HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 1. del

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 1. del"

Transkript

1 Side 1 af 8 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 1. del Arne Rodahl [ ] Lydlære, akustik og psykoakustik - 1. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. 1. del LYDLÆRE Når man vil bygge højttalere, er teoretisk viden et nødvendigt fundament til forståelse af teknikkens sammenhæng. Hertil hører viden om lydens fysiske forhold relateret til højttalerbyg. Definition: Ved lyd forstås hørbare mekaniske svingninger, d.v.s. ligevægtsforskydelser, der breder sig gennem et stof som følge af dets elastiske egenskaber og som kan registreres og opfattes af det menneskelige høreorgan. Støj: Betegnelse for al lyd, som er uønsket af modtageren. Støj har ikke nødvendigvis nogle fysiske karakteristika, som adskiller den fra ønsket lyd, men med ordet støj forbindes som oftest lyd, der er ubehagelig, generende eller direkte skadelig at lytte til. Det kan f.eks. være på grund af lydens styrke, dens uharmoniske frekvenssammensætning eller dens uregelmæssighed. Lydudbredelse gennem luft* foregår ved, at lydkilden gennem mekanisk påvirkning sætter luftpartiklerne i svingninger omkring deres ligevægtsstilling. På grund af luftens elasticitet breder denne svingningsbevægelse sig til stadig fjernere beliggende luftpartikler. *Atmosfærisk luft: 78,08 % kvælstof, 20,9 5% ilt, 0,94 % ædle luftarter, 0,03 % kultveilte Det er altså svingningsbevægelsen af de enkelte luftpartikler, - og ikke luftpartiklerne selv, der breder sig til omgivelserne. Processen kan sammenlignes med domino-effekten. Hørbar lyd: - er ændringer i lufttrykket ved trommehinden, som normalt er den ydre fysiske årsag til høreindtrykket, det vil sige den subjektive oplevelse af ændringer i lufttrykket. Ændringerne skal være hurtigere end ca. 20 gange pr. sekund og langsommere end ca gange pr. sekund for at kunne opfattes som lyd gennem øret. Ændringerne kan betegnes som svingninger eller lydbølger. Svingninger under 20 gange pr. sekund betegnes infralyd, mens svingninger over gange pr. sekund, betegnes ultralyd. Lydtryk: - er en trykvariation, som lyden forårsager og som overstiger det statiske lufttryk (Planche nr. 1, tegning 1 ). Lyd kan sammenlignes med ringe, der breder sig på en vandoverflade, når der kastes en sten i vandet. Lydbølger kan illustreres grafisk, hvor lydtrykket og partikelhastigheden i et fast punkt varierer med tiden. Afbildes lydtrykket i et givet punkt som funktion af tiden og vælges en lydkilde, som udsender en konstant ren tone (sinus), kan lydtrykket i et gældende punkt (fasen) beskrives ved hjælp af sinuskurven (Planche nr. 1, tegning 2 ).

2 Side 2 af 8 Planche nr. 1. Frekvens: Antallet af hele svingningsperioder (bølgelængder), som bølgebevægelsen udfører pr. sekund, - kaldes frekvensen, betegnes Hertz og forkortes Hz. Periodetid: - er den tid en svingning (sinus) bruger til at gennemløbe en svingningsperiode (bølgelængde) (Planche nr. 1, tegning 2 ). Effektivt lydtryk: Lydtrykkets størrelse er bestemmende for tonens styrke. Til angivelse af lydtrykkets størrelse anvender man sædvanligvis effektivværdien af lydtrykket, betegnet Peff (Planche nr. 1, tegning 2 ). Effektivværdien anvendes, fordi den ved sammensatte lyde er bestemmende for middel-værdien af lydtrykkets variation i tiden. Lydhastighed: Den hastighed, med hvilken lydbølger breder sig, kaldes lydhastigheden. Lydhastigheden igennem

3 Side 3 af 8 luft er uafhængig af frekvensen og er forskellig i forskellige stoffer. Endvidere varierer den med stoffets fysiske tilstand, f.eks. temperaturen. I luft er lydhastigheden ved normal atmosfærisktryk og stuetemperatur typisk 340 m pr. sek., hvilket benyttes som standard ved beregninger. Til sammenligning er hastigheden for lys og elektricitet ca km pr. sek. Lydfelt: Kurven for lydtrykket, som funktion af afstanden (r), vil i et givet øjeblik have et forløb, som fremgår af kurven (Planche nr. 1, tegning 3). Den udstrålede effekt må passere en stadigt voksende sfærisk flade, efterhånden som afstanden fra lydkilden (højttaleren) øges, hvilket resulterer i fortynding af energimængden og dermed faldende lydtryk. Decibel: Forskellen på den kraftigste og svageste lyd menneskelig hørelse kan opfatte efter en lineær skala er : 1. Anvendelse af en logaritmisk skala er derfor mere overskuelig. Hertil kommer øret tilnærmet logaritmisk opfattelse af lydstyrken. Af disse grunde benytter man inden for akustikken den logaritmiske decibel-skala. (db). Phon: - er måleenheden for hørestyrke, numerisk svarende til decibel (db). Son: - er måleenheden for lydindtryk, der svarer til en normal hørende persons vurdering af forholdet mellem den subjektive styrke af en given lyd og den subjektive styrke af en referencelyd med hørestyrke 40 phon. Skalaen for lydindtryk viser hørestyrken, 40 phon (db) svarer til 1 son. Forøges lydindtrykket fra 1 son til 2 son, svarende til 10 db, - opfattes det som dobbelt så kraftigt - se planche nr. 2. Planche nr. 2. Bølgelængden: - betragtet et givet tidspunkt og langs en lige linie udgående fra en punktfomig lydkilde (f.eks. en højttaler). Lydbølgen er stationær og udsendt som en ren sinustone. Billedet af lydbølgen fra lydkilden og udefter vises som en dæmpet sinussvingning og beskrevet i afsnittet Lydtryk, se planche nr. 1, tegning 3. Bølgelængden opgives i centimeter og meter og betegner den korteste afstand, målt i lydens udbredelsesretning, mellem to punkter i bølgebevægelsen med samme svingningstal eller den distance lydbølgen gennemløber i periodetiden, T, se planche nr. 1, tegning 2. Beregning af bølgelængden ved en given frekvens: Lydens hastighed 340 m/sek., divideret med frekvensen resulterer i bølgelængden. Eksempler: Frekvensen 100 Hz har en bølgelængde på 3,40 meter. Frekvensen 1000 Hz har en bølgelængde på 34 centimeter.

4 Side 4 af 8 Frekvensen Hz har en bølgelængde på 3,4 centimeter. Lydudbredelse: Hvis afstanden fra en lydgiver (højttaler) øges fra 1 m til 2 m, mindskes lydtrykniveauet med 6 db. Øges afstanden fra 35 m til 70 m, vil lydtrykniveauet ligeledes mindskes med 6 db. Heraf kan udledes, at fordobles afstanden, mindskes lydtrykniveauet med 6 db. AKUSTIK Når lyden forlader en lydkilde skal den først passere lytterummet inden den når vore ører. Lytterummet sætter sit præg på den lyd vi opfatter. Man siger, at rummet sætter sit fingeraftryk på lydgengivelsen. Det betyder, at samme lydkilde lyder forskellig i forskellige rum. Lydbølger udsendt fra en lydkilde, vil bevæge sig væk fra denne direkte til vore ører. Lydbølgerne vil tillige ramme rummets grænseflader, d.v.s. vægge, gulv, loft og inventar. En del af lydbølgernes energi bliver reflekteret og kastet tilbage, mens resten absorberes af grænseflader og inventar. Det meget komplicerede lydfelt, der dannes i rummet som følge af de mange refleksioner, vil have en vis levetid grundet lydens relative lave hastighed. Når lydfeltet udklinger, karakteriseres det som rummets akustiske fingeraftryk. Lyd der frembringes udendørs er mindre påvirket af akustiske forhold. De faktorer, der spiller ind for at danne rummets akustiske fingeraftryk, er mange, men i det følgende skal vi se lidt på nogle af de vigtigste faktorer. Geometrisk rumakustik: - arter sig forskelligt alt efter hvilke frekvenser, der skal beskrives. Når de mellemste og højeste frekvensers bølgelængder sættes i relation til rummets dimensioner, - kan lydens udbredelse betragtes på næsten samme måde, som var det lysstråler. Rummet bliver som et akustisk spejlkabinet, hvor lydstrålerne reflekteres fra vægge, loft, gulv og inventar, og skaber en række ekkoer, som ændrer lyden. Eksempelvis kan man ikke sammenligne akustikken i et badeværelse med akustikken i en stue. Lydbølger bevæger sig i lige linier ved mellem og høje frekvenser.har et rum hårde overflader, reflekteres lydbølgerne og danner et kompliceret lydfelt. Har et rum absorberende flader vil man opdage at disse absorberer lydbølger forskelligt, afhængig af frekvens og fladernes hårdhed. Når de laveste frekvenser sættes i relation til rummets dimensioner opstår der såkaldte stående bølger, idet der imaginært ikke er plads til bølgelængden. De stående bølger opstår mellem parallelle flader, f.eks. mellem loft og gulv eller mellem parallelle vægge, idet disse ikke er i stand til at absorbere lydbølgerne nævneværdig. Der opstår en mangfoldighed af stående bølger, der høres som resonanser ved bestemte frekvenser, afhængig af rummets dimensioner. Eksempelvis kan nævnes, at der i et rum med dimensionerne på 6,4 x 4,3 x 2,4 m opstår resonansfrekvenser ved 27, 40, 49, 54, 71, 76, 81, 86, 97 Hz, der gengives med væsentlig kraftigere niveau. Hele problematikken med absorptionsegenskaber og stående bølger, sætter et betydeligt præg på den lyd vi opfatter i boligens lytterum. I en koncertsal er akustikken konstrueret, d.v.s. at alle flader (loft, vægge, gulv, m.m.) er udført af materialer med en ganske nøje udvalgt hårdhedsgrad / absorptionsevne, ligesom fladernes forskellige vinkler er nøje beregnet. Det er således de mellemste og højeste frekvenser, grundet disses udbredelse i rette linier og deraf følgende refleksioner, der betyder mest for koncertsalens akustik. De laveste frekvenser er mindre problematiske, idet stående bølger ikke er fremtrædende. Det skal tillige tilføjes at der i koncertsalens akustiske konstruktionsberegninger også medregnes tilskuernes absorption af lyden. I mindre rum, f.eks. i boligen, er akustikken stort set tilfældig, idet der ganske naturligt prioriteres mindre med rummenes lydmæssige egenskaber. Betragter vi boligens lytterums akustiske egenskaber, kan dette gøres ud fra to tidligere nævnte frekvensmæssige kriterier: 1. Mellem og høje frekvenser 2. Lave frekvenser En gennemsnitlig stues akustiske egenskaber for de mellemste og højeste frekvenser er mindre problematiske, idet de fleste stuer har en tilpas blanding af reflekterende og absorberende flader. Anderledes er det med stuens egenskaber for de lave frekvenser, hvor opnåelse af en bare nogenlunde jævn basgengivelse stort set er uopnåeligt. Afvigelser på db er ganske normale. Problemerne inddeles i to områder: Stående bølger og refleksionsforstærkning. Problemet med stående bølger som følge af parallelle flader er tidligere omtalt og da de fleste stuer har parallelle flader, vil problemet til stadighed være en del af lydbilledet. Problemer med refleksionsforstærkning kan være de mest markante, men til gengæld et fænomen, der kan bruges og ændres til noget positivt med enkelte forsøg. Som det fremgår af navnet opstår der en forstærkning af de laveste frekvenser, grundet refleksioner fra væg, gulv og loft, når højttaleren er placeret tæt ved disse. Refleksionerne fremkommer ved, at de lave frekvenser udbredes som ringe i vand, altså 360 grader. Det betyder, at lave frekvenser fra højttaleren udbredes i alle retninger og rammer vægflader, hvorefter de igen reflekteres og adderes til de direkte lydbølger. Teoretisk resulterer dette fænomen i en akustisk forstærkning fra 100 Hz og nedefter med ca. 6 db pr. vægflade, svarende til en fordobling. Er højttaleren placeret tæt ved to

5 Side 5 af 8 vægflader, bliver forsærkningen 12 db og tre vægflader 18 db. Fænomenet kan som omtalt benyttes, idet man kan konstruere højttaleres frekvensforløb under den magiske grænse på ca. 100 Hz, således at vægfladers akustiske refleksion udnyttes. De bedst egnede højttalere til at udnytte denne forstærkning med største præcision er væghøjttalere, idet man fra konstruktørens side, kender højttalerens placeringssted, se planche nr. 3. En tommelfingerregel: I rum på m 2 vil summen af stående bølger og refleksionsforstærkning typisk øge niveauet af de laveste frekvenser med ca db! Forstærkningen aftager når rumstørrelsen øges. Planche nr. 3.

6 Side 6 af 8 PSYKOAKUSTIK I forbindelse med konstruktion af højttalere benyttes udtrykket, elektroakustik, hvilket betegner objektive, tekniske beregninger og målinger, bl.a. via en computer. Tekniske beregninger og målinger rækker dog langt fra til udviklingen af kvalitetshøjttalere, den menneskelige hørelse må med på råd og her kommer subjektive vurderinger til at spille en væsentlig rolle. Disse vurderinger betegnes psykoakustik, - en videnskabelig disciplin omhandlende alle aspekter for, hvordan mennesker opfatter lyd. Vigtige aspekter er højttalerens frekvensbalance, dynamisk formåen, gengivelse af detaljer, lydperspektiv (bredde og dybde) og bevægelse i lydbilledet. Aspekter som mennesker med en normal hørelse samt en smule erfaring og lyttetræning kan opfatte. Det skal dog understreges, at der til udviklingsarbejde hos producenter af kvalitetshøjttalere benyttes specialister med mange års erfaring og træning i psykoakustik. Frekvensbalance: Subjektive betegnelser for højttalere: Varm lyd, der opfattes som en vis overvægt af de dybe toner. Slank lyd, basgengivelse opfattes tilbagetrukket. Nasal lyd, mellemtonelejet opfattes anmassende. Spids lyd, der opfattes en overvægt af diskant, måske som følge af resonanser eller ringning. Luftig lyd, alle fine detaljer høres i diskanten. Dynamisk formåen: Højttaleres evne til at gengive den fulde styrkeforskel mellem de svageste og kraftigste i passager samt reaktionsevnen til at gengive impulser (stigetid og faldetid). Gengivelse af detaljer: Musikken har mange detaljer, detaljer der ikke kan måles, detaljer der giver musikken sjæl. I flæng kan nævnes små hørbare nuancer: Vejrtrækning fra en sangerinde, fingrenes vandring over guitarstrenge, klapperne fra klarinetten, læbelyden fra saxofonen, anslaget fra klaverets hamre, når de rammer strengene o.s.v. Lydperspektiv: Stereo-højttalere er i stand til at efterligne den menneskelige hørelse, hvad angår imaginære placeringer af lydkilder. Ved hjælp af fase- og styrkedifferencer er to højttalere i stand til at placere lydkilder såvel i bredde som i dybde. En indlevelse i musikernes placering f.eks. i koncertsalen via to højttalere fordrer en vis forestillingsevne til at fantasere et tredimensionelt lydperspektiv. En god hjælp til sådan en indlevelse er at lukke øjnene, hvorved et visuelt billedes tendens til af overskygge forestillingsevnen af et lydbillede mindskes. For helhedens skyld skal Surround sound systemet nævnes, idet systemet ikke så meget bygger på den menneskelige hørelse virkemåde med to kanaler, men derimod har til opgave at skabe lydeffekter i forbindelse med bl.a. film. Bevægelse i lydbillede: Samme konditioner som i lydperspektiv, blot med den forskel, at lydkilderne flytter sig i lydbilledet. Hørelsens dynamiske område: - er forskellen på det svageste og det kraftigste lydniveau, hvor hørelsen fungerer. Man kan også kalde det for ørets arbejdsområde. Jo mere lydniveauet nærmer sig ydergrænserne af ørets arbejdsområde, des mere ændrer hørelsen karakter. Således opfattes de mellemste frekvenser kraftigere end de lave og høje frekvenser jo lavere lydniveauet bliver. I den modsatte ende af skalaen, når lydniveauet bliver kraftigere, begynder det langsomt at genere så meget, at lyttetræthed indtræffer. Når lydniveauet overstiger ca. 120 db føles smerte i øret og ved 150 db kan der opstå permanent døvhed. Ved 190 db kan den menneskelig anatomi påvirkes i en sådan grad, at dette kan medføre døden, se planche nr. 4.

7 Side 7 af 8 Planche nr. 4. Ørets hukommelse: Indholdet af det, øret opfanger, f.eks. en tale, en sangtekst eller en melodis harmonier, - lagres i hjernen. Hvorimod øret glemmer største delen af den opfattede akustik og frekvensbalance på et musikstykke det lige har hørt i løbet af få sekunder. Ved test af en højttaler er det derfor en god idé, at benytte en anerkendt kvalitetshøjttaler som reference til a/b test i forbindelse med psykoakustiske vurderinger. Til denne sammenlignende test benyttes et specielt omskiftersystem, der kompenserer for evt. niveauforskelle, således at øret opfanger lyden fra højttalerne med ens styrke og dermed ørets samme psykologiske linearitet. En lille kuriositet: En kendt højttalerkonstruktører John Bowers (billedet til højre), benyttede til tider live musik som referencer i a/b test ved udvikling af nye højttalere. En mindre gruppe klassiske musikere eller en jazztrio, (akustiske instrumenter), indspillede først musikken på et mastertape, hvorefter det blev afspillet over den testede højttaler og sammenlignet med den originale musik. Højttalere og musikere var placeret bag et gardin så lyttepanelet ikke kunne se hvad der var lydkilden. - Så stiller man virkelig krav til en højttaler! Testmateriale: Til psykoakustiske test benyttes udvalgte musikeksempler og anden form for akustiske referencer, f.eks. tale. Det er vigtigt at udvælge egnede musikeksempler og se bort fra egen musiksmag. Forslag på musikeksempler kan findes i HIFI4ALL.DK's Ordbog under Test-musik. Det kan anbefales at benytte musik hovedsagelig frembragt af akustiske instrumenter og sang. Herved opnår man den nødvendige reference til den originale lyd. Valg af musik til vurdering af højttalerens klangfarve: Bedst egnet er musik med få instrumenter, der dækker størstedelen af frekvensspektret, kontrabas, klaver og trommer. Til vurdering af det vigtige mellemtoneleje er kvindesang god til den øvre del og mandesang god til den nedre del af frekvensafsnittet, - ligesom soloklaver er velegnet. Musik til vurdering af højttalerens nuanceringsevne i diskantområdet er instrumenter med mange overtoner velegenede til test. Her kan nævnes blæserinstrumenter, fløjte, klarinet, obo, saxofon og trompet. Næroptagelser med soloviolin, hvor man hører buens harpiks. Trommeslagerens bækkenspil (anslag). I mellemtoneområdet er menneskestemmer velegnede til vurdering, specielt ved næroptagelser. I basområdet foretrækkes den akustiske kontrabas til vurdering. Her hører man fingrenes anslag mod strengene, ligesom man får testet højtalerens evne til at starte og stoppe på en transient. Musik til vurdering af højttalerens dynamiske formåen bør indeholde

8 Side 8 af 8 store niveauforskelle og forskellige former for lydimpulser. Musik med stort dynamisk indhold findes i vidt omfang blandt symfoniske værker, men findes indenfor alle genrer af musik i kvalitetsoptagelser. Af musik til vurdering af impulsforarbejdning er klaveret velegnet (anslag på strenge) samt trommer (slag på trommeskind eller reifeslag). Musik til vurdering af lydperspektiv. Højttalerens evne til imaginært at placere de enkelte instrumenter eller instrumentgrupper i rum eller koncertsal i et tredimensionelt perspektiv. Copyright Arne Rodahl 2007 Eftertryk og erhvervsmæssig udnyttelse uden forfatterens godkendelse er ikke tilladt. Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Ny udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl.

Ny udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl. Ny udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl. 1 lyd&højttalerbyg arne rodahls forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg Højttalerbyg, - en gammel

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

En f- dag om matematik i toner og instrumenter

En f- dag om matematik i toner og instrumenter En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Glamsdalens Idrætsefterskole 1

Glamsdalens Idrætsefterskole 1 1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

AT Fremtidens by Hoved one-pager

AT Fremtidens by Hoved one-pager AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9 Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille

Læs mere

Placering af monitors (rev. 7, 2014-01-21, baseret på en artikel fra 2007) af Holger Lagerfeldt

Placering af monitors (rev. 7, 2014-01-21, baseret på en artikel fra 2007) af Holger Lagerfeldt Placering af monitors (rev. 7, 2014-01-21, baseret på en artikel fra 2007) af Holger Lagerfeldt Artiklen er underlagt lov om copyright, og må ikke fotokopieres eller mangfoldiggøres. Dokumentet må ikke

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Indhold. Svingninger & lyd Side_1

Indhold. Svingninger & lyd Side_1 Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK

TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK Montana højttalere - unikke, kompakte designhøjttalere Montana højttalerne er udviklet og produceres eksklusivt til Montana af en dansk højttalerspecialist

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 5. del

HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 5. del Side 1 af 13 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 5. del Arne Rodahl [31.01.2008] Delefiltre - 5. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. 5. del DELEFILTRE

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Eksamensopgave - forside

Eksamensopgave - forside Eksamensopgave - forside Studerendes fulde navn: DANIEL CHRISTENSEN Studienr.: Studieretning/plan: DIEM Årgang (fx BA-2): BA-2 Dato: 28/05/2014 Opgavens titel: Skriftlig eksamensopgave i Den Elektroniske

Læs mere

STRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10. Bygnings- og rumakustik

STRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10. Bygnings- og rumakustik STRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10 Bygnings- og rumakustik P.H. Kirkegaard 4 4 2 2 1 1 S 3 5 M 5 3 husk symbol og index Aalborg tekniske Universitetsforlag April 2003 Indhold 1 Introduktion 13 2 Definitioner

Læs mere

Forsøg til "Lyd i Oceanerne "

Forsøg til Lyd i Oceanerne Forsøg til "Lyd i Oceanerne " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Lyd i Oceanerne". Alle forsøgsvejledningerne indledes med

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer

Læs mere

Teknisk isolering - Lydisolering

Teknisk isolering - Lydisolering Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk isolering - Lydisolering Ministeriet for Børn og Undervisning, December 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12.

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12. 1 Teltakustik Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi Projektleder: Birger Bech Jessen Søren Vase Legarth DELTA SenseLab 12. April 2012 Projektet TELT AKUSTIK Formål: Formålet var at udvikle nogle

Læs mere

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,

Læs mere

TP TUBE DESIGN DMOS WAF. Chrome DMOS. Amplifiere. SoundDeny. DESIGN Active loudspeakers by TP RADIO WAF. Amplifiere DSP DSP. SoundDeny.

TP TUBE DESIGN DMOS WAF. Chrome DMOS. Amplifiere. SoundDeny. DESIGN Active loudspeakers by TP RADIO WAF. Amplifiere DSP DSP. SoundDeny. CLASS D Amplifiere 160W DSP 500W SoundDeny Chrome CLASS-D WAF DMOS DESIGN SoundDeny Active loudspeakers by TP RADIO DMOS WAF 300W Det er nærmest naturstridigt at disse pinde kan give indtryk af at være

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,

Læs mere

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007. Copyright Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, 7.-8. marts 2007. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne

Læs mere

Lydtryk fra mobiltelefoner

Lydtryk fra mobiltelefoner DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL We help ideas meet the real world Lydtryk fra mobiltelefoner Findes der mobiltelefoner der kan levere lydtryk kraftige nok til, at de

Læs mere

Basrefleks kabinettet

Basrefleks kabinettet Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale

Læs mere

2. Akustisk design med frithængende flåder

2. Akustisk design med frithængende flåder 1. Lydabsorberende frithængende flåder Anvendelse af frithængende flådelofter giver fleksibilitet og en række akustiske løsninger til akustisk design. Frithængende enheder er en effektiv måde at tilføre

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydningsloven Når en bølge, fx en lysbølge, rammer en grænseflade mellem to stoffer, vil bølgen normalt blive spaltet i to: Noget af bølgen kastes tilbage (spejling), hvor udfaldsvinklen u

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o

Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Regler for skolebørns lydmiljø Det er ikke længe siden at der endelig kom lidt regler for skolebørns

Læs mere

fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017

fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 2 3 fermacell ACOUSTIC Designet af Lars Vejen Det skal være ok at lege, tale, hygge og leve i et hjem. Med fermacell ACOUSTIC kan du kombinere

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Struer Museum LYDUNIVERSET

Struer Museum LYDUNIVERSET Demo 1: Besøg hos frisøren Kunsthovedoptagelse, hvor gæsten via hovedtelefoner bibringes en oplevelse af klippelyde der er lige omkring hovedet med en chokerende grad af realisme, der får gæsten til at

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Lyd og akustik i lærende miljøer

Lyd og akustik i lærende miljøer Lyd og akustik i lærende miljøer - ved Mai-Britt Beldam, Concept Developer Education mbe@ecophon.dk This slide is used for start page and chaptering. Insert your image here (The image should cover the

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Svingninger og bølger

Svingninger og bølger Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Svingninger og bølger Pendulet svinger SIDE 2 1051 Formål At bestemme sammenhængen mellem pendulets længde og dets svingningstid. Materialer

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash Udført for Fraster ApS DANAK 100/1870 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere