HIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 1. del
|
|
- Caroline Asmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 8 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 1. del Arne Rodahl [ ] Lydlære, akustik og psykoakustik - 1. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. 1. del LYDLÆRE Når man vil bygge højttalere, er teoretisk viden et nødvendigt fundament til forståelse af teknikkens sammenhæng. Hertil hører viden om lydens fysiske forhold relateret til højttalerbyg. Definition: Ved lyd forstås hørbare mekaniske svingninger, d.v.s. ligevægtsforskydelser, der breder sig gennem et stof som følge af dets elastiske egenskaber og som kan registreres og opfattes af det menneskelige høreorgan. Støj: Betegnelse for al lyd, som er uønsket af modtageren. Støj har ikke nødvendigvis nogle fysiske karakteristika, som adskiller den fra ønsket lyd, men med ordet støj forbindes som oftest lyd, der er ubehagelig, generende eller direkte skadelig at lytte til. Det kan f.eks. være på grund af lydens styrke, dens uharmoniske frekvenssammensætning eller dens uregelmæssighed. Lydudbredelse gennem luft* foregår ved, at lydkilden gennem mekanisk påvirkning sætter luftpartiklerne i svingninger omkring deres ligevægtsstilling. På grund af luftens elasticitet breder denne svingningsbevægelse sig til stadig fjernere beliggende luftpartikler. *Atmosfærisk luft: 78,08 % kvælstof, 20,9 5% ilt, 0,94 % ædle luftarter, 0,03 % kultveilte Det er altså svingningsbevægelsen af de enkelte luftpartikler, - og ikke luftpartiklerne selv, der breder sig til omgivelserne. Processen kan sammenlignes med domino-effekten. Hørbar lyd: - er ændringer i lufttrykket ved trommehinden, som normalt er den ydre fysiske årsag til høreindtrykket, det vil sige den subjektive oplevelse af ændringer i lufttrykket. Ændringerne skal være hurtigere end ca. 20 gange pr. sekund og langsommere end ca gange pr. sekund for at kunne opfattes som lyd gennem øret. Ændringerne kan betegnes som svingninger eller lydbølger. Svingninger under 20 gange pr. sekund betegnes infralyd, mens svingninger over gange pr. sekund, betegnes ultralyd. Lydtryk: - er en trykvariation, som lyden forårsager og som overstiger det statiske lufttryk (Planche nr. 1, tegning 1 ). Lyd kan sammenlignes med ringe, der breder sig på en vandoverflade, når der kastes en sten i vandet. Lydbølger kan illustreres grafisk, hvor lydtrykket og partikelhastigheden i et fast punkt varierer med tiden. Afbildes lydtrykket i et givet punkt som funktion af tiden og vælges en lydkilde, som udsender en konstant ren tone (sinus), kan lydtrykket i et gældende punkt (fasen) beskrives ved hjælp af sinuskurven (Planche nr. 1, tegning 2 ).
2 Side 2 af 8 Planche nr. 1. Frekvens: Antallet af hele svingningsperioder (bølgelængder), som bølgebevægelsen udfører pr. sekund, - kaldes frekvensen, betegnes Hertz og forkortes Hz. Periodetid: - er den tid en svingning (sinus) bruger til at gennemløbe en svingningsperiode (bølgelængde) (Planche nr. 1, tegning 2 ). Effektivt lydtryk: Lydtrykkets størrelse er bestemmende for tonens styrke. Til angivelse af lydtrykkets størrelse anvender man sædvanligvis effektivværdien af lydtrykket, betegnet Peff (Planche nr. 1, tegning 2 ). Effektivværdien anvendes, fordi den ved sammensatte lyde er bestemmende for middel-værdien af lydtrykkets variation i tiden. Lydhastighed: Den hastighed, med hvilken lydbølger breder sig, kaldes lydhastigheden. Lydhastigheden igennem
3 Side 3 af 8 luft er uafhængig af frekvensen og er forskellig i forskellige stoffer. Endvidere varierer den med stoffets fysiske tilstand, f.eks. temperaturen. I luft er lydhastigheden ved normal atmosfærisktryk og stuetemperatur typisk 340 m pr. sek., hvilket benyttes som standard ved beregninger. Til sammenligning er hastigheden for lys og elektricitet ca km pr. sek. Lydfelt: Kurven for lydtrykket, som funktion af afstanden (r), vil i et givet øjeblik have et forløb, som fremgår af kurven (Planche nr. 1, tegning 3). Den udstrålede effekt må passere en stadigt voksende sfærisk flade, efterhånden som afstanden fra lydkilden (højttaleren) øges, hvilket resulterer i fortynding af energimængden og dermed faldende lydtryk. Decibel: Forskellen på den kraftigste og svageste lyd menneskelig hørelse kan opfatte efter en lineær skala er : 1. Anvendelse af en logaritmisk skala er derfor mere overskuelig. Hertil kommer øret tilnærmet logaritmisk opfattelse af lydstyrken. Af disse grunde benytter man inden for akustikken den logaritmiske decibel-skala. (db). Phon: - er måleenheden for hørestyrke, numerisk svarende til decibel (db). Son: - er måleenheden for lydindtryk, der svarer til en normal hørende persons vurdering af forholdet mellem den subjektive styrke af en given lyd og den subjektive styrke af en referencelyd med hørestyrke 40 phon. Skalaen for lydindtryk viser hørestyrken, 40 phon (db) svarer til 1 son. Forøges lydindtrykket fra 1 son til 2 son, svarende til 10 db, - opfattes det som dobbelt så kraftigt - se planche nr. 2. Planche nr. 2. Bølgelængden: - betragtet et givet tidspunkt og langs en lige linie udgående fra en punktfomig lydkilde (f.eks. en højttaler). Lydbølgen er stationær og udsendt som en ren sinustone. Billedet af lydbølgen fra lydkilden og udefter vises som en dæmpet sinussvingning og beskrevet i afsnittet Lydtryk, se planche nr. 1, tegning 3. Bølgelængden opgives i centimeter og meter og betegner den korteste afstand, målt i lydens udbredelsesretning, mellem to punkter i bølgebevægelsen med samme svingningstal eller den distance lydbølgen gennemløber i periodetiden, T, se planche nr. 1, tegning 2. Beregning af bølgelængden ved en given frekvens: Lydens hastighed 340 m/sek., divideret med frekvensen resulterer i bølgelængden. Eksempler: Frekvensen 100 Hz har en bølgelængde på 3,40 meter. Frekvensen 1000 Hz har en bølgelængde på 34 centimeter.
4 Side 4 af 8 Frekvensen Hz har en bølgelængde på 3,4 centimeter. Lydudbredelse: Hvis afstanden fra en lydgiver (højttaler) øges fra 1 m til 2 m, mindskes lydtrykniveauet med 6 db. Øges afstanden fra 35 m til 70 m, vil lydtrykniveauet ligeledes mindskes med 6 db. Heraf kan udledes, at fordobles afstanden, mindskes lydtrykniveauet med 6 db. AKUSTIK Når lyden forlader en lydkilde skal den først passere lytterummet inden den når vore ører. Lytterummet sætter sit præg på den lyd vi opfatter. Man siger, at rummet sætter sit fingeraftryk på lydgengivelsen. Det betyder, at samme lydkilde lyder forskellig i forskellige rum. Lydbølger udsendt fra en lydkilde, vil bevæge sig væk fra denne direkte til vore ører. Lydbølgerne vil tillige ramme rummets grænseflader, d.v.s. vægge, gulv, loft og inventar. En del af lydbølgernes energi bliver reflekteret og kastet tilbage, mens resten absorberes af grænseflader og inventar. Det meget komplicerede lydfelt, der dannes i rummet som følge af de mange refleksioner, vil have en vis levetid grundet lydens relative lave hastighed. Når lydfeltet udklinger, karakteriseres det som rummets akustiske fingeraftryk. Lyd der frembringes udendørs er mindre påvirket af akustiske forhold. De faktorer, der spiller ind for at danne rummets akustiske fingeraftryk, er mange, men i det følgende skal vi se lidt på nogle af de vigtigste faktorer. Geometrisk rumakustik: - arter sig forskelligt alt efter hvilke frekvenser, der skal beskrives. Når de mellemste og højeste frekvensers bølgelængder sættes i relation til rummets dimensioner, - kan lydens udbredelse betragtes på næsten samme måde, som var det lysstråler. Rummet bliver som et akustisk spejlkabinet, hvor lydstrålerne reflekteres fra vægge, loft, gulv og inventar, og skaber en række ekkoer, som ændrer lyden. Eksempelvis kan man ikke sammenligne akustikken i et badeværelse med akustikken i en stue. Lydbølger bevæger sig i lige linier ved mellem og høje frekvenser.har et rum hårde overflader, reflekteres lydbølgerne og danner et kompliceret lydfelt. Har et rum absorberende flader vil man opdage at disse absorberer lydbølger forskelligt, afhængig af frekvens og fladernes hårdhed. Når de laveste frekvenser sættes i relation til rummets dimensioner opstår der såkaldte stående bølger, idet der imaginært ikke er plads til bølgelængden. De stående bølger opstår mellem parallelle flader, f.eks. mellem loft og gulv eller mellem parallelle vægge, idet disse ikke er i stand til at absorbere lydbølgerne nævneværdig. Der opstår en mangfoldighed af stående bølger, der høres som resonanser ved bestemte frekvenser, afhængig af rummets dimensioner. Eksempelvis kan nævnes, at der i et rum med dimensionerne på 6,4 x 4,3 x 2,4 m opstår resonansfrekvenser ved 27, 40, 49, 54, 71, 76, 81, 86, 97 Hz, der gengives med væsentlig kraftigere niveau. Hele problematikken med absorptionsegenskaber og stående bølger, sætter et betydeligt præg på den lyd vi opfatter i boligens lytterum. I en koncertsal er akustikken konstrueret, d.v.s. at alle flader (loft, vægge, gulv, m.m.) er udført af materialer med en ganske nøje udvalgt hårdhedsgrad / absorptionsevne, ligesom fladernes forskellige vinkler er nøje beregnet. Det er således de mellemste og højeste frekvenser, grundet disses udbredelse i rette linier og deraf følgende refleksioner, der betyder mest for koncertsalens akustik. De laveste frekvenser er mindre problematiske, idet stående bølger ikke er fremtrædende. Det skal tillige tilføjes at der i koncertsalens akustiske konstruktionsberegninger også medregnes tilskuernes absorption af lyden. I mindre rum, f.eks. i boligen, er akustikken stort set tilfældig, idet der ganske naturligt prioriteres mindre med rummenes lydmæssige egenskaber. Betragter vi boligens lytterums akustiske egenskaber, kan dette gøres ud fra to tidligere nævnte frekvensmæssige kriterier: 1. Mellem og høje frekvenser 2. Lave frekvenser En gennemsnitlig stues akustiske egenskaber for de mellemste og højeste frekvenser er mindre problematiske, idet de fleste stuer har en tilpas blanding af reflekterende og absorberende flader. Anderledes er det med stuens egenskaber for de lave frekvenser, hvor opnåelse af en bare nogenlunde jævn basgengivelse stort set er uopnåeligt. Afvigelser på db er ganske normale. Problemerne inddeles i to områder: Stående bølger og refleksionsforstærkning. Problemet med stående bølger som følge af parallelle flader er tidligere omtalt og da de fleste stuer har parallelle flader, vil problemet til stadighed være en del af lydbilledet. Problemer med refleksionsforstærkning kan være de mest markante, men til gengæld et fænomen, der kan bruges og ændres til noget positivt med enkelte forsøg. Som det fremgår af navnet opstår der en forstærkning af de laveste frekvenser, grundet refleksioner fra væg, gulv og loft, når højttaleren er placeret tæt ved disse. Refleksionerne fremkommer ved, at de lave frekvenser udbredes som ringe i vand, altså 360 grader. Det betyder, at lave frekvenser fra højttaleren udbredes i alle retninger og rammer vægflader, hvorefter de igen reflekteres og adderes til de direkte lydbølger. Teoretisk resulterer dette fænomen i en akustisk forstærkning fra 100 Hz og nedefter med ca. 6 db pr. vægflade, svarende til en fordobling. Er højttaleren placeret tæt ved to
5 Side 5 af 8 vægflader, bliver forsærkningen 12 db og tre vægflader 18 db. Fænomenet kan som omtalt benyttes, idet man kan konstruere højttaleres frekvensforløb under den magiske grænse på ca. 100 Hz, således at vægfladers akustiske refleksion udnyttes. De bedst egnede højttalere til at udnytte denne forstærkning med største præcision er væghøjttalere, idet man fra konstruktørens side, kender højttalerens placeringssted, se planche nr. 3. En tommelfingerregel: I rum på m 2 vil summen af stående bølger og refleksionsforstærkning typisk øge niveauet af de laveste frekvenser med ca db! Forstærkningen aftager når rumstørrelsen øges. Planche nr. 3.
6 Side 6 af 8 PSYKOAKUSTIK I forbindelse med konstruktion af højttalere benyttes udtrykket, elektroakustik, hvilket betegner objektive, tekniske beregninger og målinger, bl.a. via en computer. Tekniske beregninger og målinger rækker dog langt fra til udviklingen af kvalitetshøjttalere, den menneskelige hørelse må med på råd og her kommer subjektive vurderinger til at spille en væsentlig rolle. Disse vurderinger betegnes psykoakustik, - en videnskabelig disciplin omhandlende alle aspekter for, hvordan mennesker opfatter lyd. Vigtige aspekter er højttalerens frekvensbalance, dynamisk formåen, gengivelse af detaljer, lydperspektiv (bredde og dybde) og bevægelse i lydbilledet. Aspekter som mennesker med en normal hørelse samt en smule erfaring og lyttetræning kan opfatte. Det skal dog understreges, at der til udviklingsarbejde hos producenter af kvalitetshøjttalere benyttes specialister med mange års erfaring og træning i psykoakustik. Frekvensbalance: Subjektive betegnelser for højttalere: Varm lyd, der opfattes som en vis overvægt af de dybe toner. Slank lyd, basgengivelse opfattes tilbagetrukket. Nasal lyd, mellemtonelejet opfattes anmassende. Spids lyd, der opfattes en overvægt af diskant, måske som følge af resonanser eller ringning. Luftig lyd, alle fine detaljer høres i diskanten. Dynamisk formåen: Højttaleres evne til at gengive den fulde styrkeforskel mellem de svageste og kraftigste i passager samt reaktionsevnen til at gengive impulser (stigetid og faldetid). Gengivelse af detaljer: Musikken har mange detaljer, detaljer der ikke kan måles, detaljer der giver musikken sjæl. I flæng kan nævnes små hørbare nuancer: Vejrtrækning fra en sangerinde, fingrenes vandring over guitarstrenge, klapperne fra klarinetten, læbelyden fra saxofonen, anslaget fra klaverets hamre, når de rammer strengene o.s.v. Lydperspektiv: Stereo-højttalere er i stand til at efterligne den menneskelige hørelse, hvad angår imaginære placeringer af lydkilder. Ved hjælp af fase- og styrkedifferencer er to højttalere i stand til at placere lydkilder såvel i bredde som i dybde. En indlevelse i musikernes placering f.eks. i koncertsalen via to højttalere fordrer en vis forestillingsevne til at fantasere et tredimensionelt lydperspektiv. En god hjælp til sådan en indlevelse er at lukke øjnene, hvorved et visuelt billedes tendens til af overskygge forestillingsevnen af et lydbillede mindskes. For helhedens skyld skal Surround sound systemet nævnes, idet systemet ikke så meget bygger på den menneskelige hørelse virkemåde med to kanaler, men derimod har til opgave at skabe lydeffekter i forbindelse med bl.a. film. Bevægelse i lydbillede: Samme konditioner som i lydperspektiv, blot med den forskel, at lydkilderne flytter sig i lydbilledet. Hørelsens dynamiske område: - er forskellen på det svageste og det kraftigste lydniveau, hvor hørelsen fungerer. Man kan også kalde det for ørets arbejdsområde. Jo mere lydniveauet nærmer sig ydergrænserne af ørets arbejdsområde, des mere ændrer hørelsen karakter. Således opfattes de mellemste frekvenser kraftigere end de lave og høje frekvenser jo lavere lydniveauet bliver. I den modsatte ende af skalaen, når lydniveauet bliver kraftigere, begynder det langsomt at genere så meget, at lyttetræthed indtræffer. Når lydniveauet overstiger ca. 120 db føles smerte i øret og ved 150 db kan der opstå permanent døvhed. Ved 190 db kan den menneskelig anatomi påvirkes i en sådan grad, at dette kan medføre døden, se planche nr. 4.
7 Side 7 af 8 Planche nr. 4. Ørets hukommelse: Indholdet af det, øret opfanger, f.eks. en tale, en sangtekst eller en melodis harmonier, - lagres i hjernen. Hvorimod øret glemmer største delen af den opfattede akustik og frekvensbalance på et musikstykke det lige har hørt i løbet af få sekunder. Ved test af en højttaler er det derfor en god idé, at benytte en anerkendt kvalitetshøjttaler som reference til a/b test i forbindelse med psykoakustiske vurderinger. Til denne sammenlignende test benyttes et specielt omskiftersystem, der kompenserer for evt. niveauforskelle, således at øret opfanger lyden fra højttalerne med ens styrke og dermed ørets samme psykologiske linearitet. En lille kuriositet: En kendt højttalerkonstruktører John Bowers (billedet til højre), benyttede til tider live musik som referencer i a/b test ved udvikling af nye højttalere. En mindre gruppe klassiske musikere eller en jazztrio, (akustiske instrumenter), indspillede først musikken på et mastertape, hvorefter det blev afspillet over den testede højttaler og sammenlignet med den originale musik. Højttalere og musikere var placeret bag et gardin så lyttepanelet ikke kunne se hvad der var lydkilden. - Så stiller man virkelig krav til en højttaler! Testmateriale: Til psykoakustiske test benyttes udvalgte musikeksempler og anden form for akustiske referencer, f.eks. tale. Det er vigtigt at udvælge egnede musikeksempler og se bort fra egen musiksmag. Forslag på musikeksempler kan findes i HIFI4ALL.DK's Ordbog under Test-musik. Det kan anbefales at benytte musik hovedsagelig frembragt af akustiske instrumenter og sang. Herved opnår man den nødvendige reference til den originale lyd. Valg af musik til vurdering af højttalerens klangfarve: Bedst egnet er musik med få instrumenter, der dækker størstedelen af frekvensspektret, kontrabas, klaver og trommer. Til vurdering af det vigtige mellemtoneleje er kvindesang god til den øvre del og mandesang god til den nedre del af frekvensafsnittet, - ligesom soloklaver er velegnet. Musik til vurdering af højttalerens nuanceringsevne i diskantområdet er instrumenter med mange overtoner velegenede til test. Her kan nævnes blæserinstrumenter, fløjte, klarinet, obo, saxofon og trompet. Næroptagelser med soloviolin, hvor man hører buens harpiks. Trommeslagerens bækkenspil (anslag). I mellemtoneområdet er menneskestemmer velegnede til vurdering, specielt ved næroptagelser. I basområdet foretrækkes den akustiske kontrabas til vurdering. Her hører man fingrenes anslag mod strengene, ligesom man får testet højtalerens evne til at starte og stoppe på en transient. Musik til vurdering af højttalerens dynamiske formåen bør indeholde
8 Side 8 af 8 store niveauforskelle og forskellige former for lydimpulser. Musik med stort dynamisk indhold findes i vidt omfang blandt symfoniske værker, men findes indenfor alle genrer af musik i kvalitetsoptagelser. Af musik til vurdering af impulsforarbejdning er klaveret velegnet (anslag på strenge) samt trommer (slag på trommeskind eller reifeslag). Musik til vurdering af lydperspektiv. Højttalerens evne til imaginært at placere de enkelte instrumenter eller instrumentgrupper i rum eller koncertsal i et tredimensionelt perspektiv. Copyright Arne Rodahl 2007 Eftertryk og erhvervsmæssig udnyttelse uden forfatterens godkendelse er ikke tilladt. Udskriften er kun til privat brug - anden brug kræver skriftlige aftale med HIFI4ALL.DK! Copyright HIFI4ALL.DK- Alle rettigheder forbeholdes.
Elevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereNy udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl.
Ny udgave af LYD & HØJTTALERBYG udgave 4.3. Senest opdatering : 30.03.2013 Forbehold for evt. fejl. 1 lyd&højttalerbyg arne rodahls forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg Højttalerbyg, - en gammel
Læs mereGrundlæggende lydtekniker kursus
Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereLyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev
NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereBygningsfysik Lyd og bygninger
Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.
Læs mereVores logaritmiske sanser
1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereHusk at sætte i stikkontakt Og tænd!
Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler
Læs mereakustisk design ud fra rumtype
akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs merePå den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.
Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereIndhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt
Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding
Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Claus Backalarz Civilingeniør 1987 DTU Målt og beregnet industristøj i 31 år Ansat i DELTA i 14 år
Læs mereGlamsdalens Idrætsefterskole 1
1. Fra svingninger til lyd (Grundlæggende)... 2 2. Gammelt legetøj (rejse)... 3 3. Lyd med din smartphone (Grundlæggende)... 4 4. Lydens refleksion (Grundlæggende)... 5 5. Lydens fart i atmosfærisk luft
Læs mereAT Fremtidens by Hoved one-pager
AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereAkustikguiden.
Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereReferat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen
Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen
Læs mereLydteori. Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag.
Lydteori Introduktion Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag. Strålerne er en orklaringsmodel, der mere eller mindre godt beskriver virkeligheden. Lyd er bølger a lutmolekyler, der skubber
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereTeknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske
Læs mereDIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20
DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs merePROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF
PROJEKT AB Peter Fabers Gade 2200 Kbh. N Vurdering af lydudbredelse fra altaner i gårdrum. PROJEKTNUMMER 35.7670.01 PROJEKTLEDER Claus Møller Petersen UDFÆRDIGET AF Claus Møller Petersen DATO KS Julia
Læs mereOversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen
Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar
Læs mere2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne
Læs mereDer er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd
Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på
Læs mereakustisk design ud fra rumform
akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at
Læs mereHvordan finder du de bedste højttalere?
Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere
Læs mereKursus i brug af Pinnacle Studio 9
Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereTilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse
VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs merePlacering af monitors (rev. 7, 2014-01-21, baseret på en artikel fra 2007) af Holger Lagerfeldt
Placering af monitors (rev. 7, 2014-01-21, baseret på en artikel fra 2007) af Holger Lagerfeldt Artiklen er underlagt lov om copyright, og må ikke fotokopieres eller mangfoldiggøres. Dokumentet må ikke
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereRapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus
Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereSvingninger. Erik Vestergaard
Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard
Læs mereTV HI-FI HØJTTALERTEKNIK
TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK TV HI-FI HØJTTALERTEKNIK Montana højttalere - unikke, kompakte designhøjttalere Montana højttalerne er udviklet og produceres eksklusivt til Montana af en dansk højttalerspecialist
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mere2 Erik Vestergaard
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Opdateret 2019. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereIndhold. Svingninger & lyd Side_1
Indhold Svingninger... 3 Egensvingninger og egenfrekvens... 3 Tacoma broen Ingeniørernes mareridt... 4 Bølgers egenskaber... 5 Bølger reflekteres... 5 Bølger interfererer... 5 Vandrende bølger... 6 Stående
Læs mereSTRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10. Bygnings- og rumakustik
STRUCTURAL DYNAMICS, VOL. 10 Bygnings- og rumakustik P.H. Kirkegaard 4 4 2 2 1 1 S 3 5 M 5 3 husk symbol og index Aalborg tekniske Universitetsforlag April 2003 Indhold 1 Introduktion 13 2 Definitioner
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereEksamensopgave - forside
Eksamensopgave - forside Studerendes fulde navn: DANIEL CHRISTENSEN Studienr.: Studieretning/plan: DIEM Årgang (fx BA-2): BA-2 Dato: 28/05/2014 Opgavens titel: Skriftlig eksamensopgave i Den Elektroniske
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs merepå arbejdspladsen Akustik
Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det
Læs mereHIFI4ALL.DK Udskriv Lyd & Højttalerbyg - 5. del
Side 1 af 13 HIFI4ALL.DK Lyd & Højttalerbyg - 5. del Arne Rodahl [31.01.2008] Delefiltre - 5. del af Arne Rodahls artikelserie omhandlende den forunderlige verden omkring lyd og højttalerbyg. 5. del DELEFILTRE
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereStøj fra fodbold. Det er jo ikke græsset der støjer.. Annelin Enggaard Groundsman seminar 10. januar 2018
Støj fra fodbold Det er jo ikke græsset der støjer.. Annelin Enggaard Groundsman seminar 10. januar 2018 www.miljøakustik.dk T: 2985 7028 E: ale@mlja.dk c/o DJ Miljø & Geoteknik Falkevej 12 3400 Hillerød
Læs mereLyd, HiFi og Musik. Lyd
Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i
Læs mereMEGET FLEKSIBEL AKUSTISK KOMFORT
MEGET FLEKSIBEL AKUSTISK KOMFORT Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Specielt designet til at reducere støjen fra regnog spildevandsrørledninger Tynde akustiske belægninger med høj ydelse Nemme at installere
Læs mereJernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner
Læs mereØvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.
Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereTeknisk isolering - Lydisolering
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk isolering - Lydisolering Ministeriet for Børn og Undervisning, December 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereForsøg til "Lyd i Oceanerne "
Forsøg til "Lyd i Oceanerne " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Lyd i Oceanerne". Alle forsøgsvejledningerne indledes med
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereintroduktion TIL LÆREREN
Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereBasrefleks kabinettet
Basrefleks kabinettet Hvordan virker en basrefleks? Denne kabinet type er den mest populære da den typisk giver mere oplevelse af bas og en større belastbarhed. Inden du læser denne artikel vil jeg anbefale
Læs mereb. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.
Kapitel 5 Øvelse 56 a = b = 3 b a = 1,7 b = 0,8 c a = 3 b =1 d a = b = 8 Øvelse 57 Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a =1 b k = b Sammenhængen passer med forskriften for en
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereVejen til den færdige højttaler.
Anden etape: Sat-X3 og SUB-X3 Vejen til den færdige højttaler. Der er nu gået et lille års tid fra projektet var på tegnebrættet til det endelige og færdigtrimmede produkt. Der skal lige knyttes et par
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af
Teknisk Notat Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8 Udført for InVentilate TC-1327 Sagsnr.: T23631 Side 1 af 8 19. februar 213 DELTA Venlighedsvej 4 297 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 4 Fax +45
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereKedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum
Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, kan skabe døde zoner hjemme hos dig. Få den videnskabelige på hvorfor det
Læs mereMåling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008
Læs mereMåling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereDesign af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mere- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -
- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mere2. Akustisk design med frithængende flåder
1. Lydabsorberende frithængende flåder Anvendelse af frithængende flådelofter giver fleksibilitet og en række akustiske løsninger til akustisk design. Frithængende enheder er en effektiv måde at tilføre
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDesign af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder
Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereCase 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o
Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Regler for skolebørns lydmiljø Det er ikke længe siden at der endelig kom lidt regler for skolebørns
Læs mereTeltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12.
1 Teltakustik Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi Projektleder: Birger Bech Jessen Søren Vase Legarth DELTA SenseLab 12. April 2012 Projektet TELT AKUSTIK Formål: Formålet var at udvikle nogle
Læs merefermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017
fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 2 3 fermacell ACOUSTIC Designet af Lars Vejen Det skal være ok at lege, tale, hygge og leve i et hjem. Med fermacell ACOUSTIC kan du kombinere
Læs mereProjekt 1.3 Brydningsloven
Projekt 1.3 Brydningsloven Når en bølge, fx en lysbølge, rammer en grænseflade mellem to stoffer, vil bølgen normalt blive spaltet i to: Noget af bølgen kastes tilbage (spejling), hvor udfaldsvinklen u
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket
Læs mereFakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det
Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,
Læs mere