Årsrapport 2011 Forsikringskontoret

Transkript

1 Årsrapport 2011 Forsikringskontoret Indledning Nye forsikringsleverandører Budget Skaden, der fyldte det hele Øvrige skader Fuld fart på forebyggelsen Bonus-ordningen Arbejdsmiljøet Udfordringerne Ny forsikringspolitik? 1

2 Indledning Nærværende Årsrapport omhandler aktiviteter og økonomi på forsikringsområdet i 2011 det fjerde år med Hvidovre Kommunes selvforsikringspolitik. Rapporten er udarbejdet af forsikringsadministrator Finn Holm-Jørgensen, Juridisk Afdeling. Nye forsikringsleverandører Den første tre-årige periode med en høj grad af selvforsikring udløb med 2010, og Hvidovre Kommune sendte samme år forsikringsporteføljen i EU-udbud. Udbuddet blev gennemført i samarbejde med kommunens forsikringsmægler Willis I/S og forløb særdeles tilfredsstillende. Fem selskaber gav bud på varierende dele af porteføljen, og vi kunne sammensætte et forsikringsprogram til en samlet årlig præmie på kr. 4,4 mio. kroner. En stigning på kun kr , hvilket er gunstigt set i lyset af udviklingen på markedet. Der er ingen tvivl om, at de relativt fornuftige bud er et direkte resultat af Hvidovre Kommunes massive risikostyring dels allerede gennemførte tiltag og dels planerne om brandsikring af kommunens skoler. Hvidovre Kommunes Forsikringspolitik blev ikke ændret i forbindelse med udbuddet blot var der udskiftning af forsikringsleverandør på flere dækninger. Af de væsentligste kan nævnes, at autoansvar gik til If, og at brand-, storm- og entrepriseforsikringen blev placeret hos Gjensidige foregående leverandør på sidstnævnte var Codan. Budget I det første år med selvforsikring 2008 arbejdede forsikringskontoret med et budget svarende til den hidtil betalte årspræmie på godt 23 mio. kroner. Beløbet rummede blandt andet hensættelser til arbejdsskadeerstatninger på 9,5 mio. kroner. De efterfølgende år er budgettet justeret som følge af de gode skadesforløb. Endvidere er reglerne om arbejdsskadehensættelser ændret således, at vi ikke længere kan spare op til disse udgifter. Forsikringsområdets budget for 2011 lød på kr. 9,7 mio. kroner plus rulning fra foregående år på 1,9 mio. kroner. Skadeudgifterne til Auto, Bygning/løsøre og Ansvar var budgetteret til 1,5 mio. kroner, hvilket kun dækker mindre, løbende driftsskader. Det betyder, at storskader må finansieres af kassen, som for eksempel 2

3 Skaden, der fyldte det hele 2. juli 2011 bliver en dato, vi sent glemmer. To måneders regn blev leveret på halvanden time, og så var alt under terrænniveau fyldt op. Hvidovre Kommune kunne tælle op til 75 skaderamte adresser nogle steder var det voldsomt, andre mere tilforladeligt. De samlede skadeudgifter forventes at lande på 8-10 mio. kroner, og hertil kommer de tusindvis af arbejdstimer, som kommunens medarbejdere har måttet levere. Overførte/opsparede midler på forsikringsområdet gjorde, at skaderne kunne medfinansieres med 1 mio. kroner herfra. Vi må erkende, at skadeudgiften kunne have været begrænset: Ryddelige kælderrum, fornuftig opbevaring, rensede afløb, funktionelle alarmer, tilgængeligt pumpeudstyr havde ikke skadet. Uvejret gav os i tilgift en række lynnedslagsskader, der er dækket på vor brandforsikring. Når selvrisikoen er trukket fra, forventer vi en erstatning fra Gjensidige på ca kroner. Men sagen kører endnu og samarbejdet med Gjensidige har i det hele taget været en begrænset fornøjelse også i lyset af, at der kun var to skader i 2011, som selskabet skulle behandle. Øvrige skader I normalafdelingen for skader blev 2011 ganske normal. 47 autoskader, 72 skader på bygning/løsøre og 21 ansvarsskader svarer til niveauet fra de foregående år. Bekymringerne eller advarselslamperne, om man vil er også de samme: Vandskaderne er betydelige, og der er endda en vis del af dem, som ikke falder ind under forsikringsprogrammet. Hjemmeplejen har fået styr på bilkørslen med kun 26 skader, Vej & Park præsterer 15 påkørsler og resten er jævnt fordelt over organisationen. Absolut pæne tal i betragtning af aktivitetsniveauet. Helt generelt har vi styr på kriminalitetsskaderne givetvis en virkning af den massive sikrings-satsning med adgangskontrol, tyverialarmer og overvågning. Årets største indbrud regnet i værdi ramte Krogstenshave hvis traktor en skønne morgen var væk. Titlen som Største Enkeltskade tilfaldt svampeangrebet i HBC-Hallens tagkonstruktion til knap kr. Samlet skadeudgift eksklusive blev 2,2 mio. kroner. 3

4 Fuld fart på forebyggelsen Ansøgninger om tilskud til forebyggelse af såvel ting- som arbejdsskader blev behandlet i arbejdsgruppen Risikoforum efter direktions-godkendte retningslinier. Risikoforum Arbejdsmiljølederne, chefen for Vagt & Sikring og forsikringsadministratoren - bevilgede støtte til omkring 80 projekter til en samlet pris på 2,3 mio. kroner. Ligesom de foregående år spændte de støttede projekter meget vidt, men helt centralt står forebyggelsen af kriminalitetsskader indbrud og hærværk. Der er arbejdet med aflåsning, mærkning, adgangskontrol, belysning og overvågning. Et særligt stort projekt er gennemført i samarbejde med Personaleafdelingen med etablering af adgangskontrolanlæg på alle skoler som led i en ændret vagtordning. På arbejdsmiljøsiden er det foranstaltninger omkring det psykiske arbejdsmiljø og lyddæmpning/akustik, der slår hårdt igennem. Trivselsprojekter i bredeste forstand er gennemført på Svendebjerghave, på Byggeren og i Hjemmeplejen, og Vej & Park har modtaget midler til et stort projekt med sundhedsfremme, coaching, støttepersoner m.v. for bare at nævne nogle. Bonus-ordningen De eksterne institutioner fik igen i 2011 glæde af vores bonus-pulje, der illustrerer den direkte sammenhæng mellem skader og forebyggelse. Systemet rummer et stærkt incitament til forebyggelse, og selv om bonusbeløbene for den enkelte institution ikke er så store, bliver de absolut modtaget med glæde og anvendt til mere godt arbejdsmiljø. 70 institutioner delte 1 mio. sparede skade-kroner imellem sig. Arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøindsatsen blev udøvet i Sikkerhedsorganisationen pr. 1. maj i MED-organisationen. Aktiviteterne er beskrevet i Arbejdsmiljøberetninger for de respektive forvaltninger. Hvidovre Kommune har anmeldt 131 arbejdsulykker, hvoraf kun et fåtal blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen som ikke værende omfattet af Arbejdsskadesikringsloven. To tredjedele af de anmeldte skader kommer fra SAF-området. Nu begynder erstatningerne at rulle ud: 3 medarbejdere er tilkendt en løbende ydelse som erstatning for erhvervsevnetab, og 10 medarbejdere har modtaget et engangsbeløb for varigt mén. Kommunens samlede udgift til disse skader beløb sig til 2,8 mio. kr. Der er truffet aftale med Willis om udarbejdelsen af en aktuarrapport med tilhørende anbefaling af, hvor stort et beløb, kommunen skal hensætte til fremtidige udgifter til arbejdsulykker. Pr. 31. december 2011 anbefales hensættelser på 24 mio. kr. 4

5 Udfordringerne For det første er der afsat midler på anlægsbudgettet til etablering af Automatiske Brand-Alarmerings anlæg på kommunens skoler. Herved synes et helt afgørende element for Hvidovre Kommunes fremtidige forsikringsmuligheder at falde på plads. Anlæggene monteres i 2012/2013. For det andet står vand stadig som den helt store trussel mod Hvidovre Kommunes værdier og drift. Vi lærte meget i månederne efter , men udfordringen består selvfølgelig i at omsætte lærdommen til praktiske foranstaltninger, der begrænser eller helt afværger skaderne. For det tredje skal vi fortsætte arbejdet med at fremme den tankegang, at god risikostyring skal udøves i den daglige drift. Og ikke mindst i forandringssituationer, hvor fremtidige forhold omkring sikkerhed og arbejdsmiljø skal vurderes. Somme tider er analyserne simple andre gange mere komplicerede, men det vigtigste er, at disse elementer kommer med i planlægningen straks fra starten. Ny Forsikringspolitik? Når denne rapport skrives og læses, er vi godt inde i 2012 det femte år med Hvidovre Kommunes skelsættende Selvforsikringspolitik. Det synes relevant, at vi så småt tager fat på en vurdering af, om konceptet skal justeres en smule. Den økonomiske gevinst har været åbenbar: År efter år er tilført et tocifret millionbeløb til kommunes kasse målt i forhold til tidligere tiders fuldpakke-program. Dertil og som forudsætning for besparelsen er gennemført en massiv forebyggelsesindsats, og der er arbejdet med en stærk incitamentsmodel i form af vores bonus/selvrisiko-system, som direkte afspejler sammenhængen mellem skader og gevinst. Mange af de skader, vi oplever, er af triviel karakter. Amatøragtige småindbrud parkeringsskader på biler etc., etc. Måske kunne vi med fordel lægge denne risiko ud til brugerne, og så ville det jo begynde at ligne rigtig selvforsikring. 5