Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention - og dansk ret

Transkript

1 Jens Elo Rytter Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention - og dansk ret 2. udgave FORLAGET THOMSON

2 Forord 19 Anvendte forkortelser 21 Kapitel 1. EMRKs historiske og ideologiske redder Baggrunden for Den Europasiske Menneskerettighedskonvention Rids af menneskerettighedernes historie Menneskerettighedstankens filosofiske rodder Tidlige forlobere i Middelalderen Forfatningssikrede rettigheder International beskyttelse af menneskerettigheder Den Europaeiske Union og menneskerettighederne National styrkelse af menneskerettighedsbeskyttelsen Menneskerettighedernes vsrdigrundlag Menneskerettighedernes begrundelse 31 Litteratur 32 Kapitel 2. EMRKs stilling i dansk ret Indledning EMRKs Status i dansk forfatningsret Den dualistiske tradition og betydningen af EMRKs inkorporering Udgangspunktet er EMRKs forrang for dansk ret Grundloven har forrang for EMRK Lovgiver kan vajlge at fravige EMRK Medmindre EMRK er blevet indfortolket i Grundloven Medmindre EMRK afspejler uskreven dansk forfatningsret Hvilket dansk statsorgan skal fortolke EMRK-komplekset? EMRK som grundlag for krav mod det offentlige? EMRK som grundlag for krav mod private? 45 Litteratur 48

3 Kapitel 3. EMRKs rettigheds- og pligtsubjekter Hvem er beskyttet af rettighederne? Udgangspunktet: Alle mennesker Borgerrettigheder gaelder kun for statsborgere Beskyttelsen kan variere afhaengig af alder, anstaltsforhold, stilling m.v Hvem er forpligtet af rettighederne? Staten - enhver offentlig myndighed - er forpligtet Private er ikke forpligtet 54 Litteratur 55 Kapitel 4. Fortolkning af EMRK EMDs autoritative fortolkningskompetence EMDs fortolkningsstil og -metoder Rettighedens ordlyd, formal og»and« Rettighedens forarbejder og samfundsudviklingen EMDs fortolkningsprincipper og -pejlemaerker Effektiv rettighedsbeskyttelse Balance mellem rettigheder og samfundshensyn Et demokratisk samfund En retsstat -»the rule of law«66 Litteratur 67 Kapitel 5. Begraensninger i EMRKs rettigheder Hvorfor er der grasnser for individets rettigheder? Proportionalitetsprincippet - kravet om en rimelig balance mellem rettigheder og andre hensyn Proportionalitetsprincippet som generelt retsprincip Proportionalitetsprincippets essens Proportionalitetsprincippets udmontning i forskellige begr ensningstüfcelde Afgrsensning af absolutte rettigheder (Artikel 6 og 14) Rettighedsindgreb (Artikel 5 og Artikel 8-11) Foreligger der et indgreb fra en offentlig myndighed? Er indgrebet lovligt (hjemmelskravet)? Forfeiger indgrebet et legitimt formal? Er indgrebet»nedvendigt i et demokratisk samfund«(proportionalt)? 80

4 4.5 Udgangspunkt er individets rettigheder (rettighedens forhändsprioritet) Andre faktorer af betydning for proportionalitetsvurderingen Fravigelse af rettigheder i nodretstilfelde (derogation) Forbud mod misbrug af rettigheder Afkald pä rettighedsbeskyttelse - samtykke, aftale m.v Kan individet give afkald pä sine rettigheder? Hvilke kvalitative krav mä stilles til et afkald? 94 Litteratur 95 Kapitel 6. Statens positive forpligtelser Indledning EMDs doktrin om statens positive forpligtelser Statens positive forpligtelser - indhold og omfang Generelle principper Pligten til at sikre individets rettigheder Pligten til at beskytte individets rettigheder mod indgreb fra private 103 Litteratur 106 Kapitel 7. EMDs kontrol og staternes skonsmargin Indledning EMRKs kontrolsystem og EMDs klagesagsbehandling Betingelser for antagelse af en klage til realitetsbehandling EMDs domme TP 14 - yderligere effektivisering af EMD EMDs doktrin om staternes skonsmargin Doktrinens baggrund Doktrinens karakter og betydning Doktrinens begrundelse(r) Respekten for forskelle i de nationale retssystemer og traditioner Respekten for det (nationale) politiske räderum Respekten for (nationale) forvaltningsmyndigheders sagkundskab 114

5 3.4 Skonsmarginens anvendelsesomräde og bredde (kriterier) Angär sagen en bred og äben rettighed (afvejningsrettighed)? Angär sagen et indgreb eller statens positive forpligtelser? Angär sagen fundamentale demokratiske rettigheder? Angär sagen et intensivt indgreb/indgreb i en rettigheds kerne? Angär sagen statens generelle ekonomiske eller sociale politik? Angär sagen et»folsomt«omräde (uden en faelleseuropadsk Standard)? Angär sagen et teknisk eller skonsbetonet omräde? Sammenfatning 120 Litteratur 121 Kapitel 8. Retten til personlig frihed Indledning Foreligger der en»frihedsberovelse«? Klare tilfaelde Vurdering af tvivlsomme tilfaelde Indebaerer aendrede vilkär for frihedsberovelse en ny frihedsberovelse? Betydningen af samtykke Har frihedsberovelsen hjemmel i national ret? Hjemmelskravet Procedurekravet Varetager frihedsberovelsen et legitimt formal Er frihedsberovelsen nodvendig og proportional? Er domstolsgarantierne overholdt? Artikel 5(4) - En generei domstolsgaranti vedrerende frihedsberovelse Artikel 5(3) - en sksrpet judiciel garanti ved anholdelse og varetaegtsfsengsling 137

6 7. Afsoning af faengselsstraf m.v. (litra a) Straffedommen Administrative afgorelser om opretholdelse eller genoptagelse af afsoning Domstolsgarantier Gennemtvingelse af domstolspäbud og lovmaessige forpligtelser (litra b) Anholdelse og varetaegtsfaengsling ved mistanke om kriminalitet (litra c) »Forbrydelse« Anholdelse Varetajgtsfsengsling Domstolsgarantier Tvangsfjernelse og anden socialt begründet frihedsberovelse af born og unge (litra d) 75/ 11. Frihedsberovelse af sindssyge, smitsomt syge, alkoholikere, narkomaner og vagabonder (litra e) Tvangsindlaeggelse og-tilbageholdelse af sindssyge TVangsisolering af smitsomt syge Detentionsanbringelse af berusere m.v Frihedsberovelse af udlaendinge, som soger asyl eller begasres udvist (litra f) 157 Litteratur 158 Kapitel 9. Retten til en retfazrdig rettergang Indledning Artikel 6's anvendelsesomräde Straffesager Sager om»borgerlige rettigheder og forpligtelser« Adgang til domstolene En»retfaerdig rettergang«(overbegrebet) Ret til en uafhaengig domstol (stk. 1) Ret til en upartisk domstol (stk. 1) Ret til en offentlig rettergang og dorn (stk. 1) Offentlighed under sagen Offentlig domsafsigelse Ret til afgorelse inden for en rimelig frist (stk. 1) Saerlige krav til straffesager / 77 11

7 10. Retten til et effektivt og ligestillet forsvar Ret til underretning om anklagen (stk. 3, litra a) Ret til forsvarerbistand (stk. 3, litra c) Ligestilling mellem forsvar og anklagemyndighed (stk. 1 og stk. 3, litra b og d) Lige adgang til sagens dokumenter Lige adgang til at indkalde og afhore vidner Ret til tolkebistand (stk. 3, litra e) Uskyldsformodningen (stk. 2) Beviset for skyld Udtalelser om den anklagedes skyld fer dorn Oplysning om den anklagedes tidligere straffedomme Mistanke om skyld efter frifindelse eller opgivelse af straffesagen? Erstatningsansvar efter frifindelse for straf? Retten til ikke at udtale sig - beskyttelsen mod selvinkriminering (stk. 1) Den sigtedes ret til ikke at udtale sig Beskyttelsen imod selvinkriminering og almindelige oplysningspligter 796 Litteratur 198 Kapitel 10. Retten til privat- og familieliv Indledning Artikel 8 - beskyttelsens indhold og grasnser Artikel 8's anvendelsesomräde Betingelserne for indgreb i Artikel 8's rettigheder Statens pligt til at beskytte Artikel 8's rettigheder Privatlivet Hvad omfattes af begrebet»privatliv« Seksualiteten Beskyttelse af personoplysninger Overvägning af personer Familielivet Hvad omfattes af begrebet»familieliv« Agteskab og stifteise af familie Foraldre og born 276

8 5. Hjemmet Hvad omfattes af begrebet»hjem«? Husundersogelse (ransagning) Begraensninger som folge af planlovgivning m.v Gener som folge af forurening, stoj m.v Boligejere og -lejeres okonomiske interesser Kommunikation Hvad omfattes af begrebet»korrespondance«? Aflytning af kommunikation Saerligt om udlaendinges ret til privat- og familieliv Udvisning pä grund af kriminalitet Familiesammenforing Saerligt om indsattes ret til privat- og familieliv Indsattes privatliv Indsattes familieliv Indsattes»hjem«(cellen) Indsattes kommunikation (korrespondance) 239 Litteratur 240 Kapitel 11. Retten til religionsfrihed Indledning Hvad er en»religion«eller»tro«? Friheden til at vaeige eller fravaelge religion Friheden til at udove sin religion Religionsudovelsens former Ikke enhver religiost motiveret aktivitet er beskyttet Grasnser for religiös tolerance - den sekutere stat Statens pligt til at beskytte den fri religionsudovelse Begrasnsninger i den fri religionsudovelse Begraensninger, som specifikt er rettet mod trossamfund og religionsudevelse Begraensninger, som er en (utilsigtet) folge af generei og neutral regulering Begraensninger i ansasttelsesforhold Skolen skal respektere forasldrenes religiöse overbevisning Forbud imod diskrimination pä grund af religion Artikel 14's forbud mod bl.a. religionsdiskrimination

9 7.2 Religionsdiskrimination i foraddremyndigheds- og adoptionssager Religionsdiskrimination pä arbejdsmarkedet Religionsfriheden og den danske statskirkeordning Statskirker og EMRK Folkekirken 267 Litteratur 269 Kapitel 12. Retten til ytrings- og informationsfrihed Indledning Ytrings- og informationsfrihedens indhold Ytringsfriheden Informationsfriheden (mediernes saerlige rolle) Statens pligt til at beskytte ytrings- og informationsfriheden Ytrings- og informationsfrihedens grajnser Generelt om indgrebsbetingelserne efter Artikel 10(2) Angär ytringen/reportagen et emne af samfundsmaessig interesse? Ytringens/reportagens form, virkemidler, udbredelse og mälgruppe Indgrebets karakter og intensitet Saerhge ytringsprivilegier og -begraensninger Politikeres udvidede ytringsfrihed Journalisters udvidede ytringsfrihed Offentligt ansattes ytringsfrihed Ytringsfrihed og aerekraenkelse Sondringen mellem beskyldninger og meningstilkendegivelser Beskyldninger (sigtelser, Statements of fact) Meningstilkendegivelser (ringeagtsytringer, value judgments) Ytringer i»gräzonen«mellem beskyldninger og meningstilkendegivelser Kritik af politikere og regering Kritik af offentlige myndigheder Ytringsfrihed og tilskyndelse til vold 292

10 7. Ytringsfrihed og forhänelse af persongrupper Ytringsfrihed og religionsbespottelse (blasfemi) Ytringsfrihed og fortrolige oplysninger Mediernes uafhaengighed og pluralisme Forbud mod statslig styring og kontrol Krav om tilladelse til radio- og tv-virksomhed Sikring af pluralisme og upartiskhed i medierne Mediernes opsogende arbejde Mediereportager som kramker individers privatliv »Under cover«journalistik Mediernes formidlende arbejde Mediernes ret til at beskytte deres kilder Mediernes saerlige pligter og ansvar 307 Litteratur 309 Kapitel 13. Retten til forsamlingsfrihed Indledning Hvad er en forsamling? Minimumskrav: Flere personer samles om et faelles formal Skal forsamlingen have et ytringsformäl (meningstilkendegivelse)? Saerligt om fysiske blokader Kun»fredelige«forsamlinger er beskyttet Forsamlingsfrihedens indhold Hvem tilkommer forsamlingsfriheden? Friheden til at deltage i fredelige forsamlinger Ikke frihed til at overtraede den almindelige lovgivning Lovgivning, som specifikt regulerer deltagelse i forsamlinger Krav om forudgäende anmeldeise af offentlige moder og demonstrationer Indgreb i forsamlingsfriheden Generelt om indgrebsbetingelserne i Artikel 11(2) Forbud mod eller oplosning af en forsamling Mindre vidtgäende begraensninger Indgreb rettet mod forsamlingens ytringer?

11 7. Pligten til at befordre og beskytte forsamlingsfriheden Politibistand til trafikregulering m.v Politibeskyttelse imod mod-demonstrationer 328 Litteratur 329 Kapitel 14. Retten til foreningsfrihed Indledning Hvad er en forening? Friheden til at danne og drive foreninger Foreningsdannelse og foreningens virke Fagforeningers ret til at varetage medlemmernes interesser Saerligt om forbud mod eller oplesning af politiske partier Politiske partier kan normalt ikke forbydes/oploses Politiske partier, som virker ved vold m.v Politiske partier, hvis formal er uforenelige med demokratiske principper Kravene til bevis for et anti-demokratisk formal Friheden til at vaere medlem af en forening Friheden til at stä uden for en forening Artikel 11's ordlyd og forarbejder EMDs anerkendelse af den negative foreningsfrihed Lovbestemt medlemspligt Medlemspligt som folge af private aftaler Saerligt om fagforeningstvang pä arbejdsmarkedet Beskyttelsen imod fagforeningstvang Lovbestemt pligt til medlemskab af en fagforening Pligt til medlemskab som folge af kollektiv aftale Indirekte fagforeningstvang gennem pression 357 Litteratur 352 Kapitel 15. Retten til ikke at blive diskrimineret Indledning Artikel 14 forbyder diskrimination inden for EMRKs»omräde« Hvornär foreligger der diskrimination? 358

12 3.1 Foreligger der forskelsbehandling (af sammenlignelige tilfaelde)? Forfolger forskelsbehandlingen et sagligt/legitimt formal? Er forskelsbehandlingen rimelig i lyset af formälet (proportional)? Direkte diskrimination (begrundelsen) Generelt forbudte kriterier (»suspekte kriterier«) Andre kriterier Indirekte diskrimination (virkningen) Positiv saerbehandling - forskelsbehandling for at udjaevne ulighed Pligt til forskelsbehandling? 377 Litteratur 372 Den Europseiske Menneskerettighedskonvention (uddrag ) 373 Generei litteratur 385 Domsregister 387 Stikordsregister