Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Professionshøjskolen Metropol, København

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Professionshøjskolen Metropol, Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Professionshøjskolen Metropol i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Professionshøjskolen Metropol i 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Professionshøjskolen Metropols udbud af uddannelsen til laborant i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og dels er udviklingsbaseret i relation til erhvervet og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager underviserne aktivt i samarbejde med eksterne parter i form af offentlige institutioner og private virksomheder om forsøgs- og udviklingsprojekter og deltager i traineeforløb i relevante virksomheder. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, udbudsstedet sikrer undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen, og underviserne er aktive i videndeling i de enkelte faggrupper. Udbudsstedet sikrer kontinuerligt uddannelsens relevans gennem den systematiske inddragelse af aftagerfeltet og løbende inddragelse af de studerende i udviklingen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen på udbudsstedet er på det rette niveau, jf. kvalifikationsrammen for erhvervsakademiuddannelser, og at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Tilrettelæggelsen af undervisningen sikrer, at den studerende er forberedt til praktikken og kan nå sine læringsmål, bl.a. ved forud at kunne tage et valgfag inden for det område, praktikken ligger inden for. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i den opfølgning, der består i, at der på baggrund af alle evalueringer udarbejdes handlingsplaner, der drøftes med både eksterne og interne interessenter. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet har imidlertid identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser, hvilket betyder, at kriterium 9 er vurderet delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, herunder rådgivning i forbindelse med de studerendes praktikansøgninger. 4

6 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af , som ændret ved BEK nr. 570 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Søren Rasmussen, MSc i molekylærbiologi. Teamleder i Production Support, Dako. Tidligere laboratoriechef i Microbiology, Chemistry and Services, Eurofins Pharma, tidligere kemiker og teamleder i diverse afdelinger ved Novo Nordisk og tidligere forsker i molekylærbiologi ved Statens Veterinære Serumlaboratorium. Censor ved laborantuddannelsen. Forfatter til adskillige publikationer inden for molekylærbiologi. Karen Munk Rasmussen, kemiingeniør. Uddannelseschef og souschef ved Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Tidligere afdelingsleder for teknisk designer, frisør, klinikassistent og AspIT på EUC Vest. Tidligere teamkoordinator og underviser på både kursuscentret og laborantuddannelsen på EUC Vest. Arendse Ross Agner, cand.mag., BSc i Chemical and Biochemical Engineering. Projektleder i Novo Nordisk. Censor ved laborantuddannelsen. Tidligere projektansvarlig og kemiker i Novo Nordisk. Christina Clausen, forsikringsrådgiver, nyuddannet laborant fra Erhvervsakademi Aarhus. Ansat på hospitalsapoteket, Aarhus Sygehus. Tidligere laborantpraktikant ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. 7

9 Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborantuddannelsen Metropol Professionshøjskolen Metropol Sigurdsgade N Studiets struktur Laborantuddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 2½ år (150 ECTS-point). Disse er fordelt på 1½ års uddannelse på Metropol (90 ECTS-point) og et års uddannelse i en virksomhed (lønnet ansættelse). Dette år består af praktik (50 ECTS-point) efterfulgt af afsluttende projekteksamen (10 ECTS-point). Uddannelsen på Metropol er opbygget som en vekselvirkning mellem teori og øvelser (det praktiske arbejde i laboratoriet), som oftest blandet i samme studieenhed. I gennemsnit udgør øvelser cirka en tredjedel af uddannelsen på Metropol. De første 1½ år af uddannelsen er fordelt på 3 semestre, der hver indeholder 2 moduler a 10 uger (48-50 undervisningsdage pr. modul). Hvert modul kan indeholde 1 eller flere studieenheder (SE). 1. modul (obligatorisk) Intro Grundlæggende laboratorieteknik Test 1 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 2. modul (obligatorisk) Analyse- og synteseteknik Test 2 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 3. modul (obligatorisk) Mikrobiologi og fermentering Test 3 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 9

11 4. modul (obligatorisk) Fordybelse Lægemidler Proteiner 1.-årsprøve 1 uge 4 uger 4 uger 1 uge Teori Teori + øvelseser Teori + øvel- Skriftlig 5. modul (obligatorisk og valgfag) Fordybelse Bioteknologi Kemiteknologi 2 uger 4 uger 4 uger Teori Teori + øvelser Projekt 6. modul (valgfag) Fordybelse Lab.-kursus og prøve (lab.- teknik) Projekt og prøve (afsluttende skoleprojekt) 2 uger 2 uger 6 uger Teori Øvelser og mundtlig prøve Projekt og mundtlig prøve Praktik, 1 år Praktik Praktikprøve Afsluttende projekteksamen Laboratoriearbejde Skriftlig rapport Projekt og mundtlig prøve De centrale fagområder Uddannelsens centrale fagområder fremgår af studieordningens fællesdel 2012 (herefter benævnt fællesdel studieordning) Laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point, obligatorisk) Bioteknologi (25 ECTS-point, obligatorisk) Kemiteknologi (25 ECTS-point, obligatorisk) Herudover 10 ECTS-point, der kan fordeles valgfrit på bio- og/eller kemiteknologi. Af studieordningens institutionsdel 2013 (herefter benævnt institutionsdel studieordning) fremgår, hvordan de centrale fagområder på Metropol er fordelt på studieenheder. Under kriterium 7 vil studieenhedernes indhold og indbyrdes afhængighed blive præsenteret nærmere. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 253 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende (heraf 3 udenlandske) (heraf ingen udenlandske) (heraf 6 udenlandske) (heraf 1 udenlandsk) (heraf 15 udenlandske) (heraf 5 udenlandske) Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 19 (samt 1 timelærer og 4 fuldtidsansatte teknikere) Antal årsværk: 18,5 De centrale praktiksteder 10

12 De centrale praktiksteder, i studieordningerne kaldet praktik, er primært universiteterne og private virksomheder i hovedstadsområdet inden for medicinal- og bioteknologi. De seneste 10 år har de 5 største aftagere af praktikanter, nævnt efter størrelse, været: s Universitet, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut. Samlet set, over samme periode, har 88 virksomheder ansat 809 praktikanter. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 4 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 12

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har løbende kontakt med et bredt felt af aftagere, som er dækkende for udbuddet. Ekspertpanelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som omfatter laboratorier i private virksomheder og offentlige institutioner inden for produktion, forskning og udvikling, rådgivning og kontrol. Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora, hvorigennem udbudsstedet løbende har kontakt med aftagerfeltet og drøfter uddannelsens relevans. Udbudsstedet får fx viden fra praktikvirksomhederne gennem den afsluttende praktikevaluering, der bl.a. omhandler samarbejdet med udbudsstedet og den studerendes arbejde i praktikperioden. Disse praktikevalueringer læses igennem af uddannelseslederen efter hver praktikperiode. Institutionen redegør for, at udbudsstedet er i kontakt med relevante aftagere gennem den aftagerundersøgelse, som udbudsstedet gennemfører hvert andet år. Undersøgelsen er baseret på et kvantitativt spørgeskema, der sendes ud til alle de aftagere, som har ansat dimittender fra laborantuddannelsen inden for det seneste år. Hvis der kun er få besvarelser, supplerer udbudsstedet denne undersøgelse ved at gennemføre kvalitative interview med de aftagere, der har besvaret spørgeskemaet. Her bliver aftagerne bl.a. spurgt om relevansen af dimittendernes kompetencer samt om det fremtidige behov for kompetencer. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har kontakt til aftagere gennem uddannelsesudvalget, der mødes tre til fire gange årligt for at drøfte laborantuddannelsens mål, indhold og opbygning. Uddannelsesudvalget er fælles for laborant- og procesteknologuddannelsen samt for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorieteknologi. I udvalget sidder repræsentanter for ni aftagere samt en medarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant fra hhv. laborantuddannelsen og procesteknologuddannelsen. Uddannelseslederen for hver af uddannelserne samt institutchefen deltager i møderne som tilforordnede. På den måde tilgår viden fra møderne ledelsen på laborantuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at dimittendkontakten er tilfredsstillende og dækkende for udbuddet, og at der tilgår relevant viden til at sikre udbuddets fortsatte relevans gennem kontakten med dimittenderne. Institutionen redegør for, at udbudsstedet gennemfører en dimittendundersøgelse blandt sine dimittender hvert andet år. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som bl.a. omfatter spørgsmål om, hvordan dimittenderne vurderer de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, i forhold til de arbejdsopgaver, de skal udføre i deres job. 13

15 Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør tilfredsstillende for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Resultaterne fra aftager- og dimittendundersøgelserne bliver årligt samlet af institutionens kvalitetsteam. Udbudsstedets ledelse drøfter herefter resultaterne i uddannelsesudvalget samt på personalemøder med udbudsstedets undervisere og i studierådet med de studerende. Herefter bliver resultaterne sammenfattet af institutionens kvalitetsteam i en årlig handleplan for udvikling af uddannelsen og videreformidlet til udbudsstedets ledelse, der drøfter den med de interne og eksterne interessenter. Institutionen redegør for, at udbudsstedet bl.a. har anvendt viden fra aftagere og dimittender til at indføre, at udbudsstedets studerende nu kan tage kemiteknologi, som er et fireugers forløb på 5. modul, på engelsk. Denne tilpasning er sket på baggrund af input fra uddannelsesudvalget samt fra aftagerundersøgelsen i 2012, hvor bedre engelskkompetencer hos de studerende er blevet efterspurgt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.01: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Bilag 2.02: Praktikvirksomheder laborant Bilag 2.03: Bilag 2.04: Uddannelsesudvalgets sammensætning Evalueringer med de studerende ved Metropol, laborant, procestekno log og Pb-uddannelsen gives en oversigt over alle evalueringer der foretages på uddannelsen Bilag 2.05: Aftagerundersøgelse 2012 kvantitativ Bilag 2.06: Aftagerundersøgelse 2012 kvalitativ Bilag 2.07: Evaluering af praktikperiode virksomheder 2012 Bilag 2.08: Uddrag af Dimittendundersøgelse 2011 Laborant Bilag 2.09: Forretningsorden for uddannelsesudvalget Bilag 2.10: Bestyrelsens forventninger til uddannelsesudvalg Bilag 2.11: Referat af møde i uddannelsesudvalget Bilag 2.12: Referat af møde i Uddannelsesudvalget Bilag 2.13: Resultatet af curriculumgennemgangen Bilag 2.14: Handleplanen for uddannelsesudvikling af Laborantuddannelsen m.fl Bilag 2.15: Metropol Strategi 2020 Bilag 2.16: Handleplan for laborant og procesuddannelsen

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillede vis redegør for, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder gennem forskellige aktiviteter, fx knyttet til efter- og videreuddannelsesaktiviteter, virksomhedsbesøg, gæsteundervisere på udbudsstedet og deltagelse i faglige netværk. Underviserne tilegner sig også viden ved at være vejledere for de studerende i forbindelse med praktikken og som vejledere på de afsluttende eksamensprojekter, der tager udgangspunkt i en praksisnær problemstilling fra praktikstedet. Udbudsstedets undervisere får også løbende viden om beskæftigelsesområdet, når de underviser på forskellige efter- og videreuddannelser (EVU) og herigennem er i dialog med personer fra beskæftigelsesområderne. I deltog halvdelen af udbudsstedets undervisere i EVU-aktiviteter. Nogle af underviserne har bl.a. undervist på diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere desuden rekrutteres til at forestå kurser og forløb på virksomheder, fx Cheminova. Undervisere fra udbudsstedet deltager i de virksomhedsbesøg, der er planlagt som en fast del af undervisningen, og er herigennem i kontakt med beskæftigelsesområder. På studieenheden Analyse og synteseteknik besøger studerende og undervisere fx virksomheder som BASF og Haldor Topsøe for at få viden om kvalitetskontrol i et laboratorium. Underviserne tager desuden alene på virksomhedsbesøg som en del af deres kompetenceudvikling. En underviser har eksempelvis besøgt DTU Foods. Udbudsstedet inddrager også gæsteundervisere i undervisningen og kompetenceudviklingen af udbudsstedets undervisere. Herigennem får underviserne den nyeste viden og eksempler fra beskæftigelsesområderne. Er der foretaget ændringer i lovgrundlaget for undervisningens laborantmetodiske indhold, anvender udbudsstedet desuden gæsteundervisere til at indføre underviserne i det gældende lovgrundlag. Udbudsstedet har bl.a. haft gæsteundervisere fra Statens Serum Institut, Novo Nordisk, Lundbeck, BASF og Miljøstyrelsen. Udbudsstedets undervisere får desuden løbende ny viden fra beskæftigelsesområderne gennem deltagelse i faglige netværk. En underviser deltager fx i netværket Eurolab Danmark og 15

17 får herigennem bl.a. viden om kvalitetssikring af mikrobiologiske analyser. Netværket afholder to årlige møder, og der udveksles både national og international viden og erfaring. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.01: Bilag 3.02: Bilag 3.03: Bilag 3.04: Bilag 3.05: Bilag 3.06: Bilag 3.07: Bilag 3.08: Bilag 3.09: Bilag 3.10: Artikel fra tækkemændenes fagblad Kompetenceudvikling i 2012 samlet for undervisere på procestekno log og laborantuddannelsen Studieenhedsplan for SE1 Mailkorrespondance om planlægning af netværksbesøg Novo Referat af møde i netværk i Middelfart Undervisningsmateriale om IC Arbejdsopgavereferat fra koordineringsgruppen laborant). Kompendium i klassificering og mærkning Eksempel på NMKL-metode fra SE10 Eksempel på metode fra Pharmacope fra SE12. 16

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområder. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere indhenter ny viden om udviklingsbasering i relation til erhvervet gennem en række videnkanaler, bl.a. gennem udviklingssamarbejder, afslutningsprojekter og undervisning på overbygningsuddannelsen. Institutionen redegør for, at udbudsstedet i forbindelse med køb og afprøvning af nyt udstyr har fået ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Bl.a. har udbudsstedet samarbejdet med firmaet Bio-Rad, der sælger bioteknologisk udstyr, om udvikling af nye real time PCRmetoder. I samarbejdet mellem udbudsstedets undervisere, studerende og Bio-Rad blev der bl.a. udviklet en metode til identifikation af salmonella i fjerkræ. Institutionen redegør for, at nogle af udbudsstedets undervisere og studerende har deltaget i forsknings- og udviklingsprogrammet Mad og måltider, herunder et nudgeprojekt om sundere madvaner. I den forbindelse har studerende og undervisere bl.a. arbejdet med kemiske analyser af mad til udvikling af sundere mad i eksempelvis en kantine. En underviser fra udbudsstedet er medforfatter til den lærebog, der er et af resultaterne af projektet. Underviserne tilegner sig også ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde gennem vejledning i forbindelse med de studerendes afsluttende eksamensprojekter. De afsluttende eksamensprojekter udarbejdes oftest med udgangspunkt i en problemstilling fra praktikstedet. Praktikstederne er i stor udstrækning forskningsbaserede medicinalvirksomheder og bioteknologiske virksomheder, og de studerende arbejder derfor ofte forsøgs- og udviklingsbaseret i laboratorier i forbindelse med deres praktikforløb og senere afsluttende opgaver. Gennem undervisernes besøg på praktikstederne, læsning af praktikrapporter og vejledning i forbindelse med de afsluttende projekter får de den nyeste viden om forsøgs- og udviklingsarbejde med relevans for beskæftigelsesområderne. I perioden var over halvdelen af udbudsstedets undervisere vejleder på et afsluttende eksamensprojekt. 17

19 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere derudover tilegner sig ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområderne, idet de fungerer som vejledere på bachelorprojekter på professionsbacheloruddannelsen i laboratorieteknologi. Uddannelsen er en overbygningsuddannelse til de to erhvervsakademiuddannelser inden for hhv. laboratorieområdet og procesteknologi, og bachelorprojekterne skrives i samarbejde med virksomheder fra beskæftigelsesområderne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 2.16: Handleplan for laborant og procesuddannelsen Bilag 4.01: Deltagelse i forsknings- og udviklings projekter Bilag 4.02: Projektbeskrivelsen Nudge-projektet Bilag 4.03: Endelige rapport for Nudge-projektet Bilag 4.04: Vejledere på afsluttende projekteksamen Bilag 4.05: SOP nr Vejledning til praktikprøve og afsluttende eksamens projekt Bilag 4.06: Oplæg til praktikprøven Bilag 4.07: Indeholder eksempler på primær litteratur anvendt på PB Bilag 4.08: Retningslinjer for praktik og projekt for professionsbachelorstuderen de Bilag 4.09: Institutionsdel studieordning Bilag 4.10: Eksempler på artikler anvendt i prøveoplæg SE13 kemiteknologi. 18

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne løbende tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere anvender forskningslitteratur som en del af undervisningsforberedelsen. Underviserne har ubegrænset adgang til institutionens bibliotek, hvor de kan finde relevant litteratur i både trykt og digital form. Biblioteket har tilknyttet en bibliotekar med fagspecifik viden, der står til rådighed med hensyn til sparring og litteratursøgning. En underviser har i foråret 2013 været udlånt til et forskningsprojekt på DTU. Projektet omhandler udvikling af en ny metode til bestemmelse af lipider gennem anvendelse af SPEteknik. Underviserens deltagelse i projektet skal bl.a. sikre en fortrolighed med anvendelse af metoden, når denne er udviklet, samt danne grundlag for undervisning i metoden på laborantuddannelsen på udbudsstedet. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere også får ny viden om relevant forskning gennem de aktiviteter, der er beskrevet under kriterium 4, som vejledere i forbindelse med afsluttende eksamensprojekter og som undervisere og vejledere på overbygningsuddannelsen. Det fremgik af interviewene med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, at der foregår en høj grad af videndeling blandt underviserne på udbudsstedet. Har en underviser været på kursus eller virksomhedsbesøg, deltaget i et forskningsprojekt el.lign., videndeles dette med den samlede undervisergruppe. Er emnet af specialiseret faglig karakter, tages det op som punkt på et faggruppemøde. Faggrupperne mødes fire gange årligt, og der tages referat af møderne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 4 og interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer og kerneområder i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de studieenheder, som man har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. 20

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 2.01: Bilag 4.09: Bilag 6.01: Bilag 6.02: Bilag 6.03: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Institutionsdel studieordning Fælles studieordning Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK) Sammenhængen mellem læringsmålene for de enkelte studieenheder og de overordnede mål for læringsudbytte. 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte forløb på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende forløb: Grundlæggende laboratorieteknik, 1. semester Proteiner, 2. semester Kemiteknologi. Kemisk analyse af fødevarer, 3. semester Afsluttende projekteksamen, 5. semester. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Eksempler på anvendte undervisnings- og arbejdsformer er teoretisk undervisning, øvelser, gruppearbejde, laboratoriearbejde, projektarbejde og forelæsninger. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af uddannelsens mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for laborantuddannelsen fremgår det, hvilke dele uddannelsen skal bestå af, og hvilke kerneområder der skal dækkes. I studieordningen for laborantuddannelsen fællesdelen er de obligatoriske uddannelseselementer fastlagt, men der er ingen bindinger i form af krav om elementernes rækkefølge. En naturlig progression sikres dog bedst, ved at man starter med de basale færdigheder laboratorieteknik og beregninger og kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø. Af studieordningen institutionsdelen fremgår det, at de studerende forventes at tage de fastlagte studieenheder i følgende rækkefølge: grundlæggende laboratorieteknik, analyse og synteseteknik, mikrobiologi og fermentering, lægemidler, proteiner, bioteknologi, kemiteknologi, laboratoriekursus og afsluttende projekt. 22

24 Inden for de enkelte studieenheder er der en række bindinger med hensyn til skemalægningen af studieenhedsplanen. Bindingerne opstår på baggrund af ønsket om at optimere de studerendes læring gennem et bevidst valg af rækkefølge af fagligt indhold og undervisningsformer. Bindingerne kan fx skyldes, at konkret teori forudsættes inden øvelser inden for samme område, at øvelser efterfølgende skal bearbejdes teoretisk, og at der skal være tid til casearbejde og selvstudie. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, uddannelsesbekendtgørelsen og supplerende oplysninger: Bilag 2.01: BEK nr. 976 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiud dannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Bilag 3.03: Studieenhedsplan for SE1 Bilag 4.09: institutionsdel studieordning Bilag 6.01: Fælles studieordning Bilag 7.01: Læring og studieteknik Bilag 7.02: Projekthåndbogen, 5. udgave Bilag 7.03: Studiepol Bilag 7.04: Studieenhedsplan for SE2 L22 Bilag 7.05: Bogliste studiestart september 2012 Bilag 7.06: Øvelsesvejledninger SE2 Bilag 7.07: Studieaktivitetsmodel laborantuddannelsen Bilag 7.08: Selvstudieopgaver SE2 Bilag 7.09: Løsningsforslag selvstudieopgaver SE2 Bilag 7.10: Andy højholdts præsentation Bilag 7.11: Studiegruppekontrakt. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Undervisergruppen består samlet af 25 undervisere. Heraf er 19 fastansatte, 1 er timelærer, og 4 er teknikere, der primært vedligeholder laboratorierne og assisterer underviserne i forbindelse med de studerendes øvelsesarbejde. 10 undervisere og alle 4 teknikere er uddannet laborant, mens resten af underviserne har en fagligt relevant uddannelse eller en uddannelse, der er relevant for de fag, de underviser i. Hovedparten af underviserne har en uddannelse på et højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse, og 18 undervisere har en kandidat- eller mastergrad, fx cand.brom., cand.scient. eller cand.pharm. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Størstedelen af undervisergruppen har afsluttet eller er ved at gennemføre en formel pædagogisk uddannelse, fx pædagogikum, pædagogisk grundkursus eller adjunktforløb. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes teoretiske og faglige baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Fx underviser en cand.pharm. i laboratorieteknik og -forståelse samt i bioteknologi og kemiteknologi. Størstedelen af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som forskningsassistent, laborant eller kemiker i private virksomheder, på sygehuse, på universiteter eller på institutter. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence på uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Fx har en underviser arbejdet på Panum Instituttet og varetager undervisning i laboratorieteknik og -forståelse og kemiteknologi. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for erhvervet og inden for relevant forskning. Underviserne på udbudsstedet får kompetenceudvikling, bl.a. 24

26 gennem læsning af faglige og pædagogiske tidsskrifter, gennem virksomheds- og praktikbesøg, ved brug af gæsteforelæsere samt ved deltagelse i faglige netværk og som undervisere på efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Undervisere fra udbudsstedet deltager i udstyrsdemonstrationer og projekter med eksterne partnere, som holder dem ajour med viden fra erhverv og profession og samtidig giver dem ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde og ny relevant forskning. Der er afsat 30 timer årligt pr. underviser til faglig og pædagogisk ajourføring, og udbudsstedets ledelse aftaler løbende og ved MUS-samtaler, om der er behov for flere timer til den enkelte underviser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, 3, 4 og 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.02: Kompetenceudvikling i 2012 samlet for undervisere på procestekno log og laborantuddannelsen Bilag 8.01: Dagsorden pædagogiske dage august 2012 Bilag 8.02: Model for Adjunktforløb. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og at der er et tilfredsstillende samspil mellem teori og praksis, som styrker den studerendes læring på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at manglende praktikpladser udgør et problem for de studerende, og at udbudsstedet ikke lever op til bekendtgørelsens krav om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene er fastlagt i studieordningen og har fokus på fire områder: arbejdspladsens organisering og kultur; sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø; kvalitetssystemer; laboratorietekniske metoder. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres som lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder eller offentlige institutioner eller på et eller flere danske eller udenlandske universiteter. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og som fremgår af den nationale studieordning. Udbudsstedet stiller fx krav om, at praktikstedet skal udpege en uddannelsesansvarlig med kompetence inden for uddannelsens emneområde, der er ansvarlig for den studerende under praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Undervisningen på de første tre semestre af uddannelsen er tilrettelagt som en vekslen mellem teoretisk undervisning og praktisk laboratoriearbejde. Herved sikrer praksisnærheden i uddannelsen de studerendes forberedelse til det efterfølgende praktikforløb. Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedets undervisere, i kraft af deres rolle som praktikvejledere, 26

28 inddrager viden fra de studerendes praktik i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at den studerende forberedes løbende både fagligt og praktisk til praktikforløbet. Fagligt forberedes den studerende i løbet af uddannelsen bl.a. ved undervisernes brug af praksiseksempler i undervisningen og gennem virksomhedsbesøg og gæsteforelæsninger. Den studerende forberedes desuden gennem det praktiske arbejde i laboratorier, der dækker over en tredjedel af undervisningen på udbudsstedet. Desuden har den studerende mulighed for, på 3. semester, at tage valgfag, der omhandler emner, der er aktuelle for den branche, den studerende ønsker at komme praktik i. Den studerende forberedes praktisk til praktikforløbet gennem information og vejledning fra praktikkoordinatoren, oplæg fra dimittender og Dansk Laborant-Forening. Den studerende kan desuden finde informationer om hjælp til praktiksøgning på onlineinformationssystemet Fronter og på Studiepol. Den studerende vejledes forud for og under praktikken af praktikkoordinatoren på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktikvejlederens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål, der skal nedskrives i uddannelsesplanen. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet. Den studerende vejledes af sin skolepraktikvejleder i forbindelse med besøg på praktikstedet og i forbindelse med det afsluttende projekt. Ekspertpanelet vurderer, at der er et problem på udbudsstedet med studerende, som ikke får en praktikplads ved starten af 4. semester. På det hold, der skulle i praktik sommer 2013, manglede 9 ud af 27 studerende en praktikplads. Ekspertpanelet vurderer, at noget tyder på, at det ikke kun er et lokalt, men et nationalt problem. I bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af , 4, stk. 4) er der dog krav om, at den enkelte institution skal sikre, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Det skal sikre, at de studerende kan gennemføre deres uddannelse uden forsinkelser. Udbudsstedets ledelse er opmærksom på problemet med manglende praktikpladser og har iværksat initiativer, der skal afhjælpe problemet, fx en mentorordning til de studerende, der ikke har fundet praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer dette positivt, men da der stadig er studerende, som mangler praktikpladser, har ekspertpanelet vurderet, at problemet er alvorligt, og kriteriet derfor er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.06: Aftagerundersøgelse 2012 kvalitativ Bilag 4.04: Vejledere på afsluttende projekteksamen Bilag 4.09: Institutionsdel studieordning Bilag 6.01: Fælles studieordning Bilag 6.02: Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK) Bilag 6.03: Sammenhængen mellem læringsmålene for de enkelte studieenheder og de overordnede mål for læringsudbytte Bilag 9.01: IT-systemer med relation til læring Bilag 9.02: Uddannelsesplan Bilag 9.03: Et eksempel på en ugejournal ses i bilag