Fokus på folkeskolen. EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering

Transkript

1 Fokus på folkeskolen EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering

2 Fokus på folkeskolen EVA's bidrag til Vordingborg Kommunes interne evaluering

3 Fokus på folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

4 Indhold 1 Indledning Evalueringens formål Evalueringsspørgsmålene Datakilder EVA s rolle i Vordingborg Kommunes interne evaluering Afgrænsning af evalueringen Organisering Notatets opbygning 13 2 Hastigheden af implementeringen Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af Fokus på folkeskolen en 15 3 Informationsniveau Status på informationsniveauet t i skolevæsenet Et bagudrettet perspektiv på informationsniveauet Informationsniveauet i det fremadrettede arbejde 22 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv 23 4 Gode læringsmiljøer for alle elever Status for arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle Et bagudrettet perspektiv på arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever Det fremadrettede arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever 38 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv 41 5 Ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel Status tus for den nye skolestruktur og ressourcetildelingsmodel Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af den nye skolestruktur og ressourcetil- delingsmodel Skolestruktur og ressourcetildelingsmodel i det fremadrettede arbejde 48 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv 49 6 Nedlæggelse af special- og centerklasser Nye parallelle, allelle, tilbud på skolerne Et bagudrettet perspektiv på nedlæggelsen af special- og centerklasser Et fremadrettet perspektiv på overgangen fra special- til almentilbud 57 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv på overgangen fra special- til almentilbud 57 7 Fleksibel skole og længere skoledage Status på fleksibelt skema og længere skoledage Et bagudrettet perspektiv på indførelsen af fleksibel skole og længere skoledage Det fremadrettede arbejde med fleksibel skole og længere skoledage 64 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv 67 8 Udskolingslinjer Status på arbejdet med udskolingslinjer 68

5 8.2 Et bagudrettet perspektiv på udskolingslinjer Det fremadrettede arbejde med udskolingslinjer 70 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv 71 9 Faglig læsning Status for faglig læsning Det fremadrettede arbejde a med faglig læsning 74 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Informations- og kommunikationsteknologi Status på brugen af informations- og kommunikationsteknologi Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af nye former for IKT Et fremadrettet perspektiv på brugen af IKT 80 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Fysiske rammer Status for fysiske rammer Fysiske faciliteter i et fremadrettet perspektiv 84 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Ledernes arbejde Status for ledernes arbejde Et bagudrettet perspektiv på etableringen af nye ledelser i Ledernes fremadrettede arbejde 95 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Status på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Et bagudrettet perspektiv på kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger Den fremadrettede kompetenceudvikling 101 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv Ressourcepersoner Status på brugen af ressourcepersoner Brugen af ressourcepersoner fremadrettet 105 EVA s opsamling: Et fremadrettet perspektiv 107

6 1 Indledning Vordingborg Kommune har henvendt sig til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med henblik på bistand i forbindelse med en evaluering til kommunens politiske niveau af den foreløbige implementering af kommunens projekt Fokus på folkeskolen, som startede i I dette notat overdrager EVA resultaterne af spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, selvevaluering på seks skoler og gruppeinterview med forældre, medarbejdere og ledelser. Der indgår derudover data fra spørgeskemaundersøgelse (tabelrapport) og en beskrivelse af metoderne brugt til indsamling af de nævnte datakilder. Notatet danner baggrund for forvaltningens egne analyser, vurderinger og forslag til opfølgning. Notatet indgår i sin fulde ordlyd i kommunens endelige rapport. 1.1 Evalueringens formål Evalueringens formål er primært formativt og sekundært summativt: Den formative del af evalueringen skal vise, hvordan implementeringen fremadrettet kan støttes. Den summative del af evalueringen skal vise, hvordan projektet er skredet frem, og hvad arbejdet har resulteret i. 1.2 Evalueringsspørgsmålene Evalueringen besvarer tre overordnede evalueringsspørgsmål: Hvad har Fokus på Folkeskolen foreløbigt resulteret i? Hvordan er centrale dele Fokus på folkeskolen implementeret? Hvordan kan arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle og elevernes læring støttes fremadrettet? Disse overordnede evalueringsspørgsmål besvares med særligt henblik på følgende temaer: Nedlæggelse af specialklasser og ekskluderende tilbud Dagligt læsebånd IKT Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelser Udskolingslinjer Holddannelse, fleksibel skole og længere skoledage (med lektietid) Arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever Nye ledelser Fysiske faciliteter og ombygninger Ressourcetildelingsmodellen. 1.3 Datakilder 1 Kvantitativ undersøgelse blandt elever (undersøgelse lavet på baggrund af DCUMs skabelon). Data er indsamlet i oktober Karaktergennemsnit 3 Resultater fra nationale tests Fokus på folkeskolen 6

7 4 Kvantitativ undersøgelse blandt lærere (den obligatoriske arbejdspladsvurdering - APV) 5 Referater fra styregruppemøder 6 Nøgletal fra økonomirapporter 7 Analysen Status på arbejdet med inklusion udarbejdet af Inklusionsudvikling under Undervisningsministeriet i efteråret Data var først klar til udsendelse på skolerne primo januar Selvevaluering på seks skoler. Selvevalueringen fandt sted i perioden 28. oktober 2013 til 10. januar Perioden blev forlænget pga. en forsinkelse af data fra Statusanalyse på inklusion (se denne). 9 Fokusgruppeinterviews med lærere og pædagoger. Interviewene blev afholdt i uge 3, Fokusgruppeinterviews med ledelsesrepræsentanter. Interviewene blev afholdt i uge 3, Gruppeinterviews med forældre. Interviewene blev afholdt i uge 3+4, Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre. Data blev indsamlet perioden 25. oktober til 8.december EVA har indsamlet datamaterialet i punkterne 8-12 (se nærmere beskrivelse nedenfor). EVA har i forbindelse med evalueringen modtaget en del henvendelser fra borgere og interessenter til skolevæsenet i Vordingborg Kommune. Disse henvendelser har fx drejet sig om personlige erfaringer med Fokus på folkeskolen eller perspektiver fra en interesseorganisation eller lignende. Henvendelserne har til tider rummet dokumenter (fx breve til forvaltning, politiske udvalg eller undervisningsministeren) eller links til beskrivelser af evalueringen). Medarbejdere fra EVA har i alle tilfælde læst det indsendte, men materialet indgår ikke som egentligt dokumentationsmateriale i evalueringen. 1.4 EVA s rolle i Vordingborg Kommunes interne evaluering Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har bidraget til Vordingborg Kommunes interne evaluering af Fokus på folkeskolen. EVA har haft to funktioner i evalueringen: Dels været sparringspartner for Vordingborg Kommune i forbindelse med design af evalueringen og i rapportskrivningen Dels været ansvarlig for en del af dataindsamlingen (konkret spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, selvevaluering på seks skoler, gruppeinterviews med væsentlige aktører - alle tre beskrives nedenfor). EVA har sammenskrevet disse data. En evaluering består af beskrivelse af data, analyse af data, vurdering af indsatsen ud fra data og ideer til (og på sigt en plan for) opfølgningen. Vordingborg Kommune varetager langt størstedelen af analyserne af data og alle vurderinger af data. EVA opsummerer de muligheder for opfølgning, som data lægger op til, og denne opsummering indgår i rapporten. Listen suppleres af kommunen selv, ligesom kommunen naturligvis tager stilling til udvælgelsen og rækkefølgen af opfølgningstiltag. EVA indgår således ikke som egentlig evaluator, og evalueringen har derfor karakter af en intern evaluering med eksternt bidrag. Det eksterne bidrag har haft til formål at løfte kvalitet og validitet af evalueringen. Nedenstående gennemgås de opgaver, som EVA har udført i evalueringen. Opstartsseminar med forvaltningen EVA afholdt et seminar for repræsentanter fra Vordingborg Kommune (konkret to konsulenter fra forvaltningen), hvor evalueringsspørgsmålene blev udarbejdet. Fokus på folkeskolen 7

8 Selvevaluering på seks skoler EVA stod for tilrettelæggelsen af selvevalueringsprocessen og udarbejdelse af selvevalueringsguide til skolerne i Vordingborg Kommune. Selvevaluering er et redskab til systematisk refleksion og er særligt velegnet i en formativ evaluering altså en evaluering, der skal bruges til fremadrettet at udvikle en indsats eller en skole/et skolevæsen. Evalueringen af Fokus på folkeskolen har et hovedsageligt formativt sigte, da et primært formål er at finde veje til udvikling af det videre arbejde med Fokus på folkeskolen. Resultatet af en selvevaluering er en selvevalueringsrapport, der er et stykke kvalitativt datamateriale. Med andre ord er det, der står i en selvevalueringsrapport ikke i kvantitativ forstand repræsentativ for den samlede skole og dette er heller ikke formålet med selvevalueringen. Selvevalueringen har både et lokalt og et kommunalt formål: Det lokale formål er at skabe refleksion i selvevalueringsgruppen og i ledelsen i forhold til det nuværende og kommende arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever. Refleksionen her skal gerne smitte af på andre grupper på skolen, da selvevalueringen kan danne udgangspunkt for drøftelser i medarbejder- eller forældregrupperne. Selvevalueringsrapporten kan også med fordel danne baggrund for drøftelser mellem skoleledelse og forvaltning om, hvordan arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever bedst muligt styrkes fremadrettet. Det kommunale formål er, at selvevalueringen skal være en del af datagrundlaget i den samlede evaluering af Fokus på folkeskolen. Som de andre kvalitative datakilder i evalueringen skal materiale fra selvevalueringerne nuancere kvantitative data og vise mangfoldigheden af perspektiver på og eksempler fra arbejdet med de analyserede temaer. Det er afgørende for både proces og resultat i selvevalueringen, at der er et godt og konstruktivt samarbejdsklima i selvevalueringsgruppen, så der er en stemning, hvor alle perspektiver er velkomne, og hvor emnerne både diskuteres bagudrettet og fremadrettet. Selvevaluering er ikke en metode, der er præget af høj reliabilitet med andre ord kan en selvevaluering godt se forskellig ud alt efter hvem, der har lavet den. Men pointen med metoden er jo som nævnt også nærmere at få gode drøftelser, frembragt væsentlige, relevante perspektiver på emnet samt at danne baggrund for den fælles refleksion ud over selvevalueringsgruppen. EVA har derudover brugt selvevalueringsrapporterne for at få et indblik i skolernes oplevelse af arbejdet med Fokus på folkeskolen før gruppeinterviewene, hvilket var med til at kvalificere interviewene. Data fra selvevalueringen præsenteres som et overordnet billede fra rapporterne (der hvor der er et mønster at spore) og bruges også som eksempler på perspektiver på et givent emne. Skolerne nævnes ikke med navne, da det ikke er sammenligninger mellem grupper eller forhold på enkeltskoler, der er ærindet med at bruge data fra selvevalueringsrapporterne i dette notat (denne del ligger som nævnt i den lokale opfølgning på skolen og mellem skole og forvaltning). Dette betyder, at der kan være variationer mellem skolerne, som formidlingen af selvevalueringsrapporterne i dette notat ikke viser. Selvevalueringsgrupperne blev sammensat af skoleledelsen og bestod på hver skole af: 1 lærer fra hver af skolens faser. 1 pædagog fra hver af de faser, hvor denne medarbejdergruppe i væsentlig grad er med til at løfte læringsopgaven på skolen. (Pædagogen fra indskolingen skal både have timer i skolen og i SFOen.) Skolens inklusionsmedarbejder. En repræsentant for skolens ledelse (han/hun havde ansvaret for at nedskrive drøftelserne til en selvevalueringsrapport). Selvevalueringsgruppen havde undervejs i selvevalueringsprocessen mulighed for at supplere sig ved drøftelsen af enkelte spørgsmål fx ved skolens læsevejleder under drøftelse af punktet om læsning eller den didaktiske it-vejleder under drøftelse af punktet om it. Fokus på folkeskolen 8

9 Skolebestyrelsen besvarede som led i selvevalueringen også en række spørgsmål. Denne besvarelse indgår også i selvevalueringsrapporten. Skoleledelsen besvarede de spørgsmål i selvevalueringsguiden, der drejede sig om samarbejdet i ledelsesteamet. Svarene herfra skulle også indgå i selvevalueringsrapporten (men gør det ikke på alle skoler givet pga. en misforståelse). Selvevalueringsguiden er den række af spørgsmål, som selvevalueringsgruppen på de enkelte skoler skulle besvare. Temaerne i selvevalueringsguiden var: De fysiske rammer De organisatoriske rammer Ændringerne i rammerne for undervisningen It Læsning Status, analyse og vurdering af skolens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer for alle i praksis. Som et særskilt punkt i selvevalueringen skulle selvevalueringsgrupperne drøfte data fra analysen Status på arbejdet med inklusion fra Inklusionsudvikling. Disse data blev imidlertid forsinket, og trods en udsættelse af deadline for selvevalueringsrapporterne (fra den 13. december 2013 til den 10. januar ) var der (for) kort tid til at drøfte resultaterne. EVA opfordrer derfor til, at disse resultater drøftes yderligere på skolerne og mellem skoler og forvaltning. Selvevalueringsguiden til distriktsskolerne er at finde i appendiks A. Bemærk at selvevalueringsguiden til Kompetencecenter Kalvehave også rummede et tema om, hvordan Kompetencecenter Kalvehave som støtte til arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle på de øvrige skoler. EVA præsenterede selvevalueringsguide og -proces ved et 1½ times indlæg som både bestod af oplæg og øvelser for deltagerne. Efterfølgende havde de seks selvevalueringsgrupper mulighed for telefonisk sparring fra EVA. Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre EVA bistod Vordingborg Kommune med at indsamle data blandt forældre i kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen beskrives kort her se appendiks B for en grundigere beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens metode. Herunder var det EVA s opgave i samarbejde med repræsentanter fra Vordingborg Kommune at opstille temaer for spørgeskemaundersøgelsen. EVA udarbejdede herefter et udkast til spørgeskemaet, som Vordingborg Kommune fik til kommentering mhp. at rette faktuelle fejl. EVA pilottestede spørgeskemaet og tilrettede spørgeskemaet på baggrund af pilottesten. Spørgeskemaet har overordnet to dele: Første del rummede spørgsmål om konkrete børn. Disse spørgsmål blev gentaget for hvert barn. Anden del rummede mere overordnede spørgsmål om den pågældende forælders syn på Fokus på folkeskolen. Disse spørgsmål kom kun én gang til hver respondent. Efterfølgende udsendte EVA skemaet elektronisk gennem spørgeskema-softwaren Inquisite. Kommunen leverede i den forbindelse én mailadresse pr. barn i en skabelon, som EVA udfærdigede. Det var ikke muligt at udsende en generel invitation på intranettet til at deltage, da der skal gives et unikt link pr. barn i skolevæsenet. Dette betyder, at forældre, der ikke har opgivet deres mailadresse på skoleintra, ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Forældrene er dog af de enkelte skolers sekretærer blevet 1 Deadline kunne ikke udsættes yderligere, da EVA skulle bruge selvevalueringsrapporterne til at udvikle spørgeguides til gruppeinterviewene ugen efter. Fokus på folkeskolen 9

10 bedt om at opdatere deres kontaktinformationer på intranettet. Det var derudover ikke muligt at udsende skemaet til begge forældre, da det er afgørende for datakvaliteten, at spørgsmålene om hvert enkelt barn kun besvares én gang. Hvis der var mailadresser på begge forældre, blev det afgjort tilfældigt hvem, skemaet skulle sendes til. Der udsendtes to rykkere pr. mail, hvis spørgeskemaet ikke blev besvaret. EVA varetog den løbende data management. For at vurdere datakvaliteten opgjorde EVA svarprocenten og udarbejdede en bortfaldsanalyse i forhold til, hvilken afdeling respondenten har barn på. Datakvaliteten vurderes at være tilfredsstillende. Bortfaldsanalysen indgår i appendiks B. EVA udleverede data fra forældrespørgeskemaundersøgelsen til kommunen i form af frekvenstabeller og krydstabeller med relevante spørgsmål krydset med baggrundsvariablene skole, afdeling og fase. Enkelte andre krydstabeller blev ligeledes udarbejdet. Alle frekvenser og krydstabeller findes i tabelrapporten i appendiks C og indgik også i EVA s sammenskrivning af data (se nedenfor). Af hensyn til rapportens længde indgår der kun univariate tabeller (altså tabeller, der viser den overordnede fordeling af svar på ét spørgsmål). Disse tabeller indgår også i tabelrapporten i appendiks (men bemærk, at de har andre numre i denne). Hvis der er væsentlige forskelle at spore mellem fx skoler i de bivariate tabeller (altså tabeller, som viser fordelingen af svar på ét spørgsmål fordelt på flere grupper), nævnes dette i teksten, og der henvises til den relevante tabel i tabelrapporten i appendiks C. Der var i spørgeskemaet åbne svar, så forældrene kunne videregive andre erfaringer med og perspektiver på Fokus på folkeskolen (og komme med evt. kommentarer til spørgeskemaet). Denne mulighed var der mange, der benyttede sig af: Der kom over 600 åbne svar. Det har været kommunens opgave at anvende disse svar i rapporten. Gruppeinterviews EVA stod for udarbejdelsen af spørgeguiderne til fokusgruppeinterviews og gennemførte: 2 minigruppeinterviews med repræsentanter for den del af forældregruppen, der tidligere havde deres barn i specialtilbud, men hvor barnet nu er inkluderet i almentilbud. Interviewene varede 1½ time fokusgruppeinterview med repræsentanter for den brede forældregruppe uden ovenstående erfaringer. Interviewene varede 2 timer. 1 fokusgruppeinterview med lærere à to timer. 1 fokusgruppeinterview med pædagoger à to timer. 1 fokusgruppeinterview med samtlige skoleledere og viceskoleledere 3 à 1½ time 1 fokusgruppeinterview med et tilfældigt udtræk af afdelings- og SFO-ledere à 1½ time. Udvælgelse af interviewpersoner Udvælgelsen af interviewdeltagerne foregik ved lodtrækning. EVA foretog lodtrækningen. Kvalitative interviews som disse gruppeinterviews har ikke til formål at være repræsentative, men derimod illustrere en mangfoldighed af erfaringer, perspektiver og nuancer på det, der skal evalueres i dette tilfælde altså Fokus på folkeskolen og elementer heri. Ved rekrutteringen til forældreinterviewene med henholdsvis repræsentanter fra den del af forældregruppen med et nyinkluderet barn i et almentilbud og den brede forældregruppe uden ovenstående erfaringer, blev der trukket lod blandt de forældre, som i forældrespørgeskemaundersøgelsen havde sagt ja til at lade sig kontakte i forbindelse 2 Vi kalder denne gruppe børn for nyinkluderede for at lette formuleringerne i notatet. 3 En enkelt viceskoleleder var dog forhindret i at komme. En afdelingsleder fra den pågældende skole deltog i stedet. Fokus på folkeskolen 10

11 med deltagelse i et interview. Rekrutteringen til de tre forældreinterviews foregik over telefon og efterfølgende på mail og forløb problemfrit. Under rekrutteringen italesatte mange af forældrene vigtigheden af fortrolighed og anonymitet ved interviewet, hvorfor interviewene blev rykket til et mindre offentligt sted end først planlagt. I løbet af december og primo januar rekrutterede EVA: 2 x 6 forældre med nyinkluderede børn. Til disse interview kom der hhv. 2 og 3 forældre. Interviewene var indholdsmættede, og EVA skønner ikke, at det at der kom et lavere antal interviewpersoner end forventet, gik ud over interviewenes kvalitet. Tværtimod var der ved interviewene tid og rum til at komme i dybden med emnet, som lå interviewpersonerne meget på sinde. 12 repræsentanter for den brede forældregruppe. Ved dette interview kom 2 forældre, og selvom de fremmødte leverede væsentlige perspektiver, blev det ikke vurderet, at dette interview alene kunne give et fyldestgørende indblik i erfaringer fra den brede forældregruppe. Forvaltningen i Vordingborg Kommune valgte derfor, at EVA skulle gennemføre endnu et interview. På grund af tidsfristen på evalueringen var den eneste mulighed for rekruttering til dette interview et åbent opslag på skolernes intranet. Flere end de 12, der var plads til ved interviewet, meldte sig, og 11 mødte op. Denne rekrutteringsstrategi var som nævnt nødvendig, men det må forventes, at den har den slagside at det er de særligt interesserede og derved ikke helt gennemsnitlige forælder, der melder sig. Det kan også forventes, at det er særligt kritiske forældre, der melder sig. Interviewet rummer ikke desto mindre væsentlige perspektiver og erfaringer fra den almene forældregruppe. Også udtrækningen af interviewdeltagere til pædagog- og lærerinterviewene foregik ved lodtrækning. Lodtrækningen skete her på baggrund af lister over de ansatte på de fem skoler i Vordingborg Kommune. Disse lister leverede Vordingborg Kommune. Der blev trukket lod således, at der var en ligelig fordeling af ansatte fra de forskellige skoler og herunder afdelinger, hvis det var muligt ud fra listerne. Interviewpersonerne blev ved interviewet underrettet om dette mindre forbehold for deres anonymitet. Der blev af to omgange trukket 60 lærere og 47 pædagoger, hvoraf der skulle bruges 12 til hvert af de to interviews. De udtrukne lister blev sendt tilbage til Vordingborg Kommune, for at forvaltningen således kunne tilføje hvilke faser, de forskellige pædagoger og lærere arbejdede på. Det viste sig at være vanskeligt at rekruttere medarbejdere fra skolerne. Især lærerne var ikke interesserede i at deltage, og ud af de 60 udtrukne kandidater var der kun ni, der ønskede eller havde mulighed for at deltage i interviewet. Den manglende interesse fra medarbejdernes side for at deltage i interviewet betød, at der ikke kunne opnås en ligelig fordeling af interviewdeltagere fra de forskellige skoler, afdelinger og faser. Således ønskede ingen af de 12 udtrukne lærere fra Svend Gøngeskolen at deltage i interviewet. I løbet af december og primo januar rekrutterede EVA: 9 lærere fra 4 skoler 11 pædagoger fra 4 skoler Tidspunkterne for interviewene lå uden for lærernes og pædagogernes normale arbejdstid, men de fik løn for at deltage i interviewene. Dog var det ikke muligt for lærerne at få løn for deres deltagelse, hvis de samtidig ønskede fuldstændig anonymitet. Vordingborg Kommune stod selv for at invitere gruppen af ledere og viceledere til interviewet. EVA stod for lodtrækningen af afdelings- og SFO-ledere. Forvaltningen inviterede herefter denne gruppe til interviewet. Disse to grupper kan altså ikke siges at have anonymitet over for forvaltningen, men naturligvis over for den brede offentlighed. Ved alle interviews gjorde intervieweren fra EVA en indsats for at bevare en åben stemning. Blandt andet ved at bede interviewpersonerne love hinanden ikke at fortælle delte historier videre efter interviewet. Dette skønnes at stimulere til åbenhed. Fokus på folkeskolen 11

12 Interviewene havde fokus på implementeringsprocessen og på det konkrete arbejde med Fokus på folkeskolen nu, men også på at frembringe ideer til fremadrettet at udvikle arbejdet med Fokus på folkeskolen yderligere. Det var et vilkår ved alle interviews, at der måtte prioriteres i temaerne til interviewene, for selvom der var sat god tid af til alle interviews, var der også mange erfaringer og stor talelyst, der skulle honoreres. Interviewdata vurderes at være af god kvalitet. Sammenskrivning af data EVA skrev data fra forældrespørgeskema, selvevalueringer og gruppeinterviews sammen til en deskriptiv tekst. Fordi data har skullet præsenteres grundigt, er teksten fra EVA blevet lang. Derfor har EVA suppleret med en opsamling bestående af en række spørgsmål, som forvaltningen kan tages stilling til i sine analyser og vurderinger. Spørgsmålene er placeret til sidst i hvert kapitel. EVA s sammenskrivning har været til høring i Vordingborg Kommunes forvaltning, så repræsentanter herfra havde mulighed for at rette faktuelle fejl og misforståelser. Sammenskrivningen indgår i forvaltningens samlede rapport. Sparring på rapportudkast EVA gav sparring i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringsrapporten. Denne sparring bestod at to elementer: Et opstartsmøde af 3 timers varighed på EVA, hvor analyse af datakilderne og en disposition for rapporten blev drøftet. EVA stod yderligere for gennemlæsning og kommentering af rapporten, hvorefter der blev afholdt møde med kommunens forvaltning. Bemærk, at EVA ikke var en del af sparringen i forbindelse med indsamlingen af samtlige datakilder. Således havde EVA ingen rolle i indsamlingen af: Referater fra styregrupper, da disse allerede var udarbejdede. Nøgletal fra økonomirapporter, fordi der var tale om allerede udfærdigede data eller nye træk af eksisterende data. Statusanalyse på inklusion, APV-undersøgelsen og data fra DCUM-undersøgelsen, fordi disse blev gennemført efter en fast skabelon. Data om elevresultater fra nationale tests og karaktergennemsnit, fordi disse blev indsamlet efter en fast skabelon. Anvendelsen af disse datakilder blev drøftet ved rapportopstart og kommenteret i EVA s læsning af rapporten. 1.5 Afgrænsning af evalueringen Evalueringen baserer sig på et omfattende datamateriale. Alligevel kan evalueringen ikke afdække alle aspekter ved Fokus på folkeskolen. Evalueringen har kun i begrænset omfang mulighed for at skelne mellem det første og det andet år i implementeringen af Fokus på folkeskolen. Hvor der er sket en udvikling over de to år, vil dette fremgå, men det har ikke været et særskilt fokus i dataindsamlingen (pga. de opstillede evalueringsspørgsmål), og derfor vil sådanne forskelle ikke blive behandlet fyldestgørende. Evalueringen rummer heller ikke særskilte data om de børn, der først i sommeren 2012 fik en diagnose. Disse vil i datamaterialet fremgå som børn i almengruppen, da der i evalueringen udelukkende skelnes mellem børn, der i skoleåret var i specialklasse/centerklasse og børn, der ikke har været i et sådant tilbud (eller hvor denne ligger længere tid tilbage end skoleåret ). Fokus på folkeskolen 12

13 Evalueringen rummer heller ikke et særskilt fokus på børn, der allerede før skoleåret var blevet inkluderet i folkeskolen med støtte. Disse vil ligeledes fremstå som tilhørende almengruppen. Det er naturligt, at en evaluering har afgrænsninger som disse, men det er nødvendigt at huske disse forbehold ved tolkningen af data. EVA vurderer ligeledes, at det kan være en idé at overveje, om arbejdet med og forholdene for disse børnegrupper ved en senere lejlighed skal have et særskilt fokus. Det skal også bemærkes, at der ikke indgår forældreinterview med forældre til børn på Kompetencecenter Kalvehave i evalueringsdesignet. Denne gruppe af forældres perspektiver er som en følge heraf mindre belyst end nyinkluderede børns forældre og almenforældre. Det skal bemærkes at, EVA er af den holdning, at evalueringen kun i yderst begrænset omfang indfanger virkninger af indsatsen, idet evalueringen er foregået på så tidligt et tidspunkt i arbejdet med Fokus på folkeskolen. Det skal endvidere bemærkes, at EVA ikke vurderer, at inddragelse af karaktergennemsnit for 9. klasserne er velegnede indikatorer på, om indsatsen er lykkedes eller ej, da de vurderede elever udelukkende vil have gået i skole i ét år, mens indsatsen har været sat i værk (eller rettere været under implementering). Derfor kan hverken positive eller negative udviklinger på disse indikatorer tilskrives indsatsen. Tilsvarende kan siges at gælde resultater fra de nationale tests. Endelig skal det fremhæves, at der under dataindsamlingen (fx i spørgsmål ved interview og i selvevalueringsguiden) er brugt vendingen inkluderende læringsmiljøer for alle elever. I afrapporteringen er valgt at bruge vendingen gode læringsmiljøer for alle elever. Denne justering er sket efter ønske fra kommunen selv. 1.6 Organisering EVA s opgaver i forbindelse med evalueringen var forankret i EVA s område for grundskole og ungdomsuddannelse (GUU). GUU kombinerer et dybtgående kendskab til undervisningen og uddannelserne på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet med en solid evalueringsfaglig erfaring. Medarbejdere hos EVA har været specialkonsulent Henriette Holscher sammen med evalueringsmedarbejder (student) Anne Kyed Vejbæk. Herudover var metodekonsulent Jonathan Hermansen og metodemedarbejder (student) Lea Høxbro Jeppesen tilknyttet til og med december 2013 (hvor deres ansættelser efter eget ønske udløb). I resten af projektforløbet var specialkonsulent Mia Lange og metodemedarbejder (student) Matilde Bruun Hansen tilknyttet. Souschef Rikke Kirkeskov Sørup har haft det ledelsesmæssige ansvar for opgaven. 1.7 Notatets opbygning Efter dette indledningskapitel kommer et kapitel om hastigheden af implementeringen. Dette tema udsprang spontant af interviews og selvevalueringer og var altså ikke et oprindeligt tema i evalueringen. Temaet behandles som første kapitel og har en lidt anden struktur end de øvrige kapitler, da det kun rummer et bagudrettet perspektiv. Herefter kommer der 12 temakapitler om væsentlige elementer ved Fokus på folkeskolen. Hvert kapitel er opdelt i tre underafsnit: status på temaet p.t., et bagudrettet blik på implementeringen af det pågældende element og endelig et fremadrettet afsnit, hvor de forslag, ideer og potentialer, som er fremgået af data præsenteres. Afslutningsvist Fokus på folkeskolen 13

14 følger en opsamling fra EVA bestående af spørgsmål, der kan tages med over i kommunens analyse- og vurderingsafsnit. Fokus på folkeskolen 14

15 2 Hastigheden af implementeringen 2.1 Et bagudrettet perspektiv på implementeringen af Fokus på folkeskolen Ét aspekt går igen på tværs af flere datakilder: at ændringerne i skolevæsenet er foregået i et meget højt tempo, og for mange ændringer er sket på samme tid. Dette aspekt går igen i mange andre af rapportens temaer, men skal her indledningsvist præsenteres. Det var ikke en del af spørgeguiderne til interviewene, hvilket betyder, at det er på interviewpersonernes eget initiativ, at tema blev taget frem. Dette understreger, at interviewpersonerne tillægger det stor vigtighed. De væsentlige aktører, der bliver hørt i datamaterialet, kobler et højt tempo i implementeringen sammen med en dårligere kvalitet i implementeringen. Disse aspekter beskrives nu med eksempler fra datamaterialet. En forælder fra almengruppen siger fx: Det er ligesom alle de her tiltag, som hver for sig egentlig er fine tiltag, de har ikke chancen for at blive landet, fordi de kræver en kultur og forberedelse, som det her system ikke formår, for man vil det hele på en gang. Et eksempel fra lærerinterviewet er: Lærer 1: Hold da op, det skal gå stærkt, tænkte jeg. Jeg kan godt kende det [navn på lærer] siger. Men det, jeg tænkte, var: Det skal godt nok gå hurtigt at lave sådan en kæmpe omstrukturering. Interviewer: Hvad specielt? Lærer 2: Hele skoler der skulle slås sammen og klassesammenlægning osv. Tingene skulle gå så stærkt. Også flere steder i selvevalueringsrapporterne nævnes det, at implementeringen er foregået hurtigt og også for hurtigt: Nedlæggelsen af specialklasser og ekskluderende tilbud er sket meget hurtigt. Dette er blot én brik i det store puslespil Der har været mange nye ting, der skulle implementeres samtidig med, at der skulle etableres nye teams for nogle afdelingers vedkommende. Nedlæggelsen af specialklasserne er led i den samlede indsats og derfor er der sket mange ting samtidig med dette. Det har gjort, at forandringerne har været massive og vanskelige at overskue og der har ikke været tid nok til at planlægge forandringsprocessen. En selvevalueringsgruppe understreger, at de anerkender, at en kulturforandring kræver radikale ændringer, men at det ville have klædt processen, hvis den havde været sat i værk i etaper. Flere ledelsesrepræsentanter deler denne holdning. En skoleleder udtrykker: Jeg tænker, at med den beslutningskraft, der var rent politisk og rent ledelsesmæssigt, så ville det have klædt den her proces, at man havde taget det step by step. Så kunne man have gjort meget ved at inddrage forældrene og personalet og fået tingene bedre på plads. Det ville også have klædt os, at vi kunne have ju- Fokus på folkeskolen 15

16 steret tingene på en lidt mere fleksibel måde. Men rationalet var angsten for at tingene ikke skete. Således indikerer både ledere og selvevalueringsgrupper, at man med fordel kunne have indført forandringerne i flere faser, og på den måde sikre at de involverede aktører kunne følge med i hver etape. En skolebestyrelse skriver i en selvevalueringsrapport, at man kunne have startet med at gennemføre strukturændringerne, for først derefter at sætte gang i inklusionstiltagene. Tempoet af implementeringen er altså et gennemgående billede fra interviewene og selvevalueringsrapporterne. Væsentlige aktører giver udtryk for, at tempoet og de mange samtidige ændringer ved skoleårets start i 2012 har haft negativ betydning for arbejdet med Fokus på folkeskolen. Implementeringen er som bekendt sket i det tempo, den er. Men der er gode råd til den fremadrettede udvikling af Fokus på folkeskolen, når det entydige billede ovenfor tages i betragtning. Erfaringerne må naturligt spille ind i kommende udviklings- og forandringsprocesser i skolevæsenet (fx i forhold til opfølgning på denne evaluering). Fokus på folkeskolen 16

17 3 Informationsniveau 3.1 Status på informationsniveauet i skolevæsenet Informationsniveauet under implementeringen af Fokus på folkeskolen er et andet tema, der (ligesom temaet om tempoet af implementeringen) er udsprunget spontant af interviewene. Dette tema blev også undersøgt i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre, og det bliver også berørt i selvevalueringsrapporterne. Resultaterne giver på tværs et billede af, at informationsniveauet i processen ikke har været tilfredsstillende i væsentlige aktørers øjne. Nedenfor præsenteres data. Forældrenes kendskab til Fokus på folkeskolen 41 % af alle forældre i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de i mindre grad eller slet ikke kender de ændringer, som blev indført med Fokus på folkeskolen (se tabel 25 i tabelrapporten). Der er ikke væsentlige forskelle i svarmønstrene på dette spørgsmål på de forskellige skoler (se tabel 77 i tabelrapporten). Forældrene er i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt om, hvordan de vurderer den mængde af information, de får fra skolen om den måde, de arbejder med barnet på i det daglige: Tabel 1 Hvordan vurderer du den mængde af information, du får fra sko- len om, hvordan de arbejder med dit barn i det daglige? Jeg får for meget information fra skolen Antal Procent 50 3 Jeg får passende mængde information fra skolen Jeg får for lidt information fra skolen Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2013 Tabellen ovenfor viser, at størstedelen (60 %) af forældrene, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at de får en passende mængde information fra skolen. Der er 37 %, der svarer, at de får for lidt information fra skolen. Der er forskelle mellem skolerne på dette punkt. Den største forskel er mellem Svend Gønge-Skolen og de øvrige skoler, idet flere forældre på Svend Gønge-Skolen oplever at få for lidt information fra skolen end på de andre skoler (se tabel 53 i tabelrapporten). Forvaltningen har i deres høringssvar til dette bemærket, at der var lederskift på Svend Gønge Skolen 1. april Der er også forskelle at spore mellem faserne på dette punkt: Forældre til børn på mellemtrinnet og i udskolingen angiver i højere grad end indskolingsforældre, at de får for lidt information (se tabel 70 i tabelrapporten). Fokus på folkeskolen 17

18 Der er også en forskel at spore i oplevelsen af informationsniveauet mellem de forældre, hvis barn er gået fra et specialtilbud til et almentilbud, og de øvrige forældre: Forældre til et barn, der er blevet inkluderet i en almenklasse, svarer i højere grad, at de får for lidt information fra skolen (49 % mod 38 % i den anden forældregruppe - se tabel 48 i tabelrapporten). Antallet af forældre til inkluderede børn er dog så lille, at procentsatserne skal sammenlignes med forsigtighed. Konkret udgør de nævnte 49 % af gruppens 21 personer. Et eksempel på noget, som forældrene gerne vil have mere information om, kan gives fra interviewet med den brede forældregruppe. En forælder nævner her nogle kritiske situationer (voldsomme episoder) på skolen, som hun ikke har oplevet, at forældrene er blevet informeret om. Ovenstående eksempler handler om information til forældrene. Et andet aspekt omkring informationsniveauet er den interne information mellem ledelse og medarbejdere. Dette tema behandles i kapitlet om ledernes arbejde. Informationsniveauet er et gennemgående tema i datamaterialet, og vil derfor blive berørt i andre af rapportens afsnit. 3.2 Et bagudrettet perspektiv på informationsniveauet Den samlede forældregruppe deler sig i tilnærmelsesvis i to halvdele, når de skal vurdere, i hvilken grad de er blevet informeret om formålet med ændringerne i skolevæsenet: Tabel 2 I hvilken grad vurderer du, at du er blevet informeret om formå- let med de ændringer i skolevæsnet, der skete som led i Fokus på folkeskolen? Antal Procent I høj grad 84 7 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse % af forældrene svarer, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet informeret om ændringerne, mens 52 % svarer i mindre grad eller slet ikke. Heller ikke her er der væsentlige forskelle i svarmønstrene de fem skoler imellem (se tabel 75 i tabelrapporten). Forældre til nyinkluderede børns perspektiv Når det drejer sig om de ændringer, der i skoleåret 2012/13 skete for børn, der tidligere havde gået i specialklasse/centerklasse, er det tydeligt, at væsentlige aktører har savnet et højere informationsniveau under implementeringen af Fokus på folkeskolen. Der tegner sig et billede af, at der har manglet information i hele kæden gående fra forvaltning, skoleledere, afdelingsledere, medarbejdere og forældre. Data omkring dette præsenteres nu. I spørgeskemaundersøgelsen blev forældre til et nyinkluderet barn spurgt om, i hvilken grad de oplevede at være blevet oplyst med hhv. hvad der skulle ske i forbindelse med barnets overgang til almenklasse i 2012, og formålet med dette skift. Det er forældre, der har svaret på de forskellige spørgsmål, så procenterne skal anvendes med forsigtighed. Her beskrives de absolutte tal. Fokus på folkeskolen 18

19 Tabel 3 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om hvad, der skulle ske i forbindelse med dit barns overgang til almenklasse? Antal Procent I høj grad 7 18 I nogen grad I mindre grad 8 20 Slet ikke Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2013 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". 19 forældre svarer, at de i høj eller nogen grad oplevede at være oplyst om hvad der skulle ske i forbindelse med deres barns overgang til almenklasse (heraf er der 7, der svar i høj grad). 21 forældre svarer i mindre grad eller slet ikke. På grund af det lave antal respondenter kan der ikke med rimelighed identificeres forskelle mellem skolerne på dette punkt (men hver enkelt skole kan se sine data i tabel 63). Forældre til et nyinkluderet barn blev i spørgeskemaundersøgelsen også spurgt om, i hvilken grad de oplevede at være blevet oplyst om formålet med, at barnet skulle starte i en almenklasse: Tabel 4 I hvilken grad synes du, at du er blevet oplyst om formålet med, at dit barn skulle starte i en almenklasse? Antal Procent I høj grad 5 13 I nogen grad I mindre grad 6 16 Slet ikke Total Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2013 Note: Spørgsmålet er besvaret af forældre, der har svaret 'Ja' til spørgsmålet "Gik barn XX i en specialklasse/centerklasse i forrige skoleår - dvs. skoleåret ?". 22 forældre svarer, at de i høj eller nogen grad oplevede at være oplyst om formålet med barnets overgang til almenklasse (heraf er der 5, der svarer i høj grad). 16 forældre svarer i mindre grad eller slet ikke. På grund af det lave antal respondenter kan der ikke med rimelighed identificeres forskelle mellem skolerne på dette punkt (men hver enkelt skole kan se sine data i tabel 39). I de to gruppeinterviews med forældre til børn, der er blevet inkluderet i en almenklasse i forbindelse med Fokus på folkeskolen, kommer temaet om informationsniveau også op flere gange. Forældrene i denne gruppe havde ønsket sig et højere informationsniveau bagudrettet. Børnenes overgang til almenklasse er naturligvis meget vigtigt for forældrene, og ændringen i forbindelse med Fokus på folkeskolen er stor i deres liv. Og i nogle tilfælde ligger der et længere forløb forud, som gør situationen ekstra vanskelig for dem at forstå. Fokus på folkeskolen 19

20 Denne problematik rejses også i lærerinterviewet, da lærerne stiller sig uforstående overfor, hvorfor elever hen over en sommerferie, pludselig ikke havde brug for at være i det specielle miljø, der tilbydes i en special- eller centerklasse. Der kan forud for inklusionen af barnet i en almenklasse ligge flere år med svære oplevelser. Forældre i denne gruppe beskriver, at de i årene op til at deres barn fik en diagnose følte sig stemplet som dårlige forældre. Forælderen fortsætter: Det hjælper først når man får en diagnose. Hvis man er så heldig at få en. Det er ganske forfærdeligt at sidde der overfor alle de kloge. Og man tænker om de fjerner ungen næste gang. Det er så frustrerende. Situationen omkring børnene er altså sårbar for familierne, og dette er centralt at huske i forbindelse med analysen af inklusionen af disse børn. Forældre til et nyinkluderet barn fortæller om et informationsmøde i 2012 om inklusion, hvor lederne snakkede om hvor godt inklusion var. På mødet blev det også beskrevet, hvor mange inklusionselever, der ville være i det kommende skoleår på en given årgang. En anden forælder beskriver, hvordan de i 2012 fik et brev om, at barnet næste år skulle ind i klasserne, og det får man jo hvert år. Forælderen her oplevede altså ikke at blive informeret om de ændringer, der skulle ske i hendes barns skolegang, da brevet lignede det, de havde modtaget andre år. Hun kontaktede skolen, men fik at vide, at de skulle tage det roligt, og at det var som det plejer at være. Formelt havde barnet hele tiden været tilknyttet en almenklasse, og det var denne klasse, som han nu skulle gå i. Men forældrene følte sig ikke informeret om denne overgang: Det var så grelt hos os, så da de sluttede sidste skoledag [af skoleåret 2011/12], der var jeg oppe i specialklassen og spørge, hvor han skulle starte næste år, og der sagde de så, at de jo nok ikke ville være der næste år. Det havde vi ikke fået noget at vide om. Så midt i sommerferien, så ringede jeg til skoleinspektøren. Og spurgte hvor mit barn skulle møde ind. Han kan ikke rumme det, hvis det ikke er struktureret. Og så sagde han, at han skulle møde i [den klasse], hvor han skulle gå selvfølgelig. Og jeg tænkte, hvad er det for noget. Der var ingen information. Nogle af de interviewede forældre beskriver, hvordan deres barn havde svært ved manglende information og manglende struktur det hænger sammen med de særlige behov, de har. Hun brød grædende sammen. Hun kan ikke nye voksne. Det skal være dem, hun kender. Og der var jo ikke bygget nogen form for bro. En forælder fortæller, at medarbejderne i specialklassen selv virkede negative over ændringerne både over at de ville blive lukkede, og de fortalte, at: [navn på barn] aldrig nogensinde kunne klare det, og at vi skulle gøre et eller andet som forældre. Og så stod vi der, hvad skulle vi gøre som forældre andet end at banke på dørene og spørge. Vi har jo ikke nogen slagkraft overhovedet. De var virkelig meget, meget negative, og jeg blev nødt til at lukke af. Flere blev flyttet, og andre blev fyret, så det kørte også meget på det. Og jeg måtte lukke af, og så måtte jeg satse på at det virkede. Det var sejt, synes jeg. Det var synd for knægten, han kunne jo mærke det. Et højere informationsniveau kunne ifølge forældre til børn, der er gået fra en specialklasse/centerklasse til en almenklasse have lettet denne overgang. Fokus på folkeskolen 20

21 Interviewer: Hvad kunne være bedre i den overgang [mellem special- og almenklasse]? Forælder 1: En masse information. Det har vi efterlyst meget. Spille med åbne kort, det mangler de. Forælder 2: Det har de aldrig gjort. Forælder 1: Man skal gætte sig til hvad der skal foregå, og selv være på forkant med det. Helt praktisk ønsker en af forældrene, at der ikke udsendes breve med vigtig information om barnets skolegang før weekender og ferier. Medarbejdernes perspektiv Ved interviewene med medarbejderne kan man genfinde temaet omkring et lavt informationsniveau under implementeringen af Fokus på folkeskolen lærerne kan også huske ikke at have den relevante viden om børn i deres klasse fx om at elever skulle skifte skole. Især lærerne giver udtryk for, at perioden op til skoleårets start i 2012 var præget af enorm usikkerhed, hvilket til dels kobles til manglende information: Overskriften hos os var kaos. Ingen vidste, hvad der skulle ske. Man skulle have ventet et år mere og det skulle være planlagt ordentligt. Der var meget lidt tydelighed og de informationer, vi fik, var meget svære at tyde. Det var meget lidt konkret. En pædagog forklarer, at foråret 2012 var præget af at være en transitperiode : Det var mildest talt kaotisk. Jeg kommer selv fra specialklasse og stod med alle forældre, der først få uger inden sommerferien, vi fik en afklaring på, hvad der skulle ske med deres børn inkl. mig selv. Der var ikke nogen af os pædagoger fra specialklasserne, der vidste om vi var købt eller solgt. Der er i lærerinterviewet flere eksempler på, at der blevet lavet ekstra arbejde, fordi de relevante informationer kom for sent. Fx havde lærerne på en skole fået at vide, at de selv skulle lave skemaerne, og dette gik de i gang med, men fik bagefter at vide, at de skulle lave dem om: Efterfølgende fik vi at vide, at det måtte vi ikke gøre på den måde alligevel, så det skulle laves om. Hvis ledelsen og forvaltningen havde været tydelig i hvad der skulle ske, var der nogle ting, der havde været meget nemmere. Vi blev sat til at tage stilling til nogle ting, som vi ingen forudsætning havde for at tage stilling til. Vi vidste ikke hvad det handlede om. Et andet eksempel er når en skole modtager nye elever fra fødeskoler i udskolingen. Her blev der dannet nye klasser på tværs af elevgrupperne i slutningen af 6. klasse, men man blev nødt til at dele eleverne op igen, da der først senere kom besked om, at man skulle arbejde med udskolingslinjer. Vi havde fået delt dem i nogle rigtigt gode klasser, og så får vi den her besked om linjemodel, og så skulle alle eleverne på nye hold igen. Så vi skulle meddele elever og forældre at efter sommerferien måtte vi måske gøre det igen. Og der var ingen ledere, og de kunne slet ikke svare på noget, det gav anledning til stor frustration. Og så alt det der med at man ikke vidste, om man havde et job. Ledernes perspektiv Lederne fortæller også om situationer, hvor de ikke har kunnet give medarbejderne klare svar på deres spørgsmål: Og jeg har siddet med den medarbejdergruppe, der har sagt: hvornår får vi noget at vide? Hvorfor må vi ikke være med? [ ] Samtidig med at man skulle kaste sig Fokus på folkeskolen 21

22 ind i det nye. [ ] Vi mangler altså nogle fyrtårne, der står der. Når man presser ledelser så hårdt, så skal de ting der er centrale være langt mere tilgængelige og der skulle også snakkes mere om det, end bare lige til det møde, hvor man blev informeret om det. En afdelingsleder synes, at der er kommet en træghed i kommunikationen mellem skoler og forvaltningen: Jeg synes at kommunikationen fra fagsekretariatet til os, den er blevet noget mere langsom og træg. Det må jeg sige. Ikke sådan de overordnede ting som de der kurser, men den daglige information om almindelige ting der sker, det kan fx være organisationsændringer, det oplever jeg går meget langsomt. Der er ved lederinterviewet en bred enighed om, at der var en forskel fra 1. til 2. år i forhold til at lederne var klædt på til opgaven: Der var en meget kraftig form for udelegering og set i bakspejlet så planlagde vi det første år rimelig traditionelt, i forhold til hvad vi gjorde det næste år. [ ] Der var ting med at vi hverken blev præsenteret for arbejdstider, færdige aftaler eller noget før vi skulle tage stilling til fordeling i helt nye rammer. Så uden at tænke alt for meget på hovsa misilet, så kan man sige at vi gjorde det nødvendige for at komme i gang 1. år og næste år, var vi jo meget bedre klædt på. Der er altså i ledergruppen bred enighed om, at implementeringen gik bedre andet skoleår (det indeværende) end første skoleår, hvor man skulle arbejde med Fokus på folkeskolen. 3.3 Informationsniveauet i det fremadrettede arbejde Der er en del af det empiriske materiale, der direkte indeholder bud på, hvad der kan løfte et kommende arbejde med udvikling af Fokus på folkeskolen. Pointer herfra beskrives nu. I forhold til den brede forældregruppe og disses opbakning til skolen er et øget informationsniveau et nøgleord, fremgår det flere steder af det empiriske materiale. På en skole nævnes en tydelig kommunikation både internt og eksternt som et potentiale i forhold til at styrke arbejdet med at skabe gode læringsmiljøer for alle elever. Der ligger også potentiale i en øget information internt i skolevæsenet fremgår det af to af selvevalueringsrapporterne. Her nævnes et ønske om mere information om udviklingerne i skolevæsenet. Fx: Kommunikationen skal opgraderes, informationsniveauet er ikke højt nok. Det er stressende og belastende, når tiltag kommer med kort varsel. God tid og på forkant er gode værdier. På denne skole ønsker selvevalueringsgruppen mere viden om arbejdet på forvaltningen: Vi ved ikke, hvad konsulenterne laver, og så bliver det svært at vide hvilke funktioner, der er at trække på. Større synlighed er ønskværdig. Hvordan influerer deres arbejde på vores? manglende viden skaber grobund for mystificeringer og negative fortællinger, som gør afstanden ml. forvaltningen og skolerne større. Nye medarbejdere i stillingerne på forvaltningen ville være godt at få et kendskab til det vil også gøre afstanden mindre. Fokus på folkeskolen 22