Det er en væsentlig årsag til, at vi har udviklet en strategi for Danmark, som vi yderligere har fået positiv respons på fra Danmark. Der var ikke kun positive holdninger. Sydslesvisk Vælgerforening har kritiseret strategien for at være for ensidig. Den er for fikseret på Fehmern-forbindelsen og økonomiske spørgsmål, men tillader ikke nok rum til kulturel-, social- og mindretalspolitik. Denne kritik forstår jeg overhovedet ikke. Det handler ikke om et enten-eller, men et både-og. Via Fehmern-forbindelsen vil der blive genereret flere indtægter, som også kommer grænseregionen Slesvig til gode. Hvordan forklarer du danskerne den tyske modstand mod den faste forbindelse? Jeg tror faktisk ikke, at modstanden er så stor. Vi har klart nogle bekymringer i baglandet, fordi det endnu ikke er klart, hvor tilkørslen til tunnellen skal ligge. Disse mennesker repræsenterer ganske legitime interesser, og dem skal vi som delstatsregering selvfølgelig tage hensyn til. Den følelsesmæssige situation i Tyskland er helt sikkert anderledes end i Danmark. Danskerne har en langt mere positiv holdning, som stammer fra gode erfaringer med Storebæltsbroen og forbindelsen til Sverige. De er opmærksomme på debatten i Tyskland, Den slesvig-holstenske ministerpræsident, Peter Harry Carstensen, lagde ører til den danske transportministers forklaring om, hvordan ønsket om bedre trafikale forbindelser mellem Danmark og Tyskland går i spænd med øget grænsekontrol. og de hjælper os via det etablerede dialogforum. EN NY GRÆNSEKOMMISSION På mødet mellem den slesvig-holstenske ministerpræsident og den danske transportminister blev der indgået aftale om at nedsætte en grænsekommission, der skal arbejde for at forbedre fremtidens infrastruktur. Kommissionen består af 12 medlemmer fra de to lande, som i løbet af 2012 skal komme med en rapport med anbefalinger. Målet er i løbet af få år at skabe bedre trafikale forbindelser mellem Danmark og Tyskland. Foto: Scanpix Jeg tror, at vi har synliggjort over for den danske regering, at vi i Tyskland er bekymrede over nogle ting

16 16 sprog og kulnr. 3 / juni 2011 LÆS GRÆNSEN PÅ DIN COMPUTER ELLER DIN IPAD Aviser og tidsskrifter, vi i dag får serveret i postkassen, vil vi i nær fremtid modtage på vores computer. For udgiverne er der store penge at spare. For miljøet er det en ren gevinst. GRÆNSEN er med på vognen. Af Erik Lindsø Foto Lars Salomonsen I begyndelsen af maj begyndte GRÆN- SEN også at udkomme online som GRÆNSEN.DK. Roligt og stødt vil online-udgaven trænge sig på. Inden sommerferien ansættes en journalistisk medarbejder med GRÆNSEN.DK som sin hovedopgave. Grænseforeningens bestyrelse har besluttet, at den trykte udgave skal udkomme på sædvanlig vis i to år, men at tanken Med en ipad kan du have flere årgange af GRÆNSEN med i toget, og de fylder ikke mere end en pocketbog er, at den elektroniske udgave på sigt skal tage over. Der er en klar besparelse forbundet med at slippe for at udsende det trykte blad. Hører du derfor til dem, der allerede er ved at vænne sig til at læse aviser og blade på skærmen, kan du ved at sende os din få GRÆNSEN tilsendt som pdf. Alt nyt kræver tilvænning. Derfor kan du starte med at få begge dele. Over tid vil du blive så glad for den elektroniske udgave og GRÆNSEN.DK, at du helt dropper det trykte blad. Med en ipad kan du have flere årgange af GRÆNSEN med i toget, og de fylder ikke mere end en pocketbog. SYDSLESVIG ER FREMME I DE ELEKTRONISKE SKO Flere sydslesvigske modtagere af GRÆNSEN har foreslået, at vi i stedet for at sende GRÆNSEN med posten, sender dem en med det nye nummer af GRÆNSEN. Derved sparer Grænseforeningen den høje porto ved forsendelse til udlandet, samtidig med at læseren får GRÆNSEN hurtigere og i en form, så den kan lægges ind på computer eller ipad. Endelig reduceres det store papirforbrug naturligvis også. I Sydslesvig lægges GRÆNSEN frem en række steder, f.eks. på Flensborghus, hvor man selv kan tage et nummer med hjem, hvis man gerne vil det. Hvis du ønsker at støtte Grænseforeningens arbejde på denne måde, skal du blot sende en til fj@graenseforeningen.dk, og du vil herefter modtage GRÆNSEN i elektronisk form. Hvis du bliver utilfreds med ordningen, kan du altid ønske at få bladet sendt igen.

17 nr. 3 / juni DANSK PÅ GLOBALISERINGENS VILKÅR Grænseforeningen er i dag en folkeoplysende organisation, der har bevæget sig fra en historisk til en nutidig dagsorden. Hovedopgaven de kommende år er at medvirke til afklaringen af, hvad det vil sige at være dansk på globaliseringens vilkår, og hvad danskhed betyder i det 21. århundrede. Udviklingen i det dansk-tyske grænseland er den vigtigste erfaring, Danmark har at bidrage med til den europæiske samtale. Det slås fast i den netop vedtagne politiske strategi for foreningens arbejde. Foto: Lars Salomonsen GRÆNSEFORENINGENS POLITISKE STRATEGI GRÆNSEFORENINGEN PÅ VEJ IND I EN NY TID Under denne overskrift gennemførte Grænseforeningens bestyrelse over nogle efterårsmåneder i 2010 et såkaldt Fremtidsværksted i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Som udgangspunkt fremlagde instituttet ved hjælp af nogle megatrends et billede på samfundets udvikling. Det drejede sig om aldring, verdens befolkning bliver i gennemsnit ældre; globalisering, den hastigt voksende globale samhørighed; individualisering, at de kollektivistiske samfundsnormer afløses af individualistiske; kommercialisering, at stadig flere af vore behov for varer og tjenesteydelser dækkes på det private marked gennem handel; acceleration, at tempoet i samfundet stiger på stort set ethvert område, og endelig netværksorganisering, som en særlig form for demokratisering i kommunikationssamfundet. Nogle af disse trends globalisering, individualisering og til dels netværksorganiseringen lå allerede bag Grænseforeningens politiske strategi for Men flere er altså kommet til, og de har ikke nødvendigvis gjort opgaven lettere. Grænseforeningen vil nemlig fortsat stå for, at vi accepterer den globale påvirknings tilstedeværelse, men at det er en del af vort arbejde at

18 18 sprog og kulnr. 3 / juni 2011 bidrage til, at udviklingen kan få perspektiv og dybde. Vi tror ikke på mennesket som en frit i luften svævende størrelse, der former sin egen identitet. Også i en tid som vor, med store bevægelser tværs over grænserne, fødes mennesker på et konkret sted dybt præget af en bestemt historie og en bestemt kultur. Vor hovedopgave er derfor at medvirke til afklaringen af, hvad det vil sige at være dansk på globaliseringens vilkår, og hvad danskhed betyder i det 21. århundrede. Det er i dette lys de konkrete elementer i den politiske strategi skal virkeliggøres. GRÆNSEFORENINGENS SELVFORSTÅELSE På fem vigtige områder er Grænseforeningen i dag meget forandret i forhold til, da Mindretalsbeskyttelse og kulturel mangfoldighed er forudsætninger for et demokratisk samar- bejdende Europa den forrige politiske strategi blev vedtaget i december For det første er det nu slået fast, at vi har bevæget os fra en historisk til en nutidig dagsorden. Vort arbejde koncentreres om at bringe erfaringerne fra det levende, nutidige Sydslesvig i samspil med den danske befolkning nord for grænsen. Det sker på mangfoldige måder med hovedvægten lagt på børn og unge og derfor også på undervisningsverdenen. Det betyder ikke, at vi kaster vrag på traditionen. Historien skal fortsat fortælles, og den danske bevidsthed om grænselandets betydning holdes så levende som muligt. Men i dag kommer den historiske nysgerrighed først, når man har fået et levende indtryk af dagens Sydslesvig og derefter er blevet nysgerrig på, hvordan det kan gå til, at der lever så mange dansksindede syd for grænsen. For det andet er Grænseforeningen nu primært en folkeoplysende organisation. Det er den danske stat suppleret af private fonde, der først og fremmest bidrager økonomisk til mindretallets liv. Grænseforeningen bidrager også fortsat finansielt gennem vore mange fonde og legater, men ikke i et omfang som tidligere, hvor vi med held var pengeindsamlende. I stedet er det i vor tid en central opgave for Grænseforeningen både i lokalforeninger og i hovedforeningen at oplyse og informere, og på den måde holde interessen for det danske mindretal levende, samt at bidrage til en folkelig forståelse for, at Folketinget gennem Sydslesvigudvalget hvert år bidrager med over en halv milliard skattekroner til mindretallet. For det tredje er Grænseforeningen en mere tidssvarende og demokratisk forening med et smidigere beslutningssystem end for fire år siden. Vedtagelsen af de nye vedtægter på Sendemandsmødet den 24. oktober 2009 var den største strukturelle forandring i foreningens historie. Fra en hovedstyrelse på 40 medlemmer gik vi til en bestyrelse på 15, som næsten alle vælges direkte af Sendemandsmødet, og fra et forretningsudvalg på 7 gik vi til et formandskab på 3 medlemmer. Sendemandsmødet er tydeliggjort som foreningens højeste myndighed, og kredsene har ikke længere nogen formel rolle i foreningens liv. Til gengæld er lokalforeningernes placering som basis i Grænseforeningen uforandret central. For det fjerde har Grænseforeningens økonomi forandret sig markant. Traditionelt har foreningen fået de nødvendige indtægter gennem kontingenter, gaver og fondsmidler. Imidlertid har foreningen haft uafbrudt faldende medlemstal de sidste 55 år, og store testamentariske gaver hører i dag til de absolutte sjældenheder. Fondsafkast og faldende kontingentbidrag er ikke tilstrækkelige til, at foreningen kan opretholde et acceptabelt aktivitetsniveau. Derfor har foreningen i de senere år bevæget sig i retning af en projektøkonomi, hvor ekstern finansiering til konkrete, tidsbegrænsede projekter er den økonomiske basis, der muliggør nye initiativer. For det femte har vedtagelsen af Sydslesvigloven fra 1. april 2010 også betydning for Grænseforeningen. Med denne lov blev der nemlig åbnet for, at Sydslesvigudvalget kan bevilge penge til oplysningsarbejde nord for grænsen om mindretallet. Denne mulighed har vi ønsket at benytte os af, og ved den første uddeling i februar 2011 blev der givet midler til konkrete samarbejdsprojekter mellem Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Det er værd at bemærke, at øremærkede bevillinger til tidsbegrænsede projekter ikke løser det påtrængende problem med at finansiere foreningens daglige drift. Her ligger en stor udfordring, som det er nødvendigt at finde en løsning på, så driften ikke hvert år tærer på egenkapitalen. Gennem alle forandringer er der imidlertid også et forhold, der er konstant, nemlig dette, at foreningen hvert år har medlemstilbagegang. Det er derfor uforandret en påtrængende opgave at gøre nye kredse interesseret i Grænseforeningens arbejde for derved at hverve nye medlemmer. FORNYELSE OG TRADITION Grænseforeningens politiske strategi viderefører den grundholdning om Fornyelse og tradition, der blev fastlagt i strategien for den forudgående periode. Fornyelsen skal fortsat markeres ved, at vi i vort arbejde tager konsekvensen af, at vi i Europa og globalt bliver bundet

19 nr. 3 / juni stadig tættere sammen i et skæbnefællesskab. Mindretalsbeskyttelse og kulturel mangfoldighed er forudsætninger for et demokratisk samarbejdende Europa. Udviklingen i det dansk-tyske grænseland er den vigtigste erfaring Danmark har at bidrage med til den europæiske samtale, hvor med- og modspillet mellem flertal og mindretal igen og igen er afgørende for, om resultatet bliver harmoni eller konflikt. Traditionen skal markeres ved, at vi med størst mulig kraft fastholder og styrker et dansk, folkeligt fællesskab, som tværs over grænsen er baseret på fælles sprog, kultur og værdier. Dette fællesskab viser sig i arbejdet både i lokalforeningerne, i hovedforeningen og i mindretallets organisationer. Også i en global verden, hvor kulturblandingerne bliver et uomgængeligt vilkår, er det af betydning at være folkeligt rodfæstet for at have noget at bidrage med i en mellemfolkelig dialog og for at kunne respektere andres ret til egen kultur. I 2014 markerer vi 150 året for krigen i Det vil give os en enestående lejlighed til i praksis at markere, hvorledes tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd. KONKRETE TILTAG Med de ovenfor nævnte forudsætninger og holdninger som grundlag vil Grænseforeningen i perioden lægge særlig vægt på følgende fire indsatsområder: Bevægelser tværs over grænsen. Det er afgørende vigtigt, at børn og unge fra Danmark og Sydslesvig er i levende I en global verden, hvor kulturblandingerne bliver et uomgængeligt vilkår, er det af betydning at være folkeligt rodfæstet kontakt med hinanden. Feriebørnsarbejdet skal udvikles i nyetablerede rammer og arbejdet med skoleudvekslinger intensiveres. Elevambassadørprojektet videreudvikles i samarbejde med Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen. Ligeledes fortsættes bestræbelserne for at skaffe sydslesvigske unge mulighed for optagelse på danske efterskoler på økonomiske vilkår, der matcher rigsdanskes muligheder. Grænseforeningen er opmærksom på i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger at udvikle nye former for samarbejde, som kan intensivere strømmen af unge tværs over grænsen. Det netværk af unge aktivister, Grænseforeningen har etableret gennem de senere år, er også et aktiv i disse bestræbelser gennem de tværnationale projekter, netværket sætter i gang. Et særlig markant initiativ er projektet med Kulturmødeambassadørerne, hvor unge fra de danske og tyske mindretal sammen med jævnaldrende med anden etnisk baggrund har gjort et vigtigt stykke arbejde for at belyse ligheder og forskelle i flertals-/mindretals problematikken. Generation Slesvig. Generation Schleswig/Slesvig er navnet på et særdeles ambitiøst projekt Grænseforeningen søsætter i Målet er at bidrage til vækst i og omkring Slesvig. Det klassiske område for Grænseforeningens opmærksomhed og indsats er området mellem Kongeåen og Ejderen, og det er derfor også naturligt, at foreningen er aktivt involveret i den voksende identitetsfornemmelse især blandt unge der kan fornemmes på begge sider af grænsen. Som det er blevet sagt, skal man i fremtiden fokusere på grænsen som noget der samler, og ikke noget der skiller. Hvis Udviklingen i det dansk- tyske grænseland er den vigtigste erfaring Danmark har at bidrage med til den europæiske samtale såvel Sønderjylland som Sydslesvig skal undgå at blive udprægede udkantsområder, skal de sammen forsøge at blive en region med ny vækst. Grænseforeningens engagement går således ikke blot på det omtalte projekt, uanset om det bliver en succes eller det modsatte. Foreningen vil også involvere sig aktivt i at støtte Sønderborgs bestræbelser på at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017, da planen udtrykkeligt opererer med også at inddrage Flensborg og resten af Sydslesvig. Ligeledes vil foreningen gennem Grænselandets Oplysningsfond være opmærksom på enhver mulighed for at sætte Slesvig på de regionale, nationale og europæiske dagsordener. Grænseforeningens informationsvirksomhed. Kernen i arbejdet er udgivelsen af Grænsen. Bladet udkommer hver anden måned, og har i de seneste år udviklet sig fra at være et indadvendt medlemsblad til et respekteret, udadvendt magasin for mindretal, sprog og kultur samtidig med at den nødvendige information om lokalforeningernes mange arrangementer fortsat findes i bladet.

20 20 sprog og kulnr. 3 / juni 2011 Opgaven for Grænsen i de kommende år bliver at komme fuldt på højde med den digitale udvikling gennem en professionel hjemmeside. Grænsen på nettet må forudses at udvikle sig til et meget spændende supplement til tidsskriftet med en hidtil ukendt mulighed for debat Det er afgørende vigtigt, at børn og unge fra Danmark og Sydslesvig er i levende kontakt med hinanden og aktualitet. Det kan derfor forudses, at vi inden 2015 begynder at diskutere rimeligheden i, at Grænsen fortsat udkommer på papir med dertil hørende tunge portoudgifter, når såvel medlemmer som andre interesserede henter informationerne via Grænsens netudgave og hjemmeside. Også i arbejdet for at gøre grænselandet bedre kendt i offentligheden vil Grænselandets Oplysningsfond kunne vise sig nyttig meget gerne i samarbejdsprojekter med det danske mindretals organisationer. I det hele taget må det forudses, at det specielt bliver omkring den stærkt påkrævede oplysningsindsats, der bliver brug for tæt samarbejde med mindretallets organisationer. En smidig paraplyorganisation. Grænseforeningen er etableret den 2. november 1920 som en paraplyorganisation. De første 25 år af sit liv havde foreningen direkte med i navnet, at den var Sønderjyske foreningers Samråd. Enhver paraplyorganisation kender til problemet med at finde den rette balance mellem den centrale og de decentrale dele af organisationen. I særdeleshed når man har gennemlevet en tid med så mange forandringer, som Grænseforeningen har i de senere år, bliver problemet akut. Hvortil kommer, at foreningens basis svækkes konstant, fordi grænselandets forhold ikke længere optager befolkningen. Grænseforeningen har derfor et dobbelt problem, som skal tackles klogt og fremadrettet i de kommende år: For det første skal vi sikre den bedst tænkelige dialog mellem bestyrelse, formandskab og sekretariat på den ene side og lokalforeningerne på den anden side. For det andet skal vi gennem sekretariat og konsulentvirksomhed sikre lokalforeningerne så god støtte som muligt fra centralt hold og inspirere til aktivitet. Hvad det første problem angår, nedsatte den nyvalgte bestyrelse på sit møde den 21. august 2010 et udvalg, hvis opgave specifikt er at se på samspillet mellem den centrale og de decentrale dele af foreningens liv. De konkrete forslag, der kommer fra udvalget, vil kunne blive af stor betydning for styrkelsen af kontakterne på tværs i Grænseforeningen. Eksempelvis er en tæt kontakt mellem sekretariatet og lokalforeningerne en nødvendighed i bestræbelserne på at skaffe nye medlemmer. Hvad det andet problem angår, er antallet af lokalforeninger gennem de sidste fem år reduceret fra 121 til 83. Reduktionen er helt overvejende sket gennem sammenlægninger af naboforeninger, og denne bølge af fusioner, hvor foreningskonsulenten har spillet en central rolle, er endnu ikke afsluttet. For at en lokalforening kan være et levende fællesskab, som vi ynder at kalde det, skal den have en vis størrelse. Men selv en levende lokalforening kan med fordel finde allierede i det lokale landskab at gå i samarbejde med om arrangementer. Det er også på anden måde vigtigt, at lokalforeningerne ser sig selv som aktive dele af det lokale kulturliv. Den nye folkeoplysningslov, som er under udarbejdelse, lægger op til en decentralisering af hele kompetencen i folkeoplysningen, så kommunerne får en øget rolle. Det vil give nye muligheder for, at aktive lokalforeninger i samarbejde med lokale oplysningsforbund kan udvikle nye måder at formidle kendskabet til grænselandet og det danske mindretal på. Et sådant samarbejde vil også kunne bringe de projekter, hovedforeningen har udviklet, i spil lokalt og dermed skabe en ny synlighed som netop vil være en forudsætning for at man kan tiltrække nye medlemmer. Og som det allerede er nævnt, skal bestræbelserne på at hverve nye medlemmer uforandret stå højt på Grænseforeningens dagsorden både centralt og decentralt. Vedtaget af Grænseforeningens bestyrelse den 7. maj Det er vigtigt, at lokalfor- eningerne ser sig selv som aktive dele af det lokale kulturliv

21 nr. 3 / juni Foto: Mogens Bach Rollespil indgår i aktiviteterne. Her er det fra Egtvedpigens plads, hvor drengetrællen sælges på markedet. BØRNENES GRÆNSE Få gode sommeroplevelser sammen med familier syd for grænsen. Vær med til tre raske dage for børn og voksne juli. Af Kirsten Rykind-Eriksen I Børnenes Grænse feriedage for børn og voksne mødes vi og skaber fælles aktiviteter ved at lege os ind i historien lige på det sted, hvor den en gang foregik ude i landskabet i Vejle Ådalen ved Ravningbroen, i Jelling og på Hærvejen. Vi fortæller og genoplever de gode historier om Harald Blåtand og Jelling, om Palnatoke, den bedste vikinge-bueskytte, og om hærvejens handelsfolk og kæltringer. Vi samles om at være bueskytter, brobyggere, håndværkere og medfortællere på historier om, hvordan det foregik en gang. Vi klæder os ud, laver rollespil, er vikinger den ene dag og markedsfolk den næste dag. Børnenes Grænse har med den historiske grænse at gøre og de begivenheder, der har udspillet sig med at forsvare sig mod indtrængende fjender. Men det handler også om børnenes egne fysiske grænser. Hvad kan du præstere? Hvor langt kan du komme? Børns og voksnes ydeevne har også grænser. F.eks. når det angår stafetløb, hurtighed, snildhed, motorik, sport osv. Grænseforeningen for Vejle Vesteregn har taget initiativ til Børnenes grænse. Vi gør det sammen med Sydslesvigsk Forening og vore venskabsforeninger omkring Flensborg: Lyksborg, St. Solt og Handved-Langberg. Udover at skabe en platform for kulturmøde har projektet også til formål at udbrede kendskabet til Nord- og Sydslesvigs historie, idet undersøgelser viser, at alt for mange unge ikke kender til området og dets historie. Færre skoler tager på lejrskoleophold i Sydslesvig eller i Sønderjylland. Dette vil vi på Vejle Vesteregn gerne gøre noget ved med Børnenes Grænse, og henvender os derfor til familier, hvor børnene er i fokus. Grænseforeningen stiller med frivillige instruktører som kan håndværk, er skovfoged, lærere og undertegnede, der er tidligere museumsinspektør og formidler ved Vejle Museum. Det hele gøres så billigt som muligt, og derfor holder vi os selv med kost og bor på Vandel Efterskole. Det giver ofte anledning til megen snak at lave mad sammen. Hver aften er der leg, sange, musik og aftenhygge. Frivillige, arkæologer, museumsformidler og et par studerende sætter gang i aktiviteter og underholdning. Alle er velkomne til at deltage. Det bliver en god start på sommerferien eller feriedage hos bedsteforældre. Info og tilmelding hos Kirsten Rykind- Eriksen, tlf , mobil , mail: rykind@dlgtele.dk eller til foreningskonsulent Tine Andresen, Sydslesvigsk Forening, tlf , mobil ; mail: tine@syfo.de

22 og og kul- 22 nr. 3 / juni 2011 KORT NYT Danmark som indvandrerland Ideen om den danske etniske homogenitet, hvor indvandring var af minimal betydning for det danske samfunds udseende for 100, 200 eller 300 år siden, er en skrøne. Danmark har altid været præget af indvandring, skriver professor Garbi Schmidt og museumsinspektør Jakob Ingemann Parby i en kronik i Berlingske den 5. maj Flere danske medier rapporterede for nylig, at hver tiende person i Danmark nu enten var indvandrer eller efterkommer af indvandrere. Både forskere og politikere blev spurgt, om Danmark nu endegyldigt var blevet et multietnisk samfund. Formuleret lidt skarpere: Var den danske etniske homogenitet, der ofte beskrives som vores historiske udgangspunkt, nu definitivt gået fløjten? ( ) Danmark har altid været præget af indvandring. I visse perioder og i visse områder af landet har indvandringen og den befolkningsmæssige andel af indvandrere været på højde med, hvad vi ser i dag. Indvandringen var ofte af en mere midlertidig karakter og mere regional end global. Men demografer og historikere er i dag enige om, at mobiliteten også i førmoderne tid var langt større, end man tidligere forestillede sig. Endvidere kan man overveje, hvad vandringerne mellem landsdelene indebar i tiden før dannelsen af nationen. Var dette også migration, med alt hvad det indebærer af kulturmøder og integrationsproblemer? ( ) Set med nutidens øjne er det bemærkelsesværdigt, hvor sjældent etniske modsætningsforhold lå til grund for tidens ellers talrige og ofte voldelige sammenstød. Forklaringen herpå er, at andre associationer baseret på stand, religion og profession var langt vigtigere for datidens københavnere end etniske og kulturelle tilknytninger. Dette ændrede sig først for alvor fra midten af 1800-tallet, hvor dannelsen af en national bevidsthed fordrede fortrængningen af hovedstadens hidtidige brogethed og f.eks. førte til uddrivelse af tyske håndværkersvende i og til diskussioner mellem Grundtvig og den dansk-jødiske forfatter Meir Aron Goldschmidt. Sidstnævnte kunne, selvom han var flergenerations københavner, ifølge Grundtvig aldrig blive dansk fordi han qua sin tro og baggrund altid ville have hjemme andetsteds. ( ) Hvad kan vi lære af Københavns indvandrerhistorie fra ? Det korte svar er, at indvandring altid har fundet sted, at den har været betydningsfuld for byens tilblivelse. Indvandrergrupper, som årtier og århundreder tilbage blev betragtet som fremmede, er i dag en naturlig del af byens liv: at nogle hedder Arvildsson eller Cohn og har en svensk eller russisk-jødisk bedste- eller oldefar er jo bare hyggeligt. Men når dette er sagt, ligger der en foruroligende nedtoning af indvandring som et konstant fænomen i skabelsen af hovedstaden og det danske, og diskussionen heraf i nutidens Danmark. Det danske sprog er et gadekryds Sproget har på grund af mødet med det fremmede kunnet dække skiftende tiders udtryksbehov, skriver professor Jørn Lund i en kronik i Politiken den 29. april. Dansk sprog og kultur er resultatet af et møde mellem det hjemlige og impulser udefra. De klassiske kulturer, kristendommen, hanseaternes kulturaftryk, reformationens betydning for sprog og skole, oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud, presset fra tysk kultur i 1930 erne og 1940 erne, påvirkning fra engelsk og amerikansk osv. alt dette er indiskutable vilkår for udviklingen af dansk sprog og kultur. Kradser vi lidt i sprogets overflade, får vi fat i kultur- og materialhistorien. Påvirkningen fra de skiftende dominerende strømninger deler vi med mange andre europæiske kulturer, men resultatet falder forskelligt ud, fordi jordbunden under spirerne udefra varierer. Man kan ikke beskæftige sig professionelt med dansk kultur og videnskab uden at kortlægge mødet med det fremmede, og hvis der er noget, der vaccinerer mod selvtilstrækkelighed, er det netop dét. Sproget har netop på grund af mødet med det fremmede kunnet dække skiftende tiders udtryksbehov; vi låner med glæde i udlandet, men vi kan også selv. Hvis vi eksempelvis skulle skille os af med alle ord udefra og nøjes med dem, der er vokset i vor egen have, måtte vi nøjes med et par tusinde og skrue kommunikationsniveauet helt ned til det uambitiøse: Vi kunne bruge ord som æde, drikke, sove, elske, drømme, arm, ben, hav, himmel, træ, skov, far, mor, bror, søster altså ord, der knytter sig til det elementære i tilværelsen, men det faglige, det abstrakte og det nuancerede i kommunikationen mellem mennesker ville vi ikke kunne sætte ord på. Sproget har netop på grund af mødet med det fremmede kunnet dække skiftende tiders udtryksbehov; vi låner med glæde i udlandet, men vi kan også selv. Computeren med den latinske rod (computare) fik vi fra engelsk, men lommeregneren fandt vi ord for ved at sætte velkendte ord sammen.

23 nr. 3 / juni Unge uden nationalt mindreværdskompleks De unge sydslesvigere opfatter det at være national anderledes end generationerne før dem, skriver Jan Eiffert fra Flensborg i Flensborg Avis 6. maj. Han finder, at Grænseforeningen skaber en nyfortolkning, som der er brug for. Thomas Hammarberg, Europarådets menneskerettighedskommissær, som her besøger flygtninge fængslet i Grækenland, langer ud efter politikernes populistiske tendenser, som han mener skader den mellemfolkelige forståelse. Meninger fra en åbenlys idiot Politikere ligger i stadig højere grad under for populistiske tendenser, siger Thomas Hammarberg, Europarådets menneskerettighedskommissær, i et interview i Kristeligt Dagblad den 28. maj. Hans udtalelser har fået integrationsminister Søren Pind (V) til at kalde Hammarberg en åbenlys idiot og derfor ikke værd at spilde tid på. GRÆNSEN vover det alligevel! Vi i Europa rammes af panik. Regeringerne skændes, vi diskuterer at indføre grænseposter inden for Schengenområdet, samtidig med at mere end 10 gange så mange mennesker er kommet til Tunesien og Egypten. To lande, som lige er gået igennem en smertefuld politisk forandring. Hvor der er massearbejdsløshed og økonomiske problemer. Og som så samtidig skal tage sig af masser af flygtninge. Hvis der fandtes en vilje i Europa til at se det hele i det perspektiv, så ville vores moralske ståsted måske imponere lidt mere. Thomas Hammarberg mener, at de europæiske politikere i stadig højere grad ligger under for populistiske tendenser. Danmark er ikke det eneste, men det er et eksempel på et land i Europa, som har skærpet for eksempel flygtningepolitikken i de seneste år ganske markant. Det virker, som om de enkelte individer forsvinder. Empatien præger ikke længere politikken. Der er en negativ holdning til, at der ikke må komme flere. Og desværre tror jeg, at det har en negativ effekt på flygtningene selv. Det skaber en følelse af udenforskab; at de ikke er ønskede. Det fremmer heller ikke integrationen af de nye i vores samfund. Så det er en ulykkelig politik, men også en ineffektiv politik, siger kommissæren, der efterlyser politikere, som også tør tale om det positive ved indvandringen. Kontakten til andre kulturer og en større anerkendelse af, at vi lever i en international verden i dag, og at det også har fordele. Alt er blevet så negativt, siger han. Det er ikke nyt, at mange i Sydslesvig opfatter sig selv som en skøn frugtsalat af danske pærer og tyske æbler, eventuelt tilsat lidt lokalpatriotisk flødeskum. Det nye består derimod i, at denne heteronationale opfattelse er blevet salonfæhig og udtrykkes åbent af flere og flere, mens den offentlige debat tidligere til en vis grad har været præget af homonationalt orienterede sydslesvigere, i visse tilfælde nationale konvertitter, der ved fuldstændig at forsage og dæmonisere alt tysk kompenserede for deres manglende danske rødder. Dette nationale mindreværdskompleks ser jeg kun sjældent hos unge i dag. Vi er nået til et punkt, hvor det ikke blot er blevet accepteret at være både dansk og tysk på samme tid, men hvor man kan bekende sig hertil med rank ryg og stolthed i stemmen. Det er denne tendens, som Grænseforeningen visionært har opfattet og tager udgangspunkt i, når den aktiverer unge mennesker i ambassadør- og brobygningsprojekter. For mig at se er det utroligt befriende, at Grænseforeningen fremelsker denne rummelighed og oven i købet søger at skumme merværdien af de sydslesvigske erfaringer med heteronationale identitetsdannelser, således at de kan komme integrationen af nydanskere i Danmark til gode. Måske føles begrebet Generation Slesvig endnu lidt uvant for de fleste, men det udtrykker en følelse, som jeg ser hos mange unge i Sydslesvig i dag, og som åbner en vej for en fornyelse af båndene mellem Danmark og mindretallet.

24 24 nr. 3 / juni 2011 KORT NYT sprog og kultur DEBAT Ole Bornedal skal instruere DR s nye serie i otte afsnit om danmarkshistorien fra treårskrigen i 1848 og frem til slaget ved Dybbøl i Slaget ved Dybbøl som TV-serie Efter 14 måneders tænketid og flere udskiftninger i ledelsen har DR besluttet sig for at satse 100 millioner kroner på en dramaserie på otte afsnit om nederlaget i 1864 ud fra Tom Buk-Swientys anmelderroste bøger. Politiken 13. maj. Efter en dramatisk duel har DR valgt Ole Bornedal og Miso Films serie 1864 om slaget ved Dybbøl som kanalens store historiske dramasatsning. Taberen blev Nordisk Films forslag Herfra vor verden går om perioden frem til Første Verdenskrig. Det har taget DR 14 måneder at finde ud af, hvem der skulle lave serien, som Folketinget ekstraordinært har bevilget 100 millioner kroner til. Miso Film og Ole Bornedal meldte sig allerede tidligt i foråret 2010 med et forslag om en stor historisk serie om slaget ved Dybbøl, da filmselskabet havde erhvervet filmrettighederne til Tom Buk-Swientys roste bøger Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. ( ) Serien kom i fokus, da kulturminister Per Stig Møller (K) ved et personligt møde med tidligere generaldirektør Kenneth Plummer og kulturdirektør Morten Hesseldahl understregede, at serien ikke kun måtte handle om én historisk begivenhed som Efter dette besøg blev ministeren af medieforskere kritiseret for at overtræde armslængdeprincippet og blande sig direkte i DR s programlægning. ( ) Instruktør Ole Bornedal konstaterer, at de fleste danskere har hørt om slaget, men hvilke menneskelige tragedier og konsekvenser krigen fik for Danmark. Det er seriens fokus. Jeg kender de faktuelle forhold bag fortællingen 1864 og de mennesker, der optræder i den men om det er en kærlighedsfilm, en krigsfilm, et drama om den er poetisk, konkret, romantisk, intim, ekspressiv eller hårdtslående det må guderne vide. Det tætteste, man kommer på et svar, er sandsynligvis, at 1864 er det hele, siger Ole Bornedal i en pressemeddelelse og fortsætter: Jeg har sjældent siddet med en fortælling, der var så rummelig. Jo mere jeg dykkede ned i den jo mere forførende blev den, fordi den netop var så generøs. Foto: Scanpix Befolkningens urealistiske håb i 1864 I forrige nummer af GRÆNSEN skriver Uffe Østergaard, at efter nederlaget på Als i juni 1864 var det umuligt at opretholde det urealistiske håb i den danske befolkning om at kunne løse det slesvigske spørgsmål med krig håbet havde nemlig overlevet kampene ved Dybbøl. Derefter skriver Uffe Østergaard: Forhandling havde hele tiden været den eneste realistiske mulighed, men det tog altså den unødvendige anden omgang af kamphandlingerne at få den danske befolkning til at indse det (mine kursiveringer). Hvordan har man uden nutidens meningsmålinger kunnet få kendskab til befolkningens forventninger? I øvrigt: I den praktiserede politik var det ligegyldigt, hvad befolkningen måtte ønske og håbe, eftersom alle beslutninger blev truffet af den egenrådige og faktisk enerådende statsminister, Ditlev Monrad. Der var tre forslag, som hans regering aldrig kunne gå ind på at forhandle om : Et Slesvig-Holsten, et selvstændigt Slesvig og Slesvigs deling. På fredskonferencen i London tilbød Bismarck en deling af Slesvig, men fik nej fra Monrad, som ønskede, at krigen skulle fortsætte på Als. Efter nederlaget kunne den danske befolkning endelig indse, at forhandling havde været at foretrække. Men nu var det for sent. Ved fredsslutningen i Wien kom der ingen forhandling, men et diktat : Afståelse af hertugdømmerne. Den nationale katastrofe skyldtes beslutninger af en enkelt person, som ifølge sagkundskaben var psykisk syg. Erik Ebsen Petersen, Nærum

25 nr. 3 / juni THERKELSENS HJØRNE KALENDER RØDE STREGER I LANDSKABET ER MANGEL PÅ SELVTILLID Som ung lærer på Rønshoved Højskole arrangerede jeg vandreture langs grænsen og viste med stor ærbødighed grænsesten frem med deres inskriptioner DRP og D på hver side og den millimetertynde røde grænselinje indridset i stenes flade top. De stod, hvor de skulle, meget præcist og hvis ikke, havde man en dansk-tysk grænsekommission, som hvert tiende år bragte stenene på plads. Linjen er den geografiske dokumentation for enten-eller tankegangen. Nord for grænsen havde vi efter 1920 anlagt Gendarmstien, og grænsen blev fra Vadehav til Østersø overvåget døgnet rundt af De blaa Gendarmer. Grænsen var så tydelig i bevidstheden, at man næsten kunne se den stiplede røde linje midt ude i Flensborg Fjord. Sådan måtte det være for et Sønderjylland og et Danmark, som havde kæmpet for sin suverænitet. Argumentationen var indlysende: Her slutter Tyskland, og her begynder Danmark. Lige præcis her, med et andet menneske- og samfundssyn, en anden demokratiopfattelse, en anden måde at administrere på. Men grænser kan også være diffuse og udflydende. Mindretallenes eksistens siden 1920 er udtryk for, at kulturgrænsen mellem Danmark og Tyskland ikke følger den gamle statsgrænse. Ja, man kan hævde, at grænselinjen er svulmet op fra en millimetertynd rød streg til et 80 km bredt bælte mellem Kongeåen og Ejderen. Ser man på Slesvig som helhed, må man konstatere, at grænsen er blevet mere åben, bredere og mere udflydende end den millimetertynde. Fra dansk side kan vi glæde os over, at mange af de værdier og erfaringer, vi kommer med, sætter et tydeligere præg på grænselandet end de værdier og erfaringer, som kommer sydfra. Det går vores vej om jeg så må sige, selv om der naturligvis også er inspiration at hente syd fra. Lige ind til vi mister modet og selvtilliden og maler den røde streg gennem landskabet op igen, fordi vi fejlagtigt tror, at vi kun kan være et folk, hvis vi bygger på dette enten-eller princip. Tankegangen er rigtig, hvis vi vil være et folk, som vi var det i 1950 erne, hvilket er en idiotisk tanke. Hvis vi vil være et folk i verden i dag, har vi brug for åbenhed og selvtillid til at komme i dialog med de andre og det får man ikke med røde streger i landskabet. Knud-Erik Therkelsen Hvis vi vil være et folk i verden i dag, har vi brug for åbenhed og selvtillid til at komme i dialog med de andre og det får man ikke med røde streger i landskabet JUNI 18/6: Indvielse af Vesterled samt årsmøde 19/6: Åbent hus på Vesterled JULI 2/7: Første udrejsedag for sydslesvigske feriebørn 16/7: Anden udrejsedag og hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn 30/7: Hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn AUGUST 26/8: Folkemøde på Ejer Bavnehøj SEPTEMBER 10/9: Indvielse af Istedsløvens tilbagevenden til Flensborg gamle kirkegård 11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4. Emne: Dansk identitet og flydende kulturgrænser 22-23/9: Seminar for efterskolelærere og lærere fra de danske skoler 24/9: Møde for lokalforeningsformænd øst for Storebølt i Jystrup 26-27/9: Sydslesvigudvalget afholder budgetmøde i Sydslesvig

26 26 nr. 3 / juni 2011 BØGER sprog og kultur Af Erik Lindsø DE VISES STEN ER ÅBENHED H.C. Andersens eventyr De Viises Steen er historien om faren, der sender sønnerne ud i verden for at finde de vises sten. Men fordi de ikke evner at have alle sanser åbne, forvirres de af verdens mangfoldighed. Faren sender da sin blinde datter af sted, der, med en særlig evne for inderlighed, kan fornemme, at de vises sten er at finde overalt på jorden, og dens navn er tro. I bogen Globale ralationer tages der afsæt i eventyret, men hvor H.C. Andersens morale er, at vores viden kun bliver vis, hvis den suppleres med tro, er bogens morale, at viden og selvforståelse i dag kun er befordrende, hvis den er rundet af ydmyghed, nærvær, åbenhed og ansvar. Alt hvad vi lidt uklart kalder det typiske danske : Hyggen, den flade struktur, det antiautoritære, de bløde værdier osv. er med til forme vores selvopfattelse som dansker. Men er denne selvopfattelse et godt redskab, når vi skal begå os i en verden, hvor stigende globalisering betyder, at stadig flere danskere skal arbejde internationalt og indgå tværkulturelle samarbejdsrelationer? Eller er den en vis sten om halsen? Det sidste er svaret i Globale udfordringer. Bogens budskab er, at skal danskerne begå sig på den globale scene, skal de lære at optræde med større respekt og ydmyghed over for andre kulturer. Det er en bog, der på overbevisende måde tager livtag med den lukkede og ekskluderende danskhed. Kirsten Frost, Estrid Johansen & Ole Rudkilde: GLOBALE RELATIONER. De Viises Steen om møder mellem mennesker. Frydenlund. 212 sider. 299 kr. (vejl.) LIVSHISTORIEN SOM DANMARKSHISTORIE Ulrik Ipsen er navnet på en dreng, der i 1823 kommer til verden i en skrædderfamilie i Haderslev. Det meste af et århundrede senere nedskriver han sine erindringer. Teologen, salmedigteren og kunsthistorikeren Lisbeth Smedegaard Andersen er Ulrik Ipsens oldebarn, og oldefarens erindringsbog har givet hende afsæt til at skrive et mesterværk af en fortælling. Hun tager ikke bare sin oldefar i hånden, men hun lader oldefaren tage læseren i den anden hånd, og i dette håndgreb tages vi med ind i en personlig, kærlig, varm, smuk og indsigtsfuld historie om en skræddersøns liv, hvor vi undervejs møder en lang række personer og temaer, der spillede en afgørende rolle i 1800-tallet. Ulrik Ipsens opvækst i Haderslev bliver naturligt afsæt for diskussionen af de slesvigske krige, og hans skrædderhåndværk åbner for modens udvikling og industrialiseringens udfordring af det klassiske håndværk. I København åbnes døren til kunstens verden og de kampe, der bølger fra Guldalderen til Symbolismen. Omdrejningspunktet er hele tiden Ulrik Ipsens livsrejse. En skrædderdreng i Haderslev, der tager på valsen og ser verden åbne sig, og som på grundlag af ypperligt håndværk bliver en af Københavns førende skræddermestre, der måler livvidde på Søren Kierkegaard, Meir Aron Goldschmidt og H.C. Lumbye, og syr deres tøj. Sjældent kommer man så beriget tilbage til nutiden efter et ophold i fortiden. Det er først, når man lægger bogen fra sig, man opdager, at man ikke selv var til stede i den. Lisbeth Smedegaard Andersen: SKRÆDDE- REN En historie om 1800-tallet. Kristeligt Dagblads Forlag. 471 sider, illustreret. 349 kroner. VI DER BOR I DANMARK Rockwool Fondens Forskningsenhed har igennem 25 år gennemført en række forskningsprojekter, der har afdækket væsentlige sider af danskernes hverdagsliv. Nu er de mange resultater udgivet i et sammendrag med den passende titel Vi der bor i Danmark. Bogen giver et aktuelt, overskueligt og spændende tidsbillede. Forfatterne Bent Jensen og Torben Tranæs indleder med at indkredse befolkningens demografi: Hvor mange er vi, og hvordan ændrer befolkningens sammensætning sig? Andre kapitler beskriver derefter danskernes dagligdag med de samfundsmæssige bevægelser, der karakteriserer et dynamisk samfund som det danske: Hvem er vi? Og hvordan lever vi? Bogens hovedkapitler omhandler: Danskernes forbrug og indkomster, befolkningens geografiske og sociale fordeling, vores samlivsmønstre, livet på arbejdsmarkedet, børnefamiliernes tid og forbrug, vores uddannelsesbaggrund, velfærdsstaten og dens udvikling, befolkningens samfundsmoral, politikernes troværdighed, sort arbejde samt helbred, trivsel og overvægt. Hvert kapitel er forsynet med mange underafsnit med retvisende overskrifter og fortrinlige illustrationer og et afsluttende sammendrag. Bogen er på en gang et opslagsværk og et sandhedsvidne i den politiske debat og derfor god at have ved hånden, hvis man vil undersøge, om der er hold i politikernes argumenter om, hvordan det er gået med omsorgen for de ældre, de socialt udsatte, uddannelsesniveauet, erhvervsudviklingen, børnefamiliernes vilkår og lignende forhold, der er hjørnestene i velfærdsstaten. Bent Jensen og Torben Tranæs: VI DER BOR I DANMARK. Hvem er vi? Og hvordan lever vi? Gyldendal. 256 sider, illustreret. 170 kr. (vejl.)

27 nr. 3 / juni HISTORIEN OM TØRKLÆDET I anmelderens barndom i 1960 ernes Himmerland bragte tørklædet sindene i kog, da en pædagog fra København flyttede til landsbyen med en lilla ble om hovedet. Det syntes vi ikke var i overensstemmelse med vores kultur. Min far konkluderede: Der kan du selv se, de københavnere har røv i begge ender. Den lilla ble synliggjorde et dem og os. I de seneste år er det det muslimske tørklæde, der har bragt sindene i kog i hele Europa, og ikke mindst i Danmark. Vi taler om tørklædestriden, og den udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. Når den slags stridigheder går i følelserne, er det godt at få syn for sagn. Og det får man i bogen Tørklædet som tegn. Bogen sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition med at udgrænse det fremmede med henblik på at skabe et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne normer for tildækning af kroppen. Blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Tørklædet som tegn nuancerer debatten. Hermed bidrager bogen til sameksistens mellem kulturer frem for konflikt, som alt andet lige er vejen frem i den globale virkelighed. Kirsten Molly Søholm & Inge Degn: TØRKLÆDET SOM TEGN. Tilsløring og demokrati i en globaliseret verden. Århus Universitetsforlag. 194 sider. 198 kr. MEDIEBEGIVENHED OG DANSKHEDSKAMP I 2009 forsvarede sociologen Carsten Stage en ph.d. afhandling om den krise, der opstod, efter Jyllands-Posten i 2005 trykte de 12 Muhammed-tegninger. Den videnskabelige afhandling er gennemskrevet og nu udgivet, så den er tilgængelig for læsere uden for den videnskabelige verden. Tak for det. Bogen er nemlig et væsentligt bidrag til at forstå den enkeltbegivenhed, som de seneste år har haft størst indflydelse på Danmarks forhold til verden og omvendt. Tegningekrisen beskriver, hvordan fortolkninger af kriseforløbet i avisartikler, tvnyheder og dokumentarfilm satte tre forskellige forståelser af det særligt danske i spil: Danmark blev fremstillet som oplysningens sekulære højborg, og ondet fik sin rod i muslimers udanske sammenblanding af religion og politik. Af andre blev dansk identitet defineret som noget medfødt og i samme åndedrag som væsensforskellig fra islam. Og ikke mindst var der aktører, der mente, at Jyllands-Postens initiativ ignorerede to bærende danske værdier: tolerance og respekt for det anderledes. Bogen argumenterer for, at de nationale medier i betydelig grad er med til at skabe vores forestillinger om, hvad der er dansk og udansk, og at muslim i særlig grad er blevet noget, som det danske sættes i forhold til. Muhammedtegningerne har tydeligere end nogen anden nyere begivenhed i danmarkshistorien understreget globaliseringen som et nyt, kulturelt vilkår, der indebærer, at danskheden konstant sættes til debat - og konstant må genfortælles. Tegningekrisen er et væsentligt bidrag til denne genfortælling. Carsten Stage: TEGNINGEKRISEN som mediebegivenhed og danskhedskamp. Århus Universitetsforlag. 208 sider. 248 kr. IKKE DEN, MEN DIN Din danske kirke i Sydslesvig er en fortrinlig lille bog om kirkelivet i det danske mindretal før og nu skrevet af de to sydslesvigske præster Ea Dal og Christian Ulrik Terp, Den er udgivet med supplerende pædagogisk materiale. Bogen er først og fremmest tænkt brugt i undervisningen, men den anbefales til alle, der interesserer sig for og vil have indsigt i, hvad den danske kirke i Sydslesvig er for en størrelse. De danske kirkebygninger er ikke så synlige i landskabet eller i byen som de forskellige tyske kirker. Det er de en bestemt grund til, og det er en vigtig del af den danske kirkes historie i Sydslesvig. På trods af en stor kirkehistorie i Sydslesvig, der kan føres tilbage til Hedeby og Reformationen, beskriver bogen et kirkeliv i det skjulte som en vigtig del af selvforståelsen i den danske kirke i Sydslesvig. I Sydslesvig er der 35 danske menigheder med ca. 60 prædikesteder. Der er i alt 24 præsteembeder. Det er et dansk kirkeliv, der udfolder sig i et tysk samfund. Og derfor taler vi selvfølgelig også tysk i den danske kirke, når der er behov for det. Ligesom medlemmerne af en dansk menighed begraves på de samme kirkegårde som alle andre borgere i landet. Bogen rummer givtig information og oplysning om det danske kirkeliv i Sydslesvig ført helt op til nutiden og de moderne problemstillinger, kirken står overfor. Ea Dal og Christian Ulrich Terp: DIN DANSKE KIRKE I SYDSLESVIG. En bog om dansk kirkeliv i Sydslesvig før og nu. 86 sider. 3,20 euro. Bog og idémappe købes hos Sydslesvigs Kirkekontor i Flensborg www. dks.folkekirken.dk

28 28 nr. 3 / juni 2011 LOKALFORENINGER sprog og kultur LOKALFORENINGERNE Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Næste nummer af GRÆNSEN udkommer 26. august. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus Jørn i hænde senest fredag 5. august. SJÆLLAND BORNHOLM Gl. Roskilde Amt Tirsdag 6. september, 10.00: Udflugt til Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25 Holbæk. Vi kører i egne biler, og samkørsel arrangeres. Mødetid er kl. 10 ved indgangen, derefter halvanden times rundvisning fra hovedbygningen til smedjen, husmandsstedet og brugsforeningen. Der er en kirke, Redningskorpset Zonen, savskæreri og en stor vognsamling, så der er meget at se på. Frokost på traktørstedet Madam Blå. Pris 250 kr. pr deltager for indgangsbillet, rundvisning og frokost. Betaling til bankkonto: Reg. nr Konto nr eller ved ankomst til Nyvang. Tilmelding senest tirsdag den 30. august til Leif Beck Rasmussen, Svalevænget 7, 4070 Kirke Hyllinge, tlf , mobilnr , leif@graensen-roskilde. dk. Gennemføres ved min. 15 deltagere Hørsholm Fredag september: Studietur til Sydslesvig. Fra den 9. til den 12. september arrangerer Grænseforeningen Hørsholm en tur til Sydslesvig. Deltagerne bor på Christianslyst, og vi deltager i festlighederne omkring genopstillingen af Istedløven på Flensborg Gamle Kirkegård. Rundvisning på Dannevirkegården, og vi har et arrangement på Sønderborg Slot. Den 9. om aftenen får vi besøg af Anke Spoorendonk, medlem af landdagen i Kiel. Meget mere vil indgå i programmet. Nærmere oplysninger hos Kirsten Alsing, Hørsholm Grænseforenings formand, tlf Kun få pladser tilbage. KREDS 6. VESTSJÆLLAND SYD Ringsted og omegn Fredag september: 3-dages tur til Sønderjylland og Sydslesvig i samarbejde med LOF. Mogens Larsen gennemgår turen på generalforsamlingen, og senere kan man læse om turen i LOF s program og på ringsted. KREDS 7. SYDSJÆLLAND Sydsjælland Møn Torsdag 23. juni: Parken ved Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, Stege. Sankthansaften. Kl båltale v. lektor Jutta Bojsen-Møller. Musikalsk underholdning v. Bjerre, Bjerre og Bjerre. Arrangement i samarbejde med Foreningen Norden LOLLAND-FALSTER Fredag 24. juni: 3 dags turen til Syd og Nordslesvig er fredag den 24. juni, lørdag den 25. juni og søndag den 26. juni 2011 med ophold på Christianslyst. TILMELDING til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev eller eller tlf Der er få pladser. Lolland Fredag juni: 3-dages turen til Syd- og Nordslesvig med ophold på Christianslyst. Tilmelding til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev, tlf Lørdag 13. august, 8.30: Kredsarrangement for Grænseforeningen Lolland-Falster med tur til kunstnerfamilien Swanes maleriske hjem Malergården i Odsherred. Vi har selv madpakke med, som kan spises i Malergårdens cafeteria, øl og vand skal købes i cafeteriet. Besøg ved genforeningsstenen fra 1920 på Esterhøj i Høve. Kaffe og kage. Pris 375 kr. eksklusiv drikkevarer! Der kan max. være 50 deltagere opsamling ved Skørringe busser kl. 7.00, Maribo banegård kl. 7.15, Sakskøbing svømmehal kl. 740, Nykøbing (cementen) kl. 8.00, Nørre Alslev ved kirken kl. 8.15, Stenved kl og Næstved banegård kl Tilmelding til Christa Vægter telf Betaling: Check eller på bankkonto i Nordea reg. nr og kontonr Husk at opgive navn og telefonnummer! FYN GRÆNSEFORENINGERNE PÅ FYN Kerteminde og omegn Lørdag 3. september, 8.30: Venskabsbesøg med udflugt til Frederiksstad. Afgang fra Kerteminde (ved Mødestedet) 8.30, Munkebo Kirke 8.40, Dalumhallen 9.00, Staurby Skov Vi mødes med slesvigerne til middag på Gammellund kro, derefter kører vi sammen til Frederiksstad, hvor vi tager på kanalrundfart med dansktalende guide. Efter sejlturen giver slesvigerne et stykke mad, før vi vender hjemad med et lille stop ved grænsen. Hjemkomst Kerteminde ca Pris: 500 kr. alt inkl. (ikke medlemmer 550 kr.) Tilmelding senest 15. august til Poul Erik, tlf eller Gunvor tlf el DET NORDLIGE JYLLAND KREDS 14. AALBORG Aalborg Torsdag september: Årets Grænselandstur, som efter mange ønsker næste år går til Kalmar i Sverige, omtalt ved foredraget den 21 marts. Mange er allererede tilmeldt, så skynd jer, Skiveegnens Grænseforening Skive Salling Fjends Lørdag 18. juni, 12.00: Årsmøde på Vesterled. Flaghejsning og officiel indvielse. Middag med stegte rødspætter (kr. 150 inkl. drikkevarer betales på dagen). Årmødetaler er formand for Danske Skoleforening for Sydslesvig Per Gildberg. Tilmelding senest den 1. juni 2011 til Carsten Dalgaard på eller e-post carstendalgaard@mail.tele.dk eller til Lene Højer Andersen på telefon MIDTJYLLAND ØST KREDS 17. ØSTLIGE DEL AF REGION MIDTJYLLAND Randers og omegn Torsdag 8. september, 19.00: Helligåndshusets store sal. Foredrag ved Nis Hardt, museumsleder ved Danevirkemuseet: Danevirke Nordens port til Europa. Arrangeres i samarbejde med Amatørarkæologisk forening for Randers og omegn. Lørdag 24. september, 7.30: Bus fra Randers kl fra Elro Arena. Pause i Chritiansfeld. Besøg på Danevirke og Danevirkemuseet. Besøg i Slesvig. Aftensmad på kro. Pris m.m oplyses i en annonce en måned forud for turen. Tilmelding til Erik Skafte, tlf.: , mail: erik@overgaard. dk. Tilmeldingsfrist 10. sept. Turen gennemføres i samarbejde med Randersegnens Amatørarkæologer ved Henrik Kristensen.

29 nr. 3 / juni KREDS 19. ØSTLIGE DEL AF REGION MIDTJYLLAND Skanderborg og omegn Onsdag 15. juni: Udflugt. Årets udflugt har den nordfrisiske vadehavsø Føhr som mål. Vi vil bl.a. besøge det nye Museum Kunst der Westküste i Alkersum, hvor temaet er hav og kyst. Udstillingen omfatter værker af store kunstnere som f.eks. Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Emil Nolde, Edvard Munch, Max Liebermann, Max Bechmann og den nordfrisiske Otto H. Engel kunstnere, der dokumenterer livet langs kysten fra Holland i syd til Norge i nord. Nærmere program vil foreligge til foråret. Prisen vil pga. færgeoverfarten blive højere end vanligt. Tilmelding til Doris Nielsen tlf KREDS 20. Horsens og omegn Mandag 29. august, 8.00: Udflugt til Isted Børnehave. Vi kører i private biler fra parkeringspladsen ved Lund brugs. Vi har venskabsforbindelse med Isted børnehave, der lægger et program for os. Pris:?. Tilmelding til Bruno på tlf Vamdrupegnen Lørdag 18. juni, 12.30: Gauerslund Kirke, Kirkebakken 30 Børkop. Cykeltur, hvor vi følger i sporet på Hans Thomsen Hvid, veteran fra krigen i Turen er på knap 20 km. og afsluttes med kaffe på Børkop Vandmølle, hvor også mølleriet og museet kan beses. Pris for tur + kaffe: 60 kr. Tilmelding + aftaler om samkørsel senest den 11. juni på tlf Lørdag 3. september: Zeppelin, Snæbel og Grænsemuseet. Grænseoverskridende cykeltur omkring Tønder, hvor bl.a. Zeppelin Museet, snæbelprojektet og Grænsemuseet i Sæd beses. Medbring selv frokost og kaffe (husk pas!). Afgang fra Brugsens P-plads i Vamdrup kl (Mødested ved Tønder meddeles ved tilmeldingen). Tilmelding senest mandag den 29. august til Kirsten Wehmüller på tlf

30 30 nr. 3 / juni 2011 LOKALFORENINGER sprog og kultur Vejle og omegn Tirsdag 16. august, 19.00: Vejle Amts Folkeblad, Bugattivej 8, Vejle. Møde med tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl, som vil fortælle om sine mange og spændende oplevelser både i Folketinget og i andre sammenhænge, som eksempelvis i det sydslesvigske arbejde. I samarbejde med Vejle Amts Folkeblad. Evt. samkørsel til VAF kan arrangeres. Tilmelding til Bent Wind, tlf , Inger Christensen. Tlf eller Margret Petersen. Tlf senest den 14. august. MIDTJYLLAND VEST KREDS 21. RINGKØBING AMT Lørdag 18. juni 2011, 12.00: Sommermøde på Lejrskolehjemmet Vesterled, i Sdr. Haurvig på Holmsland Klit og samtidig indvielse af den nye hovedbygning. Kom og vær med ved den festlige indvielse af vores nye fælles sommerhus. Vesterled er ejet i fællesskab af Grænseforeningerne i tidligere Ribe Amt og Grænseforeningerne i tidligere Ringkøbing Amt, som står sammen om at drive. Navnet på årsmødetaler(ne) vil senere blive meddelt i bl. a. Flensborg Avis og Grænsen, ligesom kredsformanden gerne orienterer nærmere om Vesterled, Støtteforeningen og Årsmødet. Det koster kr. 150,- at deltage i middagen og det øvrige traktement. Søndag 19. juni, 11.00: Åbent hus på Vesterled. Kredsene bag Lejrskolehjemmet Vesterled vil gerne invitere alle interesserede til et åbent hus arrangement på Vesterledvej 76, fra kl Vi står klar med kaffe/te & kage + postevand, frokostkurv må I selv medbringe. Yderligere oplysninger kan fås hos bestyrelsesformand Carsten Dalgaard, og via carstendalgaard@mail.tele.dk Skjern-Tarm-Videbæk Egnen Fredag 10. juni, 19.00: Familieaften til Værneengene og Tipperne. Vi mødes ved Fahl Kro, hvor Vagn Olesen, der til daglig har tilsyn med de mange dyr, der afgræsser Værneengene, viser og fortæller. Derefter kører vi forbi den særprægede bebyggelse på Store Mjøl og ud gennem det fredede og afspærrede område på Tipperne. Der bliver mulighed for at komme op i fugletårnet og se fugle gennem den store kikkert, men tag gerne selv en kikkert med. Derefter tilbage til Nordladen, hvor grillen er tændt, og der er aftensmad. Pris inkl. mad og drikkevarer: 60 kr. Børn gratis. Lørdag 27. august: Udflugt til Hooge. I år bliver udflugten centreret om Vadehavet. Første besøges den enestående borgruin Trøjborg og derefter fortsættes langs vadehavskysten til Schlüttsiel, hvorfra færgen sejler til den lille vadehavsø Hooge. Under stormflod er det meste af øen oversvømmet. På øen spiser vi frokost, ligesom der bliver tid til at se sig omkring og besøge kirken, inden vi sejler til fastlandet og kører til Ladelund og spiser middagen. Pris kr. 500 alt inkl. Ringkøbing og omegn Tirsdag 9. august, 18.30: Museumspladsen. Skovtur og jagthistorier. Bustur. Vi besøger Kjeld Hansen i jagthytten ved Vemb. Vandretur i skoven med fortælling om fugle og vildt. Film og jagthistorier. Øl, vand, kaffe, te og smørrebrød. Foreningen betaler bussen. Pris for deltagelse 150 kr., der betales i bussen. Tilmelding senest 6. aug. på SØNDERJYLLAND HADERSLEV VESTERAMT Onsdag oktober: I samarbejde med Foreningen Norden Frøs Herred/Haderslev. 4-dages tur til Selma Lagerlöfs hjemegn omkring Frykensøen i Värmland. Onsdag: Afg. Toftlund 7.30, Gram 7.45, Rødding Via Fyn og Sjælland går turen går forbi Trollhättan og følger vestsiden af Vänern, sidst på dagen nås Ibis hotel Karlstad City. Middag kl. 20 Torsdag: Tur rundt om Frykensøen til Mårbacka, Selma Lagerlöfs fødegård og senere bolig. Efter frokost fortsættes til Rottnerros Park, en rosen- og skulpturpark Fredag: Byrundtur i Karlstad og mulighed for tur med bådbussen. Lørdag: Efter morgenmaden hjemtur via Göteborg Frederikshavn med hjemkomst Rødding 22.30, Gram 22.45, Toftlund Pris for turen: Medlemmer kr. for ikke-medlemmer kr. Prisen er inkl. overnatning med halvpension og entré på Mårbacka, rundstykker og kaffe på udrejsen + et spændende foredrag om Selma Lagerlöf af Nanna Drejer den 4. oktober på Månen i Haderslev. Mad på ud- og hjemrejse er ikke med i prisen. Turen gennemføres ved min. 35 deltagere. Interessetilkendegivelse snarest muligt, bindende tilmelding senest 1. september til kirsten. svendsen@mail.dk eller tlf. aften Senest 1. september depositum på 500 kr. til Nordea Rødding. Reg. nr 2451 kontonr Haderslev Østeramt Lørdag 18. juni, 09.00: Tur til Sydslesvig. Tur til Sydslesvig under ledelse af konsulent Claus Jørn Jensen. Vi ser A. P. Møller Gymnasiet m. m. i og omkring Slesvig. Kaffe og middag, hjemme ca. kl. 18. Pris 250 kr. Tilmelding inden 10. juni til Erik Heissel, telefon Aabenraa Lørdag 3. september: Heldagstur til den nordfrisiske vadehavsø Før. Vi mødes ved terminalen på parkeringspladsen i Dagebøl. Vi tager fra Før igen kl Skoleinspektør Anders Marcussen fra den danske skole i Vyk er guide. Pris 300 kr. pr. person for færgebillet, morgenmad ombord på færgen, bus på øen, middag på Før og entreer. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding med evt. ønske om kørelejlighed til Dagebøl til Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, 6340 Kruså, tlf , E-post: peweber@ mail.tele.dk Sønderborg Lørdag 10. september: En dag på højskole. Vi kører i bus. Oplev en dag på Jaruplund Højskole!! Den eneste danske højskole i Sydslesvig. Nærmere om tid, program samt pris annonceres i Budstikken samt via mail-listen. Bindende tilmelding til en fra bestyrelsen senest 2. september. Nakskov, Maribo, Nykøbing F. Møn s Jern- og Stålforretning A/S y

31 nr. 3 / juni Livsglæde ad libitum Erik Lindsø har spredt smil og indsigt ved utallige foredrag rundt om i landet. Nu kommer hans ukuelige livsoptimisme for første gang i bogform. En perlerække af varme anekdoter og rammende betragtninger fra et liv med musik, poesi og glædesspredere af alle slags. Sommerens bedste medicin mod livstræthed og langtidsskuffelse! kr. 249,- GRÆNSEN 73. årgang Peder Skrams Gade København K. Udgiver Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø el@graenseforeningen.dk Tlf Annoncer Fridrik Jonsson fj@graenseforeningen.dk Tlf Udgivelse Oplag: gange årligt Nr. 4 August Deadline: Mandag 15/8 Udgivelse: Fredag 26/8 Nr. 5 Oktober Deadline: Mandag 3/10 Udgivelse: Fredag 14/10 Nr. 6 December Deadline: Mandag 5/12 Udgivelse: Fredag 16/12 GRÆNSEN i elektronisk udgave Send din , og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din ipad. Tryk Jørn Thomsen/Elbo A/S Layout Forsidefoto Lars Salomonsen Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk Tlf Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ket@graenseforeningen.dk Tlf Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Kirsten Haese, Aabybro Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Lise Estrup, Ballerup Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Lars Sander, Hørning Jens Andresen, Branderup

32 BAGTANKER Maskinel Magasinpost ID-nr Illustration: Niels Poulsen DANSKERNE FINDES I MANGE MODELLER Danskerne findes i mange modeller og stadig kommer der nye til. Er vi et folk, når det virkelig gælder? Og hvem kan bestemme, hvad folket vil? Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår. Hvad er det fjerne, og hvad er det nære, Når verden ikke er det, den var? Hvor er det ansvar, som alle må bære, og hvor er den uskyld, som ingen har? Lad os tale om det frit Hvad skal vi styrke, og hvad skal forandres, og hvordan gøres der ret og skel? Hvad er mit eget og hvad er de andres? Og hvor begynder og ender vi selv? Lad os tale om det frit... Danskerne findes i mange modeller, For livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med. Lad os tale om det frit... Sangen er skrevet af Ebbe Kløvedal Reich til Vestjyllands Højskoles 25-års jubilæum i Her ses vers 1, 2, 4 og 6. Alle syv vers findes i Højskolesangbogen, nr I sangen foregribes debatten om danskhed anno I Ebbe Kløvedal Reichs optik kræver livet mangfoldighed. I det personlige møde med en fri og åben samtale bliver forskelligheder altid til en berigelse. Den samfundsmæssige opgave er at skabe gyldenår. Det gør man ikke ved at ekskludere det, der er forskellig fra en selv, men ved at inkludere det. Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk Telefon